(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (4) er blevet ændret væsentligt flere gange. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Formålet med det indre marked for naturgas, som siden 1999 gradvist har taget form, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i Unionen, privatpersoner som erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne, så der derved kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser og højere servicestandarder, og at bidrage til øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF (5) og 2009/73/EF har bidraget væsentligt til skabelsen af et sådant indre marked for naturgas.

(4)

Der blev med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 (6) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (7) opnået endnu et fremskridt med hensyn til udviklingen af det indre marked for elektricitet med borgerne i centrum, hvilket bidrog til Unionens mål om omstilling til et rent energisystem og reduktion af drivhusgasemissioner. Det indre marked for naturgas bør bygge på de samme principper og navnlig sikre et ensartet forbrugerbeskyttelsesniveau. Navnlig bør Unionens energipolitik imødekomme sårbare kunder og bekæmpe energifattigdom.

(5)

Unionen har i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 forpligtet (8) sig til at reducere drivhusgasemissionerne. Reglerne for det indre marked for gasformige brændsler skal bringes i overensstemmelse med nævnte forordning. I den forbindelse har Unionen fastsat, hvordan energimarkederne skal moderniseres, herunder med hensyn til dekarbonisering af markederne for gas, i Kommissionens meddelelser af 8. juli 2020»Styrkelse af en klimaneutral økonomi: En EU-strategi for integration af energisystemet« (»EU-strategien for integration af energisystemet«) og »En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa« (»EU-brintstrategien«), og i Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020 om en omfattende europæisk strategi for energilagring (9). Nærværende direktiv bør bidrage til at nå Unionens mål om at reducere drivhusgasemissionerne og samtidig sikre forsyningssikkerheden og korrekt fungerende indre markeder for naturgas og brint.

(6)

Dette direktiv supplerer relaterede EU-politiske og lovgivningsmæssige instrumenter, navnlig dem, der foreslås i henhold til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019»Den europæiske grønne pagt« såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/857 (10), (EU) 2023/957 (11), (EU) 2023/1805 (12) og (EU) 2023/2405 (13) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 (14), (EU) 2023/1791 (15) og (EU) 2023/2413 (16), som har til formål at tilskynde til dekarbonisering af Unionens økonomi og sikre, at den forbliver på en kurs mod en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1119. Hovedformålet med dette direktiv er at muliggøre og lette en sådan omstilling til klimaneutralitet ved at sikre opbyggelsen af et marked for brint og et effektivt marked for naturgas.

(7)

Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 med titlen »REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser« (REPowerEU), som blev vedtaget efter indledningen af Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine, fremhævede betydningen af diversificering af gasforsyninger for udfasningen af Unionens afhængighed af Russisk energi. Meddelelsen anerkender, at opskalering af udbredelsen af bæredygtig biomethan og vedvarende brint kan spille en afgørende rolle, og opfordrer med henblik herpå lovgiverne til hurtigt at vedtage dette direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1789 (17).

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 (18) sikrer en række forpligtelser for gasmarkedsdeltagerne. De nationale regulerende myndigheder som omhandlet i nævnte forordning har ansvaret for at sikre, at nævnte forordning håndhæves i medlemsstaterne. Bestemmelserne er afgørende for at sikre, at handel med gas er omfattet af gennemsigtighedsforpligtelser.

(9)

Formålet med dette direktiv er at lette udbredelsen af vedvarende gas og kulstoffattig gas og brint i energisystemet ved at muliggøre en omlægning fra fossil gas og sørge for, at bæredygtig gas og kulstoffattig gas og brint kan spille en vigtig rolle med hensyn til at nå Unionens 2030-klimamål og målet om klimaneutralitet senest i 2050. Dette direktiv har ligeledes til formål at etablere en reguleringsmæssig ramme, der giver alle markedsdeltagere mulighed for og tilskynder dem til at skifte væk fra fossil gas og planlægge deres aktiviteter for at undgå fastlåsningsvirkninger og sigter mod at sikre en gradvis og rettidig udfasning af fossil gas, navnlig i alle relevante industrisektorer og til opvarmningsformål.

(10)

Integrationen af bæredygtig biomethan i overensstemmelse med kriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (19) i naturgassystemet understøtter Unionens klimamål og bidrager til at diversificere energiforsyningen. Ansøgninger om nettilslutning af produktion af vedvarende gas bør vurderes inden for rimelige frister og overvåges af de relevante regulerende myndigheder. Det bør være muligt at give ansøgninger om tilslutning på transmissions- og distributionsniveau af produktion af vedvarende gas højere prioritet end ansøgninger om tilslutning af produktion af naturgas og kulstoffattig gas.

(11)

I EU-brintstrategien anerkendes det, at eftersom medlemsstaternes potentiale for produktion af vedvarende brint er uensartet, har et åbent og konkurrencedygtigt indre marked med uhindret handel på tværs af landegrænserne betydelige fordele for konkurrencen, prisoverkommeligheden og forsyningssikkerheden. EU-brintstrategien understreger endvidere, at omstillingen til et likvidt marked, hvor brint handles som en råvare, vil gøre det lettere for nye producenter at komme ind på markedet og være nyttigt for en dybere integration med andre energibærere og vil skabe levedygtige prissignaler for investeringsbeslutninger og operationelle beslutninger. Bestemmelserne i dette direktiv bør således lette etableringen af brintmarkeder, handel med brint som en råvare og likvide handelsknudepunkter. Medlemsstaterne bør fjerne uberettigede hindringer i denne henseende. Samtidig med, at de iboende forskelle anerkendes, bør der også tages højde for de eksisterende regler, der har åbnet mulighed for de effektive kommercielle operationer og effektiv handel, der er udviklet til markederne for el og naturgas, i forbindelse med et marked for brint. Selv om der i dette direktiv fastsættes generelle principper for funktionen af markedet for brint, bør der ved anvendelsen af disse principper tages hensyn til dette markeds udviklingstrin.

(12)

I overensstemmelse med EU-brintstrategien forventes vedvarende brint at blive anvendt i stor skala fra 2030 og derefter med henblik på at dekarbonisere visse sektorer, der spænder fra luftfart og skibsfart til industrisektorer, der er vanskelige at dekarbonisere. Alle slutkunder, der er tilsluttet brintsystemer, bør drage fordel af de grundlæggende forbrugerrettigheder, der gælder for slutkunder, der er tilsluttet naturgassystemet, såsom retten til at skifte leverandør samt nøjagtige faktureringsoplysninger. Hvor kunderne er tilsluttet brintnettet, f.eks. industrikunder, bør de drage fordel af de samme forbrugerbeskyttelsesrettigheder, som gælder for naturgaskunder. Forbrugerrelaterede bestemmelser, der har til formål at fremme husholdningskunders deltagelse på markedet, såsom prissammenligningsværktøjer og aktive kunder, bør imidlertid ikke finde anvendelse på brintsystemet.

(13)

I tråd med EU-brintstrategien lægger Unionen hovedvægten på at udvikle vedvarende brint, der primært produceres ved hjælp af vind- og solenergi. Vedvarende brint, der produceres ved hjælp af biomasseenergi, er omfattet af definitionen af biogas, jf. direktiv (EU) 2018/2001. Vedvarende brint er den mest kompatible set i forhold til Unionens mål om klimaneutralitet og nulforurening på lang sigt og den mest kohærente med et integreret energisystem. Imidlertid vil produktionen af vedvarende brint sandsynligvis ikke kunne opskaleres hurtigt nok til at imødekomme den forventede vækst i efterspørgslen efter brint i Unionen. Derfor kan kulstoffattige brændsler såsom kulstoffattig brint spille en rolle i energiomstillingen i overensstemmelse med Unionens klimamål, navnlig på kort og mellemlang sigt for hurtigt at mindske emissionerne fra eksisterende brændsler og støtte omstillingen for Unionens kunder i sektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, og hvor der ikke findes andre mere energi- og omkostningseffektive løsninger. Til støtte for omstillingen bør der fastsættes en tærskel relateret til reduktion af drivhusgasemissioner for kulstoffattig brint og syntetiske gasformige brændsler. Denne tærskel bør skærpes for brint produceret i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2031, for at tage hensyn til den teknologiske udvikling og i højere grad stimulere de dynamiske fremskridt hen imod reduktion af drivhusgasemissioner fra brintproduktion.

(14)

I EU-strategien for integration af energisystemet blev der sat fokus på behovet for at indføre et EU-dækkende certificeringssystem for også at lade kulstoffattige brændsler indgå, således at medlemsstaterne kan sammenligne dem med andre dekarboniseringsmuligheder og overveje dem i deres energimiks som en rentabel løsning. Certificeringen af kulstoffattige brændsler bør ske på en måde, der er i overensstemmelse med certificeringen af vedvarende brændstoffer. Det er derfor hensigtsmæssigt at henvise til bestemmelserne om certificering af vedvarende brændstoffer i direktiv (EU) 2018/2001, og de bør anvendes i analogi med certificering af kulstoffattige brændsler. For at sikre, at kulstoffattige brændsler har samme dekarboniseringseffekt som alternative vedvarende kilder, er det vigtigt, at de certificeres, ved at der anvendes en tilsvarende metodisk tilgang baseret på en livscyklusvurdering af deres samlede drivhusgasemissioner. En sådan livscyklusvurdering bør tage hensyn til emissioner fra produktion af kulstoffattige brændsler i hele forsyningskæden, herunder emissioner fra udvinding af primær energi, forarbejdning og transport og bør tage hensyn til indirekte emissioner som følge af omdirigering af rigide input og faktiske CO2-opsamlingsrater. Opstrømsemissioner af methan bør udledes på grundlag af foranstaltningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1787 (20). Det vil gøre det muligt at indføre et omfattende EU-dækkende certificeringssystem, der dækker hele Unionens energimiks. Eftersom kulstoffattige brændsler og kulstoffattig brint ikke er vedvarende brændstoffer, kan deres terminologi og certificering ikke medtages i anvendelsesområdet for direktiv (EU) 2018/2001. Derfor afbøder deres medtagelse i dette direktiv denne mangel.

(15)

Methan og brint bidrager til den globale opvarmning. Lækage heraf fra naturgas- og brintsystemet bør derfor undgås i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først og for at minimere klimapåvirkningen heraf. Naturgastransmission, distribution, underjordiske lagre og terminaler for flydende naturgas skal overholde de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2024/1787. Denne forordning fastlægger regler for nøjagtig måling, kvantificering, overvågning, rapportering og verifikation af methanemissioner i Unionens energisektor og for reduktion af disse emissioner, herunder gennem undersøgelser med henblik på lækagedetektion og -reparation, reparationsforpligtelser og restriktioner for udluftning og afbrænding. Desuden bør dette direktiv fastsætte, at brintnet-, brintlager- og brintterminaloperatører skal træffe foranstaltninger for at forebygge og minimere brintudslip i forbindelse med deres drift og regelmæssigt foretage en undersøgelse med henblik på brintlækagedetektion og -reparation af alle relevante komponenter under operatørens ansvar. Hvis det er relevant, bør Kommissionen aflægge rapport om miljø- og klimarisici ved brintlækage og, hvis det er relevant, fremsætte forslag til foranstaltninger, herunder maksimale brintlækagerater, der skal minimere mulige risici for brintlækage. Hvis sådanne foranstaltninger vedtages, bør de tages i betragtning i metoden til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra kulstoffattige brændsler.

(16)

Det er sandsynligt at, import af vedvarende og kulstoffattig brint vil supplere brint produceret i Unionen med henblik på at sikre hurtig tilgængelighed af store mængder brint, der imødekommer efterspørgslen i Unionen. Det er derfor til gensidig fordel for Kommissionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med deres respektive kompetencer at indgå i en åben og konstruktiv dialog med henblik på at etablere et samarbejde med tredjelande. Et sådant samarbejde kan navnlig bidrage til at fremme oprettelsen af rene og nye teknologimarkeder gennem overførsel af viden og et højt niveau af miljøbeskyttelse, bæredygtighed og afbødning af klimaændringer, samtidig med at negative sociale eller miljømæssige virkninger undgås. I den forbindelse kan Unionen spille en ledende rolle med hensyn til at udvikle globale standarder for certificering af kulstoffattige brændsler og styrke sin rolle som globalt førende på klimaområdet ved at bruge klimadiplomati til at udvikle samarbejdet med eksporterende partnere til gensidig fordel.

(17)

De rettigheder, der er sikret EU-borgerne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), herunder fri bevægelighed for varer, fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, kan kun udøves i et helt åbent marked, hvor alle forbrugere frit kan vælge leverandør, og alle leverandører frit kan levere til deres kunder.

(18)

For at nå Unionens mål om at blive klimaneutral senest i 2050 bør bestræbelserne på at dekarbonisere markedet for gas gå hånd i hånd med udbredelsen af vedvarende energikilder inden for rammerne af de EU-mål, der er fastsat i direktiv (EU) 2018/2001, og supplerende dekarboniseringsbestræbelser baseret på andre ikkefossile kilder. Medlemsstaterne bør for så vidt angår et helt åbent marked stadig kunne planlægge deres energimiks, herunder den kombinerede anvendelse af vedvarende brændstoffer og kulstoffattige brændsler, i lyset af deres specifikke nationale forhold. Med henblik herpå bør Unionen ved udformningen af støtteordninger, herunder finansiel støtte, for vedvarende brændstoffer eller kulstoffattige brændsler støtte opfyldelsen af Unionens mål, samtidig med at medlemsstaterne bevarer deres ret til at vælge, hvilken kilde til vedvarende brændstoffer eller kulstoffattige brændsler, de vil støtte, om nogen, forudsat at sådanne brændstoffer eller brændsler opfylder kriterierne i direktiv (EU) 2018/2001 og nærværende direktiv, og at sådanne støtteordninger er i overensstemmelse med den gældende retlige ramme for statsstøtte baseret på artikel 107 og 108 i TEUF. Desuden kan medlemsstaterne beslutte at fastsætte yderligere krav til reduktion af drivhusgasemissioner, i overensstemmelse med deres nationale dekarboniseringsstrategi.

