This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31972L0276
Council Directive 72/276/EEC of 17 July 1972 on the approximation of the laws of the Member States relating to certain methods for the quantitative analysis of binary textile fibre mixtures
Rådets direktiv 72/276/EØF af 17. juli 1972 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om visse metoder kvantitativ analyse af binære tekstilfiberblandinger
Rådets direktiv 72/276/EØF af 17. juli 1972 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om visse metoder kvantitativ analyse af binære tekstilfiberblandinger
EFT L 173 af 31.7.1972, p. 1–27
(DE, FR, IT, NL) Andre specialudgaver
(DA, EL, ES, PT, FI, SV)
den engelske specialudgave: serie I bind 1972(III) s. 787 - 813
No longer in force, Date of end of validity: 23/02/1997; ophævet og erstattet af 31996L0073 ;
Rådets direktiv 72/276/EØF af 17. juli 1972 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om visse metoder kvantitativ analyse af binære tekstilfiberblandinger
EF-Tidende nr. L 173 af 31/07/1972 s. 0001 - 0027
den finske specialudgave: kapitel 13 bind 2 s. 0114
den danske specialudgave: serie I kapitel 1972(III) s. 0749
den svenske specialudgave: kapitel 13 bind 2 s. 0114
den engelske specialudgave: serie I kapitel 1972(III) s. 0787
den græske specialudgave: Kapitel 13 bind 2 s. 0003
den spanske specialudgave: Kapitel 13 bind 2 s. 0127
den portugisiske specialudgave: Kapitel 13 bind 2 s. 0127
++++ RAADETS DIREKTIV af 17 . juli 1972 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om visse metoder for kvantitativ analyse af binaere tekstilfiberblandinger ( 72/276/EOEF ) RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 100 , under henvisning til forslag fra Kommissionen , og ud fra foelgende betragtninger : Raadets direktiv af 26 . juli 1971 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om betegnelser for tekstilprodukter ( 1 ) indeholder bestemmelser om etikettering paa grundlag af tekstilprodukternes fibersammensaetning ; ved den officielle kontrol i medlemsstaterne boer der anvendes ensartede metoder til bestemmelse af tekstilprodukters fibersammensaetning , med hensyn til saavel forbehandling af proeven som til den kvantitative analyse ; artikel 13 i forannaevnte direktiv bestemmer , at de metoder til proeveudtagning og de analysemetoder , der skal anvendes i alle medlemsstater til bestemmelse af produkternes fibersammensaetning , vil blive fastlagt i saerlige direktiver ; som et foerste stadium boer de metoder fastlaegges , der gaelder for visse binaere tekstilfiberblandinger , medens metoderne for blandinger , der bestaar af mere end to tekstilfibre eller af fibre af samme kemiske beskaffenhed , fastlaegges i senere direktiver ( saerlig mikroskopiske analyser ) ; den tekniske udvikling noedvendiggoer , at der ofte sker tilpasning af de tekniske forskrifter , der er fastsat i de saerlige direktiver om de analysemetoder , der skal anvendes inden for tekstilomraadet ; for at lette gennemfoerelsen af de hertil noedvendige foranstaltninger boer der fastsaettes en fremgangsmaade , der indfoerer et snaevert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommission inden for Komiteen for tilpasning af analysemetoderne inden for tekstilsektoren til den tekniske udvikling ; med hensyn til binaere blandinger , for hvilke der ikke findes nogen ensartet analysemetode paa faellesskabsplan , bestemmes sammensaetningen af disse blandinger af det laboratorium , der har til opgave at foretage kontrollen , ved hjaelp af enhver egnet metode , der staar til dets raadighed , idet der i analyserapporten gives oplysninger om det opnaaede resultat og metodens noejagtighed , for saa vidt den kendes , UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV : Artikel 1 Dette direktiv vedroerer metoder til kvantitativ analyse af visse binaere tekstilfiberblandinger , herunder forberedelsen af forproever og analyseproever . Artikel 2 Ved forproeve forstaas en til analyseformaal egnet delproeve af de samlede laboratorieproever , der er udtaget af et parti af den vare , der skal analyseres . Analyseproeven er den del af forproeven , der kraeves til opnaaelse af et enkelt analyseresultat . Artikel 3 Medlemsstaterne traeffer i overensstemmelse med direktivet af 26 . juli 1971 alle noedvendige foranstaltninger , for at bestemmelserne i bilagene I og II om metoderne til kvantitativ analyse af visse binaere tekstilfiberblandinger , herunder forberedelse af forproever og analyseproever , overholdes ved den officielle kontrol til bestemmelse af sammensaetningen af tekstilvarer , der bringes paa markedet . Artikel 4 Det laboratorium , der har til opgave at kontrollere binaere blandinger , for hvilke der ikke findes nogen ensartet analysemetode paa faellesskabsplan , bestemmer sammensaetningen af disse blandinger ved hjaelp af enhver egnet metode , der staar til dets raadighed , og giver i analyserapporten oplysning om det opnaaede resultat og metodens noejagtighed , for saa vidt denne er kendt . Artikel 5 1 . Der nedsaettes en komité for tilpasning af analysemetoderne inden for tekstilsektoren til den tekniske udvikling , i det foelgende benaevnt " Komiteen " , der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne og har en repraesentant for Kommissionen som formand . 2 . Komiteen fastsaetter selv sin forretningsorden . 3 . Tilpasningen af de i bilag II omhandlede kvantitative analysemetoder til den tekniske udvikling skal foretages i overensstemmelse med fremgangsmaaden i artikel 6 . Artikel 6 1 . Naar der henvises til den fremgangsmaade , der er fastsat i denne artikel , indbringer formanden sagen for Komiteen enten paa eget initiativ eller paa begaering af en medlemsstats repraesentant . 2 . Kommissionens repraesentant forelaegger Komiteen et udkast til de foranstaltninger , der skal traeffes . Komiteen afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist , som formanden kan fastsaette under hensyn til , hvor meget det forelagte spoergsmaal haster . Udtalelsen vedtages med et flertal af tolv stemmer , idet der tildeles medlemsstaternes stemmer vaegt i henhold til traktatens artikel 148 , stk . 2 . Formanden deltager ikke i afstemningen . 3 . a ) Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger , naar de er i overensstemmelse med Komiteens udtalelse . b ) Saafremt disse foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med Komiteens udtalelse , eller har Komiteen ikke afgivet nogen udtalelse , forelaegger Kommissionen straks Raadet et udkast til de foranstaltninger , der skal traeffes . Raadet traeffer beslutning med kvalificeret flertal . c ) Har Raadet ikke truffet nogen beslutning inden tre maaneder efter sagens forelaeggelse , vedtager Kommissionen de foreslaaede foranstaltninger . Artikel 7 1 . Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden 18 maaneder efter dets meddelelse og underretter straks Kommissionen herom . 2 . Medlemsstaterne drager omsorg for , at Kommissionen bliver underrettet om ordlyden af de vigtigste nationale retsforskrifter , som de udsteder for det omraade , som hoerer under dette direktiv . Artikel 8 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne . Udfaerdiget i Bruxelles , den 17 . juli 1972 . Paa raadets vegne P . LARDINOIS Formand ( 1 ) EFT nr . L 185 af 16 . 8 . 1971 , s . 16 . BILAG I FORBEREDELSE AF FORPROEVER OG ANALYSEPROEVER TIL BESTEMMELSE AF TEKSTILPRODUKTERS SAMMENSAETNING 1 . ANVENDELSESOMRAADE Dette bilag indeholder almindelige anvisninger for fremstilling af forproever af egnet stoerrelse ( dvs . ikke over 100 g ) til forbehandling med henblik paa kvantitative analyser af laboratorieproever samt udvaelgelse af analyseproever af forproever , fra hvilke andre bestanddele end fibre er fjernet ved en forbehandling ( 1 ) . 2 . DEFINITIONER 2.1 . Vareparti - Den materialemaengde , der skal bedoemmes paa basis af en raekke undersoegelsesresultater . Den kan f.eks . omfatte hele det materiale , der udgoer en enkelt leverance , totalmaengden af tekstilvarer fra en bestemt maskine , en sending garner , en eller flere baller raafibre . 2.2 . Laboratorieproeve - Den del af varepartiet , der er udtaget af totalmaengden som repraesentativ for denne , og som indsendes til laboratoriet . Laboratorieproevens stoerrelse og art skal vaelges saaledes , at den paa korrekt maade gengiver varens variabilitet og er nem at arbejde med i laboratoriet ( 2 ) . 2.3 . Forproeve - Den del af laboratorieproeven , fra hvilken andre bestanddele end fibre er fjernet ved en forbehandling , og af hvilken analyseproeverne derefter udtages ( 3 ) . Forproevens stoerrelse og art skal vaere egnede til paa korrekt maade at gengive laboratorieproevens variabilitet . 2.4 . Analyseproeve - Den del af materialet udtaget af forproeven , der er noedvendig for at opnaa et enkelt analyseresultat . 3 . PRINCIP Forproeven udtages saaledes , at den er repraesentativ for den samlede laboratorieproeve . Analyseproeverne udtages saaledes af forproeven , at de er repraesentative for denne . 4 . PROEVEUDTAGNING AF LOESE FIBRE 4.1 . Ikke-parallellagte fibre - Forproeven sammensaettes af totter , der er tilfaeldigt udtaget af laboratorieproeven . Hele forproeven blandes grundigt ved hjaelp af en laboratoriekarde ( 4 ) . Kardefloret samt de fibre , der endnu haenger ved karden , og de korte fibre , der er faldet af karden , forbehandles . Derefter udtages analyseproeverne af kardefloret , de vedhaengende fibre og de nedfaldne korte fibre i rigtigt indbyrdes vaegtforhold . Forbliver kardeflorets form i det vaesentlige uforandret ved forbehandlingen , udtages analyseproeverne paa den under punkt 4.2 beskrevne maade . Oedelaegges kardefloret ved forbehandlingen , udtages med henblik paa de resterende proever mindst 16 smaa totter af egnet og saavidt muligt ens stoerrelse af den forbehandlede proeve og samles til én proeve . 