BILAG A

TERMINOLOGI

Dette bilag indeholder forklaringer og definitioner af de udtryk, der anvendes i de øvrige bilag.

1.   GEOGRAFISKE PRÆCISERINGER

Til brug for den statistiske indberetning anvendes nedenstående geografiske definitioner.

—	Australien omfatter ikke de oversøiske territorier.

—	Danmark omfatter ikke Færøerne og Grønland.

—	Frankrig omfatter også Monaco, men ikke de franske oversøiske territorier Guadeloupe, Martinique, Guyana, Réunion, Saint-Pierre og Miquelon, Ny Kaledonien, Fransk Polynesien, Wallis og Futuna og Mayotte.

—	Italien omfatter også San Marino og Vatikanstaten.

—	Japan omfatter også Okinawa.

—	Nederlandene omfatter ikke Surinam og De Nederlandske Antiller.

—	Portugal omfatter også Azorerne og Madeira.

—	Spanien omfatter også De Kanariske Øer, Balearerne og Ceuta og Melilla.

—	Schweiz omfatter ikke Liechtenstein.

—	USA omfatter de 50 stater, District of Columbia, De Amerikanske Jomfruøer, Puerto Rico og Guam.

2.   AGGREGATER

Producenterne klassificeres efter formålet med produktionen:

—	Hovedaktivitetsproducenter: private og offentlige virksomheder, der som hovedaktivitet producerer elektricitet og/eller varme med henblik på salg til tredjemand.

—	Egenproducenter: private og offentlige virksomheder, der producerer elektricitet og/eller varme, helt eller delvist til eget brug som støtteaktivitet i forbindelse med deres hovedaktivitet.

Bemærk: Kommissionen kan præcisere terminologien yderligere ved efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 2, at tilføje relevante henvisninger til NACE, når en ændring af NACE-nomenklaturen er trådt i kraft.

2.1.   Forsynings- og omdannelsessektoren

Produktion/indenlandsk produktion

De mængder brændsel, der udvindes eller produceres, opgjort efter fjernelse af inaktive stoffer. Produktion omfatter også de mængder, der forbruges af producenten under produktionen (f.eks. til opvarmning eller drift af udstyr og tilbehør), samt leverancer til andre energiproducenter til omdannelse eller andre formål.

Ved »indenlandsk produktion« forstås produktion med ressourcer fra den pågældende stat.

Import/eksport

Geografiske definitioner findes i afsnittet »Geografiske præciseringer«.

Medmindre andet er anført, forstås ved »import« indførsel fra det egentlige oprindelsesland (det land, hvor energiproduktet er produceret) med henblik på anvendelse i landet, og ved »eksport« udførsel til det land, hvor det producerede energiprodukt endeligt forbruges.

Ved »importerede og eksporterede mængder« forstås de mængder, som har passeret landets grænser, uanset om de er toldklareret eller ej.

Hvis oprindelses- eller bestemmelsesland er ukendt, kan det anføres som »Andet«.

Der kan opstå statistiske forskelle, hvis kun den samlede import og eksport foreligger på ovenstående grundlag, mens den geografiske opdeling er baseret på en anden undersøgelse, en anden kilde eller et andet princip. I så fald anføres forskellene under »Andet«.

Bunkring (international søtrafik)

De mængder brændsel, der leveres til skibe i international sejlads, uanset flagstat. International sejlads kan foregå til søs, på indre vandveje og søer samt i kystfarvande. Omfatter ikke:

—	forbrug i skibe i national sejlads. Hvorvidt der er tale om national eller international sejlads, bestemmes efter afsejlings- og ankomsthavn, ikke efter skibets flagstat eller nationalitet

—	fiskerfartøjers forbrug

—	militærstyrkers forbrug.

Lagerændringer

Forskellen mellem primolager og ultimolager for lagre på det nationale område.

Bruttoforbrug (beregnet)

Beregnet værdi, der defineres som:

.

Bruttoforbrug (observeret)

Den ved undersøgelser i slutbrugersektorer faktisk registrerede mængde.

Statistiske forskelle

Beregnet værdi, der defineres som:

Beregnet bruttoforbrug – Observeret bruttoforbrug.

Omfatter også lagerændringer hos slutbrugerne, hvis disse ikke kan anføres i forbindelse med Lagerændringer.

Eventuelle store forskelle skal forklares.

Hovedaktivitetsproducenter — elværker

De mængder brændsel, der anvendes til produktion af elektricitet.

De brændsler, der anvendes i elværker, som har mindst en kraftvarmeproduktionsenhed, anføres under Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeværker.

Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeværker

De mængder brændsel, der anvendes til produktion af elektricitet og varme.

Hovedaktivitetsproducenter — varmeværker

De mængder brændsel, der anvendes til produktion af varme.

Egenproducenter — elværker

De mængder brændsel, der anvendes til produktion af elektricitet.

De brændsler, der anvendes i elværker, som har mindst en kraftvarmeproduktionsenhed, anføres under Egenproducenter — kraftvarmeværker.

Egenproducenter — kraftvarmeværker

De mængder brændsel, der svarer til mængden af produceret elektricitet og solgt varme.

Egenproducenter — varmeværker

De mængder brændsel, der svarer til mængden af solgt varme.

Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

De mængder, der anvendes til produktion af brændsel.

De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren.

Koksværker

De mængder, der anvendes i koksværker.

De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren.

Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

De mængder brunkul, der anvendes til fremstilling af brunkulsbriketter, og de mængder tørv, der anvendes til fremstilling af tørvebriketter.

De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren.

Gasværker

De mængder, der anvendes til produktion af gas i gasværker og kulforgasningsanlæg.

De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren.

Højovne

De mængder kokskul og/eller bituminøst kul og koksværkskoks, der omdannes i højovne.

De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af højovne (f.eks. højovnsgas), anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren.

Kullikvefaktion

De mængder brændsel, der anvendes til produktion af syntetisk olie.

Olieraffinaderier

De mængder, der anvendes til fremstilling af mineralolieprodukter.

De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren.

Ikke andetsteds nævnt — omdannelse

De mængder, der anvendes til omdannelse, ikke andetsteds nævnt. Anvendes denne rubrik, skal der gøres rede for det anførte.

2.2.   Energisektoren og endeligt forbrug

Energisektoren i alt

De mængder, der forbruges i energisektoren i forbindelse med udvinding (råstofudvinding samt olie- og gasproduktion) eller omdannelse. Dette svarer til følgende NACE-kategorier: 05, 06, 08.92, 07.21, 09.1, 19 og 35.

Omfatter ikke de mængder brændsel, der omdannes til andre former for energi (anføres under Omdannelsessektoren) eller anvendes i forbindelse med drift af rørledninger, der transporterer olie, gas og kulslam (anføres under Transportsektoren).

Omfatter også fremstilling af keramiske materialer til nuklear fission og fusion samt de produkter, der fremkommer herved.

El-, kraftvarme- og varmeværker

De mængder, der forbruges som energi i el-, kraftvarme- og varmeværker.

Kulminer

De mængder, der forbruges som energi i forbindelse med udvinding og forarbejdning af kul i kulindustrien.

Kul, der brændes i minekraftværker, anføres under Omdannelsessektoren.

Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

De mængder, der forbruges som energi i briketfabrikker.

Koksværker

De mængder, der forbruges som energi i koksværker.

Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

De mængder, der forbruges som energi i briketfabrikker.

Gasværker/forgasningsanlæg

De mængder, der forbruges som energi i gasværker og forgasningsanlæg.

Højovne

De mængder, der forbruges som energi i højovne.

Kullikvefaktion

De mængder, der forbruges som energi i kullikvefaktionsanlæg.

Olieraffinaderier

De mængder, der forbruges som energi i olieraffinaderier.

Olie- og gasudvinding

De mængder, der forbruges som brændsel i forbindelse med olie- og gasudvinding og naturgasbehandling.

Omfatter ikke rørledningstab (anføres som distributionstab) og de mængder energi, der anvendes til drift af rørledninger (anføres under Transportsektoren).

Endeligt forbrug i alt

Defineret (beregnet) som:

Omfatter ikke leverancer til omdannelse, anvendelse i de energiproducerende sektorer og distributionstab.

Ikke-energimæssig anvendelse

Energiprodukter, der anvendes som råstoffer i forskellige sektorer, dvs. som ikke forbruges som brændsel eller omdannes til et andet brændsel.

2.3.   Slutanvendelser for energi

Endeligt energiforbrug

Samlet energiforbrug inden for industri, transport og andre sektorer.

Industrisektoren

Herved forstås de mængder brændsel, der forbruges i industrianlæg i forbindelse med disses hovedaktiviteter.

For (rene) varmeværker eller kraftvarmeværker drejer det sig kun om de mængder brændsel, der forbruges til produktion af varme, som anvendes direkte i det pågældende anlæg. De mængder brændsel, der forbruges til produktion af varme, som sælges, og til produktion af elektricitet, anføres under den relevante Omdannelsessektor.

Jern og stål: NACE-kategori 24.1, 24.2, 24.3, 24.51 og 24.52.

Kemiske (herunder petrokemiske) produkter

Kemiske og petrokemiske virksomheder. NACE-hovedgruppe 20 og 21.

Ikke-jernholdige metaller

Virksomheder inden for ikke-jernholdige metaller; NACE-kategori 24.4, 24.53 og 24.54.

Ikke-metalholdige mineralske produkter

Virksomheder, der fremstiller glas, keramiske produkter, cement og andre byggematerialer; NACE-hovedgruppe 23.

Transportmidler

Virksomheder med relation til transportmidler; NACE-hovedgruppe 29 og 30.

Maskiner

Færdige metalprodukter, maskiner og udstyr, undtagen transportmidler; NACE-hovedgruppe 25, 26, 27og 28.

Råstofudvinding

NACE-kategori 07 (undtagen 07.21), 08 (undtagen 08.92) og 09.9; omfatter ikke de energiproducerende sektorer.

Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter: NACE-hovedgruppe 10, 11 og 12.

Papirmasse og papir samt trykning

Omfatter også reproduktion af indspillede medier; NACE-hovedgruppe 17 og 18.

Træ og træprodukter (undtagen papirmasse og papir): NACE-hovedgruppe 16.

Bygge- og anlægsarbejder; NACE-hovedgruppe 41, 42 og 43.

Tekstiler og læder; NACE-hovedgruppe 13, 14 og 15.

Ikke andetsteds nævnt — industri

Forbrug i sektorer, som ikke er omfattet af ovenstående.

Transportsektoren

Den energi, der anvendes til transport, uanset hvilken økonomisk sektor transporten foretages for; NACE-hovedgruppe 49, 50 og 51.

Transportsektoren — jernbanetransport

Alle de mængder, der forbruges i jernbanetransporten, herunder til virksomheders egne jernbaner; NACE-kategori 49.1 og 49.2.

Transportsektoren — national sejlads

De mængder, der leveres til skibe, som ikke er i international sejlads, uanset flagstat (jf. Bunkring (international søtrafik)). Hvorvidt der er tale om national eller international sejlads, bestemmes efter afsejlings- og ankomsthavn, ikke efter skibets flagstat eller nationalitet; NACE-hovedgruppe 50.

Transportsektoren — vejtransport

De mængder, der anvendes i vejkøretøjer.

Omfatter også brændsel, der anvendes i landbrugskøretøjer på landeveje, og smøremidler til vejkøretøjer.

Omfatter ikke den energi, der anvendes i stationære motorer (jf. Andre sektorer), i traktorer, der kører uden for landevejen (jf. Landbrug), i vejkøretøjer til militær brug (jf. Andre sektorer — ikke andetsteds nævnt), bitumen, der anvendes til vejbelægning, og den energi, der anvendes i motorer på byggepladser (jf. Industrisektoren, delsektor Bygge- og anlægsvirksomhed); NACE-kategori 49.3 og 49.4.

Transportsektoren — transport via rørledning

De mængder, der anvendes som energi til støtte for og drift af rørledninger, der transporterer gas, væsker, slam mv.; NACE-gruppe 49.5.

Omfatter også den energi, der anvendes til pumpestationer og vedligeholdelse af rørledninger.

Omfatter ikke den energi, der anvendes til distribution via rørledninger af naturgas og syntetisk gas, varmt vand og damp fra distributøren til slutbrugerne (anføres under Energisektoren), den energi, der anvendes til distribution af vand til slutbrugere i husholdnings-, industri- og handelssektoren mv. (anføres under Den private og offentlige servicesektor), og tab under denne transport mellem distributøren og slutbrugerne (anføres som distributionstab).

Transportsektoren — international luftfart

De mængder flybrændstof, der leveres til fly i international luftfart. Hvorvidt der er tale om national eller international luftfart, bestemmes efter afgangs- og landingssted, ikke efter flyselskabets nationalitet. Indgår i NACE-hovedgruppe 51.

Omfatter ikke brændsler, der anvendes af flyselskaber i vejkøretøjer (anføres under Transportsektoren — ikke andetsteds nævnt), og flybrændstof til militær brug (anføres under Andre sektorer — ikke andetsteds nævnt).

Transportsektoren — national luftfart

De mængder flybrændstof, der leveres til fly i national luftfart — kommerciel, privat, landbrugsrelateret mv. Indgår i NACE-hovedgruppe 51.

Omfatter også brændsel, der anvendes til andre formål end flyvning, f.eks. benchtest af motorer. Hvorvidt der er tale om national eller international luftfart, bestemmes efter afgangs- og landingssted, ikke efter flyselskabets nationalitet.

Omfatter ikke brændsel, der anvendes af flyselskaber i vejkøretøjer (anføres under Transportsektoren — ikke andetsteds nævnt), og flybrændstof til militær brug (anføres under Andre sektorer — ikke andetsteds nævnt).

Transportsektoren — ikke andetsteds nævnt

De mængder, der anvendes til transport, ikke andetsteds nævnt.

Omfatter også brændsel, der anvendes af flyselskaber i vejkøretøjer, og brændsel, der anvendes i havne til forskellige typer lossekraner.

De mængder, der henhører under denne rubrik, skal indberettes.

Andre sektorer

Sektorer, der ikke er udtrykkeligt nævnt, eller som ikke henhører under energi-, industri- eller transportsektoren.

Andre sektorer — den private og offentlige servicesektor

Brændsler, der forbruges af virksomheder og administrative enheder i den offentlige og private sektor.

Følgende NACE-hovedgrupper: 33, 36, 37, 38, 39, 45, 46, 47, 52, 53, 55, 56, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 77, 78, 79, 80, 81, 82, 84, 85, 86, 87, 88, 90, 91, 92, 93, 94, 95, 96 og 99.

Andre sektorer — husholdningssektoren

Brændsler, der forbruges af alle husholdninger, herunder »husholdninger med ansat medhjælp«. NACE-hovedgruppe 97 og 98.

Andre sektorer — landbrug/skovbrug

Brændsler, der forbruges i sektorerne landbrug, jagt og skovbrug; NACE-hovedgruppe 01 og 02.

Andre sektorer — fiskeri

Brændsler, der leveres til indlands-, kyst- og fjernfiskeri. Omfatter også brændsler, der leveres til skibe, der har tanket op i landet, uanset flagstat, og energi, der anvendes i fiskerisektoren. NACE-hovedgruppe 03.

