(1)

Unionen står over for et massivt finansieringsbehov for at opfylde sine målsætninger på områderne for innovation, den grønne og den digitale omstilling, og sociale investeringer og færdigheder, samtidig med at der er behov for at håndtere en kompleks kontekst, som påvirker Unionens konkurrenceevne og industrigrundlag og er kendetegnet ved omskiftelige globale dynamikker, langsom økonomisk vækst, accelererede klimaændringer og accelereret miljøforringelse, teknologisk konkurrence og øgede geopolitiske spændinger. I denne forbindelse er det afgørende at forøge Unionens autonomi, navnlig på energiområdet, ved at støtte investeringer, der styrker et rent energisystem og rene teknologier, der er baseret på vedvarende energi, for at mindske afhængighedsforhold og sikre økonomisk og politisk stabilitet.

(2)

EU-garantiens additionalitet og løftestangseffekt er grundlaget for både Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 (3), (EFSI) og InvestEU-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (4), hvilket navnlig muliggør opskalering af nye og innovative teknologier og virksomheder og nedbringelse af risikoen ved investeringer for private investorer. Europa-Parlamentets og Rådets tilsyn bidrager til at sikre, at EU-garantien anvendes i overensstemmelse med InvestEU-programmets mål.

(3)

I rapporten med titlen »The future of European competitiveness« (»Draghi-rapporten«) vurderes det, at de kombinerede behov for yderligere investeringer i Europa beløber sig til 750-800 mia. EUR om året frem til 2030, hvoraf 450 mia. EUR er nødvendige alene til energiomstillingen. Dette beløb omfatter en betragtelig sum til den grønne og den digitale omstilling. At sikre tilstrækkelige offentlige og private investeringer er afgørende for at fremme produktivitetsvækst og opfylde Unionens målsætninger, geare private investeringer med det formål at dekarbonisere industrien, fremskynde produktion, lagring og anvendelse af ren energi samt elektrificering, styrke sammenkoblinger og netværk, befordre bæredygtige og cirkulære forretningsmodeller, fremme bæredygtig renovering af bygninger, udvikle fremstillingen af ren teknologi samt digitale teknologier og udbredelsen heraf på tværs af økonomiske sektorer.

(4)

Unionen oplever en boligkrise, der består af to markedssvigt, nemlig mangel på økonomisk overkommelige boliger og sociale boliger og manglende evne til at slå bro over energieffektivitetskløften. Gennem en øget EU-garanti, der er tilgængelig under InvestEU-Fondens politikområde for sociale investeringer og færdigheder, og øget synlighed af og adgang til finansiel støtte i forbindelse med boliger kan Unionen og InvestEU's gennemførelsespartnere yde betydelig støtte til den centrale prioritet om sociale investeringer og færdigheder, herunder til økonomisk overkommelige sociale boliger, samtidig med at de bidrager til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(5)

I lyset af Ruslands angrebskrig mod Ukraine står Unionen over for et akut behov for i væsentlig grad at øge sikkerhed, sin forsvarsteknologiske og -industrielle base og militær mobilitet. Gennem en øget EU-garanti, der er tilgængelig under InvestEU-Fondens relevante politikområder, og øget synlighed af og adgang til finansiel støtte for så vidt angår små og mellemstore virksomheder (SMV'er), selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber) og nystartede virksomheder i forsvarsforsyningskæden kan Unionen og InvestEU's gennemførelsespartnere yde vigtig støtte til denne centrale prioritet.

(6)

Initiativer såsom InvestEU's eksportkreditgarantifacilitet spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte den ukrainske økonomi. Bred deltagelse af europæiske eksportkreditagenturer er afgørende for denne facilitets effektivitet.

(7)

Velfungerende transportnet og -tjenester er vigtige for at sikre en omstilling til en grøn økonomi og samtidig styrke Unionens konkurrenceevne. I den forbindelse er der behov for investeringer i de transeuropæiske transportnet for at færdiggøre manglende forbindelser og modernisere transportinfrastrukturen, hvor der er store huller i den offentlige og private finansiering.

