Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011IP0256

EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om den foreløbige evaluering af EU’s syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2011/2043(INI))

EUT C 380E af 11.12.2012, p. 9–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 380/9


Onsdag den 8. juni 2011
EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

P7_TA(2011)0256

Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om den foreløbige evaluering af EU’s syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2011/2043(INI))

2012/C 380 E/03

Europa-Parlamentet,

der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), især artiklerne vedrørende forskning,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs (siden Lissabontraktaten, Den Europæiske Unions) syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (1),

der særlig henviser til artikel 7 i ovennævnte afgørelse vedrørende tilsyn, evaluering og revision af RP7,

der henviser til TEUF's artikel 182, stk. 2, vedrørende tilpasning af rammeprogrammet på baggrund af udviklingen,

der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. februar 2011"Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om reaktionen på ekspertgruppens rapport om den foreløbige evaluering af syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og på ekspertgruppens rapport om den foreløbige evaluering af finansieringsfaciliteten for risikodeling" (KOM(2011)0052),

der henviser til konklusionerne af den foreløbige evaluering af syvende rammeprogram for forskning (RP7), herunder finansieringsfaciliteten for risikodeling, fra det 3074. EU-rådsmøde om konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning og rummet) den 9. marts 2011,

der henviser til ekspertgruppens afsluttende rapport "Interim Evaluation of the Seventh Framework Programme" af 12. november 2010,

der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning (2),

der henviser til ekspertgruppens rapport "Evaluation of the Sixth Framework Programme for Research and Technological Development 2002-2006" fra februar 2009,

der henviser til ekspertudvalgets rapport "Towards a world class Frontier Research Organisation - Review of the European Research Council's Structures and Mechanisms" af 23. juli 2009,

der henviser til rapporten fra gruppen af uafhængige eksperter "Mid-Term Evaluation of the Risk-Sharing Financial Facility (RSFF)" af 31. juli 2010,

der henviser til ekspertudvalgets rapport "First Interim Evaluation of the Innovative Medicines Initiative Joint Undertaking" af 20. december 2010,

der henviser til ekspertudvalgets rapport "First Interim Evaluation of the ARTEMIS and ENIAC Joint Technology Initiatives" af 30. juli 2010,

der henviser rapporten fra udvalget af uafhængige eksperter "Interim Evaluation of the Ambient Assisted Living Joint Programme" fra december 2010,

der henviser til Regionsudvalgets udtalelse afgivet på plenarmødet den 27.-28. januar 2011 om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning,

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om gennemførelsen af synergivirkninger af midler øremærket til forskning og innovation i forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og det syvende rammeprogram for forskning og udvikling i byer og regioner samt i medlemsstaterne og i EU (3),

der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 9/2007 af 22. november 2007"Evaluering af EU's rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling: Kan Kommissionens tilgang forbedres?",

der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 8/2009 om ekspertisenettene og de integrerede projekter i Fællesskabets forskningspolitik,

der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 2/2010 med titlen "Hvor effektive er ordningerne for støtte til projekteringsundersøgelser og opbygning af ny infrastruktur under sjette rammeprogram for forskning?",

der henviser til udtalelse af 15. september 2010 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning,

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0160/2011),

A.

der henviser til, at Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (RP7) er verdens mest omfattende forskningsstøtteinstrument og det vigtigste redskab i EU's forskningspolitik,

B.

der henviser til, at det er nødvendigt at tage hensyn til udviklingen som følge af midtvejsrevisionen af RP7 på grund af de mange forandringer, som har fundet sted siden forhandlingerne og vedtagelsen af programmet i 2006 (nye institutioner, nye politiske instanser, økonomisk krise), men også til, at der er betydelige finansielle midler til rådighed indtil programmets afslutning,

C.

der henviser til, at Lissabontraktaten indfører gennemførelsen af det europæiske forskningsrum som et specifikt middel i EU's politik,

D.

der henviser til, at forskning og innovation betragtes som et centralt element i intelligent, bæredygtig og solidarisk vækst i Europa 2020-strategien,

E.

der henviser til, at forskning er arbejdet med at omsætte økonomisk magt til viden, mens innovation er den omvendte proces med at omdanne viden til økonomisk magt,

F.

der henviser til, at EU og medlemsstaterne skal sørge for midler til at finde en fælles løsning på de store samfundsmæssige, økonomiske, miljømæssige og etiske udfordringer, som Europas befolkning står over for, såsom befolkningens aldring, sundhed, fødevareforsyning, bæredygtig udvikling, de store miljømæssige udfordringer, osv., og der henviser til, at løsningerne på disse problemer skal motivere borgerne til at påtage sig større ansvar for deres handlinger,

G.

der henviser til, at investeringer i FUI er det bedst mulige langsigtede reaktion på den aktuelle økonomiske og finansielle krise, der gør det muligt for EU at blive et samfund med færdigheder, som er konkurrencedygtige på verdensplan,

H.

der henviser til, at Europa konkurrerer med økonomiske stormagter som Kina, Indien, Brasilien, Australien, USA og Rusland, og der henviser til, at vores kapacitet til at forene og samordne EU's og medlemsstaternes indsats bl.a. på forskningsområdet er altafgørende for vores økonomiske konkurrenceevne og dermed for muligheden for at finansiere vore sociale ambitioner og opfylde vore forpligtelser vedrørende EU-borgernes velfærd og beskyttelsen af miljøet,

I.