Andre sektorer — ikke andetsteds nævnt

Sektorer, som ikke er omfattet af andre kategorier. Omfatter bl.a. brændsel, der anvendes til militær — både mobil og stationær — brug (f.eks. i skibe, fly og vejkøretøjer samt energi, der anvendes i forbindelse med indkvartering), uanset om brændslet leveres til militæret i det pågældende land eller i et andet land. Anvendes denne rubrik, skal der gøres rede for det anførte.

3.   ANDRE UDTRYK

Der anvendes følgende forkortelser:

—   TMB: tetramethylbly

—   TEB: tetraethylbly

—   SBP: ekstraktionsbenzin

—   LPG: Liquified Petroleum Gas — flydende gas

—   NGL: Natural Gas Liquids — naturgaskondensat

—   LNG: Liquefied Natural Gas — flydende naturgas

—   CNG: komprimeret naturgas.

BILAG B

ÅRLIGE ENERGISTATISTIKKER

I dette bilag gøres der rede for den årlige indsamling af energistatistikker for så vidt angår dækning, enheder, referenceperiode, hyppighed, frister og de nærmere bestemmelser om fremsendelse af dataene.

I bilag A forklares de udtryk, der ikke forklares udtrykkeligt i dette bilag.

1.   FASTE FOSSILE BRÆNDSLER OG SYNTETISKE GASSER

1.1.   Berørte energiprodukter

Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om følgende energiprodukter:

Energiprodukt	Definition
1. Antracit	Højkvalitetskul til anvendelse i industri- og boligsektoren. Det har generelt et indhold af flygtige stoffer på under 10 % og et højt karbonindhold (ca. 90 % fast karbon). Dets øvre brændværdi ligger over 24 000 kJ/kg på våd, askefri basis.
2. Kokskul	Bituminøst kul af en kvalitet, der er egnet til fremstilling af højovnskoks. Dets øvre brændværdi ligger over 24 000 kJ/kg på våd, askefri basis.
3. Andet bituminøst kul (dampkul)	Kul, der anvendes til dampproduktion, herunder alt bituminøst kul, der ikke henhører under kokskul eller antracit. Det har et højere indhold af flygtige stoffer end antracit (over 10 %) og et lavere karbonindhold (under 90 % fast karbon). Dets øvre brændværdi ligger over 24 000 kJ/kg på våd, askefri basis. Hvis der anvendes bituminøst kul i koksværker, anføres det som kokskul.
4. Subbituminøst kul	Ikke-bagende kul med en øvre brændværdi på mellem 20 000 kJ/kg og 24 000 kJ/kg og et indhold af flygtige stoffer på over 31 % på tør, mineralfri basis.
5. Brunkul	Ikke-bagende kul med en øvre brændværdi på under 20 000 kJ/kg og et indhold af flygtige stoffer på over 31 % på tør, mineralfri basis.
6. Stenkulsbriketter	Brændsel, der fremstilles af stenkulssmuld, som tilsættes et bindemiddel. Den fremstillede mængde stenkulsbriketter kan derfor være lidt større end den mængde kul, der faktisk forbruges ved omdannelsen.
7. Koksværkskoks	Det faste produkt, der fremkommer ved forkoksning af kul, hovedsagelig kokskul, ved høj temperatur. Det har et lavt indhold af vand og flygtige stoffer. Koksværkskoks anvendes hovedsagelig i jern- og stålindustrien som energikilde og kemisk tilsætningsstof. Denne kategori omfatter også koksstøv og metallurgisk koks. Halvkoks (et fast produkt, der fremkommer ved forkoksning af kul ved lav temperatur) anføres også i denne kategori. Halvkoks anvendes som husholdningsbrændsel eller direkte i omdannelsesanlægget. Denne rubrik omfatter også koks, koksstøv og halvkoks fremstillet af brunkul.
8. Gaskoks	Biprodukt af stenkul, der anvendes til fremstilling af bygas i gasværker. Anvendes til opvarmning.
9. Kultjære	Fremkommer ved destruktiv destillation af bituminøst kul. Kultjære er et flydende biprodukt, der fremkommer ved destillation af kul i forbindelse med fremstilling af koks i koksværker eller fremstilles af brunkul (»lavtemperaturtjære«). Kultjære kan destilleres yderligere til forskellige organiske produkter (f.eks. benzen, toluen og naftalen), der normalt anføres som råmateriale til den petrokemiske industri.
10. Brunkulsbriketter	Brunkulsbriketter fremstilles af brunkul eller subbituminøst kul ved brikettering under højt tryk uden tilsætning af bindemiddel; kan indeholde tørret brunkulssmuld og -pulver.
11. Gasværksgas	Alle typer gasser, der fremstilles i offentlige forsyningsværker eller private anlæg, hvis hovedformål det er at fremstille, transportere og distribuere gas. Heri indgår gas, der fremstilles ved forkoksning (herunder gas, der fremstilles i koksværker og omdannes til gasværksgas), ved fuldstændig forgasning med eller uden berigelse med olieprodukter (LPG, restbrændselsolie osv.) og ved reforming eller simpel blanding af gasser og/eller luft. Denne gas anføres under »Fra andre kilder«. De mængder gasværksgas, der blandes med naturgas og derefter distribueres og forbruges via naturgasnettet, anføres under Omdannelsessektoren. Fremstilling af andre kulgasser (dvs. koksværksgas, højovnsgas og gas fra oxygenblæsningsstålværker) anføres i de relevante kolonner for sådanne gasser, ikke som fremstilling af gasværksgas. Kulgasser, der overføres til gasværker, anføres derefter (i deres egen kolonne) under Omdannelsessektoren i rækken for gasværker. Den samlede mængde gasværksgas, der fremkommer ved overførsel af andre kulgasser, anføres under produktion af gasværksgas.
12. Koksværksgas	Fremkommer som biprodukt ved fremstilling af koksværkskoks til produktion af jern og stål.
13. Højovnsgas	Fremstilles ved forbrænding af koks i højovne i jern- og stålindustrien. Den genvindes og anvendes som brændsel dels i den pågældende højovn, dels i forbindelse med andre processer i stålindustrien eller i kraftværker, der har det nødvendige udstyr til at forbrænde det. Mængden af brændsel anføres på grundlag af øvre brændværdi.
14. Andre genvundne gasser	Biprodukt, der fremkommer ved produktion af stål i en oxygenovn, og som opsamles ved udgangen af ovnen. Også kaldet konvertergas. Mængden af genvundet brændsel anføres på grundlag af øvre brændværdi. Omfatter også ikke-specificerede syntetiske gasser, der ikke er anført ovenfor, f.eks. brændbare gasser, der fremkommer af fast kulstof, og som genvindes ved fremstillingsprocesser og kemiske processer, ikke andetsteds nævnt.
15. Tørv	En brændbar, mere eller mindre fast, lyse- eller mørkebrun aflejring af vegetabilsk oprindelse med et højt vandindhold (op til 90 % i uforarbejdet stand), og som er nem at skære i. Omfatter ikke tørv, der anvendes til ikke-energimæssige formål. Denne definition påvirker ikke definitionen af vedvarende kilder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (1) og IPCC-retningslinjerne fra 2006 for nationale opgørelser af drivhusgasser.
16. Tørveprodukter	Produkter som f.eks. tørvebriketter, der er fremstillet direkte eller indirekte af pressetørv og tørvesmuld.
17. Olieskifer og oliesand	Olieskifer og oliesand er sedimentbjergarter, som indeholder organisk materiale i form af kerogen. Kerogen er et voksagtigt carbonhydridrigt materiale, der anses for at være en prækursor for råolie. Olieskifer kan brændes direkte eller behandles ved opvarmning med henblik på at ekstrahere skiferolie. Skiferolie og andre produkter, der fremkommer ved likvefaktion, anføres i det årlige oliespørgeskema under Andre carbonhydrider.

1.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.

I bilag A forklares de udtryk, der ikke forklares udtrykkeligt i dette bilag.

1.2.1.   Forsynings- og omdannelsessektoren

1.   Produktion

1.1.   Heraf: Under jorden

Gælder kun for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul og brunkul.

1.2.   Heraf: Over jorden

Gælder kun for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul og brunkul.

2.   Fra andre kilder

Består af to dele:

—	genvundet slam, mellemkvaliteter og andre kulprodukter af lavere kvalitet, der ikke kan klassificeres efter kultype. Omfatter også kul, der genvindes fra affaldsbunker og -beholdere

—	leverancer af brændsel, hvis produktion er omfattet af andre energibalancer for brændsel, men hvis forbrug vil optræde i energibalancen for kul.

2.1.   Heraf: Fra olieprodukter

Gælder ikke for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, brunkul tørv, tørveprodukter og olieskifer og oliesand.

F.eks.: tilsætning af jordoliekoks til kokskul, som er bestemt til koksværker.

2.2.   Heraf: Fra naturgas

Gælder ikke for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, brunkul tørv, tørveprodukter og olieskifer og oliesand.

F.eks.: tilsætning af naturgas til gasværksgas, som er bestemt til endeligt forbrug.

2.3.   Heraf: Fra vedvarende energikilder

Gælder ikke for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, brunkul tørv, tørveprodukter og olieskifer og oliesand.

F.eks.: industriaffald som bindemiddel ved fremstilling af stenkulsbriketter.

3.   Import

4.   Eksport

5.   Bunkring (international søtrafik)

6.   Lagerændringer

Lagertilgang anføres med et negativt tal, og lagerafgang med et positivt tal.

7.   Bruttoforbrug

8.   Statistiske forskelle

9.   Omdannelsessektoren i alt

De mængder brændsel, der anvendes til primær eller sekundær energiomdannelse (f.eks. kul til elektricitet, koksværksgas til elektricitet), eller som anvendes til omdannelse til afledte energiprodukter (f.eks. kokskul til koks).

9.1.   Heraf: Hovedaktivitetsproducenter — elværker

9.2.   Heraf: Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeværker

9.3.   Heraf: Hovedaktivitetsproducenter — varmeværker

9.4.   Heraf: Egenproducenter — elværker

9.5.   Heraf: Egenproducenter — kraftvarmeværker

9.6.   Heraf: Egenproducenter — varmeværker

9.7.   Heraf: Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

9.8.   Heraf: Koksværker

9.9.   Heraf: Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

9.10.   Heraf: Gasværker

9.11.   Heraf: Højovne

De mængder kokskul og/eller bituminøst kul og koksværkskoks, der omdannes i højovne. De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af højovne (f.eks. højovnsgas), anføres ikke under Omdannelsessektoren, men som forbrug i energisektoren.

9.12.   Heraf: Kullikvefaktion

Skiferolie og andre produkter, der fremkommer ved likvefaktion, indberettes i henhold til kapitel 4 i dette bilag.

9.13.   Heraf: Til blandet naturgas

De mængder kulgasser, der blandes med naturgas.

9.14.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — omdannelse

1.2.2.   Energisektoren

1.   Energisektoren i alt

1.1.   Heraf: El-, kraftvarme- og varmeværker

1.2.   Heraf: Kulminer

1.3.   Heraf: Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

1.4.   Heraf: Koksværker

1.5.   Heraf: Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

1.6.   Heraf: Gasværker

1.7.   Heraf: Højovne

1.8.   Heraf: Olieraffinaderier

1.9.   Heraf: Kullikvefaktion

1.10.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — energi

2.   Distributionstab

Tab i forbindelse med transport og distribution samt flaring af syntetiske gasser.

3.   Endeligt forbrug i alt

4.   Ikke-energimæssig anvendelse i alt

4.1.   Heraf: Industri-, omdannelses- og energisektoren

Ikke-energimæssig anvendelse i alle delsektorer under industri-, omdannelses- og energisektoren, f.eks. kul, der anvendes til fremstilling af methanol eller ammoniak.

4.1.1.   Heraf fra 4.1: I den petrokemiske sektor

Ikke-energimæssig anvendelse, f.eks. anvendelse af kul som råmateriale ved fremstilling af gødning og ved fremstilling af andre petrokemiske produkter.

4.2.   Heraf: Transportsektoren

Ikke-energimæssig anvendelse i alle delsektorer under transportsektoren.

4.3.   Heraf: Andre sektorer

Ikke-energimæssig anvendelse i den private og offentlige servicesektor, husholdningssektoren, landbrugssektoren og andre ikke andetsteds nævnte sektorer.

1.2.3.   Slutanvendelser for energi

1.   Endeligt energiforbrug

2.   Industrisektoren

2.1.   Heraf: Jern- og stålindustrien

2.2.   Heraf: Den kemiske og petrokemiske industri

2.3.   Heraf: Ikke-jernholdige metaller

2.4.   Heraf: Ikke-metalholdige mineralske produkter

2.5.   Heraf: Transportmidler

2.6.   Heraf: Maskiner

2.7.   Heraf: Råstofudvinding

2.8.   Heraf: Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter

2.9.   Heraf: Papirmasse og papir samt trykning

2.10.   Heraf: Træ og træprodukter

2.11.   Heraf: Bygge- og anlægsvirksomhed

2.12.   Heraf: Tekstiler og læder

2.13.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — industri

3.   Transportsektoren

3.1.   Heraf: Jernbaner

3.2.   Heraf: National sejlads

3.3.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — transport

4.   Andre sektorer

4.1.   Heraf: Den private og offentlige servicesektor

4.2.   Heraf: Husholdningssektoren

4.3.   Heraf: Landbrug/skovbrug

4.4.   Heraf: Fiskeri

4.5.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — andet

1.2.4.   Import og eksport

Import efter oprindelsesland og eksport efter bestemmelsesland.

Gælder for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, brunkul, stenkulsbriketter, koksovnskoks, kultjære, brunkulsbriketter, tørv, tørveprodukter og olieskifer og oliesand.

1.3.   Brændværdi

Gælder for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, brunkul, stenkulsbriketter, koksovnskoks, gaskoks, kultjære, brunkulsbriketter, tørv, tørveprodukter og olieskifer og oliesand.

For følgende hovedaggregater skal både øvre og nedre brændværdi indberettes:

1.   Produktion

2.   Import

3.   Eksport

4.   Anvendt i koksværker

5.   Anvendt i højovne

6.   Anvendt i hovedaktivitetsproducenters el-, kraftvarme- og varmeværker

7.   Anvendt i industrien

8.   Andre anvendelser

1.4.   Måleenheder

1. Energimængde	103 ton Undtagelse: For gasser (gasværksgas, koksværksgas, højovnsgas, andre genvundne gasser) er det energiindholdet, der måles direkte, og den enhed, der skal anvendes, er derfor TJ (baseret på øvre brændværdi).
2. Brændværdi	MJ/ton

1.5.   Fritagelser og undtagelser

Ingen.

2.   NATURGAS

2.1.   Berørte energiprodukter

De data, der skal indsamles, vedrører naturgas, dvs. flydende og luftformige gasser, der forekommer naturligt i undergrunden, og som hovedsagelig består af methan.

De omfatter både »ikke-associeret« gas fra felter, der udelukkende producerer gasformige carbonhydrider, »associeret« gas, der produceres sammen med råolie, og methan, der udvindes fra kulminer (grubegas) eller kullag.

