This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32024R2754
Commission Implementing Regulation (EU) 2024/2754 of 29 October 2024 imposing a definitive countervailing duty on imports of new battery electric vehicles designed for the transport of persons originating in the People’s Republic of China
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2754 af 29. oktober 2024 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af nye batteridrevne elkøretøjer til persontransport med oprindelse i Folkerepublikken Kina
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2754 af 29. oktober 2024 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af nye batteridrevne elkøretøjer til persontransport med oprindelse i Folkerepublikken Kina
C/2024/7490
EUT L, 2024/2754, 29.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2754/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/2754 |
29.10.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/2754
af 29. oktober 2024
om indførelse af en endelig udligningstold på importen af nye batteridrevne elkøretøjer til persontransport med oprindelse i Folkerepublikken Kina
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 15,
efter høring af medlemsstaterne, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Indledning
|
(1) |
Den 4. oktober 2023 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) på eget initiativ en antisubsidieundersøgelse vedrørende importen til Unionen af nye batteridrevne elkøretøjer (»BEV'er«) til persontransport med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) i henhold til artikel 10, stk. 8, i grundforordningen. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«). |
|
(2) |
Kommissionen indledte undersøgelsen med den begrundelse, at importen af BEV'er med oprindelse i Kina subsidieres og derved forvolder EU-erhvervsgrenen skade (3). |
|
(3) |
Efter en tilbundsgående analyse af den seneste markedsudvikling og i betragtning af den følsomhed, som gør sig gældende for sektoren for elkøretøjer, og sektorens strategiske betydning for EU's økonomi med hensyn til innovation, merværdi og beskæftigelse indsamlede Kommissionen markedsoplysninger fra forskellige uafhængige kilder. Disse oplysninger tydede på, at der forekom subsidiering fra Kinas side, hvilket havde en negativ indvirkning på situationen for EU-erhvervsgrenen for BEV'er. |
|
(4) |
På grundlag af umiddelbart tilgængelige oplysninger var der tilstrækkelige beviser for, at importen af BEV'er med oprindelse i Kina er genstand for udligningsberettigede subsidier fra Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). Disse subsidier har medført, at den subsidierede import hurtigt kunne øge sin markedsandel i Unionen på bekostning af EU-erhvervsgrenen. |
|
(5) |
De foreliggende beviser viste sandsynligheden for en betydelig stigning i den subsidierede lavprisimport, som ville udgøre en umiddelbart forestående trussel om skade for en allerede sårbar EU-erhvervsgren. En så kraftig stigning i lavprisimporten, som ville vinde betydelige markedsandele på et hurtigt voksende marked, hvor der er behov for betydelige og vedvarende investeringer i takt med EU-markedets omstilling til fuld elektrificering, ville medføre store økonomiske tab for EU-erhvervsgrenen, som hurtigt kunne blive uholdbare. |
|
(6) |
Under disse særlige omstændigheder besluttede Kommissionen, da den var i besiddelse af tilstrækkelige beviser, der tydede på forekomsten af subsidiering, trussel om skade og årsagssammenhæng, hvilket var nødvendigt for at indlede en antisubsidieundersøgelse, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 8, at indlede en sådan undersøgelse uden at have modtaget en skriftlig klage fra eller på vegne af EU-erhvervsgrenen. |
|
(7) |
Inden indledningen af antisubsidieundersøgelsen meddelte Kommissionen GOC, at den på eget initiativ havde besluttet at indlede en procedure vedrørende importen af nye BEV'er fra Kina og indbød GOC til konsultationer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7. GOC tog imod tilbuddet om konsultationer, som blev gennemført den 2. oktober 2023. Under konsultationerne blev der taget behørigt hensyn til GOC's bemærkninger. Det var imidlertid ikke muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning. |
1.2. Registrering
|
(8) |
Som anført i betragtning 8 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1866 (4) (»forordningen om midlertidig told«) gjorde Kommissionen på eget initiativ importen af nye BEV'er til persontransport med oprindelse i Kina til genstand for registrering fra den 7. marts 2024 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/785 (»forordningen om registrering«) (5). |
1.3. Midlertidige foranstaltninger
|
(9) |
Den 12. juni 2024 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 29a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede midlertidige told og nærmere oplysninger om beregningen af subsidiesatser. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til beregningernes nøjagtighed inden for tre arbejdsdage. Der blev modtaget bemærkninger fra de stikprøveudtagne kinesiske producenter BYD Group, SAIC Group og Geely Group samt fra de eksporterende producenter Great Wall Motor Co. Ltd. (»GWM«), Spotlight Automotive Co. Ltd. (»Spotlight«) og Volkswagen (Anhui) Automotive Co. Ltd. (»Volkswagen (Anhui)«). |
|
(10) |
Den 4. juli 2024 indførte Kommissionen midlertidige udligningsforanstaltninger over for importen af BEV'er med oprindelse i Kina ved gennemførelsesforordning (EU) 2024/1866. |
1.4. Efterfølgende procedure
|
(11) |
Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af midlertidige udligningsforanstaltninger (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), fremsatte BYD Group, SAIC Group og Geely Group's datterselskaber Polestar Performance AB (»Polestar«) og Volvo Car Cooperation, de eksporterende producenter Dongfeng Group, GWM, NIO Holding (»NIO«), Spotlight, Tesla (Shanghai) Co. Ltd. (»Tesla (Shanghai)«), Volkswagen (Anhui), den kinesiske regering (»GOC«), China Chamber of Commerce for Import of Machinery Telecommunications Products (»CCCME«), China Association of Automobile Manufacturers (»CAAM«), EU-producenterne virksomhed 18, virksomhed 22 og virksomhed 24 og den tyske sammenslutning Verband der Automobilindustrie e.V. bemærkninger. |
|
(12) |
Kommissionen bemærkede indledningsvis, at CCCME og GOC fremsatte detaljerede bemærkninger til de vurderinger, som Kommissionen foretog i forordningen om midlertidig told vedrørende skade og årsagssammenhæng, ofte uden at anerkende Kommissionens konklusioner og begrundelse herfor i forordningen om midlertidig told. CCCME og GOC gentog ligeledes en lang række bemærkninger, der blev fremsat igen i deres bemærkninger efter indledningen af undersøgelsen, uden at behandle de specifikke forklaringer og henvisninger til den relevante dokumentation, som Kommissionen fremlagde i forordningen om midlertidig told. Kommissionen bemærkede også, at CCCME og GOC hovedsagelig kritiserede den analyse, som Kommissionen har foretaget, uden at fremlægge nye beviser i denne henseende eller underbygge udtalelserne med beviser. I afsnittene nedenfor har Kommissionen i detaljer behandlet de bemærkninger, som CCCME har fremsat, dog uden at gentage identiske bemærkninger fremsat i forskellige afsnit. |
|
(13) |
De parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der blev afholdt høringer med BYD Group, CCCME, Geely Group, GOC, Polestar, SAIC Group, Spotlight, Volkswagen (Anhui), virksomhed 22, virksomhed 24 og virksomhed 27. |
|
(14) |
Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner. For at få mere omfattende data om Unionens salgspriser, produktionsomkostninger og rentabilitet i perioden efter undersøgelsesperioden blev de stikprøveudtagne EU-producenter anmodet om at give yderligere oplysninger. Alle EU-producenter i stikprøven fremsendte de ønskede oplysninger. |
|
(15) |
Den 20. august 2024 orienterede Kommissionen samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig udligningstold på importen af BEV'er med oprindelse i Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(16) |
De parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Der blev afholdt høringer med SAIC Group, virksomhed 27, BYD Group, CCCME, GOC, Tesla (Shanghai), Geely Group, virksomhed 22 og Polestar. |
|
(17) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev der modtaget bemærkninger fra BYD Group, CATL, GOC, Tesla (Shanghai), GWM, CCCME, CAAM, SAIC Group, Geely Group, VDA, Eurofer, virksomhed 27, virksomhed 18, virksomhed 24, virksomhed 22 og Polestar. |
|
(18) |
Den 9. september 2024 reviderede Kommissionen på grundlag af disse bemærkninger nogle af sine foreløbige konklusioner, ændrede nogle af de konklusioner, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig udligningstold, og orienterede samtlige interesserede parter herom (»supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger«). |
|
(19) |
Der blev modtaget bemærkninger til den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger fra GOC, CCCME, BYD, Tesla, Smart og virksomhed 18 (kun i fortrolig udgave). Desuden fremsatte virksomhed 18 også bemærkninger i fortrolig udgave efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til den supplerende fremlæggelse af oplysninger. De fleste af disse bemærkninger blev allerede behandlet i den specifikke fortrolige fremlæggelse af oplysninger til virksomheden. |
1.5. Stikprøveudtagning
1.5.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter
|
(20) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC på den ene side, at stikprøven af EU-producenter var ukendt og ikke repræsentativ, og på den anden side, at de interesserede parter ikke kunne vurdere stikprøvens repræsentativitet. CCCME og GOC hævdede endvidere, at det ikke var kendt, om EU-originaludstyrsfabrikanterne (OEM) indgik i stikprøven, om alle virksomhederne i stikprøven er OEM'er/virksomheder i Unionen, der har omstillet fra produktion af køretøjer med forbrændingsmotor til produktion af BEV'er, eller om der var andre BEV-producenter i stikprøven, da de EU-producenter, der har omstillet produktionen fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, kan befinde sig i en dårligere økonomisk situation end andre EU-producenter. CCCME og GOC hævdede også, at stikprøven af EU-producenter ikke var repræsentativ, da Kommissionen ikke anvendte princippet om en enkelt økonomisk enhed på de stikprøveudtagne EU-producenter, selv om det blev anvendt med hensyn til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. CCCME og GOC hævdede endvidere, at princippet om en enkelt økonomisk enhed blev anvendt på EU-erhvervsgrenen i tidligere handelsbeskyttelsesundersøgelser såsom siliciummetal fra Kina (6), hvor to produktionsenheder (FerroPem og FerroAtlantica) i EU-producentgruppen, Ferroglobe Group, blev betragtet som forretningsmæssigt forbundne parter, og EU-producentens produktion af begge produktionsenheder blev vurderet samlet. CCCME og GOC hævdede også, at princippet om en enkelt økonomisk enhed var relevant for fastsættelsen af EU-erhvervsgrenens salgspriser, som sammenlignes med eksportprisen for analysen af underbud og pristryk. |
|
(21) |
Som forklaret i betragtning 12 i forordningen om midlertidig told blev EU-producenterne indrømmet anonymitet på grund af risikoen for betydelige negative virkninger i form af gengældelseshandlinger. Kommissionen kan derfor ikke oplyse identiteten af de stikprøveudtagne EU-producenter. Den anonymitet, der blev indrømmet de stikprøveudtagne EU-producenter, betyder imidlertid ikke, at stikprøven er ikke repræsentativ. Som forklaret i betragtning 26 i forordningen om midlertidig told blev stikprøveudtagningen baseret på den største repræsentative salgs- og produktionsmængde i Unionen af samme vare i undersøgelsesperioden (7). Kommissionen tog også EU-producenternes geografiske spredning i Unionen i betragtning og sikrede, at der blev medtaget en bred vifte af BEV-modeller. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 38 % af EU-erhvervsgrenens salg og 34 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktionsmængde i undersøgelsesperioden. Efter kontrolbesøget hos de stikprøveudtagne EU-producenter tilføjede Kommissionen desuden den 4. juni 2024 et notat til dossieret (8) og bekræftede, at de stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 32 % af salget i Unionen og 30 % af produktionen i Unionen i undersøgelsesperioden. Desuden ville en fremlæggelse af oplysninger om, hvorvidt alle de stikprøveudtagne virksomheder var originaludstyrsfabrikanter, der producerede køretøjer med forbrændingsmotor og producerer BEV'er, utilsigtet afsløre identiteten af visse EU-producenter, og Kommissionen ville dermed tilsidesætte sin retlige forpligtelse til at bevare den anonymitet, der er indrømmet EU-producenterne. Anmodningen om at offentliggøre disse oplysninger blev derfor afvist. |
|
(22) |
Endelig forvekslede CCCME princippet om en enkelt økonomisk enhed med stikprøveudtagning på gruppeniveau. Af klarhedshensyn anvendes princippet om en enkelt økonomisk enhed under visse betingelser til beregningen af eksportprisen ab fabrik (dvs. ved producentens fabrik) til beregninger af dumpingmargenen. I denne antisubsidieundersøgelse behøvede Kommissionen ikke at beregne en eksportpris ab fabrik, og dette princip anvendes derfor ikke i denne undersøgelse. Med hensyn til stikprøveudtagning af EU-producenterne underrettede Kommissionen ved indledningen af undersøgelsen de interesserede parter om, at den vil blive foretaget på produktionsenhedsniveau og ikke på gruppeniveau (9). Dette er Kommissionens almindelige praksis for stikprøveudtagning af EU-producenter, og der var ingen oplysninger, der kunne tyde på, at en anden tilgang var berettiget i forbindelse med denne undersøgelse. CCCME og GOC fremlagde heller ingen beviser i denne forbindelse. I forbindelse med undersøgelsen af siliciummetal fra Kina anvendte Kommissionen i modsætning til CCCME og GOC's påstand desuden ikke princippet om en enkelt økonomisk enhed, men undersøgte to producenter fra samme gruppe. Endelig blev beregningen af underbudsmargenen i den nuværende undersøgelse foretaget på samme niveau som prisen til forhandleren i Unionen, jf. betragtning 1023 i forordningen om midlertidig told, hvilket er forskelligt fra ab fabrik-niveauet. |
|
(23) |
Derfor bekræftedes konklusionerne i betragtning 24-45 i forordningen om midlertidig told. |
1.5.2. Stikprøveudtagning af importører
|
(24) |
Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende stikprøveudtagning af importører, bekræftedes konklusionerne i betragtning 46-47 i forordningen om midlertidig told. |
1.5.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina
|
(25) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte BYD Group, at stikprøveudtagningen fordrejede de deraf følgende konklusioner, da Tesla (Shanghai) ikke blev udtaget til stikprøven på trods af virksomhedens store eksportmængde af BEV'er til EU-markedet, og at Kommissionen i næsten alle handelsundersøgelser udtog stikprøven på grundlag af eksportmængden. BYD Group hævdede også, at Kommissionen ikke gav en klar forklaring på, hvorfor Tesla (Shanghai) ikke blev udtaget til stikprøve, og hvorfor Kommissionen accepterede Tesla Shanghai's anmodning om individuel undersøgelse. |
|
(26) |
Efter den endelige fremlæggelse gentog GOC og CCCME deres påstand om, at stikprøven af de kinesiske eksporterende producenter var resultatorienteret, ensidig og ikke i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1. Navnlig var den manglende medtagelse af Tesla (Shanghai) i stikprøven af de kinesiske eksporterende producenter i strid med formålet med stikprøveudtagning, grundforordningen og afspejlede Kommissionens diskriminerende tilgang. Ifølge GOC og CCCME gjorde den manglende medtagelse af Tesla stikprøven ikke-repræsentativ, og Tesla (Shanghai) kunne med rimelighed undersøges inden for tidsrammen. Desuden havde Kommissionen tid og ressourcer til at kontrollere denne virksomhed og fastsætte dens subsidiesats, og den kunne derfor have været medtaget i stikprøven fra starten. Ved ikke at medtage Tesla (Shanghai) i stikprøven øgede Kommissionen kunstigt den vejede gennemsnitlige told for de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, og viste en målrettet og selektiv tilgang. |
|
(27) |
Kommissionen fremhævede, at lignende påstande allerede blev behandlet i betragtning 54 og 55 i forordningen om midlertidig told. Stikprøveudtagningen var i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 27 under hensyntagen til sagens særlige forhold og blev derfor anset for at være repræsentativ for den kinesiske sektor for eksport af BEV. Kommissionen havde ikke en målrettet og selektiv tilgang ved udtagelsen af stikprøven. Årsagerne til, at Kommissionen accepterede anmodningen om individuel undersøgelse, er forklaret i betragtning 30 i denne forordning. At Kommissionen kunne fastsætte en individuel subsidiesats for Tesla (Shanghai) betyder ikke, at medtagelsen af denne eksportør på tidspunktet for udtagelsen af stikprøven var mulig eller hensigtsmæssig. |
|
(28) |
Derfor bekræftedes konklusionerne i betragtning 48-76 i forordningen om midlertidig told. |
1.6. Individuel undersøgelse
|
(29) |
Tesla (Shanghai), som er en eksporterende producent i Kina, anmodede om og blev indrømmet en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 27, stk. 3. |
|
(30) |
Kommissionen accepterede Teslas (Shanghai) anmodning om individuel undersøgelse i betragtning af virksomhedens enkle virksomhedsstruktur, som gav Kommissionen tilstrækkelig tid og tilstrækkelige ressourcer til at undersøge virksomheden. Der blev ikke modtaget andre anmodninger om individuel undersøgelse. |
1.7. Påstande vedrørende proceduremæssige spørgsmål og retten til forsvar
|
(31) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte BYD Group, CAAM, CCCME, Geely Group, GOC, SAIC Group og NIO bemærkninger til proceduremæssige spørgsmål. |
|
(32) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte CCCME og GOC bemærkninger til proceduremæssige spørgsmål. |
|
(33) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte CAAM, at Kommissionen pålagde virksomhederne at fremlægge oplysninger, detaljer og »forretningshemmeligheder«, som ligger uden for undersøgelsens omfang. |
|
(34) |
Kommissionen var uenig i denne påstand. Kommissionen fandt, at de ønskede oplysninger fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og deres forretningsmæssigt forbundne parter var nødvendige for at vurdere, om der forelå udligningsberettigede subsidier vedrørende BEV'er og dele og komponenter hertil. Desuden er det som allerede anført i betragtning 284 i forordningen om midlertidig told op til Kommissionen at afgøre, hvilke oplysninger der anses for nødvendige for undersøgelsen, og ikke op til en part at træffe denne afgørelse. I henhold til grundforordningens artikel 29, stk. 6, minder Kommissionen også om, at de oplysninger, der blev modtaget i forbindelse med denne undersøgelse, kun blev anvendt til at vurdere, om der er tale om udligningsberettiget subsidiering i overensstemmelse med grundforordningen og SCM-aftalen. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(35) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte BYD Group, at indledningen af undersøgelsen på eget initiativ var uberettiget. BYD Group hævdede, at ordlyden af »særlige omstændigheder« i grundforordningens artikel 10, stk. 8, skal oplyse om noget mere end det, der er fastsat i grundforordningens artikel 10, stk. 2, og at forklaringerne i indledningsmeddelelsen beskriver en situation, der ikke adskiller sig fra indledningen af undersøgelsen på grundlag af en skriftlig klage. |
|
(36) |
BYD Group tilføjede, at den dokumentation, på grundlag af hvilken Kommissionen indledte undersøgelsen, var en samling af påståede subsidier baseret på medierapporter, offentligt tilgængelige reviderede regnskaber fra visse holdingselskaber i virksomheder, der ikke kun producerer BEV'er, og en liste over politikker og referencer fra tidligere undersøgelser af import af varer, der involverer forskellige kinesiske industrisektorer, og at en liste over en række politikker og subsidier fra tidligere sager ikke kunne anses for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i SCM-aftalens artikel 11.2 og for at opfylde standarden for tilstrækkelig dokumentation vedrørende BEV-sektoren. |
|
(37) |
Desuden fremførte BYD Group, at påstandene om trussel om væsentlig skade og navnlig omstilling af produktionsstrukturerne i Unionens bilindustri ikke kunne berettige en indledning af undersøgelsen på eget initiativ, da EU-erhvervsgrenens samlede økonomiske resultater viste et ret stærkt fremadrettet momentum. |
|
(38) |
Kommissionen mindede om, at indledningsdokumentet og notatet indeholdt tilstrækkelige beviser til at påvise den forekomst af subsidiering, trussel om skade og årsagssammenhæng, der er nødvendig for indledningen af en antisubsidieundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 8, og at de særlige omstændigheder i forbindelse med indledningen af denne procedure er blevet præciseret meget detaljeret både (10)i indledningsdokumentet og (11)i indledningsmeddelelsen. Som allerede omtalt i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told fremlagde Kommissionen retsgrundlaget for alle de forskellige ordninger, der er påstand om i indledningsdokumentet, de specifikke forhold ved disse subsidieordninger for BEV-sektoren og, i det omfang Kommissionen havde adgang hertil, detaljerede oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder om subsidiebeløb fra GOC til de eksporterende BEV-producenter. Kommissionen var derfor af den opfattelse, at den havde tilstrækkelige beviser for udligningsberettiget subsidiering i overensstemmelse med grundforordningen og WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (»SCM-aftalen«). Kommissionen bemærkede, at BYD Group ikke bestrider eksistensen af politikker, men det omfang de er bindende for BEV-sektoren. Kommissionen bemærkede endvidere, at de umiddelbart tilgængelige oplysninger indeholdt beviser for, at BEV-sektoren er nævnt i flere regeringsdokumenter. BYD Group fremlagde ikke beviser for, at disse erklæringer ikke fandt anvendelse på den pågældende vare. Påstandene blev derfor anset for at være irrelevante. |
|
(39) |
Desuden blev det i betragtning 117 i forordningen om midlertidig told forklaret, at Kommissionen i indledningsdokumentet i tilstrækkelig grad begrundede indledningen på eget initiativ. Kommissionen fandt bl.a., at den hurtige indtrængning på markedet af den kinesiske subsidierede import af BEV'er til lave priser, som truer med at skade EU-erhvervsgrenen på uoprettelig vis, var af en særlig karakter, der berettiger indledningen af en undersøgelse på eget initiativ. Subsidieringen af den kinesiske BEV-sektor forårsagede en stor og stadig stigende tilstrømning af import af kinesisk producerede BEV'er på EU-markedet til priser, der trykker priserne eller forhindrer prisstigninger, som ellers ville have fundet sted, hvilket truede med at forvolde væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen for BEV'er, hvilket kan være uigenkaldeligt på grund af den teknologiske udvikling og det nødvendige niveau af FoU-finansiering. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(40) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group og NIO, at eftersom meddelelsen om indledning af den igangværende undersøgelse blev offentliggjort den 4. oktober 2023, burde Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 12, stk. 1, have indført midlertidig told senest den 4. juli 2024 og ikke den 5. juli 2024, dvs. »senest ni måneder efter indledningen af proceduren«. |
|
(41) |
Det fremgår dog af artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (12) om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter, at »såfremt en frist udtrykt i dage, uger, måneder eller år skal regnes fra det øjeblik, hvor en begivenhed indtræffer, eller en handling foretages, medregnes den dag, i løbet af hvilken begivenheden eller handlingen sker, ikke ved beregningen af fristen«. Det betyder, at startdatoen for beregningen af fristen på ni måneder var dagen efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen, dvs. den 5. oktober 2023, og at den udløb den 5. juli 2024 i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, litra c), i forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71. Kommissionen fandt, at den havde overholdt de relevante bestemmelser i grundforordningen, og påstanden blev afvist. |
|
(42) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at den fortsatte strøm af spørgeskemaer og yderligere anmodninger om præcisering fra Kommissionen pålagde Geely Group en urimelig byrde og krænkede dens ret til en retfærdig rettergang, fordi den blev anmodet om at fremlægge en stor mængde oplysninger blot en uge efter stikprøveudtagningen, inden den periode på mindst 30 dage, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde til at besvare spørgeskemaet, som krævet i henhold til SCM-aftalen og grundforordningen. |
|
(43) |
Kommissionen fandt, at dens anmodninger om oplysninger var rimelige, og den samarbejdede med Geely Group under fuld overholdelse af dens proceduremæssige rettigheder. Kommissionen anerkendte den indsats, som Geely Group havde gjort for at besvare Kommissionens spørgeskemaer og anmodninger om mangler, som den anså for at stå i forhold til Geely Group's størrelse og kompleksitet. Den bemærkede, at alle Geely Group's svar blev analyseret og kontrolleret, hvor det var muligt, hvorved det blev sikret, at oplysningerne fra Geely Group svarede til gruppens indsats og førte til konklusioner, der var tættest på gruppens situation i UP. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(44) |
Geely Group hævdede endvidere, at Kommissionen efter offentliggørelsen af spørgeskemaet og beslutningen om stikprøveudtagning udvidede omfanget af de besvarende enheder (13). Geely Group udarbejdede og indsendte oplysninger for over 120 enheder, selv om mange af disse oplysninger ikke var direkte relevante for undersøgelsen. Denne urimelige byrde var en overtrædelse af partens ret til en retfærdig rettergang. |
|
(45) |
Kommissionen bemærkede, at omfanget af de besvarende enheder ikke blev udvidet ved brevet i referencen. De forretningsmæssigt forbundne virksomheder i gruppen med de aktiviteter, der er nævnt i Kommissionens brev, var kritiske med hensyn til at fastslå de faktiske omstændigheder vedrørende subsidiering af gruppen i enhver subsidieundersøgelse, mens antallet af besvarende enheder stod i et rimeligt forhold til størrelsen og kompleksiteten af enhver undersøgt eksportørgruppe. Oplysningerne fra disse forretningsmæssigt forbundne virksomheder styrkede derfor kun de fyldestgørende konklusioner fra Geely Group, idet de var tættest på gruppens situation i undersøgelsesperioden, hvorved det blev sikret, at Geely Group's rettigheder blev overholdt. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(46) |
Geely Group hævdede endvidere, at undersøgelsen lagde en uforholdsmæssigt stor byrde på Geely Group, da den indsendte over 280 svar, ofte med meget korte frister, forvaltede 14 ugers kontrolbesøg på stedet på tre steder og producerede over 880 kontroldokumenter. På trods af de gentagne anmodninger (14) i henhold til SCM-aftalens artikel 12.11 blev disse anmodninger afvist af Kommissionen. |
|
(47) |
Kommissionen bemærkede, at alle anmodninger fra Geely Group blev behørigt taget i betragtning i løbet af undersøgelsen. De manglende elementer, der var nødvendige for at afslutte Geely Group's konklusioner, var dog påkrævet og blev anvendt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28 som tilpasset standardprocedurerne i antisubsidieundersøgelserne, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 8. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(48) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at Kommissionen på grund af den anonymitet, der blev indrømmet EU-producenter, leverandører og importører, i) behandlede oplysningerne vedrørende EU-erhvervsgrenen som fortrolige og dermed i væsentlig grad påvirkede fremlæggelsen af de væsentlige oplysninger om skadesvurderingen, som krænkede Geely Group's forsvarlige udøvelse af retten til forsvar, at den ii) havde begrænset indsigt i de oplysninger, som Kommissionen indhentede fra EU-erhvervsgrenen, og iii) at Kommissionen i meget bred udstrækning anvendte fortrolighed på alle indlæg fra EU-parter. |
|
(49) |
Kommissionen behandlede ikke alle oplysningerne vedrørende EU-erhvervsgrenen som fortrolige, kun de oplysninger, der kunne afsløre EU-erhvervsgrenens identitet. Som forklaret i betragtning 16 i forordningen om midlertidig told kunne Kommissionen på grund af det lave antal grupper, der producerer BEV'er på EU-markedet, og de betydelige offentlige og abonnementsbaserede oplysninger om disse grupper, ikke fremlægge visse oplysninger vedrørende de stikprøveudtagne EU-producenter, da sådanne oplysninger kunne afsløre identiteten af de stikprøveudtagne EU-producenter. I afsnit 4 i forordningen om midlertidig told analyserede Kommissionen alle de skadesindikatorer, der blev anmodet om i grundforordningen. Desuden tilføjede Kommissionen til undersøgelsens ikkefortrolige sagsakter de ikkefortrolige spørgeskemabesvarelser fra de fire stikprøveudtagne EU-producenter, de ikkefortrolige breve forud for kontrolbesøget samt de ikkefortrolige rapporter om kontrolbesøg, f.eks. i forbindelse med andre undersøgelser. På trods af Geely Group's påstand anvendte Kommissionen ikke i meget bred udstrækning fortrolighedsbehandling på alle indlæg fra EU-parter. Korrekte ikkefortrolige udgaver af en sådan dokumentation blev føjet til undersøgelsens ikkefortrolige sagsakter, og Geely Group nævnte ikke, hvad der præcist manglede i denne dokumentation. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(50) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, GOC, Geely Group og SAIC Group, at Kommissionen for så vidt angår beregningerne af underbudsmargenen fremlagde utilstrækkelige forklaringer og faktuelle oplysninger for CCCME og GOC, og de var derfor ikke i stand til at forstå beregningerne og fremsætte meningsfulde bemærkninger. CCCME, GOC og SAIC Group hævdede navnlig, at Kommissionen ikke havde givet nogen begrundede forklaringer på, hvordan beskrivelsen af varekontrolnumrene og EU-erhvervsgrenens samlede enhedspriser og -mængder på varekontrolnummerniveau kunne føre til afsløring af identiteten af de stikprøveudtagne EU-producenter, fordi dataene aggregeres for de fire stikprøveudtagne producenter. Denne påstand blev også gentaget af CCCME og GOC efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(51) |
CCCME, GOC og SAIC Group anmodede derfor Kommissionen om at fremlægge oplysninger om: i) de kinesiske eksporterende producenters og EU-producenternes varekontrolnumre, som blev anvendt med henblik på prissammenlignelighed, ii) den mængde og værdi af EU-erhvervsgrenens syv varekontrolnumre, der blev anvendt til sammenligningen. CCCME og GOC anmodede Kommissionen om at fremlægge i) underbudsmargenen for de fem sammenlignelige varekontrolnumre, dvs. eksklusive de varekontrolnumre, der lignede hinanden, og den tilsvarende procentdel af salget for de stikprøveudtagne kinesiske eksportører og de stikprøveudtagne EU-producenter, hvis de to tæt sammenlignelige varekontrolnumre blev udelukket, ii) forskellen i varekontrolnummerelementerne, og hvorvidt der blev foretaget justeringer for at tage højde for forskellene. En lignende anmodning blev også fremsat af SAIC Group. SAIC Group anmodede også Kommissionen om at fremlægge: i) de varekontrolnumre, der optræder ved salg af de stikprøveudtagne EU-producenter, ii) de varekontrolnumre, der optræder ved salg af de stikprøveudtagne EU-producenter i undersøgelsesperioden i alt og iii) den mængde og værdi af de syv varekontrolnumre, der svarede til de kinesiske varekontrolnumre som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters samlede EU-salg. CCCME og GOC hævdede desuden, at det var kendt, at EU-BEV-producenternes salg hovedsagelig vedrørte de luksus- og premium-segmenter, hvor de kinesiske producenter har et ubetydeligt salg, hvis overhovedet, og det derfor var nødvendigt med en mængde af EU-salget, der kunne sammenlignes med de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters salg, for at forstå beregningens repræsentativitet. |
|
(52) |
Kommissionen fremlagde kun beregningen af den vejede gennemsnitlige underbudsmargen for de tre stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter. Derudover ser det ud til, at disse virksomheder fremsendte disse sagsakter til CCCME og GOC, selv om disse oplysninger ikke blev fremlagt for CCCME og GOC. CCCME repræsenterede desuden også de kinesiske eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, og modtog derfor ikke beregningen af den vejede gennemsnitlige underbudsmargen fra Kommissionen. Desuden modtog de tre stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter også deres detaljerede beregninger af salgsprisen til forhandleren for hver af deres salgstransaktioner fra Kommissionen. Det var derfor rimeligt at konkludere, at de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter også fremlagde disse sagsakter for CCCME og GOC, og derfor var CCCME og GOC i stand til at beregne mængden og salgspriserne pr. varekontrolnummer for de tre stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter. Da Kommissionen også fremlagde den samlede mængde og værdi af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters salg, kan CCCME og GOC endvidere også kontrollere disse data. Kommissionen fremlagde desuden den tilsvarende procentdel for de kinesiske eksporterende producenters salg (dvs. den procentdel af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters salg, der blev sammenlignet med de stikprøveudtagne EU-producenters salg). Da sammenligningen generelt var meget høj og for hver af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, og da hvert varekontrolnummer blev solgt i forskellige mængder, kan CCCME og GOC fuldt ud forstå, hvilke varekontrolnumre fra de kinesiske eksporterende producenter der blev anvendt ved beregningen af underbudsmargenen. |
|
(53) |
I den individuelle fremlæggelse af oplysninger, der blev sendt til de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, forklarede Kommissionen endvidere, at EU-erhvervsgrenens varekontrolnumre, mængde og priser på varekontrolnummerniveau ikke kunne offentliggøres, da de kunne afsløre identiteten af de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen forklarede desuden i betragtning 95 i forordningen om midlertidig told, at EU-markedet for BEV'er består af et lille antal producentgrupper. Der forelå en betydelig mængde offentlige oplysninger og meget detaljerede abonnementsbaserede oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen for BEV'er, som CCCME, GOC, Geely Group og SAIC Group kunne få adgang til. F.eks. var de tekniske beskrivelser af hver BEV, som EU-erhvervsgrenen solgte, offentligt tilgængelige enten i EU-producenternes eller forhandlernes katalog/brochure eller i visse databaser såsom databasen over elektriske køretøjer (15). Derfor kan enhver interesseret part oprette varekontrolnumre for alle BEV-modeller, der sælges af EU-erhvervsgrenen og de kinesiske eksporterende producenter på EU-markedet. På grundlag af offentlige oplysninger, der er offentliggjort af Det Europæiske Miljøagentur (»EEA«), eller ved betalt abonnement fra S&P Global Mobility, kan CCCME, GOC, SAIC Group og Geely Group desuden forstå salgsmængden for hver BEV-model på EU-markedet. Det følger heraf, at der ved at oplyse EU-erhvervsgrenens varekontrolnumre og/eller EU-erhvervsgrenens salgsmængde i undersøgelsesperioden samt mængden og værdien af EU-erhvervsgrenens syv varekontrolnumre, der blev anvendt til sammenligningen, i betragtning af de store offentligt tilgængelige oplysninger og betalte abonnementer, er en meget høj risiko for, at de stikprøveudtagne EU-producenters identitet vil blive afsløret. |
|
(54) |
For så vidt angår fremlæggelsen af underbudsmargenen for de fem sammenlignelige varekontrolnumre bemærkede Kommissionen, at den fremlagde underbudsmargenen for hvert varekontrolnummer, der blev matchet med de kinesiske varekontrolnumre (7 varekontrolnumre ud af 17 varekontrolnumre eksporteret af de kinesiske eksporterende producenter i undersøgelsesperioden). Kommissionen så imidlertid ikke nogen grund til at offentliggøre sådanne beregninger, da de kinesiske eksporterende producenter tydeligvis ikke kun eksporterede disse fem varekontrolnumre på EU-markedet i undersøgelsesperioden. |
|
(55) |
Med hensyn til forskellen i varekontrolnummerelementerne og spørgsmålet om, hvorvidt der blev foretaget justeringer for at tage højde for disse forskelle, præciserede Kommissionen hermed, at forskellen i varekontrolnummeret og det varekontrolnummer, der lignede mest, kun vedrørte BEV'ernes effekt, dvs. at et kraftigere kinesisk BEV blev sammenlignet med et mindre kraftigt EU-BEV. Kommissionen foretog ingen justering for forskellen i effekt, da en kraftigere BEV var dyrere end en mindre kraftig BEV, da alle andre egenskaber ved varekontrolnumrene var de samme. |
|
(56) |
Desuden er antallet af varekontrolnumre solgt af EU-erhvervsgrenen irrelevant for beregningen af underbud. Som forklaret i betragtning 53 i denne forordning kan Kommissionen desuden ikke oplyse de varekontrolnumre, som de stikprøveudtagne EU-producenter har solgt i undersøgelsesperioden. |
|
(57) |
For så vidt angår mængden og værdien af de syv varekontrolnumre, der blev sammenlignet med de kinesiske varekontrolnumre som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters samlede EU-salg, anførte Kommissionen i betragtning 1044 i forordningen om midlertidig told, at overensstemmelsen mellem de kinesiske varekontrolnumre og EU-varekontrolnumrene i gennemsnit var meget høj, og at denne overensstemmelse svarer til 88 % af de stikprøveudtagne EU-producenters samlede salg. Kommissionen bemærkede, at der var en skrivefejl i betragtning 1044 i forordningen om midlertidig told, og at overensstemmelsen svarede til 83 % i stedet for 88 % for de stikprøveudtagne EU-producenter. Hvis de varekontrolnumre, der lignede hinanden, blev udelukket, var overensstemmelsen på 61 %. Denne beregning blev foretaget for salgsmængden. En beregning baseret på værdien af salget er irrelevant i denne henseende, da priserne på varekontrolnumrene er forskellige, og resultatet derfor ville være vildledende. |
|
(58) |
Som det blev fremhævet i betragtning 1042 i forordningen om midlertidig told, var der desuden ikke nogen universelt accepteret segmentering af personbiler, og det var ikke klart, hvad der menes med »ny på markedet«, »mellem«, »premium« og »luksus«, da der var en bred fortolkningsmargen. Af klarhedshensyn er det imidlertid ikke faktuelt korrekt, at EU-BEV-producenternes salg hovedsagelig vedrørte de luksus- og premium-segmenter, hvor de kinesiske producenter har et ubetydeligt salg. Ifølge LMC Automotive eller S&P Global Mobility sælger EU-producenter som e.GO Mobile, Hyundai, Renault, Stellantis og Volkswagen f.eks. mærker, der ikke anses for at være luksus- og premium-mærker. Desuden har Geely Group i Unionen solgt mærket Polestar 2, som af LMC Automotive eller S&P Global Mobility betragtes som et premium-mærke. |
|
(59) |
Endelig afbødede Kommissionen virkningerne af den mindre end fuldstændige fremlæggelse af oplysninger ved at fremlægge en meget detaljeret vurdering af den anvendte metode og en analyse af de forskellige aktører, salgskanaler og salgsmodeller, der blev anvendt i undersøgelsesperioden. Som forklaret ovenfor kunne der ikke fremlægges yderligere oplysninger på grund af risikoen for, at EU-producenternes identitet ville blive afsløret. Denne tilgang er berettiget, fordi EU-BEV-markedet er åbent og gennemsigtigt, og alle aktører på markedet har veludviklede markedsføringskapaciteter til at undersøge deres konkurrenters modeller. Af disse grunde kan der ikke fremlægges yderligere oplysninger om beregningen af underbud, f.eks. varekontrolnumre. |
|
(60) |
Disse anmodninger blev derfor afvist. |
|
(61) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte SAIC Group, at den ikke modtog en individuel beregning af underbudsmargenen. |
|
(62) |
Kommissionen er ikke retligt forpligtet til at beregne en underbudsmargen pr. stikprøveudtagen eksporterende producent. Underbudsmargenen er en skadesindikator, og beregningen af en vejet gennemsnitlig underbudsmargen er derfor tilstrækkelig til at vurdere skaden. Den er forskellig fra den skadesmargen (målprisunderbudsmargen), der skal beregnes pr. eksporterende producent, når tolden er baseret på målprisunderbudsmargenen. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(63) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at Kommissionen i underbudsberegningerne anvendte andre varekontrolnumre end dem, som Geely Group af Kommissionen blev pålagt at anvende, og at Kommissionen ikke gav nogen forklaring på omfanget af de nye varekontrolnumre. |
|
(64) |
Kommissionen anvendte imidlertid ikke varekontrolnumre i beregningen af underbudsmargenen, der var anderledes end dem, som den anmodede de stikprøveudtagne eksporterende producenter og de stikprøveudtagne EU-producenter om at anvende. Kommissionen erstattede blot hvert varekontrolnummer med varekontrolnummer 1, varekontrolnummer 2 osv. for ikke at afsløre de nøjagtige varekontrolnumre, der blev anvendt til beregningen af underbud, da det kunne afsløre identiteten af de stikprøveudtagne EU-producenter, jf. betragtning 53 i denne forordning. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(65) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte GOC og CCCME, at der i den endelige fremlæggelse af oplysninger ikke blev fremlagt væsentlig dokumentation, der understøtter Kommissionens konklusioner om subsidiering med deraf følgende trussel om skade, navnlig med hensyn til i) de påståede præferencelån, ii) den påståede levering af input og iii) brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag, iv) det faktuelle grundlag for Kommissionens udsagn i denne forordnings betragtning 771 om, at EU-producenternes salgsmængder ville have været meget anderledes og betydelig uden import af kinesiske BEV'er, v) hvordan Kommissionen filtrerede EEA-data og opdelte dem på import af kinesiske BEV-mærker og egenimport og vurderede oprindelsen af BEV'erne; grundlaget for at adskille EEA-dataene på den pågældende vare og andre varer end den pågældende vare; grundlaget for at opdele Teslas produktion af model Y i og uden for EU, vi) det faktuelle grundlag for Kommissionens konstatering af, at »EU-erhvervsgrenens situation vil blive værre, da den subsidierede import fra Kina til underbudspriser vil stige inden for en overskuelig fremtid«, vii) det faktuelle grundlag, som Kommissionen støttede sig på i sin ikke-tilskrivningsanalyse for afvisning af a) EU-erhvervsgrenens egenimport, b) konkurrence inden for Unionen og c) EU-erhvervsgrenens omstilling fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er samt andre kendte faktorer, der har negative virkninger på EU-erhvervsgrenens situation, og viii) det faktuelle grundlag for Kommissionens konklusion om, at enhver omkostningsstigning på grund af lovgivningsmæssige spørgsmål kun tidligere ville have påvirket EU-erhvervsgrenen. |
|
(66) |
Ved den endelige fremlæggelse af oplysninger orienterede Kommissionen alle interesserede parter om sine resultater i et dokument med fremlæggelse af generelle oplysninger og fremlagde detaljerede oplysninger om den metode og de beregninger, der er foretaget med hensyn til subsidiesatser for de stikprøveudtagne og de individuelt undersøgte virksomheder, herunder oplysninger om udvælgelsen af stikprøven, præferencelån, levering af input og brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag. Et detaljeret overblik over modtagne bemærkninger vedrørende disse subsidieordninger, jf. afsnit 3.5 og 3.7 nedenfor. |
|
(67) |
Med hensyn til punkt iv) i betragtning 771 i denne forordning anførte Kommissionen, at den var uenig i, at pristrykket ville være fremkommet, hvis der ikke havde været import fra Kina, og at EU-markedet ville have været meget anderledes, hvis store mængder subsidieret import fra Kina ikke havde været til stede på EU-markedet til priser, der underbyder EU-priserne. Uden uretfærdig kinesisk konkurrence ville EU-erhvervsgrenen have solgt mange flere BEV'er på EU-markedet (det skal bemærkes, at subsidieret import vandt markedsandele i den betragtede periode på bekostning af EU-erhvervsgrenens salg, kineserne solgte BEV'er, der lignede EU-erhvervsgrenens, da overensstemmelsen mellem de kinesiske varekontrolnumre og EU-varekontrolnumrene i undersøgelsesperioden var over 90 % for hver af de eksporterende producenter som beskrevet i betragtning 1031 i forordningen om midlertidig told), hvilket ville have gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at reducere enhedsomkostningerne, idet den kunne drage fordel af en meget bedre evne til at sprede sine faste omkostninger på flere salg. Dette ville have gjort det muligt for EU-producenterne at fastsætte priserne på et mere rentabelt niveau i forbindelse med omstillingen af markedet fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er. |
|
(68) |
Med hensyn til punkt v) er det behandlet i betragtning 716 og 717 i denne forordning. |
|
(69) |
Med hensyn til punkt vi) konkluderede Kommissionen, som forklaret i betragtning 1023, at importen fra Kina ville stige efter at have vurderet flere foranstaltninger, som tydede på en sandsynlighed for en yderligere betydelig stigning i importen i betragtning 1113-1118 i forordningen om midlertidig told, EU-erhvervsgrenens tiltrækningskraft i betragtning 1119-1129 i forordningen om midlertidig told og den sandsynlige udvikling i markedsandelen for importen fra Kina på EU-markedet i betragtning 1130-1137 i forordningen om midlertidig told. Desuden konkluderede Kommissionen i betragtning 1138 i forordningen om midlertidig told, at det var sandsynligt, at der ville ske en stigning i markedsandelen, hovedsagelig vedrørende kinesiske mærker, inden for en overskuelig fremtid ved at vurdere det store antal udmeldinger fra de kinesiske eksporterende producenter om lancering af nye BEV-modeller på EU-markedet, jf. betragtning 1126 og 1127 i forordningen om midlertidig told, mens EU-producenter af originaludstyr i forbindelse med køretøjer med forbrændingsmotorer i Unionen, der omstillede til produktion af BEV'er, ikke annoncerede nogen større planer om at importere BEV'er fra Kina, og de fleste af dem havde en BEV-model eller et BEV-mærke, der blev importeret fra Kina i betydeligt lavere mængder end deres produktion i Unionen. Derudover er lagerbeholdningerne af kinesiske BEV'er i Unionen, jf. betragtning 1157-1159 i forordningen om midlertidig told, en relevant indikator for det fremtidige pres, som de kinesiske BEV'er udøver på EU-erhvervsgrenen, da disse mængder tydeligvis hovedsagelig er bestemt til salg på EU-markedet. |
|
(70) |
Endvidere resulterede en stigning i markedsandelen for importen fra Kina i et fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel, hvilket kommer til udtryk i en lavere produktionsmængde for EU-erhvervsgrenen og dermed højere enhedsomkostninger. For at kunne konkurrere med kinesiske BEV'er ville EU-erhvervsgrenen på den anden side være nødt til at sænke priserne, og dens økonomiske tab ville derfor stige. Desuden vil en erhvervsgren, der løbende mister markedsandele og oplever stigende økonomisk tab ikke være i stand til fortsat at investere og vil heller ikke kunne lancere nye BEV-modeller på EU-markedet. Derfor vil EU-erhvervsgrenens situation blive værre, efterhånden som den subsidierede import fra Kina til underbudspriser stiger inden for en overskuelig fremtid. |
|
(71) |
Med hensyn til punkt vii) blev EU-erhvervsgrenens egenimport som en faktor, der forvolder en trussel om skade for EU-erhvervsgrenen, behandlet i betragtning 1213 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 1218 i denne forordning. Navnlig i betragtning 1218 i denne forordning fremførte Kommissionen, at den har foretaget en analyse af den såkaldte egenimport i betragtning 1212-1214 i forordningen om midlertidig told og fremlagde en fordeling af markedsandelen for importen fra i) kinesiske eksporterende producenter, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenter af originaludstyr i forbindelse med køretøjer med forbrændingsmotor, og som har omstillet til produktion af BEV'er, ii) Tesla og iii) al anden import fra Kina, jf. tabel 12a og 12b i forordningen om midlertidig told i henholdsvis betragtning 1132 og 1134. Kommissionen forklarede endvidere, at denne analyse bør ses i sammenhæng med dataene i tabel 13 i denne forordning. Kommissionen anførte desuden, at det i retsstandarden om årsagssammenhæng kræves, at al import med oprindelse i det pågældende land vurderes samlet. Dette er faktisk, hvad Kommissionen har gjort i afsnit 6.1 i forordningen om midlertidig told. Desuden har Kommissionen opdelt importen fra Kina, jf. bl.a. tabel 12a og 12b i forordningen om midlertidig told og tabel 13 i denne forordning, med henblik på at fastslå udviklingen i mønsteret for importen fra Kina. Kommissionen konkluderede, at importen af kinesiske mærker har fået større betydning, og at salget på EU-markedet ville stige på grund af tilgængeligheden af lagre og udmeldinger om stigende import til EU-markedet i perioden efter UP og i de kommende år. Denne konklusion blev også bekræftet af data for perioden efter UP, som viste, at importen af kinesiske mærker steg betydeligt til 14,1 % i andet kvartal 2024, mens al anden import fra Kina faldt som vist i tabel 10 i denne forordning. Kommissionen foretog således en analyse af den såkaldte egenimport og konkluderede, at denne import sandsynligvis ikke ville medvirke til truslen om væsentlig skade. |
|
(72) |
Desuden blev konkurrencen inden for EU-erhvervsgrenen som en faktor, der forvolder en trussel om skade for EU-erhvervsgrenen, behandlet i betragtning 1225 og 1227 i denne forordning. Kommissionen forklarede navnlig, at mens CCCME og GOC ikke fremlagde dokumentation for, hvordan konkurrencen inden for EU-erhvervsgrenen havde eller kunne have en negativ indvirkning på EU-producenterne, var formålet med undersøgelsen under alle omstændigheder at vurdere, hvorvidt importen af BEV'er fra Kina blev subsidieret, om den truede EU-erhvervsgrenen, og om det var i Unionens interesse at indføre udligningsforanstaltninger, hvis de retlige betingelser var opfyldt. Kommissionen forklarede endvidere, at undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens forværrede situation var resultatet af den uretfærdige konkurrence fra subsidieret import fra Kina, der udgør en trussel om væsentlig skade. Konkurrencen mellem EU-producenterne på EU-markedet blev ikke vurderet i undersøgelsen, da resultaterne vedrører EU-erhvervsgrenen som helhed. Kommissionen bemærkede endvidere, at CCCME og GOC ikke fremlagde dokumentation for, at konkurrencen inden for EU-erhvervsgrenen bidrog til at skade EU-erhvervsgrenen eller i det hele taget svækkede sammenhængen mellem den subsidierede import fra Kina og truslen om skade. |
|
(73) |
Desuden blev Unionens omstilling fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er forklaret i betragtning 1232-1234 i denne forordning. Navnlig anførte Kommissionen, at omstillingen fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er udgjorde den vigtigste baggrund for analysen af truslen om skade, årsagssammenhængen og Unionens interesser. Denne omstilling pågår og forventes at fortsætte frem til 2035. Omstillingen var en vigtig del af Kommissionens grønne pagt for at nå CO2-emissionsmålene. EU-producenterne har udviklet detaljerede strategier, der omfatter gennemførelse af omfattende investeringsplaner, med henblik på at overholde den relevante lovgivning for at nå disse mål. Omstillingen er derfor afgørende for EU-erhvervsgrenens fremtid. Omstillingen af EU-markedet fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er er desuden en del af de lovgivningsmæssige rammer for bilindustrien i Unionen. Unionens producenter af køretøjer skal overholde disse lovgivningsmæssige rammer samt anden lovgivning. Disse lovgivningsmæssige rammer kan ikke betragtes som årsag til skade som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 8. Tværtimod udgør de rammerne for vurderingen af truslen om skade som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 8. Kommissionen fandt, at den umiddelbart forestående trussel mod EU-erhvervsgrenen ikke var omstillingen i sig selv, men derimod den subsidierede import fra Kina, som er en trussel for omstillingsprocessen. |
|
(74) |
Med hensyn til punkt viii) i betragtning 1229 i denne forordning anførte Kommissionen, at den fandt, at alle omkostningsstigninger som følge af lovgivningsmæssige spørgsmål ville have påvirket EU-erhvervsgrenen. Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at dette spørgsmål ville udgøre en trussel om skade for EU-erhvervsgrenen i årene efter undersøgelsesperioden. Mens nogle EU-producenter begyndte at investere i produktion af BEV'er før den betragtede periode, som beskrevet i betragtning 996 i forordningen om midlertidig told, begyndte de største investeringer i BEV-produktionen desuden at slå igennem efter offentliggørelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 (16), som senere blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/851 (17). Som vist i tabel 1 i forordningen om midlertidig told blev kun 5,4 % af EU-markedet for passagerkøretøjer omstillet til BEV'er i starten af den betragtede periode (dvs. 2020). I forordning (EU) 2019/631 kræves det, at EU-producenterne af passagerkørertøjer øger produktionen af BEV'er og reducerer produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor, der skal sælges på EU-markedet. Som anført i betragtning 1229 i denne forordning er omstillingen til elektrificering påkrævet ved lov, men denne udgør i sig selv ikke en trussel for EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 8, da BEV-producenterne som alle andre industrier skal tilpasse sig til de eksisterende lovgivningsmæssige rammer. De lovgivningsmæssige rammer udgør faktisk rammerne for vurderingen af truslen om skade som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 8. Selv om overholdelsen af forskellige bestemmelser fortsætter efter UP, fandt CCCME og GOC endvidere ikke nogen nye vigtige bestemmelser, som truer med at forvolde skade for EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 8. Kommissionen fastslog derimod, at det er den subsidierede import, som udgør en trussel for EU-BEV-erhvervsgrenens levedygtighed. Uden retfærdige markedsforhold ville EU-producenterne ikke være i stand til at opnå de nødvendige stordriftsfordele. |
|
(75) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, at Kommissionen ikke behandlede det faktuelle grundlag, som den støttede sig på, ved afvisning og/eller manglende hensyntagen til og behandling af de to økonomiske analyser, som er foretaget af professorer ved Katholieke Universiteit Leuven og Centre of Economic Policy Research og fremlagt af CCCME den 20. december 2023 og den 19. juli 2024. |
|
(76) |
I betragtning 1252 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen, at det i den rapport, der blev fremlagt den 20. december 2023, konkluderedes, at BEV-importen fra Kina var uundværlig for EU-BEV-markedet, EU-BEV-producenterne og -forbrugerne og for Unionen som helhed, fordi denne import er nødvendig for at opretholde konkurrence og innovation i Unionen og fremskynde tilgængeligheden af billige BEV'er for gennemsnitsforbrugerne og for at sikre, at Unionens klimamål opfyldes. I betragtning 1253 i forordningen om midlertidig told anførte Kommissionen endvidere, at uanset den autoritative og objektive værdi af den rapport, som blev fremlagt den 20. december 2023, bemærkede Kommissionen, at formålet med udligningstolden ikke var at bringe importen af BEV'er fra Kina til ophør, men genoprette de lige konkurrencevilkår på EU-markedet, der er fordrejet af den subsidierede import fra Kina til lave priser. Kommissionen behandlede derfor det egentlige formål med rapporten. Desuden blev hele rapporten fremlagt i en følsom udgave og kun et resumé af den blev fremlagt i en ikkefortrolig udgave. Endelig kommer de to professorers mening til udtryk i rapporten, og den henviser til forskellige akademiske artikler og bøger fra perioden 1951-2020. Ingen af disse artikler eller bøger henviser specifikt til BEV-industrien i Unionen og Kina i den betragtede periode. |
|
(77) |
Kommissionen fandt, at den i tilstrækkelig grad havde undersøgt og behandlet påstandene i disse rapporter, selv om disse påstande i mange tilfælde ikke var underbygget med beviser og ikke henviste til relevante kilder. Af hensyn til klarhed konstateres det på et mere detaljeret niveau i rapporten, at stigningen i importen af kinesiske BEV'er til Unionen ikke skyldes påståede subsidier, da a) størstedelen af importen af BEV'er til Unionen er »egenimport« foretaget af virksomheder, der er aktive i EU-erhvervsgrenen, b) Kina har mange års erfaring med batterier til forbrugerelektronik, c) importen fra Kina afspejler status i den teknologiske cyklus og d) batteriproduktionens fremtrædende plads i BEV-industrien er midlertidig. |
|
(78) |
I afsnit 3 i forordningen om midlertidig told og afsnit 3 i denne forordning påviste Kommissionen, at BEV'erne fra Kina er subsidieret. Med hensyn til punkt a) forklarede Kommissionen i betragtning 998 af forordningen om midlertidig told, at nogle af EU-producenterne importerede BEV'er fra Kina. Egenimporten som en faktor, der forvolder en trussel om skade for EU-erhvervsgrenen, blev endvidere behandlet i betragtning 1213 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 1183 i denne forordning. Navnlig i betragtning 1183 i denne forordning fremførte Kommissionen, at den har foretaget en analyse af den såkaldte egenimport i betragtning 1212-1214 i forordningen om midlertidig told og fremlagde en fordeling af markedsandelen for importen fra i) kinesiske eksporterende producenter, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenter af originaludstyr i forbindelse med køretøjer med forbrændingsmotor, og som har omstillet til produktion af BEV'er, ii) Tesla og iii) al anden import fra Kina, jf. tabel 12a og 12b i forordningen om midlertidig told i henholdsvis betragtning 1132 og 1134. Kommissionen forklarede endvidere, at denne analyse bør ses i sammenhæng med dataene i tabel 13 i denne forordning. Kommissionen anførte desuden, at det i retsstandarden om årsagssammenhæng kræves, at al import med oprindelse i det pågældende land vurderes samlet. Dette er faktisk, hvad Kommissionen har gjort i afsnit 6.1 i forordningen om midlertidig told. Desuden har Kommissionen opdelt importen fra Kina, jf. bl.a. tabel 12a og 12b i forordningen om midlertidig told og tabel 13 i denne forordning, med henblik på at fastslå udviklingen i mønsteret for importen fra Kina. Kommissionen konkluderede, at importen af kinesiske mærker har fået større betydning, og at salget på EU-markedet ville stige på grund af tilgængeligheden af lagre og udmeldinger om stigende import til EU-markedet i perioden efter UP og i de kommende år. Denne konklusion blev også bekræftet af data for perioden efter UP, som viste, at importen af kinesiske mærker steg betydeligt til 14,1 % i andet kvartal 2024, mens al anden import fra Kina faldt som vist i tabel 10 i denne forordning. Kommissionen foretog således en analyse af den såkaldte egenimport og konkluderede, at denne import sandsynligvis ikke ville medvirke til truslen om væsentlig skade. |
|
(79) |
Med hensyn til punkt b), c) og d) er det irrelevant, at Kina har lang erfaring med batterier til forbrugerelektronik. Som forklaret i afsnit 3 i forordningen om midlertidig told og denne forordning er batterier til BEV'er subsidieret af GOC. |
|
(80) |
Desuden fremgår det af rapporten, at der ikke var nogen trussel om skade, da a) det er naturligt med perioder med overskydende produktion, b) BEV-kapaciteten er dynamisk og ikke kan betragtes isoleret fra kapaciteten af køretøjer med forbrændingsmotor, c) forekomsten af markedssegmentering mindsker enhver konkurrencemæssig virkning, d) prisforskellene mellem modellerne er resultatet en lang række faktorer, men priserne på BEV'er, der er importeret fra Kina, er ikke systematisk lavere end priser på BEV'er, der er produceret i Unionen, e) BEV's indtrængen på markedet følger forudsigelige mønstre for nye teknologier og i sidste ende fører til kinesiske investeringer i Europa, f) betydelige netværkseffekter i opladningsinfrastrukturen kræver en hurtig vedtagelse af en afgørelse om BEV, g) EU-producenter på grund af globale værdikæder i NEV-komponenter drager fordel af et udviklet kinesisk marked. |
|
(81) |
Kommissionen påviste i afsnit 5 i forordningen om midlertidig told og afsnit 5 i denne forordning, at der faktisk foreligger trussel om skade. Denne konklusion blev nået ved at vurdere de faktorer, der er angivet i grundforordningens artikel 8, stk. 8, andet afsnit, som forklaret i grundforordningens betragtning 1105. |
|
(82) |
Kommissionen behandlede desuden spørgsmål om kapacitet, segmentering, prisforskel (dvs. underbudsmargen) i forordningen om midlertidig told og denne forordning. Kommissionen finder endvidere ikke, at den høje uudnyttede kapacitet i Kina er midlertidig, og CCCME fremlagde ingen dokumentation i denne forbindelse. Desuden betragtede Kommissionen ikke BEV-kapaciteten isoleret fra kapaciteten for køretøjer med forbrændingsmotor som forklaret i betragtning 1142 i forordningen om midlertidig told. Endvidere er fremtidige investeringer fra kinesiske eksporterende producenter i Unionen ikke et aspekt, der er omfattet af denne undersøgelse, da formålet med denne undersøgelse er at skabe lige konkurrencevilkår på EU-markedet. Kommissionen behandlede også spørgsmålet om opladningsinfrastruktur i afsnit 7 i forordningen om midlertidig told. Endelig vil indførelsen af foranstaltninger ikke stoppe importen fra Kina hverken af BEV'er eller dele, som EU-erhvervsgrenen har brug for. |
|
(83) |
Endelig anføres det i rapporten, at foranstaltningerne til begrænsning af importen af kinesiske BEV'er ikke vil være i Unionens interesse, da en begrænsning af importen af BEV a) vil betyde, at man giver afkald på vigtige miljøfordele, b) indebærer en reduktion af den statiske priskonkurrence, c) indebærer en reduktion af den dynamiske konkurrence og d) begrænser virksomhedernes incitamenter til at innovere. |
|
(84) |
Som forklaret i betragtning 81 i denne forordning vil indførelsen af udligningsforanstaltninger ikke stoppe importen fra Kina. Det vil kun skabe lige konkurrencevilkår på EU-markedet. |
|
(85) |
I rapporten af 19. juli 2024 blev der fremsat bemærkninger til konklusionerne i forordningen om midlertidig told. I rapporten citeres fra tre referencer, nemlig rapporten af 20. december 2023 og to akademiske artikler fra 2016 og 2023. |
|
(86) |
Af rapporten fremgår det, at prisforskellen var fastsat for højt og ikke indebærer prisunderbud på grund af a) forskelle i observerbare karakteristika, b) forskellige markedssegmenter, c) mærkeværdi for EU-virksomheder, d) værdi af traditionel forhandlervirksomhed for EU-virksomheder, e) introduktionspriser ved nye markedsdeltagere, f) forskelle i produktionsomkostninger, og g) selektiv stikprøveudtagning. |
|
(87) |
Punkt a), b), c), d) er behandlet i forordning 1022-1049 i forordningen om midlertidig told og betragtning 748-831 i denne forordning. Med hensyn til punkt e) er det irrelevant, at nye markedsdeltagere generelt kommer ind på et marked til lavere priser end de etablerede virksomheder. Faktum er, at BEV'er fra Kina subsidieres og dermed udgør en trussel for EU-markedet. Desuden er det også irrelevant, at kineserne har lavere produktionsomkostninger, da de lavere omkostninger synes at vedrøre de modtagne subsidier. Endelig blev der ikke foretaget selektiv stikprøveudtagning af de kinesiske eksporterende producenter, og dette spørgsmål er allerede blevet behandlet flere gange i forordningen om midlertidig told og i denne forordning. |
|
(88) |
Det fremgår også af rapporten, at stigningen i importen fra Kina er sat for højt, og at den ikke vil fortsætte med at stige. Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Som forklaret i tabel 13 i denne forordning nåede importen af kinesiske BEV'er allerede i andet kvartal 2024 en markedsandel på 14,1 %. |
|
(89) |
Det fremgår desuden af rapporten, at påstanden om overkapacitet er irrelevant, da a) både Unionen og de kinesiske producenter har uudnyttet kapacitet, men dette påvirker ikke prisfastsættelses- og eksportbeslutninger, b) både EU-producenternes og de kinesiske producenters kapacitet, som kombinerer køretøjer med forbrændingsmotor og BEV'er på mellemlang sigt, er så godt som ubegrænset i forhold til størrelsen på BEV-markedet. |
|
(90) |
Kommissionen var stærkt uenig i, at de kinesiske eksporterende producenters overkapacitet er irrelevant. Desuden er det irrelevant, at EU-erhvervsgrenen har en påstået overkapacitet (en påstand, som blev afvist af Kommissionen i betragtning 845 i denne forordning), da EU-erhvervsgrenen ikke er en trussel mod den indenlandske industri i Kina. EU-erhvervsgrenens eksport af BEV'er til Kina er meget lav. Da undersøgelsen kun omfatter BEV'er, er Kommissionen retligt forpligtet til at undersøge BEV'er og ikke køretøjer med forbrændingsmotor. Kommissionen behandlede produktionskapaciteten for køretøjer med forbrændingsmotor i Kina som en alternativ beregning af uudnyttet kapacitet for BEV'er (se betragtning 1142 i forordningen om midlertidig told). |
|
(91) |
Det fremgår desuden af rapporten, at a) den kinesiske eksport af BEV'er ikke er særligt stor, b) EU-producenterne oplever kraftig vækst i eksporten, c) kinesiske producenter ikke fokuserer på eksportmarkederne. |
|
(92) |
Kommissionen var ikke enig i disse påstande. En markedsandel for importen fra Kina i undersøgelsesperioden på 25,0 %, jf. tabel 2a i forordningen om midlertidig told, er betydelig. EU-erhvervsgrenens eksport blev behandlet i afsnit 6.2.2 i forordningen om midlertidig told. Desuden er det forhold, at de kinesiske producenter fokuserer på eksportmarkederne, også behandlet i forordning 1114-1118 i forordningen om midlertidig told og betragtning 1031-1043 i denne forordning. |
|
(93) |
Af rapporten fremgår det også, at a) mulige subsidier til kinesiske virksomheder bør sammenlignes med mulige subsidier til EU-virksomheder, og b) subsidierne til kinesiske BEV-producenter sandsynligvis er overvurderet. |
|
(94) |
Punkt a) blev behandlet i betragtning 1262 i forordningen om midlertidig told. Med hensyn til punkt b) forklarede Kommissionen nærmere i afsnit 3 i forordningen om midlertidig told og afsnit 3 i denne forordning, hvordan subsidierne blev beregnet, og de detaljerede beregninger blev fremlagt for de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, som fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. |
|
(95) |
I rapporten gentages påstanden om EU-interesse desuden i betragtning 83 i denne forordning. |
|
(96) |
CCCME fremhævede ikke, hvilke særlige punkter i disse rapporter som ikke blev behandlet direkte eller indirekte af Kommissionen hverken i forordningen om midlertidig told eller i denne forordning. På baggrund af forklaringerne i betragtning 76-95 i denne forordning fandt Kommissionen endvidere, at de vigtigste punkter i de to rapporter er blevet behandlet direkte eller indirekte enten i forordningen om midlertidig told og/eller i denne forordning. |
|
(97) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at det ikke var klart, hvordan Kommissionen beregnede produktionsmængden for undersøgelsesperioden, da dataene i Prodcom ikke indrapporteres månedligt. CCCME og GOC hævdede også, at der ikke er fremlagt oplysninger om de offentligt tilgængelige kilder, som Kommissionen henviser til. |
|
(98) |
Denne påstand blev behandlet i betragtning 689 i forordningen om midlertidig told. Desuden kunne Kommissionen ikke oplyse, hvilke af EU-producenternes websteder, den anvendte i denne forbindelse, da det ville afsløre, hvilke EU-producenter der samarbejdede i undersøgelsen. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(99) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionen i løbet af undersøgelsen ikke hurtigt og rettidigt havde stillet oplysninger fra interesserede parter til rådighed for andre interesserede parter. |
|
(100) |
Kommissionen var ikke enig i denne påstand. På grund af den anonymitet, som visse parter blev indrømmet, var Kommissionen nødt til nøje at kontrollere oplysninger fra parterne for at sikre, at EU-producenters identitet ikke utilsigtet blev afsløret. Denne proces var meget tidskrævende. Da Kommissionen fremlagde sine konklusioner, var undersøgelsens ikkefortrolige sagsakter desuden fuldt opdateret, og CCCME og GOC havde masser af tid til at fremsætte bemærkninger. Dette ses også af det meget store antal bemærkninger fra CCCME og GOC efter både den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(101) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME og GOC påstanden om, at Kommissionen indrømmede EU-producenterne overdreven fortrolighed. De hævdede endvidere, at i) de ikkefortrolige sammendrag af dataene for perioden efter UP, som de stikprøveudtagne EU-producenter har fremlagt, ikke er tilgængelige i det ikkefortrolige dossier, og at ii) Kommissionen i stedet udarbejdede et konsolideret ikkefortroligt sammendrag af svarene på spørgeskemaerne efter UP. |
|
(102) |
Spørgeskemaet efter UP omfattede ikke et narrativt spørgeskema som det oprindelige spørgeskema. For at beskytte anonymiteten af de stikprøveudtagne EU-producenters identitet besluttede Kommissionen desuden i overensstemmelse med Excel-tabellerne i den ikkefortrolige besvarelse i det oprindelige spørgeskema i undersøgelsens ikkefortrolige dossier at medtage den ikkefortrolige udgave af de vigtigste oplysninger, der er blevet anmodet om i Excel-tabellerne i spørgeskemaet på konsolideret niveau (dvs. data fra alle de stikprøveudtagne EU-producenter blev aggregeret), ved at bruge indekser. |
|
(103) |
CCCME og GOC hævdede endvidere, at Kommissionen ikke gav tilstrækkelige oplysninger og tilstrækkeligt detaljerede forklaringer om faktiske eller retlige forhold vedrørende konklusioner om skadevoldende subsidiering, og at den ikke svarede på CCCME's bemærkninger og ikke gav en begrundelse for afvisningen af de fremførte påstande. Ifølge CCCME blev følgende spørgsmål ikke behandlet, eller der blev ikke fremlagt tilstrækkelige beviser eller forklaringer: i) begrundelsen for beslutningen om ikke at medtage Tesla (Shanghai) i stikprøven af de kinesiske eksporterende producenter og acceptere virksomhedens anmodning om individuel undersøgelse sent i forløbet, ii) sammensætningen af EU-BEV-industrien, EU-erhvervsgrenens samarbejde, hvad der menes med og relevansen af OEM'er i forbindelse med EU-erhvervsgrenen, samt graden af de forskellige EU-producenters omstilling fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, iii) underbudsanalysens rolle og relevans og vurderingen af kinesiske BEV-priser til 30 % under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger ved fastsættelsen af pristrykket. |
|
(104) |
Begrundelsen for, at Tesla (Shanghai) ikke blev medtaget i stikprøven og at den blev indrømmet individuel undersøgelse, er uddybet i afsnit 1.5.3 og 1.6. |
|
(105) |
Punkt ii) og iii) blev behandlet i betragtning 682 og 793 i denne forordning. |
|
(106) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at de interesserede parters ret til forsvar er blevet tilsidesat. Navnlig hævdede den, at Kommissionen havde set bort fra argumenter og beviser fremlagt af GOC og andre parter. |
|
(107) |
Kommissionen bemærkede, at denne påstand ikke blev underbygget, og at den udgjorde en generel bemærkning uden konkrete beviser. Kommissionen gentog, at den havde behandlet alle parternes bemærkninger. Hele undersøgelsen blev foretaget i fuld åbenhed, og alle parter havde adskillige muligheder for at fremlægge data, påstande og dokumentation under hele proceduren. Kommissionen anmodede om de nødvendige data, udstedte mangelskrivelser, foretog undersøgelser på stedet hos mere end hundrede virksomheder og fremlagde alle relevante beregninger. Bemærkninger fra parterne blev taget i betragtning og Kommissionen havde mulighed for at tilpasse sine konklusioner, hvor det var behørigt begrundet. Påstanden, som var ubegrundet, generel og ikke i overensstemmelse med procedurens virkelighed, blev derfor afvist. |
|
(108) |
Efter den supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at der ikke var dokumentation for kommunikation mellem Kommissionen og EU-erhvervsgrenen i det åbne dossier med hensyn til Kommissionens fornyede anmodning om og modtagelse af data for første kvartal 2024. GOC hævdede endvidere, at det var overraskende, at EU-erhvervsgrenen havde mulighed for at fremlægge oplysninger indtil sidste øjeblik, og at deres oplysninger blev accepteret meget sent i undersøgelsen, hvilket stod i skarp kontrast til Kommissionens ligefremme og uforklarlige afvisning af GOC's velbegrundede anmodning om at gennemføre høringen efter fremsættelsen af skriftlige bemærkninger og den strenge fastholdelse af fristen på ti dage over for GOC til et fremsætte bemærkninger til det 177 siders lange dokument med fremlæggelse af generelle oplysninger, indgive høringsoplægget og afholde høringen. Ovenstående kendsgerninger underbygger yderligere den påstand, at interesserede parter på den kinesiske side på ulovlig og diskriminerende vis er blevet frataget en fuld og reel mulighed for at udøve deres ret til forsvar i strid med artikel 12.1, 12.1.2, 12.3 og 12.4.1 i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. |
|
(109) |
De pågældende oplysninger blev fremlagt den 29. august 2024, (18) nemlig så snart alle de ønskede oplysninger var til rådighed for Kommissionen. Den 9. september 2024 opdaterede Kommissionen endvidere notatet til dossieret med kvartalsdata for perioden efter UP i undersøgelsens ikkefortrolige dossier (19). |
|
(110) |
Kommissionen kunne endvidere acceptere de manglende oplysninger fra den pågældende EU-producent, da oplysningerne ikke forhindrede gennemførelsen af undersøgelsen inden for de lovbestemte frister. Dette var noget betydeligt andet end at acceptere at forlænge perioden for afholdelse af høringer. Selv om GOC klagede over, at fristen på ti dage til at fremsætte bemærkninger til dokumentet med fremlæggelse af generelle oplysninger ikke var tilstrækkelig, bemærkede Kommissionen endvidere, at GOC formåede at fremsætte ret omfattende bemærkninger (GOC's fremlæggelse omfattede 151 sider med bemærkninger). GOC undlod i sine bemærkninger at påvise, hvordan fremsættelse af bemærkninger inden for den angivne frist ville have hindret den i at udøve sin ret til forsvar. Kommissionen var derfor uenig i, at de kinesiske interesserede parter på ulovlig og diskriminerende vis er blevet frataget en fuld og reel mulighed for at udøve deres ret til forsvar. |
2. DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
|
(111) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, GOC og Geely Group, at undersøgelsens omfang ulovligt og for sent blev udvidet ved at medtage elektriske køretøjer med en forbrændingsmotor, der forlænger rækkevidden, uden at underrette de interesserede parter eller give dem mulighed for at fremsætte bemærkninger til den påtænkte ændring, hvilket påvirkede de interesserede parters ret til en retfærdig procedure. CCCME og GOC hævdede endvidere, at i) der ikke var nogen henvisning til en rækkeviddeforlænger i indledningsmeddelelsen eller indledningsdokumentet, selv om der var en klar henvisning til opladning/genopladning af køretøjerne i indledningsdokumentet, at ii) BEV'er med en rækkeviddeforlænger har en aktionsradius, der kan sammenlignes med den for et køretøj med en forbrændingsmotor, mens BEV'er uden en rækkeviddeforlænger har en meget mindre aktionsradius end køretøjerne med forbrændingsmotor, at iii) varekontrolnummeret og de produktegenskaber, der er angivet i spørgeskemaet til de kinesiske eksportører og EU-erhvervsgrenen, ikke indeholdt en henvisning til rækkeviddeforlængeren og ikke tog hensyn til disse køretøjers specifikke egenskaber, at iv) der ikke er oplysninger om, hvordan Kommissionen opnåede eller estimerede dataene for disse BEV'er, da ingen af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter producerede og eksporterede denne type BEV'er, da hverken Prodcom eller S&P Mobility Data har fremlagt sådanne oplysninger for denne BEV-type. CCCME og GOC hævdede derfor, at BEV'er med rækkeviddeforlænger bør udelukkes fra denne undersøgelses varedækning, fordi de ud over den ekstremt begrænsede eksport af sådanne køretøjer fra Kina til Unionen også adskiller sig helt fra standard-BEV'er med hensyn til fysiske og tekniske egenskaber, produktionsomkostninger og priser og forbrugernes opfattelse og ikke er i direkte konkurrence med standard-BEV'er. |
|
(112) |
Kommissionen bemærkede, at selv om CCCME og GOC blot forklarede disse påstande, fremlagde de ingen underliggende beviser i denne henseende. |
|
(113) |
I indledningsmeddelelsen blev den undersøgte vare beskrevet som nye batteridrevne elkøretøjer, der hovedsagelig er beregnet til transport af højst ni personer, inklusive føreren, og som udelukkende drives af en eller flere elmotorer. Af indledningsmeddelelsen fremgik også KN-koden for den vare, der var omfattet af undersøgelsen, og som var 8703 80 10 . Beskrivelsen af den vare, der er genstand for undersøgelsen, behøver ikke at omfatte alle egenskaber ved den vare, der er genstand for undersøgelsen. Desuden blev det i indledningsmeddelelsen ikke præciseret, at BEV'er med en rækkeviddeforlænger var udelukket fra undersøgelsens omfang. |
|
(114) |
Med hensyn til, hvordan Kommissionen indhentede oplysningerne, eftersom sådanne BEV'er også importeres via den KN-kode, der er omfattet af undersøgelsen, fremgik importen af sådanne BEV'er fra Kina eller andre tredjelande i den betragtede periode, hvis en sådan findes, af de oplysninger, der er omfattet af KN-kode 8703 80 10 . S&P Mobility Data og EEA indberettede sådanne BEV'er, og i UP blev der ikke registreret sådanne BEV'er fra Kina på EU-markedet. Det fremgår af de seneste eneste beviser i sagen, at den kinesiske eksporterende producent Seres efter undersøgelsesperioden præsenterede sådanne BEV'er på EU-markedet (Seres 7 med rækkeviddeforlænger (20)), og et uvæsentligt antal af sådanne BEV'er blev registreret efter undersøgelsesperioden. |
|
(115) |
Hvad angår EU-erhvervsgrenen, fremgår det af beviserne i sagen desuden, at der var et ubetydeligt salg af denne vare i den betragtede periode. |
|
(116) |
Det skal bemærkes, at BEV'er med rækkeviddeforlænger er forskellige fra plug-in-elkøretøjer (»PHEV'er«). I BEV'er med rækkeviddeforlænger genoplader forbrændingsmotoren udelukkende batteriet, mens forbrændingsmotoren i en PHEV driver hjulene alene. PHEV'er importeres også via en anden KN-kode end den KN-kode, der er omfattet af den nuværende undersøgelse. I modsætning til BEV'er med rækkeviddeforlænger var PHEV'er derfor ikke omfattet af undersøgelsens omfang. |
|
(117) |
Med hensyn til varekontrolnummeret var rækkeviddeforlænger ikke specificeret i varekontrolnummeret som sådan, men varekontrolnummeret specificerede køretøjets rækkevidde, og formålet med rækkeviddeforlængeren er at øge bilens rækkevidde. |
|
(118) |
Selv om der praktisk talt ikke var nogen import fra Kina af BEV'er med rækkeviddeforlænger i den betragtede periode, og EU-producenterne stort set ikke havde noget salg på EU-markedet, kan det desuden ikke udelukkes, at denne BEV-type i fremtiden vil blive eksporteret i betydelige mængder og produceret af EU-producenterne på EU-markedet, eftersom BEV'er er baseret på en teknologi, der hele tiden udvikler sig. I denne forbindelse fandt Kommissionen, at BEV'er uden rækkeviddeforlænger og BEV'er med rækkeviddeforlænger er meget ens, idet den vigtigste lille tekniske forskel er rækkeviddeforlængeren og de dermed forbundne komponenter, og at de derfor klart er en del af den samme vare, der er omfattet af undersøgelsens omfang. |
|
(119) |
Derfor er BEV'er med rækkeviddeforlænger omfattet af undersøgelsens omfang. |
|
(120) |
I forordningen om midlertidig told udelukkede Kommissionen endvidere køretøjsklasse L6 og L7 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 fra undersøgelsens omfang. (21) Kommissionen præciserer hermed, at alle køretøjer i klasse L1-L7 i henhold til forordning (EU) nr. 168/2013 blev udelukket fra undersøgelsens omfang. |
|
(121) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende den undersøgte vare, den pågældende vare og samme vare, bekræftes konklusionerne i betragtning 184-195. |
3. SUBSIDIERING
|
(122) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte BYD Group, CAAM, CCCME, Geely Group, Dongfeng Group, GOC, NIO, SAIC Group og Tesla (Shanghai) bemærkninger til proceduremæssige spørgsmål. Visse bemærkninger fra Tesla (Shanghai) blev behandlet særskilt på grund af deres fortrolige karakter. |
3.1. Indledning: Fremlæggelse af regeringens planer, projekter og andre dokumenter
|
(123) |
Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til disse planer, projekter og dokumenter, bekræftedes konklusionerne i betragtning 196-206 i forordningen om midlertidig told. |
3.2. Regeringens planer og politikker til støtte for BEV-industrien
|
(124) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger til regeringens eksisterende planer og politikker til støtte for BEV-industrien, bekræftedes betragtning 207-253 i forordningen om midlertidig told. |
3.3. Delvis manglende samarbejdsvilje og brug af de foreliggende faktiske oplysninger
3.3.1. Anvendelse af bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, stk. 1, for så vidt angår GOC
3.3.1.1.
|
(125) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde GOC indsigelse mod Kommissionens anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med materialet vedrørende præferentiel finansiering og hævdede, at Kommissionen som undersøgelsesmyndighed har pligt at undersøge og videresende spørgeskemaet til de finansielle institutioner, der anmoder om samarbejde. GOC tilføjede, at de foreliggende faktiske oplysninger kun kunne anvendes, hvis der ikke forelå visse »nødvendige« oplysninger, dvs. oplysninger, der »kræves«, for at en myndighed kan komme frem til en eller flere afgørelser (22).. Mere specifikt tilføjede GOC, at oplysningerne om de finansielle institutioners aktiebesiddelse er offentligt tilgængelige, og at der ikke var noget grundlag for, at Kommissionen kunne anvende de foreliggende faktiske oplysninger. |
|
(126) |
GOC tilføjede endvidere, at Kommissionen ulovligt havde vendt undersøgelsesbyrden om og henviste til SCM-aftalens artikel 12 og den dertil knyttede retspraksis, ifølge hvilken visse forpligtelser angiveligt påhviler undersøgelsesmyndigheden og ikke kan overføres til det »interesserede medlem« (GOC (23)). GOC fandt derfor, at anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger var ulovlig, da Kommissionen ikke på behørig vis havde underrettet respondenten om de oplysninger, den havde anmodet om. GOC bemærkede også, at en myndighed ikke kan tvinge den eksporterende regering (det interesserede medlem) til at »udføre arbejdet for undersøgelsesmyndigheden«. |
|
(127) |
GOC bemærkede, at undersøgelsesmyndigheden og det interesserede medlem er pålagt særskilte og ikkefungible forpligtelser. Og som også omhandlet i panelrapporten Mexico — Anti-Dumping Measures on Rice: »[en] undersøgelsesmyndighed må ikke basere sig på de interesserede parters initiativ til opfyldelse af forpligtelser, der reelt er dens egne«. |
|
(128) |
Som beskrevet i betragtning 266-268 i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen, at de ønskede oplysninger var tilgængelige for GOC for alle enheder, hvor GOC er hovedaktionær eller storaktionær. For så vidt angår ikke-statsejede finansielle institutioner har GOC som tilsynsorgan ligeledes beføjelse til at kræve, at alle finansielle institutioner, der er etableret i Folkerepublikken Kina, indsender oplysninger og til at pålægge finansielle institutioner at offentliggøre oplysninger. Kommissionen fremhævede efterfølgende, at GOC ikke kan unddrage sig sit ansvar ved at tilbageholde oplysninger, som den i kraft af sin autoritet og reguleringsmæssige rolle reelt er i besiddelse af. |
|
(129) |
Af administrative hensyn med henblik på at indhente oplysningerne mere effektivt anmodede Kommissionen GOC om at videresende specifikke spørgeskemaer til alle relevante finansielle institutioner, hvilket den ikke gjorde, selv om GOC er den kompetente myndighed, der har beføjelse til at anmode om svar på de specifikke spørgsmål fra de finansielle institutioner, der ydede finansiering til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Det blev desuden fundet urimeligt at hævde, at det påhvilede Kommissionen at kontakte de relevante finansielle institutioner, navnlig fordi Kommissionen først ville have kendskab til listen over relevante finansielle institutioner efter modtagelsen af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Det forhold, at EXIM Bank underrettede Kommissionen på eget initiativ, og det forhold, at der i den tidligere antisubsidieundersøgelse blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra forskellige finansielle institutioner, viste desuden, at GOC var i stand til at fremsende spørgeskemaet. Det websted, som GOC oplyste, og som indeholdt de finansielle institutioners aktiebesiddelse, indeholdt ikke alle de nødvendige oplysninger, som Kommissionen anmodede om i spørgeskemabesvarelsen i forbindelse med præferencelån. Kommissionen afviste derfor påstanden. |
|
(130) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftedes betragtning 255-273 i forordningen om midlertidig told. |
3.3.1.2.
|
(131) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC sin påstand om Kommissionens anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med inputmaterialer og hævdede, at Kommissionen som undersøgelsesmyndighed har pligt til at undersøge og videresende spørgeskemaet til inputleverandørerne og anmode dem om at samarbejde. GOC tilføjede, at den anså de ønskede oplysninger og de oplysninger, som SAIC ikke fremlagde, for ikke at være nødvendige for undersøgelsen og ikke påkrævet i en egentlig antisubsidieundersøgelse, og at oplysningerne om leverandører og markedsforhold kunne have været indhentet fra de stikprøveudtagne virksomheder. |
|
(132) |
Kommissionen bemærkede, at disse påstande allerede blev behandlet i afsnit 3.3.1.2 i forordningen om midlertidig told. For det første gentog Kommissionen sit standpunkt om, at det er op til Kommissionen at afgøre, hvilke oplysninger der anses for nødvendige for undersøgelsen, og at det er ikke op til en part at træffe denne afgørelse. Endvidere fremhævede Kommissionen, at GOC (24) i modsætning til visse tidligere undersøgelser ikke videresendte spørgeskemaet til tredjeparter. CATL blev også anmodet om at indsende et spørgeskema gennem de stikprøveudtagne virksomheder, som virksomheden var forretningsmæssigt forbundet med, men gjorde det ikke. Desuden har GOC også de nødvendige beføjelser til at interagere med inputproducenterne, uanset om de er statsejede eller ej. Derudover undlod GOC at fremlægge relevante oplysninger om visse markeder såsom batterier og litium. Kommissionen måtte derfor basere sig på de faktisk foreliggende oplysninger. Med hensyn til de ønskede oplysninger skal det bemærkes, at Kommissionen kun anmodede om oplysninger, der var nødvendige for at vurdere forekomsten og omfanget af den subsidiering, der var til rådighed for den pågældende vare. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(133) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte CATL, at Kommissionen kunne have indhentet de nødvendige oplysninger om indkøb af batterier fra stikprøveudtagne virksomhedsgrupper, og at CATL's manglende samarbejde under ingen omstændigheder kunne danne grundlaget for »ubegrænsede konklusioner og formodninger på baggrund af fordrejede fakta«. |
|
(134) |
De af CATL fremsatte påstande var generelle og ubegrundede. Kommissionen fremhævede, at CATL, som tidligere nævnt i betragtning 810 i forordningen om midlertidig told, var blevet kontaktet af to af de stikprøveudtagne grupper, som den havde joint ventures med, men nægtede at indsende en spørgeskemabesvarelse, og Kommissionen rådede derfor ikke over afgørende oplysninger med henblik på at kunne vurdere CATL's situation på grundlag af virksomhedens egne data. Desuden blev der også anvendt foreliggende faktiske oplysninger om levering af batterier på SAIC Group (betragtning 338 og 860 i forordningen om midlertidig told), som er en af de virksomheder, som CATL har en joint venture med. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(135) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftedes betragtning 274-286 i forordningen om midlertidig told. |
3.3.1.3.
|
(136) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC sin påstand om, at der ikke forelå oplysninger om forberedelse, overvågning og gennemførelse af ordningen samt statistikker om de pågældende køretøjer. GOC kunne derfor ikke fremlægge oplysninger, som den ikke rådede over, og enhver anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger ville være uberettiget og ulovlig. |
|
(137) |
Som beskrevet i betragtning 297 og 298 i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen, at oplysninger om udarbejdelsen, overvågningen og gennemførelsen af ordningen samt statistikker over køretøjer, der er berørt af et program, der har eksisteret i flere år, og som har omfattet betydelige finansielle ressourcer fra det centrale budget, der forvaltes af GOC, var relevante og nødvendige for, at Kommissionen kunne nå frem til sin konklusion. I mangel af disse oplysninger, som ikke blev fremlagt af GOC, var Kommissionen berettiget til, hvor det var relevant, at anvende de foreliggende faktiske oplysninger. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(138) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftedes betragtning 287-299 i forordningen om midlertidig told. |
3.3.1.4.
|
(139) |
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftedes betragtning 300-305 i forordningen om midlertidig told. |
3.3.1.5.
|
(140) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftedes betragtning 306-317 i forordningen om midlertidig told. |
3.3.2. Anvendelsen af bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, stk. 1, på SAIC Group
3.3.2.1.
|
(141) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte SAIC Group, at Kommissionen generelt har set bort fra de oplysninger fra SAIC Group's enheder, som den anså for at være mangelfulde i visse henseender, og i stedet anvendte alternative informationskilder. SAIC Group fandt, at Kommissionen burde have foretaget en konkret undersøgelse af manglerne for hver virksomhed, vurderet omfanget af disse mangler og anvendt de oplysninger, som den rådede over for hver virksomhed i gruppen. SAIC Group hævdede endvidere, at udtrykket »foreliggende faktiske oplysninger« i henhold til WTO-reglerne i denne forbindelse bør fortolkes som »bedste foreliggende faktiske oplysninger«, jf. afgørelse truffet af appelorganet i sagen US — Hot Rolled Steel, om at en undersøgelsesmyndighed kun »har ret til at afvise oplysninger indgivet af interesserede parter«, hvis oplysningerne ikke er i) verificerbare, ii) behørigt fremlagt, således at de kan anvendes i undersøgelsen uden unødige vanskeligheder, iii) indgivet rettidigt og iv) indgivet på et medium eller et computersprog, som myndighederne har anmodet om. Undersøgelsesmyndighederne må ikke se bort fra oplysninger, der »ikke er ideelle i alle henseender«, hvis »den interesserede part har handlet efter bedste evne«. Hvis en undersøgelsesmyndighed ikke er tilfreds med de oplysninger, som en interesseret part har fremlagt, har WTO's appelinstans derimod fastslået, at den skal undersøge de elementer i oplysningerne, som den ikke er tilfreds med. |
|
(142) |
Med hensyn til SAIC Group's påståede »gode tro« vedrørende samarbejde i forbindelse med denne undersøgelse bemærkede Kommissionen, at virksomheder, der tilhører SAIC Group, som alle blev behørigt registreret ved afslutningen af hvert kontrolbesøg af både undersøgelsesholdet og virksomhedsrepræsentanterne, i flere tilfælde nægtede at forelægge eller give undersøgelsesholdet adgang til afgørende oplysninger, selv om de var let tilgængelige og kunne have været fremlagt, hvis SAIC Group havde handlet efter bedste evne. Kommissionen besluttede derfor at afvise de delvise oplysninger, der blev anset for mangelfulde eller ufuldstændige, og som ikke kunne verificeres fuldt ud. I overensstemmelse med betingelserne i grundforordningens artikel 28, stk. 3, blev der set bort fra disse delvise oplysninger med den begrundelse, at SAIC Group bevidst ikke handlede efter bedste evne, som det fremgår af ovennævnte ikke anfægtede bilag til kontrolrapporterne på stedet, som indeholder en liste over de dokumenter, som enhederne, der er en del af SAIC Group, nægtede at fremlægge som helhed, eller for hvilke visse relevante dele var redigeret, selv om de var let tilgængelige. Påstanden blev derfor afvist. |
3.3.2.2.
|
(143) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group, at de foreløbige konklusioner ikke afspejlede, at den »til enhver tid har samarbejdet i god tro i forbindelse med undersøgelsen og konsekvent har forsøgt at lette Kommissionens arbejde«. SAIC Group hævdede endvidere, at den ikke kunne tvinge juridiske enheder, der var en del af joint venture-strukturerne, til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. |
|
(144) |
I den forbindelse henviser Kommissionen til de to »artikel 28«-breve, der blev sendt til SAIC Group efter modtagelsen af dens spørgeskemabesvarelse og efter kontrolbesøget på stedet, og som begge opregnede de mange områder, hvor SAIC Group ikke havde fremlagt de afgørende oplysninger, der var blevet anmodet om i forbindelse med denne undersøgelse, og dermed vanskeliggjorde undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen i vid udstrækning SAIC Group om konsekvenserne af at anvende de foreliggende faktiske oplysninger med hensyn til SAIC Group, herunder for de tilknyttede juridiske enheder, der er en del af joint venture-strukturerne. Kommissionen gentog, at de på grund af de eksisterende forbindelser med hensyn til kapitalinteresser og/eller deres aktiviteters karakter burde have indgivet en spørgeskemabesvarelse, som gav Kommissionen mulighed for at verificere oplysningerne og i sidste ende anmode om yderligere beviser. Da nogle af de forretningsmæssigt forbundne retlige joint venture-enheder ikke samarbejdede, var Kommissionen, hvor det var relevant, berettiget til at anvende de foreliggende faktiske oplysninger. Påstanden blev derfor afvist. |
3.3.2.3.
|
(145) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group, at Kommissionen ikke burde have anvendt grundforordningens artikel 28 på visse virksomheder i SAIC Group og i sidste ende på SAIC Group. |
|
(146) |
Som nævnt i betragtning 318-371 i forordningen om midlertidig told blev svarene fra de forskellige enheder i SAIC Group anset for at være meget mangelfulde. De foreløbige resultater af undersøgelsen måtte derfor delvis baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28. SAIC Group undlod nemlig enten at oplyse om eksistensen af forretningsmæssigt forbundne virksomheder eller at indsende spørgeskemabesvarelser for andre forretningsmæssigt forbundne virksomheder. På trods af mulige eksisterende beviser for, at de tre aktionærer i én virksomhed i SAIC Group har truffet fælles beslutninger, hævdede SAIC Group, at én af de tre aktionærer ikke var direkte forretningsmæssigt forbundet med SAIC Group, men udelukkende med en udenlandsk virksomhed og derfor ikke kunne udøve nogen kontrol eller tvinge denne virksomhed til at indsende et spørgeskema. Disse oplysninger syntes ikke at være korrekte på baggrund af offentligt tilgængelige regnskaber og kunne ikke verificeres, da virksomheden redigerede nogle dele af bestyrelsens mødereferater, hvor repræsentanter for dens tre aktionærer kunne være til stede. |
|
(147) |
På trods af anmodningerne til SAIC Group om at indsende en spørgeskemabesvarelse vedrørende flere af dens forretningsmæssigt forbundne enheder valgte virksomheden ikke at samarbejde og udsatte derfor sine forretningsmæssigt forbundne virksomheder for anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28. |
|
(148) |
SAIC Group hævdede endvidere, at Kommissionen havde anvendt oplysninger om værdipapirer af asset-backed typen (ABS) udstedt af en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, for hvilke den aldrig anmodede SAIC Group om at indsende en spørgeskemabesvarelse. Denne enhed er en af de nye virksomheder, der er nævnt i betragtning 329 i forordningen om midlertidig told, og som ifølge offentligt tilgængelige kilder blev anset for at være forretningsmæssigt forbundet og var involveret i forskellige vigtige kontraktforhold, der omfattede aktiviteter såsom levering af inputmaterialer, kapital, lån, garantier og andre former for finansiering inden for SAIC Group. Da SAIC Group ikke fremlagde oplysninger om eksistensen af denne virksomhed, kunne Kommissionen ikke have været i stand til at anmode om en spørgeskemabesvarelse. Hvis denne virksomhed havde indsendt en spørgeskemabesvarelse, kunne Kommissionen have fastslået eksistensen af, aktiviteterne og de præcise forbindelser mellem de forskellige forretningsmæssigt forbundne virksomheder. I mangel af en sådan spørgeskemabesvarelse og relevante oplysninger måtte Kommissionen anvende de foreliggende faktiske oplysninger til at fastlægge sine konklusioner, som omfattede oplysninger om ABS udstedt af denne virksomhed, som blev betragtet som en kilde til præferentiel finansiering, jf. betragtning 368 og 369. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(149) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende anvendelsen af bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, stk. 1, vedrørende SAIC Group, bekræftedes betragtning 318-371 i forordningen om midlertidig told. |
3.3.3. Anvendelsen af bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, stk. 1, på Geely Group
|
(150) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Geely Group bemærkninger vedrørende anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger. |
|
(151) |
For det første gentog Geely Group sin påstand om, at dens manglende evne til at udøve kontrol over CATL forhindrer den i at tvinge denne tredjepart til at fremlægge oplysninger. Den fremførte også, at når en eksporterende producent og en tredjepart udelukkende er forbundet gennem et joint venture, kan oplysningerne fra tredjeparten ikke underbygge anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger. |
|
(152) |
Som anført i betragtning 376 i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen, at CATL og Geely Group havde oprettet et joint venture med henblik på udvikling, produktion og salg af battericeller, -moduler og -pakker. De blev derfor juridisk anset for at være forretningspartnere. De blev betragtet som forretningsmæssigt forbundne parter, jf. artikel 127 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (25), og begge parter blev derfor anmodet om at indsende en besvarelse af subsidiespørgeskemaet. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(153) |
For det andet hævdede Geely Group, at anmodningen om oplysninger vedrørende virksomheder i deres gruppe, der deltog i BEV-finansieringen, kom på et fremskredent stadium i undersøgelsen og manglede specificitet. |
|
(154) |
Kommissionen bemærkede imidlertid, at spørgeskemaet til eksporterende producenter, som har været tilgængeligt siden indledningen af undersøgelsen i oktober, allerede omfattede en anmodning om oplysninger vedrørende virksomheder, der er involveret i finansieringsaktiviteter. Desuden pegede Kommissionen i sit brev af 6. marts 2024 specifikt på enheder, der kan have rejst midler gennem ABS (herunder grønne ABS) og andre midler. Kommissionen indrømmede også en forlængelse af fristen for fremlæggelse af sådanne oplysninger. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(155) |
For det tredje hævdede Geely Group med hensyn til tilskud, at den fremlagde alle tilgængelige oplysninger i spørgeskemabesvarelsen og under kontrolbesøg på stedet. Formålet med tilskuddene blev angivet på bankpapirer, som blev drøftet grundigt under kontrolbesøgene. Den hævdede også, at aktivrelaterede tilskud udelukkende dækker relevante aktiver, mens ikke-aktivrelaterede tilskud støtter daglige operationer for både BEV'er og ikke-BEV'er. |
|
(156) |
Som beskrevet i betragtning 300 og 380 i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen, at den ud fra de begrænsede oplysninger, der fremgik af bankpapirerne, ikke var i stand til at fastlægge de underliggende subsidieordninger for tilskudsordningerne i forbindelse med den undersøgte vare. Desuden fremlagde GOC ikke oplysninger om ad hoc-tilskuddene til grupperne i stikprøven. Gruppens påstand blev derfor afvist. |
|
(157) |
Geely Group hævdede også, at den havde fremlagt de nødvendige oplysninger på et tidligt tidspunkt i undersøgelsen og havde udvist fuld gennemsigtighed ved at offentliggøre og forklare strukturen og tilrettelæggelsen af dens aktiviteter. |
|
(158) |
Kommissionen anerkendte Geely Group's bestræbelser på at imødekomme dens anmodning om oplysninger. Som beskrevet i betragtning 384 i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen imidlertid også, at den sene fremlæggelse af visse oplysninger forhindrede den i at kontrollere, at oplysningerne var fuldstændige og nøjagtige. Kommissionen var navnlig ikke i stand til i tilstrækkelig grad at validere leverancerne af inputmaterialer i forhold til produktionsmængden af og omkostningerne ved BEV'er, da de fremlagte omkostningsoplysninger ikke indeholdt de nødvendige detaljer, som de producerende enheder normalt anmodes om i spørgeskemaet. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(159) |
Med hensyn til brugsrettigheder til jord hævdede Geely Group, at dens hovedsæde ikke er forbundet med BEV-produktion og -salg, hvilket gør det irrelevant for undersøgelsen. Den hævdede også, at den havde fremlagt de ønskede oplysninger. |
|
(160) |
Som anført i betragtning 387 i forordningen om midlertidig told blev det fastslået, at hovedsædet delvis anvendes til BEV-aktiviteter. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(161) |
I sine bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog Geely Group sin påstand om, at anmodninger om fremtidige projekter i forbindelse med produktionen af BEV'er går ud over undersøgelsens omfang. Kommissionen afviste imidlertid denne påstand som inkonsekvent, da en produktionsenhed i gruppen samtidig i et af sine indlæg blev anmodet om at blive føjet til listen over Geely Group's producerende enheder (26) efter at have påbegyndt fremstillingen og eksporten af den nye BEV-model efter undersøgelsesperioden som defineret i betragtning 9 i forordningen om midlertidig told. |
|
(162) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende anvendelsen af bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, stk. 1, vedrørende Geely Group, bekræftedes betragtning 372- 387 i forordningen om midlertidig told. |
3.3.4. Anvendelsen af bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, stk. 1, på BYD Group
|
(163) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede BYD Group anvendelsen af artikel 28 vedrørende manglende spørgeskemabesvarelse fra dens forretningsmæssigt forbundne LFP-leverandør, Hunan Yuneng New Energy Materials Co. Ltd, da denne leverandør kun var omfattet af definitionen af en »forretningsmæssigt forbundet virksomhed« til BYD Group i en del af undersøgelsesperioden. BYD Group anmodede Kommissionen om at medtage de mængder og priser, som den pågældende leverandør havde leveret, i beregningen af fordelen for LFP mod utilstrækkeligt vederlag. Denne påstand blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. BYD Group gentog også sine bemærkninger, der anfægtede anvendelsen af artikel 28 på en virksomhed i BYD Group, der anses for ikke at være forretningsmæssigt forbundet, og tilføjede, at aftalen mellem de to parter vedrørte produktionskapacitet og ikke prisfastsættelse, og at indkøbspriserne blev fastsat i forhold til udbud og efterspørgsel. BYD Group indsendte også kopier af tre købsordrer på forskellige tidspunkter som yderligere dokumentation for deres påstande. |
|
(164) |
Kommissionen mindede om, at Byd Group havde fremlagt købsaftalerne mellem BYD Group og Hunan Yuneng New Energy Materials Co., Ltd. før begyndelsen af undersøgelsesperioden, og at der således blev foretaget indkøb til priser, der blev fastsat, da BYD Group var en forretningsmæssigt forbundet virksomhed med LFP-leverandøren. Med hensyn til BYD Group's påstande om, at aftalerne mellem de to parter kun fastsatte produktionskapaciteten og ikke priserne, minder Kommissionen om, at de som allerede nævnt i betragtning 892 i forordningen om midlertidig told indeholder bestemmelser om priser for at sikre, at den ville drage fordel af den mest gunstige levering, dvs. at den ikke ville betale en højere pris end andre kunder hos Hunan Yuneng New Energy Materials Co. Ltd., samt en formel til prisfastsættelse. Med hensyn til påstandene om, at sådanne transaktioner blev foretaget i forhold til markedsdynamikken, jf. betragtning 864 i forordningen om midlertidig told, er det kinesiske marked blevet anset for fordrejet på grund af de nationale og sektorspecifikke politikker, der er vedtaget af indenlandske batteri- og LFP-leverandører, navnlig dem, der vedrører prisfastsættelsesstrukturer. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra råmaterialeleverandørens side kunne Kommissionen desuden ikke vurdere, om den pris, som BYD Group købte LFP til, kunne anses for at være på armslængdevilkår, og, som forklaret i betragtning 928 i forordningen om midlertidig told, erstattede Kommissionen dermed denne pris med den gennemsnitlige købspris for LFP fra ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører. Set i lyset heraf afviste Kommissionen denne påstand, da der ikke blev fremlagt verificerbare oplysninger. |
|
(165) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende anvendelsen af bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, stk. 1, vedrørende BYD Group, bekræftedes betragtning 388-400 i forordningen om midlertidig told. |
3.3.5. Bemærkninger fra GOC om den påtænkte anvendelse af artikel 28 på de stikprøveudtagne eksporterende producenter
|
(166) |
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftedes betragtning 401-406 i forordningen om midlertidig told. |
3.4. Subsidier og subsidieordninger, som Kommissionen træffer konklusioner om i forbindelse med denne undersøgelse
3.4.1. Almindelige bemærkninger
|
(167) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende subsidier og subsidieordninger, jf. afsnit 3.4 i forordningen om midlertidig told, bekræftedes betragtning 407 i forordningen om midlertidig told. |
3.5. Præferentiel finansiering
3.5.1. Finansielle institutioner, der yder præferentiel finansiering
3.5.1.1.
|
(168) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen var forpligtet til sammen med regeringen at analysere de centrale karakteristika, funktioner og forbindelser for hver enkelt enhed (»selvstændigt«, som sådan) og afgøre, om hver enkelt enhed (individuelt, ikke som en gruppe) kan klassificeres som et offentligt organ (27). |
|
(169) |
I denne forbindelse hævdede den, at Kommissionen, bortset fra EXIM Bank, ikke foretog en sådan vurdering på et individuelt grundlag, men snarere baserede sig på tidligere undersøgelser og andre offentligt tilgængelige dokumenter og baserede sig på en vurdering på højeste niveau af EXIM Bank og visse andre banker, der angiveligt var involveret i at yde finansiering til BEV-industrien. Den hævdede endvidere, at EXIM Bank ikke udfører en »statslig funktion«, (28) og at GOC ikke udøver kontrol med EXIM Bank. På dette grundlag konkluderede GOC, at Kommissionen ikke havde baseret sine konklusioner på solide beviser og en behørig begrundelse. |
|
(170) |
Kommissionen analyserede ikke kun situationen for EXIM Bank, men også situationen for alle andre kinesiske statsejede forretningsbanker (SOCB), som ydede præferentiel finansiering til BEV-sektoren, og som ikke samarbejdede. Da andre statsejede forretningsbanker ikke samarbejdede, måtte Kommissionen vende tilbage til de foreliggende faktiske oplysninger for at drage sine konklusioner i denne henseende som konkluderet i betragtning 460 i forordningen om midlertidig told. På denne baggrund, som forklaret i betragtning 464 i forordningen om midlertidig told, besluttede Kommissionen derfor at anvende de foreliggende faktiske oplysninger til at afgøre, om disse statsejede finansielle institutioner kan betragtes som offentlige organer. På grundlag heraf blev påstanden afvist, og de konklusioner, der fremgår af betragtning 466 og 467 i den midlertidige forordning, blev bekræftet. |
|
(171) |
For det første fastlagde Kommissionen statens ejerskab i hver af de femten statsejede forretningsbanker, der ydede præferentiel finansiering til de stikprøveudtagne grupper individuelt, efter i betragtning 461 og 462 i forordningen om midlertidig told at henvise til de eksisterende normative rammer, inden for hvilke statsejede forretningsbanker opererer. Specifikke eksempler i denne henseende blev nævnt i betragtning 430 og 431 i forordningen om midlertidig told for de banker, der tilsammen tegnede sig for en meget stor andel af Kinas finansielle sektor med hensyn til aktiver ved udgangen af 2021/2022. Desuden fremlagde Kommissionen i betragtning 463 i forordningen om midlertidig told dokumentation for statens ejerskab af de andre statsejede forretningsbanker, der ydede finansiering til BEV-sektoren, baseret på offentligt tilgængelige oplysninger såsom nylige årsrapporter. |
|
(172) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionens konstatering af (statslig) aktiebesiddelse, jf. betragtning 430 og 431 i forordningen om midlertidig told og betragtning 170 i denne forordning, ikke svarede til en vurdering for hver enhed og ikke var tilstrækkelig til at konkludere, at de pågældende finansielle institutioner er statsejede. GOC hævdede også, at Kommissionen antageligt har konkluderet, at GOC ikke havde aktiebesiddelse i alle finansielle institutioner (SOCB'er). |
|
(173) |
Da der ikke foreligger nye understøttende elementer, der modsiger Kommissionens konklusion vedrørende statslig aktiebesiddelse, fastholdt Kommissionen sin konklusion, som er baseret på en grundig analyse af beviserne i sagen. Indsamlingen af oplysninger blev dog påvirket af de kinesiske finansielle institutioners manglende samarbejde, med undtagelse af EXIM Bank, som samarbejdede delvist, og Kommissionen måtte derfor basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen var desuden uenig i GOC's påstand om, at Kommissionen angiveligt havde erkendt, at GOC ikke ville have aktiebesiddelse i alle statsejede forretningsbanker. GOC's konklusion er ikke underbygget og er i strid med princippet om, at statsejede forretningsbanker pr. definition er statsejede. |
|
(174) |
Kommissionen fastslog derefter, at GOC udøvede betydelig kontrol over de statsejede forretningsbanker. Der blev fremlagt dokumentation for formelle indicier for kontrol over de statsejede forretningsbanker via bankernes ledelsesstruktur. Som nævnt i betragtning 431 og 432 i forordningen om midlertidig told har de statsejede forretningsbankers vedtægter siden 2017 omfattet en klar rolle for det kinesiske kommunistparti (CCP) i tilsynet med og beslutningsprocessen i de finansielle institutioner. Endelig blev beviserne vedrørende GOC's betydelige kontrol via de lovgivningsmæssige rammer fremlagt i afsnit 3.5.1.5 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen bemærkede, at alle statsejede forretningsbanker opererer under samme ledelsesstruktur og regelsæt som EXIM Bank. |
|
(175) |
I mangel af svar fra GOC om forvaltningsstrukturen, risikovurderingen eller eksempler vedrørende specifikke lån til BEV-industrien måtte Kommissionen også gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger. I modsætning til GOC's påstand henviste Kommissionen ikke blot til tidligere undersøgelser, men også til grundige rapporter, (29) der blev udarbejdet i løbet af eller kort tid efter undersøgelsesperioden, og som bekræftede konklusionerne i tidligere undersøgelser. Under alle omstændigheder fandt Kommissionen for så vidt angår resultaterne af tidligere undersøgelser, at de stadig var gyldige, og at GOC ikke fremlagde elementer, der modsagde sådanne konklusioner. På baggrund af alle disse elementer afviste Kommissionen denne påstand og bekræftede sine konklusioner. |
|
(176) |
Med hensyn til den påståede overfladiske analyse af ejerskabet henviste Kommissionen desuden til de oplysninger, som GOC fremlagde under kontrolbesøget, hvorved den angiveligt ikke var i stand til at fremlægge oplysninger om den aktionær, der ejede næsten 90 % af EXIM Bank's indbetalte kapital, nemlig Wutongshu Investment Platform Co., Ltd. Ifølge Kommissionens oplysninger ejes en sådan investeringsplatform på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger (30) 100 % af de kinesiske myndigheder gennem Kinas statslige administration af udenlandsk valuta (»SAFE«). I denne forbindelse måtte Kommissionen også benytte sig af de foreliggende faktiske oplysninger til at fastlægge sine konklusioner og »udfylde de huller«, der skyldes GOC's manglende samarbejdsvilje. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(177) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC også, at Kommissionen ikke havde analyseret, hvorvidt regeringen havde delegeret statslig myndighed til de pågældende enheder og henviste til WTO's retspraksis (31). I denne forbindelse fandt Kommissionen, at gældende retspraksis, hvorved »Statsligt ejerskab, selv om det ikke er et afgørende kriterium, i kombination med andre elementer kan tjene som bevis for delegering af statslige beføjelser.«, bekræftede, at den havde handlet i overensstemmelse med de gældende retlige rammer ved at analysere statsligt ejerskab og andre elementer såsom formelle indicier for kontrol og lovgivningsmæssige rammer. |
|
(178) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte GOC også, at en regerings evne til at udnævne eller ansætte embedsmænd eller personale i en enhed ikke er tilstrækkelig til at påvise kontrol, og at det bør påvises, om der ved disse »udnævnelser« handles uafhængigt. Den tilføjede endvidere, at der mangler beviser for Kommissionens udtalelser om, at »GOC støttede sig til [en] normativ ramme for på en meningsfuld måde at udøve reel kontrol over den samarbejdsvillige statsejede banks adfærd, når den ydede lån til BEV-industrien«, og at EXIM Bank handler på en »måde, der er foreskrevet af GOC«. |
|
(179) |
Med hensyn til ovenstående påstande henviste Kommissionen til betragtning 426 og 427 i forordningen om midlertidig told, hvori det hedder, at »staten direkte udnævner EXIM Bank's ledelse. Tilsynsrådet udnævnes af statsrådet«, og at »partikomitéen i EXIM Bank spiller en ledende og politisk central rolle og sikrer, at partiets og statens politikker og omfattende gennemførelse iværksættes af EXIM Bank, og at partiets ledelse er integreret i alle aspekter af virksomhedsledelsen«. Inden for denne snævre ramme fandt Kommissionen, at medlemmer af ledelsen og tilsynsrådet, der er udnævnt eller udpeget af staten, har til opgave at gennemføre statslige foranstaltninger i overensstemmelse med partiets politikker og vigtige udvikling. Det skal desuden bemærkes, at Kommissionen ikke kun baserede sig på GOC's evne til at udnævne medarbejdere i en enhed for at påvise, at GOC udøvede kontrol over de statsejede forretningsbanker. |
|
(180) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen ikke foretog en vurdering for hver enhed med hensyn til forvaltning af andre finansielle institutioner end EXIM Bank. |
|
(181) |
Kommissionen henviste i denne forbindelse til betragtning 431-433 i forordningen om midlertidig told, som ikke udelukkende finder anvendelse på EXIM Bank men på alle statsejede finansielle institutioner i Kina. Derfor blev en sådan vurdering for hver enhed ikke anset for nødvendig. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(182) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger tilføjede GOC også, at Kommissionen ikke kan henholde sig til banklovens artikel 34 for at konkludere, at banker er forpligtet til at handle på en bestemt måde, eller at EXIM Bank kontrolleres meningsfuldt af GOC, og at den bør have en mere omfattende fortolkning af hele bankloven og artikel 4, 5 og 41 heri, som forbyder GOC at udøve nogen form for kontrol med bankernes beslutninger og sikrer, at bankerne fungerer uafhængigt. |
|
(183) |
GOC henviste også til artikel 15 i de generelle regler om udlån, hvori det hedder, at »i overensstemmelse med statens politik kan relevante afdelinger subsidiere renter på lån med henblik på at fremme væksten af visse industrier og den økonomiske udvikling i visse områder«, og anførte, at en sådan bestemmelse ikke viste, at regeringen udøvede betydelig kontrol eller offentlig myndighed. |
|
(184) |
GOC bemærkede også, at afgørelse nr. 40 snarere var et vejledende dokument, og at det ifølge artikel 17 i denne afgørelse »pålægges bankerne at overholde kreditprincipperne«, og at kreditstøtte er begrænset »udelukkende til investeringsprojekter i den tilskyndede kategori«, hvorved Kommissionen har en retlig forpligtelse til at bevise, at »sådanne obligationer« er knyttet til de angiveligt tilskyndede investeringsprojekter. |
|
(185) |
GOC henviste også til de foreløbige foranstaltninger vedrørende administration af driftskapitallån som angivet i spørgeskemabesvarelsen og påpegede, at den relevante accept af låneansøgninger, kontrol, undersøgelse og godkendelse ikke henviser til krav om hensyntagen til påståede industripolitikker. |
|
(186) |
GOC anførte også, at Kommissionen ikke kan basere sig på GOC's »overordnede mål« (med henvisning til CBIRC's treårige handlingsplan for årene 2020-2022) og er forpligtet til at påvise, at visse konkrete handlinger fra regeringens side resulterer i dens kontrol med den pågældende enhed (det offentlige organ) og ikke kan påberåbe sig, at en finansiel institution følger eller overholder loven om jord som svarende til statslig kontrol. |
|
(187) |
GOC anførte også, at Kommissionens læsning af EXIM Bank's årsberetning for 2022 var selektiv, og at visse dele blev taget ud af sammenhæng og vedrørte overvejelser om generel økonomisk stabilitet i et land, der var afkoblet fra fremme af industripolitikken, hvorved EXIM Bank ydede finansiering til forskellige sektorer. |
|
(188) |
For så vidt angår karakteren og retsvirkningen af banklovens artikel 4, 5, 31 og 41, artikel 15 i de generelle regler om udlån, artikel 19 i afgørelse nr. 40 og de midlertidige foranstaltninger vedrørende administration af driftskapitallån henviste Kommissionen til betragtning 449 og 450 i forordningen om midlertidig told, hvor den allerede behandlede disse påstande. Da der ikke forelå nye elementer, blev ovenstående påstande afvist. |
|
(189) |
GOC anførte også, at statsligt ejerskab ikke er det samme som begrebet »offentligt organ«, og at regeringens evne til at udnævne embedsmænd skal suppleres, således at disse regeringsudnævnte ikke handler uafhængigt. I den forbindelse henviste GOC til artikel 5 i »Interim Regulations on Board of Supervisors of Key State-owned Financial Institutions« og påpegede, at tilsynsrådet »ikke må deltage i eller gribe ind i den statsejede finansielle institutions forretningsmæssige beslutningstagning og forretningsadministration« for at understrege, at der ikke er nogen institutionel kontrol. |
|
(190) |
Kommissionen var uenig i denne påstand og henviste til betragtning 178 i denne forordning, ifølge hvilken Kommissionen fandt, at medlemmer af ledelsen og tilsynsrådet, der er udnævnt eller udpeget af staten, har til opgave at gennemføre statslige foranstaltninger i overensstemmelse med partiets politik og vigtige udvikling. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(191) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at statens udnævnelse af ledelsen og tilsynsrådet i EXIM Bank ikke betyder, at disse personer har til opgave at gennemføre statslige foranstaltninger i overensstemmelse med partiets politikker og vigtige udvikling. GOC hævdede også, at Kommissionen havde set bort fra beviser i sagsakterne, som angiveligt viser, at de finansielle institutioner og medlemmer af deres ledelse skal handle uafhængigt. På samme måde hævdede GOC, at beviserne i sagsakterne viste, at tilsynsrådet ved lov ikke må gribe ind i statsejede finansielle institutioners beslutningstagning. |
|
(192) |
I denne forbindelse henviste Kommissionen til betragtning 178 i denne forordning, ifølge hvilken Kommissionen fandt, at medlemmer af ledelsen og tilsynsrådet, der er udnævnt eller udpeget af staten, har til opgave at gennemføre statslige foranstaltninger i overensstemmelse med partens politikker og vigtige udvikling. Endvidere fandt Kommissionen også, at tilsynsorganerne ville træffe statslige foranstaltninger i overensstemmelse med partiets politik og vigtige udvikling inden for rammerne af deres funktioner og ansvarsområder. På dette grundlag blev disse påstande afvist. |
|
(193) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte GOC også, at handlingsplanen for udvikling af industrien for køretøjer på alternativ energi for 2012-2020 (»planen for 2012-2020«) ikke specificerer noget finansieringsbeløb, der skal tildeles de pågældende sektorer, og at den ikke var operationel i undersøgelsesperioden. |
|
(194) |
Kommissionen fandt, at den kendsgerning, at planen ikke specificerer noget finansieringsbeløb, er irrelevant. Kommissionen bemærkede også, at planen for 2012-2020 er forgængeren for den efterfølgende udviklingsplan for industrien for køretøjer på alternativ energi (2021-2035), og at begge planer vedrører den sektor, som den undersøgte vare hører under. Under alle omstændigheder, som det fremgår af afsnit 3.2 i forordningen om midlertidig told, er planen for 2012-2020 ikke den eneste, der omfatter præferentiel finansiering til tilskyndede industrier såsom BEV-industrien. |
|
(195) |
GOC anførte også, at Kommissionen kun pegede på visse elementer i finansministeriets meddelelse om metoden til evaluering af forretningsbankernes resultater, der blev udstedt den 15. december 2020, og så bort fra, at denne meddelelse også henviser til aspekter såsom: at »give frit spil til markedsmekanismens afgørende rolle« til støtte for sin påstand om, at finansielle institutioner ikke er forpligtet til at være opmærksomme på industripolitiske hensyn og at udelukke kommercielle (markedsorienterede) hensyn. |
|
(196) |
På dette grundlag konkluderede GOC, at Kommissionen ikke påviste, at de »normative rammer ikke gav bankens ledere og tilsynsførende noget råderum med hensyn til, om de skulle følge disse rammer eller ej i forhold til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, hvilket bragte bankens ledelse i en afhængighedssituation«. |
|
(197) |
Hvis Kommissionen alligevel skulle konkludere, at de finansielle institutioner rent faktisk er offentlige organer, fandt GOC, at Kommissionen ikke havde fastlagt, hvilken (om nogen) statslig funktion de udøvede. |
|
(198) |
I samme forbindelse hævdede GOC, at der ikke findes præferencelån, og at der ikke er nogen indblanding fra GOC's side i forbindelse med ydelse af lån, hvorved banker opererer uafhængigt og på grundlag af markedsorienterede principper. GOC gentog også sine påstande om afvisning af Kommissionens afgørelse om, at statsejede forretningsbanker er offentlige organer. |
|
(199) |
Desuden henviste GOC til Kommissionens konklusioner om, at BEV-producenterne modtog lån til »rentesatser, der lå under eller tæt på basisrenten på udlån (Loan Prime Rate »LPR«)« (se betragtning 486 i forordningen om midlertidig told), og hævdede at en sådan rente faktisk er baseret på prisstillende banker baseret på de faktiske udlånsrenter, der er etableret for kunder af højeste kvalitet under hensyntagen til finansieringsomkostninger, markedsudbud og -efterspørgsel, risikopræmier og andre faktorer. |
|
(200) |
Kommissionen mente, at den havde fastslået, hvilke statslige funktioner der blev udøvet af de statsejede forretningsbanker, nemlig ydelse af præferentiel finansiering til en tilskyndet sektor, dvs. BEV-sektoren i overensstemmelse med de gældende nationale planer som defineret i afsnit 3.2 i forordningen om midlertidig told. Da ingen banker samarbejdede, bortset fra EXIM Bank, som samarbejdede delvist, var Kommissionen heller ikke i stand til at kontrollere GOC's påstande med hensyn til vigtige elementer såsom vurderingen af kreditværdighed. |
|
(201) |
Tværtimod fastslog Kommissionen, som anført i betragtning 453 i forordningen om midlertidig told, at de tre grupper af eksporterende producenter i stikprøven havde nydt godt af lån til rentesatser, der lå under eller tæt på basisrenten på lån (»LPR«), en sats, der angiveligt var tilgængelig for kunder af højeste kvalitet, under hensyntagen til finansieringsomkostninger, markedsudbud og -efterspørgsel, risikopræmier og andre faktorer (32). Det forhold, at de tre stikprøveudtagne producenter nød godt af endnu lavere satser end dem, der var tilgængelige for kunder af »højeste kvalitet«, bekræftede, at der findes normative rammer, hvor finansielle institutioner ikke opererer uafhængigt, men er blevet pålagt at gennemføre nationale politikker ved at yde præferentiel finansiering til BEV-industrien som beskrevet i betragtning 455 i forordningen om midlertidig told. På dette grundlag blev ovennævnte påstande afvist. |
|
(202) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen havde håndplukket oplysninger fra forskellige dokumenter til støtte for sit synspunkt om, at GOC havde skabt normative rammer for at udøve betydelig kontrol over de finansielle institutioner. I sin påstand hævdede GOC, at Kommissionen blot havde gentaget GOC's påstand, men så bort fra beviserne i sagsakterne. |
|
(203) |
Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Kommissionen fandt i det væsentlige, at den havde behandlet GOC's påstande og ikke havde »håndplukket« oplysninger til støtte for sin konklusion i forbindelse med den normative ramme, men snarere baseret en sådan konklusion på en grundig analyse af elementerne i sagsakterne, der stammer fra de dokumenter, der vedrører den retlige ramme, inden for hvilken finansielle institutioner opererer, fra nationale og sektorspecifikke politikdokumenter, oplysninger indsamlet fra de samarbejdsvillige BEV-producenter, resultater fra tidligere undersøgelser og foreliggende faktiske oplysninger i lyset af manglende samarbejde fra de kinesiske banker. Da de kinesiske finansielle institutioner ikke samarbejdede, efter at GOC ikke videresendte ad hoc-spørgeskemaet til de pågældende finansielle institutioner, var Kommissionen ikke i stand til at bekræfte de påståede »beviser i sagen«, som GOC havde fremlagt. På dette grundlag blev disse påstande afvist. |
|
(204) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CAAM, at forretningsbanker ikke kan betragtes som offentlige institutioner, da bankerne udfører markedsorienterede transaktioner med det formål at opnå fortjeneste, og at bilvirksomheder udfører finansiering gennem disse forretningsbanker i overensstemmelse med markedsmekanismerne. |
|
(205) |
Som beskrevet i afsnit 3.5.1.1 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at statsejede finansielle institutioner er offentlige organer, jf. grundforordningens artikel 2, litra b), sammenholdt med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og at de under alle omstændigheder anses for af GOC at have fået overdraget eller være blevet pålagt funktioner, der normalt udføres af staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). I afsnit 3.5.1.9 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at private finansielle institutioner også har fået overdraget eller er blevet pålagt funktioner af staten. Resultaterne af denne undersøgelse samt Kommissionens konklusioner i tidligere undersøgelser (33) vedrørende samme finansielle institutioner støttede desuden ikke påstanden om, at bankerne opererer efter markedsmekanismerne og ikke tager regeringens politik og planer i betragtning, når de træffer udlånsbeslutninger. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(206) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftedes konklusionerne i betragtning 409-467 i forordningen om midlertidig told. |
3.5.1.2.