4.2 . Parallellagte fibre ( kardeflor , tops , forgarner ) - Af tilfaeldigt udvalgte dele af laboratorieproeven fremstilles mindst 10 snitproever paa hver ca . 1 g . Den saaledes fremkomne forproeve forbehandles . Derefter laegges snitproeverne ved siden af hinanden kant ved kant , og analyseproeverne fremstilles heraf paa en saadan maade , at der hver gang laegges et snit gennem de 10 proever saaledes , at det omfatter en del af hver af de 10 laengder . 5 . PROEVEUDTAGNING AF GARNER 5.1 . Garner paa spoler eller i strenge - Alle spoler eller strenge i laboratorieproeven skal anvendes . Fra hver spole eller streng udtages sammenhaengende garner af egnet laengde enten ved at vikle garnet i samme antal omgange paa en garnvinde ( 5 ) eller paa anden maade . De enkelte laengder laegges sammen til een streng eller eet kabel , idet det paases , at der i hver enkelt streng eller kabel stadig er lige mange garnlaengder fra hver spole eller hver streng . Den paa denne maade fremkomne forproeve forbehandles . Til udtagelse af analyseproever af den forbehandlede forproeve skaeres garnafsnit i samme laengde af strengen eller kablet ; det skal derved paases , at der ikke udelades noget af de deri indeholdte garner . Saafremt t er garnnummeret i " tex " og n antallet af spoler eller strenge i laboratorieproeven , udgoer garnlaengden af hver spole eller streng , der giver en forproeve paa 10 g , 10 6/nt cm Er nt meget hoejt , dvs . over 2000 , kan opvikles en tykkere streng , der skaeres over to steder for at opnaa et kabel af egnet vaegt . Enderne af en proeve i kabelfori skal foer forbehandlingens begyndelse sammenbindes omhyggeligt ; analyseproeverne skal udtages paa et sted , der er tilstraekkelig langt fra knuden . 5.2 . Kaeder ( warps ) - Forproeven udtages saaledes , at der af kaedeenden afskaeres et stykke , der er mindst 20 cm langt og indeholder samtlige kaedetraade med undtagelse af kanttraadene , der kasseres . Nogle traade bindes sammen i den ene ende . Er proeven for stor til at blive forbehandlet som en helhed , adskilles den i to eller flere dele , idet hver del bindes sammen foer forbehandlingen . De enkelte dele forbehandles hver for sig og samles derefter igen . Af forproeven afskaeres en analyseproeve af passende laengde og i tilstraekkelig afstand fra knuden , idet det maa paases , at ingen af kaedetraadene udelades . For en kaede af N traade med garnnummeret t " tex " udgoer laengden af en proeve paa 1g 10 5/Nt cm . 6 . PROEVEUDTAGNING AF TEKSTILSTOFFER 6.1 . Laboratorieproeve bestaaende af en enkel repraesentativ kupon - En diagonal strimmel afskaeres fra hjoerne til hjoerne og aegkanterne fjernes . Denne strimmel udgoer forproeven . For at opnaa en forproeve paa x g skal strimlens areal adgoere x * 10 4/G cm2 , idet G er stoffets vaegt i g/m2 . Efter forbehandlingen skaeres strimlen over paa tvaers i 4 lige store dele , der laegges oven paa hinanden . Der udtages analyseproever af en vilkaarlig del af materialet , idet alle lag skaeres igennem paa en saadan maade , at der af hvert lag faas en analyseproeve af samme laengde . Indeholder stoffet et vaevet moenster , maa forproevens bredde maalt parallelt med kaederetningen ikke vaere mindre end svarende til moensterrapporten i kaederetningen . Er forproeven under disse betingelser for stor til uden besvaer at kunne forbehandles som en helhed , skal den skaeres i lige store dele , der forbehandles hver for sig ; disse dele laegges oven paa hinanden , foer analyseproeven fremstilles , idet det pases , at tilsvarende dele af moenstret ikke falder sammen . 6.2 . Laboratorieproever , der bestaar af flere kuponer - Hver kupon analyseres i overensstemmelse med 6.1 ; resultaterne angives hver for sig . 7 . PROEVEUDTAGNING AF FAERDIGVARER OG KONFEKTIONSARTIKLER Laboratorieproeven bestaar som regel af en hel faerdigvare eller konfektionsartikel eller en repraesentativ del af disse . Eventuelt skal procentsatsen bestemmes for de forskellige dele , der ikke har samme fiberindhold , for at det kan konstateres , om artikel 9 i direktivet om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om betegnelser for tekstilprodukter kan finde anvendelse . Af den paagaeldende del af den faerdige vare eller af konfektionsartiklen , hvis sammensaetning boer vaere angivet ved en etiket , udtages en repraesentativ forproeve . Har den konfektionerede artikel flere etiketter , skal der udtages repraesentative forproever af hver del , der er betegnet med en etiket . Er den artikel , hvis sammensaetning skal bestemmes , ikke homogen , kan det vaere noedvendigt at udtage forproever af hver del af artiklen og at bestemme de enkelte deles forholdsmaessige andele af hele den paagaeldende artikel . Procenterne udregnes derefter under hensyn til de undersoegte deles forholdsmaessige andele . Disse forproever forbehandles . Derefter udtages der repraesentative analyseproever af de forbehandlede forproever . ( 1 ) Eventuelt kan analyseproeverne forbehandles direkte . ( 2 ) Vedr . faerdigvarer og konfektionsartikler se punkt 7 . ( 3 ) Se bilag I.1 . ( 4 ) I stedet for en laboratoriekarde kan anvendes en fiberblander , eller metoden med " udkaemmede totter " ( udkaemning og neddeling ) kan anvendes . ( 5 ) Kan spolerne anbringes paa en egnet spoleramme , kan garn fra flere spoler vikles op samtidigt . BILAG II KVANTITATIVE ANALYSEMETODER FOR VISSE BINAERE TEKSTILFIBERBLANDINGER 1 . ALMINDELIG DEL Indledning De kvantitative analysemetoder for tekstilfiberblandinger bygger hovedsagelig paa to metoder , nemlig den manuelle og den kemiske udskillelse af fibrene . Den manuelle metode boer saavidt muligt anvendes , da den i almindelighed foerer til mere noejagtige resultater end den kemiske metode . Den manuelle metode kan anvendes paa alle tekstilprodukter , i hvilke de fibre , der danner produktet , ikke udgoer nogen uadskillelig blanding , f.eks . i tilfaelde af , at garnet bestaar af flere bestanddele , hvoraf de enkelte bestanddele kun bestaar af én slags fibre , samt tekstilstoffer , i hvilke kaeden bestaar af en anden fiber end skudgarnet , eller trikotage , der er sammensat af forskellige slags garner . Som regel bygger den kvantitative kemiske analysemetode for tekstilfiberblandinger paa enkeltbestanddelenes selektive oploeselighed . Efter fjernelsen af en bestanddel vejes det uoploeselige restprodukt , og den oploeselige bestanddels andel beregnes paa grundlag af vaegttabet . I dette dokument sammenstilles de oplysninger , der generelt fremgaar af en analyse efter denne metode , og som gaelder for de i dette bilag naevnte fiberblandinger af enhver sammensaetning . Dette dokument maa derfor benyttes i forbindelse med de andre tekster , der indeholder udfoerlige metoder for saerlige fiberblandinger . Det kan forekomme , at visse kemiske analyser bygger paa andre principper end den selektive oploeselighed . I saa fald gives der udfoerlige oplysninger herom i den paagaeldende del af metoden . De fiberblandinger , der anvendes under fremstillingen af tekstilprodukter , og i ringere grad ogsaa fiberblandingerne i de faerdige tekstiler , kan ofte indeholde andre bestanddele end fibre saa som fedtstoffer , voks eller hjaelpemidler eller vandoploeselige stoffer , der kan vaere af naturlig oprindelse eller vaere tilfoejet for at lettet fremstillingen . Af denne grund gives der ligeledes en forbehandlingsmetode til fjernelse af i de fleste tilfaelde olier , fedtstoffer , voks og vandoploeselige stoffer . Tekstiler kan desuden indeholde harpikser eller andre substanser , der skal give dem bestemte egenskaber . Disse substanser , hvortil i undtagelsestilfaelde ogsaa hoerer farvestoffer , kan aendre reagensets indvirkning paa de oploeselige bestanddele , og endvidere helt eller delvis fjernes ved reagenserne . Disse tilsaetninger kan saaledes vaere aarsag til fejl og maa udskilles foer analysen af proeven . Er dette ikke muligt , kan de i dette bilag beskrevne metoder for kvantitativ kemisk analyse ikke anvendes . Farvestof i farvede fibre anses som integrerende bestanddele af fibrene og fjernes ikke . Disse analyser foretages paa grundlag af toervaegten ; der angives derfor en metode til bestemmelse af toervaegten . Resultatet opnaas ved paa de enkelte fibres toervaegt at anvende de i bilag II til direktivet om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om betegnelser for tekstilprodukter angivne fugtighedstillaeg . De i blandingen indeholdte fibre skal identificeres foer analysen . Ved visse kemiske metoder kan den uoploeselige bestanddel i en blanding delvis oploeses i det reagens , der anvendes til oploesning af de oploeselige bestanddele . Saavidt muligt er reagenserne valgt saaledes , at de kun har ringe eller slet ingen virkning paa de uoploeselige fibre . Maa der ved en analyse regnes med vaegttab , skal resultaterne korrigeres i overensstemmelse hermed ; der er angivet korrektionsfaktorer herfor . Disse korrektionsfaktorer er bestemt i flere laboratorier ved , at fibre , rensede ved forbehandling , er blevet behandlet