Sammenlignelige og overskuelige regnskaber i hele EU

HOVEDPUNKTER

• Lovgivningen finder anvendelse på virksomheder af typen med begrænset ansvar i Den Europæiske Union (EU).
• Lovgivningen definerer og skelner mellem mikrovirksomheder, små virksomheder, mellemstore virksomheder og store virksomheder på baggrund af deres:
  • balance
  • nettoomsætning
  • gennemsnitlige antal medarbejdere i regnskabsåret.
• For hver af følgende størrelseskategorier er der tre grænser, hvoraf to ikke må overskrides:
  • mikrovirksomheder: balancesum (350 000 EUR), nettoomsætning (700 000 EUR), medarbejdere (10)
  • små virksomheder: balancesum (4 mio. EUR), nettoomsætning (8 mio. EUR), medarbejdere (50)
  • mellemstore virksomheder: balancesum (20 mio. EUR), nettoomsætning (40 mio. EUR), medarbejdere (250).
• Store virksomheder overskrider mindst to af følgende tre kriterier: balance (20 mio. EUR), nettoomsætning (40 mio. EUR), medarbejdere (250).
• En delegeret retsakt, direktiv (EU) 2023/2775, som EU’s medlemsstater skal overholde senest den 24. december 2024, justerer størrelseskriterierne som følger:
  • mikrovirksomheder: balance (450 000 EUR), nettoomsætning (900 000 EUR), medarbejdere (10)
  • små virksomheder: balance (5 mio. EUR eller op til 7,5 mio. EUR efter medlemsstaternes skøn), nettoomsætning (10 mio. EUR eller op til 15 mio. EUR), medarbejdere (50)
  • mellemstore virksomheder: balance (25 mio. EUR), nettoomsætning (50 mio. EUR), medarbejdere (250)
  • store virksomheder overskrider mindst to af følgende tre kriterier: balance (25 mio. EUR), nettoomsætning (50 mio. EUR), medarbejdere (250).

På samme måde fastsætter direktivet lignende regler for koncerner (bestående af moder- og dattervirksomheder) af forskellige størrelser.

• Årsregnskaber skal:
  • som minimum indeholde en balance, en resultatopgørelse og noter til årsregnskabet¹.
  • give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat
  • offentliggøres af virksomheden i det relevante nationale virksomhedsregister.
• Direktivet fastsætter almindelige principper for regnskabsaflæggelse, såsom konsekvent anvendelse af regnskabspraksis og målingsgrundlag fra et år til det næste.
• Detaljerede regler dækker præsentationen af balancer, resultatopgørelser og noter til årsregnskabet samt ledelsesberetninger, ikkefinansielle oplysninger, virksomhedsledelse og konsoliderede regnskaber.
• Forpligtelserne kan variere afhængigt af virksomhedens størrelse, og direktivet åbner mulighed for undtagelser eller forenklinger på mange områder for mikrovirksomheder og SMV’er. Det er op til hver enkelt medlemsstat at fastlægge omfanget af disse undtagelser og forenklinger.
• Regnskaber for virksomheder af interesse for offentligheden og mellemstore og store virksomheder skal revideres af en eller flere revisorer.
• Store virksomheder, som er involveret i udvinding af mineraler, olie, naturgas eller andre materialer, eller som er involveret i skovning af primærskove², skal offentliggøre oplysninger om betalinger over 100 000 EUR i alt, som de foretager til myndigheder inden for et regnskabsår.
• Siden den 22. juni 2023 har kapitel 10a i direktiv 2013/34/EU, der omhandler de multinationale koncerners offentliggørelse af oplysninger om indkomstskat med årlige konsoliderede indtægter på over 750 mio. EUR, været gældende.
  • Disse koncerners moderselskaber skal i en specifik rapport, der offentliggøres på deres websted, angive deres indtægter, overskud, betalt selskabsskat og antallet af ansatte pr. medlemsstat og pr. ikke-EU-land, som ikke samarbejder med EU på skatteområdet, eller som ikke opfylder alle standarder, men har forpligtet sig til at reformere.
  • Virksomhedsregistre giver også offentligheden adgang til disse rapporter.
  • Ikke-EU-baserede multinationale koncerner, der driver virksomhed i EU, skal rapportere på tilsvarende vis.
• Regler om indberetning af virksomheders bæredygtighed kræver, at små, mellemstore og store virksomheder (undtagen mikrovirksomheder), der er registreret på EU-regulerede markeder, samt store virksomheder og store moderselskaber, i deres ledelsesberetninger skal medtage oplysninger om virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål (såsom miljørettigheder, sociale rettigheder, menneskerettigheder og forvaltningsfaktorer), samt oplysninger, der er nødvendige for at forstå, hvordan bæredygtighedsaspekter påvirker dens udvikling, resultater og stilling. Anvendelsen af disse regler sker i faser (se nedenfor). I bilagene og de vedlagte dokumenter fastsætter delegeret forordning (EU) 2023/2772 detaljerede regler for så vidt angår EU’s standarder for rapportering om bæredygtighed, som skal anvendes af virksomheder til at udføre indberetning om bæredygtighed, i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i direktiv (EU) 2022/2464.
• Ændringsdirektiv (EU) 2023/2864 indfører en artikel om tilgængeligheden af de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til direktiv 2013/34/EU om det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2023/2859 — se resumé. ESAP vil give adgang til oplysninger om offentlig finansiering og bæredygtighed vedrørende EU-virksomheder og EU’s investeringsprodukter. Fra den 10. januar 2028 skal virksomheder, når de offentliggør deres forskellige rapporter og regnskaber (f.eks. ledelsesberetninger, årsregnskaber og konsoliderede regnskaber samt revisionsberetninger og erklæringer om bæredygtighedsrapporter), forelægge disse rapporter og regnskaber for det udpegede indsamlingsorgan med henblik på at gøre disse tilgængelige på ESAP.

Ophævelse

• Direktiv 2013/34/EU ophæver tidligere regnskabsdirektiver (direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF) og ændrer direktiv 2006/43/EF (se resumé).