9.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/12

(1)

Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2017 om samordning af de økonomiske politikker. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Den Tjekkiske Republik ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 22. februar 2017 blev landerapporten for Den Tjekkiske Republik 2017 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Den Tjekkiske Republiks fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2016, opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Den Tjekkiske Republiks nationale Europa 2020-mål. Kommissionen konkluderer på baggrund af sin analyse, at Den Tjekkiske Republik ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer.

(3)

Den 25. april 2017 fremlagde Den Tjekkiske Republik sit nationale reformprogram for 2017 og den 28. april 2017 sit konvergensprogram for 2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Den Tjekkiske Republik er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I konvergensprogrammet for 2017 har regeringen overordnet set planlagt et budgetoverskud for perioden 2016-2020. Den mellemfristede budgetmålsætning om et strukturelt underskud på 1 % af BNP er fortsat opfyldt med en margen i hele programperioden. Ifølge konvergensprogrammet for 2017 ventes den offentlige gældskvote gradvist at falde til 32,7 % af BNP i 2020. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for disse budgetfremskrivninger, er realistisk. De risici, der knytter sig til opnåelsen af budgetmålene, synes i det store og hele at være i balance, men den udprægede nedgang i de offentlige investeringer i 2016, der hænger sammen med starten på en ny cyklus for EU-fondene, kan medføre et stærkere end forventet opsving i offentlige investeringer i 2017. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2017 ventes den strukturelle saldo at falde til ca. 0 % af BNP i 2017 og -0,2 % af BNP i 2018, og den forbliver således over den mellemsigtede målsætning. Rådet er af den generelle opfattelse, at Den Tjekkiske Republik anslås at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2017 og 2018.

(6)

På lang sigt er der mellemstore risici for Den Tjekkiske Republiks finanspolitiske holdbarhed. De skyldes væsentligst den forventede virkning af de aldersrelaterede offentlige udgifter, hovedsagelig på sundhedsområdet og pensionsområdet. Inden for sundhedssektoren giver den forventede stigning i de langsigtede omkostninger anledning til bekymring både for så vidt angår sundhedssystemets forvaltning og omkostningseffektivitet, som i høj grad er baseret på dyr hospitalsbaseret pleje. Nogle foranstaltninger er på nuværende tidspunkt i forskellige gennemførelsesfaser, og der foreligger endnu ikke resultater. De senest vedtagne eller planlagte foranstaltninger med henblik på at ændre pensionssystemet vil, hvis de gennemføres, medføre en forringelse af de offentlige finanser på lang sigt. For det første vedtog parlamentet lovgivning, der tillægger regeringen beføjelser til at justere mekanismen til pensionsindeksering mere fleksibelt. Parlamentet drøfter også forslag om at fastsætte den lovbestemte pensionsalder til 65 år og indføre en mekanisme til regelmæssig revurdering af pensionsalderen. Yderligere ændringer, som f.eks. en mere gavmild pensionsindeksering og differentierede sociale sikringssatser afhængig af antallet af børn, er i øjeblikket under drøftelse.

(7)

Loven om finanspolitisk ansvarlighed, som parlamentet vedtog i januar 2017, tager sigte på at håndtere de væsentligste mangler i Den Tjekkiske Republiks finanspolitiske ramme, som for nylig blev vurderet til at være en af de svageste i Unionen. Der er imidlertid endnu ikke nedsat et uafhængigt finansråd, der kan overvåge gennemførelsen. Endvidere vil gennemførelsen af de nyligt indførte foranstaltninger have afgørende betydning for at sikre en mere effektiv og stabil finanspolitisk ramme.

(8)

Den Tjekkiske Republik står over for udfordringer med at bekæmpe korruption og ineffektive offentlige udbudsprocedurer. Selv om en række af foranstaltningerne i regeringens program om bekæmpelse af korruption er blevet indført, og andre reformer er undervejs, bliver korruption i praksis ikke retsforfulgt systematisk. Generelt er der stadig for lidt konkurrence for så vidt angår udbudsprocedurer, hvilket fremgår af det høje antal procedurer med kun ét bud og direkte tildelinger, navnlig inden for it-sektoren. Ineffektiv støtte til uddannelse og manglen på centrale indkøbsstrukturer og kompetencecentre hæmmer professionalismen og gør det sværere at opnå valuta for pengene inden for offentlige udbud. En meget begrænset vægt på kvalitetskriterier i forbindelse med tildeling af kontrakter er også symptomatisk i den henseende. Overgangen til e-udbud giver fortsat store udfordringer. De omfatter en forbedring af den statsejede e-udbudsplatform »National Electronic Tool« og afklaring af betingelserne for fortsat anvendelse af private platforme, i de tilfælde hvor de allerede er aktive på det tjekkiske marked for e-udbud.

(9)

Erhvervsklimaet i Den Tjekkiske Republik tynges af tunge reguleringsmæssige byrder og talrige administrative hindringer, navnlig for udstedelse af tilladelser og skattelovgivningen. I september 2016 fremlagde regeringen en ændring af byggeloven og dertil knyttet lovgivning med det formål at fremme og strømline proceduren for udstedelse af byggetilladelser ved at indarbejde miljøkonsekvensvurderinger i proceduren. Ændringen gennemgås i øjeblikket i parlamentet. Ændringen gennemgås i øjeblikket i parlamentet. Omkostningerne til overholdelse af skattelovgivningen for så vidt angår erhvervslivet ligger fortsat over EU-gennemsnittet. Det er ligeledes problematisk med de hyppige ændringer af skattelovgivningen. At håndtere den manglende overholdelse af skattelovgivningen er fortsat en prioritet for de tjekkiske myndigheder; der er imidlertid ikke særligt fokus på forenkling. En endnu ikke fremlagt lov om indkomstskat tager sigte på at forenkle skattelovgivningen, men der foreligger endnu ikke noget udkast.