Omfatter ikke gasser, der opstår ved anaerob nedbrydning af biomasse (f.eks. husholdningsaffald eller spildevandsslam), og heller ikke gasværksgas.

2.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.

2.2.1.   Forsynings- og omdannelsessektoren

Der skal indberettes mængder af følgende aggregater udtrykt i både mængde- og energienheder og med angivelse af øvre og nedre brændværdi:

1.   Indenlandsk produktion

Al salgbar tørgas produceret inden for landets grænser, herunder offshoreproduktion, opgjort efter rensning og udvinding af NGL og svovl.

Omfatter ikke udvindingstab og mængder, der reinjiceres, frigives eller flares.

Omfatter også de mængder, der anvendes i naturgasindustrien ved gasudvinding, i rørledningsnet og i gasbehandlingsanlæg.

1.1.   Heraf: Associeret gas

Naturgas, der produceres sammen med råolie.

1.2.   Heraf: Ikke-associeret gas

Naturgas fra felter, der udelukkende producerer gasformige carbonhydrider.

1.3.   Heraf: Grubegas

Methan, der produceres i kulminer eller udvindes fra kullag, transporteres ud via rørledning og forbruges i minerne eller transporteres videre til forbrugerne via rørledning.

2.   Fra andre kilder

Brændsel, der blandes med naturgas og forbruges som blandingsprodukt.

2.1.   Heraf: Fra olieprodukter

LPG til forbedring af kvaliteten, f.eks. enthalpi

2.2.   Heraf: Fra kul

Syntetisk gas til blanding med naturgas

2.3.   Heraf: Fra vedvarende energikilder

Biogas til blanding med naturgas

3.   Import

4.   Eksport

5.   Bunkring (international søtrafik)

6.   Lagerændringer

Lagertilgang anføres med et negativt tal, og lagerafgang med et positivt tal.

7.   Bruttoforbrug

8.   Statistiske forskelle

Her skal ikke angives brændværdi.

9.   Genvindelig gas: primo- og ultimolagre

De mængder gas, der er til rådighed til levering i enhver input-output-cyklus. Dvs. genvindelig naturgas, der opbevares i særlige lagre (udtømte gas- og/eller oliefelter, grundvandsmagasiner, saltgruber, kaverner mv.), samt LNG-lagre. Omfatter ikke basisgas.

Her skal ikke angives brændværdi.

10.   Frigjort gas

Den mængde gas, der frigives i luften på produktionsstedet eller ved gasbehandlingsanlægget.

Her skal ikke angives brændværdi.

11.   Flaret gas

Den mængde gas, der afbrændes ved flaring på produktionsstedet eller ved gasbehandlingsanlægget.

Her skal ikke angives brændværdi.

12.   Omdannelsessektoren i alt

De mængder brændsel, der anvendes til primær eller sekundær energiomdannelse (f.eks. naturgas til elektricitet), eller som anvendes til omdannelse til afledte energiprodukter (f.eks. naturgas til methanol).

12.1.   Heraf: Hovedaktivitetsproducenter — elværker

12.2.   Heraf: Egenproducenter — elværker

12.3.   Heraf: Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeværker

12.4.   Heraf: Egenproducenter — kraftvarmeværker

12.5.   Heraf: Hovedaktivitetsproducenter — varmeværker

12.6.   Heraf: Egenproducenter — varmeværker

12.7.   Heraf: Gasværker

12.8.   Heraf: Koksværker

12.9.   Heraf: Højovne

12.10.   Heraf: Omdannelse af gas til flydende produkter

De mængder naturgas, der anvendes som råmateriale ved omdannelse af gas til flydende produkter, f.eks. de mængder brændsel, der medgår i produktionen ved omdannelse til methanol.

12.11.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — omdannelse

2.2.2.   Energisektoren

1.   Energisektoren i alt

1.1.   Heraf: Kulminer

1.2.   Heraf: Olie- og gasudvinding

1.3.   Heraf: Tilførsler til olieraffinaderierne

1.4.   Heraf: Koksværker

1.5.   Heraf: Højovne

1.6.   Heraf: Gasværker

1.7.   Heraf: El-, kraftvarme- og varmeværker

1.8.   Heraf: Likvefaktion (LNG) eller forgasning

1.9.   Heraf: Omdannelse af gas til flydende produkter

1.10.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — energi

2.   Distributions- og transporttab

2.2.3.   Slutanvendelser for energi

Forbruget af naturgas skal indberettes for følgende aggregater, opdelt på energimæssig og i givet fald ikke-energimæssig anvendelse:

1.   Endeligt forbrug i alt

Endeligt energiforbrug og ikke-energimæssig anvendelse angives separat under denne rubrik.

2.   Transportsektoren

2.1.   Heraf: Vejtransport

Omfatter både CNG og biogas.

2.1.1.   Heraf: Andelen af biogas i forbindelse med vejtransport

2.2.   Heraf: Transport via rørledning

2.3.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — transport

3.   Industrisektoren

3.1.   Heraf: Jern- og stålindustrien

3.2.   Heraf: Den kemiske og petrokemiske industri

3.3.   Heraf: Ikke-jernholdige metaller

3.4.   Heraf: Ikke-metalholdige mineralske produkter

3.5.   Heraf: Transportmidler

3.6.   Heraf: Maskiner

3.7.   Heraf: Råstofudvinding

3.8.   Heraf: Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter

3.9.   Heraf: Papirmasse og papir samt trykning

3.10.   Heraf: Træ og træprodukter

3.11.   Heraf: Bygge- og anlægsvirksomhed

3.12.   Heraf: Tekstiler og læder

3.13.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — industri

4.   Andre sektorer

4.1.   Heraf: Den private og offentlige servicesektor

4.2.   Heraf: Husholdningssektoren

4.3.   Heraf: Landbrug/skovbrug

4.4.   Heraf: Fiskeri

4.5.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — andet

2.2.4.   Import og eksport

Både de samlede mængder naturgas og LNG-andelen heraf skal indberettes, opdelt på oprindelseslande for importerede mængder og på bestemmelseslande for eksporterede mængder.

2.2.5.   Gasoplagringskapacitet

1.   Navn

Navnet på det sted, hvor oplagringsfaciliteten er beliggende.

2.   Type

Type oplagring, f.eks. udtømt gasfelt, saltgrube osv.

3.   Effektiv kapacitet

Gasoplagringskapacitet i alt, minus basisgas. Basisgassen er den mængde gas, der til enhver tid skal være til stede for at opretholde et tilstrækkeligt tryk i den underjordiske oplagringsfacilitet samt en passende leveringskapacitet i hele produktionscyklussen.

4.   Maksimalt output

Den mængde gas, der maksimalt kan udtages fra det pågældende lager. Dette svarer til den maksimale udtrækskapacitet.

2.3.   Måleenheder

1. Energimængde	Medmindre andet er anført, oplyses naturgasmængder efter energiindhold, dvs. i TJ, baseret på øvre brændværdi. Til angivelse af fysiske mængder anvendes enheden 106 m3, idet gassen antages at være underlagt referencevilkår (15 °C, 101,325 kPa).
2. Brændværdi	kJ/m3 under antagelse af referencevilkår (15 °C, 101,325 kPa).
3. Effektiv oplagringskapacitet	106 m3 under antagelse af referencevilkår (15 °C, 101,325 kPa).
4. Maksimalt output	106 m3/dag under antagelse af referencevilkår (15 °C, 101,325 kPa).

2.4.   Fritagelser og undtagelser

Ingen.

3.   ELEKTRICITET OG VARME

3.1.   Berørte energiprodukter

Dette kapitel dækker elektricitet og varme.

3.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.

I bilag A forklares de udtryk, der ikke forklares udtrykkeligt i dette kapitel. De i kapitel 1, 2, 4 og 5 fastlagte definitioner og enheder gælder for energiprodukter, der henhører under faste brændsler og syntetiske gasser, naturgas, olie og olieprodukter, vedvarende energi og affaldsenergi.

3.2.1.   Forsynings- og omdannelsessektoren

Følgende definitioner finder anvendelse på aggregater af elektricitet og varme i dette kapitel:

—   Bruttoelproduktion: den samlede elproduktion fra alle generatorsæt (herunder pumpekraftværker), opgjort ved hovedgeneratorernes afgangsklemmer.

—   Bruttovarmeproduktion: den samlede varmeproduktion fra anlægget, herunder den varme, der anvendes i anlæggets hjælpeudstyr i form af varm væske (rumopvarmning, opvarmning med flydende brændsel osv.), tab i forbindelse med anlæg/net-varmeudvekslingen samt varme fra kemiske processer, der anvendes som primær energikilde.

—   Nettoelproduktion: bruttoelproduktionen minus den elektricitet, der bruges i produktionsanlægget, og tabet i generatorens hovedtransformere.

—   Nettovarmeproduktion: den varme, der leveres til distributionsnettet, opgjort ved måling af ud- og indgående strømme.

Aggregaterne i nedenstående tabel skal indberettes separat for hovedaktivitetsproducenters og egenproducenters anlæg. For disse to typer anlæg skal både brutto- og nettoelproduktion og brutto- og nettovarmeproduktion opdeles på (rene) elværker, kraftvarmeværker og (rene) varmeværker, når det er relevant:

1.   Produktion i alt

1.1.   Heraf: Kernekraft

1.2.   Heraf: Vandkraft

1.2.1.   Heraf: Den del af vandkraften, der produceres af pumpekraftværker

1.3.   Heraf: Geotermisk energi

1.4.   Heraf: Solenergi

1.5.   Heraf: Bølge-, tidevands- og havenergi

1.6.   Heraf: Vindenergi

1.7.   Heraf: Brændsler

Brændsler, der kan antændes eller brænde, dvs. som kan reagere med ilt og udvirke en betydelig temperaturstigning, og som kan forbrændes direkte med henblik på produktion af elektricitet og/eller varme.

1.8.   Heraf: Varmepumper

Varmeproduktion fra varmepumper. Anføres dog kun, hvis varmen sælges til tredjemand (dvs. når produktionen henhører under omdannelsessektoren).

1.9.   Heraf: Elektriske kedler

Mængder varme fra elektriske kedler. Anføres, hvis produktionen sælges til tredjemand.

1.10.   Heraf: Varme fra kemiske processer

Varme fra processer, der forløber uden energitilførsel, f.eks. en kemisk reaktion.

Omfatter ikke restvarme fra processer, der forløber ved hjælp af energi. Denne varme indberettes som varme produceret af det pågældende brændsel.

1.11.   Heraf: Andre kilder (angiv nærmere)

Aggregaterne i nedenstående tabel skal indberettes som totaler, opdelt på elektricitet og varme, når det er relevant. For de første tre aggregater i tabellen skal mængderne beregnes på grundlag af de værdier, der indberettes efter ovenstående tabel, og stemme overens hermed.

1.   Bruttoproduktion i alt

2.   Egenanvendelse i anlægget

3.   Nettoproduktion i alt

4.   Import

Jf. også »Eksport« under 5.

5.   Eksport

Ved »importerede og eksporterede elmængder« forstås de mængder, som har passeret landets grænser, uanset om de er toldklareret eller ej. Hvis elektricitet transiterer gennem et land, anføres den pågældende mængde som både import og eksport.

6.   Anvendt i varmepumper

7.   Anvendt i elektriske dampkedler

8.   Anvendt i pumpekraftværker

9.   Anvendt til elproduktion

10.   Leveret energi

For elektricitet: den samlede nettoelproduktion fra alle kraftværker i landet, minus den mængde, der samtidig er anvendt i varmepumper, elektriske dampkedler og pumpekraftværker, og plus eller minus import eller eksport.

For varme: den samlede nettovarmeproduktion — bestemt til salg — fra alle anlæg i landet, minus den varme, der er anvendt til elproduktion, og plus eller minus import og eksport.

11.   Transport- og distributionstab

Alle tab i forbindelse med transport og distribution af elektricitet og varme.

For elektricitet også tab i transformere, der ikke anses for at være en integrerende del af kraftværkerne.

12.   Forbrug i alt (beregnet)

13.   Statistiske forskelle

14.   Forbrug i alt (observeret)

Den producerede elektricitet, den solgte varme og de anvendte mængder brændsel samt den tilsvarende samlede energi fra hvert af brændslerne i nedenstående tabel skal indberettes separat for hovedaktivitetsproducenters og egenproducenters anlæg. For disse to typer anlæg skal el- og varmeproduktionen opdeles på (rene) elværker, kraftvarmeværker og (rene) varmeværker, når det er relevant:

1.   Faste brændsler og syntetiske gasser:

1.1.   Antracit

1.2.   Kokskul

1.3.   Andet bituminøst kul

1.4.   Subbituminøst kul

1.5.   Brunkul

1.6.   Tørv

1.7.   Stenkulsbriketter

1.8.   Koksværkskoks

1.9.   Gaskoks

1.10.   Kultjære

1.11.   Brunkulsbriketter

1.12.   Gasværksgas

1.13.   Koksværksgas

1.14.   Højovnsgas

1.15.   Andre genvundne gasser

1.16.   Tørveprodukter

1.17.   Olieskifer og oliesand

2.   Olie og olieprodukter

2.1.   Råolie

2.2.   NGL

2.3.   Raffinaderigas

2.4.   LPG

2.5.   Nafta

2.6.   Jetbrændstof af petroleumstypen

2.7.   Anden petroleum

2.8.   Gas- og dieselolie (destilleret brændselsolie)

2.9.   Svær brændselsolie

2.10.   Bitumen (herunder orimulsion)

2.11.   Jordoliekoks (petroleumskoks)

2.12.   Andre olieprodukter

3.   Naturgas

4.   Vedvarende energi og affaldsenergi

4.1.   Industriaffald (ikke vedvarende)

4.2.   Husholdningsaffald (vedvarende)

4.3.   Husholdningsaffald (ikke vedvarende)

4.4.   Fast biobrændsel

4.5.   Biogas

4.6.   Biodiesel

4.7.   Andre flydende biobrændsler

3.2.2.   El- og varmeforbrug i energisektoren

1.   Energisektoren i alt

Omfatter ikke egenanvendelse i anlæggets pumpekraftværker, varmepumper og elektriske kedler.

1.1.   Heraf: Kulminer

1.2.   Heraf: Olie- og gasudvinding

1.3.   Heraf: Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

1.4.   Heraf: Koksværker

1.5.   Heraf: Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

1.6.   Heraf: Gasværker

1.7.   Heraf: Højovne

1.8.   Heraf: Olieraffinaderier

1.9.   Heraf: Kernekraftindustrien

1.10.   Heraf: Kullikvefaktionsanlæg

1.11.   Heraf: Likvefaktions- (LNG) og genforgasningsanlæg

1.12.   Heraf: Forgasningsanlæg (biogas)

1.13.   Heraf: Omdannelse af gas til flydende produkter

1.14.   Heraf: Anlæg til fremstilling af trækul

1.15.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — energi

3.2.3.   Slutanvendelser for energi

1.   Industrisektoren

1.1.   Heraf: Jern- og stålindustrien

1.2.   Heraf: Den kemiske og petrokemiske industri

1.3.   Heraf: Ikke-jernholdige metaller

1.4.   Heraf: Ikke-metalholdige mineralske produkter

1.5.   Heraf: Transportmidler

1.6.   Heraf: Maskiner

1.7.   Heraf: Råstofudvinding

1.8.   Heraf: Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter

1.9.   Heraf: Papirmasse og papir samt trykning

1.10.   Heraf: Træ og træprodukter

1.11.   Heraf: Bygge- og anlægsvirksomhed

1.12.   Heraf: Tekstiler og læder

1.13.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — industri

2.   Transportsektoren

2.1.   Heraf: Jernbaner

2.2.   Heraf: Transport via rørledning

2.3.   Heraf: Vej

2.4.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — transport

3.   Husholdningssektoren

4.   Den private og offentlige servicesektor

5.   Landbrug/skovbrug

6.   Fiskeri

7.   Ikke andetsteds nævnt — andet

3.2.4.   Import og eksport

Importerede og eksporterede mængder elektricitet og varme efter land.

