This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012DC0299
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE EUROPEAN COUNCIL, THE COUNCIL, THE EUROPEAN CENTRAL BANK, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE, THE COMMITTEE OF THE REGIONS AND THE EUROPEAN INVESTMENT BANK ACTION FOR STABILITY, GROWTH AND JOBS
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK FOR STABILITET, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK FOR STABILITET, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE
/* COM/2012/0299 final - 2012/ () */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK FOR STABILITET, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE /* COM/2012/0299 final - 2012/ () */
1.
Indledning
Den krise, der har ramt så
store dele af Europa, har rystet tilliden til, at Europas politiske og
økonomiske system vil kunne leve op til EU-traktatens mål om en
"bæredygtig udvikling baseret på en afbalanceret økonomisk vækst."
Mange af vore borgere er vrede og har svært ved at forstå, hvordan den lange
årrække med stigende levestandarder så hurtigt kunne slå over i en alvorlig
finanskrise med enorme tab af arbejdspladser og udsigt til høje gældsniveauer i
mange år fremover. Den gæld, de underskud og de ubalancer, EU står med i dag,
er ikke opstået fra den ene dag til den anden, men er blevet opbygget over en
lang årrække, og de sociale konsekvenser er meget vidtrækkende. Det er en tid,
hvor de nationale regeringer og EU bliver sat på prøve. En del af de aktuelle
problemer kom til os udefra gennem finanskrisen. Og en del af dem er vi selv
skyld i. Men det afgørende er nu, hvordan og hvor effektivt vi sætter ind. Den finansielle og
økonomiske krise har fået den indbyrdes afhængighed mellem alle EU-landenes
økonomier og mellem EU og de andre økonomier i verden til at træde helt
tydeligt frem. Den har også afsløret store huller, mangler og ubalancer i det
globale politiske system og i EU's og medlemsstaternes politiske systemer.
Siden krisens begyndelse har EU og medlemsstaterne arbejdet på at få EU's
økonomiske model til at fungere bedre og genoprette EU's konkurrenceevne. Som
Kommissionen anførte i sin køreplan for stabilitet og vækst fra 2011[1], har det drejet sig om at: ·
fremskynde vedtagelsen af stabilitets- og
vækstfremmende politikker, så EU kan komme tilbage på en kurs med bæredygtig
vækst og høj beskæftigelse ·
sikre en mere robust og integreret økonomisk
styring, således at ubalancer opdages og korrigeres langt tidligere, gennem et
skærpet EU-tilsyn med de nationale politikker ud fra den betragtning, at hver
enkelt medlemsstats fremtidige styrke og velsand afhænger af alle de andres ·
styrke banksystemet ved at holde bankerne fast på,
at de skal fremvise det fulde omfang af deres gæld, få afviklet deres dårlige
lån og omlagt deres forretningsmodeller, så de bliver i stand til i fremtiden
at yde virksomheder og private den nødvendige långivning, uden at skatteyderne
skal træde til for at redde dem ·
finde en afgørende løsning på Grækenlands problemer
med to store hjælpepakker og intensiv støtte til et vækstorienteret
genoprettelsesprogram ·
styrke euro-områdets værn mod krisen ved at finde frem
til nye måder, hvorpå man kan støtte medlemsstater med meget stor statsgæld,
samtidig med at de genopretter deres offentlige finanser og skaber balance
mellem indtægter og udgifter, så de i fremtiden fortsat har råd til sociale
ydelser, sundhedsydelser, uddannelse og offentlige infrastrukturer Ved at følge denne
køreplan har vi gjort solide, om end ujævne, fremskridt. Der er klare tegn på,
at der er blevet skabt bedre balance i vor økonomi efter afmatningen i
konjunkturerne, de store underskud på de løbende poster, der er blevet opbygget
siden 2007/2088, er blevet reduceret, lønningerne er blevet opjusteret i
"overskudslande" og nedjusteret i "underskudslande", boligpriserne
er nu i flere medlemsstater begyndt at udvikle sig i en retning, der stemmer
bedre overens med de underliggende økonomiske vilkår. Med støtte fra EU's nye
økonomiske styringssystem vil denne smertefulde stabiliserings- og reformproces
munde ud i en ny, stærkere EU-økonomi. En vedvarende, bæredygtig
vækst og en højnelse af levestandarderne forudsætter sunde offentlige finanser,
gennemgribende strukturreformer og målrettede investeringer. Men de
udfordringer, der er forbundet hermed, kan kun overvindes, hvis væksten er
tilstrækkelig stor til at understøtte denne proces. Der er ikke noget
modsætningsforhold mellem stabilitet og vækst - det er tværtimod to sider af
samme sag. Medlemsstaterne er nødt til at imødegå den aktuelle mangel på tillid
til økonomien med dristige reformer, der kan vende nedgangen i vor
konkurrenceevne. Det er nu, vi må sætte ind på at få løst de alarmerende
problemer med konkurrenceevnen i EU og i euro-området. Selv om EU som helhed
har været i stand til at fastholde sin andel af verdenshandelen, er vi også
nødt til at sætte ind over for tilbagegangen i vor internationale
konkurrenceevne og de tab af markedsandele, som er meget synlige i flere
medlemsstater. På kort sigt må folk have
håb og udsigt til en bedre fremtid. Hvis de ikke har det, vil vi få større
politiske og sociale vanskeligheder ved at få gennemført de nødvendige
reformer, og det vil igen forhale genoprettelsen. Vi må skabe konsensus om og
tillid til de ændringer, der er nødvendige, og de valg, der skal træffes. I den
dialog har arbejdsmarkedets parter en vigtig rolle at spille. Derfor er EU nødt til at lægge
mere vægt på vækstdelen i sin overordnede strategi. Den må baseres på en
kombination af, hvad medlemsstaterne kan gøre på det nationale niveau, og hvad
EU kan gøre, og denne indsats må tage afsæt i Europa 2020-strategien og vore
nye styringssystemer. Flere vigtige elementer i dette vækstinitiativ er
allerede på plads, men må nu iværksættes fuldt ud. Andre vil kræve visioner,
mod og lederskab, hvis det skal lykkes at realisere deres fulde potentiale -
men de udfordringer, EU i dag står overfor, kræver, at vi sætter dristigt og
effektivt ind. I denne meddelelse
foreslår Kommissionen en række elementer i et vækstinitiativ, der bygger på to
søjler, som supplerer hinanden: ·
En EU-søjle med udnyttelse af EU's samlede styrke
og de synergier, der kan opnås ved at handle sammen på EU-plan ·
En national søjle baseret på udnyttelse af det
vækstpotentiale, som ligger i de strukturreformer, der er identificeret i
forbindelse med det europæiske semester. Efter det uformelle møde i
Det Europæiske Råd den 23. maj og frem til dets junimøde vil Kommissionen
arbejde videre med alle de elementer, der kan være med til at skabe øget vækst
og konkurrenceevne.
2.
EU's rolle i et nyt vækstinitiativ
På EU-plan har vi vedtaget Europa
2020-strategien[2],
som tager sigte på at fremme et intelligent, bæredygtigt og inklusivt Europa. Det
er den platform, som det nye vækstinitiativ skal bygge på. EU-2020-målene for
beskæftigelse, energi, uddannelse, forskning og fattigdomsbekæmpelse er
vedtaget af alle medlemsstater. De afstikker kursen for de reformer, der må
gennemføres i Europa. Virkeliggørelsen af disse mål vil skabe øget
konkurrenceevne og konvergens og føre EU ind på en vej med højere vækst. Hvis
vi sætter mere aktivt ind på at nå vort mål for forskning og udvikling, med
investeringer i F&U på 3,5 % af BNP, vil det kunne skabe 3,7 mio. nye
arbejdspladser og øge EU's BNP med 800 mia. EUR i 2020. Realisering af vore
klima- og energimål for 2020 kan skabe op til 5 mio. nye arbejdspladser,
forbedre Europas energisikkerhed og hjælpe med til at nå målene på
klimaområdet. Og hvis vi får løftet de 20 mio. europæere ud af fattigdom, vil
det ikke blot give dem et bedre liv, men det vil også være til økonomisk gavn
for samfundet som helhed. Disse tal viser, at det er muligt at skabe nye
arbejdspladser og erhvervsmuligheder overalt i EU og dermed nedbringe
arbejdsløsheden og skabe en bedre, grønnere fremtid for vore borgere.
2.1.