|
(207) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen havde baseret sig på de samme elementer for at påvise, at de finansielle institutioner havde fået overdraget og var blevet pålagt funktioner af GOC, og afviste en sådan konklusion. Den henviste til WTO's retspraksis for at hævde, at overdragelsen/pålægget og offentlige organers analyser er forskellige, og at begrebet delegering (i tilfælde af overdragelse) eller ordre (i tilfælde af pålæg) skal have form af en bekræftende handling (34). Den bemærkede også, at overdragelse og pålæg i) ikke kan være et biprodukt af statslig regulering, ii) indebærer en mere aktiv rolle end blot tilskyndelseshandlinger og iii) skal påvises på grundlag af dokumentation for, at en regering »giver ansvar« i tilfælde af overdragelse eller »udøver sin myndighed over for et privat organ til at yde et finansielt bidrag« i forbindelse med pålæg (35). I denne forbindelse hævdede GOC, at Kommissionen ikke havde identificeret nogen »funktioner, der normalt udføres af staten«, som de finansielle institutioner får overdraget/pålægges at udføre. Desuden pegede GOC på vurderingen af, om (og hvordan) GOC »[gav] et privat organ ansvar — eller udøver[de] sin myndighed over et privat organ — med henblik på at udbetale et finansielt bidrag«, og på fraværet af en »påviselig forbindelse« mellem GOC og de private aktørers adfærd. GOC fremførte også, at Kommissionen ikke havde foretaget en vurdering af overdragelse/pålæg over for de finansielle institutioner for hver enhed. |
|
(208) |
I denne forbindelse fandt Kommissionen, at de elementer, der gjorde det muligt at konkludere, at statsejede banker var offentlige organer, også berettigede eksistensen af overdragelse og pålæg i forbindelse med private finansielle institutioner. Som forklaret i betragtning 471-473 i forordningen om midlertidig told fastslog Kommissionen navnlig, at der fandtes en normativ ramme, der fandt anvendelse på alle finansielle institutioner i Kina, uanset om de var privatejede eller statsejede, og som resulterede i lignende betingelser. Sådanne konstateringer er også i overensstemmelse med dem, der blev foretaget i tidligere undersøgelser. |
|
(209) |
For så vidt angår vurderingen af hver enhed mindede Kommissionen om, at den ikke modtog nogen spørgeskemabesvarelse fra private finansielle institutioner, så den var nødt til at basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger. |
|
(210) |
GOC fremførte også, at det forhold, at der gjaldt lignende betingelser for lånekontrakter med private finansielle institutioner som med statsejede finansielle institutioner, viser, at markedet er konkurrencedygtigt, og at alle banker er underlagt samme behandling. |
|
(211) |
Kommissionen mindede om, at den i mangel af samarbejde fra de andre banker, private og statsejede måtte basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger. Det forhold, at der var en overlapning mellem satserne, viser, at de private banker også ydede lån på vilkår under markedsvilkårene, og ikke det modsatte. |
|
(212) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC sin påstand om, at Kommissionens konklusion med hensyn til lignende lånebetingelser, som angivet i betragtning 472 i forordningen om midlertidig told, var forkert, da de foreliggende oplysninger faktisk viste, at Kinas finansmarked var fuldt konkurrencedygtigt. |
|
(213) |
Kommissionen bekræftede sin vurdering og fandt, at forekomsten af lignende betingelser faktisk beviser, at statsejede forretningsbanker og private finansielle institutioner opererer inden for samme normative ramme og får overdraget og/eller pålægges at yde præferentiel finansiering til BEV-industrien, som tilhører en tilskyndet sektor. Under alle omstændigheder måtte Kommissionen på grund af manglende samarbejdsvilje fra de finansielle institutioner, med undtagelse af EXIM Bank, der samarbejdede delvist, basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger, hvilket bekræfter Kommissionens vurdering, mens GOC ikke fremlagde understøttende dokumentation, der tydede på det modsatte, og som kunne verificeres inden for rammerne af denne undersøgelse. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(214) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævede GOC, at Kommissionen ikke havde overholdt den retlige standard for overdragelse/pålæg og ikke påviste, at GOC havde givet ansvaret til private finansielle institutioner eller udøvede sine beføjelser over private finansielle institutioner til at yde finansiering til BEV-producenterne. Navnlig fremhævede den, at Kommissionens konklusion om forekomsten af en normativ ramme er baseret på håndplukkede oplysninger og ikke på alle beviserne i sagen. Den hævdede også, at Kommissionen ud over sin vurdering af offentlige organer, der baserer sig på arten af en enhed og på dens forhold til en regering, også burde have påvist, at der er en sammenhæng mellem den private enheds adfærd og regeringen (36). |
|
(215) |
Kommissionen henviste til betragtning 203 i denne forordning, hvor den allerede har behandlet påstanden om, at oplysninger angiveligt er blevet »håndplukket« med hensyn til den normative ramme. Med hensyn til sammenhængen mellem den private enheds adfærd og regeringen henviste Kommissionen til forekomsten af en normativ ramme, der anvendes på de statsejede forretningsbanker, jf. betragtning 445 i forordningen om midlertidig told, som også anvendes på private banker (se betragtning 208 i denne forordning). Med en sådan ramme har private finansielle institutioner fået overdraget eller er blevet pålagt at følge en given adfærd, dvs. yde præferentiel finansiering til BEV-industrien. På dette grundlag blev disse påstande afvist. |
|
(216) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 467-473 i forordningen om midlertidig told bekræftet. |
3.5.1.3.
|
(217) |
Efter den foreløbige og endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at de oplysninger, som Kommissionen lagde til grund for at se bort fra de kinesiske kreditvurderinger, var forældede og ikke tog højde for den seneste udvikling på det kinesiske kreditvurderingsmarked. Kina udstedte faktisk nye forskrifter til regulering af markedet, herunder administrative foranstaltninger for kreditvurderingsvirksomheden på værdipapirmarkedet i 2021. Kina har også aktivt åbnet sit kreditvurderingsmarked for udenlandske kreditvurderingsbureauer og ydet national behandling i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser for kreditvurderingsbranchens kompetente administrative virksomhedsledelsesmyndigheder. Både S&P Global Ratings Inc. og Fitch Ratings har været aktive i Kina. Kommissionen kunne derfor ikke betragte det kinesiske kreditvurderingsmarked som lukket eller fordrejet. |
|
(218) |
Kommissionen bestrider ikke, at visse udenlandske bureauer er aktive på det kinesiske marked. GOC så dog bort fra Kommissionens beviser i betragtning 474, 475 og 477 i forordningen om midlertidig told, som viser, at udenlandske bureauer kun udgør en lille andel af de vurderinger, der foretages på det kinesiske kreditvurderingsmarked, at de følger samme vurderingsskalaer som de kinesiske bureauer, og at de anvender en opgradering af deres vurdering, hvad angår virksomhedernes strategiske vigtighed for GOC og implicitte statsgarantier. |
|
(219) |
Med hensyn til Kommissionens angiveligt forældede beviser bemærkede Kommissionen, at GOC selektivt valgte de ældste af Kommissionens beviser og så bort fra adskillige henvisninger fra årene 2021-2022, der blev anvendt i betragtning 474, 478 og 479 i forordningen om midlertidig told, samt henvisningerne til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene »Staff Working Document on Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China«, som blev udstedt i april 2024. Disse henvisninger viser tydeligt, at situationen på det kinesiske kreditvurderingsmarked ikke havde ændret sig væsentligt i undersøgelsesperioden. Derfor blev disse påstande afvist. |
BYD Group
|
(220) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte BYD Group, at den analyse af kreditvurderingen, som Kommissionen havde foretaget, ikke indeholdt dokumentation for, hvorfor BYD Group var blevet nedjusteret til en B-kreditvurdering. Denne påstand blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(221) |
Kommissionen bemærkede, at den, da de kinesiske långivende finansielle institutioner ikke fremlagde nogen vurdering af kreditværdigheden, jf. betragtning 492 i forordningen om midlertidig told, foretog en evaluering af BYD Group's kreditvurdering i betragtning 495-498 i forordningen om midlertidig told. |
|
(222) |
Som i tidligere sager nedjusterede Kommissionen den kinesiske AAA-kreditvurdering til en BB-kreditvurdering under hensyntagen til de faktiske omstændigheder i hver gruppe. En sådan kreditvurdering indebærer dog et relativt lavt gældsniveau. Som det fremgår af betragtning 498 i forordningen om midlertidig told, havde BYD Group en meget høj gældsætningsgrad på 0,78 baseret på de konsoliderede regnskaber for BYD Group og BYD Finance. Da et gældsniveau på næsten 80 % ikke kan anses for at være lavt, blev kreditvurderingen yderligere nedjusteret til B. Beregningen af den kvote, der er nævnt i betragtning 495-498 i forordningen om midlertidig told, var en del af dokumentet med den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(223) |
GOC anfægtede også BYD's nedjustering til B. Påstanden blev afvist, fordi GOC sammenlignede kreditvurderingen af en bestemt obligation udstedt af BYD Group og visse individuelle virksomheder. GOC's oplysninger er ikke sammenlignelige. En bestemt obligation udstedt af en virksomhed betyder ikke, at kreditvurderingen af den pågældende obligation også gælder for BYD Group som sådan. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(224) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede BYD Group om at få de kriterier eller den metode, der klassificerer BYD Group som en virksomhed med en B-kreditvurdering, og hævdede, at der skal være internationalt anerkendte eller generelt accepterede standardregler til at fastsætte de forskellige kreditvurderinger, der anvendes af Kommissionen. Den fremførte også, at den metode, som Kommissionen anvendte, burde have været en del af de væsentligste kendsgerninger, som ikke er blevet fremlagt. |
|
(225) |
Kommissionen bemærkede, at der ikke er særlige internationalt anerkendte kriterier for fastsættelse af forskellige kreditvurderinger. Hvert vurderingsbureau har sin egen særlige metode, som ikke er gjort offentligt tilgængelig. Vurderingsbureauerne følger dog visse generelle principper som fremhævet af S&P i deres vejledning om grundlæggende kreditvurdering. »Når vurderingsbureauerne danner deres meninger om kreditrisiko, anvender de typisk analytikere eller matematiske modeller eller en kombination af de to. […] Et mindre antal kreditvurderingsbureauer fokuserer næsten udelukkende på kvantitative data, som de indarbejder i en matematisk model […]. Ved vurdering af en virksomhed eller en kommune anvender bureauerne den analytikerstyrede tilgang, hvor en analytiker, ofte sammen med et hold af specialister, står for at evaluere enhedens kreditværdighed. Analytikerne indhenter typisk oplysninger fra offentliggjorte rapporter samt fra samtaler og drøftelser med udstederens ledelse. De anvender de oplysninger og deres analytiske vurdering til at vurdere enhedens finansielle situation, driftsresultater, politikker og strategier for risikostyring (37)« |
|
(226) |
I samme dokument fremhæves det også, at »kreditanalysen af en virksomhed, der udsteder værdipapirer, typisk tager højde for mange finansielle og ikke-finansielle faktorer, herunder resultatindikatorer, økonomisk, forskriftsmæssig og geopolitisk indflydelse, forvaltnings- og virksomhedsledelsesegenskaber og konkurrenceevne (38)«. |
|
(227) |
Kommissionen anvendte samme principper som dem, der blev anvendt af kreditvurderingsbureauerne, som fremhævet i de to foregående betragtninger, for at kunne tage stilling til de stikprøveudtagne virksomheder. På den ene side beregnede og fortolkede Kommissionen et antal økonomiske indikatorer for hver stikprøveudtagne gruppe af virksomheder. Som nævnt i betragtning 222 ovenfor var disse nøgletal en del af dokumentet med den endelige fremlæggelse af oplysninger. På den anden side anvendte Kommissionen alle oplysninger fra virksomhederne i undersøgelsesprocessen, såsom regnskaber, obligationsprospekter, oplysninger om finansieringstransaktioner og markedssituationen som helhed til at foretage en analytisk vurdering af virksomhedens specifikke finansielle forhold, men også af de samlede økonomiske, forskriftsmæssige og generelle markedsforhold, som den opererer på. |
|
(228) |
I denne forbindelse tog Kommissionen således hensyn til den sammenhæng, som virksomhederne er aktive i, og til BYD's specifikke økonomiske situation. Kommissionen bemærkede, at BEV-virksomhederne opererer på et meget kapitalintensivt og volatilt marked med hurtige teknologiske ændringer og innovationer, med hård konkurrence mellem kinesiske aktører, og hvor virksomheder løbende må investere og tilpasse sig konstant skiftende markedsforhold. Kort sagt ligner dette meget et iværksættermiljø for nye produkter, som typisk er forbundet med en højere generel risiko og således vil give lavere samlede kreditvurderinger for virksomheder, der opererer på dette marked. |
|
(229) |
Endelig bemærker Kommissionen, at B-kreditvurderingen ifølge S&P svarer til en situation, hvor en virksomhed er »Mere sårbar over for ugunstige forretningsmæssige, finansielle og økonomiske forhold, men i øjeblikket har kapacitet til at opfylde de finansielle forpligtelser (39)«. Set i lyset af de specifikke økonomiske nøgletal beregnet for BYD kombineret med risici på det marked, som den opererer på, fastholder Kommissionen således sin holdning til kreditvurderingen af BYD. Påstanden blev derfor afvist. |
Geely Group
|
(230) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at den med nedjusteringen af dens kreditvurdering fra AAA til B var blevet urimeligt straffet. |
|
(231) |
Kommissionen anførte, at den, da de kinesiske långivende finansielle institutioner ikke foretog en vurdering af kreditværdigheden, jf. betragtning 518 i forordningen om midlertidig told, foretog en vurdering af Geely Group's kreditvurdering i betragtning 506-517 i forordningen om midlertidig told. |
|
(232) |
Kommissionen analyserede specifikke kortsigtede likviditetsgrader, herunder den gennemsnitlige current ratio, quick ratio og cash ratio. Vurderingen viste, at Geely Group stod over for kortsigtede likviditetsudfordringer, hvilket resulterede i en debitorrisikoprofil. Desuden analyserede Kommissionen langfristet gæld ved hjælp af nøgletal såsom gældsraten og gældsætningsgraden og konkluderede, at gruppen hovedsagelig finansierer sin aktivitet gennem gæld. |
|
(233) |
I betragtning af de identificerede kortfristede likviditetsproblemer og gruppens afhængighed af lånefinansiering konkluderede Kommissionen, at den tildelte AAA-kreditvurdering for gruppen var uberettiget, og at den snarere burde være BB. |
|
(234) |
Desuden identificerede Kommissionen i betragtning 510-512 i forordningen om midlertidig told yderligere risici i forbindelse med Geely Group. Disse risici omfattede udstedelse af obligationer til gældsomlægning, optagelse af lån specifikt til erstatning af eksisterende lån og konvertering af gæld til aktier. |
|
(235) |
For at tage højde for den øgede risikoeksponering, som bankerne står over for, navnlig på grund af likviditetsproblemer og både kort- og langsigtede finansieringsudfordringer, nedjusterede Kommissionen risikoklassificeringen med ét trin og valgte at anvende virksomhedsobligationer med B-kreditvurdering (i stedet for BB) som grundlag for fastsættelsen af det markedsbaserede benchmark. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(236) |
GOC anfægtede også nedjusteringen af Geely Group til en B-kreditvurdering. Kommissionen bemærkede, at GOC kun angav en webreference med en kreditvurdering til støtte for denne påstand, hvoraf det ikke var muligt at fastslå, om den henviste til visse individuelle virksomheder eller til gruppen som helhed. Det fremgik heller ikke klart af de fremlagte oplysninger, hvilken periode kreditvurderingen vedrørte. Desuden var den kreditvurdering for Geely Group, der er angivet på webstedet, en BBB-kreditvurdering med negative udsigter. Disse oplysninger tyder på en fordrejning af kreditvurderingen i Kina, hvor gruppen blev kreditvurderet til AAA, og ikke er særlig forskellig fra den standard BB-kreditvurdering, som Kommissionen anvendte. På grund af manglende oplysninger og udokumenterede argumenter afviste Kommissionen påstanden. |
|
(237) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at Kommissionen ikke tog hensyn til det forhold, at en af Geely Group's virksomheder, Genius Auto Finance Co. Ltd (»GAF«), blev tildelt en AAA-kreditvurdering af S&P. Kommissionen bemærkede, at kreditvurderingen, som Geely Group henviste til, var tildelt formueforvalteren af ABS-værdipapirer, nemlig Shanghai International Trust Co. Ltd., men ikke GAF (udbyder af ABS-realkreditlånet). Påstanden blev derfor afvist. |
SAIC Group
|
(238) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group, at den var blevet straffet urimeligt ved først at blive nedklassificeret fra en AAA-kreditvurdering til en B-kreditvurdering og dernæst ved anvendelsen af et spread på People's Bank of China (»PBOC«), benchmarksatsen for udlån (eller National Interbank Funding Centre (»NIFC«)) på datoen for ydelsen af lånet og i løbetiden for hvert af de pågældende lån i stedet for den sats, der var gældende for SAIC Group. |
|
(239) |
Da de kinesiske långivende finansielle institutioner ikke fremlagde en vurdering af kreditværdigheden, jf. betragtning 518 i forordningen om midlertidig told, vurderede Kommissionen SAIC Group's kreditvurdering i betragtning 519-527 i forordningen om midlertidig told. I disse betragtninger vurderede den først visse nøgletal vedrørende rentabilitet, den gennemsnitlige current ratio, quick ratio, cash ratio, gældsraten, gældsætningsgraden og fandt, at disse nøgletal ikke berettigede til den påståede AAA-kreditvurdering, der er nævnt i betragtning 238 i denne forordning og betragtning 524 i forordningen om midlertidig told, men snarere en BB-kreditvurdering. Som anført i betragtning 522 og 523 måtte visse eksporterende BEV-producenter i SAIC Group desuden ty til konvertering af gæld til aktier eller egenkapitaltilførsel for at sikre en bæredygtig videreførelse af deres aktiviteter. Kommissionen bemærkede også, at gruppen optog lån med det specifikke formål at erstatte andre lån. På dette grundlag besluttede Kommissionen at nedjustere SAIC Group fra en BB-kreditvurdering til en B-kreditvurdering for at afspejle de yderligere risici, der er forbundet med dens finansielle og likviditetsmæssige problemer. |
|
(240) |
Endvidere fandt Kommissionen ikke, at SAIC Group var blevet straffet urimeligt. For at vurdere niveauet for de subsidier, den modtog, sammenlignede Kommissionen de renter, der skulle betales i undersøgelsesperioden som indberettet af SAIC Group, med den rente, som den burde have betalt på et ikkefordrejet marked, hvis der var blevet anvendt en ikkefordrejet kreditvurdering. |
|
(241) |
I den forbindelse anvendte den LPR, dvs. den benchmarksats, der blev fastsat af store kinesiske banker, med angivelse af de faktiske udlånsrenter for kunder af højeste kvalitet under hensyntagen til finansieringsomkostninger, udbud og efterspørgsel på markedet, risikopræmier og andre faktorer (40). I betragtning af at SAIC Group nød godt af mere fordelagtige satser end den gennemsnitlige sats, der tilbydes kunder af højeste kvalitet, der blev anvendt til fastsættelsen af LPR, fandt Kommissionen, at grundlaget for et ikkefordrejet benchmark som minimum bør fastsættes på niveauet for LPR. For at afspejle SAIC Group's kreditværdighed blev der i anden omgang anvendt et spread baseret på forskellen mellem AA- og B-kreditvurderingen som forklaret i betragtning 504 i forordningen om midlertidig told. |
|
(242) |
GOC anfægtede også nedjusteringen af SAIC Group til B-kreditvurdering. Kommissionen bemærkede, at den kinesiske regering til støtte for denne påstand angav en webreference med en kreditvurdering af en førende latinamerikansk producent af sukkervarer og bagværk. Kommissionen kunne ikke se forbindelsen mellem chokolade fra Argentina og den kinesiske BEV-industri. Kommissionen afviste derfor denne påstand. |
|
(243) |
På dette grundlag blev påstanden afvist. Da der ikke blev fremsat andre påstande om dette, bekræftedes konklusionerne i betragtning 474-481 og 491-527 i forordningen om midlertidig told. |
3.5.2. Præferentiel finansiering: lån
3.5.2.1.
SAIC Group
a) Lån i udenlandsk valuta
|
(244) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte SAIC Group, at fordelen ved lånene i udenlandsk valuta ikke kun burde have været allokeret på grundlag af eksportomsætningen for den undersøgte vare, men på grundlag af den samlede eksportomsætning. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte SAIC endnu en påstand om, at Kommissionen havde tilstrækkelige verificerede oplysninger vedrørende eksportomsætningen fra salg til lande i og uden for Unionen. Den bemærkede også, at lånekontrakterne ikke specificerer formålet med eller anvendelsen af disse lån. Det fremgik snarere af disse kontrakter, at de kun vedrørte driftskapital. Disse lån i udenlandsk valuta burde derfor have været behandlet som lånene i CNY og være allokeret til gruppens samlede omsætning. |
|
(245) |
Kommissionen accepterede påstanden vedrørende allokeringen af fordelen i forbindelse med sådanne lån i udenlandsk valuta og reviderede følgelig beregningen. Da der ikke var transaktioner i udenlandsk valuta vedrørende andre elementer end salg af færdigvarer, fandt Kommissionen, at lån i udenlandsk valuta udelukkende vedrørte eksportsalgsvirksomhed. |
b) Lån i CNY
|
(246) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte SAIC Group, at en række koncerninterne lån i CNY burde have været fjernet fra subsidieberegningen. SAIC Group foreslog derfor en ændret beregningsmetode for subsidiebeløbet. |
|
(247) |
Denne påstand blev delvist accepteret, for så vidt som Kommissionen havde adgang til dokumentation til støtte herfor. Den understøttende dokumentation vedrørende langfristede forpligtelser, der forfalder inden for et år for en virksomhed i SAIC Group, og som SAIC Group fremlagde som led i sine bemærkninger, førte også til identifikation af præferentiel finansiering i form af obligationer, som Kommissionen ikke tidligere havde kendskab til. Beregningen af subsidiebeløbet blev justeret i overensstemmelse hermed. |
c) Interbanklån
|
(248) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte SAIC Group, at ét interbanklån hos én virksomhed i SAIC Group var grundlæggende anderledes end lån og derfor ikke burde have været behandlet som sådan. Hvis Kommissionen imidlertid stadig behandler denne interbanklångivning som svarende til et lån, bør den gældende benchmarkrentesats være den, der gælder for kortfristede lån med en løbetid på tre måneder fra december 2022 (dvs. 3,65 %), da interbanklångivningen til bilfinansieringsselskaber retligt var begrænset til tre måneder. |
|
(249) |
Kommissionen afviste SAIC Group's påstand og finder, at virksomhedens adgang til interbanklån inden for SAIC Group til usædvanligt lave renter udgør præferentiel finansiering. Kommissionen anså derfor denne interbanklångivning for at svare til et lån. I mangel af oplysninger fra SAIC Group om interbanklånet eller den potentielle eksistens af andre lignende lån baserer Kommissionen sig fortsat på de foreliggende faktiske oplysninger for at vurdere fordelen ved disse interbanklån. |
|
(250) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger til lånetyperne, bekræftedes konklusionerne i betragtning 482-485 i forordningen om midlertidig told. |
3.5.2.2.
|
(251) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen havde undladt at foretage en egentlig specificitetsanalyse for de forskellige påståede præferentielle finansieringsprogrammer, der viste, at der er »utvetydig« og »klar« begrænsning af adgangen til de pågældende påståede subsidier, en begrænsning, der »klart udtrykker alt, hvad der menes, og at intet blot antydes eller foreslås« (41). |
|
(252) |
GOC tilføjede også, at Kommissionen konsekvent havde undladt at præcisere, hvilken del af de omtvistede dokumenter der udtrykkeligt giver tilladelse til præferentiel finansiering til BEV-producenterne. |
|
(253) |
GOC fremførte også, at Kommissionen ikke påviste nogen eksplicit begrænsning af de påståede præferencelån til visse virksomheder eller sektorer, da præferencelån ikke var rettet mod en tilstrækkeligt begrænset gruppe i den forstand, at de påståede subsidier ikke kun var begrænset til BEV-industrien, men til såkaldte »tilskyndede« industrier. |
|
(254) |
Som anført i betragtning 486 i forordningen om midlertidig told indeholder en række juridiske dokumenter, der specifikt er rettet mod virksomheder i BEV-sektoren, pålæg rettet direkte til finansielle institutioner om at yde lån til præferencesatser til BEV-industrien. I henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, er det ikke nødvendigt, at subsidierne er begrænset til kun at omfatte BEV-industrien for at blive betragtet som specifikke, men det er tilstrækkeligt, at adgangen til subsidierne udtrykkeligt er begrænset til visse virksomheder. Gruppen af tilskyndede industrier anses for at være af eksplicit begrænset karakter. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(255) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC, at Kommissionen ikke havde underbygget sin konstatering vedrørende specificitet baseret på positiv dokumentation og støttede sig på dokumenter, som »angiveligt« viser, at de finansielle institutioner »kun yder præferentiel finansiering til et begrænset antal virksomheder eller erhvervsgrene, som overholder GOC's relevante politikker«. Mere specifikt gentog den, at de tilskyndede industrier som helhed ikke udgør et tilstrækkeligt diskret segment af økonomien til at kunne betragtes som »visse industrier« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og SCM-aftalens artikel 2.1, litra a). GOC hævdede navnlig, at bredden på de såkaldte »tilskyndede« industrier resulterer i, at de påståede subsidier er bredt tilgængelige i hele Kinas økonomi, således at den ikke logisk kan anses for at være udtrykkeligt specifik. GOC hævdede også, at Kommissionen ikke havde påvist, at sådanne særlige forhold var »utvetydige« og »klare« (42), og at de dokumenter, som Kommissionen havde støttet sig til (se betragtning 254 i denne forordning), enten var irrelevante for BEV-industrien eller ikke-bindende. |
|
(256) |
Kommissionen fandt, at de dokumenter, der henvises til i betragtning 486 i forordningen om midlertidig told såsom artikel 15 i de generelle regler om lån (som gennemføres af People's Bank of China) og banklovens artikel 34 udgjorde positiv dokumentation, der på en utvetydig og klar måde viser, at ydelsen af præferentiel finansiering var specifik for BEV-industrien. Som allerede forklaret i betragtning 253 og 254 i denne forordning fandt Kommissionen endvidere, at de dokumenter, som den havde støttet sig til, udtrykkeligt begrænsede dette program til visse virksomheder og ikke er bredt tilgængelige i hele den kinesiske økonomi. Kommissionen bemærkede faktisk, at BEV-industrien er en tilskyndet industri, og at en sådan status ikke generelt er tilgængelig i den forstand, at den er begrænset til et begrænset antal industrier, som er opført i et bestemt katalog, jf. 711 i forordningen om midlertidig told. Desuden er BEV-industrien også en sektor, for hvilken der blev udformet nationale eller subnationale flerårige planer, hvilket tydeligt viser, at det ikke er en hvilken som helst industri, men en industri, der set med GOC's øjne er berettiget til særbehandling, og at en sådan status er forbundet med visse præferencepolitikker som beskrevet i de forskellige politikdokumenter, der nævnes i afsnit 3.2 i forordningen om midlertidig told. På dette grundlag blev disse påstande afvist. |
|
(257) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger henviste GOC også til det forhold, at Kommissionen havde anmodet GOC om at fremsende spørgeskemaer til de relevante finansielle institutioner og hævede, at indhentning af oplysninger bør foretages af undersøgelsesmyndigheden, og at byrden bør ikke overføres til de respondenterne. GOC hævdede endvidere, at det ikke kan antages, at en virksomhed har modtaget en fordel »ved udelukkende at lægge en negativ formodning til grund, der baseret på manglende oplysninger, der gør det muligt at bevise det modsatte, hvis der ikke foreligger andre beviser, der kan påvise, at en sådan fordel faktisk eksisterer.« |
|
(258) |
Som forklaret i betragtning 129 i denne forordning anmodede Kommissionen GOC om at videresende specifikke spørgeskemaer, som Kommissionen havde udarbejdet, til alle relevante finansielle institutioner af administrative hensyn og god administration med henblik på at indhente oplysningerne mere effektivt. En sådan anmodning kan under ingen omstændigheder svare til at flytte ansvaret for indsamling af oplysninger. Da GOC ikke samarbejdede, havde Kommissionen ikke mulighed for at vurdere de yderligere dokumenter, som angiveligt ville have påvist den manglende specificitet, hvilket ikke er tilfældet, så Kommissionen måtte støtte sig på oplysningerne i dossieret til støtte for sine konklusioner. En sådan retlig begrundelse svarer ikke til en negativ formodning, da Kommissionen støttede sig på elementer med hensyn til, at GOC nægtede at samarbejde, hvilket står i modsætning til dens adfærd i tidligere undersøgelser, hvor finansielle institutioner samarbejdede og gav Kommissionen mulighed for at gå videre med sit undersøgende arbejde, indsamle og kontrollere de oplysninger, som den fandt nødvendige med hensyn til BEV-industrien og navnlig de stikprøveudtagne producenter. På dette grundlag blev disse påstande afvist. |
|
(259) |
GOC hævdede også, at Kommissionen burde have vurderet specificiteten for hvert af de påståede programmer eller instrumenter, som den udlignede, og at Kommissionen ikke kan fastslå, at de forskellige former for finansiering er specifik, da de interesserede parter ikke har fremlagt beviser for det modsatte. Den hævdede endvidere, at interesserede parter viste, at disse instrumenter er tilgængelige for alle enheder i alle sektorer af den kinesiske økonomi. |
|
(260) |
Som påvist i tidligere afsnit af forordningen om midlertidig told vurderede Kommissionen specificiteten for hvert af de programmer, den udlignede, på baggrund af positive beviser, som ikke blev modsagt af nogen af parternes begrundede påstande herom. Påstanden om, at de interesserede parter viste, at disse instrumenter var tilgængelige for alle enheder i alle sektorer af Kinas økonomi, blev anset for at være vage og ubegrundede. På dette grundlag blev disse påstande afvist. Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende specificiteten, bekræftedes konklusionerne i betragtning 486 i forordningen om midlertidig told. |
3.5.2.3.
|
(261) |
Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen anvendte et eksternt benchmark uden at fremlægge tilstrækkelige beviser for, at markedet i Kina er fordrejet, og at denne fordrejning gør interne nøgletal ubrugelige som benchmark, i overensstemmelse med gældende WTO-retspraksis (43). |
|
(262) |
Kommissionen var uenig i denne påstand og hævdede, at GOC's påstand var vag, da den henviste til de benchmarks, der blev anvendt til præferentiel finansiering generelt, men også henviste til kreditlinjer i særdeleshed (betragtning 117 i forordningen om midlertidig told). Desuden bemærkede Kommissionen igen, at GOC syntes at ignorere, at det benchmark, der blev anvendt for lån i CNY, egenkapitaltilførsler, obligationer og bankveksler, var baseret på et kinesisk benchmark, dvs. LPR. Den eneste eksterne del af benchmarket bestod af den kreditrisikopræmie, der blev lagt til LPR. I denne sammenhæng fremlagde Kommissionen omfattende beviser i afsnit 3.5.1.10 i forordningen om midlertidig told, der viser, at kreditvurderinger og dermed kreditrisikopræmier blev fordrejet i Kina, og at de dermed ikke kunne bruges til at fastsætte et benchmark. |
|
(263) |
For så vidt angår analysen af forekomsten af fordrejninger i Kina henviste Kommissionen til betragtning 471 i forordningen om midlertidig told, der bekræftede eksistensen af en normativ ramme, og betragtning 473 i forordningen om midlertidig told, hvori det konkluderes, at alle finansielle institutioner (herunder private finansielle institutioner), der er aktive i Kina og underlagt tilsyn af NFRA, af staten har fået overdraget eller blevet pålagt at gennemføre statslige politikker og yde lån til præferencesatser til BEV-industrien. Da ingen af de samarbejdsvillige finansielle institutioner samarbejdede fuldt ud, kunne der under ingen omstændigheder ikke fastsættes et andet benchmark. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(264) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC også, at Kommissionen ikke havde reageret på dens bemærkninger vedrørende valget af et relativt spread i stedet for et absolut spread til at fastsætte forskellen mellem virksomhedsobligationer med AA-kreditvurdering og med B-kreditvurdering. Ifølge de bemærkninger, som blev fremsat efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, hævdede GOC, at anvendelsen af et relativt spread ikke var økonomisk velfunderet, og at Kommissionen ikke forklarede, hvordan tilføjelsen af det relative spread nærmer sig et »tilsvarende lån på markedsvilkår, som virksomheden faktisk kunne opnå på markedet« som omhandlet i SCM-aftalens artikel 14, litra b), og hvorfor Kommissionen fandt, at det ikke var nødvendigt at justere benchmarket med hensyn til tilføjelsen af (det relative) spread. |
|
(265) |
Kommissionen bemærkede først, at GOC kun fremsatte generelle bemærkninger om anvendelsen af det relative spread i den foreløbige fremlæggelse af oplysninger. Den begrundede ikke, hvorfor den anså det relative spread for at være økonomisk ulogisk, årsagerne til, at den anså et absolut spread for at være mere hensigtsmæssigt eller de justeringer af benchmarket, som den anså for nødvendige. GOC fremlagde heller ingen beviser til støtte for sine udtalelser eller for at afkræfte Kommissionens holdning. |
|
(266) |
Med hensyn til anvendelsen af det relative spread som sådan fremhævede Kommissionen klart i betragtning 490 i forordningen om midlertidig told, at den havde fulgt samme beregningsmetode for præferentiel finansiering i form af lån, som fastsat i antisubsidieundersøgelsen vedrørende omformningsfolie af aluminium med oprindelse i Kina og antisubsidieundersøgelsen vedrørende varmvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Kina, antisubsidieundersøgelserne vedrørende dæk med oprindelse i Kina, visse vævede og/eller stingfæstede stoffer af glasfiber med oprindelse i Kina og optiske fiberkabler med oprindelse i Kina, og den fremlagde de relevante henvisninger til disse forordninger, hvor begrundelsen for anvendelsen af det relevante spread blev forklaret udførligt. Anvendelsen af denne beregningsmetode for hver enkelt gruppe af stikprøveudtagne virksomheder blev forklaret yderligere i de enkelte virksomheders specifikke fremlæggelse af oplysninger. GOC fremlagde ingen nye argumenter, der ville have berettiget en ændring i Kommissionens mangeårige praksis med anvendelse af det relative spread. |
|
(267) |
For fuldstændighedens skyld minder Kommissionen dog GOC om, at formålet med det relative spread i princippet var at beregne en kreditrisikopræmie for hver virksomhed, der skal anvendes på den risikofrie rente for at nå frem til en benchmarkrentesats. I denne sammenhæng minder den om følgende bemærkninger i forhold til den økonomiske betydning af det relative spread og det forhold, at det nærmer sig et lån på markedsvilkår, jf. betragtning 256 i forordningen om endelig told i antisubsidieundersøgelsen af dæk med oprindelse i Kina.
|
|
(268) |
GOC fremlagde ingen elementer, der kunne berettige en undersøgelse af disse observationer, og Kommissionen fandt ingen nye elementer i denne undersøgelse, der ville føre til en ændring i dens tidligere vurdering. |
|
(269) |
Endelig er GOC's påstand om, at der ikke blev foretaget ændringer af det relative spread, ikke korrekt. Den kinesiske LPR-sats anvendes som udgangspunkt for beregningen. Desuden afspejler anvendelsen af det relative spread ændringer i de underliggende landespecifikke markedsforhold, som ikke er udtrykt, når man følger logikken i relation til et absolut spread, jf. betragtning 267. Desuden fremhæves det klart i betragtning 504, 516 og 526 i forordningen om midlertidig told, at det relative spread blev fastsat enkeltvis for hvert lån til gruppen af virksomheder i henhold til datoen for bevillingen af lånet og det pågældende låns løbetid. Ved anvendelsen af det relative spread blev der således taget højde for de særlige forhold ved hvert enkelt lån. GOC's påstande blev derfor afvist. |
|
(270) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen forvekslede sin forpligtelse til at fastslå eksistensen af et finansielt bidrag fra en regering med eksistensen af en fordel gennem et sådant finansielt bidrag med den begrundelse, at der er en forskel mellem det beløb, som modtageren betaler, og det beløb, som virksomheden ville have betalt for et tilsvarende lån på markedsvilkår. |
|
(271) |
Kommissionen mente, at den havde fastslået eksistensen af et finansielt bidrag og eksistensen af en fordel ved vurderingen af denne ordning. Navnlig definerede betragtning 487 i forordningen om midlertidig told det grundlag, hvorpå BEV-producenterne modtog en fordel på baggrund af forskellen mellem det rentebeløb, som virksomheden havde betalt for præferencelånet, og det beløb, som virksomheden ville have betalt for et tilsvarende lån på markedsvilkår, som den kunne have opnået på markedet. For så vidt angår det finansielle bidrag, fandt Kommissionen, at ydelsen af præferentiel finansiering gennem lån eller andre finansielle instrumenter bestod i et finansielt bidrag til GOC med den begrundelse, at de finansielle institutioner fungerer som offentlige organer eller af GOC overdrages/pålægges at opkræve en højere rentesats eller et gebyr for virksomheder, der er aktive i andre sektorer end BEV-sektoren eller en anden tilskyndet sektor, der drager fordel af en lignende favorabel behandling. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(272) |
Geely Group hævdede, at Kommissionen ikke burde anvende data om virksomhedsobligationer til at fastsætte et benchmark for lån i betragtning af de betydelige forskelle i forbindelse med tilknyttede risici, omsættelighed, tilbagebetalingsperioder og betingelser (herunder muligheder for førtidig tilbagebetaling) og gældsomlægning. Den fremførte, at disse forskelle førte til forskelle i rentesatserne. |
|
(273) |
Kommissionen var uenig i Geely Group's påstand med den begrundelse, at den ikke anvendte virksomhedsobligationer til at fastsætte et benchmark for lån. Som forklaret i betragtning 526 i forordningen om midlertidig told baserede Kommissionen sig snarere på en kurv af virksomhedsobligationer med AA- og B-kreditvurdering for at fastsætte det spread, der skal lægges til PBOC's benchmarksats for udlån, eller efter den 20. august 2019, til basisrenten på udlån som offentliggjort af NIFC for at fastsætte en ikkefordrejet markedsbaseret rentesats. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(274) |
Geely Group hævdede, at der var specifikke fejl i forbindelse med beregningen af lån til visse virksomheder i gruppen. Kommissionen anerkendte denne påstand og reviderede efterfølgende beregningen. |
|
(275) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende beregningen af subsidiebeløbet, bekræftedes konklusionerne i betragtning 487-490 i forordningen om midlertidig told. |
3.5.2.4.
|
(276) |
Konklusionerne i betragtning 528-529 i forordningen om midlertidig told bekræftedes, og de subsidiesatser, der blev endeligt fastsat for præferentiel finansiering gennem lån i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, beløb sig til: Præferentiel finansiering: lån
|
3.5.3. Præferentiel finansiering: andre former for finansiering
3.5.3.1.
a) Almindelige bemærkninger
|
(277) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede BYD Group Kommissionens vurdering af kreditlinjer og hævdede, at hverken kinesiske eller internationale banker, der ydede kreditlinjer til virksomhederne i BYD Group (både i og uden for Kina), krævede åbningsgebyrer. |
|
(278) |
De beviser, som BYD Group har fremlagt, og som bestod af aftaler om kreditlinjer med udenlandske institutioner for virksomheder i BYD Group uden for Kina, viste dog, at provisionsgebyrerne eller oprettelses- og ændringsgebyrerne enten var en del af aftalerne, eller at banken ikke opkrævede tilsagnsgebyrer, da den ikke gav tilsagn om at yde finansiering til virksomheden. Den yderligere dokumentation fra BYD Group viste således, at der normalt blev betalt et tilsagnsgebyr for visse bankers tilsagn om at hensætte penge til deres kunder. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(279) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede BYD Group Kommissionens analyse og gentog, at der ikke blev opkrævet gebyrer for behandling/åbning af kreditlinjer, og at Kommissionen i stedet fokuserede på det, der vedrørte efterfølgende bankforretninger såsom lån. |
|
(280) |
Kommissionen mindede, som forklaret i betragtning 530 i forordningen om midlertidig told, om, at formålet med en kreditlinje for det første er at fastsætte et loft over lånoptagelsen, som virksomheden på et hvilket som helst tidspunkt kan anvende til finansiering af sine løbende transaktioner, via kortfristede lån, bankveksler osv., og dermed gøre finansieringen af driftskapital fleksibel og om nødvendigt øjeblikkelig tilgængelig. Lån som sådan er én af de bankforretninger, der er forbundet med kreditlinjer. For det andet var Kommissionen uenig i påstanden om, at der ikke blev opkrævet gebyrer for kreditlinjer, da kun ét af tre fremlagte dokumenter klart nævnede en provision, der skal betales, ét dokument henviste til en anden kreditaftale og virksomheden fremlagde således ikke den fulde dokumentation, og et tredje dokument vedrørte en ikkebevilget kreditlinje. Kommissionen afviste derfor disse påstande. |
|
(281) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group også, at eksistensen af en kreditlinje ikke var påkrævet ved optagelsen af individuelle lån. Da der ikke blev fremlagt dokumentation herfor, blev denne påstand afvist. Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende den generelle vurdering af kreditlinjer, bekræftedes konklusionerne i betragtning 530 i forordningen om midlertidig told. |
b) Resultater af undersøgelsen
|
(282) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende resultaterne af undersøgelsen, bekræftedes konklusionerne i betragtning 531-533 i forordningen om midlertidig told |
c) Specificitet
|
(283) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte BYD Group, at kreditlinjer ikke er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da alle virksomheder i Kina, uanset branche, er lige berettigede til at opnå kreditlinjer, og at afgørelse nr. 40 ikke indeholder noget udtryk for begrænsning af adgangen til kreditlinjerne. |
|
(284) |
Kommissionen var uenig i BYD Group's påstand om, at kreditlinjer ikke er specifikke. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at BYD Group ikke kunne dokumentere, at virksomheder i Kina på lige fod kan drage fordel af de præferencevilkår, der er konstateret for BEV-industrien. Da kreditlinjer er uløseligt forbundet med andre typer præferentielle låneordninger, såsom lån, og da de er en del af den kreditstøtte, der specifikt ydes til tilskyndede industrier, gælder den specifikke analyse for lån, der er beskrevet i afsnit 3.5.2.2 i forordningen om midlertidig told, desuden også for kreditlinjer. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(285) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende specificiteten, bekræftedes konklusionerne i betragtning 534-535 i forordningen om midlertidig told. |
d) Beregning af subsidiebeløbet
|
(286) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group, at der burde have været anvendt et alternativt benchmark med hensyn til de gebyrer, der gælder for SAIC Group's kreditlinjer, da de gebyrer, der er nævnt i betragtning 537 i forordningen om midlertidig told, var uhensigtsmæssige. Efter SAIC Group's opfattelse var anvendelsen af satserne fra Det Forenede Kongeriges Metrobank ikke hensigtsmæssig, da der var tale om rentesatser på kreditlinjer på under 60 000 GBP, mens kreditlinjerne for enhederne i SAIC Group var helt oppe på flere milliarder euro og derfor ikke kunne sammenlignes med de lån, som SAIC Group havde opnået. Geely Group hævdede også, at det anvendte benchmark ikke var hensigtsmæssigt. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte BYD Group, at Kommissionen fejlagtigt anvendte kreditlinjer i GBP, der var udstedt af en lille bank for at konkludere, at de manglende gebyrer i forbindelse med kinesiske bankers åbning af kreditlinjer udgjorde subsidier. |
|
(287) |
GOC hævdede, at det eksterne benchmark, som Kommissionen anvendte, var urimeligt højt (1,25 % til 1,75 %) sammenlignet med andre offentligt tilgængelige oplysninger (0,25 % til 1 %) (45). Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger mente GOC, at den valgte bank- og kreditlinjestørrelse (op til 60 000 GBP) var problematisk. Den hævdede også, at virksomhederne ikke handlede i GBP. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC også, at det i henhold til SCM-aftalens artikel 14, litra b), kræves, at undersøgelsesmyndigheden skal justere benchmarket, så det nærmer sig en regerings sammenlignelige lån på markedsvilkår (46). GOC henviste også til offentligt tilgængelige oplysninger (47), der angiveligt viser lavere gældende satser, og også et udsnit af banker, der angiveligt opkræver et tilsagnsgebyr eller et gebyr for oprettelse af lån, der normalt ligger mellem 0,25 %-1 %. GOC hævdede desuden, at de rentebenchmarks, der anvendes i denne undersøgelse, var uberettiget højere end i tidligere undersøgelser, og at Kommissionen ikke havde givet forklaring på, hvorfor disse rentebenchmarks var højere end i tidligere undersøgelser. |
|
(288) |
Kommissionen var uenig i ovenstående påstande. De underliggende oplysninger vedrørende det benchmark, der anvendes i denne undersøgelse, giver ikke mulighed for et andet gebyr afhængigt af kreditlinjens værdi. For så vidt angår de satser, som GOC nævner, blev de ikke understøttet af oprindelige oplysninger fra specifikke banker og pegede ikke på visse betingelser. Desuden var det benchmark, der blev anvendt i denne undersøgelse, i overensstemmelse med de benchmarks, der blev anvendt i tidligere undersøgelser, for hvilke der ikke var fastsat et højere maksimumsbeløb, og som stammede fra en stor international bank (48). Disse påstande blev derfor afvist. Kommissionen mente også, at det anvendte benchmark tilstrækkeligt afspejlede de finansielle betingelser, på baggrund af hvilke der blev tildelt en kreditlinje på normale markedsvilkår i det land, hvor virksomhederne var aktive. Under alle omstændigheder fremlagde GOC ikke yderligere oplysninger med hensyn til de justeringer, som ville have været nødvendige, eller de specifikke årsager til en sådan justering. |
|
(289) |
For så vidt angår de offentligt tilgængelige oplysninger fandt Kommissionen, at GOC ikke klart pegede på specifikke elementer på det websted, som den henviste til. Under alle omstændigheder blev de oplysninger på det websted, som blev fremlagt til støtte for denne påstand, ikke anset for at være afgørende, da de henviste til et gebyr for oprettelse af lån/en tilsagnsprovision på op til 4-5 % og/eller henviste til en tilsagnsprovision, der var gældende i en såkaldt »henstandsperiode« uden at fremlægge yderligere oplysninger om, hvad en sådan henstandsperiode ville svare til. |
|
(290) |
Kommissionen mente ikke, at det anvendte benchmark var uberettiget højere. Faktisk var det meget tæt på det, som blev anvendt i tidligere undersøgelser, og baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Det forhold, at BEV-producenterne ikke handler i GBP, blev ikke anset for at være relevant for egnetheden af det valgte benchmark, men at det, som betyder noget, er de markedsvilkår, på hvilke lånet fandt sted (uanset valuta). I betragtning af den LIBOR-rente, som var gældende i UP, og som var lavere end en sammenlignelig rente, der var gældende i Kina, blev dette benchmark under alle omstændigheder anset for konservativt. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(291) |
GOC tilføjede, at Kommissionen ikke havde begrundet, hvordan det valgte benchmark tilnærmede sig en kreditlinje, der var tilgængelig for førende kinesiske bilvirksomheder, og at det ikke var de gældende markedsvilkår i Kina. GOC hævdede også, at store virksomheder, som f.eks. BEV-producenterne, normalt kunne forhandle sig frem til gunstigere gebyrer. Da der ikke blev fremlagt dokumentation, blev denne påstand afvist. |
|
(292) |
GOC hævdede også, at det er almindelig praksis i Kina, at banker ikke opkræver gebyrer for kreditlinjer, medmindre der optages kredit, og der udstedes lån i den sammenhæng. Den henviste i den forbindelse til artikel 1.1 i cirkulæret fra China Banking and Insurance Regulatory Commission, ministeriet for industri og informationsteknologi, den nationale udviklings- og reformkommission, finansministeriet, People's Bank of China og den statslige administration for markedsregulering om yderligere regulering af kredit- og finansieringsomkostninger med henblik på at reducere de samlede finansieringsomkostninger for virksomheder, hvorved »[der ikke opkræves gebyr for forvaltning af midler] [for det kreditprovenu, der overføres, men endnu ikke anvendes af virksomheden]«. GOC henviste også til svar fra Zhihu, hvori det hedder, at »der ikke opkræves gebyrer for kreditlinjer«. |
|
(293) |
Kommissionen var uenig i denne konstatering og henviste til Bank of China's websted, hvori den pegede på opkrævning af gebyrer for eksistensen af kreditlinjer (49) i undersøgelsesperioden. På dette grundlag afviste Kommissionen også GOC's påstand, idet den pegede på instrukser om ikke at opkræve fondsforvaltningsgebyrer. Under alle omstændigheder fremlagde GOC ikke dokumentation for, at »fondsforvaltningsgebyrer« svarer til oprettelses- eller fornyelsesgebyrer. I sidste ende var påstanden vedrørende Zhihu ikke begrundet og manglede legitimitet. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(294) |
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftedes betragtning 536-538 i forordningen om midlertidig told. |
3.5.3.2.
a) Almindelige bemærkninger
|
(295) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger angav GOC og Geely Group, at bankveksler ikke er en form for præferentiel finansiering, der bør udlignes. De hævdede, at bankveksler giver virksomhederne mulighed for at »købe på kredit« hos sælgeren af varer med en tilknyttet garanti. De gjorde gældende, at bankerne stillede en garanti for køberens betaling, men ingen finansiering. GOC hævdede også, at hvis Kommissionen finder, at denne transaktion udgør subsidier, bør den kun beregne fordelen ved ydelsen af garantien som fastsat i bankernes betingelser vedrørende bankveksler (50). |
|
(296) |
GOC hævdede også, at Kommissionen baserede sig på resultater fra tidligere undersøgelser, som ikke overlapper hinanden, (51) og ikke fastslog, at bankveksler i Kina resulterer i præferentiel finansiering til BEV-producenter, og at Kommissionen så bort fra, at bankveksler fungerer forskelligt fra land til land. |
|
(297) |
Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Kommissionen fremførte, at den måtte gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger, da de kinesiske finansielle institutioner ikke samarbejdede. I denne forbindelse måtte den til dels basere sig på de ikkeanfægtede konklusioner fra tidligere undersøgelser, herunder konklusioner vedrørende påståede forskelle mellem landene. Under alle omstændigheder baserede Kommissionen sig på fakta, der er indsamlet i forbindelse med denne undersøgelse, hvor den konkluderede, at ordningen med bankveksler, der er indført i Kina, gav alle eksporterende producenter i stikprøven en gratis finansiering af deres igangværende transaktioner, hvilke medførte en udligningsberettiget fordel, som beskrevet i betragtning 562-566 i forordningen om midlertidig told. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(298) |
GOC hævdede også, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til systemet til modregning af bankveksler med forskellige banker, jf. betragtning 557 i forordningen om midlertidig told. Da GOC eller de stikprøveudtagne eksporterende producenter ikke fremlagde nye elementer i denne henseende, blev denne påstand afvist. |
|
(299) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede BYD Group, at der ikke var givet nogen fordele ved bankveksler i betragtning af den procentvise andel af indskud i eller tilsvarende tilsagn til bankerne, og anmodede Kommissionen om at revidere beregningen af fordelen, idet den hævdede, at de indskud eller det tilsagn, som BYD Group havde stillet til rådighed for bankerne, og renteindtægterne heraf fuldt ud kompenserede for bankernes risici og renteomkostninger og dermed ikke gav nogen fordel. |
|
(300) |
Som Kommissionen konkluderede i tidligere undersøgelser (52), skal det for det første bemærkes, at det er almindelig praksis for banker at anmode deres kunder om garantier og sikkerhedsstillelse, når de yder finansiering. Endvidere skal det bemærkes, at sådanne garantier anvendes til at sikre, at den eksporterende producent bærer sit økonomiske ansvar over for banken og ikke over for leverandøren. Det fremgik også af undersøgelsen, at de kinesiske banker ikke systematisk anmoder om disse garantier, og at de ikke altid er knyttet til specifikke bankveksler. I den henseende svarer de påståede indskud ikke til en forskudsbetaling fra trassenten til bankerne, men er blot en yderligere garanti, som bankerne har anmodet om, og som ikke har nogen indvirkning på bankens beslutning om at udstede bankvekslerne uden yderligere renter for lån over for trassenten. De kan desuden antage forskellige former, herunder tidsindskud og pantsætninger. Indskuddene kan være rentebærende til fordel for trassenten og udgør derfor ikke nogen omkostning for trassenten i forbindelse med bankvekslen. Som beskrevet i afsnit 3.5.3.2 i forordningen om midlertidig told har bankveksler faktisk samme formål og virkninger som kortfristede driftskapitallån, da de anvendes af virksomheder til at finansiere deres løbende transaktioner i stedet for anvendelsen af kortfristede driftskapitallån, og de bør derfor være forbundet med en omkostning, der svarer til finansieringen af kortfristet driftskapital. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(301) |
SAIC Group hævdede, at bankveksler i dette tilfælde burde betragtes som en betalingsmetode, da bankerne ikke ydede noget finansielt bidrag, for så vidt som bankerne blot påtog sig de retlige betalingsforpligtelser efter instruks fra køberne, som til gengæld handlede i henhold til de underliggende købs- og leveringskontrakter. Desuden var denne metode ikke specifik for BEV-producenterne, men også tilgængelig for andre virksomheder i Kina. |
|
(302) |
Kommissionen afviste SAIC Group's påstand om, at bankerne ikke ydede noget finansielt bidrag med den begrundelse, at bankerne rent faktisk overtager SAIC Group's betalingsforpligtelser og fastsætter en forlænget betalingsfrist for SAIC Group uden at anmode om betaling af nogen form for renter, som normalt skulle betales. Da der ikke forelå dokumentation for tilgængeligheden af bankveksler, der blev tilbudt på lignende vilkår til enhver anden part i Kina, blev denne påstand afvist. |
|
(303) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at den aldrig anvendte bankens midler i UP, da den ikke havde tilfælde, hvor den ikke havde betalt ved kontraktens udløb. Kommissionen afviste denne påstand med den begrundelse, at fordele ikke overføres, når virksomheder ikke tilbagebetaler de lånte midler, men snarere på baggrund af de gratis kortfristede lån, som den modtager gennem eksistensen af bankveksler. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(304) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC, at Kommissionen ikke burde have behandlet bankveksler på samme måde som kortfristede lån, da de er en anden form for finansiering. |
|
(305) |
Af de årsager, der er nævnt i afsnit 3.5.3.2 i forordningen om midlertidig told, fandt Kommissionen, at bankveksler kan sidestilles med kortfristede lån og afviste denne påstand. |
|
(306) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende den generelle vurdering af bankveksler, bekræftedes konklusionerne i betragtning 539-557 i forordningen om midlertidig told. |
b) Specificitet
|
(307) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte GOC, at Kommissionen for så vidt angår bankveksler havde vendt bevisbyrden om ved at hævde, at virksomheder i Kina (undtagen inden for tilskyndede industrier) kunne drage fordel af bankveksler på samme præferentielle vilkår og betingelser. |
|
(308) |
GOC hævdede, at Kommissionen ikke havde foretaget en analyse af specificiteten, og at den havde baseret sig på sin vurdering med hensyn til lån, hvilket er utilstrækkeligt. |
|
(309) |
GOC, BYD Group og SAIC Group fremførte også, at bankveksler ikke er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4 og SCM-aftalens artikel 2, og da alle kinesiske juridiske enheder har ret til bankveksler, er der ingen begrænsninger og restriktioner for, hvordan virksomhederne kan anvende dem til handelstransaktioner, og betingelserne for at ansøge om bankveksler er neutrale uden at være begrænset til en bestemt type virksomheder/industrier. GOC anførte også, at Kommissionen havde vendt bevisbyrden om ved at hævde, at der ikke var bevis for, at virksomheder i Kina (undtagen inden for tilskyndede industrier) kunne drage fordel af bankveksler på de samme præferentielle vilkår og betingelser. |
|
(310) |
Disse påstande måtte afvises. SAIC Group's påstand var ikke underbygget. På trods af at BYD fremlagde foranstaltningerne for administration af accept, diskontering og centralbankdiskontering af kommercielle veksler(bekendtgørelse nr. 4 [2022] fra People's Bank of China og China Banking and Insurance Regulatory Commission) (53)og foranstaltningerne til gennemførelse af administration af omsættelige instrumenter (54) som gældende lovgivning for bankveksler, kunne den fremlagte dokumentation ikke påvise, at virksomheder i Kina (undtagen inden for tilskyndede industrier) kan drage fordel af bankveksler på de samme præferentielle vilkår og betingelser som dem, der gælder for BEV-industrien. Selv hvis der i princippet kan stilles en form for finansiering til rådighed for virksomheder i andre industrier, kan de konkrete betingelser for, at en sådan finansiering tilbydes virksomheder fra en bestemt industrigren, herunder omkostninger ved finansiering og omfanget heraf, desuden betyde, at den er specifik. Ingen af de interesserede parter fremlagde bevis for, at den præferentielle finansiering gennem bankveksler hos virksomhederne i BEV-sektoren er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b). For så vidt angår bevisbyrden henviste Kommissionen til sine konklusioner, som er sammenfattet i betragtning 555 og 558-560 i forordningen om midlertidig told, hvori det fastslås, at alle eksporterende producenter i stikprøven nød godt af en gratis finansiering af deres igangværende transaktioner, og at en sådan fordel er knyttet til nationale beslutninger såsom afgørelse nr. 40 eller CBIRC-meddelelsen, jf. betragtning 560. Da ingen kinesiske finansielle institutioner samarbejdede fuldt ud, benyttede Kommissionen sig desuden af de foreliggende faktiske oplysninger. I denne forbindelse var Kommissionen ikke af den opfattelse, at den vendte bevisbyrden om, men snarere at GOC og de kinesiske finansielle institutioner ikke fremlagde elementer, der ændrede Kommissionens konklusioner. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(311) |
Da der ikke blev yderligere fremsat bemærkninger vedrørende specificiteten, bekræftedes konklusionerne i betragtning 558-561 i forordningen om midlertidig told. |
c) Beregning af subsidiebeløbet
|
(312) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde SAIC Group indsigelse mod, at der for flere enheder blev taget hensyn til et antal dage efter udløbet af undersøgelsesperioden ved subsidieberegningen. Desuden burde de koncerninterne bankveksler, der blev udstedt til en finansiel virksomhed i SAIC Group, have været fjernet, da den ikke var modtager af denne ordning. Som finansiel virksomhed udsteder denne enhed bankveksler og modtog ikke bankveksler. |
|
(313) |
Kommissionen bemærkede, at visse virksomheder ikke havde indsendt oplysningerne i overensstemmelse med instrukserne i spørgeskemaet, da bankveksler, der blev påbegyndt før undersøgelsesperioden, ikke var blevet indberettet, og der derfor kunne ikke foretages nogen beregning på grundlag af de manglende veksler. Efter aftale med visse virksomheder og som forklaret i den specifikke fremlæggelse af oplysninger blev virksomhederne i SAIC Group imidlertid ikke anmodet om at genindsende disse detaljerede oplysninger på grund af den byrde, det ville have skabt, men indvilligede i, at fordelen stadig ville være baseret på bankveksler, der stadig løb efter undersøgelsesperioden. For andre virksomheder, som der ikke blev truffet aftale med, anvendte Kommissionen samme tilgang på grundlag af de oplysninger, som virksomhederne havde indsendt, og fandt, at det var rimeligt at anvende disse oplysninger, da de dækkede en nettoperiode på 12 måneder, hvor bankveksler blev udstedt. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(314) |
For så vidt angår koncerninterne bankveksler accepterede Kommissionen påstandene og afspejlede det i sin reviderede beregning af subsidiebeløbet. |
|
(315) |
Geely Group hævdede, at fordelen burde baseres på kreditgebyret og ikke på bankens rentesats, og at der ikke burde beregnes nogen fordel for bankveksler, der fuldt ud er dækket af et kontant indskud eller en bankgaranti, og at de gebyrer, som Geely Group betalte, burde trækkes fra beregningen af fordelen. |
|
(316) |
Kommissionen var uenig i Geely Group's påstande. I betragtning af arten af bankveksler, der giver mulighed for en forlænget betalingsfrist gennem et gratis kortfristet lån, fandt Kommissionen, at fordelen burde beregnes på grundlag af et ikkefordrejet benchmark. Som fastslået i tidligere undersøgelser er det forhold, at bankveksler er dækket af et kontant indskud eller en garanti, irrelevant for beregningen af fordelen. Fordelen blev beregnet som forskellen mellem det beløb, som virksomheden faktisk havde betalt som vederlag for finansieringen gennem bankveksler, og det beløb, som den skulle betale ved at anvende en kortfristet udlånsrente. Det er almindelig praksis, at banker anmoder om forskellige former for garantier, når de yder lån. Selv om der foreligger en garanti, betyder det ikke, at midlerne blev udlånt på markedsvilkår. Kommissionen fandt heller ikke, at det gebyr, der blev betalt ved udstedelsen af bankvekslen, kan sammenlignes med betalingen af renter. Kommissionen fandt derfor ikke, at et sådant gebyr burde fratrækkes. På dette grundlag blev disse påstande afvist. |
|
(317) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at det anvendte benchmark burde have samme struktur som det finansielle bidrag, der blev sammenlignet i overensstemmelse med SCM-aftalens artikel 14, litra b) og c). Kommissionen afviste denne påstand med den begrundelse, at det anvendte benchmark og den anvendte metode svarer til det finansielle instrument til rådighed, mens BEV-producenter, der drager fordel af bankveksler, modtog præferentiel finansiering gennem et gratis kortfristet lån. Kommissionen fandt derfor, at anvendelsen af en kort rente, der finder anvendelse i lånets løbetid, var et passende grundlag for en beregning af den fordel, som modtageren havde opnået. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(318) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftedes konklusionerne i betragtning 562-566 i forordningen om midlertidig told. |
3.5.3.3.
a) Almindelige bemærkninger
|
(319) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen ikke burde basere sig på tidligere undersøgelser for at udlede sine konklusioner, og at Kommissionen ikke kunne påvise, at diskonterede veksler er en form for præferentiel finansiering. |
|
(320) |
Som beskrevet i betragtning 567-570 i forordningen om midlertidig told udbetalte de finansielle formidlere ved hjælp af diskonterede veksler tilgodehavender inden deres udløb. De pågældende virksomheder fik disse midler tidligt ved at overdrage rettighederne til fremtidige tilgodehavender til finansielle institutioner efter fradrag af gebyrer og de gældende diskonteringssatser. Det blev konstateret, at den gældende diskonteringssats var på præferenceniveau. Den fordel, der således indrømmes modtagerne, er forskellen mellem den diskonteringssats, der anvendes af de kinesiske finansielle institutioner, og den diskonteringssats, der anvendes for en sammenlignelig transaktion på markedet. Da de kinesiske finansielle institutioner ikke samarbejdede, bekræftede Kommissionen sin konklusion om, at diskonterede veksler ydede finansiering til en præferencesats. Kommissionen var ikke enig i GOC's påstand om, at den baserer sig på resultater i tidligere undersøgelser. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(321) |
BYD Group fremførte, at koncerninterne diskonterede veksler med en bestemt indskudsprocent burde have været udelukket fra beregningen af fordelen, fordi BYD Group ikke overførte de ikke udløbne fordringer til bankerne, men fik indskuddene til bankerne tilbage. |
|
(322) |
Kommissionen godtog ikke påstanden, fordi transaktionen med den diskonterede veksel ikke foretages mellem forretningsmæssige forbundne parter, men mellem modtageren af vekslen og en bank. Det forhold, at den oprindelige bankveksel, som efterfølgende blev diskonteret, oprindeligt blev udstedt af en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, er irrelevant og ændrer ikke ved, at virksomheden nød godt af en lav diskonteringssats sammenlignet med den diskonteringssats, der gælder for en sammenlignelig transaktion på markedet. |
|
(323) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende den generelle vurdering af diskonterede veksler, bekræftedes konklusionerne i betragtning 567-570 i forordningen om midlertidig told. |
b) Specificitet
|
(324) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte GOC og BYD Group, at diskonterede veksler ikke er specifikke, men tilgængelige for alle sektorer. BYD Group henviste til bestemmelserne i artikel 15 i foranstaltningerne til administration af accept, diskontering og centralbankdiskontering af kommercielle veksler (55). |
|
(325) |
Som fastslået i betragtning 572 i forordningen om midlertidig told er diskonterede veksler, som en form for finansiering, en del af den præferentielle finansielle støtteordning fra finansielle institutioner til tilskyndede industrier, som f.eks. BEV-sektoren, og den dokumentation, som BYD Group har fremlagt, viste ikke, at virksomheder i Kina (undtagen inden for tilskyndede industrier) kan drage fordel af diskonterede veksler på samme præferentielle vilkår og betingelser, der gælder for BEV-sektoren. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(326) |
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende specificiteten, bekræftedes konklusionerne i betragtning 571-573 i forordningen om midlertidig told. |
c) Beregning af subsidiebeløbet
|
(327) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende beregningen af subsidiebeløbet, bekræftedes konklusionerne i betragtning 574-576 i forordningen om midlertidig told. |
3.5.3.4.
3.5.3.4.1. Konvertering af gæld til aktier
a) Almindelige bemærkninger
|
(328) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende den generelle vurdering af konverteringen af gæld til aktier, bekræftedes konklusionerne i betragtning 577-580 i forordningen om midlertidig told. |
b) Specificitet
|
(329) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende specificiteten, bekræftedes konklusionerne i betragtning 581 i forordningen om midlertidig told. |
c) Beregning af fordelen
|
(330) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at kapitalinvesteringen ikke burde have været behandlet som et lån uden renter ved beregningen af fordelen, da de enheder, der er involveret i en konvertering af gæld til aktier, er berettiget til aktionærrettigheder. |
|
(331) |
Kommissionen fandt, at fordelen ved konverteringen af gæld til aktier burde behandles ud fra subsidiemodtagerens synspunkt, dvs. NHBGAP. De aktionærrettigheder, som GOC tog hensyn til, vedrørte imidlertid investorerne og ikke NHBGAP og er derfor irrelevante for beregningen af den fordel, som NHBGAP modtog. Kommissionen bemærkede tværtimod, at fordelen svarede til et rentefrit lån, da gæld med en bestemt rentesats til debitor fra NHBGAP's synspunkt blev konverteret til en anden type efterstillet gæld til den samme debitor, men uden at der længere var tale om rentebetalinger. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(332) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende beregningen af fordelen, bekræftedes konklusionerne i betragtning 582-583 i forordningen om midlertidig told. |
3.5.3.4.2. Kapitaltilførsel
a) Almindelige bemærkninger
|
(333) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen ikke analyserede, hvorvidt de forskellige kapitaltilførsler var mere fordelagtige end en privat kapitaltilførsel. |
|
(334) |
Kommissionen er uenig i denne vurdering. For hver af sagerne forklarede Kommissionen transaktionens gavnlige karakter, f.eks. i betragtning 579 og 582 i forordningen om midlertidig told for ovennævnte konvertering af gæld til aktier eller i betragtning 585-587 i forordningen om midlertidig told for Geely Group's kapitaltilførsel. |
|
(335) |
Desuden måtte Kommissionen fuldt ud basere sin vurdering af kapitaltilførslen vedrørende SAIC på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. betragtning 600 og 605 i forordningen om midlertidig told, og de præcise underliggende betingelser for transaktionen var derfor ikke kendt. På den anden side konkluderede Kommissionen i betragtning 607 i forordningen om midlertidig told på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger i betragtning 601-606, at deltagerne i transaktionen handlede som offentlige organer i overensstemmelse med de gældende lovgivningsmæssige rammer for at stille yderligere kapital til rådighed for SAIC uden omkostninger. |
|
(336) |
Endelig bemærkede Kommissionen, at GOC ud over en generel erklæring ikke fremlagde nye elementer i sagen, der kunne modsige Kommissionens konklusioner. Denne påstand blev derfor afvist. |
b) Geely Group
|
(337) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at Hubei Jiyuan Yangtze River Industrial Fund Partnership hverken er et offentligt organ eller en statslig myndighed. På grund af overdragelsen af dens aktier til en privat virksomhed i 2024 hævder de desuden, at benchmarket bør ændres. |
|
(338) |
Som beskrevet i betragtning 590 i forordningen om midlertidig told fastslog Kommissionen, at Yangtze River Industrial Fund Partnership, en kinesisk statslig udviklingsfond siden 2017, fokuserer på at udvikle strategiske vækstindustrier i Hubei-provinsen, bl.a. BEV'er. Fonden fokuserer på nationale strategier for moderne industriklynger og understreger sin rolle i gennemførelsen af centrale offentlige industriprojekter i regionen. Med hensyn til påstanden om, at fonden overførte sine aktier til en privat enhed efter undersøgelsesperioden, modsiger den ikke konklusionen om, at GOC overførte midler direkte til Geely Group gennem denne fond i UP. Disse påstande blev derfor afvist. |
c) SAIC Group
|
(339) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte SAIC Group, at hele fordelen ved egenkapitaltilførslen i betragtning 598 i forordningen om midlertidig told ikke burde have været allokeret på den samlede omsætning af den undersøgte vare. SAIC-gruppen hævdede, at de offentligt tilgængelige oplysninger, som Kommissionen baserede sig på, ikke klart angav, hvad der var specifikt for BEV'er, og hvad der var til andre formål, eller hvad der ikke var specifikt for den undersøgte vare. |
|
(340) |
Kommissionen accepterede delvist denne påstand, for så vidt som de offentligt tilgængelige oplysninger, der er nævnt i betragtning 339 i denne forordning, tydede på, at kapitaltilførslen ikke fuldt ud vedrørte BEV'er, og reviderede beregningen. Da SAIC Group ikke fremlagde verificerede oplysninger, var Kommissionen, hvor det var relevant, berettiget til at anvende de foreliggende faktiske oplysninger. Den resterende del af påstanden blev derfor afvist. Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til den generelle vurdering af konverteringen af gæld til aktier, resultaterne af undersøgelsen, fordelen, specificiteten og beregningen af fordelen, bekræftedes konklusionerne i betragtning 584-610 i forordningen om midlertidig told. |
3.5.4. Obligationer
3.5.4.1.
|
(341) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte GOC igen sine påstande om, at de spørgsmål, som Kommissionen stillede om de grønne obligationer, var for brede til, at GOC kunne fremlægge meningsfulde oplysninger, og at den manglende samarbejdsvilje fra GOC, som Kommissionen har påpeget, faktisk var foranlediget af Kommissionen selv. |
|
(342) |
Kommissionen minder igen om, at den, som beskrevet i betragtning 270 i forordningen om midlertidig told, i løbet af undersøgelsen fremlagde en række detaljerede, veldefinerede og relevante spørgsmål for GOC i sin mangelskrivelse samt anmodede om yderligere oplysninger skriftligt og under kontrolbesøget hos GOC, og at GOC ikke fremlagde de nødvendige oplysninger som svar herpå. Desuden henviste Kommissionen i sin anmodning om oplysninger til flere specifikke officielle dokumenter vedrørende grønne obligationer og bilfinansieringsvirksomheder. Da GOC insisterer på at nævne nogle af disse dokumenter, er det tilstrækkeligt at sige, at disse dokumenter bl.a. omfattede Guidelines on the Issuance of Green Bonds (retningslinjer for udstedelse af grønne obligationer) udstedt af NDRC, Guiding Opinions on Supporting the Development of Green Bonds (vejledende udtalelser om støtte til udvikling af grønne obligationer) udstedt af CSRC, Notice on Issuing the Green Bond Endorsed Projects Catalogue (meddelelse om udstedelse af kataloget over projekter med grønne obligationer (2021-udgaven), udstedt af PBOC, NDRC og CSRC, Environmental Equity Financing Tool (miljømæssigt egenkapitalfinansieringsværktøj), udstedt af PBoC, og Green Financial Evaluation Programme for Banking Financial Institutions (programmet for grøn evaluering til brug i banker og finansielle institutioner), udstedt af PBoC. Disse er væsentlige dokumenter, som udgør grundlaget for de retlige og reguleringsmæssige rammer for udstedelsen af grønne obligationer og grøn finansiering i bredere forstand. Uden disse dokumenter manglede Kommissionen tydeligvis de grundlæggende oplysninger for at kunne fastslå, hvorvidt der blev ydet præferentiel finansiering gennem udstedelsen af grønne obligationer. GOC fremlagde dog ikke disse dokumenter og forklarede heller ikke de retlige og lovgivningsmæssige rammer, og den gav ikke en forklaring på, hvad der udgør en grøn obligation, selv om de er nævnt i officielle dokumenter. Påstanden blev derfor afvist. |
3.5.4.2.
|
(343) |
Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde GOC indsigelse mod henvisningerne til artikel 16 og til Kinas værdipapirlov. GOC bemærkede, at artikel 16 var blevet ændret i 2019. Den anførte også, at artikel 12 i forskrifterne om forvaltning af virksomhedsobligationer, i hvilke det kræves, at formålet med de rejste midler skal være i overensstemmelse med statens industripolitikker, kun er et krav for udstederen af virksomhedsobligationerne, dvs. virksomhederne, men ikke er et krav for investorerne. Desuden regulerer den kun anvendelsen af den rejste kapital, men kræver ikke, at institutionerne investerer i virksomhedens obligationer. |
|
(344) |
Desuden hævdede GOC endnu en gang, at BEV-industrien ikke er en tilskyndet industri, at finansielle institutioner ikke fungerer som offentlige organer, og at kreditvurderinger er pålidelige. |
|
(345) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC også, at Kommissionen ikke fremlagde dokumentation for, at »de fleste investorer er institutionelle investorer, herunder finansielle institutioner«, bortset fra en artikel i Bloomberg »fra for to år siden«. Og under alle omstændigheder vil denne artikel kun kunne vise sammensætningen af kinesiske obligationsinvestorer generelt og ikke de specifikke investorer i obligationer udstedt af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte GOC igen sine påstande og insisterede på, at en fordel under alle omstændigheder kun burde beregnes for disse særlige obligationer, hvor Kommissionen kunne bevise, at de var investeret af offentlige organer. |
|
(346) |
Kommissionen fastholder sin holdning efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger Kommissionen anerkendte, at artikel 16 i Kinas værdipapirlov blev ændret i 2019. Kommissionen er imidlertid uenig i GOC's fortolkning af artikel 12 i forskrifterne om forvaltning af virksomhedsobligationer. Det forhold, at obligationsudstederen skal overholde statens industripolitikker for at få adgang til obligationsmarkedet, viser, at sådanne yderligere finansieringsmidler via obligationsmarkedet kun er tilgængelige for visse tilskyndede virksomheder og kun for de anvendelser, som staten tilskynder til. |
|
(347) |
Dette forhold er sammen med alle Kommissionens øvrige generelle konklusioner vedrørende præferentiel finansiering i denne sag, som er udførligt beskrevet i afsnit 3.5.1 i forordningen om midlertidig told og bekræftet i afsnit 3.5.1 ovenfor, såsom det forhold, at finansielle institutioner fungerer som offentlige organer, og det forhold, at kreditvurderingerne er fordrejede, blevet anvendt sammen i Kommissionens vurdering af præferentiel finansiering på obligationsmarkedet. |
|
(348) |
Kommissionen bemærkede endvidere, at den såkaldte Bloomberg-»artikel« faktisk er en 74 siders rapport fra 2022 om det kinesiske obligationsmarked. Bloombergs hovedaktivitet er analyse af data og tendenser på kapitalmarkederne, og Kommissionen mener, at denne undersøgelse kan betragtes som pålidelig dokumentation vedrørende UP. Desuden bekræfter denne rapport de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med tidligere undersøgelser, og bekræfter, at situationen ikke havde ændret sig i undersøgelsesperioden. |
|
(349) |
Som supplement henleder Kommissionen opmærksomheden på de seneste rapporter, som bekræfter konklusionerne i Bloomberg-rapporten. Ifølge Kommissionens oplysninger er investorernes struktur på det kinesiske obligationsmarked fortsat stærkt domineret af finansielle institutioner, som også er tegningsgaranter for de fleste obligationer (56). Bankerne er også de største indehavere af virksomhedsobligationer, efterfulgt af finansieringsinstitutioner (57). Desuden ejede internationale investorer mindre end 3 % af det kinesiske obligationsmarked i 2021 (58). |
|
(350) |
Med hensyn til de obligationer, der er udstedt af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, konstaterede Kommissionen, at et vist antal obligationer var obligationer udstedt på interbankmarkedet, som pr. definition kun er åbent for institutionelle investorer/finansielle institutioner. Det bør også erindres, at ingen af de finansielle institutioner, bortset fra EXIM Bank, samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. |
|
(351) |
Desuden ser GOC bortset fra de forhold, som Kommissionen har fremhævet i betragtning 620 i forordningen om midlertidig told, nemlig at de obligationer, der er udstedt af virksomhederne i stikprøven, har en rentesats tæt på eller under LPR, hvilket betyder, at afkastet af disse obligationer for investorerne er tæt på eller lavere end den rente, til hvilken de finansielle institutioner selv kan opnå midler fra andre finansielle institutioner. Disse obligationer er med andre ord tabsgivende transaktioner for bankerne. Dette viser tydeligt, at de finansielle institutioner fungerer som offentlige organer, der tager hensyn til andre kommercielle hensyn end en investor, der opererer på markedsvilkår. |
|
(352) |
GOC ser også bort fra de konkrete beviser for de grønne obligationer i betragtning 617 i forordningen om midlertidig told, hvor Kommissionen bemærkede, at de kinesiske banker i overensstemmelse med PBOC's »program for grøn evaluering til brug i banker og finansielle institutioner« (»Green Financial Evaluation Programme for Banking Financial Institutions«) skal tegne sådanne grønne gældsinstrumenter for at nå en bestemt tærskel i deres finansielle aktivbase, hvilket vil bidrage til en positiv vurdering af deres resultater fra den bankregulerende myndigheds side. Desuden skal de finansielle institutioner i overensstemmelse med PBOC's »pengepolitiske værktøj til støtte for projekter til reduktion af CO2-emissioner« (»Monetary policy tool to support carbon emission reduction projects«) yde finansiering til støtte for de grønne industrielle aktiviteter til virksomheder til præferentielle rentesatser tæt på landets basislånerentesats. Til gengæld foreslår PBOC præferentielle refinansieringssatser til bankerne for de udbetalte grønne midler. Dette fremhæver også klart, at de finansielle institutioner fungerede som offentlige organer med hensyn til de grønne obligationer, der er udstedt af de stikprøveudtagne virksomheder. |
|
(353) |
Endelig fremlagde GOC ingen beviser til støtte for sine påstande om, at investorer på det kinesiske obligationsmarked ikke hovedsagelig er finansielle institutioner. |
|
(354) |
Kommissionen bekræftede derfor sin konklusion om, at der er en betydelig overlapning mellem de kreditorer, der stiller kapital til rådighed på obligationsmarkedet, og de kreditorer, der stiller kapital til rådighed i form af lån, og at obligationer som sådan i et vist omfang blot er et andet middel til at yde virksomhedslån. Kommissionen afviste derfor disse påstande. |
|
(355) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende retsgrundlaget og konklusionen om, at finansielle institutioner fungerer som offentlige organer, bekræftedes konklusionerne i betragtning 611-630 i forordningen om midlertidig told. |
3.5.4.3.
|
(356) |
Hvad angår obligationer, bemærkede GOC, at de såkaldte »grønne gældsinstrumenter« var tilgængelige for en række industrier. Den fremførte også, at disse obligationer ikke kunne betragtes som specifikke eller begrænset til en række industrier, fordi »obligationerne ikke kan udstedes uden godkendelse fra de statslige myndigheder«. |
|
(357) |
Mere generelt hævdede GOC, at afgørelse nr. 40 om tilskyndede industrier ikke finder anvendelse på obligationer, da ordet »kredit« i denne afgørelse kun henviser til lån i snæver forstand. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremlagde GOC yderligere kinesiske dokumenter, hvor begrebet »kredit« blev brugt sammen med begrebet »obligationer«. GOC hævdede også, at de centrale love og bestemmelser, som Kommissionen baserede sig på til støtte for sin konklusion i afsnit 3.5.1 i forordningen om midlertidig told, finder anvendelse på lån, men ikke på obligationer. Desuden hævdede Geely Group efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger også, at Kommissionen ikke havde givet tilstrækkelige præciseringer med hensyn til specificitet. |
|
(358) |
Hvad angår de grønne obligationer fremhævede Kommissionen i betragtning 632 i forordningen om midlertidig told, at disse obligationer er specifikke, da de kun kan udstedes af virksomheder, der er aktive inden for visse industrielle aktiviteter, og som er opført i kataloget over grønne industrielle aktiviteter. Det forhold, at dette katalog omfatter mere end én erhvervsgren, er irrelevant i denne henseende og modsiger ikke Kommissionens konklusion. |
|
(359) |
Kommissionen bekræftede også, at den var uenig i GOC's snævre fortolkning af ordet »kredit« i afgørelse nr. 40, og at den fortsætter med at fortolke dette begreb snarere som »finansiering« i bredere forstand. GOC modbeviste ikke Kommissionens bemærkninger i den endelige fremlæggelse af oplysninger, navnlig at artikel 12 i forskrifterne om forvaltning af virksomhedsobligationer knytter sig til industripolitikker, som er styret af afgørelse nr. 40. Desuden valgte GOC at fokusere udelukkende på afgørelse nr. 40 og så bort fra de yderligere beviser for specificitet, som Kommissionen fremlagde i afsnit 3.5.1.5 i forordningen om midlertidig told. For eksempel henviste betragtning 435 i forordningen om midlertidig told til planen for udviklingen af industrien for energibesparende køretøjer og køretøjer på alternativ energi (2012-2020) (»Energy-saving and New Energy Vehicle Industry Development Plan«), som omfatter »politiske incitamenter gennem støtte til finansielle tjenester«, og som klart er specifik for den pågældende industrisektor. Et andet eksempel blev citeret i betragtning 444 i forordningen om midlertidig told, hvor Kommissionen bemærkede, at NFRA's kriterier for evaluering af forretningsbankers resultater tager hensyn til, hvordan finansielle institutioner »bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien«, og navnlig hvordan de »bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier«. |
|
(360) |
Derfor blev disse påstande afvist. |
|
(361) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende specificiteten, bekræftedes konklusionerne i betragtning 631-632 i forordningen om midlertidig told. |
3.5.4.4.
|
(362) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group, at ikke alle obligationer udstedt af nogle af enhederne burde betragtes som »grønne obligationer«. Ifølge Kinas principper for grønne obligationer fra juli 2022 er de fire centrale komponenter vedrørende grønne obligationer som følger:
|
|
(363) |
Ifølge SAIC Group blev der med disse fire komponenter trukket en klar linje mellem grønne obligationer og virksomhedsobligationer i Kina, hvilket afspejles i oplysningsdokumenterne om grønne obligationer, og som er almindeligt tilgængelige på det offentlige område, f.eks. på websteder for værdipapirbørser eller reguleringsmyndigheder. Mens grønne obligationer generelt er forsynet med det »grønne« mærke i deres navne, må ikke-grønne obligationer ikke være forsynet med de grønne mærker, fordi de ikke kan opfylde de krav til udstedelse af grønne obligationer, som er fastsat af People's Bank of China. Det betyder, at ikke alle obligationer kunne behandles som grønne obligationer af Kommissionen, ganske enkelt fordi de aktiviteter, med hvilke de var forbundet, fremgik af Green Bonds Supporting Project Catalogue (2021 Edition) (projektkataloget til støtte for grønne obligationer (udgave fra 2021), jf. betragtning 263 i forordningen om midlertidig told. For de obligationer, der ikke var grønne, burde Kommissionen desuden have allokeret fordelen til virksomhedens samlede omsætning frem for til omsætningen for den undersøgte vare. |
|
(364) |
Kommissionen bestred ikke, at ikke alle obligationerne i SAIC Group var grønne obligationer. Kommissionen vil dog gerne understrege, at anvendelsen af omsætningen for den undersøgte vare til beregningen af fordelen på obligationer ikke nødvendigvis var baseret på, at en obligation kvalificeres som en »grøn obligation«. Normale obligationer bestemt til alle formål blev allokeret til den samlede omsætning. Virksomhedsobligationer blev også anset for at være relateret til den undersøgte vare, hvis der i udstedelsesdokumenterne blev knyttet en forbindelse til områder, der er specifikke for BEV'er, som f.eks. finansiering af FoU vedrørende nye teknologier, som er mere tilbøjelige til at gavne elektriske køretøjer end forbrændingsmotorer. Når obligationerne var bestemt til BEV'er, blev disse obligationer allokeret til BEV-omsætningen. Alle grønne obligationer blev allokeret til BEV-omsætningen. Kommissionen vil også gerne minde om, at langt størstedelen af fordelen i forbindelse med obligationer vedrørte forskellige finansielle virksomheder i gruppen, som aldrig havde indsendt en spørgeskemabesvarelse, som f.eks. SFMH, VW Finance og GMAC. Da der ikke forelå verificerede oplysninger, fordi SAIC Group ikke havde fremlagt disse, anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger. Beregningen af subsidiebeløbet var navnlig baseret på oplysningerne om obligationernes størrelse, start- og slutdato og rentesatser, som enten fremgik af offentligt tilgængelige regnskaber eller i oplysninger udstedt til investorer på børser. I nogle tilfælde blev de klassificeret som grønne obligationer. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(365) |
Som nævnt i betragtning 147 i denne forordning hævdede SAIC Group, at artikel 28 ikke burde have været anvendt til at tilskrive alle ABS-værdipapirer udstedt af en ikke-samarbejdsvillig enhed til en af producenterne og i sidste ende til hele SAIC Group. For det første hævdede SAIC Group, at den pågældende enhed aldrig blev bedt om at indsende en spørgeskemabesvarelse. For det andet hævdede SAIC Group, at den ikke havde nogen betydelig kontrol over denne enhed, da den var en del af en joint venture-aftale. For det tredje burde Kommissionen, hvis den insisterede på en sådan tilskrivning, have beregnet, hvilken del af fordelen der kunne tilskrives denne producent. |
|
(366) |
For så vidt angår den første påstand bemærkede Kommissionen, at alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der yder finansiering til eller på vegne af producenterne, bør besvare afsnit A og E i spørgeskemaet. Den pågældende enhed indsendte aldrig en spørgeskemabesvarelse, selv om den tydeligvis var involveret i finansielle tjenesteydelser på vegne af en af producenterne, og eksistensen af disse tjenesteydelser blev først tydelig temmelig sent i proceduren, lige før offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told. |
|
(367) |
Med hensyn til den anden påstand var den pågældende forretningsmæssigt forbundne enhed fuldt ud ejet af SAIC Group's joint venture-partner og leverede finansielle tjenesteydelser til en af producenterne i SAIC Group, der ejes i fællesskab af SAIC Group og joint venture-partneren. Kommissionen var derfor ikke i tvivl om, at der her er tale om en forretningsmæssigt forbundet enhed, som skulle have indsendt en spørgeskemabesvarelse. |
|
(368) |
Med hensyn til den tredje påstand var Kommissionen på grund af manglende verificerede oplysninger fra SAIC Group i givet fald berettiget til at anvende de foreliggende faktiske oplysninger. Ifølge de foreliggende oplysninger leverede den pågældende enhed finansielle tjenesteydelser til en af producenterne i SAIC Group, og det kunne ikke fastslås, at der var andre aktiviteter. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(369) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog SAIC Group sine bemærkninger vedrørende den ikke samarbejdsvillige enhed, der havde udstedt ABS-værdipapirerne. Virksomheden påstod, at tilskrivningen af ABS-værdipapirerne til den enhed, der leverede finansielle tjenesteydelser til en af producenterne i SAIC Group, ikke var i overensstemmelse med Kommissionens praksis. SAIC Group præciserede, at Kommissionen bør basere sig på den eksporterende producents kapitalandel i den modtagende virksomhed, og at anvendelsen af artikel 28 i overensstemmelse med WTO's retspraksis er strengt begrænset til de manglende oplysninger, dvs. i dette tilfælde fordelsbeløbet, og ikke bør ikke udsættes yderligere. I den foreliggende sag var den modtagende virksomheds aktionærstruktur offentligt tilgængelig, og dens relation til SAIC Group var klart beskrevet i SAIC Group's bemærkninger. |
|
(370) |
SAIC Group anførte også, at den modtagende virksomheds »andre aktiviteter« var klare og tilgængelige for Kommissionen, og at Kommissionens tilskrivning til en enkelt produktionsenhed i gruppen i visse tilfælde ville føre til dobbelttælling. |
|
(371) |
Kommissionen er ikke enig i disse påstande. For det første manglede Kommissionen ikke kun oplysninger om fordelen men også om, til hvilke(n) af gruppens enheder denne fordel kunne tilskrives. Det forhold, at den ikke-samarbejdsvillige virksomhed var den første, direkte modtager i gruppen af den præferentielle finansiering fra eksterne parter, betyder ikke, at den også var den eneste støttemodtager i gruppen af denne præferentielle finansiering. Derfor var det nødvendigt at anvende artikel 28 til fastsættelse af tilskrivningen af fordelen. |
|
(372) |
For det andet blev denne tilskrivning i modsætning til SAIC Group's påstand foretaget i overensstemmelse med Kommissionens hidtidige praksis. Eksemplet fra tidligere, som SAIC Group henviser til, vedrørte en holdingenhed, der leverede finansielle tjenesteydelser til sine datterselskaber, der omfattede de eksporterende producenter. Det blev på baggrund af den faktiske situation i den konkrete sag besluttet, at holdingenhedens andel af investeringer i dens datterselskaber (som er knyttet til egenkapitalen og således til kapitalandele i hvert datterselskab) var en rimelig indikator for andelen af præferentiel finansiering til fordel for hvert datterselskab og således en passende fordelingsnøgle for tilskrivningen af fordelen til de eksporterende producenter. I den foreliggende sag har SAIC Group's ikke-samarbejdsvillige virksomhed ingen kendte datterselskaber. Så vidt Kommissionen ved, er der heller ingen forbindelse mellem de to venture-partneres formelle organisatoriske struktur og den faktiske andel af finansielle tjenesteydelser, der er leveret af den ikke-samarbejdsvillige virksomhed til de forskellige enheder i gruppen. |
|
(373) |
For det tredje var det, som fremhævet i betragtning 368, ikke muligt at fastslå det eksakte anvendelsesområde og den eksakte struktur for dens finansielle aktiviteter, da den ikke-samarbejdsvillige virksomhed ikke have fremsendt en spørgeskemabesvarelse. Der er heller ingen forbindelse som sådan mellem ejeren af den underliggende sikkerhed for de udstedte ABS-værdipapirer og den faktiske modtager af de midler, der rejses via ABS-værdipapirerne. Kommissionen afviste derfor disse påstande. |
|
(374) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at producenterne ikke drog fordel af ABS-værdipapirerne, da transaktionerne forblev mellem finansieringsenheden og detaillåntageren. |
|
(375) |
Kommissionen bemærkede, at Geely Group i forbindelse med disse transaktioner nød godt af præferentiel finansiering. Som beskrevet i betragtning 619 i forordningen om midlertidig told gjorde ABS-værdipapirerne det muligt for gruppen at erstatte tilgodehavender på billån på mellemlang sigt med likvide midler, der umiddelbart var til rådighed, og dermed lette en forfinansiering af deres lånevirksomhed på et meget fordelagtigt grundlag. Fordelene blev allokeret i overensstemmelse hermed. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(376) |
Geely Group gjorde indsigelse mod anvendelsen af det samme benchmark for obligationer som for lån, da obligationer og lån er forskellige finansielle instrumenter. |
|
(377) |
I den forbindelse påpegede Kommissionen, at lån og obligationer er ensartede finansielle gældsinstrumenter. En obligation er en form for lån, der anvendes af store enheder til at rejse kapital. Både lån og obligationer indgås/udstedes for en vis periode og forrentes/har kuponrente. Det forhold, at finansieringen gennem et lån ydes af en finansiel institution, og at finansieringen gennem en virksomhedsobligation ydes af investorer, som i de fleste tilfælde også er finansielle institutioner, er irrelevant for fastlæggelsen af de to instrumenters kerneegenskaber. Begge instrumenter har til formål at finansiere forretningsaktiviteter, har samme form for afkast og har samme løbetid og betingelser. Der blev desuden ikke foreslået alternative benchmarks, og der kunne ikke identificeres yderligere offentligt tilgængelige oplysninger, der kunne give et mere nøjagtigt benchmark. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(378) |
I mangel af yderligere bemærkninger bekræftedes konklusionerne i betragtning 633-635 i forordningen om midlertidig told hermed. |
3.5.4.5.