med det paagaeldende reagens under anvendelse af analysemetoden . Disse korrektionsfaktorer gaelder kun for normale fibre , og yderligere korrektionsfaktorer kan vaere noedvendige , naar fibrene ikke er forblevet intakte foer eller under behandlingen . De angivne kemiske analysemetoder gaelder for enkeltanalyser . Der skal foretages mindst to analyser paa hver analyseproeve , baade for saa vidt angaar den manuelle adskillelsesmetode og den kemiske adskillelsesmetode . I tvivlstilfaelde maa der , saafremt dette er teknisk muligt , foretages en yderligere analyse , ved anvendelse af en metode , ved hvilken den fiber , der er forblevet som restprodukt ved den foerste metode , oploeses . I . Almindelige oplysninger om de kvantitative kemiske analysemetoder for fiberblandinger Almindelige oplysninger om de metoder , der skal anvendes til kvantitativ kemisk analyse af tekstilfiberblandinger . I.1 . Anvendelsesomraade Under den enkelte metodes anvendelsesomraade anfoeres de fibre , for hvilke den skal anvendes . I.2 . Princip Efter identificering af de enkelte bestanddele i en fiberblanding fjernes foerst de bestanddele , der ikke er fibre , ved en egnet forbehandling derefter en af de to bestanddele , som regel ved selektiv oploesning ( 1 ) , idet det uoploeselige restprodukt vejes , og den oploeselige bestanddels andel beregnes af vaegttabet . Bortset fra tilfaelde , hvor der foreligger tekniske vanskeligheder , skal fortrinsvis den fiber , der er til stede i stoerst maengde , oploeses , saaledes at man faar den fiber som restprodukt , der er til stede i ringere maengde . I.3 . Noedvendigt materiale I.3.1 . Apparatur I.3.1.1 . Filterdigler og vejeglas , der kan rumme diglerne , eller andet udstyr , der giver samme resultater . I.3.1.2 . Sugeflaske . I.3.1.3 . Ekssikkator med farvet silikagel som fugtighedsindikator . I.3.1.4 . Toerreovn med ventilator til toerring af analyseproeverne ved 105 mere eller mindre 3 * C . I.3.1.5 . Analysevaegt , foelsomhed 0,0002 g . I.3.1.6 . Ekstraktionsapparat Soxhlet eller apparatur , med hvilket samme resultat kan opnaas . I.3.2 . Reagenser I.3.2.1 . Petroleumsaeter , redestilleret , kogepunktsinterval 40 - 60 * C . I.3.2.2 . Andre reagenser er angivet i de paagaeldende dele af metoden . Alle reagenser skal vaere kemisk rene . I.3.2.3 . Destilleret eller afioniseret vand . I.4 . Konditionerings - og analyseatmosfaere Da toermassen bestemmes , kraeves der hverken konditionering af proeven eller analyse i klimatiseret atmosfaere . I.5 . Forproeve Der udvaelges en for laboratorieproeven repraesentativ forproeve , der indeholder tilstraekkeligt materiale til samtlige kraevede analyseproever paa hver mindst 1 g . I.6 . Forproevens forbehandling ( 2 ) Foreligger der en bestanddel , der ikke skal tages i betragtning ved beregning af procentsatserne ( artikel 12 ( 2d ) i direktivet " betegnelser for tekstilprodukter " ) , skal denne foerst fjernes ved anvendelse af en egnet metode , der ikke maa angribe nogen af fiberbestanddelene . Med henblik herpaa fjernes de ved hjaelp af petroleumsaeter og vand ekstraherbare bestanddele , der ikke er fiberbestanddele , idet den lufttoerrede forproeve behandles med petroleumsaeter i Soxhlet-apparatet i en time og med mindst 6 vendinger pr . time . Derefter afdampes petroleumsaeteren fra proeven , hvorefter proeven ekstraheres ved direkte behandling , dvs . ved en times nedsaeakning i vand med stuetemperatur med derpaa foelgende nedsaenkning i en time i vand med en temperatur paa 65 mere eller mindre 5 * C under rystning nu og da , flotteforhold 1 : 100 . Det overskydende vand trykkes , suges eller centrifugeres ud , hvorefter proeven lufttoerres . Saafremt de bestanddele , der ikke er fibre , ikke kan ekstraheres ved hjaelp af petroleumsaeter og vand , maa de paa anden maade end med vand , som beskrevet i det foregaaende , fjernes med en egnet metode , der ikke i vaesentlig grad forandrer nogen af fiberbestanddelene . For nogle ublegede naturlige plantefibres vedkommende ( som f.eks . jute - og kokosfibre ) maa det tages i betragtning , at ikke alle naturlige bestanddele , der ikke er fibre , udskilles ved den normale forbehandling med petroleumsaeter og vand . Alligevel foretages der ikke yderligere forbehandlinger , naar proeven ikke indeholder appreturmidler , der ikke er oploeselige i petroleumsaeter og i vand . I analyserapporterne skal de valgte forbehandlingsmetoder indgaaende beskrives . I.7 . Analysegang I.7.1 . Almindelige anvisninger I.7.1.1 . Toerring Alle toerreoperationer skal have en varighed af mindst 4 timer , dog ikke over 16 timer , ved 105 mere eller mindre 3 * C i en ventileret ovn med lukket ovndoer . Er toerretiden under 14 timer , skal det kontrolleres , om der er opnaaet en konstant vaegt . Konstant vaegt kan anses for opnaaet , naar vaegtforskellen efter en ny toerringsperiode af 60 minutters varighed udgoer under 0,05 % . Filterdigler og vejeglas samt proever eller restprodukter maa ikke beroeres med bare haender under toerrings - , afkoelings - og vejeprocessen . Analyseproeverne toerres i et vejeglas med aftaget prop . Efter toerringen lukkes vejeglasset , foer det tages ud af ovnen , og anbringes hurtigst muligt i ekssikkatoren . Filterdigelen , der sammen med sit laag er anbragt i et vejeglas , toerres i ovnen . Efter toerringen lukkes vejeglasset og stilles hurtigst muligt i ekssikkatoren . Benyttes andet apparatur end filterdigelen , foretages toerring i toerreovnen for at bestemme fibrenes toervaegt uden tab . I.7.1.2 . Afkoeling Alle afkoelingsprocesser udfoeres i den ved siden af vaegten opstillede ekssikkator i tilstraekkelig lang tid til , at der opnaas fuldstaendig afkoeling af vejeglassene , idet afkoelingstiden skal udgoere mindst to timer . I.7.1.3 . Vejning Efter afkoelingen vejes vejeglasset inden to minutter efter , at det er taget ud af ekssikkatoren . Vejenoejagtighed 0,0002 g . I.7.2 . Fremgangsmaade Af den forbehandlede forproeve udtages en analyseproeve paa mindst 1 g . Garn og stof udskaeres i laengder paa ca . 10 mm og soenderdeles saavidt muligt . Analyseproeven toerres i et vejeglas , afkoeles i ekssikkatoren og vejes . Proeven anbringes i en glasbeholder , der er beskrevet i den paagaeldende del af faellesskabsmetoden , derefter vejes vejeglasset straks igen , og proevens toervaegt bestemmes som differencen . Analysen afsluttes i overensstemmelse med anvisningerne i den paagaeldende del af metoden . Restproduktet undersoeges mikroskopisk , for at det kan konstateres , om den oploeselige fiber er helt fjernet ved behandlingen . I.8 . Beregning og angivelse af resultatet Den uoploeselige bestanddels vaegt udtrykkes i procent af totalvaegten af de i blandingen indeholdte fibre . Procentsatsen for den oploeselige fiberandel fremgaar af differencen . Beregning af resultatet sker paa basis af de rene fibres toervaegte , idet der med henblik paa tabene ved forbehandlingen og analysen dels benyttes fugtighedstillaeg dels korrektionsfaktorer . den under punkt I . 8.2 . angivne formel . I.8.1 . Beregningen af den procentvise vaegtandel af de toerre og rene uoploeselige bestanddele uden hensyn til fibrenes vaegttab ved forbehandlingen : P1 % = 100 rd/m P1 er procentsatsen for den toerre og rene uoploeselige fiberandel m er proevens toermasse efter forbehandlingen r er det toerre restprodukts masse d er korrektionsfaktoren , hvorved der tages hensyn til vaegttabet for de uoploeselige bestanddele i reagenset ved analysen . Egnede vaerdier for " d " er angivet i den paagaeldende tekstdel i de enkelte metoder . Naturligvis gaelder der i normale tilfaelde anvendelige " d " -vaerdier ikke for kemisk angrebne fibre . I.8.2 . Beregning af procentsatsen for de uoploeselige bestanddele efter anvendelse af de konventionelle fugtighedstillaeg og eventuelle korrektionsfaktorer , hvorved der tages hensyn til vaegttabet ved forbehandlingen . P1A % = ( 100 P1 ( 1 + a1 + b1/100 ) ) / ( P1 ( 1 + a1 + b1/100 ) + ( 100 - P1 ) ( 1 + a2 + b2/100 ) ) P1A er procentsatsen for den uoploeselige fiberandel under hensyn til det konventionelle fugtighedstillaeg og vaegttabet ved forbehandlingen P1 er procentsatsen for den uoploeselige , toerre og rene fiberandel , udregnet efter den under punkt I.8.1 . anfoerte formel a1 er det konventionelle fugtighedstillaeg for den uoploeselige andel ( jfr , bilag II til direktivet " Betegnelser for tekstilvarer " ) a2 er det konventionelle fugtighedstillaeg for den oploeselige fiberandel ( jfr . bilag II til direktivet " Betegnelser for tekstilvaret " ) b1 er den uoploeselige fiberandels procentvise vaegttab ved forbehandlingen b2 er den oploeselige fiberandels procentvise vaegttab ved forbehandlingen . Procentsatsen for den anden bestanddel ( P2A % ) udgoer 100 - P1A % . Ved anvendelse af en saerlig forbehandling skal vaerdierne b1 og b2 saavidt muligt bestemmes ved , at alle rene fiberbestanddele underkastes den i forbindelse med analysen anvendte forbehandling . Ved rene fibre forstaas fibre , der er fri for enhver ikke-fiberholdig substans med undtagelse af substanser , som de normalt ( paa grund af deres beskaffenhed og fremstillingsprocenssen ) indeholder i den tilstand ( ubleget , bleget ) , i hvilken varen , der analyseres , befinder sig . Raader man ikke over separate , rene fiberbestanddele , der har vaeret anvendt til fremstilling af varen , der analyseres , skal der for b1 og b2 laegges gennemsnitsvaerdier til grund , der er