1.   Ved denne forordning fastsættes der krav til bæredygtighed, sikkerhed, mærkning og information, der skal opfyldes inden omsætning eller ibrugtagning af batterier i Unionen. Der fastsættes også minimumskrav til udvidet producentansvar, indsamling og behandling af udtjente batterier samt til rapportering.

2.   Ved denne forordning pålægges erhvervsdrivende, der bringer batterier i omsætning eller tager dem i brug, due diligence-forpligtelser vedrørende batterier. Der fastsættes også krav til grønne offentlige udbud ved indkøb af batterier eller produkter, hvori batterier er indbygget.

3.   Denne forordning finder anvendelse på alle kategorier af batterier, nemlig bærbare batterier, startbatterier, batterier til lette transportmidler (LMT-batterier), elkøretøjsbatterier og industribatterier, uanset deres form, volumen, vægt, design, materialesammensætning, kemi, brug eller formål. Den finder også anvendelse på batterier, som er indbygget i eller tilføjet til produkter, eller som er specifikt designet til at blive indbygget i eller tilføjet til produkter.

Når batterier, der er bragt i omsætning, kan anses for at være omfattet af mere end én kategori, anses de med henblik på kapitel II for at være omfattet af den kategori, som de strengeste krav finder anvendelse på.

4.   I tilfælde, hvor battericeller eller batterimoduler gøres tilgængelige på markedet til slutanvendelse uden yderligere indbygning eller montage i større batteripakker eller batterier, anses de for at være bragt i omsætning som batterier med henblik på denne forordning, og kravene for den mest tilsvarende batterikategori, finder anvendelse. I tilfælde, hvor sådanne battericeller eller batterimoduler kan anses for at være omfattet af mere end én batterikategori, anses de for at være omfattet af den kategori, som de strengeste krav finder anvendelse på.

5.   Denne forordning finder ikke anvendelse på batterier, som er indbygget i eller som er specifikt designet til at blive indbygget i:

6.   Kapitel III og VIII i denne forordning finder ikke anvendelse på udstyr, der er specifikt designet til nukleare anlægs sikkerhed som defineret i artikel 3 i Rådets direktiv 2009/71/Euratom (42).

1.   I denne forordning forstås ved:

2.   I tillæg til de i stk. 1 omhandlede definitioner forstås ved følgende:

1.   Medlemsstaterne må ikke af grunde, der vedrører bæredygtigheds-, sikkerheds-, mærknings- og oplysningskravene for batterier, der er omfattet af denne forordning, forbyde, begrænse eller hindre tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af batterier, der opfylder denne forordnings bestemmelser.

2.   Medlemsstaterne må ikke modsætte sig, at der på messer og udstillinger samt ved demonstrationer og lignende arrangementer forevises batterier, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, såfremt det ved synlig skiltning er klart anført, at disse batterier ikke er i overensstemmelse med denne forordning og ikke kan gøres tilgængelige på markedet eller tages i brug, før de er blevet bragt i overensstemmelse med denne forordning. Ved demonstrationer af sådanne batterier træffer den relevante erhvervsdrivende passende foranstaltninger til at garantere menneskers sikkerhed.

1.   Batterier må kun bringes i omsætning eller tages i brug, hvis de opfylder følgende krav:

2.   For så vidt angår aspekter, der ikke er omfattet af kapitel II og III, må batterier, der bringes i omsætning eller tages i brug i henhold til stk. 1, ikke udgøre en risiko for menneskers sundhed og sikkerhed, for ejendom eller for miljøet.

1.   Udover de begrænsninger, der er fastsat i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og i artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/53/EF, må batterier ikke indeholde stoffer, for hvilke bilag I til nærværende forordning indeholder en begrænsning, medmindre betingelserne for denne begrænsning overholdes.

2.   I tilfælde af en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet, der skyldes anvendelsen af et stof til fremstilling af batterier eller tilstedeværelsen af et stof i batterierne, når de bringes i omsætning, eller som opstår i deres efterfølgende livscyklusfaser, herunder under formålsændring eller behandling af udtjente batterier, og som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret og skal imødegås på EU-plan, vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i henhold til artikel 89 for at ændre begrænsningerne i bilag I efter proceduren i artikel 86, 87 og 88.

3.   Begrænsninger, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 2, finder ikke anvendelse på brugen af et stof til videnskabelig forskning og udvikling som defineret i artikel 3, nr. 23), i forordning (EF) nr. 1907/2006, der udføres i forbindelse med batterier.

4.   Hvis en begrænsning, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 2, ikke finder anvendelse på produkt- og procesorienteret forskning og udvikling som defineret i artikel 3, nr. 22), i forordning (EF) nr. 1907/2006, anføres denne undtagelse og den undtagne maksimumsmængde af stoffet i bilag I til nærværende forordning.

5.   Senest den 31. december 2027 udarbejder Kommissionen bistået af Det Europæiske Kemikalieagentur, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006 (»agenturet«), en rapport om problematiske stoffer, nemlig stoffer, der har en negativ påvirkning af menneskers sundhed eller miljøet, eller som hindrer genanvendelse til sikre sekundære råvarer af høj kvalitet, der findes i batterier eller anvendes ved fremstillingen heraf. Kommissionen forelægger denne rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en detaljeret redegørelse for resultaterne og overvejer passende opfølgningsforanstaltninger, herunder vedtagelse af delegerede retsakter som omhandlet i denne artikels stk. 2.

1.   For elkøretøjsbatterier, genopladelige industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh og LMT-batterier udarbejdes der en erklæring vedrørende CO2-fodaftryk for hver batterimodel for hvert produktionsanlæg i overensstemmelse med den gennemførelsesretsakt, jf. fjerde afsnit, som mindst indeholder følgende oplysninger:

Erklæringen om CO2-fodaftryk finder anvendelse fra:

Indtil den bliver tilgængelig via den QR-kode, der er omhandlet i artikel 13, stk. 6, skal erklæringen om CO2-fodaftryk ledsage batteriet.

Senest den 18. februar 2024 for elkøretøjsbatterier, den 18. februar 2025 for genopladelige industribatterier, bortset fra dem, der har eksternt lager, den 18. februar 2027 for LMT-batterier og den 18. februar 2029 for industribatterier med eksternt lager vedtager Kommissionen:

2.   Elkøretøjsbatterier, genopladelige industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh og LMT-batterier forsynes med en synlig og klart læselig mærkning, der ikke kan fjernes, og som angiver batteriets CO2-fodaftryk omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra d), og deklarerer den ydeevneklasse for CO2-fodaftryk, som den pågældende batterimodel for hvert produktionsanlæg svarer til.

For så vidt angår de batterier, der er omhandlet i første afsnit, skal den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag VIII, påvise, at det angivne CO2-fodaftryk og den tilhørende klassificering i en ydeevneklasse for CO2-fodaftryk er blevet beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i de delegerede retsakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold til stk. 1, fjerde afsnit, litra a), og nærværende stykkes fjerde afsnit, litra a).

Kravene vedrørende ydeevneklasser for CO2-fodaftryk i første afsnit finder anvendelse fra:

Senest den 18. februar 2025 for elkøretøjsbatterier, den 18. august 2026 for genopladelige industribatterier, bortset fra dem, der har eksternt lager, den 18. august 2028 for LMT-batterier og den 18. august 2030 for genopladelige industribatterier med eksternt lager vedtager Kommissionen:

Kommissionen reviderer i overensstemmelse med betingelserne i bilag II, punkt 8, antallet af ydeevneklasser og grænseværdierne mellem dem hvert tredje år og vedtager, hvis det er relevant, delegerede retsakter, jf. artikel 89, for at ændre antallet af ydeevneklasser og grænseværdierne mellem dem med henblik på at sikre, at de fortsat er repræsentative for markedsrealiteterne og den forventede markedsudvikling.

3.   For så vidt angår elkøretøjsbatterier, genopladelige industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh, og LMT-batterier, skal den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag VIII, påvise, at den angivne CO2-fodaftryksværdi i livscyklussen for den pågældende batterimodel for hvert produktionsanlæg er lavere end den maksimale grænseværdi, der er fastsat i den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til tredje afsnit.

Det i første afsnit omhandlede krav om en maksimal grænseværdi for CO2-fodaftryk i livscyklussen finder anvendelse fra:

Senest den 18. august 2026 for elkøretøjsbatterier, den 18. februar 2028 for genopladelige industribatterier, bortset fra dem, der har eksternt lager, den 18. februar 2030 for LMT-batterier og den 18. februar 2032 for industribatterier med eksternt lager vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i henhold til artikel 89 for at supplere denne forordning ved at fastlægge den maksimale grænseværdi for CO2-fodaftryk i livscyklussen, der er omhandlet i første afsnit. Ved udarbejdelsen af denne delegerede retsakt tager Kommissionen hensyn til de relevante betingelser i bilag II, punkt 9.

Indførelsen af en maksimal grænseværdi for CO2-fodaftryk i livscyklussen udløser om nødvendigt en omklassificering af de ydeevneklasser for CO2-fodaftryk, der er omhandlet i stk. 2.

4.   Senest den 31. december 2030 vurderer Kommissionen gennemførligheden af at udvide kravene i denne artikel til bærbare batterier og kravet i stk. 3 til genopladelige industribatterier med en kapacitet på 2 kWh eller mindre. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet og overvejer at træffe de passende foranstaltninger, herunder vedtagelsen af lovgivningsforslag.

5.   Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på et batteri, der har været genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, hvis batteriet allerede var blevet bragt i omsætning eller taget i brug, inden det blev underkastet sådanne processer.

1.   Fra den 18. august 2028 eller 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den i tredje afsnit omhandlede delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der er den seneste, ledsages industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh, bortset fra dem, der udelukkende har eksternt lager, elkøretøjsbatterier og startbatterier, der indeholder kobolt, bly, litium eller nikkel i aktive materialer, af dokumentation med oplysninger om den procentandel af kobolt, litium eller nikkel, der findes i aktive materialer, og som er blevet nyttiggjort fra affald fra batterifremstilling eller forbrugsaffald, og den procentandel af bly, der findes i batteriet, og som er blevet nyttiggjort fra affald, for hver batterimodel pr. år og for hvert produktionsanlæg.

Første afsnit finder anvendelse fra den 18. august 2033 på batterier til lette transportmidler, der indeholder kobolt, bly, litium eller nikkel i aktive materialer.

Senest den 18. august 2026 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i henhold til artikel 89 for at supplere denne forordning ved for de i første og andet afsnit omhandlede batterier at fastlægge metoden til beregning og verifikation af den procentandel af kobolt, litium eller nikkel, der findes i aktive materialer, og som er blevet nyttiggjort fra affald fra batterifremstilling eller forbrugsaffald, og den procentandel af bly, der findes i batteriet, og som er blevet nyttiggjort fra affald, samt formatet for dokumentationen.

2.   Fra den 18. august 2031 for industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh, bortset fra dem, der udelukkende har eksternt lager, elkøretøjsbatterier og startbatterier, der indeholder kobolt, bly, litium eller nikkel i aktive materialer, skal den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag VIII, påvise, at disse batterier i aktive materialer indeholder følgende minimumsprocentandel af henholdsvis kobolt, litium eller nikkel, der er blevet nyttiggjort fra affald fra batterifremstilling eller forbrugsaffald, og minimumsprocentandelen af bly, der findes i batteriet, og som er blevet nyttiggjort fra affald, for hver batterimodel pr. år og for hvert produktionsanlæg:

3.   Fra den 18. august 2036 for industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh, bortset fra dem, der udelukkende har eksternt lager, elkøretøjsbatterier, batterier til lette transportmidler og startbatterier, der indeholder kobolt, bly, litium eller nikkel i aktive materialer, skal den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag VIII, påvise, at disse batterier i de aktive materialer indeholder følgende minimumsprocentandel af henholdsvis kobolt, litium eller nikkel, der er blevet nyttiggjort fra affald fra batterifremstilling eller forbrugsaffald, og minimumsprocentandelen af bly, der findes i batteriet, og som er blevet nyttiggjort fra affald, for hver batterimodel pr. år og for hvert produktionsanlæg:

4.   Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på batterier, der har været genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, hvis batterierne allerede var blevet bragt i omsætning eller taget i brug, inden de blev underkastet sådanne processer.

5.   Efter ikrafttrædelsesdatoen for den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til stk. 1, og senest den 31. december 2028 vurderer Kommissionen, om det som følge af den eksisterende tilgængelighed og forventede tilgængelighed for 2030 og 2035 af kobolt, bly, litium eller nikkel nyttiggjort fra affald, eller manglen herpå, og i lyset af de tekniske og videnskabelige fremskridt er hensigtsmæssigt at revidere målene i stk. 2 og 3.

Hvis det er berettiget og hensigtsmæssigt på grundlag af den vurdering, der er foretaget i henhold til første afsnit eller som følge af andre betydelige ændringer i batteriteknologi, der indvirker på, hvilken type materialer der nyttiggøres, vedtager Kommissionen senest den 18. august 2029 en delegeret retsakt i henhold til artikel 89 for at ændre målene i stk. 2 og 3.

6.   Hvis det er berettiget og hensigtsmæssigt på grund af en markedsudvikling vedrørende batterikemier, der indvirker på, hvilken type materialer der kan nyttiggøres, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 for at ændre denne forordning ved at tilføje andre materialer end kobolt, bly, litium og nikkel med specifikke minimumsandele af genanvendt indhold for hvert enkelt materiale i nærværende artikels stk. 2 og 3.

1.   Fra den 18. august 2028 eller 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den i stk. 2 omhandlede delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal bærbare batterier til almindelig anvendelse, undtagen knapcellebatterier, overholde minimumsværdierne for de parametre for den elektrokemiske ydeevne og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag III, som fastlagt i den delegerede retsakt, som Kommissionen har vedtaget i henhold til stk. 2.

2.   Kommissionen vedtager senest den 18. august 2027 en delegeret retsakt i henhold til artikel 89 for at supplere denne forordning ved at fastsætte obligatoriske minimumsværdier for de parametre for den elektrokemiske ydeevne og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag III for bærbare batterier til almindelig anvendelse, undtagen knapcellebatterier.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 for at ændre de i første afsnit omhandlede minimumsværdier eller tilføje parametre for elektrokemisk ydeevne og holdbarhedsparametre til dem, der er fastsat i bilag III, i lyset af de tekniske og videnskabelige fremskridt.

Ved udarbejdelsen af den delegerede retsakt omhandlet i første afsnit tager Kommissionen hensyn til behovet for at reducere miljøpåvirkningen af bærbare batterier til almindelig anvendelse, herunder ved at øge ressourceeffektiviteten heraf, gennem hele deres livscyklus og tager relevante internationale standarder og mærkningsordninger i betragtning.

Kommissionen sikrer også, at de bestemmelser, der fastlægges ved den i første afsnit omhandlede delegerede retsakt, ikke har en væsentlig negativ indvirkning på sikkerheden og funktionen af disse batterier eller de apparater, lette transportmidler eller andre køretøjer, som disse batterier er indbygget i, prisoverkommeligheden og omkostningerne for slutbrugerne og industriens konkurrenceevne.

3.   Senest den 31. december 2030 vurderer Kommissionen gennemførligheden af foranstaltningerne til udfasning af ikkegenopladelige bærbare batterier til almindelig anvendelse med henblik på at minimere deres miljøpåvirkninger baseret på metoden til livscyklusvurdering og gennemførlige alternativer for slutbrugerne. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet og overvejer at træffe de fornødne foranstaltninger, herunder vedtagelsen af lovgivningsforslag til enten udfasning eller fastlæggelse af krav til miljøvenligt design.

1.   Senest den 18. august 2024 skal genopladelige industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh, batterier til lette transportmidler og elkøretøjsbatterier ledsages af et dokument, der angiver værdier for de parametre for den elektrokemiske ydeevne og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV, del A.

For batterier omhandlet i første afsnit skal den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VIII indeholde en forklaring af de tekniske specifikationer, standarder og betingelser, der anvendes til at måle, beregne eller anslå værdierne for parametrene for den elektrokemiske ydeevne og holdbarhedsparametrene. Denne forklaring skal mindst omfatte de elementer, der er fastsat i bilag IV, del B.

2.   Fra enten den 18. august 2027 eller 18 måneder efter datoen for den i stk. 5, første afsnit, omhandlede delegerede retsakts ikrafttræden, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal genopladelige industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh, bortset fra dem, der udelukkende har eksternt lager, opfylde de minimumsværdier, der er fastsat i den delegerede retsakt, som Kommissionen har vedtaget i henhold til stk. 5, første afsnit, for så vidt angår de parametre for den elektrokemiske ydeevne og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV, del A.

3.   Fra enten den 18. august 2028 eller 18 måneder efter datoen for den i stk. 5, andet afsnit, omhandlede delegerede retsakts ikrafttræden, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal batterier til lette transportmidler overholde de minimumsværdier, der er fastsat i den delegerede retsakt, som er vedtaget i henhold til stk. 5, andet afsnit, for så vidt angår de parametre for den elektrokemiske ydeevne og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV, del A.

4.   Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på et batteri, der har været genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, hvis den erhvervsdrivende, der bringer det pågældende batteri i omsætning eller tager det i brug, påviser, at batteriet, inden det undergik sådanne processer, var bragt i omsætning eller taget i brug inden ikrafttrædelsesdatoerne for disse forpligtelser i henhold til disse stykker.