|
(379) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger til andre interesserede parters konklusioner om former for finansiering, bekræftedes konklusionerne i betragtning 636-637 i forordningen om midlertidig told. |
|
(380) |
Den subsidiesats, der blev fastsat for andre typer af præferentiel finansiering i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, beløb sig til: Præferentiel finansiering: andre former for finansiering
|
3.6. Tilskudsordninger
3.6.1. Direkte tilskud i form af pengemidler
a) Generelle bemærkninger
|
(381) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC og SAIC Group, at der ikke fandtes en individuel vurdering af specificiteten for tilskud modtaget af Geely og SAIC baseret på positive beviser. Geely Group hævdede også, at tilskuddene burde have været allokeret på den samlede omsætning (BEV og ikke-BEV) for korrekt at afspejle, at tilskuddene vedrørte de modtagende enheders samlede aktiviteter. |
|
(382) |
GOC hævdede, at Kommissionen anvendte de foreliggende faktiske oplysninger som straf ved vurderingen af tilskud modtaget af Geely og SAIC, og at Kommissionen gav uklare instrukser, som hindrede en korrekt vurdering af de stikprøveudtagne virksomheder. Ifølge GOC foretog Kommissionen ikke en detaljeret vurdering af alle de foreliggende beviser for at udvælge de mest hensigtsmæssige alternative oplysninger, og de påståede subsidier burde ikke tilskrives eksportører, som ikke opnåede fordele. |
|
(383) |
Som beskrevet i betragtning 364 i forordningen om midlertidig told hævdede SAIC Group, at det ikke var væsentligt at anvende »de individuelle beløb, der blev modtaget pr. tilskud, tidspunktet for modtagelsen af tilskuddene, beskrivelsen af tilskuddene, de tilsvarende offentlige anmeldelser med angivelse af tilskuddenes art og andre nødvendige oplysninger«, og afviste at fremlægge sådanne oplysninger, således at Kommissionen ikke var i stand til at fastslå de underliggende subsidieordninger, beløbsstørrelsen af de tilskud, der blev modtaget i undersøgelsesperioden, samt hvorvidt disse tilskud vedrørte anlægsaktiver eller ej. På samme måde og som forklaret i betragtning 372 i forordningen om midlertidig told fremlagde ingen af virksomhederne i Geely Group fuldstændige oplysninger om arten af de tilskudsordninger, i henhold til hvilke de modtog støtte, som der blev anmodet om i spørgeskemaet, således at Kommissionen ikke var i stand til at fastlægge de underliggende subsidieordninger for tilskudsprogrammerne i forbindelse med den undersøgte vare. |
|
(384) |
Som forklaret i afsnit 3.3.1.4 i forordningen om midlertidig told undlod GOC desuden at fremlægge oplysninger om de tilskud, der blev udbetalt til de stikprøveudtagne grupper, således at Kommissionen ikke kunne udfylde hullerne med de oplysninger, som den ville have indhentet fra en anden kilde. Til gengæld bemærkede Kommissionen, at BYD Group fremlagde de ønskede relevante oplysninger, således at Kommissionen kunne vurdere de forskellige aspekter af de modtagne tilskud og overveje, om de var udligningsberettigede. |
|
(385) |
På denne baggrund og i mangel af verificerede oplysninger, der tydede på det modsatte, baserede Kommissionen sine resultater på de foreliggende faktiske oplysninger og fandt, at alle tilskud, som disse grupper modtog, var specifikke og vedrørte den undersøgte vare. På dette grundlag blev disse påstande afvist. |
|
(386) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC, at Kommissionens konstatering af, at de udligningsberettigede tilskud var specifikke, er baseret på antagelser og ikke på positivt bevismateriale i strid med SCM-aftalens artikel 2.4. GOC hævdede, at Kommissionen havde beviser for, at de påståede tilskud begunstigede en lang række varer og derfor anvendte de foreliggende faktiske oplysninger som straf. Kommissionen antog tværtimod, at de tilskud, som disse eksporterende producenter modtog, var specifikke, da SAIC Group og Geely Group ikke gav Kommissionen det, som den anså for at være tilstrækkelige oplysninger. GOC hævdede endvidere, at Kommissionen ikke har fremlagt tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at tilskuddene var specifikke. |
|
(387) |
SAIC Group hævdede også, at den gav Kommissionen dokumentation for, at de tilskud, der blev modtaget fra GOC, var beregnet til andre formål end den pågældende vare, og at de oplysninger, som Kommissionen var i besiddelse af, herunder materiale indgivet af SAIC Group og offentligt tilgængelige oplysninger, klart tyder på, at de modtagne tilskud var beregnet til BEV'er og ikke-BEV'er. Det kan derfor ikke hævdes, at Kommissionens allokering af de modtagne tilskud på omsætningen af den pågældende vare har et faktuelt grundlag. SAIC Group hævdede desuden, at Kommissionen ikke fremlagde nogen vurdering af eller begrundelse for de mange faktiske omstændigheder, der specifikt var blevet fremlagt i forbindelse med revisionsrapporterne, prøvebalancen og screenshots af regnskaber, der registrerede tilskuddene, hvilket tyder på, at de modtagne tilskud ikke udelukkende vedrørte den undersøgte vare. |
|
(388) |
Kommissionen gentog, at SAIC Group ikke fremlagde de ønskede fuldstændige oplysninger om arten af de tilskudsordninger, i henhold til hvilke de modtog støtte, således at Kommissionen ikke kunne afgøre, hvilke tilskudsordninger der vedrørte den undersøgte vare. Kommissionen anførte, at virksomhederne havde let adgang til oplysningerne, men at de nægtede at give fuld adgang til dem. Det forhold, at en virksomhed ville give Kommissionen ret til at se visse dokumenter og stille screenshots til rådighed uden at give de relevante ønskede oplysninger, kan under ingen omstændigheder svare til at fremlægge de ønskede oplysninger i form af et dokument, der sikrer, at oplysningerne er blevet behørigt verificeret. Sådanne oplysninger giver heller ikke sikkerhed for, at tilskud modtaget før undersøgelsesperioden ikke begunstigede produktionen af BEV'er i løbet af undersøgelsesperioden. Kommissionen gjorde også gentagne gange opmærksom på, at oplysninger, der kun blev fremlagt i form af screenshots, som indeholdt begrænsede data eller viste nogle få eksempler, ville gøre det umuligt at kontrollere og afstemme væsentlige tal. |
|
(389) |
I mangel af verificerede oplysninger, der tydede på det modsatte, baserede Kommissionen sine resultater på de foreliggende faktiske oplysninger og fandt, at alle tilskud, som disse grupper modtog, var specifikke og vedrørte den undersøgte vare. På dette grundlag blev disse påstande afvist. |
b) Beregning af subsidiebeløbet
|
(390) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte SAIC Group, at eftersom de modtagne tilskud var underlagt selskabsskat, burde beskatningsgrundlaget fratrækkes det samlede modtagne tilskudsbeløb. Kommissionen fandt, at SAIC Group ikke havde fremlagt positivt bevis for, at den betalte skat var direkte forbundet med de modtagne tilskud. Derudover giver grundforordningens artikel 6 og 7 ikke mulighed for fradrag af selskabsskat for så vidt angår beregningen af fordelen eller det udligningsberettigede subsidiebeløb. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(391) |
Subsidiesatsen for SAIC Group og Geely Group hvad angår tilskud blev ajourført som følge af den korrektion, der er beskrevet i henholdsvis betragtning 652 og 654 i denne forordning. |
|
(392) |
Som følge heraf bekræftes metoden til fastsættelse af subsidiebeløbet, jf. betragtning 650 i forordningen om midlertidig told, og den blev anvendt på den eksporterende producent, der blev indrømmet en individuel undersøgelse. |
|
(393) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Tesla Shanghai, at der var tre udbetalinger for et af de tilskud, virksomheden modtog, og én af disse udbetalinger fandt sted i undersøgelsesperioden. Virksomheden gjorde gældende, at eftersom det beløb, der blev modtaget i undersøgelsesperioden, vedrører et tilskud i forbindelse med anlægsaktiver, hvis udbetalinger blev foretaget i henhold til samme ordning, burde Kommissionen have afskrevet det beløb, som virksomheden modtog i undersøgelsesperioden. |
|
(394) |
Kommissionen anerkender på grundlag af retningslinjerne for beregning af subsidiebeløbet i forbindelse med undersøgelser af udligningstold (59), at »[f]or ikke-tilbagevendende subsidier, der kan knyttes til erhvervelse af anlægsaktiver, skal den samlede værdi af subsidiebeløbet fordeles over aktivernes normale levetid (artikel 7, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 (60))«. Retningslinjerne fastlægger dog også, at »som en undtagelse fra [ovenstående punkt] vil ikke-tilbagevendende subsidier, der beløber sig til mindre end 1 % af værdien, normalt blive udgiftsført, selv om de er knyttet til køb af anlægsaktiver«. Da udbetalingen for det pågældende tilskud udgjorde mindre end 1 % af værdien, fandt Kommissionen, at den betaling, der blev modtaget i undersøgelsesperioden, ikke var betydelig, og at det var rimeligt kun at allokere den på undersøgelsesperioden. Denne allokeringsmetode er fuldt ud i overensstemmelse med WTO-rapporten fra den uformelle ekspertgruppe, hvori det hedder, at tilskud, der er bestemt til køb af anlægsaktiver, bør allokeres, hvorimod »det blev anset for hensigtsmæssigt, primært af administrative hensyn, at meget små subsidier udgiftsføres uanset typen eller andre hensyn. Et niveau på under 0,5 % af salget i forbindelse med individuelle subsidier anbefales for denne tærskel« (61). Kommissionen afviste derfor påstanden. |
|
(395) |
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger bekræftes konklusionerne i betragtning 638-651 i forordningen om midlertidig told hermed. |
|
(396) |
Den subsidiesats, der blev fastsat for disse tilskud i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter og for den virksomhed, der blev indrømmet individuel undersøgelse, er på: Tilskud
|
3.6.2. Ordningen for skattemæssige subsidier til fremme og anvendelse af køretøjer på alternativ energi
a) Generelle bemærkninger
|
(397) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede en række interesserede parter, som f.eks. SAIC Group, CAAM, BYD Group, GOC og Geely Group, at forbrugeren var den endelige modtager af denne subsidieordning. Det blev navnlig fremført, at producenterne yder tilskud til forbrugerne på vegne af staten, når de sælger køretøjerne, ved at sænke den pris, som kunden skal betale. I dette scenario var det meningen, at kunden skulle betale en reduceret pris, som virksomheden senere ville få godtgjort af staten. |
|
(398) |
Tilsvarende hævdede nogle parter, at det forhold, at priserne på BEV'er ikke steg efter afskaffelsen af subsidierne, ikke beviser, at der foreligger en fordel. Det blev fremført, at markedspriserne påvirkes af flere faktorer, herunder produktionsomkostninger, udbuds- og efterspørgselsdynamik, forbrugerforventninger og substitution mellem gamle og nye modeller. Som følge heraf er priserne på BEV'er, der sælges i forskellige tidsperioder, måske ikke direkte sammenlignelige. |
|
(399) |
Det blev også fremført, at producenterne i tilfælde, hvor forbrugerne ikke opfyldte betingelserne for subsidier, tilbagekrævede subsidiebeløbet fra forbrugerne og dermed rejste tvivl om fordelen for producenterne. |
|
(400) |
Kommissionen bemærkede, at der ikke blev fremlagt dokumentation for, at programmet var udformet med henblik på at yde subsidier til forbrugerne ved at anvende BEV-producenterne som et simpelt værktøj til at kanalisere disse subsidier. Faktisk viste dokumentationen det modsatte. Som beskrevet i betragtning 666-671 i forordningen om midlertidig told var de udbetalinger, som GOC ydede til BEV-producenter i form af direkte kontantoverførsler, en klar og håndgribelig fordel for BEV-producenterne, da de udgjorde en direkte overførsel af monetære ressourcer baseret på producenternes økonomiske aktiviteter. Selv om dette allerede i sig selv medførte en fordel, viste undersøgelsen yderligere, at subsidiebeløbet ikke påvirkede de endelige forbrugerpriser. Til trods for at en række faktorer kan have spillet en rolle, viste analysen, at prisen forblev uændret i perioden umiddelbart efter afskaffelsen af subsidierne. Dette tyder på, at subsidierne ikke havde en mærkbar indvirkning på den endelige pris, som kunderne betalte, således at subsidiebeløbet blev tilbageholdt af BEV-producenterne. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(401) |
Med hensyn til tilfælde, hvor producenter eventuelt har tilbagekrævet subsidier som følge af manglende overholdelse af reglerne, bemærkede Kommissionen, at producenterne som beskrevet i betragtning 665-670 i forordningen om midlertidig told fastsatte priser, som gjorde det muligt for dem at opnå det fulde subsidiebeløb, og at forbrugerne ikke opnåede fordele i form af lavere priser, hvilket gjorde påstanden irrelevant. Denne situation illustrerer desuden ordningens grundlæggende struktur, hvorved producenterne anbringes i centrum for politikken, og deres interesser prioriteres med det endelige mål at yde finansiel støtte til disse enheder. Hvis den tiltænkte støttemodtager var forbrugeren, ville staten ligeledes være ansvarlig for inddrivelsen af midlerne. Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at BEV-producenterne i den relevante retlige ramme for dette program anvendes af staten som et redskab til at levere eller tilbagekræve beløb, som staten har betalt til BEV-producenterne. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(402) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CAAM, at forbrugerne var de endelige modtagere i forbindelse med subsidieordningen. Det blev fremført, at de stabile priser på BEV'er efter afskaffelsen af subsidierne ikke tyder på en fordel. Det blev specifikt nævnt, at det er almindelig praksis at opretholde eller endog holde priserne uændret i en periode efter tilbagetrækningen af forbrugersubsidierne. CAAM bemærkede endvidere, at selv når den kinesiske regering nedsatte afgifterne på køb af køretøjer for forbrugerne, var det almindeligt for producenterne at fortsætte med at reklamere med subsidier i en periode, efter at de statslige incitamenter var udløbet. |
|
(403) |
Kommissionen bemærkede, at CAAM's argumenter understøttede Kommissionens resultater, da de indeholdt yderligere argumenter om, at producenternes prisfastsættelse af køretøjer ikke påvirkes af subsidier, da priserne forbliver uændrede, dvs. at subsidiebeløbet ikke har nogen mærkbar indvirkning på den endelige pris, som kunderne betaler, og at subsidiebeløbet derfor beholdes af producenterne af BEV'er, og at der ikke videregives en fordel til forbrugerne. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(404) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC sin påstand om, at forbrugerne er de endelige modtagere af subsidieordningen, og understregede, at forbrugerne står i centrum for programmet. GOC hævdede navnlig, at dette var fastsat i lovgivningen. Ved udformningen af programmet, som indebærer udbetaling af kontanter direkte til producenterne, tages der hensyn til de særlige markedsvilkår i Kina. GOC bemærkede også, at hvis betingelserne i programmet ikke er opfyldt, nedsættes det beløb, der skal udbetales, tilsvarende. |
|
(405) |
Hvad angår GOC's bemærkninger og i mangel af yderligere underbyggede oplysninger gentog Kommissionen sin tidligere konklusion, jf. betragtning 656-661 i forordningen om midlertidig told og betragtning 400 i denne forordning, om, at producenterne i betragtning af ordningens art, udformning og drift er de tilsigtede modtagere af disse subsidier. Med hensyn til nedsættelsen af udbetalingerne i tilfælde af manglende overholdelse af de fastsatte betingelser henviste Kommissionen til ovennævnte betragtning 401 i denne forordning. Kommissionen bemærkede endvidere, at den blotte manglende overholdelse af de pågældende betingelser ikke indebærer en ændring af støttemodtagerne. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(406) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger anfægtede CAAM behandlingen af forbrugssubsidier som produktionssubsidier og hævdede, at Unionen anlagde en dobbeltstandard for på et søgt grundlag at definere Kinas subsidier til forbrugere som subsidier til fremme af bilindustrien. |
|
(407) |
Påstanden fremsat af CAAM var generisk og ubegrundet. Argumentet blev derfor afvist. |
|
(408) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Tesla (Shanghai) og GOC, at programmet allerede ophørte i december 2022, og at Kommissionen derfor ikke har noget retsgrundlag for at indføre en midlertidig antisubsidietold for denne ordning. |
|
(409) |
Kommissionen anførte som beskrevet i betragtning 662-664 i forordningen om midlertidig told, at de kinesiske BEV-producenter fortsat nød godt af denne subsidieordning i hele undersøgelsesperioden og i en længere periode efter undersøgelsesperioden fortsat vil drage fordel af en direkte kontantoverførsel under denne ordning. Kommissionen konkluderede derfor, at betingelserne for at udligne denne ordning er opfyldt. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(410) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Tesla (Shanghai), at ordningen var ophævet og ikke burde udlignes. Alternativt fremførte virksomheden, at det maksimale beløb, som Kommissionen kan udligne for Tesla Shanghai, er det beløb, som virksomheden (potentielt) kunne modtage i fremtiden. Det blev endvidere fremført, at eksistensen af lokale ordninger svarende til den nationale ordning for skattemæssige subsidier ikke har nogen betydning for vurderingen af fordelen for Tesla (Shanghai). |
|
(411) |
Kommissionen bemærkede, at den fordel, der udlignes, er det faktiske subsidiebeløb, som GOC udbetalte til de eksporterende producenter i undersøgelsesperioden, og gentog sin tidligere konklusion, jf. betragtning 662-664 i forordningen om midlertidig told og ovennævnte betragtning 409. Med hensyn til den manglende vurdering af ordninger svarende til de nationale subsidier bemærkede Kommissionen, jf. betragtning 664 i forordningen om midlertidig told, at undersøgelsen viste, at de lokale myndigheder under GOC's direkte eller indirekte vejledning har indført et stort antal lignende ordninger, hvoraf nogle ligger tæt op ad den nationale ordning. Disse lokale initiativer har det fælles mål, at de tilskynder til produktion af BEV'er, hvilket vil resultere i fortsat støtte til kinesiske BEV-producenter. |
b) Beregning af subsidiebeløbet
|
(412) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde Geely Group og Tesla (Shanghai) gældende, at de midler, der blev modtaget i undersøgelsesperioden, var forbundet med salg forud for undersøgelsesperioden og derfor ikke var omfattet af udligningsforanstaltninger. Hvis denne ordning anses for udligningsberettiget, bør grundlaget for en sådan afgørelse være det salg, der er direkte forbundet med undersøgelsesperioden. |
|
(413) |
Som beskrevet i betragtning 672 i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen, at den tidsmæssige uoverensstemmelse mellem salget af BEV'er og udbetalingen af statslige midler, som producenterne ikke kan forudse, skaber usikkerhed med hensyn til udbetalingstidspunktet. Denne usikkerhed kan vare op til fire år. Som følge heraf opnår producenterne først fordelen fuldt ud, når de modtager udbetalingerne. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(414) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group, at Kommissionen ikke behandlede dens bemærkninger med hensyn til den periode, hvortil programmet skal tilskrives og heller ikke besvarede dens forslag til en alternativ beregning. |
|
(415) |
Kommissionen bemærkede, at de samme bemærkninger blev indgivet af forskellige parter, og afviste dem i betragtning 412-413 Disse betragtninger indeholder en begrundelse for at forkaste den foreslåede beregningsmetode. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(416) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Tesla (Shanghai) sin påstand om, at beregningsgrundlaget for fordelen er det pågældende salg i undersøgelsesperioden, og fremlagde en metode herfor. |
|
(417) |
I mangel af yderligere underbyggede oplysninger, gentog Kommissionen sin tidligere konklusion, jf. betragtning 413. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(418) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC og Geely, at fordelene ved denne subsidieordning ikke burde allokeres på eksporten under forudsætning af, at subsidierne specifikt blev ydet til produktion og salg af den undersøgte vare, der var begrænset til det kinesiske marked. |
|
(419) |
Kommissionen bemærkede, at producenterne i henhold til denne ordning nød godt af en direkte overførsel af midler, som gav virksomhederne betydelige ressourcer i form af pengemidler, som de rådede over fuldt ud. GOC's betalinger var specifikt baseret på salget af BEV'er i henhold til et program, der var udformet med henblik på at støtte udviklingen af BEV-industrien og var rettet mod BEV-producenter. Allokeringen af disse fordele var derfor baseret på den samlede omsætning for BEV'er. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(420) |
Tesla (Shanghai) fremførte, at eftersom det bogførte beløb, som virksomheden modtog i henhold til denne ordning, behandles som skattepligtige indtægter og dermed er underlagt selskabsskatten på 15 % for Tesla (Shanghai) i 2022, ville der være tale om dobbelttælling, i det omfang denne fordel tages i betragtning både i henhold til dette program og programmet for fordelagtig beskatning af indkomst. |
|
(421) |
Virksomheden fremlagde ikke positivt bevis for, at den betalte skat var direkte forbundet med den tilbagebetaling, der blev modtaget under denne ordning. Derudover giver grundforordningens artikel 6 og 7 ikke mulighed for fradrag af indkomstskat for så vidt angår beregningen af fordelen eller det udligningsberettigede subsidiebeløb. Argumentet om, at dette ville udgøre dobbelttælling, blev derfor anset for uden betydning. |
|
(422) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Tesla (Shanghai), at indkomstskatten på 15 % burde fratrækkes den samlede fordel, da den behandlede indtægten fra skattemæssige subsidier som skattepligtig indkomst, der var omfattet af en selskabsskat på 15 %, som var gældende i undersøgelsesperioden (UP). Tesla hævdede, at der var tale om dobbelttælling, da denne fordel blev taget i betragtning både under dette program og programmet for fordelagtig beskatning af indkomst. |
|
(423) |
Kommissionen bemærkede, at det ønskede fradrag ikke falder ind under nogen af de kategorier, der er berettiget til fradrag i subsidieberegningen, jf. grundforordningens artikel 7 (62). Desuden finder indkomstskattesatsen ikke anvendelse på indkomsten, men snarere på den skattepligtige indkomst, som fremgår af EIT-loven, dvs. »virksomhedens samlede indkomst i hvert skatteår med fradrag af ikke-skattepligtig indkomst, skattefri indkomst, forskellige fradrag og tilladte tab fra foregående år, der er udlignet« (63). Sådanne fradrag omfatter »Omkostninger, udgifter, skatter, tab og andre rimelige udgifter, der er påløbet i forbindelse med en virksomheds indkomst og kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst« (64). Hertil kommer, at visse udgifter, som f.eks. udgifter til FoU, på visse betingelser giver mulighed for yderligere fradrag. Af denne grund kan en bestemt indkomst, f.eks. indtægter fra skattemæssige subsidier, ikke adskilles fra beregningen af den skattepligtige indkomst, der tager hensyn til andre elementer. Desuden fandt Kommissionen, at indkomstskattesatsen på 15 % kun fandt anvendelse, når der er en positiv skattepligtig indkomst. Derfor blev påstanden afvist. |
|
(424) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte BYD Group, at forholdet mellem de skattemæssige subsidier til BEV'er og de samlede skattemæssige subsidier modtaget i undersøgelsesperioden, som blev anvendt til at allokere forudbetalingen på BEV'erne, burde have været ændret efter de endelige afgørelser om afvikling fra ministeriet for industri og informationsteknologi (»MIIT«) og finansministeriet (»MIF«). Kommissionen accepterede denne påstand og reviderede beregningen. |
|
(425) |
Geely Group hævdede, at visse subsidier, der blev tildelt en af virksomhederne i gruppen, allerede var udlignet. Kommissionen accepterede denne påstand og reviderede beregningen. |
|
(426) |
Som følge heraf bekræftes metoden til fastsættelse af subsidiebeløbet, jf. betragtning 675 i forordningen om midlertidig told, og den blev anvendt på den eksporterende producent, der blev indrømmet en individuel undersøgelse. |
|
(427) |
Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 652-676 i forordningen om midlertidig told hermed. |
|
(428) |
Subsidiesatsen for SAIC Group og Geely Group for så vidt angår ordningen for skattemæssige subsidier blev ajourført som følge af den korrektion, der er beskrevet i henholdsvis betragtning 652 og 654 i denne forordning. |
|
(429) |
Den subsidiesats, der blev fastsat for denne ordning i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter og for den virksomhed, der blev indrømmet individuel undersøgelse, er på:
|
3.7. Statslig levering af varer og tjenesteydelser mod utilstrækkeligt vederlag
3.7.1. Statslig indrømmelse af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag
|
(430) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger var GOC, BYD Group, Geely Group og SAIC Group uenige i Kommissionens vurdering af, at kinesiske BEV-producenter har draget fordel af leveringen af jord mod utilstrækkeligt vederlag. |
|
(431) |
GOC hævdede, at Kommissionen blot anførte, at jord på det kinesiske fastland er statsejet eller kollektivt ejet, hvilket ikke beviser eksistensen af finansielle bidrag og fordele. I modsætning til den forståelse af »kollektiv«, som Kommissionen har anført i betragtning 677 i forordningen om midlertidig told, betyder »kollektiv« desuden ikke, at det består af landsbyer eller byområder, men af erhvervsaktive personer. |
|
(432) |
Kommissionen fremlagde i betragtning 677 i forordningen om midlertidig told en introduktion til det system for brugsrettigheder til jord, der anvendes i Kina. I modsætning til bemærkningerne fra GOC er formålet med denne del ikke i sig selv at påvise eksistensen af finansielle bidrag og fordele. Under alle omstændigheder fremlagde GOC ingen beviser, der modsiger udtalelserne i betragtning 677 i forordningen om midlertidig told, nemlig at al jord i Kina ejes enten af staten eller af et kollektivt. |
a) Retsgrundlag
|
(433) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen kun kan anvende et benchmark uden for landet, når det er fastslået, at priserne i det land, hvor brugsrettighederne til jord stilles til rådighed, er fordrejede på grund af statslig indgriben. Ifølge GOC var flere af de lovgivningsmæssige dokumenter ikke i kraft i undersøgelsesperioden. Således har Kommissionen baseret sig på et forkert retsgrundlag og har ikke baseret sin »afgørelse på positivt bevismateriale«. |
|
(434) |
For det første bemærkede Kommissionen, at GOC ikke fremlagde dokumentation for, at de nævnte lovgivningsmæssige dokumenter ikke fandt anvendelse i undersøgelsesperioden. For det andet påviste GOC heller ikke, at indholdet af disse dokumenter, der angiveligt er blevet erstattet, har ændret sig. For det tredje rejste GOC ikke tvivl om anvendelsen af Folkerepublikken Kinas lov om jordforvaltning, jf. betragtning 679 i forordningen om midlertidig told. |
|
(435) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at den havde fremlagt de love, som Kommissionen anvendte, og at de ikke var i kraft i undersøgelsesperioden. Følgelig var Kommissionens påstand om, at GOC ikke fremlagde dokumentation for, at de nævnte lovtekster ikke var i kraft i undersøgelsesperioden, faktuelt forkert. |
|
(436) |
Kommissionen har imidlertid gjort gældende, at der ikke blev fremlagt dokumentation for, at de pågældende lovtekster ikke var i kraft. Under alle omstændigheder fandt Kommissionen på eget initiativ bevis for, at loven om ejendomsret faktisk blev ophævet i 2021 (65). Bestemmelserne heri blev dog indarbejdet i artikel 205-462 i civilloven, som trådte i kraft i januar 2021. Ved civilloven indførtes der ingen væsentlige ændringer med hensyn til brugsrettigheder til jord (jf. navnlig artikel 246, 260-261 og 330-361 i civilloven). GOC's argument var således rent formalistisk. Denne påstand blev derfor afvist. |
b) Resultater af undersøgelsen
|
(437) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og ifølge GOC fremlagde Kommissionen ingen beviser i tidligere sager for, at auktionssystemet på det kinesiske fastland var uigennemsigtigt og uklart, og den baserede sig på gamle sager og på helt andre varer uden at give nogen forklaring på eller levere dokumentation for den påståede fordrejning. Kommissionen har angiveligt anvendt den samme udtalelse og opbygget en retspraksis i mangel af dokumentation. GOC hævdede også, at Kommissionen hverken forklarede, hvad den undersøgte med hensyn til markedet for brugsrettigheder til jord på det kinesiske fastland eller de ændringer, den fandt. Dertil kommer, at Kommissionens erklæring om, at priserne på brugsrettigheder til jord blev fastsat vilkårligt af myndighederne, generelt ikke blev underbygget af beviser og eksempler vedrørende de stikprøveudtagne eksporterende producenter. For GOC afspejler den pris, der i sidste ende opnås i udbudsproceduren, både efterspørgsel og udbud. |
|
(438) |
Geely Group hævdede, at forordningen om midlertidig told ikke indeholder nogen klar angivelse af eller begrundelse for, hvorfor eller hvordan Kinesisk Taipei er et passende benchmark, bortset fra bemærkningen om, at det er blevet anvendt i visse tidligere undersøgelser. |
|
(439) |
Kommissionen bemærkede imidlertid, at resultaterne i tidligere og nylige antisubsidieundersøgelser var tilstrækkeligt underbyggede og vedrører de samme subsidieordninger som dem, der er nævnt i denne undersøgelse. Kommissionen fandt f.eks. i sagen om omformningsfolie af aluminium, at der for de jordlodder, der blev leveret gennem en udbudsprocedure, kun var én tilbudsgiver for jorden i hvert enkelt tilfælde, og at den betalte pris svarede til startprisen for udbudsproceduren. Kommissionen baserede sig i hver af disse forudgående undersøgelser på en lignende retlig ramme for brugsrettigheder til jord i Kina og navnlig på det forhold, at de lokale myndigheder fastsatte jordpriserne i henhold til systemet for vurdering af jord i byområder og regeringens industripolitik. I betragtning 682 i forordningen om midlertidig told mindede Kommissionen om, at den nuværende undersøgelse ikke påviste mærkbare ændringer i denne henseende. Kommissionen mindede også om, at GOC ikke fremlagde beviser for, at denne politik var ophørt. Tværtimod fandt Kommissionen, at transaktionerne vedrørende brugsrettigheder til jord for BYD Group, Geely Group, SAIC Group og Tesla (Shanghai) enten svarede til: i) frie transaktioner, tildelinger eller overdragelser, ii) transaktionspriser svarende til startprisen for udbudsproceduren, iii) transaktionspriser svarende til den garanti, der skal betales for at deltage i udbudsproceduren, eller iv) specifikke investeringsaftaler med de(n) lokale kommune(r), som indeholdt specifikke bestemmelser om tildeling af jord. Ud fra de oplysninger, der var tilgængelige i forbindelse med denne undersøgelse, afviste Kommissionen derfor disse påstande. |
|
(440) |
GOC hævdede, at Kommissionens udtalelse i betragtning 682 i forordningen om midlertidig told om, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter opnåede brugsrettigheder til jord til de priser, der blev fastsat af de lokale myndigheder i udbudsprocedurerne, mangler et faktuelt grundlag. |
|
(441) |
Som allerede nævnt i betragtning 438 i denne forordning har Kommissionen imidlertid dokumentation for denne udtalelse i form af transaktionsdokumenterne fra BYD Group, Geely Group, SAIC Group og Tesla (Shanghai). |
|
(442) |
Ifølge GOC findes der et sekundært marked for brugsrettigheder til jord på det kinesiske fastland, som Kommissionen ikke undersøgte. |
|
(443) |
GOC havde dog ingen beviser for, at de stikprøveudtagne virksomheder anvendte et påstået sekundært marked for brugsrettigheder til jord. |
|
(444) |
GOC var af den opfattelse, at Kommissionens konklusion om specificitet er usammenhængende, for hvis Kommissionens specificitetsanalyse var korrekt, og kun producenter fra visse industrigrene fik brugsrettigheder til jord til præferencepriser, burde Kommissionen have anvendt priserne på brugsrettigheder til jord i virksomheder fra andre sektorer for at vurdere eksistensen af det påståede subsidiebeløb. Desuden undlod Kommissionen at foretage en begrundet og objektiv vurdering af specificiteten i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og litra c), eftersom den ikke fastslog, hvordan adgangen til den påståede præferentielle indrømmelse af brugsrettigheder til jord udtrykkeligt var begrænset til visse virksomheder eller sektorer. |
|
(445) |
Hertil bemærker Kommissionen, at ingen part fremlagde dokumentation for et benchmark for priserne på brugsrettigheder til jord for sektorer uden statslig indgriben. Derudover fremlagde Kommissionen den lovgivningsmæssige ramme, i henhold til hvilken de lokale myndigheder fastsætter jordprisen i medfør af det bymæssige arealvurderingssystem, som ajourføres hvert tredje år, og regeringens industripolitik. Endvidere kunne Kommissionen bekræfte denne konklusion ud fra de transaktionsdokumenter, som SAIC Group havde fremlagt, ifølge hvilke »bilindustrien opfylder betingelsen vedrørende industriel adgang og dette er i overensstemmelse med de tilskyndede og tilladte projekter i det vejledende katalog over industriel strukturtilpasning«. De dokumenter, som Kommissionen råder over, bekræfter således, at et tilhørsforhold til automobilindustrien er en betingelse for at deltage i udbudsproceduren vedrørende brugsrettigheder til jord. |
|
(446) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede GOC, at det er Kommissionens opgave som undersøgelsesmyndighed at fastslå specificitet og ikke GOC's og andre interesserede parters opgave at skulle afkræfte en negativ formodning. Den henviste ligeledes til sag C-559/12 P (66) og anførte, at Kommissionen er forpligtet til at indsamle alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om det påståede tilskud er specifikt. |
|
(447) |
I modsætning til de påstande, som GOC har fremsat, gav Kommissionen ikke udtryk for en negativ formodning, med hensyn til om ordningen er specifik. Som det klart fremgår af betragtning 686 i forordningen om midlertidig told, anses ordningen for specifik, fordi præferencebestemmelsen om jord er begrænset til virksomheder, der tilhører visse industrier, i dette tilfælde BEV-industrien. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(448) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fastholdt GOC også, at Kommissionens analyse af fordel er uberettiget og baseret på et uhensigtsmæssigt benchmark. Ifølge GOC er Kommissionens argumentation usammenhængende, når den bekræfter, at tildelingen af brugsrettigheder til jord er specifik, og i samme åndedrag afviser argumentet om, at Kommissionen kunne have anvendt benchmark i landet hidrørende fra priser for brugsrettigheder til jord fra virksomheder fra andre sektorer, som ikke drager fordel af disse påståede subsidier, som der er rigeligt at vælge imellem. |
|
(449) |
Kommissionen kan dog ikke se den manglende sammenhæng, som GOC har nævnt. Som anført i betragtning 445 bemærkede Kommissionen blot, at ingen part fremlagde bevis for et benchmark for priserne på brugsrettigheder til jord for sektorer uden statslig indgriben. Ud over blot at anføre, at der er rigeligt af benchmark at vælge imellem, undlod GOC at tilbagevise Kommissionens resultater. Derudover synes GOC at forveksle Kommissionens analyse af specificitet, hvorved Kommissionen påviste, at BEV-industrien nyder godt af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag, og analysen af fordele i henhold til grundforordningens artikel 6, litra d), hvorved Kommissionen fandt, at den kinesiske lovgivning for arealanvendelse fordrejer markedet for brugsrettigheder til jord og ikke er underlagt markedsvilkår. Det forhold, at ordningen for brugsrettigheder til jord som helhed ikke fungerer som et frit marked, forhindrer ikke GOC i at give bestemte industrier brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag. Påstanden blev derfor afvist. |
c) Konklusion
|
(450) |
GOC's bemærkninger vedrørende konklusionen om, at GOC's indrømmelse af brugsrettigheder til jord bør betragtes som subsidier, blev behandlet sammen med bemærkningerne til resultaterne i betragtning 437-442 i denne forordning. |
d) Beregning af subsidiebeløbet
|
(451) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionens vurdering af, at Kinesisk Taipei er et passende eksternt benchmark, ikke er baseret på positive beviser, og at jordpriserne i Kinesisk Taipei ikke har relation til »de gældende markedsvilkår i det land, hvor jorden stilles til rådighed«. GOC anførte, at Kommissionen blot opregner visse indikatorer uden underbyggende data eller dokumentation, og anmodede Kommissionen om at fremlægge yderligere data vedrørende det økonomiske udviklingsniveau, graden af industriel infrastruktur, befolkningstætheden og lighederne mellem den type jord og transaktioner, der er anvendt til at udarbejde det relevante benchmark, i Kina og Kinesisk Taipei. Den nævner også, at der er stor forskel på befolkningstætheden på det kinesiske fastland og i Kinesisk Taipei. |
|
(452) |
Med hensyn til det økonomiske udviklingsniveau og graden af industriel infrastruktur fandt Kommissionen, at de fleste virksomheder i de stikprøveudtagne eksporterende producentgrupper var beliggende i den østlige del af Kina i udviklede områder med et højt BNP i provinser med en høj befolkningstæthed omkring Shanghai og Shenzhen, og at de lignede dem i Kinesisk Taipei. |
|
(453) |
Med hensyn til lighederne mellem den type jord og de transaktioner, der er anvendt til at udarbejde det relevante benchmark, fremhævede Kommissionen i den forbindelse, at transaktionerne i begge tilfælde vedrører industrigrunde af en vis størrelse beliggende i industriområder. |
|
(454) |
Med hensyn til befolkningstætheden bemærkede Kommissionen, at GOC sammenlignede tal for befolkningstætheden for hele landet. Hvis man ser nærmere på befolkningstætheden i de geografiske områder, hvor de eksporterende producenter faktisk er beliggende, ser det ud til, at tallene for befolkningstæthed faktisk er nogenlunde ens eller højere, f.eks. for Shanghai-regionen, hvor nogle af virksomhederne i de stikprøveudtagne eksporterende producentgrupper og Tesla (Shanghai) er beliggende, og tætheden er på over 3 900 indbyggere/km (67), hvilket er næsten 6 gange befolkningstætheden i Kinesisk Taipei. |
|
(455) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte GOC for det første, at flere virksomheder i de stikprøveudtagne eksporterende producentgrupper ikke er beliggende i den østlige del af det kinesiske fastland. Nogle er f.eks. beliggende i Xi'an og i Hunan. Ved at vælge Shanghai og Shenzhen henviser Kommissionen til to af de mest udviklede byer på det kinesiske fastland, som ikke kan sammenlignes med størstedelen af de provinser, hvor BEV-producenterne er beliggende. For det andet bemærker GOC, at alle andre provinser end Shanghai, hvor BEV-producenterne er beliggende, er betydeligt mindre tætbefolkede end Kinesisk Taipei. GOC bemærkede også, at der er store forskelle mellem prisen på brugsrettigheder til jord mellem specifikke provinser og byer på det kinesiske fastland, og at en gennemsnitlig benchmarkpris for jord i Kinesisk Taipei ud over spørgsmålet om manglende sammenlignelighed ikke kan vedrøre de gældende markedsvilkår i hele det kinesiske fastland. |
|
(456) |
Kommissionen har dog aldrig hævdet, at alle BEV-producenter var beliggende i den østlige del af Kina. I stedet forklarede Kommissionen, at de fleste virksomheder i de stikprøveudtagne eksporterende producentgrupper var beliggende i den østlige del af Kina i udviklede områder med et højt BNP i provinser med en høj befolkningstæthed omkring Shanghai og Shenzhen. Ud af syv produktionsanlæg i Geely Group er fire f.eks. beliggende i Zhejiang og ét i Jiangsu, som er to kystprovinser i nærheden af Shanghai. På tilsvarende vis er ét ud af de otte produktionsanlæg i BYD Group beliggende i Guangdong, ét i Jiangsu, ét i Anhui, ét i Shandong og ét i Fujian. Endelig er mindst tre af SAIC's produktionsanlæg beliggende direkte i Shanghai. De fleste af disse provinser har et højt BNP pr. indbygger og en befolkningstæthed, der kan sammenlignes med Kinesisk Taipeis. Befolkningstætheden i Jiangsu, Guangdong og Shandong er endog højere end for Kinesisk Taipei. Derudover understreger Kommissionen, at BEV-produktionsanlæg ofte er beliggende i byer med langt højere BNP pr. indbygger og en højere tæthed end provinsens gennemsnit. Derfor afvises disse påstande. |
|
(457) |
GOC og Geely Group hævdede også, at Kinesisk Taipei ikke er et passende benchmark, bl.a. fordi der på det kinesiske fastland kun overføres en brugsrettighed til jord, mens den faktiske ejendomsret til jorden i Kinesisk Taipei også overdrages. Desuden synes Kommissionen ifølge GOC at anerkende, at befolkningstætheden og graden af industriel infrastruktur ikke er fuldt sammenlignelige mellem det kinesiske fastland og Kinesisk Taipei. Den gennemsnitlige referencepris for jord i Kinesisk Taipei kan således ikke vedrøre og vedrører ikke de gældende markedsvilkår på det kinesiske fastland. Dertil kommer, at de jordpriser, der anvendes for Kinesisk Taipei, og som Kommissionen anvender, omfatter priser på jord til både kommerciel og industriel brug. |
|
(458) |
SAIC Group hævdede, at Kinesisk Taipei ikke var et egnet eksternt benchmark med hensyn til brugsrettigheder til jord, og foreslog i stedet at anvende benchmarks i Malaysia og Thailand. SAIC Group fremførte følgende vedrørende Kinesisk Taipei:
|
|
(459) |
Geely Group hævdede, at relevansen af faktorer som fysisk nærhed og fælles demografi mellem Kina og Kinesisk Taipei i forbindelse med valget af benchmark er uklar. Desuden er påstanden om, at Kinesisk Taipeis økonomiske udvikling, BNP og struktur kan sammenlignes med mange provinser og byer i Kina, ikke troværdig på grund af betydelige indbyrdes forskelle, navnlig med hensyn til de byer, hvor Geely Groups eksporterende producenter opererer. Endelig tog beregningerne ifølge Geely Group ikke hensyn til de betydelige prisforskelle på tværs af forskellige områder i Kinesisk Taipei, og til hvordan dette påvirkede fastsættelsen af et benchmark. |
|
(460) |
I den forbindelse anførte Kommissionen, at valget af Kinesisk Taipei som et benchmark var baseret på en undersøgelse af en række faktorer, der er anført i betragtning 688 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen fandt imidlertid, at selv om der var visse forskelle i markedsvilkårene mellem brugsrettigheder til jord på det kinesiske fastland og salg af jord i Kinesisk Taipei, ville disse ikke være af en sådan art, at de kunne afkræfte valget af Kinesisk Taipei som et gyldigt benchmark. |
|
(461) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte GOC, at Kommissionen så bort fra en kritisk sondring, der påvirker sammenligneligheden, nemlig at ejendomsretten til selve jorden på det kinesiske fastland kun overdrages i et bestemt antal år, mens ejendomsretten til selve jorden i Kinesisk Taipei overdrages. GOC bemærkede også, at der ikke er beviser for, at Kommissionen overvejede (dvs. evaluerede) disse forskelle og deres indvirkning på priserne på brugsrettigheder til jord. |
|
(462) |
Kommissionen baserede sig dog på det benchmark, der blev anset for at være det mest hensigtsmæssige, selv i betragtning af forskelle mellem markedsvilkårene. Kommissionen kunne ikke i løbet af undersøgelsen identificere nogen anden egnet benchmark- eller justeringsmetode, der i tilstrækkelig grad ville afspejle disse forskelle i markedsvilkårene. Den bemærker også, at GOC heller ikke var i stand til at fremlægge et pålideligt benchmark, der ville afspejle forskellen mellem brugsrettigheder til jord og ejendomsrettigheder. Dette argument blev derfor afvist. |
|
(463) |
SAIC Group foreslog i stedet at anvende Malaysias eller Thailands jordpriser som mulige alternative benchmark i betragtning af deres egnethed i forhold til Kinesisk Taipei af følgende årsager:
|
|
(464) |
Efter at have overvejet denne påstand fandt Kommissionen, at valget af Kinesisk Taipei som et egnet eksternt benchmark var baseret på en undersøgelse af en række faktorer, der er anført i betragtning 688 i forordningen om midlertidig told, og som retfærdiggjorde valget heraf som et gyldigt benchmark. I modsætning til SAIC's påstand anvendte Kommissionen desuden ikke priser fra 2013, men i stedet de faktiske årlige priser fra 2013. For årene før 2013 foretog Kommissionen en justering af dataene for 2013 baseret på den økonomiske vækst i Taiwan. Derimod dækker SAIC's data kun et fjerntliggende isoleret år (2010) for Thailand og 2022 for Malaysia. Kommissionen har brug for historiske data for at kunne vurdere priserne på brugsrettigheder til jord og kan ikke forlade sig på et enkelt år, da alle brugsrettigheder til jord ikke blev erhvervet over et enkelt år. Endelig sammenlignede SAIC kun Thailand, Malaysia og Kina med hensyn til det økonomiske udviklingsniveau. Kommissionen sammenlignede i stedet industrizonerne i Taiwan med de relevante industriprovinser i Kina. På den baggrund måtte påstanden afvises. |
|
(465) |
Som følge heraf bekræftedes metoden til fastsættelse af subsidiebeløbet, jf. betragtning 687-689 i forordningen om midlertidig told, og den blev anvendt på den eksporterende producent, der blev indrømmet en individuel undersøgelse. |
|
(466) |
Subsidiesatsen for SAIC Group og Geely Group for så vidt angår den statslige indrømmelse af brugsrettigheder til jord blev ajourført som følge af den korrektion, der er beskrevet i henholdsvis betragtning 652 og 654 i denne forordning. |
|
(467) |
Den subsidiesats, der blev fastsat for disse subsidier i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter og for den virksomhed, der blev indrømmet individuel undersøgelse, er på:
|
3.7.2. Statslig levering af batterier og væsentlige inputmaterialer til produktionen af batterier (nemlig lithium-jernphosphat) mod utilstrækkeligt vederlag
a) Indledning
|
(468) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev resultaterne i betragtning 691-695 i forordningen om midlertidig told bekræftet. |
b) Manglende samarbejdsvilje og brug af de foreliggende faktiske oplysninger
|
(469) |
Bemærkningerne fra GOC og SAIC Group vedrørende manglende samarbejdsvilje og anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger blev behandlet i afsnit 3.3.1.2. Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger hertil, blev konklusionerne i betragtning 696-700 i forordningen om midlertidig told bekræftet. |
3.7.2.1.
3.7.2.1.1. Finansielt bidrag
a) Batterileverandører, der optræder som »offentlige organer«
|
(470) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte GOC, at der ikke fandtes love eller forskrifter, der kræver levering af batterier eller LFP mod utilstrækkeligt vederlag. Desuden tilføjede GOC, at næsten alle de dokumenter, som Kommissionen nævner, er ikke-obligatoriske planer, som ikke indeholder specifikke midler til gennemførelse, at Kommissionen tog indholdet af GOC's love og planer samt nyhedsrapporter ud af sammenhæng, og at der derfor hverken findes lovgivning eller kriterier, der kan bevise, at der foreligger udligningsberettigede subsidier. Disse påstande blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(471) |
Kommissionen mindede først om, at i betragtning af at GOC nægtede at samarbejde om de relevante elementer, der er anført i afsnit 3.3.1.2 i forordningen om midlertidig told, måtte Kommissionen basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger i sine resultater vedrørende inputmaterialer. |
|
(472) |
Som allerede forklaret i betragtning 197-203 og afsnit 3.7.2.1.2, litra a), i forordningen om midlertidig told udøver staten og CCP en afgørende indflydelse på ressourceallokeringen og de tilknyttede priser og har mulighed for at gøre dette gennem fuld kontrol over statsapparatets lovgivende, udøvende og dømmende grene (betragtning 201 i forordningen om midlertidig told) og gennem et omfattende system af planer, der fastsætter prioriteter og fastsætter de mål, som centralregeringen og de lokale myndigheder skal fokusere på (betragtning 202 i forordningen om midlertidig told). GOC's påstand om, at næsten alle de dokumenter, som Kommissionen nævner, ikke er obligatoriske, er i modstrid med det forhold, at de mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, faktisk er bindende, og at myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på det tilsvarende lavere myndighedsniveau, hvorved der afsættes ressourcer til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at allokere dem i overensstemmelse med markedskræfterne. Som allerede forklaret i betragtning 202 i forordningen om midlertidig told er de mål, der er fastsat af planlægningsinstrumenterne, bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på det tilsvarende lavere myndighedsniveau. Planernes bindende karakter er også udførligt behandlet i afsnit 4.3.1 i Kinarapporten (68); i henhold til artikel 89 (69) i den kinesiske forfatning skal statsrådet udarbejde og gennemføre planer for national økonomisk og social udvikling og statsbudgetter, mens den organiske lov om lokale folkekongresser og lokale folkeregeringer i Kina (70) forpligter disse myndigheder til at gennemføre femårsplanerne (artikel 11, 12, 50, 73 og 76). Påstanden om, at f.eks. batterihandlingsplanen fra 2017 blot er en udviklingsplan og ikke en priskontrolpolitik, blev derfor anset for faktuelt ukorrekt, da batterihandlingsplanen fra 2017 først og fremmest er vedtaget for at gennemføre statsrådets meddelelse om udarbejdelse af udviklingsplanen for industrien for energibesparende køretøjer og køretøjer på alternativ energi (2012-2020) (Notice of the State Council on Issuing the Development Plan for the Energy Saving and New Energy Vehicle Industry (2012-2020)) (Guofa [2012] nr. 22) og vejledende udtalelser fra statsrådets generalkontor om fremskyndelse af fremme og anvendelse af køretøjer på alternativ energi (Guiding Opinions of the General Office of the State Council on Accelerating the Promotion and Application of New Energy Vehicles) (Guobanfa [2014] nr. 35), og også indeholder specifikke bestemmelser om prisfastsættelse af batterier pr. kW/h (betragtning 710 og 746 i forordningen om midlertidig told). |
|
(473) |
Kommissionen var uenig i GOC's udtalelse om, at den tog indholdet af lovgivning, planer og nyhedsindslag ud af sammenhæng. Resultaterne vedrørende offentlige organer og om overdragelse og pålæg er en følge af en tilbundsgående faktabaseret analyse af omfattende objektiv dokumentation, herunder lovgivning, forskrifter og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af GOC, rapporter fra internationale organisationer og andre pålidelige uafhængige kilder, som der blev behørigt henvist til, understøttet af citater, der kontekstualiserer dokumenternes indhold. GOC hævdede, at loven om mineralressourcer og dens gennemførelsesbestemmelser er generelle krav og kun giver GOC vejledning i udformningen af politikker, men ikke giver GOC ubegrænset magt over egne ressourcer; dette er imidlertid i strid med selve indholdet af artikel 3, hvori det ordret hedder, at »statsrådet repræsenterer staten ved udøvelsen af ejendomsretten til mineralressourcer. Statsrådet bemyndiger sin kompetente afdeling for geologi og mineraler til at indføre en fælles kontrol med allokeringen af mineralressourcer i hele landet« (71). Endvidere hævdede GOC, at pressemeddelelserne fra MIIT, der er nævnt i betragtning 751 i forordningen om midlertidig told, er taget ud af sammenhæng, da GOC ikke greb ind i prisfastsættelsen, eftersom den kun bestræbte sig på at bekæmpe den voldsomme stigning i de globale lithium-ionpriser ved at udvide leverancerne i leverandørleddet og bekæmpe illoyal konkurrence. Som GOC indrømmede i sit indlæg, er målet om i fællesskab at »føre prisen på lithiumsalt tilbage til et rationelt niveau« imidlertid ikke blot et generelt vejledende princip, men et prisfastsættelsesindgreb med det formål at bringe lithiumpriserne tilbage til »et rationelt niveau«, eftersom MIIT og andre industrisammenslutninger angiveligt var fuldt involveret i at nå dette mål. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(474) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte GOC, at Kommissionen gav en urigtig fremstilling af myndighedens argumenter, jf. betragtning 473 i denne forordning, og GOC indrømmede ikke, at målet om »i fællesskab at bringe prisen på litiumsalt tilbage til et rationelt niveau«, udgjorde prisfastsættelse. GOC anførte, at »i forbindelse med den voldsomme stigning i de globale lithium-ionpriser på daværende tidspunkt samt aktiviteterne med illoyal konkurrence, som f.eks. spekulative indkøb, indkøb med henblik på hamstring... bestræbte GOC sig på at løse problemet ved at udvide leverancerne i leverandørleddet og bekæmpe illoyal konkurrence, men greb ikke ind i prisfastsættelsen«. Desuden tilføjede GOC, at Kommissionen ikke har påberåbt sig beviser til støtte for sit synspunkt om, at der var »prisfastsættelsesindgreb, der havde til formål at bringe priserne tilbage til det rationelle niveau«, og at Kommissionen ikke henviste til noget faktuelt eller retligt grundlag til støtte for sin påstand om, at »MIIT og andre industrisammenslutninger angiveligt var fuldt ud involveret i at opfylde dette mål« (betragtning 473 i denne forordning). |
|
(475) |
Kommissionen var uenig i disse påstande. Som omhandlet i betragtning 751 i forordningen om midlertidig told bekræftede MIIT, som er myndigheden i statsrådet, der har ansvaret for forvaltningen af Kinas industrigrene og informationsindustri (72), selv, at »vi vil skubbe [råmaterialepriserne] tilbage til det rimelige niveau så hurtigt som muligt«, at »ministeriet vil bidrage til at fremskynde udviklingen af lokale ressourcer i Kina« samt at »sektorens stabile funktion står over for et stort pres, som kræver, at alle relevante parter må håndtere det i fællesskab« (73). Med hensyn til påstandene om, at Kommissionen ikke henviste til noget faktuelt eller retligt grundlag til støtte for nogle af sine påstande, mindede Kommissionen om, at der blev henvist behørigt til alle de kilder, der blev anvendt i forordningen om midlertidig told, og at beviset for MIIT's og andre industrisammenslutningers involvering er nævnt i fodnote 310 og 311 i forordningen om midlertidig told. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(476) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CAAM, at batteri- og råmaterialeleverandører ikke kan klassificeres som »offentlige institutioner«, og at Kommissionen ikke kan pålægge batterileverandørerne høje toldsatser. |
|
(477) |
Kommissionen bemærkede, at den indførte told i modsætning til CAAM's påstand finder anvendelse på kinesiske eksporterende producenter af BEV'er og ikke på deres batteri- og råmaterialeleverandører. CAAM's påstand om, at leverandører af batterier og råmaterialer ikke kan klassificeres som offentlige organer, var desuden generisk og ubegrundet. Af de årsager, der er anført i betragtning 821 og 899 i forordningen om midlertidig told, afvises disse påstande derfor. |
|
(478) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte CAAM, at Kommissionen fejlagtigt har klassificeret batterivirksomheder, råmaterialevirksomheder og sammenslutninger som offentlige enheder, der udøver statslige funktioner, og tilføjede, at Kommissionen fejlagtigt har konkluderet, at den kinesiske regering griber ind i prisfastsættelsen, og at den fejlagtigt har udledt, at den kinesiske regering udøver omfattende kontrol over industrisammenslutninger og virksomheder gennem partiarbejdsorganer. |
|
(479) |
CAAM's bemærkninger var generelle og udokumenterede, og Kommissionen har derfor afvist dem. |
|
(480) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede GOC og Geely Group klassificeringen af inputleverandører som offentlige organer. GOC fremsatte følgende påstande:
|
|
(481) |
Geely Group fremførte, at de beviser, som Kommissionen havde baseret sig på, ikke godtgjorde, at CBIA og CIAPS har fået overdraget statslig myndighed, og at Kommissionen fejlagtigt konkluderede, at alle deres medlemmer ligeledes har fået overdraget statslig myndighed. Geely Group fremførte også, at eftersom ikke alle batterileverandører er medlemmer af sammenslutninger, kan det ikke konkluderes, at disse leverandører har fået overdraget statslig myndighed. Endelig fremførte Geely Group, at delvist statsligt ejerskab af visse batterileverandører ikke viser, at disse virksomheder kan betragtes som offentlige organer. |
|
(482) |
Kommissionen var uenig i GOC's påstand om, at industrisammenslutninger er selvstændige organisationer, der handler frit på markedet. Selv om NDRC's udtalelser formelt omfattede en adskillelse af industrisammenslutninger og regeringen, sikrede de også ikke blot industrisammenslutningers fortsatte finansielle afhængighed af regeringsmyndighederne, men også CCP's fortsatte fulde kontrol over dem gennem partiopbygningsorganer inden for de sociale organisationer, som allerede fastslået af Kommissionen i betragtning 779 i forordningen om midlertidig told. Den analyse, som Kommissionen foretog i betragtning 780-785 i forordningen om midlertidig told, bekræftede også denne tilstedeværelse af CCP i industrisammenslutningernes beslutningstagning og daglige drift som fastsat i vedtægterne for CBIA og CIAPS. GOC eller andre parter fremlagde ingen oplysninger, der modsagde disse resultater. Desuden bekræftede den undersøgelse, som Kommissionen foretog efter den foreløbige fase, også, at industrisammenslutninger ikke fungerer uafhængigt som frie markedsaktører, men er underlagt CCP's fulde kontrol og gennemfører politikker, der er pålagt af regeringsmyndigheder. Dette illustreres af de seneste erklæringer fra Ge Honglin, der er partisekretær og formand for China Nonferrous Metals Industry Association (»CNMIA«) (74), som også omfatter en undersammenslutning om lithium. Som allerede omhandlet i betragtning 94 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1618 (75) er CNMIA en industrisammenslutning, hvor CCP griber ind i den operationelle beslutningstagning. Selv om CNMIA, som også har en underafdeling om lithiumindustrien, ikke var en industrisammenslutning, som Kommissionen analyserede i den foreløbige fase, modsiger dens seneste udtalelser GOC's påstand. I denne »sociale organisation« er partiopbygningsorganisationerne ligesom i flere industrisammenslutninger en integreret del af dens struktur (76). Partisekretæren udtaler, at »selv om industrisammenslutninger er sociale organisationer, er kravene til partiopbygning i overensstemmelse med kravene i de centrale og statslige organer«, og at CNMIA »omhyggeligt har gennemført CCP-centralkomitéens og statsrådets beslutninger og ordninger og samarbejdet med de relevante afdelinger om at formulere, offentliggøre og fortolke industripolitikker, som f.eks. »vejledninger om tilpasning af industristruktur«, »arbejdsplan for stabilisering af væksten i industrien for ikkejernholdige metaller« og »metoder til overførsel af indtægter fra minedrift««. Desuden er både CBIA og CIAPS underlagt statsrådets ledelse. Derfor blev denne påstand afvist. |
|
(483) |
Med hensyn til det andet punkt, der blev rejst af GOC, jf. betragtning 864 i forordningen om midlertidig told, er det kinesiske marked blevet anset for fordrejet på grund af de nationale og sektorspecifikke politikker, der er vedtaget af indenlandske batterileverandører, navnlig dem, der vedrører prisfastsættelsesstrukturer. Selv om visse leverandører af batterier eller LFP kan opkræve forskellige priser, anses alle de stikprøveudtagne virksomheders indkøb af batterier i undersøgelsesperioden derfor for at være påvirket af de gældende statslige politikker og foranstaltninger, der forfølger de erklærede politiske mål. Denne vurdering er baseret på den forståelse, at alle leverandører opererer på hjemmemarkedet på de samme markedsvilkår. Sammenslutningernes beføjelser over for deres medlemmer og prisfastsættelsespolitik er allerede blevet udførligt beskrevet i afsnit 3.7.2.1.1, litra b), i forordningen om midlertidig told. GOC fremlagde desuden ikke nogen dokumentation til støtte for denne påstand. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(484) |
Med hensyn til det tredje punkt var de påstande, som GOC fremsatte, generelle, og parten fremlagde ingen beviser for det rejste punkt. Kommissionen minder om, at der er foretaget omfattende undersøgelser af de kinesiske industrisammenslutninger og deres medlemmer og de eksisterende priskontrolmekanismer, jf. betragtning 748, 751, 792-799 og 807-809 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(485) |
Den påstand, som Geely Group fremsatte om den statslige myndighed for industrisammenslutninger og deres medlemmer, var ubegrundet og blev derfor afvist. Med hensyn til Geely Groups tredje påstand minder Kommissionen om, at hverken CBIA eller CIAPS offentliggør den fuldstændige liste over deres medlemmer, jf. betragtning 767 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen minder om, som allerede behandlet i betragtning 282 i forordningen om midlertidig told, at GOC hævdede, at den ikke havde kontrol over CBIA, som ikke formelt er tilknyttet GOC. Dette blev afkræftet af resultaterne i betragtning 777 og 778 i forordningen om midlertidig told, hvoraf det fremgår, at GOC udøver fuld kontrol over CBIA. Først og fremmest er sammenslutningen underlagt statsrådets direkte ledelse (betragtning 777 i forordningen om midlertidig told), og GOC er fortsat ansvarlig for sammenslutningens administration og for udnævnelsen af centrale personer med ansvar for dens arbejde (betragtning 780 i forordningen om midlertidig told). Under kontrolbesøget hos GOC anmodede Kommissionen om en liste over alle medlemmer af CBIA, som GOC nægtede at fremlægge. I mangel af oplysninger fra GOC samt officielle offentlige data vedrørende den fuldstændige liste over medlemmer af CBIA og CIAPS konkluderede Kommissionen, at endnu flere batterileverandører kunne være medlemmer af disse sammenslutninger. Desuden er medlemskab af batterileverandørsammenslutningerne et af de mange elementer, som Kommissionen har vurderet. Den indsamlede dokumentation viste en situation, hvor GOC udøver sin indflydelse på markedet for batterier og LFP. Med hensyn til den sidste påstand fra Geely Group om delvist statsligt ejerskab minder Kommissionen desuden om, at forholdet mellem inputleverandørerne og GOC kun er ét af de forskellige elementer, den har analyseret, dvs. de retlige og økonomiske forhold, der gør sig gældende i Kina, GOC's politikbaserede mål om at udvikle BEV-industrien og inputleverandørernes centrale karakteristika og funktioner. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(486) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde CATL gældende, at Kommissionen ikke havde påvist, at GOC ejer eller udøver en meningsfuld kontrol over CATL ud over regeringens normale indflydelse i et hvilket som helst land, at CATL ubestridt er en privatejet virksomhed, og at de partnerskaber, som CATL har indgået med statsejede virksomheder, udelukkende tjener kommercielle formål. CATL understregede også, at de samarbejdsaftaler, den havde indgået med lokale myndigheder, eller oprettelsen af det nationale forskningscenter for elektrokemisk energilagring (National Engineering Research Centre for Electrochemical Energy Storage Technology) ikke tyder på en indflydelse fra GOC's side i CATL. Virksomheden tilføjede også, at dens prisfastsættelse for batterier udelukkende er markedsbaseret og ikke er underlagt statslig indflydelse. |
|
(487) |
CATL fremsatte også nogle bemærkninger til industrisammenslutningerne og hævdede, at CATL's medlemskab af en sammenslutning ikke var relevant for BEV-undersøgelsen, og at et sådant medlemskab ikke kan anses for at være forbundet med en forpligtelse til at gennemføre sammenslutningens beslutninger. Virksomheden tilføjede også, at Kommissionen ikke pegede på beviser, der kunne tyde på, at CATL var tvunget til at gøre det under trussel om sanktioner. |
|
(488) |
De af CATL fremsatte påstande var generelle og ubegrundede. Kommissionen fremhævede, at forholdet mellem GOC og CATL er blevet omfattende behandlet i betragtning 786-788 i forordningen om midlertidig told, og at der findes flere dokumenter på provinsniveau, der udtrykkeligt støtter udviklingen og viser, hvordan dette er forbundet med udførelsen af nationale nøgleopgaver (betragtning 731, 732, 803 og 804 i forordningen om midlertidig told). Med hensyn til prisfastsættelse mindede Kommissionen om, at dette allerede var omfattet af betragtning 802 og 805 i forordningen om midlertidig told og betragtning 484 i denne forordning. |
|
(489) |
Hvad angår påstandene om medlemskab af sammenslutninger mindede Kommissionen om, at der blev gennemført omfattende undersøgelser af industrisammenslutningerne og deres medlemmer, og at CATL ikke fremlagde dokumentation til støtte for deres påstande om, at de ikke burde betragtes som »offentligt organ«. Kommissionen behandlede desuden lignende bemærkninger i betragtning 482 og 485 i denne forordning. Vedrørende sidste punkt fremsat af CATL mindede Kommissionen om, at betragtning 834 i forordningen om midlertidig told allerede omhandlede den dokumentation, der viser, at medlemmerne skal overholde sammenslutningens retningslinjer, der skal regulere medlemmernes økonomiske adfærd for at overholde GOC's politikker med henblik på at undgå de sanktioner, som CBIA havde pålagt dem. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(490) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger indsamlede Kommissionen yderligere oplysninger om LG Chem Nanjing New Energy Solutions (»LG Nanjing«), som er en udenlandsk ejet batteriproducent i Kina, der leverer til flere af de undersøgte eksporterende producenter. Med hensyn til LG Nanjing fandt Kommissionen yderligere beviser, der underbyggede dens resultater om, at batteriproducenter i Kina er offentlige organer, og som viste, at opførelsen af LG Nanjing havde til formål at levere batterier til lave priser til gavn for BEV-producenter. Virksomheden blev oprettet i 2015 af LG Chem, som er den kemiske underafdeling af LG Corp. og modervirksomheden til LG Nanjing (77). I 2014 undertegnede Sydkoreas LG Chem et aftalememorandum om samarbejde med Nanjings kommunale regering. Den fabrik, der blev etableret i Nanjing, modtog »forskellige former for bistand fra Nanjings kommunale regering, således at de fremstillede batterier [ville] have prisfordele« (78). Desuden oprettede LG Chem i 2014 et joint venture med to kinesiske statsejede partnere (dvs. Nanjing Zijin Technology Incubation Special Park Construction Development og Nanjing New Industrial Investment Group) for at opføre den første fase af batterifabrikken i Nanjing, hvilket viser, at staten var involveret i etableringen af fabrikken, og at LG's levering af batterier til lavere priser til gavn for bilproducenterne var et af de erklærede mål for disse bestræbelser. |
|
(491) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og på grundlag af en yderligere undersøgelse af den faktiske markedsandel af importen fra Kina på EU's og USA's markeder samt virkningerne af GOC's overordnede politikker til fordel for BEV-industrien på eksportmarkederne ændrede Kommissionen betragtning 813-814 i forordningen om midlertidig told som følger: |
|
(492) |
BMI's data viser månedlige vurderinger af prisen på lithium-ion-battericeller for de kinesiske, europæiske, asiatiske (undtagen Kina) og nordamerikanske markeder udtrykt ab fabrik. For så vidt angår undersøgelsesperioden, viser dataene, at prisen ab fabrik på NMC-celler pr. kW/h var mindst 10 % og op til 30 % højere på markederne i Unionen, Nordamerika eller Asien end på det kinesiske marked uanset den specifikke NMC-kemi (111, 523, 622 eller 811). I mangel af en offentligt tilgængelig celleprisvurdering for LFP-celler og i mangel af samarbejde fra GOC's side blev prisforskellen mellem det kinesiske marked og andre markeder også anset for at gælde LFP-celler. En sådan sammenligning skal ses på baggrund af, at de kinesiske batteriproducenters markedsandel i Unionen var tæt på 40 % i 2023 (79). Kommissionen kunne ikke finde tilstrækkeligt detaljerede data om de kinesiske batteriproducenters markedsandel i Nordamerika. Men amerikanske tolddata (80) viser, at USA alene i 2023 direkte importerede lithium-ion-batterier til en værdi af 13,1 mia. USD fra Kina og tegnede sig for 70 % af den samlede import af lithium-ion-batterier fra USA i 2023. Desuden er Den Europæiske Union og Nordamerika de to største destinationer for eksporten af kinesisk lithium-ion. På baggrund af ovenstående data kunne Kommissionen ikke udelukke, at kinesiske batteriproducenter også ville tegne sig for en betydelig procentdel af den nordamerikanske markedsandel. Det bekræftes også af BMI-data, der viser, at EU-markedet og også de nordamerikanske markeder var afhængige af import i undersøgelsesperioden, da de indenlandske forsyninger kun tegnede sig for henholdsvis 26 og 34 % af efterspørgslen. Sideløbende hermed havde Kina en tilstrækkelig stor overforsyning af batterier til at udfylde dette hul. I mangel af elementer, der tyder på det modsatte, var Kommissionen af den opfattelse, at importen af batterier fra Kina kunne udfylde et sådant hul og havde en markedsandel på op til ca. 70 % på disse to markeder. Selv om denne prissammenligning viser, at priserne på markeder uden for Kina systematisk er højere, fandt Kommissionen også, at denne analyse blev foretaget på et konservativt grundlag, da prisnoteringerne blev foretaget ab fabrik, således at forsendelsesomkostningerne fra Kina til disse markeder ikke blev taget i betragtning. Hvis forsendelsesomkostningerne medregnes, og hvis man tager de kinesiske batteriproducenters markedsandel på disse markeder i betragtning, vil prisforskellen være endnu større. |
|
(493) |
Med hensyn til CATL analyserede Kommissionen CATL's årsrapporter for perioden 2021-2022 i mangel af mere præcise data. Rapporterne viste en forværring af rentabiliteten på det kinesiske hjemmemarked, som blev opvejet af højere fortjeneste på eksportmarkederne. Selv om virksomheden rapporterede om høje bruttofortjenstmargener både på hjemmemarkedet og på det oversøiske marked for batterier i december 2021, vendte denne tendens i juni 2022, hvor virksomheden begyndte at miste rentabilitet på det kinesiske hjemmemarked, samtidig med at den øgede sin fortjenstmargen på eksportmarkederne. I mangel af samarbejdsvilje fra CATL's side, både gennem GOC's manglende samarbejdsvilje og CATL's afvisning af at indsende en spørgeskemabesvarelse i sin egenskab af forretningsmæssigt forbundet leverandør af batterier til to stikprøveudtagne grupper, baserede Kommissionen sig på de foreliggende faktiske oplysninger og udledte heraf, at faldet i rentabiliteten på det kinesiske hjemmemarked for batterier afspejlede regeringens politikker, der sigtede mod levering af batterier til BEV-producenter på hjemmemarkedet mod utilstrækkeligt vederlag. Til gengæld var CATL på eksportmarkederne i stand til at opkræve højere priser og opnå højere fortjeneste, samtidig med at CATL stadig nød godt af den støtte, som GOC modtog. Forskellen i rentabilitetsniveau på eksport- og hjemmemarkedet viser klart, at CATL ikke var i stand til at maksimere sin fortjeneste i Kina og træffe rationelle forretningsbeslutninger som en normal markedsaktør, der opererer i en åben markedsøkonomi. I stedet for var CATL som følge af GOC's politikker nødt til at levere batterier til lavere priser til den indenlandske BEV-industri. Denne praksis bekræftes også af bestemmelserne i CATL's vedtægter og system til forvaltning af transaktioner med forretningsmæssigt forbundne parter, som forklaret i betragtning 801 i forordningen om midlertidig told, som fastsætter, at priserne på enhver form for transaktioner med forretningsmæssigt forbundne virksomheder fastsættes af staten. |
|
(494) |
I forhold til betragtning 813-814 i forordningen om midlertidig told ændrede Kommissionen derfor procentdelen af de kinesiske batteriproducenters markedsandel på EU-markedet og på de nordamerikanske markeder, idet den primært fokuserede på analysen af EU-markedet (betragtning 492 i denne forordning) og på analysen af CATL's rentabilitet på hjemmemarkedet i forhold til eksportmarkederne (betragtning 493 i denne forordning). |
|
(495) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger og i lyset af Kommissionens yderligere resultater, blev konklusionerne i betragtning 702-821 i forordningen om midlertidig told bekræftet. |
b) Batterileverandører, der fungerer som private organer, der har fået overdraget eller er pålagt opgaver af GOC
|
(496) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede GOC og Geely Group konklusionen om, at batteri- og LFP-leverandørerne fik overdraget eller pålagt opgaver af GOC. GOC gjorde navnlig gældende, at:
|
|
(497) |
Geely Group gjorde gældende, at a) medlemskab af sammenslutningerne er utilstrækkeligt til at påvise, at batterileverandørerne får overdraget eller pålagt opgaver af GOC, b) der er ingen dokumentation for, at batterileverandører, der er udenlandsk ejede og/eller ikke er medlemmer af CBIA eller CIAPS eller statsejede, har fået overdraget eller pålagt af regeringen at levere batterier mod utilstrækkeligt vederlag, og c) de beviser, som Kommissionen har lagt til grund for overdragelse og pålæg understøtter ikke konklusionen om, at GOC overdrog eller pålagde CBIA og CIAPS eller deres medlemmer at levere batterier mod utilstrækkeligt vederlag. |
|
(498) |
Kommissionen mindede indledningsvis om, at dens resultater var baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28, da GOC nægtede at fremlægge de nødvendige oplysninger og drøfte dette spørgsmål. |
|
(499) |
Med hensyn til den første påstand fra GOC mindede Kommissionen om resultaterne i afsnit 3.7.2.1.1 i forordningen om midlertidig told og fremhævede, at Kommissionen i punkt 1) (betragtning 760-789 i forordningen om midlertidig told), der dækker forholdet mellem inputleverandørerne og GOC, fastslog GOC's udbredte tilstedeværelse i den daglige ledelse både i industrisammenslutninger og i private virksomheder. Hvad angår prisfastsættelse adskiller hjemmemarkedspriserne sig ikke blot fra eksportpriserne eller de internationale priser, men de blev også anset for konsekvent lavere end eksportpriserne på grund af de sektorpolitikker, som GOC har indført i Kina (se betragtning 816 og 920 i forordningen om midlertidig told for så vidt angår resultaterne vedrørende forskellene mellem de kinesiske hjemmemarkedspriser og eksportpriser). Forskellen mellem kinesiske hjemmemarkedspriser og verdensmarkedspriser, uden Kina, er behandlet i betragtning 858-860 i forordningen om midlertidig told. |
|
(500) |
Med hensyn til oversættelsen af artikel 46 i CATL's vedtægter påvirker dette ikke indholdet af Kommissionens resultater, selv hvis man tilføjer »hvor« i sætningen »prisfastsættelsen på transaktioner i forbindelse med en forretningsmæssigt forbunden part fastsættes af staten«. Teksten indeholder nemlig utvetydigt bestemmelser om, at der faktisk er tilfælde, hvor prisfastsættelsen på transaktioner i forbindelse med en forretningsmæssigt forbunden part fastsættes af staten. Derudover anfægtede GOC ikke ordlyden af artikel 22 i CATL's ordning til forvaltning af en forretningsmæssigt forbunden parts transaktioner, som indeholder en lignende bestemmelse. GOC hævdede også, at denne prisfastsættelse vedrører fem forskellige scenarier, men der blev ikke fremlagt dokumentation til støtte for denne påstand. Under alle omstændigheder er resultaterne baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, eftersom GOC nægtede at samarbejde, og en bemærkning om et specifikt oversættelseselement, der er taget ud af sammenhæng i forhold til de øvrige elementer og beviser, som Kommissionen har baseret sig på, kan ikke afkræfte resultaterne på dette punkt. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(501) |
De af Geely Group fremsatte påstande var generelle og ubegrundede. Kommissionen minder om, at der er gennemført omfattende undersøgelser i forbindelse med industrisammenslutningen og dens medlemmer, og at Geely Group ikke fremlagde dokumentation til støtte for deres påstande om, at batteriproducenterne ikke overdrages eller pålægges opgaver af GOC. Kommissionen fremhæver desuden, at CBIA og CIAPS ikke offentliggjorde den fuldstændige liste over medlemmer (betragtning 767 i forordningen om midlertidig told), og at endnu flere batterileverandører derfor kunne være en del af denne sammenslutning, som også forklaret i betragtning 485 i denne forordning. Dertil kommer, at en udenlandsk ejet virksomhed som sådan ikke udelukkes fra at være et offentligt organ (hvis den har fået overdraget offentlige beføjelser) og alternativt er blevet overdraget eller har fået pålagt opgaver af GOC. Som omhandlet i betragtning 485 i denne forordning udviste også udenlandsk ejede batteriproducenter samme adfærd som kinesisk ejede batteriproducenter. På dette grundlag blev disse påstande afvist. |
|
(502) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte GOC, at den var uenig i Kommissionens analyse i betragtning 499-501, idet den henviste til, at a) Kommissionen undlod at fremlægge beviser for GOC's udbredte tilstedeværelse i inputleverandørernes daglige drift, b) det forhold, at hjemmemarkedspriserne på input er lavere end eksportpriserne, skyldes fuld konkurrence på det kinesiske marked, som har en større efterspørgsel efter disse input, og c) i oversættelsen af artikel 46 i CATL's vedtægter og artikel 22 i CATL's system til forvaltning af relaterede transaktioner er ordet »hvor« afgørende for den korrekte forståelse af indholdet af denne bestemmelse. I den forbindelse fremførte GOC, at udtrykket »fastsættes af staten« bør forstås som eksisterende i en hypotetisk situation og ikke som en indikation af, at der findes statslig prisfastsættelse, og fremlagde Folkerepublikken Kinas prislov (81) og det centrale priskatalog (82) som bevis for, at batterier ikke er omfattet af anvendelsesområdet. CATL fremsatte også bemærkninger hertil og forklarede, at artikel 46 i CATL's vedtægter og artikel 22 i CATL's ordning til forvaltning af transaktioner i forbindelse med en forretningsmæssigt forbunden part fastsætter de omstændigheder, hvor der ikke er behov for, at generalforsamlingen godkender transaktioner i forbindelse med en forretningsmæssigt forbunden part, og at det forhold, at generalforsamlingen ikke behøver at godkende prisfastsættelsen for transaktioner i forbindelse med en forretningsmæssigt forbunden part, hvis disse er baseret på en statsligt fastsat pris, ikke betyder, at sidstnævnte rent faktisk finder sted, endsige på en måde, at det er relevant for BEV-undersøgelsen. Virksomheden tilføjede, at Kommissionen ikke påviste, at der har været konkrete tilfælde af statsligt foranlediget prisfastsættelse. |
|
(503) |
Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Hvad angår den første og den anden påstand, var begge bemærkninger generelle og udokumenterede, og Kommissionen understregede, at sådanne bemærkninger allerede var behandlet både i betragtning 499 i denne forordning og i betragtning 751 i forordningen om midlertidig told. Med hensyn til den tredje påstand om CATL's vedtægter analyserede Kommissionen den dokumentation, som GOC havde fremlagt. Det centrale priskatalog, som GOC har fremlagt, indeholder ikke udtrykkeligt bestemmelser om batterier, men dette ugyldiggør ikke den dokumentation, som Kommissionen har indsamlet. For det første fandt Kommissionen, at der ikke var nogen grund til, at en sådan bestemmelse ville være nødvendig, hvis der ikke var tilfælde af statsligt fastsatte priser i denne industri og/eller statslig indflydelse i industrien. For det andet er statslig indgriben i prisfastsættelse allerede blevet omfattende behandlet i afsnit 3.7.2.1.1, litra b), i forordningen om midlertidig told. For det tredje er der tydelige tegn på statslig indflydelse på prisfastsættelsen ikke kun i form af en bred vifte af beviser i forordningen om midlertidig told, men også via andre kilder, f.eks. Fujian's NDRC »Implementation Opinion on Accelerating the High-Quality Development of the Lithium Battery, New Energy and New Materials Industry« (83), hvor CATL har sit hovedsæde, og hvori det fastsættes, at de relevante afdelinger og tilknyttede institutioner under regeringen skal »opnå en løbende reduktion af produktomkostningerne [for lithiumbatterier, alternativ energi og nye materialer]«. Kommissionen mindede om, at selv om dette udgjorde yderligere beviser for kontrol af omkostninger, omfattede betragtning 751 i forordningen om midlertidig told allerede statslig kontrol med priserne på råmaterialer til batterier. Kommissionen afviste derfor disse påstande. |
|
(504) |
GOC's tidligere bemærkninger om offentlige organer i betragtning 474 i denne forordning og bemærkningerne ovenfor i betragtning 502 i denne forordning samt afvisningerne heraf finder også anvendelse på LFP-leverandører, der fungerer som private organer, der har fået overdraget eller pålagt opgaver af GOC. |
|
(505) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 822-840 i forordningen om midlertidig told bekræftet. |
3.7.2.1.2. Fordel, specificitet og beregning af subsidiebeløbet
a) Fordel
|
(506) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev resultaterne i betragtning 841-855 i forordningen om midlertidig told bekræftet. |
b) Specificitet
|
(507) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at leveringen af batterier ikke er specifik for BEV-producenter, og hævdede, at der ikke er nogen begrænsning for, hvem batterierne kunne sælges til, da de fortsat kan købes på tværs af industrier og markeder, og at Kommissionen ikke undersøgte, om subsidieordningen er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b). Endelig fremførte Geely Group, at produktionen af batterier ikke udelukkende eller primært er rettet mod NEV/BEV-industrien. |
|
(508) |
Kommissionen mindede for det første om, at GOC's sæt af foranstaltninger kun var tiltænkt som en fordel for visse industrier, herunder den indenlandske BEV-industri. Selv om fordrejningerne i forbindelse med batterier også gavner andre varer end BEV'er, er fordelen udtrykkeligt begrænset, da den kun er tilgængelig for visse industrigrene i Kina, og det er kun dem i værdikæden for batterier. Foranstaltningerne er således specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Geely Group angav heller ingen elementer eller fremlagde beviser for, at betingelserne i grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b), og SCM-aftalens artikel 2.1, litra a), ville være opfyldt i den foreliggende sag. Da GOC's sæt af foranstaltninger opfyldte kravene i grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), blev påstandene afvist. |
|
(509) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Geely Group, at Kommissionens analyse var selvmodsigende og ikke tilstrækkeligt dokumenteret, eftersom a) Kommissionen ikke havde adgang til et komplet sæt af oplysninger om virksomhedernes medlemskab af CBIA og CIAPS, og b) Kommissionen ved at fastslå de jure-specificitet gav ikke en begrundet og fyldestgørende forklaring på sine resultater, og at Kommissionen i sine konklusioner udtrykkeligt anerkendte, at fordrejningerne af batteriforsyningen også gavner BEV-producenterne og ikke anfægtede, at batterierne fortsat kan købes i forskellige industrier og på forskellige markeder. Af ovennævnte grunde gør Geely Group gældende, at Kommissionen ikke med rette kunne konkludere, at leveringen af batterier de jure er specifik, og at der ikke er bevis for, at den subsidieydende myndighed eller den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed opererer, udtrykkeligt begrænser adgangen til subsidier som antydet af Kommissionen. |
|
(510) |
Vedrørende Geely Groups første påstand fremhævede Kommissionen, at den, jf. betragtning 485 i denne forordning, under kontrolbesøget hos GOC anmodede om en liste over alle medlemmer af CBIA, hvilket GOC nægtede at forelægge. I mangel af oplysninger fra GOC samt officielle offentlige data vedrørende den fuldstændige liste over medlemmer af CBIA og CIAPS konkluderede Kommissionen, at endnu flere batterileverandører kunne være medlemmer af disse sammenslutninger. Derudover foretog Kommissionen en detaljeret analyse af virksomhedernes deltagelse i industrisammenslutningerne til trods for GOC's manglende samarbejde og industrisammenslutningernes manglende gennemsigtighed; som forklaret i betragtning 767 i forordningen om midlertidig told var Kommissionen i stand til at fastslå, at virksomhederne var medlem af CBIA, CIAPS og andre industrisammenslutninger ved at se på deres årsrapporter og andre oplysninger, der var tilgængelige online, f.eks. listen over medlemmer af deres tilsynsorganer. Vedrørende den anden påstand fra Geely Group har Kommissionen allerede behandlet den i betragtning 508 i denne forordning. Begge påstande blev derfor afvist. |
|
(511) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, blev resultaterne i betragtning 856-857 i forordningen om midlertidig told bekræftet. |
c) Beregning af subsidiebeløbet
|
(512) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde GOC gældende, at benchmarket ikke burde udelukke de kinesiske markedspriser, baseret på følgende:
|
|
(513) |
Med hensyn til påstanden fra GOC og Geely Group, hvis bemærkninger er sammenfattet i betragtning 515 i denne forordning, om, at det anvendte benchmark bør vedrøre de gældende markedsvilkår for de pågældende varer i leveringslandet, bemærkede Kommissionen, at den i sin analyse af offentlige organer og overdragelse og pålæg tog hensyn til de relevante sektorpolitikker, navnlig vedrørende priser, i afsnit 3.7.2.1.1 i forordningen om midlertidig told, og navnlig i punkt 3, litra b). Yderligere undersøgelser til støtte for dokumentation for statslig priskontrol er desuden omhandlet i denne forordnings betragtning 541 og 542. I lyset af resultaterne i afsnit 3.7.2.1 og betragtning 846 og 918 i forordningen om midlertidig told fastslog Kommissionen, at de gældende sektorpolitikker i Kina fordrejer priserne på batterier på hele hjemmemarkedet. Som følge heraf fastslog Kommissionen, at de gældende vilkår og betingelser i Kina ikke kunne justeres på grundlag af de faktiske omkostninger, priser og andre faktorer, der var til rådighed i det pågældende land, med et passende beløb, der afspejler normale markedsvilkår. Kommissionen måtte derfor anvende benchmarkpriserne på verdensmarkedet i henhold til grundforordningens artikel 6, litra d), nr. ii). |
|
(514) |
I modsætning til, hvad GOC hævdede i sit andet punkt, blev prisen på NMC-batterier desuden ikke anvendt til priserne på LFP-batterier. Som forklaret i betragtning 847 og 859 i forordningen om midlertidig told gjorde BMI-dataene det muligt at beregne benchmark for undersøgelsesperioden pr. kemisk sammensætning, nemlig LFP og NMC. Som anført i samme betragtning blev vægten af NMC-batteriernes forskellige kemiske undergrupper (111, 523, 622 og 811) også taget i betragtning for så vidt angår den kemiske sammensætning. For det andet anså Kommissionen de kinesiske hjemmemarkedspriser som forklaret i betragtning 843-855 i forordningen om midlertidig told for at være fordrejede, jf. grundforordningens artikel 6, litra d), nr. ii). Under alle omstændigheder stammer de kinesiske gennemsnitspriser, der er indberettet i BMI, fra kinesiske markedsaktører. Som forklaret i betragtning 859 i forordningen om midlertidig told blev de kinesiske gennemsnitspriser derfor udelukket fra benchmarkprisen i BMI. Det anvendte BMI-benchmark afspejlede således de gennemsnitlige verdensmarkedspriser pr. kW/h på celler for henholdsvis LPF og NMC. Hvis Kommissionen ville basere sig på benchmark, herunder (også) kinesiske priser, der påvirkes af fordrejningerne som følge af GOC's indgriben, vil disse benchmark pr. definition ikke være egnede til at beregne fordelen. Endelig fremlagde GOC ingen dokumentation for, hvordan mængden af og betingelserne for køb af batterier i Kina kunne være forskellige fra det, der blev indberettet i BMI. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(515) |
Geely Group gjorde følgende gældende:
|
|
(516) |
Med hensyn til Geely Groups øvrige påstande fremhævede Kommissionen følgende:
|
|
(517) |
Med hensyn til påstandene om justeringerne analyserede Kommissionen for det første som anført i betragtning 858 og 859 i forordningen om midlertidig told og i Geely Groups specifikke fremlæggelse af oplysninger om afregningsprisen for at fastslå, om batterikøbstransaktioner kunne anses for at være foretaget på armslængdevilkår. Oplysningerne i sagen, dvs. Geely Groups prisaftaler og kontrakter, indeholdt imidlertid ingen oplysninger i denne henseende, som kunne have vist de priser, som de forretningsmæssigt forbundne leverandører opkrævede af Geely Group og af andre uafhængige kunder. Kommissionen var således ikke i stand til at fastslå, at de priser, der blev betalt til forretningsmæssigt forbundne leverandører, skete på armslængdevilkår, eller anvende sådanne priser. Derfor erstattede Kommissionen disse priser til forretningsmæssigt forbundne leverandører med den pris, der blev betalt pr. kW/h for en lignende batteritype til ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører. Selv om Geely Group hævdede, at den fremlagde et eksempel på en kontrakt om køb af batterier mellem forretningsmæssigt forbundne enheder i Geely, der henviste til markedsprisen på råmaterialer, viste denne kontrakt ikke, at de priser, der blev betalt mellem disse forretningsmæssigt forbundne enheder for indkøb af batterier, var på armslængdevilkår, og den omfattede heller ikke uafhængige vurderinger af disse markedspriser. |
|
(518) |
For det andet blev disse to virksomheder i forbindelse med Geely Groups indkøb hos den forretningsmæssigt forbundne leverandør CATL betragtet som forretningsmæssigt forbundne i forbindelse med denne procedure, da der fandtes joint ventures mellem Geely Group og CATL, og Geely's indkøb hos denne leverandør blev derfor betragtet som transaktioner mellem forretningsmæssigt forbundne parter. |
|
(519) |
For det tredje er påstanden om, at Kommissionen blot erstattede priserne for forretningsmæssigt forbundne leverandører med den pris pr. kilowatt-time (kW/h), der blev betalt til ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører, ukorrekt. I henhold til betragtning 859 i forordningen om midlertidig told blev priserne mellem forretningsmæssigt forbundne parter i Geely Group erstattet med den pris, der blev betalt pr. kW/h for sammenlignelige varer fra ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører. Det betyder, at den pris, som en specifik virksomhed i Geely betalte til sin egen ikke forretningsmæssigt forbundne leverandør, blev anvendt til den relevante kemiske sammensætning for et batteri (LFP og NMC) og batteritype (celle, modul eller pakke). I tilfælde, hvor den samme virksomhed i Geely ikke foretog indkøb hos en ikke forretningsmæssigt forbundet leverandør, jf. betragtning 859 i forordningen om midlertidig told, anvendtes den vejede gennemsnitspris pr. kW/h for lignende varer i Geely Group. Denne tilgang blev konsekvent anvendt for kW/h under hensyntagen både til den kemiske sammensætning for et batteri (LFP og NMC) og batteritypen (celle, modul eller pakke). |
|
(520) |
For det fjerde begrænsede Kommissionen sig ikke til at anvende en gennemsnitlig benchmarkpris for alle batterityper. Da Geely Group rapporterede om batterikøb med varierende kW/h-kapacitet (f.eks. 143/120/88 kW/h), anvendte Kommissionen den højeste kapacitet, hvilket var den mest konservative tilgang. Desuden blev hverken de forskellige kemiske undergrupper for NMC-batterier (111, 622, 811 og 523) eller batteriformerne (f.eks. posecelle) systematisk indberettet af virksomhederne i Geely Group, og disse oplysninger fremgik heller ikke af bemærkningerne i forordningen om midlertidig told. Kommissionen kunne derfor ikke anvende disse specifikke forhold på Geely Group. Under alle omstændigheder er påstanden, om at NMC-batterier (type NCM111) og posecellebatterier ikke anvendes i Geely Groups BEV'er bestemt til Unionen og dermed burde have været udelukket fra beregningerne, irrelevant. Da leveringen af batterier mod utilstrækkeligt vederlag gavnede hele produktionen af BEV'er og ikke kun eksporten til Unionen, udtrykkes den beregnede fordel for indkøb af batterier på de BEV'er, der produceres af gruppen, uanset deres bestemmelsessted, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2. |
|
(521) |
For det femte bemærkede Kommissionen med hensyn til påstanden, om at nogle af batterierne ikke er blevet anvendt i produktionen af BEV'er eller i BEV'er til eksport til Unionen, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter blev pålagt at indberette hele deres batterikøb til produktion af BEV'er. Nærmere bestemt skulle eksportørerne ud over at angive hver enkelt indkøbstransaktion angive den BEV-model, som hvert batteri blev anvendt til. Alle batterikøbstransaktioner blev derfor taget i betragtning, og den beregnede fordel blev udtrykt på grundlag af det samlede antal producerede BEV'er, uanset deres bestemmelsessted. SAIC Group fremførte, at i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28, stk. 3, burde oplysningerne om batterikøb, som virksomheden indgav i summarisk form, ikke være blevet forkastet af Kommissionen, som i stedet baserede sig på oplysninger fra en anden eksporterende producent som de foreliggende faktiske oplysninger. |
|
(522) |
Som nævnt i betragtning 348 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen, at SAIC Group med vilje tilbageholdt oplysninger, der var umiddelbart tilgængelige, og derfor skabte unødige vanskeligheder for Kommissionen med hensyn til at nå frem til en rimelig nøjagtig konklusion. Som anført i betragtning 349 havde Kommissionen desuden konkluderet, at nøjagtigheden af de begrænsede oplysninger fra SAIC Group vedrørende værdi eller mængde ikke kunne kontrolleres. Af disse grunde og i overensstemmelse med artikel 28, stk. 3, kunne Kommissionen ikke basere sig på oplysningerne fra SAIC Group. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(523) |
SAIC Group hævdede også, at konklusionerne i betragtning 700 i forordningen om midlertidig told ikke var behørigt begrundede, da Kommissionen ikke forklarede, hvorfor det var rimeligt at anvende oplysningerne fra en anden eksporterende producentgruppe vedrørende batterikøb. Nærmere bestemt henviste den til betragtning 811 i forordningen om midlertidig told, hvor Kommissionen konkluderede vedrørende Geely Group, at »disse oplysninger ikke i sig selv blev anset for at være tilstrækkelige til at drage meningsfulde konklusioner med hensyn til virkningen af statslig kontrol med sammenslutningen af industrier for traktionsbatterier på de batteripriser, der opkræves af BEV-producenter«. Følgelig fandt SAIC Group, at denne subsidieordning resulterede i den højeste subsidiemargen, der blev beregnet for en enkelt subsidieordning for SAIC Group med alvorlige potentielle finansielle konsekvenser. |
|
(524) |
Som anført i betragtning 318 i forordningen om midlertidig told fremlagde SAIC Group kun delvise oplysninger om sine batterikøb, hvis nøjagtighed både med hensyn til værdi og mængde ikke kunne kontrolleres af Kommissionen. Kommissionen underrettede derfor SAIC Group om, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28, og opfordrede SAIC Group til at fremsætte bemærkninger. SAIC Groups bemærkninger var ikke af en sådan art, at de kunne ændre Kommissionens vurdering, således at Kommissionen så sig nødsaget til at anvende de foreliggende faktiske oplysninger. |
|
(525) |
I den forbindelse anvendte Kommissionen oplysninger, der var tilgængelige i sagsakterne, dvs. oplysninger fra en anden ikke-integreret gruppe af eksporterende producenter, der købte lignende batterier og fremstillede lignende BEV-modeller. Det var den eneste ikke-integrerede gruppe i stikprøven, der købte batterier, og som havde et betydeligt salg af BEV'er på hjemme- og eksportmarkedet i undersøgelsesperioden. Det forhold, at oplysningerne om Geely Group med hensyn til virkningen af statslig kontrol over sammenslutningen af industrier for traktionsbatterier på de batteripriser, der opkræves af BEV-producenter, ikke i sig selv blev anset for tilstrækkelige, udelukker ikke anvendelsen af oplysninger om Geely Groups batterikøb med hensyn til priser og den tilsvarende beregning af fordel som relevante foreliggende faktiske oplysninger i sagsakterne. Navnlig vedrører betragtning 811 i forordningen om midlertidig told et helt andet spørgsmål med hensyn til at fastslå virkningen af den statslige kontrol med batteripriserne. Den eneste konklusion i denne betragtning var, at det i lyset af Geely Groups lavere markedsandel og salgsmængden af batterier ikke var muligt at fastslå en sådan kontrol udelukkende på dette grundlag. Denne betragtning vedrørte ikke pålideligheden af Geely Group's batteripriser, endsige konklusionen om, at sådanne batteripriser ikke var repræsentative for de kinesiske hjemmemarkedspriser på batterier. Faktisk var disse batteripriser fra Geely Group det mest hensigtsmæssige benchmark i sagsakterne i betragtning af gruppens integrationsgrad og de pågældende batterityper, jf. grundforordningens artikel 28. Som nævnt i betragtning 860 i forordningen om midlertidig told og for at afspejle den situation, der gjorde sig gældende for SAIC Group, udelukkede Kommissionen desuden visse batterier bestemt til BEV-modeller, som ikke svarede til dem, der solgtes af SAIC Group, fra beregningen af fordelen. |
|
(526) |
Desuden blev SAIC Group i begyndelsen af undersøgelsen og under udvekslingerne vedrørende den mulige anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger gjort opmærksom på, at resultatet af undersøgelsen efter anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger kunne være mindre gunstigt for den pågældende part, end hvis denne havde udvist samarbejdsvilje. Under alle omstændigheder foreslog SAIC Group ingen alternative informationskilder i den forbindelse. På dette grundlag blev påstanden afvist. På grundlag af ovenstående og bestemmelserne i betragtning 700 og 860 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen, at oplysningerne om Geely Group udgjorde en rimelig erstatning for de oplysninger, der var nødvendige for at nå frem til resultater vedrørende SAIC Group, og den havde forklaret, hvorfor det var rimeligt at anvende oplysninger fra en anden eksporterende producentgruppe vedrørende batterikøb. |
|
(527) |
I sine bemærkninger efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede Tesla (Shanghai), at der ikke var nogen fordel med hensyn til levering af batterier og deres vigtigste input på grund af en specifik indkøbssituation, som af fortrolighedshensyn ikke kunne offentliggøres i forordningen. Af de årsager, der blev forklaret i en specifik fremlæggelse af oplysninger til denne eksporterende producent, blev påstanden afvist. |
|
(528) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Tesla Shanghai bemærkninger til allokeringen af fordelen for batterier. Disse bemærkninger blev delvist accepteret og behandlet i en virksomhedsspecifik fremlæggelse af oplysninger. |
|
(529) |
En række samarbejdsvillige eksporterende producenter fremsatte påstande vedrørende subsidiebeløbet baseret på de BMI-data, som Kommissionen anvendte, herunder valget af metode og forekomsten af skrivefejl. I forlængelse af disse påstande analyserede Kommissionen de relevante data i BMI nærmere samt den metode, der blev anvendt til at fastsætte det passende benchmark til en kvantificering af det subsidiebeløb, der opstår som følge af dette program. |
|
(530) |
Kommissionen fandt navnlig, at den lokale kinesiske efterspørgsel efter battericeller i undersøgelsesperioden ifølge BMI-data var meget lavere end den kinesiske produktion på markedet. Faktisk udgjorde Kinas overskud 43 % i undersøgelsesperioden. Dette overskydende udbud af batterier fra Kina var resultatet af de specifikke politikker og GOC's indgriben som beskrevet i afsnit 3.7.2.1 i forordningen om midlertidig told, hvilket førte til en overproduktion og behovet for at eksportere til lave priser for at allokere en sådan overproduktion på andre markeder og dermed dække underskuddet af dette input. Faktisk viste en mere detaljeret analyse af de datasæt, der var tilgængelige i BMI, nemlig udbuds- og efterspørgselsdata for battericeller i forskellige geografiske områder, at der i undersøgelsesperioden var et underskud på ca. 300 % i Europa og på ca. 200 % i Nordamerika (dvs. at efterspørgslen efter battericeller på disse markeder var meget højere end det faktiske indenlandske udbud). Dette underskud blev dækket af den kinesiske eksport (85) af en del af deres overskudsproduktion, som var endnu større end underskuddet i alle geografiske områder. Det fremgår af en detaljeret analyse af BMI's udbuds- og efterspørgselsdata i de forskellige geografiske områder, at Asien-Stillehavsmarkedet (eksklusive kinesiske data) (APAC-data (eksklusive Kina)) havde det mindste underskud, dvs. 9 % i undersøgelsesperioden. Desuden fremgik det af data på dette marked, at der var et overskud på 24 % i 2022 og et underskud på 21 % i 2023. Analysen viste endvidere, at priserne i de andre regioner, hvor der var en betydelig tilstedeværelse af kinesisk eksport, var meget lavere end i APAC-regionen (eksklusive Kina). Dette tyder på, at jo højere procentdelen og tilstedeværelsen af overskydende batterier fra det kinesiske marked er på de regionale markeder, jo lavere er priserne i de tilsvarende datasæt for sådanne markeder i undersøgelsesperioden. |
|
(531) |
Kommissionen fandt det derfor hensigtsmæssigt at anvende data fra APAC-markedet (eksklusive Kina) i modsætning til data fra alle markeder, som er påvirket af den subsidierede eksport fra Kina. I betragtning af GOC's og de kinesiske batteriproducenters manglende samarbejdsvilje og i mangel af andre pålidelige oplysninger anvendte Kommissionen navnlig BMI-priserne i APAC-regionen (eksklusive Kina). Det anvendte benchmark indeholdt de faktiske priser for sidste kvartal af 2022 i betragtning af overskuddet i det pågældende år. Derimod blev benchmarkpriserne i BMI i de første tre kvartaler af 2023 — under hensyntagen til at markedsvilkårene i 2023 viste et underskud på det pågældende marked — tilpasset gennem prisforskellen mellem APAC-regionen (eksklusive Kina) og Kina i sidste kvartal af 2022, hvilket i gennemsnit udgjorde 12 %. |
|
(532) |
Desuden anførte Kommissionen i betragtning 813 i forordningen om midlertidig told, at det i den foreløbige fase anvendte benchmark blev beregnet på et konservativt grundlag, da BMI-priserne blev angivet på grundlag af »ab fabrik« og således ikke omfattede transportomkostninger. Dette undersøgelsesresultat bekræftes på nationalt plan, hvor dokumentationen i sagsakterne viser, at de fleste af de købte batterier fremstilles ab fabrik. Hvor det var relevant, tilføjede Kommissionen dog de faktiske forsendelsesomkostninger, der blev afholdt af de eksporterende producenter, der købte batterier på andre leveringsbetingelser end ab fabrik. |
|
(533) |
Efter en fornyet fremlæggelse af oplysninger var Tesla Shanghai uenig i den begrundelse, der lå bag de reviderede BMI-benchmarkdata. Tesla var navnlig uenig i Kommissionens konklusion, nemlig at jo højere procentdelen og tilstedeværelsen af overskydende batterier fra det kinesiske marked er på de regionale markeder, jo lavere er priserne i de tilsvarende datasæt for sådanne markeder i undersøgelsesperioden, og hævdede, at pris- og efterspørgselsdata fra BMI ikke bekræfter denne antagelse. |
|
(534) |
Kommissionen bekræftede dog på ny sin konklusion på grundlag af BMI-dataene. I undersøgelsesperioden var batteriunderskuddet i Europa og Nordamerika på ca. 200 % – 300 %, og gennemsnitsprisen på et NMC-batteri i disse regioner var på ca. 130-134 USD/kWh. Omvendt var batteriunderskuddet i APAC-regionen (eksklusive Kina) kun på ca. 9 %, og gennemsnitsprisen var højere end i Europa og Nordamerika. Virksomheden fejlfortolkede Kommissionens begrundelse ved at hævde, at »dataene modsiger, at prisforskellen mellem regionale priser og kinesiske priser ville være mindre, hver gang der er et underskud«. Kommissionens beslutning om at anvende data fra APAC-markedet (eksklusive Kina) snarere end data fra alle markeder, der kompromitteres af kinesisk subsidieret eksport, var ikke baseret på prisforskellen mellem kinesiske priser og priser i andre regioner. Desuden anses prisforskellen mellem det kinesiske marked og de europæiske eller nordamerikanske markeder i alle tilgængelige perioder for upålidelig, da den er blevet væsentligt påvirket af et betydeligt underskud i batteriforsyningen og den deraf følgende øgede tilstedeværelse af kinesisk eksport. |
|
(535) |
Tesla Shanghai var også uenig i Kommissionens justering af priserne i APAC-regionen (eksklusive Kina) i de første tre kvartaler af 2023 (Kommissionen fandt, at disse priser allerede var påvirket af markedsvilkårene, som viste et underskud på dette marked i denne periode). Virksomheden hævdede, at justeringen burde have været anvendt i opadgående retning på batteripriserne i Kina. |
|
(536) |
Kommissionen var uenig i et sådant forslag, da den i hele sin analyse i denne undersøgelse konsekvent bekræftede, at de kinesiske batteripriser var væsentligt subsidierede og derfor ikke kunne tjene som et pålideligt grundlag for en sådan justering. |
|
(537) |
Kommissionen identificerede den faktiske batteripris i APAC-regionen (eksklusive Kina) i sidste kvartal af 2022 som det mest pålidelige benchmark, som justeringen var baseret på, i betragtning af det overskud, der blev konstateret i denne region i 2022. Virksomhedens argumenter afvises derfor. |
|
(538) |
Den subsidiesats, der blev fastsat for disse subsidier i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter og for den virksomhed, der blev indrømmet individuel undersøgelse, er på: Levering af batterier mod utilstrækkeligt vederlag
|
3.7.2.2.
