This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Mere modstandsdygtige kritiske enheder
RESUMÉ AF:
HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?
Direktivet har til formål at:
- reducere sårbarheder og styrke den fysiske modstandsdygtighed1 af kritiske enheder i Den Europæiske Union (EU) for at sikre uhindret levering af tjenesteydelser, der er væsentlige for økonomien og samfundet som helhed
- øge modstandsdygtigheden hos de kritiske enheder, der leverer disse tjenester.
HOVEDPUNKTER
EU’s medlemsstater skal efter en risikovurdering identificere kritiske enheder, der leverer tjenester, som er væsentlige for opretholdelsen af funktioner, som er yderst vigtige for samfundet, økonomien, folkesundheden og miljøet, og hvor en hændelse ville have betydelig indvirkning på disse væsentlige tjenester. Dette omfatter enheder i følgende sektorer:
- energi, herunder elektricitets-, fjernvarme-, olie-, gas- og brintoperatører
- transport ad luftvejen, med jernbane, ad vand og ad vej, herunder offentlig transport
- bankvirksomhed, som også er omfattet af forordning (EU) 2022/2554 (forordningen om digital operationel modstandsdygtighed — se resumé)
- finansiel markedsinfrastruktur, herunder handelsmarkeder, også underlagt forordningen om digital operationel modstandsdygtighed
- sundhed, herunder sundhedstjenesteydere, producenter af basislægemidler og kritisk udstyr samt forskning og udvikling af lægemidler
- drikkevandsleverandører og -distributører
- bortskaffelse og behandling af spildevand
- digital infrastruktur, herunder elektroniske kommunikationstjenester og datacentre, som også er omfattet af direktiv (EU) 2022/2555 (se resumé)
- offentlige forvaltningsenheder på centralt plan, undtagen national sikkerhed, offentlig sikkerhed, forsvar og retshåndhævelse
- rumoperatører af jordbaseret infrastruktur og
- fødevarevirksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med logistik og engrosdistribution samt storproduktion og -forarbejdning.
Det skal bemærkes, at visse dele af direktivet ikke gælder for enheder inden for bankvæsen, finansiel markedsinfrastruktur og digital infrastruktur.
Alle medlemsstater skal:
- vedtage en national strategi og udføre regelmæssige risikovurderinger
- under hensyntagen til resultatet af risikovurderingerne identificere enheder, der er afhængige af kritisk infrastruktur for at kunne levere væsentlige tjenesteydelser til samfundet, økonomien, folkesundheden og miljøet
- støtte de identificerede kritiske enheder i at øge deres modstandsdygtighed med for eksempel vejledningsmateriale, øvelser, rådgivning og uddannelse
- sikre, at de nationale myndigheder har beføjelser, ressourcer og midler til at udføre deres tilsynsopgaver, herunder udføre inspektion på stedet af kritiske enheder og indføre sanktioner for manglende overholdelse som en del af en håndhævelsesmekanisme
- angive de betingelser, under hvilke en kritisk enhed kan indsende anmodninger om baggrundskontrol af personale, der varetager følsomme opgaver.
Medlemsstaterne skal identificere de kritiske enheder for de sektorer og delsektorer, der er angivet i bilaget til direktivet, senest den .
Kritiske enheder skal:
- selv gennemføre risikovurderinger for at identificere risici, der kan forstyrre deres evne til at levere væsentlige tjenester
- træffe tekniske, sikkerhedsmæssige og organisatoriske foranstaltninger for at øge deres modstandsdygtighed
- indberette væsentlige forstyrrende hændelser til de nationale myndigheder.
Hvis kritiske enheder yder væsentlige tjenester i eller til seks eller flere medlemsstater, kan de drage fordel af ekstra rådgivning i form af rådgivende missioner, der vurderer risikovurderingen og de modstandsdygtighedsstyrkende foranstaltninger, som enheden har indført.
Europa-Kommissionen vedtog den delegerede forordning (EU) 2023/2450, der opstiller en ikke-udtømmende liste over væsentlige tjenester inden for de ovennævnte sektorer og delsektorer. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal anvende denne liste til at foretage en risikovurdering, og risikovurderingen anvendes herefter til at identificere kritiske enheder.
Gruppen for Kritiske Enheders Modstandsdygtighed letter samarbejdet mellem medlemsstaterne, herunder udveksling af oplysninger og god praksis.
Kommissionen yder støtte, herunder om grænseoverskridende risici, bedste praksis, metoder, grænseoverskridende uddannelse og øvelser, for at afprøve kritiske enheders modstandsdygtighed.
HVORNÅR GÆLDER BESTEMMELSERNE FRA?
Direktivet skal være gennemført i national lovgivning inden den . Reglerne skal træde i kraft den .
BAGGRUND
Kommissionens strategi for EU’s sikkerhedsunion og dagsordenen for bekæmpelse af terrorisme i EU understreger vigtigheden af at sikre kritiske enheders modstandsdygtighed over for fysiske og digitale risici.
Dette direktiv er en del af en pakke af lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal forbedre EU’s offentlige og private sektorers modstandsdygtighed og beredskabskapacitet inden for cybersikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Rådet udsendte også en henstilling om en koordineret EU-tilgang til styrkelse af kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed i januar 2023.
For yderligere oplysninger henvises til:
- Hvordan EU reagerer på kriser og opbygger modstandsdygtighed (Det Europæiske Råd, Rådet for Den Europæiske Union)
- Kritisk infrastruktur (Europa-Kommissionen).
VIGTIGE BEGREBER
- Modstandsdygtighed. Kapacitet til at forebygge, beskytte mod, reagere på, modstå, afbøde, absorbere, tilpasse sig og komme på fode igen efter en hændelse, som blandt andet kan skyldes naturkatastrofer, f.eks. folkesundhedskriser, eller menneskeskabte trusler, f.eks. terrorisme, sabotage eller hybride trusler. Hybride trusler opstår, når aktører, såvel statslige som ikke-statslige, søger at udnytte kritiske infrastrukturers sårbarheder på en koordineret måde ved hjælp af en blanding af foranstaltninger (dvs. diplomatiske, militære, økonomiske, teknologiske), mens de holder sig under tærsklen for formel krigsførelse, for eksempel massedesinformationskampagner, der forhindrer den demokratiske proces ved valg.
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (EUT L 333 af , s. 164-198).
seneste ajourføring