5.   Kommissionen vedtager senest den 18. februar 2026 en delegeret retsakt i henhold til artikel 89, som supplerer denne forordning ved at fastsætte minimumsværdier for de parametre for den elektrokemiske ydeevne og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV, del A, som genopladelige industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh, bortset fra dem med udelukkende eksternt lager, skal overholde.

Kommissionen vedtager senest den 18. februar 2027 en delegeret retsakt i henhold til artikel 89, som supplerer denne forordning ved at fastsætte minimumsværdier for de parametre for den elektrokemiske ydeevne og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV, del A, som batterier til lette transportmidler skal overholde.

Ved udarbejdelsen af de delegerede retsakter omhandlet i første og andet afsnit tager Kommissionen hensyn til behovet for at reducere miljøpåvirkningen af genopladelige industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh, bortset fra dem, der udelukkende har eksternt lager, og af batterier til lette transportmidler og sikrer, at kravene i nævnte retsakt ikke har en væsentlig negativ påvirkning af funktionen af disse batterier eller de apparater, lette transportmidler eller andre køretøjer, som disse batterier er indbygget i, deres prisoverkommelighed og industriens konkurrenceevne.

6.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 med henblik på at ændre de parametre for den elektrokemiske ydeevne og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV, i lyset af markedsudviklingen og de tekniske og videnskabelige fremskridt, herunder navnlig vedrørende tekniske specifikationer fra UNECE's uformelle arbejdsgruppe om elkøretøjer og miljøet.

1.   Enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produkter med indbyggede bærbare batterier, i omsætning, sikrer, at disse batterier uden videre kan udtages og udskiftes af slutbrugeren på et hvilket som helst tidspunkt i produktets levetid. Dette krav gælder kun for hele batterier og ikke for individuelle celler eller andre dele, der indgår i sådanne batterier.

Et bærbart batteri anses for uden videre at kunne udtages af slutbrugeren, hvis det kan udtages af et produkt ved hjælp af kommercielt tilgængeligt værktøj uden brug af specialværktøj, medmindre det leveres gratis med produktet, proprietært værktøj, termisk energi eller opløsningsmidler til demontering af produktet.

Enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produkter med indbyggede bærbare batterier i omsætning, sikrer, at de pågældende produkter ledsages af instruktioner og sikkerhedsoplysninger om anvendelse, udtagning og udskiftning af batterierne. Disse instruktioner og sikkerhedsoplysninger gøres permanent tilgængelige online på et offentligt tilgængeligt websted på en letforståelig måde for slutbrugerne.

Dette stykke berører ikke eventuelle specifikke bestemmelser, der sikrer et højere beskyttelsesniveau for miljøet og menneskers sundhed i forbindelse med slutbrugernes mulighed for udtagning og udskiftning af bærbare batterier, der er fastsat i EU-retten om elektrisk og elektronisk udstyr som defineret i artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2012/19/EU.

2.   Uanset stk. 1 kan følgende produkter med indbyggede bærbare batterier designes på en sådan måde, at batteriet kun kan udtages og udskiftes af uafhængige fagpersoner:

Undtagelsen i dette stykkes litra a) finder kun anvendelse, hvis denne undtagelse er nødvendig af hensyn til brugerens og apparatets sikkerhed.

3.   Forpligtelserne fastsat i stk. 1 finder ikke anvendelse, når vedvarende strømforsyning er nødvendig, og der kræves en permanent forbindelse mellem produktet og det respektive bærbare batteri for at sikre brugerens og apparatets sikkerhed eller af hensyn til dataintegriteten for så vidt angår produkter, der indsamler og leverer data som deres hovedfunktion.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 med henblik på at ændre nærværende artikels stk. 2 ved at tilføje yderligere produkter, der skal undtages fra de krav om udtagning og udskiftning, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1. Sådanne delegerede retsakter vedtages kun på baggrund af markedsudviklingen og de tekniske og videnskabelige fremskridt, og forudsat at der er videnskabeligt begrundede betænkeligheder med hensyn til sikkerheden for slutbrugere, der udtager eller udskifter det bærbare batteri, eller i tilfælde, hvor der er en risiko for, at slutbrugeres udtagning eller udskiftning af batteriet ville være i strid med eventuelle produktsikkerhedskrav i gældende EU-ret.

5.   Enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produkter med indbyggede batterier til lette transportmidler i omsætning, sikrer, at disse batterier samt individuelle battericeller, der indgår i batteripakken, uden videre kan udtages og udskiftes af en uafhængig fagperson på et hvilket som helst tidspunkt i produktets levetid.

6.   Med henblik på stk. 1 og 5 anses et bærbart batteri eller et batteri til lette transportmidler for uden videre at kunne udtages, hvis det efter dets udtagning af et apparat eller et let transportmiddel kan udskiftes med et andet kompatibelt batteri, uden at det påvirker apparatets eller det lette transportmiddels funktion, ydeevne eller sikkerhed.

7.   Enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produkter med indbyggede bærbare batterier eller batterier til lette transportmidler i omsætning, sikrer, at disse batterier er tilgængelige som reservedele til det udstyr, som de forsyner med strøm, i mindst fem år efter, at den sidste enhed af udstyrsmodellen er bragt i omsætning, til en rimelig og ikkeforskelsbehandlende pris for uafhængige fagpersoner og slutbrugere.

8.   Software må ikke anvendes til at påvirke udskiftningen af et bærbart batteri eller et batteri til lette transportmidler eller af deres nøglekomponenter med et andet kompatibelt batteri eller andre kompatible nøglekomponenter.

9.   Kommissionen offentliggør retningslinjer med henblik på at fremme en harmoniseret anvendelse af denne artikel.

1.   Stationære batteribaserede energilagringssystemer, der bringes i omsætning eller tages i brug, skal være sikre under normal drift og brug.

2.   Senest den 18. august 2024 skal den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VIII:

Den tekniske dokumentation gennemgås, hvis et batteri forberedes til genbrug, forberedes til formålsændring, genfremstilles eller ændrer anvendelse.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 med henblik på at ændre de sikkerhedsparametre, der er fastsat i bilag V, i lyset af de tekniske og videnskabelige fremskridt.

1.   Fra den 18. august 2026 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den i stk. 10 omhandlede gennemførelsesretsakt, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal batterier forsynes med en mærkning, der angiver de generelle oplysninger om batterier, der er fastsat i bilag VI, del A.

2.   Fra den 18. august 2026 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den i stk. 10 omhandlede gennemførelsesretsakt, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal genopladelige bærbare batterier, batterier til lette transportmidler og startbatterier forsynes med en mærkning, der angiver oplysninger om deres kapacitet.

3.   Fra den 18. august 2026 eller 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den i stk. 10 omhandlede gennemførelsesretsakt, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal ikkegenopladelige bærbare batterier forsynes med en mærkning, der angiver oplysninger om deres gennemsnitlige minimumsholdbarhed, når de anvendes til specifikke formål, og en mærkning, der angiver, at de er »ikkegenopladelige«.

4.   Fra den 18. august 2025 skal alle batterier mærkes med symbolet for »særskilt indsamling« af batterier (»symbol for særskilt indsamling«), der er vist i bilag VI, del B.

Symbolet for særskilt indsamling skal dække mindst 3 % af batteriets største sideflade og have en størrelse på højst 5 × 5 cm.

På cylinderformede battericeller skal symbolet for særskilt indsamling dække mindst 1,5 % af batteriets overflade og have en størrelse på højst 5 × 5 cm.

Hvis batteriet har en sådan størrelse, at symbolet for særskilt indsamling vil være mindre end 0,47 × 0,47 cm, kræves der ingen mærkning af batteriet med det pågældende symbol. I stedet anbringes der på emballagen et symbol for særskilt indsamling på mindst 1 × 1 cm.

5.   Alle batterier, der indeholder mere end 0,002 % cadmium eller mere end 0,004 % bly, mærkes med det kemiske symbol for det pågældende metal: Cd eller Pb.

Det relevante kemiske symbol for indholdet af tungmetaller angives under symbolet for særskilt indsamling og skal fylde mindst en fjerdedel af dette symbols størrelse.

6.   Fra den 18. februar 2027 skal alle batterier mærkes med en QR-kode som beskrevet i bilag VI, del C. QR-koden skal give adgang til følgende:

Disse oplysninger skal være fuldstændige, ajourførte og nøjagtige.

7.   De mærkninger og den QR-kode, der er omhandlet i stk. 1-6, skal påtrykkes eller indgraveres i batteriet på en synlig og læselig måde og må ikke kunne fjernes. Hvis det pågældende batteri er af en sådan karakter og størrelse, at dette ikke er muligt eller er uhensigtsmæssigt, anbringes mærkningerne og QR-koden på emballagen og i de dokumenter, der ledsager batteriet.

8.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 med henblik på at ændre denne forordning for at fastsætte alternative typer af intelligente mærker til brug i stedet for eller som supplement til QR-koden i lyset af de tekniske og videnskabelige fremskridt.

9.   Batterier, der har været genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, forsynes med nye mærkninger eller mærkes i overensstemmelse med denne artikel, og angive oplysninger om deres ændrede status i henhold til bilag XIII, punkt 4, som skal være tilgængelige via QR-koden.

10.   Kommissionen vedtager senest den 18. august 2025 gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af harmoniserede specifikationer for de mærkningskrav, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, 2 og 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 3.

1.   Fra den 18. august 2024 indgår ajourførte data for de parametre, der anvendes til bestemmelse af batteriers sundhedstilstand og forventede levetid, som fastsat i bilag VII, i batteristyringssystemet for stationære batteribaserede energilagringssystemer, batterier til lette transportmidler og elkøretøjsbatterier.

2.   Skrivebeskyttet adgang til oplysningerne for de i bilag VII fastsatte parametre via batteristyringssystemet omhandlet i stk. 1 gives under iagttagelse af batterifabrikantens intellektuelle ejendomsrettigheder uden forskelsbehandling til den fysiske eller juridiske person, der lovligt har købt batteriet, herunder uafhængig erhvervsdrivende eller affaldshåndteringsvirksomheder, eller en tredjepart, der handler på deres vegne, med henblik på at:

3.   Batteristyringssystemet skal omfatte en softwarenulstillingsfunktion, hvis erhvervsdrivende, der udfører forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, skal uploade en anden batteristyringssystemsoftware. Hvis softwarenulstillingsfunktionen anvendes, holdes den oprindelige batterifabrikant ikke ansvarlig for nogen brud på batteriets sikkerhed eller funktion, som kan tilskrives batteristyringssystemsoftware, der uploades, efter at batteriet blev bragt i omsætning.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i henhold til artikel 89 for at ændre de parametre, der anvendes til bestemmelse af batteriers sundhedstilstand og forventede levetid, og som er fastsat i bilag VII, i lyset af markedsudviklingen og de tekniske og videnskabelige fremskridt og for at sikre synergier med de parametre, der er fastsat i den globale tekniske FN-forskrift nr. 22 om batteriers holdbarhed i elkøretøjer, under behørig hensyntagen til batterifabrikantens intellektuelle ejendomsrettigheder.

5.   Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse i tillæg til EU-rettens bestemmelser vedrørende typegodkendelse af køretøjer.

1.   Med henblik på batteriers overensstemmelse med og verifikation af batteriers overensstemmelse med kravene i denne forordnings artikel 9, 10, 12, 13, 14 og 78, udføres test, målinger og beregninger med pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som tager højde for de nyeste alment anerkendte metoder, og som anses for at føre til resultater med lille usikkerhed, herunder metoder, der er fastlagt i standarder, for hvilke henvisninger er offentliggjort til disse formål i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Harmoniserede standarder skal så vidt muligt sigte mod at simulere reel brug og samtidig opretholde standardiserede test.

3.   Batterier, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, for hvilke henvisninger er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med kravene i artikel 9, 10, 12, 13, 14 og 78, for så vidt som disse krav er omfattet af sådanne harmoniserede standarder eller dele deraf, og såfremt relevant for så vidt de minimumsværdier, der er fastsat for disse krav i henhold til artikel 9 og 10, er overholdt.

1.   Kommissionen kan i helt særlige tilfælde vedtage gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af fælles specifikationer for de krav, der er omhandlet i artikel 9, 10, 12 og 13, 14 og 78, eller de test, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, hvis:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 3.

Ved udarbejdelsen af udkastet til gennemførelsesretsakt om de fælles specifikationer tager Kommissionen hensyn til de relevante organers eller ekspertgruppens synspunkter og hører alle relevante interessenter på behørig vis.

2.   Batterier, som er i overensstemmelse med fælles specifikationer eller dele deraf, formodes at være i overensstemmelse med kravene i artikel 9, 10, 12, 13, 14 og 78, for så vidt som disse krav er omfattet af sådanne fælles specifikationer eller dele deraf, og såfremt relevant for så vidt som de minimumsværdier, der er fastsat for disse krav i henhold til artikel 9 og 10, er overholdt.

3.   Hvis en harmoniseret standard vedtages af en europæisk standardiseringsorganisation og foreslås Kommissionen med henblik på offentliggørelse af referencen i Den Europæiske Unions Tidende, vurderer Kommissionen den harmoniserede standard i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012. Når referencen for en harmoniseret standard offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, ophæver Kommissionen de i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter eller dele deraf, som omfatter de samme krav eller test, der er omhandlet i stk. 1.

1.   Vurdering af batteriers overensstemmelse med kravene i artikel 6, 9, 10, 12, 13 og 14 foretages efter en af følgende procedurer:

2.   Vurdering af batteriers overensstemmelse med kravene i artikel 7 og 8 foretages efter en af følgende procedurer:

3.   En yderligere overensstemmelsesvurdering for batterier, der har været genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, foretages i overensstemmelse med proceduren »Modul A — Intern produktionskontrol«, jf. bilag VIII, del A, under hensyntagen til kravene i artikel 6, 9, 10, 12, 13 og 14.

4.   Optegnelser og korrespondance vedrørende overensstemmelsesvurderingsprocedurerne for batterier udfærdiges på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor det bemyndigede organ, der gennemfører overensstemmelsesvurderingsprocedurerne, er etableret, eller på et eller flere sprog, der er godkendt af dette organ.

1.   Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, at det er blevet påvist, at kravene i artikel 6-10, 12, 13 og 14 er overholdt.

2.   EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den model, der er fastsat i bilag IX, indeholde de elementer, der er anført i de relevante moduler i bilag VIII, og holdes ajourført. Den skal oversættes til det eller de officielle sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor batteriet bringes i omsætning, gøres tilgængeligt på markedet eller tages i brug. Den udarbejdes i elektronisk form, og hvis der anmodes herom, udleveres den på papir.

3.   Hvis et batteri er omfattet af mere end én EU-retsakt, der kræver en EU-overensstemmelseserklæring, udfærdiges der en enkelt EU-overensstemmelseserklæring med henblik på alle disse EU-retsakter. Det skal af erklæringen fremgå, hvilke EU-retsakter den vedrører, og hvor disse er offentliggjort.

4.   Ved at udfærdige EU-overensstemmelseserklæringen står fabrikanten inde for, at det pågældende batteri opfylder de krav, der er fastsat i denne forordning.

5.   Med forbehold af stk. 3 kan en enkelt EU-overensstemmelseserklæring bestå af en eller flere individuelle EU-overensstemmelseserklæringer, der allerede er udfærdiget i overensstemmelse med en anden EU-retsakt eller EU-retsakter, for at mindske den administrative byrde for de erhvervsdrivende.

1.   CE-mærkningen anbringes på batteriet på en synlig og læselig måde og må ikke kunne fjernes. Hvis det pågældende batteri er af en sådan karakter og størrelse, at dette ikke er muligt eller er uhensigtsmæssigt, anbringes mærkningen på emballagen og i de dokumenter, der ledsager batteriet.

2.   CE-mærkningen anbringes, før batteriet bringes i omsætning eller tages i brug.

3.   Efter CE-mærkningen anføres identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, såfremt det er påkrævet i henhold til bilag VIII. Dette identifikationsnummer anbringes af det bemyndigede organ selv eller efter dettes anvisninger af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant.

4.   CE-mærkningen og det identifikationsnummer, der er omhandlet i stk. 3, kan, hvis det er relevant, efterfølges af et piktogram eller en anden mærkning vedrørende en særlig risiko, anvendelse eller enhver fare, der er forbundet med anvendelse, oplagring, behandling eller transport af batteriet.

5.   Medlemsstaterne benytter eksisterende mekanismer til at sikre, at CE-mærkningsordningen anvendes korrekt, og træffer de fornødne foranstaltninger i tilfælde af uretmæssig anvendelse af mærkningen.

1.   Medlemsstaterne udpeger en bemyndigende myndighed, som er ansvarlig for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vurdering og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer og for at overvåge de bemyndigede organer, herunder overholdelse af artikel 27.

2.   Medlemsstaterne kan beslutte, at den i stk. 1 omhandlede vurdering og overvågning skal foretages af et nationalt akkrediteringsorgan som defineret i forordning (EF) nr. 765/2008 og i overensstemmelse med nævnte forordnings bestemmelser.

