1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Mere end 50 år efter oprettelsen af EU's toldunion og ti år efter indførelsen af EU-toldkodeksen er systemet i det store hele stadig fragmenteret. For at sikre Europas konkurrencefordel inden for international handel er det afgørende, at medlemsstaterne hurtigt når til enighed om at afsætte ekstra ressourcer til en toldreform.

1.2Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) fremhæver behovet for at tiltrække specialiseret ekspertise til toldmyndighederne på ikketraditionelle områder såsom miljøbeskyttelse, kommunikation, kundesupport og social sikring ved at fremme karrieremuligheder på toldområdet blandt den yngre generation og gennemføre uddannelses- og omskolingsprogrammer i alle medlemsstater.

1.3Udvalget slår til lyd for en klart defineret strategi for integration af kunstig intelligens i toldsystemerne, samtidig med at der tages højde for etiske overvejelser i alle faser af processen.

1.4EU og medlemsstaterne bør fremme oplysningskampagner, der kan øge bevidstheden om toldaktiviteternes rolle og indvirkning på EU-borgernes dagligdag.

1.5For at hjælpe erhvervsdrivende med at overholde bestemmelserne i forbindelse med EU's mange sanktionspakker over for Rusland og Belarus er der behov for juridisk bindende officielle fortolkninger parallelt med proaktive foranstaltninger fra myndighedernes side, der kan sikre overholdelse af reglerne og afhjælpe eksisterende svagheder i hele EU.

1.6EØSU er uenig i forslaget om at betragte en ansøgning som afvist, hvis en toldmyndighed ikke overholder de fastsatte frister for meddelelse af sin afgørelse. I modsætning til Kommissionens forslag bør ansøgninger betragtes som godkendte i sådanne tilfælde.

1.7Udvalget anser det for vigtigt at fastlægge, hvilken myndighed der har ansvaret for at vurdere, om betingelserne i artikel 6, stk. 6, andet afsnit, litra c), i forslaget er opfyldt, og fremhæver den manglende klarhed i litra f) i samme afsnit. Disse aspekter bør afklares i selve forordningen og ikke gennem delegerede retsakter som foreslået i litra f).

1.8Udvalget opfordrer til en præcisering af sammensætningen af, ansvarsområdet for og de potentielle budgetmæssige konsekvenser af den kriseberedskabsgruppe, som skal være permanent tilgængelig under kriser (artikel 204).

1.9En redaktionel fejl i linje 3 i artikel 201, stk. 1, bør rettes til "... gennemførelse på de områder, der falder ind under...".

1.10Bedre adgang til programmet for autoriserede økonomiske operatører for små virksomheder og indførelse af større forenklinger for virksomheder, der har status som autoriserede økonomiske operatører, er af afgørende betydning, da de nuværende fordele ved en status som autoriseret økonomisk operatør ikke i tilstrækkelig grad opvejer de omkostninger, der er forbundet med at ansøge om og opretholde denne.

1.11For at sikre en fuldstændig koordinering og interoperabilitet er det vigtigt, at medlemsstaterne bliver enige om, at EU-toldmyndigheden skal udvikle applikationerne til opkobling til EU's datacenter. Forordningen bør fastlægge præcise regler om adgang og fortrolighedsbetingelser for at sikre beskyttelsen af følsomme oplysninger og fastsætte klare ansvarsforhold for enheder og enkeltpersoner, der får adgang til sådanne data.

1.12Et fælles dataanalysesystem, der omfatter dataudvindingsprogrammer, skal oprettes inden for EU's tolddatacenter, selv inden det bliver operationelt.

1.13EØSU støtter oprettelsen af EU-toldmyndigheden og anerkender behovet for en betydelig arbejdsstyrke, der kan varetage de forskellige ansvarsområder, der er beskrevet i artikel 208 i denne forordning. Brugerengagement og samarbejde med civilsamfundsorganisationer er vigtigt for at udpege varer, der ikke opfylder kravene, og som kommer ind på EU-markedet. Der bør oprettes en rapporteringsplatform under EU's tolddatacenter, der kan gøre opmærksom på betænkeligheder vedrørende overensstemmelsesstandarder og lette kommunikationen med markedsovervågningsmyndighederne.