Udnyttelse af vækstpotentialet i den økonomiske og
monetære union
Der er gennem de seneste
år gjort meget for at få indført de stærke økonomiske tilsynsmekanismer, der er
nødvendige til støtte for vor økonomiske og monetære union. Hvordan EU og
medlemsstaterne får implementeret dette nye system, bliver afgørende for
effektiviteten af deres politik og for tilliden på markederne. På længere sigt
er der behov for at uddybe integrationen for at få fuldført vor økonomiske og
monetære union. Et stærkt EU må have en stabil valuta. Det kommer alle
medlemsstater til gode, hvad enten de står inden for eller uden for euroen. De
internationale markeders tillid til euroen har stor betydning for Europas
muligheder for at opnå lån på rimelige vilkår og for at kunne betale dem
tilbage med afsæt i en stærk økonomi. ·
Den styrkede stabilitets- og vækstpagt giver
EU de effektive, regelbaserede politikinstrumenter, vi har brug for til at
sikre sunde offentlige finanser. For de fleste medlemsstater må det vigtigste
mål nu være at få rettet op på deres alt for store underskud. Bortset fra den
nyligt foreslåede "twopack" er der ikke noget øjeblikkeligt behov for
at ændre noget ved de senest vedtagne regler. De eksisterende regler giver et
spillerum for en vurdering og for differentiering mellem medlemsstater, alt
efter deres finanspolitiske manøvrerum og makroøkonomiske vilkår, samtidig med
at de sikrer langsigtet bæredygtighed i de offentlige finanser. Det har helt
afgørende betydning for implementeringen af disse regler, at Kommissionen nu
vil vurdere de budgetforanstaltninger, medlemsstaterne iværksætter, bl.a. på
det strukturelle plan. Kommissionen vil overvåge, hvilke virkninger de
finanspolitiske stramninger har for vækstfremmende offentlige udgifter og offentlige
investeringer. Hvis det bliver nødvendigt, vil den pege på, hvad der kan gøres
inden for grænserne af EU's og medlemsstatens finanspolitiske rammer. Den vil i
løbet af de kommende måneder udsende en rapport om kvaliteten af de offentlige
udgifter, der tager fat på disse spørgsmål. ·
Vi har gjort store fremskridt med styrkelsen af
vore bagstoppermekanismer i finanssektoren. Den europæiske
stabilitetsmekanisme træder i kraft den 1. juli 2012 - et år før oprindeligt
planlagt - og skal fungere som en permanent mekanisme til finansiering af
krisestyring i euro-området. Med den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), den
europæiske finansielle stabilitetsmekanisme (ESFM) og de andre former for krisefinansiering
har vi fået en samlet lånekapacitet på 800 mia. EUR. Sammen med den nyligt
vedtagne forhøjelse af IMF's midler yder de europæiske bagstoppermekanismer et
betydeligt bidrag til at få tilvejebragt globale sikkerhedsnet. Men det har
også helt central betydning, hvordan vi bruger vore bagstoppermekanismer. For
de lande, der ratificerer den finanspolitiske traktat, rummer den europæiske
stabilitetsmekanisme en række nye instrumenter, som vil sætte EU i stand til at
reagere effektivt på krisesituationer. I den sammenhæng er det afgørende, at
der sættes hurtigt og smidigt ind. ·
En stærkere banksektor i EU: en finansiel nedsmeltning er blevet afværget, og tilsynet med
finanssektoren er blevet gennemgribende revideret. Der er indført
tilsynskollegier, der fører tilsyn med grænseoverskridende banker, og der er
oprettet tre nye EU-tilsynsmyndigheder. Desuden har man etableret et europæisk
udvalg for systemiske risici (ESRB) som en form for makrotilsyn på EU-plan. Der
er fortsat behov for at tilendebringe rekapitaliseringen af visse banker, som
led i den strategi, der nu koordineres af Den Europæiske Bankmyndighed. Selv om
nogle banker allerede er i gang med at tilbagebetale de lån, de modtog fra
staten under krisen, har det kostet skatteyderne enorme summer. For at sikre,
at den private sektor kommer til at betale sin del af regningen ved fremtidige
bankredninger, vil Kommissionen i juni fremlægge lovgivningsforslag om en
fælles ramme for sanering og afvikling af banker og investeringsfirmaer. Den
skal give et sæt værktøjer, der kan sikre en velordnet afvikling af systemisk
vigtige banker, når det er nødvendigt. ·
Uddybning af den økonomiske og monetære union: Hvis vi retter blikket lidt længere fremad, er der behov for at se
EU's økonomiske og monetære union i et mere langsigtet perspektiv. Kommissionen
går ind for, at der handles ambitiøst og struktureret. Den nuværende mangel på
tillid i euro-området hviler tungt på EU's vækstudsigter. Så længe en række væsentlige
usikkerhedspunkter, som f.eks. situationen i Grækenland, ikke er blevet ryddet
af vejen, vil der fortsat ikke herske den tillid, der er nødvendig for
investeringer og jobskabelse. Med afsæt i alt det, vi har opnået indtil nu, må
der sættes en proces i gang for at få klarlagt de vigtigste skridt, der må
tages for at nå frem til en fuld økonomisk og monetær union. Vi må klart vise,
at vi har viljen til at gå længere, og at medlemsstaterne bakker op om euroen,
for at genskabe tilliden til euro-området og vor evne til at overvinde de
nuværende vanskeligheder. Det er en vidtrækkende proces, hvor der også må tages
hensyn til de juridiske spørgsmål. Det må også omfatte en politisk proces, der
kan give en uddybning af integrationen demokratisk legitimitet og ansvarlighed.
Fastlæggelsen af de vigtigste elementer heri bør bl.a. omfatte en udvikling hen
imod en bankunion med et integreret finanstilsyn og en fælles indskydergarantiordning.
Kommissionen har allerede i sin grønbog fra november 2011[3] offentligt tilkendegivet sit
syn på, hvordan der kan indføres fælles udstedelser af statsobligationer i
euro-området. Tempoet og rækkefølgen vil skulle afklares nærmere, med
opstilling af en køreplan og en tidsplan, men en tidlig bekræftelse af, hvilke
skridt der skal tages, vil understøtte euroens irreversible karakter og
soliditet.
2.2.
Udnyttelse af potentialet i det indre marked
Det indre marked fungerer
stort set godt på vareområdet, men det samme kan ikke siges om tjenesteydelser
eller om internetmarkedet. En bedre udnyttelse af fordelene ved det indre
marked er en af de mest effektive måder, hvorpå der kan sættes skub i væksten
overalt i EU. For innovative virksomheder kan det give en øjeblikkelig
saltvandsindsprøjtning, hvis man kan enes om den endelige vedtagelse af EU-patentet.
Efter så mange år er det nu på høje tid at træffe en afgørelse. I juni vil Kommissionen
fremlægge forslag til forbedring af gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet.
Mange medlemsstater har valgt at opretholde barrierer og restriktioner, der
bevirker, at både de selv og andre medlemsstater ikke kan få det fulde udbytte
af direktivet i relation til konkurrenceevne og vækst. Kommissionens analyser
viser, at hvis alle restriktioner blev afskaffet, kunne det give en gevinst
svarende til op til 1,8 % af BNP ud over de 0,8 %, den delvise implementering
af direktivet anslås allerede at have givet. De viser også, at mindskelse eller
fjernelse af barrierer har haft positiv indvirkning på handelsstrømmene og
direkte investeringer fra udlandet såvel som for produktivitetsniveauerne i
hver medlemsstat. Det vil også bidrage til at skabe balance mellem
"overskudslande" og "underskudslande". Senere på året vil den
fremlægge forslag til en ny akt om det indre marked - en Single Market Act
II, som skal færdiggøre det indre marked på nøgleområder som
digitale industrier og netværksindustrier, hvor EU for øjeblikket ikke klarer
sig godt nok. Hvis vi giver EU de fysiske og virtuelle infrastrukturer, der er
nødvendige for at tackle de udfordringer, vi kommer til at stå over for i det
21. århundrede, vil det være med til at skabe vækst og beskæftigelse. Nye
teknologier og netværker kan mindske overbelastningen af Europas luftrum og
veje, hjælpe med til at få indført intelligente net til fremme af vedvarende
energi og elbiler og give alle virksomheder adgang til produktivitetsfremmende
teknologi til en overkommelig pris via cloud computing. For at bevare sin
konkurrenceevne i fremtiden er EU nødt til at investere i vigtige
støtteteknologier som bioteknologi, nano- og mikroteknologi, udvikle nye varer
og tjenester og modernisere sin industri ved at omstrukturere
industriprocesserne. Kommissionen har
bestandigt understreget vigtigheden af at tage fat på de grænseoverskridende
skattebarrierer i det indre marked. Fremskridt i EU kan støtte og lette de
enkelte medlemsstaters bestræbelser på at realisere deres respektive vækstmål
og være med til at skabe solide helhedsrammer om en mere effektiv
skatteinddrivelse, bekæmpelse af skattesvig og sikring af sunde og fair
konkurrencevilkår. I den forbindelse er det nødvendigt, at Rådet kommer videre
med behandlingen af Kommissionens forslag om opsparing og mandater til
samarbejde med tredjelande. Senere på året vil Kommissionen udsende en
meddelelse, hvori den skitserer mulighederne for at sætte ind over for skattely
og aggressiv skattetænkning. Kommissionen mener, at aggressiv skattetænkning bør
tackles sammen med bekæmpelsen af skattesvig. Det kræver et grundigt teknisk
arbejde og et klart politisk engagement, men fordelene kan blive betydelige,
ikke alene i form af øgede skatteindtægter, men også i relation til
retfærdighed og mere fair konkurrencevilkår. Energibeskatningen er et
tydeligt eksempel på de positive vekselvirkninger mellem EU's og
medlemsstaternes foranstaltninger. Her vil Kommissionens forslag om en
omlægning af energibeskatningen fremme den tilsigtede overgang til en
energieffektiv økonomi med lav CO2-udledning og samtidig mindske de
fordrejninger, forskelle i beskatning af produkter anvendt til de samme formål
kan give anledning til. Større afgiftsneutralitet og belønning af grønnere
energi kan hjælpe med til at realisere EU’s mål inden for reduktion af CO2-udledningerne,
energieffektivitet og vedvarende energi.
2.3.