3.7.2.2.1. Finansielt bidrag
a) LFP-leverandører, der optræder som »offentlige organer«
|
(539) |
Som forklaret i betragtning 470 i denne forordning vedrørte bemærkningerne fra GOC om inputleverandører, der fungerer som »offentlige organer«, både batteriproducenter og producenter af LFP. Kommissionen behandlede disse bemærkninger i betragtning 471 og 472, 480 og 482-484 i denne forordning. |
|
(540) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte BYD-gruppen, at analysen vedrørende LFP-leverandører manglede faktuelle beviser, og at det ikke fremgik af noget dokument, at leverandørerne af LFP solgte varerne til BYD Group for at opfylde de politiske mål. BYD Group genindsendte listen over indkøb af LFP som dokumentation. BYD Group tilføjede, at undersøgelsen ikke viste, at sammenslutningerne pålægger deres medlemmer at træffe økonomiske beslutninger til fordel for BEV-industrien. Ifølge BYD Group fremlagde Kommissionen ikke dokumentation for, at staten specifikt har tildelt sammenslutningen beføjelser. På grundlag heraf hævdede BYD Group, at det derfor ikke er veldokumenteret, at LFP-leverandører fungerer som »offentlige organer«, og at deres leverancer af varer falder ind under gruppen af varer, der er leveret mod utilstrækkeligt vederlag, og at der således ikke er nogen grund til ikke at acceptere nationale priser. |
|
(541) |
Som anført i betragtning 864 i forordningen om midlertidig told, er det kinesiske marked blevet anset for fordrejet på grund af de nationale og sektorspecifikke politikker og dertil knyttede foranstaltninger navnlig dem, der vedrører prisfastsættelsesstrukturer. Derfor anses alle indkøb af LFP foretaget af BYD Group i undersøgelsesperioden for at være påvirket. Denne vurdering er baseret på den forståelse, at alle leverandører opererer på hjemmemarkedet i henhold til politikker og andre former for indgriben fra GOC's side og er underlagt de samme fordrejede markedsvilkår. De gældende markedsvilkår i Kina blev derfor anset for fordrejede, og anvendelsen af artikel 6, litra d), nr. ii), var berettiget. Kommissionen minder endvidere om, at den på grund af GOC's manglende samarbejdsvilje (afsnit 3.3.1.2 i forordningen om midlertidig told) ikke modtog oplysninger om kendetegnene ved det kinesiske hjemmemarked for input og derfor var nød til at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Indbyrdes prisforskelle mellem BYD's LFP-leverandører har i øvrigt ingen indflydelse på Kommissionens vurdering, som allerede anerkendt i betragtning 891 i forordningen om midlertidig told fulgte priserne på LFP, der blev leveret til BYD Group, helt andre tendenser end de kinesiske eksportpriser i undersøgelsesperioden (betragtning 920 i forordningen om midlertidig told). Påstanden blev derfor afvist. |
|
(542) |
Som allerede omhandlet i litra a, punkt 3, litra b), i afsnit 3.7.2.1.1 og i betragtning 744-757 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen, at leveringen af batterier og deres input reguleres af GOC med det formål at sænke priserne til fordel for BEV-industrien. Yderligere beviser for priskontrol, som GOC har pålagt i forbindelse med input til batterier, findes i »MIIT Work Plan for stable growth in the non-ferro metal industry« (MIIT-arbejdsplan for stabil vækst i industrien for ikke-jernholdige metaller), (86) der blev offentliggjort i september 2023. Et af hovedmålene er nemlig at »styrke udbuddet af og prisstabiliteten for vigtige produkter« ved at »opbygge en platform for udbud og efterspørgsel i forudgående og efterfølgende produktionsled, tilskynde virksomheder til udvikling af ikke-jernholdige metalressourcer og smeltevirksomheder til at indgå langsigtede indkøbsaftaler med brugere i efterfølgende produktionsled og stabilisere forsyningen af vigtige produkter, som f.eks. kobber, aluminium og litium, [og] forbedre en »rød, gul og blå« tidlig varslingsmekanisme for levering af råmaterialer i løs vægt, styrke prognosevejledning og forhindre store prisudsving og ondsindet spekulation […] støtte nøglevirksomheder i at gennemføre kommercielle reserver og en videnskabelig og velordnet regulering af forholdet mellem udbud og efterspørgsel på markedet« (87). Samarbejde mellem aktører i forudgående og efterfølgende produktionsled for at stabilisere udbud og efterspørgsel, overvågning af udsving i udbud og priskontrol er instrukser, der allerede er indeholdt i tidligere planer, f.eks. batterihandlingsplanen fra 2017 og meddelelsen om batteriindustrien (se betragtning 746-750 i forordningen om midlertidig told). Dette bekræfter ikke blot, at GOC allerede har udøvet kontrol over priserne siden 2017, men også, at disse bestræbelser har været opretholdt i hele undersøgelsesperioden og fortsættes derefter. |
|
(543) |
Ud over de centrale planer, der bekræfter den priskontrol, der er udført og givet i opdrag af GOC, og som allerede er omfattet af punkt 2 i afsnit 3.7.2.1.1, og navnlig betragtning 751 i forordningen om midlertidig told, fandt Kommissionen yderligere dokumentation for industrisammenslutninger, der formulerer industripolitikker og udfører statslige opgaver, f.eks. stabilisering af forventningerne til udbud og efterspørgsel og kontrol med prisudsving. Dette illustreres af de seneste erklæringer fra Ge Honglin, der er partisekretær og formand for China Nonferrous Metals Industry Association (»CNMIA«) (88). Som allerede omhandlet i betragtning 94 i gennemførelsesforordning (EU) 2023/1618 er CNMIA en industrisammenslutning, hvor CCP griber ind i den operationelle beslutningstagning. I denne »sociale organisation« er partiopbygningsorganisationerne ligesom i flere industrisammenslutninger integreret i dens struktur (89) (jf. betragtning 779 i forordningen om midlertidig told). CNMIA har »omhyggeligt gennemført CCP-centralkomitéens og statsrådets afgørelser og indsættelser og har samarbejdet med relevante myndigheder om at formulere, offentliggøre og fortolke industripolitikker, som f.eks. »vejledninger om tilpasning af industristruktur«, »arbejdsplanen for stabilisering af vækst i industrien for ikke-jernholdige metaller« og »metoder til overførsel af indtægter fra minedrift«; […] som reaktion på stigninger og fald i priserne på strategiske metalsorter, f.eks. litium og silicium, bistod offentlige myndigheder med at styrke kommunikationen med virksomheder i det forudgående og efterfølgende produktionsled og bestræbte sig på at stabilisere markedets forventninger; […] undertegnede strategiske samarbejdsaftaler med mere end ti lokale myndigheder, herunder Anhui, Jiangxi, Gansu og Guangxi, for effektivt at fremme den rationelle indretning af regionale industrier og regional koordineret udvikling og kraftigt støtte omstillingen og opgraderingen af lokale industrier«. [fremhævelse tilføjet]. |
|
(544) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte GOC, at den erklæring fra CNMIA, som Kommissionen baserede sig på i betragtning 543 i denne forordning, er irrelevant, da den vedrører en helt anden sammenslutning og under alle omstændigheder ikke er i overensstemmelse med de foreliggende beviser. Derudover hævdede GOC, at Kommissionen ikke besvarede bemærkningerne om, at råmaterialeleverandørerne er offentlige organer i kraft af deres deltagelse i industrisammenslutninger. GOC gentog, at disse leverandørers deltagelse i industrisammenslutningerne ikke gør dem til offentlige organer, og at Kommissionen ikke har forklaret, hvordan disse sammenslutninger kontrollerer og griber ind i prisfastsættelsen. |
|
(545) |
Kommissionen mindede om, at citatet fra CNMIA blev anvendt til at støtte Kommissionens resultater om, at industrisammenslutninger ikke er uafhængige organer uden statslig kontrol, og at det således er relevant for denne undersøgelse. Hvad angår GOC's påstande om, at Kommissionen ikke besvarede myndighedens bemærkninger vedrørende offentlige organer, havde Kommissionen allerede i betragtning 539 i denne forordning forklaret, at GOC's bemærkninger om inputleverandører, der fungerede som »offentlige organer«, vedrørte både batteri- og LFP-producenter. Kommissionen behandlede disse bemærkninger i betragtning 471-472, 480 og 482-484 i denne forordning. Påstandene blev derfor anset for uden betydning. |
|
(546) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger genfremsatte BYD Group sine bemærkninger, hvori den anførte, at Kommissionens analyse manglede faktuelle beviser for, at LFP-leverandørernes kommercielle aktiviteter og deres markedsadfærd var struktureret og udviklet med henblik på at virkeliggøre GOC's politiske mål, og tilføjede, at medlemskab af en industrisammenslutning eller forekomsten af en partiorganisation i en virksomhed ikke betyder, at LFP-leverandører ville have mistet deres evne til at træffe uafhængige beslutninger, deres virksomhedsbeføjelser og deres generelle finansielle myndighed, hvilket alt sammen indrømmes i henhold til gældende kinesisk lovgivning. Desuden understregede BYD Group, at det forhold, at LFP-priserne over for BYD Group fulgte helt andre tendenser end eksportpriserne, er irrelevant, da forskellige markeder har forskellige priser. Endelig hævdede BYD Group, at det forhold, at LFP-priserne varierede afhængig af leverandøren, tydede på, at prisfastsættelsen fungerer i overensstemmelse med markedets efterspørgsel og udbud og ingen relation har til GOC's politikbaserede mål. |
|
(547) |
Kommissionen har allerede behandlet en del af disse bemærkninger ved den endelige fremlæggelse af oplysninger i betragtning 541-543 i denne forordning Hvad angår påstandene om LFP-leverandørernes evne til at træffe uafhængige beslutninger, tilbagevises dette af beviserne i forordningen om midlertidig told (betragtning 779, 786, 787 og 877), mens tendenserne i hjemmemarkedspriserne på LFP i forhold til eksportpriserne er blevet behandlet i betragtning 905 og 920 i forordningen om midlertidig told, hvor det bekræftes, at LFP-leverandører ikke handler som operatører på det frie marked på det kinesiske hjemmemarked og ikke træffer økonomisk rationelle beslutninger. Kommissionen afviste derfor disse påstande. |
|
(548) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fandt Kommissionen yderligere beviser for, at Hunan Yuneng New Energy Materials Co., Ltd. og dens dattervirksomheder gennemfører nationale politikker og fungerer som offentlige organer, jf. afsnit 3.7.2.2.1, litra a), i forordningen om midlertidig told. For det første bekræfter nylige udtalelser fra den kommunale regering i Xiangtan (90), at Hunan Yuneng New Energy Materials ikke kun betragtes som en delvist statsejet virksomhed (se betragtning 881 i forordningen om midlertidig told), men også som en virksomhed, der viderefører udviklingen af Xiangtan og i sidste ende staten. I afsnittet med fokus på en »[o]ptimering og integration af statsejede virksomhedsplatforme« bestræber regeringen i Xiangtan sig på at »[i]ntegrere Industrial Investment Group og Electrochemical Group, således at der dannes den elektrokemiske industrielle investeringsgruppe og dermed aktivt opbygges en førsteklasses markedsorienteret virksomhed, der ejer to børsnoterede virksomheder og bestræber sig på at blive førende inden for materialer til Kinas sektor for batterier på alternativ energi. I februar [2023] blev Hunan Yuneng New Energy Company, som Electrochemical Group investerede og ejede en andel i, på vellykket vis optaget på børsen på Shenzhen Stock Exchange's Growth Enterprise Market« (91). Xiangtan Electrochemical er en statsejet kommunal virksomhed under ledelse af SASAC i Xiangtan. Udviklingen af Hunan Yuneng og dens statsejede aktionær, Xiangtan Electrochemical Group, er desuden relateret til Xiangtan-regeringens mål om at etablere en gruppe virksomheder med en driftsindtægt på 10 mia. ved at »implementere princippet »en virksomhed, en politik« og fokusere på at støtte Hunan Yuneng New Energy Battery Materials Co., Ltd., Company, Harbin Electric Wind Energy Co., Ltd. og andre virksomheder med henblik på at nå op på 10 mia. [i driftsindtægt]« og »støtte […] Xiangtan Electrochemical Group Co., Ltd. og andre førende virksomheder inden for industrien for at ekspandere dertil relateret forretningsvirksomhed og udvide deres forretningsområde, [og] integrere ressourcer i det forudgående og efterfølgende produktionsled gennem fusioner, erhvervelser og reorganisering« (92). |
|
(549) |
I Kunming-provinsen, hvor Yunnan Yuneng New Energy Materials Co., Ltd, der er en dattervirksomhed af Hunan Yuneng, er beliggende, forhandlede bystyret i Anning med Yunnan Yuneng om etablering af et investeringsprojekt på over 1 mia. CNY. Ifølge bystyret i Anning »kombinerer forvaltningen af byen partiopbygning med industriel udvikling og fokuserer på at fremme partimedlemmer og ledere, således at de kan opfylde deres forpligtelser og fuldt ud servicere virksomheder og projekter« (93). Navnlig anses projektet Yunnan Yuneng New Energy Battery Materials for at være »et klart udtryk for, at partiorganisationer og flertallet af partimedlemmer og ledere på eget initiativ bryder igennem på alle niveauer« (94) [fremhævelse tilføjet]. De tætte forbindelser mellem partiopbygningskomiteen på centralt og lokalt plan og virksomhederne bekræftes af det faktum, at »[p]artiets arbejdskomité i Anning Industrial Park ydede Yunnan Yuneng bistand med at oprette en partiafdeling. […] I maj [2023] tilsluttede virksomhedens partiafdeling sig også parkens partikomité for industrikæden for materialer til batterier på alternativ energi. Gennem udvekslinger på platformen for partiopbygning opnåede den et samarbejde om indkøb af hydrogenperoxid med Yunnan Yuntian Petrochemical Co., Ltd., som er en virksomhed beliggende i parken, for at løse det tidligere problem med høje omkostninger ved indkøb af hydrogenperoxid fra leverandører uden for provinsen (95).« Partiopbygning spiller således en central rolle i udviklingen af virksomheder og fremmer dermed udviklingen af nationale politikker, der er pålagt af GOC. Et eksempel herpå er Kunming-regeringen, som oplyser, at partiopbygningskomiteerne i forbindelse med Anning Industrial Park hjalp med at indgå indkøbsaftaler mellem virksomheder i parken og aftaler om finansielle tjenesteydelser mellem banker og virksomheder, der »holdes sammen af den »røde linje« i partiopbygning i Anning Industrial Park« (96). Partiopbygningens rolle i private enheder er i vid udstrækning blevet behandlet i betragtning 787 i forordningen om midlertidig told, og ovenstående beviser bekræfter, at CCP udøver indflydelse på alle typer virksomheder i Kina, og at det kan anvende partiopbygningsenheder i virksomheder og lokale myndigheder til at udøve indflydelse. Som allerede omhandlet i betragtning 885 i forordningen om midlertidig told er hensigten med udviklingen af Anning Industrial Park også at opfylde målene i Yunnan-handlingsplanen. Ovenstående resultater bekræfter således, at en af de største markedsaktører i Kina for LFP, Hunan Yuneng New Energy Materials, er en statsejet virksomhed, hvis udvikling er tæt forbundet med opfyldelsen af lokale og nationale mål (betragtning 548), og det leverer yderligere dokumentation for, at LFP-leverandører overholder og gennemfører GOC's politikbaserede målsætninger og dermed udøver statslige funktioner. |
|
(550) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte GOC, at de beviser, der er omhandlet i betragtning 548 og 549 i denne forordning, ikke underbygger Kommissionens konklusioner, da:
|
|
(551) |
Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Etableringen af Electrochemical Industrial Investment Group har til formål »aktivt at opbygge en førsteklasses markedsorienteret virksomhed med to børsnoterede virksomheder«. Kommissionen minder om, at ikke blot Electrochemical Group investerede i Hunan Yuneng New Energy Materials, men at sidstnævnte virksomhed også blev noteret på Shenzhen Stock Exchange i februar 2023, og at udviklingen af Hunan Yuneng New Energy Materials tjener Xiangtan-regeringens mål om at etablere en gruppe virksomheder med en driftsindtægt på 10 mia., mens dokumentationen vedrørende Yunnan Yuneng New Energy Materials Co. udtrykkeligt forbinder virksomhedens resultater med partiorganisationens resultater. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(552) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger og i lyset af Kommissionens yderligere resultater, blev konklusionerne i betragtning 861-912 i forordningen om midlertidig told bekræftet. |
b) LFP-producenter, der fungerer som private organer, der har fået overdraget funktioner eller ledes af GOC
|
(553) |
Som forklaret i betragtning 496 i denne forordning vedrørte bemærkningerne fra GOC om overdragelse og pålæg både batteriproducenter og LFP-producenter. Kommissionen behandlede disse bemærkninger i betragtning 498 i denne forordning. |
|
(554) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede BYD Group, at det forhold, at købspriserne i undersøgelsesperioden varierede blandt LFP-leverandører, er i modstrid med Kommissionens resultater om overdragelse og pålæg, da det skal påvises af Kommissionen, at prisfastsættelsen er en reaktion på de politikbaserede mål, som GOC har fastsat. |
|
(555) |
Kommissionen påpegede, at påstandene om priskontrol allerede var blevet behandlet i betragtning 541 og 542 i denne forordning. En prisvariation er irrelevant, hvis disse priser ligger under markedsvilkårene, og et sådant niveau hidrører fra GOC's indgriben på markedet. Disse påstande blev derfor afvist. |
3.7.2.2.2. Fordel, specificitet og beregning af subsidiebeløbet
|
(556) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede BYD Group, at Kommissionen beregnede fordelen to gange for nogle virksomhedsinterne indkøb af batteripakker. Denne påstand blev godtaget, og beregningerne blev ændret i overensstemmelse hermed. |
|
(557) |
GOC fremførte, at anvendelsen af Kinas fob-eksportpris som eksternt benchmark ikke sikrer, at det deraf følgende benchmark vedrørte eller henviser til eller er knyttet til de gældende markedsvilkår i leveringslandet, og at den normale hjemmemarkedspris derfor overvurderes, da den globale produktion af LFP er koncentreret i Kina, mængden af LFP, der eksporteres fra Kina, er begrænset, og en sådan eksport ikke nødvendigvis er til produktion af traktionsbatterier. |
|
(558) |
I lyset af resultaterne i afsnit 3.7.2.1 og betragtning 846 og 918 i forordningen om midlertidig told fastslog Kommissionen, at de gældende sektorpolitikker i Kina fordrejer priserne både på batterier og på LFP på hele hjemmemarkedet. Som følge heraf fastslog Kommissionen, at de gældende vilkår og betingelser i Kina ikke kunne justeres på grundlag af de faktiske omkostninger, priser og andre faktorer, der var til rådighed i det pågældende land, med et passende beløb, der afspejler normale markedsvilkår. Som nævnt i betragtning 924 i forordningen om midlertidig told måtte Kommissionen i betragtning af de eksisterende dominerende betingelser for denne specifikke lithiumtype og manglen på andre rimelige benchmark anvende kinesiske eksportpriser til resten af verden. |
|
(559) |
GOC's bemærkninger til de eksterne benchmark, der er omhandlet i betragtning 512 i denne forordning, omfattede både batteri- og LFP-leverandører. Kommissionen behandlede disse bemærkninger i betragtning 513 i denne forordning. |
|
(560) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 913-929 i forordningen om midlertidig told vedrørende fordel, specificitet og beregning af subsidiebeløbet bekræftet. |
|
(561) |
Den subsidiesats, der blev fastsat for disse subsidier i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, er på: Levering af lithium til produktion af batterier mod utilstrækkeligt vederlag
|
3.8. Indtægter, der gives afkald på gennem ordninger for fritagelse og nedsættelse af skatter
3.8.1. Reduceret indkomstbeskatning af virksomheder (»EIT« — Enterprise Income Tax) for virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi
a) Retsgrundlag, finansielt bidrag og fordel
|
(562) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine resultater vedrørende retsgrundlag, finansielt bidrag og fordel, jf. betragtning 931-940 i forordningen om midlertidig told. |
b) Specificitet
|
(563) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at den reducerede indkomstbeskatning af virksomheder (»EIT«) inden for højteknologi og ny teknologi og ordningen med præferentielt fradrag før skat for udgifter til forsknings- og udviklingsprogrammer ikke er begrænset til et tilstrækkeligt særskilt segment af den kinesiske økonomi til at kunne betegnes som »specifik«, jf. SCM-aftalens artikel 2.1, litra a). I den forbindelse henviste den til, at ikke alle BEV-producenter drog fordel af den påståede skattenedsættelse for virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi. |
|
(564) |
GOC hævdede også, at Kommissionen ikke på objektiv vis havde fastslået specificitet på grundlag af faktuelle beviser, da det retsgrundlag, som den baserede sig på for en eksporterende producent, var uklart, dvs. at Kommissionen ikke angav, om fordelen stammede fra regionale subsidier, jf. SCM-aftalens artikel 2.2 og grundforordningens artikel 4, stk. 3, på grund af denne eksportørs beliggenhed eller stammede fra artikel 4, stk. 2, litra a), som nævnt i forordningen om midlertidig told på grund af dennes status som virksomhed inden for højteknologi og ny teknologi. |
|
(565) |
GOC hævdede desuden, at denne påståede subsidieordning ikke var specifik, da den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed opererer, fastsætter objektive kriterier eller betingelser for støtteberettigelse og skattenedsættelsens størrelse, og at støtteberettigelsen er automatisk, og at kvalifikationskriterier og -betingelser overholdes strengt. Nærmere bestemt hævdede GOC, at den lavere skattesats er tilgængelig for alle virksomheder, der opfylder betingelserne og ikke begunstiger bestemte virksomheder frem for andre, da virksomheder fra alle sektorer, der dækker hele økonomien, er berettiget til at få et certifikat som virksomhed inden for højteknologi og ny teknologi. |
|
(566) |
I lighed hermed hævdede GOC, at Kommissionen havde baseret sig på de jure- specificitet ved at analysere »den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed opererer« uden at vurdere betingelserne for betingelserne for berettigelse til subsidierne og vurdere, om begrænsningen af adgangen til subsidierne til visse virksomheder udtrykkeligt, utvetydigt eller klart fremgår af den subsidieydende myndigheds relevante retlige instrument eller udtalelser (97). GOC hævdede også, at Kommissionen specifikt havde fokuseret på BEV-producenter, der angiveligt havde nydt godt af den påståede skattemæssige præferencebehandling uden at undersøge »alle virksomheder eller industrigrene, der var berettigede til at modtage det samme subsidiebeløb« (98). |
|
(567) |
Kommissionen var uenig i disse påstande, da den anså de skatteordninger, der er beskrevet i afsnit 3.8.1-3.8.2 i forordningen om midlertidige told, for specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), hvori det hedder, at »når den subsidieydende myndighed eller den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, udtrykkeligt begrænser adgangen til subsidier til kun at omfatte visse virksomheder, er sådanne subsidier specifikke«. De omhandlede subsidieordninger har nemlig deres retsgrundlag i EIT-lovens kapitel IV »Skattefordele«. Dette kapitel indeholder i sit navn og indhold udtrykkeligt specifikke bestemmelser om præferencebehandling, som »udtrykkeligt begrænser adgangen til subsidier til visse virksomheder«. Nærmere bestemt præciseres det i artikel 93 i gennemførelsesbestemmelserne til EIT-loven, jf. betragtning 934 i forordningen om midlertidig told, at »de vigtige virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi, der skal støttes af staten, [skal opfylde visse] betingelser«, f.eks. »1. Overholdelse af anvendelsesområdet for vigtige statsstøttede områder inden for højteknologi og ny teknologi.« Som det klart fremgår af ovenstående, er ikke alle virksomheder eller industrier berettigede til at drage fordel af den samme skattemæssige præferencebehandling. De subsidier, der ydes i henhold til disse skatteordninger, blev derfor anset for specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). |
|
(568) |
Som nævnt i betragtning 942 i forordningen om midlertidig told nød visse virksomheder desuden godt af en reduceret indkomstskattesats på grundlag af kriterier vedrørende deres fysiske placering, navnlig hvis en virksomhed er beliggende i den vestlige region. I så fald var Kommissionen af den opfattelse, at skatteordningen var specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 3, da den var begrænset til visse virksomheder i et udpeget geografisk område. De subsidier, der ydes i henhold til disse skatteordninger, blev derfor anset for specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 3. |
|
(569) |
Hvad angår henvisningen til visse virksomheder, der ikke var omfattet af den reducerede indkomstskattesats, fandt Kommissionen, at visse betingelser skulle være opfyldt for at være berettiget til certifikatet som virksomhed inden for højteknologi og ny teknologi. Det forhold, at visse BEV-producenter ikke opfyldte alle betingelser eller ikke anmodede om certifikatet som virksomhed inden for højteknologi og ny teknologi, viser ikke, at denne ordning ikke er specifik. |
|
(570) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC også, at Kommissionen ikke havde behandlet GOC's argument, om at den reducerede indkomstbeskatning af virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi ikke er begrænset til et tilstrækkeligt særskilt segment af den kinesiske økonomi til at kunne betegnes som »specifik«, jf. SCM-aftalens artikel 2.1, litra a). |
|
(571) |
Kommissionen fremhævede, at den havde behandlet den samme bemærkning om specificitet i betragtning 567 og 568 i denne forordning. |
|
(572) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende specificitet, bekræftede Kommissionen resultaterne i betragtning 941-943 i forordningen om midlertidig told. |
c) Beregning af subsidiebeløbet
|
(573) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group, at der uretmæssigt var blevet indberettet en subsidiesats for denne subsidieordning. Denne påstand blev godtaget. |
|
(574) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine resultater vedrørende beregning af subsidiebeløbet for denne ordning, jf. betragtning 944-945 i forordningen om midlertidig told. |
|
(575) |
Den subsidiesats, der blev fastsat for disse subsidier i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, er på: Reduceret indkomstbeskatning af virksomheder (»EIT« — Enterprise Income Tax) for virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi
|
3.8.2. Præferentielle fradrag før skat for udgifter til forskning og udvikling
a) Retsgrundlag
|
(576) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine resultater vedrørende retsgrundlag, jf. betragtning 949 i forordningen om midlertidig told. |
b) Resultater af undersøgelsen
|
(577) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte SAIC Group, at den afviste Kommissionens antagelse om, at alle forsknings- og udviklingsprojekter og de dermed forbundne skattefritagelser vedrørende en af dens virksomheder kun vedrørte den undersøgte vare. SAIC Group hævdede, at der ikke blev givet oplysninger eller forklaringer med hensyn til anvendelsen af artikel 28 og til, hvordan beregningen af subsidiebeløbet efterfølgende fandt sted for SAIC Group selv. |
|
(578) |
SAIC Group fremførte, at den pågældende virksomhed fremlagde en rapport fra virksomhedens skatteagenter om FoU-udgifter som dokumentation under kontrolbesøget, og at rapporten fra skatteagenten ikke nævnte, at de påløbne FoU-udgifter var specifikke for den undersøgte vare. SAIC Group mindede om, at andelen af køretøjer med forbrændingsmotor af denne virksomheds omsætning burde have været afspejlet i beregningen af subsidiemargenen. |
|
(579) |
Kommissionen var uenig i påstanden fra SAIC Group og bemærkede, at den pågældende virksomhed kun havde fremlagt en del af de ønskede oplysninger, selv om de var umiddelbart tilgængelige. Den fremsendte således ikke en fuldstændig kopi af den ønskede rapport fra skatteagenten, der indeholdt oplysninger om de FoU-udgifter og -projekter, som fradraget vedrørte. Nærmere bestemt nægtede SAIC Group at fremlægge de ønskede oplysninger som anført i den af begge parter undertegnede liste over dokumenter, der ikke blev fremlagt under kontrolbesøget. |
|
(580) |
I modsætning til påstanden fra SAIC Group fremlagde Kommissionen også den nødvendige forklaring i de specifikke forhåndsfremlæggelsesdokumenter, idet den forklarede, at den i mangel af verificerede oplysninger, der kunne tyde på, at FoU-udgifter og -projekter vedrørte andre varer og ikke vedrørte den undersøgte vare, havde allokeret fordelen på omsætningen af BEV'er. Kommissionen fandt derfor, at den havde fremlagt tilstrækkelige oplysninger om de underliggende årsager til, hvorfor og hvordan den havde anvendt de foreliggende faktiske oplysninger. Påstanden blev derfor afvist, og de resultater, der er omhandlet i betragtning 950 i forordningen om midlertidig told, bekræftes. |
c) Fordel
|
(581) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine resultater vedrørende fordelen, jf. betragtning 951 i forordningen om midlertidig told. |
d) Specificitet
|
(582) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede BYD Group Kommissionens resultat i betragtning 952 i forordningen om midlertidig told om, at skattefradraget for FoU-udgifter udgør en skattemæssig præferencebehandling, fordi lovgivningen i sig selv begrænser anvendelsen af denne foranstaltning til kun at omfatte virksomheder, der afholder FoU-udgifter inden for visse højteknologiske prioriterede områder, der er fastlagt af staten, såsom BEV-sektoren. BYD Group gjorde gældende, at for så vidt angår FoU-udgifter afholdt af en virksomhed, når den udfører FoU-aktiviteter, skal yderligere 100 % af de faktisk afholdte FoU-udgifter fratrækkes før skattebetaling, og at alle virksomheder med status som juridisk person i Kina kan drage fordel af skattefradraget. |
|
(583) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog BYD Group og GOC, at den reducerede indkomstskat for ordninger for præferentielt fradrag før skat for FoU-udgifter ikke er specifik, jf. SCM-aftalens artikel 2.1, litra b), da kriterierne for berettigelse til den reducerede indkomstskat for virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi er baseret på objektive kriterier, som er automatiske og nøje overholdt, således at de begrænsninger, der er fastsat i EIT-lovens kapitel IV, ikke er specifikke. Begge parter fremførte også, at i lyset af EIT-lovens artikel 30, artikel 95 i gennemførelsesforordningen til EIT-loven og også artikel 4 i meddelelsen om øget reduktion af FoU-udviklingsomkostninger finder denne ordning anvendelse på alle typer fremstillingsindustrier. |
|
(584) |
Kommissionen var ikke enig i GOC's og BYD Groups fortolkning af love og gennemførelsesforanstaltninger, som viser, at programmet er begrænset til visse sektorer og virksomheder støttet af GOC ud fra kriterier, der ikke forekommer at være objektive eller neutrale, som f.eks. at de opfylder kriterieret for anvendelsesområdet for vigtige statsstøttede områder inden for højteknologi og ny teknologi. Som allerede anført i betragtning 941 i forordningen om midlertidig told er dette subsidiebeløb specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da det kun finder anvendelse på virksomheder, der opererer inden for visse højteknologiske områder, såsom BEV-industrien. Endvidere fastsættes det i artikel 30 i den kinesiske lov om virksomhedsindkomstskat (EIT), at FoU-udgifter, som virksomheder afholder inden for udvikling af nye teknologier, nye produkter og nye teknikker, kan fradrages yderligere på tidspunktet for beregningen af den skattepligtige indkomst, og i artikel 95 i gennemførelsesbestemmelserne til EIT-loven forklares det, hvad fradraget består af, mens artikel 4 i meddelelsen om øget reduktion af FoU-udviklingsomkostninger opregner de industrigrene, for hvilke fradraget før skat ikke finder anvendelse (f.eks. fremstilling af tobak, indkvartering, fødevarer og drikkevarer, engros- og detailhandel, fast ejendom, leasing og kommercielle tjenesteydelser, underholdning og alle andre industrigrene, der er fastsat af finansministeriet og den statslige skatteforvaltning). Kommissionen minder om, at a) den allerede har analyseret gennemførelsesbestemmelserne for EIT-loven med henblik på sin vurdering af specificitet i betragtning 934 i forordningen om midlertidig told og betragtning 567 i denne forordning, b) den dokumentation, der er indeholdt i de specifikke artikler og dokumenter, som BYD Group har fremlagt, ændrer ikke ved Kommissionens resultater om specificitet og styrker faktisk det forhold, at denne ordning ikke finder anvendelse på alle industrier. Navnlig viser artikel 30 i Kinas EIT-lov og artikel 4 i meddelelsen om øget reduktion af FoU-udviklingsomkostninger, at disse subsidier er specifikke, da de kun finder anvendelse på et vist antal industrier, dvs. industrier, der beskæftiger sig med udvikling af nye teknologier, nye produkter og nye teknikker, og ikke alle virksomheder kan drage fordel heraf. Kommissionen betragtede derfor dette subsidiebeløb som udligningsberettiget. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(585) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen følgelig sine resultater vedrørende specificitet, jf. betragtning 952 i forordningen om midlertidig told. |
e) Beregning af subsidiebeløbet
|
(586) |
Subsidiesatsen for SAIC Group for så vidt angår fradraget før skat for udgifter til forskning og udvikling blev ajourført som følge af den korrektion, der er beskrevet i betragtning 652 i denne forordning. |
|
(587) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine resultater vedrørende beregning af subsidiebeløbet, jf. betragtning 953-954 i forordningen om midlertidig told. Præferentielle fradrag før skat for udgifter til forskning og udvikling
|
3.8.3. Fritagelse i forbindelse med udbytte mellem kvalificerede virksomheder med hjemsted i Kina
a) Retsgrundlag
|
(588) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine resultater vedrørende retsgrundlag, jf. betragtning 956 og 957 i forordningen om midlertidig told. |
b) Resultater af undersøgelsen
|
(589) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, Geely Group og SAIC Group, at der ikke var noget finansielt bidrag i form af mistede indtægter, da indtægter fra egenkapitalinvesteringer udbetalt til investorer, som f.eks. udbytte og bonusser, i henhold til EIT-lovens artikel 10, stk. 1, i Kina skal fratrækkes ved beregningen af den skattepligtige indkomst for at undgå dobbeltbeskatning. Den pågældende skattefritagelse udgør derfor ikke afkald på offentlige indtægter, og der er ikke tale om subsidier som omhandlet i SCM-aftalens artikel 1.1. Derudover anførte GOC, at Kommissionen ikke havde behandlet dette faktuelle spørgsmål i sin analyse. Sideløbende hermed anførte Geely Group også, at Kinas skattesystem er udformet med henblik på at forhindre dobbeltbeskatning og tilpasse sig internationale normer. |
|
(590) |
Selv om Kommissionen var enig i, at afskaffelse af dobbeltbeskatning er en internationalt anerkendt skattepraksis, finder den ikke anvendelse på samme måde i alle lande. GOC har ikke påvist, hvordan det pågældende fradrag specifikt undgår dobbeltbeskatning (nemlig ved at påvise, at det udbytte, der er omfattet af fritagelsen, beskattes andetsteds, og reglen tager kun højde for situationer med dobbeltbeskatning). Ydermere som Kommissionen allerede har konkluderet i betragtning 959 i forordningen om midlertidig told udgjorde denne ordning subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, da der ydes et finansielt bidrag i form af indtægter, der ikke opkræves af GOC, svarende til den formodede skattenedsættelse, hvorved de berørte virksomheder opnår en fordel. Fordelen for modtagerne svarer til skattebesparelsen. |
|
(591) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC sin påstand om, at der ikke var givet afkald på indtægter, og henviste til sin spørgeskemabesvarelse og artikel 10, stk. 1, i EIT-loven, hvori det anførtes, at »udbytte og bonusser, der udbetales til investorer, ikke kan fratrækkes den skattepligtige indkomst«, og at »dattervirksomheden allerede har betalt den tilsvarende virksomhedsindkomstskat« før udlodningen af udbyttet. Af disse grunde hævdede GOC, at »for at undgå dobbeltbeskatning pålægges udbytte og indtægter fra bonus ikke selskabsskat endnu en gang«, da »udbytte og bonusser udloddes af hjemmehørende virksomheder, efter at der allerede er betalt skat af overskud«. |
|
(592) |
Efter en yderligere analyse bekræftede Kommissionen sin vurdering af, at der er tale om subsidier i form af indtægter, der er givet afkald på. I den forbindelse vendte den tilbage til EIT-lovens artikel 6, stk. 4, og artikel 7. Mens det i EIT-lovens artikel 6, stk. 4, fastsættes, at udbytte, bonusspørgsmål eller andre afkast af egenkapitalinvesteringer udgør en del af en virksomheds samlede indkomst, opregner artikel 7 ikke gevinster fra udbytte, fondsemissioner eller andre afkast af egenkapitalinvesteringer som en del af den ikke-skattepligtige indkomst ifølge EIT-loven. Derfor sker undgåelse af dobbeltbeskatning ikke automatisk, dvs. udbytte er en del af den skattepligtige indkomst, medmindre bestemmelserne i kapitel IV »Skatteincitamenter«, som definerer kriterierne for komme i betragtning til en sådan fritagelse, finder anvendelse. På dette grundlag fandt Kommissionen, at EIT-lovens artikel 26 medførte, at der var tale om indtægter, som GOC havde givet afkald på, og afviste denne påstand. |
|
(593) |
Kommissionen bekræftede derfor sin konklusion i betragtning 958 i forordningen om midlertidig told. |
c) Fordel
|
(594) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine resultater vedrørende fordelen, jf. betragtning 959 i forordningen om midlertidig told. |
d) Specificitet
|
(595) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC og SAIC Group, at Kommissionen ikke havde fastslået, at det påståede subsidiebeløb var begrænset til visse virksomheder. De fremførte også, at dette påståede program ikke var specifikt, da kriterierne for støtteberettigelse til programmet er objektive og gælder horisontalt for alle hjemmehørende virksomheder, uanset hvilke industrier/varer eller geografiske lokaliteter der er tale om. GOC og SAIC Group gentog, at Kommissionen fejlagtigt sammenkæder artikel 25 og 26, stk. 2 i Kinas Enterprise Income Tax Law, men som også forklaret i GOC's spørgeskemabesvarelse fungerer artikel 26, stk. 2, uafhængigt af artikel 25. SAIC Group gjorde indsigelse mod resultaterne i betragtning 960 i forordningen om midlertidig told og anførte, at fritagelsen for udbytte mellem virksomheder, der var kvalificeret som hjemmehørende, de facto var specifik, og at subsidieordningen derfor ikke de jure var specifik. Den fremførte også, at det i artikel 83 i gennemførelsesbestemmelserne til loven om selskabsskat præciseres, at dette program er åbent for alle virksomheder, så længe disse gevinster hidrører fra en hjemmehørende virksomhed gennem direkte investeringer i en anden hjemmehørende virksomhed. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC den samme påstand og anførte, at programmet ikke opfylder kravet om specificitet i SCM-aftalens artikel 2.1 med den begrundelse, at virksomhederne ikke behøver at opfylde kravet i EIT-lovens artikel 25. |
|
(596) |
SAIC Group hævdede også, at retspraksis fra United States Court of International Trade havde bekræftet, at fritagelser for udbytte mellem virksomheder, der er kvalificeret som hjemmehørende, er åben for alle virksomheder og erhvervsgrene, der har investeringsgevinster fra investeringer i andre hjemmehørende virksomheder, og ikke udtrykkeligt er begrænset til en liste over virksomheder (99). |
|
(597) |
Kommissionen var uenig i påstandene fra GOC og SAIC Group og fastholdt, at EIT-lovens artikel 26, stk. 2, er en del af kapitel IV »Skattefordele«, der fastsætter flere former for skattemæssig præferencebehandling, som er undtagelser fra de generelle skatteregler. Som forklaret i betragtning 957 hedder det i EIT-lovens artikel 25, som er hovedet for kapitel IV »Politik om skattemæssig præferencebehandling«, at »staten indrømmer indkomstskattefordele for virksomheder, der er aktive inden for industrigrene eller i projekter, hvis udvikling udtrykkeligt støttes og tilskyndes af staten«. Endvidere præciseres det i artikel 26, stk. 2, at skattefritagelsen finder anvendelse på indtægter fra egenkapitalinvesteringer mellem »berettigede virksomheder med hjemsted i Kina«, hvilket synes at begrænse dens anvendelsesområde til kun at omfatte bestemte virksomheder med hjemsted i Kina. Kommissionen fandt derfor, at en sådan politik om skattemæssig præferencebehandling er begrænset til bestemte industrigrene, der specifikt støttes og fremmes af staten, som f.eks. BEV-industrien, og derfor er specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Dette bekræftes også af den engelske kopi af indkomsterklæringen (formular A107010, linje 3), som flere af de stikprøveudtagne grupper har indgivet, og som hedder »(II) Udbytte, bonusser og anden egenkapitalinvesteringsindkomst mellem virksomheder, der er kvalificeret som hjemmehørende, er fritaget for selskabsskat (4 + 5+6 + 7+8)« i den kinesiske udgave af skatteangivelsen i denne henseende. |
|
(598) |
Hvad angår henvisningen til United States Court of International Trade, har Kommissionen afvist denne henvisning med den begrundelse, at en sådan jurisdiktion ikke er en del af Unionens retsorden. Kommissionen bemærkede også, at det amerikanske handelsministerium efter offentliggørelsen stadig fandt EIT-lovens artikel 26, stk. 2, både de jure og de facto specifik (100). |
|
(599) |
På denne baggrund blev disse påstande og konklusionerne i betragtning 960 i forordningen om midlertidig told bekræftet. |
e) Beregning af subsidiebeløbet
|
(600) |
Subsidiesatsen for SAIC Group og Geely Group for så vidt angår fritagelser for udbytte mellem virksomheder, der er kvalificeret som hjemmehørende, blev ajourført som følge af den korrektion, der er beskrevet i henholdsvis betragtning 652 og 654 i denne forordning. |
|
(601) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 961 og 962 i forordningen om midlertidig told bekræftet. Fritagelse i forbindelse med udbytte mellem kvalificerede virksomheder med hjemsted i Kina
|
3.8.4. Fremskyndet afskrivning af udstyr anvendt af højteknologiske virksomheder
|
(602) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger til denne ordning, blev konklusionerne i betragtning 963-967 bekræftet. |
3.8.5. Fradrag af indtægter fra teknologioverførsel
|
(603) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte GOC i en generel bemærkning vedrørende fradrag af indtægter fra teknologioverførsler, at Kommissionen ikke gav GOC mulighed for at indgive oplysninger eller bemærkninger til dette program under procedurens undersøgelses- og kontrolfaser. |
|
(604) |
Kommissionen betragter dog ikke dette fradrag som en ny subsidieordning. Det er et af de skattefradrag, der er fastsat i EIT-loven for virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi. Alle skattefradrag i henhold til EIT-lovene var en del af undersøgelsesprocessen, da de var omfattet af indledningsmeddelelsen, indledningsdokumentet og memorandummet. |
a) Retsgrundlag, resultater og fordel
|
(605) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 969-971 i forordningen om midlertidig told bekræftet. |
b) Specificitet
|
(606) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen ikke præciserede det grundlag, hvorpå den anså dette subsidiebeløb for specifikt, da grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 4, litra a), fastsatte helt forskellige kriterier for specificitet. |
|
(607) |
GOC anførte endvidere, at dette subsidiebeløb ikke kan betragtes som eksportsubsidier, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), og SCM-aftalens artikel 3.1, litra a), da det ikke er betinget af og bundet til eksport af de undersøgte varer. |
|
(608) |
Derudover hævdede GOC, at Kommissionen ikke havde fremlagt dokumentation for, at det pågældende fradrag var begrænset til specifikke virksomheder eller visse industrier. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger tilføjede GOC, at dette program hverken de jure eller de facto var specifikt, da virksomheder, der er involveret i teknologioverførsel i hele den kinesiske økonomi, er støtteberettigede. |
|
(609) |
GOC fremførte, at Kommissionen ikke havde påvist, at fradraget for teknologioverførselsindtægter var betinget af eksportresultater, og at den ikke havde behandlet GOC's bemærkninger om, at ordningen ikke er betinget af og bundet til eksport af de varer, der undersøges som udgangspunkt. Desuden hævdede GOC, at SCM-aftalens artikel 3.1, litra a), ikke omfatter tjenesteydelser, dvs. teknologi, som falder uden for SCM-aftalens anvendelsesområde. |
|
(610) |
For det første anså Kommissionen dette fradrag for specifikt på grundlag af grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da det udtrykkeligt er begrænset til virksomheder, der er involveret i teknologioverførsel. |
|
(611) |
Desuden indeholder meddelelse nr. 212 af 2009 (101) ikke objektive kriterier for støtteberettigelse, der klart er fastsat ved lov og kan efterprøves, hvilket ville være neutralt, af økonomisk karakter og horisontalt i anvendelse. Meddelelsen henviser til yderligere skønsmæssige kriterier for støtteberettigelse som f.eks.:
|
|
(612) |
Kommissionen henviste også til grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), og de jure-specificitet, da Kommissionen kunne fastslå, at fordelen var betinget af virksomhedernes eksportresultater for virksomheder, hvor det pågældende skattefradrag blev udlignet. |
|
(613) |
Kommissionen henviste til betragtning 968 i forordningen om midlertidig told, hvor den fastslog, at skattefradraget for teknologioverførsel gav virksomhederne ret til en skattemæssig præferencebehandling for deres eksportaktiviteter. En sådan omstændighed er også baseret på de oplysninger, som den pågældende virksomhed fremlagde, dvs. »Fradrag for teknologioverførsel er for teknologi, der overføres til udlandet«, som det fremgår af den missionsrapport, der blev tilsendt denne virksomhed, og som ikke er blevet anfægtet. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(614) |
På denne baggrund blev disse påstande og konklusionerne i betragtning 972 i forordningen om midlertidig told bekræftet. |
c) Beregning af subsidiebeløbet
|
(615) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte Geely Group en mulig fejl i beregningen af subsidiesatsen i forbindelse med dette fradrag. Virksomheden hævdede især, at fordelen burde beregnes for undersøgelsesperioden og ikke for regnskabsåret 2022. |
|
(616) |
Som det var tilfældet for andre indkomstskatteordninger, baserede Kommissionen sig ved beregningen af alle fordelene ved skatteindtægterne på indkomsterklæringen for 2022, da fordelen ved sådanne programmer faldt inden for undersøgelsesperioden, og dokumenterne vedrørende 2022 var de seneste, der var til rådighed for Geely Group, inden afslutningen af kontrolprocessen. Påstanden blev derfor afvist, og konklusionerne i betragtning 973-974 i forordningen om midlertidig told bekræftedes. Fradrag af indtægter fra teknologioverførsel
|
3.8.6. Skattefritagelse i forbindelse med batteriforbrug
a) Retsgrundlag
|
(617) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger om retsgrundlaget, blev konklusionerne i betragtning 976-978 bekræftet. |
b) Resultater af undersøgelsen
|
(618) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger til resultaterne af denne undersøgelse, blev konklusionen i betragtning 979 bekræftet. |
c) Fordel
|
(619) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen ikke fastslog, at der forelå et finansielt bidrag som omhandlet i SCM-aftalens artikel 1.1, litra a), punkt 1), nr. ii), og at der ikke blev givet afkald på indtægter, fordi det er et generelt princip ikke at anvende forbrugsafgift på en bred vifte af varer i Kina. Denne påstand blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, da GOC citerede appelorganets rapport om US — FSC, punkt 90, hvori det anføres, at sammenligningsgrundlaget for, hvad der ellers skulle have været betalt, »skal være de skatteregler, der anvendes af det pågældende medlem«. GOC forklarede, at eftersom kun en lille del af luksusvarer og forurenende varer er underlagt forbrugsafgift i henhold til Kinas skatteregler, og batterier således er udelukket, er der som udgangspunkt ikke skattepligt og derfor ingen skattefritagelse. |
|
(620) |
Kommissionen var uenig i disse påstande. Påstanden fra GOC om, at »det er et generelt princip« ikke at opkræve forbrugsafgift på en bred vifte af varer, var af generel art og ubegrundet. Som forklaret i betragtning 976 i forordningen om midlertidig told er programmet derimod baseret på specifikke regler for batterier og overfladebehandling. GOC har ikke påvist, at den samme skattefritagelse indrømmes ud fra objektive kriterier og fremlagde ingen dokumentation til støtte for sine udtalelser. Under alle omstændigheder er det forhold, at forbrugsafgiften i Kina kun omfatter luksusvarer og forurenende varer, ikke i strid med Kommissionens konklusioner. Endvidere fastsætter retsgrundlaget for denne fritagelse udtrykkeligt, at der pålægges forbrugsafgift på visse typer batterier, men dette gælder ikke for alle typer, da det udelukker lithium-primærbatterier og lithium-ion-batterier herfra (betragtning 977 i forordningen om midlertidig told). Kommissionen fandt således, at der var rigeligt med beviser for, at disse subsidier er specifikke. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(621) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger til resultaterne af denne undersøgelse, blev konklusionen i betragtning 980 bekræftet. |
d) Specificitet
|
(622) |
Af samme årsager som dem, der er nævnt i betragtning 619 i denne forordning, hævdede GOC, at der ikke kunne være tale om specificitet, jf. SCM-aftalens artikel 2.1. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger tilføjede GOC, at der af de årsager, der er anført i betragtning 619 i denne forordning, ikke kan være specificitet, og at Kommissionen ikke har påvist, at dette subsidiebeløb kun ydes til en tilstrækkelig begrænset gruppe af virksomheder eller industrier. |
|
(623) |
Kommissionen fandt, at retsgrundlaget for det program, der er omfattet af afsnit 3.8, stk. 6, litra a), viser, at batterier er pålagt en forbrugsafgift på 4 %, men at lithium-primærbatterier og lithium-ion-batterier er fritaget for opkrævning af forbrugsafgift, hvilket opfylder kriterierne både i SCM-aftalens artikel 1.1, litra a), stk. 1, nr. ii), og i artikel 2.1. Kommissionen anså derfor dette subsidiebeløb for at være specifikt. |
|
(624) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, blev konklusionen i betragtning 981 bekræftet. |
e) Beregning af subsidiebeløbet
|
(625) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede BYD Group, at Kommissionen beregnede fordelen to gange for nogle virksomhedsinterne indkøb af batteripakker. Denne påstand blev godtaget, og beregningerne blev ændret i overensstemmelse hermed. |
|
(626) |
Den reviderede subsidiesats, der blev fastsat for denne specifikke ordning, var på 1,33 % for BYD Group. |
|
(627) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, blev konklusionen i betragtning 982-983 bekræftet. Skattefritagelse i forbindelse med batteriforbrug
|
3.8.7. Reduceret indkomstbeskatning af virksomheder (»EIT«) for nøgleindustrier
|
(628) |
Den individuelle undersøgelse af Tesla (Shanghai) viste, at der findes en reduceret indkomstskat (»EIT«) for nøgleindustrier, som udgør subsidier i form af indtægter, som GOC giver afkald på. |
a) Retsgrundlag
|
(629) |
Retsgrundlaget for denne ordning er meddelelsen fra den statslige skatteforvaltning i Shanghai Municipal Finance Bureau of Shanghai Municipal Economic and Information Technology Commission, (nr. 70 af 2020). |
|
(630) |
Det fremgår klart af meddelelsen, at den reducerede indkomstbeskatning af virksomheder er forbeholdt nøgleindustrivirksomheder. |
b) Resultater af undersøgelsen
|
(631) |
Efter den individuelle undersøgelse af Tesla (Shanghai) konstaterede Kommissionen, at Tesla (Shanghai) var kvalificeret som en vigtig industrivirksomhed i undersøgelsesperioden og havde nydt godt af en reduceret EIT-sats på 15 %. |
c) Fordel
|
(632) |
Kommissionen var af den opfattelse, at dette skattefradrag er subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, da der ydes et finansielt bidrag i form af indtægter, der ikke opkræves af GOC, hvorved de berørte virksomheder opnår en fordel. Fordelen for modtagerne svarer til skattebesparelsen. |
|
(633) |
Tesla (Shanghai) hævdede, at programmet, hvorved Tesla (Shanghai) blev indrømmet en skattemæssig præferencesats på 15 %, nu er ophørt, og at det derfor ikke kan udlignes. Det underliggende retsgrundlag og den kvartalsvise skatteangivelse om forskudsskat fra første kvartal 2023 og første kvartal 2024 blev fremlagt som dokumentation. |
|
(634) |
Kommissionen fremhæver, at selv om den kvartalsvise skatteangivelse om forskudsskat fra første kvartal 2024 viser, at virksomheden er underlagt en skattesats på 25 %, er de kvartalsvise skatteangivelser ikke endelige og vedrører kun forudbetalinger. Dette foregriber derfor ikke, at Tesla (Shanghai) på et senere tidspunkt og med tilbagevirkende kraft kunne få tildelt den præferentielle skattesats på 15 %. De fremlagte beviser, der indrømmede Tesla (Shanghai) en præferentiel skattesats på 15 %, var dateret den 19. januar 2021, men fandt anvendelse med tilbagevirkende kraft for Tesla (Shanghai) fra den 1. januar 2020 (102). Det er derfor rimeligt at antage, at Tesla (Shanghai) efterfølgende kunne tildeles den præferentielle skattesats på 15 % med tilbagevirkende kraft. Da der ikke forelå afgørende beviser for, at Tesla (Shanghai) ikke igen ville være berettiget til en sådan præferentiel skattesats, blev påstanden afvist. Desuden blev den præferentielle skattesats på 15 % tildelt i henhold til bestemmelserne i meddelelsen fra finansministeriet og skatteforvaltningen om selskabsskattepolitik for nøgleindustrier i Lingang New Area of the China (Shanghai) Pilot Free Trade Zone (»Notice of the MIIT and the State Taxation Administration on Corporate Income Tax Policies for Key Industries in Lingang New Area of the China (Shanghai) Pilot Free Trade Zone«) (103) og kravene i de administrative foranstaltninger om berettigelsen til at være omfattet af præferentielle virksomhedsindtægtspolitikker for nøgleindustrier i samme område (»Administrative Measures for the Qualification Recognition of Enterprise Income Preferential Policies for Key Industries in the Lingang New Area of the China (Shanghai) Pilot Free Trade Zone«) (104). Der er intet, der tyder på, at Tesla (Shanghai) ikke længere kan betragtes som en nøgleindustri i Lingang-området, og at den således ikke vil være berettiget til efterfølgende gennemførelser af præferentiel finanspolitik. |
|
(635) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Tesla Shanghai, at Kommissionens analyse i betragtning 460 i dokumentet med fremlæggelse af generelle oplysninger var ubegrundet, da den præferentielle skattesats på 15 % blev tildelt i overensstemmelse med bestemmelserne i meddelelsen fra finansministeriet og skatteforvaltningen om selskabsskattepolitik for nøgleindustrier i Lingang New Area of the China (Shanghai) Pilot Free Trade Zone (»Notice of the MIIT and the State Taxation Administration on Corporate Income Tax Policies for Key Industries in Lingang New Area of the China (Shanghai) Pilot Free Trade Zone«), hvori det hedder, at kvalificerede juridiske virksomheder er omfattet af en præferentiel skattesats på 15 % i fem år fra etableringsdatoen. Eftersom Tesla Shanghai blev etableret i 2018, fandt den præferentielle skattesats anvendelse indtil 2023. I lyset heraf fremførte virksomheden, at der var afgørende beviser for, at virksomheden ikke igen ville være berettiget til den præferentielle skattesats i henhold til EIT-lovens ordning om reduceret skat. |
|
(636) |
Kommissionen var uenig i disse påstande og fremhævede, at virksomheden ikke fremlagde dokumentation for, at den ikke igen ville drage fordel af en eller anden form for præferentiel finanspolitik. Som det fremgår af undersøgelsen nød de forskellige stikprøveudtagne virksomheder godt af en række skattebegunstigelsesordninger, f.eks. EIT-lovens reducerede indkomstbeskatning af virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi for BYD. Kommissionen mindede også om, at den i tidligere undersøgelser havde konstateret tilfælde af lignende skatteordninger, der blev yderligere udvidet (105). Påstanden blev derfor afvist. |
|
(637) |
Derudover tilføjede Tesla Shanghai, at hvis denne ordning blev udlignet, burde beregningen baseres på skatteangivelsen i undersøgelsesperioden i stedet for skatteangivelserne for 2022. Tesla Shanghai fremhævede, at skatteangivelser om forudbetaling i undersøgelsesperioden for de første tre kvartaler af 2023 tidligere er blevet indgivet som dokumentation, og Kommissionen burde derfor anvende disse oplysninger til at beregne fordelen. |
|
(638) |
Kommissionen fremhævede, jf. betragtning 442 i dokumentet med fremlæggelse af generelle oplysninger, at Kommissionen ved beregningen af alle skatteindtægtsfordele baserede sig på indkomsterklæringen for 2022, da fordelen ved sådanne programmer vedrørte undersøgelsesperioden (som omfatter sidste kvartal af 2022). Dette var også tilfældet for andre skatteordninger. En anden tilgang ville også have ført til forskelsbehandling af de stikprøveudtagne eksporterende producenter og Tesla Shanghai, som blev indrømmet en individuel undersøgelse, og hvis kontrolbesøg fandt sted flere måneder efter kontrolbesøgene hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Kommissionen mindede desuden om, at kontrolbesøgene hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter fandt sted tidligere end kontrolbesøget hos Tesla Shanghai, og at deres endelige indkomsterklæringer for 2023 derfor endnu ikke forelå. Påstanden blev derfor afvist. |
d) Specificitet
|
(639) |
Dette subsidiebeløb er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da lovgivningen i sig selv begrænser anvendelsen af denne ordning til kun at omfatte visse nøglevirksomheder, der opererer inden for bestemt områder, der er udpeget af staten. Tesla (Shanghai) var klart angivet på listen over støtteberettigede virksomheder. |
|
(640) |
Lovgivningen, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, begrænser således udtrykkeligt adgangen til subsidier til en bestemt sektor og geografisk region. |
e) Beregning af subsidiebeløbet
|
(641) |
De udligningsberettigede subsidier blev beregnet ud fra den fordel, som modtagerne havde opnået i undersøgelsesperioden. Denne fordel blev beregnet som forskellen mellem den samlede skat, der skal betales i henhold til den normale skattesats, og den samlede skat, der skal betales i henhold til den reducerede skattesats. |
|
(642) |
Den subsidiesats, der blev fastsat for denne specifikke ordning, var på 0,66 % for Tesla (Shanghai). Reduceret indkomstbeskatning (»EIT«) for nøgleindustrier
|
3.8.8. Subsidiering for så vidt angår ikke samarbejdsvillige virksomheder (SAIC Group)
|
(643) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger var SAIC Group uenig i anvendelsen af grundforordningens artikel 28 på de FoU-virksomheder, som ikke indsendte spørgeskemabesvarelser som nævnt i betragtning 985-988 i forordningen om midlertidig told. Virksomheden hævdede, at anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger burde have været baseret på en FoU-virksomhed i SAIC Group. Den hævdede navnlig, at den kontrollerede virksomhed i SAIC Group ikke havde nydt godt af de samme subsidieordninger som de virksomheder i Geely Group, som Kommissionen anvendte til de foreliggende faktiske oplysninger. Den hævdede også, at den virksomhed i SAIC Group, der indsendte en spørgeskemabesvarelse, behørigt indberettede tilskudsprogrammernes størrelse på grundlag af dens regnskaber. |
|
(644) |
Med hensyn til den inputleverandør, der ikke indsendte en spørgeskemabesvarelse, hævdede SAIC Group også, at Kommissionen burde følge en lignende tilgang som for FoU-virksomhederne, jf. betragtning 989 i forordningen om midlertidig told, dvs. at justere subsidiebeløbene for i) præferentiel finansiering, ii) tilskudsprogrammer og iii) indrømmelse af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag |
|
(645) |
Som allerede nævnt i betragtning 988 i forordningen om midlertidig told kunne Kommissionen kun delvist kontrollere oplysningerne fra den forretningsmæssigt forbundne FoU-virksomhed, der indsendte en spørgeskemabesvarelse. Kommissionen fandt derfor, at disse oplysninger ikke var pålidelige til at blive anvendt som grundlag for de foreliggende faktiske oplysninger for så vidt angår de andre FoU-virksomheder. Kommissionen besluttede at basere sig på det subsidiebeløb, der var fastsat for de verificerede FoU-virksomheder i Geely Group, som rimelige faktiske oplysninger. Den fandt således, at det ikke ville være repræsentativt at fastsætte subsidiebeløbet baseret på delvist efterprøvede oplysninger fra kun én virksomhed i SAIC Group uden at have oplysninger om de FoU-virksomheder, der ikke indsendte en spørgeskemabesvarelse. SAIC Group har ikke godtgjort, hvorledes anvendelsen af disse faktiske omstændigheder ville være åbenbart uhensigtsmæssig. Påstanden blev derfor afvist. Af samme grunde afviste Kommissionen også SAIC Groups påstand vedrørende denne inputleverandør. |
|
(646) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine resultater i betragtning 985-989 i forordningen om midlertidig told. |
|
(647) |
Den subsidiesats, der blev fastsat for denne specifikke ordning, var på 0,62 % for Geely Group. |
3.9. Andre ordninger
|
(648) |
Da der ikke forelå nye elementer vedrørende de programmer, der er anført i betragtning 990 i forordningen om midlertidig told, og af forvaltningsøkonomiske hensyn, fandt Kommissionen det ikke hensigtsmæssigt at konkludere, hvorvidt disse programmer var udligningsberettigede. Dette berører ikke Kommissionens undersøgelse af disse foranstaltninger i forbindelse med fremtidige undersøgelser. |
3.10. Konklusion vedrørende subsidiering
3.10.1. Allokeringsmetode
|
(649) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group, at Kommissionen havde fraveget sin faste praksis, da den allokerede 100 % af de påståede subsidieordninger fra holdingvirksomheder/finansielle virksomheder og visse virksomheder, der sælger på hjemmemarkedet, på beregningen af det samlede ydelsesbeløb. |
|
(650) |
SAIC Group anførte, at det påhvilede undersøgelsesmyndigheden at foretage nøjagtige og realistiske vurderinger af videregivelser for i overensstemmelse med grundforordningens artikel 1 at sikre, at »[d]er kan indføres udligningstold med henblik på at udligne subsidier, der direkte eller indirekte ydes til fremstilling, produktion, eksport eller transport af varer, hvis overgang til fri omsætning i Unionen medfører, at der forvoldes skade«. Subsidier, der ydes til fremstilling, produktion, eksport eller transport af varer, der ikke er overgået til fri omsætning i Unionen, kan rent faktisk ikke udlignes. Dette krævede, at Kommissionen fastslog, hvilken del af et påstået subsidiebeløb, der begunstigede den eksporterede vare, og hvilken del af det påståede subsidiebeløb, der begunstigede andre varer, og påviste, at subsidiemodtageren (hvis denne er forskellig fra den eksporterende producent) videregav fordelen til den eksporterende producent i undersøgelsesperioden (106). SAIC Group fremførte bl.a., at det beløb, der videregives, bør begrænses til den procentdel af SAIC Groups kapitalandel, som i sidste ende ejes af SAIC Group. SAIC Group hævdede derfor, at de finansielle bidrag, der blev ydet til:
|
|
(651) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog SAIC Group, at analysen vedrørende joint ventures og vurderingerne af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder burde reevalueres. Den tilføjede, at Kommissionen først burde afgøre, hvad de »manglende oplysninger« er, og anvende de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 28. I den forbindelse anmodede SAIC Group om en undersøgelse af omfanget af mangler ud fra en vurdering af hver enkelt virksomhed. Derefter skulle Kommissionen fastsætte den beløbsmæssige fordel af videregivelsen. |
|
(652) |
Kommissionen bekræftede sin vurdering fra i den foreløbige fase. Som nævnt i betragtning 337 og 338 i forordningen om midlertidig told og som illustreret i det brev, der blev sendt til SAIC Group af 15. februar 2024 (107), fremlagde Kommissionen for det første en vurdering af de manglende oplysninger for hver enkelt virksomhed og gav SAIC Group mulighed for at fremlægge de manglende oplysninger. SAIC Group undlod dog at fremlægge disse manglende oplysninger. Kommissionen fandt endvidere, at der i betragtning af forholdet mellem virksomhederne i SAIC Group ikke var behov for en analyse af videregivelsen, Kommissionen skulle hellere anvende en ordentlig allokeringsmetode for subsidierne med den begrundelse, at pengemidler er fungible og kan overføres fra en forretningsmæssigt forbundet virksomhed til en anden, uanset på hvilket marked salget finder sted. Ved beregningen af den subsidieringsprocent, der blev allokeret på den pågældende vare (allokeringsnøgle), undersøgte Kommissionen desuden allerede den individuelle situation for hver enkelt virksomhed i gruppen. Hvad angår virksomheder, der leverer finansielle tjenesteydelser inden for SAIC Group, tog Kommissionen hensyn til disse finansielle virksomheders aktiviteter i gruppen. Vedrørende indenlandske transaktioner tog Kommissionen desuden hensyn til den tilsvarende relevante omsætning, som også omfattede omsætningen for virksomheder, der udelukkende opererer på det kinesiske hjemmemarked. På dette grundlag blev påstanden afvist. |
|
(653) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger korrigerede Kommissionen omsætningen for SAIC Group, der blev anvendt til den korrekte allokering af de konstaterede subsidier med henblik på at beregne virksomhedsgruppens subsidiebeløb. De nærmere oplysninger blev givet i den specifikke fremlæggelse af oplysninger af 20. august 2024 til virksomheden. |
|
(654) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger korrigerede Kommissionen SAIC Groups omsætning yderligere ved at medtage omsætningen fra andre filialer i en af de eksporterende virksomheder. De nærmere oplysninger blev givet i den specifikke fremlæggelse af oplysninger af 9. september 2024 til virksomheden. |
|
(655) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger korrigerede Kommissionen værdien af Geely Groups salg til Unionen, der blev anvendt til den korrekte allokering af de konstaterede subsidier med henblik på at beregne virksomhedsgruppens subsidiebeløb. De nærmere oplysninger blev givet i den specifikke fremlæggelse af oplysninger til virksomheden. |
|
(656) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at omsætningen for leverandører, FoU-virksomheder, salg og finansieringsselskaber burde medtages i den samlede omsætning med henblik på en beløbsmæssig fastsættelse af den samlede fordel. |
|
(657) |
Som forklaret i den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte Kommissionen, at det beregnede subsidiebeløb for hver forretningsmæssigt forbundet virksomhed som et første skridt var blevet allokeret på den pågældende vare baseret på virksomhedens kategori eller subsidiepostens specificitet. Derfor blev omsætningsforholdet for samlevirksomheder, FoU-virksomheder og salgsvirksomheder anvendt. Som det andet skridt blev fordelen for Geely Group udtrykt i BEV-omsætning for de eksporterende/indenlandske producenter i Geely Group, nærmere bestemt BEV-omsætningen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder solgt via forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Geely Group. Påstanden blev derfor afvist. |
3.10.2. Toldsatser, der finder anvendelse for andre samarbejdsvillige virksomheder
|
(658) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte GOC og GWM, at toldsatsen, der gælder for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven, steg efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, mens toldsatserne for de stikprøveudtagne virksomheder faldt. |
|
(659) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger bemærkede Kommissionen, at beregningen af den vejede gennemsnitlige toldsats for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven, var ukorrekt, da den ikke vægtede de stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomheder korrekt med hensyn til visse ordninger. Kommissionen gennemførte derfor en teknisk korrektion, som førte til en forhøjelse af toldsatsen for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven (andre samarbejdsvillige virksomheder). |
|
(660) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede GOC Kommissionen om at fremlægge det faktuelle grundlag for den subsidiesats, der blev fastsat for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, i betragtning af at de foreliggende faktiske oplysninger blev anvendt til beregningen af subsidiebeløbet for SAIC. |
|
(661) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 3, beregnedes det samlede subsidiebeløb for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven, på grundlag af det samlede vejede gennemsnitlige udligningsberettigede subsidiebeløb for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven med undtagelse af ubetydelige beløb og de subsidiebeløb, der er fastsat under de omstændigheder, der er omhandlet i grundforordningens artikel 28, stk. 1. Kommissionen så imidlertid ikke bort fra resultater, der delvist var baseret på de foreliggende faktiske oplysninger med henblik på fastsættelsen af disse beløb. Kommissionen mener ret beset, at de foreliggende faktiske oplysninger, som var blevet anvendt i disse sager, ikke i væsentlig grad påvirkede de oplysninger, der er nødvendige for at bestemme omfanget af subsidieringen på en rimelig måde, således at de eksportører, der ikke var blevet anmodet om at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, ikke vil lide skade ved denne tilgang (108). Kommissionen bemærkede navnlig, at de finansielle instrumenter, som f.eks. ABS eller obligationer, som den havde baseret sig på for at beregne fordelen ved sådanne ordninger, generelt i vid udstrækning blev anvendt bredt af BEV-industrien og ikke undtagelsesvis. Hvis de eksporterende producenter havde samarbejdet til fulde og indberettet disse oplysninger til Kommissionen, ville Kommissionen have behandlet oplysningerne på samme måde med hensyn til beregning af subsidiemargenen. |
|
(662) |
Det betyder, at der ved beregningen af subsidiesatsen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, ikke blev taget hensyn til de subsidiesatser, der blev fastsat for levering af batterier mod utilstrækkeligt vederlag, subsidieringen hvad angår ikke-samarbejdsvillige virksomheder for SAIC Group og de direkte tilskud til Geely Group og SAIC-gruppen. |
|
(663) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede virksomhed 24, GOC og VDA, at den vejede gennemsnitlige subsidiesats, der blev fastsat for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, også burde omfatte subsidiesatsen for Tesla (Shanghai), da virksomheden var den største eksporterende producent af kinesiske BEV'er i og efter undersøgelsesperioden. Ifølge GOC ville det ikke være i strid med grundforordningens artikel 15, stk. 3, at medtage subsidiesatsen for Tesla (Shanghai) i beregningen af den vejede gennemsnitlige subsidiemargen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. |
|
(664) |
Virksomhed 24 hævdede navnlig, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 27, stk. 1, ikke udelukker, at en eksporterende producent, der ikke oprindeligt blev udvalgt, efterfølgende kan indgå i stikprøven. Denne part fremførte, at der anvendes stikprøveudtagning for at begrænse undersøgelsen til et rimeligt antal parter, varer eller transaktioner eller til den største repræsentative produktions-, salgs- eller eksportmængde, der med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Ifølge denne part kunne Kommissionen, når der indrømmes en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 27, stk. 3, fastslå sine resultater vedrørende den størst mulige produktions-, salgs- eller eksportmængde, som kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed, og dermed inkludere Tesla (Shanghai) i beregningen af den vejede gennemsnitlige subsidiemargen. |
|
(665) |
Kommissionen anfægtede ikke, at Tesla (Shanghai) var en af de største eksporterende producenter. Som fastsat i betragtning 57 og 59 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen imidlertid, at dens stikprøveudtagning af tre forskellige grupper af eksporterende virksomheder var den største repræsentative mængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, og for hvilken den ikke kun undersøgte absolutte tal for produktion, salg og eksport, men tog en række yderligere elementer i betragtning for at vurdere stikprøvens repræsentativitet, herunder de forskellige BEV-modeller, der solgtes i forskellige markedssegmenter, virksomhedernes/gruppernes repræsentativitet med hensyn til den potentielle berettigelse i forbindelse med de ordninger, der er anført i notatet om bevisernes tilstrækkelighed, og den samlede produktionskapacitet, herunder uudnyttet kapacitet, baseret på oplysningerne i stikprøveskemaet. Det følger heraf, at stikprøven i forbindelse med subsidieundersøgelser generelt og i denne specifikke undersøgelse i modsætning til, hvad GOC hævdede, også er baseret på andre faktorer end produktions- eller eksportmængder, som f.eks. subsidieringens repræsentativitet, og ikke (kun eller hovedsagelig) på mængder. Denne undersøgelse bekræftede, at Tesla (Shanghai) er en unik virksomhed, der ikke er repræsentativ for subsidieringsniveauet for andre BEV-producenter i Kina. |
|
(666) |
Hvad angår virksomhed 24's specifikke påstand fandt Kommissionen, at der i henhold til artikel 27, stk. 1, kan anvendes stikprøveudtagning, når antallet af eksportører er stort, hvilket var tilfældet baseret på antallet af svar, der blev modtaget på tidspunktet for udtagningen af stikprøven. Som anført i betragtning 57 og 59 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen desuden, at dens udtagelse af stikprøven af tre forskellige eksporterende grupper var den største repræsentative mængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Det forhold, at Tesla (Shanghai), som er den eneste virksomhed, der anmodede herom, blev indrømmet individuel undersøgelse i henhold til artikel 27, stk. 3, med den begrundelse, at dens undersøgelse ikke blev anset for at være urimeligt byrdefuld, ændrer ikke ved konklusionen om, at stikprøveudtagningen var repræsentativ. Desuden indeholder bestemmelserne i artikel 27, stk. 3, ikke bestemmelser om at medtage virksomheder, der blev indrømmet individuel undersøgelse, i stikprøven. |
|
(667) |
På det grundlag fandt den, at stikprøven også var den mest repræsentative til at beregne tolden for samarbejdsvillige parter, der ikke indgik i stikprøven, jf. grundforordningens artikel 15, stk. 3, og afviste påstanden. |
3.10.3. Beregning af subsidiebeløbet
|
(668) |
Kommissionen har ud fra de oplysninger, der er til rådighed, beregnet det udligningsberettigede subsidiebeløb for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i henhold til grundforordningens bestemmelser ved at undersøge de enkelte subsidier eller hver enkelt subsidieordning og har lagt disse tal sammen for at beregne et samlet subsidiebeløb for hver eksporterende producentgruppe i undersøgelsesperioden. Med henblik på at beregne den samlede nedenstående subsidiering beregnede Kommissionen først den procentvise subsidiering, nemlig subsidiebeløbet som en procentsats af virksomhedens samlede omsætning. Denne procentsats blev derefter anvendt til at beregne de subsidier, der blev allokeret på eksporten af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. Derefter blev subsidiebeløbet beregnet pr. enhed af den pågældende vare, som blev eksporteret til Unionen i undersøgelsesperioden, og nedenstående satser blev beregnet som en procentdel af cif-værdien (omkostninger, forsikring og fragt) af samme eksport pr. enhed. |
|
(669) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 3, beregnedes det samlede subsidiebeløb for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven, på grundlag af det samlede vejede gennemsnitlige udligningsberettigede subsidiebeløb for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven med undtagelse af ubetydelige beløb og de subsidiebeløb, der er fastsat under de omstændigheder, der er omhandlet i grundforordningens artikel 28, stk. 1. Kommissionen medtog dog ikke det udligningsberettigede subsidiebeløb i beregningen af det vejede gennemsnit for de ordninger og virksomheder, hvor resultaterne delvis var baseret på de foreliggende faktiske oplysninger med henblik på at fastsætte disse beløb, jf. betragtning 661 i denne forordning. |
|
(670) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede GOC Kommissionen om at fremlægge grundlaget for subsidiesatsen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen forklarede sin beregning af det vejede gennemsnit i betragtning i 661 i denne forordning. Desuden fremlagde Kommissionen også en ikkefortrolig udgave af den underliggende beregning. I overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, anvendte Kommissionen intervaller for cif-værdierne for at beskytte fortroligheden af oplysningerne fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter. |
|
(671) |
På grundlag af ovenstående bør de endelige udligningstoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:
|
4. SKADE
|
(672) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger blev der modtaget bemærkninger om skade fra CCCME, GOC, Geely Group, virksomhed 18 og 24 og VDA. |
|
(673) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev der modtaget bemærkninger om skade fra CCCME, GOC og CAAM. |
4.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen
|
(674) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen ikke havde fremlagt tilstrækkelige oplysninger om definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen. CCCME og GOC anførte bl.a., at der var nævnt 12 grupper i indledningsmeddelelsen, mens der blev nævnt 10 grupper i betragtning 995 i forordningen om midlertidig told, og anførte, at det ikke var klart, om nogen grupper var blevet udelukket fra definitionen af EU-erhvervsgrenen. Geely Group anførte også, at Kommissionen i forordningen om midlertidig told ikke gav nogen forklaringer vedrørende EU-erhvervsgrenens sammensætning ud over erklæringen om, at den bestod af 10 producenter. |
|
(675) |
Kommissionen præciserede hermed, at ud af de 12 grupper, der er nævnt i indledningsmeddelelsen, nævnte den i betragtning 995 i forordningen om midlertidig told »ca. 10 grupper« efter offentligt tilgængelige oplysninger om, at virksomheden Fisker gik konkurs i begyndelsen af 2024 (109). Derudover blev der ikke indsamlet yderligere oplysninger om Bollore Group i løbet af undersøgelsen, som kunne bekræfte, hvorvidt Bollore Group rent faktisk fremstillede BEV'er i Unionen. |
|
(676) |
Kommissionen præciserede endvidere, at den som forklaret i betragtning 999 i forordningen om midlertidig told i sin definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen ikke fokuserede på mærker eller virksomhedsgrupper af originaludstyrsfabrikanter (»OEM«), men på oprindelsen af produktionen af BEV'er, da produktionen af BEV'er finder sted i Unionen. Kommissionen medtog derfor al EU-produktion af BEV'er (dvs. BEV'er, der blev fremstillet i Unionen) i sine analyser af skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser. Det følger heraf, at der ikke blev udelukket virksomhedsgrupper fra definitionen af EU-erhvervsgrenen. |
|
(677) |
Geely Group hævdede også, at da Kommissionen definerede EU-erhvervsgrenen på grundlag af produktionsstedet og ikke på mærkets eller virksomhedsgruppernes nationalitet, fordrejede den skadesanalysen, da den ikke tog hensyn til betydningen af import fra Kina, der kan tilskrives EU-producenterne og Tesla. |
|
(678) |
Skadesanalysen fokuserede på BEV'er fremstillet i Unionen, og skadesindikatorerne er derfor baseret på de BEV'er, der produceres i Unionen, og ikke på de BEV'er, der importeres fra Kina af EU-producenterne, da EU-producenterne i det tilfælde fungerer som forhandlere og ikke producenter. Ikke desto mindre vurderede Kommissionen importen fra Kina i betragtning 998, 1132-1136 og afsnit 6.2.9 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(679) |
CCCME og GOC gjorde endvidere gældende, at det ikke var klart, hvordan udtrykkene »originaludstyrsfabrikant« og »omstilling fra forbrændingsmotor til BEV'er« skulle forstås i forbindelse med definitionen af EU-erhvervsgrenen, og at andelen og relevansen af BEV-industrien i Unionen, der befinder sig i en omstillingsproces, ikke var specificeret i forordningen om midlertidig told. |
|
(680) |
I betragtning 995 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen, at de fleste af disse 10 virksomhedsgrupper er OEM'er i forbindelse med køretøjer med forbrændingsmotor, der befinder sig i en omstillingsproces med henblik på produktion af BEV'er efter ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2019/631 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og varevognes CO2-emissioner. Selv om det ikke er klart, hvilken form for yderligere forklaringer CCCME og GOC havde anmodet om i denne henseende, forklarede Kommissionen yderligere, at de fleste af de 10 grupper af BEV-producenter i Unionen, med undtagelse af Tesla og e.Go Mobile, var producenter af køretøjer med forbrændingsmotor, som i henhold til forordning (EU) 2019/631 erstattede produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor med produktionen af BEV'er. Kommissionen henviste til denne omstillingsproces for at levere en kontekst og en baggrund for skadesanalysen, da omstillingen af EU-markedet fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er udgør en relevant faktor i dette tilfælde, som påvirker en række indikatorer vedrørende erhvervsgrenens situation, jf. betragtning 996 i forordningen om midlertidig told. Desuden anførte Kommissionen i tabel 1 i forordningen om midlertidig told omfanget af den omstilling, der er defineret som registrerede BEV'er, som en procentdel af alle registreringer af personbiler, der steg fra 5,4 % i 2020 til 14,6 % i undersøgelsesperioden. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(681) |
På trods af forklaringerne i betragtning 675 og 676 i denne forordning gentog CCCME og GOC efter den endelige fremlæggelse af oplysninger deres påstand om, at Kommissionen ikke gav tilstrækkelige forklaringer vedrørende faktiske og retlige forhold og afgørelser vedrørende sammensætningen af BEV-industrien i Unionen. CCCME og GOC anførte også, at alle oplysninger om EU-erhvervsgrenens sammensætning ulovligt var blevet holdt fortrolige på grund af den anonymitet, der var indrømmet EU-erhvervsgrenens producenter, og at følgende oplysninger ikke var kendt: i) antallet af producenter — og ikke kun grupper — der udgør EU-erhvervsgrenen, i betragtning af at kun individuelle producenter blev udtaget til stikprøven, og at definitionen af den forretningsmæssigt forbundne part ikke blev anvendt på EU-producenterne af BEV'er med henblik på stikprøveudtagning og vurdering af centrale økonomiske indikatorer, f.eks. salgspriser, ii) EU-erhvervsgrenens samarbejdsvilje, iii) hvad der menes med og relevansen af OEM'er i forbindelse med EU-erhvervsgrenen, og iv) graden af de forskellige EU-producenters omstilling fra produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, som ikke kan opnås ved hjælp af den procentdel af BEV'er, der sælges på EU-markedet. |
|
(682) |
Kommissionen bemærkede, at CCCME og GOC forvekslede EU-erhvervsgrenens sammensætning med sammensætningen af stikprøven af EU-producenter. Kommissionen holdt ikke EU-erhvervsgrenens sammensætning fortrolig. I indledningsdokumentet anførte Kommissionen listen over grupperne af EU-producenter, og der blev givet yderligere forklaringer i betragtning 675 og 676 i denne forordning. Kommissionen holdt identiteten af de stikprøveudtagne EU-producenter fortrolig på grund af den anonymitet, der blev indrømmet EU-producenterne, jf. betragtning 12-14 i forordningen om midlertidig told. Da Kommissionen desuden oplyste antallet af og navnene på grupper af EU-producenter, behøvede den ikke at forklare, hvor mange producerende virksomheder hver gruppe omfatter. Endvidere har graden af samarbejdsvilje i undersøgelsen intet at gøre med definitionen af EU-erhvervsgrenen, og Kommissionen forklarede i betragtning 45 i forordningen om midlertidig told, at graden af samarbejdsvilje i en undersøgelse kun er påkrævet i forbindelse med vurderingen af holdningstilkendegivelser, og da den nuværende undersøgelse blev indledt på eget initiativ, behøvede Kommissionen ikke oplyse graden af samarbejdsvilje. Derudover blev relevansen af OEM'er i forbindelse med EU-erhvervsgrenen og graden af EU-bilproducenternes omstilling allerede forklaret i betragtning 680 i denne forordning. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(683) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Prodcom-dataene forekom upålidelige, ukontrollerbare og resultatorienterede, da i) de ikke blev indberettet pr. medlemsstat eller pr. virksomhed, ii) de syntes at omfatte alle motorkøretøjer med elektrisk fremdrift (f.eks. quadricykler eller køretøjer til befordring af mere end ni passagerer) og ikke blot BEV'er, der er omfattet af undersøgelsen, iii) de syntes at udgøre anslåede beløb snarere end faktiske beløb, og iv) Kommissionen forklarede ikke, hvordan den vurderede BEV'ernes oprindelse. CCCME hævdede desuden, at Kommissionen ikke forklarede, hvilke oprindelsesregler den anvendte for at fastslå oprindelsen af BEV'er fremstillet i Unionen. CCCME og GOC hævdede også, at det ikke var klart, hvordan Kommissionen havde fået data fra Prodcom i undersøgelsesperioden, da disse data ikke var tilgængelige for interesserede parter, og Prodcom-dataene kun var tilgængelige pr. kalenderår. |
|
(684) |
Kommissionen anvendte de indberettede Prodcom-data til at fastsætte produktionsmængden, da denne var den bedste offentligt tilgængelige kilde til sådanne oplysninger. Selv om de indberettede Prodcom-data var blevet afrundet af Prodcom af fortrolighedshensyn, havde Kommissionen i mangel af andre offentligt tilgængelige kilder intet andet valg end at anvende Prodcom-data. Kommissionen anførte, at CCCME og GOC kun kritiserede dataenes pålidelighed, men fremlagde ikke alternative kilder eller tal. For at sikre pålideligheden af Prodcom-dataene efterprøvede Kommissionen desuden tallene hos Eurostats personale, der beskæftiger sig med Prodcom (110). Eurostat har forsikret, at dataene for den samlede produktion i Unionen er nøjagtige og gjort opmærksom på, at dataene for nogle medlemsstater af fortrolighedshensyn ikke blev offentliggjort. Derudover blev Prodcom-dataene også krydstjekket i forhold til andre tilgængelige kilder, jf. betragtning 997 i forordningen om midlertidig told, f.eks. stikprøvebesvarelser og offentligt tilgængelige data fra producentgruppers websteder. Med hensyn til oplysningerne for undersøgelsesperioden anførte Kommissionen i fodnote 421 i forordningen om midlertidig told, at produktionsdataene for 2023 ville være offentligt tilgængelige den 1. juli 2024. Prodcom har stillet produktionsdata for 2023 til rådighed, (111) som beløber sig til 1 720 329 enheder. Da data for undersøgelsesperioden ikke var offentligt tilgængelige, beregnede Kommissionen produktionsmængden for undersøgelsesperioden ved hjælp af data fra 3 måneder i 2022 og data fra 9 måneder i 2023. Resultatet er 1 590 247 BEV'er, hvilket ligger meget tæt på de data, der er indberettet i tabel 4 i forordningen om midlertidig told (1 626 263 BEV'er). |
|
(685) |
Desuden blev det ikke anset for nødvendigt at foretage justeringer for at dække varer uden for anvendelsesområdet, f.eks. quadricykler og køretøjer til befordring af mere end ni passagerer, eftersom i) de anvendte produktionsmængdedata fra Prodcom stemte overens med produktionsdata indberettet i stikprøvebesvarelserne og offentligt tilgængelige kilder, og ii) elektriske køretøjer til befordring af mere end ni passagerer såvel som elektriske køretøjer konstrueret til kørsel på sne, golfbiler og lignende køretøjer indberettes under andre koder (29103000 og 29105200). Dertil kommer, at Kommissionen havde ingen data, der tyder på, at produktionen af disse varer uden for anvendelsesområdet var tilstrækkelig betydelig til at berettige en justering, og CCCME og GOC fremlagde heller ikke sådanne data. Det blev også bemærket, at Kommissionen ikke drog nogen konklusioner specifikt på grundlag af produktionsmængden, da Kommissionen i betragtning 1167 i forordningen om midlertidig told konkluderede, at der forelå en trussel om skade og ikke væsentlig skade, mens EU-markedet gennemgik en omstilling fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, jf. betragtning 996 i forordningen om midlertidig told, og at omfanget af omstillingen blev fastslået ud fra mængden af registrerede, men ikke producerede BEV'er. Dertil kommer, at i betragtning 999 i forordningen om midlertidig told præciserede Kommissionen, at EU-produktionen omfattede BEV'er, der blev fremstillet i Unionen. Oprindelsesreglerne vil f.eks. være relevante, når en BEV'er samles i et tredjeland med dele fra Kina. Endelig fremgik det tydeligt, at de indberettede Prodcom-data om produktion var objektive og ikke resultatorienterede, som CCCME og GOC hævdede. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(686) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME og GOC deres påstand om, at de af Prodcom indberettede produktionsdata ikke kunne verificeres. CCCME anførte også, at Kommissionen i stedet burde have indhentet disse oplysninger fra EU-erhvervsgrenen, ACEA eller andre nationale sammenslutninger. |
|
(687) |
CCCME og GOC forklarede ikke, hvorfor produktionsdata fra alternative kilder ville være verificerbare eller på anden måde mere pålidelige end officielle data fra Prodcom, som indsamles og formidles uanset undersøgelsen. Derudover er påstanden om, at Prodcom-data er »resultatorienterede«, helt ubegrundet og uacceptabel, selv uden at tage hensyn til, at de til skadesanalysen anvendte data blev fremlagt, før undersøgelsen blev indledt. Under alle omstændigheder anmodede Kommissionen rent faktisk om produktionsdata i stikprøveskemaet for EU-producenterne, og CCCME og GOC var bekendt hermed. Endvidere blev de oplysninger, som de samarbejdsvillige EU-producenter indberettede, anvendt i det omfang, det var muligt, jf. betragtning 997 i forordningen om midlertidig told. Det er heller ikke alle EU-producenter af BEV'er, der er medlemmer af ACEA, og ACEA kunne derfor ikke have været i stand til at indsende fuldstændige produktionsdata. For så vidt angår de øvrige nationale sammenslutninger fandt Kommissionen det overflødigt at anmode hver sammenslutning om disse oplysninger, når den havde adgang til Prodcom-data. Det skal for fuldstændighedens skyld også erindres, at de produktionsdata, som Prodcom har indberettet, er blevet anvendt tidligere i andre undersøgelser (112). Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(688) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen stadig ikke havde forklaret, hvordan den opnåede kvartalsvise Prodcom-data, da interesserede parter ikke havde adgang til disse data. |
|
(689) |
Denne påstand er faktuelt forkert. I betragtning 684 i denne forordning blev det tydeligt forklaret, at eftersom data for undersøgelsesperioden ikke var offentligt tilgængelige, beregnede Kommissionen produktionsmængden for undersøgelsesperioden ved hjælp af data fra 3 måneder i 2022 og data fra 9 måneder i 2023. Resultatet var 1 590 247 BEV'er, hvilket ligger meget tæt på de data, der er indberettet i tabel 4 i forordningen om midlertidig told (1 626 263 BEV'er). Påstanden blev derfor afvist. |
|
(690) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionens argument om, at dens resultat om trussel om skade ikke var baseret på produktion, og at drøftelsen af produktionen er juridisk irrelevant, ukorrekt og usammenhængende, da i) definitionen af den indenlandske erhvervsgren var grundlaget for analysen af truslen om skade og årsagssammenhæng, og derfor var den et centralt element i undersøgelsen, ii) de stikprøveudtagne EU-producenters produktion i forhold til EU-erhvervsgrenens samlede produktion var et centralt element i Kommissionens fastlæggelse af, om EU-erhvervsgrenens stikprøve var repræsentativ, og iii) flere foreløbige resultater vedrørende konstateringen af truslen om skade (f.eks. vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, beregningen af EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet og beskæftigelse) var baseret på eller stammede fra EU-erhvervsgrenens produktionsdata. Kommissionens vurdering af truslen om skade vedrørte også direkte den produktion, der blev konstateret i undersøgelsesperioden, da Kommissionen anførte, at BEV-importen fra Kina bragte EU-erhvervsgrenens produktion og salg i fare. |
|
(691) |
I modsætning til CCCME og GOC's påstand anførte Kommissionen ikke, at dens konklusion om trussel om skade ikke var baseret på produktion, og at drøftelsen af produktionen var juridisk irrelevant. Kommissionen bemærkede faktisk også i betragtning 685 i denne forordning, at den ikke drog nogen konklusioner specifikt på grundlag af produktionsmængde, da den i betragtning 1167 i forordningen om midlertidig told konkluderede, at der forelå en trussel om skade og ikke væsentlig skade, mens EU-markedet gennemgik en omstillingsproces fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, og at omfanget af omstillingen blev fastslået ud fra mængden af registrerede, men ikke producerede BEV'er. Det vil sige, at uanset om EU-erhvervsgrenens produktion var på 1,2 eller 1,3 mio. BEV'er i undersøgelsesperioden, havde dette aspekt ikke nogen væsentlig indvirkning på undersøgelsens konklusioner, herunder på de specifikke elementer, som CCCME fremhævede. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(692) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at i) Kommissionen ikke vurderede, om nogen EU-producenter burde udelukkes fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, og at nogle grupper rent faktisk burde udelukkes, fordi disse grupper havde virksomheder i Kina, som eksporterede BEV'er til EU-markedet, at ii) nogle EU-producenter ikke bare var forretningsmæssigt forbundet med de kinesiske eksporterende producenter, de var også afhængige af kinesiske BEV'er, iii) det forhold at Kommissionen ikke udelukkede visse grupper, der importerede BEV'er fra Kina, fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, fordrejede fastlæggelsen af truslen om skade væsentligt, og iv) at grupperne af EU-producenter, der importerer BEV'er fra Kina, drog fordel af den påståede subsidiering i Kina, som var genstand for denne kommissionsundersøgelse. CCCME og GOC hævdede endvidere, at Kommissionen ikke vurderede den procentdel, som udgjorde egenimporten af BEV'er i forhold til det samlede salg af BEV'er pr. berørt EU-producent, selv om dette generelt var den fremgangsmåde, som Kommissionen accepterede og anvendte ved vurderingen af, om en EU-producent med import skulle medtages i definitionen af den indenlandske erhvervsgren, jf. undersøgelserne om Fedtsyre fra Indonesien (113) eller Biodiesel fra Amerikas Forenede Stater. CCCME og GOC anførte også, at Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen Optiske fiberkabler fra Kina (114) udelukkede to EU-producenter fra definitionen af EU-erhvervsgrenen i betragtning af de betydelige importmængder fra disse virksomheder fra Kina og deres forbindelser med kinesiske eksporterende producenter. |
|
(693) |
Kommissionen var ikke enig i disse påstande. I betragtning 998 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen, at tre producentgrupper (BMW, Renault og Mercedes-Benz) importerede den pågældende vare fra Kina i den betragtede periode, hver især med hovedsagelig en BEV-model fra Kina, og dermed supplerede deres portefølje af BEV'er, som den fremstillede i Unionen og solgte på EU-markedet. Disse producenter importerede en mængde på ca. [4,7-5,7] % af EU-forbruget i undersøgelsesperioden som anført i tabel 12 i forordningen om midlertidig told. Denne importmængde for tre EU-grupper bør ses i sammenhæng med den samlede importmængde fra Kina. Kommissionen forklarede endvidere, at Tesla importerede betydelige mængder BEV'er fra Kina, og at mængderne blev indberettet sammen med en procentdel af EU-forbruget i tabel 12 i forordningen om midlertidig told. Derudover forklarede Kommissionen i betragtning 999 i forordningen om midlertidig told, at Kommissionen ved definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen ikke fokuserede på mærker eller OEM-grupper, men på oprindelsen af BEV-produktionen, og at Kommissionen derfor medtog al EU-produktion af BEV'er (dvs. BEV'er, der blev fremstillet i Unionen) i sin analyse af skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser. CCCME og GOC præciserede ikke, hvilke EU-producenter der burde udelukkes fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, og på hvilket grundlag. BEV-markedet er faktisk blevet globaliseret i et sådant omfang, at udelukkelsen af en EU-producerende gruppe på grund af det forhold, at importen blev foretaget af andre virksomhedsgrupper, ikke blev anset for hensigtsmæssig i dette tilfælde. Der er heller ikke fremkommet faktiske omstændigheder i et omfang, der berettiger til udelukkelsen af en bestemt producentgruppe. Det skal bemærkes, at enhver indvirkning på skadesanalysen af en gruppe, der importerer BEV'er fra Kina, ville vedrøre mikroindikatorerne. Da Kommissionen i dette tilfælde udtog stikprøver af produktionsvirksomheder, er alle mikroindikatorer imidlertid baseret på de BEV'er, der produceres og sælges i Unionen. Da EU-producenterne i de fleste tilfælde indgår i store grupper af virksomheder, importeres BEV'erne desuden fra Kina af andre virksomheder end produktionsvirksomheden i stikprøven. Kommissionen bemærkede endvidere, at CCCME og GOC ikke forklarede, hvordan vurderingen af truslen om skade var fordrejet, eftersom Kommissionen i betragtning 1136-1138 i forordningen om midlertidig told forklarede, at det var sandsynligt, at der vil ske en stigning i markedsandelen hovedsagelig for kinesiske mærker inden for en overskuelig fremtid. Hvorvidt Tesla indgik eller ikke indgik i definitionen af EU-erhvervsgrenen, havde ingen væsentlig indvirkning på konklusionen om vurderingen af trussel om skade. Dette skyldtes, at importen fra Tesla (Shanghai) fra Kina ikke forventedes at ville stige betydeligt, da den uudnyttede produktionskapacitet hos Tesla (Shanghai) var meget lav, om nogen, som forklaret i betragtning 1137 i forordningen om midlertidig told. Hvad angår subsidiering af EU-producenterne, forklarede CCCME og GOC ikke, hvordan dette forhold var relevant for definitionen af EU-erhvervsgrenen. Det blev desuden bemærket, at udligningsforanstaltningerne blev indført over for alle BEV'er importeret fra Kina, også dem, der blev importeret af EU-producentgrupperne. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(694) |
I modsætning til CCCME's og GOC's påstand vurderede Kommissionen i Biodiesel fra Amerikas Forenede Stater ikke procentdelen af den pågældende importerede vare i forhold til det samlede salg af den pågældende vare pr. EU-producent. I den undersøgelse anførte Kommissionen, at det blev konstateret, at tre virksomheder tilhørende samme gruppe er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter i USA, og at gruppen som sådan importerer betydelige mængder af den pågældende vare, herunder også fra sine forretningsmæssigt forbundne eksportører i Kina. Det følger heraf, at disse virksomheder ikke blev udelukket fra definitionen af EU-erhvervsgrenen. I forbindelse med sagen om Fedtsyre fra Indonesien foretog Kommissionen en sådan vurdering, da importen af fedtsyre blev foretaget af produktionsvirksomheden i Unionen. Som forklaret i betragtning 692 i denne forordning er dette ikke tilfældet i den nuværende undersøgelse. EU-producenterne af BEV'er er en del af store grupper af producenter med flere virksomheder, og BEV'erne importeres og sælges af andre virksomheder end dem, der fremstiller BEV'er i Unionen. Det forhold, at nogle EU-producenter, der importerede den undersøgte vare fra det pågældende land, i tidligere undersøgelser blev udelukket fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, betyder ikke, at Kommissionen også i denne undersøgelse automatisk skal udelukke sådanne producenter fra definitionen af EU-erhvervsgrenen. En sådan vurdering foretages fra sag til sag og under hensyntagen til de faktuelle elementer i de enkelte undersøgelser. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(695) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME og GOC deres påstand om, at Kommissionen burde have udelukket de EU-producenter, der importerede BEV'er fra Kina i betydelige mængder, fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, f.eks. Tesla, BMW og Renault. CCCME og GOC anførte endvidere, at Kommissionens kunstige sondring mellem stikprøveudtagne EU-BEV-producentvirksomheder og EU-BEV-producentgrupper og den uklare erklæring, ifølge hvilken importen af kinesiske BEV'er i de fleste tilfælde blev foretaget af forskellige virksomheder i specifikke producentgrupper og angiveligt ikke af de stikprøveudtagne virksomheder, er irrelevant, ikke objektiv og usammenhængende. CCCME henviste i denne forbindelse til betragtning 833 i denne forordning, hvori det anføres, at i betragtning af den anonymitet, der blev indrømmet EU-producenterne, og det lille antal grupper af EU-producenter, der importerede BEV'er fra Kina i den betragtede periode, kunne Kommissionen ikke oplyse, om de stikprøveudtagne EU-producenter importerede BEV'er fra Kina i den betragtede periode. CCCME og GOC anførte endvidere, at Kommissionen også selv klassificerede salget af BEV'er pr. EU-producentgruppe i sine registreringsdata fra Det Europæiske Miljøagentur. |
|
(696) |
Kommissionen fastholdt sit synspunkt, der er forklaret i betragtning 693 i denne forordning, om at BEV-markedet faktisk er blevet globaliseret i et sådant omfang, at udelukkelsen af en EU-producerende gruppe baseret på, at importen blev foretaget af andre virksomhedsgrupper, ikke blev anset for hensigtsmæssig i dette tilfælde. Der er heller ikke fremkommet faktiske omstændigheder i et omfang, der berettiger til udelukkelsen af en bestemt producentgruppe. Desuden var sondringen mellem stikprøveudtagne EU-BEV-produktionsvirksomheder og EU-BEV-producentgrupper ikke kunstig. Det er Kommissionens praksis at udtage stikprøver af EU-producenter på virksomhedsniveau og ikke på gruppeniveau. Det står i modsætning til stikprøven af eksportører, hvor Kommissionen udtager stikprøver af eksportørerne på gruppeniveau på grund af risikoen for omgåelse af eksporten via virksomheden med den lavere told. Endelig klassificerede Kommissionen i modsætning til CCCME's erklæring ikke salget af BEV'er pr. EU-producentgruppe i sine registreringsdata fra Det Europæiske Miljøagentur. Disse oplysninger blev indberettet af Det Europæiske Miljøagentur. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(697) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at de EU-producenter, der importerede mange BEV'er fra Kina, burde udelukkes fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, da denne import — som ikke var midlertidig, havde drevet BEV-importen fra Kina til Unionen og tegnede sig for størstedelen af importen fra Kina — var baseret på EU-producenternes forretningsstrategi og langvarige forbindelser med kinesiske BEV-producenter. CCCME og GOC anførte endvidere, at deres medtagelse i EU-erhvervsgrenen svækker de økonomiske data, der vedrører EU-erhvervsgrenen, og vurderingen af truslen om skade, eftersom fastsættelsen af den stigende mængde og markedsandel af BEV-importen fra Kina er hjørnestenen i Kommissionens resultater om: i) sandsynligheden for en betydelig stigning i importen af BEV'er fra Kina inden for en overskuelig fremtid og ii) importen af kinesiske BEV'er, der bringer EU-erhvervsgrenens salg, markedsandel og rentabilitet i undersøgelsesperioden i fare og øgede de negative virkninger for EU-erhvervsgrenens omstilling til BEV'er inden for en overskuelig fremtid. CCCME og GOC anførte endvidere, at hvis man ikke inkluderede EU-erhvervsgrenens egenimport, kunne der ikke have været tale om en stærkt stigende og høj markedsandel for importen af BEV'er fra Kina og navnlig ikke for importen af BEV'er af kinesisk mærke. CCCME og GOC anførte desuden, at Kommissionen i sin vurdering ikke analyserede det forhold, at egenimporten udgjorde en betydelig del af flere af EU-producentgruppernes produktions- og salgsstrategi for deres BEV-salgsportefølje i Unionen, og påvirkede disse bilproducenters produktion, salg, markedsandel og priser i Unionen og deres omstilling fra produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er i Unionen. Kommissionen betragtede egenimporten kun som handlede varer. |
|
(698) |
Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Som forklaret i afsnit 5 i forordningen om midlertidig told og afsnit 5 i denne forordning konkluderede Kommissionen, at der i den nuværende undersøgelse var trussel om skade og ikke væsentlig skade. I en undersøgelse, der viser væsentlig skade, kan stikprøveudtagning af en EU-producent, der importerede den pågældende vare fra det pågældende land, have en indvirkning på skadesvurderingen, og en sådan vurdering foretages fra sag til sag. Dette er dog ikke tilfældet i den nuværende undersøgelse, som viste en trussel om skade. |
|
(699) |
Desuden var resultaterne vedrørende truslen om skade ikke baseret på den eventuelle fremtidige stigning i EU-producenternes import, men på den nært forestående stigning i BEV-importen fra Kina, jf. afsnit 5 i forordningen om midlertidig told. Denne konklusion blev også bekræftet af data for perioden efter undersøgelsesperioden, der viste, at BEV-importen fra Kina nåede op på 14,1 % i andet kvartal 2024 (jf. tabel 12 i denne forordning) sammenlignet med 1,9 % i 2020. Derudover har de kinesiske producenter af BEV'er en betydelig uudnyttet kapacitet, der kan anvendes til fremstilling af BEV'er til eksport til EU-markedet, mens Teslas import fra Kina ikke vil stige væsentligt i den nærmeste fremtid i betragtning af virksomhedens lave uudnyttede kapacitet, om nogen, og produktionsanlæg i Tyskland. Som forklaret i betragtning 1136 i forordningen om midlertidig told afgav producenterne af originalt udstyr til køretøjer med forbrændingsmotor i Unionen, hvis produktion var under omstilling til produktion af BEV'er, i modsætning til de mange meddelelser fra de kinesiske eksporterende producenter, ikke meddelelse om nogen større planer om at importere BEV'er fra Kina. De fleste af dem har én BEV-model eller ét BEV-mærke, der importeres fra Kina. Renault Group importerer f.eks. kun modellen Dacia Spring fra Kina, som er forskellig fra de BEV-modeller, der fremstilles i Unionen, f.eks. Renault Scenic, Renault Megane, Renault 5, Renault Zoe og Renault Kangoo. Salgsprisen for Dacia Spring påvirker ikke prisen på de andre Renault-modeller fremstillet i Unionen, da disse BEV-modeller ikke konkurrerer med Dacia Spring. Hvis Renault Spring-modellen var blevet fremstillet i Unionen og ikke i Kina, ville dette have øget produktionsmængden for Renault Group og dermed for EU-erhvervsgrenen. En større produktionsmængde i Unionen ville dog ikke have afkræftet undersøgelsens resultater med hensyn til trussel om skade. Hvis Dacia Spring var blevet fremstillet i Unionen, kan det desuden ikke vurderes, hvilken virkning det ville have haft på omkostninger, salgspriser og rentabilitet, da det er usandsynligt, at salgsprisen for en Dacia Spring fremstillet i Unionen ville være lige så lav som salgsprisen for en Dacia Spring fremstillet i Kina, selv om enhedsproduktionsomkostningerne ville have været lavere for Renault-modeller som følge af en højere produktionsmængde, hvilket dermed ville have dækket en større del af de faste omkostninger. Hvis det antages, at Kommissionen ville have udtaget en stikprøve af en virksomhed, der fremstillede Dacia Spring i Unionen, kan det af ovennævnte årsag derfor ikke konkluderes, at resultaterne vedrørende EU-erhvervsgrenens rentabilitet ville have været væsentligt anderledes. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(700) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at EU-producentgruppernes import af kinesisk produktion forventedes at ville stige ved udgangen af undersøgelsesperioden, og nævnte eksempler som dokumentation for, hvorfor dette kunne være tilfældet. |
|
(701) |
Kommissionen tog hensyn til de af CCCME og GOC nævnte eksempler i betragtning 1136 i forordningen om midlertidig told, og konkluderede i betragtning 1138 og 1139 i forordningen om midlertidig told, at det var sandsynligt, at der ville ske en stigning i markedsandelen hovedsagelig for kinesiske mærker inden for en overskuelig fremtid. CCCME og GOC fremlagde ingen nye oplysninger i den forbindelse. Faktisk viser oplysningerne for perioden efter UP (som defineret i betragtning 939 i denne forordning) klart en stigning i de kinesiske mærkers markedsandel, jf. tabel 13 i denne forordning. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(702) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at i) Kommissionen ikke havde forklaret, hvad den mente med EU-erhvervsgrenens omstilling, i betragtning af at EU-erhvervsgrenen fortsat var involveret i produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor, og at den også fremstillede bl.a. hybridkøretøjer og også investerede i andre nye teknologier, at ii) Kommissionen henviste til omstillingen uden faktuelle data og beviser, og at EU-producenterne er langt fra helt at kunne skifte fra produktion af køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, at iii) der i forordningen om midlertidig told ikke var bevis for, at EU-erhvervsgrenen »befandt sig i en omstillingsproces« og »stadig var under udvikling og endnu ikke var modnet«, og at det forhold, at EU-erhvervsgrenen fortsat foretog investeringer, ikke var bevis for, at erhvervsgrenen befandt sig i en omstillingsproces, at iv) EU-producenterne allerede havde foretaget en omstilling, da de havde eksporteret store mængder af BEV'er i mange år og havde den største markedsandel på EU-markedet, hvilket de ikke ville have haft, hvis de stadig befandt sig i en omstillingsproces, og at v) skiftet til BEV-produktion ikke var en omstilling, men en udvidelse eller diversificering af forretningsområdet, hvilket udgjorde et forretningsvalg, i hvilket tilfælde hverken SCM-aftalen eller grundforordningen indeholder særlige bestemmelser eller undtagelser, der medfører, at aspekter i forbindelse med højere omkostninger, lav rentabilitet osv. kan tilskrives BEV-importen fra Kina. |
|
(703) |
Disse påstande er grundløse. I betragtning 996 i forordningen om midlertidig told anførte Kommissionen, at EU-markedet befandt sig i en omstillingsproces fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, og at det udgjorde en relevant faktor i dette tilfælde, som påvirkede en række indikatorer vedrørende erhvervsgrenens situation. I modsætning til CCCME's og GOC's påstand anførte Kommissionen endvidere i betragtning 1194 i forordningen om midlertidig told, at markedet for BEV'er i Unionen og ikke EU-producenterne stadig var under udvikling og endnu ikke var modnet. Derudover påviste Kommissionen i tabel 1 i forordningen om midlertidig told, at BEV'erne i undersøgelsesperioden tegnede sig for 14,6 % af EU-markedet for personbiler. I betragtning 995 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen, at de fleste af disse EU-producenter er OEM'er i forbindelse med køretøjer med forbrændingsmotor, der befandt sig i en omstillingsproces med henblik på produktion af BEV'er efter ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2019/631 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og varevognes CO2-emissioner. I forbindelse med denne undersøgelse er EU-producenterne producenter af den undersøgte vare, dvs. BEV'er, og ikke producenter af køretøjer generelt set. Den nuværende lovgivningsmæssige ramme i Unionen kræver reelt, at EU-producenter af personbiler ophører med at sælge køretøjer med forbrændingsmotor på EU-markedet senest i 2035, jf. betragtning 1222-1223 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen forklarede også i betragtning 1224 i forordningen om midlertidig told, at CO2-målene kan nås gennem en stigende andel af elektriske køretøjer i flåden. Produktion og salg af flere BEV'er på EU-markedet er derfor mere end blot en udvidelse eller diversificering af forretningsområdet for EU-producenterne af personbiler, det er i realiteten en retlig forpligtelse. Desuden var det forhold, at EU-producenterne havde eksporteret angiveligt store mængder BEV'er i mange år, og at de havde den største markedsandel på EU-markedet, irrelevant i forbindelse med EU-markedets omstilling fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(704) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at hvad angår værdien af de investeringer, som Kommissionen anførte i betragtning 1092 i forordningen om midlertidig told, og den kilde, der er angivet, blev dette beløb ikke nævnt. |
|
(705) |
Kommissionen hævdede ikke, at dette tal var blevet kontrolleret. I betragtning 1092 i forordningen om midlertidig told anførte Kommissionen klart, at investeringerne i forbindelse med omstillingen til elektrificering blev anslået til ca. 170 mia. EUR mellem 2022 og 2030, og fremlagde kilden i fodnote 432 og i PDF-format som bilag 15 til indledningsmeddelelsen. Af den angivne kilde fremgik investeringer hos flere bilproducenter, ikke kun EU-producenterne af personbiler. Kommissionen sammenlagde derfor de investeringer, der blev indberettet for EU-producenterne af personbiler, eksklusive investeringer, der klart var bestemt til geografiske områder uden for Unionen (f.eks. BMW's investering på 1,7 mia. USD til ombygning af anlægget i South Carolina eller Volkswagen Groups investeringer på 7,1 mia. USD i Nordamerika og investeringer på 17,5 mia. USD i Kina). Den valgte tilgang var konservativ, da den kun omfattede investeringer, der udtrykkeligt var rettet mod Unionen, hvor der blev foretaget en sondring. Kommissionen tog således f.eks. kun hensyn til 20 mia. USD ud af VW Groups investeringer i batterier på 57 mia. USD, og kun 1 mia. USD ud af Volvos investeringer i elektriske køretøjer på 3,75 mia. USD og tog ikke hensyn til Teslas samlede investeringer på 500 mia. USD, da det ikke var muligt at identificere det geografiske område, som investeringerne var rettet mod. Af klarhedshensyn blev den nøjagtige beregning under alle omstændigheder fremlagt i det åbne dossier på dagen for den endelige fremlæggelse af oplysninger (115). Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(706) |
Kommissionen fastholdt derfor, at dens forordning om midlertidig told korrekt identificerede alle producentgrupper i Unionen og anvendte de mest hensigtsmæssige datakilder til at beregne EU-produktionen, hvilket betyder, at dens analyse af skade og årsagssammenhæng i sin helhed var baseret på en sund definition af EU-erhvervsgrenen. Resultaterne i betragtning 995-999 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor. |
4.2. Fastlæggelse af det relevante EU-marked
|
(707) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede virksomhed 18 hævdede, at Kommissionen i sin undersøgelse burde tage hensyn til leasingmarkedets karakteristika. |
|
(708) |
Kommissionen præciserede, at undersøgelsen for så vidt angår salgsmængden omfattede EU-erhvervsgrenens samlede salg. Hvad angår priserne, kunne et sådant salg imidlertid ikke medtages i prisanalysen, hvis de stikprøveudtagne EU-producenter solgte BEV'er på grundlag af en leasingaftale, da det ville have fordrejet den gennemsnitlige prisanalyse i betragtning af, at prisen på en bil, der blev solgt på grundlag af en leasingaftale, var væsentligt anderledes end prisen på en bil, der blev solgt på grundlag af en normal salgsaftale. Desuden blev det konstateret, at de stikprøveudtagne EU-producenters mængde af denne type salg var meget lille (mindre end 1 % af det samlede salg i undersøgelsesperioden), da EU-producenterne generelt ikke er direkte involveret i salg på grundlag af en leasingaftale, men anvender en tredjepart i denne henseende. |
|
(709) |
Kommissionen bekræftede derfor sin konklusion i betragtning 1000 i forordningen om midlertidig told. |
4.3. EU-forbrug
|
(710) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC med henblik på beregningen af det synlige forbrug, at i) det ikke var klart, hvorfor data fra EEA blev anvendt sammen med data fra S&P Global Mobility og medlemsstaternes tolddata, og hvordan de tre forskellige datasæt blev justeret/blandet/aggregeret, fordi data fra EEA og fra S&P Global Mobility var baseret på registreringer, hvorimod medlemsstaternes importdata udelukkende var baseret på toldklarering af BEV'er og ikke kunne korreleres, og de kunne for eksempel føre til dobbelttælling af importen, ii) der ikke var nogen forklaring på de datasæt og den metode, på grundlag af hvilke dataene fra EEA blev sidestillet og fastlagt, iii) Kommissionen ikke fremlagde de nærmere oplysninger om datasæt fra S&P Global Mobility, som den anvendte, og iv) Kommissionen ikke fremlagde det grundlag, på hvilket mængden af BEV-import fra Kina baseret på registreringer var afledt af en blanding af data fra EEA og data fra S&P Global Mobility. |
|
(711) |
Det synlige forbrug blev beregnet som EU-erhvervsgrenens samlede salg og den samlede import af BEV'er. I betragtning 1002 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen, at det synlige forbrug tog højde for i) EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet, som rapporteret af EEA for 2020, 2021 og 2022 og som rapporteret af S&P Global Mobility for undersøgelsesperioden, da disse oplysninger endnu ikke var gjort offentligt tilgængelige af EEA på tidspunktet for offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told samt ii) medlemsstaternes tolddata vedrørende import. Kommissionen sammenblandede ikke de data, som EEA havde indberettet, med data fra S&P Global Mobility. På dagen for offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told (dvs. den 4. juli 2024) tilføjede Kommissionen til undersøgelsens ikkefortrolige dossier (116) udtræk af data fra EEA med alle de beregninger, der blev foretaget for at identificere EU-erhvervsgrenens og de kinesiske eksporterende producenters salg af BEV'er i forhold til det samlede salg af BEV'er på EU-markedet i 2020, 2021 og 2022. Kommissionen kunne ikke fremlægge data fra S&P Global Mobility, da de var ophavsretligt beskyttet. Ikke desto mindre syntes CCCME at have adgang til disse eller lignende data, da de blev anvendt i den fortrolige udgave af partens indlæg. |
|
(712) |
Da oplysningerne for 2023 blev gjort offentligt tilgængelige af EEA, reviderede Kommissionen desuden dataene for det synlige forbrug i undersøgelsesperioden ved at anvende data fra EEA vedrørende EU-erhvervsgrenens salg som forklaret i tabel 1 med henblik på at kunne fremlægge de underliggende data, som blev gjort tilgængelige i undersøgelsens ikkefortrolige dossier (117) på dagen for fremlæggelsen af oplysningerne. Tabel 1 EU-forbrug (enheder)
|
||||||||||
|
(713) |
Det skal bemærkes, at der var en ubetydelig forskel mellem det samlede synlige EU-forbrug, når man anvendte data fra S& P Global Mobility (1 649 486 BEV'er som anført i tabel 1 i forordningen om midlertidig told) som kilde til EU-erhvervsgrenens salg i forhold til data fra EEA (forskel på 0,16 %). |
|
(714) |
Som anført i betragtning 1002 i forordningen om midlertidig told blev der indsamlet tolddata fra otte medlemsstater med store importmængder og de største regionale søhavne: Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Slovenien, Spanien og Sverige. Kommissionen foretog en detaljeret undersøgelse af disse data, som gjorde det muligt at skelne mellem import af BEV'er og import af andre varer, såsom quadricykler, elektriske mobilitetsscootere osv., som også blev importeret under KN-kode 8703 80 10 , men som ikke var den pågældende vare. Det var derfor uklart, hvorfor CCCME og GOC hævdede, at dataene fra medlemsstaternes toldmyndigheder kunne føre til dobbelttælling af importen. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(715) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte CCCME og GOC, at de ikke kunne forstå, hvordan Kommissionen kom frem til de endelige registreringer af BEV-importen fra Kina og opdelte dem i import af kinesiske BEV-mærker og egenimport. CCCME og GOC hævdede endvidere, at oplysningerne på EEA's websted ikke i) angiver køretøjernes oprindelse og ii) direkte tillader en klassificering mellem de pågældende varer og varer, der ikke er de pågældende varer, og Kommissionen forklarede ikke, hvordan den fastsatte BEV'ernes oprindelse. CCCME og GOC hævdede, at der tilsyneladende sandsynligvis var nogle varer, der ikke var de varer, der indgik i de BEV-registreringer, som Kommissionen havde beregnet i de tabeller, der blev tilføjet til det ikkefortrolige dossier. CCCME og GOC anførte endvidere, at registreringsdataene for 2023 omfatter en kategori »EU/Kina«, og at det ikke var klart, hvordan dette skulle forstås, og på hvilket grundlag der blev foretaget et skøn over Teslas import af model Y fra Kina for de tre kvartaler af 2023. |
|
(716) |
Kommissionen præciserede, at den downloadede registreringen af BEV'er i klasse M1, som er personbiler, fra EEA's websted. Erhvervskøretøjer er kategoriseret som N1. Derfor vedrørte de oplysninger, der blev tilføjet i det ikkefortrolige dossier, kun batteridrevne elpersonbiler som indberettet af EEA. Visse modeller af BEV'er findes både som personbil og erhvervskøretøj, men Kommissionen anvendte kun batteridrevne elpersonbiler som indberettet af EEA. 10 ud af de 17 modeller, som CCCME har nævnt, fandtes således som både personbiler og erhvervskøretøjer. De resterende 7 modeller (hvoraf kun en af dem blev fremstillet i Kina) var rent faktisk erhvervskøretøjer, men mængden heraf var meget lav og havde ingen indvirkning på beregningen af markedsandelen. |
|
(717) |
Med hensyn til BEV'ernes oprindelse var oplysningerne herom faktisk ikke tilgængelige i EEA-databasen. Kommissionen identificerede derfor oprindelsen af hver BEV-model på grundlag af offentlige oplysninger (ved at søge online-oplysninger på forskellige websteder om, hvor hver BEV-model blev fremstillet). Dette var muligt, da de registrerede BEV'er med undtagelse af model Y for Tesla i den betragtede periode blev fremstillet enten i Unionen, Kina eller tredjelande. I de data, der blev indberettet i det ikkefortrolige dossier, klassificerede Kommissionen model Y med oprindelse i Unionen/Kina. På grundlag af spørgeskemabesvarelsen fra Tesla (Shanghai) var Kommissionen i stand til at identificere mængden af model Y, der blev fremstillet i Kina og registreret i Unionen i de tre kvartaler af 2023. |
|
(718) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, at det stadig ikke var klart, og at Kommissionen ikke havde forklaret, hvorfor den beregnede det faktiske forbrug på grundlag af ACEA-data og ikke EEA-data, som derimod var grundlaget for beregningen af EU-erhvervsgrenens salgsregistrering, og registreringen af salget af kinesiske BEV'er på EU-markedet. Ved beregningen af de faktiske forbrugsbaserede markedsandele for de kinesiske producenter og EU-producenterne anvender Kommissionen således stadig to forskellige datasæt for tælleren og nævneren. Med henblik på opdelingen af BEV-importen fra Kina i tabel 12a i forordningen om midlertidig told anvendte Kommissionen desuden EEA-dataene for tælleren og nævneren. |
|
(719) |
Kommissionen anvendte ACEA som kilde til det faktiske EU-forbrug, da ACEA offentliggjorde disse oplysninger regelmæssigt hver måned, mens EEA først offentliggjorde dataene for 2023 i juli 2024. Der er imidlertid kun en mindre forskel i det faktiske forbrug, som ACEA har indberettet, i forhold til det, EEA har indberettet, og der er derfor ingen væsentlig indvirkning på de deraf følgende markedsandele, som det fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1.1 Faktisk EU-forbrug — Sammenligning af data fra ACEA og EEA
|
|
(720) |
Med henblik på at beregne opdelingen af BEV-importen fra Kina, der er anført i tabel 12a i forordningen om midlertidig told, anvendte Kommissionen som nævner det faktiske forbrug, der blev indberettet af EEA, da dataene for tælleren også kom fra EEA-databasen, og alle data til beregning af markedsandelen for importen fra Kina stammede således fra én og samme database. |
|
(721) |
Konklusionerne i betragtning 1001-1009 i forordningen om midlertidig told som revideret og som anført i betragtning 711 i denne forordning blev derfor bekræftet. |
4.4. Import fra det pågældende land
4.4.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land
|
(722) |
Den ubetydelige revision af det synlige forbrug, jf. betragtning 711-713 i denne forordning, havde ingen indvirkning på markedsandelen for importen fra Kina, som fortsat var på 25,0 %, hvilket er det samme som i tabel 2a i forordningen om midlertidig told. |
|
(723) |
Som det var tilfældet med dataene for det synlige EU-forbrug i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 710 i denne forordning, reviderede Kommissionen, for at kunne fremlægge de underliggende data bag de respektive beregninger, oplysningerne om importmængden fra Kina og de tilhørende markedsandele baseret på registreringer efter import fra det pågældende land ved at anvende EEA som kilde i stedet for S&P Global Mobility, som den anvendte i tabel 2b i forordningen om midlertidig told. Tabel 2 Importmængde i enheder og markedsandel
|
||||||||||||||
|
(724) |
Det skal bemærkes, at der var en ubetydelig forskel mellem det samlede antal registreringer af import fra Kina, når man anvendte data fra S&P Global Mobility (346 345 BEV'er som anført i tabel 2b i forordningen om midlertidig told) som kilde til EU-erhvervsgrenens salg i forhold til data fra EEA (forskel på 0,13 %). |
|
(725) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen fordrejede beregningen af EU-erhvervsgrenens markedsandele, BEV-importen fra Kina og importen fra tredjelande, da de er baseret på forskellige nævnere og ikke kan afstemmes. CCCME og GOC anførte endvidere, at Kommissionen beregnede markedsandelen for BEV-importen fra Kina på grundlag af det faktiske forbrug, men at markedsandelen for tredjelande derimod blev beregnet på grundlag af det synlige forbrug, og hvis EU-erhvervsgrenens markedsandel blev lagt sammen med markedsandelen for BEV-importen fra Kina og importen fra tredjelande, var den på over 100 % i hvert år i den betragtede periode. |
|
(726) |
Disse påstande er faktuelt forkerte. For det første beregnede Kommissionen i forordningen om midlertidig told to markedsandele for BEV-importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens salg, nemlig én baseret på det synlige forbrug og en baseret på det faktiske forbrug (jf. tabel 2a, 2b og 5 i forordningen om midlertidig told). For importen fra tredjelande beregnede Kommissionen kun markedsandelen på grundlag af det synlige forbrug (se tabel 17 i forordningen om midlertidig told), da vurderingen af importen fra tredjelande som en anden kendt faktor i forbindelse med årsagsanalysen ikke krævede, at markedsandelen for denne import var baseret på det faktiske forbrug. Desuden var det ikke klart, hvilke beregninger CCCME og GOC havde foretaget, men i modsætning til CCCME og GOC's påstand svarer summen af markedsandelen for BEV-importen fra Kina (se tabel 2a i forordningen om midlertidig told), EU-erhvervsgrenens salg (se tabel 5 i forordningen om midlertidig told) og importen fra tredjelande (se tabel 17 i forordningen om midlertidig told) til 100 % i hvert år i den betragtede periode. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(727) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at markedsandelen for BEV-importen fra Kina (registreringer) ikke blev beregnet på grundlag af det synlige forbrug på samme måde som for EU-erhvervsgrenen. De hævdede endvidere, at Kommissionen i tabel 2a i forordningen om midlertidig told anvendte toldimportdataene som tæller og ikke registreringerne af kinesiske BEV'er. |
|
(728) |
Kommissionen beregnede ikke markedsandelen for registreringen af BEV-importen fra Kina på grundlag af det synlige forbrug, da det synlige forbrug er summen af EU-erhvervsgrenens salg og importen som indberettet af medlemsstaternes toldmyndigheder. En sådan markedsandel giver ikke mening økonomisk set. Det skal bemærkes, at EU-erhvervsgrenens salg faktisk er registreringerne af BEV'er, der sælges af EU-erhvervsgrenen, mens importmængden adskiller sig fra den registrerede importmængde, da ikke al import sælges på importtidspunktet, og en del af importen anbringes på lager med henblik på salg på et senere tidspunkt. Lageraspektet med hensyn til importen blev forklaret i betragtning 1017 i forordningen om midlertidig told. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(729) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen fejlagtigt anførte, at CCCME's argument om tredjelandes markedsandele var forkert, selv om den anerkendte, at markedsandelen for importen fra tredjelande blev vurderet på grundlag af det synlige forbrug. CCCME hævdede endvidere, at i) markedsandelen for BEV-importen fra Kina blev beregnet på grundlag af både det synlige og det faktiske forbrug, ii) at der ikke blev foretaget en beregning af importen baseret på det faktiske brug så vidt angår for importen fra tredjelande, selv om Kommissionen var i besiddelse af EEA-data, og iii) vurderingen af mængdevirkningerne af BEV-importen fra Kina og deres sandsynlige udvikling med hensyn til analysen af truslen om skade hovedsagelig blev foretaget på grundlag af markedsandelen baseret på det faktiske forbrug. CCCME hævdede endvidere, at Kommissionen anførte, at markedsandele baseret på det synlige forbrug ikke giver »mening økonomisk set«, og at dette derfor også gjaldt for importen fra tredjelande. |