1.14EU-virksomheder bør have ubegrænset adgang til alle love, forskrifter, retningslinjer og relevant rådgivning vedrørende deres toldrelaterede aktiviteter. EØSU anmoder specifikt om, at EU-toldmyndigheden får en særlig rolle i bestræbelserne på at støtte SMV'er som et supplement til artikel 208 i denne forordning.

1.15Det medlem af EU-toldmyndighedens bestyrelse, der er udpeget af Europa-Parlamentet, jf. artikel 212, stk. 2, bør have stemmeret og lige rettigheder. For at sikre en fuldt demokratisk proces bør beslutninger træffes med enstemmighed eller, hvis dette ikke er muligt, med et flertal på to tredjedele, og Kommissionen bør ikke have beføjelse til at underkende en beslutning. Endvidere bør bestyrelsens beslutninger ikke være betinget af, at en af Kommissionens repræsentanter stemmer for.

1.16Hvis forslaget om en EU-toldmyndighed godkendes, mener EØSU ikke, at man behøver at vente til 2028 med at gøre myndigheden operationel (som anført i artikel 238), og opfordrer i stedet indtrængende til, at den bliver operationel to år efter denne forordnings ikrafttræden. Der er også behov for kortere frister for erhvervsdrivendes anvendelse af EU's tolddatacenter (2032), idet sådanne forsinkelser forhindrer, at EU's indsats bliver mere målrettet og umiddelbart operationel.

2.Indledende bemærkninger

2.1Toldmyndighederne står over for en udfordring med at skabe balance mellem fremme af handel ved hjælp af effektive og strømlinede procedurer og nødvendigheden af at håndhæve toldkontrollen. Mere end 50 år efter oprettelsen af EU's toldunion og ti år efter indførelsen af EU-toldkodeksen er systemet i det store hele stadig fragmenteret. Der er stadig en betydelig grad af inkonsekvent fortolkning af reglerne blandt de forskellige toldmyndigheder. Der mangler også en effektiv koordinering mellem toldmyndighederne og andre relevante nationale forvaltninger, der er ansvarlige for gennemførelsen af EU's politikker ved grænsen.

2.2For i tilstrækkelig grad at kunne håndtere udviklingen i moderne forsyningskæder og udvidelsen af e-handelstransaktioner er det afgørende, at EU reformerer og tilpasser toldsystemet til de nye realiteter, vi står over for i dag. Hvis der ikke gennemføres omfattende omstruktureringer, vil de eksisterende rammer ikke kunne opfylde de væsentlige mål i Lissabonstrategien og bringe Europas konkurrencemæssige fordel inden for international handel i fare, da den kan blive undergravet af nationer, der gennemfører mere assertive toldstrategier.

2.3Arbejdet på toldområdet er også blevet udvidet fra den traditionelle opkrævning af indtægter til nye opgaver såsom håndhævelse af forbud og restriktioner, der følger af kompleks sektorlovgivning. Medlemsstaterne bør straks nå til enighed om tildeling af yderligere ressourcer til en toldreform, råde bod på tendensen med underbemanding og anerkende betydningen af at anvende passende projektstyringsteknikker, der kan lette ændringer og sikre anskaffelsen af det nyeste teknologiske udstyr.

2.4Forslaget til forordning 1 indfører nye regler, der har til formål at forenkle toldprocedurerne, styrke toldtilsyns- og -kontrolkapaciteten og lette en mere effektiv opkrævning af told i alle medlemsstater, samtidig med at den administrative byrde og unødvendige formaliteter reduceres. Med tiden vil opkrævningen af told overgå fra det sted, hvor varerne angives, til det sted, hvor importøren eller eksportøren er etableret i EU. Desuden vil EU's tolddatacenter erstatte den nuværende informationsteknologiinfrastruktur på toldområdet på tværs af medlemsstaterne med det formål at reducere driftsudgifterne og indføre en styrket EU-tilgang til risikostyring og toldkontrol.

3.Generelle bemærkninger

3.1Forslaget til forordning erstatter den eksisterende EU-toldkodeks og indfører en revideret EU‑toldkodeks med en fuldstændig omorganisering af dens artikler.

3.2EØSU påskønner den høring, som Kommissionen gennemførte mellem den 20. juli og den 19. september 2022 om revisionen af toldlovgivningen med en lang række interessenter, herunder nationale toldmyndigheder, brancheorganisationer, sammenslutninger og individuelle virksomheder.

3.3EU's konkurrenceevne er lige så vigtig for EU's økonomi som en effektiv toldkontrol, da handel skaber værdi og velstand, navnlig på de områder af markedet, der er i vækst, såsom e-handel. Udvalget bemærker, at det er vigtigt at udstyre alle toldmyndigheder med avanceret og interoperabelt toldudstyr, så de kan forberede sig på fremtidige udfordringer.

3.4Nye teknologier vil spille en afgørende rolle med hensyn til at bekæmpe ulovlig handel, fremme effektiv kontrol og styrke cybersikkerheden. EU skal yde støtte ved at investere i forskning, innovation og udvikling af infrastruktur, herunder en fuldt ud interoperabel ramme. EØSU efterlyser en veldefineret strategi for indarbejdelse af kunstig intelligens i toldsystemerne og etablering af rimelige rammevilkår for fremme af kunstig intelligens og robotteknologi ved at sikre, at der tages højde for etiske overvejelser i hele processen. Der er fortsat en risiko for, at samfundet som helhed vil anse det niveau af indgribende overvågning, der er nødvendigt for effektivt at bekæmpe ulovlig handel gennem automatisering, for at være uacceptabelt.

3.5EØSU bemærker, at der ikke er fokus på de menneskelige ressourcer og færdigheder, der er nødvendige for at fremme de foreslåede ændringer på toldområdet. Som det er tilfældet inden for andre offentlige tjenester er toldmyndighederne alvorligt underbemandede i de fleste medlemsstater. Der er fortsat forskellige arbejdsvilkår og vederlag for toldembedsmænd i medlemsstaterne. Selv om der er en klar efterspørgsel efter IT-færdigheder, skal toldmyndighederne også søge specialiseret ekspertise inden for ikketraditionelle områder såsom miljøbeskyttelse, kommunikation, kundesupport, social sikring osv. Det er nødvendigt at gøre det attraktivt for den unge generation at gøre karriere på toldområdet ved at formidle oplysninger om fordelene ved at arbejde i toldsektoren og indføre uddannelses- og omskolingsprogrammer i alle medlemsstater.

3.6EU-borgerne mangler forståelse for toldmyndighedernes betydning i deres dagligdag. Det er vigtigt, at der gøres en indsats for at kaste lys over toldmyndighedernes rolle gennem oplysningskampagner, der øger bevidstheden om toldmyndighedernes indvirkning på borgernes dagligdag, YouTube-videoer med succeshistorier osv.

3.7De nuværende IT-systemer til EU-toldkodeksen og det fremtidige datacenter omfatter meget følsomme data, som er af allerstørste betydning for vurderingen af pligter og styring af risici i den internationale handel og for toldinfrastrukturens overordnede funktionalitet. En væsentlig hindring ligger i, at alle interessenter skal være villige til og have tillid til at deltage i dataudvekslingen.

3.8Med hensyn til EU's mange sanktionspakker mod Rusland og Belarus bemærker EØSU, at der er behov for officielle fortolkninger, der er juridisk bindende for at hjælpe erhvervsdrivende med at drive deres virksomhed i overensstemmelse med reglerne, samt proaktive foranstaltninger fra myndighedernes side for at sikre overholdelse af disse bestemmelser. Der findes stadig svage punkter i hele EU, som udnyttes til at omgå sanktioner og fremme ulovlig handel.

4.Særlige bemærkninger

4.1Udvalget mener, at toldmyndighedernes frist på 30 dage til blot at kontrollere, om betingelserne for at antage en ansøgning om en afgørelse er opfyldt, stadig er lang, og er af samme opfattelse med hensyn til fristen på 120 dage til at træffe en afgørelse, efter at ansøgningen er antaget. Dette er ikke i overensstemmelse med målet om at strømline toldsystemet, og fristerne bør reduceres yderligere.

4.2EØSU er desuden ikke enig i forslaget om at betragte en ansøgning som afvist, hvis toldmyndigheden ikke overholder de fastsatte frister for meddelelse af sin afgørelse. Dette er uretmæssigt til skade for ansøgeren og kan fritage toldmyndigheden for at tage ansvar. I modsætning til det foreliggende forslag mener EØSU, at det er mere hensigtsmæssigt, at enhver ansøgning betragtes som godkendt, hvis toldmyndigheden ikke overholder de fastsatte frister.

4.3Udvalget finder det nødvendigt at fastslå, hvilken myndighed der afgør, om betingelserne i forslagets artikel 6, stk. 6, andet afsnit, litra c), er opfyldt. Desuden giver tvetydigheden i artikel 6, stk. 6, andet afsnit, litra f), plads til mange forskellige fortolkninger. EØSU mener, at disse aspekter bør præciseres i selve forordningen og ikke ved hjælp af delegerede retsakter (som foreslået i litra f)).

4.4EØSU finder det nødvendigt, at der i forordningen fastsættes en "rimelig frist", inden for hvilken myndighederne skal anses for at have frigivet varerne, hvis de ikke har udvalgt dem til kontrol, jf. artikel 60, stk. 6, frem for at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 261.

4.5Udvalget opfordrer til en præcisering af sammensætningen af, ansvarsområdet for og de mulige budgetmæssige konsekvenser af den kriseberedskabsgruppe, som skal være permanent tilgængelig under kriser (artikel 204).

4.6EØSU bemærker en redaktionel fejl i linje 3 i artikel 201, stk. 1, og foreslår, at ordlyden ændres til "... gennemførelse på de områder, der falder ind under...".

4.7Det er afgørende at forbedre små virksomheders adgang til programmet for autoriserede økonomiske operatører og gennemføre større forenklinger for indehavere af status som autoriseret økonomisk operatør. De nuværende fordele ved at have status som autoriseret økonomisk operatør er uforholdsmæssigt begrænsede sammenlignet med de omkostninger, der er forbundet med at ansøge om og bevare statussen. Udvalget mener desuden, at kriterierne for tildeling af status som autoriseret økonomisk operatør i artikel 24 er vage og kan fortolkes.

4.8Toldmyndighederne skal foretage en grundig undersøgelse af autoriserede økonomiske operatørers procedurer og interne regnskaber mindst en gang hvert tredje år. Virksomhedernes vilje til at give toldmyndighederne direkte adgang til deres enterprise resource planning (ERP) er fortsat usikker og vil afhænge af Kommissionens evne til at give en stærk garanti for, at fortrolige oplysninger vil blive beskyttet.

4.9Kommissionens forslag til den nye EU-toldkodeks indfører "trust and check-erhvervsdrivende" fra 2032, når datacentret er tilgængeligt, og det foreslås at erstatte forenklingsordningen for autoriserede økonomiske operatører i 2037 med obligatorisk anvendelse af datacentret fra denne dato. EØSU mener, at tidsrammen for gennemførelsen af den nye model for erhvervsdrivende kan afkortes, hvis datacentret bliver tilgængeligt inden 2032. En velfungerende toldunion skal være baseret på et gennemsigtigt og enkelt system, der fjerner incitamentet til svig, og hvor kun pålidelige erhvervsdrivende, der overholder reglerne, har adgang til den bredest mulige grad af forenkling, mens alle erhvervsdrivende kan drage fordel af en fælles grænseflade via datacentret.

4.10Forfalskede varer skal på grund af deres ukendte sammensætning destrueres på omhyggeligt regulerede anlæg, hvor der findes den nødvendige ekspertise. Det er nødvendigt at oprette et netværk af godkendte og kontrollerede anlæg til destruktion og genanvendelse af forfalskede varer.

4.11Der er betydelig dokumentation for en systematisk udnyttelse af tærsklen for fritagelse for told på 150 EUR, hvilket skaber en urimelig fordel for e-handelsoperatører fra tredjelande sammenlignet med traditionel handel og detailhandlere i EU. Udvalget bemærker, at medlemsstaterne ville drage fordel af en øget opkrævning af told som følge af fjernelsen af tærsklen på 150 EUR, men at det ville øge byrden for onlineplatforme og potentielt øge prisen på varer for de endelige forbrugere. Til gengæld vil virksomheder (især SMV'er) opleve færre registreringskrav med hensyn til moms i flere medlemsstater. Medlemsstaterne vil drage fordel af reducerede administrative omkostninger, da erhvervsdrivende, der beskæftiger sig med fjernsalg af varer for over 150 EUR, der importeres til EU, vil have mulighed for at angive og betale den gældende moms gennem IOSS-ordningen.

EU'S TOLDDATACENTER

4.12EØSU mener, at medlemsstaterne af hensyn til fuld koordinering og interoperabilitet skal nå til enighed om, at EU-toldmyndigheden udvikler de applikationer, som medlemsstaterne skal anvende til at tilslutte sig EU's datacenter, frem for at de selv udvikler dem, som foreslået i forslagets artikel 30, stk. 1.

4.13EØSU påskønner den forenklede adgang til nødvendige data i EU's tolddatacenter for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, Den Europæiske Anklagemyndighed, de nationale skattemyndigheder, markedsovervågningsmyndigheder og andre relevante myndigheder. Udvalget efterlyser imidlertid et system, der beskytter følsomme oplysninger mod at blive videregivet uden for denne sammenhæng og fuld ansvarlighed for de enheder og personer, der vil få adgang til følsomme oplysninger hos datacenteret.

4.14Desuden mener EØSU, at hver myndighed bør udpege et specifikt kontaktpunkt eller en eller flere specifikke kontaktpersoner, og udvalget opfordrer Kommissionen til at gøre dette obligatorisk ved hjælp af gennemførelsesretsakter, jf. artikel 31, stk. 14, herunder fuld ansvarlighed for myndighedens kontaktpunkt eller kontaktperson(er) med adgang til følsomme oplysninger. Forordningen bør fastsætte specifikke adgangsregler, fortrolighedsregler og betingelser for anvendelsen af EU's tolddatacenter.

4.15Udvalget bifalder toldmyndighedernes forpligtelse til at opretholde en løbende dialog med de økonomiske operatører og myndigheder, der er involveret i international handel med varer, og til at fremme gennemsigtighed, herunder ved at gøre ansøgningsformularer frit tilgængelige som nævnt i artikel 39 i forslaget til forordning.

4.16Udvekslingen af toldoplysninger med internationale partnere, som foreslået af Kommissionen, skal ske under fuld overholdelse af privatlivets fred for EU's borgere og virksomheder.

TOLDRISIKOSTYRING

4.17Da både de nationale toldmyndigheder og EU-toldmyndigheden vil få til opgave at udføre risikostyringsaktiviteter ved hjælp af de data, der er tilgængelige i EU's tolddatacenter, finder udvalget det hensigtsmæssigt at have et fælles dataanalysesystem til fortolkning af så store mængder data, herunder dataudvindingsprogrammer i EU's tolddatacenter.

4.18EØSU har allerede udtalt, at "en effektiv håndtering af de store mængder af tilgængelige data ville udgøre en omgående og stor forbedring af det nuværende toldsystem og ville også gøre det muligt at reagere bedre og fyldestgørende på de voksende udfordringer. Det ville også muliggøre en intelligent overvågning af forsyningskæder og forbedrede fremsynskapaciteter." 2 Der skal oprettes dataanalyseprogrammer, inden EU's tolddatacenter bliver operationelt.

4.19Samarbejde med civilsamfundsorganisationer og individuelle borgere er nødvendigt for at opdage varer, der indføres på EU-markedet, og som ikke overholder overensstemmelsesstandarderne, eller hvor der er grund til at tro, at varerne ikke er i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning. Der bør oprettes en platform til indberetning af disse overtrædelser, så problemer med manglende overholdelse kan indberettes til markedsovervågningsmyndighederne.

EU'S TOLDMYNDIGHED

4.20EØSU går ind for oprettelsen af en EU-toldmyndighed, der får tildelt de specifikke opgaver, som Kommissionen har foreslået. Udvalget tvivler fortsat på, hvorvidt medlemsstaterne vil tilslutte sig dette forslag, og bemærker, at der vil blive brug for et stort antal medarbejdere, hvis myndigheden skal varetage alle de roller, der foreslås i artikel 208 i denne forordning.

4.21Det er yderst vigtigt, at EU-toldmyndigheden får mulighed for at tilvejebringe bedste praksis for de nationale toldmyndigheder og overvåge gennemførelsen heraf samt udføre datastyrings- og databehandlingsaktiviteter. EØSU har allerede anført, at de nationale toldmyndigheder har et stort behov for disse aktiviteter, og EU har de bedste forudsætninger for at iværksætte dem 3 .

4.22EU-virksomheder bør have ubegrænset adgang til alle love, forskrifter, retningslinjer og relevant rådgivning vedrørende deres toldrelaterede aktiviteter, uanset hvor de befinder sig i EU. EU-toldmyndigheden bør tildeles en specifik rolle i udformningen af forenklede retningslinjer og manualer for SMV'er og hjælpe dem med at øge kendskabet til toldlovgivningen og toldformaliteterne. EØSU anmoder specifikt om, at EU's toldagentur tildeles en rolle i indsatsen for at støtte SMV'er, hvilket bør føjes til artikel 208 i denne forordning.

4.23EØSU mener, at det medlem, der udpeges af Europa-Parlamentet i EU-toldmyndighedens bestyrelse, som foreslået i artikel 212, stk. 2, bør have stemmeret, og at alle de øvrige medlemmer af bestyrelsen bør have lige rettigheder. Det er ikke klart eller angivet, om medlemmerne af EU-toldmyndighedens bestyrelse skal aflønnes for deres arbejde, eller hvor finansieringen skal komme fra.

4.24EØSU mener, at alle bestyrelsens beslutninger bør træffes med enstemmighed. Hvis dette ikke er muligt, bør beslutninger træffes med et flertal på to tredjedele af stemmerne, og Kommissionens stemmer bør aldrig kunne underkende en beslutning. Alle medlemmer af bestyrelsen bør have lige stemmeret. På samme måde bør bestyrelsens afgørelser ikke være betinget af, at en af Kommissionens repræsentanter stemmer for.

4.25Hvis forslaget om en EU-toldmyndighed får grønt lys, ser EØSU ingen grund til at vente til 2028, før myndigheden bliver operationel (artikel 238), og opfordrer indtrængende til, at den bliver operationel to år efter denne forordnings ikrafttræden (eller endda et år efter). Det samme gælder fristen i januar 2032 for erhvervsdrivendes anvendelse af EU's tolddatacenter. Det er netop sådanne typer forsinkelser, der vanskeliggør en målrettet og umiddelbar operativ EU‑indsats, hvilket i de fleste tilfælde resulterer i et tab af momentum.

Bruxelles, den 20. september 2023

Oliver Röpke

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

_____________

(1)     COM(2023) 258 final .

(2)     EUT C 220 af 9.6.2021, s. 56 .

(3)     EUT C 220 af 9.6.2021, s. 56 .