Udnyttelse af potentialet i de menneskelige
ressourcer
I sin
nyligt fremlagte beskæftigelsespakke har Kommissionen foreslået en række
konkrete foranstaltninger, der kan fremme et økonomisk opsving med høj
beskæftigelse overalt i EU. Der er behov for samarbejde mellem Kommissionen,
medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og de implicerede aktører i den
offentlige og den private sektor for at få iværksat de konkrete foranstaltninger,
der foreslås for at udnytte jobskabelsespotentialet i nøglesektorer såsom ikt
(informations- og kommunikationsteknologi), sundhedssektoren og den grønne
økonomi. Den styrkede overvågning af de nationale beskæftigelsesplaner med den
benchmarking og opstilling af resultattavler, som Kommissionen har foreslået,
vil sætte skub i beskæftigelsesskabende reformer, som også vil blive hjulpet på
vej af den tættere sammenkobling mellem de landespecifikke henstillinger og
brugen af strukturfondene, især Den Europæiske Socialfond, som Kommissionen har
foreslået for den næste programmeringsperiode (2014-2020). Med over tre millioner
ledige job i hele EU er det nødvendigt at investere mere i kompetenceudvikling
for at løse mismatchproblemerne på arbejdsmarkedet. EU-programmer som Erasmus
og Leonardo yder et vigtigt bidrag til at hjælpe folk med at læse, uddanne sig
og skaffe sig erhvervserfaring i andre medlemsstater. Nye EU-instrumenter som
EU-oversigten over kvalifikationer og det europæiske kvalifikationspas vil
hjælpe med til at få kvalifikationer erhvervet i en medlemsstat anerkendt i
alle andre medlemsstater. Kommissionen arbejder på at forbedre arbejdskraftens
mobilitet og gøre det lettere at få matchet ledig arbejdskraft og
kvalifikationer med ledige job. Men der er meget mere, der kan gøres, ved at
fjerne retlige og praktiske hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed,
især i relation til overførsel af pensionsrettigheder og samordning af
socialsikringsregler, og lette matchningen mellem jobtilbud og jobsøgere ved at
gøre EURES til et ægte europæisk arbejdsformidlings- og rekrutteringsredskab.
2.4.
Udnyttelse af det eksterne vækstpotentiale
Selv om der stort set er
balance i EU's udenrigshandel, fremgår det af Kommissionens landeanalyse, at
der i nogle medlemsstater er sket et foruroligende tab af eksportmarkedsandele
over en længere periode. Men den viser også, at de medlemsstater, der klarer
sig bedst, har udnyttet deres eksportvækst til at sætte skub i deres økonomi.
Desuden reeksporteres to tredjedele af EU's import med værditilvækst, hvilket
viser, at EU har alt at vinde ved at satse mere på handels- og
investeringsrelationer med vigtige partnere. En stor del af den fremtidige
globale vækst vil komme fra de nye vækstøkonomier, der har et stort vækstpotentiale.
EU må hægte sig på denne vækst ved at indgå bilaterale og regionale handels- og
investeringsaftaler med nøglepartnere. Den frihandelsaftale med Korea, der for
nylig er trådt i kraft, har allerede givet gevinst i form af en stigning i EU's
eksport på 20 % i løbet af 2011. EU er aktivt i gang med forhandlinger om
adskillige frihandelsaftaler, og flere er på vej. Hvis det skal lykkes at opnå
de enorme gevinster, de kan give, er vi nødt til at fremskynde forhandlingerne
og ratificeringerne.
2.5.
Udnyttelse af EU-midler til finansiering af den
vækst, Europa har brug for
Selv i en tid med
finanspolitiske stramninger er der behov for målrettede offentlige udgifter og
investeringer. Kommissionen har slået til lyd for en vækstfremmende
konsolidering og opfordret medlemsstaterne til at holde udgifter til forskning,
uddannelse, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, energi og sociale
ydelser uden for nedskæringerne. Og selv om EU's budget kun tegner sig for 1 % af
EU's BNP, kan det give en enorm merværdi og fungere som katalysator for vækst
overalt i Europa. ·
Den flerårige finansielle ramme 2014-2020: Kommissionen har fremlagt forslag til et vækst- og
investeringsfremmende EU-budget i den kommende finansperiode. Kommissionens
forslag knytter de landespecifikke henstillinger om strukturreformer sammen med
støtte fra EU's budget, der skal hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre de
nødvendige reformer og investeringer. I forslagene skitseres innovative måder,
hvorpå man kan finansiere forskning og innovation, europæiske net i transport-
og energisektoren og bredbåndsforbindelser samt modernisering af
landbrugspolitikken og en stærkere udvikling i landdistrikterne. Ifølge
Kommissionens forslag skal over 600 mia. EUR af budgetmidlerne gå til
finansiering af forskning, transeuropæiske net, investeringer i menneskelig
kapital, samhørighedspolitik og udvikling i landdistrikter. Når disse midler
kombineres med den løftestangseffekt, som medlemsstaternes medfinansiering og
brugen af innovative finansielle instrumenter vil give, bliver der tale om et betragteligt
budget til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Kommissionen har
foreslået brug af projektobligationer til at finansiere visse
infrastrukturprojekter og få større udbytte af tilskuddene fra EU-budgettet. Det
drejer sig om at få etableret en yderligere kilde til finansiering af
infrastrukturprojekter og stimulere investeringerne i nøgleinfrastrukturer af
strategisk betydning for EU inden for transport, energi og bredbånd. Formålet
er at få institutionelle investorer til via kapitalmarkedet at finansiere
kommercielt rentable projekter med et stabilt og forudsigeligt cashflow ved at
højne kreditkvaliteten af projektobligationer udstedt af private virksomheder.
For perioden 2012-2013 har Kommissionen foreslået en række pilotforsøg med
projektobligationer for at få afprøvet denne fremgangsmåde. Takket være den
hurtige handlen fra Europa-Parlamentets og Rådets side vil EIB kunne lancere
pilotprojekterne inden årets udgang. ·
EU's budget for 2013:
Kommissionen har foreslået en nødvendig forhøjelse af betalingsbevillingerne på
7 % for at kunne imødekomme de forventede betalingsanmodninger fra
medlemsstaterne. Denne forhøjelse holder sig inden for det loft over
betalingsbevillinger, der er vedtaget inden for rammerne af EU's nugældende
finansielle ramme. Alle disse midler kommer til at gå til at støtte produktive
investeringer, beskæftigelse og uddannelse samt forskning i medlemsstaterne. I
nogle medlemsstater tegner samfinansieringen fra EU sig for over 50 % af de
samlede offentlige investeringer, og det er derfor vigtigt for den
vækstfremmende effekt, at EU er i stand til at opfylde sine forpligtelser. ·
Målretning af strukturfondene til at fremme
vækst og konvergens i 2012-2013: inden for EU's
samhørighedspolitik tilvejebringes der gennemsnitligt 65 mia. om året til
investeringer til støtte for vækst og jobskabelse. For bedre at kunne imødegå
de behov, krisen har affødt, er der foretaget en markant omprogrammering, idet
17 mia. EUR er blevet omfordelt til forskning og innovation, støtte til SMV og
arbejdsmarkedsforanstaltninger for sårbare arbejdstagere samt investeringer i
infrastrukturer og energieffektivitet. Denne indsats vil blive videreført. Og
for nylig er der som led i Kommissionens pilotaktion blevet omfordelt over 7
mia. EUR til øget støtte til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden og til at
lette små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. ·
Forhøjelse af den indbetalte kapital i Den
Europæiske Investeringsbank (EIB): EIB har brug for en
forhøjelse af sin indbetalte kapital for at kunne holde det nuværende høje
niveau i sin årlige udlånsaktivitet på omkring 65 mia. EUR om året. Som
foreslået af Kommissionen, bør aktionærmedlemsstaterne enes om at udvide den
indbetalte kapital med 10 mia. EUR som led i et nyt EU-vækstinitiativ. Dermed
vil den samlede långivning blive øget betydeligt med op til 180 mia. EUR. Den
yderligere långivning, denne kapitaludvidelse vil åbne mulighed for, bør
spredes over hele EU og også komme de mest sårbare lande til gode. Den bør
kanaliseres ud til SMV-sektoren og bl.a. tage sigte på energieffektivitet og
boligrenovering, der kan generere de tiltrængte job inden for det hårdt ramte
byggeri og hjælpe EU med at nå sine klima- og energimål. Hvis en sådan
kapitaludvidelse bliver vedtaget, vil Kommissionen sammen med medlemsstaterne
søge at finde frem til en måde, hvorpå de kan bruge en del af deres
strukturfondtildelinger til risikodeling i forbindelse med EIB-lånene og yde
lånegarantier til SMV. Denne kombination af finansielle instrumenter vil kunne
stimulere den økonomiske aktivitet i alle sektorer og regioner og være med til
at løse de problemer, små og mellemstore virksomheder i øjeblikket har med at
få adgang til långivning. ·
Skat på finansielle transaktioner: Kommissionen har foreslået, at der indføres en skat på finansielle
transaktioner. Ifølge dens forslag[4]
kan provenuet af en sådan skat (som anslås til ca. 57 mia. EUR) bruges til at
finansiere vækstfremmende investeringer og/eller bankrekapitaliseringer.
Kommissionen har foreslået, at en del af indtægterne for EU's budget bruges til
at reducere medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet.
3.
Medlemsstaternes rolle i et nyt vækstinitiativ
3.1.