der henviser til, at udgifterne til F&U i Europa er lave i sammenligning med andre globale magters, bl.a. på grund af manglende privat investering og innovationsvenlige rammebetingelser; der henviser til, at RP7’s tiltrækningskraft på industrisektoren og anvendelsen af forskning til gavn for økonomien således ikke fuldt ud er påvist; der henviser til, at der ud over de involverede beløb også er et klart behov for en bedre samordning og samfinansiering mellem medlemsstaterne, EU og regionerne, med fuld respekt for de særlige forhold i medlemsstaterne og deres etiske valg,

J.

der henviser til, at kun en relativ lille del af de offentlige investeringer i FUI er omfattet af det europæiske samarbejde,

K.

der henviser til, at en bedre forbindelse mellem den akademiske verden, forskningsverdenen og erhvervslivet er væsentlig for bedre at omsætte forskningsresultaterne i varer og tjenesteydelser, som skaber økonomisk vækst og fordele for samfundet som helhed,

L.

der henviser til, at RP7 bør bygge på de samme generelle principper som det europæiske forskningsrum (EFR),

M.

der henviser til, at 25,8 af programmets 54,6 mia. euro er udbetalt i løbet af de første fire år (2007-2010), dvs. 6,5 mia. årligt i gennemsnit, og at de resterende 28,8 mia. vil blive udbetalt i løbet af de sidste tre år (2011-2013), dvs. 9,6 mia. årligt i gennemsnit,

N.

der henviser til, at 2011-2013 er følsomme år, som kræver umiddelbar, særlig fokus på konkurrencefaktorer og faktorer i forbindelse med social samhørighed, hvoraf forskning og innovation er vigtige komponenter,

O.

der henviser til, at den komplekse administrative forvaltning, betydeligt bureaukrati, manglende gennemsigtighed, ineffektivitet og ubegrundede forsinkelser fortsat er et stort handicap for RP7 og i betydelig grad fratager forskere, erhvervslivet og SMV'er motivationen til at deltage i programmet, og derfor bør et kvantespring med hensyn til forenkling være en af de største prioriteringer;

P.

der henviser til, at målet om, at 40 % af forskerne i RP7 skal være kvinder, er ambitiøst og det rigtige mål; der henviser til, at andelen af kvindelige forskere på RP7-forskningsprojekter på nuværende tidspunkt kun er på skuffende 25,5 %,

1.

glæder sig over kvaliteten af ekspertrapporterne om den foreløbige evaluering af RP7 og over finansieringsfaciliteten for risikodeling, der dækker kvaliteten af aktiviteter, gennemførelsen og de opnåede resultater, trods ekspertgruppernes generelle mandat; understreger imidlertid, at evalueringen ikke dækker det samlede billede af både medlemsstaternes og EU's foranstaltninger;

2.

er uforstående over for forsinkelsen i Kommissionens meddelelse, som først kom den 9. februar 2011, når det var pålagt Kommissionen at offentliggøre den senest i 2010, og beklager svagheden ved denne meddelelse i betragtning af de foreliggende udfordringer, især den aktuelle økonomiske krisesituation, de beløb, der endnu ikke er indgået forpligtelser for under RP7, osv.;

3.

opfordrer Kommissionen til især at følge op på de ti konkrete anbefalinger fra ekspertgruppen;

4.

understreger den relative karakter af de konklusioner, der drages i den foreløbige evaluering, da hovedparten af RP7-midlerne endnu ikke er blevet fordelt, påbegyndte projekter stadig er i gang, og andre projekter, der finansieres under RP7, vil løbe ud over programmets afslutning;

Resultater af RP7

5.

mener, at selv om Europa fortsat halter bagefter USA og er ved at tabe det førerskab, det havde i forhold til de nye vækstøkonomier, viser de resultater, der er opnået under RP7, en europæisk merværdi på F&U-området; opfordrer imidlertid Kommissionen til at forstærke sine bestræbelser på at kommunikere de gode resultater til medlemsstaterne, forskningskredse og EU-borgere;

6.

beklager manglen på en metode til vurdering af, i hvor høj grad projekter finansieret af RP7 har fremmet den videnskabelige viden;

7.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres kommunikationsindsats i forbindelse med RP7 (bl.a. ved at anvende nye teknologier som f.eks. intelligente forskningsinformationstjenester) ved at lette adgangen til information om deltagelse, bekendtgøre kommende forskningsudfordringer og udbrede forskningsresultater; støtter Kommissionens initiativer til fremme af fri adgang til resultaterne af offentligt finansieret forskning, når det er relevant og muligt i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder;

8.

glæder sig over deltagelsesniveauet og kvaliteten af de valgte projekter; beklager imidlertid, at programmets succes generelt er ret begrænset og ikke virker ansporende for især SMV'er, der spiller en vigtig rolle i forbindelse med at omsætte forskningsresultater til produkter og tjenesteydelser; mener, at en forenkling af administrative og finansielle regler samt bedre tilpasning af projekter og procedurer til SMV’ernes behov, kunne forbedre denne situation;

9.

konstaterer, at det stigende antal mål og emner samt diversificeringen af instrumenterne har udvidet RP7's anvendelsesområde og formindsket dets mulighed for at tjene et specifikt europæisk formål;

10.

