Forordningen om det fælles eurobetalingsområde

HOVEDPUNKTER

• Indenlandske konti, der anvendes til kreditoverførsel og direkte debitering i de enkelte SEPA-medlemslande, skal også være tilgængelige i hele EU. Dette benævnes sikring af adgang.
• Samme regler gælder for både nationale og grænseoverskridende aktiviteter.
• Betalingssystemer bør være interoperable med hinanden.
• Ifølge forordningen skal kreditoverførsler og direkte debiteringer overholde visse betingelser, herunder:
  • brugen af internationale bankkontonumre (IBAN), forretningsidentifikationskoder (BIC) og en standard for meddelelser om finansielle tjenester for alle betalinger i euro
  • betalerens ret til at give særlige instrukser, såsom beløb og hyppighed af en direkte debitering.
• Ændringsforordning (EU) 2024/886 tillader brugere af betalingstjenester at overføre penge inden for 10 sekunder når som helst på dagen, herunder uden for åbningstiden, ikke kun inden for det samme land, men også mellem EU-medlemsstater.
  • Den kræver, at betalingstjenesteudbydere, som tilbyder deres brugere en betalingstjeneste, der består i at sende og modtage traditionelle kreditoverførsler i euro, desuden tilbyder dem en betalingstjeneste, der består i at sende og modtage strakskreditoverførsler i euro.
  • Betalingstjenesteudbydere skal sikre, at der for alle de betalingskonti, hvortil der er adgang for traditionelle kreditoverførsler, også er adgang for strakskreditoverførsler i euro 24 timer i døgnet og på en hvilken som helst kalenderdag.
  • Betalingstjenesteudbydere, der er etableret i en medlemsstat, som ikke har euroen som valuta, er ikke forpligtet til at tilbyde brugere betalingstjenester, der består i at sende strakskreditoverførsler i euro udover en grænse pr. transaktion, som ikke må være lavere end 25 000 EUR. Denne grænse fastsættes af de kompetente myndigheder for en periode på ét år og kan forlænges med yderligere perioder på ét år efter de kompetente myndigheders vurdering. En sådan transaktionsgrænse bør kun gælde for udbydere af strakskreditoverførsler i euro, der sendes fra betalingskonti denomineret i den pågældende medlemsstats nationale valuta, i det tidsrum, hvor den pågældende betalingstjenesteudbyder hverken sender eller modtager traditionelle kreditoverførselstransaktioner i euro med hensyn til sådanne betalingskonti.
  • Betalingstjenesteudbydere skal sikre, at de gebyrer, der opkræves fra betalere og betalingsmodtagere i forbindelse med afsendelse og modtagelse af strakskreditoverførsler i euro, ikke overstiger de gebyrer, der opkræves i forbindelse med afsendelse og modtagelse af traditionelle kreditoverførsler i euro.
  • Betalingstjenesteudbydere skal kontrollere, at betalingsmodtagerens IBAN og navn matcher, for at kunne advare betaleren om mulige fejltagelser eller mulig svindel, før en transaktion påbegyndes. Dette krav gælder for både strakskreditoverførsler og traditionelle kreditoverførsler i euro.
• Forordning (EU) nr. 260/2012 fastsætter følgende ikrafttrædelsesdatoer:
  • fra den 1. februar 2014 (senere udskudt til august 2014) skal alle kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro foretages i samme format i de medlemsstater, der har euroen som national valuta
  • fra den 31. oktober 2016 skal alle kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro foretages i samme format også i EU-medlemsstater, der ikke har euroen som national valuta
  • fra den 1. februar 2017 afskaffes multilaterale interbankgebyrer¹ for direkte debiteringer
  • fra den 1. februar 2016 afskaffes den obligatoriske brug af BIC.
• Betalingstjenesteudbydernes frister for at overholde forpligtelserne i ændringsforordning (EU) 2024/886 er spredt over en periode, som begynder den 9. januar 2025 og slutter den 9. juni 2028, afhængigt af typen af forpligtelse og den medlemsstat, som betalingstjenesteudbyderen er etableret i.
• Medlemsstaterne skulle:
  • udpege en national myndighed med de nødvendige beføjelser til at sikre, at lovgivningen blev fuldstændigt gennemført
  • senest den 1. februar 2013 fastsætte regler vedrørende sanktioner for overtrædelse af lovgivningen
  • etablere tilstrækkelig og effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer.
• For Europa-Kommissionen blev de følgende regler indført.
  • Den fik tildelt beføjelse i en periode på fem år fra den 31. marts 2012, med mulighed for forlængelse, til at vedtage delegerede retsakter.
  • Den skulle fremlægge en rapport om gennemførelsen af lovgivningen senest den 1. februar 2017.
  • Den skal fremlægge endnu en rapport senest den 9. oktober 2028 om anvendelse af lovgivningen, som, hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages af et lovgivningsforslag. Rapporten skal evaluere udviklingen i gebyrer for betalingskonti samt for indenlandske og grænseoverskridende kreditoverførsler og strakskreditoverførsler i euro og i den nationale valuta i de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, siden den 26. oktober 2022. Denne rapport skal desuden vurdere, om den metode, som betalingstjenesteudbydere skal anvende for at overholde de relevante forpligtelser vedrørende screening for restriktioner, effektivt forebygger unødvendige hindringer for strakskreditoverførsler.