EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1921

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1921/2006 af 18. december 2006 om fremsendelse af statistiske data vedrørende landinger af fiskevarer i medlemsstaterne og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1382/91 (EØS-relevant tekst)

EUT L 403 af 30/12/2006, p. 1–8 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 10/01/2014

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1921/oj

30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 403/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1921/2006

af 18. december 2006

om fremsendelse af statistiske data vedrørende landinger af fiskevarer i medlemsstaterne og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1382/91

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1382/91 af 21. maj 1991 om fremsendelse af data vedrørende landinger af fiskerivarer i medlemsstaterne (2) skal medlemsstaterne fremsende data vedrørende mængder og gennemsnitspriser for fiskevarer, som landes på deres område.

(2)

Erfaringerne har vist, at det ikke vil gå ud over analyserne af markedet for fiskevarer og andre økonomiske analyser, hvis der kun fremsendes data i henhold til fællesskabslovgivningen årligt frem for månedligt.

(3)

Det vil gavne analyserne, hvis dataene opdeles efter, hvilket flag de fiskerfartøjer, som lander fiskevarer, sejler under.

(4)

I forordning (EØF) nr. 1382/91 er der fastsat en grænse for, i hvilken grad stikprøveundersøgelser, der medfører en unødigt stor byrde for visse nationale myndigheder, er tilladt i forbindelse med indsamling og bearbejdning af data. For at forbedre systemet og gøre det enklere at indberette data bør denne forordning erstattes af et nyt instrument. Forordning (EØF) nr. 1382/91 bør derfor ophæves.

(5)

Målet for denne forordning, nemlig fastlæggelse af en fælles retlig ramme for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over landinger af fiskevarer i medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(6)

Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker (3) angiver referencerammen for statistikker inden for fiskeri. Særlig kræves det, at principperne om upartiskhed, pålidelighed, relevans, omkostningseffektivitet, statistisk fortrolighed samt gennemskuelighed overholdes.

(7)

Det er vigtigt at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning, og at der i dette øjemed fastlægges en fællesskabsprocedure, som skal være medvirkende til at gøre det muligt inden for passende tidsfrister at fastsætte gennemførelsesbestemmelser og foretage de nødvendige tekniske tilpasninger.

(8)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(9)

Da de statistiske data vedrørende landinger af fiskevarer er et væsentligt redskab i forvaltningen af den fælles fiskeripolitik, bør muligheden for at anvende forvaltningsproceduren i afgørelse 1999/468/EF med henblik på at indrømme medlemsstaterne overgangsperioder til gennemførelse af denne forordning og til at give dispensationer, der tillader dem at udelade statistiske data, der omfatter en bestemt sektor inden for en medlemsstats fiskeindustri, i de nationale statistiske data, der fremsendes.

(10)

På den anden side bør Kommissionen have beføjelse til at fastsætte de betingelser i henhold til hvilke, bilagene teknisk bør tilpasses. Eftersom der er tale om generelle foranstaltninger beregnet på at ændre ikke-væsentlige elementer i denne forordning, bør de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol omhandlet i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»fællesskabsfiskerfartøjer«: fiskerfartøjer, der fører en EF-medlemsstats flag, og som er registreret i Fællesskabet

2)

»EFTA-fiskerfartøjer«: fiskerfartøjer, der fører et EFTA-lands flag, eller som er registreret i et EFTA-land

3)

»værdi pr. enhed«:

a)

værdien ved første salg af de landede fiskevarer (i national valuta) divideret med den landede mængde (i ton), eller

b)

for fiskevarer, som ikke sælges straks, den skønsmæssige gennemsnitspris pr. ton i national valuta, fastsat ved en passende metode.

Artikel 2

Medlemsstaternes forpligtelser

1.   Hver medlemsstat fremsender hvert år til Kommissionen statistiske data over landinger af fiskevarer på dens område foretaget af fællesskabs- og EFTA-fiskerfartøjer (i det følgende benævnt »statistiske data«).

2.   Ved anvendelsen af denne forordning anses følgende fiskevarer for at være landet på den indberettende medlemsstats område:

a)

fiskevarer, der landes af fiskerfartøjer eller andre fartøjer tilhørende fiskerflåden i nationale havne inden for Fællesskabet

b)

fiskevarer, der landes af den indberettende medlemsstats fiskerfartøjer i ikke-EF-havne, og som er omfattet af T2M-dokumentet i bilag 43 til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (5).

Artikel 3

Bearbejdning af statistiske data

1.   De statistiske data skal omfatte de samlede landinger på medlemsstatens område inden for Fællesskabet.

2.   Der kan anvendes stikprøver, hvis en totaltælling på grund af strukturen af en bestemt sektor inden for en medlemsstats fiskeri for de nationale myndigheder ville medføre vanskeligheder, der er ude af proportion med den pågældende sektors betydning.

Artikel 4

Statistiske data

De statistiske data skal vedrøre de samlede mængder og værdien pr. enhed af de fiskevarer, der landes i referencekalenderåret.