bifalder styrkelsen af særprogrammet "Samarbejde", som stadig er relevant i betragtning af de nuværende videnskabelige og teknologiske udfordringer; fremhæver dets rolle i udviklingen af en kritisk masse inden for FUI, som ikke kan opnås tilsvarende på nationalt/regionalt plan og dermed viser den europæiske merværdi; mener, at tværnationalt forskningssamarbejde fortsat skal være en prioritet; anbefaler anvendelse af ordningen for fremtidige og opdukkende teknologier og almindelig udbredelse af køreplaner til alle temaområder; ønsker større fleksibilitet i formuleringen af temaer i indkaldelser af forslag og i fastsættelsen af finansieringstærskler og -lofter, hvor der skelnes mellem store og små projekter; understreger, at det nuværende samarbejdsprogram er for snævert, og at emnerne ofte er for specifikke til kunne behandle store samfundsmæssige udfordringer; anbefaler, at det næste rammeprogram indeholder indkaldelser af forslag med en bredere tematisk ramme;

11.

understreger, at bredere tværfaglige perspektiver også vil være nødvendige for at klare de voksende samfundsmæssige udfordringer effektivt; understreger, at samfundsvidenskaber og humaniora spiller en afgørende rolle med hensyn til at imødegå de store udfordringer, som EU står over for; beklager, at de meget specifikke og smalle tiltag i kapitlet om samfundsvidenskaber og humaniora i programmet for samarbejde gør det meget vanskeligt at drive ny og innovativ forskning på dette område;

12.

foreslår, at den RP7-støttede forskning - for at opfylde målene for EU’s 2020-strategi - i perioden 2011-2013 bør koncentrere sig om at tage fat på EU's mest påtrængende udfordringer inden for de sektorer, der er nævnt i programmet "Samarbejde" under RP7, dvs. sundhed (herunder klinisk og forebyggende forskning og medicinsk teknologi), fødevarer og bioteknologi (herunder fødevaresikkerhed), ikt, nanovidenskab og nanoteknologi, energi (herunder energieffektivitet, intelligente net, vedvarende energi, CO2-opsamling, SET-planen og anvendelse af biogas), miljø (herunder klimaændringer, vand, jord, træ og skove), bæredygtig transport, samfundsvidenskaber og humaniora, rummet og sikkerhed;

13.

foreslår en styrkelse af forskningssamarbejde såsom de aktiviteter, der finansieres i det særlige program "Samarbejde"; slår til lyd for muligheden for at danne små og mellemstore projekter og partner-konsortier, der muliggør effektiv koordinering, samtidig med, at det styrker den videnskabelige topkvalitet; understreger, at tilgangen med forskningssamarbejde fortsat skal være rammeprogrammets kerneelement;

14.

glæder sig over Det Europæiske Forskningsråds (ECR)lovende resultater under programmet "Ideer" og over ECR’s rolle, som har til formål at gøre den europæiske forskning mere synlig og attraktiv; beklager den private sektors manglende deltagelse og engagement i Det Europæiske Forskningsråd; opfordrer Kommissionen til at øge finansieringen af ECR (hvilket også vil skabe større succes) samt vurdere mulighederne for yderligere at forbedre ECR’s strukturer og mekanismer, herunder gøre ECR til en uafhængig juridisk enhed med beslutningskompetence og direkte ansvar for sin egen videnskabelige strategi og administrative forvaltning, hvilket også kan bane vejen for større uafhængighed af andre organer, der yder finansiering til F&U og innovation; går ind for større gennemsigtighed i processen med udpegning af Det Videnskabelige Råd og i sammensætningen af evalueringspanelerne; henstiller, at Det Europæiske Forskningsråd bibeholder en kraftig støtte til individuelle topforskere; opfordrer imidlertid Det Europæiske Forskningsråd til at skabe mulighed for støtte til teambaserede projekter, dog under forudsætning af at disse projekter er udformet efter bottom up-processer;

15.

støtter inden for programmet "Mennesker" Marie Curie-aktionerne, som er meget værdifulde for forskernes karriere og sikrer individuel bottom up-forskning inden for et meget bredt spektrum af emner, sætte en stopper for "hjerneflugt", gøre udsigten til en forskerkarriere mere attraktiv for lovende unge forskere fra både Europa og tredjelande; anbefaler i betragtning af den relativt store overtegning, at Marie Curie-programmet for mobilitet fortsættes med øgede midler inden for RP7 for yderligere at udvide mobilitetsmulighederne for forskere og ph.d.-studerende (herunder mellem universiteter og den private sektor eller mellem medlemsstater, f.eks. ved at indføre en et "forskerkuponsystem" med penge til forskning, der følger forskerne); mener dog, at der inden for Marie Curie-aktionerne også er mulighed for forenkling med hensyn til antallet af aktioner; beklager dog, at størsteparten af det videnskabelige arbejde, der udføres inden for EU, stadig udføres under usikre arbejdsvilkår;

16.

mener, at det for at øge de menneskelige ressourcer til forskning i Europa er nødvendigt at gøre en professionel karriere på dette område mere attraktiv ved at fjerne administrative hindringer og anerkende kvalifikationer og optræningstid samt arbejde på et hvilket som helst forskningscenter; tilskynder med dette formål for øje Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre et fælles system til evaluering af forskernes kompetence og karriere samt til vurdering af universiteternes præstation; bekræfter betydningen af at investere i undervisning, faglig uddannelse og udvikling af færdigheder og at supplere forbindelserne mellem uddannelse, forskning og innovation;

17.