(8)

InvestEU-Fonden er det vigtigste redskab på EU-plan til at geare offentlig og privat finansiering til støtte for en lang række af Unionens politiske prioriteter. Ved hjælp af dens omfattende netværk af gennemførelsespartnere, herunder Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Investeringsfond (EIF), andre internationale finansielle institutioner og nationale erhvervsfremmende banker og institutioner, yder InvestEU-Fonden hårdt tiltrængt finansiering gennem sin risikodelingskapacitet. Midtvejsevalueringen af InvestEU, der blev afsluttet i 2024, fremhævede, at budgetgarantier har en iboende effektiv virkning på Unionens budget, og bekræftede, at InvestEU-programmet var godt på vej til at mobilisere investeringer med en betydelig forventet indvirkning på realøkonomien. Godkendelser af finansierings- og investeringstransaktioner under InvestEU-programmet var imidlertid kraftigt koncentreret til starten af perioden, og derfor vil nye godkendelser af visse finansielle produkter kunne ophøre efter 2025, hvis der ikke tages skridt til at tackle problemet.

(9)

Det er vigtigt, at InvestEU-Fondens finansielle kapacitet øges og anvendes mere effektivt, når den kombineres med midler, der vil blive tilgængelige under EFSI og andre tidligere instrumenter, nemlig CEF-låneinstrumentet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (5), og InnovFin-lånefaciliteten, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 (6) og (EU) nr. 1291/2013 (7), og som gennemføres af EIB-Gruppen. Disse kombinationer vil kunne reducere budgetindtægterne fra disse tidligere instrumenter. Disse kombinationer ville imidlertid også gøre det muligt at yde en større garantidækning til strategiske investeringer på Unionens centrale prioritetsområder, som kan forventes at føre til mobilisering af yderligere investeringer på ca. 25 mia. EUR og til en øget diversificering af risici uden at øge risiciene for Unionens budget i væsentlig grad.

(10)

Med en forhøjelse af EU-garantien på 2,9 mia. EUR, der understøttes af yderligere tilbageførsler på 1,16 mia. EUR, samt effektivitetsforanstaltninger, der gennemføres ved at kombinere de tidligere instrumenters kapaciteter med InvestEU-Fonden, forventes det, at der vil kunne mobiliseres omkring 55 mia. EUR i yderligere investeringer. Det er nødvendigt forholdsmæssigt at justere EIB-Gruppens finansielle bidrag til den andel af den øgede EU-garanti, der tildeles EIB-gruppen. Den vejledende fordeling af EU-garantien mellem InvestEU-Fondens fire politikområder bør øges proportionalt til forhøjelsen af EU-garantien. Anvendelsen af disse tilbageførsler fra tidligere instrumenter til fordel for InvestEU-Fonden berører ikke forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027.

(11)

InvestEU-rådgivningstjenester spiller en vigtig rolle i udviklingen af en projektpipeline. Disse rådgivningstjenester er særligt nyttige på komplekse områder såsom økonomisk overkommelige sociale boliger og forsvar. Det ville derfor være passende at bruge 40 mio. EUR i tilbageførsler til at øge det beløb, der skal stilles til rådighed for sådanne tjenester. Desuden er det nødvendigt at styrke samspillet mellem InvestEU-programmets forskellige komponenter, navnlig mellem InvestEU-rådgivningsplatformen og InvestEU-portalen.

(12)

Kommissionen anslår størrelsen af nødvendige hensættelser til dækning af fremtidige tab i transaktionernes løbetid, der støttes under InvestEU-Fonden, med et konfidensniveau på 95 % af value-at-risk. Som led i sine igangværende bestræbelser på at harmonisere risikostyringsrammen for budgetgarantier planlægger Kommissionen at gennemgå de metoder, der anvendes på tværs af både interne og eksterne politikker.