Udnyttelse af potentialet i det europæiske semester
2012
For at bringe os tættere
på realiseringen af Europa 2020-strategiens mål har Kommissionen inden for
rammerne af det europæiske semester 2012 og den stærkt styrkede stabilitets- og
vækstpagt forelagt Rådet fokuserede henstillinger for hver af medlemsstaterne. Disse
henstillinger bygger på en grundig analyse af situationen i hver medlemsstat,
hvordan henstillingerne fra det europæiske semester i 2011[5] er blevet fulgt, og hvordan
retningslinjerne i den årlige vækstundersøgelse i 2012[6] er blevet fulgt op i
medlemsstaterne. I hver medlemsstat er der særlige forhold, der gør sig
gældende, og Kommissionens landespecifikke henstillinger er afpasset efter den
enkelte medlemsstats styrker, svagheder og evne til at håndtere udfordringer. Det
er imidlertid en kendsgerning, at alle medlemsstaternes økonomi hænger
uløseligt sammen - ikke alene i kraft af politiske valg, historie og geografi,
men også på grund af den dynamiske udvikling, der med de nye teknologier har
bevirket en langt hurtigere integration mellem markeder end nogensinde før. Det
er kumulationen af alle medlemsstaternes situationer, der afgør EU's
overordnede kurs. Hvad der gøres (eller ikke gøres) i ét land, kan ikke undgå
at få positive eller negative afsmitningsvirkninger i resten af EU, og netop
derfor er der behov for en økonomisk styring af hele EU inden for rammerne af
det europæiske semester (se bilag 1). Kommissionen har for første gang også foretaget dybdegående undersøgelser
på basis af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer[7]. Denne procedure tager sigte på
at fremme overordnet makroøkonomisk stabilitet og vækst og bane vej for øget
konkurrenceevne. Den første rapport inden for rammerne af varslingsmekanismen,
der er udarbejdet på grundlag af denne procedure, blev udsendt i februar. I
overensstemmelse med konklusionerne i denne rapport blev der gennemført
dybdegående undersøgelser af 12 lande (Belgien, Bulgarien, Danmark, Spanien,
Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn, Slovenien, Finland, Sverige og Det Forenede
Kongerige)[8].
De bekræftede, at der var ubalancer, som ikke er uforholdsmæssigt store, men
som kræver opmærksomhed, og bl.a. må den igangværende indsats for at skabe
balance mellem "underskuds"- og "overskudslande" fortsættes.
De landespecifikke henstillinger indeholder præventive henstillinger om
politikker til støtte for konkurrenceevne og tilpasning af arbejdsmarkedet,
nedgearing i private og offentlige sektorer samt stabil udvikling på
kapitalmarkederne.
3.2.
Kommissionens vurdering og henstillinger
Kommissionens
generelle vurdering er, at medlemsstaterne gør, hvad der er nødvendigt for at
rette op på ubalancerne i deres offentlige finanser og sikre finanspolitisk
bæredygtighed, men ikke altid på en måde, der fremmer væksten. Arbejdsløsheden,
især blandt de unge, er et alvorligt problem, der kun kan løses med tiden, men
der er brug for omgående at sætte ind på at øge beskæftigelsen og
produktiviteten, skabe bedre balance mellem udbud af og efterspørgsel efter
kvalifikationer og få de arbejdsløse tilbage på velfungerende arbejdsmarkeder.
Mere generelt drejer det sig om at imødegå krisens negative sociale virkninger,
bl.a. for fattigdomsniveauet. Flere
medlemsstater, især de lande, der er i gang med et strukturtilpasningsprogram,
og de lande, som følges tæt af markederne, har iværksat omfattende
strukturreformer, bl.a. af deres arbejdsmarkeder. Disse bestræbelser er
afgørende for fastholdelse af et opsving og en varig vækst, og de bidrager til
en samlet nedbringelse af de makroøkonomiske ubalancer i Europa. Der er
imidlertid behov for en langt større indsats i hele EU for at få frigjort vort
vækstpotentiale, åbne op for nye erhvervsmuligheder og kilder til nye job,
f.eks. inden for den grønne økonomi, i service- og energisektorerne,
turistsektoren og i den digitale sektor og for at få hævet kvalifikations- og
innovationsniveauerne. Der er et presserende behov for at sætte ind på at
understøtte opsvinget og højne levestandarderne og imødegå de udfordringer, som
befolkningsaldringen stiller os overfor. Kommissionen er
foruroliget over, at de tilsagn, medlemsstaterne har givet, ikke vil sætte EU i
stand til at nå sine overordnede mål for 2020 på vigtige områder som
beskæftigelsesfrekvens, F&U, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse. Ikke desto
mindre har virkeliggørelsen af disse mål helt afgørende betydning for Europas
fremtid. Hvordan kan
medlemsstaterne frigøre deres eget vækstpotentiale? I sin årlige
vækstundersøgelse for 2012 anførte Kommissionen, at indsatsen på det nationale
plan og på EU-plan i 2012 skulle koncentreres om fire prioriterede mål: ·
Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende
finanspolitisk konsolidering ·
Genetablering af normale lånemuligheder for
erhvervslivet ·
Fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i
fremtiden ·
Håndtering af arbejdsløsheden og de sociale
konsekvenser af krisen ·
Modernisering af den offentlige forvaltning I dette afsnit opsummeres
de vigtigste konklusioner fra Kommissionen landeanalyser på grundlag af
medlemsstaternes stabilitets- eller konvergensprogrammer, nationale
reformprogrammer og tilsagn inden for rammerne af europluspagten, hvor det er
relevant. Tekstboksen i indledningen af hvert afsnit opsummerer de vigtigste
landespecifikke henstillinger og peger på, hvordan gennemførelsen af dem kan
bidrage til de nationale vækstperspektiver. Fortsættelse af en
differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering De landespecifikke henstillinger angående vækstfremmende konsolidering
af de offentlige finanser tager sigte på at sikre, at alle medlemsstaterne med
tiden får en sund finanspolitik. De bygger på differentierede finanspolitiske
strategier, der tilgodeser de særlige forhold, der gør sig gældende i de
enkelte medlemsstater, især de eksisterende finanspolitiske og makrofinansielle
risici. I deres nedbringelse af offentlige underskud og gæld opfordres
medlemsstaterne til at fastholde de offentlige investeringer i forskning og innovation,
uddannelse og energi og gøre socialsikringsordningerne, herunder
pensionsordningerne, mere bæredygtige og effektive. Der er flere henstillinger
angående beskatning, som går ud på at få flyttet skattebyrden væk fra arbejde
og over på miljø og forbrug, øge effektiviteten ved at rydde op i junglen af
fritagelser (herunder lavere satser) samt bekæmpe skatteunddragelse og
skyggeøkonomi. Det henstilles også til medlemsstaterne at sikre budgetdisciplin
på det subnationale niveau. Inden
for rammerne af stabilitets- og vækstpagten er der for øjeblikket 23
medlemsstater, der er underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt
store underskud. For disse landes vedkommende afspejler de landespecifikke
henstillinger i denne pakke nødvendigheden af at følge de korrigerende
henstillinger, som Rådet tidligere har afgivet. For Tysklands og Bulgariens
vedkommende besluttede Kommissionen særskilt den 30. maj at foreslå, at
tilstanden med uforholdsmæssigt store underskud ophæves. Efter en vurdering af
den indsats, der er gjort i Ungarn, og i overensstemmelse med forordningen om
EU's samhørighedsfond, har Kommissionen også vedtaget et forslag til Rådet om
at ophæve den suspension af samhørighedsfondforpligtelserne, der blev iværksat
i marts 2012. For de medlemsstater, som ikke er med i denne procedure,
tilskynder de landespecifikke henstillinger myndighederne til at iværksætte
finanspolitiske planer, som både er vækstfremmende og sigter på at opnå og
fastholde budgetpositioner, der kan sikre den langsigtede bæredygtighed i de
offentlige finanser, herunder også omkostningerne ved den aldrende befolkning. Af Kommissionens analyser fremgår det, at
medlemsstaterne stort set er godt i gang med konsolideringen af deres
offentlige finanser og har fået nedbragt deres budgetunderskudt. De offentlige
underskud ventes at falde fra 4,5 % i 2011 til 3,5 % i 2012. Derimod fortsætter
den offentlige gældskvote med at stige og kommer op på 86 % af BNP i 2012,
hvilket også hænger sammen med den lavere vækst. Kommissionen mener, at det er
meget vigtigt at holde fast ved den aftalte tidsplan for korrektionen af
uforholdsmæssigt store underskud og hurtigt komme videre med
virkeliggørelsen af de mellemsigtede finanspolitiske mål, som Rådet har
opstillet. Disse finanspolitiske tilpasninger bør gennemføres på en måde, der
fremmer en bæredygtig vækst, som beskrevet nedenfor. Det stemmer overens med
stabilitets- og vækstpagten, der giver et spillerum for at lade de automatiske
stabilisatorer virke under den strukturtilpasning, der skal rette op på de
uforholdsmæssigt store underskud og i sidste instans realiseringen af de
mellemsigtede mål. Samtidig peges der også på nødvendigheden af, at de
medlemsstater, der følges meget nøje af markederne, går videre med en ambitiøs
konsolidering, også selv om den makroøkonomiske situation bliver værre end
forudset. I de lande, der træder ud af proceduren med uforholdsmæssigt store
underskud, tilrådes det desuden at bruge det finanspolitiske spillerum, der
bliver, til vækstfremmende investeringer. Styrkede finanspolitiske rammer er
ved at blive indført i medlemsstaterne, således som EU-lovgivningen kræver det.
Men der er behov for i særlig grad at sætte ind på at sikre, at den
finanspolitiske disciplin i centralforvaltningen modsvares af en lige så
effektiv indsats for at holde de offentlige finanser under kontrol også på de subnationale
niveauer. Det er en særlig udfordring især i flere føderale eller
regionaliserede medlemsstater. Det vil være vigtigt at forbedre kvaliteten af
de offentlige finanser, med prioritering af udgifter til fremme af Europa
2020-målene, og sikre, at udgifterne virker så effektivt som muligt. EU's
statsstøttekontrol er med til at fremme kvaliteten i udgifterne og minimere forvridninger.