konstateret ved undersoegelse af lignende , rene fibre som dem , der er indeholdt i den undersoegte blanding . Gennemfoeres den normale forbehandling ved ekstraktion med petroleumsaeter og vand , kan man i almindelighed give afkald paa korrektionsfaktorerne b1 og b2 bortset fra raabomuld , raahoer og raahamp , for hvilke et af forbehandlingen betinget vaegttab paa 4 % , og for polypropylen paa 1 % , er konventionelt fastlagt . For andre fibres vedkommende fastlaegges det konventionelt , at det af forbehandlingen betingede vaegttab ikke tages i betragtning ved beregningen . II . Kvantitativ analysemetode ved manuel adskillelse II.1 . Anvendelsesomraade Metoden kan anvendes for tekstilfibre af en hvilken som helst beskaffenhed , forudsat at de ikke udgoer en uadskillelig blanding , og at de kan adskilles manuelt . II.2 . Princip Efter identificering af tekstilets bestanddele udskilles foerst ved en egnet forbehandling de bestanddele , der ikke er fibre , hvorefter fibrene adskilles manuelt , toerres og vejes med henblik paa beregningen af de enkelte fiberarters andel i blandingen . II.3 . Noedvendigt apparatur II.3.1 . Vejeglas eller lignende udstyr , der giver samme resultater . II.3.2 . Ekssikkator med farvet silikagel som fugtighedsindikator . II.3.3 . Toerreovn med ventilator til toerring af analyseproeverne ved 105 mere eller mindre 3 * C . II.3.4 . Analysevaegt , foelsomhed 0,0002 g . II.3.5 . Ekstraktionsapparat Soxhlet eller apparatur , med hvilket samme resultat kan opnaas . II.3.6 . Praeparérnaal . II.3.7 . Snoningstaeller eller lignende apparatur . II.4 . Reagenser II.4.1 . Petroleumsaeter , redestilleret , kogepunktsinterval 40 - 60 * C . II.4.2 . Destilleret eller afioniseret vand . II.5 . Konditionerings - og analyseatmosfaere Jfr . punkt I.4 . II.6 . Forproeve Jfr . punkt I.5 . II.7 . Forproevens forbehandling Jfr . punkt I.6 . II.8 . Analysegang II.8.1 . Analyse af garner Af en forbehandlet proeve udtages en analyseproeve paa mindst 1 g . For meget fine garner kan analysen uanset vaegt foretages paa en mindstelaengde paa 30 m . Garnerne klippes i stykker af egnet laengde ; af disse udskilles de enkelte elementer ved hjaelp af en praeparérnaal og om noedvendigt ved hjaelp af snoningstaelleren . De saaledes isolerede elementer anbringes derefter i et tareret vejeglas og toerres ved 105 mere eller mindre 3 * C , indtil der er opnaaet en konstant vaegt i overensstemmelse med I.7.1 . og I.7.2 . II.8.2 . Analyse af stof Af en forbehandlet proeve udtages en analyseproeve paa mindst 1 g , saaledes at den ligger inden for aegkanten , har noejagtigt afskaarne uden trevler og er skaaret parallelt med skud - og kaederetningerne eller for trikotages vedkommende parallelt paa langs og tvaers af maskeraekkerne . De enkelte garner adskilles og samles igen i tarerede vejeglas , hvorefter fremgangsmaaden er som angivet under punkt II.8.1 . II.9 . Beregning og angivelse af resultatet Den enkelte bestanddels vaegt udtrykkes som procentsats af totalvaegten af de i blandingen indeholdte fibre , Beregningen sker paa basis af de rene fibres toervaegt med anvendelse af fugtighedstillaeg samt noedvendige korrektionsfaktorer under hensyn til de under forbehandlingen forekomne vaegttab . II.9.1 . Beregning af procentsatsen for de rene toervaegte uden hensyn til fibrenes vaegttab ved forbehandlingen . P1 % = 100 m1 / ( m1 + m2 ) = 100 / ( 1 + m2/m1 ) P1 er procentsatsen for den toerre og rene foerste fiberandel , m1 er den foerste fiberandels rene toermasse , m2 er den anden fiberandels rene toermasse . II.9.2 . Beregning af procentsatsen for hver enkelt bestanddel efter anvendelse af de konventionelle fugtighedstillaeg og eventuelle korrektionsfaktorer under hensyn til vaegttabet ved forbehandlingen : jfr . punkt I.8.2 . III.1 . Metodens noejagtighed Den for den enkelte metode angivne noejagtighed refererer til reproducerbarheden . Reproducerbarheden repraesenterer paalidelighedsgraden , dvs . den indsnaevring i overensstemmelsen mellem forsoegsresultater , der opnaas i forskellige laboratorier eller inden for forskellige tidsrum , naar der herved altid fremskaffes enkeltresultater med samme metode og for samme homogene vare . Reproducerbarheden udtrykkes ved sikkerhedsgraenserne for forsoegsresultaterne ved en statistisk sikkerhed paa 95 % . Dette vil sige , at afvigelsen mellem resultaterne af en i forskellige laboratorier gennemfoert analyseraekke ved rigtig og normal anvendelse af metoden paa samme homogene blanding kun maa overskrides i fem ud af hundrede tilfaelde . III.2 . Analyserapport III.2.1 . Angivelse af , hvorvidt analysen er gennemfoert efter den her beskrevne metode . III.2.2 . Detaljerede oplysninger om eventuelle specielle forbehandlinger ( jfr . punkt I.6 . ) . III.2.3 . Angivelse af enkeltresultaterne samt den aritmetiske middelvaerdi med en decimals noejagtighed . ( 1 ) Metode nr . 13 danner en undtagelse . Den er baseret paa bestemmelse af en komponent ved en af de to bestanddele . ( 2 ) Jfr . bilag I.1 . 2 . DE ENKELTE METODER - OVERSIGTSTABEL Metode * Anvendelsesomraade * Reagens * Side * Nr . 1 * Acetat * Visse andre fibre * Acetone * 13 * Nr . 2 * Visse proteinfibre * Visse andre fibre * Natriumhypochlorit * 14 * Nr . 3 * Viskose , cupro og visse typer af modal * Bomuld * Myresyrezinkchlorid * 15 * Nr . 4 * Polyamid 6 eller polyamid 6 - 6 * Visse andre fibre * 80 % myresyre * 16 * Nr . 5 * Acetat * Triacetat * Benzylalkohol * 17 * Nr . 6 * Triacetat * Visse andre fibre * Dichlormethan * 18 * Nr . 7 * Visse cellulosefibre * Polyester * 75 % svovlsyre * 19 * Nr . 8 * Acrylfibre , visse modacrylfibre eller visse polychloridfibre * Visse andre fibre * Dimethylformamid * 20 * Nr . 9 * Visse polychloridfibre * Visse andre fibre * Kuldisulfid/Acetone 55,5/44,5 * 21 * Nr . 10 * Acetat * Visse polychloridfibre * Eddikesyre * 22 * Nr . 11 * Silke * Uld eller dyrehaar * 75 % svovlsyre * 23 * Nr . 12 * Visse cellulosefibre * Uld eller dyrehaar * 70 % svovlsyre * 24 * Nr . 13 * Jute * Visse fibre af dyrisk oprindelse * Kvaelstofbestemmelsesmetode * 26 * METODE NR . 1 ACETAT OG VISSE ANDRE FIBRE ( Acetone-metode ) 1 . ANVENDELSESOMRAADE Metoden skal , efter at bestanddele , der ikke er fibre , er fjernet , anvendes for binaere blandinger af : 1 . Acetat ( 17 ) med 2 . uld ( 1 ) , dyrehaar ( 2 og 3 ) , silke ( 4 ) , bomuld ( 5 ) , hoer ( 7 ) , hamp ( 8 ) , jute ( 9 ) , manila ( 10 ) , alfa ( 11 ) , kokos ( 12 ) , gyvel ( 13 ) , kenaf ( 14 ) , ramie ( 15 ) , sisal ( 16 ) , cupro ( 19 ) , modal ( 20 ) , proteinfibre ( 21 ) , viskose ( 23 ) , acryl ( 24 ) , polyamid ( 28 ) og polyester ( 29 ) . Denne metode er naturligvis ikke anvendelig paa overfladedeacetylerede acetatfibre . 2 . PRINCIP Acetatfibrene i en kendt toervaegt af blandingen oploeses ved hjaelp af acetone . Restproduktet samles , vaskes , toerres og vejes , og dets - om noedvendigt korrigerede - vaegt udtrykkes i procent af blandingens toervaegt . Den andel , der udgoeres af de toerre acetatfibre , bestemmes som differencen . 3 . APPARATUR OG REAGENSER ( foruden de i den almindelige del naevnte ) 3.1 . Apparatur 200-ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop . 3.2 . Reagens Acetone 4 . UDFOERELSE Den i den almindelige del beskrevne analysegang foelges ved anvendelse af foelgende fremgangsmaade : Proeven , der befinder sig i en Erlenmeyerkolbe , stoerrelse mindst 200 ml og forsynet med indslebet glasprop , tilsaettes 100 ml acetone pr . gram proeve ; kolben rystes og henstaar i 30 minutter ved stuetemperatur , idet den nu og da rystes ; derefter dekanteres vaesken gennem en tareret glasfilterdigel . Denne behandling gentages yderligere to gange ( i alt tre ekstraktioner ) , dog kun 15 minutter hver gang , saaledes at den samlede tid for acetonebehandlingen er en time . Restproduktet overfoeres til en glasfilterdigel og udvaskes derefter med acetone under sugning . Digelen fyldes paa ny med acetone , som man lader loebe fra uden sugning . Til sidst toemmes digelen under sugning ; digel og restprodukt toerres , afloeles og vejes . 5 . BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Resultaterne beregnes efter den metode , der er angivet i den almindelige del . Vaerdien " d " udgoer 1,00 . 6 . METODENS NOEJAGTIGHED For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgraenserne for de efter denne metode opnaaede resultater maksimalt mere eller mindre 1 ved en statistisk sikkerhed paa 95 % . METODE NR . 2 VISSE PROTEINFIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE ( Natiumhypochloritmetode ) 1 . ANVENDELSESOMRAADE Metoden skal , efter at bestanddele , der ikke er fibre , er fjernet , anvendes for binaere blandinger af : 1 . visse proteinfibre som : uld ( 1 ) , dyrehaar ( 2 og 3 ) , silke ( 4 ) , regenererede proteinfibre paa kaseinbasis ( 21 ) med 2 . bomuld ( 5 ) , cupro ( 19 ) , modal ( 20 ) , viskose ( 23 ) , acryl ( 24 ) , polychlorid ( 25 ) , polyamid ( 28 ) , polyester ( 29 ) , polypropylen ( 31 ) og glasfibre ( 38 ) . Er der tale om flere typer af proteinfibre , giver metoden disses totalmaengde , men ikke de procentvise andele . 2 . PRINCIP Proteinfibrene i en kendt toervaegt af blandingen oploeses ved hjaelp af natriumhypochlorit . Restproduktet samles , vaskes , toerres og vejes , og dets - om noedvendigt korrigerede - vaegt udtrykkes i procent af blandingens toervaegt . Den andel , der udgoeres af de toerre proteinfibre , beregnes som differencen . 