Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Præjudicielle spørgsmål - forelæggelse for Domstolen - bestemmelse af spørgsmål, som skal forelægges - den nationale rets enekompetence

(EF-traktaten, art. 177 (nu art. 234 EF))

2. Fællesskabsret - principper - beskyttelse af den berettigede forventning - begrænsninger - ændring af bestemmelser om en fælles markedsordning - ændringer i præmieordningen inden for sektoren for råtobak - institutionernes skønsbeføjelse

3. Landbrug - fælles markedsordning - råtobak - ordning med forarbejdningskvoter afløst af en ordning med produktionskvoter i løbet af et produktionsår - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - tilsidesættelse - foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 711/95; Kommissionens forordning nr. 1066/95)

Sammendrag

1. Traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) indfører et direkte samarbejde mellem Domstolen og de nationale retsinstanser inden for rammerne af en procedure, som ikke har karakter af tvistemål, og hvor parterne ikke kan gribe ind i sagsbehandlingen, men alene opfordres til at udtale sig. Efter ordlyden af traktatens artikel 177 tilkommer det den nationale ret og ikke parterne i hovedsagen at forelægge Domstolen præjudicielle spørgsmål. Da retten til at bestemme, hvilke spørgsmål der skal forelægges Domstolen, alene tilkommer den nationale retsinstans, kan parterne ikke ændre deres indhold.

( jf. præmis 29 )

2. Selv om princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er et af Fællesskabets grundlæggende principper, kan de erhvervsdrivende ikke have nogen berettiget forventning om opretholdelse af en bestående situation, som Fællesskabets institutioner kan ændre ved beslutninger truffet inden for rammerne af deres skøn, hvilket særlig gælder på et område som de fælles markedsordninger, hvis formål netop kræver en konstant tilpasning efter ændringer i den økonomiske situation. Det følger heraf, at de erhvervsdrivende ikke kan påberåbe sig en velerhvervet ret til bevarelse af en fordel, som for disse virksomheder er resultatet af indførelsen af den fælles markedsordning, og som de har haft fordel af på et givet tidspunkt. Dette er tilfældet med fastsættelsen af præmier, som en forarbejdningsvirksomhed betaler ved de traditionelle producenters levering af tobak, som kan nedsættes fra år til år.

( jf. præmis 37 og 53 )

3. Den omstændighed, at ordningen med forarbejdningskvoter som led i den fælles markedsordning for råtobak blev afløst af en ordning med produktionskvoter i løbet af et produktionsår - hvilket skete ved forordning nr. 711/95 om ændring af forordning nr. 2075/92 om den fælles markedsordning for råtobak - er ikke i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning eller nogen af de principper, som den nævnte fælles markedsordning er baseret på, når de pågældende erhvervsdrivende siden den 30. juni 1992, dvs. tidspunktet for offentliggørelsen af den sidstnævnte forordning, dels var bekendt med, at der for 1995-høsten ville blive anvendt en produktionskvoteordning, dels bekendt med de forhåndenværende mængder hvad angår de sorter, der blev dyrket i Italien i det nævnte høstår inden udplantningen af de første planteskud, som i Italien foretages i slutningen af april måned.

Tobaksavlernes berettigede forventning blev heller ikke tilsidesat ved de ændringer i metoden for beregningen af tobaksavlernes individuelle kvoter, som blev foretaget ved forordning nr. 1066/95 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2075/92 for så vidt angår kvoteordningen for råtobak for 1995-, 1996- og 1997-høsten, når der ved disse ændringer alene blev foretaget en tilpasning af den praktiske fremgangsmåde for anvendelsen af denne beregningsmetode til den produktionsordning, som blev endeligt indført ved forordning nr. 711/95, hvilken metode fortsat var baseret på gennemsnittet af de mængder, der blev leveret i de tre år, som gik forud for den sidste høst, opdelt efter sortsgruppe, dog undtaget 1992-høsten.

( jf. præmis 42, 45, 47, 49 og 51 )