3.2.5.   Egenproducenters nettoproduktion af elektricitet og varme

Egenproducenters nettoproduktion af elektricitet og varme indberettes separat for (rene) elværker, kraftvarmeværker og (rene) varmeværker, opdelt på følgende anlæg og aktiviteter:

1.   Energisektoren i alt

1.1.   Heraf: Kulminer

1.2.   Heraf: Olie- og gasudvinding

1.3.   Heraf: Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

1.4.   Heraf: Koksværker

1.5.   Heraf: Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

1.6.   Heraf: Gasværker

1.7.   Heraf: Højovne

1.8.   Heraf: Olieraffinaderier

1.9.   Heraf: Kullikvefaktionsanlæg

1.10.   Heraf: Likvefaktions- (LNG) og genforgasningsanlæg

1.11.   Heraf: Forgasningsanlæg (biogas)

1.12.   Heraf: Omdannelse af gas til flydende produkter

1.13.   Heraf: Anlæg til fremstilling af trækul

1.14.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — energi

2.   Transportsektoren

2.1.   Heraf: Jernbaner

2.2.   Heraf: Transport via rørledning

2.3.   Heraf: Vej

2.4.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — transport

3.   Alle andre sektorer: For alle andre sektorer gælder listen over aggregater under 3.2.3 »Slutanvendelser for energi«.

3.3.   Strukturdata vedrørende produktion af elektricitet og varme

3.3.1.   Maksimal elkapacitet (netto) og spidsbelastning

Kapaciteten angives pr. 31. december i det pågældende indberetningsår.

Omfatter både (rene) elværkers og kraftvarmeværkers elkapacitet.

Den maksimale elkapacitet (netto) er den samlede maksimale nettokapacitet for alle værker, opgjort enkeltvis i en given driftsperiode. I denne periode antages driften at være kontinuerlig: i praksis 15 timer eller derover pr. dag. Den maksimale nettokapacitet er den maksimale kraft — som antages at være udelukkende aktiv kraft — der kan leveres kontinuerligt ved tilslutningspunktet til nettet, når værket kører i fuld drift. Ved »spidsbelastning« forstås den største kraft, der punktvis optages eller leveres af et net eller en kombination af net i landet.

Den maksimale elkapacitet (netto) skal indberettes for både hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter:

1.   I alt

2.   Kernekraft

3.   Vandkraft

3.1.   Heraf: Blandede anlæg

3.2.   Heraf: Fra pumpekraftværker

4.   Geotermisk energi

5.   Fotovoltaisk solenergi

6.   Termisk solenergi

7.   Bølge-, tidevands- og havenergi

8.   Vindenergi

9.   Brændsler

9.1.   Heraf: Dampenergi

9.2.   Heraf: Forbrændingsmotorer

9.3.   Heraf: Gasturbiner

9.4.   Heraf: Kombinerede gas- og dampturbiner

9.5.   Heraf: Andet

Angiv i givet fald nærmere.

Følgende oplysninger om spidsbelastningen skal indberettes for nettet:

10.   Spidsbelastning

11.   Disponibel kapacitet på spidsbelastningstidspunktet

12.   Dato og tidspunkt for spidsbelastningen

3.3.2.   Maksimal elkapacitet (netto) for brændsler

Den maksimale elkapacitet (netto) for brændsler skal indberettes for både hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter, opdelt på de forskellige typer kraftværker i nedenstående tabel. For alle samfyrede værker (værker, der fyres med flere brændsler) skal det desuden angives, hvilken type brændsel der anvendes som primært brændsel, og hvilken type der alternativt anvendes.

1.   Fyret med ét enkelt brændsel

1.1.   Fyret med kul eller kulprodukter

Omfatter også værker, der fyres med koksværksgas, højovnsgas og gas fra oxygenblæsningsstålværker.

1.2.   Fyret med flydende brændsler

Omfatter også værker, der fyres med raffinaderigas.

1.3.   Fyret med naturgas

Omfatter også værker, der fyres med gasværksgas.

1.4.   Fyret med tørv

1.5.   Fyret med vedvarende brændsler og affald

2.   Samfyret med faste og flydende brændsler

3.   Samfyret med faste brændsler og naturgas

4.   Samfyret med flydende brændsler og naturgas

5.   Samfyret med faste brændsler, flydende brændsler og naturgas

Til samfyrede værker henregnes kun anlæg, der kan fyres med mere end én type brændsel på kontinuerlig basis. Værker med separate anlæg, der anvender forskellige brændsler, opdeles efter de relevante kategorier af værker, der fyres med ét enkelt brændsel.

3.4.   Data om kernekraftenergi

Der indberettes følgende data om civil anvendelse af kernekraft:

1.	Berigningskapacitet Operationelle berigningsanlægs årlige separationskapacitet (isotopisk separation af uran).
2.	Kapacitet til produktion af friske brændselselementer Brændselselementfabrikkers årlige produktion. MOX-brændselselementfabrikker er undtaget.
3.	MOX-brændselselementfabrikkers produktionskapacitet MOX-brændselselementfabrikkers årlige produktion. MOX-brændsel indeholder en blanding af plutonium og uran (blandet oxid).
4.	Produktion af friske brændselselementer Produktion af færdige friske brændselselementer i fabrikker, der fremstiller nukleart brændsel. Stave eller andre delprodukter er ikke omfattet. Fabrikker, der fremstiller MOX-brændsel er heller ikke omfattet.
5.	Produktion af MOX-brændselselementer Produktion af færdige friske brændselselementer i fabrikker, der fremstiller MOX-brændsel. Stave eller andre delprodukter er ikke omfattet.
6.	Produktion af kernekraftvarme Den samlede mængde varme produceret af kernereaktorer til produktion af elektricitet eller andre nyttige anvendelsesformål.
7.	Årlig gennemsnitlig udbrænding af endeligt udtagne bestrålede brændselselementer Beregnet gennemsnit af udbrændte brændselselementer, som er blevet endeligt udtaget af kernereaktorerne i det pågældende referenceår. Omfatter ikke brændselselementer, som midlertidigt er udtaget og kan forventes senere at skulle indsættes igen.
8.	Produktion af uran og plutonium i oparbejdningsanlæg Uran og plutonium produceret i oparbejdningsanlæg i referenceåret.
9.	Oparbejdningsanlæggenes kapacitet (uran og plutonium) Årlig kapacitet til oparbejdning af uran og plutonium.

3.5.   Måleenheder

1. Energimængde	Elektricitet: GWh Varme: TJ Faste brændsler og syntetiske gasser: Jf. måleenhederne i kapitel 1 i dette bilag. Naturgas: Jf. måleenhederne i kapitel 2 i dette bilag. Olie og olieprodukter: Jf. måleenhederne i kapitel 4 i dette bilag. Vedvarende energi og affald: Jf. måleenhederne i kapitel 5 i dette bilag. Uran og plutonium: tHM (ton tungmetal).
2. Kapacitet	Elproduktionskapacitet: MWe Varmeproduktionskapacitet: MWt Berigningskapacitet (isotopisk separation af uran); tSWU (ton separationsenheder). Kapacitet til produktion af nukleare brændselselementer: tHM (ton tungmetal).

3.6.   Fritagelser og undtagelser

Frankrig fritages for indberetning af varmeaggregaterne. Denne fritagelse bortfalder, når Frankrig kan foretage denne indberetning, og under alle omstændigheder senest fire år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

4.   OLIE OG OLIEPRODUKTER

4.1.   Berørte energiprodukter

Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om følgende energiprodukter:

Energiprodukt	Definition
1. Råolie	Råolie er mineralolie af naturlig oprindelse bestående af en blanding af carbonhydrider og forskellige urenheder såsom svovl. Det forekommer i flydende form ved normal temperatur og normalt tryk, og dets fysiske egenskaber (densitet, viskositet osv.) er meget varierende. Omfatter også kondensat, der udvindes af associeret og ikke-associeret gas i tilknytning til oliefeltet/oliekoncessionen og blandes med råolie.
2. NGL	NGL er flydende eller flydendegjorte carbonhydrider, der udvindes af naturgas i separations- eller gasbehandlingsanlæg. NGL omfatter ethan, propan, (iso-)butan, (iso-)pentan og pentan+ (undertiden kaldet naturgaskondensat).
3. Raffinaderiråmateriale	Raffinaderiråmateriale er forarbejdet olie, der er bestemt til videreforarbejdning (f.eks. straight run brændselsolie eller vakuumgasolie), men ikke til blanding med andre produkter. Ved videreforarbejdningen omdannes det til en eller flere bestanddele og/eller færdigprodukter. Omfatter også produkter, som den petrokemiske industri returnerer til raffinaderierne (f.eks. pyrolysebenzin, C4-fraktioner samt gasolie- og brændselsoliefraktioner).
4. Additiver Oxygenater	Additiver er carbonhydridfrie forbindelser, der tilsættes eller blandes med et produkt med henblik på at ændre dets forbrændingsegenskaber (oktan, cetan, kuldeegenskaber osv.): — oxygenater, f.eks. alkohol (methanol, ethanol), ethere (f.eks. MTBE (methyl-tert-butyl-ether), ETBE (ethyl-tert-butyl-ether) og TAME (tert-amyl-methyl-ether) — estere (f.eks. rapsolie, dimethylester osv.) — kemiske forbindelser (f.eks. TML, TEL og detergenter). Bemærk: I denne kategori anføres kun de mængder additiver/oxygenater (alkohol, ethere, estere og andre kemiske forbindelser), der er bestemt til blanding med brændsler eller til anvendelse som brændsel.
4.1. Heraf: Biobrændsel	Biobenzin og biodiesel. Jf. definitionerne i kapitel 5, »Vedvarende energi og affaldsenergi«. I denne kategori anføres kun mængderne af flydende biobrændsel, ikke de samlede mængder flydende brændsler, der fremkommer ved blanding med biobrændsler. Omfatter ikke biobrændsler, der ikke er blandet med transportbrændsler (dvs. rene biobrændsler); de skal indberettes i henhold til kapitel 5. Biobrændsler, der indgår som komponenter i transportbrændsler, anføres under det relevante produkt med angivelse af den andel, der udgøres af biobrændslet.
5. Andet Carbonhydrider	Syntetisk råolie fremstillet af tjæresand, skiferolie osv., flydende produkter udvundet ved kullikvefaktion (jf. kapitel 1) og ved omdannelse af naturgas til benzin (jf. kapitel 2), hydrogen og emulgerede olier (f.eks. orimulsion). Omfatter ikke fremstilling af olieskifer, der henhører under kapitel 1. Fremstilling af skiferolie (biprodukt) anføres som »Fra andre kilder« under »Andre carbonhydrider«.
6. Raffinaderi-gas (ikke flydendegjort)	Raffinaderigas er en blanding af ikke-kondenserbare gasser, hovedsagelig bestående af hydrogen, methan, ethan og olefiner, som fremkommer ved destillation af råolie og forarbejdning af olieprodukter (f.eks. krakning) i raffinaderier. Omfatter også gasser, som den petrokemiske industri returnerer til raffinaderierne.
7. Ethan	Et i naturlig tilstand gasformigt, ligekædet carbonhydrid (C2H6), der udvindes af naturgas og raffinaderigas.
8. LPG	LPG er lette paraffinske carbonhydrider, der fremkommer ved raffinaderiprocesser, stabilisering af råolie og behandling af naturgas i gasbehandlingsanlæg. De består hovedsagelig af propan (C3H8) og butan (C4Hl0) eller en kombination heraf. Kan også indeholde propylen, butylen, isopropylen og isobutylen. LPG gøres normalt flydende under tryk med henblik på transport og oplagring.
9. Nafta	Nafta er et råmateriale, som anvendes enten i den petrokemiske industri (til f.eks. fremstilling af ethylen eller aromater) eller til fremstilling af benzin ved reforming eller isomerisering i raffinaderiet. Omfatter materiale i destillationsintervallet mellem 30 °C og 210 °C eller i en del af dette interval.
10. Motorbenzin	Motorbenzin består af en blanding af lette carbonhydrider, der destilleres mellem 35 °C og 215 °C. Anvendes som brændsel til motorer med gnisttænding. Motorbenzin kan indeholde additiver, oxygenater og stoffer, der anvendes til at hæve oktantallet, herunder blyforbindelser såsom TEL og TML. Omfatter også blandingskomponenter til motorbenzin (dog ikke additiver og oxygenater), f.eks. alkylater, isomerater og reformat, og krakket benzin, der er bestemt til anvendelse som færdig motorbenzin.
10.1. Heraf: Biobenzin	Jf. definitionerne i kapitel 5, »Vedvarende energi og affaldsenergi«.
11. Flybenzin	Motorbenzin, som er specielt fremstillet til flystempelmotorer, med et til motoren egnet oktantal, frysepunkt ved – 60 °C og et destillationsinterval, der normalt ligger mellem 30 °C og 180 °C.
12. Jetbrændstof (af nafta-eller JP-4-typen)	Alle lette carbonhydridolier til flyturbinemotorer, der destilleres ved mellem 100 °C og 250 °C. Fremstilles ved at blande petroleum og benzin eller nafta i et sådant forhold, at indholdet af aromater ikke overstiger 25 volumenprocent, og damptrykket ligger på mellem 13,7 kPa og 20,6 kPa.
13. Jetbrændstof af petroleumstypen	Destillat, der anvendes i flyturbinemotorer. Destilleres ligesom petroleum ved mellem 150 °C og 300 °C (generelt ikke over 250 °C) og har samme flammepunkt. Det har endvidere særlige specifikationer (f.eks. frysepunkt), som defineres af Den Internationale Luftfartssammenslutning (IATA). Omfatter også blandingskomponenter til jetbrændstof af petroleumstypen.
13.1. Petroleumslignende biojetbrændstof	Flydende biobrændstof fremstillet af biomasse og blandet med eller som erstatning for jetbrændstof af petroleumstypen.
14. Anden petroleum	Raffineret oliedestillat, der anvendes i andre sektorer end luftfartssektoren. Destilleres ved mellem 150 °C og 300 °C.
15. Gas- og dieselolie (destilleret brændsels-olie)	Gas- og dieselolie er fortrinsvis et mellemdestillat, der destilleres ved mellem 180 °C og 380 °C. Omfatter også blandingskomponenter. Fås i flere kvaliteter, afhængigt af anvendelsesformål:
15.1. Heraf: Diesel til vejkøretøjer	Dieselolie til vejkøretøjer med dieselmotor med kompressionstænding (personbiler, lastbiler osv.), normalt med et lavt svovlindhold.
15.1.1. Heraf fra 15.1: Biodiesel	Jf. definitionerne i kapitel 5, »Vedvarende energi og affaldsenergi«.
15.2 Heraf: Fyringsgasolie og anden gasolie	Let fyringsolie til anvendelse i industri og handel, skibsdiesel og diesel, der anvendes inden for jernbanetransport, og anden gasolie, herunder svære gasolier, der destilleres ved mellem 380 °C og 540 °C, og som anvendes som råmaterialer i den petrokemiske industri.
16. Brændselsolie	Alle (svære) restbrændselsolier (herunder brændselsolier, der fremstilles ved blanding). Den kinematiske viskositet for brændselsolie ligger over 10 cSt ved 80 °C. Flammepunktet er altid over 50 °C, og densiteten altid større end 0,90 kg/l.
16.1. Heraf: Med lavt svovlindhold	Svær brændselsolie med et svovlindhold på under 1 %.
16.2. Heraf: Med højt svovlindhold	Svær brændselsolie med et svovlindhold på 1 % eller derover.
17. Mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin (SBP)	Raffinerede mellemdestillater, der destilleres i intervallet for nafta/petroleum. Opdeles i: —   Ekstraktionsbenzin (SBP): lette olier, der destilleres ved mellem 30 °C og 200 °C. Ekstraktionsbenzin findes i 7-8 forskellige kvaliteter, alt efter hvor i intervallet destillationen standses. Kvaliteterne defineres efter temperaturforskellen mellem det punkt, hvor 5 volumenprocent er destilleret, og det, hvor 90 volumenprocent er destilleret (ikke over 60 °C). —   Mineralsk terpentin: mineralsk terpentin med flammepunkt på over 30 °C. Destillationsintervallet for mineralsk terpentin er mellem 135 °C og 200 °C.
18. Smøremidler	Carbonhydrider, der fremstilles af destillationsbiprodukter, og som hovedsagelig anvendes til at reducere friktion mellem kontaktflader. Omfatter alle færdige smøreolier, lige fra spindelolie til cylinderolie, samt de olier, der anvendes i smørefedtstoffer, motorolier og alle former for baseolier til smøremidler.
19. Bitumen	Et fast, halvfast eller viskøst, brunt eller sort carbonhydrid med en kolloidal struktur. Et restprodukt af destillation af råolie, der fremkommer ved vakuumdestillation af restprodukter fra atmosfærisk destillation. Bitumen kaldes ofte asfalt og anvendes hovedsagelig til anlæg af veje og til tagdækning. Omfatter også flydende bitumen og cutback bitumen.
20. Paraffinvokser	Paraffinvokser er mættede, alifatiske carbonhydrider. Der er tale om restprodukter, som fremkommer ved afvoksning af smøreolier. De har en mere eller mindre fin krystallinsk struktur, alt efter kvalitet. De er primært kendetegnet ved at være farve- og lugtløse og gennemskinnelige og ved et smeltepunkt på over 45 °C.
21. Jordoliekoks (petroleumskoks)	Et fast, sort biprodukt, der fortrinsvis fremkommer ved krakning og karbonisering af oliebaseret råmateriale, restprodukter fra vakuumdestillation, tjære og beg, f.eks. ved forsinket forkoksning eller fluidforkoksning. Består hovedsagelig af karbon (90-95 %) og har et lavt askeindhold. Anvendes som råmateriale i koksværker i stålindustrien, til opvarmning, til fremstilling af elektroder og til fremstilling af kemiske produkter. De to vigtigste kvaliteter er »uafgasset koks« og »kalcineret koks«. Omfatter også »katalysatorkoks«, dvs. koks, der deponeres på katalysatoren under raffineringen. Dette koks kan ikke genvindes og anvendes som regel som raffinaderibrændsel.
22. Andre produkter	Alle produkter, som ikke er udtrykkeligt nævnt ovenfor, f.eks. tjære og svovl. Omfatter også aromater (f.eks. BTX — benzen, toluen og xylen) og olefiner (f.eks. propylen), der produceres i raffinaderier.