(19)

Dette direktiv bør fokusere på forbrugernes interesser, og tjenesteydelsernes kvalitet bør være en central del af naturgas- og brintvirksomhedernes ansvar. Det er nødvendigt at styrke og sikre forbrugernes eksisterende rettigheder, retten til adgang til væsentlige tjenester, herunder energi, og at bekæmpe energifattigdom som anført i Kommissionens meddelelse af den 26. april 2017 om den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret og undertegnet den 17. november 2017 af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på det sociale topmøde i Göteborg, og dette bør indebære øget gennemsigtighed. I den forbindelse bør krydssubsidiering af brintnet gennem naturgas- eller elnettariffer undgås. Forbrugerbeskyttelsen bør sikre, at alle Unionens forbrugere drager fordel af et konkurrencebaseret marked for naturgas. Forbrugerrettighederne bør håndhæves af medlemsstaterne eller, når en medlemsstat har fastsat dette, de regulerende myndigheder.

(20)

Den europæiske søjle for sociale rettigheder angiver energi blandt de væsentlige tjenester, som alle skal have adgang til, og opfordrer til støtteforanstaltninger for dem, der har behov for det (princip 20). FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 7 opfordrer også til at sikre adgang til økonomisk overkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle.

(21)

Krav til offentlig service og de fælles mindstenormer, der følger af dem, må styrkes yderligere for at sikre, at alle forbrugere, navnlig de sårbare, får gavn af konkurrencen og rimelige priser. Kravene til offentlig service bør fastsættes på nationalt plan under hensyntagen til de nationale forhold. Medlemsstaterne bør dog respektere EU-retten.

(22)

For at fremme dekarbonisering af opvarmning, der bygger på inklusion, skal forbrugerne informeres om bæredygtige alternativer, som de kan skifte til, og have adgang til passende finansieringsmuligheder og subsidier. Medlemsstaterne bør træffe alle foranstaltninger, der er nødvendige for at minimere de negative virkninger, som brændselsomlægninger eller fjernvarmetilslutninger, der gennemføres i henhold til dette direktiv, har på slutkunder, herunder dem, der er berørt af energifattigdom, og sårbare kunder. Medlemsstaterne bør i givet fald anvende finansieringen, herunder offentlig finansiering og finansieringsfaciliteter, der er oprettet på EU-plan, bedst muligt med henblik på at minimere de negative virkninger og sikre en retfærdig og inklusiv energiomstilling.

(23)

Medlemsstaterne bør have vide skønsbeføjelser til at pålægge naturgasvirksomheder forpligtelser til offentlig service med henblik på at forfølge mål af almen økonomisk interesse uden at hæmme overgangen til et integreret, højeffektivt energisystem, der er baseret på vedvarende energi, i overensstemmelse med relevante EU-mål, relevant EU-ret og relevante EU-strategier. Dog udgør offentlige serviceforpligtelser i form af fastsættelse af priserne for naturgasforsyning en grundlæggende forvridende foranstaltning, der ofte fører til akkumulering af tarifunderskud, begrænsning af forbrugernes valgmuligheder, ringere incitamenter til energibesparelser og investeringer i energieffektivitet, lavere serviceniveau, lavere forbrugerengagement og -tilfredshed, og konkurrencebegrænsning samt færre innovative produkter og tjenesteydelser på markedet. Derfor bør medlemsstaterne anvende andre politiske foranstaltninger, navnlig målrettede socialpolitiske foranstaltninger, for at sikre borgerne en prismæssigt overkommelig naturgasforsyning. Offentlige indgreb i fastsættelse af priserne for naturgasforsyning ville i princippet udgøre en markedsforvridende foranstaltning. Sådanne indgreb bør derfor kun gennemføres, når det er hensigtsmæssigt, og som en offentlig serviceforpligtelse og bør være underlagt særlige betingelser. Et fuldt liberaliseret og korrekt fungerende detailmarked for naturgas vil fremme både prismæssig konkurrence og anden konkurrence mellem eksisterende leverandører og være et incitament for nye markedsdeltagere og vil dermed øge forbrugernes valgmuligheder og tilfredshed. I henhold til dette direktiv bør regulerede priser, herunder priser, der er lavere end omkostningerne, være mulige for kunder, der er berørt af energifattigdom, sårbare husholdningskunder og i særlige tilfælde husholdningskunder og mikrovirksomheder. Under en naturgaspriskrise, hvor engros- og detailpriserne på naturgas stiger betydeligt, bør medlemsstaterne have mulighed for midlertidigt at udvide anvendelsen af regulerede priser til væsentlige sociale tjenester som defineret i artikel 2, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 (21) og til små og mellemstore virksomheder (SMV'er). For så vidt angår husholdningskunder, væsentlige sociale tjenester og SMV'er bør medlemsstaterne under en naturgaspriskrise, undtagelsesvis og midlertidigt have mulighed for at fastsætte regulerede priser, der er lavere end omkostningerne, forudsat at dette ikke skaber konkurrenceforvridning mellem leverandører, og leverandørerne kompenseres for omkostningerne ved at levere til priser, der ligger under omkostningerne. Det er imidlertid nødvendigt at sikre, at en sådan prisregulering er målrettet og ikke skaber incitamenter til at øge forbruget. En sådan undtagelsesvis og midlertidig forlængelse af prisreguleringen bør derfor begrænses til 80 % af husholdningernes medianforbrug for husholdningskunder og til 70 % af det foregående års forbrug for væsentlige sociale tjenester og SMV'er. Rådet bør på forslag af Kommissionen kunne erklære ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse, at der foreligger en regional eller EU-dækkende naturgaspriskrise. Vurderingen af, om der foreligger en sådan priskrise, bør baseres på en sammenligning med priserne i perioder med normal markedsdrift og bør derfor udelukke virkningerne af tidligere naturgaspriskriser, der er blevet erklæret i henhold til dette direktiv. En sådan gennemførelsesafgørelse bør også præcisere gyldighedsperioden for erklæringen af en naturgaspriskrise, hvor den midlertidige forlængelse af de regulerede priser finder anvendelse. Den periode bør ikke vare længere end et år. Hvis betingelserne for erklæringen af naturgaspriskrisen fortsat er opfyldt, bør det være muligt for Rådet på forslag af Kommissionen at forlænge gyldighedsperioden for gennemførelsesafgørelsen. Tildelingen af gennemførelsesbeføjelser til Rådet er berettiget i betragtning af de betydelige horisontale konsekvenser for medlemsstaterne af en afgørelse om at erklære en naturgaspriskrise og dermed udløse de udvidede muligheder for offentlige indgreb i prisfastsættelsen for naturgasforsyning. Sådanne konsekvenser er betydelige både med hensyn til antallet af berørte kunder og betydningen af kategorierne af sådanne kunder. Tildelingen af gennemførelsesbeføjelser til Rådet tager også tilstrækkeligt hensyn til den politiske karakter af en sådan afgørelse, der erklærer en naturgaspriskrise, hvilket kræver en vanskelig afvejning af forskellige politikhensyn, der er centrale for medlemsstaternes beslutning om gennemførelse af fastsættelse af energipriser. Erklæringen af en regional eller EU-dækkende naturgaspriskrise bør under alle omstændigheder sikre lige vilkår i alle medlemsstater, der berøres af afgørelsen, således at det indre marked ikke forvrides unødigt.

(24)

Offentlig serviceforpligtelse i form af fastsættelse af priserne for naturgasforsyning bør anvendes uden at påvirke princippet om åbne markeder i klart fastlagte tilfælde og for klart fastlagte begunstigede og bør være af begrænset varighed. Sådanne tilfælde kan opstå, når udbuddet er stærkt begrænset, hvilket medfører markant højere naturgaspriser end normalt, eller i tilfælde af markedssvigt, hvor indgreb fra regulerende myndigheder og konkurrencemyndigheder har vist sig at være virkningsløse. Sådanne tilfælde vil få uforholdsmæssige store virkninger for husholdningskunder og navnlig sårbare forbrugere, som typisk bruger en større del af deres disponible indkomst på energiregninger i forhold til forbrugere med høj indkomst. For at afbøde de forvridende virkninger, som offentlige serviceforpligtelser har på fastsættelse af prisen på naturgasforsyningen, bør medlemsstater, der benytter sig af denne form for indgreb, træffe yderligere foranstaltninger, herunder foranstaltninger til forebyggelse af forvridninger i prisfastsættelsen på engrosmarkedet eller foranstaltninger, der skal støtte energieffektivitet, navnlig for sårbare kunder og kunder, der er berørt af energifattigdom. Medlemsstaterne bør sikre, at alle, der begunstiges af regulerede priser, kan drage fuld nytte af de tilbud, der er tilgængelige på konkurrencemarkedet, efter eget valg. Til dette formål bør de informeres direkte og regelmæssigt om tilbuddene og de mulige besparelser på konkurrencemarkedet, og de bør tilbydes bistand til at besvare og udnytte markedsbaserede tilbud.

(25)

Offentlige indgreb i fastsættelse af priserne for naturgasforsyning bør ikke føre til direkte krydssubsidiering mellem forskellige kategorier af kunder. I overensstemmelse med dette princip må prissystemer ikke eksplicit pålægge visse kategorier af kunder at bære omkostningerne ved prisindgreb, der berører andre kategorier af kunder. Offentlige serviceforpligtelser i forbindelse med fastsættelse af priserne bør kun vedrøre naturgasforsyning, da husholdningskunderne ikke forventes at anvende brint til opvarmning i større målestok. Markedet for brint forventes primært at vedrøre industrien, som ikke kræver sådanne offentlige indgreb.

(26)

Forbrugerne bør råde over klare og forståelige oplysninger om deres rettigheder inden for energisektoren. Kommissionen har efter høring af de relevante interessenter, herunder medlemsstaterne, de regulerende myndigheder, forbrugerorganerne og naturgasvirksomhederne, forelagt en tilgængelig, brugervenlig tjekliste for energiforbrugere, der giver forbrugerne praktiske oplysninger om deres rettigheder. Alle forbrugere bør modtage denne tjekliste, som bør holdes ajour og være offentligt tilgængelig.

(27)

Medlemsstaterne bør tage hensyn til, at en vellykket energiomstilling kræver øgede investeringer i uddannelse, og færdigheder for arbejdstagere i sektorerne for naturgas og brint, herunder i forbindelse med infrastrukturudvikling, energieffektivitet og slutbrugerapplikationer, der anvender mere omkostningseffektive og dekarboniserede alternativer. Sådanne investeringer vil stemme overens med direktiv (EU) 2023/1791.

(28)

Markedsreglerne bør beskytte og give kunderne mulighed for at vælge de mest energieffektive løsninger, således at ny vedvarende gas og brint og kulstoffattig gas og brint integreres fuldt ud i energiomstillingen.

(29)

Naturgas spiller stadig en central rolle i energiforsyningen, da husholdningernes energiforbrug stadig i højere grad hidrører fra naturgas end fra elektricitet. Selv om elektrificering er et centralt element i den grønne omstilling, vil husholdningerne også i fremtiden forbruge naturgas, herunder stigende mængder af vedvarende gas, især biomethan.

(30)

I naturgassektoren, herunder detailmarkedet for naturgas, er bestemmelserne om forbrugerinddragelse og -beskyttelse ikke blevet tilpasset behovene i relation til energiomstillingen.

(31)

Markedet for naturgas er genstand for lav kundetilfredshed og -engagement samt langsom udbredelse af ny vedvarende gas og kulstoffattig gas, hvilket er tegn på begrænset konkurrence i mange medlemsstater. Naturgaspriserne for husholdningskunder er steget i det seneste årti, hvilket har ført til, at husholdningskunder har betalt to eller tre gange mere for deres naturgasforbrug end industrikunder.

(32)

Ligesom det er tilfældet i elsektoren, er markedsfleksibilitet og en velegnet EU-lovramme for forbrugerrettigheder i naturgassektoren afgørende for at sikre, at forbrugerne kan deltage i energiomstillingen og drage fordel af overkommelige priser, gode servicestandarder og et virkningsfuldt udvalg af tilbud, der afspejler den teknologiske udvikling.

(33)

Skiftet fra fossil gas til alternative vedvarende kilder forventes at blive realiseret, hvis energi fra vedvarende energikilder bliver en attraktiv valgmulighed, som der ikke diskrimineres mod, for forbrugerne baseret på reelt gennemsigtige oplysninger, hvor omstillingsomkostningerne fordeles retfærdigt mellem forskellige grupper af forbrugere og markedsdeltagere. Det er dog som regel ikke nemt at skifte fra naturgas til andre teknologier på grund af fastlåsningsvirkningen i forbindelse med den understøttende infrastruktur. Dekommissionering af naturgasinfrastruktur bør ledsages af foranstaltninger, der afhjælper de negative virkninger for slutkunder, navnlig sårbare kunder og husholdningskunder, der er berørt af energifattigdom, samt foranstaltninger, der afhjælper uligheder som følge af energiomstillingen. Naturgasforbrugere bør beskyttes imod stigende tariffer i forbindelse med nedskrivning af naturgasaktiver, imod krydssubsidiering mellem gas- og brintbrugere og imod stigende naturgastariffer som følge af et svindende kundegrundlag.