(13)

For at gøre medlemsstatssegmentet under InvestEU-Fonden mere attraktivt bør det være muligt for medlemsstaterne også at bidrage på en fuldt ud finansieret måde fra fonde under delt forvaltning, fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (8), eller fra medlemsstaternes midler gennem et finansielt instrument under InvestEU som supplement til den eksisterende mulighed for at bidrage til EU-garantien. Støtte fra et finansielt instrument under InvestEU bør, i det omfang det er muligt, gennemføres i henhold til de samme principper som dem, der gælder for EU-garantien. Ved hjælp af et finansielt instrument under InvestEU vil medlemsstater uden for euroområdet kunne drage finansiel fordel af InvestEU-programmet på en mere effektiv måde i deres egen valuta. InvestEU's finansielle instrument bør også skabe et yderligere incitament til ansvarligt at øge gennemførelsespartnernes risikovillighed og dermed bidrage til at tiltrække privat kapital.

(14)

For at anvende segmenterne på en komplementær måde til at støtte en given finansierings- eller investeringstransaktion er det muligt at kombinere beløb, der er tildelt medlemsstatssegmentet, med midler under EU-segmentet i en lagdelt struktur med en »first loss«-tranche, der dækkes af nationale midler. For at sikre overensstemmelse med InvestEU-programmets mål bør sådanne kombinationer overholde principperne om EU-merværdi, fair konkurrence og det indre markeds integritet og bør støtte grænseoverskridende samarbejde, hvor det er relevant.

(15)

I overensstemmelse med det overordnede mål om forenkling med henblik på at begrænse den administrative byrde for endelige modtagere, finansielle formidlere og gennemførelsespartnere bør rapporteringskrav, herunder dem, der vedrører nøgleresultatindikatorer og overvågningsindikatorer, reduceres, hvor det er relevant, især de krav, der påvirker mindre virksomheder og transaktioner. Denne forenkling bør ikke påvirke kvaliteten af de data, der modtages fra endelige modtagere, hvor disse data ikke er omfattet af den foreslåede reduktion af rapporteringskravene. Uden at det berører definitionen af små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«) med henblik på andre EU-retsakter og eventuelle fremtidige programmer og fonde, bør anvendelsen af SMV-definitionen med henblik på InvestEU-programmet justeres for så vidt muligt at undgå kompleksitet. Der bør lægges særlig vægt på socialøkonomiske virksomheder og mikrofinansieringsinstitutioner. Det er vigtigt at minde om, at regnskabsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (9), herunder reglerne om konsolidering, finder anvendelse, hvilket bidrager til at sikre integriteten af definitionen af SMV'er og til at sikre, at EU-støtten når ud til de tiltænkte støttemodtagere. Hvor det er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen, og uden at det berører forordning (EU) 2021/523, er det hensigtsmæssigt, at kriterierne i den forenklede definition fortolkes i overensstemmelse med principperne i de relevante bestemmelser i bilag I til Kommissionens henstilling 2003/361/EF (10). Det er nødvendigt for gennemførelsespartnere eller, såfremt der er tale om formidlede finansielle produkter, finansielle formidlere at sikre fuld overholdelse af støtteberettigelsesbetingelserne for SMV'er, herunder ved at kontrollere de endelige modtageres SMV-status, navnlig ved at foretage en nøjagtig beregning af antallet af ansatte og omsætningen inden for selskabernes relevante område og, hvor det er relevant, ved at anvende konsolideringsregler korrekt for at forhindre omgåelse gennem holdingselskaber eller lignende strukturer.

(16)

Det er hensigtsmæssigt, at Kommissionen overvejer at træffe yderligere ikkelovgivningsmæssige forenklingsforanstaltninger med henblik på at supplere denne ændringsforordning, såsom at reducere hyppigheden af statusrapporter, som gennemførelsespartnere skal forelægge, for at mindske arbejdsbyrden for gennemførelsespartnere, finansielle formidlere og endelige modtagere uden at ændre nogen af de væsentlige elementer i forordning (EU) 2021/523.

