(1)

Den 4. oktober 2023 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) på eget initiativ en antisubsidieundersøgelse vedrørende importen til Unionen af nye batteridrevne elkøretøjer (»BEV'er«) til persontransport med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) i henhold til artikel 10, stk. 8, i grundforordningen. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen med den begrundelse, at importen af BEV'er med oprindelse i Kina subsidieres og derved forvolder EU-erhvervsgrenen skade (3).

(3)

Efter en tilbundsgående analyse af den seneste markedsudvikling og i betragtning af den følsomhed, som gør sig gældende for sektoren for elkøretøjer, og sektorens strategiske betydning for EU's økonomi med hensyn til innovation, merværdi og beskæftigelse indsamlede Kommissionen markedsoplysninger fra forskellige uafhængige kilder. Disse oplysninger tydede på, at der forekom subsidiering fra Kinas side, hvilket havde en negativ indvirkning på situationen for EU-erhvervsgrenen for BEV'er.

(4)

På grundlag af umiddelbart tilgængelige oplysninger var der tilstrækkelige beviser for, at importen af BEV'er med oprindelse i Kina er genstand for udligningsberettigede subsidier fra Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). Disse subsidier har medført, at den subsidierede import hurtigt kunne øge sin markedsandel i Unionen på bekostning af EU-erhvervsgrenen.

(5)

De foreliggende beviser viste sandsynligheden for en betydelig stigning i den subsidierede lavprisimport, som ville udgøre en umiddelbart forestående trussel om skade for en allerede sårbar EU-erhvervsgren. En så kraftig stigning i lavprisimporten, som ville vinde betydelige markedsandele på et hurtigt voksende marked, hvor der er behov for betydelige og vedvarende investeringer i takt med EU-markedets omstilling til fuld elektrificering, ville medføre store økonomiske tab for EU-erhvervsgrenen, som hurtigt kunne blive uholdbare.

(6)

Under disse særlige omstændigheder besluttede Kommissionen, da den var i besiddelse af tilstrækkelige beviser, der tydede på forekomsten af subsidiering, trussel om skade og årsagssammenhæng, hvilket var nødvendigt for at indlede en antisubsidieundersøgelse, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 8, at indlede en sådan undersøgelse uden at have modtaget en skriftlig klage fra eller på vegne af EU-erhvervsgrenen.

(7)

Inden indledningen af antisubsidieundersøgelsen meddelte Kommissionen GOC, at den på eget initiativ havde besluttet at indlede en procedure vedrørende importen af nye BEV'er fra Kina og indbød GOC til konsultationer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7. GOC tog imod tilbuddet om konsultationer, som blev gennemført den 2. oktober 2023. Under konsultationerne blev der taget behørigt hensyn til GOC's bemærkninger. Det var imidlertid ikke muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning.

(8)

Som anført i betragtning 8 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1866 (4) (»forordningen om midlertidig told«) gjorde Kommissionen på eget initiativ importen af nye BEV'er til persontransport med oprindelse i Kina til genstand for registrering fra den 7. marts 2024 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/785 (»forordningen om registrering«) (5).

(9)

Den 12. juni 2024 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 29a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede midlertidige told og nærmere oplysninger om beregningen af subsidiesatser. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til beregningernes nøjagtighed inden for tre arbejdsdage. Der blev modtaget bemærkninger fra de stikprøveudtagne kinesiske producenter BYD Group, SAIC Group og Geely Group samt fra de eksporterende producenter Great Wall Motor Co. Ltd. (»GWM«), Spotlight Automotive Co. Ltd. (»Spotlight«) og Volkswagen (Anhui) Automotive Co. Ltd. (»Volkswagen (Anhui)«).

(10)

Den 4. juli 2024 indførte Kommissionen midlertidige udligningsforanstaltninger over for importen af BEV'er med oprindelse i Kina ved gennemførelsesforordning (EU) 2024/1866.

(11)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af midlertidige udligningsforanstaltninger (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), fremsatte BYD Group, SAIC Group og Geely Group's datterselskaber Polestar Performance AB (»Polestar«) og Volvo Car Cooperation, de eksporterende producenter Dongfeng Group, GWM, NIO Holding (»NIO«), Spotlight, Tesla (Shanghai) Co. Ltd. (»Tesla (Shanghai)«), Volkswagen (Anhui), den kinesiske regering (»GOC«), China Chamber of Commerce for Import of Machinery Telecommunications Products (»CCCME«), China Association of Automobile Manufacturers (»CAAM«), EU-producenterne virksomhed 18, virksomhed 22 og virksomhed 24 og den tyske sammenslutning Verband der Automobilindustrie e.V. bemærkninger.

(12)

Kommissionen bemærkede indledningsvis, at CCCME og GOC fremsatte detaljerede bemærkninger til de vurderinger, som Kommissionen foretog i forordningen om midlertidig told vedrørende skade og årsagssammenhæng, ofte uden at anerkende Kommissionens konklusioner og begrundelse herfor i forordningen om midlertidig told. CCCME og GOC gentog ligeledes en lang række bemærkninger, der blev fremsat igen i deres bemærkninger efter indledningen af undersøgelsen, uden at behandle de specifikke forklaringer og henvisninger til den relevante dokumentation, som Kommissionen fremlagde i forordningen om midlertidig told. Kommissionen bemærkede også, at CCCME og GOC hovedsagelig kritiserede den analyse, som Kommissionen har foretaget, uden at fremlægge nye beviser i denne henseende eller underbygge udtalelserne med beviser. I afsnittene nedenfor har Kommissionen i detaljer behandlet de bemærkninger, som CCCME har fremsat, dog uden at gentage identiske bemærkninger fremsat i forskellige afsnit.

(13)

De parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der blev afholdt høringer med BYD Group, CCCME, Geely Group, GOC, Polestar, SAIC Group, Spotlight, Volkswagen (Anhui), virksomhed 22, virksomhed 24 og virksomhed 27.

(14)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner. For at få mere omfattende data om Unionens salgspriser, produktionsomkostninger og rentabilitet i perioden efter undersøgelsesperioden blev de stikprøveudtagne EU-producenter anmodet om at give yderligere oplysninger. Alle EU-producenter i stikprøven fremsendte de ønskede oplysninger.

(15)

Den 20. august 2024 orienterede Kommissionen samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig udligningstold på importen af BEV'er med oprindelse i Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(16)

De parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Der blev afholdt høringer med SAIC Group, virksomhed 27, BYD Group, CCCME, GOC, Tesla (Shanghai), Geely Group, virksomhed 22 og Polestar.

(17)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev der modtaget bemærkninger fra BYD Group, CATL, GOC, Tesla (Shanghai), GWM, CCCME, CAAM, SAIC Group, Geely Group, VDA, Eurofer, virksomhed 27, virksomhed 18, virksomhed 24, virksomhed 22 og Polestar.

(18)

Den 9. september 2024 reviderede Kommissionen på grundlag af disse bemærkninger nogle af sine foreløbige konklusioner, ændrede nogle af de konklusioner, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig udligningstold, og orienterede samtlige interesserede parter herom (»supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger«).

(19)

Der blev modtaget bemærkninger til den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger fra GOC, CCCME, BYD, Tesla, Smart og virksomhed 18 (kun i fortrolig udgave). Desuden fremsatte virksomhed 18 også bemærkninger i fortrolig udgave efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til den supplerende fremlæggelse af oplysninger. De fleste af disse bemærkninger blev allerede behandlet i den specifikke fortrolige fremlæggelse af oplysninger til virksomheden.

(20)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC på den ene side, at stikprøven af EU-producenter var ukendt og ikke repræsentativ, og på den anden side, at de interesserede parter ikke kunne vurdere stikprøvens repræsentativitet. CCCME og GOC hævdede endvidere, at det ikke var kendt, om EU-originaludstyrsfabrikanterne (OEM) indgik i stikprøven, om alle virksomhederne i stikprøven er OEM'er/virksomheder i Unionen, der har omstillet fra produktion af køretøjer med forbrændingsmotor til produktion af BEV'er, eller om der var andre BEV-producenter i stikprøven, da de EU-producenter, der har omstillet produktionen fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, kan befinde sig i en dårligere økonomisk situation end andre EU-producenter. CCCME og GOC hævdede også, at stikprøven af EU-producenter ikke var repræsentativ, da Kommissionen ikke anvendte princippet om en enkelt økonomisk enhed på de stikprøveudtagne EU-producenter, selv om det blev anvendt med hensyn til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. CCCME og GOC hævdede endvidere, at princippet om en enkelt økonomisk enhed blev anvendt på EU-erhvervsgrenen i tidligere handelsbeskyttelsesundersøgelser såsom siliciummetal fra Kina (6), hvor to produktionsenheder (FerroPem og FerroAtlantica) i EU-producentgruppen, Ferroglobe Group, blev betragtet som forretningsmæssigt forbundne parter, og EU-producentens produktion af begge produktionsenheder blev vurderet samlet. CCCME og GOC hævdede også, at princippet om en enkelt økonomisk enhed var relevant for fastsættelsen af EU-erhvervsgrenens salgspriser, som sammenlignes med eksportprisen for analysen af underbud og pristryk.

(21)

Som forklaret i betragtning 12 i forordningen om midlertidig told blev EU-producenterne indrømmet anonymitet på grund af risikoen for betydelige negative virkninger i form af gengældelseshandlinger. Kommissionen kan derfor ikke oplyse identiteten af de stikprøveudtagne EU-producenter. Den anonymitet, der blev indrømmet de stikprøveudtagne EU-producenter, betyder imidlertid ikke, at stikprøven er ikke repræsentativ. Som forklaret i betragtning 26 i forordningen om midlertidig told blev stikprøveudtagningen baseret på den største repræsentative salgs- og produktionsmængde i Unionen af samme vare i undersøgelsesperioden (7). Kommissionen tog også EU-producenternes geografiske spredning i Unionen i betragtning og sikrede, at der blev medtaget en bred vifte af BEV-modeller. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 38 % af EU-erhvervsgrenens salg og 34 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktionsmængde i undersøgelsesperioden. Efter kontrolbesøget hos de stikprøveudtagne EU-producenter tilføjede Kommissionen desuden den 4. juni 2024 et notat til dossieret (8) og bekræftede, at de stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 32 % af salget i Unionen og 30 % af produktionen i Unionen i undersøgelsesperioden. Desuden ville en fremlæggelse af oplysninger om, hvorvidt alle de stikprøveudtagne virksomheder var originaludstyrsfabrikanter, der producerede køretøjer med forbrændingsmotor og producerer BEV'er, utilsigtet afsløre identiteten af visse EU-producenter, og Kommissionen ville dermed tilsidesætte sin retlige forpligtelse til at bevare den anonymitet, der er indrømmet EU-producenterne. Anmodningen om at offentliggøre disse oplysninger blev derfor afvist.

(22)

Endelig forvekslede CCCME princippet om en enkelt økonomisk enhed med stikprøveudtagning på gruppeniveau. Af klarhedshensyn anvendes princippet om en enkelt økonomisk enhed under visse betingelser til beregningen af eksportprisen ab fabrik (dvs. ved producentens fabrik) til beregninger af dumpingmargenen. I denne antisubsidieundersøgelse behøvede Kommissionen ikke at beregne en eksportpris ab fabrik, og dette princip anvendes derfor ikke i denne undersøgelse. Med hensyn til stikprøveudtagning af EU-producenterne underrettede Kommissionen ved indledningen af undersøgelsen de interesserede parter om, at den vil blive foretaget på produktionsenhedsniveau og ikke på gruppeniveau (9). Dette er Kommissionens almindelige praksis for stikprøveudtagning af EU-producenter, og der var ingen oplysninger, der kunne tyde på, at en anden tilgang var berettiget i forbindelse med denne undersøgelse. CCCME og GOC fremlagde heller ingen beviser i denne forbindelse. I forbindelse med undersøgelsen af siliciummetal fra Kina anvendte Kommissionen i modsætning til CCCME og GOC's påstand desuden ikke princippet om en enkelt økonomisk enhed, men undersøgte to producenter fra samme gruppe. Endelig blev beregningen af underbudsmargenen i den nuværende undersøgelse foretaget på samme niveau som prisen til forhandleren i Unionen, jf. betragtning 1023 i forordningen om midlertidig told, hvilket er forskelligt fra ab fabrik-niveauet.

(23)

Derfor bekræftedes konklusionerne i betragtning 24-45 i forordningen om midlertidig told.

(24)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende stikprøveudtagning af importører, bekræftedes konklusionerne i betragtning 46-47 i forordningen om midlertidig told.

(25)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte BYD Group, at stikprøveudtagningen fordrejede de deraf følgende konklusioner, da Tesla (Shanghai) ikke blev udtaget til stikprøven på trods af virksomhedens store eksportmængde af BEV'er til EU-markedet, og at Kommissionen i næsten alle handelsundersøgelser udtog stikprøven på grundlag af eksportmængden. BYD Group hævdede også, at Kommissionen ikke gav en klar forklaring på, hvorfor Tesla (Shanghai) ikke blev udtaget til stikprøve, og hvorfor Kommissionen accepterede Tesla Shanghai's anmodning om individuel undersøgelse.

(26)

Efter den endelige fremlæggelse gentog GOC og CCCME deres påstand om, at stikprøven af de kinesiske eksporterende producenter var resultatorienteret, ensidig og ikke i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1. Navnlig var den manglende medtagelse af Tesla (Shanghai) i stikprøven af de kinesiske eksporterende producenter i strid med formålet med stikprøveudtagning, grundforordningen og afspejlede Kommissionens diskriminerende tilgang. Ifølge GOC og CCCME gjorde den manglende medtagelse af Tesla stikprøven ikke-repræsentativ, og Tesla (Shanghai) kunne med rimelighed undersøges inden for tidsrammen. Desuden havde Kommissionen tid og ressourcer til at kontrollere denne virksomhed og fastsætte dens subsidiesats, og den kunne derfor have været medtaget i stikprøven fra starten. Ved ikke at medtage Tesla (Shanghai) i stikprøven øgede Kommissionen kunstigt den vejede gennemsnitlige told for de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, og viste en målrettet og selektiv tilgang.

(27)

Kommissionen fremhævede, at lignende påstande allerede blev behandlet i betragtning 54 og 55 i forordningen om midlertidig told. Stikprøveudtagningen var i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 27 under hensyntagen til sagens særlige forhold og blev derfor anset for at være repræsentativ for den kinesiske sektor for eksport af BEV. Kommissionen havde ikke en målrettet og selektiv tilgang ved udtagelsen af stikprøven. Årsagerne til, at Kommissionen accepterede anmodningen om individuel undersøgelse, er forklaret i betragtning 30 i denne forordning. At Kommissionen kunne fastsætte en individuel subsidiesats for Tesla (Shanghai) betyder ikke, at medtagelsen af denne eksportør på tidspunktet for udtagelsen af stikprøven var mulig eller hensigtsmæssig.

(28)

Derfor bekræftedes konklusionerne i betragtning 48-76 i forordningen om midlertidig told.

(29)

Tesla (Shanghai), som er en eksporterende producent i Kina, anmodede om og blev indrømmet en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 27, stk. 3.

(30)

Kommissionen accepterede Teslas (Shanghai) anmodning om individuel undersøgelse i betragtning af virksomhedens enkle virksomhedsstruktur, som gav Kommissionen tilstrækkelig tid og tilstrækkelige ressourcer til at undersøge virksomheden. Der blev ikke modtaget andre anmodninger om individuel undersøgelse.

(31)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte BYD Group, CAAM, CCCME, Geely Group, GOC, SAIC Group og NIO bemærkninger til proceduremæssige spørgsmål.

(32)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte CCCME og GOC bemærkninger til proceduremæssige spørgsmål.

(33)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte CAAM, at Kommissionen pålagde virksomhederne at fremlægge oplysninger, detaljer og »forretningshemmeligheder«, som ligger uden for undersøgelsens omfang.

(34)

Kommissionen var uenig i denne påstand. Kommissionen fandt, at de ønskede oplysninger fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og deres forretningsmæssigt forbundne parter var nødvendige for at vurdere, om der forelå udligningsberettigede subsidier vedrørende BEV'er og dele og komponenter hertil. Desuden er det som allerede anført i betragtning 284 i forordningen om midlertidig told op til Kommissionen at afgøre, hvilke oplysninger der anses for nødvendige for undersøgelsen, og ikke op til en part at træffe denne afgørelse. I henhold til grundforordningens artikel 29, stk. 6, minder Kommissionen også om, at de oplysninger, der blev modtaget i forbindelse med denne undersøgelse, kun blev anvendt til at vurdere, om der er tale om udligningsberettiget subsidiering i overensstemmelse med grundforordningen og SCM-aftalen. Påstanden blev derfor afvist.

(35)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte BYD Group, at indledningen af undersøgelsen på eget initiativ var uberettiget. BYD Group hævdede, at ordlyden af »særlige omstændigheder« i grundforordningens artikel 10, stk. 8, skal oplyse om noget mere end det, der er fastsat i grundforordningens artikel 10, stk. 2, og at forklaringerne i indledningsmeddelelsen beskriver en situation, der ikke adskiller sig fra indledningen af undersøgelsen på grundlag af en skriftlig klage.

(36)

BYD Group tilføjede, at den dokumentation, på grundlag af hvilken Kommissionen indledte undersøgelsen, var en samling af påståede subsidier baseret på medierapporter, offentligt tilgængelige reviderede regnskaber fra visse holdingselskaber i virksomheder, der ikke kun producerer BEV'er, og en liste over politikker og referencer fra tidligere undersøgelser af import af varer, der involverer forskellige kinesiske industrisektorer, og at en liste over en række politikker og subsidier fra tidligere sager ikke kunne anses for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i SCM-aftalens artikel 11.2 og for at opfylde standarden for tilstrækkelig dokumentation vedrørende BEV-sektoren.

(37)

Desuden fremførte BYD Group, at påstandene om trussel om væsentlig skade og navnlig omstilling af produktionsstrukturerne i Unionens bilindustri ikke kunne berettige en indledning af undersøgelsen på eget initiativ, da EU-erhvervsgrenens samlede økonomiske resultater viste et ret stærkt fremadrettet momentum.

(38)

Kommissionen mindede om, at indledningsdokumentet og notatet indeholdt tilstrækkelige beviser til at påvise den forekomst af subsidiering, trussel om skade og årsagssammenhæng, der er nødvendig for indledningen af en antisubsidieundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 8, og at de særlige omstændigheder i forbindelse med indledningen af denne procedure er blevet præciseret meget detaljeret både (10)i indledningsdokumentet og (11)i indledningsmeddelelsen. Som allerede omtalt i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told fremlagde Kommissionen retsgrundlaget for alle de forskellige ordninger, der er påstand om i indledningsdokumentet, de specifikke forhold ved disse subsidieordninger for BEV-sektoren og, i det omfang Kommissionen havde adgang hertil, detaljerede oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder om subsidiebeløb fra GOC til de eksporterende BEV-producenter. Kommissionen var derfor af den opfattelse, at den havde tilstrækkelige beviser for udligningsberettiget subsidiering i overensstemmelse med grundforordningen og WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (»SCM-aftalen«). Kommissionen bemærkede, at BYD Group ikke bestrider eksistensen af politikker, men det omfang de er bindende for BEV-sektoren. Kommissionen bemærkede endvidere, at de umiddelbart tilgængelige oplysninger indeholdt beviser for, at BEV-sektoren er nævnt i flere regeringsdokumenter. BYD Group fremlagde ikke beviser for, at disse erklæringer ikke fandt anvendelse på den pågældende vare. Påstandene blev derfor anset for at være irrelevante.

