Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Flerårig genopretningsplan for middelhavssværdfisk

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2019/1154 om en flerårig genopretningsplan for middelhavssværdfisk

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

HOVEDPUNKTER

Forordningen finder anvendelse på:

  • EU-fartøjer, som driver kommercielt eller rekreativt fiskeri, og som fanger, omlader2 eller medbringer middelhavssværdfisk, både i og uden for ICCAT-konventionsområdet
  • ikke-EU-fartøjer
    • som driver kommercielt eller rekreativt fiskeri af middelhavssværdfisk i EU-farvande
    • som inspiceres i havne i EU-medlemsstater med middelhavssværdfisk eller fiskevarer fra middelhavssværdfisk ombord.

Genopretningsplanen startede i 2017 og løber indtil 2031.

Forvaltningsforanstaltninger

Medlemsstaterne skal:

  • sikre, at deres fartøjers fiskeriindsats3 overholder de fiskerimuligheder4, de er tildelt
  • anvende gennemsigtige og objektive kriterier — navnlig miljømæssige, sociale og økonomiske kriterier — når de fordeler de nationale kvoter blandt deres flåde, og tage højde for behovene for traditionelt og ikkeindustrielt fiskeri
  • fastsætte en maksimal bifangst5 for sværdfisk i deres kvote
  • begrænse antallet af fartøjer, som må fange middelhavssværdfisk, til det årlige gennemsnitlige antal fartøjer, der fiskede mellem 2013 og 2016
  • drive nationale videnskabelige operatørprogrammer i pelagiske langlinefartøjer og sikre, at der er udsendt observatører til mindst 10 % af fartøjerne med en længde på over 15 meter (bilag I fastsætter programmernes vilkår og opgaver).

Teknisk bevarelse

  • Fiskeri er ikke tilladt mellem den 1. januar og den 31. marts hvert år. Der gælder en yderligere forbudsperiode for langlinefartøjer, der fisker målrettet efter hvid tun i Middelhavet, mellem den 1. oktober og den 30. november.
  • Middelhavssværdfisk med en længde på under 100 cm og en vægt på under 11,4 kg må ikke fanges, landes, opbevares, sælges eller frembydes.
  • Fartøjerne må ikke bruge over 2 500 kroge, og langliner må ikke være længere end 30 sømil (55,56 km).

Kontrol

Fiskefartøjer:

  • skal have tilladelse fra en medlemsstat og skal være optaget i ICCAT-registeret
  • skal sende uafbrudte data fra deres fartøjsovervågningssystemer — også når de ligger i havn — til nationale overvågningscentre, som videresender disse oplysninger mindst hver anden time til Europa-Kommissionen, som igen sender dem til ICCAT-sekretariatet
  • må ikke hyres til at fange middelhavssværdfisk
  • skal føre en fiskerilogbog (bilag II fastsætter, hvilke data der skal registreres) og give disse data til de nationale myndigheder
  • må kun lande eller omlade fangster af middelhavssværdfisk og bifangster i udpegede havne (omladning til søs er forbudt) og skal give havnene forhåndsmeddelelse om deres ankomst.

Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen, når 80 % af sværdfiskekvoten er nået, og derefter rapportere om fangster ugentligt.

Inspektioner

Medlemsstaterne skal:

  • fastsætte og gennemføre årlige inspektionsplaner, som Kommissionen samler i en EU-inspektionsplan
  • udsende et inspektions- og kontrolfartøj, hvis over 50 af medlemsstatens fartøjer fanger sværdfisk
  • fysisk inspicere, enten i havn eller til søs, fartøjer, som overtræder reglerne.

Fælles internationale inspektioner gennemføres ifølge ICCAT-ordningen for fælles international inspektion (bilag III indeholder nærmere oplysninger om dette).

Kommissionen kan udpege EU-kontrollører til at ledsage nationale kontrollører.

Rekreativt fiskeri

Medlemsstaterne skal:

  • fastsætte en kvote for rekreativt fiskeri inden for i deres nationale kvote
  • forbyde salg og markedsføring af sværdfisk, som er fanget ved rekreativt fiskeri
  • kun tillade rekreativt fiskeri med stang og snøre-fartøjer
  • kræve oplysninger om de deltagende fartøjer, deres ejere og fangstdata, herunder vægten af hver fanget sværdfisk.

Medlemsstaterne skal også indsende en lang række oplysninger — årsrapporter, fiskeriplaner, nærmere oplysninger om autoriserede fartøjer, udførte kontroller og data indsamlet af videnskabelige observatører — til Kommissionen, som videresender en stor del af disse til ICCAT’s sekretariat.

Kommissionen:

Forordningen indebærer små ændringer af:

  • forordning (EU) 2017/2107 om forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for ICCAT, idet artikel 20 til 26 slettes
  • forordning (EF) nr. 1967/2006 om bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (se resumé) ved at reducere antallet af kroge pr. fartøj fra 3 500 til 2 500.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den .

BAGGRUND

  • Den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (se resumé) giver mulighed for regionalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af tun og tunlignende arter i Atlanterhavet og tilstødende farvande — og opretter ICCAT. EU har været kontraherende part til ICCAT-konventionen siden den .
  • EU står for omtrent 70 % af de samlede fangster af middelhavssværdfisk. Grækenland, Spanien og Italien fanger flest, og yderligere 10 % deles mellem Frankrig, Kroatien, Cypern og Malta. Andre lande, navnlig Algeriet, Marokko, Tunesien og Tyrkiet, udnytter også bestanden.
  • Forordningen gennemfører stort set den flerårige genopretningsplan, der blev vedtaget af ICCAT i 2016. Den indfører dog visse skærpede krav til kontrol og overvågning.

VIGTIGE BEGREBER

  1. Maksimalt bæredygtigt udbytte: den maksimale fangst, som kan tages fra en bestand uden at skade dens sundhed på lang sigt.
  2. Omlade: overføre en fangst fra ét fartøj til et andet.
  3. Fiskeriindsats: et mål for omfanget af fiskeri via input såsom antal dage på havet, længden af net og antal kroge.
  4. Fiskerimuligheder: en kvantificeret ret til at fiske, udtrykt i fangstmængder eller fiskeriindsats.
  5. Bifangst: utilsigtet fangst af uønskede fisk og marine arter.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1154 af om en flerårig genopretningsplan for middelhavssværdfisk og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2107 (EUT L 188 af , s. 1-24).

seneste ajourføring

Top