3.   Hvis den bemyndigende myndighed uddelegerer eller på anden måde overlader vurderingen, notifikationen eller overvågningen som omhandlet i denne artikels stk. 1 til et organ, som ikke er en statslig enhed, skal dette organ være en juridisk enhed og med de fornødne ændringer overholde kravene i artikel 23 og have truffet foranstaltninger til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med sine aktiviteter.

4.   Den bemyndigende myndighed påtager sig det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af det i stk. 3 nævnte organ.

1.   En bemyndigende myndighed skal oprettes på en sådan måde, at der ikke opstår interessekonflikter med overensstemmelsesvurderingsorganer.

2.   En bemyndigende myndighed skal være organiseret og arbejde på en sådan måde, at der i dens arbejde sikres objektivitet og uvildighed.

3.   En bemyndigende myndighed skal være organiseret på en sådan måde, at alle beslutninger om notifikation af et overensstemmelsesvurderingsorgan træffes af kompetente personer, der ikke er identiske med dem, der foretog vurderingen af de overensstemmelsesvurderingsorganer, der ansøger om notifikation i henhold til artikel 28.

4.   En bemyndigende myndighed må ikke tilbyde eller udføre aktiviteter, som udføres af overensstemmelsesvurderingsorganer, og må ikke udføre rådgivningstjenester på forretnings- eller konkurrencemæssigt grundlag.

5.   En bemyndigende myndighed sikrer, at de indhentede oplysninger behandles fortroligt. En bemyndigende myndighed udveksler imidlertid oplysninger om bemyndigede organer med Kommissionen, andre medlemsstaters bemyndigende myndigheder og andre relevante nationale myndigheder.

6.   En bemyndigende myndighed skal have tilstrækkeligt kompetent personale og tilstrækkelig finansiering til, at den kan udføre sine opgaver behørigt.

1.   Med henblik på notifikation skal et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylde kravene i stk. 2-11.

2.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan oprettes i henhold til en medlemsstats nationale ret og er en juridisk person.

3.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal være et tredjepartsorgan, der er uafhængigt af erhvervsvirksomheder, og for så vidt angår de batterier, det vurderer, navnlig af batterifabrikanter, batterifabrikanters handelspartnere og egenkapitalinvestorer i batterifabrikanternes produktionsanlæg samt af andre bemyndigede organer og de bemyndigede organers erhvervssammenslutninger, moderselskaber og datterselskaber.

4.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne, må ikke være designer, fabrikant, leverandør, importør, distributør, installatør, køber, ejer, bruger eller ansvarlig for vedligeholdelse af de batterier, som de vurderer, eller repræsentant for nogen af disse parter. Dette forbud udelukker ikke anvendelse af vurderede batterier, der er nødvendige for overensstemmelsesvurderingsorganets aktiviteter, eller anvendelse af sådanne batterier i personligt øjemed.

Et overensstemmelsesvurderingsorgan, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne, må ikke være direkte involveret i design, produktion, markedsføring, import, distribution, installation, anvendelse eller vedligeholdelse af disse batterier eller repræsentere parter, der deltager i disse aktiviteter. De må ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres objektivitet og deres integritet i forbindelse med de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, de er bemyndiget til at udføre. Dette gælder navnlig rådgivningstjenester.

Et overensstemmelsesvurderingsorgan sikrer, at dets moder-, søster- eller datterselskabers eller underleverandørers aktiviteter ikke påvirker fortroligheden, objektiviteten og uvildigheden af dets overensstemmelsesvurderingsaktiviteter.

5.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan og dets personale udfører overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence på det specifikke område og må ikke være udsat for nogen form for påvirkning eller incitament, navnlig af økonomisk art, som kan have indflydelse på deres bedømmelse eller resultaterne af deres overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, særlig fra personer eller grupper af personer, som har en interesse i resultaterne af disse aktiviteter.

6.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal kunne gennemføre alle de overensstemmelsesvurderingsopgaver, der er tildelt det i bilag VIII, regelmæssige auditbesøg i henhold til artikel 48, stk. 2, og tredjepartsverifikation i henhold til artikel 51, som det er blevet bemyndiget til, uanset om disse opgaver udføres af overensstemmelsesvurderingsorganet selv eller på dets vegne og på dets ansvar.

Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal til enhver tid og til hver overensstemmelsesvurderingsprocedure, jf. bilag VIII, for regelmæssige auditbesøg i henhold til artikel 48, stk. 2, og tredjepartsverifikation i henhold til artikel 51 samt for hver kategori af batterier, som det er blevet bemyndiget til, have følgende til rådighed:

Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal have de midler, der er nødvendige for at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med dets overensstemmelsesvurderingsaktiviteter på passende vis, og skal have adgang til de nødvendige oplysninger, det nødvendige testudstyr og de nødvendige testfaciliteter. Dette omfatter etablering af og tilsyn med interne procedurer, generelle ordninger, adfærdskodekser eller andre interne regler, tildeling af personale til specifikke opgaver og overensstemmelsesvurderingsafgørelser uden delegering heraf til en underleverandør eller et datterselskab.

7.   Det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, skal have:

8.   Det sikres, at overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne, arbejder uvildigt.

Aflønningen af den øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne, må ikke være afhængig af antallet af udførte vurderinger eller af resultaterne af disse vurderinger.

9.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre staten er ansvarlig i henhold til national ret i den bemyndigende medlemsstat, eller medlemsstaten selv er direkte ansvarlig for overensstemmelsesvurderingen.

10.   Overensstemmelsesvurderingsorganets personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af, når det udfører overensstemmelsesvurderingsopgaverne i henhold til bilag VIII, regelmæssige auditbesøg i henhold til artikel 48, stk. 2, eller tredjepartsverifikation i henhold til artikel 51, undtagen over for den bemyndigende myndighed og de nationale myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne udføres. Ejendomsrettigheder skal beskyttes.

11.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan deltager i eller sikrer, at dets personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne, er orienteret om de relevante standardiseringsaktiviteter og aktiviteterne i den sektorspecifikke koordineringsgruppe af bemyndigede organer, der er nedsat i henhold til artikel 37, og anvender som generelle retningslinjer de administrative afgørelser og dokumenter, som er udarbejdet af nævnte gruppe.

1.   Hvis et bemyndiget organ giver bestemte opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurdering til en underleverandør eller anvender et datterselskab, sikrer det, at underleverandøren eller datterselskabet opfylder kravene i artikel 25, og underretter den bemyndigende myndighed herom.

2.   Et bemyndiget organ har det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af underleverandører eller datterselskaber, uanset hvor disse er etableret.

3.   Et bemyndiget organ kan overdrage aktiviteter eller få aktiviteter udført af et datterselskab, hvis kunden har givet sit samtykke.

4.   Et bemyndiget organ skal stille de relevante dokumenter vedrørende vurderingen af underleverandørens eller datterselskabers kvalifikationer og vedrørende det arbejde, som de udfører i henhold til artikel 48, stk. 2, og artikel 51 og i henhold til bilag VIII.

1.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan indgiver en ansøgning om notifikation til den bemyndigende myndighed i den medlemsstat, hvor det er etableret.

2.   Ansøgningen om notifikation ledsages af en beskrivelse af overensstemmelsesvurderingsorganets aktiviteter, det eller de overensstemmelsesvurderingsmoduler, der er fastsat i bilag VIII, eller de procedurer, der er fastsat i artikel 48, stk. 2, og artikel 51, og de batterier, som overensstemmelsesvurderingsorganet hævder at være kompetent til, samt, hvor det er relevant, af et akkrediteringscertifikat udstedt af et nationalt akkrediteringsorgan, hvori det attesteres, at overensstemmelsesvurderingsorganet opfylder kravene i artikel 25.

3.   Hvis det pågældende overensstemmelsesvurderingsorgan ikke kan forelægge et akkrediteringscertifikat, jf. denne artikels stk. 2, forelægger det den bemyndigede myndighed den dokumentation, der er nødvendig til verifikation, anerkendelse og regelmæssig overvågning af, at det opfylder kravene i artikel 25, herunder relevant dokumentation for at påvise, at overensstemmelsesvurderingsorganet er uafhængigt, jf. artikel 25, stk. 3.

1.   En bemyndigende myndighed må kun bemyndige overensstemmelsesvurderingsorganer, som opfylder kravene i artikel 25.

2.   Den bemyndigende myndighed underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters bemyndigende myndigheder om hvert overensstemmelsesvurderingsorgan, jf. stk. 1, ved hjælp af det elektroniske notifikationsværktøj, som Kommissionen har udviklet og forvalter.

3.   Notifikationen skal indeholde fyldestgørende oplysninger om overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne, overensstemmelsesvurderingsmodulet eller -modulerne eller de procedurer, der er fastsat i artikel 48, stk. 2, og artikel 51, samt kategorierne for de pågældende batterier og den relevante attestering af kompetencen.

4.   Hvis en notifikation ikke er baseret på et akkrediteringscertifikat som omhandlet i artikel 28, stk. 2, forelægger den bemyndigende myndighed Kommissionen og de øvrige medlemsstater dokumentation, der attesterer overensstemmelsesvurderingsorganets kompetence og de ordninger, der er indført til sikring af, at der regelmæssigt føres tilsyn med organet, og at organet fortsat opfylder de i artikel 25 fastsatte krav.

5.   Det pågældende overensstemmelsesvurderingsorgan udfører kun aktiviteter som bemyndiget organ, hvis Kommissionen og de øvrige medlemsstater ikke har gjort indsigelse senest to uger efter en notifikation, der indeholder et akkrediteringscertifikat, jf. artikel 28, stk. 2, eller senest to måneder efter notifikationen, hvis den indeholder den dokumentation, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4. Kun et sådant overensstemmelsesvurderingsorgan anses for et bemyndiget organ med henblik på denne forordning.

6.   Den bemyndigende myndighed underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver efterfølgende ændring af notifikationen omhandlet i stk. 2.

1.   Kommissionen tildeler hvert bemyndiget organ et identifikationsnummer. Hvert bemyndiget organ tildeles kun ét nummer, også selv om organet er notificeret i henhold til flere EU-retsakter.

2.   Kommissionen offentliggør og ajourfører listen over organer bemyndiget i henhold til denne forordning, herunder de identifikationsnumre, de er blevet tildelt, og de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, som de er blevet bemyndiget til.

1.   Hvis en bemyndigende myndighed har konstateret eller er blevet underrettet om, at et bemyndiget organ ikke længere opfylder kravene i artikel 25, eller at det ikke opfylder sine forpligtelser, begrænser, suspenderer eller inddrager den bemyndigende myndighed notifikationen, alt efter hvad der er relevant, afhængigt af i hvor alvorlig grad kravene eller forpligtelserne ikke er blevet opfyldt. Den underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

2.   Hvis en notifikation i henhold til stk. 1 begrænses, suspenderes eller inddrages, eller hvis et bemyndiget organ har indstillet sine aktiviteter, træffer den bemyndigende myndighed de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dette organs sager enten behandles af et andet bemyndiget organ eller står til rådighed for de ansvarlige bemyndigende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder efter disses anmodning.

1.   Kommissionen undersøger alle sager, hvor den har tvivl eller bliver gjort opmærksom på tvivl, navnlig af erhvervsdrivende og andre relevante interessenter, med hensyn til et bemyndiget organs kompetence eller med hensyn til, om et bemyndiget organ fortsat opfylder de krav og forpligtelser, der påhviler det.

2.   Den bemyndigende myndighed skal efter anmodning forelægge Kommissionen alle oplysninger om grundlaget for notifikationen eller det pågældende bemyndigede organs fortsatte kompetence.

3.   Kommissionen sikrer, at alle følsomme oplysninger, som den indhenter som led i sine undersøgelser, behandles fortroligt.

4.   Hvis Kommissionen konstaterer, at et bemyndiget organ ikke opfylder eller ikke længere opfylder kravene vedrørende sin notifikation, vedtager den en gennemførelsesretsakt, der pålægger den bemyndigende medlemsstat at træffe de nødvendige korrigerende tiltag, herunder om nødvendigt inddragelse af notifikationen. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 74, stk. 2.

1.   Et bemyndiget organ udfører overensstemmelsesvurderinger i overensstemmelse med de overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er fastsat i artikel 48, stk. 2, artikel 51 eller bilag VIII, som fastlagt med notifikationens anvendelsesområde i henhold til artikel 29.

2.   Et bemyndiget organ udfører overensstemmelsesvurderinger på en forholdsmæssig måde, således at de erhvervsdrivende ikke pålægges en unødig byrde, og under behørig hensyntagen til en virksomheds størrelse, den sektor, som den opererer i, dens struktur, kompleksiteten af det batteri, der skal vurderes, og om produktionsprocessen har karakter af masse- eller serieproduktion. Det bemyndigede organ skal dog respektere den grad af strenghed og det beskyttelsesniveau, der kræves for, at batteriet og de erhvervsdrivende er i overensstemmelse med denne forordning.

3.   Hvis et bemyndiget organ finder, at de gældende krav, der er fastsat i artikel 6-10, 12, 13, 14, 49 og 50 i tilsvarende harmoniserede standarder omhandlet i artikel 15, de fælles specifikationer omhandlet i artikel 16 eller andre tekniske specifikationer, ikke er opfyldt, pålægger det fabrikanten eller en anden relevant erhvervsdrivende at iværksætte passende korrigerende tiltag i forventning om en anden og endelig overensstemmelsesvurdering, medmindre manglerne ikke kan afhjælpes. Hvis manglerne ikke kan afhjælpes, udsteder det bemyndigede organ ikke overensstemmelsesattesten eller afgørelsen om godkendelse.

4.   Hvis et bemyndiget organ i forbindelse med overvågningen af overensstemmelse efter udstedelse af en afgørelse om godkendelse finder, at der ikke længere er overensstemmelse, pålægger det henholdsvis fabrikanten eller den i artikel 48, stk. 1, omhandlede erhvervsdrivende, alt efter hvad der er relevant, at iværksætte passende korrigerende tiltag og suspenderer eller inddrager om nødvendigt afgørelsen om godkendelse.

5.   Hvis der ikke iværksættes korrigerende tiltag, jf. stk. 4, eller hvis disse ikke har den ønskede virkning, begrænser, suspenderer eller inddrager det bemyndigede organ afgørelsen om godkendelse, alt efter hvad der er relevant.

1.   Et bemyndiget organ oplyser den bemyndigende myndighed om følgende:

2.   Et bemyndiget organ giver andre bemyndigede organer, som udfører tilsvarende overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, der dækker de samme kategorier af batterier, relevante oplysninger om spørgsmål vedrørende:

1.   Når et batteri bringes i omsætning eller tages i brug, herunder til fabrikanternes egne formål, sikrer fabrikanterne sig, at batteriet:

2.   Inden et batteri bringes i omsætning eller tages i brug, udarbejder fabrikanterne den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VIII og udfører eller foranlediger udførelse af den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure omhandlet i artikel 17.

3.   Når et batteris overensstemmelse med de gældende krav er blevet påvist ved den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure omhandlet i artikel 17, udarbejder fabrikanterne en EU-overensstemmelseserklæring i henhold til artikel 18 og anbringer CE-mærkningen i henhold til artikel 19 og 20.

4.   Fabrikanterne opbevarer den tekniske dokumentation omhandlet i bilag IX og EU-overensstemmelseserklæringen, så den står til rådighed for de nationale myndigheder i ti år, efter at batteriet er bragt i omsætning eller taget i brug.

5.   Fabrikanterne sikrer, at der er indført procedurer til sikring af, at et batteri, der er del af en serieproduktion, fortsat er i overensstemmelse med denne forordning. I den forbindelse tager fabrikanterne passende hensyn til ændringer i produktionsprocessen eller i batteriets design eller egenskaber og ændringer i de harmoniserede standarder omhandlet i artikel 15, de fælles specifikationer omhandlet i artikel 16 eller andre tekniske specifikationer, som ligger til grund for batteriets overensstemmelseserklæring, eller på grundlag af hvilke dets overensstemmelse verificeres.

6.   Fabrikanterne sikrer, at batterier, som de bringer i omsætning, er forsynet med en modelidentifikator og et parti- eller serienummer eller et produktnummer eller et andet element, så batterierne kan identificeres. Hvis batteriets størrelse eller karakter ikke tillader det, anføres de krævede oplysninger på emballagen eller i et dokument, der ledsager batteriet.

7.   Fabrikanterne anfører deres navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke, deres postadresse, der angiver ét enkelt kontaktsted, og, hvis en sådan haves, web- og e-mailadresse på batteriet. Hvis dette ikke er muligt, anføres de krævede oplysninger på emballagen eller i et dokument, der ledsager batteriet. Kontaktoplysningerne anføres på et eller flere sprog, der er let forståelige for slutbrugerne og markedsovervågningsmyndighederne, som fastsat af den medlemsstat, hvor batteriet skal bringes i omsætning eller tages i brug, og skal være klare, forståelige og læselige.

8.   Fabrikanterne giver via batteristyringssystemet adgang til dataene for de i bilag VII anførte parametre i batteristyringssystemet omhandlet i artikel 14, stk. 1, i overensstemmelse med kravene i nævnte artikel.