(34)

For at afhjælpe de nuværende mangler på detailmarkedet for naturgas er det nødvendigt at imødegå de eksisterende konkurrencemæssige og tekniske hindringer for etableringen af alternativ energiforsyning baseret på vedvarende energikilder, nye tjenester, bedre serviceniveauer og lavere forbrugerpriser, samtidig med at der sikres beskyttelse af sårbare kunder og kunder, der er berørt af energifattigdom.

(35)

Med henblik på at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og en ensartet forbrugerindflydelse på tværs af energisektorerne bør den lovgivningsmæssige ramme i et dekarboniseret marked for naturgas afspejle forbrugerbeskyttelsen på elmarkedet og, hvis det er relevant, dens bestemmelser om indflydelse, og den bør tage hensyn til energisystemeffektiviteten og Unionens mål om forsyningssikkerhed, energieffektivitet og vedvarende energi.

(36)

Af hensyn til sammenhængen og virkningsfuldheden bør tilgangen med at afspejle visse aspekter af elmarkedet omfatte alle bestemmelser om forbrugerbeskyttelse og -indflydelse, når det kan gennemføres og tilpasses markedet for naturgas. Dette bør spænde fra grundlæggende kontraktlige rettigheder til regler for faktureringsoplysninger, skift af energileverandør, tilgængeliggørelse af pålidelige sammenligningsværktøjer, beskyttelse af sårbare kunder og kunder, der er berørt af energifattigdom, sikring af tilstrækkelig databeskyttelse for intelligente målere og dataforvaltning og virkningsfulde alternative tvistbilæggelsesregler.

(37)

I bestræbelserne på at sikre konsekvens i bestemmelserne på tværs af sektorer bør det sikres, at de nationale forvaltningers og virksomhedernes byrder fortsat er begrænsede og forholdsmæssige, herunder ved at bygge på erfaringerne med EU-retsakter, der indgår i pakken om ren energi til alle europæere, såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (22), (EU) 2019/941 (23), (EU) 2019/942 (24), (EU) 2019/943 og direktiv (EU) 2018/844 (25), (EU) 2018/2001, (EU) 2018/2002 (26) og (EU) 2019/944.

(38)

Moderniseringen af naturgassektoren forventes at medføre betydelige økonomiske og miljømæssige fordele i form af både forbedret konkurrence i detailleddet og sociale og fordelingsmæssige fordele samt forbrugerindflydelse, herunder styrkede kontraktlige rettigheder og bedre tilgængelige oplysninger om forbrug og energikilder, hvilket udmønter sig i grønnere valg, samt gennemførelsen af energieffektivitetsforanstaltninger og reduktion af anvendelsen af fossil gas eller skifte fra fossil gas til mere bæredygtige energikilder. Energiinteressefællesskaber bør bidrage til udbredelsen af vedvarende gas.

(39)

Leverandørskift er en vigtig indikator for kundernes engagement og et vigtigt redskab til at øge konkurrencen på markederne for naturgas og brint og bør derfor garanteres som en grundlæggende rettighed for kunderne. Antallet af leverandørskift er imidlertid fortsat uensartet fra medlemsstat til medlemsstat, og forbrugerne afskrækkes fra at skifte både energikilde og -leverandør via exit- og opsigelsesgebyrer. Selv om ophævelsen af sådanne gebyrer kan begrænse kundernes valgmuligheder, fordi produkter baseret på belønning af kundeloyalitet udgår, burde en yderligere begrænsning af brugen af gebyrer forbedre forbrugernes velfærd og engagement samt konkurrencen på markedet.

(40)

Kortere skiftetider vil sandsynligvis tilskynde kunderne til at søge bedre energiaftaler og skifte leverandør. Med øget anvendelse af informationsteknologi bør det senest i 2026 være muligt, at den tekniske skifteproces med registrering af en ny leverandør ved et målepunkt hos markedsoperatøren typisk kan afsluttes inden for 24 timer på enhver hverdag. Sikres det, at det senest i 2026 er muligt, at den tekniske proces med at skifte leverandør finder sted inden for 24 timer, vil dette minimere skiftetiden og bidrage til at øge forbrugerdeltagelsen og konkurrencen på detailmarkedet.

(41)

Skiftetider på 24 timer på markederne for naturgas og brint vil afspejle det, der allerede gælder på markedet for el, som har tilsvarende back-end-funktioner og IT-databasekrav. Harmonisering af skiftetider mellem sektorer vil være til gavn for alle forbrugere, navnlig dem, der er omfattet af dobbeltbrændselskontrakter. Kortere skiftetider for forbrugerne bør ikke påvirke leverandørernes balanceringsforpligtelse.

(42)

Der er flere faktorer, der afholder kunderne fra at tilgå, forstå og reagere på de forskellige kilder til markedsoplysninger, der er til rådighed. Derfor bør tilbuddenes sammenlignelighed forbedres gennem passende kundeoplysning på grundlag af sammenligningsværktøjer til kunderne, og uberettigede hindringer for at skifte leverandør bør fjernes, uden at kundernes valgmuligheder begrænses unødigt. Det er også afgørende at leverandørerne giver kunderne klare og forståelige oplysninger forud for indgåelsen af en kontrakt, således at de fuldt ud er bekendt med detaljerne i og konsekvenserne af kontrakten.

(43)

Uafhængige sammenligningsværktøjer, herunder websteder, er et effektivt middel for mindre kunder til at kunne vurdere forskellige energitilbud på markedet. De bør sigte mod at omfatte det bredest mulige udvalg af tilbud og mod at dække markedet så fuldstændigt som muligt for at give kunderne et repræsentativt overblik. Hvis miljøpræstationen fremhæves som et væsentligt element i tilbuddet, bør sammenligningsværktøjerne også indeholde en beskrivelse af denne miljøpræstation. Det er afgørende, at mindre kunder har adgang til mindst ét sammenligningsværktøj, og at de oplysninger, som sådanne værktøjer giver, er troværdige, upartiske, gennemsigtige og letforståelige. Med henblik herpå kan medlemsstaterne sikre dette med et sammenligningsværktøj, der drives af en national myndighed eller af en privat virksomhed, og høre de relevante interessenter, herunder organisationer, der repræsenterer forbrugerinteresser, med hensyn til kriterier for sammenligningsværktøjerne.

(44)

Slutkunderne bør også kunne forbruge, lagre og sælge egenproduceret vedvarende gas, idet gældende ret for produktion af vedvarende gas, især med hensyn til drivhusgasemissioner, overholdes, og deltage på alle naturgasmarkeder ved at levere hjælpefunktioner, såsom gennem energilagring, idet deres rettigheder som slutkunder i henhold til dette direktiv bevares. Kollektive ordninger mellem aktive kunder giver tjenesteleverandører og lokale virksomheder, navnlig SMV'er, mulighed for at bidrage til systembalancering og fleksibilitet. Medlemsstaterne bør i deres nationale ret kunne have forskellige bestemmelser vedrørende skatter og afgifter for aktive kunder, der handler individuelt eller i fællesskab.

(45)

Regninger og faktureringsoplysninger er et vigtigt middel til at informere slutkunderne og give dem indflydelse. Energiregninger er fortsat det mest almindelige problem for forbrugerne og den mest almindelige årsag til forbrugerklager – en faktor, som bidrager til vedvarende lav forbrugertilfredshed og lavt forbrugerengagement i naturgassektoren. Bestemmelserne om faktureringsoplysninger i gassektoren halter også bagefter de rettigheder, som indrømmes forbrugerne i elsektoren. Det er derfor nødvendigt at tilpasse dem og fastsætte mindstekrav til regninger og faktureringsoplysninger i gassektoren, således at forbrugerne har adgang til gennemsigtige, fuldstændige og letforståelige oplysninger. Regninger bør formidle oplysninger til slutkunderne om deres forbrug og omkostninger, om CO2-emissioner og om andelen af vedvarende gas og kulstoffattig gas, og dermed gøre det lettere at sammenligne tilbud eller skifte leverandør eller energikilde, samt oplysninger om deres forbrugerrettigheder, såsom om alternativ tvistbilæggelse. Desuden bør regninger være et redskab til aktivt at skabe engagement blandt forbrugerne på markedet, således at forbrugerne kan styre deres forbrugsmønstre og træffe grønnere valg. Det er vigtigt at give forbrugerne omfattende og præcise oplysninger for at sikre, at de er bevidste om deres miljøpåvirkning, så de dermed kan give udtryk for, at de foretrækker de mest bæredygtige energibærere. Direktiv (EU) 2023/1791 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(46)

Regelmæssig levering af nøjagtige faktureringsoplysninger baseret på faktisk naturgasforbrug, er vigtig for at hjælpe forbrugerne med at styre deres naturgasforbrug og -udgifter. Kunderne, navnlig husholdningskunder, bør alligevel have adgang til fleksible ordninger for den konkrete betaling af deres regninger.

(47)

For at kunne forsyne kunderne er det vigtigt at have adgang til objektive og gennemsigtige forbrugsdata. Forbrugerne bør således have adgang til deres forbrugsdata og tilhørende priser og serviceomkostninger, herunder prisen på yderligere tjenester såsom forsikringer og energieffektivitetstjenester, hvis det er relevant, så de kan opfordre konkurrerende virksomheder til at give et tilbud på grundlag af disse oplysninger. Forbrugerne bør også have ret til at få fyldestgørende oplysninger om deres energiforbrug. Forudbetalinger bør ikke stille brugerne uforholdsmæssigt ugunstigt, og forskellige betalingssystemer bør være ikkediskriminerende. Hvis kunderne tilstrækkeligt ofte får oplysninger om deres energiudgifter, forventes de at blive tilskyndet til energibesparelser, fordi de får direkte feedback om virkningerne af investeringer i energieffektiv teknik og af adfærdsændringer.

(48)

Eventuelle nationale beslutninger om indførelse af intelligente målersystemer for naturgas bør træffes efter gennemførelse af cost-benefit-analyser. Sådanne analyser bør tage hensyn til de langsigtede fordele ved indførelsen af intelligente målersystemer for forbrugere og hele værdikæden. Hvis det i analysen konkluderes, at indførelsen af sådanne målersystemer kun er økonomisk forsvarlig og omkostningseffektiv for forbrugere med et vist naturgasforbrug, bør medlemsstaterne kunne tage hensyn til dette, når ibrugtagningen iværksættes. Disse analyser bør i betragtning af den hurtige teknologiske udvikling gennemgås jævnligt som reaktion på væsentlige ændringer i de underliggende antagelser og under alle omstændigheder mindst hvert fjerde år. Begrænset gennemførelse af intelligente målersystemer, såsom pilotprojekter og testfaser, betragtes ikke som indførelse af sådanne systemer i henhold til dette direktiv.

(49)

For at lette slutkundernes aktive deltagelse på markedet bør der, når de intelligente målersystemer indføres, tages behørigt hensyn til anvendelsen af foreliggende relevante standarder, herunder standarder, der muliggør interoperabilitet på datamodel- og applikationslagsniveau, til bedste praksis og vigtigheden af at udvikle dataudveksling samt til fremtidige og innovative energitjenester. De intelligente målersystemer, som tages i brug, bør endvidere ikke udgøre en hindring for skift af leverandør for så vidt angår naturgasforbrugere, og de bør være udstyret med formålstjenlige funktioner, som gør det muligt for slutkunderne at få rettidig adgang til deres forbrugsdata, tilpasse deres energiadfærd, blive belønnet for det og opnå besparelser på deres regninger. Forbrugergrupper bør rådgives om, hvordan de intelligente målere anvendes på en måde, der forbedrer deres energieffektivitet.

(50)

Medlemsstater, der ikke systematisk indfører intelligente målersystemer i naturgassystemet, bør give forbrugerne mulighed for at få installeret en intelligent måler efter anmodning, på fair og rimelige vilkår, samtidig med at de bærer de dermed forbundne omkostninger, og bør forsyne dem med alle relevante oplysninger.

(51)

Forskellige modeller for forvaltning af data er blevet udviklet eller er under udvikling i medlemsstaterne efter indførelse af intelligente målersystemer. Uafhængigt af dataforvaltningsmodellen er det vigtigt, at medlemsstaterne indfører gennemsigtige regler om adgang til data på ikkediskriminerende vilkår, sikrer det højeste niveau af cybersikkerhed og databeskyttelse og sikrer, at de enheder, der behandler data, er upartiske.

(52)

Bedre forbrugerbeskyttelse sikres ved at give alle forbrugere adgang til effektiv tvistbilæggelse. Medlemsstaterne bør sørge for, at der findes procedurer for en hurtig og effektiv klagebehandling. Kundekontrakter og faktureringsoplysninger bør indeholde oplysninger om klagebehandling.

(53)

Når medlemsstaterne vurderer, hvordan deres udenretslige tvistbilæggelsesmekanismer fungerer, bør de tage hensyn til naturgasvirksomheders deltagelse og overholdelse.

(54)

Medlemsstaterne bør træffe egnede foranstaltninger, såsom ved at bringe deres sociale sikringsordninger i spil for at sikre den nødvendige forsyning til sårbare kunder, og yde støtte til forbedringer af energieffektiviteten og udbredelsen af vedvarende energi, for på bæredygtig vis at bekæmpe energifattigdom, herunder generelt i forbindelse med fattigdom. Sådanne foranstaltninger kan være forskellige alt efter særlige omstændigheder i den pågældende medlemsstat og kan eventuelt omfatte social- eller energipolitiske foranstaltninger vedrørende betaling af regninger for naturgas og brint, investering i energieffektivitet i boligbyggeri eller forbrugerbeskyttelse, såsom sikkerhedsforanstaltninger mod afbrydelse af forsyningen.

