This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62007TN0488
Case T-488/07: Action brought on 20 December 2007 — Cabel Hall Citrus v OHIM — Casur (EGLÉFRUIT)
Sag T-488/07: Sag anlagt den 20. december 2007 — Cabel Hall Citrus mod KHIM — Casur (EGLÉFRUIT)
Sag T-488/07: Sag anlagt den 20. december 2007 — Cabel Hall Citrus mod KHIM — Casur (EGLÉFRUIT)
EUT C 64 af 8.3.2008, p. 44–44
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
8.3.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 64/44 |
Sag anlagt den 20. december 2007 — Cabel Hall Citrus mod KHIM — Casur (EGLÉFRUIT)
(Sag T-488/07)
(2008/C 64/73)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Cabel Hall Citrus Ltd (Grand Cayman, Cayman Islands) (ved barrister C. Rogers)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Casur S. Coop. Andaluza (Viator, Spanien)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 19. september 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 293/2007-1 annulleres. |
— |
Det pålægges Annullationsafdelingen ved Harmoniseringskontoret at erklære EF-varemærket EGLÉFRUIT, registreringsnummer 3 517 431, for ugyldigt. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »EGLÉFRUIT« for varer og tjenesteydelser i klasse 29, 30 og 31 — EF-varemærke nr. 3 517 431
Indehaver af EF-varemærket: Casur S. Coop. Andaluza
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Cabel Hall Citrus Ltd
Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: EF-ord- og figurmærket og det nationale ord- og figurmærke »UGLI« for varer i klasse 29, 31 og 32
Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94, idet appelkammeret anvendte kriteriet vedrørende risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker fejlagtigt.