(39)

Desuden blev det i betragtning 117 i forordningen om midlertidig told forklaret, at Kommissionen i indledningsdokumentet i tilstrækkelig grad begrundede indledningen på eget initiativ. Kommissionen fandt bl.a., at den hurtige indtrængning på markedet af den kinesiske subsidierede import af BEV'er til lave priser, som truer med at skade EU-erhvervsgrenen på uoprettelig vis, var af en særlig karakter, der berettiger indledningen af en undersøgelse på eget initiativ. Subsidieringen af den kinesiske BEV-sektor forårsagede en stor og stadig stigende tilstrømning af import af kinesisk producerede BEV'er på EU-markedet til priser, der trykker priserne eller forhindrer prisstigninger, som ellers ville have fundet sted, hvilket truede med at forvolde væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen for BEV'er, hvilket kan være uigenkaldeligt på grund af den teknologiske udvikling og det nødvendige niveau af FoU-finansiering. Disse påstande blev derfor afvist.

(40)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group og NIO, at eftersom meddelelsen om indledning af den igangværende undersøgelse blev offentliggjort den 4. oktober 2023, burde Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 12, stk. 1, have indført midlertidig told senest den 4. juli 2024 og ikke den 5. juli 2024, dvs. »senest ni måneder efter indledningen af proceduren«.

(41)

Det fremgår dog af artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (12) om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter, at »såfremt en frist udtrykt i dage, uger, måneder eller år skal regnes fra det øjeblik, hvor en begivenhed indtræffer, eller en handling foretages, medregnes den dag, i løbet af hvilken begivenheden eller handlingen sker, ikke ved beregningen af fristen«. Det betyder, at startdatoen for beregningen af fristen på ni måneder var dagen efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen, dvs. den 5. oktober 2023, og at den udløb den 5. juli 2024 i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, litra c), i forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71. Kommissionen fandt, at den havde overholdt de relevante bestemmelser i grundforordningen, og påstanden blev afvist.

(42)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at den fortsatte strøm af spørgeskemaer og yderligere anmodninger om præcisering fra Kommissionen pålagde Geely Group en urimelig byrde og krænkede dens ret til en retfærdig rettergang, fordi den blev anmodet om at fremlægge en stor mængde oplysninger blot en uge efter stikprøveudtagningen, inden den periode på mindst 30 dage, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde til at besvare spørgeskemaet, som krævet i henhold til SCM-aftalen og grundforordningen.

(43)

Kommissionen fandt, at dens anmodninger om oplysninger var rimelige, og den samarbejdede med Geely Group under fuld overholdelse af dens proceduremæssige rettigheder. Kommissionen anerkendte den indsats, som Geely Group havde gjort for at besvare Kommissionens spørgeskemaer og anmodninger om mangler, som den anså for at stå i forhold til Geely Group's størrelse og kompleksitet. Den bemærkede, at alle Geely Group's svar blev analyseret og kontrolleret, hvor det var muligt, hvorved det blev sikret, at oplysningerne fra Geely Group svarede til gruppens indsats og førte til konklusioner, der var tættest på gruppens situation i UP. Påstanden blev derfor afvist.

(44)

Geely Group hævdede endvidere, at Kommissionen efter offentliggørelsen af spørgeskemaet og beslutningen om stikprøveudtagning udvidede omfanget af de besvarende enheder (13). Geely Group udarbejdede og indsendte oplysninger for over 120 enheder, selv om mange af disse oplysninger ikke var direkte relevante for undersøgelsen. Denne urimelige byrde var en overtrædelse af partens ret til en retfærdig rettergang.

(45)

Kommissionen bemærkede, at omfanget af de besvarende enheder ikke blev udvidet ved brevet i referencen. De forretningsmæssigt forbundne virksomheder i gruppen med de aktiviteter, der er nævnt i Kommissionens brev, var kritiske med hensyn til at fastslå de faktiske omstændigheder vedrørende subsidiering af gruppen i enhver subsidieundersøgelse, mens antallet af besvarende enheder stod i et rimeligt forhold til størrelsen og kompleksiteten af enhver undersøgt eksportørgruppe. Oplysningerne fra disse forretningsmæssigt forbundne virksomheder styrkede derfor kun de fyldestgørende konklusioner fra Geely Group, idet de var tættest på gruppens situation i undersøgelsesperioden, hvorved det blev sikret, at Geely Group's rettigheder blev overholdt. Påstanden blev derfor afvist.

(46)

Geely Group hævdede endvidere, at undersøgelsen lagde en uforholdsmæssigt stor byrde på Geely Group, da den indsendte over 280 svar, ofte med meget korte frister, forvaltede 14 ugers kontrolbesøg på stedet på tre steder og producerede over 880 kontroldokumenter. På trods af de gentagne anmodninger (14) i henhold til SCM-aftalens artikel 12.11 blev disse anmodninger afvist af Kommissionen.

(47)

Kommissionen bemærkede, at alle anmodninger fra Geely Group blev behørigt taget i betragtning i løbet af undersøgelsen. De manglende elementer, der var nødvendige for at afslutte Geely Group's konklusioner, var dog påkrævet og blev anvendt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28 som tilpasset standardprocedurerne i antisubsidieundersøgelserne, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 8. Påstanden blev derfor afvist.

(48)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at Kommissionen på grund af den anonymitet, der blev indrømmet EU-producenter, leverandører og importører, i) behandlede oplysningerne vedrørende EU-erhvervsgrenen som fortrolige og dermed i væsentlig grad påvirkede fremlæggelsen af de væsentlige oplysninger om skadesvurderingen, som krænkede Geely Group's forsvarlige udøvelse af retten til forsvar, at den ii) havde begrænset indsigt i de oplysninger, som Kommissionen indhentede fra EU-erhvervsgrenen, og iii) at Kommissionen i meget bred udstrækning anvendte fortrolighed på alle indlæg fra EU-parter.

(49)

Kommissionen behandlede ikke alle oplysningerne vedrørende EU-erhvervsgrenen som fortrolige, kun de oplysninger, der kunne afsløre EU-erhvervsgrenens identitet. Som forklaret i betragtning 16 i forordningen om midlertidig told kunne Kommissionen på grund af det lave antal grupper, der producerer BEV'er på EU-markedet, og de betydelige offentlige og abonnementsbaserede oplysninger om disse grupper, ikke fremlægge visse oplysninger vedrørende de stikprøveudtagne EU-producenter, da sådanne oplysninger kunne afsløre identiteten af de stikprøveudtagne EU-producenter. I afsnit 4 i forordningen om midlertidig told analyserede Kommissionen alle de skadesindikatorer, der blev anmodet om i grundforordningen. Desuden tilføjede Kommissionen til undersøgelsens ikkefortrolige sagsakter de ikkefortrolige spørgeskemabesvarelser fra de fire stikprøveudtagne EU-producenter, de ikkefortrolige breve forud for kontrolbesøget samt de ikkefortrolige rapporter om kontrolbesøg, f.eks. i forbindelse med andre undersøgelser. På trods af Geely Group's påstand anvendte Kommissionen ikke i meget bred udstrækning fortrolighedsbehandling på alle indlæg fra EU-parter. Korrekte ikkefortrolige udgaver af en sådan dokumentation blev føjet til undersøgelsens ikkefortrolige sagsakter, og Geely Group nævnte ikke, hvad der præcist manglede i denne dokumentation. Disse påstande blev derfor afvist.

(50)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, GOC, Geely Group og SAIC Group, at Kommissionen for så vidt angår beregningerne af underbudsmargenen fremlagde utilstrækkelige forklaringer og faktuelle oplysninger for CCCME og GOC, og de var derfor ikke i stand til at forstå beregningerne og fremsætte meningsfulde bemærkninger. CCCME, GOC og SAIC Group hævdede navnlig, at Kommissionen ikke havde givet nogen begrundede forklaringer på, hvordan beskrivelsen af varekontrolnumrene og EU-erhvervsgrenens samlede enhedspriser og -mængder på varekontrolnummerniveau kunne føre til afsløring af identiteten af de stikprøveudtagne EU-producenter, fordi dataene aggregeres for de fire stikprøveudtagne producenter. Denne påstand blev også gentaget af CCCME og GOC efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(51)

CCCME, GOC og SAIC Group anmodede derfor Kommissionen om at fremlægge oplysninger om: i) de kinesiske eksporterende producenters og EU-producenternes varekontrolnumre, som blev anvendt med henblik på prissammenlignelighed, ii) den mængde og værdi af EU-erhvervsgrenens syv varekontrolnumre, der blev anvendt til sammenligningen. CCCME og GOC anmodede Kommissionen om at fremlægge i) underbudsmargenen for de fem sammenlignelige varekontrolnumre, dvs. eksklusive de varekontrolnumre, der lignede hinanden, og den tilsvarende procentdel af salget for de stikprøveudtagne kinesiske eksportører og de stikprøveudtagne EU-producenter, hvis de to tæt sammenlignelige varekontrolnumre blev udelukket, ii) forskellen i varekontrolnummerelementerne, og hvorvidt der blev foretaget justeringer for at tage højde for forskellene. En lignende anmodning blev også fremsat af SAIC Group. SAIC Group anmodede også Kommissionen om at fremlægge: i) de varekontrolnumre, der optræder ved salg af de stikprøveudtagne EU-producenter, ii) de varekontrolnumre, der optræder ved salg af de stikprøveudtagne EU-producenter i undersøgelsesperioden i alt og iii) den mængde og værdi af de syv varekontrolnumre, der svarede til de kinesiske varekontrolnumre som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters samlede EU-salg. CCCME og GOC hævdede desuden, at det var kendt, at EU-BEV-producenternes salg hovedsagelig vedrørte de luksus- og premium-segmenter, hvor de kinesiske producenter har et ubetydeligt salg, hvis overhovedet, og det derfor var nødvendigt med en mængde af EU-salget, der kunne sammenlignes med de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters salg, for at forstå beregningens repræsentativitet.

(52)

Kommissionen fremlagde kun beregningen af den vejede gennemsnitlige underbudsmargen for de tre stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter. Derudover ser det ud til, at disse virksomheder fremsendte disse sagsakter til CCCME og GOC, selv om disse oplysninger ikke blev fremlagt for CCCME og GOC. CCCME repræsenterede desuden også de kinesiske eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, og modtog derfor ikke beregningen af den vejede gennemsnitlige underbudsmargen fra Kommissionen. Desuden modtog de tre stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter også deres detaljerede beregninger af salgsprisen til forhandleren for hver af deres salgstransaktioner fra Kommissionen. Det var derfor rimeligt at konkludere, at de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter også fremlagde disse sagsakter for CCCME og GOC, og derfor var CCCME og GOC i stand til at beregne mængden og salgspriserne pr. varekontrolnummer for de tre stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter. Da Kommissionen også fremlagde den samlede mængde og værdi af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters salg, kan CCCME og GOC endvidere også kontrollere disse data. Kommissionen fremlagde desuden den tilsvarende procentdel for de kinesiske eksporterende producenters salg (dvs. den procentdel af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters salg, der blev sammenlignet med de stikprøveudtagne EU-producenters salg). Da sammenligningen generelt var meget høj og for hver af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, og da hvert varekontrolnummer blev solgt i forskellige mængder, kan CCCME og GOC fuldt ud forstå, hvilke varekontrolnumre fra de kinesiske eksporterende producenter der blev anvendt ved beregningen af underbudsmargenen.

(53)

I den individuelle fremlæggelse af oplysninger, der blev sendt til de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, forklarede Kommissionen endvidere, at EU-erhvervsgrenens varekontrolnumre, mængde og priser på varekontrolnummerniveau ikke kunne offentliggøres, da de kunne afsløre identiteten af de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen forklarede desuden i betragtning 95 i forordningen om midlertidig told, at EU-markedet for BEV'er består af et lille antal producentgrupper. Der forelå en betydelig mængde offentlige oplysninger og meget detaljerede abonnementsbaserede oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen for BEV'er, som CCCME, GOC, Geely Group og SAIC Group kunne få adgang til. F.eks. var de tekniske beskrivelser af hver BEV, som EU-erhvervsgrenen solgte, offentligt tilgængelige enten i EU-producenternes eller forhandlernes katalog/brochure eller i visse databaser såsom databasen over elektriske køretøjer (15). Derfor kan enhver interesseret part oprette varekontrolnumre for alle BEV-modeller, der sælges af EU-erhvervsgrenen og de kinesiske eksporterende producenter på EU-markedet. På grundlag af offentlige oplysninger, der er offentliggjort af Det Europæiske Miljøagentur (»EEA«), eller ved betalt abonnement fra S&P Global Mobility, kan CCCME, GOC, SAIC Group og Geely Group desuden forstå salgsmængden for hver BEV-model på EU-markedet. Det følger heraf, at der ved at oplyse EU-erhvervsgrenens varekontrolnumre og/eller EU-erhvervsgrenens salgsmængde i undersøgelsesperioden samt mængden og værdien af EU-erhvervsgrenens syv varekontrolnumre, der blev anvendt til sammenligningen, i betragtning af de store offentligt tilgængelige oplysninger og betalte abonnementer, er en meget høj risiko for, at de stikprøveudtagne EU-producenters identitet vil blive afsløret.

(54)

For så vidt angår fremlæggelsen af underbudsmargenen for de fem sammenlignelige varekontrolnumre bemærkede Kommissionen, at den fremlagde underbudsmargenen for hvert varekontrolnummer, der blev matchet med de kinesiske varekontrolnumre (7 varekontrolnumre ud af 17 varekontrolnumre eksporteret af de kinesiske eksporterende producenter i undersøgelsesperioden). Kommissionen så imidlertid ikke nogen grund til at offentliggøre sådanne beregninger, da de kinesiske eksporterende producenter tydeligvis ikke kun eksporterede disse fem varekontrolnumre på EU-markedet i undersøgelsesperioden.

(55)

Med hensyn til forskellen i varekontrolnummerelementerne og spørgsmålet om, hvorvidt der blev foretaget justeringer for at tage højde for disse forskelle, præciserede Kommissionen hermed, at forskellen i varekontrolnummeret og det varekontrolnummer, der lignede mest, kun vedrørte BEV'ernes effekt, dvs. at et kraftigere kinesisk BEV blev sammenlignet med et mindre kraftigt EU-BEV. Kommissionen foretog ingen justering for forskellen i effekt, da en kraftigere BEV var dyrere end en mindre kraftig BEV, da alle andre egenskaber ved varekontrolnumrene var de samme.

(56)

Desuden er antallet af varekontrolnumre solgt af EU-erhvervsgrenen irrelevant for beregningen af underbud. Som forklaret i betragtning 53 i denne forordning kan Kommissionen desuden ikke oplyse de varekontrolnumre, som de stikprøveudtagne EU-producenter har solgt i undersøgelsesperioden.

(57)

For så vidt angår mængden og værdien af de syv varekontrolnumre, der blev sammenlignet med de kinesiske varekontrolnumre som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters samlede EU-salg, anførte Kommissionen i betragtning 1044 i forordningen om midlertidig told, at overensstemmelsen mellem de kinesiske varekontrolnumre og EU-varekontrolnumrene i gennemsnit var meget høj, og at denne overensstemmelse svarer til 88 % af de stikprøveudtagne EU-producenters samlede salg. Kommissionen bemærkede, at der var en skrivefejl i betragtning 1044 i forordningen om midlertidig told, og at overensstemmelsen svarede til 83 % i stedet for 88 % for de stikprøveudtagne EU-producenter. Hvis de varekontrolnumre, der lignede hinanden, blev udelukket, var overensstemmelsen på 61 %. Denne beregning blev foretaget for salgsmængden. En beregning baseret på værdien af salget er irrelevant i denne henseende, da priserne på varekontrolnumrene er forskellige, og resultatet derfor ville være vildledende.

(58)

Som det blev fremhævet i betragtning 1042 i forordningen om midlertidig told, var der desuden ikke nogen universelt accepteret segmentering af personbiler, og det var ikke klart, hvad der menes med »ny på markedet«, »mellem«, »premium« og »luksus«, da der var en bred fortolkningsmargen. Af klarhedshensyn er det imidlertid ikke faktuelt korrekt, at EU-BEV-producenternes salg hovedsagelig vedrørte de luksus- og premium-segmenter, hvor de kinesiske producenter har et ubetydeligt salg. Ifølge LMC Automotive eller S&P Global Mobility sælger EU-producenter som e.GO Mobile, Hyundai, Renault, Stellantis og Volkswagen f.eks. mærker, der ikke anses for at være luksus- og premium-mærker. Desuden har Geely Group i Unionen solgt mærket Polestar 2, som af LMC Automotive eller S&P Global Mobility betragtes som et premium-mærke.

(59)

Endelig afbødede Kommissionen virkningerne af den mindre end fuldstændige fremlæggelse af oplysninger ved at fremlægge en meget detaljeret vurdering af den anvendte metode og en analyse af de forskellige aktører, salgskanaler og salgsmodeller, der blev anvendt i undersøgelsesperioden. Som forklaret ovenfor kunne der ikke fremlægges yderligere oplysninger på grund af risikoen for, at EU-producenternes identitet ville blive afsløret. Denne tilgang er berettiget, fordi EU-BEV-markedet er åbent og gennemsigtigt, og alle aktører på markedet har veludviklede markedsføringskapaciteter til at undersøge deres konkurrenters modeller. Af disse grunde kan der ikke fremlægges yderligere oplysninger om beregningen af underbud, f.eks. varekontrolnumre.

(60)

Disse anmodninger blev derfor afvist.

(61)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte SAIC Group, at den ikke modtog en individuel beregning af underbudsmargenen.

(62)

Kommissionen er ikke retligt forpligtet til at beregne en underbudsmargen pr. stikprøveudtagen eksporterende producent. Underbudsmargenen er en skadesindikator, og beregningen af en vejet gennemsnitlig underbudsmargen er derfor tilstrækkelig til at vurdere skaden. Den er forskellig fra den skadesmargen (målprisunderbudsmargen), der skal beregnes pr. eksporterende producent, når tolden er baseret på målprisunderbudsmargenen. Denne påstand blev derfor afvist.

(63)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at Kommissionen i underbudsberegningerne anvendte andre varekontrolnumre end dem, som Geely Group af Kommissionen blev pålagt at anvende, og at Kommissionen ikke gav nogen forklaring på omfanget af de nye varekontrolnumre.

(64)

Kommissionen anvendte imidlertid ikke varekontrolnumre i beregningen af underbudsmargenen, der var anderledes end dem, som den anmodede de stikprøveudtagne eksporterende producenter og de stikprøveudtagne EU-producenter om at anvende. Kommissionen erstattede blot hvert varekontrolnummer med varekontrolnummer 1, varekontrolnummer 2 osv. for ikke at afsløre de nøjagtige varekontrolnumre, der blev anvendt til beregningen af underbud, da det kunne afsløre identiteten af de stikprøveudtagne EU-producenter, jf. betragtning 53 i denne forordning. Denne påstand blev derfor afvist.