4.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.

4.2.1.   Forsyninger af råolie, NGL, raffinaderiråmaterialer, additiver og andre carbonhydrider

Følgende tabel gælder for råolie, NGL, raffinaderiråmaterialer, additiver/oxygenater (og bioandelen heraf) og andre carbonhydrider:

1.   Indenlandsk produktion

Gælder ikke for raffinaderiråmaterialer og biobrændsler.

2.   Fra andre kilder Additiver, biobrændsler og andre carbonhydrider, hvis produktion er omfattet af andre brændselsbalancer.

Gælder ikke for råolie, NGL og raffinaderiråmaterialer.

2.1.   Heraf: Fra kul

Flydende produkter, der fremstilles i kullikvefaktionsanlæg og koksværker.

2.2.   Heraf: Fra naturgas

Til fremstilling af syntetisk benzin kan det være nødvendigt med naturgas som råmateriale. Den mængde gas, der medgår til fremstilling af methanol, indberettes i henhold til kapitel 2, mens den opnåede mængde methanol anføres under denne rubrik.

2.3.   Heraf: Fra vedvarende energikilder

Biobrændsler, der er bestemt til blanding med transportbrændsler.

Produktionen af biobrændsler indberettes i henhold til kapitel 5, mens de mængder, der er bestemt til blanding, anføres under denne rubrik.

3.   Tilbageførsler fra den petrokemiske industri

Færdigprodukter eller halvfabrikata, der returneres fra slutbrugerne til raffinaderierne til bearbejdning, blanding eller salg. Der er som regel tale om biprodukter fra den petrokemiske fremstillingsproces.

Gælder kun for raffinaderiråmaterialer.

4.   Overførte produkter

Importerede mineralolieprodukter, der omklassificeres som råmaterialer med henblik på videreforarbejdning i raffinaderiet. Leveres ikke til slutbrugerne.

Gælder kun for raffinaderiråmaterialer.

5.   Import og eksport

De mængder råolie og olieprodukter, der importeres eller eksporteres som led i aftaler om forarbejdning (dvs. raffinering for tredjemands regning). Råolie og NGL anføres med egentligt oprindelsesland; raffinaderiråmaterialer og færdigprodukter anføres med sidste afsendelsesland.

Alle flydende gasser (f.eks. LPG), der udvindes ved genforgasning af importeret LNG, og mineralolieprodukter, som importeres eller eksporteres direkte af den petrokemiske industri.

Bemærk: Enhver handel med biobrændsel, som ikke er blandet med transportbrændsler (dvs. rene biobrændsler), indberettes i spørgeskemaet om vedvarende energikilder.

Reeksport af olie, der er importeret med henblik på forarbejdning i toldfrie områder, anføres som eksport af produktet fra forarbejdningslandet til det endelige bestemmelsesland.

6.   Direkte anvendelse

Råolie, NGL, additiver og oxygenater (og den andel heraf, der er biobrændsler) samt andre carbonhydrider, der anvendes direkte uden at være blevet forarbejdet i olieraffinaderier.

Omfatter også råolie, der anvendes til elproduktion.

7.   Lagerændringer

Lagertilgang anføres med et negativt tal, og lagerafgang med et positivt tal.

8.   Beregnet tilførsel til raffinaderierne

Den samlede mængde produkter, der ifølge beregningerne er tilført raffinaderierne til raffinering. Defineres som:

9.   Statistiske forskelle

Den beregnede tilførsel til raffinaderierne minus den observerede tilførsel.

10.   Observeret tilførsel til raffinaderierne

De faktisk registrerede mængder, der er tilført raffinaderierne.

11.   Raffinaderitab

Forskellen mellem den observerede tilførsel til raffinaderierne og disses bruttoproduktion. Der kan forekomme tab under destillationen på grund af fordampning. Tab angives med et positivt tal. Der kan forekomme stigninger i volumen, men ikke i masse.

12.   Samlede primo- og ultimolagre på det nationale område

Alle lagre på det nationale område, herunder lagre hos det offentlige, store forbrugere og lagervirksomheder, lagre på indgående søgående fartøjer, lagre i toldfrie områder og lagre, der forvaltes for tredjemand, uanset om det sker i henhold til en bilateral regeringsaftale eller ej. Ved »primo« og »ultimo« forstås henholdsvis den første og den sidste dag i referenceperioden.

13.   Nedre brændværdi

Produktion, import og eksport og samlet gennemsnit.

4.2.2.   Forsyninger af olieprodukter

Følgende tabel gælder for færdigprodukter (raffinaderigas, ethan, LPG, nafta, motorbenzin samt andelen af biobenzin, flybenzin, jetbrændstof af benzintypen, jetbrændstof af petroleumstypen samt andelen af biobrændstof, anden petroleum, gas- og dieselolie, brændselsolie med lavt og højt svovlindhold, mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, smøremidler, bitumen, paraffinvokser, petroleumskoks og andre produkter). Råolie og NGL, der forbrændes direkte, anføres under leverancer af færdigprodukter og overførsler mellem produkter.

1.	Tilgang af primærprodukter De mængder indenlandsk og importeret råolie (herunder kondensat) og indenlandsk NGL, der anvendes direkte uden at være blevet forarbejdet i et olieraffinaderi, og mængderne af tilbageførsler fra den petrokemiske industri, der, selv om der ikke er tale om primært brændsel, anvendes direkte.
2.	Raffinaderiernes bruttoproduktion Et raffinaderis eller et blandingsanlægs produktion af færdigprodukter. Omfatter også raffinaderibrændsel, men ikke raffinaderitab.
3.	Genbrugsprodukter Færdigprodukter, der efter at have været leveret til slutbrugere passerer gennem markedsføringsnettet for anden gang (f.eks. genforarbejdede brugte smøremidler). Der skelnes mellem disse mængder og tilbageførsler fra den petrokemiske industri.
4.	Raffinaderibrændsel Mineralolieprodukter, der anvendes til drift af et raffinaderi. Omfatter ikke produkter, der anvendes af olieselskaber til andre formål end raffinering, f.eks. bunkring. Omfatter også brændsler, der anvendes til raffinaderiernes produktion af elektricitet og varme, som sælges til tredjemand.
4.1.	Heraf: Til elproduktion De mængder, der anvendes til produktion af elektricitet i elværker i forbindelse med raffinaderier.
4.2.	Heraf: Til kraftvarmeproduktion De mængder, der anvendes i kraftvarmeværker i forbindelse med raffinaderier.
4.3.	Heraf: Til varmeproduktion De mængder, der anvendes til produktion af varme i forbindelse med raffinaderier.
5.	Import og eksport
6.	Bunkring (international søtrafik)
7.	Overførsler mellem produkter De mængder, der omklassificeres, enten fordi deres specifikationer har ændret sig, eller fordi de er blevet blandet med et andet produkt. En negativ indgang for et produkt opvejes af en eller flere positive indgange for et eller flere produkter og omvendt; den samlede nettovirkning skal være nul.
8.	Overførte produkter Importerede mineralolieprodukter, der omklassificeres som råmaterialer med henblik på videreforarbejdning i raffinaderiet. Leveres ikke til slutbrugerne.
9.	Lagerændringer Lagertilgang anføres med et negativt tal, og lagerafgang med et positivt tal.
10.	Beregnede indenlandske bruttoleverancer Defineres som:
11.	Statistiske forskelle De beregnede indenlandske bruttoleverancer minus de observerede indenlandske bruttoleverancer.
12.	Observerede indenlandske bruttoleverancer Observerede leverancer af færdige mineralolieprodukter fra primærkilder (f.eks. raffinaderier, blandingsanlæg osv.) til hjemmemarkedet. Dette tal kan afvige fra det beregnede tal, bl.a. på grund af forskelle i dækning og/eller forskelle i definitionerne i de forskellige indberetningssystemer.
12.1.	Heraf: Bruttoleverancer til den petrokemiske sektor De mængder brændsel, der leveres til den petrokemiske sektor.
12.2.	Heraf: Energianvendelse i den petrokemiske sektor De mængder olie, der anvendes som brændsel til petrokemiske processer som f.eks. dampkrakning.
12.3.	Heraf: Ikke-energimæssig anvendelse i den petrokemiske sektor De mængder olie, der anvendes i den petrokemiske sektor til fremstilling af ethylen, propylen, butylen, syntetisk gas, aromater, butadien og andre carbonhydridbaserede råstoffer ved processer som dampkrakning og dampreforming og i anlæg til fremstilling af aromater. Omfatter ikke de mængder olie, der anvendes til brændsel.
13.	Tilbageførsler fra den petrokemiske sektor til raffinaderierne
14.	Primo- og ultimolagre Alle lagre på det nationale område, herunder lagre hos det offentlige, store forbrugere og lagervirksomheder, lagre på indgående søgående fartøjer, lagre i toldfrie områder og lagre, der forvaltes for tredjemand, uanset om det sker i henhold til en bilateral regeringsaftale eller ej. Ved »primo« og »ultimo« forstås henholdsvis den første og den sidste dag i referenceperioden.
15.	Lagerændringer i offentlige forsyningsværker Ændringer i offentlige forsyningsværkers lagre, som ikke er omfattet af andetsteds nævnte Lagre og Lagerændringer. Lagertilgang anføres med et negativt tal, og lagerafgang med et positivt tal. Omfatter også, hvis det er relevant, råolie og NGL, der forbrændes direkte.
16.	Nedre brændværdi for indenlandske bruttoleverancer

4.2.3.   Indenlandske bruttoleverancer efter sektor

I de følgende tabeller skal følgende aggregater indberettes for råolie, NGL, raffinaderigas, ethan, LPG, nafta, motorbenzin i alt og andelen af biobenzin, flybenzin, jetbrændstof af benzintypen, jetbrændstof af petroleumstypen i alt samt andelen af biobrændstof, anden petroleum, gas- og dieselolie (og andelen af diesel til vejkøretøjer, fyringsgasolie og anden gasolie, biodiesel og gas- og dieselolie på ikke-biobasis), brændselsolie i alt (herunder andelen af brændselsolie med lavt og højt svovlindhold), terpentin og ekstraktionsbenzin, smøremidler, bitumen, paraffinvokser, petroleumskoks, andre olieprodukter.

Både mængderne til energimæssig anvendelse og ikke-energimæssig anvendelse og deres samlede mængde skal angives.

1.   Omdannelsessektoren i alt

De samlede mængder brændsel, der anvendes til primær og sekundær omdannelse af energi.

1.1.   Heraf: Hovedaktivitetsproducenter — elværker

1.2.   Heraf: Egenproducenter — elværker

1.3.   Heraf: Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeværker

1.4.   Heraf: Egenproducenter — kraftvarmeværker

1.5.   Heraf: Hovedaktivitetsproducenter — varmeværker

1.6.   Heraf: Egenproducenter — varmeværker

1.7.   Heraf: Gasværker/forgasningsanlæg

1.8.   Heraf: Blandet naturgas

1.9.   Heraf: Koksværker

1.10.   Heraf: Højovne

1.11.   Heraf: Den petrokemiske industri

1.12.   Heraf: Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

1.13.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — omdannelse

2.   Energisektoren i alt

Den samlede mængde, der anvendes som energi i energisektoren

2.1.   Heraf: Kulminer

2.2.   Heraf: Olie- og gasudvinding

2.3.   Heraf: Koksværker

2.4.   Heraf: Højovne

2.5.   Heraf: Gasværker

2.6.   Heraf: Kraftværker

El-, kraftvarme- og varmeværker

2.7.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — energi

3.   Distributionstab

Tab uden for raffinaderiet i forbindelse med transport og distribution.

