1.   De institutter, der er omhandlet i artikel 1, skal holde mindstereserver, der beregnes i henhold til artikel 6 som følger:

Med henblik på litra d) underretter institutter uden unødig forsinkelse den relevante nationale centralbank om eventuelle deri nævnte begrænsninger.

2.   Hvis et institut har flere filialer i den samme medlemsstat i euroområdet, gælder samtlige følgende betingelser:

3.   Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggør følgende fortegnelser over institutter på sit websted:

1.   Institutterne er undtaget fra mindstereservekravene i artikel 3, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

2.   ECB kan indrømme undtagelse fra mindstereservekravene i artikel 3 efter anmodning fra den relevante nationale centralbank, såfremt en af følgende betingelser er opfyldt:

For så vidt angår stk. 2, litra c), gælder undtagelsen ikke længere fra starten af den næste reservekravsperiode, hvis et instituts adgang til Eurosystemets markedsoperationer er blevet genoprettet af ECB's Styrelsesråd i henhold til artikel 158 i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60).

3.   For så vidt angår muligheden for at indrømme den i stk. 2, litra d), omhandlede undtagelse, tager de relevante nationale centralbanker og ECB hensyn til følgende:

For så vidt angår litra a), har et institut alene tilladelse til at udøve særlige funktioner, hvis det udøver specifikke offentlige forvaltningsopgaver, eller instituttet ved lov eller vedtægter har forbud mod at udøve virksomhed som kreditinstitut.

4.   Undtagelserne, der er omhandlet i denne artikel, finder anvendelse fra starten af den reservekravsperiode, hvor den relevante begivenhed indtræffer.

1.   Institutterne beregner deres reservekravsgrundlag under anvendelse af statistiske oplysninger om følgende passiver, der er indberettet i henhold til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2):

Hvis et institut holder passiver, der skyldes til en filial af den samme enhed, som er beliggende uden for euroområdet, eller til den samme enheds hovedkontor eller hjemsted, som befinder sig uden for euroområdet, er de pågældende passiver inkluderet i reservekravsgrundlaget.

2.   Institutterne udelukker følgende passiver fra reservekravsgrundlaget, som beregnet i henhold til stk. 1:

3.   Hvis passiver er udelukket fra reservekravsgrundlaget i overensstemmelse med stk. 2, skal instituttet:

For så vidt angår litra b), skal et institut, hvis det ikke er i stand til at forelægge den relevante nationale centralbank dokumentation for størrelsen af passiverne i kategorien »udstedte gældsværdipapirer«, anvende standardfradraget, som er offentliggjort på ECB's websted, på den udestående del af dets udstedte gældsværdipapirer, som har en oprindelig løbetid på op til og med to år.

4.   Ved fastsættelsen af standardfradraget for passiver inden for kategorien gældsværdipapirer med en løbetid på op til to år, som omhandlet i stk. 3, tager ECB hensyn til makroforholdet for hele euroområdet (»macro ratio«) mellem beholdningen af relevante instrumenter, som er udstedt af kreditinstitutter, og som indehaves af andre kreditinstitutter, ECB og relevante nationale centralbanker, og det samlede udestående beløb af sådanne instrumenter udstedt af kreditinstitutter.

5.   Institutterne beregner deres reservekravsgrundlag for en given reservekravsperiode på grundlag af de data, der vedrører måneden, der går to måneder forud for den måned, i hvilken reservekravsperioden starter.

6.   Haleinstitutter, som defineret i artikel 2 i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), beregner deres reservekravsgrundlag for to på hinanden følgende reservekravsperioder begyndende med den reservekravsperiode, der starter i den tredje måned efter udgangen af et kvartal, på grundlag af data ultimo kvartalet, som er indberettet i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2). Disse institutter underretter den relevante nationale centralbank om deres mindstereserver i overensstemmelse med artikel 7.

1.   De mindstereserver, som institutterne holder i henhold til artikel 3, beregnes på grundlag af følgende reservekravskoefficienter for hvert af de passiver i reservekravsgrundlaget, der er omhandlet i artikel 5:

2.   De nationale centralbanker eller instituttet fratrækker et engangsbeløb på 100 000 EUR ved beregningen af hvert instituts reserver, med forbehold af kravene i artikel 10-12.

3.   De nationale centralbanker anvender de mindstereserver, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 6, til følgende:

1.   De nationale centralbanker fastlægger proceduren for underretning af institutterne om deres individuelle mindstereserver. Proceduren skal inkludere, hvorvidt det er den relevante nationale centralbank eller instituttet, der beregner mindstereserverne i overensstemmelse med artikel 6.

2.   Hvis den relevante nationale centralbank beregner et instituts mindstereserver i henhold til stk. 1, gælder samtlige følgende betingelser:

3.   Hvis et institut beregner sine mindstereserver i henhold til stk. 1, gælder samtlige følgende betingelser:

4.   Med henblik på stk. 2 og 3 kan den relevante nationale centralbank fastsætte en tidligere dato for underretning om mindstereserverne.