3 . APPARATUR OG REAGENSER ( foruden de i den almindelige del naevnte ) 3.1 . Apparatur Glasbeholder , der rummer mindst 500 ml . 3.2 . Reagenser i ) Hypochloritreagens Dette reagens bestaar af en frisk tilberedt oploesning ( ca . 1 M ) , med 33 - 37 g aktivt chlor pr . liter , der tilsaettes en tilstraekkelig maengde natriumhydroxyd til , at der opnaas en NaOH-koncentration paa 5 g/1 ( mere eller mindre 0,5 g/l ) . Foer hver analyse kontrolleres oploesningens styrke iodometrisk . ii ) Fortyndet eddikesyre 5 ml eddikesyre fyldes op med vand til 1 liter . 4 . UDFOERELSE Den i den almindelige del beskrevne analysegang foelges ved anvendelse af foelgende fremgangsmaade : Proeven anbringes i en kolbe , der rummer mindst 500 ml , med 100 ml hypochloritreagens pr . gram proeve ; vaesken rystes krftigt for at vaede proeven godt , derefter henstaar den 40 minutter ved stuetemperatur med kraftig omrystning med regelmaessige mellemrum . Kolbens indhold filtreres gennem en tareret galsfilterdigel ; eventuelt resterende fibre i kolben skylles over i glasfilterdigelen med lidt hypochloritreagens . Filterdigelen toemmes ved hjaelp af undertryk , og restproduktet vaskes successivt med vand , fortyndet eddikesyre og atter med vand , idet digelen efter hver tilsaetning af vaeske toemmes under sugning , dog foerst , efter at vaesken er loebet igennem uden sugning . Sluttelig toemmes digelen ved sugning , toerres sammen med restproduktet , afkoeles og vejes . 5 . BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Resultaterne beregnes efter den i den almindelige del angivne metode . Vaerdien " d " udgoer 1,00 ; kun for raabomuld udgoer den 1,03 . 6 . METODENS NOEJAGTIGHED For homogene tekstilfibreblandinger er sikkerhedsgraenserne for de efter denne metode opnaaede resultater maksimalt mere eller mindre 1 ved en statistisk sikkerhed paa 95 % . METODE NR . 3 VISKOSE , CUPRO ELLER VISSE TYPER AF MODAL OG BOMULD ( Metode med myresyre/zinkchlorid ) 1 . ANVENDELSESOMRAADE Denne metode skal , efter at bestanddele , der ikke er fibre , er fjernet , anvendes for binaere blandinger af : 1 . Viskose ( 23 ) eller cupro ( 19 ) herunder visse typer af modalfibre ( 20 ) med 2 . bomuld ( 5 ) Konstateres tilstedevaerelsen af modalfibre , skal der udfoeres et for-forsoeg for at undersoege , omde er oploeselige i reagenset . Denne metode kan ikke anvendes for blandinger , i hvilke bomulden er forandret ved et for staerkt kemisk angreb , eller saafremt viskose - eller cuprofibrene ikke mere er fuldt oploeselige paa grund af tilstedevaerelsen af visse farvestoffer eller appreturmidler , der ikke har kunnet fjernes fuldstaendigt . 2 . PRINCIP Viskose - , cupro - eller modalfibrene i en kendt toervaegt af blandingen oploeses med myresyre og zinkchlorid . Restproduktet samles , vaskes , toerres og vejes , og dets - om noedvendigt korrigerede - vaegt udtrykkes i procent af blandingens toervaegt . Den andel , der udgoeres af de toerre viskose - , cupro - eller modalfibre , beregnes som differencen . 3 . APPARATUR OG REAGENSER ( foruden de i den almindelige del naevnte ) 3.1 . Apparatur i ) 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop ; ii ) Anordning til at holde Erlenmeyerkolben paa en temperatur paa 40 mere eller mindre 2 * C . 3.2 . Reagenser i ) Oploesning af 20 g vandfri zinkchlorid og 68 g vandfri myresyre , fyldt op med vand til 100 g ( dvs . med 20 vaegtdele vandfri zinkchlorid i 80 vaegtdele myresyre , 85 vaegtprocent ) . ii ) Ammoniumhydroxid-oploesning : 20 ml af en koncentreret ammoniakoploesning vaegtfylde 0,880 g/ml ) fortyndes med vand til 1 liter . 4 . UDFOERELSE Den i den almindelige del beskrevne analysegang foelges ved anvendelse af foelgende fremgangsmaade : proeven anbringes straks i en Erlenmeyerkolbe , forvarmet til 40 * C , og tilsaettes 100 ml af myresyre-zinkchlorid-oploesningen , der er forvarmet til 40 * C , pr . gram proeve . Kolben lukkes og rystes . Kolben og dens indhold henstaar i 2 1/2 time ved 40 * C og rystes to gange i dette tidsrum med en times mellemrum . Kolbens indhold filtreres gennem en tareret glasfilterdigel ; herved skylles eventuelle fibre , der bliver haengende i kolben , med reagensoploesning ned filterdigelen . Der efterskylles med 20 ml reagens . Filterdigel og restprodukt vaskes fuldstaendigt med vand ved 40 * C , hvorefter skylles med 100 ml ammoniak-oploesning og derefter med vand , indtil der ikke mere kan paavises ammoniak . Der anvendes ikke undertryk , saalaenge skyllevaesken ikke er loebet helt igennem af sig selv . Sluttelig fjernes det endnu tilstedevaerende vaeskeoverskud ved sugning , og digel og restprodukt toerres , afkoeles og vejes . 5 . BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Resultaterne beregnes efter den i den almindelige del angivne beregningsmetode . Vaerdien " d " for bomuld udgoer 0,96 . 6 . METODENS NOEJAGTIGHED For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgraenserne for de efter denne metode opnaaede resultater maksimalt mere eller mindre 2 ved en statistisk sikkerhed paa 95 % . METODE NR . 4 POLYAMID 6 ELLER POLYAMID 6-6 OG VISSE ANDRE FIBRE ( Metode med 80 % myresyre ) 1 . ANVENDELSESOMRAADE Denne metode skal , efter at bestanddele , der ikke er fibre , er fjernet , anvendes for binaere blandinger af : 1 . Polyamid 6 eller polyamid 6-6 ( 28 ) med 2 . uld ( 1 ) , dyrehaar ( 2 og 3 ) , bomuld ( 5 ) , cupro ( 19 ) , modal ( 20 ) , viskose ( 23 ) , acryl ( 24 ) , polychlorid ( 25 ) , polyester ( 29 ) , polypropylen ( 31 ) og glasfibre ( 38 ) . Denne metode kan som angivet foran anvendes for blandinger , der indeholder uld ; er uldindholdet over 25 % , anvendes dog metode nr . 2 , dvs . oploesning af ulden i en natriumhypochloritoploesning . 2 . PRINCIP Polyamid-fibrene i en kendt toervaegt af blandingen oploeses ved hjaelp af myresyre . Restproduktet samles , vaskes , toerres og vejes , og dets - om noedvendigt korrigerede - vaegt udtrykkes i procent af blandingens toervaegt . Den andel , der udgoeres af toer polyamid 6 eller polyamid 6-6 , beregnes som differencen . 3 . APPARATUR OG REAGENSER ( foruden de i den almindelige del naevnte ) 3.1 . Apparatur 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop . 3.2 . Reagenser i ) Myresyre med 80 vaegtprocent , vaegtfylde ved 20 * C : 1,186 , 880 ml myresyre med 90 vaegtprocent , vaegtfylde ved 20 * C : 1,204 , fyldes op med vand til 1 liter , eller 780 ml myresyre med 98 - 100 % , vaeftfylde ved 20 * C : 1,220 , fyldes op med vand til 1 liter . Mellem 77 og 83 vaegtprocent myresyre er koncentrationen ikke kritisk . ii ) Fortyndet ammoniumhydroxidoploesning : 80 ml koncentreret ammoniumhydroxidoploesning ( vaegtfylde ved 20 * C : 0,880 ) fyldes op med vand til 1 liter . 4 . UDFOERELSE Den i den almindelige del beskrevne analysegang foelges ved anvendelse af foelgende fremgangsmaade : proeven anbringes i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe med 100 ml myresyre pr . gram proeve ; kolben lukkes og rystes , for at proeven kan blive gennemvaedet . Henstilles i 15 minutter ved stuetemperatur , idet vaesken nu og da rystes . Erlenmeyerkolbens indhold filtreres gennem en tareret glasfilterdigel , og tilbageblevne fibre overfoeres til filterdigelen ved , at kolben udvaskes med lidt myresyreoploesning . Filterdigelen toemmes under sugning , og restproduktet vaskes successivt med myresyre , varmt vand , fortyndet ammoniumhydroxidoploesning samt tilsidst med koldt vand , idet digelen toemmes efter hver vaesketilsaetning under sugning , dog foerst , efter at vaesken er loebet igennem uden sugning . Sluttelig toemmes digelen ved sugning og toerres , afkoeles og vejes sammen med restproduktet . 5 . BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Resultaterne beregnes efter den i den almindelige del angivne beregningsmetode . Vaerdien " d " udgoer 1,00 . 6 . METODENS NOEJAGTIGHED For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgraenserne for de efter denne metode opnaaede resultater maksimalt mere eller mindre 1 ved en statistisk sikkerhed paa 95 % . METODE NR . 5 ACETATFIBRE OG TRIACETATFIBRE ( Benzylalkoholmetode ) 1 . ANVENDELSESOMRAADE Metoden skal , efter at bestanddele , der ikke er fibre , er fjernet , anvendes for binaere blandinger af : - Acetatfibre ( 17 ) med - Triacetatfibre ( 22 ) . 2 . PRINCIP Acetatfibrene i en kendt toervaegt af blandingen oploeses ved hjaelp af benzylalkohol ved 52 mere eller mindre 2 * C . Restproduktet samles , vaskes , toerres og vejes ; dets vaegt udtrykkes i procent af blandingens toervaegt . Den andel , der udgoeres af det toerre acetat , beregnes som differencen . 3 . APPARATUR OG REAGENSER ( foruden de i den almindelige del naevnte ) 3.1 . Apparatur i ) 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop ; ii ) mekanisk rysteapparat ; iii ) termostat eller andet apparat , der kan holde kolben paa en temperatur af 52 mere eller mindre 2 * C . 