(55)

Kommissionens henstilling (EU) 2020/1563 (27) af 14. oktober 2020 og (EU) 2023/2407 (28) af 20. oktober 2023 om energifattigdom fastlægger god praksis for definition af energifattigdom på nationalt plan, herunder passende indikatorer til måling af energifattigdom, og for strukturelle foranstaltninger og forbedringer, som medlemsstaterne kan gennemføre for at tage fat på de grundlæggende årsager til energifattigdom. Investeringer i strukturelle foranstaltninger til håndtering af boligers og apparaters lave energimæssige ydeevne og dekarbonisering og udbredelse af vedvarende kilder fremhæves sammen med andre foranstaltninger med det formål at give oplysninger om, hvordan energiregninger kan reduceres, hvordan der kan indføres praksis for energibesparelser, hvordan borgerne kan støttes i at deltage i energifællesskaber, eller hvordan et skifte til vedvarende energiløsninger kan fremmes.

(56)

Afbrydelse af forsyningen påvirker i væsentlig grad kundernes adgang til den naturgasforsyning, som de navnlig har behov for til at opvarme deres hjem. Kunder, der er berørt af energifattigdom, og sårbare kunder påvirkes særlig negativt af afbrydelser af naturgasforsyningen, og medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at forhindre, at forsyningen afbrydes for disse kunder af økonomiske eller kommercielle årsager. Medlemsstaterne har flere værktøjer og former for god praksis til rådighed, som omfatter, men ikke er begrænset til, forbud mod afbrydelser året rundt eller mod sæsonmæssige afbrydelser, gældsforebyggelse og bæredygtige løsninger til støtte for kunder, der har svært ved at betale deres energiregninger. Medlemsstaterne bør identificere de mest hensigtsmæssige værktøjer på grundlag af deres nationale forhold. Sådanne foranstaltninger bør ikke berøre netoperatørernes midlertidige afbrydelse af forsyningen for kunder i en nødsituation uden forudgående varsel, hvor afbrydelsen sker af sikkerhedshensyn, og om muligt med forudgående varsel, hvor den sker af vedligeholdelseshensyn.

(57)

Kunderne har ret til at anvende klageprocedurer, der forvaltes af deres leverandører, samt udenretslige tvistbilæggelsesprocedurer med henblik på at sikre, at deres rettigheder håndhæves effektivt, og at de ikke stilles ringere i tilfælde af uenighed med leverandører, navnlig med hensyn til regninger eller det skyldige beløb. Hvis kunderne anvender disse procedurer, bør leverandørerne ikke opsige kontrakter på grundlag af forhold, der stadig er omtvistet. Både leverandører og kunder bør fortsat opfylde deres kontraktlige rettigheder og forpligtelser, navnlig med hensyn til forsyning af naturgas og betaling for denne naturgas, og klageprocedurerne bør ikke danne grundlag for misbrug, der gør det muligt for kunderne ikke at opfylde deres kontraktlige forpligtelser, herunder betale deres regninger. Medlemsstaterne bør indføre passende foranstaltninger for at undgå, at disse klage- eller tvistbilæggelsesprocedurer anvendes på en forvrænget måde.

(58)

For at sikre forbrugerne forsyningskontinuitet, navnlig i tilfælde af at leverandøren svigter, bør medlemsstaterne indføre en ordning med forsyningspligtige leverandører eller træffe tilsvarende foranstaltninger. Det bør være muligt at udpege en forsyningspligtig leverandør enten før eller på det tidspunkt, hvor leverandøren svigter. En sådan forsyningspligtig leverandør kan behandles som en udbyder af forsyningspligtydelser. En forsyningspligtig leverandør kan være salgsafdelingen i en vertikalt integreret virksomhed, der også varetager distributionsfunktioner, forudsat at den opfylder kravene om adskillelse i dette direktiv. Dette bør imidlertid ikke indebære en forpligtelse for medlemsstaterne til at levere til en bestemt fast minimumspris. Hvis en medlemsstat forpligter en forsyningspligtig leverandør til at levere naturgas til en kunde, der ikke modtager markedsbaserede tilbud, bør betingelserne i dette direktivs artikel 4 finde anvendelse, og forpligtelsen kan kun omfatte en reguleret pris, i det omfang kunden har ret til at drage fordel af regulerede priser. Ved vurderingen af, om tilbud modtaget af ikkehusholdningskunder er markedsbaserede, bør medlemsstaterne tage hensyn til de individuelle kommercielle og tekniske omstændigheder. Hvis en medlemsstat inden datoen for dette direktivs ikrafttræden allerede har udpeget en forsyningspligtig naturgasleverandør gennem en retfærdig, gennemsigtig og ikkeforskelsbehandlende procedure, er det ikke nødvendigt at indlede en ny procedure for udpegelse af en forsyningspligtig leverandør.

(59)

Med forenklingen og strømliningen af de administrative tilladelsesprocedurer og klare frister for de afgørelser, der skal træffes af de myndigheder, der er kompetente til at udstede en bemyndigelse, bør det sikres, at brintproduktionsanlæg og brintsysteminfrastruktur kan tages i brug i et tilstrækkeligt tempo uden at virke hæmmende for offentlige høringer. Medlemsstaterne bør anmodes om at aflægge rapport om de opnåede fremskridt. Der er behov for at beskytte erhvervede godkendelser såsom licenser, tilladelser, koncessioner eller godkendelser, der er udstedt efter national lovgivning til anlæg og drift af eksisterende naturgasrørledninger og andre netaktiver, når den transporterede gasformige energibærer i en naturgasrørledning skifter fra naturgas til (ren) brint. Denne beskyttelse af erhvervede godkendelser bør ikke berøre gyldigheden af tekniske sikkerhedskrav til brintinfrastruktur eller de kompetente myndigheders mulighed for at overvåge overholdelsen af sådanne krav og træffe passende og forholdsmæssige håndhævelsesforanstaltninger, herunder en eventuel tilbagekaldelse af beskyttelsen af de erhvervede godkendelser, hvis det er berettiget. Dette bør forebygge unødige forsinkelser i forbindelse med omstillingen af eksisterende naturgasrørledninger og andre netaktiver til brinttransport. Det bør undgås, at betingelserne for udstedelse af godkendelser til brintsysteminfrastruktur afviger i væsentlig grad, medmindre dette er tilstrækkeligt begrundet. Tekniske sikkerhedshensyn kan berettige en differentieret tilgang til beskyttelsen af erhvervede eksisterende henholdsvis udstedelsen af nye godkendelser. Bestemmelserne om godkendelsesprocedurer bør finde anvendelse med forbehold af folkeretten og EU-retten, herunder bestemmelser om beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed. Hvis dette er behørigt begrundet i usædvanlige omstændigheder, bør det være muligt at forlænge fristerne i godkendelsesprocedurerne med op til et år.

(60)

Formålet med at yde vejledning til ansøgere gennem hele deres administrative procedurer for ansøgning om og tildeling af tilladelser ved hjælp af et administrativt kontaktpunkt er at mindske kompleksiteten for projektudviklere og øge effektiviteten og gennemsigtigheden. Hvis ansøgerne får mulighed for at indsende relevante dokumenter i digital form, og der findes en procedurehåndbog for ansøgere, kan dette bidrage til effektiviteten. Medlemsstaterne bør sikre, at de myndigheder, der gennemfører godkendelsesprocedurerne, medvirker aktivt i at fjerne de resterende hindringer, herunder ikkefinansielle hindringer såsom utilstrækkelig viden og utilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer, der hindrer dem i at behandle et stigende antal godkendelsesprocedurer. Tilladelsesprocedurerne for tilslutninger til transmissions- eller distributionsnettet bør ikke hæmmes af manglende administrativ kapacitet. Desuden bør sådanne tilladelsesprocedurer ikke skabe hindringer for opfyldelsen af det nationale mål for vedvarende energi.

(61)

Uden effektiv adskillelse mellem net på den ene side og produktions- og forsyningsvirksomhed på den anden side (»effektiv adskillelse«) er der risiko for forskelsbehandling, ikke kun hvad angår netdriften, men også hvad angår incitamentet for vertikalt integrerede virksomheder til at investere tilstrækkeligt i deres net.

(62)

Effektiv adskillelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede virksomheders incitament til at diskriminere mod konkurrenter, hvad netadgang og investeringer angår. Ejerskabsmæssig adskillelse, der indebærer udpegning af netejeren som systemoperatør og dennes uafhængighed af alle forsynings- og produktionsinteresser, er klart en effektiv og stabil måde at løse den iboende interessekonflikt på og sikre forsyningssikkerheden. Derfor betegnede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 10. juli 2007 om udsigterne for de indre markeder for gas og elektricitet ejerskabsmæssig adskillelse på transmissionsniveauet som det mest effektive middel til at fremme investeringer i infrastruktur på en ikkediskriminerende måde, fair netadgang for nye virksomheder og markedsgennemsigtighed. Medlemsstaterne bør derfor i forbindelse med ejerskabsmæssig adskillelse forpligtes til at sikre, at den samme person ikke har ret til at udøve kontrol over en produktions- eller forsyningsvirksomhed, samtidig med, at vedkommende udøver kontrol eller rettigheder over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem. Omvendt bør kontrol over et transmissionssystem eller en transmissionssystemoperatør udelukke muligheden for at udøve kontrol eller rettigheder over en produktions- eller forsyningsvirksomhed. En produktions- eller forsyningsvirksomhed bør inden for disse grænser have mulighed for at have en minoritetskapitalandel i en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem.

(63)

Enhver ordning for adskillelse bør effektivt kunne løse eventuelle interessekonflikter mellem producenter, leverandører og transmissionssystemoperatører for at skabe incitamenter til de nødvendige investeringer og sikre nye deltagere på markedet adgang i et gennemskueligt og effektivt reguleringssystem og bør ikke føre til en alt for kostbar reguleringsordning for de regulerende myndigheder.

(64)

Definitionen af ordet »kontrol« i dette direktiv er tilpasset til bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (29).

(65)

Da der er vertikale forbindelser mellem elektricitets- og naturgassektoren, bør bestemmelserne om adskillelse gælde på tværs af sektorerne for naturgas, brint og elektricitet som nærmere angivet i dette direktiv.

(66)

Med hensyn til brintsektoren bør der straks anvendes regler om vertikal adskillelse. Dette må foretrækkes frem for bekostelige krav om efterfølgende adskillelse, som kan være nødvendig i det tilfælde, at sektoren udvikler kraftig vertikal integration.

(67)

For at sikre, at netdriften foregår i fuld uafhængighed af forsynings- og produktionsinteresser og for at hindre, at der udveksles fortrolige oplysninger, bør den samme person i forbindelse med ejerskabsmæssig adskillelse ikke være medlem af de ledende organer for både en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem og en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver. Af samme grund bør den samme person ikke have ret til at udpege medlemmer til en transmissionssystemoperatørs eller et transmissionssystems ledende organer og til at udøve kontrol eller rettigheder over en produktions- eller forsyningsvirksomhed.

(68)

Ved at oprette en system- eller transmissionsoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produktionsinteresser, bør det kunne sikres, at adskillelsen af interesser bliver effektiv, selv om en vertikalt integreret virksomhed fortsat ejer netaktiverne, forudsat at en sådan uafhængig system- eller transmissionsoperatør varetager alle de opgaver, der påhviler en systemoperatør, og forudsat at der indføres detaljeret regulering og et omfattende myndighedstilsyn.

(69)

Når en virksomhed, der ejer et transmissionssystem, den 3. september 2009 indgik i en vertikalt integreret virksomhed, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge mellem ejerskabsmæssig adskillelse og oprettelse af en system- eller transmissionsoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produktionsinteresser.

(70)

For at interesserne for aktionærer i vertikalt integrerede virksomheder til fulde kan ydes beskyttelse, bør medlemsstaterne have mulighed for at gennemføre ejerskabsmæssig adskillelse, enten ved direkte afhændelse eller ved opdeling af den integrerede virksomheds aktier i aktier i netvirksomheden og aktier i de tilbageværende forsynings- og produktionsvirksomheder, forudsat at de krav, ejerskabsmæssig adskillelse indebærer, opfyldes.

(71)

Det bør gennem specifikke tillægsregler sikres, at løsningerne med en uafhængig system- eller transmissionsoperatør bliver fuldt ud effektive. Reglerne om uafhængige transmissionsoperatører skaber en hensigtsmæssig reguleringsmæssig ramme, der kan sikre fair konkurrence, tilstrækkelige investeringer, adgang for nye deltagere på markedet og integration af markederne for naturgas og brint. Effektiv adskillelse gennem bestemmelserne om uafhængige transmissionsoperatører bør bygge på et sæt organisatoriske foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende forvaltningen af transmissionssystemoperatørerne og på et sæt foranstaltninger, der vedrører investeringer, tilslutning af ny produktionskapacitet til nettet og markedsintegration gennem regionalt samarbejde. Transmissionsoperatørens uafhængighed bør bl.a. også sikres gennem visse »afkølingsperioder«, hvor der ikke udøves nogen ledelse eller anden relevant aktivitet i den vertikalt integrerede virksomhed, der giver adgang til samme oplysninger som dem, der kunne opnås i en ledelsesfunktion.

(72)

For at styrke konkurrencen på det indre marked for naturgas og brint bør store ikkehusholdningskunder, som deltager i omfattende kommercielle aktiviteter, kunne vælge deres leverandører og indgå kontrakt om naturgas- og brintleverancer med flere leverandører. Disse kunder bør beskyttes mod eneretsklausuler, hvis sigte er at udelukke konkurrerende eller supplerende tilbud.