Kommissionen har for nylig fremlagt et ambitiøst forslag om modernisering af
statsstøttereglerne, og medlemsstaterne er nødt til at sikre en bedre
regeloverholdelse og en bedre intern koordinering af
statsstøtteforanstaltninger på det nationale plan. Med hensyn til
pensionssystemerne er der en tilpasning i gang med det formål at imødegå de
udfordringer, den aldrende befolkning stiller os overfor, og der er i flere
lande iværksat omfattende reformer, der alle har det til fælles, at de tager
sigte på at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Disse reformer er
nødvendige for at dæmme op for finansieringsudgifterne og sikre den langsigtede
bæredygtighed af vore velfærdssystemer. Sideløbende hermed er det også
nødvendigt at få ændret de aktuelle pensionsmønstre og holde ældre
arbejdstagere i beskæftigelse i længere tid i overensstemmelse med stigningen i
den forventede levetid, se nærmere på pensionsniveauerne og forebygge fattig
alderdom. Fremskridtene er ikke så store inden for sundhedssektoren, hvor
nødvendigheden af at sikre adgangen til sundhedsydelser og langtidspleje må
vejes op mod det stigende udgiftspres som følge af den demografiske udvikling. Til støtte for
konsolideringen af deres offentlige finanser har flere medlemsstater besluttet
at forhøje skatterne. Kommissionen har slået til lyd for en omlægning af
beskatningen, så den flyttes væk fra arbejde og over på miljøskadelige
aktiviteter, forbrug og fast ejendom, samtidig med at det sikres, at det ikke
bliver de fattigste dele af samfundet, der rammes hårdest. Selv om flere
medlemsstater har øget forbrugsbeskatningen betydeligt og rettet op på
nedgangen i miljøbeskatningen, er der ingen tegn på nogen generel reduktion af
skatten på arbejde. Der er gjort en vis indsats, som bør videreføres, for at
bekæmpe skatteunddragelse og fjerne subsidier og lavere afgiftssatser, f.eks.
for moms. Og der er taget skridt til at fremme en bedre overholdelse af
skattereglerne, men der er behov for at sætte meget mere ind på at bekæmpe skyggeøkonomien.
Genetablering af
normale lånemuligheder for erhvervslivet For at hjælpe med til at få genetableret normale lånemuligheder for
erhvervslivet fokuseres der i de landespecifikke henstillinger på, at
omstruktureringen af banksektoren nu færdiggøres, og at man samtidig undgår en
for kraftig nedgearing. Der gøres en indsats
for at videreføre omstruktureringen af finanssektoren og styrke
tilsynsrammerne i overensstemmelse med EU-lovgivningen og henstillingerne.
Situationen for de banker, der blev hårdest ramt af krisen og stadigvæk er
sårbare, giver dog fortsat anledning til bekymring. Det er baggrunden for de
opfordringer til flere omstrukturerings- og sikkerhedsforanstaltninger, der er
indeholdt i henstillingerne til visse lande. Genetablering af en normal
kreditgivning til realøkonomien er fortsat en udfordring i mange lande,
især hvad de små og mellemstore virksomheder angår. Selv om det til dels beror
på dårlige regnskabstal i mange virksomheder, har også mangelen på egnede
kanaler til at nå ud til de små og mellemstore virksomheder spillet en
væsentlig rolle. Det er vigtigt at fremme nye kapitalpuljer for virksomhederne,
herunder adgang til peer-to-peer-långivning, egenkapitalfinansiering og
venturekapital. I den forbindelse kan EU's strukturfonde spille en vigtig rolle
ved at finansiere lån og garantier via specifikke instrumenter. Mange små og
mellemstore virksomheder lider under forsinkelser i udbetalingerne af penge, de
har til gode hos det offentlige. Dette problem søges løst med det nye direktiv
om forsinkede betalinger, som træder i kraft i marts 2013. Der kan blive behov
for en større indsats fra offentlige myndigheders side for at få ryddet op i
den sagspukkel, der har hobet sig op før direktivets ikrafttrædelse. Fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden Med hensyn til fremme af vækst og konkurrenceevne fokuseres der i de
landespecifikke henstillinger på, at der sættes ind på at forbedre erhvervslivets
rammevilkår, bl.a. ved at mindske de administrative byrder, og åbne op for
konkurrence i netværksindustrier, bl.a. energisektoren, jernbanesektoren og
telesektoren, så de kan levere bedre tjenester til en bedre pris til virksomhederne
og borgerne. I nogle tilfælde opfordres der til at gøre
reguleringsmyndighederne mere uafhængige. Desuden henstilles der til at få
gennemført tjenesteydelsesdirektivet ved at fjerne uberettigede eller
uforholdsmæssige restriktioner for levering af tjenesteydelser, herunder
forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller bopæl. Henstillingerne
kommer også ind på eksisterende restriktioner i detailsektoren. Andre
henstillinger drejer sig om styrkelse af forskning og innovation, forbedring af
ressourceeffektiviteten og bedre tilpasning af uddannelserne til de krav, der
stilles på arbejdsmarkedet. I mange medlemsstater er der utilstrækkelig
adgang til en række forskellige tjenester. En mere ambitiøs
implementering af tjenesteydelsesdirektivet ville hjælpe med hertil, og det
samme gælder en indsats for at fremme konkurrencen og konkurrencedygtigheden i detailsektoren,
fjerne barriererne for virksomhedsetablering og -ophør og urimelige eller
uforholdsmæssige restriktioner for servicevirksomheder, liberale erhverv,
regnskabs- eller teknisk konsulentvirksomhed og i sundheds- og socialsektoren. Og
hvis man åbnede markederne for offentlige indkøb op ved aktivt at søge
tilbud fra andre lande, kunne det også føre til nye muligheder, nye processer
og innovation. De vigtige netværksindustrier
- transport, energi og bredbånd - bør bringes til at fungere langt bedre. I
mange lande er der brug for investeringer i infrastrukturer for at forbedre
forbindelserne mellem dem, øge udbuddet og åbne mulighed for priskonkurrence. I
betragtning af det begrænsede finanspolitiske spillerum bør der gøres brug af
innovative finansieringsformer, hvor offentlige midler kombineres med private,
som f.eks. EU-projektobligationer. På mange markeder er der fortsat ringe
konkurrence, og EU-reguleringsrammerne er endnu ikke helt i kraft - halvdelen
af medlemsstaterne har endnu ikke gennemført direktiverne om det indre marked i
energisektoren eller har ikke gennemført dem korrekt. I mange medlemsstater er
der behov for mere konkurrence mellem energileverandører, afskaffelse af
regulerede priser og mere uafhængige reguleringsmyndigheder. I transportsektoren
må der sættes ind på at mindske reguleringen og adgangsbarriererne på
jernbanemarkedet i de store EU-lande eller transitlande. Den gennemsnitlige
bredbåndsdækning ligger fortsat på et lavt niveau, og der er et betydeligt
spillerum for at forbedre bredbåndstjenesterne og fremme elektronisk handel. Forbedring af
ressourceeffektiviteten og en overgang til en økonomi med lav CO2-udledning
er afgørende for en yderligere styrkelse af EU's konkurrenceevne på baggrund af
den stigende ressourceknaphed og de store prissvingninger samt de igangværende
klimaforandringer. En mere effektiv ressourceudnyttelse og bedre forvaltning af
naturressourcer vil åbne op for betydelige muligheder for fremtidig vækst og
arbejdspladser og føre til øget produktivitet, lavere omkostninger og mere
innovation. Et højt niveau for F&U
og innovation er nødvendigt for at bevare Europas konkurrenceevne. Selv om
nogle medlemsstater i dag er blandt de førende i verden inden for mange
områder, er Europa som helhed ved at sakke agterud. De offentlige udgifter til
forskning er blevet ramt af den finanspolitiske konsolidering i mange
medlemsstater i stedet for at blive holdt uden for nedskæringerne eller øget.
Der er klart behov for yderligere private investeringer i F&U, og hvor det
er nødvendigt, bør det offentlige træde til med incitamenter hertil. Forskningsresultaterne
bør gøres mere markedsnære gennem prækommercielle indkøb. Mere generelt er der
et helt tydeligt behov for flere partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner
og institutioner for livslang læring, forskningsinstitutioner og erhvervslivet,
med fuld udnyttelse af de EU-instrumenter, der er til rådighed. Håndtering
af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen Mange af henstillingerne drejer sig om at bane vej for en højere
beskæftigelse, øge erhvervsfrekvensen og at fastholde folk på arbejdsmarkedet.