Omfatter også rørledningstab.

4.   Endeligt energiforbrug

5.   Industrisektoren

5.1.   Heraf: Jern- og stålindustrien

5.2.   Heraf: Den kemiske og petrokemiske industri

5.3.   Heraf: Ikke-jernholdige metaller

5.4.   Heraf: Ikke-metalholdige mineralske produkter

5.5.   Heraf: Transportmidler

5.6.   Heraf: Maskiner

5.7.   Heraf: Råstofudvinding

5.8.   Heraf: Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter

5.9.   Heraf: Papirmasse og papir samt trykning

5.10.   Heraf: Træ og træprodukter

5.11.   Heraf: Bygge- og anlægsvirksomhed

5.12.   Heraf: Tekstiler og læder

5.13.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — industri

6.   Transportsektoren

6.1.   Heraf: International luftfart

6.2.   Heraf: National luftfart

6.3.   Heraf: Vej

6.4.   Heraf: Jernbaner

6.5.   Heraf: National sejlads

6.6.   Heraf: Transport via rørledning

6.7.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — transport

7.   Andre sektorer

7.1.   Heraf: Den private og offentlige servicesektor

7.2.   Heraf: Husholdningssektoren

7.3.   Heraf: Landbrug/skovbrug

7.4.   Heraf: Fiskeri

7.5.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — andet

8.   Ikke-energimæssig anvendelse i alt

De mængder, der anvendes som råstoffer i de forskellige sektorer, dvs. som ikke forbruges som brændsel eller omdannes til et andet brændsel. Disse mængder er omfattet af aggregaterne ovenfor.

8.1.   Heraf: Omdannelsessektoren

8.2   Heraf: Energisektoren

8.3   Heraf: Transportsektoren

8.4   Heraf: Industrisektoren

8.4.1   Heraf: Den kemiske (herunder petrokemiske) sektor

8.5   Heraf: Andre sektorer

4.2.4.   Import og eksport

Import efter oprindelsesland og eksport efter bestemmelsesland. Jf. også bemærkningerne under 4.2.1, aggregat nr. 5.

4.3.   Måleenheder

1. Energimængde	103 ton
2. Brændværdi	MJ/ton

4.4.   Fritagelser og undtagelser

Cypern fritages for indberetning af aggregaterne i afsnit 4.2.3 under 4 (Andre sektorer) og 5 (Ikke-energimæssig anvendelse i alt); kun de samlede tal skal indberettes.

Cypern fritages for indberetning af aggregaterne i afsnit 4.2.3 under 2 (Industri) og 3 (Transport) i en periode på tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse; kun de samlede tal skal indberettes i denne periode.

5.   VEDVARENDE ENERGI OG AFFALDSENERGI

5.1.   Berørte energiprodukter

Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om følgende energiprodukter:

Energiprodukt	Definition
1. Vandkraft	Vands potentielle og kinetiske energi, der omdannes til elektricitet i vandkraftværker, herunder pumpekraftværker. Der skal indberettes produktion for værker i størrelsesklasse < 1 MW, 1 til < 10 MW og ≥ 10 MW samt for pumpekraftværker.
2. Geotermisk energi	Energi, der afgives fra jordskorpen som varme, som regel i form af varmt vand eller damp. Den producerede energi svarer til forskellen mellem enthalpien i den væske, der produceres i borehullet, og enthalpien i den væske, der er til endelig rådighed. Denne energi udnyttes på steder, der egner sig hertil: — til elproduktion ved hjælp af tørdamp eller højenthalpi-brine efter flashing — direkte som varme i fjernvarmeanlæg, i landbruget osv.
3. Solenergi	Solstråling, der udnyttes til varmtvands- og elproduktion. Den producerede energi er den varme, der er til rådighed for varmeoverførselsmediet, dvs. energien i solindfaldet minus optiske tab og tab ved solfangere/solceller. Omfatter ikke passiv solenergi til direkte opvarmning, køling og belysning i boliger og andre bygninger.
3.1. Heraf: Fotovoltaisk solenergi	Sollys, der omdannes til elektricitet ved hjælp af solceller, der som regel er lavet af halvledermateriale, og som, når de eksponeres for lys, producerer elektricitet.
3.2. Heraf: Termisk solenergi	Varme fra solstråling, der udnyttes i: a) soldrevne termiske elværker b) anlæg til produktion af varmt brugsvand eller til årstidsbestemt opvarmning af svømmebassiner (f.eks. plane solfangere, fortrinsvis af termosifon-typen)
4. Bølge-, tidevands- og havenergi	Mekanisk energi, der afledes af tidevands- og bølgebevægelser eller af havstrømme og udnyttes til elproduktion.
5. Vindenergi	Vinds kinetiske energi, der udnyttes til elproduktion i vindturbiner.
6. Industriaffald (ikke vedvarende)	Ikke-vedvarende energi fra fast eller flydende industriaffald, der forbrændes direkte til el- og/eller varmeproduktion. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi. Vedvarende energi fra industriaffald anføres under Fast biobrændsel, Biogas og/eller Flydende biobrændsler.
7. Husholdningsaffald	Affald, der produceres af husholdninger, hospitaler og servicesektoren og forbrændes i særlige anlæg. Energien fra dette affald anføres på grundlag af nedre brændværdi.
7.1. Heraf: Vedvarende	Den del af husholdningsaffaldet, der er af biologisk oprindelse.
7.2. Heraf: Ikke-vedvarende	Den del af husholdningsaffaldet, der er af ikke-biologisk oprindelse.
8. Fast biobrændsel:	Organisk, ikke-fossilt materiale af biologisk oprindelse, der kan anvendes som brændsel til el- og varmeproduktion. Omfatter:
8.1. Heraf: Trækul	Et fast restprodukt, der fremkommer ved destruktiv destillation og pyrolyse af træ og andet vegetabilsk materiale.
9. Biogas	Gas, der hovedsagelig består af methan og kuldioxid, og som fremkommer ved anaerob nedbrydning af biomasse.
10. Flydende biobrændsler	I denne kategori anføres kun mængderne af flydende biobrændsel, ikke de samlede mængder flydende brændsler, der fremkommer ved blanding med biobrændsler. For så vidt angår import og eksport af flydende biobrændsler skal kun de mængder, som ikke er blandet med transportbrændsler, anføres (dvs. rene biobrændsler); flydende biobrændsler, der er blandet med transportbrændsler, anføres under oplysningerne om olieprodukter i kapitel 4. Omfatter følgende flydende biobrændsler:
10.1. Heraf: Biobenzin	Denne kategori omfatter bioethanol (ethanol fremstillet af biomasse og/eller den bionedbrydelige del af affald), biomethanol (methanol fremstillet af biomasse og/eller den bionedbrydelige del af affald), bioETBE (ethyl-tert-butyl-ether fremstillet på grundlag af bioethanol; den volumenandel af bioETBE, der beregnes som biobrændsel, er 47 %) og bio-MTBE (methyl-tert-butyl-ether fremstillet på grundlag af biomethanol: den volumenandel af bio-MTBE, der beregnes som biobrændsel, er 36 %).
10.1.1. Biobenzin, heraf: Bioethanol	Ethanol fremstillet af biomasse og/eller den bionedbrydelige del af affald
10.2. Heraf: Biodiesel	Denne kategori omfatter biodiesel (methyl-ester med dieselegenskaber fremstillet af vegetabilsk eller animalsk olie), biodimethylether (dimethylether fremstillet af biomasse), Fischer Tropsch (Fischer Tropsch fremstillet af biomasse), bioolie udvundet ved koldpresning (olie fremstillet af oliefrø udelukkende ved mekanisk forarbejdning) og alle andre flydende biobrændsler, der tilsættes, blandes med eller anvendes direkte som transportdiesel.
10.3. Petroleumslignende biojetbrændstof	Flydende biobrændstof fremstillet af biomasse og blandet med eller som erstatning for jetbrændstof af petroleumstypen.
10.4. Andre typer flydende biobrændsel	Flydende biobrændsler, der anvendes direkte som brændsel, og som ikke falder ind under biobenzin eller biodiesel.

5.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.

5.2.1.   Bruttoproduktion af elektricitet og varme

El og varme, der produceres med energiprodukterne i afsnit 5.1 (bortset fra trækul, biobenzin og petroleumslignende biojetbrændstof), skal indberettes særskilt, når det er relevant:

—	hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter

—	(rene) elværker, (rene) varmeværker og kraftvarmeværker.

Dette krav vedrører ikke trækul. For de flydende biobrændslers vedkommende omfatter det ikke biobenzin og petroleumslignende biojetbrændstof. For vandkraft skal angivelserne opdeles i anlæg med en elektrisk effekt på indtil 1 MW, mellem 1 og 10 MW og over 10 MW.

5.2.2.   Forsynings- og omdannelsessektoren

Følgende aggregater skal indberettes for de mængder af energiprodukterne i afsnit 5.1 (bortset fra vandkraft, fotovoltaisk solenergi, bølge-, tidevands- og havenergi og vindenergi), der er anvendt i forsynings- og omdannelsessektoren:

1.   Produktion

2.   Import

3.   Eksport

4.   Lagerændringer

Lagertilgang anføres med et negativt tal, og lagerafgang med et positivt tal.

5.   Bruttoforbrug

6.   Statistiske forskelle

7.   Omdannelsessektoren i alt

De mængder vedvarende energikilder og affald, der anvendes til omdannelse af primære energiformer til sekundære former (f.eks. lossepladsgas til elektricitet), eller som omdannes til afledte energiprodukter (f.eks. biogas, der blandes med naturgas).

7.1.   Heraf: Hovedaktivitetsproducenter — elværker

7.2.   Heraf: Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeværker

7.3.   Heraf: Hovedaktivitetsproducenter — varmeværker

7.4.   Heraf: Egenproducenter — elværker

7.5.   Heraf: Egenproducenter — kraftvarmeværker

7.6.   Heraf: Egenproducenter — varmeværker

7.7.   Heraf: Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

De mængder vedvarende energikilder og affald, der anvendes til fremstilling af stenkulsbriketter. Vedvarende energikilder og affald, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, skal anføres som forbrug i energisektoren.

7.8.   Heraf: Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

De mængder vedvarende energikilder og affald, der anvendes til fremstilling af brunkulsbriketter. Vedvarende energikilder og affald, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, skal anføres som forbrug i energisektoren.

7.9.   Heraf: Gasværksgas

De mængder vedvarende energikilder og affald, der anvendes til fremstilling af gasværksgas. Vedvarende energikilder og affald, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, skal anføres som forbrug i energisektoren.

7.10.   Heraf: Højovne

De mængder vedvarende energikilder (f.eks. trækul), der omdannes i højovne.

De mængder vedvarende energikilder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren.

7.11.   Heraf: Blandingsanlæg til naturgas

De mængder biogasser, der blandes med naturgas, som pumpes ud i naturgasnettet.

7.12.   Heraf: Til blanding med motorbenzin/diesel/petroleum

De mængder flydende biobrændsler, der ikke leveres til endeligt forbrug, men anvendes sammen med andre mineralolieprodukter, der indberettes i henhold til oliespørgeskemaet.

7.13.   Heraf: Anlæg til fremstilling af trækul

De mængder træ, der anvendes til fremstilling af trækul.

7.14.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — omdannelse

5.2.3.   Energisektoren

Følgende aggregater skal indberettes for de mængder af energiprodukterne i afsnit 5.1 (bortset fra vandkraft, fotovoltaisk solenergi, bølge-, tidevands- og havenergi og vindenergi), der er anvendt i energisektoren og til endeligt forbrug:

1.   Energisektoren i alt

Vedvarende energikilder og affald, der forbruges i energiindustrien til omdannelsesaktiviteter. For eksempel vedvarende energikilder og affald, der anvendes til opvarmning, belysning og drift af pumper/kompressorer.

De mængder vedvarende energikilder og affald, der omdannes til andre energiformer, anføres under Omdannelsessektoren.

1.1.   Heraf: Forgasningsanlæg

1.2.   Heraf: Offentlige el-, kraftvarme- og varmeværker

1.3.   Heraf: Kulminer

1.4.   Heraf: Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

1.5.   Heraf: Koksværker

1.6.   Heraf: Olieraffinaderier

1.7.   Heraf: Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

1.8.   Heraf: Gasværksgas

1.9.   Heraf: Højovne

1.10.   Heraf: Anlæg til fremstilling af trækul

1.11.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt

2.   Distributionstab

Alle tab i forbindelse med transport og distribution.

5.2.4.   Slutanvendelser for energi

Følgende aggregater skal indberettes for energiprodukterne i afsnit 5.1 (bortset fra vandkraft, fotovoltaisk solenergi, bølge-, tidevands- og havenergi og vindenergi):

1.   Endeligt energiforbrug

2.   Industrisektoren

2.1.   Heraf: Jern- og stålindustrien

2.2.   Heraf: Den kemiske og petrokemiske industri

2.3.   Heraf: Ikke-jernholdige metaller

2.4.   Heraf: Ikke-metalholdige mineralske produkter

2.5.   Heraf: Transportmidler

2.6.   Heraf: Maskiner

2.7.   Heraf: Råstofudvinding

2.8.   Heraf: Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter

2.9.   Heraf: Papirmasse og papir samt trykning

2.10.   Heraf: Træ og træprodukter

2.11.   Heraf: Bygge- og anlægsvirksomhed

2.12.   Heraf: Tekstiler og læder

2.13.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — industri

3.   Transportsektoren

3.1.   Heraf: Jernbaner

3.2.   Heraf: Vej

3.3.   Heraf: National sejlads

3.4.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — transport

4.   Andre sektorer

4.1.   Heraf: Den private og offentlige servicesektor

4.2.   Heraf: Husholdningssektoren

4.3.   Heraf: Landbrug/skovbrug

4.4.   Heraf: Fiskeri

4.5.   Heraf: Ikke andetsteds nævnt — andet

5.2.5.   Anlæggenes tekniske karakteristika

Elproduktionskapaciteten skal indberettes ved udgangen af indberetningsåret, opdelt, når det er relevant, på følgende kategorier:

1.   Vandkraft

Der skal indberettes kapacitet for værker i størrelsesklasse < 1 MW, 1 til < 10 MW og ≥ 10 MW samt for pumpekraftværker og for alle værker under ét. Ved angivelsen af værkernes størrelsesklasse tages der ikke hensyn til pumpekraftværkernes kapacitet.

2.   Geotermisk energi

3.   Fotovoltaisk solenergi

4.   Termisk solenergi

5.   Bølge-, tidevands- og havenergi

6.   Vindenergi

7.   Industriaffald (ikke vedvarende)

8.   Husholdningsaffald

9.   Fast biobrændsel

10.   Biogas

11.   Biodiesel

12.   Andre flydende biobrændsler

Det samlede areal med solceller/solfangere skal indberettes.