(65)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte GOC og CCCME, at der i den endelige fremlæggelse af oplysninger ikke blev fremlagt væsentlig dokumentation, der understøtter Kommissionens konklusioner om subsidiering med deraf følgende trussel om skade, navnlig med hensyn til i) de påståede præferencelån, ii) den påståede levering af input og iii) brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag, iv) det faktuelle grundlag for Kommissionens udsagn i denne forordnings betragtning 771 om, at EU-producenternes salgsmængder ville have været meget anderledes og betydelig uden import af kinesiske BEV'er, v) hvordan Kommissionen filtrerede EEA-data og opdelte dem på import af kinesiske BEV-mærker og egenimport og vurderede oprindelsen af BEV'erne; grundlaget for at adskille EEA-dataene på den pågældende vare og andre varer end den pågældende vare; grundlaget for at opdele Teslas produktion af model Y i og uden for EU, vi) det faktuelle grundlag for Kommissionens konstatering af, at »EU-erhvervsgrenens situation vil blive værre, da den subsidierede import fra Kina til underbudspriser vil stige inden for en overskuelig fremtid«, vii) det faktuelle grundlag, som Kommissionen støttede sig på i sin ikke-tilskrivningsanalyse for afvisning af a) EU-erhvervsgrenens egenimport, b) konkurrence inden for Unionen og c) EU-erhvervsgrenens omstilling fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er samt andre kendte faktorer, der har negative virkninger på EU-erhvervsgrenens situation, og viii) det faktuelle grundlag for Kommissionens konklusion om, at enhver omkostningsstigning på grund af lovgivningsmæssige spørgsmål kun tidligere ville have påvirket EU-erhvervsgrenen.

(66)

Ved den endelige fremlæggelse af oplysninger orienterede Kommissionen alle interesserede parter om sine resultater i et dokument med fremlæggelse af generelle oplysninger og fremlagde detaljerede oplysninger om den metode og de beregninger, der er foretaget med hensyn til subsidiesatser for de stikprøveudtagne og de individuelt undersøgte virksomheder, herunder oplysninger om udvælgelsen af stikprøven, præferencelån, levering af input og brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag. Et detaljeret overblik over modtagne bemærkninger vedrørende disse subsidieordninger, jf. afsnit 3.5 og 3.7 nedenfor.

(67)

Med hensyn til punkt iv) i betragtning 771 i denne forordning anførte Kommissionen, at den var uenig i, at pristrykket ville være fremkommet, hvis der ikke havde været import fra Kina, og at EU-markedet ville have været meget anderledes, hvis store mængder subsidieret import fra Kina ikke havde været til stede på EU-markedet til priser, der underbyder EU-priserne. Uden uretfærdig kinesisk konkurrence ville EU-erhvervsgrenen have solgt mange flere BEV'er på EU-markedet (det skal bemærkes, at subsidieret import vandt markedsandele i den betragtede periode på bekostning af EU-erhvervsgrenens salg, kineserne solgte BEV'er, der lignede EU-erhvervsgrenens, da overensstemmelsen mellem de kinesiske varekontrolnumre og EU-varekontrolnumrene i undersøgelsesperioden var over 90 % for hver af de eksporterende producenter som beskrevet i betragtning 1031 i forordningen om midlertidig told), hvilket ville have gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at reducere enhedsomkostningerne, idet den kunne drage fordel af en meget bedre evne til at sprede sine faste omkostninger på flere salg. Dette ville have gjort det muligt for EU-producenterne at fastsætte priserne på et mere rentabelt niveau i forbindelse med omstillingen af markedet fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er.

(68)

Med hensyn til punkt v) er det behandlet i betragtning 716 og 717 i denne forordning.

(69)

Med hensyn til punkt vi) konkluderede Kommissionen, som forklaret i betragtning 1023, at importen fra Kina ville stige efter at have vurderet flere foranstaltninger, som tydede på en sandsynlighed for en yderligere betydelig stigning i importen i betragtning 1113-1118 i forordningen om midlertidig told, EU-erhvervsgrenens tiltrækningskraft i betragtning 1119-1129 i forordningen om midlertidig told og den sandsynlige udvikling i markedsandelen for importen fra Kina på EU-markedet i betragtning 1130-1137 i forordningen om midlertidig told. Desuden konkluderede Kommissionen i betragtning 1138 i forordningen om midlertidig told, at det var sandsynligt, at der ville ske en stigning i markedsandelen, hovedsagelig vedrørende kinesiske mærker, inden for en overskuelig fremtid ved at vurdere det store antal udmeldinger fra de kinesiske eksporterende producenter om lancering af nye BEV-modeller på EU-markedet, jf. betragtning 1126 og 1127 i forordningen om midlertidig told, mens EU-producenter af originaludstyr i forbindelse med køretøjer med forbrændingsmotorer i Unionen, der omstillede til produktion af BEV'er, ikke annoncerede nogen større planer om at importere BEV'er fra Kina, og de fleste af dem havde en BEV-model eller et BEV-mærke, der blev importeret fra Kina i betydeligt lavere mængder end deres produktion i Unionen. Derudover er lagerbeholdningerne af kinesiske BEV'er i Unionen, jf. betragtning 1157-1159 i forordningen om midlertidig told, en relevant indikator for det fremtidige pres, som de kinesiske BEV'er udøver på EU-erhvervsgrenen, da disse mængder tydeligvis hovedsagelig er bestemt til salg på EU-markedet.

(70)

Endvidere resulterede en stigning i markedsandelen for importen fra Kina i et fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel, hvilket kommer til udtryk i en lavere produktionsmængde for EU-erhvervsgrenen og dermed højere enhedsomkostninger. For at kunne konkurrere med kinesiske BEV'er ville EU-erhvervsgrenen på den anden side være nødt til at sænke priserne, og dens økonomiske tab ville derfor stige. Desuden vil en erhvervsgren, der løbende mister markedsandele og oplever stigende økonomisk tab ikke være i stand til fortsat at investere og vil heller ikke kunne lancere nye BEV-modeller på EU-markedet. Derfor vil EU-erhvervsgrenens situation blive værre, efterhånden som den subsidierede import fra Kina til underbudspriser stiger inden for en overskuelig fremtid.

(71)

Med hensyn til punkt vii) blev EU-erhvervsgrenens egenimport som en faktor, der forvolder en trussel om skade for EU-erhvervsgrenen, behandlet i betragtning 1213 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 1218 i denne forordning. Navnlig i betragtning 1218 i denne forordning fremførte Kommissionen, at den har foretaget en analyse af den såkaldte egenimport i betragtning 1212-1214 i forordningen om midlertidig told og fremlagde en fordeling af markedsandelen for importen fra i) kinesiske eksporterende producenter, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenter af originaludstyr i forbindelse med køretøjer med forbrændingsmotor, og som har omstillet til produktion af BEV'er, ii) Tesla og iii) al anden import fra Kina, jf. tabel 12a og 12b i forordningen om midlertidig told i henholdsvis betragtning 1132 og 1134. Kommissionen forklarede endvidere, at denne analyse bør ses i sammenhæng med dataene i tabel 13 i denne forordning. Kommissionen anførte desuden, at det i retsstandarden om årsagssammenhæng kræves, at al import med oprindelse i det pågældende land vurderes samlet. Dette er faktisk, hvad Kommissionen har gjort i afsnit 6.1 i forordningen om midlertidig told. Desuden har Kommissionen opdelt importen fra Kina, jf. bl.a. tabel 12a og 12b i forordningen om midlertidig told og tabel 13 i denne forordning, med henblik på at fastslå udviklingen i mønsteret for importen fra Kina. Kommissionen konkluderede, at importen af kinesiske mærker har fået større betydning, og at salget på EU-markedet ville stige på grund af tilgængeligheden af lagre og udmeldinger om stigende import til EU-markedet i perioden efter UP og i de kommende år. Denne konklusion blev også bekræftet af data for perioden efter UP, som viste, at importen af kinesiske mærker steg betydeligt til 14,1 % i andet kvartal 2024, mens al anden import fra Kina faldt som vist i tabel 10 i denne forordning. Kommissionen foretog således en analyse af den såkaldte egenimport og konkluderede, at denne import sandsynligvis ikke ville medvirke til truslen om væsentlig skade.

(72)

Desuden blev konkurrencen inden for EU-erhvervsgrenen som en faktor, der forvolder en trussel om skade for EU-erhvervsgrenen, behandlet i betragtning 1225 og 1227 i denne forordning. Kommissionen forklarede navnlig, at mens CCCME og GOC ikke fremlagde dokumentation for, hvordan konkurrencen inden for EU-erhvervsgrenen havde eller kunne have en negativ indvirkning på EU-producenterne, var formålet med undersøgelsen under alle omstændigheder at vurdere, hvorvidt importen af BEV'er fra Kina blev subsidieret, om den truede EU-erhvervsgrenen, og om det var i Unionens interesse at indføre udligningsforanstaltninger, hvis de retlige betingelser var opfyldt. Kommissionen forklarede endvidere, at undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens forværrede situation var resultatet af den uretfærdige konkurrence fra subsidieret import fra Kina, der udgør en trussel om væsentlig skade. Konkurrencen mellem EU-producenterne på EU-markedet blev ikke vurderet i undersøgelsen, da resultaterne vedrører EU-erhvervsgrenen som helhed. Kommissionen bemærkede endvidere, at CCCME og GOC ikke fremlagde dokumentation for, at konkurrencen inden for EU-erhvervsgrenen bidrog til at skade EU-erhvervsgrenen eller i det hele taget svækkede sammenhængen mellem den subsidierede import fra Kina og truslen om skade.

(73)

Desuden blev Unionens omstilling fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er forklaret i betragtning 1232-1234 i denne forordning. Navnlig anførte Kommissionen, at omstillingen fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er udgjorde den vigtigste baggrund for analysen af truslen om skade, årsagssammenhængen og Unionens interesser. Denne omstilling pågår og forventes at fortsætte frem til 2035. Omstillingen var en vigtig del af Kommissionens grønne pagt for at nå CO2-emissionsmålene. EU-producenterne har udviklet detaljerede strategier, der omfatter gennemførelse af omfattende investeringsplaner, med henblik på at overholde den relevante lovgivning for at nå disse mål. Omstillingen er derfor afgørende for EU-erhvervsgrenens fremtid. Omstillingen af EU-markedet fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er er desuden en del af de lovgivningsmæssige rammer for bilindustrien i Unionen. Unionens producenter af køretøjer skal overholde disse lovgivningsmæssige rammer samt anden lovgivning. Disse lovgivningsmæssige rammer kan ikke betragtes som årsag til skade som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 8. Tværtimod udgør de rammerne for vurderingen af truslen om skade som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 8. Kommissionen fandt, at den umiddelbart forestående trussel mod EU-erhvervsgrenen ikke var omstillingen i sig selv, men derimod den subsidierede import fra Kina, som er en trussel for omstillingsprocessen.

(74)

Med hensyn til punkt viii) i betragtning 1229 i denne forordning anførte Kommissionen, at den fandt, at alle omkostningsstigninger som følge af lovgivningsmæssige spørgsmål ville have påvirket EU-erhvervsgrenen. Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at dette spørgsmål ville udgøre en trussel om skade for EU-erhvervsgrenen i årene efter undersøgelsesperioden. Mens nogle EU-producenter begyndte at investere i produktion af BEV'er før den betragtede periode, som beskrevet i betragtning 996 i forordningen om midlertidig told, begyndte de største investeringer i BEV-produktionen desuden at slå igennem efter offentliggørelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 (16), som senere blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/851 (17). Som vist i tabel 1 i forordningen om midlertidig told blev kun 5,4 % af EU-markedet for passagerkøretøjer omstillet til BEV'er i starten af den betragtede periode (dvs. 2020). I forordning (EU) 2019/631 kræves det, at EU-producenterne af passagerkørertøjer øger produktionen af BEV'er og reducerer produktionen af køretøjer med forbrændingsmotor, der skal sælges på EU-markedet. Som anført i betragtning 1229 i denne forordning er omstillingen til elektrificering påkrævet ved lov, men denne udgør i sig selv ikke en trussel for EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 8, da BEV-producenterne som alle andre industrier skal tilpasse sig til de eksisterende lovgivningsmæssige rammer. De lovgivningsmæssige rammer udgør faktisk rammerne for vurderingen af truslen om skade som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 8. Selv om overholdelsen af forskellige bestemmelser fortsætter efter UP, fandt CCCME og GOC endvidere ikke nogen nye vigtige bestemmelser, som truer med at forvolde skade for EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 8. Kommissionen fastslog derimod, at det er den subsidierede import, som udgør en trussel for EU-BEV-erhvervsgrenens levedygtighed. Uden retfærdige markedsforhold ville EU-producenterne ikke være i stand til at opnå de nødvendige stordriftsfordele.

(75)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, at Kommissionen ikke behandlede det faktuelle grundlag, som den støttede sig på, ved afvisning og/eller manglende hensyntagen til og behandling af de to økonomiske analyser, som er foretaget af professorer ved Katholieke Universiteit Leuven og Centre of Economic Policy Research og fremlagt af CCCME den 20. december 2023 og den 19. juli 2024.

(76)

I betragtning 1252 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen, at det i den rapport, der blev fremlagt den 20. december 2023, konkluderedes, at BEV-importen fra Kina var uundværlig for EU-BEV-markedet, EU-BEV-producenterne og -forbrugerne og for Unionen som helhed, fordi denne import er nødvendig for at opretholde konkurrence og innovation i Unionen og fremskynde tilgængeligheden af billige BEV'er for gennemsnitsforbrugerne og for at sikre, at Unionens klimamål opfyldes. I betragtning 1253 i forordningen om midlertidig told anførte Kommissionen endvidere, at uanset den autoritative og objektive værdi af den rapport, som blev fremlagt den 20. december 2023, bemærkede Kommissionen, at formålet med udligningstolden ikke var at bringe importen af BEV'er fra Kina til ophør, men genoprette de lige konkurrencevilkår på EU-markedet, der er fordrejet af den subsidierede import fra Kina til lave priser. Kommissionen behandlede derfor det egentlige formål med rapporten. Desuden blev hele rapporten fremlagt i en følsom udgave og kun et resumé af den blev fremlagt i en ikkefortrolig udgave. Endelig kommer de to professorers mening til udtryk i rapporten, og den henviser til forskellige akademiske artikler og bøger fra perioden 1951-2020. Ingen af disse artikler eller bøger henviser specifikt til BEV-industrien i Unionen og Kina i den betragtede periode.

(77)

Kommissionen fandt, at den i tilstrækkelig grad havde undersøgt og behandlet påstandene i disse rapporter, selv om disse påstande i mange tilfælde ikke var underbygget med beviser og ikke henviste til relevante kilder. Af hensyn til klarhed konstateres det på et mere detaljeret niveau i rapporten, at stigningen i importen af kinesiske BEV'er til Unionen ikke skyldes påståede subsidier, da a) størstedelen af importen af BEV'er til Unionen er »egenimport« foretaget af virksomheder, der er aktive i EU-erhvervsgrenen, b) Kina har mange års erfaring med batterier til forbrugerelektronik, c) importen fra Kina afspejler status i den teknologiske cyklus og d) batteriproduktionens fremtrædende plads i BEV-industrien er midlertidig.

(78)

I afsnit 3 i forordningen om midlertidig told og afsnit 3 i denne forordning påviste Kommissionen, at BEV'erne fra Kina er subsidieret. Med hensyn til punkt a) forklarede Kommissionen i betragtning 998 af forordningen om midlertidig told, at nogle af EU-producenterne importerede BEV'er fra Kina. Egenimporten som en faktor, der forvolder en trussel om skade for EU-erhvervsgrenen, blev endvidere behandlet i betragtning 1213 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 1183 i denne forordning. Navnlig i betragtning 1183 i denne forordning fremførte Kommissionen, at den har foretaget en analyse af den såkaldte egenimport i betragtning 1212-1214 i forordningen om midlertidig told og fremlagde en fordeling af markedsandelen for importen fra i) kinesiske eksporterende producenter, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenter af originaludstyr i forbindelse med køretøjer med forbrændingsmotor, og som har omstillet til produktion af BEV'er, ii) Tesla og iii) al anden import fra Kina, jf. tabel 12a og 12b i forordningen om midlertidig told i henholdsvis betragtning 1132 og 1134. Kommissionen forklarede endvidere, at denne analyse bør ses i sammenhæng med dataene i tabel 13 i denne forordning. Kommissionen anførte desuden, at det i retsstandarden om årsagssammenhæng kræves, at al import med oprindelse i det pågældende land vurderes samlet. Dette er faktisk, hvad Kommissionen har gjort i afsnit 6.1 i forordningen om midlertidig told. Desuden har Kommissionen opdelt importen fra Kina, jf. bl.a. tabel 12a og 12b i forordningen om midlertidig told og tabel 13 i denne forordning, med henblik på at fastslå udviklingen i mønsteret for importen fra Kina. Kommissionen konkluderede, at importen af kinesiske mærker har fået større betydning, og at salget på EU-markedet ville stige på grund af tilgængeligheden af lagre og udmeldinger om stigende import til EU-markedet i perioden efter UP og i de kommende år. Denne konklusion blev også bekræftet af data for perioden efter UP, som viste, at importen af kinesiske mærker steg betydeligt til 14,1 % i andet kvartal 2024, mens al anden import fra Kina faldt som vist i tabel 10 i denne forordning. Kommissionen foretog således en analyse af den såkaldte egenimport og konkluderede, at denne import sandsynligvis ikke ville medvirke til truslen om væsentlig skade.

(79)

Med hensyn til punkt b), c) og d) er det irrelevant, at Kina har lang erfaring med batterier til forbrugerelektronik. Som forklaret i afsnit 3 i forordningen om midlertidig told og denne forordning er batterier til BEV'er subsidieret af GOC.

(80)

Desuden fremgår det af rapporten, at der ikke var nogen trussel om skade, da a) det er naturligt med perioder med overskydende produktion, b) BEV-kapaciteten er dynamisk og ikke kan betragtes isoleret fra kapaciteten af køretøjer med forbrændingsmotor, c) forekomsten af markedssegmentering mindsker enhver konkurrencemæssig virkning, d) prisforskellene mellem modellerne er resultatet en lang række faktorer, men priserne på BEV'er, der er importeret fra Kina, er ikke systematisk lavere end priser på BEV'er, der er produceret i Unionen, e) BEV's indtrængen på markedet følger forudsigelige mønstre for nye teknologier og i sidste ende fører til kinesiske investeringer i Europa, f) betydelige netværkseffekter i opladningsinfrastrukturen kræver en hurtig vedtagelse af en afgørelse om BEV, g) EU-producenter på grund af globale værdikæder i NEV-komponenter drager fordel af et udviklet kinesisk marked.

(81)

Kommissionen påviste i afsnit 5 i forordningen om midlertidig told og afsnit 5 i denne forordning, at der faktisk foreligger trussel om skade. Denne konklusion blev nået ved at vurdere de faktorer, der er angivet i grundforordningens artikel 8, stk. 8, andet afsnit, som forklaret i grundforordningens betragtning 1105.

(82)

Kommissionen behandlede desuden spørgsmål om kapacitet, segmentering, prisforskel (dvs. underbudsmargen) i forordningen om midlertidig told og denne forordning. Kommissionen finder endvidere ikke, at den høje uudnyttede kapacitet i Kina er midlertidig, og CCCME fremlagde ingen dokumentation i denne forbindelse. Desuden betragtede Kommissionen ikke BEV-kapaciteten isoleret fra kapaciteten for køretøjer med forbrændingsmotor som forklaret i betragtning 1142 i forordningen om midlertidig told. Endvidere er fremtidige investeringer fra kinesiske eksporterende producenter i Unionen ikke et aspekt, der er omfattet af denne undersøgelse, da formålet med denne undersøgelse er at skabe lige konkurrencevilkår på EU-markedet. Kommissionen behandlede også spørgsmålet om opladningsinfrastruktur i afsnit 7 i forordningen om midlertidig told. Endelig vil indførelsen af foranstaltninger ikke stoppe importen fra Kina hverken af BEV'er eller dele, som EU-erhvervsgrenen har brug for.