Der fokuseres især på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, mindskelse af
antallet af unge, der forlader skolen tidligt, og forbedring af uddannelserne,
herunder erhvervsuddannelserne, og udbygning af lærlingeordningerne. Flere af
henstillingerne er desuden rettet mod bekæmpelse af fattigdom og støtte til
sårbare grupper. Der er også henstillinger angående støtte til arbejdssøgende,
bl.a. med en mere individualiseret arbejdsformidling, og fremme af
fuldtidsarbejde for kvinder. Medlemsstaterne opfordres endvidere til at sikre,
at deres lønfastsættelsesmekanismer i tilstrækkelig grad afspejler
produktivitetsudviklingen og virker fremmende for jobskabelse. Krisen har fået arbejdsløsheden til at
stige kraftigt og ført til en betydelig forværring af beskæftigelsesudsigterne
for mange, der risikerer aldrig at komme ind på arbejdsmarkedet. Der vil
sandsynligvis fortsat være høj ledighed i nogle år endnu i betragtning af den
tid, der vil gå, før den økonomiske genopretning slår igennem på
arbejdsmarkedet. Der bliver generelt sat ind med aktive
arbejdsmarkedspolitikker - f. eks. med uddannelse af de arbejdsløse og
rådgivning fra den offentlige arbejdsformidling - men de er ofte præget af
mangel på målretning og effektivitet. Krisens sociale
konsekvenser kommer nu i stigende grad til udtryk. Fattigdommen og
fattigdomsrisikoen er stigende, og presset på de offentlige udgifter fører ofte
til vanskelige beslutninger i relation til sociale ydelser. Ungdomsarbejdsløsheden er steget dramatisk, og unge har i dag dobbelt så stor risiko for
ledighed som den voksne befolkning. Den gennemsnitlige
ungdomsarbejdsløshedsprocent i EU ligger på 22 % og er i nogle medlemsstater
helt oppe på 50 %. Der har været visse lovende forsøg med ungdomsgarantier, der
kunne udbredes til andre EU-lande, bl.a. med støtte fra Den Europæiske
Socialfond. De fremskridt, der er
gjort med hensyn til at tilvejebringe børnepasningsmuligheder, som folk har råd
til at betale, og plejemuligheder for ældre eller handicappede, og i relation
til indsnævring af lønforskelle og forbedring af ægtefællebeskatningen har ikke
været tilstrækkelige til nogen større forøgelse af kvinders
erhvervsdeltagelse. Og der lægges stadigvæk ikke nok vægt på at fastholde
de ældre på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at tilpasse arbejdsvilkårene og fremme
adgangen til livslang læring, hvilket har stor betydning, når det drejer sig om
at øge beskæftigelsesfrekvensen, især blandt de ældre. Nogle medlemsstater har
iværksat vidtgående reformer af deres lønfastsættelses- og
indekseringssystemer for at bringe lønudviklingen i bedre overensstemmelse
med produktivitetsudviklingen. I andre lande, hvor der er peget på visse
lønindekseringssystemer som en mulig trussel for konkurrenceevnen, har
fremskridtene været mere begrænsede. Disse lande bliver nødt til i samråd med
arbejdsmarkedets parter at finde måder, hvorpå de kan reducere dette handicap i
fremtiden. I de lande, der har overskud på de løbende poster, ses der klare
tegn til en vis tilpasning, der virker fremmende for den indenlandske
efterspørgsel, bl.a. gennem lønforhøjelser, og denne udvikling bør fortsætte. Der
må foretages en afvejning mellem behovet for at sikre, at lønniveauerne ikke er
så høje, at de afholder virksomhederne fra at ansætte unge og lavtuddannede, og
nødvendigheden af, at de ikke er så lave, at man risikerer at skabe
fattigdomsfælder blandt folk i arbejde. Nogle medlemsstater
har iværksat gennemgribende reformer af deres arbejdsmarkedslovgivning
for at åbne mulighed for mere fleksible ansættelsesordninger og arbejdsformer,
i andre forekommer reformprocessen at gå meget langsomt i forhold til
nødvendigheden af hurtig handlen og risikoen for en segmentering af
arbejdsmarkedet, med en stor del af befolkningen i usikre job eller helt uden
for arbejdsmarkedet. Korttidsansættelser og andre fleksible ordninger i
virksomheder viste sig at fungere effektivt, da krisen var på sit højeste, især
i fremstillingssektoren. For at hjælpe med til at få flere i arbejde har
Kommissionen fremsat forslag, hvori medlemsstaterne tilskyndes til at styrke
deres beskæftigelsespolitikker[9]
og udnytte de jobmuligheder, der ligger i den grønne økonomi, i
sundhedssektoren og i ikt-sektoren, hvor den anslår, at der vil kunne skabes
over 20 mio. nye arbejdspladser. Desuden kan EURES-jobsøgningssystemet være med
til at fremme mobiliteten mellem medlemsstater ved at matche kvalifikationer og
ledige job på tværs af grænserne. Der er behov for at sætte
endnu hurtigere ind på at løse problemerne med de mange unge med kort
skolegang, bl.a. med forebyggende foranstaltninger, reformer af
uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, herunder fremme af
lærlingeuddannelser. Det har afgørende betydning ikke alene for de nye
generationers beskæftigelsesmuligheder, men også for den overordnede
konkurrenceevne i økonomien, eftersom EU sakker agterud i forhold til sine
vigtigste handelspartnere. Den demografiske udvikling har desuden skabt en ny
risiko for, at der opstår mangel på nogle af de kompetencer, der er brug for,
hvilket vil afføde yderligere krav om at arbejde længere og øge
produktiviteten. Flere lande er nødt til at gøre en særlig indsats for at
mindske antallet af unge med kort skolegang for at forbedre de unges chancer på
arbejdsmarkedet og nedbringe ungdomsarbejdsløsheden. Mere generelt er der behov
for at højne uddannelsesniveauet, bl.a. inden for erhvervsuddannelserne og på
universitetsniveauet. I mange medlemsstater kunne man med fordel udbygge
lærlingeordningerne. Som helhed må der gøres langt mere for skabe en bedre
sammenhæng mellem uddannelse og de fremtidige behov på arbejdsmarkedet og lette
overgang mellem skole og arbejdsliv. Modernisering af den offentlige forvaltning De landespecifikke henstillinger angående den offentlige forvaltning
drejer sig om virksomhedsservice, afkortning af de lange ventetider i
retssystemet og brug af e-forvaltning i kontakterne med borgere og
virksomheder. I flere af henstillingerne opfordres der desuden til at styrke
forvaltningens kapacitet til håndtering af EU's fonde. De offentlige forvaltninger er i dag
under pres overalt i EU - samtidig med at de er ramt af budget- og
personalenedskæringer, må de tilpasse sig til de stadigt større krav, samfundet
og erhvervslivet stiller til dem. I takt med den øgede politiske og økonomiske
integration er der også kommet flere, mere komplicerede og mere krævende
EU-regler, som de skal implementere. Hvis en medlemsstat har en svag
forvaltning, kan det bl.a. gå ud over erhvervslivets rammevilkår og skabe
vanskeligheder for implementeringen af EU's strukturfonde og gennemførelsen af
EU-lovgivningen. Den udfordring, der består i at tilvejebringe en offentlig
service af høj kvalitet, kræver teknologiske og organisatoriske fornyelser i
forvaltningen, hvor der bl.a. satses på e-forvaltning. Mange forvaltninger
kunne med fordel gå ind i en mere intensiv udveksling af bedste praksis på
dette område. Desuden er der i mange lande behov for at effektivisere retsvæsenet
på det civilretlige område, især ved at få nedbragt puklerne af ubehandlede
sager, afkorte sagsbehandlingstiden og indføre alternative
konfliktløsningsformer. I betragtning af de
finanspolitiske stramninger har EU's strukturfonde en meget vigtig rolle
at spille med hensyn til at stimulere økonomien og finansiere vækstfremmende
projekter i mange medlemsstater. Der er behov for en styrkelse af offentlige
institutioners ledelse ved at fremme en mere professionel embedsstand, en bedre
personaleforvaltning og øget analysekapacitet og sikre kontinuitet og
stabilitet i de offentligt ansattes kompetencer. Reglerne er blevet forenklet
på EU-plan, og Kommissionen vil bistå medlemsstaterne med at omlægge deres
programmer, så finansieringen afpasses bedre efter vækstbehovene. I mange
medlemsstater er der behov for en større indsats for at bekæmpe skattesvig og
skatteunddragelse. I alle medlemsstater findes der "skyggeøkonomier",
og nogle af dem er højt udviklede. Problemerne med skattesvig og
skatteunddragelse må tackles på forskellige niveauer, gennem en mere effektiv
skatteinddrivelse i medlemsstaterne og et mere effektivt samarbejde mellem
medlemsstaterne, en klar og sammenhængende EU-politik over for tredjelande for
at åbne mulighed for at sætte ind over for skattesvig og skatteunddragelse, som
bygger på brug af visse jurisdiktioner uden for EU, der ikke anvender
ækvivalente standarder. Der er brug for en koordineret og effektiv politik over
for tredjelande.
4.
KONKLUSION
Krisen har afsløret dybt
rodfæstede ubalancer og store behov for nødvendige reformer i hele EU. Men
ligesom det tog sin tid, før disse problemer blev synlige, vil det også tage
tid at få bragt EU's økonomi tilbage på sporet. De analyser, der er foretaget
til det europæiske semester 2012, viser, at den nye økonomiske styring i EU er
begyndt at virke og har hjulpet medlemsstaterne med at fokusere på de afgørende
reformer, der kan skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse. Men det er også
tydeligt, at medlemsstaterne under konsolideringen af deres offentlige finanser
ikke altid vælger den mest vækstfremmende vej. Som helhed er det
nødvendigt at sætte mere og hurtigere ind med vækstforanstaltninger i de
kommende 12 måneder, samtidig med at konsolideringen af de offentlige finanser
og stabiliseringen af finanssektoren videreføres. Det må gøres på en koordineret
måde på nationalt plan og EU-plan, således at det sikres, at de
foranstaltninger og reformer, der iværksættes, giver størst muligt udbytte. Med de forslag, der er
indeholdt i denne meddelelse og de mere detaljerede landespecifikke
henstillinger, har Kommissionen peget på konkrete foranstaltninger, der kan
hjælpe med til at få EU tilbage på en vækstkurs og skabe arbejdspladser, der
kan hæve levestandarden, mindske fattigdom og sikre en mere bæredygtig vækst i
fremtiden. Det må være en prioritet at gennemføre disse henstillinger.
