EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CN0661

Sag C-661/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van Cassatie (Belgien) den 4. november 2021 — Verbraeken J. en Zonen BV og PN

EUT C 84 af 21.2.2022, p. 22–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 84 af 21.2.2022, p. 8–8 (GA)

21.2.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 84/22


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van Cassatie (Belgien) den 4. november 2021 — Verbraeken J. en Zonen BV og PN

(Sag C-661/21)

(2022/C 84/29)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van Cassatie

Parter i hovedsagen

Kassationsappellanter: Verbraeken J. en Zonen BVog PN

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 13, stk. 1, litra b). nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 (1) om koordinering af de sociale sikringsordninger, artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 (2) af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF og artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlaments og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 (3) af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel fortolkes således, at det af den omstændighed, at en virksomhed har fået en transporttilladelse i en EU-medlemsstat i henhold til forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF) nr. 1072/2009 og således skal have et faktisk og varigt forretningssted i denne medlemsstat, nødvendigvis følger, at det er uafkræfteligt godtgjort, at virksomheden med henblik på fastlæggelsen af, hvilken social sikringsordning der finder anvendelse, har sit hjemsted som omhandlet i artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 i denne medlemsstat, og at myndighederne i beskæftigelsesstaten er bundet af denne konstatering?

2)

Kan en national ret i beskæftigelsesstaten, der fastslår, at den omhandlede transporttilladelse er opnået ved svig, se bort fra denne tilladelse, eller skal myndighederne i beskæftigelsesstaten på grundlag af konstateringen af svig først anmode den myndighed, der har udstedt tilladelsen, om at tilbagekalde den?


(1)  EUT 2004, L 166 s. 1.

(2)  EUT 2009, L 300 s. 51.

(3)  EUT 2009, L 300 s. 72.


Top