(83)

Endelig anføres det i rapporten, at foranstaltningerne til begrænsning af importen af kinesiske BEV'er ikke vil være i Unionens interesse, da en begrænsning af importen af BEV a) vil betyde, at man giver afkald på vigtige miljøfordele, b) indebærer en reduktion af den statiske priskonkurrence, c) indebærer en reduktion af den dynamiske konkurrence og d) begrænser virksomhedernes incitamenter til at innovere.

(84)

Som forklaret i betragtning 81 i denne forordning vil indførelsen af udligningsforanstaltninger ikke stoppe importen fra Kina. Det vil kun skabe lige konkurrencevilkår på EU-markedet.

(85)

I rapporten af 19. juli 2024 blev der fremsat bemærkninger til konklusionerne i forordningen om midlertidig told. I rapporten citeres fra tre referencer, nemlig rapporten af 20. december 2023 og to akademiske artikler fra 2016 og 2023.

(86)

Af rapporten fremgår det, at prisforskellen var fastsat for højt og ikke indebærer prisunderbud på grund af a) forskelle i observerbare karakteristika, b) forskellige markedssegmenter, c) mærkeværdi for EU-virksomheder, d) værdi af traditionel forhandlervirksomhed for EU-virksomheder, e) introduktionspriser ved nye markedsdeltagere, f) forskelle i produktionsomkostninger, og g) selektiv stikprøveudtagning.

(87)

Punkt a), b), c), d) er behandlet i forordning 1022-1049 i forordningen om midlertidig told og betragtning 748-831 i denne forordning. Med hensyn til punkt e) er det irrelevant, at nye markedsdeltagere generelt kommer ind på et marked til lavere priser end de etablerede virksomheder. Faktum er, at BEV'er fra Kina subsidieres og dermed udgør en trussel for EU-markedet. Desuden er det også irrelevant, at kineserne har lavere produktionsomkostninger, da de lavere omkostninger synes at vedrøre de modtagne subsidier. Endelig blev der ikke foretaget selektiv stikprøveudtagning af de kinesiske eksporterende producenter, og dette spørgsmål er allerede blevet behandlet flere gange i forordningen om midlertidig told og i denne forordning.

(88)

Det fremgår også af rapporten, at stigningen i importen fra Kina er sat for højt, og at den ikke vil fortsætte med at stige. Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Som forklaret i tabel 13 i denne forordning nåede importen af kinesiske BEV'er allerede i andet kvartal 2024 en markedsandel på 14,1 %.

(89)

Det fremgår desuden af rapporten, at påstanden om overkapacitet er irrelevant, da a) både Unionen og de kinesiske producenter har uudnyttet kapacitet, men dette påvirker ikke prisfastsættelses- og eksportbeslutninger, b) både EU-producenternes og de kinesiske producenters kapacitet, som kombinerer køretøjer med forbrændingsmotor og BEV'er på mellemlang sigt, er så godt som ubegrænset i forhold til størrelsen på BEV-markedet.

(90)

Kommissionen var stærkt uenig i, at de kinesiske eksporterende producenters overkapacitet er irrelevant. Desuden er det irrelevant, at EU-erhvervsgrenen har en påstået overkapacitet (en påstand, som blev afvist af Kommissionen i betragtning 845 i denne forordning), da EU-erhvervsgrenen ikke er en trussel mod den indenlandske industri i Kina. EU-erhvervsgrenens eksport af BEV'er til Kina er meget lav. Da undersøgelsen kun omfatter BEV'er, er Kommissionen retligt forpligtet til at undersøge BEV'er og ikke køretøjer med forbrændingsmotor. Kommissionen behandlede produktionskapaciteten for køretøjer med forbrændingsmotor i Kina som en alternativ beregning af uudnyttet kapacitet for BEV'er (se betragtning 1142 i forordningen om midlertidig told).

(91)

Det fremgår desuden af rapporten, at a) den kinesiske eksport af BEV'er ikke er særligt stor, b) EU-producenterne oplever kraftig vækst i eksporten, c) kinesiske producenter ikke fokuserer på eksportmarkederne.

(92)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande. En markedsandel for importen fra Kina i undersøgelsesperioden på 25,0 %, jf. tabel 2a i forordningen om midlertidig told, er betydelig. EU-erhvervsgrenens eksport blev behandlet i afsnit 6.2.2 i forordningen om midlertidig told. Desuden er det forhold, at de kinesiske producenter fokuserer på eksportmarkederne, også behandlet i forordning 1114-1118 i forordningen om midlertidig told og betragtning 1031-1043 i denne forordning.

(93)

Af rapporten fremgår det også, at a) mulige subsidier til kinesiske virksomheder bør sammenlignes med mulige subsidier til EU-virksomheder, og b) subsidierne til kinesiske BEV-producenter sandsynligvis er overvurderet.

(94)

Punkt a) blev behandlet i betragtning 1262 i forordningen om midlertidig told. Med hensyn til punkt b) forklarede Kommissionen nærmere i afsnit 3 i forordningen om midlertidig told og afsnit 3 i denne forordning, hvordan subsidierne blev beregnet, og de detaljerede beregninger blev fremlagt for de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, som fik mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(95)

I rapporten gentages påstanden om EU-interesse desuden i betragtning 83 i denne forordning.

(96)

CCCME fremhævede ikke, hvilke særlige punkter i disse rapporter som ikke blev behandlet direkte eller indirekte af Kommissionen hverken i forordningen om midlertidig told eller i denne forordning. På baggrund af forklaringerne i betragtning 76-95 i denne forordning fandt Kommissionen endvidere, at de vigtigste punkter i de to rapporter er blevet behandlet direkte eller indirekte enten i forordningen om midlertidig told og/eller i denne forordning.

(97)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at det ikke var klart, hvordan Kommissionen beregnede produktionsmængden for undersøgelsesperioden, da dataene i Prodcom ikke indrapporteres månedligt. CCCME og GOC hævdede også, at der ikke er fremlagt oplysninger om de offentligt tilgængelige kilder, som Kommissionen henviser til.

(98)

Denne påstand blev behandlet i betragtning 689 i forordningen om midlertidig told. Desuden kunne Kommissionen ikke oplyse, hvilke af EU-producenternes websteder, den anvendte i denne forbindelse, da det ville afsløre, hvilke EU-producenter der samarbejdede i undersøgelsen. Påstanden blev derfor afvist.

(99)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og GOC også, at Kommissionen i løbet af undersøgelsen ikke hurtigt og rettidigt havde stillet oplysninger fra interesserede parter til rådighed for andre interesserede parter.

(100)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. På grund af den anonymitet, som visse parter blev indrømmet, var Kommissionen nødt til nøje at kontrollere oplysninger fra parterne for at sikre, at EU-producenters identitet ikke utilsigtet blev afsløret. Denne proces var meget tidskrævende. Da Kommissionen fremlagde sine konklusioner, var undersøgelsens ikkefortrolige sagsakter desuden fuldt opdateret, og CCCME og GOC havde masser af tid til at fremsætte bemærkninger. Dette ses også af det meget store antal bemærkninger fra CCCME og GOC efter både den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(101)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME og GOC påstanden om, at Kommissionen indrømmede EU-producenterne overdreven fortrolighed. De hævdede endvidere, at i) de ikkefortrolige sammendrag af dataene for perioden efter UP, som de stikprøveudtagne EU-producenter har fremlagt, ikke er tilgængelige i det ikkefortrolige dossier, og at ii) Kommissionen i stedet udarbejdede et konsolideret ikkefortroligt sammendrag af svarene på spørgeskemaerne efter UP.

(102)

Spørgeskemaet efter UP omfattede ikke et narrativt spørgeskema som det oprindelige spørgeskema. For at beskytte anonymiteten af de stikprøveudtagne EU-producenters identitet besluttede Kommissionen desuden i overensstemmelse med Excel-tabellerne i den ikkefortrolige besvarelse i det oprindelige spørgeskema i undersøgelsens ikkefortrolige dossier at medtage den ikkefortrolige udgave af de vigtigste oplysninger, der er blevet anmodet om i Excel-tabellerne i spørgeskemaet på konsolideret niveau (dvs. data fra alle de stikprøveudtagne EU-producenter blev aggregeret), ved at bruge indekser.

(103)

CCCME og GOC hævdede endvidere, at Kommissionen ikke gav tilstrækkelige oplysninger og tilstrækkeligt detaljerede forklaringer om faktiske eller retlige forhold vedrørende konklusioner om skadevoldende subsidiering, og at den ikke svarede på CCCME's bemærkninger og ikke gav en begrundelse for afvisningen af de fremførte påstande. Ifølge CCCME blev følgende spørgsmål ikke behandlet, eller der blev ikke fremlagt tilstrækkelige beviser eller forklaringer: i) begrundelsen for beslutningen om ikke at medtage Tesla (Shanghai) i stikprøven af de kinesiske eksporterende producenter og acceptere virksomhedens anmodning om individuel undersøgelse sent i forløbet, ii) sammensætningen af EU-BEV-industrien, EU-erhvervsgrenens samarbejde, hvad der menes med og relevansen af OEM'er i forbindelse med EU-erhvervsgrenen, samt graden af de forskellige EU-producenters omstilling fra køretøjer med forbrændingsmotor til BEV'er, iii) underbudsanalysens rolle og relevans og vurderingen af kinesiske BEV-priser til 30 % under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger ved fastsættelsen af pristrykket.

(104)

Begrundelsen for, at Tesla (Shanghai) ikke blev medtaget i stikprøven og at den blev indrømmet individuel undersøgelse, er uddybet i afsnit 1.5.3 og 1.6.

(105)

Punkt ii) og iii) blev behandlet i betragtning 682 og 793 i denne forordning.

(106)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at de interesserede parters ret til forsvar er blevet tilsidesat. Navnlig hævdede den, at Kommissionen havde set bort fra argumenter og beviser fremlagt af GOC og andre parter.

(107)

Kommissionen bemærkede, at denne påstand ikke blev underbygget, og at den udgjorde en generel bemærkning uden konkrete beviser. Kommissionen gentog, at den havde behandlet alle parternes bemærkninger. Hele undersøgelsen blev foretaget i fuld åbenhed, og alle parter havde adskillige muligheder for at fremlægge data, påstande og dokumentation under hele proceduren. Kommissionen anmodede om de nødvendige data, udstedte mangelskrivelser, foretog undersøgelser på stedet hos mere end hundrede virksomheder og fremlagde alle relevante beregninger. Bemærkninger fra parterne blev taget i betragtning og Kommissionen havde mulighed for at tilpasse sine konklusioner, hvor det var behørigt begrundet. Påstanden, som var ubegrundet, generel og ikke i overensstemmelse med procedurens virkelighed, blev derfor afvist.

(108)

Efter den supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at der ikke var dokumentation for kommunikation mellem Kommissionen og EU-erhvervsgrenen i det åbne dossier med hensyn til Kommissionens fornyede anmodning om og modtagelse af data for første kvartal 2024. GOC hævdede endvidere, at det var overraskende, at EU-erhvervsgrenen havde mulighed for at fremlægge oplysninger indtil sidste øjeblik, og at deres oplysninger blev accepteret meget sent i undersøgelsen, hvilket stod i skarp kontrast til Kommissionens ligefremme og uforklarlige afvisning af GOC's velbegrundede anmodning om at gennemføre høringen efter fremsættelsen af skriftlige bemærkninger og den strenge fastholdelse af fristen på ti dage over for GOC til et fremsætte bemærkninger til det 177 siders lange dokument med fremlæggelse af generelle oplysninger, indgive høringsoplægget og afholde høringen. Ovenstående kendsgerninger underbygger yderligere den påstand, at interesserede parter på den kinesiske side på ulovlig og diskriminerende vis er blevet frataget en fuld og reel mulighed for at udøve deres ret til forsvar i strid med artikel 12.1, 12.1.2, 12.3 og 12.4.1 i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

(109)

De pågældende oplysninger blev fremlagt den 29. august 2024, (18) nemlig så snart alle de ønskede oplysninger var til rådighed for Kommissionen. Den 9. september 2024 opdaterede Kommissionen endvidere notatet til dossieret med kvartalsdata for perioden efter UP i undersøgelsens ikkefortrolige dossier (19).

(110)

Kommissionen kunne endvidere acceptere de manglende oplysninger fra den pågældende EU-producent, da oplysningerne ikke forhindrede gennemførelsen af undersøgelsen inden for de lovbestemte frister. Dette var noget betydeligt andet end at acceptere at forlænge perioden for afholdelse af høringer. Selv om GOC klagede over, at fristen på ti dage til at fremsætte bemærkninger til dokumentet med fremlæggelse af generelle oplysninger ikke var tilstrækkelig, bemærkede Kommissionen endvidere, at GOC formåede at fremsætte ret omfattende bemærkninger (GOC's fremlæggelse omfattede 151 sider med bemærkninger). GOC undlod i sine bemærkninger at påvise, hvordan fremsættelse af bemærkninger inden for den angivne frist ville have hindret den i at udøve sin ret til forsvar. Kommissionen var derfor uenig i, at de kinesiske interesserede parter på ulovlig og diskriminerende vis er blevet frataget en fuld og reel mulighed for at udøve deres ret til forsvar.

(111)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, GOC og Geely Group, at undersøgelsens omfang ulovligt og for sent blev udvidet ved at medtage elektriske køretøjer med en forbrændingsmotor, der forlænger rækkevidden, uden at underrette de interesserede parter eller give dem mulighed for at fremsætte bemærkninger til den påtænkte ændring, hvilket påvirkede de interesserede parters ret til en retfærdig procedure. CCCME og GOC hævdede endvidere, at i) der ikke var nogen henvisning til en rækkeviddeforlænger i indledningsmeddelelsen eller indledningsdokumentet, selv om der var en klar henvisning til opladning/genopladning af køretøjerne i indledningsdokumentet, at ii) BEV'er med en rækkeviddeforlænger har en aktionsradius, der kan sammenlignes med den for et køretøj med en forbrændingsmotor, mens BEV'er uden en rækkeviddeforlænger har en meget mindre aktionsradius end køretøjerne med forbrændingsmotor, at iii) varekontrolnummeret og de produktegenskaber, der er angivet i spørgeskemaet til de kinesiske eksportører og EU-erhvervsgrenen, ikke indeholdt en henvisning til rækkeviddeforlængeren og ikke tog hensyn til disse køretøjers specifikke egenskaber, at iv) der ikke er oplysninger om, hvordan Kommissionen opnåede eller estimerede dataene for disse BEV'er, da ingen af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter producerede og eksporterede denne type BEV'er, da hverken Prodcom eller S&P Mobility Data har fremlagt sådanne oplysninger for denne BEV-type. CCCME og GOC hævdede derfor, at BEV'er med rækkeviddeforlænger bør udelukkes fra denne undersøgelses varedækning, fordi de ud over den ekstremt begrænsede eksport af sådanne køretøjer fra Kina til Unionen også adskiller sig helt fra standard-BEV'er med hensyn til fysiske og tekniske egenskaber, produktionsomkostninger og priser og forbrugernes opfattelse og ikke er i direkte konkurrence med standard-BEV'er.

(112)

Kommissionen bemærkede, at selv om CCCME og GOC blot forklarede disse påstande, fremlagde de ingen underliggende beviser i denne henseende.

(113)

I indledningsmeddelelsen blev den undersøgte vare beskrevet som nye batteridrevne elkøretøjer, der hovedsagelig er beregnet til transport af højst ni personer, inklusive føreren, og som udelukkende drives af en eller flere elmotorer. Af indledningsmeddelelsen fremgik også KN-koden for den vare, der var omfattet af undersøgelsen, og som var 8703 80 10 . Beskrivelsen af den vare, der er genstand for undersøgelsen, behøver ikke at omfatte alle egenskaber ved den vare, der er genstand for undersøgelsen. Desuden blev det i indledningsmeddelelsen ikke præciseret, at BEV'er med en rækkeviddeforlænger var udelukket fra undersøgelsens omfang.

(114)

Med hensyn til, hvordan Kommissionen indhentede oplysningerne, eftersom sådanne BEV'er også importeres via den KN-kode, der er omfattet af undersøgelsen, fremgik importen af sådanne BEV'er fra Kina eller andre tredjelande i den betragtede periode, hvis en sådan findes, af de oplysninger, der er omfattet af KN-kode 8703 80 10 . S&P Mobility Data og EEA indberettede sådanne BEV'er, og i UP blev der ikke registreret sådanne BEV'er fra Kina på EU-markedet. Det fremgår af de seneste eneste beviser i sagen, at den kinesiske eksporterende producent Seres efter undersøgelsesperioden præsenterede sådanne BEV'er på EU-markedet (Seres 7 med rækkeviddeforlænger (20)), og et uvæsentligt antal af sådanne BEV'er blev registreret efter undersøgelsesperioden.

(115)

Hvad angår EU-erhvervsgrenen, fremgår det af beviserne i sagen desuden, at der var et ubetydeligt salg af denne vare i den betragtede periode.

(116)

Det skal bemærkes, at BEV'er med rækkeviddeforlænger er forskellige fra plug-in-elkøretøjer (»PHEV'er«). I BEV'er med rækkeviddeforlænger genoplader forbrændingsmotoren udelukkende batteriet, mens forbrændingsmotoren i en PHEV driver hjulene alene. PHEV'er importeres også via en anden KN-kode end den KN-kode, der er omfattet af den nuværende undersøgelse. I modsætning til BEV'er med rækkeviddeforlænger var PHEV'er derfor ikke omfattet af undersøgelsens omfang.

(117)

Med hensyn til varekontrolnummeret var rækkeviddeforlænger ikke specificeret i varekontrolnummeret som sådan, men varekontrolnummeret specificerede køretøjets rækkevidde, og formålet med rækkeviddeforlængeren er at øge bilens rækkevidde.

(118)

Selv om der praktisk talt ikke var nogen import fra Kina af BEV'er med rækkeviddeforlænger i den betragtede periode, og EU-producenterne stort set ikke havde noget salg på EU-markedet, kan det desuden ikke udelukkes, at denne BEV-type i fremtiden vil blive eksporteret i betydelige mængder og produceret af EU-producenterne på EU-markedet, eftersom BEV'er er baseret på en teknologi, der hele tiden udvikler sig. I denne forbindelse fandt Kommissionen, at BEV'er uden rækkeviddeforlænger og BEV'er med rækkeviddeforlænger er meget ens, idet den vigtigste lille tekniske forskel er rækkeviddeforlængeren og de dermed forbundne komponenter, og at de derfor klart er en del af den samme vare, der er omfattet af undersøgelsens omfang.

(119)

Derfor er BEV'er med rækkeviddeforlænger omfattet af undersøgelsens omfang.

(120)

I forordningen om midlertidig told udelukkede Kommissionen endvidere køretøjsklasse L6 og L7 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 fra undersøgelsens omfang. (21) Kommissionen præciserer hermed, at alle køretøjer i klasse L1-L7 i henhold til forordning (EU) nr. 168/2013 blev udelukket fra undersøgelsens omfang.

(121)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende den undersøgte vare, den pågældende vare og samme vare, bekræftes konklusionerne i betragtning 184-195.

(122)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte BYD Group, CAAM, CCCME, Geely Group, Dongfeng Group, GOC, NIO, SAIC Group og Tesla (Shanghai) bemærkninger til proceduremæssige spørgsmål. Visse bemærkninger fra Tesla (Shanghai) blev behandlet særskilt på grund af deres fortrolige karakter.