De variabler, for hvilke der skal fremsendes statistiske data, definitionerne af dem og de relevante nomenklaturer fremgår af bilag II, III og IV.

Artikel 5

Fremsendelse af statistiske data

Medlemsstaterne fremsender de statistiske data til Kommissionen hvert år i overensstemmelse med det format, der er angivet i bilag I, og under anvendelse af de koder, der er angivet i bilag II, III og IV.

De statistiske data fremsendes inden seks måneder efter udgangen af referencekalenderåret.

Artikel 6

Metode

1.   Senest den 19. januar 2008 fremsender hver medlemsstat en detaljeret metodologisk rapport til Kommissionen med en beskrivelse af, hvordan dataene er blevet indsamlet, og hvordan statistikkerne er blevet bearbejdet. Rapporten skal indeholde nærmere oplysninger om eventuelle stikprøveteknikker og en vurdering af kvaliteten af de skøn, der er blevet udarbejdet på grundlag heraf.

2.   Kommissionen gennemgår rapporterne og forelægger sine konklusioner for den relevante arbejdsgruppe under Den Stående Landbrugsstatistiske Komité (i det følgende benævnt »komitéen«), nedsat ved artikel 1 i Rådets afgørelse 72/279/EØF (6).

3.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle ændringer i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, inden tre måneder efter indførelsen af disse ændringer. De fremsender også til Kommissionen nærmere oplysninger om eventuelle grundlæggende ændringer i de anvendte indsamlingsmetoder.

Artikel 7

Overgangsperioder

Med henblik på gennemførelsen af denne forordning kan medlemsstaterne efter proceduren omhandlet i artikel 11, stk. 2, indrømmes overgangsperioder på ikke over tre år fra forordningens ikrafttrædelse.

Artikel 8

Dispensation

1.   Hvis en bestemt sektor inden for en medlemsstats fiskeindustri ikke kan indgå i statistikkerne, uden at det for de nationale myndigheder medfører vanskeligheder, der er ude af proportion med sektorens betydning, kan der efter proceduren i artikel 11, stk. 2, gives dispensation, hvorefter medlemsstaten kan undlade at medtage statistiske data for den pågældende sektor i de nationale statistiske data, der fremsendes.

2.   Hvis en medlemsstat ansøger om dispensation i henhold til stk. 1, skal den til støtte for sin ansøgning fremsende en rapport til Kommissionen om de problemer, det har givet at anvende denne forordning på de samlede landinger på deres område.

Artikel 9

Tilpasning af bilagene

Foranstaltningerne vedrørende tekniske tilpasninger af bilagene vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, omhandlet i artikel 11, stk. 3.

Artikel 10

Evaluering

Senest den 19. januar 2010, og derefter hvert tredje år, forelægger Kommissionen en evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de statistiske data, der udarbejdes i medfør af denne forordning, og herunder især om statistikkernes relevans og kvalitet. Denne rapport skal ligeledes indeholde en analyse af omkostningseffektiviteten af det system, der etableres til indsamling og bearbejdelse af statistiske data, samt angive bedste praksis med henblik på at mindske arbejdsbyrden for medlemsstaterne og højne statistiske datas anvendelighed og kvalitet.

Artikel 11

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af komitéen.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 12

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 1382/91 ophæves.

Artikel 13

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles 18. december 2006

På Europa-Parlamentets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

J.-E. ENESTAM

Formand


(1)  Europa-Parlamentets udtalelse af 15.6.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 14.11.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af 12.12.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EFT L 133 af 28.5.1991, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(3)  EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(4)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(5)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 402/2006 (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 35).

(6)  EFT L 179 af 7.8.1972, s. 1.


BILAG I

DE FREMSENDTE STATISTISKE DATAS FORMAT

De statistiske datas filformat

De statistiske data skal fremsendes i en fil, hvor hver post indeholder de nedenfor anførte felter. Felterne skal adskilles af et komma (»,«).

Felt

Bemærkning

Bilag

Referenceår

4 cifre (f.eks. 2003)

 

Indberettende land

Alfa-3-kode

Bilag II

Art eller gruppe af arter

International alfa-3-kode (1)

Flagstat

Alfa-3-kode

Bilag II

Behandlingsgrad

 

Bilag III

Anvendelse

 

Bilag IV

Mængde

Ton landet (oprundet til én decimal)

 

Værdi pr. enhed

National valuta pr. ton

 

Mængder på under 50 kg landet vægt registreres som »0,0«.


(1)  En fuldstændig liste over internationale alfa-3-artskoder findes i FAO's ASFIS-liste (http://www.fao.org/fi/statist/fisoft/asfis/asfis.asp).