er bekymret over forskelligartetheden af målene i programmet "Kapacitet" og de deraf følgende vanskeligheder, navnlig med hensyn til internationalt samarbejde og fremskridtet inden for de væsentlige forskningsinfrastrukturer (ESFRI); mener, at der er et klart behov for foranstaltninger til fordel for SMV'er og innovative SMV'er, og opfordrer Kommissionen til i det mindste at bevare disse foranstaltninger og det dermed forbundne budget, medens den tager skridt til at forbedre gennemførelsen af dem; finder, at "infrastruktur"-projekterne ERA-NET, ERA-NET+ og initiativerne baseret på artikel 185 opfylder deres rolle i struktureringen af det europæiske forskningsrum;

18.

anerkender, at de fælles teknologiinitiativer er relevante for europæisk industris konkurrenceevne; beklager de lovgivningsmæssige og administrative hindringer (retssubjektivitet, finansielle bestemmelser og i visse tilfælde også intellektuel ejendomsret), som kan afholde et stort antal af centrale forskningsaktører og SMV'er fra at deltage; beklager også de forskelligartede styringsstrukturer og retlige strukturer samt de høje driftsomkostninger ved opstarten af de fælles teknologiinitiativer; opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser, så snart de har givet deres samtykke til at medfinansiere de fælles teknologiinitiativer; opfordrer Kommissionen til at forenkle regler og finansieringsrater for lignende kategorier af deltagere i alle fælles teknologiinitiativer, der følger RP7-modellen, herunder national samfinansiering; anmoder om at blive inddraget yderligere i det politiske tilsyn med disse instrumenter, især for at sikre en passende balance i deltagelse og aktiviteter; understreger, at disse initiativer ikke bør føre til outsourcing af offentlig finansiering og bør holde sig inden for de lovlige grænser for statsstøtte og prækonkurrence;

19.

anmoder Kommissionen om at give Parlamentet klare og detaljerede oplysninger om de fælles teknologiinitiativers funktion, og i hvert enkelt tilfælde give oplysning om den juridiske status, de personer, der indgår i bestyrelsen, og de udførte aktiviteter;

20.

anerkender den mere systematiske anvendelse af alt for åbne indkaldelser af forslag (bottom-up) for at sikre en langsigtet forskningskapacitet; understreger nødvendigheden af at bevare balancen mellem de to metoder (bottom-up og top-down), som hver især opfylder specifikke behov; understreger nødvendigheden af at drøfte og arbejde sammen med forskerne, industrien og civilsamfundets aktører for at opstille forskningsdagsordenerne;

21.

mener, at det - navnlig på baggrund af 2020-strategien og målet med "intelligent vækst" er nødvendigt at identificere fælles forskningsområder blandt dem, der synes mest lovende, hvad angår konkrete anvendelsesmuligheder, hvilket giver den højeste grad af ansvarsfællesskab i en etisk sammenhæng; påpeger, at disse områder kunne udgøre en del af en fælles forskningsplatform finansieret af EU og støttet af et fælles netværk for dataudveksling, der skulle behandles som værende af største vigtighed og have høj prioritet;

22.

beklager, at forskningsfinansieringen i Europa stadig er meget opsplittet, med mange forskellige finansieringskilder fra medlemsstaterne og EU, som anvender forskellige prioriteringer, evalueringskriterier, definitioner og procedurer, hvilket fører til unødvendig overlapning, forvirring, fejl og manglende kritisk masse; anmoder Kommissionen og Rådet om at sætte samarbejde og koordination mellem de forskellige EU-programmer og medlemsstaternes programmer øverst på dagsordenen; anmoder Kommissionen om en foretage en undersøgelse af hensyn til et bredere samspil mellem europæiske og nationale tiltag, herunder eventuel koordination i fasen med formulering af indkaldelser af forslag og vurdering af projekter, samt med henblik på at finde frem til de nationale regler eller love, der hæmmer eller vanskeliggør den finansielle styring af projekter vedrørende internationalt forskningssamarbejde; anmoder endvidere om, at indkaldelser af forslag inklusive dem, der finder sted i juli 2011, iværksættes i samråd med medlemsstaterne uden at overlappe eller konkurrere med de nationale initiativer, men som supplement til disse; mener i den forbindelse, at systemet med ERA-Net bør styrkes som et redskab til understøttelse af ekspertise og udvikling af kriterier for kvalitetsindikatorer, der udgør grundlaget for samarbejde mellem programmer eller joint-ventures; foreslår, at RP7 støtter de aktører, som forvalter de nationale programmer omfattet af den fælles programmering, således at rammeprogrammerne for forskning og udvikling ledes fra en projektstyringslogik mod en programstyringslogik, dog uden at man forsømmer styringen af små projekter; mener, at projekterne for at opnå en vellykket fælles programmering bør udvælges på grundlag af topkvalitet og være skræddersyet til de enkelte sektorers særlige forhold, samt at Kommissionens koordinerende rolle bør styrkes, og de deltagende medlemsstater bør opfylde deres finansielle forpligtelser; anmoder om, at de tre sidste år af RP7 anvendes til at fremme struktureringen af det europæiske forskningsrum;

23.

er skeptisk med hensyn til det faktum, at det ofte kun er muligt at finansiere ét - og kun ét - forslag for hver indkaldelse, hvilket fører til et spild af ressourcer investeret i forberedelse og evaluering af fremragende forslag og manglende finansiering af visse ideer af topkvalitet; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at finansiere forslag af topkvalitet, der ikke er blevet udvalgt, gennem et tillægsbudget for forskning ("matching research funds"), som medlemsstaterne, regional- og strukturfondene samt den private sektor bidrager til;

24.

understreger betydningen af Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner og deres bidrag til en bæredygtig udvikling, konkurrenceevne og sikkerheden og pålideligheden af kerneenergi;