9.   Hvis fabrikanterne finder eller har grund til at tro, at et batteri, som de har bragt i omsætning eller taget i brug, ikke er i overensstemmelse med et eller flere af de gældende krav, der er fastsat i artikel 6-10, 12, 13 og 14, iværksætter de straks de korrigerende tiltag, der er nødvendige for at bringe det pågældende batteri i overensstemmelse med gældende krav, trække det tilbage eller kalde det tilbage, alt efter hvad der er relevant. Hvis batteriet udgør en risiko, underretter fabrikanterne endvidere straks markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat, hvor de har gjort batteriet tilgængeligt på markedet, herom og give nærmere oplysninger om særligt den manglende overensstemmelse og om eventuelle iværksatte korrigerende tiltag.

10.   Fabrikanterne giver på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning den alle de oplysninger og al den dokumentation, der er nødvendig for at påvise batteriets overensstemmelse med kravene i artikel 6-10, 12, 13 og 14, på et eller flere for denne nationale myndighed letforståelige sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation gives i elektronisk form og efter anmodning på papir. Fabrikanterne samarbejder med den nationale myndighed efter dennes anmodning om foranstaltninger, der træffes for at fjerne risici i forbindelse med et batteri, som de har bragt i omsætning eller taget i brug.

11.   Erhvervsdrivende, der udfører forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, og som bringer et batteri i omsætning eller ibrugtager et batteri, der har undergået en af disse processer, anses for fabrikanter med henblik på denne forordning.

1.   En fabrikant kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.

Den bemyndigede repræsentants fuldmagt er kun gyldig, hvis den bemyndigede repræsentant bekræfter den skriftligt.

2.   Forpligtelserne i henhold til artikel 38, stk. 1, og artikel 48-52 og forpligtelsen til at udarbejde teknisk dokumentation må ikke være omfattet af den bemyndigede repræsentants fuldmagt.

3.   En bemyndiget repræsentant udfører de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, den har modtaget fra fabrikanten. Den bemyndigede repræsentant skal have de nødvendige midler til at udføre de opgaver, der er specificeret i fuldmagten. Den bemyndigede repræsentant forelægger efter anmodning markedsovervågningsmyndigheden en kopi af fuldmagten på et af denne myndighed fastsat EU-sprog. Fuldmagten omfatter som minimum følgende opgaver:

4.   Hvis batteriet udgør en risiko, underretter de bemyndigede repræsentanter straks markedsovervågningsmyndighederne herom.

1.   Importører må kun bringe et batteri i omsætning, som er i overensstemmelse med artikel 6-10, 12, 13 og 14.

2.   Før et batteri bringes i omsætning, verificerer importørerne, at:

Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et batteri ikke er i overensstemmelse med de gældende krav i artikel 6-10, 12, 13 og 14, må importøren ikke bringe det pågældende batteri i omsætning, før det er blevet bragt i overensstemmelse med gældende krav. Hvis batteriet udgør en risiko, underretter importøren endvidere fabrikanten samt markedsovervågningsmyndighederne og giver nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse og eventuelle iværksatte korrigerende tiltag.

3.   Importørerne anfører deres navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke, deres postadresse, der angiver ét enkelt kontaktsted, og, hvis en sådan haves, web- og e-mailadresse på batteriet. Hvis dette ikke er muligt, anføres de krævede oplysninger på emballagen eller i et dokument, der ledsager batteriet. Kontaktoplysningerne angives på et eller flere for slutbrugerne letforståelige sprog, som fastsat af den medlemsstat, hvor batteriet skal gøres tilgængeligt på markedet, og skal være klare, forståelige og læselige.

4.   Importørerne sikrer, at oplagrings- og transportbetingelserne for et batteri, som de har ansvaret for, ikke bringer dets overensstemmelse med artikel 6-10, 12, 13 og 14 i fare.

5.   Når det anses for hensigtsmæssigt i lyset af de risici, der er forbundet med et batteri, udfører importørerne af hensyn til beskyttelsen af forbrugernes sundhed og sikkerhed stikprøvekontrol af markedsførte batterier, undersøger og fører om nødvendigt register over klager og batterier, der ikke opfylder kravene, og holder distributørerne orienteret om enhver sådan kontrol.

6.   Hvis importørerne finder eller har grund til at tro, at et batteri, som de har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med artikel 6-10, 12, 13 og 14, iværksætter de straks de korrigerende tiltag, der er nødvendige for at bringe det pågældende batteri i overensstemmelse med gældende krav, trække det tilbage eller kalde det tilbage, alt efter hvad der er relevant. Hvis batteriet udgør en risiko, underretter importørerne endvidere straks markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat, hvor de har gjort batteriet tilgængeligt på markedet, og give nærmere oplysninger om særligt den manglende overensstemmelse og eventuelle iværksatte korrigerende tiltag.

7.   Importørerne opbevarer i ti år, efter at batteriet er bragt i omsætning, et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen, så den står til rådighed for de nationale myndigheder, og sikrer, at den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VIII efter anmodning stilles til rådighed for de pågældende myndigheder.

8.   Importørerne giver på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning den pågældende myndighed alle de oplysninger og al den dokumentation, der er nødvendig for at påvise batteriets overensstemmelse med artikel 6-10, 12, 13 og 14, på et eller flere for denne nationale myndighed letforståelige sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation gives i elektronisk form og efter anmodning på papir. Importørerne samarbejder med den nationale myndighed efter dennes anmodning om foranstaltninger, der træffes for at fjerne risici ved batterier, som de har bragt i omsætning.

1.   Når et batteri gøres tilgængeligt på markedet, handler distributørerne med fornøden omhu med hensyn til kravene i denne forordning.

2.   Før et batteri gøres tilgængeligt på markedet, sikrer distributørerne, at:

3.   Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at et batteri ikke er i overensstemmelse med de gældende krav i artikel 6-10, 12, 13 eller 14, må distributøren ikke gøre batteriet tilgængeligt på markedet, før det er blevet bragt i overensstemmelse med gældende krav. Hvis batteriet udgør en risiko, underretter distributøren endvidere fabrikanten eller importøren samt markedsovervågningsmyndighederne herom.

4.   Distributørerne sikrer, at oplagrings- og transportbetingelserne for et batteri, som de har ansvaret for, ikke bringer dets overensstemmelse med de gældende krav i artikel 6-10, 12, 13 og 14 i fare.

5.   Hvis distributørerne finder eller har grund til at tro, at et batteri, som de har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med artikel 6-10, 12, 13 eller 14, iværksætter de straks de korrigerende tiltag, der er nødvendige for at bringe det pågældende batteri i overensstemmelse med gældende krav, trække det tilbage eller kalde det tilbage, alt efter hvad der er relevant. Hvis batteriet udgør en risiko, underretter distributørerne endvidere straks markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor de har gjort batteriet tilgængeligt på markedet, og giver nærmere oplysninger om særligt den manglende overensstemmelse og eventuelle iværksatte korrigerende tiltag.

6.   Distributørerne giver på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning den alle de oplysninger og al den dokumentation, der er nødvendig for at påvise batteriets overensstemmelse med artikel 6-10, 12, 13 og 14, på et eller flere for denne nationale myndighed letforståelige sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation gives i elektronisk form og efter anmodning på papir. Distributørerne samarbejder med den nationale myndighed efter dennes anmodning om foranstaltninger, der træffes for at fjerne risici ved batterier, som de har gjort tilgængelige på markedet.

1.   Erhvervsdrivende, der bringer batterier, der har været genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, i omsætning eller tager dem i brug, sikrer, at undersøgelsen, ydeevnetesten, emballeringen og forsendelsen af disse batterier og af sådanne batteriers komponenter, der er genstand for en af disse processer, udføres efter hensigtsmæssige kvalitetskontrol- og sikkerhedsanvisninger.

2.   Erhvervsdrivende, der bringer batterier, der har været genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, i omsætning eller tager dem i brug, sikrer, at batteriet opfylder kravene i denne forordning, eventuelle relevante krav vedrørende beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed og transportsikkerhed i anden EU-ret, idet der tages hensyn til, at batteriet som følge af disse processer kan blive omfattet af en anden batterikategori. Med henblik på processer vedrørende genfremstilling giver sådanne erhvervsdrivende efter anmodning markedsovervågningsmyndighederne den dokumentation, der er nødvendig for at påvise, at batteriet har været genstand for genfremstilling i overensstemmelse med denne forordning.

1.   Erhvervsdrivende giver efter anmodning fra en national myndighed markedsovervågningsmyndighederne følgende oplysninger:

2.   Erhvervsdrivende sikrer, at de kan fremlægge de i stk. 1 omhandlede oplysninger i ti år, efter at et batteri er blevet leveret til dem, og i ti år, efter at de har leveret et batteri.

1.   Fra den 18. august 2025 skal erhvervsdrivende, der bringer batterier i omsætning eller tager dem i brug, opfylde de due diligence-forpligtelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2 og 3, og i artikel 49, 50 og 52 og med henblik herpå indføre og gennemføre due diligence-politikker vedrørende batterier.

2.   Erhvervsdrivende omhandlet i denne artikels stk. 1 lader deres due diligence-politikker vedrørende batterier verificere af et bemyndiget organ i henhold til artikel 51 (»tredjepartsverifikation«) og får dem regelmæssigt auditeret af dette bemyndigede organ for at sikre, at due diligence-politikkerne vedrørende batterier vedligeholdes og anvendes i overensstemmelse med artikel 49, 50 og 52. Det bemyndigede organ udsteder en auditrapport til den auditerede erhvervsdrivende.

3.   Erhvervsdrivende omhandlet i denne artikels stk. 1 opbevarer dokumentation for deres opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 49, 50 og 52, herunder verifikationsrapporten og afgørelsen om godkendelse, jf. artikel 51, og auditrapporter, jf. nærværende artikels stk. 2, i ti år, efter at det sidste batteri, der er fremstillet i henhold til den relevante due diligence-politik vedrørende batterier, er blevet bragt i omsætning.

4.   Uden at det berører erhvervsdrivendes individuelle ansvar for deres due diligence-politik vedrørende batterier, kan erhvervsdrivende omhandlet i denne artikels stk. 1 med henblik på at overholde kravene i artikel 48, 49, 50 og 52 samarbejde med andre aktører, herunder gennem due diligence-ordninger, der er anerkendt i henhold til denne forordning.

5.   Senest den 18. februar 2025 udarbejder Kommissionen retningslinjer for anvendelsen af kravene til due diligence, jf. artikel 49 og 50, med hensyn til de risici, der er omhandlet i bilag X, punkt 2, og navnlig i overensstemmelse med de internationale instrumenter, der er omhandlet i bilag X, punkt 3 og 4.

6.   Medlemsstaterne kan med henblik på at give oplysninger og støtte til erhvervsdrivende i forbindelse med opfyldelsen af due diligence-forpligtelserne i henhold til denne forordning oprette og drive særskilte websteder, platforme eller portaler individuelt eller i fællesskab.

7.   Kommissionen kan supplere medlemsstatens støtteforanstaltninger som omhandlet i stk. 6 på grundlag af eksisterende EU-tiltag til støtte for due diligence i Unionen og i tredjelande og kan udarbejde nye foranstaltninger, der hjælper erhvervsdrivende med at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning.

8.   Kommissionen vurderer regelmæssigt behovet for at ajourføre listen over råstoffer og risikokategorier i bilag X.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 med henblik på:

1.   Hver erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1:

2.   Det system, der er omhandlet i stk. 1, litra d), understøttes af dokumentation, der som minimum giver følgende oplysninger:

Rapporter om tredjepartsverifikation som omhandlet i første afsnit, litra e), stilles af de i artikel 50, stk. 3, omhandlede leverandører til rådighed for aktørerne længere fremme i forsyningskæden.

1.   Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1:

2.   Hvis en erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, foretager risikoafbødningsforanstaltninger og samtidig fortsætter handelen eller indstiller den midlertidigt, hører vedkommende leverandører og de berørte interessenter, herunder lokale myndigheder og nationale statslige myndigheder, internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer samt berørte tredjeparter såsom lokalsamfund, inden der fastlægges en handlingsplan for målbar risikoafbødning i den i nærværende artikels stk. 1, litra b), nr. iii), omhandlede risikostyringsplan.

3.   Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, identificerer og vurderer sandsynligheden for negative påvirkninger i de risikokategorier, der er anført i bilag X, punkt 2, i deres forsyningskæde. De pågældende erhvervsdrivende identificerer og vurderer risiciene i deres forsyningskæde som led i deres egne risikostyringssystemer. Erhvervsdrivende udfører tredjepartsverifikation af deres egne due diligence-kæder via et bemyndiget organ i overensstemmelse med artikel 51. Erhvervsdrivende kan anvende rapporter om tredjepartsverifikation, der er udstedt i henhold til artikel 51, stk. 2, af et sådant bemyndiget organ vedrørende de due diligence-politikker vedrørende batterier, der gennemføres af leverandører i den pågældende kæde i overensstemmelse med dette kapitel. Erhvervsdrivende kan også i relevant omfang anvende disse rapporter om tredjepartsverifikation til at vurdere disse leverandørers diligence-praksis.

4.   Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, rapporterer resultaterne af den i nærværende artikels stk. 3 omhandlede risikovurdering til deres øverste ledelse, der er tildelt ansvar i overensstemmelse med artikel 49, stk. 1, litra c), og implementerer den i nærværende artikels stk. 1, litra b), omhandlede handlingsplan.

1.   Det bemyndigede organ udfører en tredjepartsverifikation. Denne tredjepartsverifikation skal:

2.   Det bemyndigede organ udsteder en verifikationsrapport, der optegner aktiviteterne i henhold til denne artikels stk. 1 og resultaterne heraf. Hvis due diligence-politikkerne vedrørende batterier i artikel 48 opfylder forpligtelserne fastsat i artikel 49, 50 og 52, udsteder det bemyndigede organ en afgørelse om godkendelse.

1.   Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, stiller efter anmodning verifikationsrapporten eller den afgørelse om godkendelse, der er udstedt i henhold til artikel 51, auditrapporterne omhandlet i artikel 48, stk. 2, og tilgængelig dokumentation for overholdelse af en due diligence-ordning, der er anerkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 53, til rådighed for medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder eller nationale myndigheder.

2.   Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, stiller alle relevante oplysninger, som er indsamlet og opbevaret i forbindelse med deres due diligence-politik vedrørende batterier, til rådighed for deres direkte kunder længere fremme i forsyningskæden under behørig hensyntagen til forretningshemmeligheder og andre konkurrencemæssige faktorer.

3.   Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, reviderer hvert år deres due diligence-politik vedrørende batterier og offentliggør en rapport herom, bl.a. på internettet. Denne rapport skal på en måde, der er let forståelig for slutbrugerne og klart identificerer de pågældende batterier, indeholde data og oplysninger om de skridt, som den erhvervsdrivende har taget for at opfylde kravene i artikel 49 og 50, herunder konstateringer af betydelige negative påvirkninger i de risikokategorier, der er anført i bilag X, punkt 2, og hvordan de er blevet håndteret, samt et resumé af de tredjepartsverifikationer, der er foretaget i henhold til artikel 51, herunder navnet på det bemyndigede organ, under behørig hensyntagen til forretningshemmeligheder og andre konkurrencemæssige faktorer. Rapporten skal også, hvor det er relevant, dække adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet i forbindelse med fremskaffelse og forarbejdning af og handel med de råstoffer, der findes i batterier.

4.   Hvis den erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, kan påvise, at de i bilag X, punkt 1, opførte råstoffer, som forekommer i batteriet, udelukkende stammer fra genanvendte kilder, offentliggør denne sine konklusioner i en tilpas detaljeret form, under behørig hensyntagen til forretningshemmeligheder og andre konkurrencemæssige faktorer.

1.   Regeringer, industrisammenslutninger og grupper af interesserede organisationer, der har udviklet og fører tilsyn med due diligence-ordninger (»de ansvarlige for ordningen«), kan ansøge om at få deres due diligence-ordning anerkendt af Kommissionen. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af de oplysningskrav, som ansøgningen om anerkendelse skal indeholde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 3.

2.   Finder Kommissionen på grundlag af den dokumentation og de oplysninger, der forelægges i henhold til denne artikels stk. 1, at due diligence-ordningen omhandlet i nævnte stykke gør det muligt for de erhvervsdrivende at opfylde kravene i artikel 48, 49, 50 og 52, vedtager den en gennemførelsesretsakt om indrømmelse af ækvivalensanerkendelse af den pågældende ordning for så vidt angår overholdelse af kravene i denne forordning. OECD's center for ansvarlig virksomhedsadfærd (Centre for Responsible Business Conduct) høres inden vedtagelsen af denne gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

Når Kommissionen træffer afgørelse om anerkendelse af en due diligence-ordning, tager den hensyn til den forskelligartede praksis i branchen, der er omfattet af nævnte ordning, og tager også hensyn til den risikobaserede tilgang og metode, der som led i denne ordning anvendes til at identificere risici.

3.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 om fastsættelse af de kriterier og den metode, hvorefter Kommissionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 afgør, om due diligence-ordninger sætter erhvervsdrivende i stand til at opfylde kravene i artikel 48, 49, 50 og 52. Kommissionen kontrollerer også, hvor det er relevant, regelmæssigt, at anerkendte due diligence-ordninger fortsat opfylder de kriterier, der lå til grund for afgørelsen om at indrømme ækvivalensanerkendelse i henhold til nærværende artikels stk. 2.