|
(730) |
I modsætning til CCCME's udsagn anførte Kommissionen ikke, at disse markedsandele baseret på det synlige forbrug »ikke gav mening økonomisk set«. I betragtning 728 i denne forordning anførte Kommissionen, at den ikke beregnede markedsandelen for registrering af BEV-importen fra Kina på grundlag af det synlige forbrug, da det synlige forbrug er summen af EU-erhvervsgrenens salg og importen som indberettet af medlemsstaternes toldmyndigheder, og derfor gav en sådan markedsandel ikke mening økonomisk set. For fuldstændighedens skyld beregnede Kommissionen også markedsandelen for importen fra alle andre tredjelande fordelt på registreringer i tabel 17a og 17b i denne forordning, selv om der ikke blev draget konklusioner om disse data. |
|
(731) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionen fejlagtigt beregnede markedsandelen i tabel 2b i forordningen om midlertidig told ved at dividere BEV-importen med det faktiske EU-forbrug, som var baseret på data fra European Automobile Manufacturers' Association (»ACEA«), og ikke med det synlige EU-forbrug, som var baseret på de samme datasæt som BEV-importen fra Kina dvs. EEA og S&P Global Mobility. |
|
(732) |
Denne påstand er også faktuelt forkert. I modsætning til CCCME og GOC's påstand beregnede Kommissionen i tabel 2b i forordningen om midlertidig told den markedsandel for BEV'er importeret fra Kina, som faktisk blev solgt og registreret, og ikke for den samlede BEV-import fra Kina. Denne mængde blev derfor korrekt divideret med det faktiske EU-forbrug, som var baseret på ACEA's data. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(733) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævede CCCME og GOC endvidere, at Kommissionen indberettede forskellige mængder for så vidt angår BEV-importen fra Kina siden indledningen af undersøgelsen. CCCME og GOC hævdede navnlig, at der i forordningen om registrering indberettedes 479 720 BEV'er importeret fra Kina i undersøgelsesperioden, mens Kommissionen i forordningen om midlertidig told indberettede 412 425 BEV'er, og at registreringen af importen derfor var baseret på data, der ikke udgjorde positivt bevismateriale og således var ulovlige, og at oplysningerne i forordningen om midlertidig told stadig ikke var pålidelige og nøjagtige og desuden ikke kunne kontrolleres. |
|
(734) |
Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Der er en grund til, at importmængden fra Kina var forskellig i de to forordninger. I forordningen om registrering anvendte Kommissionen navnlig overvågningsdatabasen som kilde til importen fra Kina. Dette var den eneste database, som Kommissionen rådede over, og som omfattede importdataene indtil januar 2024 på det tidspunkt, hvor forordningen om registrering blev udarbejdet. I forordningen om midlertidig told anvendte Kommissionen medlemsstaternes tolddata som kilde til importen fra Kina, jf. betragtning 1002 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen forklarede også i betragtning 1002 i forordningen om midlertidig told, at en mere detaljeret undersøgelse af disse data gjorde det muligt at skelne mellem importen af BEV'er og importen af andre varer såsom quadricykler, elektriske mobilitetsscootere osv., som var udelukket fra denne undersøgelses anvendelsesområde og derfor ikke burde medtages i importmængden fra Kina. På tidspunktet for registreringen af importen rådede Kommissionen ikke over fuldstændige oplysninger fra medlemsstaternes toldmyndigheder og traf heller ikke beslutning om at udelukke quadricykler fra undersøgelsen. Denne afgørelse blev først truffet i forordningen om midlertidig told. Endelig bemærkede Kommissionen, at registrering af import ikke kan være ulovlig, da registrering blot er et middel, som Kommissionen kan anvende til at pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere importen, således at der senere kan anvendes foranstaltninger over for denne import fra datoen for en sådan registrering. Grundforordningens artikel 14, stk. 5, giver også Kommissionen skønsbeføjelser med hensyn til, hvornår en sådan registrering bør finde sted, hvilket giver mulighed for registrering på Kommissionens eget initiativ. |
|
(735) |
Tabel 3 viser importmængden af BEV'er fra Kina baseret på tre kilder, nemlig overvågningsdatabasen, Eurostat's database og medlemsstaternes toldmyndigheder. Tabel 3 Importmængde fra Kina baseret på forskellige kilder
|
|
(736) |
Desuden kan Kommissionen ikke fremlægge de detaljerede importdata fra medlemsstaternes toldmyndigheder, da disse data er meget detaljerede og omfatter fortrolige oplysninger såsom angivelse af individuel import. CCCME og GOC har imidlertid adgang til Eurostat-data og kan kontrollere, at de data, som Kommissionen anvendte for importen fra Kina i forordningen om midlertidig told, var lavere end værdien af de respektive importdata i Eurostat, da Eurostat's data også omfatter quadricykler, der blev udelukket fra undersøgelsen i forordningen om midlertidig told. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(737) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at den kinesiske BEV-eksport til Unionen ifølge de kinesiske toldmyndigheders eksportstatistikker var meget lavere i mængde, og at Unionens toldstatistikker derfor var oppustede. |
|
(738) |
Kommissionen kunne ikke godtage denne påstand. I tabel 16 i forordningen om midlertidig told rapporterede Kommissionen også mængden af kinesisk eksport til Unionen i den betragtede periode baseret på GTA-databasen (som også anvendte de kinesiske toldmyndigheder som kilde), og denne mængde var højere end den importmængde, som medlemsstaternes toldmyndigheder havde indberettet i tabel 2a i forordningen om midlertidig told. Kommissionen anvendte som varekode 8703 80 ved udtræk af data fra GTA vedrørende »Personmotorkøretøjer og andre motorkøretøjer, hovedsagelig konstrueret til befordring af ni eller færre personer, herunder føreren, herunder stationcars og racerbiler, kun med elektrisk motor til fremdrift (undtagen køretøjer til kørsel på sne, golfbiler og lignende køretøjer henhørende under pos. 8703 10 )«. Desuden indsendte GOC tilsvarende data i sin spørgeskemabesvarelse, og det var derfor uklart, hvorfor GOC anfægtede disse data. CCCME og GOC præciserede ikke, hvilken varekode de anvendte til at udtrække data for den kinesiske BEV-eksport. Der blev givet yderligere oplysninger om eksportdataene i betragtning 1128 og tabel 16 i denne forordning. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(739) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger præciserede CCCME og GOC, at den kinesiske varekode, der blev anvendt til at indberette BEV-eksportmængden fra Kina, var 8703 80 , hvilket var den samme som den, Kommissionen anvendte. CCCME og GOC hævdede desuden, at årsagen til forskellen synes at være det forhold, at den eksportmængde, som Kommissionen anvendte, omfattede eksport under andre handelsformer f.eks. forarbejdningshandel, logistikvarer fra særlige toldovervågningsområder, toldfri zoner osv., mens oplysningerne fra CCCME og GOC kun vedrørte eksport under den generelle handelsform, hvilket til gengæld var mere korrekt. |
|
(740) |
CCCME og GOC fremlagde ingen beviser til støtte for deres påstande i denne henseende, og de forklarede ikke, hvorfor eksportmængden under den generelle handelsform var mere nøjagtig end den samlede eksport af BEV'er fra Kina under alle handelsformer. Som forklaret i tabel 16 i denne forordning er der desuden en betydelig forskel mellem den eksportmængde, som CCCME og GOC har indberettet, og de registrerede kinesiske BEV'er, og den eksportmængde, som CCCME og GOC har indberettet, er derfor tydeligvis undervurderet. Disse data blev derfor afvist. |
|
(741) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at det var tydeligt og kendt, at andre EU-producenter ud over Tesla, Mercedes Benz, Renault og BMW også importerede BEV'er fra Kina. |
|
(742) |
Kommissionen bemærkede, at CCCME og GOC ikke præciserede, hvem disse andre EU-producenter var. Påstanden blev derfor afvist som ubegrundet. |
|
(743) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævede CCCME og GOC endvidere, at Kommissionen ikke foretog en objektiv vurdering af BEV-importen fra Kina, da den ikke adskilte og udelukkede EU-BEV-producenternes egenimport (herunder fabrikanterne af originaludstyr i Unionen, Tesla og andre EU-producenter). Virksomhed 24 hævdede, at Kommissionens vurdering burde fokusere på importen af kinesiske BEV-mærker, da størstedelen af importen ikke bestod af kinesiske BEV-mærker, og der i dette tilfælde ikke ville være noget faktuelt grundlag for at konkludere, at EU-erhvervsgrenen var »sårbar« eller var udsat for »trussel om skade«. |
|
(744) |
Al subsidieret import af BEV'er med oprindelse i Kina er omfattet af denne undersøgelse, uanset virksomhedens ejerskab, hvilket også fremgår af betragtning 1131 i forordningen om midlertidig told. Vurderingen af importmængden fra Kina skal derfor foretages på grundlag af den samlede importmængde og ikke adskilt eller ved at udelukke EU-BEV-producenternes import. Udligningstolden finder anvendelse på al import af BEV'er fra Kina og ikke kun den, der foretages af kinesiske eksportører. Kommissionen behandlede egenimporten som en anden faktor, der medførte trussel om skade, i afsnit 6.2.9 i forordningen om midlertidig told og i afsnit 6.2.2.3 i denne forordning. Desuden viser dataene for perioden efter UP, at markedsandelen for importen af kinesiske mærker steg betydeligt i andet kvartal 2024, mens al anden import fra Kina faldt som vist i tabel 13 i denne forordning. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(745) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME og GOC deres påstand i betragtning 743 i denne forordning. CCCME anførte endvidere, at i) vurderingen af truslen om skade var baseret på importen af kinesiske BEV-mærker, og ii) Kommissionens data beviser, at EU-erhvervsgrenens egenimport gradvist er steget i den betragtede periode og udgør størstedelen (næsten 70 %) af BEV-importen fra Kina og den tilhørende markedsandel. CCCME og GOC anførte desuden, at Kommissionens forklaringer i betragtning 744 i denne forordning ikke var tilstrækkelige. |
|
(746) |
Kommissionen fastholdt sit synspunkt i betragtning 744 i denne forordning. I modsætning til CCCME og GOC's påstand var vurderingen af truslen om skade desuden ikke udelukkende baseret på BEV-importen fra Kina, men på al import som vist i afsnit 5 i forordningen om midlertidig told. En sådan vurdering viste imidlertid, at truslen om skade hovedsagelig skyldtes BEV-importen fra Kina, som forklaret i betragtning 1138 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(747) |
Kommissionen bekræftede derfor de foreløbige konklusioner i betragtning 1010-1017 i forordningen om midlertidig told som revideret i tabel 2. |
4.4.2. Importpriser fra det pågældende land, prisunderbud og pristryk
|
(748) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen ikke tog hensyn til forskellene i fysiske og tekniske vareegenskaber, hvilket førte til, at BEV'er blev klassificeret i forskellige modeller og markedssegmenter, hvilket tilsammen påvirker BEV-salgspriserne og deres sammenlignelighed. I den forbindelse gentog CCCME og GOC deres bemærkninger, der allerede var fremsat i deres tidligere indlæg, og som blev forklaret i forordningen om midlertidig told (se f.eks. betragtning 139, 49 og 55 samt fodnote 425 i forordningen om midlertidig told). CCCME og GOC fremlagde ingen nye beviser til støtte for disse påstande. |
|
(749) |
Desuden så CCCME og GOC også bort fra, at Kommissionen, jf. betragtning 1022 i forordningen om midlertidig told, anvendte et system med varekategorisering baseret på varekontrolnumre, som tog hensyn til de vigtigste egenskaber ved BEV'er, der har en indvirkning på salgspriserne på EU-markedet, og navnlig længden, rækkevidden, effekten og typen af hjultræk. I samme betragtning forklarede Kommissionen desuden, at selv om BEV'erne er komplekse varer med en meget lang række forskelligt udstyr og forskellige egenskaber (selv køretøjer, der markedsføres under en enkelt kommerciel modelbetegnelse, kan udbydes i en lang række konfigurationer, der også afhænger af kundens valg af ekstraudstyr), betød dette ikke, at alle disse forskellige egenskaber havde en betydelig indvirkning på prisen og derfor bør tages i betragtning ved prissammenligningen. Kommissionen bemærkede også, at de interesserede parter ikke fremsatte bemærkninger til varekontrolnummerstrukturen. Som nærmere forklaret i betragtning 1023 i forordningen om midlertidig told blev salgspriserne hos de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter og de stikprøveudtagne EU-producenter desuden justeret til forhandlerniveau for at sikre, at der ikke var ubalancer med hensyn til handelsled. |
|
(750) |
For så vidt angår markedssegmenter mindede Kommissionen desuden om betragtning 1041-1043 i forordningen om midlertidig told, hvor dette spørgsmål allerede var blevet behandlet i detaljer og afvist. Kort sagt mindede Kommissionen om, at der ikke var nogen universelt accepteret segmentering af personbiler, og bemærkede, at der ikke fandtes noget klassificeringssystem, som beskrev segmenter i denne erhvervsgren ved hjælp af objektive og målbare kriterier. Som følge heraf var der ingen klar opdeling mellem de påståede segmenter, og spørgsmålet indgik ikke i Kommissionens prissammenligningsordning. Der blev også givet yderligere oplysninger om segmentering i betragtning 131, 141, 143, 167 og 173 i forordningen om midlertidig told. CCCME og GOC fremlagde ingen nye beviser i den forbindelse. CCCME og GOC er desuden bekendt med de mange forskellige varetyper, som de kinesiske eksporterende producenter sælger i Unionen, og at over 90 % af denne eksport svarede overens med EU-erhvervsgrenens modeller, jf. betragtning 1044 i forordningen om midlertidig told. Det forhold, at der ikke var nogen eksport fra kinesiske eksportører i visse såkaldte segmenter, var ikke relevant for en rimelig prissammenligning, så længe de eksporterede typer, der solgtes på EU-markedet, blev sammenlignet med en EU-model med lignende egenskaber, sådan som det var tilfældet i denne undersøgelse. Det er derfor klart, at Kommissionen i sin prissammenligning anvendte en omfattende tilgang til forskelle i varernes fysiske og tekniske egenskaber. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(751) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionens argument om, at der ikke var nogen universelt accepterede markedssegmenter, ikke kan føre til den konklusion, at alle BEV'er er homogene, indbyrdes udskiftelige og substituerbare. CCCME og GOC henviste i denne forbindelse til oplysningerne fra S&P Global Mobility og en økonomisk analyse foretaget af to professorer fra Katholieke Universiteit Leuven og Centre of Economic Policy Research (CEPR); rapporten blev fremlagt inden indførelsen af den midlertidige udligningstold, og blev beskrevet i betragtning 1252 i forordningen om midlertidig told. |
|
(752) |
Som det var tilfældet med de tidligere påstande, så CCCME og GOC bort fra Kommissionens detaljerede forklaringer i denne henseende i forordningen om midlertidig told, navnlig i betragtning 1041-1048, og fremlagde ingen nye beviser til støtte for deres påstand. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(753) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte VDA også, at vigtige elementer på EU-markedet for personbiler, herunder BEV-segmenterne, er blevet overset i Kommissionens analyse. |
|
(754) |
Kommissionen bemærkede, at VDA ikke forklarede, hvilke vigtige elementer ud over segmenteringen af BEV-markedet, som Kommissionen angiveligt havde overset. Med hensyn til segmentering overså Kommissionen desuden ikke dette element i sin undersøgelse. Segmenteringen blev vurderet i detaljer i betragtning 1041-1043 i forordningen om midlertidig told, og VDA forklarede ikke, hvad der manglede i Kommissionens vurdering i denne henseende. Påstanden blev derfor afvist som ubegrundet. |
|
(755) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionen i betragtning 1137 i forordningen om midlertidig told anerkendte, at EU-BEV-producenterne selv importerede billige modeller fra Kina. |
|
(756) |
Denne påstand er faktuelt forkert. I modsætning til CCCME og GOC's påstand henviste teksten i betragtning 1137 i forordningen om midlertidig told til Teslas import fra Kina, som ikke forventedes at stige betydeligt, da Teslas uudnyttede produktionskapacitet var meget lav. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(757) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionens henvisning til anvendelsen af varekontrolnumre i betragtning 1043 og 1044 i forordningen om midlertidig told var vildledende. I den forbindelse anførte CCCME og GOC, at varekontrolnumrene kun blev anvendt i et år i den betragtede periode og kun med henblik på at vurdere prisunderbuddet i undersøgelsesperioden, men ikke pristrykket og den generelle vurdering af de kinesiske BEV-importpriser. |
|
(758) |
Kommissionen bemærkede, at CCCME og GOC ikke forklarede, hvordan Kommissionens henvisning til anvendelsen af varekontrolnumre i betragtning 1043 og 1044 i forordningen om midlertidig told var vildledende. Det er desuden Kommissionens praksis at anmode de stikprøveudtagne eksportører og de stikprøveudtagne EU-producenter om kun at fremlægge detaljerede oplysninger om salg og produktionsomkostninger på varekontrolnummerniveau for undersøgelsesperioden og ikke for hele den betragtede periode. Dette fremgår tydeligt af spørgeskemaerne til de stikprøveudtagne eksportører og til de stikprøveudtagne EU-producenter, som blev gjort tilgængelige i begyndelsen af undersøgelsen. CCCME og GOC rejste ikke dette spørgsmål på et tidligere tidspunkt i undersøgelsen, hvor Kommissionen eventuelt kunne have anmodet de stikprøveudtagne eksportører og de stikprøveudtagne EU-producenter om at fremlægge yderligere oplysninger på varekontrolnummerniveau. Det er uklart, hvorfor CCCME og GOC først rejste spørgsmålet på dette sene tidspunkt i undersøgelsen. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(759) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påstod CCCME og GOC også, at varekontrolnumrene ikke afspejlede alle vareegenskaber og faktorer, der påvirkede prissammenligneligheden. |
|
(760) |
Som forklaret i betragtning 1022 i forordningen om midlertidig told fremsatte ingen af de interesserede parter bemærkninger til varekontrolnummerstrukturen i begyndelsen af undersøgelsen, hvor Kommissionen kunne have revideret varekontrolnummeret, hvis det havde været berettiget. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(761) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionen ikke foretog nogen vurdering af indbyrdes udskiftelighed og substituerbarhed for BEV'er i dette tilfælde. CCCME anførte endvidere, at Kommissionens brug af overensstemmelse af varekontrolnumre i undersøgelsesperioden var utilstrækkelig til at fastslå høj konkurrence og substituerbarhed mellem BEV'er importeret fra Kina og EU-producerede BEV'er, i betragtning af at i) Kommissionen anførte, at BEV'er er »komplekse varer med en meget lang række forskelligt udstyr og forskellige egenskaber«, at ii) varesammensætningen af både BEV'er fra Kina og EU-BEV'er ændrede sig i løbet af hele den betragtede periode, iii) og Kommissionen anførte, at egenimporten skulle supplere EU-producenternes salg og vedrørte andre modeller end dem, der blev fremstillet af EU-erhvervsgrenen i Unionen. |
|
(762) |
Kommissionen var ikke enig i disse påstande. I betragtning 1043-1049 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at disse BEV'er udgør et enkelt og kontinuerligt marked for udskiftelige varer. Dens konklusion om, at over 90 % af den kinesiske import kunne matches med de stikprøveudtagne EU-producenter, viste desuden klart, at BEV'er fremstillet af EU-erhvervsgrenen og importen fra Kina var indbyrdes udskiftelige og substituerbare. CCCME forveksler desuden varetyper med varen som sådan. Blot fordi en BEV er en kompleks vare, og der findes flere BEV-modeller, betyder det ikke, at de forskellige BEV-modeller ikke er udskiftelige og substituerbare. F.eks. kan BEV'er med en rækkevidde på 300 km udskiftes med BEV'er med en rækkevidde på 400 km. Som forklaret i betragtning 1043 i forordningen om midlertidig told har de forskellige typer de samme grundlæggende egenskaber og samme primære anvendelse, nemlig transport af et lille antal personer fra et sted til et andet. De er også underlagt de samme regler med hensyn til f.eks. hastighedsbegrænsninger, krav om kørekort og de dele af vejnettet, hvor de har tilladelse til at køre. Det forhold, at varesammensætningen ændrede sig i den betragtede periode hos både de kinesiske eksporterende producenter og EU-producenter, har ingen indvirkning på BEV'ernes indbyrdes udskiftelighed og substituerbarhed. Som det også er forklaret i betragtning 1045 i forordningen om midlertidig told, eksporterede de kinesiske eksporterende producenter i undersøgelsesperioden en bred vifte af BEV-modeller til meget varierende priser, som konkurrerer med EU-producenters BEV-modeller, og de planlægger at udvide deres portefølje til EU-markedet yderligere i den nærmeste fremtid. Endelig konkluderede Kommissionen i betragtning 1048 i forordningen om midlertidig told, at de kinesiske eksporterende producenter ikke var begrænset til visse specifikke BEV-typer. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(763) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at fremlæggelsen af den underbudsmargen, der blev fremsendt til den stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producent, viste, at BEV-importen fra Kina og EU-erhvervsgrenen kun konkurrerer i begrænsede varesegmenter og varekontrolnumre. |
|
(764) |
Denne påstand er faktuelt forkert og misvisende. For det første tog Kommissionen, som det gentagne gange blev forklaret i forordningen om midlertidig told, ikke hensyn til en påstået segmentering af markedet. Faktisk ville de anvendte varekontrolnumre dække de vigtigste egenskaber, der påvirker priserne på BEV'er i et hvilket som helst segmenteringsscenario. Som forklaret i betragtning 1031 i forordningen om midlertidig told var overensstemmelsen mellem de kinesiske varekontrolnumre og EU-varekontrolnumrene desuden på over 90 % for hver af de eksporterende producenter, udtrykt i mængde. Det er misvisende at se på antallet af varekontrolnumre, der stemte overens med EU-erhvervsgrenens varekontrolnumre, for at vurdere konkurrencen mellem kinesiske BEV'er og EU-BEV'er, idet hvert enkelt varekontrolnummer sælges i forskellige mængder på EU-markedet. Hvis en kinesisk eksporterende producent f.eks. sælger ni varekontrolnumre på EU-markedet, og kun fire af dem svarede overens med EU-erhvervsgrenens varekontrolnumre, betyder det ikke, at konkurrencen mellem den kinesiske eksporterende producent og EU-producenterne er begrænset, når mere end 90 % af de eksporterede kinesiske BEV'er for så vidt angår mængde svarede overens med EU-BEV'er. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(765) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionens analyse af pristrykket var uforenelig med SCM-aftalens artikel 15.1 og 15.2, fordi i) de kinesiske importpriser, som Kommissionen anførte, var gennemsnitlige afregningspriser og ikke tog hensyn til forskellene i handelsled, de fysiske og tekniske forskelle mellem BEV'erne og varesammensætningen, ii) Kommissionen ikke havde påvist, at det var den kinesiske import, der havde trykket EU-erhvervsgrenens priser, iii) Kommissionen undlod at tage i betragtning, at EU-producenterne mellem 2020 og undersøgelsesperioden var i stand til at hæve salgspriserne med 38 %, iv) Kommissionen ikke tog hensyn til, at en del af importen blev foretaget af EU-producenterne selv, v) importen af kinesiske BEV-mærker var begrænset til segment C og derfor ikke kunne have overtaget salget og markedsandelen fra EU-erhvervsgrenen som helhed, vi) Kommissionen ikke tog hensyn til indvirkningen på priserne uden import fra Kina, vii) Kommissionen ikke tog hensyn til alle kendte faktorer i sin analyse af pristrykket og navnlig i forbindelse med omstillingen fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, viii) Kommissionen ikke tog hensyn til den påståede mangel på konkurrencemæssig overlapning mellem kinesiske BEV-mærker og EU-erhvervsgrenens salg, ix) Kommissionen ikke tog hensyn til virkningen af den interne konkurrence mellem EU-producenter, x) Kommissionen ikke overvejede, i hvilket omfang forhandlerne påvirkede markedspriserne, og xi) Kommissionen ikke korrekt forklarede sit udsagn i betragtning 1034 i forordningen om midlertidig told om, at de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters salgspris var 30 % lavere end EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. |
|
(766) |
Med hensyn til nr. i) anfægtede Kommissionen ikke, at priserne i tabel 3 i forordningen om midlertidig told vedrørte gennemsnitlige interne afregningspriser på cif-niveau, og at disse priser var gennemsnitspriser. Disse priser blev imidlertid ikke anvendt i analysen af pristrykket. I stedet anvendte Kommissionen udviklingen i EU-erhvervsgrenens salgspriser og enhedsproduktionsomkostninger som forklaret i betragtning 1033 i forordningen om midlertidig told, importmængden fra Kina og den tilhørende markedsandel og graden af konkurrence med de kinesiske BEV'er, jf. betragtning 1035 i forordningen om midlertidig told. |
|
(767) |
Med hensyn til nr. ii), som også blevet gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, var Kommissionen ikke enig i, at den ikke havde påvist, at importen fra Kina havde trykket priserne. Prissammenligningsanalysen i betragtning 1034 i forordningen om midlertidig told og underbudsanalysen i betragtning 1022-1030 i forordningen om midlertidig told samt den stigende markedsandel for importen fra Kina (jf. betragtning 1035 i forordningen om midlertidig told) viste klart, at importen fra Kina var en væsentlig faktor i det pristryk, som EU-erhvervsgrenen led under. |
|
(768) |
Med hensyn til nr. iii) forklarede Kommissionen i betragtning 1076 i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser steg med 38 %, hvilket skyldtes ændringer i sammensætningen af modeller, der solgtes af de stikprøveudtagne EU-producenter i den betragtede periode, navnlig i betragtning af at EU-markedet gradvist er ved at overgå fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, og at EU-erhvervsgrenen lancerede og solgte nye modeller i hele den betragtede periode. Som forklaret i betragtning 1033 i forordningen om midlertidig told var EU-erhvervsgrenen imidlertid ikke i stand til at hæve priserne tilstrækkeligt til at dække sine omkostninger. |
|
(769) |
Med hensyn til nr. iv) vedrørende EU-producenternes import var Kommissionen fuldt gennemsigtighed med hensyn til denne type import i forordningen om midlertidig told. Al import af BEV'er fra Kina var imidlertid relevant for analysen af pristrykket, fordi al import blev anset for at være subsidieret. Kommissionen fokuserede kun på importen fra de tre stikprøveudtagne kinesiske grupper i sin underbudsanalyse, fordi der netop var tale om de stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter. |
|
(770) |
For så vidt angår nr. v), som også blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, var Kommissionen uenig i påstanden om, at importen fra Kina var begrænset i omfang og mængde. Faktisk eksporterede de tre stikprøveudtagne kinesiske eksportører 17 varekontrolnumre i undersøgelsesperioden. Den betydelige stigning i markedsandelen for Kina, der blev konstateret i tabel 2a og 2b i forordningen om midlertidig told, fandt ikke kun sted i ét såkaldt »markedssegment«. De 17 omhandlede varekontrolnumre vedrører BEV'er med en længde på mindst 4 200 mm, en rækkevidde på mindst 300 km, og den fulde effekt og typen af hjultræk er fastsat i varekontrolnummeret. |
|
(771) |
Med hensyn til nr. vi) var Kommissionen uenig i, at pristrykket ville have fundet sted i en situation uden import fra Kina. Det er klart, at EU-markedet ville have været meget anderledes, hvis store mængder subsidieret import fra Kina ikke var til stede på EU-markedet til priser, der underbyder EU-priserne. Det er klart, at EU-erhvervsgrenen i en situation uden den urimelige kinesiske konkurrence ville have solgt langt flere BEV'er på EU-markedet og ville have reduceret enhedsomkostningerne ved at drage fordel af en langt bedre evne til at sprede sine faste omkostninger over et større salg. Dette ville have gjort det muligt for EU-producenterne at fastsætte priserne på et mere rentabelt niveau i forbindelse med omstillingen af markedet fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er. |
|
(772) |
Med hensyn til nr. vii) var Kommissionen ikke enig i, at dens analyse af pristrykket var mangelfuld, fordi den undlod at kommentere alle relevante faktorer. Faktisk indgik alle de faktorer, der blev identificeret i forbindelse med undersøgelsen, i vurderingen. EU-markedets omstilling fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er udgjorde en central del af Kommissionens undersøgelsesresultater vedrørende skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser. Pristrykkets indvirkning på omstillingen fik en vigtig rolle i Kommissionens konklusion om EU-erhvervsgrenens situation i afsnit 4.5.4 i forordningen om midlertidig told. |
|
(773) |
Med hensyn til nr. viii), som også blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, viste undersøgelsen ikke, at der var nogen betydelig mangel på konkurrencemæssig overlapning mellem importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens salg. Som nævnt i betragtning 1044 i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen en høj grad af overensstemmelse mellem de varetyper, der importeres, og de varetyper, der sælges af EU-erhvervsgrenen. |
|
(774) |
Med hensyn til punkt ix), der henviser til den interne konkurrence mellem EU-producenter, er det Kommissionens opfattelse, at selv om denne konkurrence er stærk, er det en fair konkurrence, der har udviklet sig til gavn for forbrugerne i Unionen. Derimod er den subsidierede import trængt ind på EU-markedet gennem den omfattende subsidiering, som GOC har ydet. |
|
(775) |
Hvad angår punkt x), blev forhandlernes rolle på markedet beskrevet i betragtning 1024-1027 i forordningen om midlertidig told. Forhandlerne kan påvirke priserne på EU-markedet for både importerede BEV'er og BEV'er, der produceres af EU-erhvervsgrenen. Denne indflydelse var imidlertid begrænset til de rabatter, der kunne tilbydes kunderne inden for rammerne af deres samlede margen. Påvirkningen på priserne var derfor meget begrænset både for importerede BEV'er og BEV'er, der produceres af EU-erhvervsgrenen. I betragtning af, at underbudsberegningen blev foretaget på forhandlerniveau, var forhandlernes priser til de endelige forbrugere desuden ikke relevante for beregningen. |
|
(776) |
For så vidt angår nr. xi) blev denne beregning foretaget for hver enkelt varetype for undersøgelsesperioden og svarede derfor til underbud, bortset fra at de faktiske EU-priser blev erstattet af EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger. Denne margen (30 %) var meget højere end underbudsmargenen (12,7 %), da den også tog hensyn til EU-erhvervsgrenens økonomiske tab, som blev sammenfattet i tabel 10 i forordningen om midlertidig told (10,8 % i undersøgelsesperioden), og den nævner, der blev anvendt til beregningen, var cif-importprisen. Den beregnede margen viste, i hvilket omfang importen fra Kina truer med at forvolde EU-erhvervsgrenen væsentlig skade som følge af pristryk. |
|
(777) |
Påstandene i betragtning 765 i denne forordning blev derfor afvist. |
|
(778) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede virksomhed 24, at Kommissionen begik en fejl ved i sin analyse af pristrykket at antage, at EU-producenterne ville have planlagt at prissætte deres modeller, sådan at de kan dække de samlede omkostninger plus fortjeneste. Virksomhed 24 anførte også, at EU-erhvervsgrenens situation vil blive forbedret, så snart produktionsmængden stiger, og producenterne begynder at drage fordel af stordriftsfordele. |
|
(779) |
Kommissionen var enig i virksomhed 24's udsagn om, at EU-erhvervsgrenens situation vil blive forbedret, så snart produktionsmængden stiger, og producenterne begynder at drage fordel af stordriftsfordele, jf. betragtning 1194 i forordningen om midlertidig told. Som anført i betragtning 1195 i forordningen om midlertidig told viste tabel 2a og 2b i forordningen om midlertidig told imidlertid, at EU-erhvervsgrenen for BEV mistede markedsandele i et uholdbart tempo. Vurderingen i afsnit 5 i forordningen om midlertidig told viste endvidere, at disse tab af markedsandele vil fortsætte i perioden frem til udgangen af 2026. Hvis EU-erhvervsgrenen fortsætter med at miste markedsandele i betydeligt omfang, vil den derfor ikke være i stand til at opnå stordriftsfordele. For så vidt angår prisfastsættelsesstrategien ville EU-erhvervsgrenen vedrørende visse modeller af BEV'er ikke være i stand til at fastsætte priser, der kan dække de samlede omkostninger plus fortjeneste i en situation uden subsidieret import fra Kina, der solgtes på EU-markedet til underbudspriser, men dette betyder ikke, at de subsidierede kinesiske BEV'er ikke trykkede EU-erhvervsgrenens priser, da EU-erhvervsgrenens økonomiske tab i undersøgelsesperioden begyndte at stige, på et tidspunkt hvor markedsandelen for importen fra Kina var på sit højeste. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(780) |
Virksomhed 24 hævdede også, at der ikke var nogen åbenbar årsagssammenhæng mellem tilstedeværelsen af kinesiske BEV-modeller på EU-markedet og EU-producenternes prisniveau, på grund af følgende: i) da importen fra Kina steg, steg EU-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode med 38 %, hvilket var mere end stigningen i produktionsomkostningerne, som var på 24 %, ii) BEV-importen fra Kina kunne ikke have nogen indvirkning på EU-erhvervsgrenens priser, da den kun havde en markedsandel på 7,3 % i undersøgelsesperioden sammenlignet med EU-erhvervsgrenens markedsandel på 60-65 %, iii) pristrykket fra konkurrerende køretøjer med forbrændingsmotor og hybridkøretøjer, og iv) virkningen af medlemsstaternes subsidieordninger for køb af BEV'er. |
|
(781) |
Med hensyn til nr. i) blev baggrunden for EU-erhvervsgrenens prisstigninger forklaret i betragtning 1076 i forordningen om midlertidig told, hvor det blev uddybet, at denne udvikling skyldtes ændringer i sammensætningen af modeller, der solgtes af de stikprøveudtagne EU-producenter i den betragtede periode, navnlig i betragtning af at EU-markedet gradvist var ved at overgå fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, og at EU-erhvervsgrenen lancerede og solgte nye modeller i hele den betragtede periode. Endvidere blev årsagerne til stigningen i EU-erhvervsgrenens omkostninger også forklaret i betragtning 1078 i forordningen om midlertidig told, hvor det blev anført, at denne udvikling også var påvirket af ændringer i sammensætningen af de modeller, der produceres. Desuden var enhedsomkostningerne også påvirket af stigningen i omkostningerne til komponenter, navnlig batterier, som følge af stigende omkostninger til råmaterialer, herunder kobolt, nikkel og lithium. Omkostningerne til andre komponenter steg også, især dem, der var berørt af energikrisen, såsom stål og andre metaller. En faktor, der havde en indvirkning på enhedsomkostningerne i nedadgående retning, var stigningen i produktions- og salgsmængden, jf. tabel 4 og 5 i forordningen om midlertidig told, da EU-producenterne var i stand til at fordele de faste omkostninger over større mængder af BEV'er. |
|
(782) |
Med hensyn til nr. ii) er det forhold, at kinesiske BEV-mærker har en markedsandel på 7,3 % i undersøgelsesperioden, irrelevant i denne henseende. Der mindes om, at overensstemmelsen mellem kinesiske varekontrolnumre og EU-varekontrolnumre i beregningerne af underbudsmargenen var på over 90 % for hver af de eksporterende producenter og derfor også de kinesiske, jf. betragtning 1031 i forordningen om midlertidig told, hvorimod overensstemmelsen mellem EU-varekontrolnumrene og de kinesiske varekontrolnumre var på mellem 61 % og 83 %, jf. betragtning 57 i denne forordning. |
|
(783) |
Med hensyn til punkt iii), der henviser til pristrykket fra de konkurrerende køretøjer med forbrændingsmotor og hybridkøretøjer, bemærkede Kommissionen, at dette var en gentagelse af påstanden i betragtning 1040 i forordningen om midlertidig told, som blev behandlet i betragtning 1041 i forordningen om midlertidig told, og at virksomhed 24 ikke fremlagde nye elementer i denne henseende. |
|
(784) |
For så vidt angår nr. iv) påvirker medlemsstaternes subsidieordninger for køb af BEV'er generelt også kinesiske BEV'er og ikke kun de BEV'er, der produceres af EU-erhvervsgrenen. |
|
(785) |
Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(786) |
CCCME og GOC hævdede efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionen anførte, at eftersom importpriserne på BEV'er fra Kina var afregningspriser, bekræftede den sine konklusioner om, at faldet i importpriserne på 10 % i den betragtede periode var uden betydning. |
|
(787) |
Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Det forhold, at importpriserne var afregningspriser, betød ikke, at faldet i importprisen på 10 % i undersøgelsesperioden var uden betydning. Der er faktisk tale om prisen på importen til Unionen, og det er cif-prisen, på grundlag af hvilken toldsatser og udligningstolden beregnes og betales af importørerne. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(788) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at uden en vurdering af ændringerne i varesammensætningen i BEV-importen fra Kina og i EU-erhvervsgrenens salg kunne der ikke have været konstateret pristryk under de særlige omstændigheder på markedet under omstilling. |
|
(789) |
Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Der er ikke noget retligt krav om, at pristrykket skal vurderes på varekontrolnummerniveau, da det ikke kræves i WTO's retspraksis. I den foreliggende sag foretog Kommissionen en omfattende analyse af pristrykket. Kommissionen anvendte udviklingen i EU-erhvervsgrenens salgspriser og enhedsproduktionsomkostninger som forklaret i betragtning 1033 i forordningen om midlertidig told, importmængden fra Kina og graden af konkurrence med de kinesiske BEV'er, jf. betragtning 1035 i forordningen om midlertidig told. Som forklaret i betragtning 1034 i forordningen om midlertidig told foretog Kommissionen desuden også en sammenligning på varetypeniveau i undersøgelsesperioden og fastslog, at de eksporterende producenter i gennemsnit solgte til priser, der var 30 % lavere end EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. Endelig konkluderede Kommissionen i betragtning 1035 i forordningen om midlertidig told, at importen fra Kina trykkede EU-erhvervsgrenens priser uanset varetypen, og at importen fra Kina havde en negativ indvirkning på alle typer modeller, også de dyre modeller. I modsætning til påstanden tog Kommissionen derfor hensyn til varesammensætningen i sin analyse af pristrykket og konkluderede også, at der blev øvet pristryk på alle typer modeller. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(790) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen i analysen af pristrykket ikke vurderede tendenserne i hjemmemarkedspriserne og deres samspil med BEV-importen fra Kina i den betragtede periode, da i) BEV-importmængden fra Kina i 2020 var ekstremt lav og ikke kunne have forårsaget pristryk, ii) størstedelen af BEV-importen fra Kina mellem 2021 og undersøgelsesperioden hvert år blev foretaget af EU-producenterne selv, og det var derfor ulogisk for Kommissionen at hævde, at EU-producenterne ville miste markedsandele til sig selv og forårsage pristryk over for deres EU-produktion, iii) Kommissionen ikke fastslog, at resten af BEV-importen fra Kina vedrørende de kinesiske mærker forårsagede pristryk i perioden mellem 2021 og undersøgelsesperioden, iv) EU-erhvervsgrenen under hensyntagen til dens egen produktion i Unionen og dens egenimport ikke mistede markedsandele i den betragtede periode, men vandt markedsandele, og dette kunne ikke forenes med konklusionen om, at BEV-importen fra Kina forårsagede pristryk, v) Kommissionen ikke tog hensyn til beviser vedrørende BEV-importen fra Kina fra år til år og så bort fra de mellemliggende tendenser, der var i strid med dens egne hypoteser og konklusioner som helhed: a) der var en omvendt sammenhæng mellem EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele og dens rentabilitet, og b) der var en omvendt sammenhæng mellem BEV-importmængderne fra Kina og EU-BEV-industriens prisstigninger og rentabilitet, og vi) Kommissionen endda i sin slutpunktsanalyse overså følgende: a) EU-erhvervsgrenens betydelige stigning i salgsmængden fra år til år og det forhold, at EU-erhvervsgrenen næsten fordoblede sit salg mellem 2020 i undersøgelsesperioden, b) for så vidt angår deres EU-produktion mistede EU-BEV-producenterne kun 5 procentpoint i markedsandele i den betragtede periode, hvilket var i modstrid med Kommissionens udsagn om, at EU-erhvervsgrenen mistede »markedsandele i et uholdbart tempo«, og c) EU-BEV-producenternes reducerede tab på 52 % i samme periode, og alle disse udviklinger kan ikke tilskrives ændringen i den varesammensætning, for hvilken der ikke blev indsamlet data. |
|
(791) |
Denne påstand er ubegrundet. Med hensyn til nr. i) lå markedsandelen for importen fra Kina over minimalgrænsen, og denne import kunne derfor have forårsaget et betydeligt pristryk. Med hensyn til nr. ii) og iii) og som forklaret i betragtning 769 i denne forordning var den samlede BEV-import fra Kina relevant for analysen af pristrykket, fordi al import blev anset for at være subsidieret, og Kommissionen fokuserede kun på importen fra de tre stikprøveudtagne kinesiske grupper i sin underbudsanalyse, fordi disse var de stikprøveudtagne eksporterende producentgrupper. For så vidt angår nr. iv), kan EU-erhvervsgrenens import fra Kina ikke sammenlægges med EU-producenternes produktion i Unionen med henblik på at beregne EU-erhvervsgrenens markedsandel. Med hensyn til nr. v) og vi) er det forhold, at EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt i den betragtede periode, mens dens finansielle tab faldt i perioden 2020-2022, eller at markedsandelen for importen fra Kina steg i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens tab faldt i perioden 2020-2022, ikke relevant for analysen af pristrykket, da Kommissionen ikke konkluderede, at der i dette tilfælde var tale om væsentlig skade, men at der var tale om trussel om skade. Da EU-markedet befinder sig i en omstillingsfase, steg EU-erhvervsgrenens produktion og salg i den betragtede periode, og denne stigning havde en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet frem til 2022. I undersøgelsesperioden begyndte de positive virkninger for EU-erhvervsgrenens rentabilitet at vende, og de finansielle tab begyndte at stige. Det skal bemærkes, at markedsandelen for importen fra Kina var på sit højeste i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenen for BEV er en kapitalintensiv industri og skal være i stand til at producere og sælge tilstrækkelige mængder af BEV'er for at kunne dække sine høje faste omkostninger. Den subsidierede lavprisimport fra Kina vil, hvis den fortsætter med at stige, ikke give EU-erhvervsgrenen mulighed for at opnå sådanne stordriftsfordele, dække en større del af dens faste omkostninger, reducere dens enhedsproduktionsomkostninger ved BEV'er og dermed blive rentabel. Markedsandelen for importen fra Kina øgedes alligevel, da de importerede varer er billige og derfor udøvede et betydeligt pristryk på EU-markedet, hvor der ikke kunne sælges tilstrækkelige mængder af BEV'er. Et tab i EU-erhvervsgrenens markedsandel på 9 procentpoint baseret på det synlige forbrug eller på 5,2 procentpoint baseret på det faktiske forbrug i den betragtede periode er betydeligt i betragtning af, at EU-markedet er ved at overgå fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, og i betragtning af de store investeringer, som EU-erhvervsgrenen skal foretage for at øge produktionen af BEV'er i takt med udviklingen på EU-markedet. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(792) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen ikke gav begrundede og fyldestgørende forklaringer med hensyn til betydningen og relevansen af prisunderbuddet på 12,7 % og vurderingen af, at de kinesiske BEV-priser var 30 % lavere end EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, i forbindelse med fastsættelsen af pristrykket. |
|
(793) |
Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Kommissionen bemærkede, at prisunderbud og pristryk er alternative standarder for en analyse af prisvirkninger, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 2. Prisunderbuddet beregnes for undersøgelsesperioden, hvorimod pristrykket beregnes for hele den betragtede periode. Kommissionen anvendte ikke prisunderbud til at påvise pristryk, men det betydelige prisunderbud, der blev konstateret i undersøgelsesperioden, bekræftede imidlertid, at det pristryk, der blev konstateret i hele den pågældende periode, skyldtes den subsidierede lavprisimport fra Kina. Derfor konstaterede Kommissionen i betragtning 1034 i forordningen om midlertidig told, at salgsprisen for de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter var 30 % lavere i undersøgelsesperioden end EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger. I betragtning 776 i denne forordning forklarede Kommissionen, at beregningen blev foretaget for hver enkelt varetype for undersøgelsesperioden og derfor svarede til underbud, bortset fra at de faktiske EU-priser blev erstattet af EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger. Denne margen (30 %) var meget højere end underbudsmargenen (12,7 %), da den også tog hensyn til EU-erhvervsgrenens økonomiske tab, som blev sammenfattet i tabel 10 i forordningen om midlertidig told (10,8 % i undersøgelsesperioden), og den nævner, der blev anvendt til beregningen, var cif-importprisen. Den beregnede margen viste, i hvilket omfang importen fra Kina truer med at forvolde EU-erhvervsgrenen væsentlig skade som følge af pristryk. Desuden forklarede Kommissionen i betragtning 1035 i forordningen om midlertidig told, at en vigtig faktor i dette pristryk var, at registreringerne efter importen af den subsidierede import fra Kina kunne stige med 1 729 % og nå op på en markedsandel på 22,8 % i undersøgelsesperioden sammenlignet med 2020, jf. tabel 2b i forordningen om midlertidig told, og at dette salg hovedsagelig skete på bekostning af EU-producenter, der mistede markedsandele. Kommissionen forklarede desuden i samme betragtning af forordningen om midlertidig told, at pristrykket også blev forklaret med beviserne for, at den kinesiske import konkurrerer med EU-salget, uanset varetypen. Selv om Unionen ville øge sit salg af dyrere modeller, ville disse også konkurrere med en kinesisk type BEV, og dette bidrog til, at EU-erhvervsgrenen led tocifrede tab, jf. tabel 10 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(794) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger henviste CCCME og GOC til i) Kommissionens udsagn om, at EU-producenterne var i stand til at øge salgspriserne med 38 % på grund af forskellen i varesammensætningen, og ii) Kommissionens udsagn i betragtning 961 i denne forordning (om at, da EU-erhvervsgrenen arbejdede på bestilling, og det tog ca. 6 måneder at levere BEV'er til forbrugeren og faktisk registrere salget i EU-erhvervsgrenens regnskaber, fulgte det heraf, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet i et kvartal ikke var det direkte resultat af det pristryk, der blev udøvet af de kinesiske subsidierede BEV'er, der solgtes på EU-markedet i det pågældende kvartal) for at anfægte konklusionerne om pristryk. Ifølge CCCME og GOC vedrører produktionsomkostningerne i hvert år af den betragtede periode som bogført i EU-producenternes regnskaber en anden varesammensætning end den, der blev solgt på EU-markedet i samme periode, og tabene vedrører derfor ikke den samme varesammensætning og kan ikke være repræsentative for pristryk. |
|
(795) |
Disse påstande er grundløse. I modsætning til CCCME og GOC's påstand vedrører produktionsomkostningerne i hvert år af den betragtede periode som bogført i EU-producenternes regnskaber ikke en anden varesammensætning end den, der blev solgt på EU-markedet i samme periode. Den forskydning på seks måneder, som Kommissionen henviste til i betragtning 961 i denne forordning, var tiden mellem den dato, hvor en kunde afgiver en ordre, og datoen for det faktiske salg af BEV'et til kunden. Salget af BEV'et registreres i regnskaberne, når BEV'et faktisk bliver solgt til kunden, og ikke når det bliver bestilt. Producenterne har forskellige fortegnelser over ordrer kaldet en »ordrebog«, som adskiller sig fra salgsbogen som sådan. Produktionsomkostningerne for et BEV registreres i regnskaberne i den periode, hvor BEV'erne produceres, og på grundlag af periodiseringsprincippet i regnskabsreglerne skal den periode, hvor produktionsomkostningerne for et BEV opstår, svare til den periode, hvor BEV'et sælges. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(796) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at en myndighed i forbindelse med pristryk er forpligtet til at tage hensyn til de prisstigninger, »som ellers ville have fundet sted« i en situation uden den påståede subsidierede import (118), og at den derfor nødvendigvis skal foretage en kontrafaktisk analyse (119). CCCME anførte endvidere, at Kommissionens udsagn i betragtning 771 i denne forordning om, at priserne ville være steget i en situation uden importen fra Kina, udelukkende var en antagelse, der ikke var baseret på nogen kvantitative eller kvalitative overvejelser om, hvorvidt markedsvilkårene var af en sådan art, at priserne uden virkningen af BEV-importen fra Kina burde været steget i takt med de stigende omkostninger. I den forbindelse hævdede CCCME, at EU-erhvervsgrenens egenimport af BEV'er steg eksponentielt i den betragtede periode, at der var stærk konkurrence mellem EU-producenterne og fra tredjelande på BEV-markedet, at forbrugernes opfattelse af, at EU-producerede BEV'er var dyrere i Unionen, var betydelig, og at der derfor var flere faktorer, der begrænsede EU-producenternes evne til at øge priserne. CCCME hævdede endvidere, at Kommissionen ikke foretog den relevante undersøgelse af, om den massive stigning i produktionsomkostningerne kunne være blevet overvæltet på forbrugerne, og i bekræftende fald i hvilket omfang, navnlig i betragtning af, at EU-markedet for BEV'er var under omstilling, og at varesammensætningen hele tiden ændrede sig både fra kinesisk side og fra EU-producenternes side. |
|
(797) |
I denne forordnings betragtning 771, som CCCME og GOC henviste til i sin påstand, anførte Kommissionen ikke, at priserne ville være steget i en situation uden importen fra Kina. Kommissionen anførte faktisk, at EU-markedet ville have været meget anderledes, hvis store mængder subsidieret import fra Kina ikke var til stede på EU-markedet til priser, der underbyder EU-priserne. Kommissionen anførte desuden, at det var klart, at EU-erhvervsgrenen i en situation uden den urimelige kinesiske konkurrence ville have solgt langt flere BEV'er på EU-markedet og ville have reduceret enhedsomkostningerne ved at drage fordel af en langt bedre evne til at sprede sine faste omkostninger over et større salg. Dette ville have gjort det muligt for EU-producenterne at fastsætte priserne på et mere rentabelt niveau i forbindelse med omstillingen af markedet fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er. Der mindes om, at EU-erhvervsgrenen er en kapitalintensiv erhvervsgren og derfor har høje faste omkostninger, og at den er nødt til at opnå stordriftsfordele for bedre at kunne dække sine faste omkostninger. En større produktionsmængde medfører en bedre dækning af de faste omkostninger og dermed lavere enhedsomkostninger. Lavere enhedsomkostninger betyder en stigning i rentabiliteten. Virkningen af EU-erhvervsgrenens import af BEV'er fra Kina er allerede blevet vurderet i betragtning 769 i denne forordning, og virkningen af konkurrencen i Unionen og fra tredjelande blev også vurderet i betragtning 774 i denne forordning og i afsnit 6.2.1 i forordningen om midlertidig told samt afsnit 6.2.2.1 i denne forordning. CCCME syntes at ignorere Kommissionens konklusioner i denne henseende. Endelig var det ikke klart, hvilken massiv stigning i produktionsomkostningerne CCCME og GOC henviste til i deres påstand. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(798) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen ikke overvejede, om pristrykket var betydeligt, jf. SCM-aftalens artikel 15.2, og derfor også handlede i strid med artikel 15.1 og artikel 15.2, andet punktum. CCCME hævdede endvidere, at et eventuelt pristryk ikke var betydeligt, da bl.a. EU-producenternes omkostninger i den betragtede periode steg med 7 457 EUR/enhed, mens deres priser steg med 9 156 EUR/enhed. |
|
(799) |
I betragtning 1033 i forordningen om midlertidig told anførte Kommissionen, at udviklingen i salgspriserne og enhedsproduktionsomkostningerne i Unionen i hele den betragtede periode er tegn på et betydeligt pristryk, jf. tabel 7 i forordningen om midlertidig told. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at hæve sine priser for at dække sine omkostninger. EU-erhvervsgrenen led derfor finansielle tab på salget af BEV'er i hele den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens tab var betydelige, og selv om de faldt i perioden 2020-2022, begyndte tabene at stige i undersøgelsesperioden. Desuden konstaterede Kommissionen i betragtning 1034 i forordningen om midlertidig told, at salgsprisen for de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter var 30 % lavere i undersøgelsesperioden end EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger, og dette var tegn på et betydeligt pristryk. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(800) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME ved flere lejligheder, at Kommissionen i forordningen om midlertidig told og i dokumentet med den endelige fremlæggelse af oplysninger fremlagde efterfølgende forklaringer. |
|
(801) |
Denne påstand er uklar og ubegrundet. I forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen sine foreløbige konklusioner, mens Kommissionen i dokumentet med den endelige fremlæggelse af oplysninger behandlede de interesserede parters bemærkninger og supplerede sine foreløbige konklusioner. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(802) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionens underbudsanalyse var i strid med SCM-aftalens artikel 15.1 og 15.2. Mere specifikt kritiserede CCCME og GOC Kommissionens underbudsanalyse, fordi i) underbudsmargenen kun blev beregnet for undersøgelsesperioden, hvilket ikke var tilstrækkeligt, ii) den resultatorienterede stikprøve bestående af tre grupper af kinesiske eksporterende producenter var ikke repræsentativ for beregningen af underbudsmargenen, og Teslas eksportsalg burde medtages i underbudsberegningerne, da Tesla var den største kinesiske eksportør og blev indrømmet en individuel undersøgelse, og virksomhedens oplysninger blev derfor kontrolleret af Kommissionen, iii) beregningen af underbudsmargenen baseret på varekontrolnumre ikke var repræsentativ, idet kun 5 ud af 17 varekontrolnumre fra de kinesiske eksporterende producenter fuldt ud stemte overens med EU-erhvervsgrenens varekontrolnumre, iv) Kommissionen ikke sikrede prissammenlignelighed og ikke foretog justeringer for faktorer, der påvirkede prissammenligneligheden, såsom markedssegmenteringen, v) Kommissionen ikke justerede priserne for at tage hensyn til mærkeværdien, vi) Kommissionen ikke forklarede, hvordan rabatter på store bilparker kunne sidestilles med forhandlernes salg, vii) Kommissionen ikke tog hensyn til salgskanalerne for de kinesiske eksporterende producenter, der er nævnt i indledningsmeddelelsen, viii) Kommissionen ikke forklarede og ikke fremlagde beviser for, at forhandlerniveauet var det korrekte handelsled, og det var ikke klart, hvordan salget til forretningsmæssigt forbundne forhandlere for de stikprøveudtagne EU-producenters vedkommende blev anset for at være på armslængdevilkår og ikke en afregningspris, og hvordan EU-producenternes priser til forhandleren blev fastsat, og ix) Kommissionen ikke tog behørigt hensyn til forhandlerrabatter til de endelige forbrugere. |
|
(803) |
Med hensyn til nr. i), som blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, beregnede Kommissionen kun underbudsmargenen for undersøgelsesperioden, fordi denne tilgang i henhold til Kommissionens normale politik og tydeligvis i overensstemmelse med WTO's regler om prissammenligninger begrænsede byrden for de samarbejdsvillige virksomheder til et håndterbart niveau, samtidig med at det sikres, at underbuddet undersøges i en tilstrækkelig lang periode til, at resultaterne kan give mening. Dette står i modsætning til andre prisrelaterede aspekter af skadesundersøgelsen, såsom prisfald/pristryk og en undersøgelse af pristendenser, der normalt foretages over en fireårig periode. Som forklaret i betragtning 1022 i forordningen om midlertidig told blev underbudsmargenen desuden beregnet på varekontrolnummerniveau, og i spørgeskemaerne til de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter og de stikprøveudtagne EU-producenter anmodede Kommissionen disse parter om kun at fremlægge salgsdata baseret på varekontrolnumre for undersøgelsesperioden. Det stod derfor klart fra begyndelsen af undersøgelsen, at Kommissionen kun ville foretage beregningen af underbudsmargenen, som er baseret på varekontrolnumre, for undersøgelsesperioden. Hverken CCCME, GOC eller andre interesserede parter fremsatte bemærkninger til spørgeskemaet og hævdede, at Kommissionen burde anmode de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter og de stikprøveudtagne EU-producenter om at indberette salgsdata på varekontrolnummerniveau for hele den betragtede periode. |
|
(804) |
Med hensyn til nr. ii), som blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, betragtede Kommissionen stikprøveudtagningen af de kinesiske eksporterende producenter som repræsentativ, som allerede forklaret i betragtning 48-76 i forordningen om midlertidig told Som forklaret i betragtning 29 og 30 i denne forordning indrømmede Kommissionen Tesla en individuel undersøgelse. Der er imidlertid ingen retlig forpligtelse til ved beregningen af underbudsmargenen at tage hensyn til eksportsalget for virksomheder, der er genstand for en individuel undersøgelse. Det eneste formål med en individuel undersøgelse er at fastsætte en specifik toldsats for en samarbejdsvillig virksomhed, der ikke oprindeligt blev udtaget til stikprøven. Formålet er ikke at integrere oplysningerne fra den individuelt undersøgte virksomhed i den samlede skadesanalyse med tilbagevirkende kraft, og der er ingen retlig forpligtelse hertil. Dette ville for det første være i strid med formålet med prøveudtagningen. Kommissionen mindede om, at beregningerne af underbudsmargenen i dette tilfælde krævede en kompleks analyse, der indebar indsamling af data, der gik ud over, hvad der er nødvendigt for at fastsætte en subsidiesats. I dette tilfælde efterprøvede Kommissionen kun den subsidiering, som Tesla havde modtaget i Kina. Desuden er det kun nødvendigt at sammenligne de enkelte eksportørers priser med EU-erhvervsgrenens priser (faktiske priser eller målpriser) for at fastsætte den skadesmargen, der skal danne grundlag for toldniveauet. Dette gør sig ikke gældende i det foreliggende tilfælde, da toldniveauet er baseret på subsidiebeløbet. Den underbudsmargen, der blev fastsat for stikprøven, anses for at være repræsentativ for samarbejdsvillige virksomheder i Kina som helhed og navnlig for de kinesiske virksomheder med betydelig overkapacitet. Det forhold, at underbudsmargenen blev beregnet for nogle virksomheder, der blev indrømmet en individuel undersøgelse i tidligere undersøgelser, er irrelevant, især da det blev gjort i antidumpingsager, hvor det var nødvendigt at kontrollere, om anvendelsen af reglen om den lavest mulige told kunne føre til en lavere toldsats end den dumpingmargen, der blev fastsat for den virksomhed, der var genstand for en individuel undersøgelse. Desuden besluttede Kommissionen i en række tilfælde udtrykkeligt ikke at tage hensyn til underbudsmargenen for de virksomheder, der er genstand for en individuel undersøgelse, f.eks. undersøgelsen om skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra Kina (120), i sin prisanalyse. |
|
(805) |
Hvad angår nr. iii), og som forklaret i betragtning 763 i denne forordning var overensstemmelsen mellem de kinesiske varekontrolnumre og EU-producenternes varekontrolnumre desuden på over 90 % for hver af de eksporterende producenter, udtrykt i mængde. Det er misvisende at se på antallet af kinesiske varekontrolnumre, der stemte overens med EU-erhvervsgrenens varekontrolnumre, for at vurdere konkurrencen mellem kinesiske BEV'er og EU-BEV'er, idet hvert enkelt varekontrolnummer sælges i forskellige mængder på EU-markedet. Salgsmængden er den vigtigste metode til at fastslå repræsentativitet i denne henseende. |
|
(806) |
Hvad angår nr. iv), som blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, og som forklaret i betragtning 759 i denne forordning for så vidt angår markedssegmenter mindede Kommissionen desuden om betragtning 1041-1043 i forordningen om midlertidig told, hvor dette spørgsmål allerede var blevet behandlet i detaljer og afvist. Kort sagt mindede Kommissionen om, at der ikke var nogen universelt accepteret segmentering af personbiler, og bemærkede, at der ikke fandtes noget klassificeringssystem, som beskrev segmenter i denne erhvervsgren ved hjælp af objektive og målbare kriterier. Som følge heraf var der ingen klar opdeling mellem de påståede segmenter, og spørgsmålet indgik ikke i Kommissionens prissammenligning. Der blev også givet yderligere oplysninger om segmentering i betragtning 131, 141, 143, 167 og 173 i forordningen om midlertidig told. CCCME og GOC fremlagde ingen nye beviser i denne henseende ud over at kritisere Kommissionen for ikke at have anvendt segmenteringen i beregningen af underbudsmargenen, som blev foretaget på varekontrolnummerniveau, og ingen interesserede parter fremsatte bemærkninger til varekontrolnumrene som forklaret i betragtning 1022 i forordningen om midlertidig told. Ved fastlæggelsen af sit varekontrolnummersystem konkluderede Kommissionen, at der ikke var behov for at medtage varesegmentet som et kriterium i varekontrolnummersystemet, da dette kriterium allerede var omfattet af andre kriterier, og det ville have været meget vanskeligt at sikre, at alle parter registrerede markedssegmenter på en ensartet måde. |
|
(807) |
Med hensyn til nr. v), som også blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, fremlagde CCCME i) en undersøgelse udarbejdet af to professorer fra KU Leuven og CERP, om varemærker, som bl.a. indeholder en kort sammenligning af EU-producenters priser, ii) en artikel udarbejdet af webstedet motor1.com og iii) en undersøgelse udarbejdet af Deloitte »2024 Deloitte Global Automotive Consumer Study«, som grundlæggende fokuserer på de forbrugere, der skifter mærke, når de køber deres næste køretøj. Disse undersøgelser indeholder imidlertid ikke en analyse af eventuelle brandingforskelle mellem de stikprøveudtagne eksporterende producenters salg af BEV'er på EU-markedet i undersøgelsesperioden og de stikprøveudtagne EU-producenters tilsvarende salg, og de forklarer ikke, hvordan Kommissionen bør tage hensyn til en sådan faktor i sin prissammenligning. Derfor er bemærkningerne fra CCCME og GOC, herunder de vedlagte undersøgelser, en gentagelse af det spørgsmål, som Kommissionen allerede har behandlet i betragtning 1036 og 1037 i forordningen om midlertidig told. |
|
(808) |
Med hensyn til nr. vi) forklarede Kommissionen i betragtning 1027, nr. iii), i forordningen om midlertidig told, at salget af store bilparker er specifikt for visse kategorier af store kunder såsom udlejningsvirksomheder, statslige enheder og store private virksomheder, og at dette var mængdesalg for både EU-producenter og de kinesiske eksporterende producenter og blev anset for at svare til et forhandlerniveau, da der blev anvendt en rabat på salgsmængden. |
|
(809) |
Med hensyn til nr. vii) tog Kommissionen ved beregningen af underbudsmargenen hensyn til salgskanalerne for de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter i undersøgelsesperioden. De salgskanaler, der er nævnt i indledningsmeddelelsen, var salgskanalerne for flere kinesiske eksporterende producenter, som ikke kan tages i betragtning ved beregningen af underbudsmargenen, hvis de ikke blev anvendt af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter. CCCME og GOC forklarede ikke yderligere, hvordan salgskanalerne for virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, kunne tages i betragtning ved beregningen af underbudsmargenen for de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter. |
|
(810) |
Med hensyn til nr. viii) forklarede Kommissionen i betragtning 1024 i forordningen om midlertidig told, at den fastslog, at forhandlerniveauet (pris til forhandleren) var det centrale punkt, hvor konkurrencen fandt sted, og hvor størstedelen af salgstransaktionerne blev gennemført. Kommissionen forklarede desuden, at salg til forhandleren, via agenten eller til nøglekunder udgjorde ca. 95 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg og ca. 78 % af de kinesiske eksporterende producenters salg. Desuden var det ikke nødvendigt at skelne mellem forretningsmæssigt forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere, da undersøgelsen bekræftede, at priserne for alle forhandlere blev fastsat på armslængdevilkår. Under kontrolbesøget på stedet forklarede EU-erhvervsgrenen, at det ikke var i deres interesse af forskelsbehandle mellem forretningsmæssigt forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere, og dette kunne desuden rejse spørgsmål om overholdelse af konkurrencelovgivningen. Desuden sammenlignede Kommissionen, hvor det var muligt, priserne til en forretningsmæssigt forbundet forhandler med en pris til en ikke forretningsmæssigt forbundet forhandler og konstaterede ikke væsentlige forskelle. Endelig forklarede Kommissionen for så vidt angår beregningen af de stikprøveudtagne EU-producenters priser til forhandleren i betragtning 1027 i forordningen om midlertidig told for hver salgsmodel, hvordan prisen til forhandleren blev fastsat. |
|
(811) |
For så vidt angår nr. ix), var de rabatter, som forhandlerne gav forbrugeren, irrelevante for beregningen af underbuddet, da underbudsberegningen blev foretaget på samme niveau som priserne til forhandleren. |
|
(812) |
CCCME og GOC's påstande vedrørende underbudsmargenen blev derfor afvist. |
|
(813) |
Efter den midlertidige fremlæggelse af oplysninger hævdede VDA, at prisforskelle altid kan tilskrives en række faktorer, og de behøver ikke nødvendigvis at være tegn på subsidier. VDA anførte navnlig, at selv for varer som en Big Mac, dvs. helt samme vare globalt set, er der prisforskelle inden for forskellige regioner (jf. Big Mac Index). For en vare som BEV'er, som findes i mange forskellige modeller, og hvor det er vanskeligt at finde en sammenlignelig vare på globalt plan, har prisforskelle således endnu mindre betydning med hensyn til påstået subsidiering. |
|
(814) |
Denne påstand er ubegrundet. I modsætning til VDA's påstand sammenlignede Kommissionen i underbudsberegningen ikke priserne på samme vare på forskellige markeder. I underbudsberegningen sammenligner Kommissionen EU-erhvervsgrenens priser med den kinesiske eksporterende producents priser på BEV'er på EU-markedet, jf. betragtning 1022 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(815) |
Efter den midlertidige fremlæggelse af oplysninger hævdede VDA også, at Kommissionen i forordningen om midlertidig told afviste påstanden om, at EU-erhvervsgrenen havde en stærk position med hensyn til forhandlernet og eftersalgsservice. |
|
(816) |
Denne påstand er faktuelt forkert, da VDA misforstod Kommissionens forklaringer i betragtning 1166 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen afviste faktisk ikke påstanden om, at EU-erhvervsgrenen havde en stærk position med hensyn til forhandlernet og eftersalgsservice. I betragtning 1166 i forordningen om midlertidig told tilbageviste Kommissionen virksomhed 24's påstand om, at EU-erhvervsgrenen i modsætning til de kinesiske eksporterende producenter havde en stærk position på EU-markedet med hensyn til forhandlernetværk og eftersalgstjenester, som letter salget på EU-markedet, jf. betragtning 1165 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen tilbageviste virksomhed 24's påstand ved at fremføre, at de kinesiske producenter var i færd med at opbygge forhandlernetværk og udnytte onlinesalg, hvilket allerede havde vist sig at være en vellykket strategi for Tesla. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(817) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede virksomhed 24 også, at Kommissionen ved beregningen af underbudsmargenen burde tage hensyn til BEV-producenternes mærkegenkendelse, markedsposition og forhandlernetværk samt BEV'ernes videresalgsværdi på samme måde, som den ville gøre for forskelle i fysiske egenskaber. |
|
(818) |
Kommissionen bemærkede, at virksomhed 24 ikke fremlagde skøn over markedsværdien af sådanne forskelle. Denne påstand blev derfor afvist som ubegrundet. |
|
(819) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger var virksomhed 18 uenig i Kommissionens udsagn i betragtning 1037 i forordningen om midlertidig told om, at mærkeværdien af køretøjer med forbrændingsmotor ikke kunne formodes automatisk at blive overført til BEV'er, og anførte, at det var muligt at tilføje et pristillæg til BEV'er. |
|
(820) |
Kommissionen bemærkede, at virksomhed 18 ikke kvantificerede dette pristillæg. Påstanden blev derfor afvist som ubegrundet. |
|
(821) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at de ikke kunne fremsætte bemærkninger til strukturen i varekontrolnummeret, som ikke omfattede markedssegmentet, da Kommissionen først efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger oplyste, at den ikke ville foretage en segmenteringsanalyse, mens den anmodede de kinesiske eksporterende producenter om oplysninger vedrørende markedssegmenter. CCCME og GOC anførte også, at Kommissionen ikke etablerede en korrelation mellem varekontrolnumre og segmenter, og der var ingen beviser i sagsakterne for, at Kommissionen overhovedet overvejede at vurdere segmenterne og deres sammenlignelighed med varekontrolnumrene eller sikre, at varekontrolnumrene tog hensyn til model- og segmentbaserede prisforskelle. Til støtte for deres argumenter fremlagde CCCME og GOC en liste over BEV-modeller og hævdede, at selv om modellerne var omfattet af det samme varekontrolnummer, varierede deres salgspriser betydeligt. |
|
(822) |
I spørgeskemaet til eksporterende producenter og til EU-producenter anmodede Kommissionen om oplysninger vedrørende det markedssegment, som producenterne mente, at deres BEV'er tilhørte. Der blev anmodet om, at disse oplysninger skulle fremlægges særskilt fra oplysningerne på varekontrolnummerbasis. Ud over oplysningerne om markedssegmentering anmodede Kommissionen desuden om oplysninger vedrørende produktionsanlæg, lanceringsdato, karrosseritype, effektivitet, hurtig opladning, batterikapacitet og antal sæder. Der blev anmodet om disse oplysninger, for at Kommissionen kunne få overblik over de type BEV'er, der solgtes af de stikprøveudtagne eksporterende producenter og de stikprøveudtagne EU-producenter. Blot fordi Kommissionen anmodede om disse supplerende oplysninger, betød det imidlertid ikke, at den ville tage hensyn til dem i sin skades- og prisvurdering, hvis den fandt, at det ikke var nødvendigt. Som forklaret i betragtning 806 i denne forordning fandt Kommissionen, at der ikke var behov for en segmenteringsanalyse. Som forklaret i betragtning 1022 i forordningen om midlertidig told tog varekontrolnumrene hensyn til de vigtigste egenskaber ved BEV'er, der har indvirkning på EU-erhvervsgrenens salgspriser, og navnlig længden, rækkevidden, effekten og typen af hjultræk. Desuden forklarede Kommissionen i fodnote 425 i forordningen om midlertidig told, at BEV'ers længde var tæt forbundet med de segmenter, der er defineret i de mest almindeligt anvendte bilkategorier (dvs. baseret på bogstaverne A, B, C osv.). CCCME og GOC fremlagde ingen beviser for det modsatte i denne forbindelse. Som forklaret i betragtning 1042 i forordningen om midlertidig told var der desuden ingen universelt accepteret segmentering af personbiler og ingen klar skillelinje mellem de påståede segmenter, hvilket ofte resulterede i, at en enkelt model klassificeres i forskellige segmenter. For eksempel klassificeres en af de mest populære BEV'er importeret fra Kina, MG4 Hatchback, i segment C af S&P Global Mobility, EV-databasen (121) og af SAIC på MG Motor Europes websted (122). I spørgeskemabesvarelsen angav SAIC imidlertid et andet segment for denne model. Som et andet eksempel klassificeres Polestar 2 i segment D i EV-databasen, men både Geely Group (i gruppens spørgeskemabesvarelse) og S&P Global Mobility indberettede denne model under et andet segment. Disse eksempler, der vedrører nogle af de største mængder af BEV'er, der importeres fra Kina, viser, at der ikke er nogen klare og objektive kriterier, der svarer til observerbare eller målbare tekniske egenskaber, som kan anvendes til at klassificere BEV'er i segmenter. Anvendelsen af en sådan segmentering ville derfor ikke have ført til en nøjagtig og meningsfuld analyse af prissammenligneligheden. Selv hvis det var muligt at klassificere BEV'er i segmenter på en objektiv og utvetydig måde (hvilket ikke er tilfældet), ville en sådan klassificering under alle omstændigheder være overflødig, idet der i varekontrolnummerstrukturen er medtaget egenskaber, der i høj grad hænger sammen med enhver plausibel segmentering. |
|
(823) |
Med hensyn til de eksempler på modeller, som CCCME og GOC har fremlagt, bemærkede Kommissionen først som en generel bemærkning, at formålet med et varekontrolnummer ikke er at tjene som en præcis indikator for prisen på hver model. Formålet er snarere at tage højde for de vigtigste egenskaber, der påvirker prisen, og dermed give mulighed for meningsfulde prissammenligninger og pålidelige konklusioner, når disse sammenligninger aggregeres på et passende niveau, f.eks. i forbindelse med en underbudsberegning. Under alle omstændigheder skaber eksemplerne på modeller på den liste, som CCCME og GOC har fremlagt, ikke nogen tvivl om, hvorvidt PCN-strukturen er tilstrækkelig, men taler faktisk stærkt til dens fordel. Listen omfattede følgende BYD-modeller og -priser: 1) Dolphin Active 44,9 kWh (29 000 EUR); 2) Dolphin Boost 44,9 kWh (31 000 EUR); 3) Dolphin Boost 60,4 kWh (34 200 EUR) og 4) Atto 3 (38 500 EUR). CCCME anførte, at selv om de har væsentligt forskellige priser, har alle modeller samme varekontrolnummer. |
|
(824) |
CCCME's og GOC's udsagn er åbenlyst ukorrekt. Under den varekontrolnummerstruktur, der blev anvendt i forbindelse med undersøgelsen, klassificeres disse fire modeller faktisk under tre forskellige varekontrolnumre på grund af deres forskellige rækkevidde og effekt (123). Nærmere bestemt er der tale om følgende tilsvarende varekontrolnumre: 1) Dolphin Active 44,9 kWh varekontrolnummer L3R2P1W2; 2) Dolphin Boost 44,9 kWh varekontrolnummer L3R2P2W2; 3) Dolphin 60,4 kWh varekontrolnummer L3R3P2W2 og 4) Atto 3 varekontrolnummer L3R3P2W2. Det er let at se, at de dyrere modeller er dem, der har varekontrolnumre, der svarer til bedre tekniske egenskaber (dvs. større længde, rækkevidde eller effekt eller et træk på alle hjul), som det ville kunne forventes af en varekontrolnummerstruktur, der er egnet til formålet. Det er også særlig bemærkelsesværdigt, at alle de opførte modeller trods de betydelige prisudsving klassificeres af deres producent i samme segment, dvs. C-segmentet (124). Dette viser, at Kommissionen fulgte den rette tilgang med varekontrolnummerstrukturen, og at en prissammenligning baseret på segmenter, selv hvis de kunne defineres klart og objektivt (hvilket ikke er tilfældet), tydeligvis ville være utilstrækkelig og uhensigtsmæssig. I lyset af ovenstående blev CCCME's og GOC's påstande afvist. |
|
(825) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionens udsagn om, at der ikke var nogen universelt accepterede markedssegmenter, i) ikke fremgik af en vurdering fra Kommissionens side og var en udokumenteret erklæring, som blev fremsat efterfølgende, ii) gik imod erhvervsøkonomisk logik og Kommissionens eget spørgeskema og iii) ikke kan føre til den konklusion, at overvældende beviser, der berettigede til en segmenteret analyse, kunne overses. CCCME hævdede endvidere, at årsagen hertil var, at hvis man fulgte Kommissionens logik, kunne selve brugen af varekontrolnumre heller ikke være afgørende, da varekontrolnumre heller ikke blev accepteret universelt og rent faktisk var oprettet af Kommissionen netop til dette tilfælde. CCCME hævdede, at den påviste, at Kommissionen og førende markedspublikationer som S&P Global Mobility samt undersøgelsen fra Transport & Environment og EU-producenterne anvender de samme markedssegmenter, som indgår i Kommissionens spørgeskema. |
|
(826) |
Disse påstande er grundløse. Med hensyn til nr. i) kan Kommissionen ikke bevise noget, der ikke eksisterer. Ud over oplysningerne i indledningsmeddelelsen viste undersøgelsen ikke, at der blev fastlagt nogen objektive tekniske egenskaber baseret på de enkelte segmenter, såsom A, B, C osv., eller ny på markedet, premium og luksus, og CCCME fremlagde heller ikke beviser herfor. CCCME anmodede faktisk Kommissionen om at anvende sine vurderingsoplysninger, men Kommissionen forstod ikke meningen med disse oplysninger. Kommissionen kan ikke godtage denne anmodning. I betragtning 1042 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen som svar på påstande fra interesserede parter vedrørende segmentering, at der ikke fandtes nogen universelt accepteret markedssegmenter. CCCME's påstand om, at denne forklaring blev fremsat efterfølgende, er derfor irrelevant. Med hensyn til nr. ii) kan Kommissionen ikke se, hvordan den omstændighed, at der ikke findes universelt accepterede markedssegmenter, strider mod enhver logik og Kommissionens spørgeskema. Med hensyn til nr. iii) konkluderede Kommissionen, jf. betragtning 108 i forordningen om midlertidig told, at der ikke var behov for en segmenteringsanalyse i dette tilfælde. Desuden blev varekontrolnumrene fastlagt af Kommissionen på grundlag af objektive kriterier, der blev fremlagt for de kinesiske eksporterende producenter i spørgeskemaet. Som forklaret i betragtning 1022 i forordningen om midlertidig told anvender Kommissionen varekontrolnummeret til at foretage en rimelig sammenligning mellem de importerede varer og samme varer fremstillet af EU-erhvervsgrenen, dvs. ved beregningen af underbudsmargenen. Varekontrolnummeret behøver ikke at være universelt accepteret, som påstået af CCCME. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(827) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at analysen af prisvirkningerne på et marked under omstilling ikke kun kan baseres på data ud fra varekontrolnumre og underbudsberegningen for kun et år i den betragtede periode. |
|
(828) |
Denne påstand er faktuelt forkert. Kommissionen vurderede ikke kun underbudsmargenen, men også pristrykket for hele den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(829) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen ikke undersøgte eller indsamlede beviser for, hvorvidt mærkeværdien påvirkede prissammenligneligheden, men blot vendte bevisbyrden, så den tilfaldt CCCME. |
|
(830) |
Denne påstand er ubegrundet. I betragtning 1037 i forordningen om midlertidig told redegjorde Kommissionen udførligt for sin vurdering af mærkeværdiens indvirkning. Kommissionen ændrede ikke bevisbyrden til CCCME, men bemærkede, at CCCME ikke redegjorde for, hvordan Kommissionen burde tage mærkeværdien i betragtning ved prissammenligningen. Parterne kan ikke blot anmode Kommissionen om at foretage alle former for vurderinger uden at give deres mening til kende om, hvordan disse vurderinger skal foretages. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(831) |
Konklusionerne i betragtning 1018-1049 i forordningen om midlertidig told som revideret ved betragtning 57 i denne forordning blev derfor bekræftet. |
4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
|
(832) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen ikke vurderede virkningen af egenimporten for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, navnlig med hensyn til bl.a. produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængder og -priser, markedsandel og rentabilitet. CCCME og GOC hævdede endvidere, at det ikke fremgik, om nogen af de stikprøveudtagne EU-producenter importerede BEV'er fra Kina i den betragtede periode. |
|
(833) |
Da EU-producenterne og det lille antal grupper af EU-producenter, der importerede BEV'er fra Kina i den betragtede periode, blev indrømmet anonymitet, kan Kommissionen ikke oplyse, hvorvidt de stikprøveudtagne EU-producenter importerede BEV'er fra Kina i den betragtede periode. Med offentliggørelsen af sådanne oplysninger ville det ville fremgå, om BMW, Mercedes, Renault eller Tesla er blevet udtaget til stikprøven Som forklaret i betragtning 22 i denne forordning blev stikprøven af EU-producenter ikke desto mindre foretaget på niveau med producerende enheder og ikke på gruppeniveau, selv om EU-producenterne indgår i større virksomhedsgrupper, og BEV-importen fra Kina ikke nødvendigvis blev foretaget af de producerende enheder. Desuden er skadesindikatorerne udelukkende baseret på de BEV'er, der produceres og sælges i Unionen af EU-producenterne. Derudover blev EU-erhvervsgrenens import fra Kina vurderet som en faktor, der forvolder en trussel om skade for EU-erhvervsgrenen for BEV'er, i betragtning 1213 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 1216-1223 i denne forordning. Disse påstande blev derfor afvist. |
4.5.1. Generelle bemærkninger
|
(834) |
Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger til denne del af forordningen om midlertidig told. |
4.5.2. Makroøkonomiske indikatorer
4.5.2.1.
|
(835) |
Som forklaret i betragtning 683 i denne forordning reviderede Kommissionen produktionsmængden for undersøgelsesperioden på grundlag af de data, som Prodcom havde indberettet for 2023, og som blev gjort offentligt tilgængelige. Det følger heraf, at også oplysningerne om produktionskapaciteten skal revideres, som det fremgår af tabel 4. Tabel 4 Produktion og produktionskapacitet i undersøgelsesperioden
|
||||||||||||||
|
(836) |
Kommissionen bemærkede, at der var et lille fald på 2,2 % i produktionskapaciteten i ovenstående tabel i forhold til produktionskapaciteten i tabel 4 i forordningen om midlertidig told. |
|
(837) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at oplysningerne i forordningen om midlertidig told vedrørende produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse var upålidelige og ikke udgjorde positive beviser, der opfyldte de nødvendige retlige standarder. |
|
(838) |
CCCME og GOC hævdede navnlig, at i) de anslåede produktionsmængder var upålidelige, da de var baseret på Prodcom-data, og gentog deres påstande i betragtning 680 i denne forordning om, at Prodcom-data har et bredere anvendelsesområde end den undersøgte vare, ii) Prodcom-produktionsmængden også påvirkede andre skadesindikatorer som produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og produktivitet, der blev anslået på grundlag af produktionsmængden, iii) da EU-erhvervsgrenens produktionsmængder steg i et højere tempo end EU-forbruget i den betragtede periode, viste dette, at EU-erhvervsgrenen blomstrede og ikke var påvirket af importen fra Kina, hvilket yderligere fremgik af EU-producenternes meddelelser om nye lanceringer af BEV'er. |
|
(839) |
Med hensyn til Prodcom-dataenes pålidelighed og nøjagtighed behandlede Kommissionen disse påstande i betragtning 683-689 i denne forordning, hvor den konkluderede, at Prodcom-dataene var pålidelige. Kommissionen bemærkede desuden, at den blotte sammenligning mellem stigningen i den samlede produktion og stigningen i EU-forbruget ikke gjorde det muligt at drage en konklusion om EU-erhvervsgrenens situation, da den så bort fra en lang række andre faktorer og indikatorer, herunder udviklingen i import og eksport, markedsandele og rentabilitet. Denne sammenligning rejste derfor ikke tvivl om undersøgelsesresultaterne vedrørende EU-erhvervsgrenens situation. Der rejstes heller ikke tvivl om disse resultater ved det forhold, at EU-producenterne fortsatte med at lancere nye BEV--markedet på trods af de udfordringer, de står over for i forbindelse med subsidieret lavprisimport fra Kina. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(840) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME og GOC, at EU-erhvervsgrenens produktion steg i et højere tempo end EU-forbruget, og at Kommissionen ikke forklarede, hvad den mente i betragtning 839 i denne forordning med, at vurderingen af EU-erhvervsgrenens situation ikke bør se bort fra udviklingen i import og eksport, markedsandele og rentabilitet, hvilken analyse den foretog i denne henseende, eller hvordan den påvirkede det faktiske spørgsmål. |
|
(841) |
Kommissionen mindede om, at EU-erhvervsgrenens situation og vurderingen af skade ikke udelukkende kunne udledes af en sammenligning af udviklingen i produktionen og forbruget, men skulle tage hensyn til alle de relevante indikatorer. Disse faktorer blev analyseret i detaljer i afsnit 4.5 i forordningen om midlertidig told, som også omfattede konklusionen om EU-erhvervsgrenens situation, nemlig at den ikke led væsentlig skade i undersøgelsesperioden. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(842) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC desuden, at den anslåede kapacitetsudnyttelse var upålidelig, da i) den kun var baseret på oplysninger fra de stikprøveudtagne EU-producenter, ii) den var baseret på ekstrapolering ved hjælp af den samlede produktion fra Prodcom og den kapacitetsudnyttelse, der blev beregnet for de stikprøveudtagne producenter, og en sådan ekstrapolering ville forudsætte, at produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen ville være den samme for alle EU-producenter. CCCME gentog denne påstand efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(843) |
Som forklaret i betragtning 26-45 i forordningen om midlertidig told var stikprøven af EU-producenter repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. Desuden er oplysningerne fra disse producenter blevet efterprøvet i løbet af undersøgelsen. Den kapacitetsudnyttelse, der er beregnet for de stikprøveudtagne EU-producenter, er derfor det mest pålidelige skøn over EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse. Det følger heraf, at beregningen af EU-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet på grundlag af den samlede EU-produktion og den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse også gav det mest pålidelige skøn over EU-produktionskapaciteten. I modsætning til, hvad CCCME og GOC havde antydet, blev det i denne fremgangsmåde ikke antaget, at alle EU-producenter har den samme kapacitetsudnyttelse. Så meget desto mere antages det ikke, at alle EU-producenter har den samme produktionskapacitet. Endelig fremlagde CCCME og GOC ikke en bedre datakilde for EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(844) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger satte CCCME og GOC desuden spørgsmålstegn ved Kommissionens konklusion om, at de stikprøveudtagne EU-producenters produktionskapacitet for BEV'er er steget ved en omfordeling af produktionslinjer fra produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, og satte også spørgsmålstegn ved, at EU-producenterne har mulighed for eller incitamenter til at udvide denne omfordeling for at imødekomme ny efterspørgsel efter BEV'er. CCCME og GOC hævdede også, at hvis Kommissionens skøn over produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen var korrekte, ville dette betyde, at EU-erhvervsgrenen led under overkapacitet og dermed forbundne høje omkostninger og ikke ville have noget incitament til at omfordele mere produktion fra køretøjer med forbrændingsmotor (som i øjeblikket er mere rentable) til BEV'er eller til fortsat at importere BEV'er fra Kina. |
|
(845) |
Kapacitetsforøgelsen gennem en omfordeling af eksisterende produktionslinjer fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er er blevet bekræftet i forbindelse med Kommissionens kontrolbesøg hos de stikprøveudtagne EU-producenter og på deres produktionsanlæg. Kommissionen bemærkede, at en sådan omfordeling ikke påvirkede omfanget og rentabiliteten af aktiviteterne i forbindelse med køretøjer med forbrændingsmotor, da den hovedsagelig vedrørte uudnyttet kapacitet, som udvikler sig i takt med faldet i efterspørgslen efter køretøjer med forbrændingsmotor. Som følge heraf tilbagevises CCCME's og GOC's argument om, at EU-producenterne ikke ville have incitamenter til at omfordele flere produktionslinjer fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, ud fra de kendsgerninger, der blev fastslået i undersøgelsen. Desuden ville tilstedeværelsen af en betydelig uudnyttet kapacitet hos EU-producenterne ikke forhindre dem i at importere BEV'er fra Kina for at kunne konkurrere med den subsidierede import fra Kina. EU-erhvervsgrenens omfattende uudnyttede kapacitet stemmer overens med EU-markedets omstilling fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(846) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at i) Kommissionen i tabel 4 i forordningen om midlertidig told henviste til visse uspecificerede EU-producenters websteder og data derfra, og at det ikke var klart, hvad de pågældende data dækkede, hvordan de var forenelige med den metode, der er forklaret i betragtning 1057 i forordningen om midlertidig told, og hvordan oplysningerne fra disse websteder bidrog til vurderingen af EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, og ii) det ikke fremgik, hvorfor Kommissionen ikke baserede sig på de data vedrørende produktion og produktionskapacitet, som EU-BEV-producenterne havde fremlagt i deres stikprøveskemaer, til at beregne den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen — CCCME gentog også dette punkt efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(847) |
Kommissionen kunne ikke specificere, hvilke EU-producenters websteder, den anvendte til at krydstjekke produktionsdata for undersøgelsesperioden, da dette ville betyde, at der skulle oplyses om, hvilke virksomheder der indsendte et stikprøveskema. Med hensyn til nr. ii) bemærkede Kommissionen, at dette ville betyde, at EU-producenternes samarbejdsvilje i stikprøvefasen blev offentliggjort, hvilket derefter ville afsløre identiteten af de virksomheder, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og Kommissionen derfor ville misligholde den anonymitet, der blev indrømmet EU-producenterne, jf. betragtning 12 og 13 i forordningen om midlertidig told. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(848) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også for så vidt angår de stikprøveudtagne EU-producenters kapacitet, i) at Kommissionen ikke fremlagde dokumentation til støtte for sin påstand i betragtning 1058 i forordningen om midlertidig told om, at nogle EU-producenter omdannede produktionslinjer for køretøjer med forbrændingsmotor til produktionslinjer for BEV'er, og at disse produktionslinjer derfor udelukkende var dedikeret til produktion af BEV'er, ii) at det heller ikke fremgik, i hvilket omfang producenterne konverterede kapacitet — CCCME og GOC gentog også dette punkt efter den endelige fremlæggelse af oplysninger -, og iii) at Kommissionen ikke angav et grundlag for sin antagelse i betragtning 1060 i forordningen om midlertidig told om, at der kunne omlægges mere kapacitet fra produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor til produktionen af BEV'er i den nærmeste fremtid, når de fleste producenter af BEV-køretøjer i Unionen ifølge offentligt tilgængelige oplysninger fortsat ville producere køretøjer med forbrændingsmotor, hybridkøretøjer mv. i mange år fremover og efter 2035. CCCME og GOC henviste navnlig til en rapport fra Transport & Environment, hvoraf det fremgik, at EU-BEV-producenternes strategi var at »bremse salget af elektriske køretøjer, indtil det kræves i henhold til lovgivningen, idet overskud fra køretøjer med forbrændingsmotor og store, dyre elektriske køretøjer i mellemtiden prioriteres« (125). |
|
(849) |
Med hensyn til nr. i) blev disse oplysninger fremlagt af de stikprøveudtagne EU-producenter under kontrolbesøget på stedet. For så vidt angår nr. ii), der henviser til, i hvilket omfang producenterne konverterede kapacitet, jf. betragtning 702 i denne forordning, var EU-markedet i en omstillingsfase fra produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er. Genstanden for undersøgelsen er producenterne af BEV'er og ikke producenter af køretøjer med forbrændingsmotor og BEV'er, og Kommissionen undersøgte BEV'er og ikke køretøjer med forbrændingsmotor. Hvad angår nr. iii), skal EU-erhvervsgrenen i henhold til forordning (EU) 2019/631, som senere blev ændret ved forordning (EU) 2023/851, øge sit salg af BEV'er og reducere sit salg af køretøjer med forbrændingsmotor på EU-markedet, jf. betragtning 1223 i forordningen om midlertidig told. Det betyder, at produktionen af BEV'er vil stige, og at produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor til salg på EU-markedet vil falde. EU-erhvervsgrenen kunne faktisk fortsætte med at fremstille køretøjer med forbrændingsmotor efter 2035, men ikke til salg i Unionen, udelukkende til eksport, hvilket er irrelevant, da EU-erhvervsgrenens primære mål er EU-markedet og ikke tredjelande. Det uddrag, som CCCME og GOC citerer fra den rapport, der er offentliggjort af Transport & Environment, henviser til en stagnationsfase mellem fjerde kvartal 2021 og fjerde kvartal 2024. Fra 2025 er der imidlertid en vækstfase, som udløses af forordning (EU) 2019/631 som ændret ved forordning (EU) 2023/851, som skærpede CO2-målene fra 2025, jf. betragtning 1223 i forordningen om midlertidig told. |
|
(850) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionens skøn over EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet for BEV'er og dens konklusion om, at EU-producenterne har tilstrækkelig kapacitet til at dække den fremtidige efterspørgsel, var ukorrekt, fordi de ikke tog hensyn til påståede begrænsninger med hensyn til råmaterialer. Til støtte for deres påstande citerede CCCME og GOC rapporter, bemærkninger og publikationer fra Den Europæiske Revisionsret og ACEA. CCCME og GOC henviste også til rapporter om lange leveringstider for BEV'er produceret af EU-producenter, hvilket tyder på, at forsinkelserne skyldes sådanne begrænsninger. |
|
(851) |
Kommissionen fandt, at CCCME og GOC ikke kunne påvise, at adgangen til råmaterialer medfører en betydelig og reel begrænsning af produktionskapaciteten for BEV'er i Unionen, og bemærkede, at CCCME og GOC ikke engang har forsøgt at kvantificere denne begrænsning. I den forbindelse mindede Kommissionen om, at uddragene af Den Europæiske Revisionsrets rapport, som CCCME og GOC henviste til, vedrører EU's batteriproduktion snarere end BEV-produktionen, og at EU-erhvervsgrenen for BEV'er ikke er begrænset til at anvende batterier produceret i Unionen. ACEA's rapporter og bemærkningerne fra ACEA's repræsentanter om råmaterialer vedrører også spørgsmål om omkostningskonkurrenceevne snarere end spørgsmål om produktionskapacitet. Desuden er de øgede leveringstider, der ses i begrænsede perioder og for specifikke producenter, ikke tegn på betydelige eller varige begrænsninger af produktionskapaciteten for BEV'er i Unionen. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(852) |
Endelig hævdede CCCME og GOC efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, at udviklingen i produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen modbeviser Kommissionens konklusion i betragtning 1102 i forordningen om midlertidig told vedrørende EU-erhvervsgrenens forværrede situation, navnlig i undersøgelsesperioden. |
|
(853) |
Kommissionen mindede om, at disse konklusioner er udledt af samtlige skadesindikatorer, herunder dem, der forværredes i undersøgelsesperioden, såsom rentabilitet, investeringsafkast, likviditet og markedsandele. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(854) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionens udsagn om, at EU-producenterne var i færd med en omstilling, da de kun anvendte den uudnyttede produktionskapacitet for køretøjer med forbrændingsmotor til produktion af BEV, hvilket ikke påvirkede mængden af de producerede køretøjer med forbrændingsmotor, ikke var korrekt. |
|
(855) |
Denne påstand er faktuelt forkert. Kommissionen har ikke fremsat et sådant udsagn. I betragtning 1058 i forordningen om midlertidig told fremførte Kommissionen faktisk, at det af undersøgelsen fremgik, at nogle EU-producenter konverterede produktionslinjer for køretøjer med forbrændingsmotor til produktionslinjer for BEV'er, og at disse produktionslinjer derfor udelukkende var dedikeret til produktion af BEV'er, eller at de ved siden af køretøjer med forbrændingsmotor fremstillede BEV'er i deres samlefabrikker, der i det væsentlige anvendte den samme produktionsproces, for at udnytte eksisterende aktiver, processer og kompetencer og sikre mængdefleksibilitet. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(856) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at konverteringen af EU-producenternes kapacitet var et centralt faktuelt spørgsmål, og Kommissionens manglende stillingtagen hertil indikerer, at Kommissionens beregninger af kapacitet og kapacitetsudnyttelse samt dens påstand om omstilling fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er ikke var baseret på beviser, men på teoretiske antagelser. Til støtte for sine argumenter anførte CCCME også, at dataene for perioden efter undersøgelsesperioden i tabel 6 i denne forordning viste, at omstillingen til elektrificering i første og andet kvartal 2024 ikke var øget, og at andelen af BEV'er i det samlede salg af personbiler var meget lavere end gennemsnittet på 14,6 % i undersøgelsesperioden. |
|
(857) |
Kommissionen bemærkede, at CCCME og GOC ikke forklarede, hvordan det forhold, at tempoet i EU-producenternes omstilling fra produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er ikke var kendt, ville rejse tvivl om Kommissionens konklusioner om produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse og om påstanden om, at EU-producenterne overgår fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV-produktion. Som forklaret i betragtning 855 i denne forordning kunne EU-producenterne opbygge produktionskapacitet for BEV'er på flere måder. CCCME syntes desuden at forveksle omstillingen i Unionens marked for personbiler fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, der fremgik af tabel 1 i forordningen om midlertidig told og tabel 6 i nærværende forordning, med EU-køretøjsproducenternes omstilling fra produktion af køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er. Omstillingen på EU-markedet kan på ingen måde anfægte Kommissionens konklusioner om EU-erhvervsgrenens produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse, der blev fastsat for den betragtede periode. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(858) |
De foreløbige konklusioner i betragtning 1055-1060 i forordningen om midlertidig told som revideret i betragtning 835 i denne forordning blev bekræftet. |
4.5.2.2.
|
(859) |
Som det var tilfældet med dataene for det synlige EU-forbrug i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 711 i denne forordning, og med dataene for importmængden fra Kina og de tilhørende markedsandele baseret på registreringer efter importen, jf. betragtning 723 i denne forordning, reviderede Kommissionen for at kunne fremlægge de underliggende data bag de respektive beregninger oplysningerne om EU-erhvervsgrenens salg og dens markedsandele baseret på det synlige og det faktiske forbrug ved at anvende EEA som kilde i stedet for S&P Global Mobility, som den anvendte i tabel 5 i forordningen om midlertidig told. Tabel 5 Salgsmængde og markedsandel
|
||||||||||||||||||
|
(860) |
Kommissionen bemærkede, at der ved en sammenligning af de data i tabel 5 i forordningen om midlertidig told for undersøgelsesperioden, hvortil S&P Global Mobility blev anvendt som kilde, og de respektive data i tabel 5 ovenfor, hvortil EEA blev anvendt som kilde, var en meget lille forskel i EU-erhvervsgrenens samlede salg (0,3 %), ingen ændring i markedsandelen baseret på det synlige forbrug og en ændring på 0,2 procentpoint i markedsandelen baseret på det faktiske forbrug. |
|
(861) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at i) EU-erhvervsgrenens salgsmængder og markedsandele burde omfatte EU-erhvervsgrenens egenimport fra Kina — en lignende påstand blev også fremsat af VDA, og CCCME og GOC gentog også dette punkt efter den endelige fremlæggelse af oplysninger -, ii) Kommissionen så bort fra, at EU-erhvervsgrenen var eksportorienteret, og at EU-erhvervsgrenens eksport steg i den betragtede periode, hvilket viste, at EU-erhvervsgrenen fokuserede på at øge eksporten snarere end salget og markedsandelen på hjemmemarkedet, og at importen af BEV'er fra Kina og tredjelande kun steg for at udfylde hullet — CCCME og GOC gentog også dette punkt efter den endelige fremlæggelse af oplysninger -, og at iii) Kommissionen heller ikke vurderede eventuelle virkninger af ophævelsen af støtten til køb af elektriske køretøjer i EU-medlemsstater såsom Tyskland. |
|
(862) |
Kommissionen forklarede i betragtning 165 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 833 i denne forordning, at skadesindikatorerne, herunder salg og markedsandele, udelukkende er baseret på de BEV'er, der produceres og sælges i Unionen af EU-producenterne, og at EU-erhvervsgrenen for så vidt angår egenimport fungerer som forhandler og ikke som producent. Det ville derfor være ukorrekt at medtage såkaldt egenimport i beregningen af EU-salg og markedsandele. Virkningerne af denne import blev behandlet i betragtning 1213 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 1216 og 1223 i denne forordning. |
|
(863) |
Med hensyn til argumenterne vedrørende EU-erhvervsgrenens eksport bemærkede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet var betydeligt højere end dens eksportsalg, hvilket viser, at EU-markedet fortsat er det vigtigste marked for EU-erhvervsgrenen. Da EU-erhvervsgrenen ikke var begrænset hvad angår kapacitet, kunne eksporten desuden ikke have spillet en rolle i forbindelse med faldet i EU-erhvervsgrenens andel på EU-markedet. |
|
(864) |
For så vidt angår ophævelsen af støtten til køb af BEV'er, navnlig i Tyskland, bemærkede Kommissionen, at der med denne støtte ikke blev skelnet mellem BEV'er produceret i Unionen og andre steder, og at ophævelsen trådte i kraft efter udløbet af undersøgelsesperioden. Det er derfor vanskeligt at se, hvordan Kommissionen burde have taget hensyn hertil i sin analyse. |
|
(865) |
I lyset af det foregående afviste Kommissionen disse påstande. |
|
(866) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionens antagelse om, at BEV-importen fra Kina bringer EU-BEV-producenternes evne til at producere og sælge mere af EU-produktionen i fare, er forkert, fordi i) EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængde tydede på, at EU-BEV-producenterne var i stand til at sælge, hvad de producerede, ii) stigningen i EU-erhvervsgrenens eksport svarede til flere gange det tab af salg, der opstod som følge af tabet af markedsandele på EU-markedet, iii) EU-producenterne flyttede produktionen til tredjelande og importerede BEV'er fra disse tredjelande, og iv) EU-producenterne i stedet for at forsøge at opnå stordriftsfordele reducerer produktionen af specifikke BEV-modeller og tilsyneladende fokuserede på hybrider (med henvisning til eksemplet med Stellantis, som planlægger at standse produktionen af en type BEV og lancere flere nye hybridkøretøjer). |
|
(867) |
Med hensyn til nr. i) mindede Kommissionen om, at den i betragtning 1084 i forordningen om midlertidig told forklarede, at EU-erhvervsgrenen hovedsagelig arbejder på bestilling. Det forhold, at hele dens produktion sælges, er derfor ikke relevant for vurderingen af EU-erhvervsgrenens konkurrence med den subsidierede lavprisimport af BEV'er fra Kina. |
|
(868) |
Med hensyn til nr. ii) bemærkede Kommissionen, at CCCME ikke anførte, hvilke konklusioner der skulle drages af dens beregninger vedrørende forholdet mellem den faktiske stigning i eksporten og et teoretisk fald i EU-salget, og hvorfor. Under alle omstændigheder er disse beregninger i overensstemmelse med Kommissionens konklusion om, at de negative tendenser i EU-erhvervsgrenens situation ikke skyldes dens eksportresultater. Faktisk hjælper en stigning i eksportsalget EU-erhvervsgrenen med at producere mere og dække en større del af sine faste omkostninger og dermed reducere enhedsproduktionsomkostningerne ved BEV'er. |
|
(869) |
Med hensyn til nr. iii) kan det ikke udelukkes, at EU-producenterne flytter produktionen til Kina og andre tredjelande, da der ikke er lige konkurrencevilkår på EU-markedet. |
|
(870) |
Med hensyn til nr. iv) fremlagde CCCME ikke dokumentation for, at EU-producenterne systematisk reducerede antallet af BEV-modeller og skiftede fokus til hybridkøretøjer, og nævnte kun ét eksempel i den forbindelse. Men selv om denne antagelse generelt var korrekt, kunne det ikke udelukkes, at denne beslutning skyldtes den illoyale konkurrence, som EU-BEV-producenterne står over for som følge af BEV-importen fra Kina. |
|
(871) |
I lyset af ovenstående blev CCCME's og GOC's påstande og argumenter afvist. |
|
(872) |
De foreløbige konklusioner i betragtning 1061-1064 i forordningen om midlertidig told som revideret i betragtning 859 i denne forordning blev bekræftet. |
4.5.2.3.
|
(873) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftedes konklusionerne i betragtning 1065-1067 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.2.4.
|
(874) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at oplysningerne i forordningen om midlertidig told vedrørende beskæftigelse og produktivitet ikke udgør positivt bevismateriale, fordi de er baseret på data fra de stikprøveudtagne EU-producenter. CCCME og GOC anførte også, at det ikke var klart, hvorfor EU-erhvervsgrenens beskæftigelse steg med over 190 % i den betragtede periode, da EU-erhvervsgrenen blot skiftede fra produktionslinjer til køretøjer med forbrændingsmotor til produktion af BEV'er, og beskæftigelsen syntes at være steget i takt med produktionskapaciteten, men da produktionskapaciteten kun havde en udnyttelsesgrad på 35 %, var det ikke klart, hvorfor EU-erhvervsgrenen havde behov for at øge beskæftigelsen så drastisk, da en sådan stigning i beskæftigelsen kun ville føre til højere produktionsomkostninger, og stigningen i produktiviteten var meget lavere og stemte ikke overens med en effektiv erhvervsgrens produktivitet. |
|
(875) |
Som forklaret i betragtning 26-45 i forordningen om midlertidig told var stikprøven af EU-producenter repræsentativ for EU-erhvervsgrenen, og oplysningerne fra EU-producenterne er blevet kontrolleret. Derfor giver beregningen af EU-erhvervsgrenens beskæftigelse og produktivitet på grundlag af disse data de mest pålidelige data for disse indikatorer. Kommissionen bemærkede, at CCCME og GOC ikke fremlagde mere nøjagtige data i denne henseende. |
|
(876) |
Med hensyn til stigningen i beskæftigelsen bemærkede Kommissionen, jf. betragtning 1070 i forordningen om midlertidig told, at beskæftigelsen i det store og hele fulgte udviklingen i produktionen. Kommissionen mindede desuden om, at de fremlagte beskæftigelsesdata kun omfatter EU-producenternes BEV-relaterede aktiviteter, og at disse data ikke omfatter personale, der er ansat af disse producenter inden for andre aktiviteter såsom produktion af køretøjer med forbrændingsmotor. På denne baggrund og som forklaret i betragtning 1071 i forordningen om midlertidig told kan stigningen i beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen for BEV'er let forklares ved overførslen af eksisterende personale fra produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor til BEV-produktionen. Kommissionen bemærkede også, at CCCME og GOC ikke præciserede, hvor høj beskæftigelse en effektiv erhvervsgren bør have. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(877) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionens forklaring i betragtning 875 i denne forordning vedrørende den høje stigningstakt i EU-erhvervsgrenens beskæftigelse var utilstrækkelig, da oplysningerne ikke gav mening økonomisk set, sandsynligvis ikke var repræsentative for EU-erhvervsgrenen og ikke var i overensstemmelse med forpligtelsen til en objektiv undersøgelse af positive beviser, som ikke var en simpel afkrydsningsøvelse. |
|
(878) |
CCCME og GOC forklarede ikke, hvorfor oplysningerne om beskæftigelsen efter deres opfattelse ikke gav mening økonomisk set. Som forklaret i betragtning 876 i denne forordning fulgte beskæftigelsen i det store og hele tendensen i produktionen. CCCME forklarede heller ikke, hvorfor dataene sandsynligvis ikke ville være repræsentative for EU-erhvervsgrenen. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(879) |
Derfor bekræftedes de foreløbige konklusioner i betragtning 1068-1072 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.2.5.
|
(880) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftedes konklusionerne i betragtning 1073 og 1074 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer
4.5.3.1.
|
(881) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at oplysningerne i forordningen om midlertidig told vedrørende priser og faktorer, der påvirker priserne, ikke udgør positivt bevismateriale, da i) EU-stikprøven ikke var objektiv, ii) Kommissionen ikke foretog en analyse på grundlag af segmenter. |
|
(882) |
Påstanden om repræsentativiteten af stikprøven af EU-erhvervsgrenen er allerede blevet behandlet i betragtning 26-45 i forordningen om midlertidig told, mens argumentet om segmentering også er blevet behandlet og afvist i betragtning 749 i denne forordning. |
|
(883) |
CCCME og GOC hævdede også, at de kinesiske BEV'er ikke kunne have en indvirkning på EU-erhvervsgrenens priser, da EU-erhvervsgrenens priser steg parallelt med stigningen i importen fra Kina, som hovedsagelig var egenimport og var ledsaget af en stigning i dens salgsmængde. |
|
(884) |
Som det fremgår af betragtning 1076 i forordningen om midlertidig, blev stigningen i EU-erhvervsgrenens priser påvirket af ændringer i sammensætningen af modeller solgt af de stikprøveudtagne EU-producenter i den betragtede periode, navnlig i betragtning af at EU-markedet gradvist er ved at overgå fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, og der blev lanceret og solgt nye modeller i hele den betragtede periode. I modsætning til CCCME og GOC's udsagn betød det forhold, at importen fra Kina og EU-priserne begge havde været stigende i samme periode, desuden ikke, at denne import ikke havde nogen indvirkning på priserne. Dette skyldes den subsidierede import fra Kina, som underbød EU-erhvervsgrenens priser betydeligt, og EU-erhvervsgrenen blev forhindret i at fastsætte priser til kunder på rentable niveauer, jf. betragtning 1100 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(885) |
CCCME og GOC anfægtede Kommissionens udsagn i forordningen om midlertidig told om, at prisstigninger normalt fører til et fald i salgsmængderne. |
|
(886) |
Kommissionen bemærkede, at udsagnet blot afspejlede et grundlæggende princip i økonomisk teori, kendt som loven om efterspørgsel, som understøttes af omfattende empiriske beviser. Kommissionen bemærkede endvidere, at selv om der var undtagelser fra denne lov (126), ville de ikke vedrøre langt størstedelen af de BEV'er, der sælges på EU-markedet. Desuden præciserede Kommissionen den iboende antagelse i denne lov, nemlig at alle andre relevante faktorer ikke ændrer sig (alt andet lige-princippet), herunder navnlig kundernes efterspørgsel. For så vidt angår EU-markedet for BEV'er var det klart, at der i den betragtede periode havde været en betydelig stigning i efterspørgslen efter BEV'er, hvilket gjorde det muligt at øge priser og mængder samtidigt. Dette rejste ikke tvivl om det grundlæggende princip, nemlig at en prisstigning på et givet tidspunkt og alt andet lige vil føre til et fald i salgsmængderne. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(887) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen forklarede stigningen i salgspriserne på 38 % i den betragtede periode med ændringen i varesammensætningen og et princip om økonomisk teori, som var i modstrid med de foreliggende beviser, da i) Kommissionen kun indsamlede data om varekontrolnumre eller varesammensætning fra de stikprøveudtagne EU-producenter for undersøgelsesperioden, og der var ingen beviser for, at den indsamlede eller rådede over sådanne detaljerede data vedrørende varesammensætningen for perioden 2020-2022, og ii) den absolutte stigning i enhedssalgspriserne, selv hvis det antages, at der var en forskel i det solgte modelsortiment, ikke kan overses, og den var 1 699 EUR højere pr. enhed end stigningen i de gennemsnitlige produktionsomkostninger i samme periode, og dette modsagde ikke det forhold, at for de forskellige modeller, der blev solgt, var EU-producenterne i stand til at øge salgspriserne og -mængderne CCCME og GOC hævdede desuden, at det grundlæggende princip om økonomisk teori, som Kommissionen henviste til, ikke fandt anvendelse i forbindelse med de faktiske omstændigheder vedrørende undersøgelsesperioden i denne sag, da det var fuldt ud muligt og endda højst sandsynligt, at antagelsen om »alt andet lige« blev tilsidesat i denne periode. CCCME anførte endvidere, at hvis efterspørgslen steg fra det første år til det næste, ville ændringen i ligevægten ligge langs udbudskurven og ikke efterspørgselskurven, og en prisstigning kunne meget vel falde sammen med en stigning i den solgte mængde. |
|
(888) |
Kommissionen behøvede ikke at indsamle data om varekontrolnumre eller varesammensætning fra de stikprøveudtagne EU-producenter for at konkludere, at EU-erhvervsgrenen i perioden 2020-2022 lancerede nye BEV-modeller på markedet, da sådanne oplysninger var offentligt tilgængelige, jf. fodnote 431 i forordningen om midlertidig told. Det forhold, at den vejede gennemsnitlige enhedssalgspris i den betragtede periode steg lidt mere end de vejede gennemsnitlige enhedsomkostninger (5 % sammenlignet med salgsprisen eller 4 % sammenlignet med enhedsproduktionsomkostningerne), svækker desuden ikke det forhold, at EU-erhvervsgrenen havde betydelige tab, og EU-erhvervsgrenens finansielle tab begyndte at stige i undersøgelsesperioden. Desuden bemærkede Kommissionen også, at CCCME i sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger ikke syntes at betvivle, at loven om efterspørgsel generelt er gældende, dvs. at prisstigninger normalt fører til mængdefald i overensstemmelse med, hvad Kommissionen anførte i forordningen om midlertidig told. CCCME synes desuden at være enig i, at den samtidige stigning i priser og mængder, der blev konstateret i den betragtede periode, ikke skete, fordi priserne ikke har nogen indvirkning på mængderne, men fordi andre faktorer, navnlig en stigning i efterspørgslen, havde en endnu stærkere modsatrettet virkning. Dette svækker på ingen måde forholdet mellem priser og mængder som beskrevet i loven om efterspørgsel. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(889) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte CCCME og GOC også, at Kommissionen ikke havde fremlagt det grundlag og den metode, som blev brugt til at allokere omkostningerne til BEV-produktionen, og ikke havde foretaget nogen vurdering af rationaliteten ved omkostningerne og de andre faktorer, der påvirkede priserne. |
|
(890) |
I betragtning 1077 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen, at produktionsomkostningerne var de samlede produktionsomkostninger for de solgte BEV'er, herunder komponenter og råmaterialer, andre produktionsomkostninger og salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G-omkostninger), herunder udgifter til forskning og udvikling (FoU). Da visse omkostninger skulle allokeres til BEV'er, skulle EU-producenterne i henhold til instrukserne i det offentliggjorte spørgeskema til EU-producenterne allokere omkostninger, der er fælles for forskellige varetyper (herunder andre varer end den undersøgte vare), ved hjælp af den metode, der normalt anvendes i deres omkostningsfordelingssystem, og begrunde enhver afvigelse fra dette princip. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(891) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC endvidere, at der var uoverensstemmelser mellem oplysningerne om arbejdskraftomkostningerne i forordningen om midlertidig told og arbejdskraftomkostningerne i den konsoliderede ikkefortrolige udgave af EU-producenternes spørgeskemabesvarelser. |
|
(892) |
Kommissionen bemærkede, at den ikke konstaterede uoverensstemmelser, og at CCCME og GOC tilsyneladende sammenblandede udviklingen i de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger i tabel 8 i forordningen om midlertidig told med udviklingen i de samlede arbejdskraftomkostninger (som stiger meget hurtigere på grund af stigningen i antallet af ansatte), der blev indberettet i den konsoliderede ikkefortrolige udgave af spørgeskemabesvarelserne. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(893) |
CCCME og GOC hævdede desuden, at Kommissionen burde have nedjusteret EU-erhvervsgrenens omkostninger for at tage hensyn til de høje omkostninger, der skyldtes, at de stikprøveudtagne EU-producenterne befandt sig i en omstillingsproces. CCCME og GOC anførte også, at Kommissionen i forordningen om midlertidig told havde anerkendt, at EU-erhvervsgrenens faste omkostninger er høje, og hævdede, at disse høje omkostninger burde tilskrives EU-erhvervsgrenens bevidste valg om at fokusere på BEV-modeller i premium- og luksus-kategorien i modsætning til kinesiske eksporterende producenter. |
|
(894) |
Som forklaret i betragtning 702 i denne forordning overgik EU-markedet fra produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, og EU-producenterne er i forbindelse med denne undersøgelse producenter af BEV'er og ikke af alle typer køretøjer. Kommissionen bemærkede endvidere, at virksomheder, der skifter mellem varer med betydelige fællestræk for så vidt angår komponenter og produktionsprocesser, alt andet lige generelt ville nyde godt af omkostningsfordele ved produktionen af den nye vare i modsætning til »greenfield« -virksomheder, der starter fra bunden. F.eks. var EU-erhvervsgrenen i stand til at anvende sine eksisterende produktionsanlæg til køretøjer med forbrændingsmotor. For så vidt angår bemærkningen om, at EU-erhvervsgrenens faste omkostninger i forordningen om midlertidig told betegnes som høje, og at disse høje omkostninger bør tilskrives EU-erhvervsgrenens bevidste valg om at fokusere på premium- og luksusbiler, fremsatte Kommissionen flere bemærkninger. For det første indeholdt bemærkningen en urigtig gengivelse af betragtning 1078 i forordningen om midlertidig told, hvoraf det blot fremgik, at BEV-industrien ligesom alle tunge industrier verden over har høje faste omkostninger. Dette udsagn henviser ikke specifikt til EU-erhvervsgrenen for BEV'er og slet ikke sammenlignet med BEV-industrien i tredjelande, herunder Kina. For det andet er det i modsætning til, hvad disse parter antyder, typisk produktionen af masseforbrugsvarer, der medfører relativt høje faste omkostninger (større anlæg, mere udstyr osv.), mens luksusvarer normalt fremstilles med relativt begrænsede faste omkostninger og høje variable omkostninger (f.eks. på grund af dyre materialer og/eller høj arbejdskraftintensitet og højtuddannet arbejdskraft). Under alle omstændigheder afkræftes påstanden om, at EU-erhvervsgrenen fokuserede på BEV-modeller i premium- og luksuskategorien, af den høje grad af overensstemmelse mellem EU-erhvervsgrenens salg og de importerede varer fra Kina (jf. betragtning 1044-1048 i forordningen om midlertidig told). Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(895) |
CCCME og GOC hævdede desuden, at Kommissionen ikke i) vurderede råmaterialeomkostningernes indvirkning på priserne og EU-producenternes evne til at vælte disse omkostninger over på forbrugerne, ii) tog hensyn til EU-erhvervsgrenens høje faste omkostninger som følge af overkapacitet og høj beskæftigelse — CCCME og GOC gentog også dette punkt efter den endelige fremlæggelse af oplysninger — og iii) tog hensyn til indvirkningen af konkurrencen i sektoren på priserne — CCCME og GOC gentog også dette punkt efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. CCCME og GOC tilføjede i denne forbindelse, at Kommissionen ikke fremlagde dokumentation for sin udtalelse om, at konkurrencen var stærk og retfærdig. |
|
(896) |
Kommissionen bemærkede, at der hverken i grundforordningen eller i SCM-aftalen er noget krav om en detaljeret vurdering eller kvantificering af virkningen af de forskellige faktorer, der påvirker priserne. Disse faktorer, herunder omkostninger ved råmaterialer (som typisk er variable omkostninger) og faste omkostninger, er blevet identificeret og analyseret i tilstrækkelig grad i betragtning 1077-1080 i forordningen om midlertidig told. For så vidt angår påstanden om, at der ikke blev taget hensyn til konkurrencen mellem EU-producenterne, jf. betragtning 773 i denne forordning, er det Kommissionens opfattelse, at selv om denne konkurrence er stærk, er det en fair konkurrence, der har udviklet sig til gavn for forbrugerne i Unionen. Undersøgelsen afslørede ingen beviser, der modsagde dette. Det skal erindres, at den subsidierede import fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens priser med mindst 12,7 % i undersøgelsesperioden. Derimod er den subsidierede import trængt ind på EU-markedet gennem den omfattende subsidiering, som GOC har ydet. Kommissionen mindede desuden om, at BEV-importen fra Kina og andre lande ikke kan betragtes som en del af konkurrencen inden for EU-erhvervsgrenen, selv når denne import foretages af EU-producentgrupper. Det skal også bemærkes, at omkostningerne ved råmaterialer og konkurrencen mellem EU-producenterne blev behandlet under årsagssammenhæng i henholdsvis betragtning 1206, 1224 og 1225 i denne forordning. EU-erhvervsgrenens påståede overkapacitet blev behandlet i betragtning 845 i denne forordning. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(897) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at i) EU-erhvervsgrenen stod over for høje omkostninger ved inputmaterialer, og at Kommissionen ikke havde fremlagt beviser, der kunne afkræfte dette, og ii) Kommissionens forsøg på at påstå, at EU-erhvervsgrenens faste omkostninger ikke var høje, manglede beviser, var i strid med andre undersøgelsesresultater og rejser tvivl om hele Kommissionens omstillingsteori. |
|
(898) |
I modsætning til, hvad CCCME og GOC fremførte, hævdede Kommissionen ikke, at EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, og navnlig omkostningerne ved inputmaterialer og de faste omkostninger, ikke var høje. Faktisk anførte Kommissionen i betragtning 1078 i forordningen om midlertidig told, at erhvervsgrenen for BEV er en kapitalintensiv erhvervsgren med høje faste omkostninger. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(899) |
Derfor bekræftedes de foreløbige konklusioner i betragtning 1075-1080 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.3.2.
|
(900) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at i) det ikke var klart, hvordan arbejdskraftomkostningerne blev allokeret til produktionsomkostningerne ved BEV'er, og gentog deres påstand fra betragtning 890 i denne forordning, og ii) Kommissionen i forordningen om midlertidig told ikke forklarede, hvorfor arbejdskraftomkostningerne steg i den betragtede periode, hvor de var højere end inflationsraterne i Unionen og steg mere end lønstigningstakten i Unionen. |
|
(901) |
For så vidt angår allokeringen af arbejdskraftomkostninger til BEV'er mindede Kommissionen om, at EU-producenterne i spørgeskemaet til EU-producenterne anmodes om at indberette de samlede omkostninger ved al arbejdskraft, som kan identificeres eller forbindes med den undersøgte vare. Hvis EU-producenterne skal allokere omkostninger, der er fælles for forskellige varetyper (herunder andre varer end den undersøgte vare), anmodes de desuden om at anvende den metode, der normalt anvendes i deres omkostningsfordelingssystem, og begrunde enhver afvigelse fra dette princip. I den foreliggende sag er visse arbejdskraftomkostninger blevet allokeret til BEV'er på grundlag af produktionsmængden. Desuden er påstanden i betragtning 890 i denne forordning blevet behandlet og afvist i betragtning 891 i denne forordning. |
|
(902) |
For så vidt angår påstanden om stigningen i arbejdskraftomkostningerne i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen, at CCCME og GOC sammenlignede stigningen i EU-erhvervsgrenens arbejdskraftomkostninger over en periode på tre år med inflationsraten fra det ene år til det andet i euroområdet eller stigningen i arbejdskraftomkostningerne for et år med det andet, hvilket ikke var korrekt. En sådan sammenligning bør foretages med den samlede årlige vækstrate (127) i den betragtede periode, som var på ca. 8 %, hvilket ikke var ude af trit med udviklingen i de samlede arbejdskraftomkostninger i Unionen, under hensyntagen til, at denne udvikling, som forklaret i den rapport, som CCCME og GOC henviste til, udviste betydelige forskelle på tværs af sektorer og lande, idet nogle lande i andet kvartal 2023 nåede op på et niveau med en nominel lønvækst på 13 %-19 %. Kommissionen fandt derfor, at der i modsætning til, hvad CCCME og GOC hævdede, ikke blev draget i tvivl om pålideligheden af oplysningerne om arbejdskraftomkostninger i forordningen om midlertidig told. |
|
(903) |
I lyset af det foregående afviste Kommissionen disse påstande. |
|
(904) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen kunne kritisere CCCME og GOC for at misforstå arbejdskraftomkostningerne, men det underliggende faktuelle spørgsmål var, at arbejdskraftomkostningerne steg med 24 % i den betragtede periode med en stigning på 13 % mellem 2022 og undersøgelsesperioden, og at disse store stigninger ikke kunne begrundes med de samlede årlige vækstrater, som Kommissionen fremførte. CCCME og GOC anførte desuden, at den samlede årlige vækstrate for arbejdskraftomkostningerne for fremstillingsindustrien i Unionen ifølge Eurostat var på 3 %, hvilket var lavere end de 8 %, som Kommissionen fremførte. |
|
(905) |
Kommissionen kritiserede ikke CCCME og GOC for at misforstå arbejdskraftomkostningerne, men påpegede i sit svar på CCCME's og GOC's påstand i betragtning 891 i denne forordning blot den fejl, som CCCME og GOC havde begået. Kommissionen bemærkede endvidere, at den samlede årlige vækstrate i fremstillingssektoren i Unionen var på 4,3 % i den betragtede periode (128) og ikke på 3 % som hævdet af CCCME og GOC. Kommissionen bemærkede desuden, at erhvervsgrenen for BEV er en ny erhvervsgren, der drives af innovation og teknologi, og den har derfor brug for arbejdskraft med højere kvalifikationer, hvilket indebærer højere omkostninger sammenlignet med den gennemsnitlige industri i fremstillingssektoren, herunder f.eks. stål og kemikalier. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(906) |
Derfor bekræftedes de foreløbige konklusioner i betragtning 1081og 1082 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.3.3.
|
(907) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte CCCME og GOC, at lagerbeholdningerne steg som følge af stigningen i produktionen, som anført af Kommissionen i betragtning 1085 i forordningen om midlertidig told, og dette bekræftede, at BEV-importen fra Kina ikke var forklaringen på stigningen. |
|
(908) |
Kommissionen bestred ikke, at de stikprøveudtagne EU-producenters slutlagre, jf. betragtning 1085 i forordningen om midlertidig told, steg med 239 % i den betragtede periode, hvilket afspejler stigningen i produktionen i denne periode. |
|
(909) |
Følgelig bekræftedes konklusionerne i betragtning 1083-1085 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.3.4.