25.

anerkender betydningen af Black Sea Interconnection-projektet til etablering af et regionalt forsknings- og uddannelsesnetværk i den bredere Sortehavsregion og dets tilknytning til GEANT, og opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte forskningsprojekter i Sortehavsregionen, såsom HP-SEE, SEE-GRID, SCENE, CAREN og BSRN;

26.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med RP7 og den fremtidige finansielle ramme til at sikre et passende niveau for F&U-finansiering til applikationer og tjenesteydelser i forbindelse med det globale satellitnavigationssystem (GNSS);

27.

understreger, at al forskning inden for RP7 skal udføres i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, som de kommer til udtryk i det europæiske charter; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til straks at gøre alle dokumenter med tilknytning til INDECT (et forskningsprojekt der er finansieret af RP7 og som har til formål at udvikle et automatisk observationssystem, som konstant overvåger websider, overvågningskameraer og individuelle computersystemer) tilgængelige og at fastsætte et klart og strengt mandat for INDECT's forskningsmål, anvendelse og slutbrugere; understreger, at INDECT ikke bør modtage midler fra RP7 inden dets eventuelle indvirkning på grundlæggende rettigheder er blevet grundigt undersøgt;

Deltagelse i RP7

28.

understreger, at erhvervslivets deltagelse ikke synes større end under de forrige rammeprogrammer, især i programmet "Samarbejde"; anmoder derfor Kommissionen om at foretage en detaljeret undersøgelse af programmets kapacitet til bedre at fremme investeringerne i den private sektor;

29.

mener, at procedurerne for indkaldelse af konkurrerende forslag til andre partnere bør være baseret på den grundlæggende præmis, at de involverede virksomheder og forskere har det mest indgående kendskab til projektet, og på, hvilke partnere de har mest behov for, og at Kommissionen, frem for at tvinge dem til at følge evalueringseksperternes rangliste, bør evaluere en skriftlig begrundelse for konsortiets valg;

30.

glæder sig over RP7's resultater til fordel for SMV'er, både hvad angår målene for SMV-støtte under programmet "Kapacitet", programmet "EUROSTARS" og 15 % -målet i programmet "Samarbejde"; opfordrer med henblik på yderligere at lette SMV’ernes deltagelse til, at der iværksættes flere ikke-tematiske indkaldelser af forslag for SMV'ere ved hyppigere at give mulighed for indkaldelse af forslag vedrørende SMV-specifikke aktiviteter (eller ved at have en permanent åben indkaldelse), ved yderligere at forenkle reglerne (herunder reglerne for programmet "EUROSTARS") og ved at afkorte perioden mellem ansøgning og bevilling; anbefaler, at SMV'er involveres mere aktivt i processen med at udnytte de opnåede resultater;

31.

mener, at unge forskeres deltagelse i projektteams i forbindelse med samarbejde om forskningsaktiviteter, der involverer virksomheder og videnskabsorganisation, bør fremmes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe særlige foranstaltninger med henblik på at øge unge forskeres deltagelse i rammeprogrammer; opfordrer Kommissionen til at bruge midtvejsevalueringen af det syvende rammeprogram til at fremme beskæftigelsen blandt unge forskere ved at udforme regler og måder for deltagelse på en sådan måde, at der afsættes en væsentlig andel af finansieringen til ansættelse af unge forskere;

32.

noterer sig med bekymring visse medlemsstaters relativt beskedne deltagelse i RP7, hvilket ikke bidrager til territorial samhørighed og en afbalanceret udvikling i Europa; mener, at en bedre samordning, sammenhæng og synergi mellem RP7 og struktur- og samhørighedsfondene samt en bedre anvendelse af programmet "Mennesker" kan forbedre de underrepræsenterede medlemsstaters deltagelse; mener, at alle medlemsstater kan blive i stand til at opnå et højere ekspertiseniveau (stairway to excellence) ved at anvende strukturfondene til at styrke forskningsinfrastrukturen og fremme kapacitetsopbygningen inden for forskning og innovation; glæder sig derfor over nedsættelsen af synergiekspertgruppen, der er blevet etableret for at finde synergier mellem RP7, strukturfondene og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation; understreger imidlertid det ubetingede behov for at sondre mellem kriterierne for RP7 og strukturfondene, da principperne for fremragende forskningskvalitet (der udelukkende forvaltes og koordineres af Europa-Kommissionen) bør være afgørende ved tildeling af RP7-midler med henblik på at sikre maksimal merværdi for FUI i Europa; påpeger med tilfredshed, at der for perioden 2007-2013 inden for samhørighedsfondene er afsat 86 mia. EUR til støtte for innovation (25 % af det samlede beløb), hvoraf der til kerneforskning og teknologisk udvikling er afsat 50 mia. EUR, hvilket svarer til det samlede budget for RP7; understreger betydningen af F&U’s territoriale dimension, idet der tages hensyn til de forskellige områders specifikke behov og kapacitet under udformningen af politikker ("intelligent specialisering"); mener derfor, at det er af afgørende betydning at inddrage regionale og lokale myndigheder i opgaven med at øge forsknings- og innovationskapaciteten i deres områder; anbefaler, at de ikke anvendte midler på EU-budgettet nu og indtil slutningen af 2013 og i perioden 2014-2020 i endnu højere grad skal kanaliseres i retning af innovation, videnskab og forskning både i form af menneskelige ressourcer, udvikling og infrastruktur;