(123)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til disse planer, projekter og dokumenter, bekræftedes konklusionerne i betragtning 196-206 i forordningen om midlertidig told.

(124)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til regeringens eksisterende planer og politikker til støtte for BEV-industrien, bekræftedes betragtning 207-253 i forordningen om midlertidig told.

(125)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde GOC indsigelse mod Kommissionens anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med materialet vedrørende præferentiel finansiering og hævdede, at Kommissionen som undersøgelsesmyndighed har pligt at undersøge og videresende spørgeskemaet til de finansielle institutioner, der anmoder om samarbejde. GOC tilføjede, at de foreliggende faktiske oplysninger kun kunne anvendes, hvis der ikke forelå visse »nødvendige« oplysninger, dvs. oplysninger, der »kræves«, for at en myndighed kan komme frem til en eller flere afgørelser (22).. Mere specifikt tilføjede GOC, at oplysningerne om de finansielle institutioners aktiebesiddelse er offentligt tilgængelige, og at der ikke var noget grundlag for, at Kommissionen kunne anvende de foreliggende faktiske oplysninger.

(126)

GOC tilføjede endvidere, at Kommissionen ulovligt havde vendt undersøgelsesbyrden om og henviste til SCM-aftalens artikel 12 og den dertil knyttede retspraksis, ifølge hvilken visse forpligtelser angiveligt påhviler undersøgelsesmyndigheden og ikke kan overføres til det »interesserede medlem« (GOC (23)). GOC fandt derfor, at anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger var ulovlig, da Kommissionen ikke på behørig vis havde underrettet respondenten om de oplysninger, den havde anmodet om. GOC bemærkede også, at en myndighed ikke kan tvinge den eksporterende regering (det interesserede medlem) til at »udføre arbejdet for undersøgelsesmyndigheden«.

(127)

GOC bemærkede, at undersøgelsesmyndigheden og det interesserede medlem er pålagt særskilte og ikkefungible forpligtelser. Og som også omhandlet i panelrapporten Mexico — Anti-Dumping Measures on Rice: »[en] undersøgelsesmyndighed må ikke basere sig på de interesserede parters initiativ til opfyldelse af forpligtelser, der reelt er dens egne«.

(128)

Som beskrevet i betragtning 266-268 i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen, at de ønskede oplysninger var tilgængelige for GOC for alle enheder, hvor GOC er hovedaktionær eller storaktionær. For så vidt angår ikke-statsejede finansielle institutioner har GOC som tilsynsorgan ligeledes beføjelse til at kræve, at alle finansielle institutioner, der er etableret i Folkerepublikken Kina, indsender oplysninger og til at pålægge finansielle institutioner at offentliggøre oplysninger. Kommissionen fremhævede efterfølgende, at GOC ikke kan unddrage sig sit ansvar ved at tilbageholde oplysninger, som den i kraft af sin autoritet og reguleringsmæssige rolle reelt er i besiddelse af.

(129)

Af administrative hensyn med henblik på at indhente oplysningerne mere effektivt anmodede Kommissionen GOC om at videresende specifikke spørgeskemaer til alle relevante finansielle institutioner, hvilket den ikke gjorde, selv om GOC er den kompetente myndighed, der har beføjelse til at anmode om svar på de specifikke spørgsmål fra de finansielle institutioner, der ydede finansiering til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Det blev desuden fundet urimeligt at hævde, at det påhvilede Kommissionen at kontakte de relevante finansielle institutioner, navnlig fordi Kommissionen først ville have kendskab til listen over relevante finansielle institutioner efter modtagelsen af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Det forhold, at EXIM Bank underrettede Kommissionen på eget initiativ, og det forhold, at der i den tidligere antisubsidieundersøgelse blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra forskellige finansielle institutioner, viste desuden, at GOC var i stand til at fremsende spørgeskemaet. Det websted, som GOC oplyste, og som indeholdt de finansielle institutioners aktiebesiddelse, indeholdt ikke alle de nødvendige oplysninger, som Kommissionen anmodede om i spørgeskemabesvarelsen i forbindelse med præferencelån. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(130)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftedes betragtning 255-273 i forordningen om midlertidig told.

(131)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC sin påstand om Kommissionens anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med inputmaterialer og hævdede, at Kommissionen som undersøgelsesmyndighed har pligt til at undersøge og videresende spørgeskemaet til inputleverandørerne og anmode dem om at samarbejde. GOC tilføjede, at den anså de ønskede oplysninger og de oplysninger, som SAIC ikke fremlagde, for ikke at være nødvendige for undersøgelsen og ikke påkrævet i en egentlig antisubsidieundersøgelse, og at oplysningerne om leverandører og markedsforhold kunne have været indhentet fra de stikprøveudtagne virksomheder.

(132)

Kommissionen bemærkede, at disse påstande allerede blev behandlet i afsnit 3.3.1.2 i forordningen om midlertidig told. For det første gentog Kommissionen sit standpunkt om, at det er op til Kommissionen at afgøre, hvilke oplysninger der anses for nødvendige for undersøgelsen, og at det er ikke op til en part at træffe denne afgørelse. Endvidere fremhævede Kommissionen, at GOC (24) i modsætning til visse tidligere undersøgelser ikke videresendte spørgeskemaet til tredjeparter. CATL blev også anmodet om at indsende et spørgeskema gennem de stikprøveudtagne virksomheder, som virksomheden var forretningsmæssigt forbundet med, men gjorde det ikke. Desuden har GOC også de nødvendige beføjelser til at interagere med inputproducenterne, uanset om de er statsejede eller ej. Derudover undlod GOC at fremlægge relevante oplysninger om visse markeder såsom batterier og litium. Kommissionen måtte derfor basere sig på de faktisk foreliggende oplysninger. Med hensyn til de ønskede oplysninger skal det bemærkes, at Kommissionen kun anmodede om oplysninger, der var nødvendige for at vurdere forekomsten og omfanget af den subsidiering, der var til rådighed for den pågældende vare. Disse påstande blev derfor afvist.

(133)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte CATL, at Kommissionen kunne have indhentet de nødvendige oplysninger om indkøb af batterier fra stikprøveudtagne virksomhedsgrupper, og at CATL's manglende samarbejde under ingen omstændigheder kunne danne grundlaget for »ubegrænsede konklusioner og formodninger på baggrund af fordrejede fakta«.

(134)

De af CATL fremsatte påstande var generelle og ubegrundede. Kommissionen fremhævede, at CATL, som tidligere nævnt i betragtning 810 i forordningen om midlertidig told, var blevet kontaktet af to af de stikprøveudtagne grupper, som den havde joint ventures med, men nægtede at indsende en spørgeskemabesvarelse, og Kommissionen rådede derfor ikke over afgørende oplysninger med henblik på at kunne vurdere CATL's situation på grundlag af virksomhedens egne data. Desuden blev der også anvendt foreliggende faktiske oplysninger om levering af batterier på SAIC Group (betragtning 338 og 860 i forordningen om midlertidig told), som er en af de virksomheder, som CATL har en joint venture med. Denne påstand blev derfor afvist.

(135)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftedes betragtning 274-286 i forordningen om midlertidig told.

(136)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC sin påstand om, at der ikke forelå oplysninger om forberedelse, overvågning og gennemførelse af ordningen samt statistikker om de pågældende køretøjer. GOC kunne derfor ikke fremlægge oplysninger, som den ikke rådede over, og enhver anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger ville være uberettiget og ulovlig.

(137)

Som beskrevet i betragtning 297 og 298 i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen, at oplysninger om udarbejdelsen, overvågningen og gennemførelsen af ordningen samt statistikker over køretøjer, der er berørt af et program, der har eksisteret i flere år, og som har omfattet betydelige finansielle ressourcer fra det centrale budget, der forvaltes af GOC, var relevante og nødvendige for, at Kommissionen kunne nå frem til sin konklusion. I mangel af disse oplysninger, som ikke blev fremlagt af GOC, var Kommissionen berettiget til, hvor det var relevant, at anvende de foreliggende faktiske oplysninger. Påstanden blev derfor afvist.

(138)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftedes betragtning 287-299 i forordningen om midlertidig told.

(139)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftedes betragtning 300-305 i forordningen om midlertidig told.

(140)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftedes betragtning 306-317 i forordningen om midlertidig told.

(141)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte SAIC Group, at Kommissionen generelt har set bort fra de oplysninger fra SAIC Group's enheder, som den anså for at være mangelfulde i visse henseender, og i stedet anvendte alternative informationskilder. SAIC Group fandt, at Kommissionen burde have foretaget en konkret undersøgelse af manglerne for hver virksomhed, vurderet omfanget af disse mangler og anvendt de oplysninger, som den rådede over for hver virksomhed i gruppen. SAIC Group hævdede endvidere, at udtrykket »foreliggende faktiske oplysninger« i henhold til WTO-reglerne i denne forbindelse bør fortolkes som »bedste foreliggende faktiske oplysninger«, jf. afgørelse truffet af appelorganet i sagen US — Hot Rolled Steel, om at en undersøgelsesmyndighed kun »har ret til at afvise oplysninger indgivet af interesserede parter«, hvis oplysningerne ikke er i) verificerbare, ii) behørigt fremlagt, således at de kan anvendes i undersøgelsen uden unødige vanskeligheder, iii) indgivet rettidigt og iv) indgivet på et medium eller et computersprog, som myndighederne har anmodet om. Undersøgelsesmyndighederne må ikke se bort fra oplysninger, der »ikke er ideelle i alle henseender«, hvis »den interesserede part har handlet efter bedste evne«. Hvis en undersøgelsesmyndighed ikke er tilfreds med de oplysninger, som en interesseret part har fremlagt, har WTO's appelinstans derimod fastslået, at den skal undersøge de elementer i oplysningerne, som den ikke er tilfreds med.

(142)

Med hensyn til SAIC Group's påståede »gode tro« vedrørende samarbejde i forbindelse med denne undersøgelse bemærkede Kommissionen, at virksomheder, der tilhører SAIC Group, som alle blev behørigt registreret ved afslutningen af hvert kontrolbesøg af både undersøgelsesholdet og virksomhedsrepræsentanterne, i flere tilfælde nægtede at forelægge eller give undersøgelsesholdet adgang til afgørende oplysninger, selv om de var let tilgængelige og kunne have været fremlagt, hvis SAIC Group havde handlet efter bedste evne. Kommissionen besluttede derfor at afvise de delvise oplysninger, der blev anset for mangelfulde eller ufuldstændige, og som ikke kunne verificeres fuldt ud. I overensstemmelse med betingelserne i grundforordningens artikel 28, stk. 3, blev der set bort fra disse delvise oplysninger med den begrundelse, at SAIC Group bevidst ikke handlede efter bedste evne, som det fremgår af ovennævnte ikke anfægtede bilag til kontrolrapporterne på stedet, som indeholder en liste over de dokumenter, som enhederne, der er en del af SAIC Group, nægtede at fremlægge som helhed, eller for hvilke visse relevante dele var redigeret, selv om de var let tilgængelige. Påstanden blev derfor afvist.

(143)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group, at de foreløbige konklusioner ikke afspejlede, at den »til enhver tid har samarbejdet i god tro i forbindelse med undersøgelsen og konsekvent har forsøgt at lette Kommissionens arbejde«. SAIC Group hævdede endvidere, at den ikke kunne tvinge juridiske enheder, der var en del af joint venture-strukturerne, til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(144)

I den forbindelse henviser Kommissionen til de to »artikel 28«-breve, der blev sendt til SAIC Group efter modtagelsen af dens spørgeskemabesvarelse og efter kontrolbesøget på stedet, og som begge opregnede de mange områder, hvor SAIC Group ikke havde fremlagt de afgørende oplysninger, der var blevet anmodet om i forbindelse med denne undersøgelse, og dermed vanskeliggjorde undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen i vid udstrækning SAIC Group om konsekvenserne af at anvende de foreliggende faktiske oplysninger med hensyn til SAIC Group, herunder for de tilknyttede juridiske enheder, der er en del af joint venture-strukturerne. Kommissionen gentog, at de på grund af de eksisterende forbindelser med hensyn til kapitalinteresser og/eller deres aktiviteters karakter burde have indgivet en spørgeskemabesvarelse, som gav Kommissionen mulighed for at verificere oplysningerne og i sidste ende anmode om yderligere beviser. Da nogle af de forretningsmæssigt forbundne retlige joint venture-enheder ikke samarbejdede, var Kommissionen, hvor det var relevant, berettiget til at anvende de foreliggende faktiske oplysninger. Påstanden blev derfor afvist.

(145)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group, at Kommissionen ikke burde have anvendt grundforordningens artikel 28 på visse virksomheder i SAIC Group og i sidste ende på SAIC Group.

(146)

Som nævnt i betragtning 318-371 i forordningen om midlertidig told blev svarene fra de forskellige enheder i SAIC Group anset for at være meget mangelfulde. De foreløbige resultater af undersøgelsen måtte derfor delvis baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28. SAIC Group undlod nemlig enten at oplyse om eksistensen af forretningsmæssigt forbundne virksomheder eller at indsende spørgeskemabesvarelser for andre forretningsmæssigt forbundne virksomheder. På trods af mulige eksisterende beviser for, at de tre aktionærer i én virksomhed i SAIC Group har truffet fælles beslutninger, hævdede SAIC Group, at én af de tre aktionærer ikke var direkte forretningsmæssigt forbundet med SAIC Group, men udelukkende med en udenlandsk virksomhed og derfor ikke kunne udøve nogen kontrol eller tvinge denne virksomhed til at indsende et spørgeskema. Disse oplysninger syntes ikke at være korrekte på baggrund af offentligt tilgængelige regnskaber og kunne ikke verificeres, da virksomheden redigerede nogle dele af bestyrelsens mødereferater, hvor repræsentanter for dens tre aktionærer kunne være til stede.

(147)

På trods af anmodningerne til SAIC Group om at indsende en spørgeskemabesvarelse vedrørende flere af dens forretningsmæssigt forbundne enheder valgte virksomheden ikke at samarbejde og udsatte derfor sine forretningsmæssigt forbundne virksomheder for anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28.

(148)

SAIC Group hævdede endvidere, at Kommissionen havde anvendt oplysninger om værdipapirer af asset-backed typen (ABS) udstedt af en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, for hvilke den aldrig anmodede SAIC Group om at indsende en spørgeskemabesvarelse. Denne enhed er en af de nye virksomheder, der er nævnt i betragtning 329 i forordningen om midlertidig told, og som ifølge offentligt tilgængelige kilder blev anset for at være forretningsmæssigt forbundet og var involveret i forskellige vigtige kontraktforhold, der omfattede aktiviteter såsom levering af inputmaterialer, kapital, lån, garantier og andre former for finansiering inden for SAIC Group. Da SAIC Group ikke fremlagde oplysninger om eksistensen af denne virksomhed, kunne Kommissionen ikke have været i stand til at anmode om en spørgeskemabesvarelse. Hvis denne virksomhed havde indsendt en spørgeskemabesvarelse, kunne Kommissionen have fastslået eksistensen af, aktiviteterne og de præcise forbindelser mellem de forskellige forretningsmæssigt forbundne virksomheder. I mangel af en sådan spørgeskemabesvarelse og relevante oplysninger måtte Kommissionen anvende de foreliggende faktiske oplysninger til at fastlægge sine konklusioner, som omfattede oplysninger om ABS udstedt af denne virksomhed, som blev betragtet som en kilde til præferentiel finansiering, jf. betragtning 368 og 369. Påstanden blev derfor afvist.

(149)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende anvendelsen af bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, stk. 1, vedrørende SAIC Group, bekræftedes betragtning 318-371 i forordningen om midlertidig told.

(150)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Geely Group bemærkninger vedrørende anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger.

(151)

For det første gentog Geely Group sin påstand om, at dens manglende evne til at udøve kontrol over CATL forhindrer den i at tvinge denne tredjepart til at fremlægge oplysninger. Den fremførte også, at når en eksporterende producent og en tredjepart udelukkende er forbundet gennem et joint venture, kan oplysningerne fra tredjeparten ikke underbygge anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger.

(152)

Som anført i betragtning 376 i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen, at CATL og Geely Group havde oprettet et joint venture med henblik på udvikling, produktion og salg af battericeller, -moduler og -pakker. De blev derfor juridisk anset for at være forretningspartnere. De blev betragtet som forretningsmæssigt forbundne parter, jf. artikel 127 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (25), og begge parter blev derfor anmodet om at indsende en besvarelse af subsidiespørgeskemaet. Denne påstand blev derfor afvist.

(153)

For det andet hævdede Geely Group, at anmodningen om oplysninger vedrørende virksomheder i deres gruppe, der deltog i BEV-finansieringen, kom på et fremskredent stadium i undersøgelsen og manglede specificitet.

(154)

Kommissionen bemærkede imidlertid, at spørgeskemaet til eksporterende producenter, som har været tilgængeligt siden indledningen af undersøgelsen i oktober, allerede omfattede en anmodning om oplysninger vedrørende virksomheder, der er involveret i finansieringsaktiviteter. Desuden pegede Kommissionen i sit brev af 6. marts 2024 specifikt på enheder, der kan have rejst midler gennem ABS (herunder grønne ABS) og andre midler. Kommissionen indrømmede også en forlængelse af fristen for fremlæggelse af sådanne oplysninger. Denne påstand blev derfor afvist.

(155)

For det tredje hævdede Geely Group med hensyn til tilskud, at den fremlagde alle tilgængelige oplysninger i spørgeskemabesvarelsen og under kontrolbesøg på stedet. Formålet med tilskuddene blev angivet på bankpapirer, som blev drøftet grundigt under kontrolbesøgene. Den hævdede også, at aktivrelaterede tilskud udelukkende dækker relevante aktiver, mens ikke-aktivrelaterede tilskud støtter daglige operationer for både BEV'er og ikke-BEV'er.

(156)

Som beskrevet i betragtning 300 og 380 i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen, at den ud fra de begrænsede oplysninger, der fremgik af bankpapirerne, ikke var i stand til at fastlægge de underliggende subsidieordninger for tilskudsordningerne i forbindelse med den undersøgte vare. Desuden fremlagde GOC ikke oplysninger om ad hoc-tilskuddene til grupperne i stikprøven. Gruppens påstand blev derfor afvist.

(157)

Geely Group hævdede også, at den havde fremlagt de nødvendige oplysninger på et tidligt tidspunkt i undersøgelsen og havde udvist fuld gennemsigtighed ved at offentliggøre og forklare strukturen og tilrettelæggelsen af dens aktiviteter.

(158)

Kommissionen anerkendte Geely Group's bestræbelser på at imødekomme dens anmodning om oplysninger. Som beskrevet i betragtning 384 i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen imidlertid også, at den sene fremlæggelse af visse oplysninger forhindrede den i at kontrollere, at oplysningerne var fuldstændige og nøjagtige. Kommissionen var navnlig ikke i stand til i tilstrækkelig grad at validere leverancerne af inputmaterialer i forhold til produktionsmængden af og omkostningerne ved BEV'er, da de fremlagte omkostningsoplysninger ikke indeholdt de nødvendige detaljer, som de producerende enheder normalt anmodes om i spørgeskemaet. Påstanden blev derfor afvist.

(159)

Med hensyn til brugsrettigheder til jord hævdede Geely Group, at dens hovedsæde ikke er forbundet med BEV-produktion og -salg, hvilket gør det irrelevant for undersøgelsen. Den hævdede også, at den havde fremlagt de ønskede oplysninger.