|
(910) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME og GOC deres påstande om, at det i forordningen om midlertidig told ikke blev forklaret, hvordan omkostningerne blev allokeret til BEV'er, og hvorvidt der blev foretaget justeringer, og hævdede, at dette forhindrede interesserede parter i at fremsætte bemærkninger til pålideligheden af rentabilitetsdataene. |
|
(911) |
Spørgsmålet om allokering af omkostninger til BEV'er og nødvendigheden af justeringer er blevet behandlet i betragtning 886 og 901 i denne forordning. |
|
(912) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionens konklusioner om EU-erhvervsgrenens negative rentabilitet blev modsagt af offentlige markedsoplysninger og henviste til rapporter og udtalelser fra Stellantis, BMW, Renault og SEAT (fejlagtigt tilskrevet Renault). |
|
(913) |
Kommissionen bemærkede først, at de stikprøveudtagne EU-producenter indgår i store grupper af virksomheder og indberetter deres finansielle resultater konsolideret på gruppeniveau med en meget bred varedækning og et bredt geografisk anvendelsesområde. Disse gruppers rentabilitet er derfor ikke den samme som rentabiliteten hos de stikprøveudtagne EU-producenter. For det andet bemærkede Kommissionen, at de forskellige dele af finans- og markedsrapporterne fra visse EU-producenter, som CCCME og GOC anvendte i denne forbindelse, ikke henviste til rentabiliteten ved BEV'er i Unionen. CCCME og GOC gav derfor en misvisende fremstilling af disse rapporter, og påstanden blev afvist. |
|
(914) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen med afvisningen af deres argumenter i betragtning 913 i denne forordning skiftede mellem producentvirksomheder og producentgrupper og sandsynligvis udtog de dårligt præsterende enheder i de pågældende BEV-producentgrupper i Unionen. |
|
(915) |
Disse påstande er grundløse. I modsætning til CCCME og GOC's påstand skiftede Kommissionen ikke mellem producentvirksomheder og producentgrupper. Kommissionen anførte blot, at den presseartikel, som CCCME og GOC henviste til, vedrørte rentabiliteten på gruppeniveau og var ikke begrænset til BEV'er, mens stikprøveudtagningen blev foretaget for de producerende enheder og kun omfattede rentabiliteten ved BEV'er. Med hensyn til påstanden om, at Kommissionen udtog stikprøver af de dårligst præsterende enheder i Unionen, er denne påstand desuden blot spekulativ. Der mindes om, at undersøgelsen blev indledt på eget initiativ, og at Kommissionen i indledningsmeddelelsen havde meget begrænsede oplysninger om rentabiliteten i erhvervsgrenen for BEV'er. Desuden anmodede Kommissionen ikke engang om oplysninger vedrørende fortjenstmargenen i stikprøveskemaet til EU-producenter. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(916) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at importen fra Kina ikke var forklaringen på for de økonomiske tab, som de stikprøveudtagne EU-producenter led i den betragtede periode, da i) EU-erhvervsgrenen allerede var tabsgivende i begyndelsen af den betragtede periode, hvor BEV-importen fra Kina og navnlig importen af kinesiske BEV-mærker var ubetydelig, ii) EU-erhvervsgrenens tab faldt med 52 % i den betragtede periode, og iii) udviklingen i EU-erhvervsgrenens rentabilitet bevægede sig i modsat retning i forhold til udviklingen i BEV-importen fra Kina, som steg i den betragtede periode. |
|
(917) |
Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Som forklaret i betragtning 1088 i forordningen om midlertidig told var EU-erhvervsgrenen tabsgivende i hele den betragtede periode, og disse tab faldt samlet set i nævnte periode. EU-erhvervsgrenens tab begyndte imidlertid at stige i undersøgelsesperioden, hvor de største importmængder fra Kina og EU-erhvervsgrenens største fald i markedsandel kunne konstateres, jf. betragtning 1102 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(918) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at de efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede, at EU-erhvervsgrenen var tabsgivende selv i begyndelsen af den betragtede periode, hvor BEV-importen fra Kina og navnlig importen af kinesiske BEV-mærker var ubetydelig, og at Kommissionen var uenig i denne påstand. |
|
(919) |
Denne påstand er faktuelt forkert. Kommissionen var ikke uenig i, at EU-erhvervsgrenen led tab i 2020, hvor markedsandelen for importen fra Kina var på 3,9 % baseret på det synlige EU-forbrug eller på 3,5 % baseret på det faktiske EU-forbrug. Som anført i betragtning 916 i denne forordning hævdede CCCME faktisk, at importen fra Kina ikke kunne forklare de finansielle tab, som de stikprøveudtagne EU-producenter led i den betragtede periode. Kommissionen var uenig i denne påstand som forklaret i betragtning 917 i denne forordning. |
|
(920) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC desuden, at Kommissionens etårige analyse ikke tog hensyn til flere centrale faktorer, som viste, at der ikke var nogen sammenhæng mellem stigningen i EU-erhvervsgrenens økonomiske tab i undersøgelsesperioden og markedsandelen for BEV-importen fra Kina, og analysen var i strid med Kommissionens øvrige konklusioner og de kvartalsvise data fra undersøgelsesperioden, som Kommissionen havde fremlagt. De påståede kendsgerninger, som CCCME og GOC baserede deres påstande på, omfattede i) det forhold, at BEV-importen fra Kina kun steg marginalt mellem 2022 og UP, dvs. med ca. 1 %, og to tredjedele af markedsandelen på 22,8 % for BEV-importen fra Kina vedrørte EU-erhvervsgrenens egenimport, ii) den kendsgerning, at det største fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel ikke fandt sted i undersøgelsesperioden, men i 2021, og mellem 2020-2021 reducerede EU-erhvervsgrenen tabene med 51 %, uanset det største tab af markedsandele i denne periode, dvs. 70,4 % til 66,5 %, iii) det forhold, at en sammenligning af de kvartalsvise data for BEV-importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens salg yderligere modsagde Kommissionens udsagn og viste, at der ikke var nogen sammenhæng mellem markedsandelene for de kinesiske producenters salg af BEV'er og EU-producenternes salg af BEV'er (navnlig i første og andet kvartal 2023 havde EU-BEV-producenterne en større markedsandel på henholdsvis 65,6 % og 66,5 % og kunne øge markedsandelen i forhold til deres gennemsnitlige markedsandel i 2022, dvs. 65 %, selv om markedsandelen for BEV-importen fra Kina i første kvartal 2023 var på 24,5 %, dvs. højere end deres gennemsnitlige markedsandel i 2022, og i tredje kvartal 2023 (129) faldt markedsandelen for BEV-importen fra Kina til 22 % og var på niveau med den gennemsnitlige markedsandel i 2022, men i tredje kvartal 2023 mistede EU-erhvervsgrenen også markedsandele og havde en markedsandel på 64,6 %) iv) det forhold, at kvartalsdata i undersøgelsesperioden vedrørende markedsandelen for den kinesiske import, EU-erhvervsgrenens markedsandel, EU-erhvervsgrenens rentabilitet og EU-erhvervsgrenens omkostninger viste, at den reelle årsag til faldet i rentabiliteten var omkostningsstigningen, og v) Kommissionens konstatering af, at stigningen i de økonomiske tab i undersøgelsesperioden fandt sted, da BEV-importen fra Kina havde den største markedsandel, blev modsagt af Kommissionens udsagn i betragtning 961 i denne forordning vedrørende den tid, der går mellem ordre og levering. |
|
(921) |
Med hensyn til nr. i) bemærkede Kommissionen, at CCCME og GOC's kvantificering (1 %) samt dens kvalificering af stigningen (»marginal«) i importen fra Kina mellem 2020 og undersøgelsesperioden var åbenlyst ukorrekt. Som det fremgår af tabel 2a i forordningen om midlertidig told, steg BEV-importen fra Kina fra 256 712 enheder til 412 425 enheder, dvs. en betydelig stigning på 61 %. |
|
(922) |
Med hensyn til nr. ii) bekræftede Kommissionen på grundlag af det synlige forbrug, at det største fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel fra år til år fandt sted mellem 2022 og UP fra 64,3 % til 59,9 % (tabel 5 i forordningen om midlertidig told). I betragtning 1102 i forordningen om midlertidig told fremførte Kommissionen imidlertid ikke dette punkt, dvs. et fald i markedsandelen fra det ene år til det andet. Pointen var, at i undersøgelsesperioden var EU-erhvervsgrenens markedsandel på sit laveste i den betragtede periode. |
|
(923) |
Med hensyn til nr. iii) er der ikke en stærk korrelation mellem EU-erhvervsgrenens markedsandel på kvartalsbasis og markedsandelen for importen fra Kina på kvartalsbasis baseret på det faktiske forbrug, hvorimod den respektive negative korrelation baseret på det synlige forbrug er meget stærk (130). |
|
(924) |
Med hensyn til nr. iv) og v) var der, som forklaret i betragtning 961 i denne forordning, en 6-måneders forskydning mellem kundens ordre og leveringen af køretøjet til kunden, og EU-erhvervsgrenens rentabilitet i sidste kvartal i 2023 var derfor ikke et direkte resultat af pristrykket fra de subsidierede BEV'er fra Kina, der solgtes på EU-markedet i sidste kvartal i 2023, men af den foregående periode. Som forklaret i betragtning 975 i denne forordning registrerede EU-erhvervsgrenen desuden de største tab i tredje kvartal 2023 (20,5 %), og dette hang sammen med markedsandelen for importen fra Kina i første kvartal 2023, hvor denne markedsandel steg til 24,5 %. Det var derfor ikke klart, hvilken modsigelse CCCME henviste til. Med hensyn til stigningen i omkostningerne og faldet i EU-erhvervsgrenens rentabilitet forklarede Kommissionen desuden i betragtning 1078 i forordningen om midlertidig told årsagerne til udsvingene i omkostningerne. Da EU-erhvervsgrenen er kapitalintensiv, påvirkes enhedsproduktionsomkostningerne på kvartalsbasis desuden også af produktionsmængden; jo større produktionsmængden er, jo lavere bliver enhedsproduktionsomkostningerne, og alle andre faktorer forbliver de samme. Som forklaret i betragtning 1003 i forordningen om midlertidig told arbejder EU-erhvervsgrenen desuden hovedsagelig på bestilling, og produktionsmængden hænger derfor sammen med ordremængden. Hvis EU-erhvervsgrenen ikke har et tilstrækkeligt antal ordrer på grund af den illoyale konkurrence fra den subsidierede lavprisimport fra Kina, falder produktionsmængden, og enhedsproduktionsomkostningerne stiger (mens alle andre faktorer forbliver de samme). |
|
(925) |
Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(926) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionen i forordningen om midlertidig told anførte, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev hæmmet af den stigende markedsandel for BEV-importen fra Kina i undersøgelsesperioden, men ikke tog hensyn til, at EU-erhvervsgrenens investeringer, produktionskapacitet og produktionsomkostninger var på deres højeste i undersøgelsesperioden. |
|
(927) |
Denne påstand er faktuelt forkert. For det første var investeringerne ikke på deres højeste i undersøgelsesperioden, men i 2020. For det andet anførte Kommissionen i betragtning 1102 i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev hæmmet af den stigende markedsandel for BEV-importen fra Kina i undersøgelsesperioden. Kommissionen nåede imidlertid frem til denne konklusion på grundlag af hele skadesvurderingen, jf. betragtning 1095-1102 i forordningen om midlertidig told. |
|
(928) |
CCCME og GOC hævdede, at Kommissionen i betragtning 1078 i forordningen om midlertidig told anerkendte, at de økonomiske tab, som de stikprøveudtagne EU-producenter led, skyldtes de øgede batteriomkostninger, andre komponentomkostninger og høje elomkostninger samt at overkapacitet resulterede i højere produktionsomkostninger. |
|
(929) |
Denne påstand er faktuelt forkert. I betragtning 1078 i forordningen om midlertidig told gjorde Kommissionen rede for de omkostningskomponenter, der steg, og dem, som reducerede EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(930) |
CCCME og GOC hævdede, at de gennemførte investeringer og de fremtidige investeringer, som EU-erhvervsgrenen havde forpligtet sig til, var et klart tegn på en optimistisk indstillet, sund og blomstrende erhvervsgren, hvilket var det modsatte af en erhvervsgren, der led under en trussel om skade. |
|
(931) |
På et marked med meget komplekse produkter, teknologi i hastig forandring og hård konkurrence (herunder fra subsidieret import) er opretholdelsen af et passende investeringsniveau et spørgsmål om overlevelse. I den betragtede periode havde EU-producenterne derfor intet andet valg end at investere for at bevare deres markedsposition. Disse investeringer vil imidlertid ophøre i fremtiden på grund af den subsidierede import af varer fra Kina til underbudspriser, der sælges på EU-markedet. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(932) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionens udtalelse i denne forordnings betragtning 931 om, at investeringerne vil ophøre i fremtiden på grund af den subsidierede import fra Kina, var rent spekulativ og blev tilbagevist af en række meddelelser og rapporter fra juni og juli 2024 vedrørende nye investeringer foretaget af BMW (nye batterianlæg), Renault (produktion af den nye Twingo), Volkswagen (batteriproduktion i partnerskab med QuantumScape og investering i joint venture med Rivian) og Stellantis (batteriproduktion sammen med CATL). |
|
(933) |
Kommissionen bemærkede, at en erhvervsgren, der fortsat er urentabel, i sidste ende vil skulle ophøre med at investere, og at denne forklaring ikke kan betragtes som kontroversiel eller spekulativ. Som undersøgelsen har vist, forhindrede den hurtige stigning i importen fra Kina EU-erhvervsgrenen for BEV i at blive rentabel. Kommissionen bemærkede desuden, at tre ud af de fem meddelelser og rapporter fra CCCME vedrører batterier snarere end BEV-produktion. Den eneste meddelelse, der vedrører Unionens BEV-produktion, er meddelelsen om produktionen af den nye Twingo. Produktionen af denne type BEV vil ske i et eksisterende anlæg (Novo Mesto i Slovenien), som allerede ejes af Renault og allerede er i drift, og hvor man har produceret elektriske Twingo-modeller samt konventionelle Twingo- og Clio-modeller. Produktionen vil derfor sandsynligvis kun kræve en marginal investering. Volkswagens meddelelse om produktion af batterier baseret på QuantumScape-teknologi er allerede blevet forældet som følge af en ny meddelelse om en betydelig reduktion af EU-delen af denne investering (131). Hvad angår meddelelsen om et joint venture med Rivian, er der intet, der tyder på, at der er tale om produktion af BEV'er i Unionen. De seneste markedsrapporter henviser faktisk til Volkswagens planer om at lukke en række historiske produktionsanlæg i Tyskland, »da man forsøger at strømline udgifterne for at overleve omstillingen til elbiler« (132). Endelig er det meget påfaldende, at hovedformålet med rapporten om Stellantis' partnerskab med CATL er, at ACC, som er den batteriproducent, der ejes af Stellantis og Mercedes, »har midlertidig indstillet arbejdet på fabrikker i Tyskland og Italien« (133). Som baggrund for og forklaring på denne pause nævnes det i rapporten, at »de europæiske producenter er under pres fra kinesiske virksomheders stigende eksport«. I lyset af ovenstående fandt Kommissionen, at disse meddelelser og rapporter ikke blot ikke tilbageviser, men snarere bekræfter dens konklusioner om afmatningen, og — hvis den illoyale konkurrence fra subsidierede kinesiske BEV'er får lov til at fortsætte — det endelige ophør af investeringer i EU-erhvervsgrenen for BEV. |
|
(934) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at det var logisk, at investeringsafkastet var negativt, da det tog tid, før investeringerne blev rentable. CCCME og GOC hævdede desuden, at i) investeringsafkastet også var negativt i begyndelsen af den betragtede periode (og i langt højere grad sammenlignet med udgangen af undersøgelsesperioden), og at ii) den overordnede forbedrede tendens for denne faktor i den betragtede periode viste, at kinesiske BEV-mærker ikke påvirkede EU-erhvervsgrenens vækst og ikke var forklaringen på den angiveligt forværrede situation for EU-erhvervsgrenen for BEV'er. |
|
(935) |
Kommissionen bemærkede, at rentabiliteten og investeringsafkastet i 2020, som var udgangspunktet for den betragtede periode, var usædvanlig lave, fordi EU-erhvervsgrenen befandt sig i de meget tidlige udviklingsstadier, hvor omstillingen på EU-markedet kun var på 5,4 %, jf. tabel 1 i forordningen om midlertidig told. Den generelle forbedring af visse indikatorer i den betragtede periode skyldes i vid udstrækning det meget lave udgangspunkt, der blev anvendt i sammenligningen. Kommissionen mindede også om, at den store stigning i importen fra Kina fandt sted hen imod slutningen af den betragtede periode, samtidig med at forbedringen af disse indikatorer ophørte og der indtraf en forværring, hvilket viste en klar årsagssammenhæng, jf. betragtning 1102 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(936) |
CCCME og GOC hævdede også, at EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital ikke blev behørigt analyseret af Kommissionen i forordningen om midlertidig told, og at vurderingen ikke var objektiv og var i modstrid med andre konklusioner i forordningen om midlertidig told. CCCME og GOC anførte navnlig, at ud over at tabene i den betragtede periode faldt, forblev EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital høj, og EU-erhvervsgrenen fortsatte med at investere i BEV-produktionen, jf. betragtning 1091 og 1092 i forordningen om midlertidig told. |
|
(937) |
For det første er det på et marked med meget komplekse produkter, teknologi i hastig forandring og hård konkurrence (herunder fra subsidieret import) helt afgørende at opretholde et passende investeringsniveau, jf. betragtning 930 i denne forordning. I den betragtede periode havde EU-producenterne derfor intet andet valg end at investere for at bevare deres markedsposition og fortsætte processen for at opnå fuld elektrificering. For det andet var EU-producenterne, jf. betragtning 1094 i forordningen om midlertidig told, i stand til at skaffe de nødvendige midler til disse investeringer fra den fortjeneste, som deres modergrupper opnåede, og som stammede fra andre aktiviteter, herunder navnlig sektoren for køretøjer med forbrændingsmotor. For det tredje mindede Kommissionen om, at dens konklusion om EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital vedrørte fremtiden snarere end den betragtede periode, jf. betragtning 1094 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(938) |
Følgelig bekræftedes konklusionerne i betragtning 1086-1094 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.4. Udviklingen i undersøgelsesperioden og i perioden efter undersøgelsesperioden
|
(939) |
Kommissionen fortsatte sin fremadrettede analyse efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger ved at indsamle data for fjerde kvartal 2023 og første kvartal 2024 om importen (mængde og priser) af BEV'er fra Kina og den tilhørende markedsandel (»data for perioden efter UP«). Kommissionen sendte også yderligere spørgsmål til de stikprøveudtagne EU-producenter vedrørende data for sidste kvartal 2023 og første kvartal 2024. Der forelå ikke fuldstændige data for første kvartal 2024. |
Forbrug og import fra Kina
|
(940) |
Som forklaret i tabel 2a i forordningen om midlertidig told steg importen fra det pågældende land og den tilhørende markedsandel betydeligt fra 21 243 til 412 425 enheder og fra 3,9 % til 25,0 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden. Som forklaret i tabel 2b i forordningen om midlertidig told steg importen fra det pågældende land baseret på antallet af registreringer desuden betydeligt fra 18 934 til 346 345 enheder og fra 3,5 % til 22,8 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden. |
|
(941) |
Kommissionen indsamlede importdata for perioden efter UP for sidste kvartal 2023 og første kvartal 2024. Kommissionen anvendte også data for andet kvartal 2024, hvor de forelå. De kvartalsvise data for undersøgelsesperioden vises også nedenfor for at undersøge denne periode nærmere og give en baggrund for dataene i perioden efter UP. |
|
(942) |
Det kvartalsvise billede af EU-forbruget i undersøgelsesperioden og to kvartaler efter UP udviklede sig således: Tabel 6 EU-forbrug (enheder)
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(943) |
Det synlige EU-forbrug svingede i de seks analyserede kvartaler. Det synlige forbrug i fjerde kvartal 2023 var en smule højere end det kvartalsvise gennemsnit for undersøgelsesperioden (413 027 enheder) og faldt derefter med 15 % i forhold til det første kvartal i undersøgelsesperioden (fjerde kvartal 2022). |
|
(944) |
Det faktiske forbrug svingede også i de syv analyserede kvartaler. Med undtagelse af første kvartal 2024 var det synlige forbrug i sidste kvartal 2023 og andet kvartal 2024 højere end det kvartalsvise gennemsnit for undersøgelsesperioden (379 771 enheder). |
|
(945) |
På grundlag af de kvartalsvise data bemærkede Kommissionen, at der synes at være et særligt mønster i dataene for både det synlige og det faktiske forbrug, som er konsistent i de respektive kvartaler i UP og efter UP. Tabel 6 viser, at både det synlige og det faktiske forbrug er lavest i årets første kvartal, hvorefter det stiger konstant i de følgende kvartaler. Desuden er forbruget i årets første kvartal lavere end forbruget i sidste kvartal året før. |
|
(946) |
Den kvartalsvise import til Unionen fra det pågældende land, baseret på medlemsstaternes tolddata, udviklede sig som følger: Tabel 7a Importmængde i enheder og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(947) |
Som det fremgår af tabel 7a i denne forordning, svingede importmængden fra Kina hvert kvartal i undersøgelsesperioden. Da undersøgelsen blev indledt den 4. oktober 2023, og skibene, der transporterer BEV'er fra Kina, er ca. fire til seks uger om at komme til Unionen, var der ikke noget klart fald i importen fra Kina i det sidste kvartal 2023 som følge af indledningen af undersøgelsen. Der var et fald i importmængden i første kvartal 2024, men da det så ud til, at importmængden fra Kina i årets første kvartal generelt var lavere end i sidste kvartal 2023 (se første kvartal 2023 og fjerde kvartal 2023 sammenlignet med henholdsvis fjerde kvartal 2022 og fjerde kvartal 2023), kunne faldet i importmængden i første kvartal 2024 blot have været midlertidigt. Der blev også mindet om, at houthierne i perioden november 2023 til marts 2024 angreb flere fartøjer i Det Røde Hav (135), hvilket havde en indvirkning på importmængden fra Kina til Unionen. Desuden var importmængden fra Kina i fjerde kvartal 2023 højere end det kvartalsvise gennemsnit for undersøgelsesperioden (103 106 enheder), mens første kvartal 2024 var lavere men dog fortsat betydeligt i absolutte tal. |
|
(948) |
Markedsandelen for importen fra Kina svingede også kvartalsvis. Markedsandelen for importen fra Kina var imidlertid fortsat høj i de to kvartaler efter UP, som var højere end den samlede markedsandel i undersøgelsesperioden på 25,0 %, jf. betragtning 722 i denne forordning. |
|
(949) |
Den kvartalsvise import til Unionen fra det pågældende land, baseret på antallet af registreringer, udviklede sig som følger: Tabel 7b Importmængde i enheder og markedsandel
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(950) |
Registreringerne efter import fra Kina svingede også med hensyn til absolutte tal og markedsandel. I sidste kvartal 2023 og andet kvartal 2024 var importmængden fra Kina på grundlag af registrering højere end den gennemsnitlige kvartalsvise importmængde i undersøgelsesperioden (86 472 enheder), hvorimod registreringerne efter import fra Kina var lavere i første kvartal 2024 i forhold til den gennemsnitlige kvartalsvise importmængde i undersøgelsesperioden. |
|
(951) |
Markedsandelen i de tre kvartaler efter UP var højere end markedsandelen i et hvilket som helst kvartal i undersøgelsesperioden og den samlede markedsandel i undersøgelsesperioden (22,6 % som anført i tabel 2 i denne forordning) og nåede op på 27,2 % i andet kvartal 2024. Ved en sammenligning af markedsandelene i samme kvartal af forskellige år kan det desuden ses, at markedsandelen for importen fra Kina på grundlag af registrering er konstant stigende (f.eks. steg markedsandelen i fjerde kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022 fra 22,8 % til 25,4 %, markedsandelen i første kvartal 2024 steg i forhold til første kvartal 2023 fra 24,5 % til 25,1 %, og markedsandelen i andet kvartal 2024 steg i forhold til andet kvartal 2023 fra 22,1 % til 27,2 %). |
|
(952) |
Det stod derfor klart, at både importen fra Kina og registreringerne fortsatte i vidt omfang på trods af indledningen af denne antisubsidieundersøgelse den 4. oktober 2023. |
|
(953) |
Importmængderne i fjerde kvartal 2023 og første kvartal 2024 var højere end registreringerne, hvilket viser, at lageropbygningen i Unionen, jf. betragtning 1017 i forordningen om midlertidig told, er øget. |
|
(954) |
De kvartalsvise importpriser til Unionen fra det pågældende land, baseret på medlemsstaternes tolddata, udviklede sig som følger: Tabel 8 Importpriser (EUR/enhed)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(955) |
Cif-prisen på importen fra Kina faldt med 8 % i løbet af de fire kvartaler i undersøgelsesperioden og forblev på dette lave niveau i perioden efter UP. Som nævnt i forordningen om midlertidig told bør en sådan tendens undersøges nøje, da den kan påvirkes af ændringer i sammensætningen af importerede modeller. |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel
|
(956) |
En kvartalsvis oversigt over EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet fremgår af tabel 9. Disse data blev fastlagt på grundlag af de registreringer, som EEA indberettede for undersøgelsesperioden, og data fra S&P Global Mobility (136) for perioden efter UP. |
|
(957) |
På grundlag af dette udviklede EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Salgsmængde og markedsandel
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(958) |
Med hensyn til det synlige forbrug faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 2,3 procentpoint i fjerde kvartal 2023 sammenlignet med det sidste kvartal i undersøgelsesperioden (tredje kvartal 2023) og fortsatte med at falde til 59,7 % i første kvartal 2024. Ved en sammenligning af EU-erhvervsgrenens markedsandele baseret på det synlige forbrug i samme kvartal forskellige år fremgår det, at EU-erhvervsgrenens markedsandel i fjerde kvartal 2023 faldt til 60,5 % fra 61,4 % i fjerde kvartal 2022, hvorefter den steg i første kvartal 2023 fra 56,4 % til 59,7 % i første kvartal 2024. Stigningen i EU-erhvervsgrenens markedsandel i første kvartal 2024 i forhold til første kvartal 2023 skal ses i sammenhæng med det midlertidige fald i importen fra Kina, jf. betragtning 947 i denne forordning. |
|
(959) |
Med hensyn til det faktiske forbrug svingede EU-erhvervsgrenens markedsandel i de tre kvartaler efter UP; først faldt den med 3,3 % procentpoint i fjerde kvartal 2023 sammenlignet med det sidste kvartal i undersøgelsesperioden (tredje kvartal 2023), hvorefter den igen steg i første kvartal 2024 til et niveau svarende til niveauet i sidste kvartal undersøgelsesperioden og efterfølgende igen faldt til 63,8 % i andet kvartal 2024. Ved en sammenligning af EU-erhvervsgrenens markedsandel baseret på det faktiske forbrug i samme kvartal forskellige år kan der konstateres et konstant fald (f.eks. i fjerde kvartal 2023 faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel i forhold til fjerde kvartal 2022 fra 64,2 % til 61,3 %, i første kvartal 2023 sammenlignet med første kvartal 2024 faldt den også fra 65,6 % til 64,5 %, og fra andet kvartal 2023 til andet kvartal 2024 faldt den desuden fra 66,5 % til 63,8 %). |
EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger, enhedssalgspris og rentabilitet
|
(960) |
Kommissionen sendte også yderligere spørgsmål til de stikprøveudtagne EU-producenter vedrørende data for sidste kvartal 2023 og første kvartal 2024, jf. betragtning 939 i denne forordning. De kvartalsvise data for undersøgelsesperioden vises også nedenfor for at undersøge denne periode nærmere og give en baggrund for dataene for perioden efter undersøgelsesperioden. Disse mikroøkonomiske indikatorer præsenteres som et vejet gennemsnit for de fire stikprøveudtagne EU-producenter. Tabel 10 EU-erhvervsgrenen under og efter undersøgelsesperioden
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(961) |
EU-erhvervsgrenens rentabilitet i sidste kvartal 2023 var lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige rentabilitet i undersøgelsesperioden, som var på –10,8 %, jf. tabel 10 i forordningen om midlertidig told. Desuden lå EU-erhvervsgrenens rentabilitet i sidste kvartal 2023 og første kvartal 2024, selv om den viste en forbedring i forhold til sidste kvartal 2023, et godt stykke under EU-erhvervsgrenens rentabilitet i henholdsvis sidste kvartal 2022 og første kvartal 2023. Dette viste, at EU-erhvervsgrenens situation fortsat forværredes og tydeligvis var truet af den massive tilstrømning af subsidieret import fra Kina, som fortsat forårsagede et betydeligt pristryk på EU-markedet. Da EU-erhvervsgrenen arbejder efter bestilling, og det tager ca. seks måneder at levere BEV'erne til forbrugeren og reelt registrere salget i EU-erhvervsgrenens regnskaber, bør det bemærkes, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet i sidste kvartal 2023 ikke direkte skyldtes pristrykket fra de kinesiske subsidierede BEV'er, der solgtes på EU-markedet i sidste kvartal 2023, men før dette. Dette betydelige tab, som EU-erhvervsgrenen har lidt i så lang en periode, truer i høj grad muligheden for at opretholde det nødvendige investeringsniveau og i sidste ende nå det passende rentabilitetsniveau, der er nødvendigt for at have en bæredygtig forretningsmodel. |
|
(962) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at datakilden for undersøgelsesperioden i tabel 6, 7b og 9 var EEA, men at kilden for perioden efter UP var S&P Global Mobility, og derfor var de kvartalsvise data for undersøgelsesperioden og perioden efter UP ikke baseret på én konsekvent kilde og ét datasæt, men forskellige datasæt, og Kommissionen forklarede ikke, hvordan de to forskellige dataindberetningsmetoder og -kilder kunne sammenlignes som sådan. |
|
(963) |
Kommissionen var ikke enig i disse påstande. I betragtning 128 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen, at S&P Global Mobility var en betalt publikation og derfor omfattet af ophavsret, og at Kommissionen følgelig ikke var i stand til at fremlægge detaljerede data fra S&P Global Mobility. Desuden vil dataene for første og andet kvartal 2024 først blive offentliggjort af EEA medio 2025 (på samme måde som dataene for 2023 blev offentliggjort medio 2024), efter at denne undersøgelse er afsluttet. I tabel 1 og 2 i denne forordning erstattede Kommissionen desuden datakilden for S&P Global Mobility med EEA for undersøgelsesperioden, da de respektive EEA-data blev offentligt tilgængelige, jf. betragtning 712 og 723 i denne forordning, og viste, at der ikke var nogen væsentlig forskel mellem de to kilder til de samme data (se betragtning 713 og 724 i denne forordning). Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(964) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen i) også burde have indsamlet data for perioden efter UP fra de eksporterende producenter (f.eks. salgsmængde, salgspriser, varesammensætning og lagerbeholdninger, kinesisk produktion til hjemmemarkedet, hjemmemarkedssalg, eksport til tredjelande og andre data i vurderingen af truslen om skade), ii) burde have vurderet intervallet mellem import og registrering af BEV-importen fra Kina, iii) ikke lagde vægt på EU-erhvervsgrenens fortsatte egenimport efter undersøgelsesperioden, iv) ikke vurderede EU-erhvervsgrenens eksport efter undersøgelsesperioden, v) ikke tog hensyn til de lovgivningsmæssige ændringer efter UP og indvirkningen heraf på EU-erhvervsgrenens salg, selv om disse kunne have påvirket salget af BEV'er produceret i Unionen, f.eks. tilbagetrækningen af statssubsidier i Tyskland, der havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens salg, og vi) ikke beregnede underbudsmargenen efter UP, selv om de modeller, der solgtes af EU-BEV-producenterne og de kinesiske eksporterende producenter, hele tiden udvikler sig. CCCME udvalgte desuden flere nyhedsartikler om Renault, Volkswagen og BMW og fremhævede særlige udtalelser i disse artikler og hævdede derefter, at Kommissionens konklusion om, at EU-erhvervsgrenen var negativt påvirket af BEV-importen fra Kina, navnlig ved udgangen af undersøgelsesperioden, ikke hang sammen med de faktiske omstændigheder, de havde fået forelagt, og deres egne foreløbige konklusioner og var baseret på simple påstande og ikke en objektiv undersøgelse af positivt bevismateriale som krævet i SCM-aftalens artikel 15.1 og 15.4. |
|
(965) |
Formålet med vurderingen af data for perioden efter undersøgelsesperioden er ikke at forlænge undersøgelsesperioden og foretage den samme komplekse analyse som den, der blev foretaget for undersøgelsesperioden. Der findes intet retligt krav herom. Faktisk er dette praktisk taget umuligt, da Kommissionen har fire måneder mellem indførelsen af midlertidige foranstaltninger og indførelsen af endelige foranstaltninger, og en stor del af denne tid er afsat til beslutningsprocedurer, herunder godkendelser fra medlemsstaterne. Faktisk vurderer Kommissionen dataene for perioden efter UP i en sag om trussel om skade, som er en fremadrettet analyse, og skal vise, at den væsentlige skade er overhængende, for at se, om EU-erhvervsgrenens situation er under forbedring, eller om skaden er begyndt at opstå, og opkræver derefter den midlertidige told. I denne forbindelse anmodede Kommissionen således EU-erhvervsgrenen om at fremlægge data for perioden efter UP for visse nøgleindikatorer såsom priser, omkostninger og rentabilitet. Kommissionen indhentede også oplysninger om importmængden fra medlemsstaterne og indkøbte data vedrørende registrering af importen, hvis de ikke var offentligt tilgængelige. Der er ikke noget retligt krav, om at Kommissionen efter undersøgelsesperioden skal konstatere pristryk, prisunderbud og en forbindelse mellem den subsidierede lavprisimport fra Kina og truslen om skade. Desuden er det ikke nødvendigt på ny at foretage en vurdering af truslen om skade efter undersøgelsesperioden. Dataene for perioden efter UP anvendes i stedet til at bekræfte konklusionerne om trussel om skade i dette tilfælde. |
|
(966) |
Desuden fremlagde Kommissionen fordelingen af BEV-importen fra Kina efter undersøgelsesperioden i tabel 13 i denne forordning og konkluderede i betragtning 997, at markedsandelen for al anden kinesisk import var steget betydeligt frem til andet kvartal 2024 og nåede op på 14,1 %. Dette stemte overens med konklusionerne i betragtning 1138 i forordningen om midlertidig told, nemlig at det var sandsynligt, at der ville ske en stigning i markedsandelen, hovedsagelig fra kinesiske mærker, inden for en overskuelig fremtid. Som forklaret i betragtning 961 i denne forordning faldt EU-erhvervsgrenens økonomiske tab desuden ikke efter UP. |
|
(967) |
Med hensyn til de nyhedsartikler, som CCCME og GOC har fremhævet, bemærkede Kommissionen, at selv om CCCME udvalgte nogle meddelelser, der viste stigninger i BEV-aktiviteten hos visse EU-producenter, så de belejligt bort fra de dele, der tydede på en mindre gunstig økonomisk situation for andre EU-producenter. I en af de artikler, som CCCME fremhævede, blev det f.eks. nævnt, at BMW's salg af BEV'er var steget i første halvdel af 2024, selv om det ikke var klart, hvilket marked vurderingen henviste til, men det blev samtidig nævnt, at BMW var »det eneste mærke, der i væsentlig grad fremmer elbatteri-leverancer, da Mercedes-Benz og Porsche kæmpede med lav efterspørgsel« (137), og at »Mercedes-Benz solgte ca. halvt så mange batteridrevne elbiler, nemlig 93 400, hvilket er et fald på 17 % fra året før«. Med hensyn til Volkswagen fremhævede CCCME en artikel, hvori det anføres, at »[V]olkswagen Group i første halvdel af året var i stand til at matche det foregående års leveringsniveau i et udfordrende markedsmiljø. Grundlaget herfor er vores fortsat stærke position i Vesteuropa«. I begyndelsen af september 2024 annoncerede Volkswagen imidlertid muligheden for fabrikslukninger i Tyskland »på baggrund af den stigende konkurrence fra Kinas producenter af elektriske køretøjer«. Nyhedsartiklen henviste også til en udtalelse fra Volkswagens administrerende direktør om, at »den europæiske bilindustri befinder sig i en meget krævende og alvorlig situation«, at »det økonomiske miljø er blevet endnu hårdere, og at nye konkurrenter kommer ind på det europæiske marked«, og »BYD udgør en stadig større trussel mod erhvervsgrenens virksomhed i Europa« (138). Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(968) |
CCCME og GOC hævdede, at påstanden om pristryk fra BEV-importen fra Kina i de foregående kvartaler var en antagelse og ikke bundede i faktiske omstændigheder, fordi Kommissionen ikke beregnede prisunderbuddet eller pristrykket pr. kvartal for undersøgelsesperioden. |
|
(969) |
Kommissionen behøvede ikke at beregne prisunderbuddet pr. kvartal i undersøgelsesperioden eller at fastsætte pristrykket på kvartalsbasis, og CCCME og GOC forklarede ikke, hvad retsgrundlaget for den påståede forpligtelse var. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(970) |
CCCME og GOC hævdede endvidere, at Kommissionen ikke anmodede om EU-erhvervsgrenens data for andet kvartal 2024, selv om den anvendte disse data vedrørende registrering af importen, og at Kommissionens vurdering efter UP derfor ikke var objektiv. |
|
(971) |
Kommissionen sendte anmodningen om data for perioden efter UP til de stikprøveudtagne EU-producenter på dagen for fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner (dvs. den 4. juli 2024) og anmodede EU-producenterne om at indsende de pågældende data senest den 22. juli 2024 (139). Data for andet kvartal 2024 blev ikke afsluttet i EU-producenternes regnskaber inden for denne frist, og Kommissionen kunne derfor ikke have anmodet om sådanne data fra EU-producenterne. Under alle omstændigheder gjorde data for seks måneder det muligt for Kommissionen at foretage en vurdering for perioden efter UP. Medlemsstaterne havde de samme begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af data som de stikprøveudtagne EU-producenter. Da Kommissionen desuden købte dataene fra S&P Global Mobility, og disse data blev leveret rettidigt, kunne Kommissionen anvende dem. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(972) |
CCCME og GOC hævdede endvidere, at Kommissionens udsagn i denne forordnings betragtning 953 om, at importmængderne i fjerde kvartal 2023 og første kvartal 2024 var højere end registreringerne i samme periode, tyder på øget lageropbygning, ikke var korrekt, fordi forskellen mellem importen og registreringerne i denne periode var minimal. |
|
(973) |
Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Forskellen mellem importmængden og registreringen var på 1 513 BEV'er i sidste kvartal 2023 og 10 184 i første kvartal 2024. Disse mængder bør lægges til lagerbeholdningerne ved udgangen af undersøgelsesperioden, dvs. 66 000 BEV'er, jf. betragtning 1017 i forordningen om midlertidig told. Dette viser, at lagerbeholdningerne er øget efter UP og nåede op på 78 327 BEV'er, hvilket er en stigning på 19 % i perioden efter UP i forhold til udgangen af UP. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(974) |
CCCME og GOC hævdede også, at efter Kommissionens udsagn i denne forordnings betragtning 961 om, at eftersom EU-erhvervsgrenen arbejdede efter bestilling, og det tog ca. 6 måneder at levere BEV'erne til forbrugeren og faktisk registrere salget i EU-erhvervsgrenens regnskaber, var EU-erhvervsgrenens rentabilitet i sidste kvartal 2023 ikke direkte resultatet af det pristryk, der blev udøvet af de subsidierede BEV'er fra Kina, der blev solgt på EU-markedet i sidste kvartal 2023, men før dette, hvilket til gengæld betød, at i) BEV-importen fra Kina i andet kvartal 2023 med en markedsandel på 22,1 % ville havde påvirket EU-erhvervsgrenens rentabilitet i tredje kvartal 2023, hvilket førte til et fald i EU-erhvervsgrenens andel til –20,5 %, ii) i tredje kvartal 2023 nåede markedsandelen for BEV-importen fra Kina op på 25,4 %, men i første kvartal 2024 reduceredes EU-erhvervsgrenens tab fra –20,5 % til –13,1 %, og iii) i andet kvartal 2023 reducerede EU-erhvervsgrenen sine tab til –2,5 %, selv om markedsandelen for BEV-importen fra Kina var på 22,8 % i første kvartal 2023. CCCME hævdede derfor, at dette satte spørgsmålstegn ved og tilbageviste Kommissionens antagelse om en korrelation mellem stigningen i den kinesiske markedsandel og faldet i EU-erhvervsgrenens markedsandel, som førte til større tab. |
|
(975) |
Denne påstand omfatter flere faktuelle fejl. Med hensyn til nr. i) betød den 6-måneders forskydning, som Kommissionen henviste til i betragtning 961 i denne forordning, i modsætning til CCCME og GOC's påstand, at BEV-importen fra Kina i andet kvartal 2023 med en markedsandel på 22,1 % ville have påvirket EU-erhvervsgrenens rentabilitet i fjerde kvartal 2023 og ikke i tredje kvartal 2023, hvilket resulterede i dens fald i de økonomiske tab til –13,1 %. Hvad angår nr. ii), var markedsandelen for importen fra Kina i tredje kvartal 2023 desuden ikke på 25,4 %, som CCCME foreslog, men på 22,0 %, og forskydningen på 6 måneder betød, at der var en sammenhæng mellem den kinesiske markedsandel i tredje kvartal 2023 og EU-erhvervsgrenens rentabilitet i første kvartal 2024. Med hensyn til nr. iii) blev EU-erhvervsgrenens tab på 2,5 % ikke registreret i andet kvartal 2023, som CCCME fremførte, men i første kvartal 2023, og markedsandelen for importen fra Kina i første kvartal 2023 var ikke på 22,8 %, men på 24,5 %. Faktisk registrerede EU-erhvervsgrenen desuden de største tab i tredje kvartal 2023 (20,5 %), og dette hang sammen med markedsandelen for importen fra Kina i første kvartal 2023, hvor markedsandelen for importen fra Kina steg til 24,5 %. Denne påstand blev derfor afvist som faktuelt ukorrekt. |
|
(976) |
Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at oplysningerne for første kvartal 2024 bekræftede, at BEV-importen fra Kina ikke var forklaringen på EU-erhvervsgrenens situation og ikke truede med at forvolde skade i fremtiden. GOC hævdede navnlig, at dataene for første kvartal 2024, som det var tilfældet med dataene for undersøgelsesperioden, bekræftede den manglende konkurrence og sammenhæng mellem BEV-importen fra Kina på den ene side og EU-producenternes salg og rentabilitet samt den økonomiske situation på den anden side, da i) EU-erhvervsgrenens tab reduceredes i første kvartal 2024 i forhold til tredje og fjerde kvartal 2023. GOC hævdede endvidere, at EU-producenterne kunne opnå dette fald i tabene, selv om markedsandelen for BEV-importen fra Kina efter UP steg til lidt over 25 %. Uanset om Kommissionens teori om tidsforskydning blev anvendt eller ej, viser dataene således, at EU-erhvervsgrenens tab i fjerde kvartal 2023 faldt til –13,1 % fra –20,5 % i tredje kvartal 2023, selv om markedsandelen for BEV-importen fra Kina øgedes fra 22 % i tredje kvartal 2023 til 25,4 % i fjerde kvartal 2023. Tilsvarende reduceredes EU-erhvervsgrenens tab i første kvartal 2024 til –10,8 %, selv om BEV-importen fra Kina fastholdt markedsandelen på 25 % i dette kvartal; ii) i første kvartal 2024 var EU-erhvervsgrenens tab a) lavere end i begyndelsen af undersøgelsesperioden og b) nøjagtig på samme niveau som i undersøgelsesperioden, dvs. –10,8 %, selv om markedsandelen for BEV-importen fra Kina var højere i første kvartal 2024 end ved begyndelsen af undersøgelsesperioden (+ 2,3 procentpoint) og i undersøgelsesperioden som helhed (+ 3,1 procentpoint). Data for perioden efter UP taget sammen med data for undersøgelsesperioden afkræftede således Kommissionens konklusion om, at EU-erhvervsgrenens omstilling fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er begyndte at møde modstand, og dens rentabilitet forværredes i undersøgelsesperioden, hvor »de største importmængder fra Kina og EU-erhvervsgrenens største fald i markedsandel« kunne konstateres. Desuden viste dataene for perioden efter UP, at EU-erhvervsgrenens tab i tredje kvartal 2023 var unormale og sandsynligvis påvirket af specifikke omkostningsrelaterede faktorer hos visse EU-producenter i stikprøven, men Kommissionen undersøgte ikke dette spørgsmål. Som det fremgår af det høje niveau i tredje kvartal 2023, har EU-erhvervsgrenen desuden haft held til at reducere tabene. |
|
(977) |
Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Selv om EU-erhvervsgrenens finansielle tab faktisk faldt i første kvartal 2024 i forhold til fjerde kvartal 2023 (til –10,8 % fra –13,1 %), jf. betragtning 961 i denne forordning, var EU-erhvervsgrenens rentabilitet i sidste kvartal 2023 for det første lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige rentabilitet i undersøgelsesperioden, som var på –10,8 %, som det fremgår af tabel 10 i forordningen om midlertidig told. Desuden lå E--erhvervsgrenens rentabilitet i sidste kvartal 2023 og første kvartal 2024, selv om den viste en forbedring i forhold til sidste kvartal 2023, et godt stykke under EU-erhvervsgrenens rentabilitet i henholdsvis sidste kvartal 2022 og første kvartal 2023. Det skal bemærkes, at der, jf. betragtning 945 i denne forordning, som det var tilfældet med både det synlige og det faktiske forbrug, på grundlag af kvartalsdataene syntes at være et særligt mønster i dataene, der var konsistent i de respektive kvartaler i UP og efter UP (EU-erhvervsgrenens rentabilitet forbedres generelt i årets første kvartal sammenlignet med sidste kvartal i det foregående år). |
|
(978) |
For det andet er der med hensyn til sammenhængen mellem EU-erhvervsgrenens økonomiske tab og markedsandelen for importen fra Kina, jf. betragtning 961 i denne forordning, en forskydning på 6 måneder mellem datoen for ordren på et BEV og leveringen af et BEV, og — i modsætning til hvad GOC fremførte i betragtning 976 i denne forordning — hænger EU-erhvervsgrenens økonomiske tab efter UP derfor sammen med markedsandelen for importen fra Kina i andet og tredje kvartal 2023 (dvs. EU-erhvervsgrenens økonomiske tab faldt i første kvartal 2024 sammenlignet med fjerde kvartal 2023 til –10,8 % fra –13,1 %, mens markedsandelen for importen fra Kina faldt fra 22,1 % til 22,0 % baseret på det faktiske forbrug fra andet til tredje kvartal 2023). |
|
(979) |
For det tredje var EU-erhvervsgrenens økonomiske tab i tredje kvartal 2023 ikke unormale, som antydet af GOC. Disse betydelige tab hang sammen med markedsandelen for importen fra Kina i første kvartal 2023, som var meget høj (24,5 % baseret på det faktiske forbrug). I modsætning til GOC's påstand undersøgte og efterprøvede Kommissionen disse data, da kilden hertil er spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, og Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos de stikprøveudtagne EU-producenter, jf. betragtning 80 i forordningen om midlertidig told. Desuden faldt EU-erhvervsgrenens økonomiske tab i fjerde kvartal 2023 ganske rigtigt til –13,1 % fra –20,5 % i tredje kvartal 2023, da også markedsandelen for importen fra Kina baseret på det faktiske forbrug faldt fra 24,5 % i første kvartal 2023 til 22,1 % i andet kvartal 2023. |
|
(980) |
Derudover hævdede GOC, at EU-erhvervsgrenens data for omkostninger, priser og rentabilitet i første kvartal 2024 bekræftede de punkter, som GOC gentog, nemlig at i) en central faktor, der påvirker EU-erhvervsgrenens rentabilitet negativt, er de høje produktionsomkostninger (navnlig de høje variable omkostninger og arbejdskraftomkostninger), og ii) virkningen af denne faktor på EU-erhvervsgrenen ikke var blevet behørigt analyseret af Kommissionen under hensyntagen til den økonomiske situation og årsagssammenhængen. GOC anførte, at dataene for perioden efter UP viste, at EU-erhvervsgrenens tab var forbundet med og svingede med produktionsomkostningerne, sådan som det var tilfældet med data for undersøgelsesperioden. På trods af ændringerne i EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt dens tab betydeligt i fjerde kvartal 2023, fordi produktionsomkostningerne faldt med 17 %. Tilsvarende faldt tabene yderligere i første kvartal 2024, da omkostningerne fortsatte med at falde. |
|
(981) |
Kommissionen var ikke enig i denne påstand. I betragtning 1078 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger steg med 24 % i den betragtede periode, og at denne udvikling også blev påvirket af ændringer i sammensætningen af de modeller, der produceres. Desuden var enhedsomkostningerne også påvirket af stigningen i omkostningerne til komponenter, navnlig batterier, som følge af stigende omkostninger til råmaterialer, herunder kobolt, nikkel og lithium. Omkostningerne til andre komponenter steg også, især dem, der var berørt af energikrisen, såsom stål og andre metaller. En faktor, der havde en indvirkning på enhedsomkostningerne i nedadgående retning, var stigningen i produktions- og salgsmængden, jf. tabel 4 og 5 i forordningen om midlertidig told, da EU-producenterne var i stand til at fordele de faste omkostninger over større mængder af BEV'er. Kommissionen bemærkede endvidere, at BEV-industrien er en kapitalintensiv industri med høje faste omkostninger, og at en stor produktionsmængde derfor fører til fald i enhedsproduktionsomkostningerne. Desuden faldt produktionsomkostningerne i fjerde kvartal 2023 og første kvartal 2024, da markedsandelen for importen fra Kina også faldt i samme periode. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(982) |
Derudover hævdede GOC, at EU-erhvervsgrenens data for perioden efter UP også rejste tvivl om Kommissionens teori, som går ud på, at EU-erhvervsgrenens omstilling og rentabilitet kun afhænger af sidstnævntes evne til at øge salget for at opnå stordriftsfordele og reducere omkostningerne, og at dette vil blive bragt i fare af BEV-importen fra Kina. Både i kvartalerne efter UP og i første kvartal 2023 skete forbedringen af EU-erhvervsgrenens (tabsgivende) situation i forbindelse med udsving i EU-efterspørgslen og i EU-erhvervsgrenens salg. |
|
(983) |
Denne påstand er ubegrundet. EU-erhvervsgrenens salg blev påvirket af stigningen i markedsandelen for salget af kinesiske BEV'er. Efterspørgslen efter BEV'er påvirkede både EU-erhvervsgrenens salg og salget af kinesiske BEV'er. Denne påstand blev derfor afvist. |
4.5.5. Konklusion om erhvervsgrenens situation
|
(984) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger var virksomhed 24 enig i Kommissionens vurdering i betragtning 1037 i forordningen om midlertidig told, om at den lange og omfattende erfaring med fremstilling af køretøjer med forbrændingsmotor ikke automatisk kan overføres til BEV'er. |
|
(985) |
Virksomhed 24 hævdede endvidere, at Kommissionens konklusion om, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en sårbar situation, var forkert i), når man ser på den positive udvikling i skadesindikatorerne, ii) da Kommissionens karakterisering af udviklingen i EU-erhvervsgrenens rentabilitet var ukorrekt, idet forbedringen af rentabiliteten i 2020-2022 var betydelig, og dette skete, da importen fra Kina steg, iii) da EU-erhvervsgrenens situation ville forbedres yderligere i takt med flere salgs- og effektivitetsgevinster, iv) da det ikke fremgik af forordningen om midlertidig told, at denne situation ville blive værre, v) i betragtning af at EU-erhvervsgrenen var kapitalintensiv og opererede på et marked, der var i begyndelsen af omstillingen fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, vi) da EU-erhvervsgrenen selv i en situation uden import fra Kina ikke ville have været i stand til at være rentabel; der blev i denne forbindelse henvist til en avisartikel, der angav, at virksomheden Ford i USA var tabsgivende, mens der i USA ikke var nogen import af BEV'er fra Kina, vii) da EU-producenternes markedsandel ved udgangen af undersøgelsesperioden var på mellem 60 % og 65 % baseret på forbrug og 90 % baseret på registrering som anført i tabel 5 i forordningen om midlertidig told, og viii) da de kinesiske producenter ifølge tabel 2a og 2b i forordningen om midlertidig told bevarede en begrænset markedsandel på 3-5 %. |
|
(986) |
For så vidt angår nr. i) og ii) konkluderede Kommissionen ikke, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en sårbar situation på grundlag af sådanne data. I betragtning 1100-1102 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen nemlig, at EU-erhvervsgrenens situation begyndte at forværres hen imod slutningen af den betragtede periode og navnlig i undersøgelsesperioden, hvor de største importmængder fra Kina og EU-erhvervsgrenens største fald i markedsandel kunne konstateres. På trods af de forbedrede tendenser i visse indikatorer i den betragtede periode var de fleste finansielle indikatorer stadig negative og begyndte endda at forværres i undersøgelsesperioden, herunder rentabilitet, investeringsafkast og likviditet, mens markedsandelene konsekvent faldt i hele den betragtede periode og nåede det laveste niveau ved udgangen af undersøgelsesperioden. For så vidt angår nr. iii) begyndte EU-erhvervsgrenens situation allerede at forværres i undersøgelsesperioden. Hvad angår nr. iv), viste analysen i afsnit 5, at EU-erhvervsgrenens situation vil blive værre, efterhånden som den subsidierede import fra Kina til underbudspriser stiger inden for en overskuelig fremtid. Da EU-erhvervsgrenen ganske rigtigt er kapitalintensiv, er det vedrørende nr. v) afgørende, at den er i stand til at opretholde tilstrækkelige salgsmængder og markedsandele for at opnå stordriftsfordele med henblik på at dække sine omkostninger og skabe tilstrækkelig rentabilitet til de nødvendige investeringer. For så vidt angår nr. vi), ville EU-erhvervsgrenens rentabilitet, selv hvis EU-erhvervsgrenen ikke ville være blevet rentabel i undersøgelsesperioden uden den subsidierede import fra Kina til underbudspriser, ikke være blevet forværret i undersøgelsesperioden i det omfang, som den gjorde. Endelig er nr. vii) og viii) faktuelt forkerte. I modsætning til virksomhed 24's påstand faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel baseret på det synlige forbrug i tabel 5 i forordningen om midlertidig told fra 68,9 % til 59,9 % i den betragtede periode og baseret på det faktiske forbrug (registreringer) fra 70,4 % til 65,0 % i samme periode. Ifølge tabel 2a og 2b i forordningen om midlertidig told steg de kinesiske eksporterende producenters markedsandel desuden fra henholdsvis 3,9 % til 25,0 % og fra 3,5 % til 22,8 % i den betragtede periode. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(987) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CAAM, at datamængden (import, salgsmængde, markedsandel) ud fra et statistisk synspunkt var utilstrækkelig, og at tendenserne ikke var udtalte. Der er således ikke hold i påstandene om skade, trussel om skade og årsagssammenhæng. CAAM fremførte endvidere, at Unionen befinder sig i en omstillingsfase med divergerende synspunkter blandt medlemsstaterne om tempoet i denne omstilling. Som følge heraf har omstillingsindsatsen været ustabil og svingende, hvilket har ført til en ustabil og ufuldstændig forsyning. Importen har således fungeret som et midlertidigt supplement. En sådan supplerende import vil sandsynligvis ikke kunne påvise en vedvarende vækst. |
|
(988) |
Denne påstand var meget generel og udokumenteret. Desuden behandlede Kommissionen importmængden fra Kina og dens markedsandel i tabel 2a og 2b i forordningen om midlertidig told samt i tabel 7a og 7b i denne forordning, EU-erhvervsgrenens salg og markedsandel i tabel 5 i forordningen om midlertidig told samt tabel 9 i denne forordning og importen fra alle andre tredjelande i tabel 17 i forordningen om midlertidig told og tabel 17a og 17b i denne forordning. Tendensen i disse data blev analyseret for den betragtede periode. Disse tendenser blev betragtet som forholdsvise tydelige, jf. betragtning 1012-1017, 1063-1064 og 1178-1181 i forordningen om midlertidig told, og betragtning 947-953, 958-959 samt 1179-1199 i denne forordning. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(989) |
Endelig konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen blev negativt påvirket af importen fra Kina, navnlig ved udgangen af undersøgelsesperioden, som konkluderet i afsnit 4.5.4 i forordningen om midlertidig told. |
|
(990) |
Kommissionen foretog derfor en analyse af truslen om væsentlig skade i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 8. |
5. TRUSSEL OM SKADE
5.1. Indledning
|
(991) |
Som anført i betragtning 939 i denne forordning fortsatte Kommissionen sin fremadrettede analyse efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger ved at indsamle data fra fjerde kvartal 2023 og første kvartal 2024, navnlig vedrørende EU-producenternes rentabilitet, de stikprøveudtagne EU-producenters salgspriser og produktionsomkostninger sammenlignet med importen fra Kina. Kommissionen analyserede derefter, om disse yderligere oplysninger ville bekræfte eller afkræfte undersøgelsesresultaterne på grundlag af data fra undersøgelsesperioden. |
|
(992) |
I afsnit 5.3 behandler Kommissionen alle bemærkninger, der blev modtaget efter indførelsen af midlertidige udligningsforanstaltninger, og som stadig var relevante efter de fornyede undersøgelser og yderligere analyser, der blev foretaget i den endelige fase. |
5.2. Endelig vurdering
5.2.1. Ajourføring af data for importen fra Kina efter UP
|
(993) |
Som det var tilfældet med det synlige forbrug, importen fra Kina efter registrering og den tilhørende markedsandel, jf. betragtning 710 og 722 i denne forordning, reviderede Kommissionen dataene over fordelingen af markedsandelen for importen fra Kina som anført i tabel 12a og 12b i forordningen om midlertidig told (i alt og på kvartalsbasis) for at kunne fremlægge de underliggende data, der ligger til grund for de respektive beregninger ved at anvende EEA som kilde i stedet for S&P Global Mobility. Tabel 11 Fordeling af markedsandelen for importen fra Kina
|
||||||||||||
|
(994) |
Importen fra Kina på kvartalsbasis i undersøgelsesperioden, baseret på EEA, udviklede sig som vist i nedenstående tabel. Tabel 12 Fordeling af markedsandelen for importen fra Kina på kvartalsbasis
|
|||||||||||||||||||||||||||
|
(995) |
Som det var tilfældet med det synlige forbrug, importen fra Kina efter registrering og den tilhørende markedsandel, var der en mindre forskel for så vidt angår oplysningerne om fordelingen af importen fra Kina, hvortil der som kilde blev anvendt S&P Global Mobility (jf. tabel 12b i forordningen om midlertidig told) og EEA. |
|
(996) |
Kommissionen analyserede også fordelingen af importen fra Kina baseret på registrering for de tre kvartaler efter UP, jf. tabel 13. Tabel 13 Fordeling af markedsandelen for importen fra Kina på kvartalsbasis efter UP
|
||||||||||||||||||||||
|
(997) |
Tabel 13 viser, at markedsandelen for al anden kinesisk import er steget betydeligt i andet kvartal 2024 og var på 14,1 %. Dette skyldtes importen fra Geely Group af mærkerne Volvo og Polestar samt en stigning i BYD's og SAIC's markedsandel. |
|
(998) |
Tabel 13 viser også, at markedsandelen for importen fra kinesiske eksporterende producenter, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenter af originaludstyr i forbindelse med køretøjer med forbrændingsmotor, og som går over til produktion af BEV'er, og fra Tesla, faldt i perioden efter UP, mens markedsandelen for importen fra alle andre kinesiske eksporterende producenter steg betydeligt. Dette bekræfter Kommissionens konklusion i betragtning 1138 i forordningen om midlertidig told om, at stigningen i markedsandelen for importen fra Kina hovedsagelig vil komme fra kinesiske mærker inden for en overskuelig fremtid. |
|
(999) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at eftersom Kommissionen i EU-erhvervsgrenen for BEV'er inkluderede virksomheder, der producerer BEV'er i Unionen, uanset mærker eller OEM'er, indgik Volvos BEV-produktion og enhed/enheder i Unionen også i EU-BEV-produktionen og -producenterne, og Volvos import burde derfor have været medtaget i EU-BEV-producenternes import. Desuden kan importen af BEV'er af kinesisk oprindelse foretaget af japanske mærker, der opererer i Unionen i undersøgelsesperioden og efterfølgende, ikke medregnes som import af kinesiske BEV-mærker, sådan som Kommissionen har gjort det. |
|
(1000) |
Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Som med det tidligere europæiske mærke MG (der i øjeblikket ejes af den kinesiske gruppe SAIC) ejes Polestar og mærket Volvo af den kinesiske Geely Group. De europæiske mærker, der fremstilles i Kina og ikke blev betragtet som kinesiske mærker såsom Dacia Spring, BMW X2, Mini og Cupra, ejes af henholdsvis Renault, BMW og Volkswagen, mens mærket Smart ejes 50 % af Mercedes Benz og 50 % af Geely. For så vidt angår japanske mærkers BEV'er af kinesisk oprindelse (selv om CCCME og GOC ikke præciserede, hvilke mærker der var tale om), blev denne import i modsætning til CCCME og GOC's påstand ikke betragtet som kinesiske BEV-mærker. |
|
(1001) |
CCCME og GOC hævdede endvidere, at påstanden om, at markedsandelen for BEV-importen fra Kina steg efter UP og navnlig i andet kvartal 2024, ikke var objektiv, da der var tale om en midlertidig stigning, som burde ses i sammenhæng med den på daværende tidspunkt forestående indførelse af udligningsforanstaltninger som fremhævet af Europa-Kommissionens Europæiske Observatorium for Alternativ Brændstoffer, som fremførte, at: »markedet for BEV i juni var præget af flere vigtige faktorer. Markedet reagerede navnlig på de forestående ændringer i importtolden for BEV'er fra Kina, hvilket førte til en kort stigning i salget. Modeller som MG4 og Volvo EX30 oplevede rekordhøje registreringer, da forbrugerne handlede hurtigt for at sikre sig køretøjer inden forhøjelsen af tolden« (140). |
|
(1002) |
Det forhold, at markedsandelen for BEV-importen fra Kina steg i andet kvartal 2024, er ikke en påstand, men et faktum. Desuden viste de årsager, som Det Europæiske Observatorium for Alternative Brændstoffer har fremhævet vedrørende stigningen i markedsandelen for kinesiske BEV'er, at markedsandelen for kinesiske BEV'er faktisk fortsat vil stige, hvis der ikke indføres udligningstold. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1003) |
CCCME og GOC hævdede også, at Kommissionens udsagn om, at EU-OEM'ernes egenimport faldt efter UP, ikke var baseret på en objektiv vurdering i fjerde kvartal 2023, da markedsandelen for deres egenimport steg og var på 6,2 %, hvilket var lige så højt som i tredje kvartal 2024 og faktisk var højere end den gennemsnitlige markedsandel på 5,5 % for disse EU-producenters egenimport i undersøgelsesperioden. |
|
(1004) |
Ud over at denne påstand indeholdt en skrivefejl, var den også delvist faktuelt ukorrekt og uholdbar. For det første mente Kommissionen, at CCCME i sin påstand havde henvist til markedsandelen i tredje kvartal 2023 og ikke 2024, da tredje kvartal 2024 ikke var omfattet af undersøgelsen. Desuden var markedsandelen for BEV'er importeret fra Kina af EU-OEM'er ikke på 6,2 % i tredje kvartal 2023, men faktisk 6,3 % (se tabel 12 i denne forordning). Når det er sagt, var markedsandelen for EU-OEM'ers import af BEV'er fra Kina faktisk på 6,2 % i fjerde kvartal 2023, hvilket var højere end den gennemsnitlige markedsandel i undersøgelsesperioden på 5,5 %. CCCME så imidlertid i sin påstand bort fra, at markedsandelen for BEV-importen fra Kina foretaget af EU-OEM'er i første og andet kvartal 2024 konsekvent faldt til et niveau under markedsandelen for undersøgelsesperioden. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1005) |
CCCME og GOC anførte også, at Kommissionen i betragtning af det lille fald i markedsandelen for EU-OEM'ernes egenimport i første kvartal 2024 og andet kvartal 2024 (sammenlignet med gennemsnittet på 5,5 % i undersøgelsen) ikke tog hensyn til, at dette fald i markedsandele »måske var midlertidigt«, og anførte flere årsager i denne henseende. |
|
(1006) |
Kommissionen bemærkede modsigelsen mellem CCCME og GOC's påstand i betragtning 1003 i denne forordning, hvor de beskyldte Kommissionen for ikke at være objektiv i sin vurdering af, at markedsandelen for EU-OEM'ers import af BEV'er fra Kina faldt efter UP, og CCCME og GOC's anerkendelse i deres påstand i betragtning 1005 i denne forordning af, at markedsandelen for EU-OEM'ers import af kinesiske BEV'er faktisk faldt efter UP. Kommissionen bemærkede endvidere, at selv CCCME ikke var sikker på, hvad den hævdede, da den anførte, at faldet i markedsandelen »måske var midlertidigt«. Det viste således, at CCCME var klar over, at man spekulerede i, at faldet i markedsandelen var midlertidigt. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1007) |
CCCME og GOC hævdede også, for så vidt angår Tesla, at dens markedsandel for egenimport i fjerde kvartal 2023 og første og andet kvartal 2024 var i samme størrelsesorden som den gennemsnitlige markedsandel for virksomhedens egenimport i undersøgelsesperioden og ikke viste et effektivt fald. CCCME hævdede desuden, at Teslas import tidligere var højere og meget vel kunne stige i betragtning af, at virksomhedens egenimport vil blive pålagt en lavere toldsats på 9 %. |
|
(1008) |
Som det fremgår af tabel 11 i denne forordning, var markedsandelen for Teslas import fra Kina på 9,8 % i undersøgelsesperioden, men markedsandelene i første og andet kvartal 2024 var lavere end den gennemsnitlige markedsandel i undersøgelsesperioden. Som anført i tabel 13 i denne forordning kunne Kommissionen ikke fremlægge de nøjagtige markedsandele for Teslas import fra Kina, da disse oplysninger var ophavsretligt beskyttede. Desuden var det irrelevant, at Teslas import fra Kina kunne stige i fremtiden, da den individuelle toldsats var lavere end for de andre kinesiske eksportører, idet vurderingen af den fremtidige stigning i markedsandelen skal foretages uden told. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1009) |
Endelig hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen ikke reagerede på beviserne i bemærkningerne til forordningen om midlertidig told for, at ingen andre kinesiske BEV-producenter ud over MG faktisk konkurrerede med EU-BEV-producenterne, og at EU-producenterne dominerede EU-markedet for BEV'er. Til støtte for denne påstand henviste CCCME til BEV-markedsdataene fra juni 2024, som blev offentliggjort af Kommissionens Europæiske Observatorium for Alternative Brændstoffer, og som angiveligt bekræftede, at: i) EU-producenterne ikke mistede markedsandele, og ii) MG var den eneste kinesiske BEV-producent, der konkurrerede med EU-producenterne (141). CCCME hævdede endvidere, at de samme konklusioner blev bekræftet i PwC's rapport »Strategy & Q2 2024« (142). |
|
(1010) |
Denne påstand er ubegrundet, da den dokumentation, der er anvendt til at underbygge påstanden, ikke er relevant. Følgelig bemærkede Kommissionen, at de markedsdata, der blev offentliggjort af Kommissionens Europæiske Observatorium for Alternative Brændstoffer, hverken omhandlede konkurrencen mellem BEV'er fremstillet i Unionen og kinesiske BEV'er eller udviklingen i EU-BEV-producenternes markedsandel i forhold til markedsandelen for de kinesiske BEV'er. Det var desuden ikke klart, hvorfor CCCME hævdede, at der i rapporten »PwC — Strategy & Q2 2024« drages en sådan konklusion på side 6, jf. betragtning 1009 i denne forordning. Side 6 i denne rapport viser »mest solgte BEV'er i første halvår af 2024 (rangordningsændring i første halvår af 2024 i forhold til første kvartal 1 2024) (Top-selling BEVs in H1 2024 (ranking change H1 2024 vs. Q1 2024)« i Europa, Kina og USA. Denne påstand blev derfor afvist. |
5.2.2. Andre forhold: Rentabilitet og andre økonomiske indikatorer
|
(1011) |
Som forklaret i betragtning 1088, 1101 og 1102 i forordningen om midlertidig told begyndte forværringen af EU-erhvervsgrenens rentabilitet i undersøgelsesperioden, hvor importen fra Kina var på sit højeste. |
|
(1012) |
De yderligere oplysninger, der blev indsamlet som data for perioden efter UP, viste, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet fortsat forværredes, jf. betragtning 961, mens markedsandelen også fortsatte med at falde, jf. betragtning 959, mens de kinesiske mærkers markedsandel fortsatte med at stige i perioden efter UP til 14,1 % i andet kvartal 2024, jf. tabel 13 i denne forordning. |
5.3. Bemærkninger fra interesserede parter efter de midlertidige foranstaltninger
|
(1013) |
Der blev modtaget bemærkninger vedrørende truslen om skade fra CCCME, GOC, Geely Group, NIO, virksomhed 18 og VDA. |
5.3.1. Arten af den eller de pågældende subsidieydelser og den indvirkning på handelen, de sandsynligvis vil medføre
|
(1014) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionens udsagn om, at BEV-importen fra Kina nød godt af subsidier, var baseret på en afgørelse, der ikke var i overensstemmelse med WTO, og at vurderingen derfor undergravede eventuelle konklusioner om de handelsmæssige virkninger, der sandsynligvis ville opstå som følge af den påståede subsidiering. |
|
(1015) |
Kommissionen bemærkede, at CCCME ikke uddybede sin påstand om, at Kommissionens konklusioner om subsidiering i forordningen om midlertidig told ikke var i overensstemmelse med WTO. Bemærkningerne fra GOC vedrørende fastsættelsen af subsidiering blev behandlet i afsnit 3. Denne påstand blev derfor afvist som ubegrundet. |
|
(1016) |
CCCME og GOC gentog også nogle af deres bemærkninger vedrørende underbud og pristryk, som er sammenfattet og behandlet i detaljer i betragtning 765-811 i denne forordning. CCCME og GOC fremlagde ingen nye beviser i den forbindelse, og disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1017) |
Følgelig bekræftedes konklusionerne i betragtning 1106-1110 i forordningen om midlertidig told. |
5.3.2. En betydelig forøgelse af stigningstakten i den subsidierede import til markedet i Unionen, som indebærer sandsynlighed for en væsentlig stigning i importen
|
(1018) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionens vurdering af truslen om skade var baseret på usammenhængende data og manglede parallelitet, idet der ved vurderingen af mængden og prisvirkningerne af BEV-importen fra Kina på den ene side blev taget hensyn til al BEV-import fra Kina, men på den anden side var vurderingen af truslen om skade kun baseret på importen af kinesisk ejede BEV'er/importen af kinesiske BEV-mærker som bekræftet i betragtning 1125-1128, 1157-1159 og 1213 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand blev også gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(1019) |
Denne påstand er ubegrundet. I betragtning 1131 i forordningen om midlertidig told anførte Kommissionen som svar på en lignende påstand fra CCCME og GOC, jf. betragtning 1130 i forordningen om midlertidig told, at al subsidieret import af BEV'er med oprindelse i Kina var omfattet af den nuværende undersøgelse, uanset ejerskabet af en bestemt virksomhed. Blot fordi Kommissionen i visse betragtninger i forordningen om midlertidig told forklarede forskellige aspekter af importen af kinesisk ejede BEV'er eller importen af kinesiske BEV-mærker, betyder dette ikke, at vurderingen af truslen om skade kun var baseret på importen af kinesisk ejede BEV'er/importen af kinesiske BEV-mærker. Kommissionen undersøgte importen af kinesiske mærker for yderligere at bekræfte konklusionerne om en sandsynlig stigning i den subsidierede import til EU-markedet i betragtning af arten af den pågældende subsidiering. I andre betragtninger i forordningen om midlertidig told, såsom 1136 og 1137, redegjorde Kommissionen for elementer af EU-erhvervsgrenens fremtidige import af BEV'er. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1020) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at det ubestridelige faktum fortsat var, at stikprøven af kinesiske eksporterende producenter kun bestod af producenter af kinesiske BEV-mærker, hvilket indebar, at analysen af prisvirkningerne kun blev foretaget på grundlag af importen af kinesiske BEV-mærker. |
|
(1021) |
Denne påstand er faktuelt forkert. Geely, en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, eksporterede også mærket Smart, som ikke er et kinesisk mærke, i undersøgelsesperioden. Som forklaret i betragtning 793 i denne forordning med henblik på analysen af prisvirkningerne foretog Kommissionen to forskellige analyser, nemlig i) prisunderbuddet baseret på importen af BEV'er fra de tre stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter i undersøgelsesperioden og ii) pristrykket for hele den betragtede periode, som omfattede al import af BEV'er fra Kina. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1022) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at importmængden af kinesiske BEV-mærker reelt kun steg mellem 2022 og undersøgelsesperioden, og at stigningen i importen i et år i den betragtede periode hverken er tilstrækkeligt eller et repræsentativt grundlag til at drage konklusioner om den fremtidige betydelige stigning i importen, sådan som Kommissionen har gjort i forbindelse med vurderingen af truslen om skade. |
|
(1023) |
Denne påstand er også ubegrundet. Kommissionen konkluderede ikke i forordningen om midlertidig told, at importen fra Kina ville stige, fordi importmængden af kinesiske mærker steg mellem 2020 og undersøgelsesperioden. Kommissionen konkluderede faktisk, at importen fra Kina ville stige efter at have vurderet flere forhold, som tydede på en sandsynlighed for en yderligere betydelig stigning i importen i betragtning 1113-1118 i forordningen om midlertidig told, EU-erhvervsgrenens tiltrækningskraft i betragtning 1119-1129 i forordningen om midlertidig told og den sandsynlige udvikling i markedsandelen for importen fra Kina på EU-markedet i betragtning 1130-1137 i forordningen om midlertidig told. Desuden konkluderede Kommissionen i betragtning 1138 i forordningen om midlertidig told, at det var sandsynligt, at der ville ske en stigning i markedsandelen, hovedsagelig vedrørende kinesiske mærker, inden for en overskuelig fremtid ved at vurdere det store antal udmeldinger fra de kinesiske eksporterende producenter om lancering af nye BEV-modeller på EU-markedet, jf. betragtning 1126 og 1127 i forordningen om midlertidig told, mens EU-producenter af originaludstyr i forbindelse med køretøjer med forbrændingsmotorer i Unionen, der omstillede til produktion af BEV'er, ikke annoncerede nogen større planer om at importere BEV'er fra Kina, og de fleste af dem havde en BEV-model eller et BEV-mærke, der blev importeret fra Kina i betydeligt lavere mængder end deres produktion i Unionen. Desuden er lagerbeholdningerne af kinesiske BEV'er i Unionen, jf. betragtning 1157-1159 i forordningen om midlertidig told, en relevant indikator for det fremtidige pres, som de kinesiske BEV'er udøver på EU-erhvervsgrenen, da disse mængder tydeligvis hovedsagelig er bestemt til salg på EU-markedet. Påstanden blev derfor afvist. |
Stigningstakt for importen fra Kina og dens markedsandel
|
(1024) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen fejlagtigt vurderede stigningstakten i importen på grundlag af medlemsstaternes toldoplysninger og ikke på grundlag af registreringer, der viser en mindre stigning i importmængden. Denne påstand blev også gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(1025) |
CCCME og GOC forklarede ikke, hvorfor stigningstakten i importen burde vurderes på grundlag af registreringer og ikke på grundlag af den faktiske import. Det skal erindres, at registreringerne kun omfatter importen af BEV'er, der blev solgt og registreret, og den import, der ikke blev solgt, er ikke omfattet af dataene vedrørende registrering. Desuden er den retlige test, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 8, litra b), »stigningstakten i den subsidierede indførsel« og ikke i importen, der blev videresolgt på EU-markedet. Ikke desto mindre steg den samlede import af BEV'er fra Kina, som blev registreret, også i den betragtede periode, jf. tabel 2b i forordningen om midlertidig told, både med hensyn til mængde og markedsandel. Stigningen i mængde og markedsandel for den samlede import og i den samlede import, der blev registreret, jf. tabel 2a og 2b i forordningen om midlertidig told, var næsten den samme. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1026) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionen ikke analyserede stigningen i mængden af og markedsandelen for importen af kinesiske BEV-mærker separat, og at Kommissionen sammenblandede egenimporten og importen af kinesiske BEV-mærker i hele analysen af mængde- og prisvirkninger for at fremhæve et eksempel på øget importmængde og markedsandel for BEV-importen fra Kina, da i) importen af kinesiske BEV-mærker fortsat var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens egenimport i hele den betragtede periode, ii) den absolutte markedsandel og stigningstakten i markedsandelen for importen af BEV-mærker var betydeligt lavere end for EU-producenternes egenimport, og iii) den samlede import fra tredjelande konsekvent har været højere end importen af kinesiske BEV-mærker til Unionen i den betragtede periode og havde en markedsandel, der var dobbelt så stor som markedsandelen for importen af kinesiske BEV-mærker i undersøgelsesperioden. VDA hævdede også, at Kommissionen burde se på importen fra Kina for hver producent separat. |
|
(1027) |
Ovennævnte påstand fra CCCME og GOC var i modstrid med den påstand, de fremsatte forud for indførelsen af midlertidige foranstaltninger, nemlig at for at vurdere den kinesiske BEV-importmængde og sandsynligheden for, at denne import vil stige i fremtiden, bør al import af BEV'er fra Kina, og navnlig EU-erhvervsgrenens egenimport, vurderes, jf. betragtning 1130 i forordningen om midlertidig told. Al subsidieret import af BEV'er med oprindelse i Kina er omfattet af denne undersøgelse, uanset virksomhedens ejerskab, hvilket også fremgår af betragtning 1131 i forordningen om midlertidig told. Det er derfor irrelevant, om importen af kinesiske BEV-mærker eller dens markedsandel var lavere end EU-erhvervsgrenens egenimport eller kun steg mellem 2022 og undersøgelsesperioden. Desuden stod det ikke klart, i hvilket omfang importen fra tredjelande bør tages i betragtning ved fastlæggelsen af virkningerne af importen fra Kina med henblik på at vurdere truslen om skade. I afsnittene om skade og trussel om skade vurderede Kommissionen derfor al import af BEV'er fra Kina. Den påståede virkning af importen fra andre tredjelande blev imidlertid analyseret i betragtning 1191 i denne forordning, hvor Kommissionen konkluderede, at markedsandelen for denne import udviste en faldende tendens mellem 2020 og undersøgelsesperioden, mens de gennemsnitlige importpriser udviste en stigende tendens i hele den betragtede periode. Desuden var priserne på importen fra andre tredjelande betydeligt højere end den gennemsnitlige pris på importen fra Kina i UP. På dette grundlag synes de ikke at bidrage til truslen om skade for EU-erhvervsgrenen. Denne konklusion blev også bekræftet af data for perioden efter UP, jf. denne forordnings betragtning 1178-1186. Desuden konkluderede Kommissionen i betragtning 1138 i forordningen om midlertidig told, at det var sandsynligt, at der ville ske en stigning i markedsandelen hovedsagelig fra kinesiske mærker inden for en overskuelig fremtid, som svar på en påstand fra CCCME og GOC, jf. betragtning 1130 i forordningen om midlertidig told, og denne konklusion blev draget på grundlag af vurderingen i betragtning 1136 og 1137 i forordningen om midlertidig told. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1028) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen blot konkluderede, at markedsandelen for kinesiske BEV-mærker ville stige inden for en overskuelig fremtid, og at den samlede import af BEV'er fra Kina således ville stige, men Kommissionen så bort fra sin egen konklusion om faldet i EU-erhvervsgrenens egenimport og den tilhørende markedsandel efter UP. |
|
(1029) |
Denne påstand er også faktuelt forkert. I betragtning 1138 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at det var sandsynligt, at der ville ske en stigning i markedsandelen, hovedsagelig vedrørende kinesiske mærker, inden for en overskuelig fremtid. I modsætning til CCCME og GOC's påstand konkluderede Kommissionen ikke, at den samlede BEV-import fra Kina ville stige inden for den overskuelige fremtid. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1030) |
Følgelig bekræftedes konklusionerne i betragtning 1111 og 1112 i forordningen om midlertidig told. |
Foranstaltninger, der viser sandsynligheden for en yderligere betydelig stigning i importen
|
(1031) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionens vurdering af den sandsynlige stigning i BEV-eksporten fra Kina til Unionen som følge af GOC's påståede politikker ikke var baseret på positive beviser. CCCME og GOC hævdede navnlig, at henvisningen til Kinas usædvanlige fremstillingsevne ikke kan forstås som eksport, og at der ikke var nogen dokumentation for/omtale af øget eksport til Unionen eller af EU-markedet som eksportmål i nogen af de dokumenter, som Kommissionen havde anvendt. CCCME og GOC hævdede endvidere, at Kommissionen tillagde udsagn fra Kina (dvs. Kinas præsident) stor betydning, men overså udtalelser fra EU-erhvervsgrenens producenter om, at de var i en vækstfase og ikke stod over for nogen trussel om skade fra importen fra Kina og selv etablerede/ekspanderede produktion i Kina. Denne påstand blev også gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(1032) |
For det første anførte Kommissionen i betragtning 1113 i forordningen om midlertidig told, at der var beviser for, at GOC's politikker var rettet mod produktion og specifikt eksport af BEV'er. I betragtning 1115 i forordningen om midlertidig told redegøres der for Kommissionens konklusion om, at NEV'er (BEV'er og pluginhybridbiler (PHEV'er)) var meget vigtige for den kinesiske økonomi, og at Kinas præsident i sin nytårsmeddelelse i 2024 anførte, at NEV'erne er »et nyt vidnesbyrd om Kinas usædvanlige fremstillingsevne«. Derfor vedrørte henvisningen til Kinas usædvanlige fremstillingsevne produktion og ikke eksport. I betragtning 1115 i forordningen om midlertidig told redegør Kommissionen desuden for sine konklusioner om, at de kinesiske producenter af BEV'er ikke blot var begrænset til deres hjemmemarked, da GOC tilskyndede kinesiske BEV-producenter til at udforske markeder i udlandet og støttede dem på mange måder med henblik på at udvide deres eksportsalg, herunder ved at udvikle solide juridiske konsulent-, test- og certificeringssystemer. I den forbindelse henviste Kommissionen til planen for 2021-2035, som fastsætter fem strategiske opgaver for Kinas NEV-industri for de næste 15 år, og planen fra den kinesiske by Shenzhen om fremme af bileksporten som nærmere forklaret i betragtning 1116 i forordningen om midlertidig told. Det fremgår desuden også af vedtægterne for EXIM Bank, at banken har til opgave at støtte udviklingen af udenrigshandel og økonomisk samarbejde, tværnationale investeringer, initiativet »One Belt, One Road«, samarbejdet om international kapacitet og fremstillingen af udstyr, jf. betragtning 428 i forordningen om midlertidig told. Dens aktivitetsområde omfatter korte, mellemfristede og langfristede lån som godkendt og i overensstemmelse med statens udenrigshandel og »udadvendte politikker«, som f.eks. eksportkredit, importkredit, tekniske lån i forbindelse med udenlandsk finansiering, udenlandske investeringslån, lån fra den kinesiske regering til udviklingsbistand og lån til købere af eksport. I forhold til alle de eksportmarkeder, der er tilgængelige for de kinesiske eksportører, gjorde Kommissionen desuden i betragtning 1119-1129 i forordningen om midlertidig told rede for sin vurdering af, hvorfor EU-markedet var det mest attraktive eksportmarked for de kinesiske eksporterende producenter. |
|
(1033) |
For så vidt angår EU-producenternes udtalelser i pressen, som CCCME og GOC nævner, blev disse udtalelser fremsat af virksomheder, der var udsat for repressalier fra Kina, og de blev anset for ikke at være lige så relevante som udtalelserne fra Kinas præsident om Kinas industripolitik for så vidt angår BEV'er. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1034) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at den stigende produktion af BEV'er i Kina ikke var bevis for øget eksport til Unionen. |
|
(1035) |
Kommissionen kom dog ikke frem til samme konklusion i forordningen om midlertidig told. Den omstændighed, at produktionen i Kina og eksporten til Unionen steg, var baseret på kendsgerninger som vist i tabel 14 og 16 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1036) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC desuden, at en stor del af produktionsstigningen i Kina skyldtes de EU-BEV-producenter, der producerer i Kina. CCCME og GOC gentog denne påstand efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og hævdede endvidere, at Kommissionen ikke kunne forvente, at interesserede parter ville fremlægge data om EU-producenternes produktionsdata vedrørende Kina, når Kommissionen angiveligt handlede for at beskytte EU-BEV-producenterne. |
|
(1037) |
Kommissionen bemærkede, at CCCME og GOC ikke fremlagde konkrete oplysninger om EU-producenternes produktionsmængde af BEV'er i forhold til de andre kinesiske producenters produktion. Desuden kunne CCCME, GOC eller andre interesserede parter ikke fremsætte alle former for spekulative påstande og forvente, at Kommissionen indsamler oplysninger i denne henseende. CCCME eller enhver anden interesseret part er retligt forpligtet til at fremlægge dokumentation for deres påstande. Desuden er Kommissionen ikke forpligtet til på eget initiativ at foretage yderligere undersøgelser på grundlag af spekulative og udetaljerede påstande fra interesserede parter, og dette gælder så meget desto mere, når Kommissionen allerede råder over tilstrækkeligt pålidelige oplysninger, som det er tilfældet med foranstaltninger, der tyder på sandsynligheden for en yderligere væsentlig stigning i importen. Denne påstand blev derfor afvist som ubegrundet. |
|
(1038) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionens vurdering af den kinesiske eksport var ukorrekt, og at den ville være 42 % lavere end Kommissionens data i tabel 16 i forordningen om midlertidig told. |
|
(1039) |
Som forklaret i betragtning 738 i denne forordning var dataene i tabel 16 i forordningen om midlertidig told vedrørende eksport af BEV'er fra Kina baseret på GTA-databasen ved hjælp af varekode 8703 80 . CCCME præciserede ikke, hvilken varekode de anvendte til at udtrække de kinesiske BEV-eksportdata. Påstanden blev derfor afvist som ubegrundet. |
|
(1040) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at BYD's og Chery's skibe til transport af biler fra Kina, som Kommissionen omtalte i betragtning 1117 i forordningen om midlertidig told, ikke var et udtryk for potentiel eksport til Unionen, da i) det ikke var den første industri, der købte skibe for at reducere omkostningerne og løsne op for transportflaskehalse, ii) både BYD og Chery etablerede produktion i Unionen, og iii) disse skibe ikke måtte anvendes til at eksportere BEV'er fra Kina til Unionen, men fra Unionen til resten af verden. Denne påstand blev også gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(1041) |
I betragtning 1117 i forordningen om midlertidig told henviste Kommissionen ikke kun til skibe tilhørende BYD og Chery, men også til andre kinesiske virksomheder. Kommissionen anførte faktisk, at de kinesiske skibsværfter kan levere mere end 200 skibe mellem 2023 og 2026, hvilket svarer til dobbelt så mange skibe, som der blev leveret fra 2015 til 2022. Det forhold, at disse virksomheder bestilte så mange skibe, viste klart, at de har til hensigt at eksportere. Desuden betød det forhold, at BYD og Chery kunne etablere produktion i Unionen, ikke, at visse modeller af BEV'er ikke fortsat ville blive eksporteret fra Kina, og CCCME havde ikke fremlagt dokumentation for potentielle eksportmarkeder i denne henseende. Kommissionen henviste endvidere til sine konklusioner om EU-markedets tiltrækningskraft i betragtning 1119-1129 i forordningen om midlertidig told og betragtning 1045-1060 i denne forordning. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1042) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionen anerkendte, at visse kinesiske producenter har planer om at etablere produktion i Unionen, og at dette i modsætning til Kommissionens vurdering ikke var en indikator for øget eksport, men for faldende eksport til Unionen. |
|
(1043) |
De kinesiske producenters planer om ekspansion i større EU-lande er beskrevet i betragtning 1126 og 1127 i forordningen om midlertidig told, som omhandler visse kinesiske eksporterende producenters meddelelser om at lancere flere nye modeller af BEV'er på EU-markedet og udvide deres tilstedeværelse på EU-markedet ved på kort sigt at komme ind på markedet i flere medlemsstater med BEV'er fra Kina. Dette skulle vise EU-markedets tiltrækningskraft for de kinesiske producenter, men kan ikke betyde en afvigelse fra konklusionerne om en massiv overkapacitet for BEV'er i Kina, de kinesiske eksporterende producenters store overkapacitet og den store stigning i BEV-importen fra Kina i undersøgelsesperioden, hvilket blev bekræftet af data indsamlet i forhold til udviklingen efter UP, jf. afsnit 5.2 i denne forordning. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1044) |
Følgelig bekræftedes konklusionerne i betragtning 1113-1118 i forordningen om midlertidig told. |
Tiltrækningskraft og fokus på EU-markedet
|
(1045) |
Kommissionen bemærkede, at Canada ud over de lande, der er nævnt i betragtning 1121 i forordningen om midlertidig told, vil indføre en told på 100 % på BEV-importen fra Kina fra den 1. oktober 2024 (143). |
|
(1046) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen burde have set på stigningen på BEV-markedet i andre tredjelande og ikke kun på størrelsen af disse markeder i den betragtede periode. I den forbindelse anførte CCCME og GOC, at BEV'er i sidste ende er fremtiden globalt set og ikke kun i Unionen. Hertil bemærkede CCCME og GOC navnlig, at markedet for BEV'er i Det Forenede Kongerige, Australien, Canada og Japan ville være stigende i fremtiden. CCCME og GOC hævdede også, at Kommissionen ikke havde set på markedet for BEV'er i Afrika, Mellemøsten og andre vækstøkonomier. Denne påstand blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(1047) |
Kommissionen var enig i, at BEV'er sammen med andre teknologier i sidste ende er fremtiden mange steder i verden, ikke kun i Unionen. I tabel 11 i forordningen om midlertidig told opstillede Kommissionen de største BEV-markeder og BEV'ernes andel af det samlede marked for personbiler. Ud fra disse data kan størrelsen af det samlede marked for personbiler beregnes. Kommissionen var ikke enig i, at væksten på et givet marked var vigtigere end størrelsen af det samme marked og andelen af BEV'er på det samlede marked for personbiler. Hvis f.eks. markedet for personbiler er på 10 000 køretøjer, og markedet for BEV'er vokser med 15 % om året, giver det sig ikke udslag i en stor efterspørgsel efter BEV'er, når det samlede marked for personbiler er lille. Størrelsen af det samlede marked for personbiler, størrelsen af BEV-markedet og andelen af BEV'er på det samlede marked for personbiler illustrerer BEV-markedets fremtidige potentiale, når biler med forbrændingsmotor udskiftes med BEV'er, såvel som status for omstillingen på markedet for personbiler. Desuden havde Kommissionen ingen oplysninger om stigningen på markedet for BEV'er i andre tredjelande, og hverken CCCME eller GOC fremlagde sådanne oplysninger. Kommissionen bemærkede også, at CCCME kun fremlagde visse uofficielle oplysninger om stigningen i markedet for elektriske køretøjer i Det Forenede Kongerige, Australien, Canada og Japan, som ikke kunne betragtes som gyldige beviser, som kunne ugyldiggøre Kommissionens undersøgelsesresultater. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1048) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen med hensyn til markedsadgang så på markederne i USA og Tyrkiet, som ikke tidligere var centrale markeder for kinesiske BEV'er, mens den så bort fra andre centrale vækstmarkeder for kinesiske BEV'er i Asien, som f.eks. Thailand og Filippinerne samt Det Forenede Kongerige, De Forenede Arabiske Emirater, Afrika og Latinamerika, hvor importtolden var lav CCCME hævdede også, at Kommissionen for så vidt angår Indien så bort fra, at Indien indførte en ny politik, der reducerede importtolden til 15 % for virksomheder, der etablerer produktion i Indien på kort sigt, og at SAIC havde oprettet et joint venture i Indien, hvilket viser, at det indiske marked ikke er lukket for BEV-eksporten fra Kina. |
|
(1049) |
Det forhold, at nogle markeder ikke tidligere var centrale eksportmarkeder for kinesiske BEV'er, betød ikke, at de ikke kan blive det i fremtiden. Selv om nogle af markederne i Asien samt i Det Forenede Kongerige, De Forenede Arabiske Emirater, Afrika og Latinamerika ikke har høje importafgifter på BEV-importen fra Kina, er disse markeder desuden små sammenlignet med EU-markedet og det amerikanske marked, jf. tabel 11 i forordningen om midlertidig told. CCCME og GOC fremlagde ikke dokumentation for, at BEV-markedet i De Forenede Arabiske Emirater og Afrika var mere attraktivt for kinesiske eksportører end EU-markedet, og der fandtes ingen oplysninger i sagsakterne, der kunne bekræfte en sådan erklæring, tværtimod har undersøgelsen vist, at EU-markedet var det mest attraktive for de kinesiske eksporterende producenter. Det forhold, at tolden i Indien ikke finder anvendelse på SAIC, blev også anset for at være utilstrækkeligt i denne forbindelse, da sådanne toldsatser stadig kan finde anvendelse på andre kinesiske eksporterende producenter. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1050) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at eksportmængderne fra EU-BEV-producenterne og deres markeder sammenlignet med de kinesiske BEV-producenters eksportmængder og markeder ikke viste, at de kinesiske BEV-mærker var rettet mod EU-markedet. CCCME hævdede derudover, at EU-erhvervsgrenen ikke eksporterede BEV'er til Kina, da den havde produktionsanlæg i Kina. CCCME hævdede desuden, at også EU-producenterne blev påvirket af told i Indien, men at alt dette ikke betød, at EU-erhvervsgrenen ikke eksporterede til andre tredjelande. |
|
(1051) |
Kommissionen forstod ikke relevansen af denne påstand. Det forhold, at EU-producenterne eksporterer til andre lande, eller at EU-BEV-producenterne importerer visse modeller fra Kina, rejser ikke tvivl om Kommissionens undersøgelsesresultater vedrørende EU-markedets tiltrækningskraft. Påstanden blev derfor afvist som uklar. |
|
(1052) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde CCCME og GOC også gældende, at Kommissionens sammenligning af de kinesiske BEV-priser for visse modeller på det kinesiske marked og EU-markedet var irrelevant for fremskrivningerne af den øgede import, da alle markeder er forskellige. CCCME og GOC anførte desuden, at Kommissionens vurdering i) var baseret på selektive eksempler fra perioden efter UP, ii) ikke tog hensyn til bl.a. de lavere transport- og salgsomkostninger i Kina, og iii) konkurrencen på det kinesiske marked, som var afgørende for væksten i en hvilken som helst erhvervsgren. |
|
(1053) |
Det forhold, at nogle af eksemplerne vedrørende priser var fra perioder efter undersøgelsesperioden, er irrelevant, da analysen af truslen om skade er en fremadrettet analyse. Desuden svækker det forhold, at transport-og salgsomkostningerne er lavere i Kina, eller at der er stor konkurrence på det kinesiske marked, ikke konklusionen om, at de kinesiske eksporterende producenter var mere rentable på EU-markedet end på deres hjemmemarked. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1054) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævede CCCME og GOC også, at det kinesiske marked var i vækst, og at EU-markedet var meget lille sammenlignet med det kinesiske marked. |
|
(1055) |
I betragtning 1145-1148 i forordningen om midlertidig told analyserede Kommissionen væksten på det kinesiske marked og konkluderede, at den samlede uudnyttede kapacitet i Kina langt overstiger efterspørgslen i Kina. Det er desuden uklart, hvordan det forhold, at EU-markedet var mindre end det kinesiske marked, gør EU-markedet mindre attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1056) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påstod CCCME og GOC desuden, at Kommissionen undlod at tage hensyn til, at kunderne i Unionen ikke kan tvinges til at købe BEV'er, og at BEV'er kun kan sælges på EU-markedet, hvis kunderne køber dem, og det er derfor EU-kundernes efterspørgsel efter og vilje til at købe kinesiske BEV'er og ikke de påståede lavere priser, der får forbrugeren til at købe de kinesiske BEV'er. |
|
(1057) |
Denne påstand er ubegrundet. Prisen er en af de vigtigste faktorer for forbrugeren i forbindelse med beslutningen om at købe BEV'er. |
|
(1058) |
CCCME og GOC hævdede efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger desuden, at det forhold, at kinesiske virksomheder er til stede på EU-markedet, ikke i sig selv var tilstrækkeligt bevis til at konkludere, at eksporten ville stige i fremtiden. CCCME anførte endvidere, at visse kinesiske virksomheders meddelelse om at lancere nye BEV-modeller i Unionen ikke var tegn på øget eksport til Unionen, fordi de eksporterende producenters påståede »hensigt« om at eksportere og vinde markedsandele, som også bemærket af panelrapporten i Dominican Republic — AD on Steel Bars (Costa Rica) (144), ikke var tilstrækkelig til at underbygge konklusionen om, at yderligere eksport er nært forestående og sandsynlig. |
|
(1059) |
Kommissionen konkluderede, at importen fra Kina ikke ville stige udelukkende på grundlag af visse kinesiske virksomheders meddelelser om, at de ville lancere nye BEV-modeller i Unionen. Denne konklusion blev truffet på grundlag af en vurdering af i) arten af de pågældende subsidier og de handelsmæssige virkninger, der sandsynligvis vil opstå som følge heraf, ii) en betydelig stigningstakt i den subsidierede import til EU-markedet, hvilket indebærer sandsynlighed for en betydelig stigning i importen, iii) en tilstrækkelig ledig kapacitet hos eksportøren eller en umiddelbart forestående og betydelig forøgelse heraf, der tyder på, at der er sandsynlighed for en betydelig stigning i den subsidierede eksport til Unionen under hensyntagen til andre eksportmarkeder, der kan absorbere yderligere eksport, iv) om importen indføres til priser, der i betydelig grad ville trykke priserne eller forhindre prisstigninger, som ellers ville have fundet sted, og sandsynligvis ville øge efterspørgslen efter yderligere import, og v) lagerbeholdningernes størrelse som forklaret i betragtning 1106-1159 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1060) |
Konklusionerne i betragtning 1119-1029 i forordningen om midlertidig told som suppleret ved betragtning 1045 i denne forordning blev derfor bekræftet. |
Den sandsynlige udvikling i markedsandelen for importen fra Kina på EU-markedet
|
(1061) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionen undlod at undersøge og tage hensyn til import fra Kina foretaget af Tesla, som er en del af EU-erhvervsgrenen, og derfor undlod at tage hensyn til hele EU-erhvervsgrenens import i sin vurdering af den sandsynlige udvikling i markedsandelen for importen fra Kina på EU-markedet. |
|
(1062) |
Denne påstand er faktuelt forkert. I betragtning 1137 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen, at Teslas import fra Kina ikke forventedes at stige betydeligt, da Teslas uudnyttede produktionskapacitet var meget lav, hvis den overhovedet fandtes. Ifølge offentlige oplysninger havde Tesla til hensigt at øge sin produktionskapacitet i Kina. Tesla syntes imidlertid endnu ikke at have fået de nødvendige forskriftsmæssige godkendelser, og det er ikke klart, om virksomheden vil få dem (145). CCCME fremlagde ingen beviser for, at Kommissionens vurdering ikke var korrekt, og fremsatte ingen bemærkninger hertil. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1063) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påstod CCCME og GOC også, at Kommissionens konklusion om, at EU-OEM'ernes import ikke ville stige, ikke var underbygget af beviser, da i) Volkswagen begyndte at producere og eksportere en ny model, Cupra Tavascan, til Unionen fra december 2023, og denne import ikke blev taget i betragtning i undersøgelsesperioden, ii) Kommissionen, selv om den hævdede, at BMW ikke vil eksportere sin iX3-model fra Kina til Unionen fra 2025, så bort fra, at BMW vil eksportere Mini'en fra Kina til Unionen. CCCME og GOC hævdede desuden, at BMW den 7. juli 2024 offentligt udtalte, at man ville anmode EU om en fremskyndet undersøgelse med henblik på at opnå lavere importtoldsatser for virksomhedens kinesiske BEV'er, der skal eksporteres til Unionen, og CCCME og GOC konkluderede derfor, at dette ville være unødvendigt, hvis eksportmængderne var små og ikke ville stige. |
|
(1064) |
I modsætning til, hvad CCCME og GOC hævdede, forklarede Kommissionen i betragtning 1136 i forordningen om midlertidig told, at BMW Group havde til hensigt at importere mærket MINI Cooper fra Kina, og at Volkswagen Group ville importere mærket Cupra. Volkswagen Groups import af mærket Cupra kunne faktisk ikke medtages i undersøgelsesperioden, da der ikke fandt en sådan import sted i denne periode. Desuden er påstanden om, at BMW's import fra Kina ikke kunne være lille, hvis BMW agter at anmode om en fremskyndet undersøgelse, rent spekulativ. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1065) |
CCCME og GOC hævdede efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger også, at Kommissionen ikke udarbejdede nogen prognoser for de forventede scenarier for stigningen i BEV-importen fra Kina og i importen af kinesiske BEV-mærker og deres markedsandel. Denne påstand blev også gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(1066) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 8, er Kommission ikke forpligtet til at udarbejde prognoser for de forventede scenarier for stigningen i BEV-importen fra Kina og i importen af kinesiske BEV-mærker og deres markedsandel. I betragtning 1130-1138 gjorde Kommissionen imidlertid rede for den sandsynlige udvikling i markedsandelen for importen fra Kina på EU-markedet. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1067) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionen ikke analyserede BEV-importen fra Kina i forbindelse med den stigende EU-efterspørgsel og den forventede fremtidige vækst. Denne påstand blev også gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(1068) |
Denne påstand er også faktuelt forkert. Kommissionens analyse af BEV-importen fra Kina blev også foretaget på grundlag af markedsandele, der tager hensyn til væksten i efterspørgslen. I betragtning 1128 i forordningen om midlertidig told anførte Kommissionen f.eks., at Transport & Environment anslår, at markedsandelen for de kinesiske mærker og de europæiske mærker, der købes af kinesiske virksomheder, ville nå op på en markedsandel på 11 % i 2024, 14 % i 2025 og 20 % i 2027. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1069) |
VDA hævdede efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionens konklusion i forordningen om midlertidig told, nemlig at de kinesiske mærkers markedsandel ville stige inden for en overskuelig fremtid, var vildledende og så bort fra relevante punkter. VDA anførte navnlig, at i) denne konklusion var baseret på betragtning 1130-1137 i forordningen om midlertidig told, hvori Kommissionen viste, at importen af kinesiske mærker steg, ii) Kommissionen i sin analyse så bort fra det forhold, at markedsandelen for europæiske OEM'ers import steg med en faktor på 18,3 mellem 2020 og 2022 ifølge tabel 12a i forordningen om midlertidig told, mens markedsandelen for importen fra kinesiske OEM'er kun steg med en faktor på 2,7 i samme periode, iii) i modsætning til Kommissionens udsagn i betragtning 1137 i forordningen om midlertidig told om, at markedsandelen for Teslas import fra Kina faldt, fordi produktionskapaciteten i Kina var lav, faldt markedsandelen for Teslas import fra Kina, fordi Tesla åbnede et produktionsanlæg i Tyskland og dermed forsynede EU-markedet fra Tyskland, iv) Kommissionen i betragtning 1136 i forordningen om midlertidig told gjorde rede for den planlagte lancering af nye og specifikke modeller fra EU-producenter i Kina og konkluderede, at disse modeller ikke ville føre til en betydelig stigning i EU-relateret import til Unionen på meget kort sigt og inden for en overskuelig fremtid, uden at forklare, hvordan Kommissionen kom frem til denne konklusion, samtidig med at vurderingen i betragtning 1138 i forordningen om midlertidig told om, at kinesiske OEM'er ville vinde markedsandele, blev foretaget uden at nævne specifikke modeller, og disse konklusioner kan således ikke være blevet truffet på grundlag af de fremlagte data og var derfor vilkårlige. |
|
(1070) |
Nr. i) er faktuelt forkert. I betragtning 1130-1137 i forordningen om midlertidig told forklares det ikke blot, at de kinesiske mærkers markedsandel steg mellem 2020 og undersøgelsesperioden, men også hvorfor deres markedsandel forventes at stige inden for en overskuelig fremtid. |
|
(1071) |
Med hensyn til nr. ii) så Kommissionen ikke bort fra omfanget af stigningen i markedsandelen for europæiske OEM'ers import i forhold til stigningen i markedsandelen for importen af kinesiske mærker. For så vidt angår den overskuelige fremtid konkluderede Kommissionen imidlertid som forklaret i betragtning 1136-1138 i forordningen om midlertidig told, at det var sandsynligt, at der ville ske en stigning i markedsandelen, hovedsagelig fra kinesiske mærker. Denne konklusion blev også bekræftet af data for perioden efter UP, som viste, at importen af kinesiske mærker steg betydeligt til 14 % i andet kvartal 2024, mens importen fra europæiske OEM'er faldt som vist i tabel 13 i denne forordning. |
|
(1072) |
Nr. iii) er også faktuelt forkert. I betragtning 1137 anførte Kommissionen, at Teslas import fra Kina ikke forventedes at stige betydeligt, da Teslas uudnyttede produktionskapacitet var meget lav, og ikke at den faldt. Desuden importerer Tesla på trods af sin fabrik i Tyskland stadig den samme BEV-model fra Kina, som virksomheden fremstiller i Tyskland. |
|
(1073) |
Nr. iv) er også faktuelt forkert. Modellerne af kinesiske mærker blev anført i betragtning 1126 og 1127 i forordningen om midlertidig told. Desuden anførte Kommissionen i betragtning 1136 i forordningen om midlertidig told, at i modsætning til det store antal udmeldinger fra de kinesiske eksporterende producenter bekendtgjorde de OEM'er til køretøjer med forbrændingsmotor i Unionen, der gik over til produktion af BEV'er, ingen større planer om at importere BEV'er fra Kina Som det fremgår af betragtning 1071 i denne forordning, blev denne konklusion også bekræftet af data for perioden efter UP, som viste, at importen af kinesiske mærker steg betydeligt til 14 % i andet kvartal 2024, mens importen fra europæiske OEM'er faldt som vist i tabel 13 i denne forordning. |
|
(1074) |
Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1075) |
Med hensyn til Tesla og virksomhedens produktion i Tyskland anførte VDA efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at prognosen fra Transport & Environment viste, at markedsandelen for Tesla-BEV'er produceret i Kina faldt i 2023 som følge af Teslas produktion i Tyskland. I lyset heraf fremførte VDA, at justeringerne i producenternes internationale produktionsnetværk har indvirkning på den internationale import og eksport af deres varer, og at Kommissionens svar forbigik dette punkt. |
|
(1076) |
Kommissionen satte ikke spørgsmålstegn ved den omstændighed, at justeringerne af producenternes internationale produktionsnetværk havde indvirkning på den internationale import og eksport af deres varer. Desuden forklarede VDA ikke, hvilke konkrete konklusioner der skulle drages af denne generelle forudsætning for den foreliggende sag, og præciserede ikke, hvilket punkt der blev forbigået i Kommissionens svar. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1077) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede VDA desuden, at produktionen hos de tyske BEV-producenter steg mellem 2020 og 2023, og at perspektivet for de europæiske producenter, som har opbygget deres produktion af BEV'er til at forsyne EU-markedet, blev ignoreret i konklusionerne, da de rent faktisk var baggrunden for udviklingen i markedsandele. |
|
(1078) |
Denne påstand er ubegrundet. Det forhold, at EU-producenterne havde bygget produktionsanlæg for BEV'er med henblik på at forsyne EU-markedet, sikrede ikke deres salg på EU-markedet. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1079) |
Endvidere anførte VDA efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, at de kinesiske virksomheders markedsandele var for små til at forvolde skade eller trussel om skade. |
|
(1080) |
Kommissionen mente ikke, at en markedsandel på 7,3 % er lille, navnlig i betragtning af at denne markedsandel blev opnået på meget kort tid, jf. tabel 12a i forordningen om midlertidig told. Desuden konkluderede Kommissionen imidlertid som forklaret i betragtning 1138 i forordningen om midlertidig told, at det var sandsynligt, at der ville ske en stigning i markedsandelen, hovedsagelig fra kinesiske mærker, inden for en overskuelig fremtid. Denne konklusion blev bekræftet af data for perioden efter UP, som viste, at de kinesiske mærkers markedsandel i andet kvartal 2024 steg betydeligt til 14,1 %, jf. tabel 13 i denne forordning. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1081) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede VDA, at Kommissionen drog konklusioner om den fremtidige udvikling i markedsandelene på grundlag af tidligere markedsandele, hvilket var spekulativt og ikke tog tilstrækkeligt hensyn til fremtidige modeller og de (europæiske) producenters internationale produktionsnet. |
|
(1082) |
Denne påstand er også ubegrundet. Som forklaret i betragtning 1022 i denne forordning konkluderede Kommissionen ikke i forordningen om midlertidig told, at importen fra Kina og dens markedsandel ville stige på grundlag af tidligere tendenser. Kommissionen konkluderede faktisk, at importen fra Kina ville stige efter at have vurderet flere forhold, som tydede på en sandsynlighed for en yderligere betydelig stigning i importen, jf. betragtning 1113-1118 i forordningen om midlertidig told, EU-erhvervsgrenens tiltrækningskraft, jf. betragtning 1119-1129 i forordningen om midlertidig told og den sandsynlige udvikling i markedsandelen for importen fra Kina på EU-markedet, jf. betragtning 1130-1137 i forordningen om midlertidig told. Desuden konkluderede Kommissionen i betragtning 1138 i forordningen om midlertidig told, at det var sandsynligt, at der ville ske en stigning i markedsandelen hovedsagelig fra kinesiske mærker inden for en overskuelig fremtid ved at vurdere det store antal udmeldinger fra de kinesiske eksporterende producenter om lancering af nye BEV-modeller på EU-markedet, jf. betragtning 1126 og 1127 i forordningen om midlertidig told, mens EU-producenter af originaludstyr i forbindelse med køretøjer med forbrændingsmotorer i Unionen, der gik over til produktion af BEV'er, ikke annoncerede nogen større planer om at importere BEV'er fra Kina, og de fleste af dem havde en BEV-model eller et BEV-mærke, der blev importeret fra Kina i betydeligt lavere mængder end deres produktion i Unionen. Derudover er lagerbeholdningerne af kinesiske BEV'er i Unionen, jf. betragtning 1157-1159 i forordningen om midlertidig told, en relevant indikator for det fremtidige pres, som de kinesiske BEV'er udøver på EU-erhvervsgrenen, da disse mængder tydeligvis hovedsagelig er bestemt til salg på EU-markedet. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1083) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede VDA også, at EU-markedet for BEV'er i de kommende år ville undergå betydelige ændringer, da flere EU-producenter ville indføre billigere BEV-modeller, hvilket vil lægge yderligere pres på markedsandelen for importen fra Kina i Unionen. |
|
(1084) |
Virksomhed 24 fremsatte en lignende påstand, som blev sammenfattet i betragtning 1165 i forordningen om midlertidig told og behandlet i betragtning 1166 i forordningen om midlertidig told. Mens EU-erhvervsgrenen har til hensigt at lancere flere BEV-modeller på EU-markedet til forskellige priser, forventes de kinesiske eksporterende producenter således at tilpasse sig disse nye BEV-modeller og tilbyde lignende BEV'er til endnu lavere priser i lighed med, hvad der skete i undersøgelsesperioden. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1085) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede VDA, at de kinesiske mærkers markedsandel ikke ville stige betydeligt inden for en overskuelig fremtid, da de kinesiske producenters markedsandel på det samlede marked for personbiler i Europa ifølge S&P (AutoInsight) i 2030 ville ligge på mellem 5 og 10 %. |
|
(1086) |
Kommissionen bemærkede, at truslen om skade skal være umiddelbart forestående, og den fandt derfor i sin analyse, at »overskuelig fremtid« var en kortere periode end 2030. Kommissionen undersøgte den forventede udvikling for 2025-2026. Desuden viser dataene for perioden efter UP, at markedsandelen for importen af kinesiske BEV-mærker steg betydeligt i andet kvartal 2024 og nåede op på 14 % som vist i tabel 13 i denne forordning. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1087) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og med henvisning til denne forordnings betragtning 1072, 1085 og 1086 fremførte VDA, at Kommissionen ikke havde bevist, at der på ny vil forekomme skade i fremtiden. |
|
(1088) |
Kommissionen mindede om, at den relevante retlige standard ikke er at bevise, at der vil ske skade. Standarden er at påvise, at der foreligger en trussel om skade, og denne standard er opfyldt. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1089) |
VDA anså det desuden for uklart, hvorfor Kommissionen anvendte prognoser fra Transport & Environment i stedet for prognoser fra S&P Data Mobility. VDA satte navnlig spørgsmålstegn ved, om den metode, der blev anvendt i prognosen fra Transport & Environment, som forudsætter en lineær vækst i de kinesiske producenters markedsandele, var hensigtsmæssig, og hvorfor den blev anvendt til at konstatere fremtidige trusler. Desuden anførte VDA, at ifølge GlobalData's globale prognose for hybride og elektriske køretøjer ville de kinesiske producenter hver især opnå en markedsandel på 6 % på det europæiske BEV-marked i 2027 og dermed forblive betydeligt under de 20 % i 2027. |
|
(1090) |
Kommissionen har ikke adgang til et skøn over markedsandelene fra S&P Mobility eller fra GlobalData, og VDA fremlagde heller ikke sådanne data. Desuden har VDA ikke forklaret, hvorfor prognosen fra S&P Mobility skulle være mere pålidelig. Under alle omstændigheder bemærkede Kommissionen, at dens vurdering af truslen om skade ikke baserede sig på prognosen fra Transport & Environment. Som forklaret i denne forordnings betragtning 1082 nåede Kommissionen frem til sine konklusioner efter at have vurderet flere faktorer, der tyder på sandsynligheden for en yderligere betydelig stigning i importen. For så vidt angår VDA's henvisning til GlobalData-rapporten bemærkede Kommissionen, at det i betragtning af det store antal kinesiske producenter ikke var klart, hvordan hver af dem kunne opnå en markedsandel på 6 %, mens deres samlede markedsandel ville forblive under 20 %. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1091) |
VDA henviste til betragtning 1126, 1127 og 1129 i forordningen om midlertidig told og hævdede endvidere, at meddelelserne om lancering af varer ikke udgjorde en trussel om skade, også fordi de pågældende planer undertiden ikke blev gennemført fuldt ud, og gav nogle eksempler i denne henseende. |
|
(1092) |
Kommissionen bemærkede, at selv om meddelelser ikke i sig selv udgør en trussel om skade, er de en relevant faktor, der skal tages i betragtning ved vurderingen af truslen om skade. Selv om ikke alle kinesiske producenters meddelelser bliver til virkelighed, viser de samlet set en tydelig tendens i retning af en betydelig udvidelse af deres tilstedeværelse på EU-markedet, både med hensyn til geografisk anvendelsesområde og varedækning. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1093) |
Endelig henviste VDA til betragtning 1122 i forordningen om midlertidig told, som beskriver prisforskellene mellem det kinesiske marked og EU-markedet for BEV'er fremstillet i Kina. VDA fandt, at sådanne forskelle ikke er usædvanlige, og satte spørgsmålstegn ved deres relevans for vurderingen af truslen om skade. VDA hævdede desuden, at de modeller, Kommissionen har anført som eksempler, har en mængde på under 30 000 enheder på EU-markedet og forventes at vinde en meget lille markedsandel, og at dette derfor ikke kan forvolde EU-erhvervsgrenen skade. |
|
(1094) |
Kommissionen har ikke bestridt, at prisforskellene mellem de nationale markeder for mange varer er almindelige og kan forklares med en lang række faktorer. Som forklaret i slutningen af betragtning 1122 i forordningen om midlertidig told viser disse prisforskelle og tendenser, at EU-markedet er meget attraktivt for kinesiske BEV-producenter. Prisforskellene og de dermed forbundne forskelle i fortjeneste tilskynder de BEV-kinesiske producenter til at udvide deres tilstedeværelse på EU-markedet. Kommissionen præciserede også, at vurderingen af truslen om skade for EU-erhvervsgrenen, for hvilken EU-markedets tiltrækningskraft er en af de relevante faktorer, ikke kun kom fra de modeller, der blev anvendt som eksempler, men fra den samlede import fra Kina. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1095) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede virksomhed 18, at den var uenig i de skøn over de kinesiske mærkers markedsandel, der er foretaget af Transport & Environment, jf. betragtning 1128 i forordningen om midlertidig told, og at S&P Global Mobility forventer, at de kinesiske mærker på de tre største markeder i Unionen, vil have en markedsandel på 10 % senest i 2030. |
|
(1096) |
Som nævnt i betragtning 1086 er den tidsramme, der blev vurderet i tilfælde af trussel om skade, kortere end 2030, dvs. 2025-2026. Som anført i tabel 13 i denne forordning nåede de kinesiske varemærkers markedsandel i andet kvartal 2024 desuden allerede op på 14,1 %. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1097) |
Følgelig bekræftedes konklusionerne i betragtning 1130-1134 i forordningen om midlertidig told. |
5.3.3. Tilstrækkelig ledig kapacitet og tredjelandsmarkeders absorptionsevne
a) Kapacitet, uudnyttet kapacitet og produktion i Kina
|
(1098) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at den samlede kinesiske BEV-kapacitet og den uudnyttede kapacitet, som Kommissionen havde beregnet som beskrevet i betragtning 1140-1143 i forordningen om midlertidig told, ikke var nøjagtige, i) da de data om produktionsmængde, som CAAM havde indberettet, og som Kommissionen baserede sig på, havde en meget bredere dækning, da de vedrørte alle BEV'er og omfattede varer, der ikke var omfattet af varedækningen i denne undersøgelse, såsom erhvervskøretøjer, varevogne til transport af varer osv. og varevogne med en kapacitet på over ni personer, og ii) på grund af en skrivefejl og anvendelsen af et forkert CAAM-produktionstal for undersøgelsesperioden. |
|
(1099) |