33.

glæder sig over det vedholdende, men beskedne fremskridt mod en mere afbalanceret kønsfordeling i deltagelsen i RP7, eftersom mangfoldighed er vigtig for kreativitet og innovation; påpeger, at kvindelige forskere har tendens til at arbejde på mindre og ikke så profilerede projekter og opgaver, og at der synes at eksistere et meget problematisk "glasloft" for kvindelige forskere, som medfører en begrænset andel af kvindelige forskere med høj anciennitet, hvilket det lave antal kvindelige forskere, der udvælges som modtagere af EFR-tilskud til etablerede forskere, også tyder på; er enig i, at foranstaltninger til at øge kvinders deltagelse bør styrkes under hele forløbet af projekternes livscyklus (især med hensyn til fleksibel arbejdstid, forbedrede børnepasningsfaciliteter, socialsikringsbestemmelser og forældreorlov), og at Kommissionen bør forstærke sin indsats for at befordre kvindelige forskere, og at den bør tilskynde medlemsstaterne til at gøre noget ved spørgsmålet om manglende ligestilling; understreger, at målet med 40 % deltagelse af kvinder i programmet og de rådgivende udvalg bør gennemføres med finfølelse; opfordrer Kommissionen til at oprette et tværgående udvalg til at overvåge og rådgive om andelen af kvindelige forskere og til at udvikle en ligestillingsplan som anbefalet i ex post-evalueringen af RP6; opfordrer universiteter og EU-institutioner til at fremme videnskab som et interessant område for begge køn lige fra de tidligste uddannelsestrin ved at fremme kvindelige forskere som rollemodeller;

34.

opfordrer til, at man på regionalt plan anerkender, at de formidlende institutioner (såsom handelskamre, Enterprise Europe Network og regionale innovationsagenturer) har en vigtig rolle som forbindelsesled mellem innovative SMV'ere i de enkelte regioner og Kommissionen;

35.

mener, at programmerne bør åbnes for internationale partnere; fremhæver, at det grundlæggende princip bør være, at alle programmer bør være åbne for finansiering også for udenlandske grupperinger (med specifikke kompetencer); afviser den tanke, at Kommissionen bedre skulle være i stand til at afgøre valget af samarbejdspartnere end forskere;

36.

finder, at RP7 bør bekræfte sine prioriteringer med hensyn til internationalt samarbejde; mener, at mållande og -emner for internationale samarbejdsaktioner bør vælges i samråd med medlemsstaterne for at sikre disse aktioners komplementaritet med alle involverede parters aktioner; gentager imidlertid, at der skal tages hensyn til samarbejdet med udviklingslande;

Finansiering

37.

mener, at RP7's finansieringsniveau, der er troværdigt og nødvendigt, i det mindste bør fastholdes for at leve op til de store samfundsmæssige udfordringer, og påpeger, at en investering i FUI er en langsigtet investering og et afgørende element for opfyldelsen af 2020-strategiens mål;

38.

mener, at udgifterne til RP7 samt de generelle forskningsretningslinjer så vidt muligt bør samordnes med de overordnede politiske målsætninger i Europa 2020-strategien; mener, at videnskabelige fremskridt med hensyn til de store udfordringer kræver, at der på mellemlang til lang sigt gøres brug af finansieringsinstrumenter, som støtter både grundforskningen og samarbejdet med erhvervslivet og andre eksterne partnere;

39.

påpeger den vigtige rolle, som forskningsinfrastrukturer spiller, og understreger, at udvikling og finansiering af dem (baseret på ESFRI’s liste og herunder tilvejebringelse af laboratorieudstyr og instrumenter samt vedligeholdelse heraf) bør koordineres og samfinansieres bedre mellem RP7, EIB-instrumenter, strukturfondene og de nationale og regionale politikker; er af den opfattelse, at en overlapning af forskningsinfrastrukturer i forskellige medlemsstater bør undgås, og at en åben og ekspertisebaseret adgang til forskningsinfrastrukturer bør udvides; opfordrer til, at der gøres en kraftig indsats for at øge finansieringen af forskningsinfrastrukturer inden for RP7 dér, hvor det vil få den største merværdi på EU-plan;

40.

mener, at modtagerne af finansiering til forskningsinfrastruktur tydeligt bør begrunde deres rolle og deres anvendelse af udstyr, laboratorier og forskningspersonale eller teknisk personale; finder derfor, at der bør etableres et overvågnings- og tilsynssystem, der sikrer, at aftalerne overholdes;

41.

opfordrer medlemsstaterne og EU til at overholde deres finansielle forpligtelser, inklusive forpligtelser til aktioner på grundlag af artikel 185 og 187, i forbindelse med internationale forskningsaftaler;

42.

opfordrer - da målet er, at 3 % af BNP skal investeres i forskning og teknologisk udvikling i 2020, og da forskning og innovation er den eneste sikre vej til et økonomisk genopsving i EU - Kommissionen til at overveje muligheden for at etablere et bindende midlertidigt niveau for investering i forskning og teknologisk udvikling på omkring 1 % af BNP i 2015;

Innovationens rolle

43.