4.   Den ansvarlige for en due diligence-ordning, der har opnået ækvivalensanerkendelse i henhold til stk. 2, underretter straks Kommissionen om enhver ændring eller ajourføring af den pågældende ordning. Kommissionen vurderer, om sådanne ændringer eller ajourføringer påvirker anerkendelsen af den pågældende ordnings ækvivalens, og træffer de fornødne foranstaltninger.

5.   Foreligger der dokumentation for gentagne eller væsentlige tilfælde, hvor erhvervsdrivende, der gennemfører en ordning, der er anerkendt i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, ikke opfylder kravene i artikel 48, 49, 50 og 52, undersøger Kommissionen i samråd med den ansvarlige for den anerkendte due diligence-ordning, hvorvidt de pågældende tilfælde er et tegn på mangler ved ordningen.

6.   Konstaterer Kommissionen manglende overholdelse af kravene i denne forordnings artikel 48, 49, 50 og 52 eller mangler i en anerkendt due diligence-ordning, kan den give den ansvarlige for ordningen en passende frist til at iværksætte afhjælpende tiltag.

7.   Såfremt den ansvarlige for ordningen ikke foretager eller nægter at foretage de nødvendige korrigerende tiltag, og hvis Kommissionen har fastslået, at de mangler, der er omhandlet i denne artikels stk. 6, gør det vanskeligere for den erhvervsdrivende omhandlet i artikel 48, stk. 1, der gennemfører ordningen, at opfylde kravene i denne forordnings artikel 48, 49, 50 og 52, eller hvis gentagne eller væsentlige tilfælde af manglende overensstemmelse hos erhvervsdrivende, der gennemfører en ordning, skyldes mangler ved ordningen, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt om tilbagetrækning af ækvivalensanerkendelsen af ordningen. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

8.   Kommissionen opretter og ajourfører et register over anerkendte due diligence-ordninger. Dette register gøres offentligt tilgængeligt på internettet.

1.   Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder, som har ansvaret for forpligtelserne efter dette kapitel, navnlig for at overvåge og verificere, at producenter og producentansvarsorganisationer opfylder deres forpligtelser efter dette kapitel.

2.   Hver medlemsstat kan også udpege ét kontaktsted blandt de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, med henblik på kommunikation med Kommissionen i henhold til stk. 4.

3.   Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser om den kompetente myndigheds eller de kompetente myndigheders organisation og drift, herunder de administrative og proceduremæssige regler for:

4.   Senest den 18. november 2025 meddeler medlemsstaterne Kommissionen navne og adresser på de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1. Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen eventuelle ændringer af de kompetente myndigheders navne og adresser.

1.   Medlemsstaterne opretter et producentregister, som benyttes til at overvåge, at producenterne opfylder kravene i dette kapitel.

2.   Producenterne lader sig registrere i det register, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Med henblik herpå indgiver de en ansøgning om registrering i hver medlemsstat, hvor de første gang gør et batteri tilgængeligt på markedet.

Producenterne indgiver ansøgningen om registrering via et elektronisk databehandlingssystem som omhandlet i stk. 9, litra a).

Producenterne gør kun batterier, herunder dem, der er indbygget i apparater, lette transportmidler eller andre køretøjer, tilgængelige på en medlemsstats marked, hvis de eller, i tilfælde af bemyndigelse, deres bemyndigede repræsentanter for det udvidede producentansvar er registreret i den pågældende medlemsstat.

3.   Ansøgningen om registrering skal indeholde følgende oplysninger:

4.   Uanset denne artikels stk. 3 skal de oplysninger, der er fastsat i nævnte stykkes litra d), angives enten i ansøgningen om registrering i henhold til denne artikels stk. 3 eller i ansøgningen om godkendelse i henhold til artikel 58. En sådan ansøgning om godkendelse skal mindst indeholde oplysninger om enten individuel eller kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar.

5.   Medlemsstaterne kan om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger eller dokumenter for at kunne anvende producentregistret på en effektiv måde.

6.   Hvis en producent har udpeget en producentansvarsorganisation i henhold til artikel 57, stk. 1, skal forpligtelserne i henhold til nærværende artikel opfyldes af denne organisation med de fornødne ændringer, medmindre andet er angivet af medlemsstaten.

7.   Forpligtelserne i henhold til denne artikel kan opfyldes på producentens vegne af en bemyndiget repræsentant for det udvidede producentansvar.

Hvis forpligtelserne i henhold til denne artikel opfyldes på producentens vegne af en bemyndiget repræsentant for det udvidede producentansvar, som repræsenterer mere end én producent, anfører denne bemyndigede repræsentant i tillæg til oplysningerne, der er påkrævet i henhold til stk. 3, navn og kontaktoplysninger for hver af de repræsenterede producenter særskilt.

8.   Medlemsstaterne kan beslutte, at registreringsproceduren i henhold til denne artikel og godkendelsesproceduren i henhold til artikel 58 udgør en enkelt procedure, såfremt ansøgningen opfylder kravene i nærværende artikels stk. 3-7.

9.   Den kompetente myndighed:

10.   Den kompetente myndighed kan:

11.   Den kompetente myndighed kan afvise at registrere en producent eller inddrage producentens registrering, hvis de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, og den tilhørende dokumentation ikke fremlægges eller ikke er tilstrækkelig, eller hvis producenten ikke længere opfylder kravene i stk. 3, litra d).

Den kompetente myndighed trækker producentens registrering tilbage, hvis den er ophørt med at eksistere.

12.   Producenten eller, hvis det er relevant, den bemyndigede repræsentant for det udvidede producentansvar eller den producentansvarsorganisation, som er udpeget på vegne af de producenter, den repræsenterer, underretter uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed om enhver ændring i oplysningerne i registreringen og om eventuelt endeligt ophør for så vidt angår tilgængeliggørelse på markedet på medlemsstatens område af de batterier, der er omhandlet i registreringen.

13.   Hvis oplysningerne i producentregistret ikke er offentligt tilgængelige, sikrer medlemsstaterne, at udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med producenter, gives gratis adgang til oplysningerne i registret.

1.   Producenter har udvidet producentansvar for batterier, som de første gang gør tilgængelige på markedet på en medlemsstats område. Sådanne producenter skal overholde kravene i artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF og i dette kapitel.

2.   En erhvervsdrivende, der for første gang gør et batteri tilgængeligt på markedet på en medlemsstats område, som er gjort til genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, processer vedrørende formålsændring eller genfremstilling, anses med henblik på denne forordning for at være producenten af et sådant batteri og har udvidet producentansvar.

3.   En producent som defineret i artikel 3, nr. 47), litra d), udpeger en bemyndiget repræsentant for det udvidede producentansvar i hver medlemsstat, hvori denne sælger batterier. En sådan udpegelse sker ved skriftlig fuldmagt.

4.   De finansielle bidrag, som producenten skal betale, dækker følgende omkostninger for de produkter, som producenten gør tilgængelige på markedet i den pågældende medlemsstat:

5.   I tilfælde af tilgængeliggørelse af batterier, der har været genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, kan både producenterne af de oprindelige batterier og producenterne af de batterier, der bringes i omsætning efter at være gjort til genstand for disse processer, oprette og tilpasse en omkostningsdelingsmekanisme baseret på den faktiske fordeling af omkostninger mellem de forskellige producenter for de omkostninger, der er omhandlet i stk. 4, litra a), c) og d).

Hvis et batteri omhandlet i stk. 2 er omfattet af mere end ét udvidet producentansvar, bærer den første producent, der gør det pågældende batteri tilgængeligt på markedet, ikke yderligere omkostninger som følge af en sådan omkostningsdelingsmekanisme.

Kommissionen fremmer udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne vedrørende sådanne omkostningsdelingsmekanismer.

1.   Producenterne kan udpege en producentansvarsorganisation, der er godkendt i henhold til artikel 58, til at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på deres vegne. Medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der gør det obligatorisk at udpege en producentansvarsorganisation. Sådanne foranstaltninger skal begrundes på grundlag af de specifikke karakteristika for en given kategori af batterier, der bringes i omsætning, og relaterede affaldshåndteringskarakteristika.

2.   Hvis forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar opfyldes kollektivt, sikrer producentansvarsorganisationerne ligebehandling af producenter uanset deres oprindelse eller størrelse, uden at der lægges en uforholdsmæssig stor byrde på producenter, herunder små og mellemstore virksomheder, der fremstiller batterier i små mængder. De sikrer også, at de finansielle bidrag, som de modtager fra producenterne:

3.   Hvis flere producentansvarsorganisationer er godkendt til at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på producenters vegne i en medlemsstat, sikrer de, at de i artikel 59, stk. 1, artikel 60, stk. 1, og artikel 61, stk. 1, omhandlede aktiviteter dækker hele medlemsstatens område. Medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed eller en uafhængig tredjepart til at sikre, at producentansvarsorganisationerne opfylder deres forpligtelser på en koordineret måde.

4.   Producentansvarsorganisationerne sikrer fortroligheden af data i deres besiddelse for så vidt angår fortrolige oplysninger eller oplysninger, der direkte kan henføres til individuelle producenter eller deres bemyndigede repræsentanter for det udvidede producentansvar.

5.   I tillæg til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 3, litra e), i direktiv 2008/98/EF, offentliggør producentansvarsorganisationerne på deres websteder mindst én gang om året med forbehold af forretnings- og fabrikshemmeligheder oplysninger om andelen af særskilt indsamling af udtjente batterier, den opnåede genanvendelseseffektivitet og de opnåede niveauer af materialenyttiggørelse af de producenter, som har udpeget producentansvarsorganisationen.

6.   I tillæg til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, offentliggør producentansvarsorganisationerne oplysninger om udvælgelsesproceduren for de affaldshåndteringsvirksomheder, der er udvalgt i overensstemmelse med stk. 8.

7.   Hvis det er nødvendigt for at undgå forvridning af det indre marked, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage en gennemførelsesretsakt om fastlæggelse af kriterierne for anvendelse af denne artikels stk. 2, litra a). Denne gennemførelsesretsakt må ikke vedrøre den præcise fastsættelse af bidragenes størrelse og vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 3.

8.   Affaldshåndteringsvirksomheder underkastes en ikkeforskelsbehandlende udvælgelsesprocedure foretaget af producenter eller producentansvarsorganisationer, der er baseret på gennemsigtige tildelingskriterier, og som ikke pålægger små og mellemstore virksomheder en uforholdsmæssig stor byrde.

1.   I tilfælde af individuel opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar ansøger en producent og i tilfælde af kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar ansøger udpegede producentansvarsorganisationer om godkendelse af opfyldelsen af det udvidede producentansvar fra den kompetente myndighed.

2.   Der gives kun godkendelse, hvis følgende kan påvises:

3.   Medlemsstaterne medtager i deres foranstaltninger om fastsættelse af de administrative og proceduremæssige regler, der er omhandlet i artikel 54, stk. 3, litra b), de nærmere bestemmelser om godkendelsesproceduren, som kan være forskellige alt efter om den vedrører individuel eller kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, og proceduren for kontrol af producenters eller producentansvarsorganisationers overholdelse, herunder de oplysninger, som producenterne eller producentansvarsorganisationerne skal give til dette formål. Godkendelsesproceduren skal omfatte krav om verifikation af de ordninger, der er indført med henblik på at sikre overensstemmelse med kravene i artikel 59, stk. 1 og 2, og i artikel 60, stk. 1, 2 og 4, samt tidsplanen for verifikationen, som ikke må overstige 12 uger fra indgivelsen af en fuldstændig ansøgning. Verifikationen kan foretages af en uafhængig ekspert, som udsteder en verifikationsrapport om resultatet af verifikationen.

4.   Producenten eller producentansvarsorganisationerne underretter uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed om enhver ændring i oplysningerne i godkendelsen, om enhver ændring, som vedrører betingelserne for godkendelsen, og om endeligt ophør af aktiviteterne.

5.   Mekanismen for egenkontrol i artikel 8a, stk. 3, litra d), i direktiv 2008/98/EF, anvendes regelmæssigt og mindst hvert tredje år og efter anmodning fra den kompetente myndighed for at kontrollere, at bestemmelserne i nævnte litra overholdes, og at betingelserne for godkendelse som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 fortsat er opfyldt. Producenten eller producentansvarsorganisationen forelægger efter anmodning egenkontrolrapporten og om nødvendigt et udkast til en plan for korrigerende tiltag for den kompetente myndighed. Uden at det berører kompetencerne i henhold til nærværende artikels stk. 6, kan den kompetente myndighed meddele bemærkninger til mekanismen for egenkontrol og til udkastet til plan for korrigerende tiltag og meddeler eventuelle bemærkninger til producenten eller producentansvarsorganisationen. Producenten eller producentansvarsorganisationen udarbejder og gennemfører planen for korrigerende tiltag på grundlag af disse bemærkninger.

6.   Den kompetente myndighed kan beslutte at tilbagekalde godkendelsen, hvis indsamlingsmålene fastsat i artikel 59, stk. 3, eller artikel 60, stk. 3, ikke opfyldes, eller hvis producenten eller producentansvarsorganisationen ikke længere opfylder kravene med hensyn til tilrettelæggelsen af indsamlingen og behandlingen af udtjente batterier eller ikke foretager den fornødne rapportering til den kompetente myndighed eller ikke underretter den om enhver ændring i betingelserne for godkendelsen eller er ophørt med sine aktiviteter.

7.   I tilfælde af individuel opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar stiller en producent, og i tilfælde af kollektiv opfyldelse af udvidet producentansvar stiller udpegede producentansvarsorganisationer, en garanti, der skal dække omkostningerne i forbindelse med affaldshåndteringsaktiviteter, som producenten eller producentansvarsorganisationen skal betale i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, herunder i tilfælde af endeligt ophør af deres aktiviteter eller insolvens. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere krav vedrørende en sådan garanti. Hvis der er tale om en statsdrevet producentansvarsorganisation, kan en sådan garanti stilles på en anden måde end af organisationen selv og kan have form af en offentlig fond, der finansieres af producenternes gebyrer, og for hvilken den medlemsstat, der driver organisationen, hæfter solidarisk.

1.   Producenter af bærbare batterier eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, sikrer, at alle udtjente bærbare batterier, uanset deres karakter, kemiske sammensætning, tilstand, mærke eller oprindelse, indsamles separat på den medlemsstats område, hvor de første gang gør bærbare batterier tilgængelige på markedet. Med henblik herpå:

2.   Producenter af bærbare batterier eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, sikrer, at systemet til tilbagetagning og indsamling af udtjente bærbare batterier:

3.   Producenter af bærbare batterier eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, skal nå og varigt opretholde mindst følgende indsamlingsmål for udtjente bærbare batterier:

Producenter eller, hvis de er udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, producentansvarsorganisationer beregner indsamlingsprocenten omhandlet i nærværende stykke i overensstemmelse med bilag XI.

4.   Slutbrugerne skal kunne bortskaffe udtjente bærbare batterier på de indsamlingssteder, der er omhandlet i stk. 2, litra a), og må ikke betale for eller være forpligtet til at købe et nyt batteri eller til at have købt det bærbare batteri fra de producenter, der har oprettet indsamlingsstederne.

5.   Indsamlingssteder, der er etableret i henhold til stk. 2, litra a), nr. i), iii) og iv), er ikke omfattet af kravene til registrering og tilladelse i direktiv 2008/98/EF.

6.   Medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger med henblik på at kræve, at de indsamlingssteder, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra a), kun må indsamle udtjente bærbare batterier, hvis de har indgået en kontrakt med producenterne eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1.

7.   I lyset af den forventede markedsudvikling og forlængelsen af den forventede levetid for genopladelige bærbare batterier og for bedre at kunne konstatere den faktiske mængde af udtjente bærbare batterier, der kan indsamles, tillægges Kommissionen beføjelser til senest den 18. august 2027 at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 for at ændre metoden til beregning af indsamlingsprocenten for udtjente bærbare batterier, jf. bilag XI, og ændre indsamlingsmålet i nærværende artikels stk. 3 for at tilpasse dette indsamlingsmål til den nye metode, idet der opretholdes tilsvarende ambitionsniveau og tidsplaner.

1.   Producenter af batterier til lette transportmidler eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, sikrer, at alle udtjente batterier til lette transportmidler, uanset deres karakter, kemiske sammensætning, tilstand, mærke eller oprindelse, indsamles separat på den medlemsstats område, hvor de første gang gør batterier tilgængelige på markedet. Med henblik herpå:

2.   Producenter af batterier til lette transportmidler eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, sikrer, at tilbagetagnings- og indsamlingssystemet til udtjente batterier til lette transportmidler:

3.   Producenter af batterier til lette transportmidler eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, skal som minimum opfylde og varigt opretholde følgende indsamlingsmål for udtjente batterier til lette transportmidler:

Producenter af batterier til lette transportmidler eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, beregner indsamlingsprocenten omhandlet i nærværende stykke i overensstemmelse med bilag XI.

4.   Producenter af batterier til lette transportmidler eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1:

5.   Slutbrugerne skal kunne bortskaffe udtjente batterier til lette transportmidler på de indsamlingssteder, der er omhandlet i stk. 2, litra a), og må ikke betale for eller være forpligtet til at købe et nyt batteri til lette transportmidler eller til at have købt batteriet fra de producenter, der har oprettet indsamlingsstederne.