Kommissionen var ikke enig i denne påstand. De data, som Kommissionen anvendte, var produktionen af BEV-personbiler. Produktionsdataene for erhvervskøretøjer indberettes særskilt af CAAM, og disse data blev ikke anvendt af Kommissionen. Desuden er der ingen dokumentation for, at oplysningerne for BEV-personbiler omfatter varevogne til transport af varer og varevogne med en kapacitet på over ni personer. Desuden genkontrollerede Kommissionen de produktionsdata for BEV'er, som CAAM havde indberettet for undersøgelsesperioden, og blev bekræftet i, at de data, der er indberettet i tabel 14 i forordningen om midlertidig told, var korrekte. Desuden var der ingen skrivefejl i beregningen af kapaciteten og den uudnyttede kapacitet i undersøgelsesperioden. Den potentielle forskel, som CCCME kom frem til, stammer fra afrunding, da den nøjagtige kapacitetsudnyttelsesgrad for undersøgelsesperioden var på 63,6 %, mens Kommissionen indberettede det afrundede beløb på 64 % i tabel 13 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1100) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionens metode og ekstrapolering af data og beregning var baseret på fejlagtige og udokumenterede antagelser om, at a) der var 100 kinesiske BEV-producenter på det kinesiske marked, og at b) produktionskapaciteten i alle disse virksomheder udviklede sig i samme takt som produktionskapaciteten hos de 21 samarbejdsvillige kinesiske BEV-producenter. CCCME og GOC anførte også, at Kommissionen ikke burde have antaget, at alle kinesiske producenter af elektriske køretøjer, som Bloomberg henviste til, fremstillede BEV'er, og at de 21 kinesiske grupper af eksporterende producenter, der indsendte en stikprøvebesvarelse i forbindelse med undersøgelsen, ikke var repræsentative. CCCME og GOC hævdede desuden, at Kommissionen burde anvende kapacitetsudnyttelsesgraden for de stikprøveudtagne kinesiske BEV-producenter og Tesla, som blev verificeret af Kommissionen, med henblik på at vurdere de kinesiske virksomheders kapacitetsudnyttelsesgrad. Denne påstand blev også gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(1101) |
Som forklaret i betragtning 1139 i forordningen om midlertidig told fremlagde GOC ikke en liste over BEV-producenterne i Kina, og Kommissionen måtte derfor anvende offentligt tilgængelige oplysninger i denne henseende. Ikke desto mindre var det irrelevant, om der er 100 eller 50 BEV-producenter i Kina, som forklaret i betragtning 1141 i forordningen om midlertidig told. Oplysningerne om produktion, kapacitet og uudnyttet kapacitet baseret på oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter var således ufuldstændige, hvilket bekræftes af de oplysninger, der blev offentliggjort af CAAM. Sidstnævnte oplysninger viste, at den samlede produktionsmængde for BEV'er i Kina var på 5,8 mio. sammenlignet med 3,9 mio., hvilket var den samlede produktionsmængde for de kinesiske eksporterende producenter, der indsendte et stikprøveskema. I mangel af andre oplysninger havde Kommissionen ikke andet valg end at antage, at de kinesiske BEV-producenter, der ikke gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen, havde samme kapacitetsudnyttelsesgrad som de kinesiske eksporterende producenter, der gav sig til kende, med henblik på at beregne den samlede kapacitet og uudnyttede kapacitet for BEV'er i Kina. For så vidt angår CCCME's og GOC's påstand om, at Kommissionen burde anvende kapacitetsudnyttelsesgraden for de stikprøveudtagne kinesiske BEV-producenter og Tesla og dermed ignorere de respektive oplysninger fra de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, bemærkede Kommissionen desuden, at der ikke var nogen begrundelse eller objektiv grund til at afvise oplysningerne i dossieret og erstatte dem med et skøn. Endelig bemærkede Kommissionen, at hverken CCCME eller GOC indsendte mere nøjagtige oplysninger vedrørende den samlede kapacitet og uudnyttede kapacitet for BEV'er i Kina. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1102) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionens konklusion om, at den kinesiske kapacitet for køretøjer med forbrændingsmotor var betydelig, og at den kunne omstilles til produktionen af BEV'er, blot var en antagelse. De hævdede, at Kommissionen baserede sit skøn over den kinesiske kapacitet for køretøjer med forbrændingsmotor på en blanding af presseberetninger, selv om der ikke forelå dokumentation for, at kapaciteten til køretøjer med forbrændingsmotor ville blive flyttet til BEV'er, og at der heller ikke var grund til at tro, at dette ville blive tilfældet. CCCME og GOC anførte desuden, at en stor del af BEV-produktionskapaciteten i Kina var ejet af EU-producenterne, og at de anvendte den til at fremstille BEV'er til det kinesiske marked og EU-markedet samt andre tredjelandsmarkeder. |
|
(1103) |
I betragtning 1142 i forordningen om midlertidig told anvendte Kommissionen, i mangel af andre mere pålidelige kilder, med henblik på at fastsætte produktionskapaciteten i Kina for køretøjer på alternativ energi og køretøjer med forbrændingsmotor, oplysninger vedrørende personbiler fra China Daily, som fik oplysningerne fra China Passenger Car Association, og disse oplysninger blev derfor anset for at være tilstrækkeligt pålidelige, navnlig i betragtning af at der ikke forelå andre oplysninger. Endnu en gang kritiserede CCCME og GOC kun den informationskilde, som Kommissionen anvendte, men de fremlagde ikke mere nøjagtige oplysninger. Det forhold, at produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor kunne omlægges til produktionen af BEV'er, blev forklaret af EU-producenterne under kontrolbesøget. Det er ikke relevant, om de kinesiske eksporterende producenter i sidste ende vil skifte kapaciteten fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, men om et sådant skifte realistisk set er muligt, hvilket faktisk er tilfældet. Desuden er det forhold, at en del af produktionskapaciteten i Kina ejes af EU-erhvervsgrenen, også irrelevant, da al subsidieret import af BEV'er med oprindelse i Kina er omfattet af den nuværende undersøgelse, uanset en bestemt virksomheds ejerskab, jf. betragtning 1131 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1104) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC endvidere, at Kommissionen i beregningen af den uudnyttede kapacitet ikke tog i betragtning, i) at producenterne i køretøjssektoren ikke kan nå op på en kapacitetsudnyttelse på 100 % på grund af f.eks. produktionsflaskehalse og begrænsninger i forsyningskæden, ii) at de største producenter af BEV'er ifølge offentligt tilgængelige oplysninger har en kapacitetsudnyttelse på næsten 90 %, iii) at der var mange reguleringsmæssige krav til salg i Unionen, hvilket betød, at ikke alle BEV-producenter også kan sælge på EU-markedet, og at ikke alle BEV'er fremstillet i Kina kan bringes i omsætning på EU-markedet, iv) at den anslåede uudnyttede BEV-kapacitet i Kina faldt, da den indenlandske efterspørgsel steg, og v) at flere producenter har lukket produktionen/opgivet produktionsplaner, og der var derfor klare indikatorer på, at kapaciteten faldt. Desuden hævdede disse parter, at GOC har gennemført en strengere licensordning for forskriftsmæssige godkendelser, som påvirkede virksomheder, når de etablerede ny produktion af elkøretøjer i Kina, og de bemærkede, at dette også blev anerkendt af Kommissionen i betragtning 1143 og i forordningen om midlertidig told. |
|
(1105) |
Som forklaret i betragtning 1140 og 1141 i forordningen om midlertidig told beregnede Kommissionen kapacitetsudnyttelsesgraden for alle 21 kinesiske eksporterende producenter, der indsendte et stikprøveskema, på grundlag af de oplysninger, de havde indsendt. Det forhold, at visse BEV-producenter har en kapacitetsudnyttelsesgrad på næsten 90 %, var derfor irrelevant i denne henseende. Desuden konkluderede Kommissionen ikke, at hele den uudnyttede kapacitet hos de kinesiske eksporterende producenter ville blive dirigeret til Unionen, men beregnede blot den potentielle uudnyttede kapacitet, der var tilgængelig, på grundlag af de oplysninger, den havde til rådighed. De argumenter, der er nævnt i punkt i) og iii), var derfor irrelevante. Som det var set tidligere, kritiserede CCCME og GOC de informationskilder og metoder, som Kommissionen anvendte, men de fremlagde ikke mere nøjagtige oplysninger eller oplysninger i det hele taget. Med hensyn til punkt iv) vurderede Kommissionen den indenlandske efterspørgsel i Kina i betragtning 1145-1148 i forordningen om midlertidig told og konkluderede, at hjemmemarkedet i Kina ikke ville være i stand til at absorbere den store uudnyttede kapacitet. I modsætning til CCCME og GOC's påstand konkluderede Kommissionen således ikke, at ingen del af den uudnyttede kapacitet vil blive absorberet af den indenlandske efterspørgsel, men at den tilgængelige uudnyttede kapacitet langt oversteg den indenlandske efterspørgsel i Kina. Med hensyn til punkt v) har CCCME ikke fremlagt dokumentation til støtte for sine argumenter. Desuden er den strengere licensordning for forskriftsmæssige godkendelser, der er nævnt i betragtning 1143 i forordningen om midlertidig told, knyttet til den fremtidige kapacitet i Kina, og den kan derfor ikke have haft nogen indvirkning på den kinesiske kapacitet, der var anslået for den betragtede periode. Desuden anførte Kommissionen i samme betragtning også, at uanset den strengere reguleringsordning etablerer nye BEV-producenter sig stadig i Kina, f.eks. den kinesiske producent af intelligent forbrugerelektronik Xiaomi, og hverken CCCME eller GOC modsagde disse oplysninger, hvilket tyder på, at de strengere regler som sådan ikke forhindrer, at produktionskapaciteten i Kina stadig stiger. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1106) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC desuden, at det var »ironisk og paradoksalt«, hvordan Kommissionen »anklagede« de kinesiske eksporterende producenter for overkapacitet og hævdede, at der var en trussel om øget import fra Kina, når i) den uudnyttede kapacitet hos EU-BEV-producenterne faktisk er endnu mere betydelig sammenlignet med efterspørgslen på EU-markedet, og man tog i betragtning, at det kinesiske marked er næsten tre gange så stort som EU-markedet, ii) den uudnyttede kapacitet i Unionen i absolutte tal svarede til den, som Kommissionen beregnede for Kina, og iii) den uudnyttede kapacitet i Kina er faldet samtidig med, at den har været stigende i Unionen. |
|
(1107) |
Kommissionen »anklagede« ikke Kina for overkapacitet i forbindelse med undersøgelsen. Den vurderede blot produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 8, litra c), som en retlig betingelse for vurderingen af, om der foreligger en trussel om skade i forbindelse med denne undersøgelse. Konstateringen af overkapaciteten i Kina er derfor kun faktuel. Desuden er EU-erhvervsgrenens uudnyttede kapacitet irrelevant for vurderingen af truslen om skade forårsaget af den subsidierede import af BEV'er fra Kina. Ligeledes blev truslen om en stigning i importen fra Kina fastlagt på grundlag af kendsgerninger og beviser, der blev indsamlet i forbindelse med denne undersøgelse, jf. afsnit 5.3 i forordningen om midlertidig told og afsnit 5.3.2 i nærværende forordning. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1108) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger var VDA uenig i Kommissionens konklusion i forordningen om midlertidig told om, at overkapaciteten i Kina vil blive anvendt til at øge importen til Unionen, da forekomsten af overkapacitet i Kina ikke betød, at kunder i Unionen automatisk vil købe denne import. |
|
(1109) |
Denne påstand er ubegrundet. Kommissionen anførte ikke i forordningen om midlertidig told, at forekomsten af overkapacitet i Kina betød, at kunder i Unionen automatisk ville købe kinesisk overkapacitet. I betragtning 1119-1128 i forordningen om midlertidig told vurderede Kommissionen EU-markedets tiltrækningskraft i forhold til andre potentielle eksportmarkeder for de kinesiske eksporterende producenter og konkluderede i betragtning 1129 i forordningen om midlertidig told, at i lyset af GOC's politik om at tilskynde kinesiske producenter til at eksportere BEV'er, EU-markedets store tiltrækningskraft, den massive overkapacitet i Kina samt det forhold, at importmængden af BEV'er fra Kina er steget betydeligt siden 2020, var der sandsynlighed for, at denne import fortsat vil stige betydeligt på kort sigt og fortsætte med at stige i de følgende år. Kommissionen konkluderede også, at denne stigning i importen hovedsagelig ville komme fra kinesiske nationalt udviklede mærker og europæiske mærker købt af kinesiske virksomheder, og at den ville være på bekostning af EU-erhvervsgrenen, som sandsynligvis fortsat vil miste markedsandele. Denne konklusion bekræftes også af oplysningerne for perioden efter UP, jf. afsnit 5.2.1, som viser, at markedsandelen for BEV'er af kinesiske mærker steg betydeligt i andet kvartal 2024 og nåede op på 14 %, mens EU-erhvervsgrenens markedsandel falder, jf. tabel 13 i denne forordning. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1110) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at der var en mindre skrivefejl i de produktionsdata, som CAAM havde indberettet, og som Kommissionen anvendte for undersøgelsesperioden (dvs. at produktionen var på 5 818 000 BEV'er og ikke 5 836 000). |
|
(1111) |
Kommissionen bemærkede, at denne skrivefejl rent faktisk fremgik af CAAM's websted. Den produktionsmængde for januar til september 2023, som CAAM indberettede på et aggregeret grundlag, stemte ikke overens med summen af den individuelle produktion på månedsbasis i denne periode. Afvigelsen fandt sted i august og september. Da Kommissionen ikke vidste, hvilke data der var korrekte, og da forskellen under alle omstændigheder var mindre, reviderede den ikke dataene i tabel 14 i forordningen om midlertidig told. |
|
(1112) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, at en sammenligning mellem BEV-salget i Kina, som Kommissionen anførte i tabel 15 i denne forordning, og den samlede BEV-produktion, jf. tabel 14 i forordningen om midlertidig told, viste, at der var begrænsede eller ingen lagerbeholdninger i hvert år i undersøgelsesperioden, og at hele den kinesiske BEV-produktion blev solgt. CCCME og GOC hævdede endvidere, at dette også syntes at tyde på, at der ikke kunne have været en uudnyttet kapacitet på 3,2 mio. BEV'er i undersøgelsesperioden som beregnet af Kommissionen. |
|
(1113) |
Kommissionen hævdede ikke, at der var BEV-lagerbeholdninger i Kina. I modsætning til CCCME's og GOC's påstand beregnes den uudnyttede kapacitet desuden som forskellen mellem produktionskapacitet og produktion og har intet at gøre med lagerbeholdningerne. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1114) |
Konklusionerne anført i betragtning 1139-1144 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet. |
b) Efterspørgsel i Kina
|
(1115) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at de oplysninger vedrørende den samlede efterspørgsel efter BEV'er i Kina, som Kommissionen anvendte i forordningen om midlertidig told, var undervurderet, og fremlagde i den forbindelse forbruget af BEV'er i Kina som indberettet af PwC (146). |
|
(1116) |
I spørgeskemaet til GOC anmodede Kommissionen GOC om at fremlægge oplysninger om registreringerne af BEV'er i Kina. GOC fremlagde imidlertid ingen oplysninger i denne henseende og hævdede, at den ikke rådede over sådanne oplysninger. Kommissionen søgte derfor andre kilder til at fastlægge registreringer af/efterspørgsel efter BEV'er i Kina i den betragtede periode, jf. betragtning 1145 og 1146 i forordningen om midlertidig told. På dette grundlag baserede Kommissionen sin analyse på offentligt tilgængelige verificerbare kilder, herunder CAAM. |
|
(1117) |
Kommissionen bemærkede, at der ikke var nogen henvisning i PwC-rapporten til, at oplysningerne om BEV'er kun vedrørte personbiler. Efter anmodning fra Kommissionen bekræftede PwC, at de indberettede oplysninger omfattede både personbiler og erhvervskøretøjer (147). På grundlag af disse oplysninger sammenlignede Kommissionen de data, som CAAM og GOC havde indberettet for salg af personbiler og erhvervskøretøjer, med de data, der er angivet i PwC-rapporten. Som følge heraf er der i perioden 2020-2022 kun en lille forskel mellem de data, der indberettes af PwC, og det samlede salg af BEV'er (personbiler og erhvervskøretøjer) som vist i tabel 14 nedenfor. Kommissionen bemærkede endvidere, at CCCME og GOC for undersøgelsesperioden indberettede data for 2023, som blev anset for at være vildledende, da undersøgelsesperioden løber fra oktober 2022 til september 2023. Desuden kan det nøjagtige antal for registrering i undersøgelsesperioden ikke beregnes på grundlag af de data, som PwC har indberettet. |
|
(1118) |
Kommissionen kunne derfor i sin foreløbige afgørelse med rimelighed basere sig på de oplysninger, som CAAM havde til rådighed. Tabel 14 Salg af BEV'er i Kina
|
|
(1119) |
Ikke desto mindre erstattede Kommissionen, i mangel af andre mere pålidelige tilgængelige oplysninger, dataene i tabel 15 i forordningen om midlertidig told med dataene i tabel 15 nedenfor, hvor Kommissionen har beregnet efterspørgslen efter BEV'er i Kina på grundlag af salget af BEV'er som indberettet af CAAM og importen af BEV'er, da den fandt, at det gav et mere nøjagtigt billede af efterspørgslen i Kina. Da det desuden ikke var klart, om salget af BEV'er som indberettet af CAAM ikke omfattede eksporten af BEV'er, beregnede Kommissionen med henblik på at undgå en overvurdering af efterspørgslen i Kina også efterspørgslen efter BEV'er i Kina på grundlag af salget af BEV'er som indberettet af CAAM og importen af BEV'er og fratrak eksportmængden. Tabel 15 Efterspørgsel efter BEV'er i Kina
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(1120) |
Efterspørgslen i Kina efter BEV'er i undersøgelsesperioden blev derfor anslået til mellem 5,4 mio. og 5,9 mio. BEV'er. |
|
(1121) |
Det følger heraf, at første punktum i betragtning 1148 i forordningen om midlertidig told erstattes af nedenstående betragtning. |
|
(1122) |
En stigning på 20 % i 2024 på BEV-markedet i Kina svarer til 6,5-7,0 mio. BEV'er sammenlignet med en kapacitet på mere end 9 mio. BEV'er. |
|
(1123) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at eftersom det kinesiske BEV-marked var meget større end EU-markedet i absolutte tal, var vækstraten også betydeligt højere end på EU-markedet, hvilket Kommissionen undlod at tage hensyn til i sine foreløbige konklusioner. Ifølge CCCME og GOC tog Kommissionen heller ikke hensyn til den forventede vækstrate i Kina. Disse parter hævdede derfor, at det kinesiske marked ud fra et kommercielt synspunkt er langt mere attraktivt og meget vigtigere for kinesiske BEV-producenter. Denne påstand blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(1124) |
Kommissionen beskrev i betragtning 1119-1129 i forordningen om midlertidig told i detaljer, hvorfor den fandt, at EU-markedet var attraktivt for de kinesiske eksportører. Disse undersøgelsesresultater er blevet bekræftet i betragtning 1045-1060 i denne forordning. I denne forbindelse er det irrelevant, om det kinesiske marked størrelsesmæssigt er større end EU-markedet, da det er blevet påvist, at overkapaciteten i Kina uagtet størrelsen langt overstiger landets (forventede) indenlandske efterspørgsel, og at den frie kapacitet sandsynligvis i vid udstrækning vil blive rettet mod EU-markedet. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1125) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionen ikke vurderede den forventede vækst i den kinesiske indenlandske efterspørgsel, selv om den var forpligtet til at foretage en fremadrettet analyse. Denne påstand blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(1126) |
Denne påstand var faktuelt forkert. I betragtning 1146 og 1148 i forordningen om midlertidig told anslog Kommissionen, at efterspørgslen efter BEV'er i Kina i 2024 vil stige med 20 %. |
|
(1127) |
Konklusionerne i betragtning 1145-1148 i forordningen om midlertidig told som revideret som anført i betragtning 1119-1122 i nærværende forordning blev derfor bekræftet. |
c) Kinas eksport og tilgængeligheden af andre eksportmarkeder
|
(1128) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at den samlede eksportmængde fra Kina og eksportmængden til Unionen som oplyst af Kommissionen i tabel 16 i forordningen om midlertidig told var overvurderet. De indberettede lavere data, idet de hævdede, at kilden til disse data var Kinas toldstatistikker, hvilket ville være mere nøjagtigt end GTA, som var den kilde, som Kommissionen anvendte. |
|
(1129) |
Som forklaret i betragtning 737 i denne forordning fremlagde GOC i sin besvarelse af spørgeskemaet eksportdata som meget lignede dem, som Kommissionen anvendte i tabel 16 i forordningen om midlertidig told. Det var derfor uklart, hvorfor GOC anfægtede disse data. Kommissionen bemærkede endvidere, at CCCME og GOC ikke forklarede, hvilken kinesisk varekode de anvendte til de fremlagte data. Det skal bemærkes, at GTA også anvender kildedata fra de kinesiske toldstatistikker. Som nævnt i betragtning 738 i denne forordning anvendte Kommissionen HS-kode 8703 80 ved udtræk af eksportdata fra GTA. Ved en sammenligning af de data, der blev fremlagt af CCCME og GOC, med de faktiske kinesiske BEV'er, der blev solgt og registreret i tabel 2b i forordningen om midlertidig told, kunne det desuden konstateres, at antallet af registrerede kinesiske BEV'er baseret på oplysninger fra EEA og S&P Global Mobility altid var betydeligt højere end antallet af importerede BEV'er, hvilket tydede på, at mængden af kinesiske BEV'er, der blev eksporteret til Unionen som indberettet af CCCME og GOC, var betydeligt undervurderet. Tabel 16 Kinas eksport til Unionen i forhold til registrerede importerede BEV'er fra Kina
|
|
(1130) |
Konklusionerne i betragtning 1149-1152 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet. |
d) Konklusion
|
(1131) |
Konklusionerne i betragtning 1153 i forordningen om midlertidig told blev bekræftet. |
5.3.4. Prisniveauet for den subsidierede import
|
(1132) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, i) at Kommissionen ikke vurderede priserne på egenimporten på trods af deres relevans for den samlede BEV-import fra Kina i hele den betragtede periode, ii) at Kommissionen foretog en ukorrekt og ikkerepræsentativ konklusion om underbud i et år i den betragtede periode, dvs. at undersøgelsesperioden baserede sig på oplysninger fra de BEV-producenter af kinesiske mærker, der indgik i stikprøven, og analysen af pristryk var baseret på en sammenligning med afregningspriserne på BEV-importen fra Kina og på et andet handelsled, iii) at da Kommissionen fandt, at markedskonkurrenterne påvirkede priserne på BEV'er på EU-markedet, og de førende BEV-mærker og -modeller på EU-markedet er dem, der produceres af EU-producenter, var BEV-priser på kinesiske mærker følgelig påvirket af deres konkurrenters priser på de største modeller, og ikke omvendt, og iv) at der ikke var nogen vurdering af den fremtidige prisfastsættelse for BEV-importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens salg, ej heller var der en vurdering af udviklingen i EU-erhvervsgrenens omkostninger, og derfor var der ikke grundlag for fremtidige forudsigelser i denne henseende. |
|
(1133) |
Med hensyn til punkt i) var al subsidieret import af BEV'er med oprindelse i Kina omfattet af denne undersøgelse, uanset en bestemt virksomheds ejerskab, hvilket også fremgår af betragtning 1131 i forordningen om midlertidig told. Med hensyn til punkt ii) blev bemærkningerne om underbud og pristryk allerede behandlet i betragtning 764-811 i denne forordning. For så vidt angår punkt iii) skal det erindres, at BEV-importen fra Kina i gennemsnit underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser på BEV'er med 12,7 % i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 1029 i forordningen om midlertidig told. Endelig var der for så vidt angår punkt iv) ikke sådanne retlige krav i forbindelse med fastsættelsen af prisunderbuddet og pristrykket i undersøgelsesperioden. Med hensyn til den fremtidige udvikling i importen vurderede Kommissionen alle kriterierne i grundforordningens artikel 8, stk. 8, som er den gældende retlige standard. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1134) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at undersøgelsen fastslog, at der ikke forelå data om priserne på BEV-importen fra Kina på et niveau, der var sammenligneligt med EU-BEV-producenternes priser for hvert år i den betragtede periode, som kunne føre til en konklusion om i) lave priser på BEV-importen fra Kina i hele den betragtede periode, og ii) at de lave priser på denne import gjorde det muligt for dem at overtage markedsandele fra EU-producenterne i den betragtede periode. CCCME hævdede derfor, at Kommissionens vurdering af truslen om skade alene på dette grundlag ikke var i overensstemmelse med SCM-aftalens artikel 15.1, 15.2 og 15.7. |
|
(1135) |
Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Som forklaret i betragtning 793 i denne forordning foretog Kommissionen med henblik på analysen af prisvirkningerne to alternative prisvirkningsvurderinger, nemlig i) prisunderbud og ii) pristryk (nemlig at importen forhindrer EU-erhvervsgrenen i at øge salgsprisen, hvilket resulterer i tab af rentabilitet). Prisunderbuddet blev fastslået for undersøgelsesperioden og viste et underbud på mindst 12,7 %. |
|
(1136) |
Pristrykket blev vurderet for hele den betragtede periode, jf. betragtning 1033 i forordningen om midlertidig told. Udviklingen i salgspriserne og enhedsproduktionsomkostningerne i Unionen i hele den betragtede periode viste tegn på et betydeligt pristryk, jf. tabel 7 i forordningen om midlertidig told. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at hæve sine priser for at dække sine omkostninger. Dette betød, at EU-erhvervsgrenen led økonomisk tab på BEV-salget i hele den betragtede periode. Som forklaret i betragtning 1080 i forordningen om midlertidig told er BEV-markedet desuden et meget konkurrencepræget marked og i hastig udvikling med meget gennemsigtige priser, hvilket gør BEV-markedet meget prisfølsomt. Lavpris-BEV'erne fra Kina var derfor i stand til at udøve et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenens salg. Uden importen fra Kina ville EU-erhvervsgrenen have været i stand til at producere og sælge mere på EU-markedet og dække de faste omkostninger og dermed sænke enhedsproduktionsomkostningerne ved BEV'erne og således mindske deres økonomiske tab eller endda blive rentable. Dette pristryk blev forværret i undersøgelsesperioden, hvor markedsandelen for BEV'er fra Kina var på sit højeste, og EU-erhvervsgrenens finansielle tab begyndte at stige, hvilket vendte den positive udvikling i perioden 2020-2022. EU-erhvervsgrenens tab steg yderligere efter UP. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1137) |
Konklusionerne anført i betragtning 1154-1156 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet. |
5.3.5. Lagerbeholdningernes størrelse
|
(1138) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionens vurdering af lagerbeholdningerne ikke var tilstrækkelig til at konkludere, at der var en overhængende tendens til en betydelig stigning i importen og væsentlig skade, da i) Kommissionen ikke vurderede lagerbeholdningerne i Kina, som kunne eksporteres til Unionen, og eftersom de stikprøveudtagne eksporterende producenters lagerbeholdninger allerede var i Unionen og indberegnet i importmængden, kunne de ikke tælles dobbelt, ii) presseberetningerne om høje lagerbeholdninger af visse kinesiske BEV-mærker var baseret på forlydender og ikke på egentlig dokumentation fra toldmyndighederne, og Kommissionen derfor burde have kontrolleret dette aspekt med toldmyndighederne i de berørte EU-medlemsstater, og iii) Kommissionen ikke kom med en begrundet forklaring på, hvorfor det grundlæggende forretningsprincip om, at BEV'er generelt blev produceret efter ordre, hvilket gjaldt for EU-erhvervsgrenen, ikke gjaldt for de kinesiske producenter. |
|
(1139) |
For det første konkluderede Kommissionen i forordningen om midlertidig told, at importen fra Kina vil stige betydeligt i en overskuelig fremtid på grundlag af alle de elementer, der er forklaret i betragtning 1106-1164, og at den derfor ikke blot var baseret på de kinesiske BEV-lagerbeholdninger i Unionen. For det andet, for så vidt angår punkt i), vurderede Kommissionen både importen fra Kina og importen fra Kina, som blev solgt og derfor registreret i Unionen, jf. betragtning 1010-1017 i forordningen om midlertidig told. Derfor er lagerbeholdningerne af kinesiske BEV'er i Unionen en relevant indikator for det fremtidige pres, som de kinesiske BEV'er udøver på EU-erhvervsgrenen, da disse mængder tydeligvis hovedsagelig er bestemt til salg på EU-markedet. For det tredje, for så vidt angår punkt ii), var oplysningerne fra presseberetningerne ikke forlydender, men oplysninger fra journalisterne, jf. betragtning 1158 i forordningen om midlertidig told. For det fjerde, for så vidt angår punkt iii) vedrørende en forklaring på, hvorfor det grundlæggende forretningsprincip om, at BEV'er generelt blev produceret efter ordre, blev anvendt på EU-erhvervsgrenen og ikke på den kinesiske erhvervsgren, bemærkede Kommissionen, at dette er et forhold, der er karakteristisk for erhvervsgrenen, og Kommissionen behøvede derfor ikke at forklare, hvorfor det forholdt sig sådan. Kommissionen bemærkede også, at CCCME og GOC ikke fremlagde beviser mod dette forhold. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1140) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede VDA, at en sammenligning mellem lagerbeholdningerne af kinesisk import i Unionen og EU-erhvervsgrenens lave lagerbeholdninger var vildledende, da EU-erhvervsgrenen producerer efter ordre og derfor har lavere lagerbeholdninger, hvilket er en egenskab ved Unionens bilmarked, som burde have været taget i betragtning. De hævdede også, at det forhold, at der var store lagerbeholdninger i de europæiske havne som sådan var irrelevant, da der endnu ikke er fundet købere til disse mængder. |
|
(1141) |
I modsætning til VDA's påstand foretog Kommissionen ikke en sådan sammenligning. Faktisk anførte Kommissionen i betragtning 1157 i forordningen om midlertidig told, at lagerbeholdningerne af kinesiske BEV'er på EU-markedet var tilgængelige for salg på EU-markedet. Desuden henviser Kommissionen til sine konklusioner i betragtning 1139 i forordningen om midlertidig told, hvor det forhold, at der var store lagerbeholdninger til rådighed, styrkede den overhængende trussel om skade for EU-producenterne. Det er i denne forbindelse irrelevant, om der blev fundet eller stadig skulle findes købere til disse lagerbeholdninger, navnlig i betragtning af den forventede vækst på markedet for BEV'er. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1142) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede virksomhed 18, at der kunne være forskellige årsager til, at der fandtes lagerbeholdninger, såsom kinesiske mærkers begrænsede markedssucces, og at Kommissionens konklusioner i denne henseende derfor var fejlagtige. |
|
(1143) |
Denne påstand blev betragtet som spekulativ, da den ikke var underbygget af yderligere beviser og var ubegrundet. Kommissionen fandt også, at oplysninger for perioden efter UP viste, at de kinesiske mærkers markedsandel steg betydeligt, som det fremgår af tabel 13 i denne forordning, og at de derfor ikke kan anses for at have begrænset markedssucces. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1144) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at de kinesiske eksportørers lagerbeholdninger i Unionen i perioden efter UP ikke var uforholdsmæssigt store og faktisk meget begrænsede. |
|
(1145) |
Kommissionen afviste denne påstand i betragtning 973 i denne forordning. |
|
(1146) |
Konklusionerne anført i betragtning 1157-1159 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet. |
5.3.6. Ændring i omstændighederne, som kan forudses og er umiddelbart forestående
|
(1147) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen ikke i) præciserede ændringen i omstændighederne, som ville skabe en situation, hvor den påståede subsidiering ville forårsage skade i fremtiden, ii) gav en passende forklaring på ændringen i omstændighederne, som ville skabe en situation, hvor den påståede subsidiering ville forårsage skade, der »klart forudses og er umiddelbart forestående«, og iii) angav på hvilket grundlag skaden kan anses for at være forudset og umiddelbart forestående, i betragtning af at størstedelen af importen var egenimport fra EU-producenternes side, og Kommissionen ikke tog hensyn til den forventede vækst i efterspørgslen i Unionen, som udelukker enhver formodning om opståen af skade. |
|
(1148) |
Med hensyn til punkt i) og ii) blev der givet sådanne forklaringer i betragtning 1162 og 1163 i forordningen om midlertidig told. Med hensyn til punkt iii) er al subsidieret import af BEV'er med oprindelse i Kina omfattet af denne undersøgelse, uanset en bestemt virksomheds ejerskab, hvilket også fremgår af betragtning 1131 i forordningen om midlertidig told. Endvidere forklarede Kommissionen i betragtning 1162 i forordningen om midlertidig told, at i en situation med et stigende forbrug mistede EU-erhvervsgrenen konsekvent markedsandele i hele den betragtede periode på grund af den subsidierede import fra Kina og nåede det laveste punkt i undersøgelsesperioden. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1149) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group også, at Kommissionens konklusioner ikke peger i retning af nogen ændring i omstændighederne, der tyder på andet. I den forbindelse anførte Geely Group, at Kommissionen i betragtning 1169 i forordningen om midlertidig told fandt, at ændringen i omstændighederne var til stede, fordi rentabiliteten, investeringsafkastet og likviditeten forværredes i undersøgelsesperioden, men at disse faktiske konklusioner modsiges af Kommissionens konklusioner i betragtning 1099 i forordningen om midlertidig told om, at rentabiliteten og investeringsafkastet udviste »positive tendenser« i hele den betragtede periode. |
|
(1150) |
Tabel 10 i forordningen om midlertidig told viste klart, at EU-erhvervsgrenens fortjenstmargen mellem 2020 og 2022 steg fra –22,3 % til –8,9 % og derefter faldt til –10,8 % i undersøgelsesperioden. Investeringsafkastet og likviditeten viste samme tendens som fortjenstmargenen, dvs. en stigende tendens mellem 2020 og 2022 og derefter en forværring i undersøgelsesperioden. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1151) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group også, at Kommissionen ikke forklarede, hvordan den kunne konstatere en trussel om skade, samtidig med at den konkluderede, at EU-erhvervsgrenen i hele den betragtede periode udviste positive tendenser med hensyn til flere nøgleindikatorer såsom rentabilitet af investeringer, kapacitetsudnyttelse, produktivitet, salgsmængde og eksportmængde. Geely Group hævdede, at der ikke var grundlag for at antage, at disse positive tendenser vil blive vendt i fremtiden. Geely Group hævdede endvidere, at hvis der ikke var nogen skade for EU-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden, følger det heraf, at en skade ikke forudses og er umiddelbart forestående, hvis årsagen til de positive tendenser i undersøgelsesperioden fortsat vil være til stede og sandsynligvis vil blive styrket efter undersøgelsesperioden. |
|
(1152) |
Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Kommissionen forklarede i betragtning 996, at omstillingen af EU-markedet fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er i dette tilfælde var en relevant faktor, som påvirkede en række indikatorer vedrørende erhvervsgrenens situation. Desuden forklarede Kommissionen i betragtning 1095-1099 i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenens situation skal analyseres i forbindelse med EU-markedets omstilling fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, og sammenfattede konklusionerne vedrørende EU-forbruget, importen fra Kina og ved analysen af skadesindikatorerne. Endvidere forklarede Kommissionen i betragtning 1102 i forordningen om midlertidig told, at omstillingen fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV forløb langsommere hen imod slutningen af den betragtede periode og navnlig i undersøgelsesperioden, hvor de største importmængder fra Kina og EU-erhvervsgrenens største fald i markedsandel kunne konstateres. Dette fremgik også af, at de fleste finansielle indikatorer på trods af de forbedrede tendenser for visse indikatorer i den betragtede periode stadig var negative og sågar begyndte at blive forværret i undersøgelsesperioden, herunder rentabilitet, investeringsafkast og likviditet. Endnu mere sigende er det, at markedsandelene konsekvent faldt i hele den betragtede periode og nåede det laveste punkt ved udgangen af undersøgelsesperioden. Endelig forklarede Kommissionen i afsnit 5 i forordningen om midlertidig told alle de elementer, der underbyggede en konklusion om trussel om skade i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 8. Disse påstande blev derfor afvist. |
5.3.7. Andre bemærkninger
|
(1153) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at Kommissionen så bort fra beviser, der viste, at omstillingen til BEV'er vil fortsætte og sandsynligvis vil accelerere, herunder til fordel for EU-producenterne, som følge af markeds- og reguleringsdynamikken, såsom forbuddet mod salg af køretøjer med forbrændingsmotor fra 2035 og fremefter og de obligatoriske mål om at fremskynde etableringen af infrastruktur i hele Unionen for BEV'er (148). |
|
(1154) |
Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Som forklaret i betragtning 996 i forordningen om midlertidig told, var omstillingen af EU-markedet fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er i dette tilfælde en relevant faktor, som påvirkede en række indikatorer vedrørende erhvervsgrenens situation. I betragtning 1009 i forordningen om midlertidig told blev det desuden forklaret, at stigningen i antallet af registrerede BEV'er i procent af alle registreringer af personbiler viser en gradvis omstilling på EU-markedet fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, som var på 14,6 % i undersøgelsesperioden, jf. tabel 1 i forordningen om midlertidig told. Desuden beskrev Kommissionen i betragtning 1222 og 1223 i forordningen om midlertidig told virkningen af den europæiske grønne pagt (149) og specifikke emissionsmål for alle nye personbiler. Derudover forklarede Kommissionen i betragtning 1224 i forordningen om midlertidig told, at de specifikke emissionsmål navnlig kan nås gennem en stigende andel af elkøretøjer i bilparken. EU-erhvervsgrenen vil imidlertid ikke være i stand til at producere og sælge tilstrækkeligt med BEV'er på EU-markedet på grund af den hurtige stigning i importen af subsidierede BEV'er fra Kina, der sælges på EU-markedet til skadevoldende priser. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1155) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, GOC og Geely Group, at Kommissionen ikke tog hensyn til støtten til EU-erhvervsgrenen for BEV'er, på nuværende tidspunkt og i fremtiden, på EU- og medlemsstatsplan. |
|
(1156) |
Den støtte, som EU-erhvervsgrenen for BEV'er angiveligt modtager eller vil modtage i fremtiden, har ingen indvirkning på undersøgelsen, da den ikke kan sammenlignes med de udligningsberettigede subsidier, som de kinesiske eksporterende producenter af BEV'er har modtaget, og som forårsager en trussel om skade for EU-erhvervsgrenen. Enhver støtte, som EU-erhvervsgrenen har modtaget, er under alle omstændigheder ikke udligningsberettiget, og en sådan støtte forvolder ikke skade for de kinesiske producenter af BEV'er, da EU-erhvervsgrenen kun eksporterer meget små mængder af BEV'er til Kina. Hvorvidt EU-erhvervsgrenen modtager støtte, betyder desuden ikke, at den bør konkurrere på urimelige vilkår på EU-markedet. De subsidierede kinesiske BEV'er, der sælges til lave priser, truer med at forvolde EU-erhvervsgrenen væsentlig skade og dermed fordreje de lige konkurrencevilkår på EU-markedet. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1157) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at det fremgik af forordningen om midlertidig told, at den opfattede trussel mod EU-erhvervsgrenen stammede fra BEV'er af kinesisk mærke, såsom Geely Group, men Kommissionen slog fast, at markedsandelen for denne import kun var på 7,3 % i undersøgelsesperioden, mens størstedelen af importen fra Kina blev foretaget af EU-producenterne og Tesla. Geely Group anførte også, at EU-producenternes valg om at etablere globale forsyningskæder i Kina ikke kunne begrunde en konklusion om, at de pågældende EU-producenter befinder sig i en sårbar situation. Geely Group anførte endvidere, at Kommissionen ved at indrømme EU-producenterne anonymitet yderligere tilslørede denne faktor. |
|
(1158) |
Kommissionen var ikke enig i denne påstand. I betragtning 1135-1138 påviste Kommissionen, at der vil ske en stigning i markedsandele, hovedsagelig vedrørende kinesiske mærker, inden for en overskuelig fremtid. Som forklaret i betragtning 1071 i denne forordning blev denne konklusion også bekræftet af oplysninger for perioden efter UP, der viste, at importen af kinesiske mærker steg betydeligt til 14 % i andet kvartal 2024, mens importen fra europæiske OEM'er faldt, jf. tabel 13 i denne forordning. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1159) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede NIO, at Kommissionens konklusioner om, at EU-erhvervsgrenen befinder sig i en situation med trussel om væsentlig skade, var baseret på formodninger og fjerntliggende muligheder og ikke på kendsgerninger, da i) EU-erhvervsgrenen øgede sin produktionsmængde, kapacitet og sit salg betydeligt i den betragtede periode, og ii) den eneste faktor, der viste en negativ tendens, var EU-erhvervsgrenens markedsandel, hvilket ikke var tilstrækkeligt til at påvise, at den væsentlige skade var nært forestående. |
|
(1160) |
Denne påstand er ubegrundet. I modsætning til NIO's påstand konkluderede Kommissionen i forordningen om midlertidig told, at der var en trussel om væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen, som klart kan forudses og er nært forestående på grundlag af alle de elementer, der er forklaret i afsnit 5 i forordningen om midlertidig told, og som bekræftet i denne forordning. Denne påstand blev derfor afvist. |
5.4. Konklusion
|
(1161) |
Kommissionen bekræftede derfor sine konklusioner om, at der forelå en trussel om en klart forudsigelig og overhængende skade for EU-erhvervsgrenen ved udgangen af undersøgelsesperioden, jf. betragtning 1167-1169 i forordningen om midlertidig told. |
6. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
6.1. Vurdering
|
(1162) |
I sine foreløbige konklusioner adskilte og skelnede Kommissionen mellem virkningerne af alle kendte faktorer (import fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, efterspørgselsrelaterede faktorer, EU-BEV-erhvervsgrenens konkurrenceevne, konkurrencen mellem køretøjer med forbrændingsmotor og BEV'er, manglen på stordriftsfordele og nystartede virksomheder, forsyningsspørgsmål, EU's politik for biobrændstoffer og EU-erhvervsgrenens import fra Kina) på EU-erhvervsgrenens situation og de skadevoldende virkninger af den subsidierede import fra Kina. Kommissionen fastslog, at virkningen af disse andre faktorer ikke svækkede årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og truslen om skade, hverken enkeltvis eller samlet. |
|
(1163) |
Efter indsamlingen af oplysninger for perioden efter UP, der fulgte oven på indførelsen af midlertidige foranstaltninger, viser de kvartalsvise data vedrørende EU-producenternes produktionsomkostninger og salgspriser i fjerde kvartal 2023 (beskrevet i tabel 10 i denne forordning), at EU-erhvervsgrenens rentabilitet fortsat forværredes, jf. betragtning 961 i denne forordning, hvilket understøttede Kommissionens foreløbige konklusioner. |
|
(1164) |
De seneste importdata baseret på registrering fra Kina (for perioden fjerde kvartal 2023 til andet kvartal 2024) viste en fortsat stigning som anført i tabel 7b og forklaret i betragtning 951 i denne forordning, idet importen af kinesiske mærker baseret på registrering vandt en betydelig markedsandel på 14,1 % i andet kvartal 2024 fra 8,5 % i sidste kvartal af undersøgelsesperioden (dvs. tredje kvartal 2023), som det fremgår af tabel 12 i denne forordning, og EU-producenterne fortsatte med at lide under virkningerne af de kinesiske eksporterende producenters uafbødede pristryk og den fortsatte markedsindtrængning, som forhindrede EU-producenterne i at forbedre deres rentabilitet. Desuden havde SAIC i juli 2024 en meget aggressiv salgsfremmende foranstaltning i Tyskland, hvor man gav forbrugeren en rabat på 8 592 EUR, hvis forbrugeren købte en MG4 BEV kontant og samtidig indgik en leasingaftale (150) for en anden MG4. |
|
(1165) |
I lyset af ovenstående og i overensstemmelse med afsnit 6 i forordningen om midlertidig told bekræftede Kommissionen sin konklusion om, at den kinesiske subsidierede import havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation og forårsagede en trussel om væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen, mens andre faktorer ikke svækkede en sådan årsagssammenhæng, hverken enkeltvis eller samlet. |
6.2. Bemærkninger fra interesserede parter efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger
|
(1166) |
Der blev modtaget bemærkninger efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fra GOC, CCCME, Geely Group, SAIC Group, virksomhed 24 og NIO. SAIC Group var generelt uenig i Kommissionens vurdering uden at henvise til nogen specifik konklusion og uden at fremlægge yderligere oplysninger, men ved blot at henvise til indlæggene fra CCCME, GOC og andre interesserede parter, for så vidt som bemærkningerne i disse indlæg ikke modsiger SAIC Groups egne argumenter, der blev fremført i andre dele af vurderingen. |
|
(1167) |
Der blev modtaget bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fra CCCME, GOC og virksomhed 24. |
|
(1168) |
Virksomhed 24 fremsatte generelle bemærkninger om årsagssammenhængen i forbindelse med truslen om skade. Disse vedrørte spørgsmål, der behandles nedenfor, såsom adgang til kritiske råstoffer og batterier. Virksomhed 24 angav også pristryk fra køretøjer med forbrændingsmotor og virkningen af reduktionen eller udfasningen af medlemsstaternes forbrugerstøtteordninger. Disse bemærkninger indeholdt ikke nye argumenter, og i betragtning af CCCME's og GOC's detaljerede bemærkninger gentages disse bemærkninger generelt ikke her. Med hensyn til forbrugerstøtteordninger bemærker Kommissionen imidlertid, at reduktionen eller udfasningen af sådanne ordninger kun finder anvendelse i visse medlemsstater og ville påvirke alle virksomheder, der sælger BEV'er på EU-markedet, ikke kun EU-erhvervsgrenen. |
6.2.1. Virkningerne af den subsidierede import
|
(1169) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME og GOC flere bemærkninger vedrørende virkningerne af den subsidierede import med hensyn til skade, trussel om skade, pristryk og underbud i forordningen om midlertidig told. Sådanne bemærkninger blev tilbagevist i den relevante del af denne forordning og vil derfor ikke blive gentaget her. |
|
(1170) |
CCCME og GOC gentog, at Kommissionens analyse af virkningerne af importen fra Kina ville være baseret på forkerte konklusioner om mængde- og prisvirkninger og trussel om skade. Ifølge disse parter undersøgte Kommissionen ikke, om der var en konkurrencemæssig overlapning mellem importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet, og om der var substituerbarhed mellem dem. De henviste til appelorganet, »China — HP-SSST (Japan and EU)« (151). De hævdede desuden, at analysen af årsagssammenhængen var baseret på en formodning om en yderligere forventet stigning i importen fra Kina. De konkluderede, at analysen derfor var utilstrækkelig og ikke opfyldte den retlige standard, der er fastsat i SCM-aftalens artikel 15.5 samt grundforordningens artikel 8, stk. 5. |
|
(1171) |
Med hensyn til mængde- og prisvirkninger behandlede Kommissionen påstandene i afsnit 4.4.1 og 4.4.2; disse parters bemærkninger til truslen om skade behandles i afsnit 5, og den sandsynlige fremtidige stigning i importen fra Kina blev behandlet i betragtning 1061-1097 i denne forordning. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1172) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at forskellen mellem EU-producenternes produktionsomkostninger og salgspriser i undersøgelsesperioden ikke udgjorde et pristryk. |
|
(1173) |
Kommissionen bemærkede, at denne forenklede bemærkning gav et misvisende billede af Kommissionens konklusioner om pristryk, som er forklaret i afsnit 4.4.2 i forordningen om midlertidig told. Denne analyse omfatter mange flere aspekter såsom prisunderbud, de kinesiske eksportørers priser, salgsmængder og EU-erhvervsgrenens rentabilitet. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1174) |
CCCME og GOC hævdede endvidere, at dataene for perioden efter UP ikke førte til en konklusion om, at pristrykket var fortsat. |
|
(1175) |
Kommissionen påpegede, at der ikke var behov for yderligere at undersøge pristrykket i perioden efter UP. En undersøgelse af dataene for perioden efter UP viste ikke, at det gik bedre for EU-erhvervsgrenen. Alle tilgængelige data, navnlig vedrørende øget salg af BEV'er fremstillet i Kina, tydede på en forværring af EU-erhvervsgrenens situation snarere end en forbedring. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1176) |
CCCME og GOC hævdede også, at det eksempel, der er nævnt i betragtning 1164 i denne forordning vedrørende MG, ikke var relevant for konklusionerne i sagen, fordi det vedrørte leasing. |
|
(1177) |
Kommissionen afviste denne påstand, da det nævnte eksempel var et relevant eksempel på de aggressive salgsmetoder, som de kinesiske eksporterende producenter anvendte, og som medførte et fortsat pristryk på EU-erhvervsgrenen. |
6.2.2. Andre faktorer
6.2.2.1.
|
(1178) |
Som svar på en påstand fra CCCME og GOC, der er anført i betragtning 730 i denne forordning, beregnede Kommissionen ligeledes markedsandelen for importen fra alle andre tredjelande på grundlag af det faktiske forbrug i den betragtede periode, selv om den ikke drog nogen konklusioner på grundlag af sådanne markedsandele. Tabel 17a Markedsandelen for importen fra alle andre tredjelande baseret på det faktiske forbrug
|
|
(1179) |
Kommissionen indsamlede også data for fjerde kvartal 2023 og første kvartal 2024 om importen (mængde og priser) af BEV'er fra tredjelande og den tilknyttede markedsandel, som fremgår af tabel 17b i denne forordning. Kvartalsoplysningerne for undersøgelsesperioden vises også i tabel 17b i denne forordning for at give baggrund for kvartalsoplysningerne for perioden efter UP. Tabel 17b Import fra tredjelande
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(1180) |
Importen fra Sydkorea faldt i de to kvartaler efter UP sammenlignet med det sidste kvartal, der var omfattet af undersøgelsesperioden. Markedsandelen steg en smule i første kvartal 2024 sammenlignet med det sidste kvartal, der var omfattet af undersøgelsesperioden. I første kvartal efter UP var den gennemsnitlige importpris fra Sydkorea højere end EU-erhvervsgrenens salgspriser, jf. tabel 10 i denne forordning, og den lå over de gennemsnitlige importpriser fra Kina i begge kvartaler efter UP, jf. tabel 8 i denne forordning. |
|
(1181) |
Importen fra Det Forenede Kongerige faldt i første kvartal 2024 og nåede op på en markedsandel på 2,7 %. I første kvartal efter UP var den gennemsnitlige importpris fra Det Forenede Kongerige lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser, jf. tabel 10 i denne forordning, men højere end de gennemsnitlige importpriser fra Kina i begge kvartaler efter undersøgelsesperioden, jf. tabel 8 i denne forordning. |
|
(1182) |
Importen fra Mexico faldt i de to kvartaler efter UP og nåede kun op på en markedsandel på 0,8 %. |
|
(1183) |
Importen fra Japan steg i andet kvartal efter UP og nåede op på en markedsandel på 2,7 %. Den gennemsnitlige importpris fra Japan var højere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris i første kvartal efter UP og højere end de gennemsnitlige importpriser fra Kina i begge kvartaler efter UP. |
|
(1184) |
Importen fra USA steg en smule efter UP og nåede op på en markedsandel på 1,4 % i begge kvartaler efter UP. Den gennemsnitlige importpris var betydelig højere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris i første kvartal efter UP og betydelig højere end den gennemsnitlige importpris fra Kina i begge kvartaler efter UP. |
|
(1185) |
Importen fra alle andre lande forblev ubetydelig efter UP. |
|
(1186) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen ikke vurderede importen fra tredjelande korrekt i sin analyse af årsagssammenhængen. For det første hævdede CCCME og GOC, jf. betragtning 724 i denne forordning, at Kommissionen burde have beregnet markedsandelene for alle importkilder på samme grundlag, dvs. på grundlag af det synlige forbrug. |
|
(1187) |
Dette var faktisk, hvad Kommissionen gjorde, da importen fra tredjelande blev undersøgt på grundlag af det synlige forbrug (tabel 17b), og importen fra Kina blev undersøgt på samme grundlag i tabel 2a i forordningen om midlertidig told. Desuden viser den hurtige stigning i importen fra Kina, jf. tabel 2b (ved anvendelse af det faktiske forbrug), en tendens, der ligger meget på linje med tendensen i tabel 2a i forordningen om midlertidig told. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1188) |
CCCME og GOC hævdede endvidere, at importen fra Sydkorea og Det Forenede Kongerige ikke blev vurderet korrekt, da i) importmængderne fra Sydkorea og Det Forenede Kongerige mellem 2022 og undersøgelsesperioden alene steg mere end importen fra Kina i samme periode, ii) importpriserne fra Det Forenede Kongerige var sammenlignelige med priserne på importen fra Kina og konsekvent var lavere end EU-erhvervsgrenens priser og lavere end EU-erhvervsgrenens enhedsomkostninger i den betragtede periode, og iii) importmængderne fra Sydkorea steg og lå tæt på importmængderne fra Kina i undersøgelsesperioden, mens importpriserne lå under EU-producenternes produktionsomkostninger. |
|
(1189) |
Ovenstående argumenter kunne ikke svække Kommissionens konklusioner i betragtning 1178 og 1179 i forordningen om midlertidig told. Med hensyn til punkt i) bemærkede Kommissionen, at stigningen i importmængderne fra Sydkorea og Det Forenede Kongerige igennem 2022 og undersøgelsesperioden forblev betydeligt lavere end stigningen i importmængden fra Kina i modsætning til, hvad de berørte interesserede parter anførte. Hvad angår punkt ii), og som anført i betragtning 1179 i forordningen om midlertidig told, var de gennemsnitlige importpriser, selv om de lå lidt under den gennemsnitlige importpris fra Kina i 2020 og 2022, højere end den gennemsnitlige kinesiske importpris i 2021 og undersøgelsesperioden. Hertil kommer, at selv om der generelt var en nedadgående tendens i den gennemsnitlige importpris fra Det Forenede Kongerige (-4 %), var den mindre udtalt end for importen fra Kina (-10 %). Endelig steg markedsandelen for importen fra Det Forenede Kongerige kun med 0,5 procentpoint mellem 2022 og undersøgelsesperioden (og samlet set med 1,1 procentpoint i den betragtede periode), mens den kinesiske markedsandel steg med 2,7 procentpoint (og samlet set med 21,1 procentpoint i den betragtede periode). Med hensyn til punkt iii) vedrørende importen fra Sydkorea faldt markedsandelen, jf. betragtning 1178 i forordningen om midlertidig told, fra 10,2 % i 2020 til 5,5 % i undersøgelsesperioden, mens importpriserne udviste en stigende tendens og i gennemsnit lå over den kinesiske importpris. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1190) |
CCCME og GOC hævdede også, at Kommissionen undlod at analysere virkningen af importen fra alle tredjelande kumulativt, og at denne sandsynligvis havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation. |
|
(1191) |
Kommissionen bemærkede, at det var uklart, hvilket retligt spørgsmål CCCME og GOC havde rejst, da Kommissionen i forordningen om midlertidig told ikke konkluderede, at EU-erhvervsgrenen blev forvoldt væsentlig skade i undersøgelsesperioden. Ved en kumulativ vurdering af importen fra alle andre tredjelande bemærkede Kommissionen desuden, at markedsandelen udviste en faldende tendens mellem 2020 og undersøgelsesperioden, nemlig fra 27,3 % til 15,1 % (om end den steg lidt, dvs. med 1,8 procentpoint fra 2022 til undersøgelsesperioden). Den gennemsnitlige importpris viste en stigende tendens i hele den betragtede periode (+ 23 %) og lå betydeligt over den gennemsnitlige pris på importen fra Kina i undersøgelsesperioden. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1192) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad adskilte og skelnede mellem indvirkningen af importen fra tredjelande på EU-erhvervsgrenen og virkningerne af den påståede subsidierede import fra Kina. CCCME hævdede navnlig, at Kommissionen undlod at adskille og skelne mellem den kumulative virkning af al import fra andre tredjelande på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. CCCME hævdede i denne forbindelse, at i) sammenligningen mellem importprisen fra Kina og importpriserne fra alle andre tredjelande ikke var objektiv, da importpriserne fra Kina var afregningspriser, ii) Kommissionen afviste betydningen af den kumulative virkning af importen fra alle andre tredjelande med den begrundelse, at der var en faldende tendens i markedsandelen for al import fra andre tredjelande mellem 2020 og undersøgelsesperioden, mens dataene i tabel 17 i denne forordning viste, at markedsandelen for importen fra alle andre tredjelande steg kvartalsvis mellem fjerde kvartal 2022 og tredje kvartal 2023, hvilket faldt sammen med EU-producenternes faldende markedsandel og rentabilitet (i tredje kvartal 2023, hvor EU-erhvervsgrenens rentabilitet var på –20,5 %, var den kinesiske markedsandel stabil, men importen fra tredjelande havde en markedsandel på 16 %), iii) i forhold til begyndelsen af undersøgelsesperioden bekræftede dataene for perioden efter UP, at den stigende tendens i importen fra alle andre tredjelande fortsatte, iv) i første kvartal 2024 nåede markedsandelen for importen fra alle andre tredjelande op på 14,3 %, hvilket var meget højere end markedsandelen for importen af kinesiske BEV-mærker på 10,4 %, v) i forhold til begyndelsen af undersøgelsesperioden viste dataene for perioden efter UP, at gennemsnitspriserne på al import fra andre tredjelande faldt med 6 % og fulgte en faldende tendens, vi) i betragtning af deres stigende markedsandel og faldende priser var det sandsynligt, at al import fra andre tredjelande havde udøvet et nedadgående pristryk på EU-erhvervsgrenen, og vandt markedsandele på bekostning af EU-erhvervsgrenen, og vii) markedsandelen for den vigtigste importkilde efter Kina, dvs. importen fra Sydkorea, steg med 59 % mellem begyndelsen af undersøgelsesperioden og første kvartal 2024, og importen fra Sydkorea havde en markedsandel på 6 %, mens importen af kinesiske BEV-mærker tegnede sig for 7,3 % i undersøgelsesperioden, og derfor burde Kommissionen i betragtning af deres sammenlignelige tilstedeværelse på markedet have lagt større vægt på at analysere de skadelige virkninger af importen fra Sydkorea. |
|
(1193) |
Med hensyn til punkt i) bemærkede Kommissionen, at det på grundlag af BEV-modellerne, der var importeret fra andre tredjelande, ikke kan udelukkes, at priserne på importen fra tredjelande også var afregningspriser, og at sammenligningen af importpriserne derfor var objektiv. |
|
(1194) |
Med hensyn til punkt ii) forklarede eller underbyggede de punkter, der blev rejst af CCCME og GOC, ikke, hvordan de ville påvirke årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og truslen om skade. Undersøgelsen viste ikke, at importen fra tredjelande udgør en trussel mod EU-erhvervsgrenen, og CCCME og GOC fremlagde heller ikke sådanne oplysninger. Hertil kommer, at selv om markedsandelen for importen fra Kina var »stabil« i tredje kvartal 2023, hvor EU-erhvervsgrenens rentabilitet var på –20,5 %, var markedsandelen for importen fra Kina højere end markedsandelen for importen fra alle andre tredjelande (21 % mod 16 %), mens de kinesiske importpriser (23 887 EUR) var lavere end importpriserne i alle andre tredjelande (36 819 EUR). Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1195) |
Med hensyn til punkt iii) var Kommissionen uenig i denne forenklede vurdering. På samme måde kunne Kommissionen have gjort gældende, at den samlede importmængde fra andre tredjelande efter UP var faldende sammenlignet med de øvrige tre kvartaler af undersøgelsesperioden. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1196) |
Med hensyn til punkt iv) er påstanden ubegrundet, da CCCME burde have sammenlignet markedsandelen for al import fra andre tredjelande med den samlede import fra Kina, som var på 25,4 % og dermed højere end markedsandelen for importen fra alle andre tredjelande. |
|
(1197) |
Hvad angår punkt v) blev de vejede gennemsnitspriser, som forklaret i betragtning 1021 og 1076 i forordningen om midlertidig told, påvirket af varesammensætningen, og ethvert fald eller enhver stigning i gennemsnitspriserne bør derfor ses i sammenhæng med en ændring i varesammensætningen. Dette gælder for de kinesiske importpriser, EU-salgspriserne og importpriserne fra andre tredjelande. Det skal erindres, at de kinesiske importpriser også faldt med 8 % i første kvartal 2024 i forhold til sidste kvartal 2022. |
|
(1198) |
Med hensyn til punkt vi) var Kommissionen uenig i denne påstand, da markedsandelen for importen fra tredjelande faktisk svingede kvartalsvis, og der ikke var nogen klar stigende tendens, var lavere end markedsandelen for importen fra Kina, og selv om importpriserne var faldende, var prisen på importen fra Kina også faldende og lavere end prisen på importen fra andre tredjelande. |
|
(1199) |
Med hensyn til punkt vii) svingede markedsandelen for importen fra Sydkorea kvartalsvis, jf. tabel 17b i denne forordning, og den var lavere end markedsandelen for al import fra Kina og endda lavere end markedsandelen for kinesiske BEV'er. Der var ingen beviser i sagsakterne for, at importen fra Sydkorea udgjorde en trussel mod EU-erhvervsgrenen, og CCCME fremlagde heller ikke sådanne beviser. Desuden var den gennemsnitlige importpris fra Sydkorea på kvartalsbasis højere end EU-erhvervsgrenens salgspris (jf. tabel 10 og 17 i denne forordning). Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1200) |
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen derfor, at importen fra andre tredjelande ikke bidrager til truslen om skade for EU-erhvervsgrenen. |
6.2.2.2.
|
(1201) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME og GOC deres påstand i betragtning 1197 i forordningen om midlertidig told om, at EU-erhvervsgrenen for BEV'er ikke var konkurrencedygtig på grund af manglende vertikal integration, og hævdede, at deres påstand ikke blev behandlet på passende vis i forordningen om midlertidig told. I den forbindelse hævdede de, at Kommissionen fejlagtigt havde opdelt påstanden i forskellige underfaktorer og dermed »kørt spørgsmålet ud på et sidespor«. CCCME og GOC hævdede, at alle faktorer (såsom forstyrrelser i forsyningskæden, højere råmaterialeomkostninger osv.) skal ses i deres helhed, og gentog, at den manglende vertikale integration medfører højere omkostninger til indkøb af batterier og andre kritiske komponenter, og at den gjorde producenterne mere sårbare over for forstyrrelser i forsyningskæden, hvilket igen også øger de faste omkostninger på grund af lavere produktionsmængder, som ikke kan behandles særskilt. De hævdede også, at Geely Group og SAIC Group var vertikalt integrerede producenter, hvilket var i modstrid med Kommissionens erklæring i betragtning 1198 i forordningen om midlertidig told. |
|
(1202) |
Med hensyn til påstanden om, at Kommissionen opdelte parternes påstande om »industriens konkurrenceevne« i underfaktorer, undlod CCCME og GOC at forklare, i hvilket omfang dette kunne have kørt spørgsmålet ud på et sidespor. Kommissionen fastholder derfor det synspunkt, at dens tilgang til at vurdere de foreliggende oplysninger om EU-erhvervsgrenens påståede ineffektivitet og konkurrenceevne var tilstrækkelig og rimelig. Med hensyn til påstanden om, at også Geely Group og SAIC Group var vertikalt integrerede, jf. betragtning 692 i forordningen om midlertidig told, viste undersøgelsen, at BYD Group var den eneste vertikalt integrerede eksporterende BEV-producent i stikprøven, der fremstiller LFP-batterier til BEV'er. Endvidere viste undersøgelsen, jf. betragtning 694 i forordningen om midlertidig told, at de to andre grupper (SAIC og Geely) købte deres batterier fra ikke forretningsmæssigt forbundne og forretningsmæssigt forbundne leverandører samt fra joint venture-virksomheder, der var dannet med Contemporary Amperex Technology Company Limited (»CATL«). Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1203) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME og GOC påstanden om, at EU-erhvervsgrenens manglende konkurrenceevne skulle ses i en overordnet sammenhæng, fordi faktorerne (manglende vertikal integration, høje produktionsomkostninger på grund af bl.a. høje batteripriser, høje arbejdskraftomkostninger og høje faste udgifter samt forstyrrelser i forsyningskæden) er indbyrdes forbundne og fungerer sammen. CCCME og GOC hævdede endvidere, at manglen på vertikal integration og det forhold, at de køber batterier og råmaterialer fra ikke forretningsmæssigt forbundne producenter, ikke kun bidrog direkte til produktionsomkostningerne, men også begrænsede EU-producenternes evne til at øge produktionen og salget og desuden gjorde EU-erhvervsgrenen mere sårbar over for forstyrrelser i forsyningskæden, hvilket påvirkede omkostningerne og produktionen. |
|
(1204) |
Kommissionen var uenig i denne påstand og bemærkede, at den ikke var underbygget og blev modbevist af virkeligheden på markedet. Kommissionen fandt, at selv om der kan være fordele ved vertikal integration, kan der også være fordele ved at fokusere på specifikke dele af værdikæden og købe andre inputmaterialer fra specialiserede virksomheder. Dette skyldes også, at sådanne specialiserede virksomheder kan opnå stordriftsfordele og videregive dem til deres kunder. Spørgsmålet om, hvilke fordele der er størst (den såkaldte »make-or buy decision« inden for industriøkonomi) er et af de mest komplekse problemer, som fremstillingsvirksomhederne står over for, og svaret kan være virksomheds-, produkt-, model- og komponentspecifikt. CCCME og GOC forklarede ikke, hvad der var de unikke karakteristika ved BEV-industrien, som ikke fandtes i andre industrier, og som gør fuld vertikal integration til en forudsætning for overlevelse. Hvis CCCME's og GOC's argumenter var korrekte, ville således kun vertikalt integrerede virksomheder overleve i en hvilken som helst erhvervsgren og have større effektivitet og konkurrenceevne, mens alle andre ville forlade markedet. Virkeligheden er, at der i de fleste, hvis ikke alle, industrier, herunder BEV-industrien og selv den kinesiske BEV-industri, er betydelige forskelle i graden af vertikal integration i succesrige virksomheder. Som eksempel kan nævnes, at Tesla, verdens største BEV-producent, har været afhængig af og fortsat er afhængig af eksterne virksomheder i forbindelse med leveringen af sine batterier (152) (153) (154). CCCME's argumenter blev derfor afvist. |
|
(1205) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC endvidere, at visse EU-producenters investeringer i batteriproduktion ikke ville kompensere for den manglende konkurrenceevne. De hævdede, at selv om EU-BEV-producenterne øgede deres batteriproduktionskapacitet, ville de fortsat være afhængige af import af råmaterialer til batteriproduktionen, dvs. nikkel, litium og kobolt samt andre komponenter til batterier. I den forbindelse henviste de til forskellige offentlige kilder (bl.a. Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 15/2023 (155) og rapporten fra Transport & Environment (156)). Desuden hævdede disse parter, at Kommissionens konklusioner i betragtning 1199 i forordningen om midlertidig told, nemlig at de kinesiske eksporterende producenter har udviklet fordele med hensyn til levering af batterier og vigtige råmaterialer, ikke var underbygget af beviser, og at det ignoreres, at også EU-erhvervsgrenen modtager subsidier til deres investeringer i batteriproduktionen. |
|
(1206) |
Med hensyn til adgang til råmaterialer og komponenter anfægtede Kommissionen ikke, at sådanne faktorer var til fordel for de kinesiske producenter. Sådanne fordele blev imidlertid opnået gennem subsidiering som forklaret i afsnit 3.7.2 i forordningen om midlertidig told. Afsnit 3.7.2 i forordningen om midlertidig told indeholder faktisk omfattende beviser for omfanget af den subsidiering, der er indblandet i råmateriale- og komponentforsyningen i Kina. Kommissionen fastholder derfor sit synspunkt om, at sådanne fordele snarere vedrører illoyal handel end normale konkurrencefordele. Desuden fandt Kommissionen, jf. betragtning 851 i denne forordning, at CCCME og GOC ikke kunne påvise, at adgangen til råmaterialer medfører en betydelig og faktisk begrænsning af produktionskapaciteten for BEV'er i Unionen, og bemærkede, at CCCME og GOC ikke engang har forsøgt at kvantificere en sådan begrænsning. Med hensyn til det forhold, at EU-erhvervsgrenen for BEV'er også har modtaget EU-subsidier eller nationale subsidier, bemærker Kommissionen, at ikke alle subsidier er udligningsberettigede, og CCCME og GOC fremlagde ikke dokumentation for, at de subsidier, som EU-erhvervsgrenen modtog for batterier, var udligningsberettigede og forvoldte den kinesiske industri skade. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1207) |
CCCME og GOC hævdede under henvisning til betragtning 1200 i forordningen om midlertidig told, at det var irrelevant i analysen af årsagssammenhængen, om forstyrrelser i forsyningskæden og andre faktorer, der øger råmaterialeomkostningerne, var globale problemer og derfor ikke kun påvirkede EU-producenterne, da disse faktorers indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation skal vurderes. Geely Group hævdede også, at råmaterialepriserne til produktion af batterier (kobolt, litium og nikkel) i 2022 og 2023 var usædvanlig høje. Desuden var der også et højt inflationsniveau i Unionen (8,83 % i 2022 og 6,29 % i 2023), mens inflationen i Kina var langt mindre i samme periode (henholdsvis 1,96 % og 0,24 %), og de kinesiske eksporterende producenter blev derfor ikke påvirket på samme måde af disse faktorer, og Kommissionens konklusioner i denne henseende ville være fejlagtige. |
|
(1208) |
Kommissionen bemærkede, at betragtning 1200 i forordningen om midlertidig told behandlede påstanden om, at EU-erhvervsgrenen ville have en konkurrencemæssig ulempe. Af de grunde, der er anført i denne betragtning, konkluderede Kommissionen, at de faktorer, som CCCME og GOC havde nævnt, ikke udgjorde en særlig ulempe for EU-erhvervsgrenen, hvilket som sådan ikke blev anfægtet af CCCME og GOC. |
|
(1209) |
Med hensyn til Geely Groups påstand om, at EU-producenterne var mere påvirket af inflationsraterne i 2022 og 2023 end de kinesiske eksporterende producenter, kunne dette som sådan ikke have forklaret den betydelige stigning i den subsidierede import, der i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser. Ifølge den offentlige kilde, som Geely Group henviser til, var forskellen i inflationsraterne på 6,87 procentpoint i 2022 og på 6,06 procentpoint i 2023, hvilket skal sammenlignes med en underbudsmargen, der blev fastsat i UP på 12,7 % i gennemsnit, jf. betragtning 1029 i forordningen om midlertidig told. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1210) |
CCCME og GOC hævdede endvidere, at det forhold, at EU-erhvervsgrenen ikke var vertikalt integreret, gjorde dem endnu mere sårbare over for forstyrrelser i forsyningskæden, hvilket resulterede i EU-producenternes manglende evne til at øge deres produktion, hvilket igen resulterede i højere faste omkostninger. De gav flere eksempler på, at EU-producenter var tvunget til at suspendere, bremse eller endda standse produktionen, og henviste til offentlige udtalelser fra andre EU-producenter, hvori de anerkendte, at forsyningskæderne udgjorde en central risiko for BEV-industrien. Disse parter gentog også, at andre faktorer såsom høje energiomkostninger, høje arbejdskraftomkostninger og høje omkostninger til andre komponenter end batterier havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens konkurrenceevne. |
|
(1211) |
Endelig hævdede CCCME og GOC, at en yderligere negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens konkurrenceevne ville være flere lukninger og strejker, og fremlagde et par nyhedsartikler i denne henseende. I den forbindelse hævdede CCCME og GOC, at Kommissionen så bort fra flere offentlige udtalelser fra EU-BEV-erhvervsgrenens ledere og repræsentative organisationer, der bekræfter EU-erhvervsgrenens manglende konkurrenceevne. |
|
(1212) |
I løbet af undersøgelsen var Kommissionen i stand til at fastslå årsagerne til de højere omkostninger på grundlag af oplysningerne fra EU-erhvervsgrenens stikprøveudtagne virksomheder. De væsentligste problemer, der forårsagede omkostningsstigninger, blev beskrevet i betragtning 1078 i forordningen om midlertidig told, selv om udviklingen i enhedsomkostningerne for BEV'er bliver mere kompleks som følge af ændringer i varesammensætningen og omstillingen fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er. Omkostningerne til råmaterialer og komponenter (herunder batterier) og energi toppede i 2022, og efterfølgende faldt omkostningerne til de fleste sammenlignelige råmaterialer og batterier faktisk i undersøgelsesperioden. Det er derfor ikke blevet dokumenteret, hvordan udviklingen i sådanne omkostninger kunne have haft en indvirkning på årsagen til truslen om skade. |
|
(1213) |
For så vidt angår de midlertidige fabrikslukninger skal det bemærkes, at blot fordi det undertiden er nødvendigt midlertidigt at standse produktionen på fabrikker på grund af uventet mangel på visse råmaterialer eller nogle gange på grund af globale problemer (covid 19-pandemien, Israel-Hamas konflikten, houthi-angreb på skibe i Det Røde Hav osv.) gør det ikke EU-erhvervsgrenen mindre konkurrencedygtig, men viser det komplekse miljø, som EU-erhvervsgrenen opererer i. |
|
(1214) |
Selv om stigningen i enhedsomkostningerne skyldtes mange faktorer, herunder forsyningsafbrydelser og i et vist omfang øgede omkostninger til råmaterialer og komponenter, svækker dette derfor ikke virkningen af den subsidierede import på EU-erhvervsgrenen. |
|
(1215) |
Desuden var det uklart, hvilket retligt spørgsmål CCCME og GOC havde rejst, da Kommissionen i forordningen om midlertidig told ikke konkluderede, at EU-erhvervsgrenen blev forvoldt væsentlig skade i undersøgelsesperioden. Som forklaret i afsnit 6.2.4 i forordningen om midlertidig told er EU-erhvervsgrenens påståede ineffektivitet, som forklaret af de interesserede parter, ikke en vigtig faktor for årsagssammenhængen i analysen af truslen om skade. CCCME og GOC underbyggede derfor ikke relevansen af deres påstande. Påstandene blev derfor afvist. |
6.2.2.3.
|
(1216) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, GOC og virksomhed 24, at Kommissionen ikke foretog en korrekt vurdering af EU-OEM'ers import (såkaldt »egenimport«) i sin analyse af årsagssammenhængen. Denne påstand blev også gentaget efter den endelige fremlæggelse af konklusioner. CCCME og GOC hævdede, at Kommissionen burde analysere konkurrencen mellem denne egenimport på den ene side og BEV'er produceret i Unionen på den anden side, og at egenimport burde undersøges som en særskilt årsagsfaktor. Virksomhed 24 hævdede, at eksporten fra virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-OEM'er, ikke ville være det »reelle mål« for denne undersøgelse, og at dette forhold ville være blevet anerkendt af Kommissionen, da den fremlagde en opdeling af importen i typer af eksporterende producenter i forordningen om midlertidig told. De hævdede, at Kommissionen ikke burde have analyseret, om eksporten fra kinesiske OEM'er, der ikke er forretningsmæssigt forbundet med EU-OEM'er, sandsynligvis ville stige mere end importen fra virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-OEM'er, men snarere om importen fra kinesiske OEM'er, der ikke er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenter, bringer EU-erhvervsgrenen i en situation med »sårbarhed« og »vil medføre en væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen, hvis der ikke træffes handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger«. |
|
(1217) |
Endelig hævdede CCCME og GOC også, at der ikke var dokumentation for, at importmængderne af kinesiske BEV-mærker har lagt eller kunne lægge pres på EU-BEV-erhvervsgrenens salg, og at de kinesiske BEV-mærker tog markedsandele fra EU-BEV-erhvervsgrenen, da i) tabet af EU-erhvervsgrenens markedsandel i Unionen faldt sammen med stigningen i deres egen import fra Kina, og ii) EU-erhvervsgrenens salg plus markedsandelen for EU-erhvervsgrenens egenimport, der solgtes i Unionen, viste, at EU-erhvervsgrenen vandt markedsandele på 8,6 % og ikke mistede markedsandele i den betragtede periode. |
|
(1218) |
Selv om CCCME og GOC fremsatte denne påstand i afsnittet »trussel om skade«, fandt Kommissionen det mere hensigtsmæssigt at tilbagevise den i dette afsnit. |
|
(1219) |
Kommissionen har foretaget en analyse af den såkaldte egenimport i betragtning 1212-1214 i forordningen om midlertidig told og fremlagde faktisk en fordeling af markedsandelen for importen fra i) kinesiske eksporterende producenter, der er forretningsmæssigt forbundet med OEM'er af køretøjer med forbrændingsmotor i Unionen, og som omstiller til produktion af BEV'er, ii) Tesla og iii) al anden kinesisk import, jf. tabel 12a og 12b i forordningen om midlertidig told i henholdsvis betragtning 1132 og 1134. Denne analyse bør behandles sammen med tabel 13 i denne forordning. For det første kræver den retlige standard for årsagssammenhæng, at al import med oprindelse i det pågældende land vurderes samlet. Dette er faktisk, hvad Kommissionen har gjort i afsnit 6.1 i forordningen om midlertidig told. Desuden har Kommissionen som nævnt ovenfor opdelt importen fra Kina, jf. bl.a. tabel 12a og 12b i forordningen om midlertidig told og tabel 13 i denne forordning, med henblik på at fastslå udviklingen i mønsteret for importen fra Kina. Kommissionen konkluderede, at importen af kinesiske mærker har fået større betydning, og at salget på EU-markedet ville stige på grund af tilgængeligheden af lagre og udmeldinger om stigende import til EU-markedet i perioden efter UP og i de kommende år. Denne konklusion blev også bekræftet af data for perioden efter UP, som viste, at importen af kinesiske mærker steg betydeligt til 14,1 % i andet kvartal 2024, mens al anden import fra Kina faldt som vist i tabel 10 i denne forordning. Kommissionen foretog således en analyse af den såkaldte egenimport og konkluderede, at denne import sandsynligvis ikke ville medvirke til truslen om væsentlig skade. |
|
(1220) |
Med hensyn til den specifikke påstand fra virksomhed 24 gentog Kommissionen, at den nuværende undersøgelse omfatter alle BEV'er med oprindelse i Kina, og at erklæringen om, at den ikke var rettet mod import fra virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-BEV-producenter, derfor var ukorrekt. Det er heller ikke korrekt at anføre, at opdelingen i tabel 12a og 12b i forordningen om midlertidig told ville bekræfte denne antagelse. Opdelingen i tabel 12a og 12b, jf. betragtning 1131 i forordningen om midlertidig told, vedrørte en specifik påstand fra CCCME i denne henseende, jf. betragtning 1130 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1221) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at EU-BEV-producenter fortsatte med at flytte produktionen til Kina, hvilket betød, at det ikke kunne udelukkes, at egenimporten kunne/ville stige. De henviste til en artikel i pressen den 30. juli 2024, hvori Stellantis meddelte, at Leapmotor International, et joint venture-samarbejde mellem Stellantis og den kinesiske producent Leapmotor, sendte det første parti Leapmotor EV'er fra Kina til Europa (157). |
|
(1222) |
Kommissionen bemærkede, at denne artikel henviste til eksport fra Kina af modellerne SUV C10 og T03, som er Leapmotors mærker, dvs. kinesiske mærker, og at der derfor ikke var nogen produktionsomlægning fra Unionen til Kina, som CCCME antydede. Dette viser kun, at importen af BEV'er fra Kina vil stige i den nærmeste fremtid. |
|
(1223) |
Alle påstande om, at importen fra EU-erhvervsgrenen ikke var blevet behørigt betragtet som en årsag til truslen om skade, blev derfor afvist. |
6.2.2.4.
|
(1224) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte CCCME og GOC, at der var stærk konkurrence inden for EU-erhvervsgrenen, som sandsynligvis har haft en negativ indvirkning på EU-BEV-producenterne, hvilket blev forstærket af incitamenter såsom den franske miljøbonus for elkøretøjer og forhindrede, at EU-erhvervsgrenen indførte prisstigninger. De hævdede, at denne faktor burde have været vurderet af Kommissionen. Den eneste dokumentation fra CCCME og GOC i denne forbindelse var en række artikler i pressen, der omtaler normal konkurrence, der findes på ethvert marked, hvor flere producenter opererer (158). |
|
(1225) |
Kommissionen fandt, at en sådan konkurrence var baseret på principperne om fair handel og ikke svækkede virkningen af den subsidierede konkurrence fra importen fra Kina til priser, der i væsentlig grad underbød EU-producenternes priser. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1226) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC, at der ikke var noget i dossieret, der tydede på, at Kommissionen tog hensyn til beviser for at nå frem til sin konklusion vedrørende fair konkurrence mellem EU-producenter. |
|
(1227) |
Kommissionen bemærkede, at CCCME og GOC ikke fremlagde yderligere dokumentation for, hvordan konkurrencen inden for EU-erhvervsgrenen havde eller kunne have en negativ indvirkning på EU-producenterne. Formålet med undersøgelsen er under alle omstændigheder at vurdere, om importen af BEV'er fra Kina er subsidieret, og om det er i Unionens interesse at indføre udligningsforanstaltninger, hvis de retlige betingelser er opfyldt. Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens forværrede situation er resultatet af den illoyale udefra kommende konkurrence fra den subsidierede kinesiske import, som truer med at forvolde den væsentlig skade. Denne undersøgelse vurderer ikke konkurrencen mellem EU-producenterne på EU-markedet, da konklusionerne vedrører EU-erhvervsgrenen som helhed. CCCME og GOC fremlagde ingen beviser for, at konkurrencen inden for EU-erhvervsgrenen svækker forbindelsen mellem den subsidierede import fra Kina og truslen om skade. Påstanden blev derfor afvist. |
6.2.2.5.
|
(1228) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte CCCME og GOC også, at den reguleringsmæssige byrde i Unionen påvirkede EU-erhvervsgrenen for BEV'er negativt, navnlig fordi overholdelse kræver betydelige finansielle ressourcer. CCCME og GOC citerede flere udtalelser fra ledere i Unionen som bevis for deres påstand. CCCME gentog også denne påstand efter den endelige fremlæggelse af konklusioner. |
|
(1229) |
Denne påstand var meget generisk. Kommissionen fandt, at eventuelle omkostningsstigninger som følge af lovgivningsmæssige spørgsmål ville have påvirket EU-erhvervsgrenens investeringsbeslutninger tidligere. Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at dette spørgsmål ville udgøre en trussel om skade for EU-erhvervsgrenen i årene efter undersøgelsesperioden. Selv om omstillingen til elektrificering er påkrævet ved lov, udgør dette ikke i sig selv en trussel mod EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 8„ idet BEV-producenter, som alle erhvervsgrene, skal tilpasse sig de eksisterende lovgivningsmæssige rammer. De lovgivningsmæssige rammer udgør faktisk rammerne for vurderingen af truslen om skade som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 8. Selv om overholdelsen af forskellige bestemmelser fortsætter efter UP, fandt CCCME og GOC endvidere ikke nogen nye vigtige bestemmelser, som truer med at forvolde skade for EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 8. Kommissionen fastslog derimod, at det er den subsidierede import, som udgør en trussel for EU-BEV-erhvervsgrenens levedygtighed. Uden rimelige markedsvilkår vil EU-producenterne ikke være i stand til at opnå de nødvendige stordriftsfordele. Denne påstand blev derfor ikke underbygget og blev afvist. |
6.2.2.6.
|
(1230) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC endvidere, at Kommissionen ikke havde vurderet virkningen af omstillingen fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er korrekt for truslen om skade. De hævdede, at dette forhold vil have en indvirkning på EU-producenterne i en overskuelig fremtid. |
|
(1231) |
CCCME og GOC hævdede også, at Kommissionen tilsidesatte de positive tendenser for de fleste skadesindikatorer, samtidig med at den gjorde BEV-importen fra Kina ansvarlig for EU-erhvervsgrenens situation uden en korrekt vurdering af den omtalte omstilling. Desuden henviste Kommissionen kun til omstillingen, men tog ikke objektivt hensyn til dens indvirkning på EU-erhvervsgrenens omkostninger og fortjeneste samt dens evne til at hæve priserne. Denne omstilling blev således kun betragtet som en faktor, der favoriserer EU-erhvervsgrenen, men blev ikke taget i betragtning ved vurderingen af virkningen af BEV-importen fra Kina. CCCME og GOC gentog også denne påstand efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(1232) |
Disse bemærkninger ignorerer og giver et misvisende billede af Kommissionens analyse af EU-erhvervsgrenens situation i afsnit 4 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen erkendte i sin analyse, at nogle indikatorer var positive i undersøgelsesperioden. Disse indikatorer blev derfor ikke »tilsidesat«. Derimod blev de placeret i deres rette sammenhæng i omstillingen fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, og de blev taget i betragtning sammen med alle andre relevante faktorer såsom den tabsgivende situation og pristrykket fra stigende mængder af subsidieret import fra Kina, navnlig i undersøgelsesperioden og den potentielle sandsynlige stigning efterfølgende. |
|
(1233) |
Omstillingen fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er udgør den vigtigste baggrund for analysen af truslen om skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser. Denne omstilling pågår og forventes at fortsætte frem til 2035. Omstillingen er en central del af Kommissionens grønne pagt med henblik på at opfylde CO2-emissionsmålene. EU-producenterne har udviklet detaljerede strategier, der omfatter gennemførelse af omfattende investeringsplaner, med henblik på at overholde den relevante lovgivning for at nå disse mål. Omstillingen er derfor afgørende for EU-erhvervsgrenens fremtid. |
|
(1234) |
Omstillingen af EU-markedet fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er er desuden en del af de lovgivningsmæssige rammer for bilindustrien i Unionen. Unionens producenter af køretøjer skal overholde disse lovgivningsmæssige rammer samt anden lovgivning. Disse lovgivningsmæssige rammer kan ikke betragtes som årsag til skade som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 8. Tværtimod udgør de rammerne for vurderingen af truslen om skade som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 8. Faktisk er den umiddelbart forestående trussel mod EU-erhvervsgrenen ikke selve omstillingen, men den subsidierede import fra Kina, som truer gennemførelsen af omstillingsprocessen. Denne påstand blev derfor afvist. |
6.2.2.7.
|
(1235) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte CCCME og GOC, at ud fra oplysningerne i tabel 4 i forordningen om midlertidig told var EU-erhvervsgrenen hæmmet af overkapacitet. Denne påstand blev gentaget af CCCME og GOC efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, idet de yderligere hævdede, at Kommissionen ikke havde fremlagt dokumentation til støtte for sit synspunkt om, at der var uudnyttet kapacitet til rådighed for produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor. |
|
(1236) |
Kommissionen bemærkede, jf. betragtning 842 i denne forordning, at oplysningerne om produktionskapaciteten blev anslået på grundlag af de stikprøveudtagne EU-producenter, og understregede, at på et voksende marked skal der indføres kapacitet, før der kan realiseres produktionsstigninger. Den disponible uudnyttede kapacitet er på grund af omstillingen fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er i vid udstrækning teoretisk, hvormed menes, at den kapacitet, der ikke anvendes til BEV-produktion som planlagt, vil være til rådighed til fremstilling af køretøjer med forbrændingsmotor i stedet for at være uudnyttet. Desuden producerede nogle EU-producenter BEV'er sammen med køretøjer med forbrændingsmotor i deres samlefabrikker, da stort set samme produktionsproces anvendes, med henblik på at udnytte eksisterende aktiver, processer og kompetencer og sikre mængdefleksibilitet, jf. betragtning 1058 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen drøftede beregningen af kapaciteten med de stikprøveudtagne EU-producenter under kontrolbesøgene. Desuden, som allerede anført i betragtning 844 i denne forordning, stemmer EU-erhvervsgrenens omfattende uudnyttede kapacitet overens med EU-markedets omstilling fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er. Påstanden blev derfor afvist. |
6.2.2.8.
|
(1237) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC og CCCME, at Kommissionen ikke tog hensyn til det forhold, at kinesiske producenter har været innovative i årevis og nu er yderst effektive, i modsætning til EU-producenter, som på trods af deres forsinkede skifte til BEV'er modtog subsidier fra Unionen og dens medlemsstater. Selv om denne påstand blev fremsat i afsnittet »Unionens interesser« i deres bemærkninger, fandt Kommissionen det mere hensigtsmæssigt at tilbagevise den i dette afsnit. NIO hævdede ligeledes, at EU-erhvervsgrenen for BEV'er tidligere har truffet forkerte investeringsbeslutninger ved først for nylig at begynde at omstille til teknologi til elkøretøjer, og at den derfor har påvist en mangel på langsigtet planlægning i modsætning til den kinesiske BEV-industri, hvilket har haft en negativ indvirkning på deres situation. |
|
(1238) |
Kommissionen forstod ikke relevansen af denne sammenligning. Det forhold, at kinesiske producenter kan have været innovative eller effektive, ophæver ikke konklusionerne om trussel om skade eller konklusionerne om årsagssammenhæng. Denne påstand blev derfor afvist. |
6.3. Konklusion
|
(1239) |
På grundlag af ovenstående endelige resultater blev konklusionerne i betragtning 1218 i forordningen om midlertidig told bekræftet. |
7. UNIONENS INTERESSER
|
(1240) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger blev der modtaget bemærkninger til Unionens interesser fra GOC, CCCME, CAAM, SAIC Group, Geely Group, NIO, virksomhed 18, virksomhed 24, virksomhed 27 og VDA. |
|
(1241) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev der modtaget bemærkninger til Unionens interesser fra GOC, CCCME, CAAM, Geely Group, virksomhed 22, virksomhed 24, virksomhed 27, Polestar, VDA og Eurofer. |
7.1. EU-erhvervsgrenens interesser
|
(1242) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC og CCCME, at Kommissionen ikke behandlede flere offentlige udtalelser fra bl.a. EU-producenter, deres sammenslutninger og adskillige medlemsstater, der viste EU-producenternes positive udvikling og deres modstand mod udligningsforanstaltninger. GOC og CCCME påpegede navnlig EU-producenternes lancering af nye modeller som bevis for, at EU-producenterne var i stand til at foretage de nødvendige investeringer, og EU-erhvervsgrenens investeringer i produktion på tredjelandsmarkeder som bevis for, at EU-producenterne vil være i stand til at holde trit med EU-markedets omstilling fra produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er. |
|
(1243) |
Kommissionen bemærkede indledningsvis, at den baserede sine konklusioner på de faktuelle beviser, der blev indsamlet i forbindelse med denne undersøgelse. Kommissionen behandlede kun de påstande, der blev fremsat i forbindelse med denne undersøgelse. Desuden bemærkede Kommissionen selv i betragtning 1047 i forordningen om midlertidig told, at EU-producenterne hvert år udvidede deres portefølje af BEV'er med nye lanceringer, og mindede i betragtning 1092 i forordningen om midlertidig told om nogle af EU-producenternes planlagte investeringer. Selv om disse lanceringer og investeringer er bekendtgjort, er de imidlertid i betydelig grad truet, hvis der ikke indføres foranstaltninger som beskrevet i betragtning 1228 i forordningen om midlertidig told, og EU-erhvervsgrenen vil muligvis ikke være i stand til at gennemføre disse projekter i fremtiden som udmeldt. Endelig omfatter analysen af Unionens interesser en evaluering af foranstaltningernes indvirkning på bl.a. EU-producenterne på EU-markedet og analyserer ikke EU-erhvervsgrenens resultater på tredjelandsmarkeder. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1244) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC og CCCME disse samt andre offentlige udtalelser uden yderligere argumenter. |
|
(1245) |
Kommissionen fandt derfor, at det ikke var nødvendigt at behandle dem yderligere. |
|
(1246) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fandt VDA, at risikoen for EU-erhvervsgrenens investeringer, hvis der ikke indføres foranstaltninger, blev opvejet af andre aktuelle risici, f.eks. tab af adgang til vigtige udenlandske markeder såsom Kina eller andre markeder, der også hæver tolden på BEV'er. Desuden hævdede VDA, at investeringer i opskalering af e-mobilitet og batteriproduktion blev støttet af kinesiske investorer, og at der stadig var behov for råmaterialer fra Kina. |
|
(1247) |
Kommissionen behandlede i forbindelse med undersøgelsen relevansen af EU-erhvervsgrenens adgang til eksportmarkederne i betragtning 1310 i denne forordning og behovet for råmaterialer fra Kina i betragtning 1293 i denne forordning. Det samme kunne gælde for støtte fra kinesiske investorer i Unionen, da foranstaltningerne ikke har til formål at hæmme tilstrømningen af investeringer fra Kina. Alt i alt sammenlignede VDA de risici, som indførelsen af foranstaltningerne ikke har nogen direkte indvirkning på, med den eneste risiko blandt disse — tabet af allerede gennemførte og planlagte investeringer i Unionen — som udligningsforanstaltningerne direkte kan afbøde. Kommissionen var derfor uenig i resultatet af VDA's afvejning og afviste denne påstand. |
|
(1248) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger henviste GOC og CCCME også til virksomhed 24's argumenter mod foranstaltningerne, som efter deres opfattelse blev afvist af Kommissionen uden behørig overvejelse. |
|
(1249) |
Kommissionen bemærkede, at den behandlede virksomhed 24's argumenter om Unionens interesser i betragtning 1250-1251, 1255-1258 og 1266-1267 i forordningen om midlertidig told, og at virksomhed 24 selv i sine bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger ikke hævdede, at dens argumenter om Unionens interesser ikke blev behandlet på passende vis af Kommissionen. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1250) |
Desuden hævdede GOC og CCCME, at indførelsen af foranstaltningerne ikke vil gavne EU-erhvervsgrenen, idet EU-producenterne importerer størstedelen af de kinesiske BEV'er målt i mængde, og offentlige meddelelser viser ikke, at denne situation vil ændre sig. De henviste specifikt til offentlige oplysninger om BMW, der fra 2024 importerer mini-BEV'er fra Kina, til aftaler mellem Volkswagen og SAIC Group om sammen at udvikle elkøretøjer og til et joint venture-samarbejde mellem Stellantis og Leapmotor om at sælge Leapmotors BEV'er i Unionen. De mente, at Kommissionen ikke tog hensyn til dette aspekt, bl.a. ved ikke at behandle Teslas import og ved at anføre, at EU-OEM'ers import ikke vil stige, jf. betragtning 1136 i forordningen om midlertidig told. |
|
(1251) |
Kommissionen bemærkede, at den i modsætning til, hvad der blev påstået, behandlede Teslas import i betragtning 1137 i forordningen om midlertidig told ved at konkludere, at den ikke forventes at stige betydeligt i fremtiden, da deres uudnyttede kapacitet var meget lav, hvis der overhovedet var nogen. På samme måde behandlede Kommissionen i tabel 12b og betragtning 1135 i forordningen om midlertidig told det forhold, at importen af kinesiske mærker i sidste kvartal af undersøgelsesperioden overgik importen foretaget af EU-OEM'er. Denne seneste udvikling står i skarp kontrast til de offentlige meddelelser fra de kinesiske eksporterende producenter om, at EU-OEM'er importerede betydelige mængder. Desuden offentliggjorde EU-OEM'erne ikke nogen større planer om at importere BEV'er fra Kina, jf. betragtning 1136 i forordningen om midlertidig told. Offentlige udtalelser fra GOC og CCCME modsagde ikke disse konklusioner. BMW's import under Mini-mærket var således allerede blevet behandlet i betragtning 1136 i forordningen om midlertidig told. Der var heller ingen tegn på, at aftalen mellem Volkswagen og SAIC var beregnet til eksport til Unionen, og den kilde, som CCCME og GOC baserede sig på i forbindelse med Stellantis salg af Leapmotors BEV'er, rapporterede, at »Stellantis og Leapmotor, en nystartet virksomhed inden for elkøretøjer, ikke gav nærmere oplysninger om, hvor elkøretøjerne ville blive fremstillet« (159). Denne tendens bekræftes yderligere af fordelingen af importen i perioden efter UP, jf. tabel 13, som viser, at importen af kinesiske mærker steg betydeligt, nemlig til 14 % i andet kvartal 2024, mens al anden import faldt. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1252) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC og CCCME, at det forhold, at importen af kinesiske mærker i sidste kvartal af undersøgelsesperioden oversteg EU-erhvervsgrenens import, ikke fjernede det forhold, at EU-erhvervsgrenens egenimport forblev væsentlig og betydelig i den betragtede periode og tegnede sig for størstedelen af importen fra Kina i perioden efter UP. Desuden fremlagde GOC og CCCME yderligere beviser, der viste, at joint venture-virksomheden, der var dannet af Stellantis og Leapmotor, eksporterede til Unionen, og mindede om, at Volkswagen (Anhui) også begyndte at eksportere i perioden efter UP, hvilket var i modstrid med Kommissionens konklusion om, at OEM'er i Unionen ikke i væsentlig grad ville importere fra Kina i fremtiden. |
|
(1253) |
Kommissionen bemærkede, at tendensen i importen af kinesiske mærker, der er beskrevet i betragtning 1251 i denne forordning, ikke blev modsagt af GOC's og CCCME's bemærkninger og ikke kun var baseret på konklusionen om, at importen af kinesiske mærker i sidste kvartal af undersøgelsesperioden oversteg importen fra OEM'er i Unionen. Kommissionen bemærkede faktisk i betragtning 1251 i denne forordning, at importen af kinesiske mærker i perioden efter UP var den eneste kategori af import, der konstant steg sammenlignet med importen fra OEM'er i Unionen og Tesla, som i stedet var konstant faldende. Som det fremgår af tabel 13 i denne forordning, udgjorde importen af kinesiske mærker desuden størstedelen af importen fra Kina i sidste kvartal af perioden efter UP. Som anført i betragtning 1222 i denne forordning består Stellantis' import fra Leapmotor desuden af kinesiske Leapmotor-mærker og ikke af europæiske mærker. Der mindes om, at indførelsen af udligningsforanstaltninger ikke havde til formål at forhindre import af BEV'er fra Unionens OEM'er eller andre eksportører fra Kina, men at skabe lige vilkår på EU-markedet. Importen foretaget af OEM'er i Unionen vil fortsætte, men deres begrænsede relevans for den samlede import fra Kina indebærer, at foranstaltningerne ikke kan siges at være i strid med EU-producenternes interesser, blot fordi de påvirker en mindre del af den samlede import foretaget af OEM'er i Unionen, der er på vej til at falde endnu mere. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1254) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede virksomhed 18 og VDA, i) at visse EU-producenter via joint venture-samarbejde med kinesiske producenter importerede BEV'er fra Kina, og at de derfor vil skulle betale udligningstold på denne import, ii) at i nogle tilfælde er denne told højere end tolden på kinesiske mærker, og iii) at sådanne større omkostninger vil indebære færre investeringer i omstillingen til elektrificering i Unionen. |
|
(1255) |
Kommissionen bemærkede, at undersøgelsen omfatter alle BEV'er med oprindelse i Kina uanset ejerskab af mærket. Mens visse EU-OEM'er importerede specifikke BEV-modeller fra Kina, jf. betragtning 998 og 1136 i forordningen om midlertidig told, udgjorde denne import kun en lille mængde sammenlignet med det samlede EU-forbrug i undersøgelsen. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1256) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger svarede VDA, at Kommissionens afvisning var utilstrækkelig, fordi mulige foranstaltninger påvirkede en vigtig erhvervssektor i EU-erhvervsgrenen. |
|
(1257) |
Kommissionen anerkendte betydningen af BEV-sektoren i EU-erhvervsgrenen. Samtidig fastsættes det imidlertid i grundforordningen, at vurderingen af truslen om skade forårsaget af importen fra Kina skal foretages under hensyntagen til al import, herunder — men ikke begrænset til — import foretaget af OEM'er i Unionen. Desuden anfægtede VDA ikke vurderingen af, at disse står for en lille mængde sammenlignet med det samlede EU-forbrug. Endelig er importen foretaget af OEM'er i Unionen konstant faldende i perioden efter UP, mens importen af kinesiske mærker i stigende grad bliver relevant, jf. tabel 13 i denne forordning. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1258) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede virksomhed 24, at mange EU-producenter, hvis ikke alle, modsatte sig indførelsen af foranstaltningerne. I en situation, hvor hastigheden af omstillingen til elektrificering er angivet i forordningerne om den grønne pagt, hævdede virksomhed 24, at EU-producenterne af BEV'er generelt frygter et fald i forbrugernes efterspørgsel som følge af stigende priser på BEV'er. |
|
(1259) |
Kommissionen bemærkede, at i modsætning til virksomhed 24's påstand gav kun virksomhed 24 og virksomhed 18 efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger udtryk for deres holdning imod indførelsen af foranstaltninger. Denne modstand skal imidlertid ses i lyset af risikoen for gengældelse fra Kina (160), og som konkluderet i betragtning 1255-1258 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 1309-1313 i nærværende forordning, udgjorde den påståede risiko for gengældelse ikke et element, der taler imod indførelsen af udligningsforanstaltninger. Det synspunkt — som fremgår af virksomhed 24's påstand — om, at foranstaltningerne vil hæve priserne på BEV'er i Unionen og begrænse forbrugernes adgang, blev også fremført af andre parter, og det blev behandlet i betragtning 1280 og 1286 i denne forordning. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1260) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog virksomhed 24 sin indsigelse mod indførelsen af udligningsforanstaltningerne, mens GOC og CCCME fremførte, at også virksomhed 22, virksomhed 27, VDA og European Association of Automotive Suppliers (»CLEPA«) gav udtryk for deres modstand. |
|
(1261) |
Da GOC og CCCME ikke henviste til specifikke bemærkninger fra disse parter, bemærkede Kommissionen, at den i sin afvisning i betragtning 1259 i denne forordning henviste til bemærkningerne til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og ikke til alle bemærkninger, der blev fremsat i løbet af undersøgelsen. Desuden er CLEPA en sammenslutning af leverandører, mens virksomhed 24's oprindelige påstand vedrørte EU-producenter. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1262) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte VDA, at den gav udtryk for de tyske OEM'ers og leverandørers holdning, så ikke kun virksomhed 24 og virksomhed 18 gav udtryk for deres holdning mod foranstaltningerne. |
|
(1263) |
Kommissionen anerkendte, at også VDA gav udtryk for sin holdning mod undersøgelsen, men bemærkede, at så vidt den vidste, handlede alle EU-producenter individuelt i undersøgelsen, således at VDA gav udtryk for sin holdning i undersøgelsen som en sammenslutning og ikke på vegne af EU-producenterne. Kommissionens bemærkning var begrænset til at rapportere om EU-producenternes holdninger i bemærkningerne til midlertidige foranstaltninger. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1264) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC og CCCME desuden, at Kommissionen reducerede EU-producenternes modstand til frygt for gengældelse, mens GOC og CCCME angav andre argumenter fra offentlige udtalelser, og virksomhed 24 i sin oprindelige påstand påpegede, at foranstaltninger ville bremse den allerede lave BEV-efterspørgsel — med en indvirkning på EU-erhvervsgrenens planlagte lanceringer og investeringer — og kunne underminere incitamentet til at innovere og derved svække EU-erhvervsgrenens konkurrenceevne. |
|
(1265) |
Kommissionen bemærkede, at den allerede havde afvist de offentlige udtalelser, som GOC havde indberettet, i betragtning 1243 i denne forordning. Den satte også enhver begrænset prisstigning for forbrugerne — og den deraf følgende indvirkning på BEV-efterspørgslen — i en kontekst i betragtning 1280 og 1286 i denne forordning og afviste påstanden om, at foranstaltninger ville mindske konkurrencepresset på EU-producenterne — og dermed deres incitament til at innovere — i betragtning 1284 i denne forordning. |
|
(1266) |
Endelig, efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, opfordrede virksomhed 27 Kommissionen til korrekt at vurdere og afveje virkningerne af udligningstolden på EU-producenter, -brugere, -importører og — forbrugere samt på de politiske interesser på en mere omfattende måde i sin endelige afgørelse. |
|
(1267) |
Virksomhed 27 fremlagde ingen yderligere oplysninger eller forklaringer til støtte for denne påstand, navnlig ikke med hensyn til hvilke præcise aspekter af analysen af Unionens interesser, der bør undersøges yderligere og mere indgående, eller hvilke interesser der ikke blev taget behørigt hensyn til eller vægtet. Kommissionen er derfor ikke i stand til at foretage en yderligere vurdering i denne henseende og afviste denne generelle påstand. |
|
(1268) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger klagede virksomhed 27 over Kommissionens afvisning i betragtning 1267 i denne forordning, da den i den følsomme udgave (»Sensitive«) af dens indlæg fremlagde omfattende argumenter og beviser for, hvorvidt indførelsen af foranstaltningerne var i Unionens interesse. Virksomhed 27 hævdede endvidere, at den var forhindret i at medtage dem i den åbne udgave af sine bemærkninger på grund af de begrænsninger, der følger af behovet for at sikre dens anonymitet. Virksomhed 27 anmodede derfor Kommissionen om en følsom fremlæggelse af oplysninger vedrørende den følsomme udgave af dens bemærkninger. |
|
(1269) |
Kommissionen tog virksomhed 27's bemærkninger til efterretning og tilsendte den en følsom fremlæggelse af oplysninger vedrørende den følsomme udgave af dens bemærkninger. |
|
(1270) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EU-producenters interesser efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 1221-1234 i forordningen om midlertidig told. |
7.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser
|
(1271) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 1235 i forordningen om midlertidig told. |
7.3. Brugernes interesser
|
(1272) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende brugeres interesser efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 1236-1243 i forordningen om midlertidig told. |
7.4. Leverandørernes interesser
|
(1273) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog VDA, at Kina var det største eksportmarked for tyske billeverandører, og udtrykte bekymring over, at en handelskonflikt med Kina helt sikkert også ville påvirke EU-leverandører, herunder tyske leverandører, f.eks. ved at begrænse adgangen til det kinesiske marked. |
|
(1274) |
Billeverandørernes og -producenternes interesser blev behandlet i betragtning 1244-1249 i forordningen om midlertidig told. På grundlag af de årsager, der er anført i betragtning 1245 i forordningen om midlertidig told, afviste Kommissionen navnlig argumentet om, at foranstaltninger ville skade leverandørerne uforholdsmæssigt som følge af eventuelle gengældelsesforanstaltninger fra Kina, og afviste denne påstand. Da ingen af ovennævnte parter fremlagde yderligere oplysninger eller beviser i denne henseende, afviste Kommissionen påstandene i denne forbindelse. |
|
(1275) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger satte VDA spørgsmålstegn ved den manglende analyse af, hvordan Kinas potentielle modforanstaltninger ville påvirke leverandørerne, og gentog sine påstande, som Kommissionen allerede behandlede i forrige betragtning. VDA påpegede også, at dens holdning deles af CLEPA i det indlæg, der er omhandlet i betragtning 1245 i forordningen om midlertidig told. |
|
(1276) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bekræftede Eurofer sin støtte til indførelsen af foranstaltningerne. Den fremførte navnlig for det første, at EU-bilindustrien, herunder BEV-producenterne, var en vigtig industri i efterfølgende produktionsled for EU-stålsektoren, da den tegnede sig for en femtedel af Unionens stålforbrug og fik dækket næsten hele sit behov for stål af Unionens stålproducenter. Eventuelle skadelige virkninger af importen fra Kina på EU-bilsektoren ville derfor have afsmittende virkninger på stålproducenterne i forudgående produktionsled. For det andet fandt den, at det for at sikre en sund EU-bilindustri var nødvendigt at indføre foranstaltningerne. For det tredje fremhævede den, at bilindustriens efterspørgsel efter specialstålprodukter førte til forskning og udvikling og investeringer i EU-stålsektoren, som det fremgår af forskellige nylige investeringer foretaget af EU-stålproducenter for at opfylde specifikke behov hos EU-bilproducenter, bl.a. til BEV'er. For det fjerde bemærkede Eurofer, at det var vigtigt for Unionen at handle for at forhindre, at subsidier fra tredjelande (navnlig så store subsidier som dem, der blev konstateret i den nuværende undersøgelse) påvirker EU-industrierne og dermed beskæftigelsen i Unionen negativt. |
|
(1277) |
Kommissionen tog Eurofers støtte til indførelsen af foranstaltningerne og årsagerne hertil til efterretning. |
|
(1278) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende leverandørers interesser efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 1244-1249 i forordningen om midlertidig told. |
7.5. Indvirkning på forbrugerne
|
(1279) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, CCCME, Geely Group og VDA, at der uden tvivl ville forekomme en prisstigning over for forbrugerne efter indførelsen af foranstaltningerne. I denne forbindelse sammenlignede Kommissionen ifølge GOC og CCCME ukorrekt denne sikre prisstigning med den eneste potentielle risiko for, at EU-erhvervsgrenen forsvinder. GOC og CCCME mente, at udligningsforanstaltningerne ville føre til større manglende tilgængelighed af økonomisk overkommelige BEV'er på EU-markedet. De hævdede navnlig, at på den ene side ville udfasningen af køretøjer med forbrændingsmotor inden 2035 fratage forbrugerne alternativet med billigere køretøjer med forbrændingsmotor, mens på den anden side BEV'er fortsat ville være for dyre i længere tid på grund af udligningsforanstaltningerne. Foranstaltningerne ville begrænse det udvalg af BEV-modeller, der er tilgængelige på EU-markedet, og ville gøre BEV-importen fra Kina dyrere, hvilket igen ville begrænse forbrugernes valgmuligheder. CCCME gentog også sin henvisning til den økonomiske analyse fra to professorer ved Katholieke Universiteit Leuven og Centre of Economic Policy Research, der er nævnt i betragtning 1252 i forordningen om midlertidig told, og hævdede, at EU-producenterne ikke tilbød et komplet udvalg af BEV-modeller, ikke havde kapacitet til at tilbyde modeller i alle segmenter, og at overlapningen mellem modeller fremstillet af hhv. EU-producenter og kinesiske producenter var meget begrænset. |
|
(1280) |
Kommissionen præciserede, at det i betragtning 1251 i forordningen om midlertidig told ikke blev konkluderet, at der ikke ville være nogen prisstigning for forbrugerne, men at en sådan prisstigning sandsynligvis ville være begrænset og kun ville opveje de kinesiske eksporterende producenters urimelige fordel. Enhver stigning i detailpriserne for forbrugerne vil desuden afhænge af strukturen i de eksporterende producenters salgskanaler og af de enkelte eksportørgruppers forretningsbeslutning om, hvordan tolden i sidste ende vil blive afspejlet i deres priser til forbrugerne. Med hensyn til påstanden om, at billigere alternativer til køretøjer med forbrændingsmotor ikke vil være tilgængelige for forbrugerne fra 2035, forklarede CCCME ikke, i hvilket omfang en sådan omstændighed var relevant for vurderingen af brugernes interesser i forbindelse med den nuværende undersøgelse vedrørende BEV'er. Med hensyn til tilgængeligheden af økonomisk overkommelige BEV'er produceret i Unionen mindede Kommissionen om den kendsgerning, at BEV-industrien, jf. betragtning 1078 i forordningen om midlertidig told, var en kapitalintensiv industri og stadig havde brug for tid til at opnå stordriftsfordele for at dække sine høje faste omkostninger. De kinesiske virksomheder har allerede opnået stordriftsfordele på grund af de betydelige subsidiebeløb, som GOC yder. Udligningsforanstaltningerne vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at opnå sådanne stordriftsfordele og dermed reducere sine enhedsproduktionsomkostninger, hvilket til gengæld vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at sænke sine salgspriser. Hvis Kommissionen ikke indførte udligningsforanstaltninger, ville EU-erhvervsgrenen ikke være i stand til at producere og sælge nok BEV'er til at opnå sådanne stordriftsfordele og sænke priserne i fremtiden. På samme måde vil stordriftsfordele også gøre det muligt for EU-producenterne som følge af omstillingen til elektrificering at lancere nye modeller, herunder økonomisk overkommelige modeller, og dette bør give mulighed for en bred vifte af BEV-modeller i Unionen, i modsætning til hvad GOC og CCCME hævdede. I dette scenario vil EU-erhvervsgrenen endda være i stand til at dække hele spektret af BEV'er. Det forventes også, at importen fra Kina fortsat vil flyde, om end til rimelige priser på lige vilkår. Endelig fandt Kommissionen i betragtning 1031 og 1044-1048 i forordningen om midlertidig told, at overensstemmelsen mellem kinesiske varekontrolnumre og EU-varekontrolnumre var på over 90 % for hver af de eksporterende producenter, således at overlapningen mellem EU-produktionen og importen fra Kina er betydelig. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1281) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede GOC og CCCME Kommissionens konklusion om, at udligningstold vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at opnå stordriftsfordele, fordi det indebar, at EU-producenterne var villige til at gennemføre omstillingen til BEV'er så hurtigt som muligt. CCCME hævdede endvidere, at EU-producenterne fortsatte med at investere i køretøjer med forbrændingsmotor og hybridkøretøjer (Porsche angav sit mål om at opnå 80 % af BEV-salget senest i 2030 (161), og Stellantis meddelte, at virksomheden ville standse produktionen af den elektriske Fiat 500 og i stedet investere mere i hybridkøretøjer (162)). Uafhængigt af hinanden delte GOC og CCCME Kommissionens vurdering af, at EU-erhvervsgrenens salgspriser potentielt vil falde, fordi EU-producenterne tidligere prioriterede salget af premiumbiler i stedet for modeller til massemarkedet. CCCME gentog også relevansen af, at det billigere alternativ, som køretøjer med forbrændingsmotor repræsenterer, forsvinder, idet forbrugerne kun står tilbage med BEV'er til højere priser. |
|
(1282) |
Kommissionen bemærkede, at omstillingen til elektrificering i Unionen er underlagt 2035-fristen, hvor alt salg af nye køretøjer i Unionen vil være nulemissionskøretøjer, navnlig BEV'er (undtagen køretøjer, der udelukkende kører på e-brændstoffer). Uanset de strategier, som de enkelte EU-producenter har identificeret, er sådanne EU-producenter derfor stadig bundet til mellemliggende og endelige emissionsmål, der er fastsat i forordning (EU) 2019/631, som senere blev ændret ved forordning (EU) 2023/851. Desuden passer den tidligere præference for en strategi med fokus på premiumbiler ikke til hele EU-erhvervsgrenen, som består af producenter til både premium- og massemarkedet. Desuden kan importen fra Kina have haft en indvirkning på et sådant strategisk valg, mens udligningsforanstaltninger vil give mulighed for at styrke eller komme ind på massemarkedet. Kommissionen bemærkede desuden, at EU-producenterne allerede annoncerede BEV'er fremstillet i Unionen til førstegangskøbere, som det var tilfældet med Volkswagens meddelelse om en BEV til 20 000 EUR og Renaults lancering af en ny generation af Twingo BEV i 2026 med en målpris på under 20 000 EUR (163). Endelig bemærkede Kommissionen med hensyn til afskaffelsen af billigere køretøjer med forbrændingsmotor fra og med 2035, at dette ikke er en følge af indførelsen af udligningsforanstaltningerne, men af 2035-fristen. Som fremført i betragtning 1280 i denne forordning vil foranstaltningerne imidlertid gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at opnå sådanne stordriftsfordele og dermed reducere sine enhedsproduktionsomkostninger, hvilket igen vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at sænke sine salgspriser. Uden rimelige markedsvilkår ville EU-producenterne blive hindret i denne proces. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1283) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC og CCCME, at BEV'er i Unionen vil være dyrere i en længere periode, også fordi tolden vil afholde EU-erhvervsgrenen fra at være konkurrencedygtig og fra at levere BEV'er til lave priser. I den forbindelse hævdede GOC og CCCME, at Kommissionen i tidligere undersøgelser (164) vurderede foranstaltningernes indvirkning på konkurrencen på EU-markedet og analyserede, om der ville blive opretholdt et tilstrækkeligt konkurrencepres. De hævdede endvidere, at EU-erhvervsgrenen fokuserede på BEV-modeller i premiumkategorien, og at dette fokus var bevis for, at erhvervsgrenen var beskyttet mod reel konkurrence. |
|
(1284) |
Kommissionen bemærkede, at der på EU-markedet for BEV'er er ca. 10 grupper af EU-producenter, der konkurrerer med hinanden, jf. betragtning 995 i forordningen om midlertidig told. I henhold til tabel 17a i forordningen om midlertidig told havde importen fra alle lande undtagen Kina desuden en markedsandel på 15,1 % i undersøgelsesperioden. Desuden, som allerede nævnt i betragtning 1251 i forordningen om midlertidig told vil udligningsforanstaltningerne ikke standse importen fra Kina, som fortsat vil komme ind på markedet. Kommissionen fandt derfor, at der er et højt konkurrencepres i Unionen, som også vil fortsætte efter indførelsen af udligningsforanstaltningerne. Kommissionen fandt også, at påstanden om, at EU-producenterne fokuserede på BEV-modeller i premiumkategorien, blev tilbagevist af den høje grad af overensstemmelse som forklaret i betragtning 1031 og 1044-1048 i forordningen om midlertidig told, og at selv om denne påstand var korrekt, ville den ikke vise, at EU-producenterne var beskyttet mod kinesisk konkurrence. Ovennævnte parter har ikke fremlagt beviser til støtte for deres påstand. De nævnte fortilfælde skal betragtes hver for sig, og den faktiske situation i disse sager var ikke sammenlignelig med situationen i den foreliggende sag, da der ikke blev fremlagt beviser for misbrug af en dominerende stilling eller anden konkurrencebegrænsende adfærd fra EU-producenternes side som dem, der er behandlet i de fortilfælde, som CCCME og GOC nævnte. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1285) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte GOC og CCCME også, at Kommissionens vurdering af, at den potentielle prisstigning ville være begrænset, og at denne i det mindste delvis forventes at blive absorberet af importørerne, ikke var underbygget af beviser, da Kommissionen ikke vurderede importørernes situation og toldens indvirkning på forbrugernes interesser. I den forbindelse hævdede virksomhed 18 også, at tolden ikke vil blive fuldt ud absorberet af virksomhederne (men det var uklart ud fra dens bemærkninger, om den mente producenterne eller importørerne), men i sidste ende ville blive betalt af EU-kunderne. Som bevis herfor fremførte virksomhed 18, at Tesla på visse medlemsstaters markeder hævede prisen på sin Model 3-BEV med 1 500 EUR som reaktion på indførelsen af den midlertidige udligningstold, og at andre mærker såsom MG og NIO overvejede lignende foranstaltninger. CCCME henviste også til en erklæring i den økonomiske analyse, der er omtalt i betragtning 1252 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 1279 i nærværende forordning, i henhold til hvilken en begrænsning af BEV-importen ville medføre reduceret konkurrence og et opadrettet pristryk. |