BILAG II

LANDEKODER

Land

Kode

Belgien

BEL

Tjekkiet

CZE

Danmark

DNK

Tyskland

DEU

Estland

EST

Grækenland

GRC

Spanien

ESP

Frankrig

FRA

Irland

IRL

Italien

ITA

Cypern

CYP

Letland

LVA

Litauen

LTU

Luxembourg

LUX

Ungarn

HUN

Malta

MLT

Nederlandene

NLD

Østrig

AUT

Polen

POL

Portugal

PRT

Slovenien

SVN

Slovakiet

SVK

Finland

FIN

Sverige

SWE

Det Forenede Kongerige

GBR

Island

ISL

Norge

NOR

Andre

OTH


BILAG III

KODER FOR BEHANDLINGSGRAD

Del A

Liste

Behandlingsgrad

Kode

Frisk (ikke specificeret)

10

Frisk (hele fisk)

11

Frisk (renset for indvolde)

12

Frisk (haler)

13

Frisk (fileter)

14

Frisk (renset for indvolde, uden hoved)

16

Frisk (levende)

18

Frisk (andet)

19

Frosset (ikke specificeret)

20

Frosset (hele fisk)

21

Frosset (renset for indvolde)

22

Frosset (haler)

23

Frosset (fileter)

24

Frosset (ufileteret)

25

Frosset (renset for indvolde, uden hoved)

26

Frosset (renset)

27

Frosset (ikke renset)

28

Frosset (andet)

29

Saltet (ikke specificeret)

30

Saltet (hele fisk)

31

Saltet (renset for indvolde)

32

Saltet (fileter)

34

Saltet (renset for indvolde, uden hoved)

36

Saltet (andet)

39

Røget

40

Kogt

50

Kogt (frosset og pakket)

60

Tørret (ikke specificeret)

70

Tørret (hele fisk)

71

Tørret (renset for indvolde)

72

Tørret (fileter)

74

Tørret (renset for indvolde, uden hoved)

76

Tørret (flået)

77

Tørret (andet)

79

Hel (ikke specificeret)

91

Kløer

80

Rogn

85

Behandlingsgrad ukendt

99

Del B

Bemærkninger

1.

Filet: det stykke kød, der udskæres parallelt med fiskens rygrad og består af fiskens højre eller venstre side, forudsat at hoved, indvolde, finner (ryg-, gat-, hale-, bug- og brystfinner) og ben (ryghvirvler eller stor rygrad, bug- eller ribben, bronkier eller stigbøjler osv.) er fjernet og de to sider ikke hænger sammen f.eks. i ryggen eller bugen.

2.

Hel fisk: fisk, der ikke er renset for indvolde.

3.

Renset: anvendes i forbindelse med tiarmede blæksprutter om blæksprutter, hvor fangarme, hoved og indvolde er fjernet.

4.

Frosset fisk: fisk, der er frosset for at bevare dens egenskaber. Temperaturen sænkes til -18 oC eller derunder og holdes på -18 oC eller derunder.

5.

Frisk fisk: fisk, som ikke er forarbejdet til konserves, saltet eller frosset, og som ikke har undergået anden behandling end køling. Fisken foreligger som regel hel eller renset for indvolde.

6.

Saltet fisk: fisk, ofte renset for indvolde og uden hoved, som opbevares i salt eller saltlage.


BILAG IV

KODER FOR FISKERIVARERNES ANVENDELSE

Del A

Liste

Anvendelse

Kode

Obligatorisk/frivillig

Konsum

1

Obligatorisk

Industriel anvendelse

2

Obligatorisk

Trukket tilbage fra markedet

3

Frivillig

Agn

4

Frivillig

Foder

5

Frivillig

Affald

6

Frivillig

Anvendelse ukendt

9

Frivillig

Del B

Bemærkninger

1.

Konsum: alle fiskerivarer, der ved første salg sælges til konsum eller landes til konsum i henhold til kontrakt eller anden aftale. Undtaget er mængder, der var bestemt til konsum, men som på tidspunktet for det første salg på grund af markedsforhold, hygiejnebestemmelser eller af lignende årsager trækkes tilbage fra markedet for konsum.

2.

Industriel anvendelse: alle fiskerivarer, der landes specielt med henblik på forarbejdning til fiskemel og fiskeolie til foderbrug, og mængder, der, selv om de oprindeligt var bestemt til konsum, ikke sælges til dette formål ved første salg.

3.

Trukket tilbage fra markedet: alle fiskerivarer, der oprindeligt var bestemt til konsum, men som på tidspunktet for det første salg på grund af markedsforhold, hygiejnebestemmelser eller af lignende årsager trækkes tilbage fra markedet for konsum.

4.

Agn: mængder af frisk fisk, der er beregnet til agn for andre fiskeriaktiviteter, f.eks. agn til brug for tunfiskeri med stangfiskerfartøjer.

5.

Foder: mængder af frisk fisk, der anvendes direkte til foder. Omfatter ikke mængder, der anvendes til fiskemel og fiskeolie.

6.

Affald: fisk eller fiskedele, der på grund af deres stand allerede inden landing er udset til at blive destrueret.

7.

Anvendelse ukendt: fisk, hvis anvendelse ikke passer ind under nogen af de ovenstående kategorier.


Top