noterer sig en styrkelse af "innovationsdimensionen" i de fremtidige arbejdsprogrammer; mener, at der for at give forsknings- og innovationsprogrammer en klar indvirkning på markedet og samfundet bør udvikles aktioner, som muliggør optimal udnyttelse og kommercialisering af forskningsresultater f.eks. ved at tage hensyn til kommercialiseringen af forskningsresultater i specifikke indkaldelser eller ved hjælp af evalueringskriterier på særlige områder; opfordrer Kommissionen til at påbegynde en finansiering af demonstrations-, pilot- og konceptbekræftelsesprojekter, inden RP7 udløber, og til at overveje en finansieringsordning til belønning af vellykkede projekter og til støtte for lanceringen af dem på markedet med henblik på at supplere den nuværende forhåndsfinansiering; mener, at der også i denne forbindelse er behov for en tæt koordination mellem RP7, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og strukturfondene;

44.

bemærker, at hvis RP7 er struktureret på en sådan made, at der skelnes mellem videnskab for videnskabens egen skyld, videnskab for konkurrence og videnskab for samfundet, er der risiko for, at den gradvise overgang fra grundforskning til anvendt forskning og innovation ikke vil blive taget med i overvejelserne; henviser til nødvendigheden af at forhindre, at en vellykket gennemførelse af integrerede projekter hindres af ufleksible strukturer;

45.

mener, at både RP7 og det fremtidige RP8 bør yde et større bidrag til udviklingen af erhvervslivet i Europa og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til anvendt forskning;

46.

anerkender, at RP7 først og fremmest tager sigte på forskning og teknologisk udvikling, men understreger imidlertid betydningen af at udforme EU-politikker og -programmer på en sådan måde, at synergier inden for hele F&U-værdikæden (fra forskning og uddannelse via innovation til jobskabelse) udnyttes maksimalt; mener, at dette er den eneste måde til at nå de mål, der er opstillet i flagskibsinitiativet "Innovation i EU", og til at fremskynde Europas forvandling til et videnbaseret samfund; glæder sig i denne forbindelse over den nuværende udvikling af en resultattavle for innovation og opfordrer til en bred definition af innovation (herunder ikke-teknologisk innovation og arbejdstagerskabt innovation) og til udvikling af mere effektive modeller, metodologier og redskaber til at måle og sætte gang i innovation, herunder ved hjælp af offentlige indkøb, fastlæggelse af standarder og finansieringsteknikker;

47.

anerkender, at de europæiske teknologiplatforme, de fælles teknologiinitiativer og de offentlig-private partnerskaber bidrager til en større deltagelse fra erhvervslivets side og opfordrer til, at de konsolideres i fremtidige programmer; understreger nødvendigheden af at sikre passende regler for deltagelse (inklusive regler for intellektuel ejendomsret) og for finansiering (inklusive finansiering af indirekte omkostninger) samt bestræbelser på yderligere forenkling med henblik på at tiltrække et større antal SMV’er, offentlige forskningsinstitutter og mindre forskningsorganisationer og dermed at sikre en bedre balance i de interesserede parters adgang til og deltagelse i fælles teknologiinitiativer og offentlig-private partnerskaber;

Overvågning af forenklingstiltag

48.

er bekymret over den alt for store administrative byrde, der er forbundet med RP7; understreger, at forenklingsforanstaltninger, der ikke kræver ændring af lovgivningen, bør gennemføres så hurtigt som muligt under hensyntagen til enkelhed, stabilitet, konsekvens, retssikkerhed, gennemsigtighed, ekspertise og tillid, og opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for yderligere forenklingsforanstaltninger, herunder naturalydelser fra ansøgerne, samt yderligere tilpasning til beregnings- og regnskabsmetoder, som anvendes i nationale finansieringsordninger; opfordrer Kommissionen til omgående at træffe foranstaltninger til at forkorte behandlingstiden fra ansøgning til bevilling, til at reducere de bureaukratiske procedurer for udarbejdelse, indgivelse og vurdering af projekter (bl.a. ved hjælp af en EU-portal for ansøgninger, der er baseret på den tilsvarende amerikanske model), til at reducere antallet af periodiske rapporter om den finansielle status og revisionsdokumenter pr. rapporteringsperiode og finde en bedre balance mellem risici og kontrol i forskningen; betoner, at en "risikosky" kultur i EU's forskningspolitik vil forhindre finansiering af risikobetonede forskningsidéer med stort potentiale for epokegørende resultater, og foreslår derfor, at der satses på en tillidsbaseret tilgang med en højere accept af risici og fiasko, modsat en ren resultatbaseret tilgang, der kunne hæmme den innovative forskning; anbefaler en forenklet tolkning og yderligere afklaring af definitionen på støtteberettigede omkostninger; støtter forslaget til revision af finansforordningen med henblik på at forenkle procedurerne og opfordrer til revision og/eller bredere fortolkning af EU’s personalebestemmelser, for så vidt angår personligt ansvar; efterlyser mere præcise, konsekvente og gennemsigtige revisionsregler, bl.a. anvendelse af færre stikprøver og flere realistiske kriterier såsom deltagernes erfaring samt, hvordan det forudgående forløb har været med hensyn til fejl og overholdelse;

49.

gentager, at det er vigtigt hurtigst muligt at tage skridt til at forenkle de administrative og finansielle procedurer i den nuværende forvaltning af RP7 som omhandlet i Parlamentets beslutning af 11. november 2010; glæder sig over Kommissionens afgørelse af 24. januar 2011, der indfører tre forenklingsforanstaltninger, samt over oprettelsen af det fælles registreringssystem (URF); anmoder Kommissionen om hurtigt at gennemføre disse foranstaltninger på en ensartet måde og om at undersøge, hvor der stadig er mulighed for at iværksætte yderligere forenklingsforanstaltninger; beklager de alvorlige problemer med fortolkning og manglende retssikkerhed for deltagerne i RP7 og gentager sit ønske om, at verserende tvister mellem Kommissionen og støttemodtagerne i alle rammeprogrammerne afsluttes snarest under overholdelse af princippet om forsvarlig forvaltning af offentlige midler; anmoder Kommissionen om at give støttemodtagerne tilladelse til at konsultere clearingudvalget for forskning under eller efter et projekt for at klarlægge spørgsmål om omkostningskalkulation, regler for deltagelse og revision, inklusive efterfølgende revisioner; understreger nødvendigheden af at bevare det, der fungerer godt, og kun ændre de regler, der er behov for at tilpasse;