Kommissionen vil i det kommende år overvåge og vurdere udviklingen med brug af
alle de instrumenter, den nye styringsramme rummer. Samtidig vil Kommissionen
fortsat følge nøje med i implementeringen af køreplanen fra oktober 2011 for at
sikre en afbalanceret tilgang i den indsats, der gøres for at bringe EU ud af
krisen. Kommissionen vil
samarbejde intensivt med medlemsstaterne og de andre europæiske institutioner
om gennemførelsen af sit vækstinitiativ og om fastlæggelse af hovedelementerne
i og tidsplanen for udbygningen af den økonomiske og monetære union. Bilag 1: Det europæiske
semester Bilag 2: Resultaterne af
den dybdegående undersøgelse Bilag 1:
Det europæiske semester for politiksamordning Europa 2020-strategien blev foreslået af Kommissionen i marts 2010 og vedtaget af Det
Europæiske Råd. Den er EU's vækststrategi for det kommende tiår. Den indeholder
fem hovedmål for beskæftigelse, F&U, klima og energi, uddannelse og
fattigdomsbekæmpelse. Desuden vedtog 23 medlemsstater i marts 2011 Europluspagten,
der tager sigte på en stærkere koordinering af reformer på de områder, hvor der
endnu ikke foregår en fuld samordning på EU-plan (se boksen). Kommissionen har også
foreslået en lovgivningspakke (den såkaldte "six-pack") om økonomisk
styring, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet og trådte i kraft den
13. december 2011. Med denne nye lovgivning har EU fået et sæt nye, effektive
redskaber til at styrke overvågningen af medlemsstaternes økonomiske politikker
og finanspolitikker og håndhæve reglerne. Samtidig indebar den en ændring af stabilitets-
og vækstpagten i form af en skærpelse af den kollektive overvågning af de
offentlige finanser. Der lægges langt større vægt på gældskvotekriteriet i
traktaten, og der er indført nye håndhævelsesmekanismer (også sanktioner) både
inden for det forebyggende og det korrigerende element i pagten. I erkendelse af
vigtigheden af at sætte effektivt ind over for de makroøkonomiske ubalancer,
der ikke hænger sammen med de offentlige finanser, er overvågningsrammen
desuden blevet udvidet med en ny procedure i forbindelse med makroøkonomiske
ubalancer. Den har til formål at forebygge, at der opstår ubalancer, som
kan bringe den økonomiske stabilitet i fare. I tilfælde af vedvarende ubalancer
vil proceduren sikre, at der gribes ind for at rette op på dem. Desuden giver
den nye procedure mulighed for at iværksætte sanktioner over for lande, som
gentagne gange har undladt at iværksætte de aftalte foranstaltninger.
Kommissionen udsendte i februar 2012 sin første varslingsmekanismerapport på
basis af denne procedure. I overensstemmelse med de konklusioner, der blev
draget i rapporten, foretog den de første dybdegående undersøgelser af 12 lande
(Belgien, Bulgarien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn,
Slovenien, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige)[10]. Det var for at fremme
realiseringen af disse mål i fællesskab, foretage en samlet gennemgang af alle
disse tilsagn og sikre en bedre forudgående koordinering og opfølgning af de
trufne afgørelser, at medlemsstaterne vedtog en ny måde at koordinere de
nationale politikker på med det europæiske semester for samordning af de
økonomiske politikker, som blev afholdt første gang i 2011. Semesteret starter med, at
Europa-Kommissionen udsender en årlig vækstundersøgelse, hvori den gennemgår de
økonomiske udfordringer og opstiller prioriterede mål for EU som helhed. Den
årlige vækstundersøgelse bliver forelagt Europa-Parlamentet og danner grundlag
for stats- og regeringschefernes drøftelser på deres forårstopmøde. På basis af
de retningslinjer, de opstiller, fremlægger medlemsstaterne stabilitets- eller
konvergensprogrammer (angående situationen på deres offentlige finanser) og
nationale reformprogrammer (med vækst- og beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger) i april, således at Kommissionen kan foretage en vurdering af
dem samtidigt. Kommissionens vurdering munder ud i forslag til landespecifikke
henstillinger, som derefter drøftes i de forskellige grupperinger i Rådet og
behandles af Det Europæiske Råd i begyndelsen af sommeren, før de endeligt
vedtages af Rådet. I løbet af andet halvår færdiggør medlemsstaterne deres
budgetter og reformstrategier, og Kommissionen og de relevante EU-instanser
drøfter og overvåger udviklingen og resultaterne. Med den pakke, der
fremlægges i dag, indledes den sidste fase i det andet europæiske semester for
samordning af de økonomiske politikker på Det Europæiske Råds møde i juni 2012.
I forhold til sidste år har processens forløb været mere effektivt, og de
retningslinjer, der opstilles, har fået større vægt på baggrund af erfaringerne
med 2011-henstillingerne, og de konklusioner, der blev draget i de dybdegående
undersøgelser af 12 medlemsstater, hvilket skulle lette vedtagelsen af de
foreslåede henstillinger. Europluspagten De medlemsstater, der er med i Europluspagten - og det er
alle medlemsstaterne i euro-området samt Bulgarien, Danmark, Letland, Litauen,
Polen og Rumænien - har forpligtet sig til at gennemføre vidtgående reformer på
de fire områder, som pagten omfatter: fremme af konkurrenceevne, beskæftigelse,
bæredygtighed i de offentlige finanser og finansiel stabilitet. De har også
forpligtet sig til strukturerede drøftelser om skattepolitiske spørgsmål. De
deltagende medlemsstaters tilsagn kommer til udtryk i deres stabilitets- eller
konvergensprogrammer og deres nationale reformprogrammer. I 2011 blev de første nationale tilsagn givet, og
Kommissionen rapporterede om dem, da den afgav sidste års henstillinger. Af de
nationale programmer for 2012 fremgår, at der med hensyn til implementeringen
af dem er store forskelle fra den ene medlemsstat til den anden og fra det ene
område til det andet. I mange tilfælde har regeringerne taget de første skridt
med lovgivningsforslag, som endnu ikke er vedtaget, og hvis udfald fortsat er
usikkert. Medlemsstaterne har taget deres tilsagn angående bæredygtige
offentlige finanser alvorligt og fremlagt lovforslag om pensionssystemer og
nationale finanspolitiske regler. Men i mange tilfælde er vedtagelsen af den
nye lovgivning blevet forhalet, hvilket forsinker gennemførelsen af den. Der
konstateres også fremskridt med hensyn til tilsagnene angående
beskæftigelsesfremme, især med reformer, der tager sigte på at få flere i
arbejde, samt reformer, der skal forbedre konkurrenceevnen, med særligt fokus
på forbedring af rammevilkårene for erhvervslivet. Kommissionen giver sin vurdering heraf i
arbejdsdokumenterne i bilaget til denne pakke og vil fortsætte med at følge
implementeringen af disse tilsagn inden for rammerne af det europæiske
semester. Tabel 1: Oversigt over de landespecifikke henstillinger for 2012-2013* * For Irland, Grækenland, Portugal og Rumænien
henstilles der alene til at opfylde de eksisterende forpligtelser i henhold til
EU's og IMF's finansielle hjælpeprogrammer. Tabel 2: Oversigt over Europa 2020-målene[11] De tilfælde, hvor et
nationalt mål er udtrykt ved en anden indikator end indikatoren for
EU-hovedmålet, er markeret med *. Nationale mål || Beskæftigelsesgrad (i %) || F&U i % af BNP || Emissionsreduktionsmål (i forhold til 2005)[12] || Vedvarende energi || Energieffektivitet - reduktion af energiforbruget i mio. toe[13] || Kort skolegang i % || Tertiær uddannelse i % || Mindskelse af fattigdomsrisiko eller risiko for social eksklusion, antal personer EU-hovedmål || 75 % || 3 % || -20 % i forhold til 1990) || 20 % || 20 % forøgelse af energieffektiviteten, svarende til 368 mio. toe || 10 % || 40 % || 20 000 000 Anslået EU || 73,70-74 % || 2,65-2,72 % || -20 % (i forhold til 1990) || 20 % || 206,5 || 10,3-10,5 % || 37,6-38,0 %[14] || AT || 77-78 % || 3,76 % || -16 % || 34 % || 7,16 || 9,5 % || 38 % (inkl. ISCED 4a, som i 2010 lå på 12 %) || 235 000 BE || 73,2 % || 3,0 % || -15 % || 13 % || 9,80 || 9,5 % || 47 % || 380 000 BG || 76 % || 1,5 % || 20 % || 16 % || 3,20 || 11 % || 36 % || 260 000* CY || 75-77 % || 0,5 % || -5 % || 13 % || 0,46 || 10 % || 46 % || 27 000 CZ || 75 % || 1 % (kun off. sektor) || 9 % || 13 % || n.a. || 5,5 % || 32 % || Holde antallet af personer udsat for fattigdoms- eller eksklusionsrisiko nede på 2008-niveauet (15,3% af den samlede befolkning) og bestræbe sig på at nedbringe det med 30 000 DE || 77 % || 3 % || -14 % || 18 % || 38,30 || <10 % || 42 % (inkl. ISCED4, som i 2010 lå på 11,4 %) || 320 000 (langtidsledige)* DK || 80 % || 3 % || -20 % || 30 % || 0,83 || <10 % || Mindst 40 % || 22 000 (personer i husstande med meget lav arbejdsintentistet)* EE || 76 % || 3 % || 11 % || 25 % || 0,71 || 9,5 % || 40 % || 61 860 løftet ud af fattigdomsrisiko* EL || 70 % || Intet mål || -4 % || 18 % || 2,70 || under 10 % || 32 % || 450 000 ES || 74 % || 3 % || -10 % || 20 % || 25,20 || 15 % || 44 % || 1 400 000-1 