|
(1286) |
Kommissionen bemærkede, at der i henhold til grundforordningens artikel 12, stk. 2, skal stilles garanti for midlertidig udligningstold i stedet for faktisk betaling af tolden. Desuden er opkrævningen af den sikrede garanti mulig, men ikke sikker, da den er genstand for en endelig vurdering, hvilket kan føre til frigivelse af den stillede garanti, som det er tilfældet i den foreliggende sag. Derfor burde de prisstigninger, som de pågældende virksomheder havde besluttet, i princippet ikke have været knyttet til indførelsen af en midlertidig udligningstold som sådan. For det andet mindede Kommissionen om, at ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller repræsentative forbrugerorganisationer samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og at Kommissionen derfor måtte basere sin vurdering på de foreliggende oplysninger. Efter fremlæggelsen af oplysninger udsendte Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC) imidlertid en pressemeddelelse, hvori det blev fremhævet, at udligningsforanstaltninger var nødvendige for at skabe mere retfærdige markedsvilkår, og at fair konkurrence fortsat var den mest effektive måde at øge valgmulighederne og innovationen på (165). På grundlag af oplysningerne i dossieret kan det således med rimelighed konkluderes, at prisstigningerne for forbrugerne vil være begrænsede af følgende årsager: i) enhver prisstigning vil være berettiget og begrænset til den konstaterede urimelige subsidiering, ii) de endelige udligningsforanstaltninger beregnes på grundlag af cif-importprisen, som er lavere end prisen til den endelige forbruger, og det absolutte toldbeløb er derfor begrænset til told betalt på cif-niveau, iii) selv om tolden måske ikke fuldt ud absorberes af importørerne, kan det med rimelighed antages, at i det mindste en del af prisstigningen vil blive absorberet af importørerne. Dette er det typiske økonomiske resultat af en salgskanal, der mellem den eksporterende producent og forbrugeren omfatter et netværk af eksportører, erhvervsdrivende, importører, distributører og forhandlere. Jo flere lag, desto mere sandsynligt er det, at prisstigningen i det mindste delvist vil blive udvandet i overgangen mellem hvert trin, selv om disse aktører er forretningsmæssigt forbundne, navnlig på importørniveau, da tolden anvendes på cif-værdien af den importerede BEV. Tværtimod er det i en forretningsmodel, hvor forbrugeren er tættere på den eksporterende producent, f.eks. hvor forbrugeren køber en BEV online på producentens webplatform, som det er muligt hos visse eksporterende producenter, herunder Tesla (se betragtning 1027, 1166 og 1231 i forordningen om midlertidig told), mere sandsynligt, at producenten vil være i stand til at afspejle prisstigningen direkte i detailprisen. Onlinesalgskanalen er stadig kun én af salgskanalerne, undtagen for Tesla, iv) under alle omstændigheder vil enhver prisstigning sikre, at Unionen og de kinesiske producenter konkurrerer på lige vilkår, og forhindre, at der opstår skade for EU-producenterne. Udligningstolden vil kun kompensere for den fordrejende subsidiering, v) som nævnt i betragtning 1280 i denne forordning bør tolden, selv om den i begyndelsen fører til forhøjede priser, gøre det muligt for EU-producenterne at opnå stordriftsfordele og dermed reducere deres produktionsomkostninger pr. enhed over tid med en prisreducerende virkning, og vi) som også nævnt i betragtning 1280 i denne forordning vil EU-erhvervsgrenen producere en bredere vifte af modeller for at øge den indbyrdes konkurrence, hvilket også har en prisreducerende virkning på markedet. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1287) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC og CCCME virksomhed 18's påstand om Teslas, MG's og NIO's priser, som Kommissionen allerede havde behandlet i betragtning 1286 i denne forordning. Desuden hævdede GOC og CCCME, at prisstigningerne med sikkerhed var forbundet med indførelsen af en midlertidig udligningstold, fordi virksomhederne må forudse, at denne told bliver opkrævet. Endelig hævdede GOC og CCCME, at Kommissionen ikke tilvejebragte grundlaget for at fastslå, at prisstigningerne for forbrugerne ville være begrænsede. |
|
(1288) |
Kommissionen bemærkede, at den i den offentlige meddelelse om fremlæggelsen af Kommissionens endelige konklusioner også meddelte sin hensigt om ikke at opkræve en midlertidig udligningstold (166), således at den med rette i betragtning 1286 i denne forordning anførte, at det var muligt, men ikke sikkert, at den ville blive opkrævet. Hvis en eventuel prisstigning eller påtænkt prisstigning var knyttet til den midlertidige udligningstold, ville den derfor ikke have været berettiget. Mens dette gælder for en midlertidig udligningstold, gennemførte Kommissionen, for så vidt angår en endelig told, den nuværende undersøgelse i fuld overensstemmelse med WTO's og Unionens regler, således at ingen virkning på faktisk eller potentiel prisstigning kunne tilskrives endelige foranstaltninger, selv før de blev indført. Endelig bemærkede Kommissionen også, at den i betragtning 1286 i denne forordning udførligt forklarede, hvorfor den konkluderede, at en eventuel prisstigning for forbrugerne ville være begrænset. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1289) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC og CCCME, at Kommissionen burde afslutte undersøgelsen, som det var sket i en tidligere sag (167), på grund af forsyningsknapheden for visse segmenter af den undersøgte vare, dvs. økonomisk overkommelige, små BEV'er, og EU-erhvervsgrenens manglende kapacitet til at levere til alle markedssegmenter. |
|
(1290) |
Kommissionen henviste til betragtning 1060 og 1208 i forordningen om midlertidig told, hvor undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen har tilstrækkelig kapacitet til at fremstille BEV'er og dække efterspørgslen på EU-markedet. Desuden vil udligningsforanstaltningerne gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at opnå passende stordriftsfordele og dermed reducere sine enhedsproduktionsomkostninger, hvilket igen vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at sænke sine salgspriser og øge sin produktion af økonomisk overkommelige BEV'er væsentligt, jf. betragtning 1280 i denne forordning. Påstanden blev således afvist. |
|
(1291) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende indvirkningen på forbrugerne efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 1250-1251 i forordningen om midlertidig told. |
7.6. Indvirkning på klimamålene
|
(1292) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, CCCME, Geely Group og virksomhed 18, at foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på EU's klimamål, idet BEV'er ville blive økonomisk mindre overkommelige, når eksporterende producenter væltede i hvert fald noget af tolden over på EU-forbrugerne. GOC og CCCME anførte også, at økonomisk overkommelige BEV'er var afgørende for EU's omstilling til elektrisk mobilitet, og at EU-erhvervsgrenen ikke havde kapacitet til at dække den efterspørgsel, der er nødvendig for at nå dekarboniseringsmålene inden 2035. I den forbindelse hævdede GOC og CCCME, at konklusionerne vedrørende EU-erhvervsgrenens kapacitet i tabel 4 i forordningen om midlertidig told ikke var underbygget af verificerbare beviser, og Kommissionen manglede at vurdere, om EU-erhvervsgrenen havde tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme den efterspørgsel, der er nødvendig for at nå 2035-målet. En rapport fra Den Europæiske Revisionsret (»Revisionsretten«) og offentlige udtalelser fra et medlem af Revisionsretten ville ifølge GOC og CCCME støtte det synspunkt, at dette ikke var tilfældet (168). Efter deres opfattelse og efter virksomhed 24's opfattelse tog Kommissionen ikke hensyn til følgende elementer i vurderingen af EU-erhvervsgrenens kapacitet: i) flaskehalse i forsyningskæden, navnlig EU-erhvervsgrenens afhængighed af import af batterier (et aspekt, der også fremhæves af VDA) og råmaterialer og den begrænsede EU-produktionskapacitet for batterier, og, alene for GOC's og CCCME's vedkommende, ii) det forhold, at ikke al kapacitet for køretøjer med forbrændingsmotor ville blive flyttet til BEV'er i Unionen, da de andre markeder, der ikke er omfattet af 2035-forbuddet, inden for en overskuelig fremtid ville have en enorm efterspørgsel efter køretøjer med forbrændingsmotor, og omfordelingen af kapaciteten for køretøjer med forbrændingsmotor til BEV-produktion kan støde på hindringer, der vil komplicere og bremse den. For virksomhed 24 tog Kommissionen ikke hensyn til iii) den utilstrækkelige opladningsinfrastruktur i Unionen. |
|
(1293) |
Som svar på disse påstande henviste Kommissionen til betragtning 1280 og 1286 i denne forordning for så vidt angår overvæltningen af tolden på forbrugerne og den fortsatte tilgængelighed af kinesiske BEV'er og gentog, at udligningsforanstaltningerne, jf. betragtning 1280 i denne forordning, vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at opnå passende stordriftsfordele og dermed reducere sine enhedsproduktionsomkostninger, hvilket igen vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at sænke sine salgspriser. EU's omstilling til elektrisk mobilitet kan således bero på økonomisk overkommelige BEV'er produceret af EU-erhvervsgrenen. Som forklaret i betragtning 1057 i forordningen om midlertidig told efterprøvede Kommissionen desuden i mangel af andre mere pålidelige oplysninger kapacitetsudnyttelsesgraden for de stikprøveudtagne EU-producenter, på grundlag af hvilken den beregnede EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet, hvilket blev anset for at være et rimeligt skøn. Ingen af de interesserede parter har fremlagt andre mere rimelige beviser for EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesgrad. Endelig vil udligningstolden kun udligne den konstaterede subsidiering, og importen vil fortsætte. Eftersom Revisionsrettens beretning har til formål at vurdere effektiviteten af EU-politikkerne med hensyn til at nå 2035-målet, er den ikke direkte relevant for vurderingen af, om indførelsen af foranstaltningerne, ikke er i strid med Unionens interesser. Desuden tages der i denne rapport ikke hensyn til indførelsen af udligningstold på BEV'er, som burde lette omstillingen og hjælpe EU's industri med at øge sin kapacitet. Det samme gælder for de offentlige udtalelser fra medlemmet af Revisionsretten. I modsætning til, hvad der blev påstået, behandlede Kommissionen desuden forsyningsflaskehalse i betragtning 1225 i forordningen om midlertidig told i forbindelse med analysen af Unionens interesser, og tilbageviste en lignende påstand vedrørende produktionskapacitet for batterier i betragtning 1267 i forordningen om midlertidig told. Selv om EU-erhvervsgrenen faktisk var afhængig af batteriimport, forpligtede den sig til betydelige investeringer i batteriproduktionskapaciteten i Unionen, jf. også betragtning 1092 i forordningen om midlertidig told. Under alle omstændigheder er formålet med den nuværende undersøgelse kun at genskabe lige konkurrencevilkår på EU-markedet. Indførelsen af udligningsforanstaltninger udelukker ikke, at Unionen kan tage andre politiske initiativer for at løse forskellige problemer, som EU-erhvervsgrenen står over for. For så vidt angår det forhold, at ikke hele kapaciteten for køretøjer med forbrændingsmotor flyttes til BEV'er, bemærkede Kommissionen, at selv om omlægningen af produktionslinjerne, eller deres fleksibilitet, var et element, der blev understreget i betragtning 1058 i forordningen om midlertidig told, havde den aldrig antaget, at Unionens kapacitet for køretøjer med forbrændingsmotor vil blive fuldstændig overført til BEV-kapacitet, og bemærkede endvidere, at dens beregning af produktionskapaciteten var baseret på produktionen af BEV'er og på den verificerede kapacitetsudnyttelsesgrad for de stikprøveudtagne EU-producenter af BEV'er. Kapacitetsberegningen blev derfor ikke påvirket af denne overvejelse, men tog kun hensyn til produktionskapaciteten i den betragtede periode. Endelig henviste Kommissionen med hensyn til den påståede utilstrækkelige opladningsinfrastruktur til sine konklusioner i betragtning 1191 og 1192 i forordningen om midlertidig told, der viste, at der var hurtig fremskridt med hensyn til at afhjælpe eventuelle flaskehalse i forbindelse med opladningsinfrastrukturen, således at dette ikke kunne udgøre en begrænsning af EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1294) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC og CCCME, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til flaskehalse i produktionen, navnlig problemer med opskalering og mangel på råmaterialer, og at EU-erhvervsgrenen derfor trak de bebudede mål tilbage og anmodede om en udskydelse og større fleksibilitet med hensyn til udfasningen af nye køretøjer med forbrændingsmotor inden 2035. I den forbindelse nævnte de en række presseerklæringer fra EU-producenter. De gentog desuden, på grundlag af artikler i pressen og bemærkninger fra virksomhed 24, hvor afhængig EU's klimamål var af importen fra Kina. De anfægtede desuden Kommissionens vurdering af de betydelige investeringer, der var afsat til batteriproduktionskapacitet i Unionen, jf. pressebekendtgørelser, og hævdede, at visse batteriprojekter blev annulleret og forsinket (ACC meddelte, at den havde sat sine planer for de tyske og italienske fabrikker på pause (169), Northvolt meddelte, at den ville forhale sine batteriprojekter på grund af opskaleringsproblemer (170), Mercedes-Benz erklærede, at den ville forhale sine planer vedrørende batterifabrikker (171), og LG Energy Solution meddelte, at den overvejede at gå over til at bygge energilagerbeholdninger (172)). Endelig hævdede de, at batteriprojekter i Unionen ville møde protester og modstand på grund af bekymringer for miljøet, og at opskalering af batteriproduktionen blev udfordret af sikkerhedsproblemer, navnlig brande forårsaget af batteriet. |
|
(1295) |
Kommissionen bemærkede, at den behandlede flaskehalse i produktionen i betragtning 1293 i denne forordning. Kommissionen bemærkede endvidere, at CCCME og GOC ikke gjorde virkningen af de påståede flaskehalse på EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet målelig. Desuden underbyggede forekomsten af sådanne flaskehalse ikke konklusionen om, at indførelsen af udligningsforanstaltninger ikke var i Unionens interesse. Som det flere gange er nævnt i denne forordning, er formålet med indførelsen af udligningsforanstaltninger at skabe lige vilkår. Hertil kommer, at, uanset erklæringer fra visse EU-producenter, EU-producenterne stadig er bundet til de emissionsmål, der er fastsat i forordning (EU) 2019/631, som senere blev ændret ved forordning (EU) 2023/851. Kommissionen bemærkede desuden, at foranstaltningerne bør lette omstillingen og hjælpe EU-erhvervsgrenen med at øge sin kapacitet, men at foranstaltningerne ikke har til formål at udvikle produktionen af BEV'er i Unionen med henblik på fuldt ud at erstatte den kinesiske import, der angiveligt er nødvendig for at nå 2035-målene. Formålet med den nuværende undersøgelse er kun at genskabe lige konkurrencevilkår på EU-markedet. Importen vil fortsætte. Med hensyn til meddelelserne om batteriprojekter, der er annulleret eller forsinket i Unionen, gentog Kommissionen desuden sit synspunkt i betragtning 851 i denne forordning om, at Unionens BEV-industri, selv om den i øjeblikket er stærkt afhængig af import af kinesiske batterier, heller ikke er begrænset til at anvende batterier produceret i Unionen, således at den fortsat vil importere fra Kina og andre kilder, også efter indførelsen af foranstaltningerne. Endelig fandt Kommissionen, at miljøhensyn i forbindelse med batteriproduktion og sikkerhedsmæssige betænkeligheder i forbindelse med batterianvendelse gælder uanset produktionsland, således at de ikke kun finder anvendelse på batteriproduktion i Unionen. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1296) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC og CCCME også, at Kommissionen i forbindelse med vurderingen i betragtning 1060 i forordningen om midlertidig told af, at EU-erhvervsgrenen havde kapacitet til at dække efterspørgslen i et scenario efter foranstaltningerne, ikke tog hensyn til EU-erhvervsgrenens eksport, ikke kun af BEV'er, men også af køretøjer med forbrændingsmotor, som fortsat vil beslaglægge en del af EU-erhvervsgrenens kapacitet, eftersom tredjelande ikke har samme 2035-mål for dekarbonisering som Unionen. |
|
(1297) |
Kommissionen bemærkede, at den tog hensyn til EU-erhvervsgrenens eksport af BEV'er i betragtning 1183-1186 i forordningen om midlertidig told i forbindelse med analysen af årsagssammenhængen. I betragtning af EU-BEV-markedets tiltrækningskraft, jf. betragtning 1119-1123 i forordningen om midlertidig told, og i betragtning af at markedets størrelse og navnlig den klare køreplan for elektrificering, der også gælder for EU-producenter, vil de fokusere på EU-markedet i betragtning af den forventede stigende efterspørgsel. EU-producenternes eksport omfatter faktisk hovedsagelig køretøjer med forbrændingsmotor. Endelig var kapacitetsberegningen i tabel 4 i forordningen om midlertidig told, jf. betragtning 1293 i nærværende forordning, ikke baseret på kapaciteten for køretøjer med forbrændingsmotor, hvorfor argumentet om, at Kommissionen ikke tog hensyn til EU-erhvervsgrenens eksport, herunder eksport af køretøjer med forbrændingsmotor, ikke er gyldigt. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1298) |
På samme måde hævdede GOC og CCCME, at Kommissionen, når den tog EU-producenternes produktionskapacitet og deres evne til at forsyne EU-markedet i betragtning, ikke tog hensyn til EU-BEV-erhvervsgrenens og batterileverandørers nylige lukninger af produktionsanlæg, og henviste navnlig til Fiskers konkurs, Volkswagens nedgang i BEV-produktionen og Jaguars og Land Rovers forsinkede lancering af nye modeller samt andre eksempler. |
|
(1299) |
For så vidt angår konkursbehandlingen af EU-producenten Fisker blev Fisker, jf. betragtning 675 i denne forordning, ikke medtaget som EU-producent på den liste med ti EU-producenter, som Kommissionen nævner i betragtning 674 i denne forordning. Volkswagens reduktion af BEV-produktionen og forsinkelsen i Jaguar Land Rovers lancering af nye modeller påvirker ikke kapacitetsberegningerne. Det samme gælder forsinkelsen i Ineos' BEV-produktion, som ifølge den kilde, som GOC og CCCME har henvist til (173), end ikke var påbegyndt. Ændringer i Northvolts og SVOLT Europes planer påvirkede heller ikke investeringsestimatet i betragtning 1092 i forordningen om midlertidig told, som kun omfattede investeringer foretaget af EU-BEV-producenter og ikke også af batterileverandører. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1300) |
Endelig tog Kommissionen ifølge GOC og CCCME ikke hensyn til markedssegmenteringen i Unionen, og til spørgsmålet om, hvorvidt EU-erhvervsgrenen ville være i stand til at levere til alle markedssegmenter. Det blev ligeledes påstået, at Kommissionen ikke tog hensyn til de betydelige forskelle i varesammensætningen mellem importen fra Kina og EU-produktionen. I betragtning af disse forhold hævdede parterne, at EU-erhvervsgrenen ikke vil være i stand til at bidrage tilstrækkeligt til elektrificeringen af EU-markedet. |
|
(1301) |
Af de årsager, der er forklaret i betragtning 1042 i forordningen om midlertidig told, var Kommissionens opdeling af markedet i dette tilfælde ikke hensigtsmæssig. Hverken GOC eller CCCME fremlagde yderligere oplysninger eller beviser i denne henseende, som ville have ændret denne konklusion. For så vidt angår forskelle i varesammensætningen mellem importen fra Kina og EU-produktionen fandt Kommissionen i betragtning 1031 og 1044-1048 i forordningen om midlertidig told, at overensstemmelsen mellem de kinesiske varekontrolnumre og EU-varekontrolnumrene var på over 90 % for hver af de eksporterende producenter. Endelig konkluderede Kommissionen, jf. betragtning 1280 i denne forordning, at EU-erhvervsgrenen ville være i stand til at øge sit sortiment, når den opnåede tilstrækkelige stordriftsfordele og sænkede sine enhedsproduktionsomkostninger, hvilket ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at producere mere økonomisk overkommelige BEV'er. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1302) |
Geely Group var for sit vedkommende uenig i Kommissionens konklusion om, at bestræbelserne på at bekæmpe klimaændringer ikke kan baseres på illoyal konkurrence fra subsidierede BEV'er til lave priser. De hævdede, at Kommissionen tog fejl, fordi Geely Group var fast besluttet på at fremme innovation og vækst i EU-BEV-erhvervsgrenen, og at indførelsen af foranstaltningerne ville virke mod hensigten med Unionens grønne omstilling. |
|
(1303) |
Kommissionen baserede sine konklusioner på det forhold, at importen fra Kina til Unionen til urimeligt lave priser overtager betydelige markedsandele og udgør en trussel mod EU-erhvervsgrenen, jf. afsnit 5 i forordningen om midlertidig told og i nærværende forordning. Geely Group bestred ikke som sådan disse tal, og det er derfor upassende at hævde, at Kommissionen tog fejl. Det forhold, at Geely Group udtalte, at den var fast besluttet på at fremme innovation og vækst i Unionen, underbygges ikke af nogen dokumentation, ej heller kan en sådan udtalelse verificeres og svække Kommissionens konklusioner. Denne påstand måtte derfor afvises. |
|
(1304) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger underbyggede Geely Group sin påstand om, at den spillede en førende rolle i omstillingen til BEV'er, ved at minde om, at: Volvo, der er en del af Geely Group, var blandt de første mærker, der solgte BEV'er i Unionen, nemlig allerede før 2012, og købte Polestar, som blev ændret til BEV-producent fra 2017; Geely Group og Volvo dannede tilsammen joint venture-virksomheden Lynk and Co. med hovedsæde i Sverige, som er et mærke, der har til formål at ruske op i den traditionelle industri for køretøjer med forbrændingsmotor; Geely Group og Daimler dannede joint venture-virksomheden Smart, som ændrede mærket til en fuldt elektrisk udgave; og Volvo forpligtede sig til senest i 2030 fuldt ud at elektrificere sine modeller og var det første mærke, der meddelte, at alle dets modeller med forbrændingsmotor ville blive elektrificeret. På grundlag heraf fremførte Geely Group, at den var dedikeret til klimaomstillingen og til at fremme omstillingen til BEV-produktion i Unionen. |
|
(1305) |
Kommissionen anerkendte de oplysninger, som Geely Group havde fremlagt, og at Geely Group rent faktisk var fast besluttet på at fremme omstillingen til BEV-produktion i Unionen. Uanset dette foreligger konklusionerne om truslen om skade forårsaget af importen fra Kina fortsat og kan ikke ændres af Geely Groups holdning med hensyn til den grønne omstilling. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1306) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede virksomhed 18 og VDA, at kinesiske eksporterende producenter efter foranstaltningerne måske vil beslutte overhovedet ikke at udbyde BEV'er på EU-markedet, hvilket ville reducere udvalg og tilgængelighed og stille forhindringer op for Unionens klimamål. Ifølge virksomhed 18 kan den deraf følgende langsommere stigning i elkøretøjer i Unionen indebære en risiko for, at EU-producenterne pålægges bøder for manglende overholdelse af emissionsmålene på vejen til fuld dekarbonisering inden 2035. |
|
(1307) |
Kommissionen fandt, at risikoen for et direkte importstop er urealistisk på grund af konklusionerne om EU-markedets tiltrækningskraft for kinesiske eksporterende producenter, jf. betragtning 1119-1129 i forordningen om midlertidig told. Med hensyn til eventuelle bøder for manglende overholdelse af emissionsmålene bemærkede Kommissionen, at EU-markedet for BEV'er som følge af omstillingen til elektrisk mobilitet vil blive større, og at EU-producenterne vil være i stand til at udvikle de nødvendige stordriftsfordele for at udnytte de muligheder, som det voksende marked giver. Et sådant scenario ville være truet, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1308) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende indvirkningen på klimamålene efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 1250-1254 i forordningen om midlertidig told. |
7.7. Risiko for gengældelse
|
(1309) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede virksomhed 18 og VDA, at Kommissionens tilgang, ifølge hvilken undersøgelsen ikke omfatter EU-virksomheders adgang til det kinesiske marked og ikke tager hensyn til indvirkningen af kinesiske gengældelsesforanstaltninger efter indførelsen af udligningsforanstaltninger, ikke ville tage hensyn til markedsrealiteterne. De hævdede, at Kina er et vigtigt marked for mange EU-producenter, ikke kun med hensyn til salg og produktion, men også med hensyn til innovation og forsyningskæde, således at beskyttelse af EU-erhvervsgrenen i Unionen ifølge virksomhed 24 måske sker på bekostning af dens konkurrenceevne alle andre steder. Ifølge virksomhed 18, virksomhed 24 og VDA vil foranstaltningerne også skabe usikkerhed og gnidninger på andre økonomiske områder, hvilket ikke ville være i Unionens interesse, mens det er i Unionens interesse at bevare Unionens eksportkapacitet. For virksomhed 18 og VDA ville EU-producenterne uden adgang til Kina som eksportmarked have færre ressourcer til at investere i elektrisk mobilitet. Endelig mindede VDA om, at Tyskland har et betydeligt overskud i bilhandelen med Kina. |
|
(1310) |
Kommissionen anerkendte Kinas betydning som eksportmarked og innovations- og forsyningskilde for EU-producenterne, men gentog, at resultatet af denne undersøgelse ikke bør føre til mindre gunstig markedsadgang for EU-leverandører og -producenter i Kina. For så vidt angår muligheden for, at Kina iværksætter gengældelsesforanstaltninger efter indførelsen af foranstaltningerne, henviste Kommissionen til betragtning 1256-1258 i forordningen om midlertidig told, hvor den præciserede, at Kina og kinesiske eksporterende producenter havde omfattende ret til forsvar og til at deltage i denne faktabaserede undersøgelse samt til at søge en upartisk domstolsprøvelse af den endelige afgørelse uden at skulle ty til gengældelse. Derfor udgjorde den påståede risiko for gengældelse ikke et element, der taler imod indførelsen af udligningsforanstaltninger. Selv om Kommissionen fortsat er opmærksom på enhver form for gengældelse i bilindustrien eller andre sektorer, kan truslen om potentiel gengældelse ikke forhindre Kommissionen i at vedtage legitime, afmålte og berettigede udligningsforanstaltninger. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1311) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog virksomhed 24 sine bemærkninger, som allerede var blevet behandlet af Kommissionen, mens VDA udtrykte bekymring over, at Kommissionen ikke vurderede muligheden for og indvirkningen af Kinas modreaktion yderligere. |
|
(1312) |
Kommissionen præciserede, at den inden for rammerne af en handelsbeskyttelsesundersøgelse ikke kunne foretage spekulation vedrørende gengældelsesforanstaltninger, som ikke er forudset i proceduren og de relevante WTO-regler og EU-regler, der gælder for den. Kina og kinesiske virksomheder har adgang til legitime muligheder for at klage over den afgørelse, der er truffet i forbindelse med denne undersøgelse, jf. betragtning 1310. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1313) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende risikoen for gengældelse efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 1255-1258 i forordningen om midlertidig told. |
7.8. Offentlige incitamenter i Unionen
|
(1314) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC og CCCME, at EU-erhvervsgrenen allerede var beskyttet mod et intenst konkurrencepres gennem forbrugersubsidier såsom miljøbonussen i Frankrig, som stimulerede salget af EU-erhvervsgrenens BEV'er ved at udelukke kinesisk fremstillede BEV'er fra listen over støtteberettigede køretøjer. |
|
(1315) |
Som i betragtning 1262 i forordningen om midlertidig told gentog Kommissionen, at eventuelle subsidier i Unionen ikke er genstand for denne undersøgelse og ikke påvirker konklusionen om, at GOC ydede udligningsberettigede subsidier til de kinesiske eksporterende producenter. I overensstemmelse med grundforordningen er Kommissionen derfor berettiget til at indføre endelige udligningsforanstaltninger over for importen af BEV'er med oprindelse i Kina. Det forhold, at der blev ydet forbrugersubsidier i Unionen, påvirkede ikke konklusionen om, at EU-erhvervsgrenen uden udligningsforanstaltninger er udsat for en alvorlig og overhængende trussel om en betydelig stigning i BEV'er til lave priser til skade for EU-erhvervsgrenens produktion og salg af BEV'er. Miljøbonussen i Frankrig udelukker ikke BEV'er baseret på deres produktionsland, f.eks. kinesisk fremstillede BEV'er, som hævdet, men kriterierne for støtteberettigelse er baseret på objektive miljøkriterier. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1316) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende offentlige incitamenter i Unionen efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 1261-1262 i forordningen om midlertidig told. |
7.9. Protektionisme
|
(1317) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CAAM, at Kommissionen gennem indførelsen af midlertidige foranstaltninger gennemførte handelsprotektionisme med overdrevne midler under dække af overholdelse, hvilket var til skade for den frie handel og fair konkurrence. |
|
(1318) |
Kommissionen var stærkt uenig i denne påstand. Indførelsen af udligningsforanstaltninger, når de retlige betingelser er opfyldt, er ikke protektionisme. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(1319) |
CAAM hævdede også, ud fra den antagelse, at de tyske producenter af BEV'er, der ikke støttede undersøgelsen, ville nyde godt af konkurrencefordele, at de stikprøveudtagne EU-producenter derimod ikke nød de samme konkurrencemæssige fordele og derfor »haltede bagefter«. På grundlag af denne antagelse hævdede CAAM endvidere, at EU af nogle få monopoler, navnlig dem, der befandt sig i en lavere konkurrenceposition, blev »tvunget« til at beskytte deres interesser med høje omkostninger til følge, hvilket forhindrede den normale konkurrence på markedet og skadede forbrugernes interesser. |
|
(1320) |
CAAM's påstande var rent spekulative og uden dokumentation. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1321) |
CAAM hævdede endvidere, at da VDA og virksomhed 29 modsatte sig undersøgelsen, og til trods for meget få oplysninger om ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere og brugere, konstaterede Kommissionen en årsagssammenhæng mellem den subsidierede import og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. CAAM fremførte, at det er en »objektiv lov om industriel udvikling«, at produkter, der importeres fra first mover-regioner, i den indledende fase af omstillingen på kort sigt har konkurrencefordele og hurtig vækst, og de motiverer lokale virksomheder til hurtigt at indhente og genvinde deres markedsandel. CAAM hævdede, at forordningen om midlertidig told ignorerede denne lov om industriel udvikling og kunstigt skabte en trussel om skade. |
|
(1322) |
Kommissionen bemærkede, at virksomhed 29 støttede undersøgelsen som forklaret i betragtning 1247 i forordningen om midlertidig told i modsætning til, hvad CAAM anførte. Som beskrevet i betragtning 1170 og 1218 i forordningen om midlertidig told baserede Kommissionen desuden sin vurdering af årsagssammenhængen mellem subsidierne og truslen om skade på indvirkningen af importmængderne af og priserne på de kinesiske BEV'er på EU-erhvervsgrenens situation, og på andre mulige faktorer, der kunne have bidraget til eller svækket den konstaterede årsagssammenhæng, såsom importen fra andre tredjelande, EU-producenternes eksportresultater, efterspørgselsrelaterede faktorer, BEV-industriens konkurrenceevne og andre identificerede faktorer. Denne vurdering er baseret på kendsgerninger, der er indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, og som så vidt muligt kontrolleres. De oplysninger, der indsamles fra forhandlere og brugere, anvendes til at fastslå foranstaltningernes indvirkning på deres situation og dermed til at fastslå, om der i forbindelse med Unionens interesse er tvingende grunde til ikke at indføre foranstaltninger. Oplysningerne fra forhandlere og brugere er derfor irrelevante i forbindelse med konstateringen af årsagssammenhæng, og disse parters manglende samarbejdsvilje havde ingen indvirkning på konstateringen af årsagssammenhæng. CAAM's påstand blev derfor afvist. |
|
(1323) |
For så vidt angår loven om industriel udvikling, som CAAM henviser til, bemærkede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens situation og truslen om skade som ovenfor nævnt er baseret på detaljerede oplysninger, der er indsamlet fra EU-producenterne i stikprøven og verificeret, og på andre verificerbare kendsgerninger indsamlet i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionens vurdering i denne henseende er nærmere beskrevet i betragtning 1050 og 1169 i forordningen om midlertidig told. Påstanden om, at EU-producenterne hurtigt vil genvinde deres markedsandel efter at have mistet den til en first-mover, underbygges imidlertid ikke af yderligere oplysninger eller beviser og kan ikke godtages. Denne påstand måtte derfor afvises. |
|
(1324) |
Endelig hævdede CAAM også, at Unionen burde opretholde åben konkurrence, som tidligere har vist sig at være til stor gavn for både de kinesiske producenter og EU-producenterne. De fremførte, at de fremtidige fremskridt også kræver fri markedskonkurrence og samarbejde mellem kinesiske og europæiske virksomheder. |
|
(1325) |
Unionen er engageret i frihandel og anerkender fordelene ved en åben økonomi. Frihandelen skal imidlertid være retfærdig, og hvis der ydes udligningssubsidier fra tredjelande, som skader eller truer med at skade EU-erhvervsgrenen, er Unionen berettiget til at træffe passende foranstaltninger, hvilket gøres i den foreliggende sag. |
7.10. Reglen om den lavest mulige told og toldens størrelse
|
(1326) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede Geely Group og SAIC Group Kommissionen om at overveje anvendelsen af reglen om den lavest mulige told. I den forbindelse hævdede Geely Group, at der i betragtning af det presserende behov for at se BEV-sektoren lykkes var tvingende grunde til at fastsætte toldsatserne til skadesmargenen, da dette ville give EU-erhvervsgrenen tilstrækkelig beskyttelse og samtidig sikre, at den internationale konkurrence fortsat fremmer innovation med henblik på økonomisk overkommelige BEV'er. Geely Group hævdede endvidere, at indførelsen af høje toldsatser på BEV-importen fra Kina ikke var i Unionens interesse. SAIC Group bemærkede, at Kommissionen ikke beregnede en skadestærskel (dvs. et målprisunderbudsbeløb pr. eksporterende producent i stikprøven), som den burde gøre, herunder i en sag, der involverede en trussel om væsentlig skade, og derfor ikke klart kunne have konkluderet, jf. grundforordningens artikel 12, stk. 1, at det var i Unionens interesse at indføre en midlertidig told på et niveau svarende til de samlede udligningsberettigede subsidier. |
|
(1327) |
SAIC Group anmodede derfor Kommissionen om som et første skridt at beregne en individuel målprisunderbudsmargen for hver eksporterende producent i stikprøven og som et andet skridt at overveje, om det ville være i strid med Unionens interesser at indføre tolden på skadestærsklen. I den forbindelse fremførte SAIC Group, at reglen om den lavest mulige told ikke burde fraviges, og NIO hævdede, at det ville være i Unionens interesse at indføre udligningstold på grundlag af skadesmargenen. |
|
(1328) |
Virksomhed 24 hævdede også, at hvis Kommissionen beslutter at indføre en endelig told, skal den anerkende behovet for at afveje arten af truslen om skade mod den meget sandsynlige skade, der vil opstå for Unionens interesser generelt, idet der også tages hensyn til de forskellige kategorier af eksporterende producenter, der er involveret i undersøgelsen; Kommissionen kan opnå et sådant resultat ved at fastsætte en told på et minimumsniveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe skaden, og som kan udformes som en ensartet toldsats, der anvendes over hele linjen. Virksomhed 24 fremførte endvidere, at for en erhvervsgren i opstartsfasen kan grundlaget for en sådan told ikke være målprisunderbudsmargenen. I stedet anførte virksomhed 24, at en mere hensigtsmæssig tilgang ville bestå i at tage hensyn til den forventede prisforskel mellem EU-producenternes salg og BEV-importen fra Kina på forhandlerniveau ved udgangen af opstartsfasen. På grund af de fortsatte omkostningsreduktioner, som EU-producenterne har opnået, og de stigende stordriftsfordele som følge af, at flere og flere forbrugere skiftede til BEV'er, var det sandsynligt, at enhedsomkostningerne pr. BEV fremstillet i Unionen hurtigt ville falde. Dette samt det fortsatte nedadrettede pristryk fra køretøjer med forbrændingsmotor og hybridmodeller ville utvivlsomt føre til lavere priser og dermed mindske prisforskellen mellem modellerne fra kinesiske OEM'er og EU-producenterne. |
|
(1329) |
Kommissionen bemærkede, at den retlige standard for fastsættelsen af toldens niveau er fastsat i grundforordningens artikel 12, stk. 1, og artikel 15, stk. 1. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 1, tredje afsnit, må udligningstolden ikke overstige det fastsatte udligningsberettigede subsidiebeløb. Artiklens fjerde afsnit fastsætter en undtagelse fra denne regel og bør fortolkes snævert. Således skal udligningstolden kun i sager, hvor Kommissionen på grundlag af alle fremlagte oplysninger foreløbig klart kan fastslå, at det ikke er i Unionens interesse, at tolden fastsættes på et niveau svarende til de fastsatte udligningsberettigede subsidier, være lavere, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført erhvervsgrenen i Unionen. I den foreliggende sag kunne Kommissionen efter at have undersøgt alle de fremlagte oplysninger ikke klart konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at fastsætte foranstaltningernes størrelse på det fastsatte udligningsberettigede subsidieniveau. Desuden kunne toldniveauet på mellem 9,0 % og 36,3 % ikke anses for at være højt. Endvidere, som forklaret i betragtning 1253 i forordningen om midlertidig told var formålet med udligningstolden ikke at bringe importen af BEV'er fra Kina til ophør, men at genoprette de lige konkurrencevilkår på EU-markedet, der er fordrejet af den subsidierede import fra Kina til lave priser. EU-erhvervsgrenen vil således være i stand til at konkurrere på rimelige vilkår med importen af BEV'er fra Kina på EU-markedet, hvilket vil stimulere innovation. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(1330) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Geely Group og virksomhed 24 deres bemærkninger, som Kommissionen behandlede i betragtning 1329 i denne forordning. Virksomhed 24 fremførte også, at grundforordningen ikke foreskriver nogen regel eller metode for, hvordan den lavere told bør beregnes, idet det eneste krav var, at den skal være tilstrækkelig til at fjerne truslen om skade for Unionens interesser. Desuden hævdede virksomhed 24, at der ikke var grundlag for Kommissionens restriktive fortolkning i forbindelse med anvendelsen af reglen om den lavest mulige told, og at Kommissionen ikke kunne fastslå, at indførelsen af told på et højere niveau end det, der er nødvendigt for at fjerne den formodede trussel om skade, er i Unionens interesse. |
|
(1331) |
Kommissionen bemærkede, at den snævre fortolkning af reglen om den lavest mulige told skyldes dens karakter af undtagelse, og gentog, at det under alle omstændigheder ikke klart kunne konkluderes, at det ikke var i Unionens interesse at fastsætte foranstaltningernes størrelse på det niveau for udligningsberettigede subsidier, der var fastsat. |
|
(1332) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Polestar, at vurderingen af, om det ikke er i Unionens interesse at anvende reglen om den lavest mulige told ved fastsættelsen af toldens størrelse, ikke har nogen betydning for godtagelsen af et pristilsagn. Ifølge Polestar er der intet i grundforordningen, der forbinder artikel 13, stk. 1, med artikel 15, stk. 1, og intet, der gør den ene betinget af den anden. Begge artikler bør læses særskilt. Denne behandling bekræftes af Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om de reviderede regler om lavere told i antidumping- og antisubsidieundersøgelser i Unionen (174). I denne rapport skelnede Kommissionens model til rapport mellem på den ene side reglen om den lavest mulige told i antisubsidieundersøgelser i henhold til grundforordningens artikel 12, stk. 1, og artikel 15, stk. 1 (punkt 3), og på den anden side reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 13, stk. 1 (punkt 4). |
|
(1333) |
Kommissionen tog Polestars bemærkning til efterretning men fandt, at analysen af Unionens interesser rent faktisk ikke afslørede nogen tvingende grunde til, at det ikke ville være i Unionens interesse at indføre en endelig udligningstold svarende til det samlede konstaterede udligningsberettigede subsidiebeløb. |
7.11. Alternative løsninger
|
(1334) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede VDA, at Unionen uden at indføre foranstaltninger kunne beskytte sine legitime interesser og tackle udfordringerne gennem drøftelser med Kina, hvilket er tilladt i henhold til antisubsidiereglerne og er i overensstemmelse med WTO-reglerne. En lignende påstand blev fremsat af VDA efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
|
(1335) |
Kommissionen bemærkede, at indførelsen af udligningsforanstaltninger — som også er i overensstemmelse med WTO-reglerne — og drøftelser med eksportlandet ikke udelukker hinanden. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(1336) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fandt GOC og CCCME, at indførelsen af udligningsforanstaltninger ikke var berettiget i dette tilfælde, og at det tilsagn, som CCCME afgav på vegne af sine medlemmer, burde godtages, da CCCME havde forklaret i detaljer, at tilsagnet er praktisk, let kan overvåges, er håndterbart og kan håndhæves i praksis. Geely Group anmodede også Kommissionen om bedre at afveje de foreslåede foranstaltninger ved at godtage det afgivne tilsagn. Hertil kom, at Polestar indtrængende opfordrede Kommissionen til at acceptere pristilsagnet fra Geely Group, som var et yderst rimeligt tilbud og i Unionens interesse. |
|
(1337) |
Kommissionen vurderer pristilsagnene i afsnit 8.4 i denne forordning. |
7.12. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(1338) |
På baggrund af ovenstående bekræftedes konklusionerne i betragtning 1268 i forordningen om midlertidig told. |
8. ENDELIGE UDLIGNINGSFORANSTALTNINGER
8.1. Endelige foranstaltninger
|
(1339) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede flere samarbejdsvillige producenter om medtagelse af yderligere forretningsmæssigt forbundne producenter i den dispositive del. Kommissionen analyserede parametre såsom eksistensen af et forhold til en samarbejdsvillig producent, produktionen af BEV'er eller dokumenterede beviser for planer og investeringer i produktionen af BEV'er i undersøgelsesperioden samt nært forestående eksport til Unionen. Efter en detaljeret undersøgelse af omstændighederne for de enheder, der var anført i anmodningerne, og hvor der ikke var bevis for, at subsidieringsniveauet adskilte sig fra deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder, fastslog Kommissionen, at flere af disse virksomheder var berettiget til at blive medtaget i det dispositive afsnit, som blev behørigt gennemført. Ligeledes afviste Kommissionen en af disse anmodninger med den begrundelse, at den ikke var tilstrækkelig underbygget til at begrunde, at virksomheden blev medtaget. |
|
(1340) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede Volkswagen (Anhui) Automotive Company, Ltd. om en særskilt Taric-tillægskode fra Anhui Jianghuai Automobile Group Corp., Ltd. (»JAC Group«). Det blev fremført, at virksomhederne handler uafhængigt, og at der ikke er nogen de facto-indflydelse. Kommissionen bemærkede, at undersøgelsen havde etableret et forhold mellem virksomheden og JAC Group. JAC bidrog navnlig til en nylig kapitalforhøjelse i Volkswagen (Anhui) Automotive Company, Ltd., hvor dets aktier tegner sig for 25 % af den samlede kapital (175). Et sådant forhold gennem aktiebesiddelse bekræftes også af Volkswagen Group China (176). I betragtning af muligheden for at godtage tilbud om tilsagn efter indførelsen af endelige foranstaltninger som nævnt i betragtning 1422 besluttede Kommissionen imidlertid at identificere hver eksporterende producent med en specifik Taric-tillægskode i denne forordnings dispositive del og bilag. Desuden vil de særlige Taric-tillægskoder gøre det muligt for Kommissionen at overvåge importen af den pågældende vare opdelt på hver eksporterende producent. |
|
(1341) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede Geely Group om medtagelse af yderligere en forretningsmæssigt forbundet producent i den dispositive del. |
|
(1342) |
Kommissionen afviste anmodningerne med den begrundelse, at de ikke var tilstrækkelig underbygget til at begrunde, at den blev medtaget. |
|
(1343) |
I betragtning af konklusionerne vedrørende subsidier, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade. |
|
(1344) |
På grundlag af ovenstående bør de endelige udligningstoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:
|
|
(1345) |
De individuelle udligningstoldsatser for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkelig nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkelig nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle udligningstoldsatser. |
|
(1346) |
En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle udligningstoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (177). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(1347) |
For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre den korrekte anvendelse af den individuelle udligningstold. Virksomheder med individuel udligningstold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den udligningstold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«. |
|
(1348) |
Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle udligningstoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen. |
|
(1349) |
Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told. |
|
(1350) |
For at sikre korrekt håndhævelse af udligningstolden bør resttolden for alle andre virksomheder finde anvendelse på ikke blot de ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden. |
|
(1351) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede virksomheden Dfsk Motor Co. Ltd. om navneforandring til Seres Auto (Hubei) Co., Ltd. Denne anmodning blev imødekommet, og det nye navn på virksomheden blev medtaget i bilaget. |
8.2. Frigivelse af midlertidig told
|
(1352) |
I henhold til grundforordningens artikel 16, stk. 2, skal Kommissionen fastsætte, i hvilket omfang den midlertidige told skal opkræves endeligt. |
|
(1353) |
I artikel 16, stk. 2, hedder det endvidere, at i tilfælde af trussel om væsentlig skade opkræves der ikke midlertidig told, medmindre det konstateres, at truslen om væsentlig skade ville have udviklet sig til væsentlig skade, hvis der ikke var blevet indført midlertidige foranstaltninger. |
|
(1354) |
I lyset af konklusionerne i den foreliggende sag og da det ikke med sikkerhed kunne fastslås, at truslen om skade uden midlertidige foranstaltninger ville have udviklet sig til væsentlig skade, fandt Kommissionen, at de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig udligningstold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, bør frigives og ikke opkræves, jf. grundforordningens artikel 16, stk. 2. |
|
(1355) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede NIO, at den midlertidige told ikke burde opkræves endeligt, fordi Kommissionen ikke overholdt forhåndsfremlæggelsesperioden på fire uger. SAIC Group fremførte også, at den midlertidige told ikke burde opkræves på grund af den sene offentliggørelse af forordningen om midlertidig told. Polestar hævdede også, at Kommissionen ikke burde opkræve den midlertidige told, da Kommissionen ikke fastslog, at der forelå væsentlig skade. |
|
(1356) |
I betragtning af konklusionen i betragtning 1353 i denne forordning blev disse påstande anset for at være irrelevante. |
8.3. Indførelse af udligningstold med tilbagevirkende kraft
|
(1357) |
Som påpeget i betragtning 8 i denne forordning gjorde Kommissionen importen af den undersøgte vare til genstand for registrering ved registreringsforordningen med henblik på den mulige anvendelse med tilbagevirkende kraft af eventuelle udligningsforanstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 24, stk. 5. |
|
(1358) |
I henhold til grundforordningens artikel 16, stk. 4, kan der med tilbagevirkende kraft opkræves told »på varer, der er overgået til fri omsætning højst 90 dage før den dato, på hvilken anvendelsen af midlertidige foranstaltninger trådte i kraft«. |
|
(1359) |
I lyset af konklusionerne i den foreliggende sag og i betragtning af, at det ikke med sikkerhed kunne fastslås, at den skade, som det ville være vanskeligt at afhjælpe, begyndte at opstå inden undersøgelsens afslutning, fandt Kommissionen, at en af de retlige betingelser i grundforordningens artikel 16, stk. 4, ikke var opfyldt, og at tolden derfor ikke burde opkræves med tilbagevirkende kraft på den registrerede import. |
8.4. Tilsagn
|
(1360) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger afgav CCCME på vegne af følgende 12 eksporterende producenter et tilbud om et pristilsagn inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 13, stk. 2:
|
|
(1361) |
Desuden afgav tre eksporterende producenter (to af dem indgik i Geely Group) alternative pristilsagn, hvis det, der blev tilbudt CCCME, ikke blev godtaget. De alternative tilsagn blev afgivet af følgende eksporterende producenter:
|
|
(1362) |
I henhold til grundforordningens artikel 13 skal et pristilsagn være tilstrækkeligt til at afhjælpe de skadelige virkninger af subsidier, men det skal ikke nødvendigvis godtages, hvis det ikke er muligt at gennemføre det i praksis. Kommissionen vurderede tilbuddene i lyset af disse kriterier og fandt, at de ikke var tilstrækkelige, og at det ikke ville være muligt at acceptere dem i praksis af de grunde, der er anført nedenfor. |
8.4.1. CCCME
|
(1363) |
Kommissionen bemærkede, at det foreslåede tilbud var utilstrækkeligt med hensyn til den foreslåede minimumsimportpris. CCCME tilbød faktisk en enkelt minimumsimportpris for en lang række varemodeller, der omfattede alle varekontrolnumre og varer fra eksporterende producenter med forskellige toldsatser. Minimumsimportprisen afspejlede en toldsats på 21,3 % og tog ikke hensyn til, at SAIC Group ville blive pålagt en højere toldsats. |
|
(1364) |
CCCME tilbød desuden en indeksering af minimumsimportprisen baseret på prisnoteringerne for prisindekset for lithiumionbattericeller. Den foreslåede indeksering blev anset for utilstrækkelig i betragtning af, at den resterende betydelige del af produktionsomkostningerne ikke blot er udsat for prisvolatilitet, men også mangler brugbare benchmarks og overvågningsværktøjer. |
|
(1365) |
CCCME foreslog også muligheden for at sælge under minimumsimportprisen uden at være omfattet af en told, der var lavere end det skadevoldende subsidieringsniveau, der blev fastslået i undersøgelsen. CCCME foreslog navnlig, at der blev indført et årligt kontingent for den første treårsperiode, hvor importen inden for kontingentet kunne sælges til en pris, der lå under minimumsimportprisen, og ville drage fordel af en nedsat told. Kommissionen fandt derfor, at denne ordning ikke ville være tilstrækkelig til at afhjælpe de skadelige virkninger af subsidierne. |
|
(1366) |
Kommissionen konkluderede også, at et godtagelsen sådant tilsagn ikke ville være muligt at gennemføre i praksis, jf. grundforordningens artikel 13, af de årsager, der er anført nedenfor. |
|
(1367) |
En BEV er et meget avanceret produkt, hvor flere modeller har flere konfigurationer, hvilket resulterer i betydelige prisforskelle mellem varetyper og modeller, også afhængig af de valgte løsninger. Det store antal varetyper indebærer en høj risiko for krydskompensation mellem de forskellige varetyper. |
|
(1368) |
Desuden har de fleste kinesiske eksporterende producenter, der er omfattet af det afgivne tilsagn, ekstremt komplekse virksomhedsstrukturer med hundredvis af virksomheder inden for hver gruppe og adskillige salgskanaler i hele Kina, Unionen og resten af verden. I tillæg til det forhold, at flere eksporterende producenter, der indgik i tilbuddet, producerer og sælger forskellige andre produkter (forbrændingsbiler, hybridkøretøjer osv.) og tjenester gennem de samme salgskanaler og til de samme kunder, indebærer denne kompleksitet en høj risiko for krydskompensation. Dette gør tilsagnet uanvendeligt og dermed ikke muligt at gennemføre i praksis, jf. grundforordningens artikel 13, også i betragtning af, at nogle medlemmer ikke har samarbejdet fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. |
8.4.2. Alternative tilbud om tilsagn
|
(1369) |
I betragtning af, at det tilsagn, CCCME afgav på vegne af 12 eksporterende producenter, ikke var tilstrækkeligt og muligt at gennemføre i praksis og derfor ikke kunne godtages, vurderede Kommissionen fire eksporterende producenters alternative tilsagn. |
8.4.2.1.
|
(1370) |
SAIC Group afgav et alternativt tilsagn, der var meget lig det tilsagn, der blev afgivet af CCCME. I modsætning til CCCME foreslog SAIC imidlertid flere minimumsimportpriser for forskellige varekontrolnumre, som ikke omfatter alle de modeller, der sælges af gruppen. Som allerede nævnt i betragtning 1367 indebærer kompleksiteten af den pågældende vare og det store antal varetyper en risiko for krydskompensation. Det tilsagn, som SAIC Group afgav, indeholdt ikke nogen forpligtelse om at fjerne denne risiko. Tilbuddet omfattede en justering af minimumsimportprisen baseret på prisen på batterier. BEV-priserne påvirkes imidlertid af betydelige ekstraomkostninger til svingende priser, som ikke var indeholdt i tilbuddet, ej heller var deres referenceværdier og midler til at overvåge dem. |
|
(1371) |
Desuden kræver håndhævelsen og overvågningen af tilsagn et stærkt samarbejde og gennemsigtighed mellem Kommissionen og den eksporterende producent. I denne forbindelse og som beskrevet i afsnit 3.3.2 samarbejdede SAIC Group ikke fuldt ud med Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen. Denne mangel på samarbejde rejser stor tvivl om SAIC Groups fremtidige kapacitet til at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, der vil gøre det muligt for Kommissionen at overvåge og gennemføre tilsagnet korrekt. Et tilsagn, der afgives af virksomheden, er derfor muligvis ikke praktisk gennemførligt og kan ikke håndhæves. |
|
(1372) |
Bemærkningerne vedrørende det tilsagn, som CCCME tilbød i betragtning 1364-1368 i denne forordning, finder på lignende vis anvendelse på det tilsagn, som SAIC tilbød. |
|
(1373) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at tilbuddet fra SAIC Group ikke var tilstrækkeligt og ikke var muligt at gennemføre i praksis. |
8.4.2.2.
|
(1374) |
Det tilsagn, som Smart tilbød, bestod af en minimumsimportpris for hvert af de varekontrolnumre, der blev fremstillet og solgt i UP. Minimumsimportpriserne var baseret på den gennemsnitlige cif-pris for varetyperne i UP, nedjusteret ved at fratrække omkostningerne efter importen og et fald i råmaterialeomkostningerne. Niveauet for disse minimumsimportpriser resulterede derfor ikke i nogen prisstigning til et niveau, der ville være tilstrækkeligt til at afhjælpe de skadelige virkninger af subsidieringen. |
|
(1375) |
Desuden samarbejdede Geely Group, som de eksporterende producenter indgår i, ikke fuldt ud (se afsnit 3.3.3 i denne forordning) med Kommissionen, og konklusionerne i betragtning 1371 i denne forordning finder derfor også anvendelse. |
|
(1376) |
Endelig indebærer den pågældende vares kompleksitet, de mange varetyper, de mange modeller (selv inden for et varekontrolnummer, for hvilket der er foreslået en minimumsimportpris), den komplekse virksomhedsstruktur og de komplekse handelskanaler, som allerede anført i betragtning 1367 i denne forordning med hensyn til andre tilbud, en høj risiko for krydskompensation. |
|
(1377) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at tilbuddet fra Smart ikke var tilstrækkeligt og ikke var muligt at gennemføre i praksis. |
8.4.2.3.
|
(1378) |
Volvo Car Asia Pacific Investment Holding Co. fremlagde to tilbud, hvert af dem vedrørte et bestemt varemærke. |
8.4.2.3.1. Tilbud 1: Volvo Car Asia Pacific Investment Holding Co.
|
(1379) |
Tilbuddet omfattede to alternative pristilsagn for et bestemt mærke: Løsning A med minimumsimportpriser svarende til alle relevante varekontrolnumre foreslået på niveauet for den cif-pris, der blev fastsat for Geely Group i UP. Løsning B var også baseret på niveauet for de cif-priser, hvortil den subsidiemargen, der blev fastsat i undersøgelsen for Geely Group, blev tilføjet. De resterende tilsagn var meget ens i begge de foreslåede varianter af tilsagnet. |
|
(1380) |
Det blev foreslået at begrænse anvendelsen af tilsagnet til en periode på 26 måneder og til en vis mængde. |
|
(1381) |
Kommissionen bemærkede, at de foreslåede minimumsimportpriser var på samme niveau som den pris, der blev fastsat i forbindelse med undersøgelsen, og at de derfor ikke afhjalp de skadelige virkninger af subsidiering. |
|
(1382) |
Derefter analyserede Kommissionen løsningsmodel B, hvor der blev foreslået minimumsimportpriser på cif-niveau forhøjet med den subsidiesats, der var fastsat for Geely Group. Både løsning A og B omfattede imidlertid en nedjustering af cif-værdien som følge af faldet i batteripriserne. Forslagene omfattede også en indeksering af minimumsimportpriserne baseret på batteriprisen, som blev anset for at være utilstrækkelig, da den resterende betydelige andel af produktionsomkostningerne ikke blot er udsat for prisvolatilitet, men også mangler pålidelige benchmarks og effektive overvågningsværktøjer. Kommissionen konkluderede endvidere, at tilsagnet ikke er tilstrækkeligt af de samme årsager som dem, der allerede er nævnt i betragtning 1375-1376 i denne forordning. |
|
(1383) |
Desuden indeholdt tilbuddet et forslag om at vurdere overensstemmelsen med minimumsimportprisen, ikke for hver enkelt salgstransaktion, men på grundlag af gennemsnitspriserne pr. kvartal, da der inden for ét varekontrolnummer findes forskellige modeller med forskellige prisintervaller. Denne mekanisme vil imidlertid gøre det muligt for den eksporterende producent at eksportere visse varer til Unionen under minimumsimportprisen og nogle over, hvilket er i strid med hovedformålet med minimumsimportprisen og tilsagnet, nemlig at hæve prisen til et niveau, der afhjælper de skadelige virkninger af subsidieringen. Den foreslåede mekanisme indebar ikke blot en risiko for krydskompensation, men legaliserede den endda. |
|
(1384) |
Desuden samarbejdede Geely Group, som den eksporterende producent tilhører, ikke fuldt ud (se afsnit 3.3.3 i denne forordning) med Kommissionen, og konklusionerne i betragtning 1371 i denne forordning finder derfor også anvendelse. |
|
(1385) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at tilbuddet fra Polestar ikke var tilstrækkeligt og ikke var muligt at gennemføre i praksis. |
8.4.2.3.2. Tilbud 2: Volvo Car Asia Pacific Investment Holding Co.
|
(1386) |
Det andet pristilsagn, »tilbud 2«, var begrænset til et andet specifikt mærke og lignede »tilbud 1«, der er beskrevet ovenfor, også i to udgaver, som dog var begrænset til en endnu kortere periode — indtil udgangen af 2025. |
|
(1387) |
Løsning A kunne ikke accepteres af de samme grunde som dem, der er beskrevet i betragtning 1381 i denne forordning. |
|
(1388) |
I tilbuddet blev det foreslået at vurdere salgsprisernes overensstemmelse med minimumsimportprisen på grundlag af de gennemsnitlige kvartalspriser, da der inden for ét varekontrolnummer findes forskellige modeller med forskellige prisintervaller. Denne mekanisme ville imidlertid gøre det muligt for virksomheden at eksportere visse varer til Unionen under minimumsimportprisen og nogle over, hvilket er i strid med hovedformålet med pristilsagnet, nemlig at hæve prisen til et niveau, der afhjælper de skadelige virkninger af subsidieringen. Den foreslåede mekanisme indebar ikke blot en risiko for krydskompensation, men legaliserede den endda. |
|
(1389) |
I løsning A blev der foreslået en minimumsimportpris på samme niveau som cif-prisen i UP. Den foreslåede minimumsimportpris fjernede ikke subsidieringsniveauet. Tværtimod blev der foreslået en nedjustering af den cif-værdi, der var fastsat for Geely Group, på grund af et fald i batteripriserne og tekniske forskelle mellem de solgte modeller og andre modeller, som Geely solgte. Tilbuddet indeholdt også flere minimumsimportpriser for forskellige varekontrolnumre inden for én model, men det omfattede ikke alle varekontrolnumre, der blev solgt af gruppen, og heller ikke alle varekontrolnumre, der forventedes solgt af den specifikke model. |
|
(1390) |
I løsning B blev subsidiemargenen lagt til den justerede cif-værdi (herunder en nedjustering som følge af et fald i batteripriserne og på grund af tekniske forskelle mellem de solgte modeller sammenlignet med andre modeller solgt af Geely), men tilbuddet om tilsagn omfattede kun ét varekontrolnummer og et begrænset antal af de varer, der blev solgt til Unionen. Der var derfor høj risiko for krydskompensation. |
|
(1391) |
Ingen af løsningerne tog hensyn til det samlede antal modeller, der blev solgt af Geely Group inden for de varekontrolnumre, der indgik i tilbuddet. Generelt er en BEV et meget avanceret produkt, hvor flere modeller har flere konfigurationer, hvilket resulterer i betydelige prisforskelle mellem varetyper og modeller, også afhængig af de valgte løsninger. Det store antal varetyper indebærer en høj risiko for krydskompensation mellem de forskellige varetyper. |
|
(1392) |
Desuden har Geely Group en ekstrem kompleks virksomhedsstruktur med flere hundrede forretningsmæssigt forbundne virksomheder og flere salgskanaler i hele Kina, Unionen og resten af verden. I tillæg til det forhold at Geely Group producerer og sælger forskellige andre produkter (forbrændingsbiler, hybridkøretøjer osv.) og tjenester gennem de samme salgskanaler og til de samme kunder, indebærer denne kompleksitet en høj risiko for krydskompensation. |
|
(1393) |
Desuden samarbejdede Geely Group, som den eksporterende producent tilhører, ikke fuldt ud (se afsnit 3.3.3 i denne forordning) med Kommissionen, og konklusionerne i betragtning 1371 i denne forordning finder derfor også anvendelse. På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at tilbuddet fra Volvo ikke var tilstrækkeligt og ikke var muligt at gennemføre i praksis. |
|
(1394) |
Kommissionen sendte et brev til alle ansøgere, hvori den redegjorde for de ovennævnte grunde til at afvise deres tilbud om tilsagn. Alle ansøgere, også Geely Group, fremsatte bemærkninger hertil. Disse bemærkninger blev stillet til rådighed for interesserede parter i sagsakterne. |
CCCME
|
(1395) |
Med hensyn til forslaget til minimumsimportpris og Kommissionens overvejelser om, at det var utilstrækkeligt, da forslaget indeholdt en enkelt minimumsimportpris for forskellige typer og modeller af BEV'er, hævdede CCCME, at dens tilgang var i overensstemmelse med Unionens tidligere praksis og havde til formål at forenkle gennemførelsen af pristilsagnet. CCCME fremlagde imidlertid et revideret forslag, der omfattede minimumsimportpriser pr. varekontrolnummer og en årlig salgskvote til minimumsimportpriser. |
|
(1396) |
Med hensyn til krydskompensation hævdede CCCME, at Kommissionens betænkeligheder med hensyn til krydskompensation mellem BEV'er var ubegrundede, da det nye forslag indeholdt minimumsimportpriser pr. varekontrolnummer og dermed effektivt behandlede dette spørgsmål. Den hævdede endvidere, at gennemsigtigheden på EU-BEV-markedet og det begrænsede antal anerkendte eksporterende producenter yderligere mindskede denne risiko. CCCME tilbød at medtage en klausul i tilsagnet om, at de eksporterende producenter, der var omfattet af tilsagnet, skulle afgive deres samlede eksportdata til Unionen, herunder for BEV'er, hybrider og benzindrevne køretøjer, med henblik på kontrol. |
|
(1397) |
Med hensyn til overvågning og overholdelse hævdede CCCME, at Kommissionen er i stand til at overvåge BEV-salg og -priser gennem en række forskellige databaser og dermed sikre overholdelse og afskrække fra krydskompensation. |
|
(1398) |
Med hensyn til det uhensigtsmæssige i kun at indeksere minimumsimportprisen på batteripriserne fremførte CCCME, at dets forslag skyldtes, at batterier er den vigtigste omkostningskomponent i BEV'er. CCCME fremførte ligeledes, at der er fortilfælde, da indekseringen af minimumsimportprisen i andre tilfælde har været knyttet til det vigtigste råmateriale eller priskomponent i den undersøgte vare. |
|
(1399) |
Med hensyn til mængdeordninger tilkendegav CCCME, at den var villig til at drøfte og justere den reducerede udligningstold for mængdeordningen. CCCME bemærkede, at Kommissionen havde konstateret en trussel om skade, ikke faktisk skade, for EU-erhvervsgrenen, og at dens foreslåede minimumsimportpris afspejlede den påståede subsidiering og havde til formål at kompensere herfor i overensstemmelse med Kommissionens vurdering. Den fremførte ligeledes, at dens forslag omfattede både en priskomponent og en mængdekomponent og dermed imødekom Kommissionens betænkeligheder. Den mængde, der var omfattet af udligningstoldsatserne, var mindre end BEV-eksporten til Unionen i 2022, hvilket ikke burde forvolde EU-erhvervsgrenen skade. |
|
(1400) |
Kommissionen analyserede nøje de fremsatte bemærkninger, men fandt ingen grund til at ændre sine konklusioner, jf. afsnit 8.4.1. CCCME forsøgte at afhjælpe nogle årsager til afvisning ved at afgive et nyt tilbud om tilsagn. Dette tilbud blev imidlertid afgivet efter fristens udløb og kunne allerede af denne grund afvises. I betragtning af de særlige forhold i sagen gennemgik Kommissionen det ikke desto mindre og fandt, at selv om det nye tilbud ikke længere kun indeholdt én minimumsimportpris, men en minimumsimportpris pr. varekontrolnummer, og var mere nøjagtigt, blev der stadig ikke taget hensyn til en række af Kommissionens betænkeligheder med hensyn til tilbuddets tilstrækkelighed. Navnlig var de ajourførte minimumsimportpriser pr. varekontrolnummer stadig baseret på den gennemsnitlige vejede told, mens de specifikke toldsatser, navnlig det højere niveau for SAIC Group, ikke blev taget i betragtning. De foreslåede minimumsimportpriser vil derfor ikke fjerne de skadelige virkninger af subsidierne, der er forbundet med et stort antal eksportsalg. Forslaget indeholdt også stadig en årlig salgskvote under minimumsimportprisen, som kunne drage fordel af en lavere told end den, der blev fastsat i undersøgelsen. Derfor blev det opdaterede tilbud heller ikke anset for at være tilstrækkeligt. |
|
(1401) |
Med hensyn til gennemførligheden fandt Kommissionen, at selv i et scenario, hvor alle eksporterende producenter ville samarbejde fuldt ud, hvilket ikke var tilfældet i forbindelse med undersøgelsen, i forbindelse med overvågningen og håndhævelsen, ville det stadig synes ikke at være praktisk muligt at gennemføre tilsagnet på nuværende tidspunkt i betragtning af det store antal transaktioner, de eksporterende producenters komplicerede struktur og salgskanaler, medtagelsen af ikkestikprøveudtagne virksomheder, som ikke blev undersøgt, og den brede vifte af modeller, varetyper og muligheder, der skal medtages. |
SAIC Group
|
(1402) |
SAIC Group støttede CCCME's tilbud om tilsagn og viste, at den var villig til at justere de varekontrolnummerbaserede minimumsimportpriser for at fjerne den subsidiering, der blev konstateret i undersøgelsen, og undersøge alternative minimumsimportpriser sammen med Kommissionen. Den foreslog også at indføje en bestemmelse om, at alt eksportsalg til Unionen skal indberettes for at sikre gennemsigtighed og effektiv gennemførelse af tilsagnet. |
|
(1403) |
SAIC Group hævdede, at det årlige kontingent i dens tilbud om tilsagn er fastsat til et ikkeskadevoldende niveau, som er betydeligt lavere end SAIC Groups eksportmængde af BEV'er i UP, og at det derfor ikke har skadelige virkninger for EU-erhvervsgrenen. Den fremførte også, at mekanismen for justering af minimumsimportprisen baseret på batteripriser er brugbar, da batterier er den vigtigste omkostningsfaktor for BEV'er. |
|
(1404) |
Kommissionen overvejede SAIC Groups argumenter, men bekræftede i mangel af et nyt eller ajourført forslag sine konklusioner i afsnit 8.4.2.1. Navnlig i betragtning af, at SAIC Group kun samarbejdede delvist i forbindelse med undersøgelsen, var Kommissionen uenig i dens erklæring om, at der kan sikres gennemsigtighed og effektiv gennemførelse af tilsagnet. Det årlige kontingent for salg under minimumsimportprisen, som kunne drage fordel af en reduceret told, betød også, at de skadelige virkninger af subsidieringen ikke ville blive helt fjernet. |
Smart Automobile Co., Ltd. (»Smart«) (Geely Group)
|
(1405) |
Smart anmodede Kommissionen om at revurdere tilbuddet under hensyntagen til sine påstande om, at virksomheden opererer uafhængigt af Geely Group og ikke bør betragtes som en del heraf. Virksomheden hævdede endvidere, at den kunne garantere fuld gennemsigtighed med hensyn til sine salgskanaler og priser og dermed sikre fuld overholdelse og praktisk gennemførlighed af tilsagnet. Virksomheden bemærkede desuden, at dens nuværende salgspriser på EU-markedet var i overensstemmelse med eller højere end dens direkte konkurrenters, og den var åben for at drøfte eventuelle nødvendige justeringer af minimumsimportprisen. |
|
(1406) |
Kommissionen overvejede nøje de argumenter, Smart have fremsat, men bekræftede sine konklusioner, jf. afsnit 8.4.2.2. Navnlig niveauet for minimumsimportpriserne resulterede ikke i nogen prisstigning til et niveau, der ville være tilstrækkeligt til at afhjælpe de skadelige virkninger af subsidieringen. Et tilbud om tilsagn fra en virksomhed kan heller ikke vurderes uafhængigt af den gruppe eller virksomhed, der ejer og forvalter det produktionsanlæg, hvor de pågældende varer produceres, inden de eksporteres til Unionen. |
Volvo Car Asia Pacific Investment Holding Co. (Geely Group)
— Tilbud 1
|
(1407) |
Virksomheden hævdede, at der ikke er nogen risiko for krydskompensation mellem Geely Group og det mærke, som tilbuddet er rettet mod, da priserne på bilerne fastsættes på grundlag af etablerede principper for interne afregningspriser, der sikrer gennemsigtighed og overholdelse af forskellige love og bestemmelser. Mærkevirksomhedens regnskabssystem kan spore den pris, som kunderne betaler for hver bil, og dermed forhindre krydskompensation. Desuden er virksomheden som en uafhængig børsnoteret virksomhed underlagt omfattende oplysningskrav og strenge regnskabsstandarder, og transaktioner mellem virksomheden og nærtstående parter er underlagt love og politikker, der sikrer armslængdeprincipper. Virksomheden har også interne retningslinjer og politikker til forebyggelse af krydskompensation. På samme måde er virksomhedens struktur og salgskanaler ligetil og involverer ikke Geely Group generelt. Virksomhedens regnskaber gør det muligt for Kommissionen at kontrollere overholdelsen af pristilsagnet. |
|
(1408) |
Med hensyn til det passende niveau i tilbuddet om tilsagn hævdede virksomheden, at de foreslåede priser i løsning A effektivt fjerner enhver trussel om skade som fastsat i grundforordningens artikel 13, stk. 1, sidste afsnit. Disse priser er ikke beregnet til at afhjælpe subsidiering. Da priserne på mærkemodellen allerede er høje, vil medtagelsen i disse allerede høje priser af den subsidiemargen (løsning B), som Kommissionen har beregnet, også føre til urimelige minimumsimportpriser. Justeringerne af de foreslåede minimumsimportpriser var nødvendige, navnlig for at tage hensyn til betydelige forskelle mellem prisen på batterier i UP og de nuværende priser, og ville ikke påvirke afhjælpningen af truslen om skade. |
|
(1409) |
Virksomheden hævdede, at Geely Groups manglende samarbejdsvilje var irrelevant for dens tilbud om pristilsagn. Håndhævelsen af pristilsagnet kræver ikke Geely Groups deltagelse, bortset fra til underskrivelsen af attesterede fakturaer. Den hævdede også, at overholdelsen af betingelserne i tilsagnet kunne verificeres helt og aldeles gennem mærkets EU-hovedkvarter, som samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. |
|
(1410) |
Kommissionen overvejede nøje disse bemærkninger, men bekræftede sine konklusioner, jf. afsnit 8.4.2.3. Navnlig med hensyn til tilsagnets praktiske gennemførlighed var Kommissionen uenig i påstanden om, at håndhævelsen af pristilsagnet ikke kræver Geely Groups deltagelse. Et tilbud om tilsagn fra en virksomhed kan ikke vurderes, overvåges og håndhæves uafhængigt af den gruppe eller virksomhed, der ejer og forvalter det produktionsanlæg, hvor de pågældende varer produceres, inden de eksporteres til Unionen. |
|
(1411) |
Med hensyn til tilbuddets tilstrækkelighed fandt Kommissionen, at en række af de modeller, der var omfattet af minimumsimportpriserne, endnu ikke var blevet eksporteret til Unionen i UP, hvilket gjorde fastsættelsen af en passende minimumsimportpris særlig vanskelig. Da de foreslåede minimumsimportpriser i løsning A desuden var lavere end cif-priserne i UP, som minimumsimportpriserne var baseret på, gentog Kommissionen, at dette tilbud ikke var tilstrækkeligt, da det ikke afhjalp subsidiernes skadelige virkninger. Løsning B omfattede det subsidiebeløb, der blev konstateret i UP, men også en nedjustering på grundlag af udviklingen i batteripriserne efter UP. Sidstnævnte udvandede virkningen af den opjustering af prisen, der var nødvendig for at afhjælpe subsidiernes skadelige virkninger, og resulterede i en minimumsimportpris, som ikke fuldt ud udlignede det subsidieringsniveau, der blev konstateret i UP. Kommissionen bemærkede desuden på grundlag af de tilgængelige data (178), at faldet i batteripriserne ikke var afspejlet i salgspriserne på den pågældende vare til slutkunderne. Desuden blev prisudviklingen for andre inputmaterialer end batterier med betydelig indvirkning på de samlede produktionsomkostninger ikke taget i betragtning. Hvad endelig angår påstanden om, at en minimumsimportpris ikke er nødvendig for at udligne subsidiering, men bør anses for tilstrækkelig, hvis den fjerner enhver trussel om skade, var Kommissionen uenig og understregede, at reglen om den lavest mulige told som hovedregel ikke anvendes i antisubsidieundersøgelser. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at subsidiernes skadelige virkninger generelt kun kan afhjælpes ved en fuldstændig udligning af det subsidieringsniveau, der blev konstateret i undersøgelsen. Der var heller ikke noget faktuelt grundlag for at begrænse minimumsimportprisen til at fjerne enhver trussel om skade, da Kommissionen ikke drog konklusioner om ikkeskadevoldende prisniveauer i denne undersøgelse. |
Volvo Car Asia Pacific Investment Holding Co. (Geely Group)
— Tilbud 2
|
(1412) |
Virksomheden hævdede, at Kommissionens vurdering af krydskompensationsrisikoen var ukorrekt. Den hævdede, at priserne for den pågældende BEV-model fastsættes på gennemsigtig vis på grundlag af fastlagte principper for afregningspriser, og at hver kunde køber én BEV, hvilket gør det umuligt at foretage krydskompensation på kundeniveau. Som en uafhængig børsnoteret virksomhed overholder virksomheden love, der forbyder krydskompensation. Den understregede, at den overholder omfattende love og bestemmelser. Virksomhedens kultur med overholdelse af interne direktiver og politikker forhindrer yderligere krydskompensation. Alle transaktioner registreres omhyggeligt i finansielle registre, hvilket gør det muligt for Kommissionen at kontrollere overholdelsen. |
|
(1413) |
Virksomheden hævdede også, at tilsagnets omfang er begrænset, idet minimumsimportprisen ligger tæt på markedsprisen, hvilket begrænser potentialet for kunstigt høje margener. Desuden var tilsagnet af begrænset varighed og omfang, hvilket yderligere reducerede risikoen for krydskompensation. Udelukkelsen af visse varekontrolnumre fra pristilsagnet havde til formål at sikre overholdelse af minimumsimportprisen, og det var muligt at kontrollere krydskompensationen mellem varekontrolnumre på grund af betydelige fysiske forskelle og individuelle serienumre. |
|
(1414) |
Virksomheden hævdede, at Kommissionen kan kontrollere, at prisen på den pågældende model ikke varierer mellem forskellige typer detailhandlere. På trods af den komplekse struktur i Geely Group, er mærkets virksomhedsstruktur og salgskanaler fortsat ligetil og uafhængig af Geely Group generelt. |
|
(1415) |
Virksomheden hævdede endvidere, at den minimumsimportpris, der blev foreslået under løsning A, havde til formål at fjerne truslen om skade og ikke at fjerne subsidiering, og at det høje subsidieringsniveau, der blev konstateret for Geely Group, til dels var baseret på anvendelsen af foreliggende forhold i henhold til grundforordningens artikel 28. Den pågældende model blev prissat øverst i segmentet, og de cif-priser, der blev anvendt til at fastsætte minimumsimportpriserne, var allerede meget høje. Hvis den høje subsidiemargen, som Kommissionen har beregnet, lægges til disse allerede høje priser, vil det føre til urimelige minimumsimportpriser. Det var nødvendigt at justere minimumsimportprisen for at afspejle forskelle i batteripriser og fysiske egenskaber mellem den pågældende model og de modeller, som gruppen solgte i UP. Disse justeringer påvirker ikke fjernelsen af truslen om skade. |
|
(1416) |
Endelig hævdede virksomheden, at Kommissionens vurdering af, at pristilsagnet ikke kunne håndhæves på grund af Geely Groups manglende samarbejdsvilje, var irrelevant. Virksomheden hævdede, at håndhævelsen kræver et minimum af deltagelse fra Geely Groups side, og at overholdelsen kan verificeres helt og aldeles gennem dens EU-hovedkvarter, som samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. |
|
(1417) |
Kommissionen analyserede nøje de argumenter, der blev fremsat, men bekræftede sine konklusioner, jf. afsnit 8.4.2.4. Navnlig med hensyn til tilsagnets praktiske gennemførlighed var Kommissionen uenig i påstanden om, at håndhævelsen af pristilsagnet ikke kræver Geely Groups deltagelse. Et tilbud om tilsagn fra en virksomhed kan ikke vurderes, overvåges og håndhæves uafhængigt af den gruppe eller virksomhed, der ejer og forvalter det produktionsanlæg, hvor den pågældende model produceres, inden den eksporteres til Unionen. |
|
(1418) |
Med hensyn til tilbuddets tilstrækkelighed fandt Kommissionen, at den pågældende model, ikke var blevet eksporteret til Unionen i UP, hvilket gjorde fastsættelsen af en passende minimumsimportpris særlig vanskelig. Da de foreslåede minimumsimportpriser i løsning A desuden var lavere end cif-priserne i UP, som minimumsimportpriserne var baseret på, gentog Kommissionen, at dette tilbud ikke var tilstrækkeligt, da det ikke afhjalp subsidiernes skadelige virkninger. Løsning B omfattede det subsidiebeløb, der blev konstateret i undersøgelsesperioden, men var nedjusteret på grundlag af udviklingen i batteripriserne efter UP og fysiske forskelle mellem den pågældende model og de modeller, der solgtes af gruppen i UP, på grundlag af hvilke minimumsimportpriserne blev fastsat. Disse nedjusteringer udvandede virkningen af den opjustering af prisen, der var nødvendig for at afhjælpe de skadelige virkninger af subsidierne som fastslået i undersøgelsen. Som allerede angivet i betragtning 1411 bemærkede Kommissionen endvidere, at faldet i batteripriserne, som hævdet af virksomheden, ikke var afspejlet i salgspriserne på den pågældende vare til slutkunderne. Der blev heller ikke taget hensyn til prisudviklingen for andre inputmaterialer end batterier. Den foreslåede indeksering blev derfor anset for utilstrækkelig. |
|
(1419) |
Hvad endelig angår påstanden om, at en minimumsimportpris ikke er nødvendig for at udligne subsidiering, men bør anses for tilstrækkelig, hvis den fjerner enhver trussel om skade, var Kommissionen uenig og understregede, at reglen om den lavest mulige told som hovedregel ikke anvendes i antisubsidieundersøgelser. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at subsidiernes skadelige virkninger generelt kun kan afhjælpes ved en fuldstændig udligning af det subsidieringsniveau, der blev konstateret i undersøgelsen. Der var heller ikke noget faktuelt grundlag for at begrænse minimumsimportprisen til at fjerne enhver trussel om skade, da Kommissionen ikke drog konklusioner om ikkeskadevoldende prisniveauer i denne undersøgelse. |
Geely Group
|
(1420) |
Selv om Geely Group ikke havde afgivet et tilbud på vegne af gruppen, var den skuffet over, at Kommissionen anså tilbuddene om tilsagn for at være utilstrækkelige. Geely Group gentog, at den fuldt ud støtter sine porteføljevirksomheder, og at den fortsat er fast besluttet på at finde en tilsagnsløsning, der kan tilfredsstille Kommissionen. Den var ikke enig i påstanden om, at en delvis manglende samarbejdsvilje ville have en negativ indvirkning på tilsagnet. Geely Group hævdede at have samarbejdet fuldt ud i et hidtil uset tilfælde med hensyn til omfang, kompleksitet og stramme frister. |
8.4.2.4.
|
(1421) |
Efter at have gennemgået tilsagnene i lyset af parternes bemærkninger fandt Kommissionen, at de ikke opfyldte de nødvendige krav om tilstrækkelighed, effektivitet og håndhævelse. Kommissionen konkluderede derfor, at tilbuddene om pristilsagn ikke kunne godtages. |
|
(1422) |
I betragtning af de særlige forhold på BEV-markedet, som er under omstilling og i hastig udvikling, og varens kompleksitet samt i lyset af de ekstraordinære omstændigheder, der er omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 2, er der imidlertid drøftelser i gang med henblik på at identificere pristilsagn, der er effektive og kan håndhæves. En indbyrdes aftalt løsning med GOC i form af et tilsagn med CCCME og/eller med individuelle eksporterende producenter kan findes og gennemføres selv efter indførelsen af endelige foranstaltninger. Hvis en sådan løsning findes og gennemføres, vil udligningstolden ikke blive opkrævet for de pågældende eksporterende producenter på grundlag af de gældende retlige bestemmelser, herunder grundforordningens artikel 13. |
8.5. Suspension af foranstaltningerne
|
(1423) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, CCCME, virksomhed 22 og Polestar, at Kommissionen burde suspendere foranstaltningerne, hvis de indføres, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 24, stk. 4. |
|
(1424) |
Ifølge GOC og CCCME anerkendte Kommissionen, at EU-BEV-markedet befandt sig i en omstillingsfase og hele tiden udviklede sig. De mente desuden, at markedsvilkårene ændrede sig som følge af det kraftige fald i efterspørgslen efter BEV'er, som ville blive forværret af udligningsforanstaltningerne, hvilket igen ville føre til højere priser, der yderligere ville begrænse udbuddet af økonomisk overkommelige BEV'er på EU-markedet. Endelig hævdede de, at denne situation bragte gennemførligheden af planen om at udfase køretøjer med forbrændingsmotor inden 2035 i fare, og at suspensionen af foranstaltningerne derfor var i Unionens interesse. |
|
(1425) |
Kommissionen fandt, at anmodningen om suspension i henhold til grundforordningens artikel 24, stk. 4, var generel og ubegrundet med hensyn til det kraftige fald i efterspørgslen efter BEV'er (den var udelukkende baseret på en presseartikel vedrørende det tyske marked i juli 2024 (179)). |
|
(1426) |
Polestar fandt også, at markedsvilkårene har ændret sig siden undersøgelsesperioden, og at BEV-industrien befandt sig i en negativ spiral. Ifølge Polestar blev denne negative tendens først synlig i 2024, således at beskyttelsen på nuværende tidspunkt kom for tidligt og ville have den modsatte virkning af den tilsigtede ved at bremse EU-erhvervsgrenens vækst og gøre den mindre konkurrencedygtig. Desuden vil en suspension af foranstaltningerne i en kort periode gøre det mindre sandsynligt, at truslen om skade bliver til faktisk skade. Foranstaltningerne kan først give EU-producenterne pusterum, når det positive momentum for omstillingen til elektrificering er tilbage. Polestar præciserede, at virksomheden støttede undersøgelsens mål i lyset af Unionens omstilling til elektrificering under rimelige vilkår, men anmodede om en suspension på ni måneder, som efterfølgende skulle forlænges yderligere med en periode på højst et år, da Polestar og Unionens OEM'er havde behov for mere tid end varigheden af undersøgelsen til at tilpasse sig den nye situation. En sådan suspension vil således være i Unionens interesse. |
|
(1427) |
Kommissionen fandt, at EU-erhvervsgrenen har et stort behov for at opnå stordriftsfordele for således at reducere sine enhedsproduktionsomkostninger, hvilket igen vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at sænke sine salgspriser. Hvis Kommissionen ikke indførte udligningsforanstaltninger, ville EU-erhvervsgrenen ikke være i stand til at producere og sælge nok BEV'er til at opnå sådanne stordriftsfordele og sænke priserne i fremtiden. I en sådan situation ville en suspension af foranstaltningerne umiddelbart efter indførelsen, selv i en kort periode, derfor fjerne enhver positiv virkning af foranstaltningen og forsinke genoprettelsen af rimelige markedsvilkår i Unionen, så EU-producenterne kan drage fordel af stordriftsfordele, der reducerer deres enhedsproduktionsomkostninger, endnu mere. Kommissionen bemærkede også, at Polestars anmodning om suspension syntes at passe til virksomhedens særlige situation og behov som forretningsmæssigt forbundet importør. Den fandt imidlertid ikke anvendelse på hele EU-erhvervsgrenen, der både består af EU-OEM'er og af dem, der ikke importerer fra Kina, samt af både nedarvede OEM'er, der omstiller til elektrificering, og af oprindelige producenter af BEV-køretøjer. |
|
(1428) |
Kommissionen afviste derfor kravet om suspension. |
8.6. Varighed af foranstaltningerne
|
(1429) |
Geely Group anmodede Kommissionen om bedre at afveje de foreslåede foranstaltninger ved at begrænse deres varighed. |
|
(1430) |
Kommissionen bemærkede, at denne anmodning var ubegrundet og ikke forklarede, hvorfor en sådan begrænset varighed ville være tilstrækkelig til at imødegå truslen om skade fra den subsidierede lavprisimport fra Kina. Denne påstand blev derfor afvist. |
9. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
|
(1431) |
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/1046 (180) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
|
(1432) |
Det udvalg, der er nedsat ved forordning (EU) 2016/1036, artikel 15, stk. 1, afgav ikke nogen udtalelse om foranstaltningerne i denne forordning — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig udligningstold på importen af nye batteridrevne elkøretøjer, der hovedsagelig er konstrueret til transport af højst ni personer, inklusive føreren, eksklusive køretøjer i klasse L i henhold til forordning (EU) nr. 168/2013, og motorcykler, og som udelukkende drives af en eller flere elmotorer (uanset antallet af hjul, der er i bevægelse), inklusive køretøjer med en forbrændingsmotor, der forlænger rækkevidden (en hjælpemotor), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8703 80 10 (Taric-kode 8703 80 10 10) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. De endelige udligningstoldsatser fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder:
|
Virksomhed |
Endelig udligningstold |
Endelig Taric-tillægskode |
|
BYD Group: |
17,0 % |
|
|
BYD Auto Company Limited |
89HH |
|
|
BYD Auto Industry Company Limited |
89HI |
|
|
Changsha BYD Auto Company Limited |
89HJ |
|
|
Changsha Xingchao Auto Company Limited |
89HK |
|
|
Changzhou BYD Auto Company Limited |
89HL |
|
|
Fuzhou BYD Industrial Company Limited |
89HM |
|
|
Hefei BYD Auto Company Limited |
89HN |
|
|
Jinan BYD Auto Company Limited |
89HO |
|
|
Geely Group: |
18,8 % |
|
|
Asia Euro Automobile Manufacture (Taizhou) Company Limited |
89HP |
|
|
Chongqing Lifan Passenger Vehicle Co., Ltd. |
89HQ |
|
|
Fengsheng Automobile (Jiangsu) Co., Ltd. |
89HR |
|
|
Shanxi New Energy Automobile Industry Co., Ltd. |
89HS |
|
|
Zhejiang Geely Automobile Company Limited |
89HT |
|
|
Zhejiang Haoqing Automobile Manufacturing Company Limited |
89HU |
|
|
Zhongjia Automobile Manufacturing (Chengdu) Co., Ltd. |
89HV |
|
|
SAIC Group: |
35,3 % |
|
|
SAIC MAXUS Automotive Company Limited |
89HW |
|
|
SAIC Motor Corporation Limited |
89HX |
|
|
Nanjing Automobile (Group) Corporation |
89HY |
|
|
SAIC Volkswagen Automotive Co., Ltd. |
89HZ |
|
|
SAIC GM Wuling Automobile Co., Ltd. |
89IA |
|
|
SAIC General Motors Co., Ltd. |
89IB |
|
|
Tesla (Shanghai) Co., Ltd. |
7,8 % |
89BZ |
|
Andre samarbejdsvillige virksomheder (bilag) |
20,7 % |
|
|
Alle andre virksomheder |
35,3 % |
8999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af nye batteridrevne elkøretøjer, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.
4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige udligningstold, som blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2024/1866, frigives endeligt.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. oktober 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.
(2) Meddelelse om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen af nye batteridrevne elkøretøjer til persontransport med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C, C, 2023/160, 4.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/160/oj).
(3) Ved det generelle udtryk »skade« forstås væsentlig skade samt trussel om væsentlig skade for en erhvervsgren eller væsentlig forsinkelse i forbindelse med oprettelsen af en sådan erhvervsgren, jf. grundforordningens artikel 2, litra d).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1866 af 3. juli 2024 om indførelse af en midlertidig udligningstold på importen af nye batteridrevne elkøretøjer til persontransport med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 2024/1866 af 4.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1866/oj).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/785 af 5. marts 2024 om at gøre importen af nye batteridrevne elkøretøjer til persontransport med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering (EUT L 2024/785 af 6.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/785/oj).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1394 af 11. august 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som blev udvidet til at omfatte importen af silicium afsendt fra Republikken Korea og Taiwan, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 211 af 12.8.2022, s. 86).
(7) Som forklaret i betragtning 9 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af subsidiering og skade perioden fra den 1. oktober 2022 til den 30. september 2023 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).
(8) t24.004547.
(9) Disse oplysninger blev angivet i stikprøveskemaet for EU-producenterne, som blev stillet til rådighed på Generaldirektoratet for Handels websted ved indledningen af undersøgelsen.
(10) Se indledningsdokumentet, s. 2-4.
(11) EUT C, C/2023/160 af 4.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/160/oj, afsnit 1.
(12) Rådets forordning (EØF, EURATOM) Nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse afregler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).
(13) Kommissionens brev til de stikprøveudtagne eksportører »Commission — Letter to the sampled exporters AS689« af 25. oktober 2024 med TRON-reference t23.005030.
(14) Geely Group's svar på Kommissionens brev om anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger »AS689 — SENSITIVE — Geely Group — Article 28 letter response« af 30. april 2024 med TRON-reference t24.003464.
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 13).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/851 af 19. april 2023 om ændring af forordning (EU) 2019/631 for så vidt angår styrkelse af præstationsnormerne for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner i overensstemmelse med Unionens øgede klimaambitioner (EUT L 110 af 25.4.2023, s. 5).
(18) t24.007656 (fortroligt dossier, der var synligt for de interesserede parter i listen over fortrolige dokumenter). Kommissionen udarbejdede en ikkefortrolig udgave af den e-mail, hvoraf modtagelse af dokument t24.007777 fremgår.
(19) t24.007652.
(20) https://www.electrive.com/2023/09/08/seres-arrives-at-the-iaa-with-two-new-electric-suvs/.
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).
(22) Grundforordningen, artikel 28, stk. 1 SCM-aftalen, artikel 12.7 Appelorganets rapport, Mexico — Anti-dumping measures on beef and rice, punkt 291. Appelorganets rapport, US — Carbon Steel (India), punkt 4.416.
(23) Panelrapport, US — Anti-Dumping and Countervailing Duties (China), punkt 15.23.
(24) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 af 9. november 2018 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/163 (EUT L 283 af 12.11.2018, s. 1), betragtning 46 – 48. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 af 12. juni 2020 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT L 189 af 15.6.2020, s. 1), betragtning 110 og 112.
(25) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).
(26) Forelæggelse af 26.7.2024, Gem nummer t24.006419.
(27) Appelorganets rapport, US — Anti-Dumping and Countervailing Duties (China), punkt 317. Appelorganets rapport, US — Carbon Steel (India), punkt 4.9 og 4.29. Panelrapport, US — Pipes and Tubes (Turkey), punkt 7.11., Appelorganets rapport, US — Countervailing Measures (China) (artikel 21.5), punkt 5.96 (med henvisning til Appelorganets rapport, US — Carbon Steel (India), punkt 4.29), Appelorganets rapport, US — Anti-Dumping and Countervailing Duties (China), punkt 317, Appelorganets rapport, US — Carbon Steel (India), punkt 4.29.] Anti-Dumping and Countervailing Duties (China), punkt 317, Appelorganets rapport, US — Carbon Steel (India), punkt 4.29.
(28) Appelorganets rapport, US — Anti-Dumping and Countervailing Duties (China), punkt 290. Panelrapport, US — Countervailing Measures (China) (artikel 21.5 — Kina), punkt 7.19.
(29) Se fodnote 156-157 i forordningen om midlertidig told.
(30) https://www.caixinglobal.com/2018-12-14/china-sets-up-new-forex-reserve-investment-arm-101358989.html.
(31) Appelorganets rapport, US — Anti-Dumping and Countervailing Duties (China), punkt 310.
(32) Se t24.006247, GOC's bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, punkt 92.
(33) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/969 af 8. juni 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 17). Gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690.
(34) Panelrapport, Korea — Commercial Vessels, punkt 7.368 – 7.370.
(35) Panelrapport, US — Countervailing Measures (China), punkt 7.396-7.402.
(36) Appelorganets rapport, US — Countervailing Measures (China) (artikel 21.5 — Kina), punkt 5.103.
(37) guide_to_credit_rating_essentials_digital.pdf (spglobal.com), vurderet den 10. september 2024, s. 7.
(38) Idem, s. 10.
(39) Idem, s. 9.
(40) Se t24.006247, GOC's bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, punkt 92.
(41) Panelrapport, EC and certain member States — Large Civil Aircraft, punkt 7.919.
(42) Panelrapport, EC and certain member States — Large Civil Aircraft, punkt 7.919.
(43) Appelorganets rapport, US — Carbon Steel (India), punkt 4.244. og Appelorganets rapport, US — Carbon Steel (India), punkt 4.185-4.186, 4.208. Se også: Appelorganets rapport, US — Softwood Lumber IV, punkt 106. Panelrapport, US — Anti-Dumping og Countervailing Duties (Korea), punkt 10.187.
(44) Gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690, betragtning 256 (»sagen om dæk«).
(45) https://corporatefinanceinstitute.com/resources/commercial-lending/commitment-fee/#:~:text=The%20percentage%20fee%20generally%20varies,of%20the%20undisbursed%20loan%20amount.
(46) Appelorganets rapport, US — Anti-Dumping and Countervailing Measures (China), punkt 489.
(47) https://www.ca-cib.fr/sites/default/files/2023-12/China%20tariff%20change%20notification%2025%20December%202023%20%28EN%29.pdf and https://www.citi.com.cn/html/en/pdf/CITI_PricingGuide_SC_v9.pdf.
(48) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/72 af 17. januar 2019 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 16 af 18.1.2019, s. 5), betragtning 299. Gennemførelsesforordning (EU) 2020/776, betragtning 354.
(49) https://pic.bankofchina.com/bocappd/report/202403/P020240328682010029214.pdf, s. 266.
(50) https://www.abchina.com/cn/businesses/financing/dsttradefinace/200909/t20090914_787491.htm.
(51) Appelorganets rapport, US — Anti-Dumping and Countervailing Duties (China), punkt 354.
(52) Se sagen om elcykler, betragtning 316, og GFF-sagen, betragtning 407, begge nævnt i fodnote 12 og 159 i forordningen om midlertidig told.
(53) http://www.pbc.gov.cn/en/3688253/3689009/4180845/4821853/2023031716595159517.pdf.
(54) https://www.gov.cn/gongbao/content/2011/content_1860734.htm.
(55) Se fodnote 53.
(56) Shen, W., Conceptualizing the Regulatory Thicket: China's Financial Markets after the Global Financial Crisis, Routledge, London, New York, 2021, s. 74.
(57) Amstad, M., and He, Zh., Chinese Bond Market and Interbank Market, NBER, Working Paper 25549, februar 2019, s. 10; kan ses på: https://www.nber.org/system/files/working_papers/w25549/w25549.pdf (tilgået den 24. august 2023).
(58) 9 Things to know about China's Bond Market, Allianz Global Investors, 15. oktober 2021, s. 3; kan ses på: 9-things-to-know-about-chinas-bond-markets.pdf (allianzgi.com) (tilgået den 24. august 2023). Oprindelig kilde: CEIC, Wind, Citi Research.
(59) 98/C 394/04 (EUT C 394 af 17.12.1998, s. 6).
(60) Rådets forordning (EF) Nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 288 af 21.10.1997, s. 1).
(61) G/SCM/W/Rev.2*.
(62) Artikel 7 omfatter følgende kategorier: a) ethvert ansøgningsgebyr eller andre omkostninger, der nødvendigvis påløber for at blive subsidieberettiget eller opnå subsidier, og b) eksportafgifter, told eller andre afgifter, der opkræves ved udførsel af varen til Unionen specielt med henblik på at udligne subsidierne.
(63) EIT-lovens artikel 5.
(64) EIT-lovens artikel 8.
(65) Artikel 1260 i civilloven.
(66) Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. april 2014, Den Franske Republik mod Europa-Kommissionen.
(67) shanghai.gov.cn/english2019/pdf/2021-ShanghaiBasicFacts.pdf, senest tilgået den 9. august 2024.
(68) Der henvises også til det ajourførte arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« af 10. april 2024 (SWD(2024) 91 final) (»Kinarapporten«), kapitel 4, afsnit 4.3.1. s. 92-97.
(69) Jf. http://www.npc.gov.cn/englishnpc/constitution2019/201911/1f65146fb6104dd3a2793875d19b5b29.shtml.
(70) Kan ses på: http://www.npc.gov.cn/npc/kgfb/202203/0ff47fbc69b443e3b9a99bef91adcb26.shtml.
(71) Kan ses på: https://www.gov.cn/zhengce/zhengceku/2021-12/29/content_5665166.htm.
(72) https://english.www.gov.cn/state_council/2014/08/23/content_281474983035940.htm.
(73) Ministry set to stabilize price hikes affecting auto industry, Folkerepublikken Kinas statsråd, af 25. april 2022. Findes på https://english.www.gov.cn/statecouncil/ministries/202204/25/content_WS62664ddcc6d02e5335329e3a.html.
(74) Jf. https://www.cnmn.com.cn/ShowNews1.aspx?id=452307.
(75) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1618 af 8. august 2023 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 199 af 9.8.2023, s. 48).
(76) »For det første understreger [partikomiteen i sammenslutningen], at partiets ledelse af sammenslutningen kun kan styrkes, ikke svækkes, og indfører tilslutning til partiets lederskab og styrkelse af partiets opbygning i sammenslutningens charter, idet partiorganisationens retlige status i sammenslutningens forvaltningsstruktur præciseres; for det andet er partiorganisationen integreret i sammenslutningens forvaltningsstruktur, partiets lederskab er integreret i de specifikke forbindelser i sammenslutningens ledelse, og alt partiopbygningsarbejde konkretiseres, standardiseres og institutionaliseres; for det tredje uddanner og vejleder [partikomiteen i sammenslutningen] partimedlemmer, ledere og arbejdstagere i at indse, at Kinas kommunistpartis lederskab er det vigtigste element i socialisme med kinesiske karakteristika og den største fordel ved det socialistiske system med kinesiske karakteristika. Vi skal altid have tillid til, elske og arbejde for partiet«, kilden er nævnt i fodnote 71.
(77) https://www.lgchem.com/upload/file/introduce/2020_IntroductionofLGChem_ENG%5B7%5D.pdf.
(78) Jf. https://www.chinanews.com.cn/auto/2014/07-04/6350650.shtml.
(79) https://www.businesskorea.co.kr/news/articleView.html?idxno=204581, https://jw.ijiwei.com/n/882555#:~:text=Chinese%20battery%20makers%20see%20European,in%20first%20half%20of%202023&text=(JW%20Insights)%20Oct%2030%20%2D%2D,SNE%20Research%20on%20October%2029.
(80) https://www.atlanticcouncil.org/blogs/energysource/what-us-tariffs-on-chinese-batteries-mean-for-decarbonization-and-taiwan/#:~:text=Chinese%20Lithium%2Dion%20Battery%20Exports%20to%20USMCA%20(Billion%20USD)&text=According%20to%20the%20US%20Census,2023%2C%20as%20measured%20in%20value.
(81) https://english.www.gov.cn/services/doingbusiness/202102/24/content_WS6035f101c6d0719374af97b2.html.
(82) En oversættelse til engelsk findes på https://www.industry.gov.au/sites/default/files/adc/public-record/exhibit_d8.2_-_central_government_pricing_catalogue_-_2020.pdf.
(83) https://fgw-fujian-gov-cn.translate.goog/zfxxgkzl/zfxxgkml/bwgfxwj/202212/t20221215_6079792.htm?_x_tr_sch=http&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en&_x_tr_pto=wapp.
(84) Rapport fra WTO's appelinstans, United States — Final Countervailing Duty Determination with respect to Certain Softwood Lumber from Canada, WT/DS257/AB/R, punkt 102.
(85) Jf. betragtning 492 og navnlig fodnote 72, som viser, at de kinesiske batteriproducenters markedsandel i Unionen var tæt på 40 %.
(86) Jf. https://www.baiyinqu.gov.cn/XZJDBMDW/bmdw/byqgyhxxhj/fdzdgknr/lzyj/zcfg/art/2023/art_167c3aa7ceed4497a6cec6779167f187.html.
(87) Ibid.
(88) Jf. https://www.cnmn.com.cn/ShowNews1.aspx?id=452307.
(89) »For det første understreger [partikomiteen i sammenslutningen], at partiets ledelse af sammenslutningen kun kan styrkes, ikke svækkes, og indfører tilslutning til partiets lederskab og styrkelse af partiets opbygning i sammenslutningens charter, idet partiorganisationens retlige status i sammenslutningens forvaltningsstruktur præciseres; for det andet er partiorganisationen integreret i sammenslutningens forvaltningsstruktur, partiets lederskab er integreret i de specifikke forbindelser i sammenslutningens ledelse, og alt partiopbygningsarbejde konkretiseres, standardiseres og institutionaliseres; for det tredje uddanner og vejleder [partikomiteen i sammenslutningen] partimedlemmer, ledere og arbejdstagere i at indse, at Kinas kommunistpartis lederskab er det vigtigste element i socialisme med kinesiske karakteristika og den største fordel ved det socialistiske system med kinesiske karakteristika. Vi skal altid have tillid til, elske og arbejde for partiet«, kilden er nævnt i fodnote 9.
(90) Jf. https://www.xiangtan.gov.cn/427/428/25384/25890/content_1270225.html.
(91) Ibid.
(92) Jf. https://www-hunan-gov-cn.translate.goog/zqt/zcsd/202204/t20220415_22737172.html?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en&_x_tr_pto=wapp.
(93) See https://www-yn-gov-cn.translate.goog/ztgg/fdbnl/ynxd/202212/t20221211_251627.html?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en&_x_tr_pto=wapp.
(94) Ibid.
(95) Jf. https://www.yn.gov.cn/ztgg/jdbytjwhjc/cyh/xgzx/202312/t20231208_291411.html.
(96) Ibid.
(97) EU-Ripe Olives, EU's første skriftlige indlæg, punkt 190 og 193.
(98) Appelorganets rapport om US — Aircraft (anden klage), punkt 753.
(99) Jf. Risen Energy Co., Ltd, sagsøger, JA Solar Technology Yangzhou Co., Ltd., et al., konsoliderede sagsøgere mod De Forenede Stater, Consol. Slip Op. 23-148, https://www.cit.uscourts.gov/sites/cit/files/23-148.pdf.
(100) Sag #C-570-980, Administrative Review of the Countervailing Duty Order on Crystalline Silicon Photovoltaic Cells, Whether or Not Assembled into Modules, from the People's Republic of China, Decision Memorandum for the Final Results.
(101) Meddelelse fra den statslige skatteforvaltning om spørgsmål vedrørende fritagelse for og reduktion af indkomstbeskatning af virksomheder ved teknologioverførsel.
(102) En liste over støtteberettigede virksomheder findes online på http://www.jiyu-ip.com/index.php/Index/newsDeil/id/767.
(103) https://shanghai.chinatax.gov.cn/zcfw/zcfgk/qysds/202012/t456327.html.
(104) https://shanghai.chinatax.gov.cn/zcfw/zcfgk/qysds/202011/t455875.html.
(105) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1519 af 14. september 2015 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 (EUT L 239 af 15.9.2015, s. 99), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1267 af 29. juli 2021 om indførelse af endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 277 af 2.8.2021, s. 62).
(106) Appelorganets rapporter, USA — Softwood Lumber IV, punkt 140-143, US — Washing Machines, punkt 5.268.
(107) t24.001622.
(108) Jf. også, på tilsvarende måde, WT/DS294/AB/RW, US — Zeroing (artikel 21.5 i DSU) appelorganets rapport af 14. maj 2009, punkt 453.
(109) https://www.electrive.com/2024/05/08/fisker-faces-insolvency-in-austria/.
(110) t24.007103.
(111) https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/ds-056120__custom_12487127/default/table?lang=en.
(112) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1896 af 11. juli 2024 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer polyvinylchlorid (PVC) med oprindelse i Egypten og Amerikas Forenede Stater (EUT L, 2024/1896, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1896/oj)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/493 af 12. februar 2024 om indførelse af en endelig antidumpingtold på import af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina som følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L, 2024/493, 13.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/493/oj)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/265 af 9. februar 2023 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af keramiske fliser med oprindelse i Indien og Tyrkiet (EUT L 41 af 10.2.2023, s. 1).
Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 af 13. maj 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 131 af 15.5.2013, s. 1).
(113) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/111 af 18. januar 2023 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af fedtsyre med oprindelse i Indonesien (EUT L 18 af 19.1.2023, s. 1) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EF) nr. 193/2009 af 11. marts 2009 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L 67 af 12.3.2009, s. 22).
(114) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/72 af 18. januar 2022 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 12 af 19.1.2022, s. 116.).
(115) t24.006738.
(116) t24.005464.
(117) t24.007104.
(118) Appelorganets rapport, China —GOES, punkt 141.
(119) Panelrapporten, Russia — Commercial Vehicles, punkt 7.61.
(120) Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 af 26. januar 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 29 af 31.1.2009, s. 1).
(121) https://ev-database.org/#sort:path~type~order=.rank~number~desc|make-checkbox-dropdown:pathGroup=.mg|rs-price:prev~next=10000~100000|rs-range:prev~next=0~1000|rs-fastcharge:prev~next=0~1500|rs-acceleration:prev~next=2~23|rs-topspeed:prev~next=110~350|rs-battery:prev~next=10~200|rs-towweight:prev~next=0~2500|rs-eff:prev~next=100~350|rs-safety:prev~next=-1~5|paging:currentPage=0|paging:number=10.
(122) https://news.mgmotor.eu/press/the-exceptional-design-of-the-mg4-electric-in-detail/.
(123) I tilfælde, hvor de tekniske egenskaber, der er relevante for opdelingen i varekontrolnumre, ikke var tilgængelige på grundlag af BYD's spørgeskemabesvarelse, er de indhentet fra EV-databasen (http://ev-database.org).
(124) https://www.byd.com/eu/news-list/BYD_DOLPHIN_Agile_and_Versatile.html.
(125) https://www.transportenvironment.org/uploads/files/2024_06_EV_market_briefing.pdf.
(126) Eksempelvis »Veblen-varer« og »Giffen-varer«.
(127) Den samlede årlige vækstrate er den gennemsnitlige årlige vækstrate over en periode på over et år.
(128) https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/teilm140__custom_12792223/default/table?lang=en.
(129) I påstanden blev det præciseret som 2024, men Kommissionen mente, at der var tale om en skrivefejl, da tredje kvartal 2024 ikke var omfattet af undersøgelsen.
(130) Korrelationskoefficienten er et mål for styrken og retningen af forholdet mellem to variabler og kan variere fra + 1 (perfekt positiv korrelation, dvs. de to variabler bevæger sig perfekt i samme retning) til – 1 (perfekt negativ korrelation, dvs. de to variabler bevæger sig perfekt i modsatte retninger). Korrelationskoefficienten mellem EU-erhvervsgrenens kvartalsvise markedsandel og den kvartalsvise markedsandel for importen fra Kina baseret på det synlige forbrug er på –0,78, hvilket tyder på en stærk negativ korrelation, dvs. når EU-markedsandelen stiger, falder den kinesiske markedsandel.
(131) https://www.reuters.com/business/autos-transportation/volkswagens-german-battery-plant-stay-half-capacity-amid-cost-pressures-2024-09-06/.
(132) https://www.reuters.com/business/autos-transportation/volkswagen-warns-possible-plant-closures-germany-2024-09-02/.
(133) https://www.reuters.com/business/autos-transportation/ev-battery-maker-acc-halts-german-factory-delays-italy-plant-2024-06-04/.
(134) https://www.acea.auto/files/20230201_PRPC-fuel_Q4-2022_FINAL-1.pdf.
https://www.acea.auto/files/20230419_PRPC_2303-FINAL.pdf.
https://www.acea.auto/files/20230719_PRPC_2306-FINAL.pdf.
https://www.acea.auto/files/Press_release_car_registrations_September_2023.pdf.
https://www.acea.auto/files/Press_release_car_registrations_full_year_2023.pdf.
https://www.acea.auto/files/Press_release_car_registrations_March_2024.pdf.
https://www.acea.auto/files/Press_release_car_registrations_June_2024.pdf.
Det skal bemærkes, at de data, der indberettes af ACEA, afviger lidt fra den ene kilde til den anden.
(135) https://www.bbc.com/news/world-middle-east-67614911.
(136) Data fra S&P Global Mobility er ophavsretligt beskyttet og kan derfor ikke videregives i detaljer. Ikke desto mindre kan interesserede parter købe disse data.
(137) https://www.reuters.com/business/autos-transportation/slump-electric-car-demand-hits-mercedes-sales-q2-2024-07-10/.
(138) https://edition.cnn.com/2024/09/02/investing/volkswagen-factory-closure-germany/index.html.
(139) t24.005473.
(*1) Oplysninger for første og andet kvartal 2024 er ikke offentligt tilgængelige, og for at beskytte fortroligheden af Teslas data var Kommissionen nødt til at indberette de respektive data for Tesla og for importen fra kinesiske eksporterende producenter, der er forretningsmæssigt forbundet med Unionens OEM'er i forbindelse med køretøjer med forbrændingsmotor, der går over til BEV-produktion, i intervaller, da dataene for Tesla ellers kunne beregnes ved udledning.
(140) Europa-Kommissionen, Det Europæiske Observatorium for Alternative Brændstoffer, »Europe EV Sales Analysis: Key In-sights on June 2024 Registrations«, af 14. august 2024, tilgængelig på: https://alternative-fuels-observatory.ec.europa.eu/general-information/news/europe-ev-sales-analysis-key-insights-june-2024-registrations#:~:text=In%20June%202024%2C%20the%20European,modest%20growth%20of%204%25%20YoY.
(141) Europa-Kommissionen, Det Europæiske Observatorium for Alternative Brændstoffer, »Europe EV Sales Analysis: Key In-sights on June 2024 Registrations«, 14. august 2024, findes på https://alternative-fuels-observatory.ec.eu-ropa.eu/general-information/news/europe-ev-sales-analysis-key-insights-june-2024-registra-tions#:~:text=BEV%20Market%20Trends,a%20brief%20surge%20in%20sales.
(142) PwC — Strategy &, »Electric Vehicles Sales Review Q2 2024« Juli 2024, findes på https://www.strategyand.pwc.com/de/en/industries/automotive/electric-vehicle-sales-review-2024-q2.html, s. 6.
(143) https://www.reuters.com/business/autos-transportation/trudeau-says-canada-impose-100-tariff-chinese-evs-2024-08-26/#:~:text=OTTAWA%2C%20Aug%2026%20(Reuters),steel%20and%20aluminum%20from%20China.
(144) Panelrapport, Dominican Republic — AD on Steel Bars (Costa Rica), punkt 7.290.
(145) https://www.reuters.com/business/autos-transportation/teslas-china-made-ev-sales-jump-687-yy-december-2024-01-03/#:~:text=Tesla's%20ambitious%20plans%20to%20expand,the%20Reuters%20Auto%20File%20newsletter.
(146) https://www.strategyand.pwc.com/de/en/industries/automotive/electric-vehicle-sales-review-2023-q4.html.
(147) t24.007106.
(148) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 af 13. september 2023 om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU (EUT L 234 af 22.9.2023, s. 1).
(149) https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/european-green-deal_da.
(150) https://www.autobild.de/artikel/carwow-mg4-electric-kostenlos-leasen-26258097.html.
(151) Appelorganets rapport, China — HP-SSST (Japan-EU), punkt 5.262.
(152) https://cnevpost.com/2023/06/29/tesla-to-equip-revamped-model-3-catl-m3p-battery-report/.
(153) https://asia.nikkei.com/Business/Automobiles/Tesla-relies-on-China-for-40-of-battery-supply-chain-analysis/.
(154) https://news.az/news/tesla-supplier-panasonic-energy-set-to-launch-mass-production-of-high-capacity-ev-batteries.
(155) Den Europæiske Revisionsret, »Særberetning 15/2023: EU's industripolitik for batterier« af 19. juni 2023.
(156) Transport & Environment, »Strike a balance: Trade agreements for resilient and responsible supply chains« af 25. juni 2023.
(157) https://www.stellantis.com/en/news/press-releases/2024/july/leapmotor-international-ships-the-first-batch-of-leapmotor-electric-vehicles-from-china-to-europe-this-month.
(158) https://europe.autonews.com/automakers/bmw-ev-sales-surge-while-mercedes-and-audi-struggle and https://electrek.co/2024/07/10/bmw-outpaces-luxury-rivals-porsche-audi-ev-sales-spike-q2/.
(159) https://www.euronews.com/business/2024/05/15/stellantis-and-leapmotor-to-sell-electric-cars-in-europe-from-september.
(160) Især afsnit III.2 og III.3 i virksomhed 18's bemærkninger og afsnit 70 i virksomhed 24's bemærkninger.
(161) https://europe.autonews.com/automakers/porsche-waters-down-ev-ambitions-says-transition-will-take-years.
(162) https://europe.autonews.com/automakers/stellantis-boosts-gearbox-output-hybrids-ev-sales-slow.
(163) https://europe.autonews.com/automakers/vw-plans-entry-level-bev-despite-collapsed-renault-talks.
(164) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/336 af 27. februar 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse tykke plader af ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 50 af 28.2.2017, s. 18), betragtning 163; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/388 af 17. marts 2016 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien (EUT L 73 af 18.3.2016, s. 53), betragtning 145 og 149; og Rådets forordning (EF) nr. 348/2000 af 14. februar 2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i Kroatien og Ukraine og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EFT L 45 af 17.2.2000, s. 1), betragtning 30 og 39.
(165) https://www.beuc.eu/press-releases/eu-tariffs-chinese-electric-cars-must-ultimately-lead-more-competitive-and.
(166) https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/qanda_24_4302.
(167) Kommissionens afgørelse af 19. juni 2007 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af korte syntetiske fibre af polyester (PSF) med oprindelse i Malaysia og Taiwan og frigivelse af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (EUT L 160 af 21.6.2007, s. 30), betragtning 15-29 og 40.
(168) Den Europæiske Revisionsret, Særberetning 15/2023: EU's industripolitik for batterier — Der er behov for ny strategisk fremdrift, fra 2023, tilgængelig på: https://www.eca.europa.eu/da/publications?ref=sr-2023-15.
(169) https://www.reuters.com/business/autos-transportation/ev-battery-maker-acc-halts-german-factory-delays-italy-plant-2024-06-04/.
(170) https://europe.autonews.com/suppliers/northvolt-may-slow-growth-plan-evs-sales-stumble.
(171) https://europe.autonews.com/automakers/mercedes-cautious-battery-expansion-plans-ev-demand-slumps.
(172) https://www.businesstimes.com.sg/companies-markets/europes-biggest-electric-car-battery-maker-mulls-new-products-demand-wanes.
(173) https://www.theguardian.com/environment/article/2024/jul/03/jim-ratcliffes-ineos-pulls-launch-of-fusilier-electric-suv.
(174) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om den reviderede regel om den laveste told i antidumping- og antisubsidieundersøgelser i Unionen — En gennemgang og evaluering af anvendelsen af artikel 7, stk. 2a, artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 og af artikel 12, stk. 1, tredje og fjerde afsnit, artikel 13, stk. 1, tredje og fjerde afsnit, og artikel 15, stk. 1, tredje og fjerde afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016, COM(2023)294 final, tilgængelig på https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52023DC0294.
(175) https://autonews.gasgoo.com/m/70031853.html.
(176) https://volkswagengroupchina.com.cn/en/partner/volkswagenanhui.
(177) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË.
(178) https://ev-database.org.
(179) https://cleantechnica.com/2024/08/07/evs-at-19-1-share-in-germany-bevs-still-overpriced.
(180) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
BILAG
SAMARBEJDSVILLIGE KINESISKE EKSPORTERENDE PRODUCENTER, DER IKKE INDGÅR I STIKPRØVEN
|
Samarbejdsvillige eksporterende producenter |
Forretningsmæssigt forbundne producenter |
Endelig Taric-tillægskode |
|
Aiways Automobile Co., Ltd. |
Aiways Automobile Co., Ltd. |
89FW |
|
Jiangxi Yiwei Automobile Manufacturing Co., Ltd. |
89FX |
|
|
Anhui Jianghuai Automobile Group Corp., Ltd. |
Anhui Jianghuai Automobile Group Co., Ltd. |
89FY |
|
Volkswagen (Anhui) Automotive Co., Ltd |
89FZ |
|
|
BMW Brilliance Automotive Ltd. |
BMW Brilliance Automotive Ltd. |
89GA |
|
Brilliance Xinri New Energy Automobile Co., Ltd. |
89GB |
|
|
Spotlight Automotive Ltd. |
89GC |
|
|
Chery Automobile Co., Ltd. |
Chery Automobile Co., Ltd. |
89GD |
|
Chery New Energy Automobile Co., Ltd |
89GE |
|
|
China FAW Corporation Limited |
Audi FAW NEV Co., Ltd. |
89GF |
|
Changan Mazda Automobile Corporation Ltd. |
89GG |
|
|
China FAW Corporation Limited |
89GH |
|
|
FAW Toyota Motor Co., Ltd. |
89GI |
|
|
FAW-Volkswagen Automotive Co., Ltd |
89GJ |
|
|
Jiangsu Guoxin New Energy Passenger Car Co., Ltd. |
89GK |
|
|
Chongqing Changan Automobile Company Limited |
Chongqing Changan Automobile Company Limited |
89GL |
|
Chongqing Lingyao Automobile Co., Ltd. |
89GM |
|
|
Hefei Chang »an Automobile Co., Ltd. |
89GN |
|
|
Nanjing Chang »an Automobile Co., Ltd. |
89GO |
|
|
Dongfeng Motor Group Co., Ltd. |
Seres Auto (Hubei) Co., Ltd. |
89GP |
|
Dongfeng Honda Automobile Co., Ltd. |
89GQ |
|
|
Dongfeng Liuzhou Motor Co., Ltd. |
89GR |
|
|
Dongfeng Motor Company Ltd. |
89GS |
|
|
Dongfeng Motor Group Co., Ltd. |
89GT |
|
|
Dongfeng Peugeot Citroen Automobile Company Ltd. |
89GU |
|
|
eGT New Energy Automotive Co., Ltd. |
89GV |
|
|
Seres Auto Co., Ltd. |
89GW |
|
|
Voyah Automobile Technology Co., Ltd. |
89GX |
|
|
Great Wall Motor Company Limited |
Great Wall Motor Company Limited Taizhou Branch |
89GY |
|
Hebei Changzheng Automobile Manufacturing Co. LTD |
89GZ |
|
|
Rizhao Weipai Automobile Co., Ltd. |
89HA |
|
|
Leapmotor Automobile Co., Ltd. |
Leapmotor Automobile Co., Ltd. |
89BW |
|
Nanjing Golden Dragon Bus Co., Ltd. |
Nanjing Golden Dragon Bus Co., Ltd. |
89BX |
|
NIO Holding Co., Ltd. |
NIO (Anhui) Co., Ltd. |
89HB |
|
NIO Co., Ltd. |
89HC |
|
|
NIO Technology (Anhui) Co., Ltd. |
89HD |
|
|
XPeng Inc. |
XPeng Inc. |
89HE |
|
Zhaoqing Xiaopeng New Energy Investment Co., Ltd. |
89HF |
|
|
Zhaoqing Xiaopeng New Energy Investment Co., Ltd. Guangzhou Branch |
89HG |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2754/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)