6.   Indsamlingssteder, der er etableret i henhold til stk. 2, litra a), nr. i), iii) og iv), er ikke omfattet af kravene til registrering og tilladelse i direktiv 2008/98/EF.

7.   Medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger med henblik på at kræve, at de indsamlingssteder, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra a), kun må indsamle udtjente batterier til lette transportmidler, hvis de har indgået en kontrakt med producenterne eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1.

8.   I lyset af den forventede markedsudvikling og forlængelsen af den forventede levetid for batterier til lette transportmidler og for bedre at kunne konstatere den faktiske mængde af udtjente batterier til lette transportmidler, der kan indsamles, tillægges Kommissionen beføjelser til senest den 18. august 2027 at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 for at ændre metoden til beregning af indsamlingsprocenten for udtjente batterier til lette transportmidler, jf. bilag XI, og ændre indsamlingsmålet i stk. 3 for at tilpasse indsamlingsmålet til den nye metode, idet der opretholdes tilsvarende ambitionsniveau og tidsplaner.

1.   Producenterne af startbatterier, industribatterier og elkøretøjsbatterier eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, tilbagetager gratis og uden forpligtelse for slutbrugeren til at købe et nyt batteri eller til at have købt batteriet hos dem og sikrer, at alle udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier uanset deres karakter, kemisk sammensætning, tilstand, mærke eller oprindelse af den pågældende kategori, som de første gang har gjort tilgængelige på markedet på den pågældende medlemsstats område, indsamles separat. Med henblik herpå accepterer de at tilbagetage udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier fra slutbrugere eller fra tilbagetagnings- og indsamlingssystemer, som omfatter indsamlingssteder, som de har etableret i samarbejde med:

Medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger med henblik på at kræve, at de enheder, der er omhandlet i første afsnit, litra a)-d), kun må indsamle udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier, hvis de har indgået en kontrakt med producenterne eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1.

Hvis udtjente industribatterier kræver forudgående demontering hos private, ikkeerhvervsmæssige brugere, må producentens forpligtelse til at tilbagetage disse udtjente batterier ikke medføre, at omkostningerne i forbindelse med demontering og indsamling af disse udtjente batterier afholdes af disse brugere.

2.   De tilbagetagningsordninger, der er indført i henhold til stk. 1, skal dække hele medlemsstatens område under hensyntagen til befolkningens størrelse og tæthed, den forventede mængde udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier samt tilgængeligheden for og nærheden til slutbrugerne og må ikke være begrænset til områder, hvor indsamlingen og den efterfølgende håndtering af udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier er rentabel.

3.   Producenter af startbatterier, industribatterier og elkøretøjsbatterier eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1:

4.   De enheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a)-d), kan aflevere indsamlede udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier til affaldshåndteringsvirksomheder, der er udvalgt i overensstemmelse med artikel 57, stk. 8, med henblik på behandling i henhold til artikel 70. I sådanne tilfælde anses producenternes forpligtelse i henhold til nærværende artikels stk. 3, litra c), for opfyldt.

1.   Distributørerne tilbagetager udtjente batterier fra slutbrugeren gratis og uden at indføre en forpligtelse for slutbrugeren til at købe eller til at have købt et nyt batteri uanset batteriernes kemiske sammensætning, mærke eller oprindelse på følgende måde:

2.   Tilbagetagningsforpligtelsen i stk. 1:

3.   Distributørerne afleverer udtjente batterier, som de har taget tilbage, til de producenter eller producentansvarsorganisationer, som er ansvarlige for at sikre indsamlingen af disse udtjente batterier i henhold til henholdsvis artikel 59, 60 og 61, eller til en affaldshåndteringsvirksomhed, der er udvalgt i overensstemmelse med artikel 57, stk. 8, med henblik på behandling i overensstemmelse med artikel 70.

4.   Forpligtelserne i henhold til denne artikel finder tilsvarende anvendelse på distributører, der leverer batterier til slutbrugerne efter aftaler om fjernsalg. Disse distributører sørger for et tilstrækkeligt antal indsamlingssteder, som dækker hele medlemsstatens område, og som tager hensyn til befolkningens størrelse og tæthed, den forventede mængde af henholdsvis udtjente bærbare batterier, udtjente batterier til lette transportmidler, udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier, samt tilgængeligheden for og nærheden til slutbrugerne, til at slutbrugerne kan returnere batterier.

5.   I tilfælde af salg med levering tilbyder distributørerne gratis at tage udtjente bærbare batterier, udtjente batterier til lette transportmidler, udtjente industribatterier, udtjente startbatterier og udtjente elkøretøjsbatterier tilbage på slutbrugerens leveringssted eller på et lokalt indsamlingssted. Slutbrugeren oplyses ved bestilling af et batteri om ordningerne for tilbagetagning af et udtjent batteri.

6.   Med henblik på overholdelse af artikel 30, stk. 1, litra d) og e), i forordning (EU) 2022/2065 indhenter udbydere af onlineplatforme, der er omfattet af anvendelsesområdet for kapitel III, afdeling 4, i nævnte forordning, som giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med producenter, følgende oplysninger fra producenter, der udbyder batterier, herunder batterier, der er indbygget i apparater, lette transportmidler eller andre køretøjer, til forbrugere i Unionen:

1.   Slutbrugerne bortskaffer udtjente batterier særskilt fra andre affaldsstrømme, herunder fra blandet kommunalt affald.

2.   Slutbrugerne bortskaffer udtjente batterier på udpegede særskilte indsamlingssteder, der er oprettet som led i eller i overensstemmelse med de specifikke ordninger, der er etableret sammen med producenten eller en producentansvarsorganisation, jf. artikel 59, 60 og 61.

1.   Operatører af behandlingsanlæg, som er omfattet af direktiv 2000/53/EF eller 2012/19/EU, afleverer udtjente batterier, der stammer fra behandling af udrangerede køretøjer eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr, til producenter af den relevant kategori af batterier eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, eller til affaldshåndteringsvirksomheder, der er udvalgt i overensstemmelse med artikel 57, stk. 8, med henblik på behandling i henhold til artikel 70.

2.   Operatører af behandlingsanlæg som omhandlet i stk. 1 fører optegnelser over nævnte afleveringstransaktioner.

1.   Udtjente batterier fra private, ikkeerhvervsmæssige slutbrugere kan bortskaffes på særskilte indsamlingssteder, der er etableret af offentlige affaldshåndteringsmyndigheder.

2.   Offentlige affaldshåndteringsmyndigheder sikrer, at indsamlede udtjente batterier behandles i overensstemmelse med artikel 70, enten ved:

1.   Frivillige indsamlingssteder for udtjente bærbare batterier afleverer indsamlede udtjente bærbare batterier til producenterne af bærbare batterierne eller til tredjeparter, der handler på deres vegne, herunder producentansvarsorganisationer, eller til affaldshåndteringsvirksomheder, der er udvalgt i overensstemmelse med artikel 57, stk. 8, med henblik på behandling i overensstemmelse med kravene i artikel 70.

2.   Frivillige indsamlingssteder for udtjente batterier til lette transportmidler afleverer indsamlede udtjente batterier til lette transportmidler til producenterne af batterier til lette transportmidler eller til tredjeparter, der handler på deres vegne, herunder producentansvarsorganisationer, eller til affaldshåndteringsvirksomheder, der er udvalgt i overensstemmelse med artikel 57, stk. 8, med henblik på behandling i overensstemmelse med kravene i artikel 70.

1.   Medlemsstaterne kan begrænse muligheden for, at distributører, operatører af affaldsbehandlingsanlæg som omhandlet i artikel 65, offentlige affaldshåndteringsmyndigheder som omhandlet i artikel 66 og frivillige indsamlingssteder som omhandlet i artikel 67 kan aflevere indsamlede udtjente bærbare batterier og udtjente batterier til lette transportmidler enten til producenter eller producentansvarsorganisationer eller til en affaldshåndteringsvirksomhed med henblik på at udføre behandling i overensstemmelse med artikel 70. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne begrænsninger ikke har en negativ påvirkning af indsamlings- og genanvendelsessystemerne.

2.   Medlemsstaterne kan også vedtage foranstaltninger, der giver offentlige affaldshåndteringsmyndigheder som omhandlet i artikel 66 mulighed for selv at udføre behandling i overensstemmelse med artikel 70.

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at producenterne eller producentansvarsorganisationerne udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, opfylder de indsamlingsmål, der er fastsat i artikel 59, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og c), for så vidt angår udtjente bærbare batterier, og fastsat i artikel 60, stk. 3, første afsnit, litra a) og b), for så vidt angår udtjente batterier til lette transportmidler.

2.   Medlemsstaterne overvåger regelmæssigt, mindst en gang om året, navnlig de indsamlingsprocenter, producenterne eller producentansvarsorganisationerne udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, har opnået, med henblik på at kontrollere, at de har truffet passende foranstaltninger til at opfylde de indsamlingsmål, der er fastsat i artikel 59, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og c), for så vidt angår udtjente bærbare batterier, og fastsat i artikel 60, stk. 3, første afsnit, litra a) og b), for så vidt angår udtjente batterier til lette transportmidler. Denne overvågning baseres navnlig på de oplysninger, der er indberettet til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 75, og omfatter kontrol af disse oplysninger og af, om producenten har overholdt beregningsmetoden i bilag XI, og resultaterne af den undersøgelse af sammensætningen, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, og alle andre oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed.

3.   Hvis en medlemsstat på grundlag af den overvågning, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, finder, at en producent eller en producentansvarsorganisation udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, ikke har truffet foranstaltninger, der er i overensstemmelse med opfyldelsen af indsamlingsmålene i artikel 59, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og c), for så vidt angår udtjente bærbare batterier, og fastsat i artikel 60, stk. 3, første afsnit, litra a) og b), for så vidt angår udtjente batterier til lette transportmidler, anmoder den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat producenten eller producentansvarsorganisationen om at træffe passende korrigerende tiltag for at sikre, at den kan nå indsamlingsmålene, der er fastsat i en af nævnte artikler, alt efter hvad der er relevant.

4.   Med forbehold af den i artikel 58, stk. 5, omhandlede mekanisme for egenkontrol forelægger producenten eller producentansvarsorganisationen udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, et udkast til plan for korrigerende tiltag for den kompetente myndighed senest tre måneder efter anmodningen fra den kompetente myndighed, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3. Den kompetente myndighed kan fremsætte bemærkninger til udkastet til planen og meddeler sådanne eventuelle bemærkninger til producenten eller producentansvarsorganisationen senest en måned efter modtagelsen af udkastet til plan for korrigerende tiltag.

Hvis den kompetente myndighed meddeler sine bemærkninger til udkastet til plan for korrigerende tiltag, udarbejder producenten eller producentansvarsorganisationerne senest en måned efter modtagelsen af disse bemærkninger planen for korrigerende tiltag under hensyntagen til disse bemærkninger og gennemfører den i overensstemmelse hermed.

Indholdet af planen for korrigerende tiltag og producentens eller producentansvarsorganisationens overholdelse heraf tages i betragtning ved vurderingen af, om betingelserne for den registrering, der er fastsat i artikel 55, og, hvor det er relevant, for den godkendelse, der er fastsat i artikel 58, fortsat er opfyldt.

5.   Senest den 1. januar 2026 og hvert femte år herefter udfører medlemsstaterne en undersøgelse af sammensætningen af indsamlet blandet kommunalt affald og affald af elektrisk og elektronisk udstyr for det foregående kalenderår med henblik på at bestemme andelen af udtjente bærbare batterier og udtjente batterier til lette transportmidler deri. På grundlag af disse undersøgelser kan de kompetente myndigheder kræve, at producenterne af bærbare batterier, producenterne af batterier til lette transportmidler eller den respektive producentansvarsorganisation udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, iværksætter korrigerende tiltag for at udvide deres net af tilsluttede indsamlingssteder og gennemføre oplysningskampagner i henhold til artikel 74, stk. 1.

1.   Indsamlede udtjente batterier må ikke bortskaffes eller gøres til genstand for en energinyttiggørelsesoperation.

2.   Med forbehold af direktiv 2010/75/EU sikrer godkendte anlæg, at behandling af udtjente batterier som minimum er i overensstemmelse med denne forordnings bilag XII, del A, og med den bedste tilgængelige teknik som defineret i artikel 3, nr. 10), i direktiv 2010/75/EU.

3.   Såfremt batterier indsamles, mens de stadig er indbygget i et udtjent apparat, et udtjent let transportmiddel eller et udrangeret køretøj, udtages de, hvor dette er relevant, fra det indsamlede udtjente apparat, det udtjente lette transportmiddel eller det udrangerede køretøj i overensstemmelse med kravene i direktiv 2000/53/EF eller 2012/19/EU.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 for at ændre de behandlingskrav for udtjente batterier, der er fastsat i bilag XII, del A, i lyset af de tekniske og videnskabelige fremskridt og nye teknologier inden for affaldshåndtering.

5.   Medlemsstaterne kan indføre incitamentsordninger for erhvervsdrivende, der opnår højere procentsatser end de mål, der er fastsat i bilag XII, del B og C, for henholdsvis genanvendelseseffektivitet og materialenyttiggørelse.

1.   Hvert godkendt anlæg sikrer, at alle udtjente batterier, der gøres tilgængelige for det pågældende anlæg, modtages og forberedes til genbrug, forberedelse til formålsændring eller genanvendelse.

2.   Genanvendelsesvirksomheder sikrer, at genanvendelsen opfylder de mål for genanvendelseseffektivitet og de mål for materialenyttiggørelse, der er fastsat i henholdsvis bilag XII, del B og C.

3.   Procentsatserne for genanvendelseseffektivitet og materialenyttiggørelse beregnes i overensstemmelse med de regler, som fastsættes i en delegeret retsakt, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 4.

4.   Kommissionen vedtager senest den 18. februar 2025 en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge metoden til beregning og verifikation af procentsatserne for genanvendelseseffektivitet og materialenyttiggørelse i overensstemmelse med bilag XII, del A, og formatet for dokumentationen.

5.   Senest den 18. august 2026 og mindst hvert femte år derefter vurderer Kommissionen, om det som følge af markedsudviklingen, navnlig vedrørende batteriteknologier, der indvirker på, hvilken type materialer der nyttiggøres, og den eksisterende og forventede tilgængelighed af kobolt, kobber, bly, litium eller nikkel eller manglen herpå, og i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling er hensigtsmæssigt at revidere de mål for genanvendelseseffektivitet og materialenyttiggørelse, der er fastsat i bilag XII, del B og C. Hvis det er berettiget og hensigtsmæssigt på grundlag af nævnte vurdering, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre de mål for genanvendelseseffektivitet og materialenyttiggørelse, der er fastsat i bilag XII, del B og C.

6.   Hvis det er hensigtsmæssigt på grund af en markedsudvikling, der indvirker på, hvilken type materialer der kan nyttiggøres, og i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling, herunder nye teknologier inden for affaldshåndtering, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre bilag XII, del C, ved at tilføje yderligere materialer med specifikke mål for materialenyttiggørelse for hvert specifikt materiale og bilag XII, del B, ved at tilføje yderligere batterikemi med specifikke mål for genanvendelseseffektivitet.

1.   Behandling kan foretages uden for den pågældende medlemsstat eller uden for Unionen, såfremt overførslen af udtjente batterier eller dele heraf sker i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 og forordning (EF) nr. 1418/2007.

2.   Med henblik på at skelne mellem brugte batterier og udtjente batterier kan medlemsstaternes kompetente myndigheder inspicere overførsler af brugte batterier, der mistænkes for at være udtjente batterier, med henblik på overholdelse af minimumskravene fastsat i bilag XIV og overvåge sådanne overførsler i overensstemmelse hermed.

Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat fastslår, at en påtænkt overførsel af brugte batterier består af udtjente batterier, kan omkostningerne ved relevant analyse, inspektion og oplagring af de brugte batterier, der mistænkes for at være udtjente, pålægges producenterne af de relevante kategorier af batterier, tredjeparter, der handler på deres vegne, eller andre personer, der forestår overførslen. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at supplere minimumskravene fastsat i bilag XIV, navnlig vedrørende sundhedstilstanden, for at skelne mellem overførsel af brugte batterier og udtjente batterier.

3.   Udtjente batterier eller dele heraf, der eksporteres fra Unionen i henhold til denne artikels stk. 1, regnes kun med som opfyldelse af de i artikel 70 og 71 fastsatte krav, effektivitetssatser og mål, hvis eksportøren af de udtjente batterier eller dele heraf fremlægger dokumentation, der er godkendt af den kompetente bestemmelsesmyndighed, for, at behandlingen fandt sted under omstændigheder, der svarer til kravene i denne forordning, og i overensstemmelse med anden EU-lovgivning om beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i henhold til artikel 89 om fastsættelse af nærmere bestemmelser som supplement til bestemmelserne i nærværende artikels stk. 3, som omfatter kriterierne for vurderingen af tilsvarende omstændigheder.

1.   For at dokumentere, at et udtjent batteri til lette transportmidler, et udtjent industribatteri og et udtjent elkøretøjsbatteri, som har været genstand for forberedelse til genbrug eller forberedelse til formålsændring, ikke længere er udtjent, fremlægger batteriindehaveren efter anmodning fra en kompetent myndighed:

2.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), gøres tilgængelige for slutbrugere og tredjeparter, der handler på deres vegne, uden forskelsbehandling og på lige vilkår som en del af den dokumentation, der ledsager batteriet omhandlet i stk. 1, når det bringes i omsætning eller tages i brug.