(10)

Brugen af e-forvaltningstjenester i Den Tjekkiske Republik er en af de laveste i Unionen, men har været stigende siden 2015. De tjekkiske myndigheder har taget skridt til at forbedre adgangen til e-forvaltningstjenester, men mange foranstaltninger er stadig undervejs, og enkelte foranstaltninger er endnu ikke iværksat. Ansvaret for udfoldelsen af tjenester er spredt over flere ministerier, og de involverede oplever et begrænset tværfagligt samarbejde.

(11)

F&U-intensiteten er steget betydeligt i de seneste år, men stigningen matches ikke af tilsvarende forbedringer i kvaliteten af F&U-resultater. Der pågår reformer af forvaltningen af F&U-systemet, men de er endnu ikke fuldt gennemført. Regeringen godkendte en ny evalueringsramme (Metodika 17+) i februar 2017, som har til formål at styrke mekanismerne vedrørende tildeling af midler til grundforskning og anvendt forskning. En række foranstaltninger er undervejs for at sikre stærkere forbindelser mellem den akademiske verden og erhvervslivet baseret på de nationale innovationsplatformes strukturerende virkning.

(12)

Resultaterne på uddannelsesområdet er generelt gode, men de grundlæggende færdigheder er blevet svækket. Resultaterne påvirkes i høj grad af de studerendes socioøkonomiske baggrund. De ringe uddannelsesmæssige resultater for dårligt stillede grupper, navnlig romabefolkningen, giver klart anledning til bekymring. Det anslås, at der er et betydeligt skolefrafald blandt romabørn. Der er truffet et betydeligt antal lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at fremme inklusiv uddannelse, og de begynder nu at blive gennemført. De forventes at bidrage til at nedbringe forskellen i uddannelsesniveau og uddannelsesresultater mellem romabørn og ikke-romabørn. I marts 2016 vedtog parlamentet ændringer til uddannelsesloven, der udvider den obligatoriske skolegang til at omfatte det sidste år af førskoleundervisningen og sikrer, at mindre børn garanteres en plads i en børnehave. Ikke desto mindre udgør ulighederne i uddannelsessystemet en hindring for at forbedre kvaliteten af menneskelig kapital og forringer ligeledes resultaterne på arbejdsmarkedet senere i livet. Øgede krav til lærerne og en aldrende lærerstand betyder, at det er fortsat er en udfordring at gøre lærererhvervet attraktivt. Det skyldes delvist en forholdsvis lav løn, selv om lønningerne er steget i de seneste år. Et nyt karriereforløb for lærere og pædagogisk personale, som er udviklet for at gøre erhvervet mere attraktivt, blev endelig godkendt af regeringen efter at være blevet udskudt flere gange. Der udvikles efteruddannelsesaktiviteter for lærerne med betydelig støtte fra EU-fonde, navnlig efteruddannelsesaktiviteter vedrørende undervisning af blandede grupper og inklusiv undervisning. Reformen af den videregående uddannelse blev vedtaget af parlamentet i januar 2016, og resultaterne skal overvåges. En reform af finansieringssystemet for de videregående uddannelsesinstitutioner er ligeledes planlagt.

(13)

Arbejdsløshedsprocenten i Den Tjekkiske Republik er fortsat faldende. De stramme arbejdsmarkedsforhold gør det vanskeligere for arbejdsgivere at rekruttere. Der er stadig et vist potentiale til at afhjælpe manglen på arbejdskraft, men det forudsætter, at underrepræsenterede grupper, som f.eks. kvinder med små børn, lavtuddannede arbejdstagere og medlemmer af romabefolkningen, deltager. En styrkelse af den offentlige arbejdsformidlings opsøgende aktiviteter sammen med hensigtsmæssige og målrettede aktive arbejdsmarkedspolitikker og individualiserede tjenester vil bidrage til at øge udsatte gruppers deltagelse. Arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder med små børn hindres af en vedvarende mangel på økonomisk overkommelige børnepasningsmuligheder af kvalitet, navnlig for så vidt angår børn op til tre år, af mulighederne for lang forældreorlov og af den begrænsede anvendelse af fleksible arbejdsforhold. Der er i de seneste år truffet visse foranstaltninger for at løse disse problemer. Arbejdsmarkedssituationen for lavtuddannede arbejdstagere er især ringere end for alle andre grupper. Parlamentet drøfter i øjeblikket den lovgivningsmæssig ramme for socialt boligbyggeri, som forventes at fastsætte nationale standarder og målgrupper.

(14)

Som led i det europæiske semester 2017 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Den Tjekkiske Republiks økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2017. Den har også vurderet konvergensprogrammet for 2017, det nationale reformprogram for 2017 og de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Den Tjekkiske Republik i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Den Tjekkiske Republik, men også til deres overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(15)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram for 2017 og er af den opfattelse (4), at Den Tjekkiske Republik ventes at overholde stabilitets- og vækstpagten,

1.

Sikre den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt i betragtning af den aldrende befolkning. Sikre, at de offentlige midler anvendes på en effektiv måde, navnlig ved at bekæmpe korruption og ineffektive udbudsprocedurer.

2.

Fjerne hindringer for vækst, navnlig ved at strømline procedurerne for udstedelse af byggetilladelser og yderligere nedbringe den administrative byrde for erhvervslivet ved at gennemføre vigtige e-forvaltningstjenester, forbedre kvaliteten af F&U og styrke beskæftigelsen for underrepræsenterede grupper.