(17)

Det er vigtigt, at statsstøtteprocedurer, som finder anvendelse på InvestEU-støttede transaktioner, er forholdsmæssige, forudsigelige og strømlinede. Hvor det er relevant, er det vigtigt, at Kommissionen fortsætter med at undersøge tilgængelige midler til at forenkle og fremskynde statsstøttevurderinger. Derudover bør revisionen af Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (11) yderligere præciserer og forenkler anvendelsen af statsstøttereglerne i forbindelse med InvestEU-programmet.

(18)

Rapporternes hyppighed og omfang bør også reduceres for InvestEU-programmet og dets forgænger, EFSI.

(19)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017, (EU) 2021/695 (12) og (EU) 2021/1153 (13) bør ændres for at muliggøre kombinationer af støtte i henhold til nævnte forordninger og EU-garantien i henhold til forordning (EU) 2021/523 som ændret ved nærværende forordning.

(20)

For så vidt angår Kommissionens regnskabsføring bør gennemførelsespartnerne i forbindelse med kombinationer af støtte være forpligtet til at fremlægge reviderede regnskaber i overensstemmelse med artikel 212, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (14), der klart afgrænser de beløb, der vedrører de forskellige retsgrundlag.

(21)

Målene for denne forordning, nemlig at håndtere specifikke markedssvigt i hele Unionen og i medlemsstaterne og investeringskløften i Unionen, at fremskynde Unionens grønne og digitale omstilling, at forbedre dens konkurrenceevne og at styrke dens industrigrundlag, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan derimod bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(22)

For at støtte Europa-Parlamentet og Rådet i udøvelsen af deres institutionelle roller bør den uafhængige endelige evalueringsrapport om InvestEU-programmet omfatte en sammenlignende vurdering af InvestEU-programmets resultater før og efter denne ændringsforordnings ikrafttræden, herunder dens undtagelser og reguleringsmæssige tilpasninger —

1)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»Ved denne forordning oprettes InvestEU-Fonden, der stiller en EU-garanti og et finansielt instrument under InvestEU til rådighed med henblik på at støtte finansierings- og investeringstransaktioner, der foretages af gennemførelsespartnere til støtte for Unionens interne politikker.«

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 6, stk. 1, affattes således:

5)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

6)

Artikel 8, stk. 8, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tilstræber sammen med gennemførelsespartnerne at sikre, at den del af EU-garantien under EU-segmentet, der anvendes under politikområdet bæredygtige investeringer, fordeles med henblik på at skabe balance mellem de forskellige områder, der er omhandlet i stk. 1, litra a).«

7)

Artikel 9, stk. 1, litra b), affattes således:

8)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

9)

Følgende artikel indsættes:

10)

Artikel 11, stk. 1, litra d), nr. i), affattes således:

11)

Titlen på kapitel IV affattes således:

»EU-garantien og det finansielle instrument under InvestEU«.

12)

Artikel 13, stk. 4, affattes således:

13)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

14)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

15)

Artikel 18 affattes således:

16)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

17)

Artikel 22, stk. 1, affattes således:

18)

Artikel 23, stk. 2, affattes således:

19)

I artikel 24 foretages følgende ændringer:

20)

Artikel 25, stk. 2, litra c), affattes således:

21)

I artikel 28 foretages følgende ændringer:

22)

I artikel 35 foretages følgende ændringer:

23)

Bilag I affattes således:

24)

I bilag III tilføjes følgende to afsnit under punkt 1, efter punkt 1.4:

»Uanset artikel 2, nr. 40), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 sidestilles risikodækningsbeløbet med det tilskudsberettigede finansieringsbeløb ved bestemmelse af løftestangs- og multiplikatoreffekten for finansierings- og investeringstransaktioner, der stiller opfyldelsesgarantier.

Uanset artikel 222, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er finansierings- og investeringstransaktioner, der stiller opfyldelsesgarantier, ikke forpligtet til at opnå multiplikatoreffekt.«

25)

I bilag V tilføjes følgende afsnit:

»Dette bilag finder tilsvarende anvendelse på det finansielle instrument under InvestEU.«

1)

I artikel 11a foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 22, stk. 1, femte afsnit, udgår.