3.2 . Reagenser i ) benzylalkohol ii ) aetylalkohol 4 . UDFOERELSE De i den almindelige del givne anvisninger ved anvendelse af foelgende fremgangsmaade : Proeven i Erlenmeyerkolben tilsaettes 100 ml benzylalkohol pr . gram proeve . Kolben lukkes med en prop og fastgoeres paa et rysteapparat , saaledes at den saenkes i et vandbad , der holdes paa 52 mere eller mindre 2 * C , hvor den rystes i 20 minutter . ( Eventuelt kan det mekaniske rysteapparat erstattes med kraftig rystning med haanden ) . Vaesken dekanteres gennem en tareret glasfilterdigel . En ny portion benzylalkohol tilsaettes , og kolben rystes i yderligere 20 minutter ved 52 mere eller mindre 2 * C . Derefter dekanteres den gennem filterdigelen . Denne behandling gentages en tredje gang . Derefter haeldes vaesken og restproduktet i filterdigelen . Eventuelt tilbageblevne fibre overfoeres fra kolben til filterdigelen ved yderligere skylning med benzylalkohol ved 52 mere eller mindre 2 * C . Digelen centrifugeres nu fuldstaendig toer . Fibrene overfoeres til en kolbe ; der tilsaettes aetylalkohol til skylning . Efter at kolben er rystet kraftigt i haanden , dekanteres gennem filterdigelen . Denne skylningsproces gentages to eller tre gange . Restproduktet overfoeres til digelen og centrifugeres fuldstaendig toert . Filterdigel og restprodukt toerres , afkoeles og vejes . 5 . BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Resultaterne beregnes efter den i den almindelige del beskrevne metode . Vaerdien " d " udgoer 1,00 . 6 . METODENS NOEJAGTIGHED For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgraenserne for de efter denne metode opnaaede resultater maksimalt mere eller mindre 1 ved en statistisk sikkerhed paa 95 % . METODE NR . 6 TRIACETATFIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE ( Dichlormethan-metode ) 1 . ANVENDELSESOMRAADE Denne metode skal , efter at bestanddele , der ikke er fibre , er fjernet , anvendes for binaere blandinger af : 1 . Triacetatfibre ( 22 ) med 2 . uld ( 1 ) , dyrehaar ( 2 og 3 ) , silke ( 4 ) , bomuld ( 5 ) , cupro ( 19 ) , modal ( 20 ) , viskose ( 23 ) , acryl ( 24 ) , polyamid ( 28 ) , polyester ( 29 ) og glasfibre ( 38 ) . Anmaerkning : Triacetatfibre , der som foelge af en speciel efterbehandling er delvis forsaebede , er ikke fuldt oploeselige i reagenset . I saa fald kan metoden ikke anvendes . 2 . PRINCIP Triacetatfibrene i en kendt toervaegt af blandingen oploeses ved hjaelp af dichlormethan . Restproduktet samles , vaskes , toerres og vejes , og dets - om noedvendigt korrigerede - vaegt udtrykkes i procent af blandingens toervaegt . Den andel , der udgoeres af de toerre triacetatfibre , beregnes som differencen . 3 . APPARATUR OG REAGENSER ( foruden de i den almindelige del naevnte ) 3.1 . Apparatur 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop . 3.2 . Reagens Dichlormethan ( methylenchlorid ) 4 . UDFOERELSE De i den almindelige del givne anvisninger foelges ved anvendelse af foelgende fremgangsmaade : Proeven , der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop , tilsaettes 100 ml dichlormethan pr . gram proeve ; kolben lukkes med proppen og rystes kraftigt hvert 10 . minut , for at proeven kan blive fuldstaendigt gennemvaedet , og henstaar i 30 minutter ved stuetemperatur , idet den rystes med regelmaessige mellemrum . Vaesken dekanteres gennem en tareret glasfilterdigel , 60 ml dichlormethan haeldes i kolben med restproduktet , kolben rystes i haanden og dens indhold filtreres gennem glasfilterdigelen . Eventuelt tilbageblevne fibre overfoeres til digelen , idet der skyldes med lidt ekstra dichlormethan . Vaeskeoverskuddet fjernes under sugning og diglen fyldes derpaa igen med dichlormethan , som loeber helt fra uden sugning . Derefter fjernes vaeskeoverskuddet under sugning ved behandling med kogende vand ; digel og restprodukt toerres , afkoeles og vejes . 5 . BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Resultaterne beregnes efter den i den almindelige del angivne beregningsmetode . Vaerdien " d " udgoer 1,00 , undtagen for polyester , hvor vaerdien " d " udgoer 1,01 . 6 . METODENS NOEJAGTIGHED For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgraenserne for de efter denne metode opnaaede resultater maksimalt mere eller mindre 1 ved en statistisk sikkerhed paa 95 % . METODE NR . 7 VISSE CELLULOSEFIBRE OG POLYESTERFIBRE ( Metode med 75 % svovlsyre ) 1 . ANVENDELSESOMRAADE Metoden skal , efter at bestanddele , der ikke er fibre , er fjernet , anvendes for binaere blandinger af : 1 . bomuld ( 5 ) , hoer ( 7 ) , hamp ( 8 ) , ramie ( 15 ) , cupro ( 19 ) , modal ( 20 ) og viskose ( 23 ) 2 . polyester ( 29 ) . 2 . PRINCIP Cellulosefibrene i en kendt toervaegt af blandingen oploeses ved hjaelp af 75 % svovlsyre . Restproduktet samles , vaskes , toerres og vejes ; dets vaegt udtrykkes i procent af blandingens toervaegt . Den andel , der udgoeres af de toerre cellulosefibre , beregnes som differencen . 3 . APPARATUR OG REAGENSER ( foruden de i den almindelige del naevnte ) 3.1 . Apparatur i ) 500 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop ; ii ) termostat eller andet apparat , med hvilket Erlenmeyerkolben kan holdes paa 50 mere eller mindre 5 * C . 3.2 . Reagenser i ) svovlsyre med 75 vaegtprocent mere eller mindre 2 % : Fremstilles ved , at 700 ml svovlsyre , vaegtfylde ved 20 * C : 1,84 , forsigtigt og under afkoeling saettes til 350 ml destilleret vand . Efter afkoeling til stuetemperatur fyldes op med vand til 1 liter . ii ) fortyndet ammoniumhydroxidoploesning : 80 ml ammoniumhydroxidoploesning , vaegtfylde ved 20 * C : 0,88 , fyldes op med vand til 1 liter . 4 . UDFOERELSE De i den almindelige del givne anvisninger foelges ved anvendelse af foelgende fremgangsmaade : Proeven , der er anbragt i en 500 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop , tilsaettes 200 ml 75 % svovlsyre pr . gram proeve , hvorefter kolben lukkes med proppen og rystes forsigtigt , for at proeven kan blive helt gennemvaedet . Kolben holdes i en time ved 50 mere eller mindre 5 * C og rystes med ca . 10 minutters mellemrum . Derefter filtreres dens indhold under sugning gennem en filterdigel . Eventuelt tilbageblevne fibre overfoeres til glasfilterdigelen ved , at kolben skylles med lidt 75 % svovlsyre . Glasfilterdigelen toemmes ved sugning , og restproduktet paa filtret udvaskes foerste gang ved tilsaetning af frisk 75 % svovlsyre . Der suges foerst , efter at vaesken er loebet igennem uden sugning . Restproduktet vaskes successivt flere gange med koldt vand , to gange med fortyndet ammoniumhydroxidoploesning og derefter grundigt med koldt vand , idet der suges efter hver vaesketil saetning , dig hver gang foerst , efter at vaesken er loebet igennem uden sugning . Til sidst toemme digelen ved sugning og toerres , afkoeles og vejes sammen med restproduktet . 5 . BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Resultaterne beregnes efter den i den almindelige del angivne beregningsmetode . Vaerdien " d " udgoer 1,00 . 6 . METODENS NOEJAGTIGHED For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgraenserne for de efter denne metode opnaaede resultater maksimalt mere eller mindre 1 ved en statistisk sikkerhed paa 95 % . METODE NR . 8 ACRYLFIBRE , VISSE MODACRYLFIBRE ELLER VISSE POLYCHLORIDFIBRE SAMT VISSE ANDRE FIBRE ( Dimethylformamid-metode ) 1 . ANVENDELSESOMRAADE Denne metode skal , efter at bestanddele , der ikke er fibre , er fjernet , anvendes for binaere blandinger af : 1 . acrylfibre ( 24 ) , visse modacrylfibre ( 27 ) eller visse polychloridfibre ( 25 ) ( 1 ) med 2 . uld ( 1 ) , dyrehaar ( 2 og 3 ) , silke ( 4 ) , bomuld ( 5 ) , cupro ( 19 ) , modal ( 20 ) , viskose ( 23 ) , polyamid ( 28 ) og polyester ( 29 ) . Den gaelder desuden for acryl - og visse modacrylfibre , der er behandlet med praemetalliserede farvestoffer ( komplexfarvestoffer ) , dog ikke med efterchromerede farvestoffer . 2 . PRINCIP Acrylfibrene , visse modacrylfibre eller visse polychloridfibre i en kendt toervaegt af blandingen oploeses ved hjaelp af dimethylformamid i kogende vandbad . Restproduktet samles , vaskes , toerres og vejes , og dets - om noedvendigt korrigerede - vaegt udtrykkes i procent af blandingens toervaegt . Den andel , der udgoeres af toerre acrylfibre , modacrylfibre eller polychloridfibre , beregnes som differencen . 3 . APPARATUR OG REAGENSER ( foruden de i den almindelige del naevnte ) 3.1 . Apparatur i ) 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop ; ii ) kogende vandbad . 3.2 . Reagens Dimethylformamid ( kogepunkt 153 mere eller mindre 1 * C ) med ikke over 0,1 % vand . Da reagenset er giftigt , anbefales det at arbejde med aftraek . 4 . UDFOERELSE De i den almindelige del angivne anvisninger foelges ved anvendelse af foelgende fremgangsmaade : Proeven , der anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop , tilsaettes pr . gram proeve 80 ml dimethylformamid , der er forvarmet i kogende vandbad ; kolben lukkes med proppen , rystes , for at proeven kan blive helt gennemvaedet , og forbliver i kogende vandbad i en time . I dette tidsrum rystes kolben og dens indhold forsigtigt fem gange . Vaesken dekanteres gennem en tareret glasfilterdigel , idet fibrene holdes tilbage i Erlenmeyerkolben , 60 ml dimethylformamid haeldes igen i kolben og opvarmes igen i 30 minutter i kogende vandbad , idet kolben med indhold rystes forsigtigt to gange i haanden . Kolbens indhold filtrereres gennem en glasfilterdigel under sugning . De tilbageblevne fibre overfoeres til glasfilterdigelen ved , at kolben skylles med dimethylformamid . Vaeskeoverskuddet fjernes under sugning . Restproduktet udvaskes derefter to gange med koldt vand paa foelgende maade : digelen fyldes , vandet loeber fra , hvorefter den overskydende vaeske suges ud . Bestaar restproduktet af polyamid - eller polyesterfibre , toerres , afkoeles og vejes digelen og restproduktet . Bestaar restproduktet af naturlig eller regenereret cellulose , af silke eller uld , overfoeres det ved hjaelp af en pincet til en Erlenmeyerkolbe , der rummer mindst 200 ml , med indslebet glasprop ; der tilsaettes 160 ml vand , og kolben henstilles i 5 minutter ved stuetemperatur ; i dette tidsrum rystes kolben med dens indhold kraftigt med regelmaessige mellemrum . Vandet dekanteres gennem glasfilterdigelen , og udvaskningen gentages endnu tre gange . Efter sidste udvaskning filtreres kolbens indhold gennem glasfilterdigelen under sugning . De tilbageblevne fibre overfoeres til glasfilterdigelen ved udvaskning af kolben med vand . Digelen toemmes derefter under sugning , og digel og restprodukt toerres , afkoeles og vejes . 