(160)

Som anført i betragtning 387 i forordningen om midlertidig told blev det fastslået, at hovedsædet delvis anvendes til BEV-aktiviteter. Denne påstand blev derfor afvist.

(161)

I sine bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog Geely Group sin påstand om, at anmodninger om fremtidige projekter i forbindelse med produktionen af BEV'er går ud over undersøgelsens omfang. Kommissionen afviste imidlertid denne påstand som inkonsekvent, da en produktionsenhed i gruppen samtidig i et af sine indlæg blev anmodet om at blive føjet til listen over Geely Group's producerende enheder (26) efter at have påbegyndt fremstillingen og eksporten af den nye BEV-model efter undersøgelsesperioden som defineret i betragtning 9 i forordningen om midlertidig told.

(162)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende anvendelsen af bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, stk. 1, vedrørende Geely Group, bekræftedes betragtning 372- 387 i forordningen om midlertidig told.

(163)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede BYD Group anvendelsen af artikel 28 vedrørende manglende spørgeskemabesvarelse fra dens forretningsmæssigt forbundne LFP-leverandør, Hunan Yuneng New Energy Materials Co. Ltd, da denne leverandør kun var omfattet af definitionen af en »forretningsmæssigt forbundet virksomhed« til BYD Group i en del af undersøgelsesperioden. BYD Group anmodede Kommissionen om at medtage de mængder og priser, som den pågældende leverandør havde leveret, i beregningen af fordelen for LFP mod utilstrækkeligt vederlag. Denne påstand blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. BYD Group gentog også sine bemærkninger, der anfægtede anvendelsen af artikel 28 på en virksomhed i BYD Group, der anses for ikke at være forretningsmæssigt forbundet, og tilføjede, at aftalen mellem de to parter vedrørte produktionskapacitet og ikke prisfastsættelse, og at indkøbspriserne blev fastsat i forhold til udbud og efterspørgsel. BYD Group indsendte også kopier af tre købsordrer på forskellige tidspunkter som yderligere dokumentation for deres påstande.

(164)

Kommissionen mindede om, at Byd Group havde fremlagt købsaftalerne mellem BYD Group og Hunan Yuneng New Energy Materials Co., Ltd. før begyndelsen af undersøgelsesperioden, og at der således blev foretaget indkøb til priser, der blev fastsat, da BYD Group var en forretningsmæssigt forbundet virksomhed med LFP-leverandøren. Med hensyn til BYD Group's påstande om, at aftalerne mellem de to parter kun fastsatte produktionskapaciteten og ikke priserne, minder Kommissionen om, at de som allerede nævnt i betragtning 892 i forordningen om midlertidig told indeholder bestemmelser om priser for at sikre, at den ville drage fordel af den mest gunstige levering, dvs. at den ikke ville betale en højere pris end andre kunder hos Hunan Yuneng New Energy Materials Co. Ltd., samt en formel til prisfastsættelse. Med hensyn til påstandene om, at sådanne transaktioner blev foretaget i forhold til markedsdynamikken, jf. betragtning 864 i forordningen om midlertidig told, er det kinesiske marked blevet anset for fordrejet på grund af de nationale og sektorspecifikke politikker, der er vedtaget af indenlandske batteri- og LFP-leverandører, navnlig dem, der vedrører prisfastsættelsesstrukturer. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra råmaterialeleverandørens side kunne Kommissionen desuden ikke vurdere, om den pris, som BYD Group købte LFP til, kunne anses for at være på armslængdevilkår, og, som forklaret i betragtning 928 i forordningen om midlertidig told, erstattede Kommissionen dermed denne pris med den gennemsnitlige købspris for LFP fra ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører. Set i lyset heraf afviste Kommissionen denne påstand, da der ikke blev fremlagt verificerbare oplysninger.

(165)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende anvendelsen af bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, stk. 1, vedrørende BYD Group, bekræftedes betragtning 388-400 i forordningen om midlertidig told.

(166)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftedes betragtning 401-406 i forordningen om midlertidig told.

(167)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende subsidier og subsidieordninger, jf. afsnit 3.4 i forordningen om midlertidig told, bekræftedes betragtning 407 i forordningen om midlertidig told.

(168)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen var forpligtet til sammen med regeringen at analysere de centrale karakteristika, funktioner og forbindelser for hver enkelt enhed (»selvstændigt«, som sådan) og afgøre, om hver enkelt enhed (individuelt, ikke som en gruppe) kan klassificeres som et offentligt organ (27).

(169)

I denne forbindelse hævdede den, at Kommissionen, bortset fra EXIM Bank, ikke foretog en sådan vurdering på et individuelt grundlag, men snarere baserede sig på tidligere undersøgelser og andre offentligt tilgængelige dokumenter og baserede sig på en vurdering på højeste niveau af EXIM Bank og visse andre banker, der angiveligt var involveret i at yde finansiering til BEV-industrien. Den hævdede endvidere, at EXIM Bank ikke udfører en »statslig funktion«, (28) og at GOC ikke udøver kontrol med EXIM Bank. På dette grundlag konkluderede GOC, at Kommissionen ikke havde baseret sine konklusioner på solide beviser og en behørig begrundelse.

(170)

Kommissionen analyserede ikke kun situationen for EXIM Bank, men også situationen for alle andre kinesiske statsejede forretningsbanker (SOCB), som ydede præferentiel finansiering til BEV-sektoren, og som ikke samarbejdede. Da andre statsejede forretningsbanker ikke samarbejdede, måtte Kommissionen vende tilbage til de foreliggende faktiske oplysninger for at drage sine konklusioner i denne henseende som konkluderet i betragtning 460 i forordningen om midlertidig told. På denne baggrund, som forklaret i betragtning 464 i forordningen om midlertidig told, besluttede Kommissionen derfor at anvende de foreliggende faktiske oplysninger til at afgøre, om disse statsejede finansielle institutioner kan betragtes som offentlige organer. På grundlag heraf blev påstanden afvist, og de konklusioner, der fremgår af betragtning 466 og 467 i den midlertidige forordning, blev bekræftet.

(171)

For det første fastlagde Kommissionen statens ejerskab i hver af de femten statsejede forretningsbanker, der ydede præferentiel finansiering til de stikprøveudtagne grupper individuelt, efter i betragtning 461 og 462 i forordningen om midlertidig told at henvise til de eksisterende normative rammer, inden for hvilke statsejede forretningsbanker opererer. Specifikke eksempler i denne henseende blev nævnt i betragtning 430 og 431 i forordningen om midlertidig told for de banker, der tilsammen tegnede sig for en meget stor andel af Kinas finansielle sektor med hensyn til aktiver ved udgangen af 2021/2022. Desuden fremlagde Kommissionen i betragtning 463 i forordningen om midlertidig told dokumentation for statens ejerskab af de andre statsejede forretningsbanker, der ydede finansiering til BEV-sektoren, baseret på offentligt tilgængelige oplysninger såsom nylige årsrapporter.

(172)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionens konstatering af (statslig) aktiebesiddelse, jf. betragtning 430 og 431 i forordningen om midlertidig told og betragtning 170 i denne forordning, ikke svarede til en vurdering for hver enhed og ikke var tilstrækkelig til at konkludere, at de pågældende finansielle institutioner er statsejede. GOC hævdede også, at Kommissionen antageligt har konkluderet, at GOC ikke havde aktiebesiddelse i alle finansielle institutioner (SOCB'er).

(173)

Da der ikke foreligger nye understøttende elementer, der modsiger Kommissionens konklusion vedrørende statslig aktiebesiddelse, fastholdt Kommissionen sin konklusion, som er baseret på en grundig analyse af beviserne i sagen. Indsamlingen af oplysninger blev dog påvirket af de kinesiske finansielle institutioners manglende samarbejde, med undtagelse af EXIM Bank, som samarbejdede delvist, og Kommissionen måtte derfor basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen var desuden uenig i GOC's påstand om, at Kommissionen angiveligt havde erkendt, at GOC ikke ville have aktiebesiddelse i alle statsejede forretningsbanker. GOC's konklusion er ikke underbygget og er i strid med princippet om, at statsejede forretningsbanker pr. definition er statsejede.

(174)

Kommissionen fastslog derefter, at GOC udøvede betydelig kontrol over de statsejede forretningsbanker. Der blev fremlagt dokumentation for formelle indicier for kontrol over de statsejede forretningsbanker via bankernes ledelsesstruktur. Som nævnt i betragtning 431 og 432 i forordningen om midlertidig told har de statsejede forretningsbankers vedtægter siden 2017 omfattet en klar rolle for det kinesiske kommunistparti (CCP) i tilsynet med og beslutningsprocessen i de finansielle institutioner. Endelig blev beviserne vedrørende GOC's betydelige kontrol via de lovgivningsmæssige rammer fremlagt i afsnit 3.5.1.5 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen bemærkede, at alle statsejede forretningsbanker opererer under samme ledelsesstruktur og regelsæt som EXIM Bank.

(175)

I mangel af svar fra GOC om forvaltningsstrukturen, risikovurderingen eller eksempler vedrørende specifikke lån til BEV-industrien måtte Kommissionen også gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger. I modsætning til GOC's påstand henviste Kommissionen ikke blot til tidligere undersøgelser, men også til grundige rapporter, (29) der blev udarbejdet i løbet af eller kort tid efter undersøgelsesperioden, og som bekræftede konklusionerne i tidligere undersøgelser. Under alle omstændigheder fandt Kommissionen for så vidt angår resultaterne af tidligere undersøgelser, at de stadig var gyldige, og at GOC ikke fremlagde elementer, der modsagde sådanne konklusioner. På baggrund af alle disse elementer afviste Kommissionen denne påstand og bekræftede sine konklusioner.

(176)

Med hensyn til den påståede overfladiske analyse af ejerskabet henviste Kommissionen desuden til de oplysninger, som GOC fremlagde under kontrolbesøget, hvorved den angiveligt ikke var i stand til at fremlægge oplysninger om den aktionær, der ejede næsten 90 % af EXIM Bank's indbetalte kapital, nemlig Wutongshu Investment Platform Co., Ltd. Ifølge Kommissionens oplysninger ejes en sådan investeringsplatform på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger (30) 100 % af de kinesiske myndigheder gennem Kinas statslige administration af udenlandsk valuta (»SAFE«). I denne forbindelse måtte Kommissionen også benytte sig af de foreliggende faktiske oplysninger til at fastlægge sine konklusioner og »udfylde de huller«, der skyldes GOC's manglende samarbejdsvilje. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(177)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC også, at Kommissionen ikke havde analyseret, hvorvidt regeringen havde delegeret statslig myndighed til de pågældende enheder og henviste til WTO's retspraksis (31). I denne forbindelse fandt Kommissionen, at gældende retspraksis, hvorved »Statsligt ejerskab, selv om det ikke er et afgørende kriterium, i kombination med andre elementer kan tjene som bevis for delegering af statslige beføjelser.«, bekræftede, at den havde handlet i overensstemmelse med de gældende retlige rammer ved at analysere statsligt ejerskab og andre elementer såsom formelle indicier for kontrol og lovgivningsmæssige rammer.

(178)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte GOC også, at en regerings evne til at udnævne eller ansætte embedsmænd eller personale i en enhed ikke er tilstrækkelig til at påvise kontrol, og at det bør påvises, om der ved disse »udnævnelser« handles uafhængigt. Den tilføjede endvidere, at der mangler beviser for Kommissionens udtalelser om, at »GOC støttede sig til [en] normativ ramme for på en meningsfuld måde at udøve reel kontrol over den samarbejdsvillige statsejede banks adfærd, når den ydede lån til BEV-industrien«, og at EXIM Bank handler på en »måde, der er foreskrevet af GOC«.

(179)

Med hensyn til ovenstående påstande henviste Kommissionen til betragtning 426 og 427 i forordningen om midlertidig told, hvori det hedder, at »staten direkte udnævner EXIM Bank's ledelse. Tilsynsrådet udnævnes af statsrådet«, og at »partikomitéen i EXIM Bank spiller en ledende og politisk central rolle og sikrer, at partiets og statens politikker og omfattende gennemførelse iværksættes af EXIM Bank, og at partiets ledelse er integreret i alle aspekter af virksomhedsledelsen«. Inden for denne snævre ramme fandt Kommissionen, at medlemmer af ledelsen og tilsynsrådet, der er udnævnt eller udpeget af staten, har til opgave at gennemføre statslige foranstaltninger i overensstemmelse med partiets politikker og vigtige udvikling. Det skal desuden bemærkes, at Kommissionen ikke kun baserede sig på GOC's evne til at udnævne medarbejdere i en enhed for at påvise, at GOC udøvede kontrol over de statsejede forretningsbanker.

(180)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen ikke foretog en vurdering for hver enhed med hensyn til forvaltning af andre finansielle institutioner end EXIM Bank.

(181)

Kommissionen henviste i denne forbindelse til betragtning 431-433 i forordningen om midlertidig told, som ikke udelukkende finder anvendelse på EXIM Bank men på alle statsejede finansielle institutioner i Kina. Derfor blev en sådan vurdering for hver enhed ikke anset for nødvendig. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(182)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger tilføjede GOC også, at Kommissionen ikke kan henholde sig til banklovens artikel 34 for at konkludere, at banker er forpligtet til at handle på en bestemt måde, eller at EXIM Bank kontrolleres meningsfuldt af GOC, og at den bør have en mere omfattende fortolkning af hele bankloven og artikel 4, 5 og 41 heri, som forbyder GOC at udøve nogen form for kontrol med bankernes beslutninger og sikrer, at bankerne fungerer uafhængigt.

(183)

GOC henviste også til artikel 15 i de generelle regler om udlån, hvori det hedder, at »i overensstemmelse med statens politik kan relevante afdelinger subsidiere renter på lån med henblik på at fremme væksten af visse industrier og den økonomiske udvikling i visse områder«, og anførte, at en sådan bestemmelse ikke viste, at regeringen udøvede betydelig kontrol eller offentlig myndighed.

(184)

GOC bemærkede også, at afgørelse nr. 40 snarere var et vejledende dokument, og at det ifølge artikel 17 i denne afgørelse »pålægges bankerne at overholde kreditprincipperne«, og at kreditstøtte er begrænset »udelukkende til investeringsprojekter i den tilskyndede kategori«, hvorved Kommissionen har en retlig forpligtelse til at bevise, at »sådanne obligationer« er knyttet til de angiveligt tilskyndede investeringsprojekter.

(185)

GOC henviste også til de foreløbige foranstaltninger vedrørende administration af driftskapitallån som angivet i spørgeskemabesvarelsen og påpegede, at den relevante accept af låneansøgninger, kontrol, undersøgelse og godkendelse ikke henviser til krav om hensyntagen til påståede industripolitikker.

(186)

GOC anførte også, at Kommissionen ikke kan basere sig på GOC's »overordnede mål« (med henvisning til CBIRC's treårige handlingsplan for årene 2020-2022) og er forpligtet til at påvise, at visse konkrete handlinger fra regeringens side resulterer i dens kontrol med den pågældende enhed (det offentlige organ) og ikke kan påberåbe sig, at en finansiel institution følger eller overholder loven om jord som svarende til statslig kontrol.

(187)

GOC anførte også, at Kommissionens læsning af EXIM Bank's årsberetning for 2022 var selektiv, og at visse dele blev taget ud af sammenhæng og vedrørte overvejelser om generel økonomisk stabilitet i et land, der var afkoblet fra fremme af industripolitikken, hvorved EXIM Bank ydede finansiering til forskellige sektorer.

(188)

For så vidt angår karakteren og retsvirkningen af banklovens artikel 4, 5, 31 og 41, artikel 15 i de generelle regler om udlån, artikel 19 i afgørelse nr. 40 og de midlertidige foranstaltninger vedrørende administration af driftskapitallån henviste Kommissionen til betragtning 449 og 450 i forordningen om midlertidig told, hvor den allerede behandlede disse påstande. Da der ikke forelå nye elementer, blev ovenstående påstande afvist.

(189)

GOC anførte også, at statsligt ejerskab ikke er det samme som begrebet »offentligt organ«, og at regeringens evne til at udnævne embedsmænd skal suppleres, således at disse regeringsudnævnte ikke handler uafhængigt. I den forbindelse henviste GOC til artikel 5 i »Interim Regulations on Board of Supervisors of Key State-owned Financial Institutions« og påpegede, at tilsynsrådet »ikke må deltage i eller gribe ind i den statsejede finansielle institutions forretningsmæssige beslutningstagning og forretningsadministration« for at understrege, at der ikke er nogen institutionel kontrol.

(190)

Kommissionen var uenig i denne påstand og henviste til betragtning 178 i denne forordning, ifølge hvilken Kommissionen fandt, at medlemmer af ledelsen og tilsynsrådet, der er udnævnt eller udpeget af staten, har til opgave at gennemføre statslige foranstaltninger i overensstemmelse med partiets politik og vigtige udvikling. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(191)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at statens udnævnelse af ledelsen og tilsynsrådet i EXIM Bank ikke betyder, at disse personer har til opgave at gennemføre statslige foranstaltninger i overensstemmelse med partiets politikker og vigtige udvikling. GOC hævdede også, at Kommissionen havde set bort fra beviser i sagsakterne, som angiveligt viser, at de finansielle institutioner og medlemmer af deres ledelse skal handle uafhængigt. På samme måde hævdede GOC, at beviserne i sagsakterne viste, at tilsynsrådet ved lov ikke må gribe ind i statsejede finansielle institutioners beslutningstagning.

(192)

I denne forbindelse henviste Kommissionen til betragtning 178 i denne forordning, ifølge hvilken Kommissionen fandt, at medlemmer af ledelsen og tilsynsrådet, der er udnævnt eller udpeget af staten, har til opgave at gennemføre statslige foranstaltninger i overensstemmelse med partens politikker og vigtige udvikling. Endvidere fandt Kommissionen også, at tilsynsorganerne ville træffe statslige foranstaltninger i overensstemmelse med partiets politik og vigtige udvikling inden for rammerne af deres funktioner og ansvarsområder. På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(193)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte GOC også, at handlingsplanen for udvikling af industrien for køretøjer på alternativ energi for 2012-2020 (»planen for 2012-2020«) ikke specificerer noget finansieringsbeløb, der skal tildeles de pågældende sektorer, og at den ikke var operationel i undersøgelsesperioden.

(194)

Kommissionen fandt, at den kendsgerning, at planen ikke specificerer noget finansieringsbeløb, er irrelevant. Kommissionen bemærkede også, at planen for 2012-2020 er forgængeren for den efterfølgende udviklingsplan for industrien for køretøjer på alternativ energi (2021-2035), og at begge planer vedrører den sektor, som den undersøgte vare hører under. Under alle omstændigheder, som det fremgår af afsnit 3.2 i forordningen om midlertidig told, er planen for 2012-2020 ikke den eneste, der omfatter præferentiel finansiering til tilskyndede industrier såsom BEV-industrien.

(195)

GOC anførte også, at Kommissionen kun pegede på visse elementer i finansministeriets meddelelse om metoden til evaluering af forretningsbankernes resultater, der blev udstedt den 15. december 2020, og så bort fra, at denne meddelelse også henviser til aspekter såsom: at »give frit spil til markedsmekanismens afgørende rolle« til støtte for sin påstand om, at finansielle institutioner ikke er forpligtet til at være opmærksomme på industripolitiske hensyn og at udelukke kommercielle (markedsorienterede) hensyn.