Produktionskapaciteten med biobrændsler skal indberettes, opdelt på følgende kategorier:

1.   Biobenzin

2.   Biodiesel

3.   Petroleumslignende biojetbrændstof

4.   Andre flydende biobrændsler

5.2.6.   Import og eksport

Import efter oprindelsesland og eksport efter bestemmelsesland skal indberettes for følgende produkter:

1.   Biobenzin

1.1.   Heraf: Bioethanol

2.   Petroleumslignende biojetbrændstof

3.   Biodiesel

4.   Andre flydende biobrændsler

5.   Træpiller

5.2.7.   Produktion af faste biobrændsler og biogasser

Produktionen af følgende produkter skal indberettes:

1.   Faste biobrændsler (eksklusive trækul)

1.1.   Heraf: Brænde, træaffald og biprodukter

1.1.1.   Fra brænde, træaffald og biprodukter, heraf: Træpiller

1.2.   Heraf: Sort slam

1.3.   Heraf: Bagasse

1.4.   Heraf: Animalsk affald

1.5.   Heraf: Andre vegetabilske materialer og restprodukter

2.   Biogasser fra anaerob gæring

2.1.   Heraf: Lossepladsgas

2.2.   Heraf: Gas fra spildevandsslam

2.3.   Heraf: Andre biogasser fra anaerob gæring

3.   Biogasser fra termiske processer

5.3.   Brændværdi

For følgende produkter skal den gennemsnitlige nedre brændværdi indberettes:

1.   Biobenzin

2.   Bioethanol

3.   Biodiesel

4.   Petroleumslignende biojetbrændstof

5.   Andre typer flydende biobrændsel

6.   Trækul

5.4.   Måleenheder

1. Elproduktion	MWh
2. Varmeproduktion	TJ
3. Vedvarende energikilder	Biobenzin, biodiesel og andre flydende biobrændsler: ton Trækul: 1 000 ton Alle andre: TJ (på grundlag af nedre brændværdi).
4. Areal med solceller/solfangere	1 000 m2
5. Anlæggenes kapacitet	Biobrændsler: ton/år Alle andre: MWe
6. Brændværdi	KJ/kg (nedre brændværdi).

5.5.   Fritagelser og undtagelser

Ingen.

6.   ANDRE BESTEMMELSER

Følgende bestemmelser finder anvendelse på dataindsamlingen som beskrevet i samtlige de foregående kapitler:

1.   Referenceperiode:

Kalenderåret (1. januar til 31. december).

2.   Hyppighed

Årlig.

3.   Frist for fremsendelse af data:

30. november i det år, der følger efter referenceperioden.

4.   Fremsendelsesformat og -metode

Fremsendelse skal ske i overensstemmelse med en af Eurostat fastlagt udvekslingsstandard.

Data skal fremsendes eller uploades elektronisk til Eurostats centrale dataportal.

BILAG C

MÅNEDLIGE ENERGISTATISTIKKER

I dette bilag gøres der rede for den månedlige indsamling af energistatistikker for så vidt angår dækning, enheder, indberetningsperiode, hyppighed, frister og de nærmere bestemmelser om fremsendelse af dataene.

I bilag A forklares de udtryk, der ikke forklares udtrykkeligt i dette bilag.

1.   FASTE BRÆNDSLER

1.1.   Berørte energiprodukter

Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om følgende energiprodukter:

Energiprodukt	Definition
1 Stenkul	Kul med en øvre brændværdi på 20 000 kJ/kg eller derover på våd, askefri basis og med en tilfældig vitrinitmiddelreflektans på mindst 0,6 %.
2 Brunkul	Ikke-bagende kul med en øvre brændværdi på under 20 000 kJ/kg og et indhold af flygtige stoffer på over 31 % på tør, mineralfri basis.
3 Tørv	En brændbar, mere eller mindre fast, lyse- eller mørkebrun fossil aflejring af vegetabilsk oprindelse med et højt vandindhold (op til 90 % i uforarbejdet stand), og som er nem at skære i. Omfatter ikke tørv, der anvendes til ikke-energimæssige formål. Tørvesmuld medregnes her.
4 Stenkulsbriketter	Brændsel, der fremstilles af stenkulssmuld, som tilsættes et bindemiddel.
5 Brunkulsbriketter	Brunkulsbriketter fremstilles af brunkul eller subbituminøst kul ved brikettering under højt tryk uden tilsætning af bindemiddel; kan indeholde tørret brunkulssmuld og -pulver.
6 Koks	Det faste produkt, der fremkommer ved forkoksning af kul, hovedsagelig kokskul, ved høj temperatur. Det har et lavt indhold af vand og flygtige stoffer. Koksværkskoks anvendes hovedsagelig i jern- og stålindustrien som energikilde og kemisk tilsætningsstof. Denne kategori omfatter også koksstøv og metallurgisk koks. Halvkoks (et fast produkt, der fremkommer ved forkoksning af kul ved lav temperatur) anføres også i denne kategori. Halvkoks anvendes som husholdningsbrændsel eller direkte i omdannelsesanlægget. Denne rubrik omfatter også koks, koksstøv, gaskoks og halvkoks fremstillet af brunkul.

1.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.

I bilag A forklares de udtryk, der ikke forklares udtrykkeligt i dette bilag.

1.2.1.   Forsyningssektoren

Følgende aggregater skal indberettes for stenkul, brunkul og tørv:

1   Produktion

2   Genvinding (gælder kun for stenkul)

Slam og andet kulaffald, som genvindes i minerne.

3   Import i alt

4   Eksport i alt

5   Lagre:

—	Ved periodens begyndelse

—	Ved periodens udgang

—	Lagerændringer

Dvs. lagre i miner og hos importører.

Omfatter ikke forbrugernes lagre (f.eks. kraftværkers og koksværkers lagre), bortset fra lagre hos forbrugere, som importerer direkte.

Lagertilgang anføres med et negativt tal, og lagerafgang med et positivt tal.

6   Beregnede indenlandske leverancer

Den samlede mængde produkter, der ifølge beregningerne er leveret til indenlandsk forbrug. Defineres som:

.

7   Statistiske forskelle.

Den beregnede minus de observerede indenlandske leverancer.

Gælder kun for stenkul.

8   Observerede indenlandske leverancer.

De mængder, der er leveret til det indenlandske marked. Lig med summen af leverancer til de forskellige typer forbrugere. Det kan forekomme, at der er forskel mellem de beregnede leverancer og de observerede leverancer.

Gælder kun for stenkul.

8.1   Heraf: Leverancer til hovedaktivitetsproducenters kraftværker

8.2   Heraf: Leverancer til koksværker

8.3   Heraf: Leverancer til briketfabrikker (stenkulsbriketter)

De mængder, der anvendes til omdannelse i briketfabrikker (minebriketfabrikker og andre briketfabrikker).

8.4   Heraf: Leverancer til industrien i alt

8.5   Heraf: Andre leverancer (den private og offentlige servicesektor, husholdninger osv.)

De mængder brændsel, der leveres til husholdninger (herunder kul til personalet i miner og tilknyttede anlæg), den private og offentlige servicesektor (myndigheder, butikker osv.) og ikke andetsteds nævnte sektorer.

Følgende aggregater skal indberettes for koks, stenkulsbriketter og brunkulsbriketter:

1   Produktion

2   Import i alt

3   Eksport i alt

4   Lagre:

—	Ved periodens begyndelse

—	Ved periodens udgang

—	Lagerændringer

De mængder, som findes ved koksværker (koks) eller briketfabrikker (stenkulsbriketter).

Omfatter ikke forbrugernes lagre, bortset fra lagre hos forbrugere, som importerer direkte.

Lagertilgang anføres med et negativt tal, og lagerafgang med et positivt tal.

5   Beregnede indenlandske leverancer

Den samlede mængde produkter, der ifølge beregningerne er leveret til indenlandsk forbrug. Defineres som:

.

6   Leverancer til jern- og stålindustrien (gælder kun koks)

1.2.2.   Import

Import efter oprindelsesland og eksport efter bestemmelsesland skal indberettes for stenkul.

1.3.   Måleenheder

Alle produktmængder angives i 103 ton.

1.4.   Fritagelser og undtagelser

Ingen.

2.   ELEKTRICITET

2.1.   Berørte energiprodukter

Dette kapitel dækker elektricitet.

2.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes:

2.2.1.   Produktionssektoren

For følgende aggregater skal både brutto- og nettomængder indberettes:

1.   Elproduktion i alt

1.1.   Heraf: Kernekraft

1.2.   Heraf: Vandkraft

1.2.1.   Heraf fra 1.2: Den del af vandkraften, der produceres af pumpekraftværker

1.3.   Heraf: Geotermisk energi

1.4.   Heraf: Konventionel termisk energi

1.5.   Heraf: Vindenergi

Også følgende mængder elektricitet skal indberettes:

2.   Import

2.1.   Heraf: intra-EU-import

3.   Eksport

3.1.   Heraf: extra-EU-eksport

4.   Anvendt i pumpekraftværker

5.   Anvendt på det indenlandske marked

Beregnes som:

Hvad angår hovedaktivitetsproducenternes brændselsforbrug, skal følgende aggregater indberettes (jf. bilag B mht. definitionen på brunkul og bilag C mht. definitionen på stenkul):

6.   Hovedaktivitetsproducenternes brændselsforbrug

Den samlede mængde brændsel, der forbruges til produktion af elektricitet og varme, dog kun varme, der sælges til tredjemand.

6.1.   Heraf: Stenkul

6.2.   Heraf: Brunkul

6.3.   Heraf: Mineralolieprodukter

6.4.   Heraf: Naturgas

6.5.   Heraf: Andre gasser (dvs. syntetiske gasser)

6.6.   Heraf: Andre brændsler

2.2.2.   Hovedaktivitetsproducenternes brændselslagre

Ved »hovedaktivitetsproducenter« forstås offentlige forsyningsværker, der producerer elektricitet ved hjælp af brændsel. For følgende produkter skal der indberettes ultimolagre (de bestående lagre ved udgangen af indberetningsmåneden):

1.   Stenkul

2.   Brunkul

3.   Mineralolieprodukter

2.3.   Måleenheder

1. Energimængder	Elektricitet: GWh Stenkul, brunkul og mineralolieprodukter: i 103 ton og TJ på grundlag af nedre brændværdi. Naturgas og andre gasser: TJ på grundlag af øvre brændværdi. Andre brændsler: TJ på grundlag af nedre brændværdi. Kernekraftvarme: TJ.
2. Lagre	103 ton

2.4.   Fritagelser og undtagelser

Ingen.

3.   OLIE OG OLIEPRODUKTER

3.1.   Berørte energiprodukter

Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om følgende energiprodukter, som er defineret i bilag B, kapitel 4: råolie, NGL, raffinaderiråmaterialer, andre carbonhydrider, raffinaderigas (ikke flydendegjort), ethan, LPG, nafta, motorbenzin, flybenzin, jetbrændstof (af nafta- eller JP-4-typen), jetbrændstof af petroleumstypen, anden petroleum, gas- og dieselolie (destilleret brændselsolie), transportdiesel, fyringsgasolie og anden gasolie, brændselsolie (med lavt og højt svovlindhold), mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, smøremidler, bitumen, paraffinvokser og jordoliekoks.

Når det er relevant, skal benzin opdeles på følgende to kategorier: biobenzin og ikke-biobenzin; jetbrændstof af petroleumstypen skal opdeles på følgende to kategorier: petroleumslignende biojetbrændstof og jetbrændstof af petroleumstypen på ikke-biobasis; gas- og dieselolie skal opdeles på følgende fire kategorier: diesel til vejkøretøjer, fyringsgasolie og anden gasolie, biodiesel og gas- og dieselolie på ikke-biobasis.

»Andre produkter« er både de mængder, der svarer til definitionen i bilag B, kapitel 4, og mængderne af mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, smøremidler, bitumen og paraffinvokser; disse produkter skal ikke indberettes separat.

3.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.

3.2.1.   Forsyningssektoren

Følgende tabel gælder kun for råolie, NGL, raffinaderiråmaterialer, additiver/oxygenater, biobrændsler og andre carbonhydrider.

1.   Indenlandsk produktion

Gælder ikke for raffinaderiråmaterialer.

2.   Fra andre kilder

Additiver, Biobrændsler og Andre carbonhydrider, hvis produktion er omfattet af andre brændselsbalancer.

Gælder ikke for råolie, NGL og raffinaderiråmaterialer.

3.   Tilbageførsler fra den petrokemiske industri

Færdigprodukter eller halvfabrikata, der returneres fra slutbrugerne til raffinaderierne til bearbejdning, blanding eller salg. Der er som regel tale om biprodukter fra den petrokemiske fremstillingsproces. Gælder kun for raffinaderiråmaterialer.

4.   Overførte produkter

Importerede mineralolieprodukter, der omklassificeres som råmaterialer med henblik på videreforarbejdning i raffinaderiet. Leveres ikke til slutbrugerne.

Gælder kun for raffinaderiråmaterialer.

5.   Import og eksport

De mængder råolie og olieprodukter, der importeres eller eksporteres som led i aftaler om forarbejdning (dvs. raffinering for tredjemands regning). Råolie og NGL anføres med egentligt oprindelsesland; raffinaderiråmaterialer og færdigprodukter anføres med sidste afsendelsesland.

Indbefatter alle flydende gasser (f.eks. LPG), der udvindes ved genforgasning af importeret LNG, og mineralolieprodukter, som importeres eller eksporteres direkte af den petrokemiske industri.

Bemærk: Enhver handel med biobrændsel, som ikke er blandet med transportbrændsler (dvs. rene biobrændsler), indberettes i spørgeskemaet om vedvarende energikilder.

6.   Direkte anvendelse

Råolie, NGL og Andre carbonhydrider, der anvendes direkte uden at være blevet forarbejdet i olieraffinaderier.

Omfatter også råolie, der anvendes til elproduktion.

7.   Lagerændringer

Lagertilgang anføres med et positivt tal, og lagerafgang med et negativt tal.

8.   Beregnet tilførsel til raffinaderierne

Den samlede mængde produkter, der ifølge beregningerne er tilført raffinaderierne til raffinering. Defineres som:

9.   Statistiske forskelle

Den beregnede tilførsel til raffinaderierne minus den observerede tilførsel.

10.   Observeret tilførsel til raffinaderierne

De faktisk registrerede mængder, der er tilført raffinaderierne.

11.   Raffinaderitab

Forskellen mellem den observerede tilførsel til raffinaderierne og disses bruttoproduktion. Der kan forekomme tab under destillationen på grund af fordampning. Tab angives med et positivt tal. Der kan forekomme stigninger i volumen, men ikke i masse.

Følgende tabel gælder ikke for raffinaderiråmaterialer og additiver/oxygenater:

1.   Tilgang af primærprodukter

De mængder indenlandsk og importeret råolie (herunder kondensat) og indenlandsk NGL, der anvendes direkte uden at være blevet forarbejdet i et olieraffinaderi, og mængderne af tilbageførsler fra den petrokemiske industri, der, selv om der ikke er tale om primært brændsel, anvendes direkte.

2.   Raffinaderiernes bruttoproduktion

Et raffinaderis eller et blandingsanlægs produktion af færdigprodukter.

Omfatter også raffinaderibrændsel, men ikke raffinaderitab.