500 000 FI || 78 % || 4 % || -16 % || 38 % || 4,21 || 8 % || 42 % (snæver national definition) || 150 000 FR || 75 % || 3 % || -14 % || 23 % || 34,00 || 9,5 % || 50 % || Reduktion af den forankrede fattigdomsrisikokvote med en tredjedel i perioden 2007-2012 eller med 1 600 000 personer* HU || 75 % || 1,8 % || 10 % || 14,65 % || 2,96 || 10 % || 30,3 % || 450 000 IE || 69-71 % || ca. 2 % 2,5 % af BNP) || -20 % || 16 % || 2,75 || 8 % || 60 % || 200 000* IT || 67-69 % || 1,53 % || -13 % || 17 % || 27,90 || 15-16 % || 26-27 % || 2 200 000 LT || 72,8 % || 1,9 % || 15 % || 23 % || 1,14 || <9 % || 40 % || 170 000 LU || 73 % || 2,3-2,6 % || -20 % || 11 % || 0,19 || <10 % || 66 % || 6 000 LV || 73 % || 1,5 % || 17 % || 40 % || 0,67 || 13,4 % || 34-36 % || 121 000* MT || 62,9 % || 0,67 % || 5 % || 10 % || 0,24 || 29 % || 33 % || 6 560 NL || 80 % || 2,5 % || -16 % || 14 % || n.a. || <8 % || >40 % 45 % forventet i 2020 || 93 000* PL || 71 % || 1,7 % || 14 % || 15,48 % || 13,6 || 4,5 % || 45 % || 1 500 000 PT || 75 % || 3 % || 1 % || 31 % || 6,00 || 10 % || 40 % || 200 000 RO || 70 % || 2 % || 19 % || 24 % || 10,00 || 11,3 % || 26,7 % || 580 000 SE || Godt stykke over 80 % || Ca. 4 % || -17 % || 49 % || 12,80 || <10 % || 40-45 % || Nedbringelse af procentandelen af kvinder og mænd, der ikke er i arbejde (undt. fuldtidsstuderende), er langtidsledige eller på langtidssygeorlov, til et godt stykke under 14%* SI || 75 % || 3 % || 4 % || 25 % || n.a. || 5 % || 40 % || 40 000 SK || 72 % || 1 % || 13 % || 14 % || 1,65 || 6 % || 40 % || 170 000 UK || Intet mål i NRP || Intet mål i NRP || -16 % || 15 % || n.a. || Intet mål i NRP || Intet mål i NRP || Gældende numeriske mål i Child Poverty Act fra 2010* Bilag 2:
Resultaterne af de dybdegående undersøgelser Den 14. februar 2012 fremlagde Europa-Kommissionen sin første
varslingsmekanismerapport, som den havde udarbejdet i overensstemmelse med
forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske
ubalancer. I denne rapport gennemgik den situationen i alle medlemsstaterne,
med undtagelse af de fire programlande (Grækenland, Irland, Portugal og
Rumænien). Ud fra en økonomisk analyse af varslingsresultattavlen konkluderede
Kommissionen, at det var nødvendigt med en mere dybdegående undersøgelse af den
makroøkonomiske udvikling i følgende 12 medlemsstater: Belgien, Bulgarien,
Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn[15], Slovenien, Finland,
Sverige og Det Forenede Kongerige. For hvert af disse lande gennemførte Kommissionens tjenestegrene en dybdegående
undersøgelse. Disse undersøgelser indgår som arbejdsdokumenter fra
tjenestegrenene i denne pakke. Med henblik på denne analyse blev der foretaget
undersøgelser i de enkelte lande som fastsat i forordningen.[16] Med denne meddelelse opfylder
Kommissionen kravene i artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1176/2011, som
fastsætter, at Kommissionen skal underrette Rådet og Europa-Parlamentet om
resultaterne af de dybdegående undersøgelser og offentliggøre dem. På basis af de dybdegående undersøgelser foretaget i henhold til
artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 har Kommissionen draget den
konklusion, at det er nødvendigt - og i nogle tilfælde presserende nødvendigt -
at rette op på følgende ubalancer: ·
Belgien har
ubalancer. Det er især den makroøkonomiske udvikling i
relation til belgiske varers eksterne konkurrenceevne og gælden, navnlig den
store offentlige gæld, der fortjener mere opmærksomhed for at mindske risikoen
for negative virkninger for økonomien. ·
Bulgarien har ubalancer.
Det er især den store udlandsgæld samt den makroøkonomiske
udvikling i forbindelse med nedgearingen i erhvervslivet og
tilpasningsprocessen på arbejdsmarkedet, der fortjener opmærksomhed for at
mindske risikoen for negative virkninger for økonomien. ·
Danmark har
ubalancer. Det er især den makroøkonomiske udvikling bl.a. i relation til
den eksterne konkurrenceevne og de potentielle risici i forbindelse med den
private gældsætning, der fortjener opmærksomhed for at mindske risikoen for
negative virkninger for økonomien.
Spanien har meget
alvorlige ubalancer. Det er især den
makroøkonomiske udvikling i forbindelse med den store gæld i den private
sektor, det store underskud på betalingsbalancen og situationen i
finanssektoren, som er påvirket af udviklingen på boligmarkedet, der
kræver nøje overvågning, og som der omgående må sættes ind overfor for at
afværge negative virkninger for den spanske økonomi og for den økonomiske
og monetære union.
Frankrig har alvorlige
ubalancer. Det er især den makroøkonomiske
udvikling på eksportområdet og med hensyn til konkurrenceevnen, der
fortjener opmærksomhed for at mindske risikoen for negative virkninger for
økonomien.
Italien har alvorlige
ubalancer. Der er især den store offentlige gæld
og den makroøkonomiske udvikling på eksportområdet, der fortjener
opmærksomhed, eftersom Italien har mistet ekstern konkurrenceevne siden
indførelsen af euroen. I betragtning af den store offentlige gæld bør der
gøres en særlig indsats for at fremme vækstpotentialet for at mindske
risikoen for negative virkninger for den italienske økonomi.
Cypern har meget
alvorlige ubalancer. Det er især den
makroøkonomiske udvikling, der kommer til udtryk på betalingsbalancens
løbende poster, de offentlige finanser og finanssektoren, der kræver nøje
overvågning, og som der omgående må sættes ind overfor for at afværge
negative virkninger for Cyperns økonomi og for den økonomiske og monetære
union.
Ungarn har alvorlige ubalancer. Det er især den makroøkonomiske udvikling på visse områder, bl.a. den
meget negative kapitalbalance over for udlandet og den offentlige gæld,
der kræver nøje opmærksomhed for at mindske den store risiko for negative
virkninger for økonomien. Efter vurderingen af de foranstaltninger, der er
iværksat, og i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen om EU's
samhørighedsfond, har Kommissionen desuden vedtaget et forslag til Rådet
om at ophæve den suspension af samhørighedsfondforpligtelserne, der blev
iværksat i marts 2012.
Slovenien har alvorlige ubalancer. Det er især den makroøkonomiske udvikling i relation til
nedgearingen i erhvervslivet og bankernes stabilitet samt den ugunstige,
men mindre presserende udvikling i den eksterne konkurrenceevne, der må
overvåges nøje for at mindske den betydelige risiko for negative
virkninger for økonomien.
Finland har ubalancer. Det er især
den makroøkonomiske udvikling bl.a. i relation til konkurrenceevnen, der
fortjener opmærksomhed for at undgå negative virkninger for økonomien.
Sverige har ubalancer. Det er især den makroøkonomiske udvikling bl.a. i relation til
gælden i den private sektor og boligmarkedet, der fortjener
opmærksomhed for at mindske risikoen for negative virkninger for den
svenske økonomi.
Det Forenede Kongerige har
ubalancer. Det er især den makroøkonomiske
udvikling bl.a. i relation til gælden i de private husholdninger og
boligmarkedet samt den ugunstige udvikling i den eksterne konkurrenceevne,
der fortjener opmærksomhed for at mindske risikoen for negative virkninger
for økonomien.
Der vil blive fulgt op på disse ubalancer inden for rammerne af det
forebyggende element i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer,
og de indgår i de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester. [1] KOM (2011) 669. [2] KOM (2010) 2020. [3] KOM(2011) 818. [4] KOM (2011) 594 og KOM(2011) 510. [5] KOM(2011) 400 [6] KOM(2011 )815 [7] Forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og
korrektion af makroøkonomiske ubalancer. [8] De såkaldte "programlande", Grækenland,
Irland, Portugal og Rumænien, blev ikke undersøgt. [9] KOM (2012) 173 [10] De såkaldte "programlande", Grækenland, Irland,
Portugal og Rumænien, blev ikke undersøgt [11] De nationale mål ifølge de nationale reformprogrammer fra
april 2012. [12] De nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner,
der er fastsat i beslutning 2009/406/EF
("indsatsfordelingsbeslutningen"), drejer sig om emissioner ikke
omfattet af emissionshandelssystemet. Emissioner omfattet af
emissionshandelssystemet skal reduceres med 21 % i forhold til 2005. Det vil
give en samlet emissionsreduktion på 20 % i forhold til 1990. [13] Det bemærkes, at de nationale prognoser også varierer med
hensyn til det eller de basisår, der sammenlignes med. [14] Beregningen omfatter ikke ISCED 4 (Tyskland, Østrig) og UK
- med ISCED 4 bliver resultatet på 40,0-40,4 %. [15] Den ungarske
regering anmodede formelt om forebyggende finansiel bistand fra EU og IMF i
november 2011. [16] I overensstemmelse med artikel 5, stk.
1, og artikel 13 i forordning (EU) nr. 1176/2011 skal de dybdegående
undersøgelser gennemføres med overvågningsmissioner. Disse missioner fandt sted
på tjenestegrensniveau i perioden mellem marts og april.