(196)

På dette grundlag konkluderede GOC, at Kommissionen ikke påviste, at de »normative rammer ikke gav bankens ledere og tilsynsførende noget råderum med hensyn til, om de skulle følge disse rammer eller ej i forhold til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, hvilket bragte bankens ledelse i en afhængighedssituation«.

(197)

Hvis Kommissionen alligevel skulle konkludere, at de finansielle institutioner rent faktisk er offentlige organer, fandt GOC, at Kommissionen ikke havde fastlagt, hvilken (om nogen) statslig funktion de udøvede.

(198)

I samme forbindelse hævdede GOC, at der ikke findes præferencelån, og at der ikke er nogen indblanding fra GOC's side i forbindelse med ydelse af lån, hvorved banker opererer uafhængigt og på grundlag af markedsorienterede principper. GOC gentog også sine påstande om afvisning af Kommissionens afgørelse om, at statsejede forretningsbanker er offentlige organer.

(199)

Desuden henviste GOC til Kommissionens konklusioner om, at BEV-producenterne modtog lån til »rentesatser, der lå under eller tæt på basisrenten på udlån (Loan Prime Rate »LPR«)« (se betragtning 486 i forordningen om midlertidig told), og hævdede at en sådan rente faktisk er baseret på prisstillende banker baseret på de faktiske udlånsrenter, der er etableret for kunder af højeste kvalitet under hensyntagen til finansieringsomkostninger, markedsudbud og -efterspørgsel, risikopræmier og andre faktorer.

(200)

Kommissionen mente, at den havde fastslået, hvilke statslige funktioner der blev udøvet af de statsejede forretningsbanker, nemlig ydelse af præferentiel finansiering til en tilskyndet sektor, dvs. BEV-sektoren i overensstemmelse med de gældende nationale planer som defineret i afsnit 3.2 i forordningen om midlertidig told. Da ingen banker samarbejdede, bortset fra EXIM Bank, som samarbejdede delvist, var Kommissionen heller ikke i stand til at kontrollere GOC's påstande med hensyn til vigtige elementer såsom vurderingen af kreditværdighed.

(201)

Tværtimod fastslog Kommissionen, som anført i betragtning 453 i forordningen om midlertidig told, at de tre grupper af eksporterende producenter i stikprøven havde nydt godt af lån til rentesatser, der lå under eller tæt på basisrenten på lån (»LPR«), en sats, der angiveligt var tilgængelig for kunder af højeste kvalitet, under hensyntagen til finansieringsomkostninger, markedsudbud og -efterspørgsel, risikopræmier og andre faktorer (32). Det forhold, at de tre stikprøveudtagne producenter nød godt af endnu lavere satser end dem, der var tilgængelige for kunder af »højeste kvalitet«, bekræftede, at der findes normative rammer, hvor finansielle institutioner ikke opererer uafhængigt, men er blevet pålagt at gennemføre nationale politikker ved at yde præferentiel finansiering til BEV-industrien som beskrevet i betragtning 455 i forordningen om midlertidig told. På dette grundlag blev ovennævnte påstande afvist.

(202)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen havde håndplukket oplysninger fra forskellige dokumenter til støtte for sit synspunkt om, at GOC havde skabt normative rammer for at udøve betydelig kontrol over de finansielle institutioner. I sin påstand hævdede GOC, at Kommissionen blot havde gentaget GOC's påstand, men så bort fra beviserne i sagsakterne.

(203)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Kommissionen fandt i det væsentlige, at den havde behandlet GOC's påstande og ikke havde »håndplukket« oplysninger til støtte for sin konklusion i forbindelse med den normative ramme, men snarere baseret en sådan konklusion på en grundig analyse af elementerne i sagsakterne, der stammer fra de dokumenter, der vedrører den retlige ramme, inden for hvilken finansielle institutioner opererer, fra nationale og sektorspecifikke politikdokumenter, oplysninger indsamlet fra de samarbejdsvillige BEV-producenter, resultater fra tidligere undersøgelser og foreliggende faktiske oplysninger i lyset af manglende samarbejde fra de kinesiske banker. Da de kinesiske finansielle institutioner ikke samarbejdede, efter at GOC ikke videresendte ad hoc-spørgeskemaet til de pågældende finansielle institutioner, var Kommissionen ikke i stand til at bekræfte de påståede »beviser i sagen«, som GOC havde fremlagt. På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(204)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CAAM, at forretningsbanker ikke kan betragtes som offentlige institutioner, da bankerne udfører markedsorienterede transaktioner med det formål at opnå fortjeneste, og at bilvirksomheder udfører finansiering gennem disse forretningsbanker i overensstemmelse med markedsmekanismerne.

(205)

Som beskrevet i afsnit 3.5.1.1 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at statsejede finansielle institutioner er offentlige organer, jf. grundforordningens artikel 2, litra b), sammenholdt med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og at de under alle omstændigheder anses for af GOC at have fået overdraget eller være blevet pålagt funktioner, der normalt udføres af staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). I afsnit 3.5.1.9 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at private finansielle institutioner også har fået overdraget eller er blevet pålagt funktioner af staten. Resultaterne af denne undersøgelse samt Kommissionens konklusioner i tidligere undersøgelser (33) vedrørende samme finansielle institutioner støttede desuden ikke påstanden om, at bankerne opererer efter markedsmekanismerne og ikke tager regeringens politik og planer i betragtning, når de træffer udlånsbeslutninger. Påstanden blev derfor afvist.

(206)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftedes konklusionerne i betragtning 409-467 i forordningen om midlertidig told.

(207)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen havde baseret sig på de samme elementer for at påvise, at de finansielle institutioner havde fået overdraget og var blevet pålagt funktioner af GOC, og afviste en sådan konklusion. Den henviste til WTO's retspraksis for at hævde, at overdragelsen/pålægget og offentlige organers analyser er forskellige, og at begrebet delegering (i tilfælde af overdragelse) eller ordre (i tilfælde af pålæg) skal have form af en bekræftende handling (34). Den bemærkede også, at overdragelse og pålæg i) ikke kan være et biprodukt af statslig regulering, ii) indebærer en mere aktiv rolle end blot tilskyndelseshandlinger og iii) skal påvises på grundlag af dokumentation for, at en regering »giver ansvar« i tilfælde af overdragelse eller »udøver sin myndighed over for et privat organ til at yde et finansielt bidrag« i forbindelse med pålæg (35). I denne forbindelse hævdede GOC, at Kommissionen ikke havde identificeret nogen »funktioner, der normalt udføres af staten«, som de finansielle institutioner får overdraget/pålægges at udføre. Desuden pegede GOC på vurderingen af, om (og hvordan) GOC »[gav] et privat organ ansvar — eller udøver[de] sin myndighed over et privat organ — med henblik på at udbetale et finansielt bidrag«, og på fraværet af en »påviselig forbindelse« mellem GOC og de private aktørers adfærd. GOC fremførte også, at Kommissionen ikke havde foretaget en vurdering af overdragelse/pålæg over for de finansielle institutioner for hver enhed.

(208)

I denne forbindelse fandt Kommissionen, at de elementer, der gjorde det muligt at konkludere, at statsejede banker var offentlige organer, også berettigede eksistensen af overdragelse og pålæg i forbindelse med private finansielle institutioner. Som forklaret i betragtning 471-473 i forordningen om midlertidig told fastslog Kommissionen navnlig, at der fandtes en normativ ramme, der fandt anvendelse på alle finansielle institutioner i Kina, uanset om de var privatejede eller statsejede, og som resulterede i lignende betingelser. Sådanne konstateringer er også i overensstemmelse med dem, der blev foretaget i tidligere undersøgelser.

(209)

For så vidt angår vurderingen af hver enhed mindede Kommissionen om, at den ikke modtog nogen spørgeskemabesvarelse fra private finansielle institutioner, så den var nødt til at basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger.

(210)

GOC fremførte også, at det forhold, at der gjaldt lignende betingelser for lånekontrakter med private finansielle institutioner som med statsejede finansielle institutioner, viser, at markedet er konkurrencedygtigt, og at alle banker er underlagt samme behandling.

(211)

Kommissionen mindede om, at den i mangel af samarbejde fra de andre banker, private og statsejede måtte basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger. Det forhold, at der var en overlapning mellem satserne, viser, at de private banker også ydede lån på vilkår under markedsvilkårene, og ikke det modsatte.

(212)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC sin påstand om, at Kommissionens konklusion med hensyn til lignende lånebetingelser, som angivet i betragtning 472 i forordningen om midlertidig told, var forkert, da de foreliggende oplysninger faktisk viste, at Kinas finansmarked var fuldt konkurrencedygtigt.

(213)

Kommissionen bekræftede sin vurdering og fandt, at forekomsten af lignende betingelser faktisk beviser, at statsejede forretningsbanker og private finansielle institutioner opererer inden for samme normative ramme og får overdraget og/eller pålægges at yde præferentiel finansiering til BEV-industrien, som tilhører en tilskyndet sektor. Under alle omstændigheder måtte Kommissionen på grund af manglende samarbejdsvilje fra de finansielle institutioner, med undtagelse af EXIM Bank, der samarbejdede delvist, basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger, hvilket bekræfter Kommissionens vurdering, mens GOC ikke fremlagde understøttende dokumentation, der tydede på det modsatte, og som kunne verificeres inden for rammerne af denne undersøgelse. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(214)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævede GOC, at Kommissionen ikke havde overholdt den retlige standard for overdragelse/pålæg og ikke påviste, at GOC havde givet ansvaret til private finansielle institutioner eller udøvede sine beføjelser over private finansielle institutioner til at yde finansiering til BEV-producenterne. Navnlig fremhævede den, at Kommissionens konklusion om forekomsten af en normativ ramme er baseret på håndplukkede oplysninger og ikke på alle beviserne i sagen. Den hævdede også, at Kommissionen ud over sin vurdering af offentlige organer, der baserer sig på arten af en enhed og på dens forhold til en regering, også burde have påvist, at der er en sammenhæng mellem den private enheds adfærd og regeringen (36).

(215)

Kommissionen henviste til betragtning 203 i denne forordning, hvor den allerede har behandlet påstanden om, at oplysninger angiveligt er blevet »håndplukket« med hensyn til den normative ramme. Med hensyn til sammenhængen mellem den private enheds adfærd og regeringen henviste Kommissionen til forekomsten af en normativ ramme, der anvendes på de statsejede forretningsbanker, jf. betragtning 445 i forordningen om midlertidig told, som også anvendes på private banker (se betragtning 208 i denne forordning). Med en sådan ramme har private finansielle institutioner fået overdraget eller er blevet pålagt at følge en given adfærd, dvs. yde præferentiel finansiering til BEV-industrien. På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(216)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 467-473 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(217)

Efter den foreløbige og endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at de oplysninger, som Kommissionen lagde til grund for at se bort fra de kinesiske kreditvurderinger, var forældede og ikke tog højde for den seneste udvikling på det kinesiske kreditvurderingsmarked. Kina udstedte faktisk nye forskrifter til regulering af markedet, herunder administrative foranstaltninger for kreditvurderingsvirksomheden på værdipapirmarkedet i 2021. Kina har også aktivt åbnet sit kreditvurderingsmarked for udenlandske kreditvurderingsbureauer og ydet national behandling i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser for kreditvurderingsbranchens kompetente administrative virksomhedsledelsesmyndigheder. Både S&P Global Ratings Inc. og Fitch Ratings har været aktive i Kina. Kommissionen kunne derfor ikke betragte det kinesiske kreditvurderingsmarked som lukket eller fordrejet.

(218)

Kommissionen bestrider ikke, at visse udenlandske bureauer er aktive på det kinesiske marked. GOC så dog bort fra Kommissionens beviser i betragtning 474, 475 og 477 i forordningen om midlertidig told, som viser, at udenlandske bureauer kun udgør en lille andel af de vurderinger, der foretages på det kinesiske kreditvurderingsmarked, at de følger samme vurderingsskalaer som de kinesiske bureauer, og at de anvender en opgradering af deres vurdering, hvad angår virksomhedernes strategiske vigtighed for GOC og implicitte statsgarantier.

(219)

Med hensyn til Kommissionens angiveligt forældede beviser bemærkede Kommissionen, at GOC selektivt valgte de ældste af Kommissionens beviser og så bort fra adskillige henvisninger fra årene 2021-2022, der blev anvendt i betragtning 474, 478 og 479 i forordningen om midlertidig told, samt henvisningerne til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene »Staff Working Document on Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China«, som blev udstedt i april 2024. Disse henvisninger viser tydeligt, at situationen på det kinesiske kreditvurderingsmarked ikke havde ændret sig væsentligt i undersøgelsesperioden. Derfor blev disse påstande afvist.

(220)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte BYD Group, at den analyse af kreditvurderingen, som Kommissionen havde foretaget, ikke indeholdt dokumentation for, hvorfor BYD Group var blevet nedjusteret til en B-kreditvurdering. Denne påstand blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(221)

Kommissionen bemærkede, at den, da de kinesiske långivende finansielle institutioner ikke fremlagde nogen vurdering af kreditværdigheden, jf. betragtning 492 i forordningen om midlertidig told, foretog en evaluering af BYD Group's kreditvurdering i betragtning 495-498 i forordningen om midlertidig told.

(222)

Som i tidligere sager nedjusterede Kommissionen den kinesiske AAA-kreditvurdering til en BB-kreditvurdering under hensyntagen til de faktiske omstændigheder i hver gruppe. En sådan kreditvurdering indebærer dog et relativt lavt gældsniveau. Som det fremgår af betragtning 498 i forordningen om midlertidig told, havde BYD Group en meget høj gældsætningsgrad på 0,78 baseret på de konsoliderede regnskaber for BYD Group og BYD Finance. Da et gældsniveau på næsten 80 % ikke kan anses for at være lavt, blev kreditvurderingen yderligere nedjusteret til B. Beregningen af den kvote, der er nævnt i betragtning 495-498 i forordningen om midlertidig told, var en del af dokumentet med den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(223)

GOC anfægtede også BYD's nedjustering til B. Påstanden blev afvist, fordi GOC sammenlignede kreditvurderingen af en bestemt obligation udstedt af BYD Group og visse individuelle virksomheder. GOC's oplysninger er ikke sammenlignelige. En bestemt obligation udstedt af en virksomhed betyder ikke, at kreditvurderingen af den pågældende obligation også gælder for BYD Group som sådan. Denne påstand blev derfor afvist.

(224)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede BYD Group om at få de kriterier eller den metode, der klassificerer BYD Group som en virksomhed med en B-kreditvurdering, og hævdede, at der skal være internationalt anerkendte eller generelt accepterede standardregler til at fastsætte de forskellige kreditvurderinger, der anvendes af Kommissionen. Den fremførte også, at den metode, som Kommissionen anvendte, burde have været en del af de væsentligste kendsgerninger, som ikke er blevet fremlagt.

(225)

Kommissionen bemærkede, at der ikke er særlige internationalt anerkendte kriterier for fastsættelse af forskellige kreditvurderinger. Hvert vurderingsbureau har sin egen særlige metode, som ikke er gjort offentligt tilgængelig. Vurderingsbureauerne følger dog visse generelle principper som fremhævet af S&P i deres vejledning om grundlæggende kreditvurdering. »Når vurderingsbureauerne danner deres meninger om kreditrisiko, anvender de typisk analytikere eller matematiske modeller eller en kombination af de to. […] Et mindre antal kreditvurderingsbureauer fokuserer næsten udelukkende på kvantitative data, som de indarbejder i en matematisk model […]. Ved vurdering af en virksomhed eller en kommune anvender bureauerne den analytikerstyrede tilgang, hvor en analytiker, ofte sammen med et hold af specialister, står for at evaluere enhedens kreditværdighed. Analytikerne indhenter typisk oplysninger fra offentliggjorte rapporter samt fra samtaler og drøftelser med udstederens ledelse. De anvender de oplysninger og deres analytiske vurdering til at vurdere enhedens finansielle situation, driftsresultater, politikker og strategier for risikostyring (37)«

(226)

I samme dokument fremhæves det også, at »kreditanalysen af en virksomhed, der udsteder værdipapirer, typisk tager højde for mange finansielle og ikke-finansielle faktorer, herunder resultatindikatorer, økonomisk, forskriftsmæssig og geopolitisk indflydelse, forvaltnings- og virksomhedsledelsesegenskaber og konkurrenceevne (38)«.

(227)

Kommissionen anvendte samme principper som dem, der blev anvendt af kreditvurderingsbureauerne, som fremhævet i de to foregående betragtninger, for at kunne tage stilling til de stikprøveudtagne virksomheder. På den ene side beregnede og fortolkede Kommissionen et antal økonomiske indikatorer for hver stikprøveudtagne gruppe af virksomheder. Som nævnt i betragtning 222 ovenfor var disse nøgletal en del af dokumentet med den endelige fremlæggelse af oplysninger. På den anden side anvendte Kommissionen alle oplysninger fra virksomhederne i undersøgelsesprocessen, såsom regnskaber, obligationsprospekter, oplysninger om finansieringstransaktioner og markedssituationen som helhed til at foretage en analytisk vurdering af virksomhedens specifikke finansielle forhold, men også af de samlede økonomiske, forskriftsmæssige og generelle markedsforhold, som den opererer på.

(228)

I denne forbindelse tog Kommissionen således hensyn til den sammenhæng, som virksomhederne er aktive i, og til BYD's specifikke økonomiske situation. Kommissionen bemærkede, at BEV-virksomhederne opererer på et meget kapitalintensivt og volatilt marked med hurtige teknologiske ændringer og innovationer, med hård konkurrence mellem kinesiske aktører, og hvor virksomheder løbende må investere og tilpasse sig konstant skiftende markedsforhold. Kort sagt ligner dette meget et iværksættermiljø for nye produkter, som typisk er forbundet med en højere generel risiko og således vil give lavere samlede kreditvurderinger for virksomheder, der opererer på dette marked.

(229)

Endelig bemærker Kommissionen, at B-kreditvurderingen ifølge S&P svarer til en situation, hvor en virksomhed er »Mere sårbar over for ugunstige forretningsmæssige, finansielle og økonomiske forhold, men i øjeblikket har kapacitet til at opfylde de finansielle forpligtelser (39)«. Set i lyset af de specifikke økonomiske nøgletal beregnet for BYD kombineret med risici på det marked, som den opererer på, fastholder Kommissionen således sin holdning til kreditvurderingen af BYD. Påstanden blev derfor afvist.

(230)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at den med nedjusteringen af dens kreditvurdering fra AAA til B var blevet urimeligt straffet.

(231)

Kommissionen anførte, at den, da de kinesiske långivende finansielle institutioner ikke foretog en vurdering af kreditværdigheden, jf. betragtning 518 i forordningen om midlertidig told, foretog en vurdering af Geely Group's kreditvurdering i betragtning 506-517 i forordningen om midlertidig told.

(232)

Kommissionen analyserede specifikke kortsigtede likviditetsgrader, herunder den gennemsnitlige current ratio, quick ratio og cash ratio. Vurderingen viste, at Geely Group stod over for kortsigtede likviditetsudfordringer, hvilket resulterede i en debitorrisikoprofil. Desuden analyserede Kommissionen langfristet gæld ved hjælp af nøgletal såsom gældsraten og gældsætningsgraden og konkluderede, at gruppen hovedsagelig finansierer sin aktivitet gennem gæld.

(233)

I betragtning af de identificerede kortfristede likviditetsproblemer og gruppens afhængighed af lånefinansiering konkluderede Kommissionen, at den tildelte AAA-kreditvurdering for gruppen var uberettiget, og at den snarere burde være BB.