3.   Genbrugsprodukter

Færdigprodukter, der efter at have været leveret til slutbrugere passerer gennem markedsføringsnettet for anden gang (f.eks. genforarbejdede brugte smøremidler). Der skelnes mellem disse mængder og tilbageførsler fra den petrokemiske industri.

4.   Raffinaderibrændsel

Mineralolieprodukter, der anvendes til drift af et raffinaderi.

Omfatter ikke produkter, der anvendes af olieselskaber til andre formål end raffinering, f.eks. bunkring.

Omfatter også brændsler, der anvendes til raffinaderiernes produktion af elektricitet og varme, som sælges til tredjemand.

5.   Import og eksport

6.   Bunkring (international søtrafik)

7.   Overførsler mellem produkter

De mængder, der omklassificeres, enten fordi deres specifikationer har ændret sig, eller fordi de er blevet blandet med et andet produkt.

En negativ indgang for et produkt opvejes af en eller flere positive indgange for et eller flere produkter og omvendt; den samlede nettovirkning skal være nul.

8.   Overførte produkter

Importerede mineralolieprodukter, der omklassificeres som råmaterialer med henblik på videreforarbejdning i raffinaderiet. Leveres ikke til slutbrugerne.

9.   Lagerændringer

Lagertilgang anføres med et positivt tal, og lagerafgang med et negativt tal.

10.   Beregnede indenlandske bruttoleverancer

Defineres som:

11.   Statistiske forskelle

De beregnede indenlandske bruttoleverancer minus de observerede indenlandske bruttoleverancer.

12.   Observerede indenlandske bruttoleverancer

Observerede leverancer af færdige mineralolieprodukter fra primærkilder (f.eks. raffinaderier, blandingsanlæg osv.) til hjemmemarkedet.

Dette tal kan afvige fra det beregnede tal, bl.a. på grund af forskelle i dækning og/eller forskelle i definitionerne i de forskellige indberetningssystemer.

12.1.   Heraf: Leverancer til den internationale luftfart

12.2.   Heraf: Leverancer til hovedaktivitetsproducenters kraftværker

12.3.   Heraf: Leverancer af autogas (LPG)

12.4.   Heraf: Leverancer (brutto) til den petrokemiske sektor

13.   Tilbageførsler fra den petrokemiske sektor til raffinaderierne

14.   Indenlandske nettoleverancer i alt

3.2.2.   Lagre

Følgende primo- og ultimolagre skal indberettes for alle energiprodukter, herunder for additiver/oxygenater, men undtagen for raffinaderigas:

1.   Lagre på det nationale område

Beholdninger i raffinaderitanke, bulkterminaler, tanke ved rørledninger, pramme og kysttankskibe (når afsejlings- og ankomsthavn er i samme land), tankskibe i en medlemsstats havn (hvis deres last skal losses i denne havn) og den nationale skibsfarts bunkring. Omfatter ikke olie i rørledninger, jernbanetankvogne, lastvognstanke, bunkerolie (i havne) til søgående skibe, servicestationer, detailforretninger og bunkerolie i skibe på søen.

2.   Lagre, der forvaltes for andre landes regning i henhold til bilaterale regeringsaftaler

Lagre på det nationale område, der tilhører et andet land, og hvortil adgangen er sikret ved en aftale mellem de pågældende regeringer.

3.   Lagre med kendt udenlandsk bestemmelsessted

Lagre på det nationale område, der ikke er omfattet af punkt 2, og som tilhører og er bestemt til et andet land. Disse lagre kan være beliggende i eller uden for toldfrie områder.

4.   Andre lagre i toldfrie områder

Lagre, der ikke er omfattet af punkt 2 eller 3, uanset om de er toldklareret eller ej.

5.   Lagre hos store forbrugere

Lagre, der er underlagt offentlig kontrol. Denne kategori omfatter ikke andre lagre hos forbrugerne.

6.   Lagre om bord på indgående søgående fartøjer, der ligger i havn eller fortøjet

Beholdninger, som er toldklareret eller ej. Denne kategori omfatter ikke beholdninger om bord på fartøjer på åbent hav.

Omfatter også olie i kysttankskibe, hvis deres afsejlings- og ankomsthavn er i samme land. Er der tale om indgående fartøjer, som anløber mere end én udlosningshavn, anføres kun den mængde, der skal losses i det indberettende land.

7.   Offentlige lagre på det nationale område

Ikke-militære offentlige lagre på det nationale område, dvs. som ejes eller kontrolleres af det offentlige, og som udelukkende er oprettet med henblik på nødsituationer.

Omfatter ikke statslige olieselskabers og elforsyningsværkers lagre og heller ikke lagre, der forvaltes direkte af olieselskaberne for det offentliges regning.

8.   Lagervirksomheders lagre på det nationale område

Lagre, der forvaltes af private eller offentlige virksomheder, og som er oprettet udelukkende med henblik på nødsituationer.

Omfatter ikke private selskabers lagerforpligtelser.

9.   Alle andre lagre på det nationale område

Alle andre lagre, der opfylder betingelserne i punkt 1.

10.   Lagre i udlandet, der forvaltes i henhold til bilaterale regeringsaftaler

Lagre, der tilhører det indberettende land, men som befinder sig i et andet land, og hvortil adgangen er sikret ved en aftale mellem de pågældende regeringer.

10.1.   Heraf: Offentlige lagre

10.2.   Heraf: Lagervirksomheders lagre

10.3.   Heraf: Andre lagre

11.   Lagre i udlandet, som er endeligt bestemt til import.

Lagre, som ikke er omfattet af kategori 10, og som tilhører det indberettende land, men som forvaltes i et andet land, hvorfra de skal importeres.

12.   Andre lagre i toldfrie områder

Andre lagre på det nationale område, som ikke er omfattet af ovennævnte kategorier.

13.   Indholdet af rørledninger

Olie (råolie og olieprodukter), der er indeholdt i rørledninger, og som er nødvendig for at opretholde oliestrømmen i rørledningerne.

Der skal desuden foretages en opdeling af mængderne på de respektive lande for:

—	ultimolagre, der forvaltes for andre landes regning i henhold til regeringsaftaler, opdelt efter modtagerland

—	ultimolagre, der forvaltes for andre landes regning i henhold til regeringsaftaler, heraf i form af »stock tickets«, efter modtagerland

—	ultimolagre med kendt udenlandsk bestemmelsessted, efter modtagerland

—	ultimolagre i udlandet i henhold til regeringsaftaler, efter beliggenhed

—	ultimolagre i udlandet, som forvaltes i henhold til regeringsaftaler, heraf i form af »stock tickets«, efter beliggenhed

—	ultimolagre i udlandet, som er endeligt bestemt til import til indberetterens land, efter beliggenhed.

Ved »primolagre« forstås de bestående lagre den sidste dag i den måned, der går forud for indberetningsmåneden. Ved »ultimolagre« forstås de bestående lagre den sidste dag i indberetningsmåneden.

3.2.3.   Import og eksport

Import efter oprindelsesland og eksport efter bestemmelsesland.

3.3.   Måleenheder

Energimængde: 103 ton

3.4.   Geografiske præciseringer

Til brug for den statistiske indberetning anvendes præciseringerne i bilag A, kapitel 1, dog med følgende undtagelser:

1.	Danmark omfatter også Færøerne og Grønland.

2.	Schweiz omfatter også Liechtenstein.

3.5.   Fritagelser og undtagelser

Ingen.

4.   NATURGAS

4.1.   Berørte energiprodukter

Naturgas er defineret i bilag B, kapitel 2.

4.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.

4.2.1.   Forsyningssektoren

1.   Indenlandsk produktion

Al salgbar tørgas produceret inden for landets grænser, herunder offshoreproduktion, opgjort efter rensning og udvinding af NGL og svovl.

Omfatter ikke udvindingstab og mængder, der reinjiceres, frigives eller flares.

Omfatter også de mængder, der anvendes i naturgasindustrien ved gasudvinding, i rørledningsnet og i gasbehandlingsanlæg.

2.   Import

3.   Eksport

4.   Lagerændringer

Lagertilgang anføres med et positivt tal, og lagerafgang med et negativt tal.

5.   Beregnede indenlandske bruttoleverancer

Defineres som:

.

6.   Statistiske forskelle

De beregnede indenlandske bruttoleverancer minus de observerede indenlandske bruttoleverancer.

7.   Observerede indenlandske bruttoleverancer

Gas, der anvendes i gasindustrien til opvarmning og drift af udstyr (dvs. forbrug i forbindelse med gasudvinding, i rørledningsnettet og i gasbehandlingsanlæg), samt distributionstab.

8.   Primo- og ultimolagre på det nationale område

De mængder, der opbevares i særlige lagre (udtømte gas- og/eller oliefelter, grundvandsmagasiner, saltgruber, kaverner mv.), samt LNG-lagre. Ved »primolagre« forstås de bestående lagre den sidste dag i den måned, der går forud for indberetningsmåneden. Ved »ultimolagre« forstås de bestående lagre den sidste dag i indberetningsmåneden.

9.   Egenanvendelse og tab i naturgasindustrien

De mængder, der anvendes i gasindustrien til opvarmning og drift af udstyr (dvs. forbrug i forbindelse med gasudvinding, i rørledningsnettet og i gasbehandlingsanlæg).

Omfatter også distributionstab.

4.2.2.   Import og eksport

I modsætning til definitionerne i bilag A skal import og eksport i dette tilfælde indberettes efter naboland.

4.3.   Måleenheder

Mængderne skal indberettes i to enheder:

—	i en enhed for fysisk mængde, nemlig 106 m3 under referencevilkår for gas (15 °C, 101,325 kPa)

—	i en enhed for energiindhold, nemlig TJ, baseret på øvre brændværdi.

4.4.   Fritagelser og undtagelser

Ingen.

5.   ANDRE BESTEMMELSER

Følgende bestemmelser finder anvendelse på dataindsamlingen som beskrevet i samtlige de foregående kapitler:

1.   Referenceperiode:

Kalendermåneden.

2.   Hyppighed:

Månedlig.

3.   Frist for fremsendelse af data:

Alle data beskrevet under punkt 3 (olie og olieprodukter) og under punkt 4 (naturgas): Senest 55 dage efter referencemåneden.

Alle andre data: Senest tre måneder efter referencemåneden.

4.   Fremsendelsesformat og -metode:

Fremsendelse skal ske i overensstemmelse med en af Eurostat fastlagt udvekslingsstandard.

Data skal fremsendes eller uploades elektronisk til Eurostats centrale dataportal.

BILAG D

KORTFRISTEDE MÅNEDLIGE STATISTIKKER

I dette bilag gøres der rede for den kortfristede månedlige indsamling af energistatistikker for så vidt angår dækning, enheder, referenceperiode, hyppighed, frister og de nærmere bestemmelser om fremsendelse af dataene.

I bilag A forklares de udtryk, der ikke forklares udtrykkeligt i dette bilag.

1.   NATURGAS

1.1.   Berørte energiprodukter

Dette kapitel dækker kun naturgas. Naturgas er defineret i bilag B, kapitel 2.

1.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes:

1.   Produktion

2.   Import

3.   Eksport

4.   Lagerændringer

Lagertilgang anføres med et negativt tal, og lagerafgang med et positivt tal.

5.   Forsyninger

Beregnes som:

.

6   Lagre ved månedens udgang

1.3.   Måleenheder

Naturgasmængderne skal indberettes i TJ, baseret på øvre brændværdi.

1.4.   Andre bestemmelser

1.   Referenceperiode:

Kalendermåneden.

2.   Hyppighed:

Månedlig.

3.   Frist for fremsendelse af data:

Senest en måned efter referencemåneden.

4.   Fremsendelsesformat og -metode:

Fremsendelse skal ske i overensstemmelse med en af Eurostat fastlagt udvekslingsstandard.

Data skal fremsendes eller uploades elektronisk til Eurostats centrale dataportal.

1.5.   Fritagelser og undtagelser

Tyskland fritages for indsamling af disse data indtil den 30. september 2014.

2.   ELEKTRICITET

2.1.   Berørte energiprodukter

Dette kapitel dækker kun elektricitet.

2.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes:

1.   Elproduktion i alt

Den samlede elproduktion (brutto).

Omfatter også kraftværkers egenforbrug.

2.   Import

3.   Eksport

4.   Eludbud (brutto)

Beregnes som:

2.3.   Måleenheder

Energimængderne angives i GWh.

2.4.   Andre bestemmelser

1.   Referenceperiode:

Kalendermåneden.

2.   Hyppighed:

Månedlig.

3.   Frist for fremsendelse af data:

Senest en måned efter referencemåneden.

4.   Fremsendelsesformat og -metode:

Fremsendelse skal ske i overensstemmelse med en af Eurostat fastlagt udvekslingsstandard.

Data skal fremsendes eller uploades elektronisk til Eurostats centrale dataportal.

2.5.   Fritagelser og undtagelser

Tyskland fritages for indsamling af disse data.

3.   OLIE OG OLIEPRODUKTER

Denne dataindsamling er almindeligt kendt som »JODI-spørgeskemaet«.

3.1.   Berørte energiprodukter

Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om følgende energiprodukter, som er defineret i bilag B, kapitel 4: råolie, LPG, benzin (summen af motorbenzin og flybenzin), petroleum (summen af jetbrændstof af petroleumstypen og anden petroleum), gas- og dieselolie samt brændselsolie (med lavt og højt svovlindhold).

Herudover skal der også indsamles data for »olie i alt«, dvs. summen af alle disse produkter, undtagen råolie, og for andre olieprodukter såsom raffinaderigas, ethan, nafta, jordoliekoks, mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, paraffinvokser, bitumen, smøremidler mv.

3.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.

3.2.1.   Forsyningssektoren

Følgende tabel gælder kun for råolie:

1.   Produktion

2.   Import

3.   Eksport

4.   Ultimolagre

5.   Lagerændringer

Lagertilgang anføres med et positivt tal, og lagerafgang med et negativt tal.

6.   Tilførsel til raffinaderierne

Observeret tilførsel til raffinaderierne.

Følgende tabel gælder for råolie, LPG, benzin, petroleum, gas- og dieselolie, brændselsolie og olie i alt:

1.   Raffinaderiernes produktion

Bruttoproduktion, herunder raffinaderibrændsel.

2.   Import

3.   Eksport

4.   Ultimolagre

5.   Lagerændringer

Lagertilgang anføres med et positivt tal, og lagerafgang med et negativt tal.

6.   Efterspørgsel

Leverancer eller salg til det indenlandske marked (indenlandsk forbrug) + Raffinaderibrændsel + Bunkring (international sø- og lufttrafik). Efterspørgslen efter olie i alt omfatter også råolie.

3.3.   Måleenheder

Energimængde: 103 ton

3.4.   Andre bestemmelser

1.   Referenceperiode:

Kalendermåneden.

2.   Hyppighed:

Månedlig.

3.   Frist for fremsendelse af data:

Senest 25 dage efter referencemåneden.

4.   Fremsendelsesformat og -metode:

Fremsendelse skal ske i overensstemmelse med en af Eurostat fastlagt udvekslingsstandard.

Data skal fremsendes eller uploades elektronisk til Eurostats centrale dataportal.

3.5.   Fritagelser og undtagelser

Ingen.