(73)

En medlemsstat bør have ret til at vælge fuld ejerskabsmæssig adskillelse på sit område. Når en medlemsstat har benyttet sig af denne ret, bør en virksomhed ikke have ret til at oprette en uafhængig system- eller transmissionsoperatør, medmindre andet er fastsat i dette direktiv. Desuden bør en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, ikke direkte eller indirekte udøve kontrol eller rettigheder over en transmissionssystemoperatør fra en medlemsstat, der har valgt fuld ejerskabsmæssig adskillelse.

(74)

Der er forskellige former for organisation af markederne i det indre marked for naturgas. De foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe for at sikre ensartede vilkår, bør være begrundet i tvingende almene hensyn. Kommissionen bør høres om foranstaltningernes forenelighed med TEUF og anden relevant EU-ret.

(75)

Ved gennemførelsen af effektiv adskillelse bør princippet om ikkediskrimination mellem den offentlige og den private sektor respekteres. Derfor bør en og samme person ikke, hverken alene eller i fællesskab med andre, kunne udøve kontrol eller rettigheder, i strid med bestemmelserne om ejerskabsmæssig adskillelse eller løsningen med den uafhængige systemoperatør, over organerne i både transmissionssystemoperatøren eller transmissionssystemet og produktions- eller forsyningsvirksomhederne, hvad sammensætning, afstemning eller beslutningsproces angår. Forudsat at den pågældende medlemsstat kan påvise, at kravet er overholdt, bør to separate offentlige organer, hvad angår ejerskabsmæssig adskillelse og løsningen med den uafhængige systemoperatør, have mulighed for at kontrollere produktions- og forsyningsaktiviteter på den ene side og transmissionsaktiviteter på den anden side.

(76)

Der bør være fuldstændig effektiv adskillelse af netaktiviteter og forsynings- og produktionsaktiviteter i hele Unionen både for EU- og tredjelandsvirksomheder. For at sikre, at netaktiviteter og forsynings- og produktionsaktiviteter i hele Unionen forbliver adskilt fra hinanden, bør de regulerende myndigheder have beføjelse til at afvise certificering af transmissionssystemoperatører, som ikke overholder reglerne om adskillelse. For at sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser i hele Unionen bør de regulerende myndigheder tage videst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse, når de træffer certificeringsafgørelser. For tillige at sikre overholdelse af Unionens internationale forpligtelser og solidaritet og energisikkerhed i Unionen bør Kommissionen have ret til at afgive en udtalelse om en certificeringsafgørelse over for en transmissionssystemejer eller transmissionssystemoperatør, der kontrolleres af en person fra et tredjeland. Ved foretagelsen af denne vurdering bør Kommissionen tage hensyn til kommercielle forbindelser, der kan have en negativ indvirkning på operatørens incitamenter og evne til at udføre sine opgaver, samt Unionens internationale forpligtelser og andre specifikke forhold og omstændigheder i sagen. Sådanne forhold og omstændigheder bør omfatte brugen af mindskede naturgasforsyninger som et våben og manipulationen af markederne gennem forsætlige afbrydelser af naturgasstrømme med et klart potentiale til direkte og alvorligt at indvirke på Unionens og medlemsstaternes væsentlige internationale sikkerhedsinteresser.

(77)

Rørledningsnet for brint bør udgøre et vigtigt redskab til en virkningsfuld og bæredygtig brinttransport både onshore og offshore. Som følge af de høje kapitaludgifter, der er nødvendige for at anlægge dem, kan brintrørledningsnet udgøre naturlige monopoler. Erfaringerne med reguleringen af markederne for naturgas har vist, hvor vigtigt det er at sikre en åben og ikkediskriminerende adgang til rørledningsnet med henblik på at beskytte konkurrencen på råvaremarkederne. Derfor bør veletablerede principper for netdrift, såsom tredjepartsadgang, finde anvendelse på onshore- og offshore-brintnet i Unionen.

(78)

Definitionerne af »brinttransmission« og »brintdistribution« i dette direktiv bør baseres på de relevante netkategoriers funktioner og på typerne af tilsluttet infrastruktur.

(79)

Brintsammenkoblingslinjer, som er brintnet, der tjener det vigtige formål at forbinde medlemsstaternes nationale brintnet, bør drives af brinttransmissionsnetoperatører. I meget begrænsede tilfælde og når der er fastsat et brintdistributionsnet i den relevante netudviklingsplan, er det muligt at tilslutte det til et brinttransmissionsnet i en anden medlemsstat. Forudsat at dette distributionsnet ikke derudover er tilsluttet et brinttransmissions- eller -distributionsnet i den medlemsstat, hvor brintdistributionsnettet er beliggende, bør det drives som et brintdistributionsnet.

(80)

Brintdistributionsnet, der hovedsagelig har til formål at forsyne kunder, der er direkte tilsluttet, bør drage fordel af en lempeligere reguleringsordning i forbindelse med vertikal adskillelse og netplanlægning. Sådanne net bør ikke omfatte brintsammenkoblingslinjer eller have forbindelser til større infrastruktur såsom terminaler eller store underjordiske lagerfaciliteter – medmindre det pågældende net er et omlagt naturgasnet – eller til brintsammenkoblingslinjer. I forbindelsen mellem et stort underjordisk oplagrings- og distributionssystem, som begge er blevet omlagt til anvendelse af brint, kan der etableres en ny kortdistance-forbindelsesrørledning til transport af brint mellem dem som en udvidelse af det eksisterende distributionssystem. Tilslutningen af mindre underjordiske eller overjordiske brintlageranlæg, herunder let reproducerbare brintlagertanke, til brintdistributionsnet bør dog ikke begrænses, da de forventes at spille en central rolle i afbalanceringen af disse net.

(81)

Driften af brintnet bør adskilles fra energiproduktions- og energiforsyningsrelaterede aktiviteter for at undgå risikoen for interessekonflikter på netoperatørernes vegne. Den strukturelle adskillelse af ejerskab af brinttransmissionsnet og deltagelse i energiproduktion og forsyning garanterer fraværet af sådanne interessekonflikter. Medlemsstaterne bør kunne benytte den alternative model for adskillelse »integreret brinttransmissionsnetoperatør« for transmissionssystemoperatører for naturgas, som er omfattet af modellen for adskillelse »uafhængig transmissionsoperatør«, og for eksisterende vertikalt integrerede brintnet. Transmissionssystemoperatører for naturgas, som er omfattet af en undtagelse i henhold til dette direktiv, bør betragtes som certificerede med henblik på at afgøre, om de er berettiget til at anvende modellen »integreret brinttransmissionsnetoperatør«. Medlemsstaterne bør også kunne tillade brugen af modellen »uafhængig brinttransmissionsnetoperatør«, således at vertikalt integrerede ejere af brinttransmissionsnet kan bevare ejerskabet til deres net og samtidig sikre ikkediskriminerende drift af sådanne net.

(82)

Den fælles drift af brintnet og naturgas- eller elnet kan skabe synergier og bør derfor tillades, men aktiviteterne i forbindelse med driften af brinttransmissionsnettet bør organisatorisk holdes i en særskilt juridisk enhed for at sikre gennemsigtighed med hensyn til finansiering og anvendelse af tariffer for adgang. Undtagelser fra dette krav om juridisk horisontal adskillelse bør kun indrømmes midlertidigt, forudsat at de regulerende myndigheder har foretaget en positiv cost-benefit-analyse og en konsekvensanalyse. I betragtning af Estlands, Letlands og Litauens afsides beliggenhed og begrænsede markedsstørrelse bør sådanne undtagelser automatisk indrømmes disse medlemsstater frem til 2031. Der bør under alle omstændigheder sikres gennemsigtighed med hensyn til finansiering og anvendelse af tariffer for adgang med en klar og gennemsigtig adskillelse af regnskaber under de regulerende myndigheders overvågning. Hvis en brintnetoperatør er en del af en virksomhed, der er aktiv inden for transmission eller distribution af naturgas eller elektricitet, bør netoperatøren forelægge den regulerende myndighed en liste med nærmere oplysninger om virksomhedens infrastrukturaktiver vedrørende tildeling af nettet til anvendelse af brint eller naturgas med henblik på at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til adskillelsen af det reguleringsmæssige aktivgrundlag. Denne liste bør ajourføres i overensstemmelse med de sædvanlige revisionsprocedurer for regnskaber.

(83)

For at sikre gennemsigtighed med hensyn til omkostninger og finansiering af regulerede aktiviteter bør aktiviteterne i forbindelse med driften af brinttransmissionsnettet adskilles fra andre netdriftsaktiviteter for andre energibærere – i det mindste i forhold til netoperatørernes retlige form og regnskaber. Med henblik på den selskabsretlige adskillelse af brinttransmissionsnetoperatører bør oprettelsen af en dattervirksomhed eller en særskilt juridisk enhed inden for naturgastransmissions- eller distributionssystemoperatørens koncernstruktur anses for at være tilstrækkelig, uden at der er behov for en funktionel adskillelse af forvaltningen eller adskillelse af ledelse eller personale. Der bør således opnås gennemsigtighed med hensyn til omkostningerne ved og finansieringen af regulerede aktiviteter, uden at de synergier og omkostningsfordele, som driften af flere net kan medføre, går tabt.

(84)

Brintnet bør være underlagt tredjepartsadgang for at sikre konkurrence og lige vilkår på markedet for brintforsyning. Reguleret tredjepartsadgang på grundlag af regulerede tariffer for adgang bør være standardreglen på lang sigt. For at sikre operatørerne den nødvendige fleksibilitet og mindske de administrative omkostninger i vækstfasen for markedet for brint bør medlemsstaterne kunne tillade brug af forhandlet tredjepartsadgang frem til den 31. december 2032.

(85)

Kun dele af de naturligt forekommende underjordiske lagre, der anvendes til naturgas, såsom saltminer, grundvandsreservoirer og udtømte naturgasfelter, kan også anvendes til brint. Tilgængeligheden af disse store underjordiske brintlagerfaciliteter er begrænset og ujævnt fordelt på tværs af medlemsstaterne. I betragtning af den potentielt gavnlige rolle for brinttransportens og -brintmarkedernes funktion, som adgangen til sådanne store underjordiske lagerfaciliteter kan spille, bør den i sidste ende være underlagt reguleret tredjepartsadgang for at sikre lige vilkår for markedsdeltagerne. I vækstfasen for markeder for brint bør der dog være fleksibilitet for medlemsstaterne til også at anvende forhandlede ordninger for adgang frem til den 31. december 2032.

(86)

Det kan forventes, at brint- og brintderivater, såsom ammoniak, eller flydende organiske brintbærere vil blive importeret til og transporteret inden for Unionen. Det er imidlertid endnu usikkert, på hvilken måde og i hvilken form brint vil blive transporteret, og forskellige midler og former vil sandsynligvis eksistere side om side og konkurrere med hinanden. Dette direktiv fastlægger en reguleringsmæssig ramme for infrastruktur og markeder for gasformig brint. Kun i de tilfælde, hvor andre former for brint eller derivater og de faciliteter, der håndterer dem, er relevante for at sikre et konkurrencepræget marked for gasformig brint, bør deres rolle og reglerne for dem derfor fastsættes i dette direktiv.

(87)

Brint kan importeres via terminaler til losning og omdannelse af flydende brint eller flydende ammoniak, der transporteres via skib, til gasformig brint, men de konkurrerer med andre former for brinttransport. Tredjepartsadgang til sådanne terminaler bør sikres, men medlemsstaterne bør sørge for et system med forhandlet tredjepartsadgang med henblik på at mindske de administrative omkostninger for operatører og regulerende myndigheder. Lagerfaciliteterne i forbindelse med terminalen, hvortil der gives tredjepartsadgang, bør stå i forhold til terminalens kapacitet til at konvertere og tilføre brint til nettet. Det er dog muligvis ikke nødvendigt at indføre tredjepartsadgang til lastning af lastbiler, forudsat at en sådan proces ikke er en hjælpefunktion i forbindelse med den efterfølgende omdannelse og tilførsel af brint til nettet.

(88)

Medlemsstaterne kan vælge at udfase naturgas for at nå det mål om klimaneutralitet, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119, eller af andre tekniske årsager. Det er vigtigt at fastlægge en klar reguleringsmæssig ramme, som gør det muligt at nægte adgang og eventuelt afbryde forsyningen til netbrugere for at nå disse politikmål. Det bør være muligt, at netbrugere nægtes adgang eller forsyningen til dem afbrydes i forbindelse med infrastruktur, der vil blive dekommissioneret i overensstemmelse med netudviklingsplanen på transmissionsniveau, eller hvis dekommissionering er fastsat på distributionsniveau. Samtidig bør der træffes passende foranstaltninger for at beskytte netbrugere under sådanne omstændigheder, og det er også vigtigt, at afgørelser om nægtelse af adgang og afbrydelse af forsyningen er underlagt objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, som er udarbejdet af de regulerende myndigheder.

(89)

Eksisterende vertikalt integrerede brintnet bør kunne anmode om undtagelser fra kravene i dette direktiv, forudsat at disse net ikke udvides væsentligt, og at sådanne undtagelser ikke har skadelig virkning på konkurrencen, brintinfrastrukturen eller markedsudviklingen, hvilket bør kontrolleres med jævne mellemrum.

(90)

Lokale brintklynger bør udgøre et vigtigt element i Unionens brintøkonomi. Sådanne klynger kan drage fordel af forenklede reguleringskrav i vækstfasen for markedet for brint, navnlig for så vidt angår anvendelsen af ejerskabsmæssig adskillelse på net, der leverer til markedsdeltagere i sådanne klynger. De tilsvarende forenklede reguleringsmæssige krav bør også tage højde for behovet for reguleringsmæssig fleksibilitet for direkte rørledningsforbindelser mellem brintproducenter og individuelle kunder.