50.

efterlyser foranstaltninger, der mindsker behandlingstiden, for at øge andelen af tilskud, der bevilges på under otte måneder med en vis procent i 2011 og på under seks måneder i den resterende periode;

51.

glæder sig meget over henstillingerne om at afkorte tidsfristen for tilkendelse af udbud og efterlyser en evaluering af eksisterende instrumenter, inden der oprettes nye instrumenter under RP7;

52.

foreslår, at Kommissionen bistår offentlige organer med at forbedre deres forvaltningssystemer ved at foretage vurderinger uden finansielle konsekvenser, hvilket ville tilskynde disse organer til at træffe en række foranstaltninger til at forbedre deres projektstyring og gennemføre dem inden for en bestemt frist på under et år;

Finansieringsfacilitet for risikodeling (RSFF)

53.

finder, at RSFF både kvalitativt og kvantitativt har haft en afgørende løftstangsvirkning på investeringerne i FUI i en krisetid, hvor banksektoren ikke længere kunne spille denne rolle, hvilket i de første år resulterede i 8 mia. eurolån, der udløste investeringer for mere end 20 mia. euro;

54.

udtrykker imidlertid sin bekymring over de urimeligt små beløb, der er bevilget til forskningsinfrastrukturer, universiteter og forskningsorganer samt SMV'er, især innovative SMV'er, og over den åbenbare skævhed i de bevilgede låns fordeling, både geografisk og mellem sektorerne; støtter følgelig ekspertgruppens konkrete anbefalinger om at forbedre visse underrepræsenterede målgruppers deltagelse, og støtter Det Europæiske Råds konklusioner af 4. februar 2011, navnlig dets ønske om, at alle muligheder undersøges med sigte på at tilføre den intellektuelle ejendomsret på EU-plan en øget værdi, navnlig for at lette SMV’ernes adgang til vidensmarkedet;

55.

beklager, at der kun er RSFF-projekter i gang i 18 EU-medlemsstater og i to associerede lande, og at SMV’er, universiteter/forskningsinstitutioner og forskningsfaciliteter i øjeblikket er underrepræsenteret i RSFF; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorfor de ni øvrige EU-medlemsstater ikke har gjort brug af denne nye facilitet, som har vist sig i betragteligt omfang at bidrage til finansieringen af FUI, og til at sikre, at alle berørte lande deltager;

56.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvilke oplysninger der er givet om adgangen til RSFF-lån på medlemsstatsplan, og at sikre, at potentielle deltagere får passende information og hjælp til adgang til RSFF-lån, navnlig i de medlemsstater, der har en anden valuta end euro;

57.

henstiller, at anvendelsen af dette innovative finansieringsinstrument videreføres og forstærkes i RP7 og i det kommende RP8, eftersom det bidrager til at lette adgangen til finansiering og øge private investeringer; understreger nødvendigheden af at sikre, at, at disse finansieringsinstrumenter udformes hensigtsmæssigt for SMV;

Samlet konklusion og retningslinjer for fremtiden

58.

anmoder om, at der i anvendelsen af RP7 tages hensyn til de forskellige følger i de enkelte medlemsstater af den økonomiske krise i programmets sidste år (2011-2013) i betragtning af de betydelige summer (28,8 mia. euro over tre år), der mangler at blive tildelt, til EU 2020-målene og til forberedelsen af et europæisk forskningsrum og gennemførelsen af Innovation i EU; mener navnlig, at målene i RP7 skal tilpasses EU’ strategier for ressourceeffektivitet, råstoffer og den digitale agenda;

59.

mener, at de resterende bevillinger ikke bør tages fra forskningen og anvendes til andre programmer eller instrumenter, der ikke hører under området for forskning og innovation eller i RP7’s mål;

60.

understreger behovet for at udvide, stimulere og sikre finansieringen af forskning og udvikling i EU via en betydelig forøgelse af de relevante udgifter fra og med 2013; mener, at denne øgede finansiering, der helst skal medføre en fordobling af budgettet, må skabe bæredygtig vækst og konkurrence via ekspertise; understreger, at denne forøgelse af midlerne må kombineres med en mere resultat- og præstationsorienteret strategi og med en radikal forenkling af finansieringsprocedurerne; går ind for yderligere samarbejde mellem EU’s forskellige FUI-programmer, f.eks. under titlen "En fælles strategisk ramme for forskning og innovation"; mener, at det er vigtigt for alle berørte parter, at der er kontinuitet i det kommende program, når det er blevet fastlagt;

61.

understreger, at det er nødvendigt at tage hensyn til de resultater, der er opnået på alle de områder, der defineres som politiske prioriteter i forbindelse med finansiering, og at vurdere, hvor effektive de har været, med henblik på at forbedre evalueringen af fremtidige programmer;

*

* *

62.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.


(1)  EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.

(2)  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0401.

(3)  EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 104.


Top