3.   Videregivelsen af oplysninger i henhold til stk. 1 og 2 berører ikke forpligtelser til sikring af fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger i overensstemmelse med den relevante EU-ret og nationale ret.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af de nærmere tekniske krav og verifikationskrav, som udtjente batterier til lette transportmidler, udtjente industribatterier eller udtjente elkøretøjsbatterier skal opfylde for ikke længere at være udtjente. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

1.   Producenterne eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, stiller ud over de oplysninger, som er omhandlet i artikel 8a, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF, følgende oplysninger vedrørende forebyggelse og håndtering af udtjente batterier til rådighed for slutbrugerne og distributørerne for så vidt angår de kategorier af batterier, som de leverer på en medlemsstats område:

Disse oplysninger stilles til rådighed:

2.   Producenterne stiller oplysninger om de sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger, herunder vedrørende sikkerhed på arbejdspladsen, som finder anvendelse på oplagring og indsamling af udtjente batterier, til rådighed for de distributører og aktører, der er omhandlet i artikel 62, 65 og 66, og andre affaldshåndteringsvirksomheder, som udfører forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring eller behandling.

3.   Fra det tidspunkt, hvor et batteri er leveret på en medlemsstats område, stiller producenterne gratis og efter anmodning følgende batterimodelspecifikke oplysninger om korrekt og miljømæssigt forsvarlig behandling af udtjente batterier til rådighed for affaldshåndteringsvirksomheder, som udfører forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring eller behandling, for så vidt som disse virksomheder har brug for oplysningerne for at udføre disse aktiviteter:

De i første afsnit, litra a) og b) omhandlede oplysninger skal angive komponenter, materialer og placering af alle farlige stoffer i et batteri, for så vidt som de virksomheder, der udfører forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring eller behandling, har brug for oplysningerne for at opfylde kravene i denne forordning.

Disse oplysninger stilles til rådighed på et eller flere sprog, der er letforståelige for de virksomheder, der er nævnt i første afsnit, som fastsat af den medlemsstat, på hvis marked batteriet skal gøres tilgængeligt.

4.   Distributører, der leverer batterier til slutbrugere, fremlægger permanent på deres detailforretningssted lettilgængeligt og synligt for batteriernes slutbrugere de oplysninger, der er anført i stk. 1 og 2, og oplysninger om, hvordan slutbrugerne gratis kan returnere udtjente batterier til de respektive indsamlingssteder, der er etableret på detailsalgssteder eller på vegne af en onlineplatform. Denne forpligtelse er begrænset til de kategorier af batterier, som distributøren eller detailhandleren har eller havde som nye i sit sortiment.

Distributører fremlægger også de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, når de sælger deres produkter via onlineplatforme, der giver forbrugerne mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende.

5.   De omkostninger, der dækkes af producenten i henhold til artikel 56, stk. 4, litra a)-d), vises særskilt for slutbrugeren på salgsstedet for et nyt batteri.

6.   Producenter af den relevante kategori af batterier eller producentansvarsorganisationer iværksætter oplysningskampagner og giver incitamenter for slutbrugerne til at bortskaffe udtjente batterier på en måde, der er i overensstemmelse med de oplysninger, der gøres tilgængelige for slutbrugerne vedrørende forebyggelse og håndtering af udtjente batterier i overensstemmelse med stk. 1.

7.   Hvis oplysninger stilles offentligt til rådighed for slutbrugerne i henhold til denne artikel, sikres fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger i overensstemmelse med den relevante EU-ret og nationale ret.

1.   Producenterne af bærbare batterier og producenterne af batterier til lette transportmidler eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, rapporterer mindst for hvert kalenderår følgende oplysninger fordelt på de udtjente batteriers kemi og kategori til den kompetente myndighed:

Hvis andre affaldshåndteringsvirksomheder end producenter eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, indsamler udtjente bærbare batterier eller udtjente batterier til lette transportmidler fra distributører eller andre indsamlingssteder for udtjente bærbare batterier eller udtjente batterier til lette transportmidler, rapporterer de for hvert kalenderår den indsamlede mængde udtjente bærbare batterier og udtjente batterier til lette transportmidler opdelt efter batterikemi til den kompetente myndighed.

2.   Producenterne af startbatterier, industribatterier og elkøretøjsbatterier eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, rapporterer for hvert kalenderår følgende oplysninger opdelt efter kemiske stoffer i og kategorier af udtjente batterier til den kompetente myndighed:

3.   Hvis affaldshåndteringsvirksomheder indsamler udtjente batterier fra distributører eller andre indsamlingssteder for udtjente startbatterier, udtjente industribatterier og udtjente elkøretøjsbatterier eller fra slutbrugere, rapporterer de for hvert kalenderår følgende oplysninger opdelt efter kemiske stoffer i og kategorier af udtjente batterier til den kompetente myndighed:

4.   De oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a)-g), omfatter oplysninger om batterier, der er indbygget i køretøjer og apparater, og udtjente batterier, der udtages fra køretøjer og apparater i henhold til artikel 65.

5.   Affaldshåndteringsvirksomheder, der udfører behandling, og genanvendelsesvirksomheder rapporterer følgende oplysninger til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor behandlingen af udtjente batterier finder sted, for hvert kalenderår og efter medlemsstat, hvor de udtjente batterier blev indsamlet:

Rapporteringen om genanvendelseseffektiviteten og materialenyttiggørelse skal omfatte hvert enkelt trin i genanvendelsesprocessen og alle de tilsvarende outputfraktioner. Når der udføres genanvendelsesaktiviteter på mere end ét anlæg, påhviler det den første genanvendelsesvirksomhed at indsamle og rapportere disse oplysninger til de kompetente myndigheder.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor behandlingen af udtjente batterier finder sted, indgiver de oplysninger, der er omhandlet i dette stykke, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor batterierne blev indsamlet, hvis disse er forskellige.

Udtjente batterier, der sendes til en anden medlemsstat til behandling i denne anden medlemsstat, medtages i dataene om genvindingseffektivitet og materialenyttiggørelse og regnes med i opfyldelsen af målene i bilag XII af den medlemsstat, hvor affaldet blev indsamlet.

6.   Hvis andre affaldsindehavere end dem, der er omhandlet i stk. 5, eksporterer batterier til behandling, rapporterer de til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de befinder sig, oplysningerne om mængden af udtjente batterier, der er indsamlet særskilt, og som er eksporteret til behandling, og de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, litra b) og c).

7.   Producenter eller producentansvarsorganisationer udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, affaldshåndteringsvirksomheder og affaldsindehavere som omhandlet i nærværende artikel rapporterer senest seks måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet. Den første rapporteringsperiode omhandler det første hele kalenderår efter ikrafttrædelsen af gennemførelsesretsakten om fastlæggelse af formatet for rapportering til Kommissionen i henhold til artikel 76, stk. 5.

8.   De kompetente myndigheder etablerer elektroniske systemer, som anvendes til rapportering af oplysninger, og angiver de formater, der skal anvendes.

9.   Medlemsstaterne kan tillade de kompetente myndigheder at anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at de rapporterede data er pålidelige.

1.   Medlemsstaterne offentliggør i et aggregeret format for hvert kalenderår og i det format, som Kommissionen har fastsat i de gennemførelsesakter, der er vedtaget i henhold til stk. 5, følgende oplysninger om bærbare batterier, batterier til lette transportmidler, startbatterier, industribatterier og elkøretøjsbatterier opdelt efter batterikategorier og kemiske stoffer heri:

Medlemsstaterne stiller disse data til rådighed senest 18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet. De offentliggør disse data elektronisk i det format, som Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 5, ved hjælp af lettilgængelige datatjenester. Dataene skal være maskinlæsbare, og det skal være muligt at sortere og søge i disse data, som skal være i overensstemmelse med åbne standarder for tredjeparters anvendelse. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, når de i første afsnit omhandlede data stilles til rådighed.

Den første rapporteringsperiode omhandler det første hele kalenderår efter ikrafttrædelsen af gennemførelsesretsakten om fastlæggelse af formatet for rapportering til Kommissionen i henhold til med stk. 5.

I tillæg til forpligtelserne i henhold til direktiv 2000/53/EF og 2012/19/EU omfatter de data, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra a)-d), batterier, der er indbygget i køretøjer og apparater, og udtjente batterier, der udtages fra disse køretøjer og apparater i henhold til artikel 65.

2.   Rapporteringen om genanvendelseseffektiviteten og materialenyttiggørelsen omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra d), skal omfatte hvert enkelt trin i genanvendelsesprocessen og alle de tilsvarende outputfraktioner.

3.   De data, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til denne artikel, ledsages af en kvalitetskontrolrapport, der rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen i henhold til stk. 5.

4.   Kommissionen indsamler og reviderer de oplysninger, der stilles til rådighed i henhold til denne artikel. Kommissionen offentliggør en rapport med en vurdering af tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, datakilderne og den metode, der er anvendt i medlemsstaterne, samt dataenes fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Denne vurdering kan indeholde specifikke anbefalinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes inden seks måneder efter medlemsstaternes første rapportering af dataene og derefter hvert fjerde år.

5.   Kommissionen vedtager senest den 18. august 2025 gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af formatet for de data og oplysninger, der skal rapporteres til Kommissionen, samt vurderingsmetoder og operative betingelser vedrørende indsamling og behandling af udtjente batterier, med henblik på denne artikels stk. 1 og 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

1.   Fra den 18. februar 2027 skal hvert batteri til lette transportmidler, hvert industribatteri med en kapacitet på over 2 kWh og hvert elkøretøjsbatteri, der markedsføres eller tages i brug, have en elektronisk optegnelse (et »batteripas«).

2.   Batteripasset skal indeholde oplysninger om batterimodellen og oplysninger, der er specifikke for det individuelle batteri, herunder som følge af anvendelsen af det pågældende batteri, jf. bilag XIII.

Oplysningerne i batteripasset skal omfatte:

Formålet med at tilgå og behandle de oplysninger, der er omhandlet i andet afsnit, litra c), skal:

De oplysninger, der er omhandlet i andet afsnit, skal indgå i batteripasset i det omfang, det er relevant for den pågældende batterikategori eller -underkategori.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 89 med henblik på at ændre bilag XIII for så vidt angår de oplysninger, der skal indgå i batteripasset, i lyset af de tekniske og videnskabelige fremskridt.

3.   Batteripasset skal være tilgængeligt via den QR-kode, der er omhandlet i artikel 13, stk. 6, og som linker til en entydig identifikator, som den erhvervsdrivende, der bringer batteriet i omsætning, tildeler det.

QR-koden og den entydige identifikator skal være i overensstemmelse med ISO/IEC-standarderne 15459-1:2014, 15459-2:2015, 15459-3:2014, 15459-4:2014, 15459-5:2014 og 15459-6:2014 eller tilsvarende.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre dette stykkes andet afsnit i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling ved at erstatte de standarder, der er omhandlet i nævnte afsnit, eller tilføje andre europæiske eller internationale standarder, som QR-koden og den entydige identifikator skal overholde.

4.   Den erhvervsdrivende, der bringer batteriet i omsætning, sikrer, at oplysningerne i batteripasset er fuldstændige, nøjagtige og ajourførte. Vedkommende kan give enhver anden erhvervsdrivende skriftlig tilladelse til at handle på sine vegne.

5.   Alle oplysninger i batteripasset skal være baseret på åbne standarder og være i et interoperabelt format, kunne overføres gennem et åbent interoperabelt dataudvekslingsnetværk uden leverandørfastlåsning, være maskinlæsbare, være strukturerede og være søgbare i overensstemmelse med de grundlæggende krav i artikel 78.

6.   Adgangen til oplysninger i batteripasset reguleres i overensstemmelse med de grundlæggende krav i artikel 78.

7.   For et batteri, som har været genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, overdrages ansvaret for opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til denne artikels stk. 4 til den erhvervsdrivende, der har bragt det pågældende batteri i omsætning, eller som har taget det i brug. Et sådant batteri skal have et nyt batteripas, der er knyttet til batteripasset eller batteripassene for det eller de originale batterier.

Hvis et batteris status ændres til status som udtjent batteri, overdrages ansvaret for opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til denne artikels stk. 4 enten til producenten eller producentansvarsorganisationerne udpeget i henhold til artikel 57, stk. 1, eller til affaldshåndteringsvirksomheden, der er udvalgt i overensstemmelse med artikel 57, stk. 8.

8.   Et batteripas ophører med at eksistere, når batteriet er blevet genanvendt.

9.   Senest den 18. august 2026 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der angiver, hvilke personer der skal anses for personer med en legitim interesse som omhandlet i henholdsvis punkt 2 og 4 i bilag XIII med henblik på denne artikels stk. 2, litra c), og hvilke oplysninger, der er opført i disse punkter, de har adgang til, og i hvilket omfang de kan downloade, dele, offentliggøre og genbruge disse oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

Kriterierne for angivelse af de personer, der er omhandlet i stk. 2, litra c), og for bestemmelse af, i hvilket omfang de kan downloade, dele, offentliggøre og genbruge de oplysninger, der er omhandlet i bilag XIII, punkt 2 og 4, er følgende:

1.   Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har tilstrækkelig grund til at antage, at et batteri, der er omfattet af denne forordning, udgør en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed, for ejendom eller for miljøet, udfører de, uden at dette berører artikel 19 i forordning (EU) 2019/1020, en evaluering af det pågældende batteri, som omfatter alle relevante krav, der er fastlagt i denne forordning.

Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med evalueringen omhandlet i første afsnit finder, at batteriet ikke opfylder kravene i denne forordning (et »batteri, der ikke opfylder kravene«), pålægger de straks den relevante erhvervsdrivende at træffe alle fornødne korrigerende tiltag for inden for en af markedsovervågningsmyndighederne fastsat rimelig tidsfrist, som står i forhold til risikoens karakter, at bringe batteriet i overensstemmelse med disse krav, at trække det tilbage fra markedet eller at kalde det tilbage.

Markedsovervågningsmyndighederne underretter det relevante bemyndigede organ herom.

2.   Markedsovervågningsmyndighederne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de tiltag, de har pålagt den erhvervsdrivende at iværksætte.

3.   Den erhvervsdrivende sikrer, at der træffes alle fornødne korrigerende tiltag med hensyn til alle batterier, der ikke opfylder kravene, og som den erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet i hele Unionen.

4.   Hvis den pågældende erhvervsdrivende ikke iværksætter de fornødne korrigerende tiltag inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, træffer markedsovervågningsmyndighederne de nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af de batterier, der ikke opfylder kravene, på det nationale marked eller for at trække disse batterier tilbage fra dette marked eller kalde dem tilbage.

Markedsovervågningsmyndighederne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne foranstaltninger.

5.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, andet afsnit, skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, navnlig de nødvendige data til identifikation af det batteri, der ikke opfylder kravene, batteriets oprindelse, karakteren af den påståede manglende overensstemmelse og af den involverede risiko, karakteren og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som den relevante erhvervsdrivende har fremsat. Markedsovervågningsmyndighederne oplyser navnlig, om den manglende overensstemmelse skyldes:

6.   De øvrige medlemsstater ud over den medlemsstat, der har indledt proceduren i henhold til denne artikel, underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger og om yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om det pågældende batteris manglende overensstemmelse, og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den trufne nationale foranstaltning.

7.   Hvis der ikke inden for tre måneder efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, andet afsnit, er gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning truffet af markedsovervågningsmyndighederne, anses foranstaltningen for at være berettiget.

8.   Medlemsstaterne sikrer, at de fornødne restriktive foranstaltninger såsom tilbagetrækning af det batteri, der ikke opfylder kravene, fra markedet straks træffes med hensyn til det batteri, der ikke opfylder kravene.

1.   Hvis der efter afslutningen af proceduren i artikel 79, stk. 4, 6 og 7, gøres indsigelse mod en foranstaltning truffet af markedsovervågningsmyndighederne, eller hvis Kommissionen finder, at den nationale foranstaltning er i modstrid med EU-retten, drøfter Kommissionen straks spørgsmålet med medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervsdrivende og vurderer den nationale foranstaltning. Kommissionen skal bestræbe sig på at afslutte denne vurdering inden for en måned.

På grundlag af resultaterne af denne evaluering vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastslår, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

2.   Kommissionen retter den i stk. 1, andet afsnit, omhandlede gennemførelsesretsakt til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til disse samt til den eller de relevante erhvervsdrivende.

Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, træffer alle medlemsstater de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det batteri, der ikke er i overensstemmelse med kravene, trækkes tilbage fra deres marked, og underretter Kommissionen herom.

Hvis den nationale foranstaltning anses for at være uberettiget, trækker den pågældende medlemsstat denne foranstaltning tilbage.

3.   Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og batteriets manglende overensstemmelse tilskrives mangler ved de harmoniserede standarder som omhandlet i denne forordnings artikel 15, anvender Kommissionen proceduren i artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012.