(91)

Rørledninger, som udgør sammenkoblingslinjer med tredjelande, kan anvendes som transportmiddel i forbindelse med import eller eksport af brint. Anvendelsen af dette direktiv på brintrørledninger til og fra tredjelande bør fortsat begrænses til medlemsstaternes område. Driftsreglerne for brintsammenkoblingslinjer med tredjelande bør fastsættes i en international aftale mellem Unionen og de sammenkoblede tredjelande. En sådan international aftale bør ikke anses for nødvendig, hvis den medlemsstat, der er tilkoblet eller agter at blive tilkoblet brintsammenkoblingslinjen, forhandler og indgår en mellemstatslig aftale med de pågældende tredjelande i overensstemmelse med bemyndigelsesproceduren i dette direktiv med henblik på at sikre en sammenhængende reguleringsmæssig ramme og en konsekvent anvendelse heraf for den samlede infrastruktur.

(92)

Af hensyn til EU-brintnets effektive drift bør brintnetoperatører være ansvarlige for driften, vedligeholdelsen og udviklingen af nettet i tæt samarbejde med andre brintnetoperatører samt med andre systemoperatører, med hvilke deres net er tilsluttet eller kan tilsluttes, herunder for at lette energisystemets integration.

(93)

Brinttransmissionsnetoperatører bør opbygge en tilstrækkelig grænseoverskridende brinttransportkapacitet, der imødekommer enhver økonomisk rimelig og teknisk gennemførlig efterspørgsel efter en sådan kapacitet, hvorved markedsintegrationen muliggøres.

(94)

I overensstemmelse med EU-brintstrategier det vigtigt, at der er fokus på transport og anvendelse af brint i ren form. I denne henseende er det vigtigt, at brintsystemet kan transportere, lagre og håndtere brint af en høj renhedsgrad under hensyntagen til brintslutbrugernes kvalitetskrav i modsætning til brint iblandet i naturgassystemet. Det er også vigtigt, at brintkvalitetsstandarder indeholder yderligere kriterier til fastsættelse af de almindeligt acceptable renhedsniveauer for brint. Det er nødvendigt, at europæiske standardiseringsorganer ved hjælp af en teknisk standardiseringsproces fastsætter en båndbredde af acceptable brintrenhedsniveauer og andre relevante brintkvalitetsparametre, eksempelvis forurenende stoffer.

(95)

I nogle tilfælde kan det, afhængigt af bl.a. brintnettenes topografi og populationen af slutbrugere, der er tilsluttet brintnettene, blive nødvendigt for brintnetoperatørerne at styre brintkvaliteten (eksempelvis ved rensning). Derfor bør de regulerende myndigheder pålægge brintnetoperatørerne at sikre en effektiv styring af brintkvaliteten i deres net, hvis det er nødvendigt af hensyn til styringen af systemet. Når brintnetoperatørerne udfører sådanne aktiviteter, bør de sikre en stabil brintkvalitet for slutbrugerne, herunder i sektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, ved at overholde gældende brintkvalitetsstandarder.

(96)

Afviser systemoperatører for naturgas eller brintnetoperatører anmodninger om adgang eller tilslutning på grund af manglende kapacitet, bør de begrunde en sådan afvisning behørigt og pålægges at forbedre deres system, så der gives mulighed for de ønskede forbindelser eller adgang, hvor det er rentabelt og i overensstemmelse med den relevante planlægning.

(97)

Hindringer for fuldførelsen af det indre marked for naturgas, som skyldes ikkeanvendelsen af Unionens markedsregler på naturgastransmissionslinjer til og fra tredjelande bør ligeledes imødegås. Det bør sikres, at de regler, som gælder for naturgastransmissionslinjer, der forbinder to eller flere medlemsstater, ligeledes gælder for naturgastransmissionslinjer inden for Unionen til og fra tredjelande. Det bør skabe sammenhæng i den retlige ramme inden for Unionen og forhindre konkurrenceforvridning på det indre marked for energi i Unionen og negativ indvirkning på forsyningssikkerheden. Det bør ligeledes øge gennemsigtigheden og give retssikkerhed for markedsdeltagerne, navnlig investorer i naturgasinfrastruktur og systembrugere, med hensyn til hvilke regler der gælder.

(98)

Medlemsstaterne og de kontraherende parter i traktaten om oprettelse af energifællesskabet (30) bør arbejde tæt sammen om alle spørgsmål, der vedrører udviklingen af et integreret og dekarboniseret marked for naturgas, og bør ikke træffe foranstaltninger, som hæmmer en yderligere integration af markederne for naturgas eller bringer medlemsstaternes og de kontraherende parters forsyningssikkerhed i fare. Dette kan omfatte samarbejde om lagerkapacitet for naturgas og indbydelse af eksperter til relevante regionale naturgasrisikogrupper.

(99)

Rørledninger, der forbinder et olie- eller naturgasproduktionsanlæg i et tredjeland med et behandlingsanlæg eller med en endelig kystlandingsterminal i en medlemsstat, bør betragtes som opstrømsrørledningsnet. Rørledninger, der forbinder et olie- eller naturgasproduktionsanlæg i en medlemsstat med et behandlingsanlæg eller med en endelig kystlandingsterminal i et tredjeland, bør ikke betragtes som opstrømsrørledningsnet med henblik på dette direktiv, da det er usandsynligt, at sådanne rørledninger har væsentlig indvirkning på det indre energimarked.

(100)

Transmissionssystemoperatører bør frit kunne indgå tekniske aftaler med transmissionssystemoperatører eller andre enheder i tredjelande om spørgsmål vedrørende drift og sammenkobling af transmissionssystemer, forudsat at indholdet af sådanne aftaler er foreneligt med EU-retten.

(101)

Tekniske aftaler mellem transmissionssystemoperatører eller andre enheder om drift af transmissionslinjer bør forblive i kraft, forudsat at de overholder EU-retten og den regulerende myndigheds relevante afgørelser.

(102)

Når sådanne tekniske aftaler er indgået, kræves der efter dette direktiv ikke indgåelse af en international aftale mellem en medlemsstat og et tredjeland eller en aftale mellem Unionen og et tredjeland om drift af den berørte naturgastransmissionslinje.

(103)

Anvendelsen af dette direktiv på naturgastransmissionslinjer til og fra tredjelande bør fortsat begrænses til medlemsstaternes område. Hvad angår offshore-naturgastransmissionslinjer, bør dette direktiv finde anvendelse på søterritoriet i den medlemsstat, hvor det første sammenkoblingspunkt med medlemsstaternes net er beliggende.

(104)

Det bør være muligt for eksisterende aftaler indgået mellem en medlemsstat og et tredjeland om drift af transmissionslinjer at forblive i kraft i overensstemmelse med dette direktiv.

(105)

For så vidt angår aftaler eller dele af aftaler med tredjelande, som kan berøre Unionens fælles regler, bør der fastlægges en sammenhængende og gennemsigtig procedure, hvorved en medlemsstat på dennes anmodning kan gives tilladelse til at ændre, forlænge, tilpasse, forny eller indgå en aftale med et tredjeland om drift af en transmissionslinje eller et opstrømsrørledningsnet mellem denne medlemsstat og et tredjeland. Proceduren bør ikke forsinke dette direktivs gennemførelse, bør ikke berøre kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne og bør finde anvendelse på eksisterende og nye aftaler.

(106)

Hvis det er åbenbart, at genstanden for en aftale delvis henhører under Unionens kompetence og delvis under en medlemsstats kompetence, er det afgørende at sikre et tæt samarbejde mellem den pågældende medlemsstat og Unionens institutioner.

(107)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage afgørelser om bemyndigelse eller afslag på tilladelse for en medlemsstat til at ændre, forlænge, tilpasse, forny eller indgå en aftale med et tredjeland. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (31).

(108)

Energiforsyningssikkerhed er af stor betydning for den offentlige sikkerhed og hænger derfor tæt sammen med et velfungerende indre marked for naturgas og integreringen af de isolerede markeder for naturgas i medlemsstaterne. Naturgas kan kun bringes ud til EU-borgerne gennem nettet. Velfungerende åbne naturgasmarkeder, og navnlig net og andre aktiver forbundet med naturgasforsyning, spiller en afgørende rolle for den offentlige sikkerhed, økonomiens konkurrenceevne og EU-borgernes velfærd. Personer fra tredjelande bør derfor kun få tilladelse til at kontrollere et transmissionssystem eller en transmissionssystemoperatør, hvis de opfylder kravene om effektiv adskillelse, som finder anvendelse i Unionen. Uden at det berører Unionens internationale forpligtelser, er det Unionens opfattelse, at naturgastransmissionssystemsektoren er af stor betydning for Unionen, hvorfor der er behov for supplerende beskyttelsesforanstaltninger til fortsat sikring af energiforsyningen til Unionen for at undgå trusler mod den offentlige orden og den offentlige sikkerhed i Unionen og mod EU-borgernes velfærd. Energiforsyningssikkerheden i Unionen kræver især en vurdering af uafhængigheden af netdriften, af graden af Unionens og de enkelte medlemsstaters afhængighed af energiforsyning fra tredjelande og af, hvordan både indenrigs- og udenrigshandel samt investering i energi behandles i et bestemt tredjeland. Forsyningssikkerheden bør derfor vurderes på grundlag af de faktiske omstændigheder i hvert enkelt tilfælde samt rettigheder og forpligtelser efter international ret, især de internationale aftaler mellem Unionen og det pågældende tredjeland. Kommissionen bør, når det er relevant, forelægge henstillinger til at forhandle om relevante aftaler med tredjelande vedrørende sikring af energiforsyningen til Unionen eller til at medtage de nødvendige spørgsmål i andre forhandlinger med disse tredjelande.

(109)

Der bør træffes yderligere foranstaltninger for at sikre gennemsigtige og ikkediskriminerende tariffer for adgang til transport. Disse tariffer bør gælde for alle systembrugere på et ikkediskriminerende grundlag. Hvis lagerfaciliteter, linepack eller hjælpefunktioner for naturgas opererer på et marked med tilstrækkelig konkurrence, kan der gives adgang på grundlag af gennemsigtige og ikkediskriminerende markedsbaserede mekanismer.

(110)

Det er nødvendigt at sørge for, at lagersystemoperatørerne for naturgas er uafhængige, for således at forbedre tredjeparters adgang til lagerfaciliteter for naturgas, som er en teknisk eller økonomisk forudsætning for at kunne få effektiv adgang til det system, der varetager forsyningen af kunderne. Derfor bør lagerfaciliteter for naturgas drives af selskabsretligt uafhængige enheder, som har reel beslutningskompetence, for så vidt angår aktiver, der er nødvendige for at vedligeholde, drive og udvikle lagerfaciliteter for naturgas. Det er også nødvendigt at øge åbenheden om, hvilken lagerkapacitet for naturgas der tilbydes tredjeparter, ved at forpligte medlemsstaterne til at opstille og offentliggøre en ikkediskriminerende og klar ramme for, hvilket regelsæt der gælder for lagerfaciliteter for naturgas. Denne forpligtelse bør ikke kræve en ny afgørelse om adgangsordninger, men bør forbedre gennemsigtigheden, hvad angår ordningen for adgang til lagerfaciliteter for naturgas. Fortrolighedskravene vedrørende forretningsmæssigt følsomme oplysninger er særligt betydningsfulde, hvis det drejer sig om data af strategisk art, eller hvis der kun er en enkelt bruger af en lagerfacilitet for naturgas.

(111)

Ikkediskriminerende adgang til distributionsnettet er afgørende for downstreamadgangen til detailkunderne. Mulighederne for at forskelsbehandle tredjeparter, hvad adgang og investeringer angår, er imidlertid mindre betydningsfulde på distributionsniveauet end på transmissionsniveauet, hvor kapacitetsbegrænsningsrelaterede problemer og indflydelse fra produktionsinteresser i almindelighed er større end på distributionsniveauet. For at fastsætte lige vilkår i detailleddet bør distributionssystemoperatørernes aktiviteter overvåges, så de hindres i at udnytte deres vertikale integration til at styrke deres stilling i konkurrencen på markedet, i særdeleshed i forhold til husholdningskunder og små ikkehusholdningskunder.

(112)

Medlemsstaterne bør iværksætte konkrete foranstaltninger for at fremme en mere udbredt anvendelse af bæredygtig biomethan eller andre gastyper, som rent teknisk og på sikker vis kan tilføres og transporteres gennem naturgassystemet, og producenterne heraf bør have ikkediskriminerende adgang til det pågældende system, på betingelse af at en sådan adgang til enhver tid er forenelig med de relevante tekniske regler og sikkerhedsstandarder, og medmindre andet er fastsat i dette direktiv.

(113)

Producenter af vedvarende gas og kulstoffattig gas er ofte tilsluttet distributionsnettet. For at lette deres udbredelse og markedsintegration er det afgørende, at de får uhindret adgang til engrosmarkedet og de relevante virtuelle handelspunkter. Adgangen for vedvarende gas og kulstoffattig gas til engrosmarkedet bør lettes ved at fastlægge en definition af et indfødnings-udtags-system, som gør det muligt at medtage distributionssystemer og i sidste ende sikre, at alle produktionsanlæg har adgang til markedet, uanset om de er tilsluttet distributions- eller transmissionssystemet. Desuden fastsættes det i forordning (EU) 2024/1789, at distributionssystemoperatører og transmissionssystemoperatører skal samarbejde om at muliggøre tilbagegående strømme fra distributions- til transmissionsnettet eller alternative midler med henblik på at lette markedsintegrationen af vedvarende gas og kulstoffattig gas.

(114)

For ikke at pålægge små distributionssystemoperatører en uforholdsmæssig stor finansiel og administrativ byrde bør medlemsstaterne om nødvendigt kunne undtage de pågældende virksomheder fra kravene om selskabsretlig adskillelse.

(115)

Anvendes der et lukket distributionssystem til at sikre, at en integreret energiforsyning er så effektiv som muligt, og hvor der er særlige krav til funktion, eller opretholdes et lukket distributionssystem først og fremmest til systemejerens brug, bør det være muligt at fritage distributionssystemoperatøren fra forpligtelser, der vil udgøre en unødvendig administrativ byrde på grund af det særlige forhold mellem distributionssystemoperatøren og brugerne af systemet. Industrielle eller kommercielle anlæg eller anlæg til delte tjenester såsom jernbanestationer, lufthavne, hospitaler, store campingpladser med integrerede faciliteter eller kemiske industrianlæg kan omfatte lukkede distributionssystemer som følge af den særlige karakter af deres drift.

(116)

Med integrationen af voksende mængder af vedvarende gas og kulstoffattig gas i naturgassystemet vil kvaliteten af gas, der transporteres og forbruges i Unionen, ændre sig. Af hensyn til naturgassystemets effektive drift bør transmissionssystemoperatørerne være ansvarlige for styringen af gaskvaliteten i deres faciliteter. Hvis tilførslen af vedvarende gas og kulstoffattig gas finder sted på distributionsniveau, kan de regulerende myndigheder, hvis det er nødvendigt for at styre deres indvirkning på gaskvaliteten, pålægge distributionssystemoperatørerne at sikre en effektiv styring af gaskvaliteten i deres faciliteter. Hvis transmissions- og distributionssystemoperatørerne udfører gaskvalitetsstyringsopgaver, bør de overholde gældende gaskvalitetsstandarder.

(117)

Det er nødvendigt, at de regulerende myndigheder kan træffe afgørelser i alle reguleringsspørgsmål og være fuldt uafhængige af alle andre offentlige og private interesser, hvis det indre marked for naturgas skal kunne fungere efter hensigten. Bestemmelserne vedrørende autonomi i forbindelse med gennemførelsen af den regulerende myndigheds tildelte budget bør gennemføres inden for de rammer, der er opstillet i de nationale budgetlovgivninger og -regler. Det bør være muligt for medlemsstaterne at tage behørigt hensyn til tilgængeligheden af personaleressourcer eller til størrelsen af de ledende organer, samtidig med at de bidrager til de regulerende myndigheders uafhængighed fra politiske eller økonomiske interesser eller politisk eller økonomisk indgriben gennem en hensigtsmæssig rotationsordning.

(118)

For at sikre en effektiv markedsadgang for alle markedsdeltagere, herunder nye virksomheder, er det nødvendigt at indføre ikkediskriminerende og omkostningsrelaterede balanceringsmekanismer. Dette bør opnås ved indførelse af gennemsigtige markedsbaserede mekanismer for forsyning og køb af naturgas, som der er behov for inden for rammerne af balanceringskravene. De regulerende myndigheder bør spille en aktiv rolle for at sikre, at priserne for balanceringsydelser er ikkediskriminerende og afspejler omkostningerne. Samtidig bør der opstilles passende incitamenter til at balancere produktionen og forbruget af gas og til ikke at bringe systemet i fare.

(119)

De regulerende myndigheder bør selv kunne fastsætte eller godkende tariffer eller de metoder, der ligger til grund for beregningen af tarifferne, på grundlag af et forslag fra transmissionssystemoperatøren, distributionssystemoperatøren eller en systemoperatør af flydende naturgas eller på grundlag af et forslag, som disse operatører og brugerne af nettene er enige om. Ved udførelsen af disse opgaver bør de regulerende myndigheder sikre, at transmissions- og distributionstarifferne er ikkediskriminerende og afspejler omkostningerne, og tage hensyn til de langsigtede, marginale, sparede netomkostninger som følge af foranstaltninger til efterspørgselsstyring.

(120)

De regulerende myndigheder bør i tæt samarbejde med Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), der er oprettet ved forordning (EU) 2019/942, fremme et åbent, konkurrencedygtigt, sikkert og miljømæssigt bæredygtigt indre marked for brint med uhindrede grænseoverskridende strømme. Det er nødvendigt, at de regulerende myndigheder kan træffe afgørelser i alle reguleringsspørgsmål, hvis det indre marked for brint skal kunne fungere efter hensigten.

(121)

De regulerende myndigheder bør have beføjelse til at træffe bindende afgørelser i forhold til naturgasvirksomheder eller brintvirksomheder og til at pålægge naturgasvirksomheder eller brintvirksomheder, der ikke opfylder deres forpligtelser, sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, eller til at foreslå en kompetent domstol at pålægge dem sådanne sanktioner. De regulerende myndigheder bør også, uanset anvendelsen af konkurrencereglerne, have beføjelse til at træffe afgørelse om passende foranstaltninger til at sikre kundefordele gennem fremme af den effektive konkurrence, der er en forudsætning for velfungerende indre markeder for naturgas og brint. Oprettelsen af programmer for frigivelse af gas er én af de mulige foranstaltninger, der kan anvendes til at fremme effektiv konkurrence og sikre, at markedet fungerer korrekt.

(122)

De regulerende myndigheder bør også bemyndiges til at bidrage til at sikre høje standarder for offentlig service under hensyntagen til markedsåbningen, beskyttelsen af sårbare kunder samt den fulde effektivitet af forbrugerbeskyttelsesreglerne. Disse bestemmelser bør hverken indskrænke Kommissionens beføjelser, hvad anvendelsen af konkurrencereglerne angår, herunder dens beføjelse til at undersøge fusioner med en EU-dimension, eller reglerne for det indre marked, såsom de frie kapitalbevægelser. Det uafhængige organ, ved hvilket en part, der er berørt af en afgørelse truffet af en regulerende myndighed, har klageret, kunne være en domstol eller en lignende instans, som har kompetence til at foretage domstolskontrol.

(123)

Enhver harmonisering af de regulerende myndigheders beføjelser bør omfatte beføjelsen til at tilbyde virksomheder incitamenter og pålægge virksomheder sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, eller til at foreslå, at en kompetent domstol pålægger sådanne sanktioner. Endvidere bør de regulerende myndigheder have beføjelse til at indhente relevante oplysninger fra virksomhederne gennem passende og fyldestgørende undersøgelser og til at bilægge tvister.

(124)

De regulerende myndigheder og ACER bør forelægge oplysninger om markedet for brint for at sikre gennemsigtighed, herunder aspekter såsom udbud og efterspørgsel, transportinfrastruktur, servicekvalitet, grænseoverskridende handel, investeringer, engros- og forbrugerpriser samt markedslikviditet.

(125)

Transmissionssystemoperatørerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre omkostningseffektive investeringer i naturgas- og brintnet. For at optimere planlægningen på tværs af energibærere og for at slå bro over kløften mellem de forskellige tilgange til netplanlægning på nationalt plan og EU-plan bør der indføres yderligere krav om konsekvent planlægning. For at sikre en omkostningseffektiv udrulning af infrastruktur og undgå strandede aktiver bør der ved netplanlægningen også tages hensyn til de øgede indbyrdes forbindelser mellem naturgas og elektricitet samt brint og, hvor det er relevant, fjernvarme. Ud over el-til-naturgas-aktiver kan forbindelser mellem brint og elektricitet også omfatte brintkraftværker. Netplanlægningen bør være gennemsigtig og give de relevante interessenter mulighed for at deltage. Med henblik herpå bør operatørerne forpligtes til at gennemføre en omfattende høring af interessenterne. Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Organ om Klimaændringer, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 (32), kan afgive udtalelse om de fælles scenarier. Netudviklingsplanen for brint bør fokusere på anvendelsen af brint i sektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, og hvor der ikke findes andre mere energi- og omkostningseffektive alternativer.

(126)

Ved samplacering foregår brintproduktion og -forbrug på samme sted eller er placeret så tæt som muligt på hinanden, hvilket sikrer en stabil brintkvalitet i overensstemmelse med slutanvendelsen og minimerer omkostninger og miljøpåvirkning samt brintlækager i forbindelse med transporten. Brintnetoperatører bør samarbejde med tilkoblede og tilstødende brintnetoperatører for at sikre den mest effektive sammenkobling.

(127)

Ved udarbejdelsen af netudviklingsplanen er det vigtigt, at infrastrukturoperatørerne tager hensyn til princippet om energieffektivitet først og de systemeffektivitetsprincipper, der er fastlagt i Kommissionens henstilling af 28. september 2021 med titlen »Energieffektivitet først: fra principper til praksis – retningslinjer for og eksempler på gennemførelsen af princippet i beslutningstagningen inden for energisektoren og andet«, navnlig det forventede forbrug, der anvendes til udviklingen af det fælles scenarie. Løsninger på efterspørgselssiden bør prioriteres, når de er mere omkostningseffektive end investeringer i infrastruktur.

(128)

I EU-strategien for integration af energisystemet understreges betydningen af en koordineret planlægning og drift af energisystemet med henblik på at nå dekarboniseringsmålene. Det er derfor nødvendigt at opstille netudviklingsplaner baseret på et fælles scenarie, der udarbejdes på tværs af sektorerne. Selv om infrastrukturoperatørerne stadig vil kunne identificere særskilte sektorspecifikke netmodeller og særskilte kapitler i tilfælde af en fælles netudviklingsplan, bør de arbejde hen imod en højere grad af integration, idet der tages hensyn til systembehov ud over specifikke energibærere.

(129)

Netudviklingsplaner er et vigtigt element til at afdække infrastrukturmangler og tilvejebringe oplysninger om infrastruktur, som enten skal anlægges, eller som kan dekommissioneres og anvendes til andre formål såsom brinttransport. Dette gælder uanset hvilken adskillelsesmodel, der er valgt for netoperatørerne.

(130)

Tilvejebringelse af oplysninger om infrastruktur, der kan dekommissioneres som led i netudviklingsplanen, kan indebære, at infrastrukturen permanent tages ud af drift ved enten at lade den ligge ubrugt hen, demontere den eller stille den til rådighed, så den kan anvendes til andre formål såsom brinttransport. Formålet med den øgede gennemsigtighed i infrastrukturen tager i betragtning, at omlagte infrastrukturer er forholdsvis billigere end nyopførte infrastrukturer og derfor bør muliggøre en omkostningseffektiv overgang.

(131)

I medlemsstater, hvor der skal udvikles et brintdistributionsnet, bør udviklingen af brintinfrastrukturen bygge på realistiske og fremadrettede efterspørgselsprognoser, herunder potentielle behov set ud fra et elsystemperspektiv og fra perspektivet for de sektorer, der er vanskelige at dekarbonisere. Beslutter medlemsstaterne at tillade særlige afgifter som et middel til at samfinansiere ny brintinfrastruktur, bør planen støtte den regulerende myndighed i sin vurdering af disse afgifter. Planen bør forelægges hvert fjerde år. Planer forelagt inden den 31. december 2032 bør forelægges for den regulerende myndighed eller en anden kompetent myndighed. Planer forelagt efter denne dato bør kun forelægges for den regulerende myndighed.

(132)

Oplysningerne i netudviklingsplanen bør gøre det muligt at forudsige virkningerne for tariffer på grundlag af den planlægning, dekommissionering eller omstilling, der påvirker det reguleringsmæssige aktivgrundlag.

(133)

I stedet for at udarbejde en national netudviklingsplan på medlemsstatsniveau bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge at udarbejde en netudviklingsplan på regionalt plan, der omfatter mere end én medlemsstat, i overensstemmelse med en frivillig regional integration af markedet for naturgas.

(134)

I modsætning til elektricitet vil naturgas' rolle gradvist mindskes i fremtiden, hvilket også påvirker efterspørgslen efter infrastrukturinvesteringer. Netudviklingsplanen skal derfor afveje konkurrenceproblemerne og undgå strandede aktiver.

(135)

Medlemsstaterne bør kunne vælge strategisk at lukke og tilpasse en del af deres distributionssystem for at udfase forsyningen af naturgas til husholdningskunderne med henblik på at sikre overgangen til et bæredygtigt og effektivt system.

(136)

Medlemsstaterne bør kræve, at brintdistributionsnetoperatører i brintdistributionsnetplaner fremlægger den brintnetinfrastruktur, som de agter at udvikle og omlægge. Naturgasdistributionssystemoperatører bør pålægges at udvikle netdekommisioneringsplaner, når der forventes en reduktion af efterspørgslen efter naturgas, som kræver dekommissionering af naturgasdistributionssystemer eller dele heraf. Naturgasdistributionssystemoperatører og brintdistributionsnetoperatører kan få tilladelse til at udarbejde fælles planer, hvis driften i samme område og dele af nettet skal omlægges. Disse planer bør være i overensstemmelse med de tiårige netudviklingsplaner. Udviklingsplanerne for distributionsnettet og dekommissioneringsplanerne for naturgas bør fremme energieffektivitet og integration af energisystemet under hensyntagen til de lokale varme- og køleplaner. Disse planer bør bidrage til at nå Unionens energi- og klimamål og være baseret på rimelige antagelser om efterspørgsel og produktion af naturgas og brint. Ved udarbejdelsen af planen bør operatørerne være forpligtet til at gennemføre en høringsproces, der inddrager de relevante interessenter, og gøre udkastene til planer offentligt tilgængelige. Medlemsstaterne bør sikre vejledning fra de regulerende myndigheder, hvis dele af distributionssystemet måtte skulle dekommissioneres, navnlig inden udløbet af deres oprindeligt planlagte afskrivningsperiode.

(137)

Rammen for beregning og betaling af tilslutningsomkostninger og -gebyrer for biomethanproducenter spiller en vigtig rolle med hensyn til at muliggøre, at bæredygtig biomethan integreres i Unionens naturgasnet. Medlemsstaterne bør tilvejebringe en reguleringsmæssig ramme med henblik på at lette en effektiv tilslutning af biomethanproduktionsanlæg til transmissions- eller distributionssystemerne. Ved fastsættelse eller godkendelse af tariffer eller de metoder, som skal anvendes af transmissions- og distributionssystemoperatørerne, bør de regulerende myndigheder, uden at det berører disses uafhængighed i udførelsen af disse opgaver, fortsat kunne tage hensyn til disse systemoperatørers omkostninger og investeringer.

(138)

Det er nødvendigt at opnå fremskridt i retning af indbyrdes sammenkoblede brintmarkeder i Unionen og dermed fremme investeringer i grænseoverskridende brintinfrastruktur.

(139)

Der er behov for at øge tilliden til markedet, dets likviditet og antallet af markedsdeltagere, og derfor må myndighedstilsynet med virksomheder, der er aktive inden for naturgasforsyning, intensiveres. Sådanne krav bør ikke indskrænke, men være forenelige med gældende EU-ret om finansmarkeder. De regulerende myndigheder og finansmarkedsmyndighederne bør samarbejde, så de kan bistå hinanden med at få overblik over de pågældende markeder. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte naturgasforsyningsvirksomhedernes finansielle soliditet som et kriterium for at give tilladelse til salg, herunder videresalg, af naturgas. Sådanne kriterier bør være fuldt gennemsigtige og ikkediskriminerende.

(140)

Naturgas indføres i overvejende – og stigende – grad i Unionen fra tredjelande. EU-retten bør tage hensyn til naturgassens egenskaber såsom visse former for manglende strukturel fleksibilitet, der skyldes koncentration af leverandører, langtidskontrakter eller mangel på downstreamlikviditet. Der er derfor behov for mere gennemskuelighed, herunder vedrørende prisfastsættelsen.

(141)

Inden Kommissionen vedtager retningslinjer for journalføringskravene, bør ACER og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (33), rådføre sig med og rådgive Kommissionen om, hvad de bør indeholde. ACER og ESMA bør også i samarbejde yderligere undersøge og rådgive om, hvorvidt transaktioner med gasforsyningskontrakter og naturgasderivater bør omfattes af krav om gennemsigtighed før eller efter handelen, og hvad disse krav i så fald bør indeholde.

(142)

Medlemsstaterne eller, når medlemsstaterne har fastsat dette, de regulerende myndigheder bør fremme udviklingen af afbrydelige forsyningskontrakter.

(143)

Medlemsstaterne bør, idet der tages højde for de nødvendige kvalitetskrav, sikre, at biomethan eller andre typer gas gives ikkediskriminerende adgang til naturgassystemet, på betingelse af at en sådan adgang er fuldt forenelig med de relevante tekniske regler og sikkerhedsstandarder. Disse regler og standarder bør sikre, at biomethan eller andre typer gas teknisk set og sikkert kan injiceres i og transporteres gennem naturgassystemet, og bør også vedrøre deres kemiske egenskaber.

(144)

Langtidskontrakter er en vigtig del af medlemsstaternes naturgasforsyning. De bør dog ikke udgøre en hindring for adgangen for vedvarende gas og kulstoffattig gas, hvorfor varigheden af kontrakter om forsyning med fossil gas med uformindsket kulstofudledning ikke bør løbe til efter den 31. december 2049. Sådanne kontrakter bør altid opfylde dette direktivs målsætninger og være i overensstemmelse med TEUF, herunder konkurrencereglerne. Der skal tages hensyn til langtidskontrakter ved virksomhedernes planlægning af forsyning og transportkapacitet. Selv om fossil gas med uformindsket kulstofudledning stadig spiller en vigtig rolle, vil dens relevans med hensyn til at sikre Unionens energiforsyning gradvist blive mindre. Medlemsstaterne bør sikre udfasning af fossil gas, idet de tager hensyn til tilgængeligheden af alternativer. Hvis det er fastsat i medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner, bør medlemsstaterne kunne fastsætte en slutdato, som er tidligere end den 31. december 2049, for varigheden af langtidskontrakter om fossil gas med uformindsket kulstofudledning.

(145)

For at sikre, at der opretholdes høje standarder for offentlig service i Unionen, bør alle foranstaltninger truffet af medlemsstaterne med henblik på at opfylde målsætningerne for dette direktiv regelmæssigt meddeles Kommissionen. Kommissionen offentliggør regelmæssigt en rapport, der analyserer de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan for at opfylde målsætningerne for offentlig service, og sammenligner deres effektivitet med henblik på at fremsætte anbefalinger vedrørende foranstaltninger på nationalt plan for at opnå høje standarder for offentlig service.

(146)

Overholdelse af kravene til offentlig service er et grundlæggende krav i dette direktiv, og det er vigtigt, at der i direktivet opstilles fælles minimumsstandarder, som alle medlemsstater skal overholde, og hvormed der tages hensyn til målsætningerne om forbrugerbeskyttelse, bekæmpelse af energifattigdom, prisovervågning, forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og ensartede konkurrenceniveauer i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at kravene til offentlig service kan fortolkes nationalt på baggrund af nationale forhold, idet det forudsættes, at EU-retten overholdes.

(147)

Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne med henblik på at opfylde målsætningerne om social og økonomisk samhørighed, bør navnlig kunne omfatte relevante økonomiske incitamenter, eventuelt ved at benytte alle eksisterende ordninger i Unionen og i medlemsstaterne. Sådanne ordninger kan omfatte mekanismer til sikring af den nødvendige investering.

(148)

I det omfang foranstaltninger truffet af medlemsstaterne til opfyldelse af offentlige serviceforpligtelser er statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, skal Kommissionen underrettes i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(149)

Markedspriserne bør skabe de rette incitamenter til udvikling af nettet.

(150)

Visse medlemsstater bør på grund af deres naturgasmarkeders historiske karakteristika og modenhedsgrad have mulighed for at fravige de specifikke regler, der er fastsat i dette direktiv, for at undgå uberettigede ulemper og for at begunstige en effektiv udvikling af naturgasmarkederne i disse medlemsstater. Dette gælder navnlig for Luxembourg på grund af dets særlige markedskarakteristika og for alle de medlemsstater, der endnu ikke er tilsluttet nogen anden medlemsstats sammenkoblede system, eller som endnu ikke har modtaget den første kommercielle forsyning i henhold til deres første langtidskontrakt om naturgasforsyning. For at sikre en ensartet anvendelse af EU-retten bør fravigelser for medlemsstater, der endnu ikke er tilsluttet nogen anden medlemsstats sammenkoblede system, eller som endnu ikke har modtaget den første kommercielle forsyning i henhold til deres første langtidskontrakt om naturgasforsyning, være midlertidige og kun gælde, indtil disse medlemsstater er i stand til at opfylde højere standarder med hensyn til markedsåbning og sammenkobling med det integrerede naturgassystem i Unionen. Hvis en sådan undtagelse finder anvendelse, bør den også omfatte alle bestemmelser i dette direktiv, der er accessoriske i forhold til eller kræver forudgående anvendelse af en af de bestemmelser, der er indrømmet en fravigelse fra.

(151)

Fremme af konkurrence og let adgang for forskellige leverandører bør være af afgørende betydning for medlemsstaterne for at gøre det muligt for forbrugerne fuldt ud at udnytte de muligheder, der vil være på et liberaliseret indre marked for naturgas.

(152)

Med henblik på etableringen af et indre marked for naturgas bør medlemsstaterne fremme integrationen af deres nationale markeder og samarbejdet mellem systemoperatører på EU-plan og regionalt plan under inddragelse af de isolerede gasøer, der fortsat eksisterer i Unionen.

(153)

Frivillig regional markedsintegration, navnlig markedsfusioner, kan tilvejebringe forskellige fordele afhængigt af de særlige forhold på markederne. Markedsintegration kan være en mulighed for at udnytte infrastrukturen bedst muligt, forudsat at den ikke påvirker nabomarkederne negativt, f.eks. gennem øgede grænseoverskridende tariffer. Det er også en mulighed for at øge konkurrencen, likviditeten og handelen til gavn for regionens slutforbrugere ved at tiltrække leverandører, som ellers ikke ville komme på grund af markedets beskedne størrelse. Markedsintegrationen gør det også muligt at etablere større områder, der får adgang til flere forsyningskilder. En sådan diversificering kan påvirke engrospriserne takket være en forbedret konkurrence mellem kilderne, og den kan også forbedre forsyningssikkerheden, hvis der ikke længere er nogen intern kapacitetsbegrænsning i det nye fusionerede område. Markedsintegration kan danne grundlag for yderligere støtte til omstillingen af naturgasmarkedet, herunder ibrugtagningen af vedvarende gas og kulstoffattig gas. Medlemsstaterne, de regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatørerne bør samarbejde om at fremme regional integration.

(154)

Et af hovedmålene for dette direktiv bør være etablering af et reelt indre marked for naturgas gennem et net, der forbinder hele Unionen, og at tage stilling til reguleringsspørgsmål vedrørende grænseoverskridende sammenkoblinger og regionale markeder bør derfor være en af hovedopgaverne for de regulerende myndigheder i tæt samarbejde med ACER, hvor det er relevant.

(155)

Sikring af fælles regler for et reelt indre marked og en bred naturgasforsyning bør også være et af hovedmålene for dette direktiv. Med henblik herpå vil ikkeforvredne markedspriser udgøre det bedste incitament til grænseoverskridende handel og samtidig føre til priskonvergens.

(156)

De regulerende myndigheder bør også formidle oplysninger om markedet for at give Kommissionen mulighed for at spille sin rolle som observatør og vogter af det indre marked for naturgas og dets udvikling på kort, mellemlangt og langt sigt, herunder hvad angår udbud og efterspørgsel, anlæg i transmissions- og distributionsinfrastruktur, tjenesteydelsernes kvalitet, grænseoverskridende handel, håndtering af kapacitetsbegrænsning, investeringer, engros- og forbrugerpriser, markedslikviditet og miljø- og effektivitetsmæssige forbedringer. Regulerende myndigheder bør indberette de medlemsstater, i hvilke priserne hindrer konkurrencen og et velfungerende marked, til de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen.

(157)

Målet for dette direktiv, nemlig oprettelse af et velfungerende indre marked for naturgas og brint, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af en sådan handlings omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(158)

I henhold til forordning (EU) 2024/1789 kan Kommissionen vedtage retningslinjer eller netregler med det formål at nå den nødvendige grad af harmonisering. Sådanne retningslinjer eller netregler, der udgør bindende regler, der er vedtaget som gennemførelsesforordninger fra Kommissionen, er også med hensyn til visse bestemmelser i dette direktiv et nyttigt redskab, der om nødvendigt kan tilpasses hurtigt.

(159)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at vedtage de retningslinjer, der er nødvendige for at tilvejebringe det mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt for at nå målet med dette direktiv.

(160)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er berettiget, navnlig efter Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-543/17 (34).

(161)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Dette direktiv bør følgelig fortolkes og anvendes i overensstemmelse med nævnte rettigheder og principper, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger, som sikres ved chartrets artikel 8. Det er afgørende, at behandling af personoplysninger i henhold til dette direktiv foregår i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (35).

(162)

For at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i dette direktiv eller for at supplere det med visse bestemte områder af grundlæggende betydning for at opfylde dette direktivs målsætninger bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med hensyn til at fastsætte retningslinjer for minimumskriterierne for at sikre transmissionssystem- eller brinttransmissionsnetejerens og naturgaslagersystem- eller brintlageroperatørens uafhængighed, retningslinjer med nærmere procedureregler for certificering af en transmissionssystemoperatør eller brinttransmissionsnetoperatør, retningslinjer for omfanget af de regulerende myndigheders pligt til at samarbejde indbyrdes og med ACER, retningslinjer med nærmere procedureregler for, hvorvidt en afgørelse truffet af en regulerende myndigheder er i overensstemmelse med de netregler og retningslinjer, der er vedtaget i henhold til direktiv og forordning (EU) 2024/1789, og retningslinjer, der fastlægger metoder og ordninger for journalføring samt form og indhold for data om transaktioner vedrørende naturgas- og brintforsyningskontrakter og naturgas- og brintderivater, som forsyningsvirksomheder har gjort tilgængelige. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (36). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(163)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge interoperabilitetskrav og ikkediskriminerende og gennemsigtige procedurer for adgang til data. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(164)

For at sikre en gnidningsløs og virkningsfuld gennemførelse af dette direktiv støtter Kommissionen medlemsstaterne gennem instrumentet for teknisk støtte, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 (37), og som yder skræddersyet teknisk ekspertise til at udforme og gennemføre reformer, herunder dem, der fremmer konkurrencedygtige indre markeder for naturgas og brint, muliggør integration af vedvarende gas og kulstoffattig gas og øger samarbejdet og koordineringen mellem transmissions- og distributionssystemoperatørerne. Den tekniske støtte omfatter eksempelvis styrkelse af den administrative kapacitet, harmonisering af den lovgivningsmæssige ramme og deling af bedste praksis.

(165)

Direktiv 2009/73/EF bør derfor ophæves, og forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til direktiv 2009/73/EF. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af nævnte direktiv.

(166)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennemførelse i national ret og de datoer for anvendelse af direktiverne, der er angivet i nærværende direktivs bilag III, del B —