5 . BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Resultaterne beregnes efter den i den almindelige del angivne metode . Vaerdierne for " d " er foelgende : silke : 1,00 Polyamid 6 , 6-6 eller 11 : 1,01 uld : 1,01 bomuld : 1,01 cupro : 1,01 modal : 1,01 viskose : 1,01 polyester : 1,02 6 . METODENS NOEJAGTIGHED For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgraenserne for de efter denne metode opnaaede resultater maksimalt mere eller mindre 1 ved en statistisk sikkerhed paa 95 % . ( 1 ) Saadanne modacryl - eller polychloridfibres oploeselighed i reagenset undersoeges foer analysen . METODE NR . 9 VISSE POLYCHLORIDFIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE ( Metode med kuldisulfid/acetone 55,5/44,5 ) 1 . ANVENDELSESOMRAADE Metoden skal , efter at bestanddele , der ikke er fibre , er fjernet , anvendes for binaere blandinger af : 1 . Visse polychloridfibre ( 25 ) , dvs . visse , ogsaa efterchlorerede , polyvinylchloridfibre ( 1 ) med 2 . uld ( 1 ) , dyrehaar ( 2 og 3 ) , silke ( 4 ) , bomuld ( 5 ) , cupro ( 19 ) , modal ( 20 ) , viskose ( 23 ) , acryl ( 24 ) , polyamid ( 28 ) , polyester ( 29 ) og glasfibre ( 38 ) . Er indholdet af uld eller silke stoerre end 25 % , anvendes metode nr . 2 . Er inholdet af polyamid 6 eller 6-6 stoerre end 25 % i blandingen , anvendes metode nr . 4 . 2 . PRINCIP Polychloridfibrene i en kendt toervaegt af blandingen oploeses ved hjaelp af en azeotropisk blandingen af kuldisulfid og acetone . Restproduktet samles , vaskes , toerres og vejes , og dets - om noedvendigt korrigerede - vaegt udtrykkes i procent af blandingens toervaegt . Den andel , der udgoeres af de toerre polyvinylchloridfibre , beregnes som differencen . 3 . APPARATUR OG REAGENSER ( foruden de i den almindelige del naevnte ) 3.1 . Apparatur i ) 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop ; ii ) mekanisk rysteapparat 3.2 . Reagenser i ) azeotropisk blanding af kuldisulfid og acetone ( 55,5 volumenprocent kuldisulfid og 44,5 volumenprocent acetone ) . Da reagenset er giftigt , anbefales det at arbejde med aftraek . ii ) aetylalkohol , 92 volumenprocent , eller metylalkohol . 4 . UDFOERELSE De i den almindelige del givne anvisninger foelges ved anvendelse af foelgende fremgangsmaade : Proeven , der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop , tilsaettes 100 ml azeotropisk blanding pr . gram proeve . Kolben lukkes omhyggeligt og rystes kraftigt ved stuetemperatur i 20 minutter i det mekaniske rysteapparat eller i haanden . Vaesken dekanteres gennem en tareret glasfilterdigel . Behandlingen gentages med 10 ml frisk oploesningsmiddel . Behandlingen gentages saa mange gange , at en draabe oploesningsmiddel efter afdampning paa et urglas ikke efterlader nogen polymer-aflejring . Restproduktet overfoeres til filterdigelen ved hjaelp af en yderligere maengde oploesningsmiddel , og filterdigelen toemmes ved sugning ; digel og restprodukt skylles med 20 ml alkohol og skylles derefter tre gange med vand . Foer sugning af overskydende vaeske skal skyllevaesken vaere loebet helt igennem . Digel og restprodukt toerres , afkoeles og vejes . Anmaerkning : Proeverne af visse blandinger med et hoejt indhold af polyvinylchlorid skrumper ind i betydelig grad ved toerring , hvilket vanskeliggoer fjernelsen af polyvinylchloridet med oploesningsmidlet . Saadan indskrumpning forhindrer dog ikke , at polyvinylchloridet oploeses fuldstaendigt . 5 . BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Resultaterne beregnes efter den i den almindelige del angivne beregningsmetode . Vaerdien " d " udgoer 1,00 . 6 . METODENS NOEJAGTIGHED For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgraenserne for de efter denne metode opnaaede resultater maksimalt mere eller mindre 1 ved en statistisk sikkerhed paa 95 % . ( 1 ) Polychloridfibrenes oploeselighed i reagenset maa kontrolleres , foer analysen foretages . METODE Nr . 10 ACETAT - OG VISSE POLYCHLORIDFIBRE ( Eddikesyre-metode ) 1 . ANVENDELSESOMRAADE Denne metode skal , efter at bestanddele , der ikke er fibre , er fjernet , anvendes for binaere blandinger af : 1 . Acetatfibre ( 17 ) med 2 . visse polychloridfibre ( 25 ) , dvs . polyvinylchloridfibre , ogsaa efterchlorerede . 2 . PRINCIP Acetatfibrene i en kendt toervaegt af blandingen oploeses ved hjaelp af eddikesyre . Restproduktet samles , vaskes , toerres og vejes , og dets - om noedvendigt korrigerede - vaegt udtrykkes i procent af blandingens toervaegt . Den andel , der udgoeres af toerre acetarfibre , beregnes som differencen . 3 . APPARATUR OG REAGENSER ( foruden de i den almindelige del naevnte ) 3.1 . Apparatur i ) 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop ii ) mekanisk rysteapparat 3.2 . Reagens eddikesyre ( over 99 % ) . Dette reagens er meget aetsende , hvorfor der maa udvises forsigtighed ved anvendelsen . 4 . UDFOERELSE De i den almindelige del givne anvisninger foelges ved anvendelse af foelgende fremgangsmaade : Proeven , der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe , tilsaettes 100 ml eddikesyre pr . gram proeve . Kolben lukkes omhyggeligt og rystes kraftigt ved stuetemperatur i 20 minutter i det mekaniske rysteapparat eller i haanden . Vaesken dekanteres gennem den tarerede glasfilterdigel . Denne behandling gentages to gange , idet der hver gang anvendes 100 ml frisk oploesningsmiddel , saaledes at der i alt udfoeres tre ekstraktioner . Restproduktet overfoeres til filterdigelen , og denne toemmes under sugning ; digel og restprodukt skylles med 50 ml eddikesyre og derefter tre gange med vand . Efter hver udvaskning skal vaesken loebe igennem af sig selv , foer der suges . Digel og restprodukt toerres , afkoeles og vejes . 5 . BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Resultaterne beregnes paa den i den almindelige del angivne maade . Vaerdien " d " udgoer 1,00 . 6 . METODENS NOEJAGTIGHED For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgraenserne for de efter denne metode opnaaede resultater maksimalt mere eller mindre 1 ved en statistisk sikkerhed paa 95 % . METODE NR . 11 SILKE OG ULD ELLER DYREHAAR ( Metode med 75 % svovlsyre ) 1 . ANVENDELSESOMRAADE Denne metode skal , efter at bestanddele , der ikke er fibre , er fjernet , anvendes for binaere blandinger af : 1 . Silke ( 4 ) med 2 . uld ( 1 ) eller dyrehaar ( 2 og 3 ) . 2 . PRINCIP Silken i en kendt toervaegt af blandingen oploeses ved hjaelp af 75 % svovlsyre ( 1 ) . Restproduktet samles , vaskes , toerres og vejes . Dets - om noedvendigt korrigerede - vaegt udtrykkes i procent af blandingens toervaegt . Andelen af toer silke beregnes som differencen . 3 . APPARATUR OG REAGENSER ( foruden de i den almindelige del naevnte ) 3.1 . Apparatur 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop . 3.2 . Reagenser i ) svovlsyre med vaegtprocent 75 mere eller mindre 2 % ; fremstillingsmaade : 700 ml svovlsyre , vaegtfylde 1,84 ved 20 * C , saettes forsigtigt til 350 ml destilleret vand . Efter afkoeling til stuetemperatur fyldes op med vand til 1 liter . ii ) fortyndet svovlsyre : 100 ml koncentreret svovlsyre , vaegtfylde 1,84 ved 20 * C , saettes langsomt til 1900 ml destilleret vand . iii ) fortyndet ammoniak , 200 ml koncentreret ammoniak , vaegtfylde 0,880 ved 20 * C , fyldes op til 1000 ml med destilleret vand . 4 . UDFOERELSE De i den almindelige del givne anvisninger foelges ved anvendelse af foelgende fremgangsmaade : Proeven , der er anbragt i en 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop , tilsaettes 100 ml 75 % svovlsyre pr . gram proeve . Kolben lukkes , rystes kraftigt og henstaar i 30 minutter ved stuetemperatur . Derefter rystes den igen og henstaar i 30 minutter . Kolben rystes en sidste gang , og kolbens indhold overfoeres til den tarerede glasfilterdigel . Eventuelt tilbageblevne fibre i kolben skylles ud med 75 % svovlsyre . Restproduktet udvaskes i filterdigelsen successivt med 50 ml fortyndet svovlsyre , 50 ml vand og 50 ml fortyndet ammomak . Fibrene skal forblive i kontakt med vaesken i ca . 10 minutter , foer der suges . Til sidst skylles med vand , idet fibrene forbliver i vandet i 30 minutter . Restvaesken fjernes under sugning . Digel og restprodukt toerres , afkoeles og vejes . 5 . BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Resultaterne beregnes efter den i den almindelige del beskrevne maade . Vaerdien " d " udgoer 0,985 for uld ( 1 ) . 6 . METODENS NOEJAGTIGHED Ved homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgraenserne for de efter denne metode opnaaede resultater maksimalt mere eller mindre 1 ved en statistisk sikkerhed paa 95 % . ( 1 ) Vild silke , f.eks . tussabsilke , oploeses ikke fuldstaendigt med 75 % svovlsyre . METODE NR . 