This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32024D1761
Commission Implementing Decision (EU) 2024/1761 of 21 June 2024 repealing Commission Decision 2004/905/EC laying down guidelines for the notification of dangerous consumer products to the competent authorities of the Member States by producers and distributors, in accordance with Article 5(3) of Directive 2001/95/EC of the European Parliament and of the Council
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1761 af 21. juni 2024 om ophævelse af beslutning 2004/905/EF om fastsættelse af retningslinjer for producenters og distributørers indgivelse af meddelelse om farlige forbrugsvarer til medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1761 af 21. juni 2024 om ophævelse af beslutning 2004/905/EF om fastsættelse af retningslinjer for producenters og distributørers indgivelse af meddelelse om farlige forbrugsvarer til medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF
C/2024/4202
EUT L, 2024/1761, , ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/1761/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 13/12/2024
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/1761 |
25.6.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2024/1761
af 21. juni 2024
om ophævelse af beslutning 2004/905/EF om fastsættelse af retningslinjer for producenters og distributørers indgivelse af meddelelse om farlige forbrugsvarer til medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (1), særlig artikel 5, stk. 3, andet afsnit,
efter høring af Udvalget vedrørende Direktivet om Produktsikkerhed i Almindelighed, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I artikel 5, stk. 3, i direktiv 2001/95/EF fastsættes det, at producenter og distributører straks skal underrette de kompetente myndigheder, hvis de på grundlag af de foreliggende oplysninger og i deres egenskab af fagfolk ved eller burde vide, at et produkt, de har markedsført, frembyder risici for forbrugeren, som er uforenelige med det almindelige sikkerhedskrav, og de skal navnlig underrette om, hvilke forholdsregler de har truffet for at forebygge risici for forbrugerne. |
|
(2) |
Kommissionens beslutning 2004/905/EF (2) indeholder operationelle retningslinjer for de mest relevante meddelelseskrav og praktiske aspekter i forbindelse med meddelelserne. Retningslinjerne havde navnlig til formål at hjælpe producenter og distributører med at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 3, i direktiv 2001/95/EF. |
|
(3) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 (3) indføres nye forpligtelser for erhvervsdrivende til at gøre brug af Safety Business Gateway til at underrette markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor produktet er gjort tilgængeligt på markedet, om de korrigerende foranstaltninger, der er truffet for på effektiv vis at bringe produktet i overensstemmelse med de gældende krav. Disse foranstaltninger omfatter foranstaltninger til tilbagetrækning eller tilbagekaldelse, alt efter hvad der er relevant. |
|
(4) |
Eftersom forordning (EU) 2023/988 fra anvendelsesdatoen ophæver direktiv 2001/95/EF, og da forordning (EU) 2023/988 indfører nye forpligtelser vedrørende erhvervsdrivendes meddelelser, bliver beslutning 2004/905/EF forældet og bør ophæves. |
|
(5) |
Denne afgørelse bør anvendes fra samme dato som forordning (EU) 2023/988 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Beslutning 2004/905/EF ophæves.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 13. december 2024.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2001/95/oj.
(2) Kommissionens beslutning 2004/905/EF af 14. december 2004 om fastsættelse af retningslinjer for producenters og distributørers indgivelse af meddelelse om farlige forbrugsvarer til medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 63, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/905/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF og Rådets direktiv 87/357/EØF (EUT L 135 af 23.5.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/988/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/1761/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)