4.   Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og batteriets manglende overensstemmelse tilskrives mangler ved de fælles specifikationer som omhandlet i artikel 16, vedtager Kommissionen straks en gennemførelsesretsakt, der ændrer eller ophæver de relevante fælles specifikationer. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

1.   Hvis en medlemsstat efter at have foretaget en evaluering i henhold til artikel 79, stk. 1, finder, at et batteri, selv om det er i overensstemmelse med artikel 6-10 og 12, 13 og 14, udgør en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed, for beskyttelsen af ejendom eller for miljøet (et »batteri, der opfylder kravene, men som udgør en risiko«), pålægger den straks den pågældende erhvervsdrivende at træffe alle nødvendige foranstaltninger for inden for en af markedsovervågningsmyndighederne fastsat rimelig tidsfrist, som står i forhold til risikoens karakter, at sikre, at det batteri, der opfylder kravene, men som udgør en risiko, når det gøres tilgængeligt på markedet, ikke længere udgør en risiko, eller for at trække dette batteri tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.

2.   Den erhvervsdrivende sikrer, at der træffes alle fornødne korrigerende tiltag med hensyn til alle batterier, der opfylder kravene, men som udgør en risiko, og som den erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet i hele Unionen.

3.   Den pågældende medlemsstat underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvis den i stk. 1 omhandlede situation opstår. Denne underretning skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, navnlig de nødvendige data til identifikation af batterier, der opfylder kravene, men som udgør en risiko, sådanne batteriers oprindelse og forsyningskæde, karakteren af den involverede risiko og karakteren og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.

4.   Kommissionen drøfter straks spørgsmålet med medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervsdrivende og vurderer de trufne nationale foranstaltninger. På grundlag af resultaterne af denne evaluering vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastslår, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej, og om nødvendigt foreslår passende foranstaltninger. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 90, stk. 3.

5.   Når det er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed eller sikkerhed, og beskyttelse af ejendom eller miljøet, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 90, stk. 4, en gennemførelsesretsakt, der finder anvendelse straks.

6.   Kommissionen retter den i stk. 4 og 5 omhandlede gennemførelsesretsakt til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til medlemsstaterne og den eller de relevante erhvervsdrivende.

1.   Uanset artikel 79 pålægger en medlemsstat den relevante erhvervsdrivende at bringe den manglende overensstemmelse til ophør, hvis den konstaterer et af følgende:

2.   Hvis der fortsat er tale om manglende overensstemmelse som omhandlet i stk. 1, træffer den pågældende medlemsstat alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde, at batteriet gøres tilgængeligt på markedet, eller sikre, at det trækkes tilbage fra markedet eller kaldes tilbage.

1.   Hvis en medlemsstat finder, at en erhvervsdrivende ikke opfylder sine due diligence-forpligtelser, jf. artikel 48, 49 og 50, pålægger medlemsstaten den pågældende erhvervsdrivende at bringe den manglende overensstemmelse til ophør.

2.   Hvis der fortsat er tale om manglende overensstemmelse som omhandlet i stk. 1, og hvis der ikke findes andre effektive midler til at bringe den manglende overensstemmelse til ophør, træffer den pågældende medlemsstat alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde, at de batterier, som den i stk. 1 omhandlede erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet, gøres tilgængelige på markedet og, hvis den manglende overensstemmelse er alvorlig, sikre, at de trækkes tilbage fra markedet eller kaldes tilbage.

1.   Ordregivende myndigheder, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/24/EU eller artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, og ordregivende enheder, jf. artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU tager, når de indkøber batterier eller produkter, der indeholder batterier, i situationer, der er omfattet af disse direktiver, hensyn til miljøpåvirkningerne af disse batterier i hele deres livscyklus med henblik på at sikre, at sådanne påvirkninger holdes på et minimum.

2.   Fra 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den første delegerede retsakt, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, og som fastsætter tildelingskriterier for udbudsprocedurer, opfyldes den forpligtelse, der er fastsat i denne artikels stk. 1, ved anvendelse af nævnte tildelingskriterier. Alle udbudsprocedurer, der udføres af ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder om køb af batterier eller produkter, der indeholder batterier, og som falder inden for anvendelsesområdet for artikel 7-10, skal i deres tekniske specifikationer og tildelingskriterier indeholde henvisning til nævnte første delegerede retsakt for at sikre, at disse batterier eller produkter, der indeholder batterier, indkøbes med betydeligt mindre miljøpåvirkninger i deres livscyklus.

3.   Kommissionen vedtager 12 måneder efter vedtagelsen af den seneste af de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, fjerde afsnit, litra a), artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 5, delegerede retsakter i henhold til artikel 89, som supplerer denne forordning ved at fastsætte tildelingskriterier for udbudsprocedurer for batterier eller produkter, der indeholder batterier, baseret på bæredygtighedskravene i artikel 7-10.

1.   Hvis Kommissionen finder, at anvendelsen af et stof til fremstilling af batterier eller tilstedeværelsen af et stof i batterierne, når de bringes i omsætning, eller i deres efterfølgende livscyklusfaser, herunder under formålsændring eller behandling af udtjente batterier, udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret og skal imødegås på EU-plan, anmoder den agenturet om at udarbejde et begrænsningsdossier, som er i overensstemmelse med kravene i bilag XV til forordning (EF) nr. 1907/2006. Begrænsningsdossieret skal indeholde en socioøkonomisk vurdering, herunder en analyse af alternativer.

2.   Senest 12 måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning, jf. denne artikels stk. 1, og hvis det begrænsningsdossier, der er udarbejdet af agenturet i henhold til nævnte stykke, påviser, at der er behov for tiltag på EU-plan, foreslår agenturet ud over allerede eksisterende foranstaltninger begrænsninger med henblik på at indlede den procedure, der er beskrevet i denne artikels stk. 4-9 samt artikel 87 og 88.

3.   Hvis en medlemsstat finder, at anvendelsen af et stof til fremstilling af batterier eller tilstedeværelsen af et stof i batterierne, når de bringes i omsætning, eller i deres efterfølgende livscyklusfaser, herunder under formålsændring eller behandling af udtjente batterier, udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret og skal imødegås på EU-plan, underretter den agenturet om, at den foreslår at udarbejde et begrænsningsdossier. Medlemsstaten udarbejder et begrænsningsdossier. Begrænsningsdossieret skal indeholde en socioøkonomisk vurdering, herunder en analyse af alternativer.

Hvis begrænsningsdossieret påviser, at det er nødvendigt med tiltag på EU-plan ud over allerede eksisterende foranstaltninger, fremsender medlemsstaten det til agenturet i det format, der er fastlagt i bilag XV til forordning (EF) nr. 1907/2006, med henblik på iværksættelse af den procedure, der er beskrevet i denne artikels stk. 4-9 samt artikel 87 og 88.

4.   Med henblik på begrænsningsdossieret og begrænsningsprocessen tager agenturet eller medlemsstaterne hensyn til ethvert dossier, enhver kemikaliesikkerhedsrapport eller enhver risikovurdering indsendt til agenturet eller en medlemsstat i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006. Agenturet eller medlemsstaterne tager også hensyn til alle tilgængelige oplysninger og henviser til alle relevante risikovurderinger, som forelægges med henblik på anden EU-ret, der dækker livscyklussen for det stof, der anvendes i batteriet, herunder i affaldsfasen. Med henblik herpå videregiver andre organer, der er oprettet i henhold til EU-retten og udøver tilsvarende opgaver, på anmodning oplysninger til agenturet eller den pågældende medlemsstat.

5.   Adgang til oplysninger, som agenturet er i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af de opgaver, der er defineret i denne forordnings artikel 6 og nærværende artikel, er underlagt artikel 118 i forordning (EF) nr. 1907/2006.

6.   Agenturet fører en liste over stoffer, for hvilke enten agenturet eller en medlemsstat planlægger eller er i gang med at udarbejde et begrænsningsdossier i henhold til denne artikel.

7.   Udvalget for Risikovurdering, som er oprettet i henhold til artikel 76, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1907/2006, og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse, som er oprettet i henhold til artikel 76, stk. 1, litra d), i nævnte forordning, kontrollerer, om det indsendte begrænsningsdossier opfylder kravene i bilag XV til nævnte forordning. Det pågældende udvalg skal inden for en frist på 30 dage efter modtagelsen af dossieret meddele agenturet eller den medlemsstat, der foreslår begrænsninger, om dossieret er i overensstemmelse med kravene. Hvis det ikke er tilfældet, angives grundene herfor skriftligt til agenturet eller til medlemsstaten inden for en frist på 45 dage fra modtagelsen. Agenturet eller medlemsstaten bringer dossieret i overensstemmelse med kravene inden 60 dage efter modtagelsen af grundene fra pågældende udvalg, og hvis ikke dette sker, afsluttes proceduren i henhold til nærværende artikel.

8.   Agenturet offentliggør straks, at Kommissionen eller en medlemsstat har til hensigt at indlede begrænsningsprocessen for et stof i henhold til denne artikel, og underretter de berørte interessenter.

9.   Agenturet offentliggør straks begrænsningsdossieret på sit websted, herunder de foreslåede begrænsninger i henhold til stk. 2 og 3, idet offentliggørelsesdatoen klart angives. Agenturet opfordrer alle interessenter til inden fire måneder efter datoen for offentliggørelsen individuelt eller samlet at fremsende:

10.   De delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 2, vedtages senest ni måneder efter modtagelsen af udtalelsen fra agenturets Udvalg for Socioøkonomisk Analyse, jf. artikel 87, stk. 2. Hvis Udvalget for Socioøkonomisk Analyse ikke vedtager en udtalelse inden for fristen i artikel 87, stk. 2 eller 5, alt efter hvad der er relevant, tager Kommissionen hensyn til den socioøkonomiske påvirkning af begrænsningen, herunder tilgængeligheden af alternativer til det farlige stof, og vedtager en delegeret retsakt inden for den frist, der er fastsat i artikel 87, stk. 2.

11.   Hvis udkastet til ændring af bilag I afviger fra det oprindelige forslag til begrænsningsdossier, der er udarbejdet efter proceduren i denne artikel og artikel 87 og 88, eller hvis det ikke tager hensyn til agenturets udtalelser, vedlægger Kommissionen en detaljeret redegørelse for årsagerne til forskellene.

1.   Senest 12 måneder efter datoen for offentliggørelsen, jf. artikel 86, stk. 9, vedtager Udvalget for Risikovurdering en udtalelse om, hvorvidt de foreslåede begrænsninger er egnede til at nedbringe risikoen for menneskers sundhed eller miljøet, på grundlag af sin gennemgang af de relevante dele af begrænsningsdossieret. I denne udtalelse tages der hensyn til det begrænsningsdossier, som agenturet har udarbejdet på Kommissionens eller medlemsstatens anmodning, og til de berørte parters synspunkter, jf. artikel 86, stk. 9, litra a).

2.   Senest 15 måneder efter offentliggørelsesdatoen, jf. artikel 86, stk. 9, vedtager Udvalget for Socioøkonomisk Analyse en udtalelse om de foreslåede begrænsninger på grundlag af sin gennemgang af de relevante dele af begrænsningsdossieret og de socioøkonomiske konsekvenser. Inden dette udarbejder udvalget et udkast til udtalelse om de foreslåede begrænsninger og de relaterede socioøkonomiske konsekvenser, idet det tager hensyn til eventuelle analyser eller oplysninger i henhold til artikel 86, stk. 9, litra b).

3.   Agenturet offentliggør straks udkastet til udtalelse fra Udvalget for Socioøkonomisk Analyse på sit websted og opfordrer de berørte parter til at fremsætte kommentarer til udkastet til udtalelse senest 60 dage efter offentliggørelsen af udkastet til udtalelse.

4.   Udvalget for Socioøkonomisk Analyse vedtager straks sin udtalelse, idet det tager hensyn til eventuelle yderligere relevante kommentarer modtaget inden for fristen i denne artikels stk. 3. I denne udtalelse tages der hensyn til de berørte parters kommentarer indgivet i henhold til artikel 86, stk. 9, litra b), og nærværende artikels stk. 3.

5.   Hvis udtalelsen fra Udvalget for Risikovurdering afviger væsentligt fra de begrænsninger, der er foreslået i begrænsningsdossieret, forlænger agenturet fristen for udtalelsen fra Udvalget for Socioøkonomisk Analyse med højst 90 dage.

6.   Hvis Udvalget for Risikovurdering og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse afgiver en udtalelse i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, anvender de rapportører i henhold til artikel 87 i forordning (EF) nr. 1907/2006 og i overensstemmelse med de heri fastsatte betingelser.

1.   Agenturet sender straks Kommissionen udtalelserne fra Udvalget for Risikovurdering og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse om begrænsninger, der foreslås i henhold til artikel 86. Hvis udtalelserne fra Udvalget for Risikovurdering og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse afviger væsentligt fra de foreslåede begrænsninger, sender agenturet Kommissionen en forklarende note med en detaljeret redegørelse for årsagerne til disse forskelle. Hvis et eller begge udvalg ikke vedtager en udtalelse inden for den frist, der er fastsat i henholdsvis artikel 87, stk. 1 og 2, underretter agenturet Kommissionen herom og angiver en begrundelse herfor.

2.   Agenturet offentliggør straks de to udvalgs udtalelser på sit websted.

3.   På anmodning fremsender agenturet alle dokumenter og al dokumentation, som det har modtaget eller gennemgået, til Kommissionen eller en medlemsstat.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 1 og 5, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 5 og 6, artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 3, artikel 13, stk. 8, artikel 14, stk. 4, artikel 48, stk. 8, artikel 53, stk. 3, artikel 59, stk. 7, artikel 60, stk. 8, artikel 70, stk. 4, artikel 71, stk. 4, 5 og 6, artikel 72, stk. 4, artikel 77, stk. 2 og 3, og artikel 85, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 17. august 2023. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 1 og 5, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 5 og 6, artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 3, artikel 13, stk. 8, artikel 14, stk. 4, artikel 48, stk. 8, artikel 53, stk. 3, artikel 59, stk. 7, artikel 60, stk. 8, artikel 70, stk. 4, artikel 71, stk. 4, 5 og 6, artikel 72, stk. 4, artikel 77, stk. 2 og 3, og artikel 85, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 1 og 5, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 5 og 6, artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 3, artikel 13, stk. 8, artikel 14, stk. 4, artikel 48, stk. 8, artikel 53, stk. 3, artikel 59, stk. 7, artikel 60, stk. 8, artikel 70, stk. 4, artikel 71, stk. 4, 5 og 6, artikel 72, stk. 4, artikel 77, stk. 2 og 3, eller artikel 85, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 39 i direktiv 2008/98/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

4.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med nærværende forordnings artikel 5 anvendelse.

»For batterier som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 (*4) træffer medlemsstaterne foranstaltninger til at sikre, at ordninger for udvidet producentansvar, der er etableret inden den 4. juli 2018, overholder nærværende artikel senest den 18. august 2025.

1.   Senest den 30. juni 2031 foretager Kommissionen revision af og udarbejder en rapport om anvendelsen af denne forordning og dens påvirkning på miljøet, menneskers sundhed og på det indre markeds funktion og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet.

2.   Under hensyntagen til de tekniske fremskridt og de praktiske erfaringer, der er gjort i medlemsstaterne, medtager Kommissionen i sin rapport en evaluering af følgende aspekter af denne forordning:

Rapporten, jf. stk. 1, ledsages, hvis det er relevant, af et forslag til ændring af relevante bestemmelser i denne forordning.

3.   Under hensyntagen til revisionen af forordning (EF) nr. 1907/2006 medtager Kommissionen i sin rapport en specifik evaluering af behovet for et lovgivningsforslag om ændring af denne forordnings artikel 6, 86, 87 og 88.

4.   Kommissionen vurderer, om en ændring af kapitel VII er nødvendig i lyset af den eventuelle vedtagelse af EU-retsakter, der fastsætter regler for bæredygtig virksomhedsledelse og due diligence, herunder virksomheders forpligtelser med hensyn til negative indvirkninger på menneskerettighederne og negative miljøpåvirkninger i forbindelse med deres egne aktiviteter, deres datterselskabers og filialers aktiviteter og deres værdikædeaktiviteter.

Kommissionen offentliggør en rapport med resultaterne af en sådan vurdering senest 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for en af de lovgivningsmæssige retsakter, der er omhandlet i første afsnit, eller senest den 30. juni 2031, alt efter hvad der indtræffer først. Hvis det er relevant, lader Kommissionen sin rapport ledsage af et lovgivningsforslag om ændring af kapitel VII.

5.   Senest den 30. juni 2031 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af gennemførligheden og de tekniske konsekvenser af at udvide anvendelsesområdet for definitionen af »batterier til lette transportmidler« i artikel 3, nr. 11), navnlig ved at medtage batterier, der driver køretøjer uden hjul. Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsforslag.

6.   Senest den 1. januar 2025 vurderer Kommissionen, hvordan der bedst kan indføres harmoniserede standarder for en universaloplader til henholdsvis genopladelige batterier, der er designet til lette transportmidler, og genopladelige batterier, der er indbygget i specifikke kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der er omfattet af direktiv 2012/19/EU. Opladere til kategorier og klasser af radioudstyr i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 2014/53/EU er ikke omfattet af denne vurdering.

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den finder anvendelse fra den 18. februar 2024, jf. dog andet afsnit og denne forordnings øvrige bestemmelser.

Følgende bestemmelser finder anvendelse som følger: