KOMMISSIONENS HENSTILLING
af 2.7.2025
om innovative teknologier og former for udbredelse af vedvarende energi, om etablering af områder til net- og lagringsinfrastruktur, som er nødvendig for at integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet i overensstemmelse med artikel 15e i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, som revideret, og om fremtidssikrede netgebyrer til reduktion af omkostningerne til energisystemet
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Aftalen om ren industri indeholder specifikke foranstaltninger til at sikre, at målet om senest at have dekarboniseret økonomien i 2050 fremmer væksten i de europæiske industrier, herunder foranstaltninger til håndtering af de høje energipriser. Handlingsplanen for energi til overkommelige priser beskriver de faktorer, der presser energipriserne op, og i planen udpeges otte foranstaltninger, der kan nedbringe energiomkostningerne for alle. Dette kan til dels opnås ved at fremskynde udrulningen af ren energi og skabe et fuldt integreret energimarked understøttet af et sammenkoblet og digitaliseret net og en sammenhængende regulerings- og forvaltningsordning. I planen foreslås der tiltag med hensyn til alle de elementer, som elektricitetsregninger består af, nemlig forbrugsomkostninger, omkostningerne til nettet samt afgifter og beskatning.
(2)Tre centrale tiltag til at nå disse mål er i) fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi og energilagring, ii) fremskyndelse af udvidelsen og forstærkningen af elnettene og iii) indførelse af effektive signaler med henblik på optimal udnyttelse af nettet og begrænsning af netomkostninger, navnlig gennem nettariffer.
(3)Europas afhængighed af importerede fossile brændstoffer anses for at være en væsentlig årsag til svingende og høje forsyningsomkostninger. En bredere vifte af vedvarende energikilder vil bidrage til at reducere energiforsyningsomkostningerne og priserne for kunderne, dvs. både industrien og privatpersoner. For at opnå dette er det også nødvendigt at fremskynde procedurerne for udstedelse af tilladelser til projekter inden for vedvarende energi betydeligt, ikke kun for konventionelle teknologier for vedvarende energi og konventionelle udbredelsesmåder, men også for innovative former for udbredelse og innovative teknologier for vedvarende energi.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 ("direktivet") fastsætter et mål for vedvarende energi for EU på 42,5 %, som skal nås senest i 2030, med en ambition om at nå op på en andel på 45 %. Opfyldelsen af dette mål kræver både hurtigere udbredelse af anlæg til vedvarende energi og bedre integration af den producerede vedvarende energi, der indfødes i nettet og energisystemet. Desuden fastsættes der i direktivet et mål for medlemsstaterne om at afsætte mindst 5 % af den nyinstallerede kapacitet inden for vedvarende energi til innovative teknologier for vedvarende energi senest i 2030.
(5)Direktivet og de ledsagende EU-initiativer såsom henstillingen og vejledningen om fremskyndelse af tilladelsesprocedurerne for projekter inden for vedvarende energi og tilhørende infrastruktur giver medlemsstaterne yderligere instrumenter til at sikre denne udbredelse. Direktivet etablerer på den ene side grundlaget for at fremskynde anvendelsen af innovative teknologier for vedvarende energi gennem det vejledende mål. EU's solenergistrategi fra 2022 satte på den anden side fokus på innovative former for udbredelse af solenergi, og den indeholder et tilsagn om at udstede retningslinjer til medlemsstaterne i denne henseende. Disse innovative teknologier og udbredelsesformer supplerer udbredelsen af konventionelle vedvarende teknologier med henblik på at nå det reviderede mål i direktivet om vedvarende energi. Endelig kan medlemsstaterne i henhold til direktivets artikel 15e udpege områder til net- og lagringsinfrastruktur, hvis det er nødvendigt for at integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet.
(6)Innovative teknologier for vedvarende energi såsom havenergi eller teknologier for flydende offshorevindenergi åbner op for udnyttelsen af vedvarende energikilder, der stadig er uudnyttede, og kan supplere almindelig offshore- og onshorevindkraft og solenergiteknologi i forsyningsleddet, som fortsat vil udgøre rygraden i Unionens udbredelse af vedvarende energi. Desuden giver investeringer i disse innovative teknologier mulighed for stordriftsfordele, og de skaber ny viden og giver Unionen en konkurrencefordel.
(7)Den vigtigste fordel ved at anvende innovative former for vedvarende energi er de bedre muligheder for udbredelse af vedvarende energi gennem anvendelse af områder til flere formål og effektiv udnyttelse af underudnyttede strukturer (f.eks. motorvejsbarrierer og køretøjer). Nye former for udbredelse kan undertiden kræve innovation inden for teknologi for vedvarende energi. I andre tilfælde består de i en ny anvendelse af samme produktionsteknologi. Der er forskellige innovative former for udbredelse af solenergi, de omfatter bl.a. solenergi i landbruget (agrovoltaik eller solvarme kombineret med landbrug), bygningsintegreret solenergi, infrastrukturintegreret solenergi, flydende solcelleanlæg, køretøjsintegrerede solceller og plug-in-minisolenergisystemer (f.eks. altan-solcelleanlæg). Flydende offshorevindenergi kan derudover betragtes som en innovativ form for udbredelse af vindenergi. Disse innovative teknologier og former for udbredelse af vedvarende energi står imidlertid over for specifikke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige hindringer for deres udbredelse, såsom at lovgivningen ikke tager højde for deres særlige karakteristika.
(8)Det kan fremme udvidelsen og forstærkningen af elnettene og udbredelsen af energilagring at udpege områder til net- og lagringsinfrastruktur. Med henblik på en betydelig afkortelse af fristerne for udstedelse af tilladelser kan net- og lagringsprojekter i disse områder, som er nødvendige for at integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet, drage fordel af undtagelser fra visse typer miljøvurderinger, forudsat at de opfylder de betingelser, der er fastsat i direktivet. En hurtig gennemførelse af disse bestemmelser er helt afgørende for realisere det potentiale, der ligger i en hurtig udrulning af net- og lagringsprojekter med henblik på at opfylde EU's klima- og energimål og målet om klimaneutralitet.
(9)Hvis de samlede netomkostninger skal sænkes, og der skal sikres overkommelige priser for alle forbrugere, kræver det desuden, at disse nødvendige investeringer går hånd i hånd med en bedre udnyttelse af eksisterende og ny infrastruktur. At muliggøre en omkostningseffektiv integration af stadig større andele af produktionen af vedvarende energi kræver større fleksibilitet og effektivitet med hensyn til nettets anvendelse og forvaltning. En effektiv metode til udformning af eltariffer kan give systembrugerne de nødvendige incitamenter til at tilpasse deres adfærd på en måde, der bidrager til at reducere de samlede systemomkostninger. Dette rummer samtidig et betydeligt potentiale for større omkostningseffektivitet i forbindelse med energiomstillingen.
(10)Der er behov for en betydelig ændring i udformningen af nettarifmetoderne, som er de nationale regulerende myndigheders ansvar, for at bringe dem i overensstemmelse med behovene i et dekarboniseret energisystem –
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
DEFINITIONER
(1)I denne henstilling forstås ved "innovative former for udbredelse af vedvarende energi" de metoder til udbredelse af solenergi – enten solcelleenergi, termisk energi eller en kombination af disse – der er opført i EU's solenergistrategi ( solenergi i landbruget, bygningsintegrerede solceller, flydende solceller, infrastrukturintegreret solenergi, køretøjsintegrerede solceller og plug-in-minisolenergisystemer) og flydende vindenergisystemer.
(2)I denne henstilling forstås ved "innovative teknologier for vedvarende energi" flydende offshorevindenergi og havenergi uden at udelukke andre potentielle innovative teknologier for vedvarende energi, der også kan drage fordel af disse henstillinger.
(3)I denne henstilling forstås ved "netinfrastruktur" ethvert projekt til udbredelse af aktiver til transmission og distribution af elektricitet med central betydning for en effektiv drift af elektricitetssystemet.
(4)I denne henstilling forstås ved "lagringsinfrastruktur" alle energilagringsaktiver på transmissions- og distributionsniveau.
KLARERE LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER FOR INNOVATIVE TEKNOLOGIER FOR VEDVARENDE ENERGI
(5)For så vidt angår innovative teknologier og former for udbredelse af vedvarende energi bør medlemsstaterne definere disse innovative former for udbredelse og innovative teknologier for vedvarende energi i relevante nationale regler for at skabe klarhed om, hvilke regler der finder anvendelse, og hvordan de finder anvendelse på hver enkelt innovativ form for udbredelse.
(6)For at disse innovative former for udbredelse og innovative teknologier for vedvarende energi kan få adgang til markedet, bør medlemsstaterne præcisere, hvilke tekniske standarder der skal overholdes, herunder også med hensyn til sikkerhedsforskrifter. Der bør i disse tekniske standarder tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for den innovative form for udbredelse eller den innovative teknologi for vedvarende energi.
(7)Uden at det berører direktivets frister for udstedelse af tilladelser bør medlemsstaterne fastlægge tilstrækkeligt korte og klare tilladelsesprocedurer for disse innovative former for udbredelse og innovative teknologier for vedvarende energi, herunder ved at specificere de nødvendige tilladelser og tekniske standarder.
(8)Medlemsstaterne bør udnytte synergierne mellem innovative former for udbredelse, innovative teknologier for vedvarende energi og egetforbrug af vedvarende energi, herunder ved at præcisere de lovgivningsmæssige rammer for VE-egetforbrug, når det er nødvendigt.
(9)Medlemsstaterne bør fremme anvendelse af land- og havområder til flere formål, herunder til produktion af vedvarende energi, navnlig hvis dette kan være gavnligt lokalt med hensyn til at reducere de nødvendige arealer til produktion af vedvarende energi, mindske konkurrencen med hensyn til anvendelse af land- og havområder, sikre synergier med andre anvendelser til lands og til havs og opnå offentlighedens accept af vedvarende energi gennem positive resultater.
(10)Medlemsstaterne bør om nødvendigt overveje at ændre den nationale eller regionale lovgivning, der regulerer, hvilke steder disse innovative former for udbredelse og innovative teknologier for vedvarende energi kan indføres, for at gøre dette muligt under hensyntagen til særlige lokale forhold og systembehov og under overholdelse af EU's miljølovgivning og princippet om ikke at gøre væsentlig skade på en omkostningseffektiv måde.
(11)De medlemsstater, der vedtager planer for det maritime rum, bør overveje at udpege havområder til specifikke teknologier for vedvarende energi eller innovative teknologier for vedvarende energi eller begge dele, herunder flydende offshorevindenergi, havenergi og flydende offshoresolenergi, samtidig med at der tages hensyn til potentialet for synergier mellem teknologier.
(12)Medlemsstaterne opfordres ved gennemførelsen af henstillingerne i punkt 5 til 11 til at tage hensyn til den praksis for innovative teknologier for vedvarende energi og former for udbredelse, der er beskrevet i afsnit 2 i Kommissionens meddelelse om innovative teknologier og former for udbredelse af vedvarende energi, der er vedtaget af Kommissionen samme dag som henstillingen.
HURTIGERE PROCEDURER FOR NET- OG LAGRINGSUDRULNING
(13)For så vidt angår den net- og lagringsinfrastruktur, som er nødvendig for at integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet, bør medlemsstaterne oprette særlige infrastrukturområder i overensstemmelse med artikel 15e i direktivet for derigennem bedst at udnytte tilladelsesmulighederne til at styrke net- og lagringsinfrastrukturen for elektricitet.
(14)Medlemsstaterne bør hurtigt vedtage specifikke planer om at udpege særlige infrastrukturområder til udvikling af net- og lagringsprojekter i overensstemmelse med direktivets artikel 15e.
(15)Når medlemsstaterne udpeger sådanne områder, bør de samarbejde med systemoperatørerne for at tage hensyn til elektricitetssystemets behov og sikre synergier med eksisterende planer, vurderinger og områder, der allerede er udpeget i forbindelse med andre processer. Dette kan omfatte netudviklingsplaner, nationale energi- og klimaplaner, nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, fysiske planer for det maritime rum, vurderinger af fleksibilitetsbehov og den kortlægning, der foretages i overensstemmelse med udpegelsen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi og artikel 15b i direktivet.
(16)For at fremskynde udrulningen af grænseoverskridende infrastruktur, navnlig med henblik på at fuldføre energiunionen, bør medlemsstaterne arbejde tæt sammen om fastlæggelsen af net- og lagringsområder i nærheden af deres grænser, som kan være omfattet af artikel 15e, og de bør sikre koordinering af den relevante høring af interessenter, af afbødningsreglerne og af eventuelle kompensationsforanstaltninger, der finder anvendelse i tilfælde af væsentlig uundgåelig indvirkning på miljøet i disse områder.
(17)Hvis den væsentlige indvirkning på miljøet, der forventes ved opførelsen og driften af projekterne i disse områder, ikke kan undgås, bør en sådan indvirkning afbødes behørigt eller, hvis det ikke er muligt, kompenseres. Medlemsstaterne skal overholde de respektive bestemmelser i direktivets artikel 15e med henblik på at undgå eller reducere indvirkningen og vedtage et særligt regelsæt for afbødning, der fastsætter regler for passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger.
(18)Medlemsstaterne bør i videst muligt omfang gøre brug af eksisterende digitale værktøjer, når de gennemfører henstillingerne i punkt 13 til 17.
(19)Når der er oprettet områder til net- og lagringsinfrastruktur, kan medlemsstaterne anvende undtagelserne fra visse miljøvurderinger, jf. direktivets artikel 15e, stk. 2, hvis det er berettiget med henblik på at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og tilslutningen af slutbrugere til elnettet, herunder industrielle forbrugere, med henblik på at nå klimamålene og målene for vedvarende energi.
(20)I forbindelse med etableringen af projekter i de særlige net- og lagringsområder skal medlemsstaterne indføre en passende hurtig screeningprocedure på grundlag af tilgængelige miljødata til at kontrollere, at der ikke er stor sandsynlighed for væsentlige uforudsete skadelige virkninger på miljøet som følge af opførelsen eller driften af projekterne.
(21)Medlemsstaterne opfordres ved gennemførelsen af henstillingerne i punkt 13 til 20 til at overveje den praksis, der er beskrevet i den vejledning om oprettelse af områder til net- og lagringsinfrastruktur, som er nødvendig for at integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet, der er vedtaget af Kommissionen samme dag som henstillingen.
GUNSTIGE FINANSIELLE RAMMER FOR INNOVATIVE TEKNOLOGIER OG FORMER FOR UDBREDELSE AF VEDVARENDE ENERGI
(22)Medlemsstaterne opfordres til at overveje at kombinere forskellige vedvarende teknologier, herunder innovative former for udbredelse og innovative teknologier for vedvarende energi, på samme sted, herunder offshore. Dette kaldes hybridisering. Hybridisering udnytter de forskellige vedvarende energikilders komplementære karakter, hvilket gør energisystemet mere effektivt, pålideligt og stabilt. Deling af nettilslutningen kan bidrage til at reducere omkostningerne ved disse innovative projekter, bidrage til at stabilisere nettet og begrænse behovet for netudvidelse og for lagring samt give mere programmerbare forsynings- og støttetjenester. I den forbindelse bør medlemsstaterne konsultere henstillingen og vejledningen om tilladelsesprocedurer for projekter inden for vedvarende energi.
(23)Medlemsstaterne kan udforme støtteordninger på en måde, der tilskynder til deltagelse af innovative former for udbredelse og innovative teknologier for vedvarende energi, og som sikrer, at prækvalifikations- og tildelingskriterierne gør det muligt for dem at modtage støtte og opnå gode resultater, samtidig med at ordningernes konkurrencebaserede element opretholdes. Medlemsstaterne bør i det omfang, det er relevant, overveje yderligere at fremme deltagelsen af innovative former for udbredelse og innovative teknologier for vedvarende energi, herunder gennem ikkeprisrelaterede kriterier, der belønner innovation ved at indføre et krav om at sikre et minimumsniveau af forbedringer af centrale resultatindikatorer, som går videre end det aktuelle tekniske niveau for teknologier og løsninger, der allerede findes på markedet; dette gøres ved at anvende opdelinger eller udforme specifikke udbudsprocedurer for dem. Medlemsstaterne bør ved udformningen af støtteordninger for vedvarende energi konsultere henstillingen og vejledningen om elementer til udformning af auktioner for vedvarende energi og gennemførelsesforordningen om ikkeprisrelaterede kriterier i auktioner for vedvarende energi i henhold til forordningen om nettonulindustri.
(24)Medlemsstaterne bør overveje at udforme støtteordninger for udbredelse af vedvarende offshoreenergi på en måde, der tilskynder til deltagelse af alle relevante innovative udbredelsesformer og innovative teknologier for vedvarende energi, herunder flydende offshorevindenergi, havenergi og flydende offshoresolenergi, samtidig med at der tages hensyn til potentialet for synergier mellem teknologier.
(25)Medlemsstaterne bør overveje at fremme udviklingen af solenergi i landbruget med specifikke politikker gennem deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. De bør også fastsætte betingelser for berettigelsen til tildeling af indkomststøtte, således at det bliver muligt for landbrugere at drage fordel heraf, når de har solenergianlæg i deres landbrug.
(26)Med henblik på installation af solenergi i bygninger i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 bør medlemsstaterne fremme udbredelsen af bygningsintegreret solenergi inden for rammerne af offentlige indkøb af solenergiprodukter gennem anvendelse af ikkeprisrelaterede kriterier.
(27)Medlemsstaterne opfordres ved gennemførelsen af henstillingerne i punkt 22 til 26 til at tage hensyn til den praksis, der er beskrevet i afsnit 3 i vejledningen om innovative teknologier og former for udbredelse af vedvarende energi, der er vedtaget af Kommissionen samme dag som henstillingen.
ØGET VIDEN OG ERFARING VEDRØRENDE INNOVATIVE TEKNOLOGIER OG FORMER FOR UDBREDELSE AF VEDVARENDE ENERGI
(28)Medlemsstaterne opfordres til at fremme yderligere forskning i innovative former for udbredelse og innovative teknologier for vedvarende energi, dvs. deres potentiale til at bidrage til Unionens mål for vedvarende energi og deres sandsynlige miljøvirkninger, herunder via pilotprojekter, demonstration, test og undersøgelser.
(29)Medlemsstaterne opfordres til regelmæssigt at overvåge deres innovative projekter og formidle den opnåede viden bredt, herunder blandt andre medlemsstater.
(30)Medlemsstaterne bør fremme samarbejdet mellem de forskellige offentlige myndigheder, der er involveret i at skabe og opretholde de lovgivningsmæssige rammer for innovative former for udbredelse og innovative teknologier for vedvarende energi, og medlemsstaternes indbyrdes samarbejde, herunder gennem specifikke møder eller fora til fremme af udveksling. Koordinering på nationalt plan bør kombineres med bestræbelser på at sikre standardisering og interoperabilitet på tværs af medlemsstaterne.
(31)Medlemsstaterne bør sammen med de fagfolk, der arbejder med disse innovative former for udbredelse og innovative teknologier for vedvarende energi, afhjælpe manglen på erfaring og færdigheder i den offentlige forvaltning. I den forbindelse opfordres medlemsstaterne til at fremme tilpassede uddannelses- og kapacitetsopbygningsaktiviteter. Samtidig kan Medlemsstaterne gøre brug af de muligheder, der findes på EU-plan, såsom Kommissionens finansielle og tekniske bistand, der ydes gennem programmer som Cohesion 4 Transition (samhørighed for omstilling), LIFE-programmet eller pagten for færdigheder.
(32)Medlemsstaterne opfordres ved gennemførelsen af henstillingerne i punkt 28 til 31 til at tage hensyn til den praksis, der er beskrevet i afsnit 4 i vejledningen om innovative teknologier og former for udbredelse af vedvarende energi, der er vedtaget af Kommissionen samme dag som henstillingen.
FREMTIDSSIKREDE NETGEBYRER TIL REDUKTION AF OMKOSTNINGERNE TIL ENERGISYSTEMET
(33)Der er behov for en velplanlagt og omhyggelig tilgang med hensyn til private og industrielle forbrugere for at sætte brugerne i stand til at tilpasse sig tariffer, der i højere grad er udformet til at afspejle omkostningerne. Der bør overvejes en omfattende inddragelse af interessenter og en gradvis indfasning af de relevante ændringer for at håndtere kortsigtede virkninger for bestemte brugerkategorier.
(34)For at sikre omkostningseffektiv netdrift og gennemførelse af vigtige projekter, der bidrager til det integrerede marked, bør de nationale regulerende myndigheder vurdere potentialet for en incitamentsbaseret regulering og tilpasse de tilhørende resultatindikatorer og benchmarks for netoperatører.
(35)De nationale regulerende myndigheder bør udforme tariffer til at tilskynde til en reduktion af spidsbelastningsforbruget, herunder ved at tilføje et kapacitetselement i tarifstrukturen, der afspejler spidsbelastningen, kombineret med tilføjelse af et brugstidspunktsrelateret energielement, navnlig på tidspunkter, hvor nettet risikerer at blive mættet, for at reducere omkostningerne til udvidelse af nettet til det nødvendige niveau.
(36)De nationale regulerende myndigheder bør medtage brugstidspunktselementer i tarifstrukturerne for at sammenkæde omkostningsfordelingen med brugen af nettet i spidsbelastningsperioder for at tilskynde til effektiv anvendelse af nettet. Der kan anvendes forskellige tilgange til tidsdifferentiering fra enklere (f.eks. spidsbelastning/uden for spidsbelastningsperioder, årstider, hverdage/weekender) til de mere komplekse (dvs. hvor intelligente målere kan give mulighed for et meget dynamisk brugstidspunktselement).
(37)De nationale regulerende myndigheder bør fremme anvendelsen af lokaliseringsfremmende signaler i nettarifferne, da de tilvejebringer signaler til en mere hensigtsmæssig placering af den fornødne produktion og det fornødne forbrug på nettet. Attraktive eller nedsatte tariffer kan stimulere forbruget på steder og tidspunkter, hvor nettet er tilgængeligt, og efterspørgslen er lavere end den tilgængelige produktion på det pågældende netsted. Indfødningstariffer kan også være nyttige til at fremme en bestemt adfærd og investeringsbeslutninger blandt producenter. Når transmissions- og distributionstilsluttede producenter betaler indfødningstariffer, bør disse udformes således, at de omfatter brugstidspunkts- og lokaliseringselementer for at afhjælpe overbelastning og tilskynde til den mest effektive udnyttelse af nettet. De kan være særligt relevante, hvis opgraderinger af nettet ikke er en holdbar eller omkostningseffektiv løsning.
(38)Særlige tarifordninger kan tilbydes specifikke kategorier af netbrugere såsom energiintensive brugere, producent-forbrugere og energifællesskaber samt til tovejsopladning i begrundede tilfælde. De nationale regulerende myndigheder bør give objektive grunde til, at disse netbrugere på grund af deres forbrugsprofil og den fleksibilitet, som de giver i det samlede system, har en mindre indvirkning på elnettets samlede omkostninger.
(39)Nettariffer for lagring af elektricitet kan anvendes til at tilskynde lageroperatører til at udvise netvenlig adfærd ved at kanalisere lagringsinvesteringer til de mest hensigtsmæssige områder og til at tilskynde til opladning/afladning på de tidspunkter, hvor elektricitetssystemet har størst gavn af det. Tarifordninger bør tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for lagring, og det bør undgås, at lagringsfaciliteter bliver genstand for "dobbelt opkrævning", da dette kan modvirke udbredelsen af lagringsaktiver, men de bør samtidig afspejle lagringens samlede omkostningsmæssige indvirkning på netomkostningerne.
(40)Medlemsstaterne kan tilføre offentlige midler til det samlede budget for netgebyrer inden for den gældende retlige ramme, forudsat at dette sker på en ikkediskriminerende måde, ikke begunstiger bestemte kategorier af netbrugere, ikke underminerer incitamenterne til at tilpasse adfærden, så de samlede systemomkostninger sænkes, og kun dækker de yderligere omkostninger, der følger af foranstaltninger til fremskyndelse af dekarbonisering og markedsintegration.
(41)Selv om en overvæltning af omkostninger nedad stadig kan være berettiget, kan en mere sofistikeret tilgang bedre sikre, at omkostningerne afspejles i takt med, at produktion bliver udbredt i distributionsnettene, selv ved lavspænding. De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor tage hensyn til de ændrede produktions-/forbrugsprofiler på distributionsniveau, når de overvælter omkostninger nedad.
(42)Medlemsstaterne opfordres ved gennemførelsen af henstillingerne i punkt 33 til 41 til at tage hensyn til den praksis, der er beskrevet i retningslinjerne om fremtidssikrede netgebyrer til reduktion af omkostningerne til energisystemet, der er vedtaget af Kommissionen samme dag som henstillingen.
OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG REVISION
(43)Medlemsstaterne bør foretage en revision af de lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige hindringer for innovative teknologier og former for innovativ udbredelse af vedvarende energi, der findes på deres område, og disse bør gennemgås regelmæssigt, for at fastlægge og gennemføre foranstaltninger til fremme af deres udvikling og udbredelse.
(44)Medlemsstaterne opfordres til, navnlig som led i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, der skal forelægges i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999, at forelægge Kommissionen detaljerede oplysninger om de nationale foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med denne henstilling.
(45)Kommissionen vil vurdere de oplysninger, som medlemsstaterne har fremsendt, og overveje, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at støtte dem i) i at fremme udviklingen og udbredelsen af innovative teknologier for vedvarende energi og former for udbredelse eller ii) i vedtagelsen af planer om at udpege særlige infrastrukturområder til udvikling af net- og lagringsprojekter.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2.7.2025.
På Kommissionens vegne
Dan JØRGENSEN
Medlem af Kommissionen