5.   De nationale centralbanker kan fastsætte de betingelser og tidsfrister, inden for hvilke institutterne kan revidere reservekravsgrundlaget og de mindstereserver, der er meddelt i overensstemmelse med denne artikel. Ændringer er ikke tilladt efter anerkendelse af de i stk. 2, og 3, omhandlede mindstereserver.

6.   Med henblik på gennemførelsen af de i denne artikel nævnte procedurer offentliggør de relevante nationale centralbanker kalendere med angivelse af tidsfristerne for meddelelse og anerkendelse af data, som er relevante for beregningen af mindstereserver.

7.   Hvis et institut ikke har indberettet de statistiske oplysninger, der er angivet i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), anslår den relevante nationale centralbank instituttets mindstereserver for den relevante reservekravsperiode på grundlag af historiske oplysninger, som er indberettet af instituttet, og eventuelle andre relevante oplysninger, og underretter instituttet om dets mindstereserver senest tre NCB-bankdage før starten af den pågældende reservekravsperiode.

1.   En reservekravsperiode begynder på afviklingsdagen for den primære markedsoperation, der følger efter det møde i Styrelsesrådet, hvor vurderingen af den pengepolitiske stilling er planlagt at finde sted, og afsluttes dagen før starten af den efterfølgende reservekravsperiode, medmindre Styrelsesrådet fastsætter andet.

2.   ECB's direktion offentliggør en kalender over reservekravsperioderne på ECB's websted. De nationale centralbanker offentliggør ligeledes denne kalender på deres respektive websteder. Denne kalender offentliggøres af ECB og de nationale centralbanker mindst tre måneder før starten af hvert kalenderår.

3.   Styrelsesrådet kan ændre den i stk. 2 nævnte kalender. Den ændrede kalender offentliggøres på ECB's og de nationale centralbankers websteder før den reservekravsperiode, som ændringen vedrører.

1.   Den relevante nationale centralbank forrenter reservekravsbeholdninger på reservekravskonti med den gennemsnitlige rentesats for Eurosystemets primære markedsoperationer i reservekravsperioden (vægtet efter antallet af kalenderdage) efter nedenstående formel (resultatet afrundes til nærmeste cent):

Hvor:

2.   Den relevante nationale centralbank betaler den rente, som er påløbet beholdningen af mindstereserver, på den anden TARGET2-bankdag efter udløbet af den reservekravsperiode, hvor renten er optjent.

1.   Et institut kan anmode den relevante nationale centralbank om tilladelse til at holde alle sine mindstereserver indirekte gennem et formidlende institut, hvis dette formidlende institut:

2.   Med henblik på anvendelsen af stk. 1 indgår et institut, som ansøger om tilladelse til at holde alle sine mindstereserver indirekte gennem et formidlende institut, en aftale herom med dette formidlende institut. Aftalen skal som minimum specificere følgende:

Hvis et institut afgiver varsel, jf. litra b), oplyser det hurtigst muligt den relevante nationale centralbank herom.

3.   Hvis moderselskabet i en koncern i sin statistiske rapportering konsoliderer datterselskaber, der har hjemsted i den samme medlemsstat i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), kan dette moderselskab ansøge den relevante nationale centralbank om tilladelse til at holde mindstereserverne for koncernen som formidler.

4.   Hvis et moderselskab ansøger om tilladelse til at holde mindstereserverne for koncernen som formidler i henhold til stk. 3, indgår moderselskabet en aftale med de enkelte institutter i koncernen om at fungere som formidler. Disse aftaler skal som minimum specificere følgende:

5.   Den relevante nationale centralbank kan give det ansøgende institut tilladelse til at holde mindstereserver gennem en formidler og underretter dette institut og det formidlende institut herom uden unødig forsinkelse. Denne tilladelse får virkning fra starten af den første reservekravsperiode efter datoen for meddelelse af tilladelsen og gælder så længe, som den i stk. 2 eller 4 omhandlede aftale gælder, eller indtil tilladelsen inddrages i henhold til stk. 7-8.

Hvis et institut har fået tilladelse til at holde mindstereserver gennem en formidler i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9), betragtes denne tilladelse som værende givet i overensstemmelse med dette stykke i denne forordning.

6.   Hvis et formidlende institut holder mindstereserver for et andet institut i henhold til nærværende artikel, skal det holde disse reserver på sine egne reservekonti i tillæg til dets egne reserver, som holdes i overensstemmelse med denne forordning.

7.   ECB eller den relevante nationale centralbank kan til enhver tid inddrage den tilladelse, der er givet i medfør af stk. 5, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

8.   Den relevante nationale centralbank eller ECB tager i forbindelse med vurderingen af, om tilladelsen skal inddrages i henhold til stk. 7, hensyn til:

9.   Hvis den relevante nationale centralbank eller ECB inddrager en tilladelse i henhold til stk. 7, gælder samtlige følgende betingelser:

10.   Hvis ECB beslutter at pålægge sanktioner i medfør af forordning (EF) nr. 2532/98, kan disse sanktioner pålægges det formidlende institut og det institut, for hvilket det holder reserver.