12 VISSE CELLULOSEFIBRE OG ULD ELLER DYREHAAR ( Metode med 70 % svovlsyre ) 1 . ANVENDELSESOMRAADE Metoden skal , efter at bestanddele , der ikke er fibre , er fjernet , anvendes for binaere blandinger af : 1 . bomuld ( 5 ) , hoer ( 7 ) , hamp ( 8 ) , ramie ( 15 ) , cupro ( 19 ) , modal ( 20 ) of viskose ( 23 ) 2 . uld ( 1 ) og dyrehaar ( 2 og 3 ) . Er indholdet af uld stoerre end 25 % , skal metode nr . 2 med natriumhypochlorit foretraekkes . 2 . PRINCIP Cellulosefibrene i en kendt toervaegt af blandingen oploeses ved hjaelp af 70 % svovlsyre . Restproduktet samles , vaskes , toerres og vejes ; dets vaegt udtrykkes i procent af blandingens toervaegt . Den andel , der udgoeres af toerre cellulosefibre , beregnes som differencen . 3 . APPARATUR OG REAGENSER ( foruden de i den almindelige del naevnte ) 3.1 . Apparatur i ) Baegerglas , der rummer mindst 300 ml , og 300 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop . ii ) Termostat eller andet apparat , ved hvilket Erlenmeyerkolben kan holdes paa en temperatur af 38 mere eller mindre 1 * C . 3.2 . Reagenser i ) svovlsyre med 70 vaegtprocent ( mere eller mindre 2 % ) . Fremstillingsmaade : 500 ml svovlsyre , vaegtfylde ved 20 * C 1,84 , saettes forsigtigt og under afkoeling til 380 ml destilleret vand . Efter afkoeling til 20 * C skal blandingen have en vaegtfylde paa 1,62 ved 20 * C . ii ) 1 % svovlsyre 1 liter vand tilsaettes forsigtigt 6 ml svovlsyre , vaegtfylde ved 20 * C 1,84 . iii ) oploesning af 20 g natriumbicarbonat i 1 liter vand . iv ) aetylalkohol , 96 volumenprocent . 4 . UDFOERELSE De i den almindelige del givne anvisninger foelges ved anvendelse af foelgende fremgangsmaade : Proeven anbringes i et baegerglas med rumindhold paa mindst 300 ml og tilsaettes 100 ml kogende 1 % svovlsyre . Indholdet koges i 10 minutter under omroering med en glasstang . Derefter filtreres baegerglassets indhold under sugning gennem en tareret filterdigel . De tilbageblevne fibre overfoeres til filterdigelen ved skylning af baegerglasset med vand , og filterdigelen toemmes ved sugning . Fibrene overfoeres til en 300 ml-Erlenmeyerkolbe . Pr . gram proeve tilsaettes 200 ml 70 % svovlsyre , der er opvarmet til 38 mere eller mindre 1 * C . Kolben lukkes med proppen og rystes . Derefter saettes kolben i termostaten i 15 minutter ved 38 mere eller mindre 1 * C , idet den rystes med regelmaessige mellemrum paa ca . 5 minutter . Kolbens indhold filtreres under sugning gennem den tarerede filterdigel . De tilbageblevne fibre overfoeres til filterdigelen ved skylning af kolben med lidt 70 % svovlsyre . Filterdigelen toemmes ved sugning , og restproduktet paa filtreret udvaskes foerste gang ved tilsaetning af frisk 70 % svovlsyre . Der suges foerst , efter at vaesken er loebet igennem uden sugning . Restproduktet vaskes flere gange med koldt vand , derefter med 100 ml bicarbonatoploesning , som loeber igennem uden sugning , og til sidst grundigt med koldt vand ; sluttelig haeldes lidt aetylalkohol paa restproduktet , og filterdigelen toemmes ved sugning . Digel og restprodukt toerres , afkoeles og vejes . 5 . BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Resultaterne beregnes efter den i den almindelige del angivne metode . Vaerdien " d " udgoer ved ikke kemisk beskadiget uld eller haar 1,00 . Den kan ved kemisk beskadiget uld eller haar ligge over 1,00 . 6 . METODENS NOEJAGTIGHED For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgraenserne for de efter denne metode opnaaede resultater maksimalt mere eller mindre 1 ved en statistisk sikkerhed paa 95 % . METODE NR . 13 JUTE OG VISSE FIBRE AF DYRISK OPRINDELSE ( Metode ved hjaelp af kvaelstofbestemmelse ) 1 . ANVENDELSESOMRAADE Metoden skal , efter at bestanddele , der ikke er fibre , er fjernet , anvendes for binaere blandinger af : 1 . iute ( 9 ) med 2 . visse fibre af dyrisk oprindelse . Sidstnaevnte kan vaere dyrehaar ( 2 og 3 ) eller uld ( 1 ) eller en blanding af dyrehaar og uld . Metoden er naturligvis ikke egnet for tekstilfiberblandinger , der indeholder bestanddele paa kvaelstofbasis , der ikke er fibre ( farvestoffer , appreturmidler osv . ) . 2 . PRINCIP Blandingens kvaelstofindhold bestemmes og paa grundlag heraf samt af det kendte kvaelstofindhold for blandingens to bestanddele , beregnes deres forholdsmaessige andel . 3 . APPARATUR OG REAGENSER ( foruden de i den almindelige del naevnte ) 3.1 . Apparatur i ) Kjeldahl-destruktionskolbe med rumindhold paa 200 - 300 ml . ii ) Kjeldahl-destillationskolbe med dampgenerator . iii ) Titreringsopstilling , med en noejagtighed paa 0,05 ml . 3.2 . Reagenser i ) toluol ii ) methanol iii ) svovlsyre vaegtfylde 1,84 ved 20 * C ( 1 ) iv ) kaliumsulfat ( 1 ) v ) selendioxid ( 1 ) vi ) natriumhydroxidoploesning ( 400 g/l ) . 400 g natriumhydroxyd oploeses i 400 - 500 ml vand , og vaesken fortyndes med vand til 1 liter . vii ) indikatorblanding , 0,1 g methylroedt oploeses i 95 ml ethanol og 5 ml vand ; denne oploesning blandes med 0,5 g bromkresolgroent , der er oploest i 475 ml ethanol og 25 ml vand . viii ) borsyreoploesning , 20 g borsyre oploeses i en liter vand . ix ) svovlsyre 0,02 N ( indstillet titreringsoploesning ) . 4 . FORPROEVENS FORBEHANDLING Den i den almindelige del beskrevne forbehandling erstattes af foelgende forbehandling : Den lufttoerrede proeve ekstraheres i et Soxhlet-apparat med en blanding af en volumendel toluol og tre volumendele methanol i 4 timer med mindst 5 vendinger pr . time . Man lader oploesningsmidlerne fordampe frit fra roeven , og de sidste spor fjernes i et varmeskab ved 105 mere eller mindre 3 * C . Derefter ekstraheres proeven i vand ( 50 ml/g proevemaengde ) ved kogning med tilbagesvaling i 30 minutter . Efter filtrering anbringes proeven igen i kolben , og ekstraktionen gentages med samme volumen frisk vand . Efter ny filtrering fjernes det overskydende vand fra proeven ved , at det trykkes , suges eller centrifugeres ud , hvorefter proeven lufttoerres . Anmaerkning : Toluol og methanol er giftige ; der maa derfor traeffes alle noedvendige sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelsen heraf . 5 . UDFOERELSE 5.1 . Almindelige anvisninger Med hensyn til udtagning , toerring og vejning af proeven foelges de i den almindelige del givne anvisninger . 5.2 . Udfoerlig vejledning Proeven paa mindst 1 g i Kjeldahl-kolben tilsaettes successivt 2,5 kg kaliumsulfat , 0,1 - 0,2 g selendioxid og 10 ml svovlsyre ( vaegtfylde : 1,84 ) . Kolben opvarmes foerst svagt , indtil alt fibermaterialet er soenderdelt , hvorefter der opvarmes kraftigere , indtil oploesningen er klar og naesten farveloes . Opvarmningen fortsaettes i 15 minutter ; man lader kolben afkoele , hvorefter indholdet forsigtigt fortyndes med 10 - 20 ml vand , afkoeles , overfoeres kvantitativt til en 200 ml maalekolbe , og analyseoploesningen fremstilles ved at fylde maalekolben op med vand til maerket . I en 100 ml-Erlenmeyerkolbe haeldes ca . 20 ml borsyreoploesning , og kolben opstilles under kondensatoren til Kjedahl-destillationsapparatet , saaledes at afloebsroeret munder ud lige under borsyreoploesningens overflade Der overfoeres noejagtigt 10 ml analyseoploesning til destillationskolben og haeldes mindst 5 ml natriumhydroxidoploesning i tragten . Proppen loeftes lidt , og man lader natriumhydroxidoploesningen flyde langsomt ind i kolben . Hvis analyseoploesningen og natriumhydroxidoploesningen viser tilboejelighed til at danne to adskilte lag , blandes de ved forsigtig rystning . Destillationskolben opvarmes lidt , og samtidig foeres der damp fra dampgeneratoren ind i den . Der samles ca . 20 ml destillat , og Erlenmeyerkolben saenkes saa meget , at kondensatorens afloebsroer befinder sig ca . 20 mm over vaeskens overflade , hvorefter der destilleres videre i et minut . Afloebsroerets ende udskylles med vand , og dette opfanges i Erlenmeyerkolben . Derefter fjernes denne og erstattes med en anden Erlenmeyerkolbe , der indeholder ca . 10 ml borsyreoploesning ; heri opsamles ca . 10 ml destillat . De to destillater titreres hver for sig med 0,02 N svovlsyre med anvendelse af indikatorblandingen . Resultaterne for de to destillater noteres . Ligger forbruget af titreringsoploesning for det andet destillat over 0,2 ml , gentages forsoeget ; der maa destilleres en gang med en anden aliquot del af analyseoploesningen . Der foretages et blindforsoeg , idet destruktion og destillation sker med anvendelse af reagenserne alene . 6 . BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Kvaelstoffets procentvise andel i den toerre proeve beregnes saaledes : A % = 28 ( V - b ) N/W A % = procentindhold af kvaelstof beregnet paa proevens rene toervaegt , V = totalt forbrugt volumen svovlsyre-titreringsoploesning i ml ved analysen , b = totalt forbrugt volumen svovlsyre-titreringsoploesning i ml ved blindforsoeget , N = svovlsyre-titreringsoploesningens faktiske titer , W = analyseproevens toervaegt ( g ) . 6.2 Ved anvendelse af vaerdierne 0,22 % for kvaelstofindholdet i jute og 16,2 % for kvaelstofindholdet i de dyriske fibre - begge vaerdier beregnet ud fra toervaegten - beregnes blandingens sammensaetning efter foelgende formel : PA % = ( ( A - 0,22 ) / ( 16,2 - 0,22 ) ) gange 100 PA % = procentindhold af de dyriske fibre i proeven . 7 . METODENS NOEJAGTIGHED For homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgraenserne for de efter denne metode opnaaede resultater maksimalt mere eller mindre 1 ved en statistisk sikkerhed paa 95 % . ( 1 ) Disse reagenser skal vaere kvaelstoffri .