1.   Hvis et institut anmoder den relevante nationale centralbank om tilladelse til at holde alle sine mindstereserver indirekte gennem et moderinstitut i henhold til artikel 10, stk. 3, kan dette moderselskab anmode den relevante nationale centralbank om tilladelse til at indberette reservekravsgrundlaget og reservekravsgrundlaget for institutterne i den pågældende koncern på et aggregeret grundlag og i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2). De nationale centralbanker kan give moderinstitutter tilladelse til at indberette reservekravsgrundlaget på et aggregeret grundlag og i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2).

2.   Hvis et moderinstitut anmoder den relevante nationale centralbank om tilladelse til at indberette reservekravsgrundlaget på et aggregeret grundlag i henhold til stk. 1, sikrer den relevante nationale centralbank, at den aftale, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4, omfatter en anerkendelse af, at fradraget af det engangsbeløb, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, kan gå tabt på individuelt niveau.

3.   Hvis den relevante nationale centralbank giver et moderinstitut tilladelse til at indberette reservekravsgrundlaget på et aggregeret grundlag i henhold til stk. 1, underretter den det pågældende institut herom uden unødig forsinkelse. Denne tilladelse får virkning fra starten af den første reservekravsperiode efter datoen for meddelelse af tilladelsen og gælder så længe, den i stk. 2 omhandlede aftale gælder, eller indtil tilladelsen inddrages.

4.   Hvis den relevante nationale centralbank giver et moderinstitut tilladelse til at indberette reservekravsgrundlaget på et aggregeret grundlag i henhold til stk. 1, trækkes et engangsbeløb i henhold til artikel 6, stk. 2, automatisk fra de mindstereserver, som det formidlende institutn holder.

5.   Hvis ECB har givet et institut tilladelse til at indberette reservekravsgrundlaget på et aggregeret grundlag i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9), betragtes denne tilladelse som gyldig og gældende i henhold til denne forordning, indtil den pågældende tilladelse tilbagetrækkes.

1.   Hvis en fusion får virkning i en reservekravsperiode, gælder samtlige følgende betingelser:

2.   Følgende gælder i den reservekravsperiode, der følger umiddelbart efter den i stk. 1 omhandlede reservekravsperiode:

Med henblik på litra b) foretages beregningen på grundlag af hvert enkelt instituts reservekravsgrundlag i den relevante reservekravsperiode, som hvis fusionen ikke havde fundet sted, og i overensstemmelse med reglerne i bilag III, del 2, i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2).

Første afsnit finder også anvendelse på efterfølgende reservekravsperioder, hvis betingelserne i bilag III, del 2, punkt 4, til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2).

3.   Hvis en spaltning får virkning i en reservekravsperiode, gælder følgende:

4.   Følgende gælder i den reservekravsperiode, der følger umiddelbart efter den reservekravsperiode, hvor spaltningen får virkning, og indtil de modtagende institutter indberetter deres respektive reservekravsgrundlag i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2):

1.   I de tilfælde, hvor en medlemsstat indfører euroen i overensstemmelse med traktaten, giver Styrelsesrådet herved Direktionen bemyndigelse til at træffe beslutning om følgende under hensyntagen til ESCB's Markedsoperationskomités synspunkter:

Direktionen vedtager og offentliggør en afgørelse i henhold til første afsnit mindst to måneder før datoen for indførelse af euroen i den pågældende medlemsstat og underretter Styrelsesrådet herom.

2.   Endvidere giver Styrelsesrådet Direktionen bemyndigelse til at tillade, at institutter, der er etableret i andre medlemsstater i euroområdet, kan fratrække passiverne over for institutter, der er etableret i medlemsstaten, der indfører euroen, fra reservekravet i reservekravsperioderne under og umiddelbart efter den i stk. 1, litra a), omhandlede overgangsperiode for reservekrav.

Første afsnit finder anvendelse, hvis institutter i den medlemsstat, der indfører euroen, ikke er anført på listen over institutter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, litra a), på det tidspunkt, hvor mindstereserverne beregnes. I dette tilfælde kan afgørelser, der træffes af Direktionen, og som giver ret til fradrag i henhold til dette stykke, yderligere præcisere, hvorledes fradraget af sådanne passiver skal beregnes.

.

1.   De relevante nationale centralbanker kan udøve deres ret til at kontrollere nøjagtigheden og kvaliteten af de oplysninger om reservekravsgrundlaget, som institutterne fremsender, jf. artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2531/98.

2.   Hvis et institut meddeler, at det har beregnet sine mindstereserver i henhold til artikel 7, stk. 3, kontrollerer den relevante nationale centralbank nøjagtigheden af denne beregning og overvåger, at oplysningerne stemmer overens med de statistiske oplysninger, der er indberettet i henhold til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2).

1.   Forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) ophæves med virkning fra den 26. juni 2021.

2.   Henvisninger til den ophævede forordning skal forstås som henvisninger til denne forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag II.