(234)

Desuden identificerede Kommissionen i betragtning 510-512 i forordningen om midlertidig told yderligere risici i forbindelse med Geely Group. Disse risici omfattede udstedelse af obligationer til gældsomlægning, optagelse af lån specifikt til erstatning af eksisterende lån og konvertering af gæld til aktier.

(235)

For at tage højde for den øgede risikoeksponering, som bankerne står over for, navnlig på grund af likviditetsproblemer og både kort- og langsigtede finansieringsudfordringer, nedjusterede Kommissionen risikoklassificeringen med ét trin og valgte at anvende virksomhedsobligationer med B-kreditvurdering (i stedet for BB) som grundlag for fastsættelsen af det markedsbaserede benchmark. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(236)

GOC anfægtede også nedjusteringen af Geely Group til en B-kreditvurdering. Kommissionen bemærkede, at GOC kun angav en webreference med en kreditvurdering til støtte for denne påstand, hvoraf det ikke var muligt at fastslå, om den henviste til visse individuelle virksomheder eller til gruppen som helhed. Det fremgik heller ikke klart af de fremlagte oplysninger, hvilken periode kreditvurderingen vedrørte. Desuden var den kreditvurdering for Geely Group, der er angivet på webstedet, en BBB-kreditvurdering med negative udsigter. Disse oplysninger tyder på en fordrejning af kreditvurderingen i Kina, hvor gruppen blev kreditvurderet til AAA, og ikke er særlig forskellig fra den standard BB-kreditvurdering, som Kommissionen anvendte. På grund af manglende oplysninger og udokumenterede argumenter afviste Kommissionen påstanden.

(237)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at Kommissionen ikke tog hensyn til det forhold, at en af Geely Group's virksomheder, Genius Auto Finance Co. Ltd (»GAF«), blev tildelt en AAA-kreditvurdering af S&P. Kommissionen bemærkede, at kreditvurderingen, som Geely Group henviste til, var tildelt formueforvalteren af ABS-værdipapirer, nemlig Shanghai International Trust Co. Ltd., men ikke GAF (udbyder af ABS-realkreditlånet). Påstanden blev derfor afvist.

(238)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group, at den var blevet straffet urimeligt ved først at blive nedklassificeret fra en AAA-kreditvurdering til en B-kreditvurdering og dernæst ved anvendelsen af et spread på People's Bank of China (»PBOC«), benchmarksatsen for udlån (eller National Interbank Funding Centre (»NIFC«)) på datoen for ydelsen af lånet og i løbetiden for hvert af de pågældende lån i stedet for den sats, der var gældende for SAIC Group.

(239)

Da de kinesiske långivende finansielle institutioner ikke fremlagde en vurdering af kreditværdigheden, jf. betragtning 518 i forordningen om midlertidig told, vurderede Kommissionen SAIC Group's kreditvurdering i betragtning 519-527 i forordningen om midlertidig told. I disse betragtninger vurderede den først visse nøgletal vedrørende rentabilitet, den gennemsnitlige current ratio, quick ratio, cash ratio, gældsraten, gældsætningsgraden og fandt, at disse nøgletal ikke berettigede til den påståede AAA-kreditvurdering, der er nævnt i betragtning 238 i denne forordning og betragtning 524 i forordningen om midlertidig told, men snarere en BB-kreditvurdering. Som anført i betragtning 522 og 523 måtte visse eksporterende BEV-producenter i SAIC Group desuden ty til konvertering af gæld til aktier eller egenkapitaltilførsel for at sikre en bæredygtig videreførelse af deres aktiviteter. Kommissionen bemærkede også, at gruppen optog lån med det specifikke formål at erstatte andre lån. På dette grundlag besluttede Kommissionen at nedjustere SAIC Group fra en BB-kreditvurdering til en B-kreditvurdering for at afspejle de yderligere risici, der er forbundet med dens finansielle og likviditetsmæssige problemer.

(240)

Endvidere fandt Kommissionen ikke, at SAIC Group var blevet straffet urimeligt. For at vurdere niveauet for de subsidier, den modtog, sammenlignede Kommissionen de renter, der skulle betales i undersøgelsesperioden som indberettet af SAIC Group, med den rente, som den burde have betalt på et ikkefordrejet marked, hvis der var blevet anvendt en ikkefordrejet kreditvurdering.

(241)

I den forbindelse anvendte den LPR, dvs. den benchmarksats, der blev fastsat af store kinesiske banker, med angivelse af de faktiske udlånsrenter for kunder af højeste kvalitet under hensyntagen til finansieringsomkostninger, udbud og efterspørgsel på markedet, risikopræmier og andre faktorer (40). I betragtning af at SAIC Group nød godt af mere fordelagtige satser end den gennemsnitlige sats, der tilbydes kunder af højeste kvalitet, der blev anvendt til fastsættelsen af LPR, fandt Kommissionen, at grundlaget for et ikkefordrejet benchmark som minimum bør fastsættes på niveauet for LPR. For at afspejle SAIC Group's kreditværdighed blev der i anden omgang anvendt et spread baseret på forskellen mellem AA- og B-kreditvurderingen som forklaret i betragtning 504 i forordningen om midlertidig told.

(242)

GOC anfægtede også nedjusteringen af SAIC Group til B-kreditvurdering. Kommissionen bemærkede, at den kinesiske regering til støtte for denne påstand angav en webreference med en kreditvurdering af en førende latinamerikansk producent af sukkervarer og bagværk. Kommissionen kunne ikke se forbindelsen mellem chokolade fra Argentina og den kinesiske BEV-industri. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(243)

På dette grundlag blev påstanden afvist. Da der ikke blev fremsat andre påstande om dette, bekræftedes konklusionerne i betragtning 474-481 og 491-527 i forordningen om midlertidig told.

(244)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte SAIC Group, at fordelen ved lånene i udenlandsk valuta ikke kun burde have været allokeret på grundlag af eksportomsætningen for den undersøgte vare, men på grundlag af den samlede eksportomsætning. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte SAIC endnu en påstand om, at Kommissionen havde tilstrækkelige verificerede oplysninger vedrørende eksportomsætningen fra salg til lande i og uden for Unionen. Den bemærkede også, at lånekontrakterne ikke specificerer formålet med eller anvendelsen af disse lån. Det fremgik snarere af disse kontrakter, at de kun vedrørte driftskapital. Disse lån i udenlandsk valuta burde derfor have været behandlet som lånene i CNY og være allokeret til gruppens samlede omsætning.

(245)

Kommissionen accepterede påstanden vedrørende allokeringen af fordelen i forbindelse med sådanne lån i udenlandsk valuta og reviderede følgelig beregningen. Da der ikke var transaktioner i udenlandsk valuta vedrørende andre elementer end salg af færdigvarer, fandt Kommissionen, at lån i udenlandsk valuta udelukkende vedrørte eksportsalgsvirksomhed.

(246)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte SAIC Group, at en række koncerninterne lån i CNY burde have været fjernet fra subsidieberegningen. SAIC Group foreslog derfor en ændret beregningsmetode for subsidiebeløbet.

(247)

Denne påstand blev delvist accepteret, for så vidt som Kommissionen havde adgang til dokumentation til støtte herfor. Den understøttende dokumentation vedrørende langfristede forpligtelser, der forfalder inden for et år for en virksomhed i SAIC Group, og som SAIC Group fremlagde som led i sine bemærkninger, førte også til identifikation af præferentiel finansiering i form af obligationer, som Kommissionen ikke tidligere havde kendskab til. Beregningen af subsidiebeløbet blev justeret i overensstemmelse hermed.

(248)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte SAIC Group, at ét interbanklån hos én virksomhed i SAIC Group var grundlæggende anderledes end lån og derfor ikke burde have været behandlet som sådan. Hvis Kommissionen imidlertid stadig behandler denne interbanklångivning som svarende til et lån, bør den gældende benchmarkrentesats være den, der gælder for kortfristede lån med en løbetid på tre måneder fra december 2022 (dvs. 3,65 %), da interbanklångivningen til bilfinansieringsselskaber retligt var begrænset til tre måneder.

(249)

Kommissionen afviste SAIC Group's påstand og finder, at virksomhedens adgang til interbanklån inden for SAIC Group til usædvanligt lave renter udgør præferentiel finansiering. Kommissionen anså derfor denne interbanklångivning for at svare til et lån. I mangel af oplysninger fra SAIC Group om interbanklånet eller den potentielle eksistens af andre lignende lån baserer Kommissionen sig fortsat på de foreliggende faktiske oplysninger for at vurdere fordelen ved disse interbanklån.

(250)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til lånetyperne, bekræftedes konklusionerne i betragtning 482-485 i forordningen om midlertidig told.

(251)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen havde undladt at foretage en egentlig specificitetsanalyse for de forskellige påståede præferentielle finansieringsprogrammer, der viste, at der er »utvetydig« og »klar« begrænsning af adgangen til de pågældende påståede subsidier, en begrænsning, der »klart udtrykker alt, hvad der menes, og at intet blot antydes eller foreslås« (41).

(252)

GOC tilføjede også, at Kommissionen konsekvent havde undladt at præcisere, hvilken del af de omtvistede dokumenter der udtrykkeligt giver tilladelse til præferentiel finansiering til BEV-producenterne.

(253)

GOC fremførte også, at Kommissionen ikke påviste nogen eksplicit begrænsning af de påståede præferencelån til visse virksomheder eller sektorer, da præferencelån ikke var rettet mod en tilstrækkeligt begrænset gruppe i den forstand, at de påståede subsidier ikke kun var begrænset til BEV-industrien, men til såkaldte »tilskyndede« industrier.

(254)

Som anført i betragtning 486 i forordningen om midlertidig told indeholder en række juridiske dokumenter, der specifikt er rettet mod virksomheder i BEV-sektoren, pålæg rettet direkte til finansielle institutioner om at yde lån til præferencesatser til BEV-industrien. I henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, er det ikke nødvendigt, at subsidierne er begrænset til kun at omfatte BEV-industrien for at blive betragtet som specifikke, men det er tilstrækkeligt, at adgangen til subsidierne udtrykkeligt er begrænset til visse virksomheder. Gruppen af tilskyndede industrier anses for at være af eksplicit begrænset karakter. Disse påstande blev derfor afvist.

(255)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC, at Kommissionen ikke havde underbygget sin konstatering vedrørende specificitet baseret på positiv dokumentation og støttede sig på dokumenter, som »angiveligt« viser, at de finansielle institutioner »kun yder præferentiel finansiering til et begrænset antal virksomheder eller erhvervsgrene, som overholder GOC's relevante politikker«. Mere specifikt gentog den, at de tilskyndede industrier som helhed ikke udgør et tilstrækkeligt diskret segment af økonomien til at kunne betragtes som »visse industrier« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og SCM-aftalens artikel 2.1, litra a). GOC hævdede navnlig, at bredden på de såkaldte »tilskyndede« industrier resulterer i, at de påståede subsidier er bredt tilgængelige i hele Kinas økonomi, således at den ikke logisk kan anses for at være udtrykkeligt specifik. GOC hævdede også, at Kommissionen ikke havde påvist, at sådanne særlige forhold var »utvetydige« og »klare« (42), og at de dokumenter, som Kommissionen havde støttet sig til (se betragtning 254 i denne forordning), enten var irrelevante for BEV-industrien eller ikke-bindende.

(256)

Kommissionen fandt, at de dokumenter, der henvises til i betragtning 486 i forordningen om midlertidig told såsom artikel 15 i de generelle regler om lån (som gennemføres af People's Bank of China) og banklovens artikel 34 udgjorde positiv dokumentation, der på en utvetydig og klar måde viser, at ydelsen af præferentiel finansiering var specifik for BEV-industrien. Som allerede forklaret i betragtning 253 og 254 i denne forordning fandt Kommissionen endvidere, at de dokumenter, som den havde støttet sig til, udtrykkeligt begrænsede dette program til visse virksomheder og ikke er bredt tilgængelige i hele den kinesiske økonomi. Kommissionen bemærkede faktisk, at BEV-industrien er en tilskyndet industri, og at en sådan status ikke generelt er tilgængelig i den forstand, at den er begrænset til et begrænset antal industrier, som er opført i et bestemt katalog, jf. 711 i forordningen om midlertidig told. Desuden er BEV-industrien også en sektor, for hvilken der blev udformet nationale eller subnationale flerårige planer, hvilket tydeligt viser, at det ikke er en hvilken som helst industri, men en industri, der set med GOC's øjne er berettiget til særbehandling, og at en sådan status er forbundet med visse præferencepolitikker som beskrevet i de forskellige politikdokumenter, der nævnes i afsnit 3.2 i forordningen om midlertidig told. På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(257)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger henviste GOC også til det forhold, at Kommissionen havde anmodet GOC om at fremsende spørgeskemaer til de relevante finansielle institutioner og hævede, at indhentning af oplysninger bør foretages af undersøgelsesmyndigheden, og at byrden bør ikke overføres til de respondenterne. GOC hævdede endvidere, at det ikke kan antages, at en virksomhed har modtaget en fordel »ved udelukkende at lægge en negativ formodning til grund, der baseret på manglende oplysninger, der gør det muligt at bevise det modsatte, hvis der ikke foreligger andre beviser, der kan påvise, at en sådan fordel faktisk eksisterer.«

(258)

Som forklaret i betragtning 129 i denne forordning anmodede Kommissionen GOC om at videresende specifikke spørgeskemaer, som Kommissionen havde udarbejdet, til alle relevante finansielle institutioner af administrative hensyn og god administration med henblik på at indhente oplysningerne mere effektivt. En sådan anmodning kan under ingen omstændigheder svare til at flytte ansvaret for indsamling af oplysninger. Da GOC ikke samarbejdede, havde Kommissionen ikke mulighed for at vurdere de yderligere dokumenter, som angiveligt ville have påvist den manglende specificitet, hvilket ikke er tilfældet, så Kommissionen måtte støtte sig på oplysningerne i dossieret til støtte for sine konklusioner. En sådan retlig begrundelse svarer ikke til en negativ formodning, da Kommissionen støttede sig på elementer med hensyn til, at GOC nægtede at samarbejde, hvilket står i modsætning til dens adfærd i tidligere undersøgelser, hvor finansielle institutioner samarbejdede og gav Kommissionen mulighed for at gå videre med sit undersøgende arbejde, indsamle og kontrollere de oplysninger, som den fandt nødvendige med hensyn til BEV-industrien og navnlig de stikprøveudtagne producenter. På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(259)

GOC hævdede også, at Kommissionen burde have vurderet specificiteten for hvert af de påståede programmer eller instrumenter, som den udlignede, og at Kommissionen ikke kan fastslå, at de forskellige former for finansiering er specifik, da de interesserede parter ikke har fremlagt beviser for det modsatte. Den hævdede endvidere, at interesserede parter viste, at disse instrumenter er tilgængelige for alle enheder i alle sektorer af den kinesiske økonomi.

(260)

Som påvist i tidligere afsnit af forordningen om midlertidig told vurderede Kommissionen specificiteten for hvert af de programmer, den udlignede, på baggrund af positive beviser, som ikke blev modsagt af nogen af parternes begrundede påstande herom. Påstanden om, at de interesserede parter viste, at disse instrumenter var tilgængelige for alle enheder i alle sektorer af Kinas økonomi, blev anset for at være vage og ubegrundede. På dette grundlag blev disse påstande afvist. Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende specificiteten, bekræftedes konklusionerne i betragtning 486 i forordningen om midlertidig told.

(261)

Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen anvendte et eksternt benchmark uden at fremlægge tilstrækkelige beviser for, at markedet i Kina er fordrejet, og at denne fordrejning gør interne nøgletal ubrugelige som benchmark, i overensstemmelse med gældende WTO-retspraksis (43).

(262)

Kommissionen var uenig i denne påstand og hævdede, at GOC's påstand var vag, da den henviste til de benchmarks, der blev anvendt til præferentiel finansiering generelt, men også henviste til kreditlinjer i særdeleshed (betragtning 117 i forordningen om midlertidig told). Desuden bemærkede Kommissionen igen, at GOC syntes at ignorere, at det benchmark, der blev anvendt for lån i CNY, egenkapitaltilførsler, obligationer og bankveksler, var baseret på et kinesisk benchmark, dvs. LPR. Den eneste eksterne del af benchmarket bestod af den kreditrisikopræmie, der blev lagt til LPR. I denne sammenhæng fremlagde Kommissionen omfattende beviser i afsnit 3.5.1.10 i forordningen om midlertidig told, der viser, at kreditvurderinger og dermed kreditrisikopræmier blev fordrejet i Kina, og at de dermed ikke kunne bruges til at fastsætte et benchmark.

(263)

For så vidt angår analysen af forekomsten af fordrejninger i Kina henviste Kommissionen til betragtning 471 i forordningen om midlertidig told, der bekræftede eksistensen af en normativ ramme, og betragtning 473 i forordningen om midlertidig told, hvori det konkluderes, at alle finansielle institutioner (herunder private finansielle institutioner), der er aktive i Kina og underlagt tilsyn af NFRA, af staten har fået overdraget eller blevet pålagt at gennemføre statslige politikker og yde lån til præferencesatser til BEV-industrien. Da ingen af de samarbejdsvillige finansielle institutioner samarbejdede fuldt ud, kunne der under ingen omstændigheder ikke fastsættes et andet benchmark. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(264)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC også, at Kommissionen ikke havde reageret på dens bemærkninger vedrørende valget af et relativt spread i stedet for et absolut spread til at fastsætte forskellen mellem virksomhedsobligationer med AA-kreditvurdering og med B-kreditvurdering. Ifølge de bemærkninger, som blev fremsat efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, hævdede GOC, at anvendelsen af et relativt spread ikke var økonomisk velfunderet, og at Kommissionen ikke forklarede, hvordan tilføjelsen af det relative spread nærmer sig et »tilsvarende lån på markedsvilkår, som virksomheden faktisk kunne opnå på markedet« som omhandlet i SCM-aftalens artikel 14, litra b), og hvorfor Kommissionen fandt, at det ikke var nødvendigt at justere benchmarket med hensyn til tilføjelsen af (det relative) spread.

(265)

Kommissionen bemærkede først, at GOC kun fremsatte generelle bemærkninger om anvendelsen af det relative spread i den foreløbige fremlæggelse af oplysninger. Den begrundede ikke, hvorfor den anså det relative spread for at være økonomisk ulogisk, årsagerne til, at den anså et absolut spread for at være mere hensigtsmæssigt eller de justeringer af benchmarket, som den anså for nødvendige. GOC fremlagde heller ingen beviser til støtte for sine udtalelser eller for at afkræfte Kommissionens holdning.

(266)

Med hensyn til anvendelsen af det relative spread som sådan fremhævede Kommissionen klart i betragtning 490 i forordningen om midlertidig told, at den havde fulgt samme beregningsmetode for præferentiel finansiering i form af lån, som fastsat i antisubsidieundersøgelsen vedrørende omformningsfolie af aluminium med oprindelse i Kina og antisubsidieundersøgelsen vedrørende varmvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Kina, antisubsidieundersøgelserne vedrørende dæk med oprindelse i Kina, visse vævede og/eller stingfæstede stoffer af glasfiber med oprindelse i Kina og optiske fiberkabler med oprindelse i Kina, og den fremlagde de relevante henvisninger til disse forordninger, hvor begrundelsen for anvendelsen af det relevante spread blev forklaret udførligt. Anvendelsen af denne beregningsmetode for hver enkelt gruppe af stikprøveudtagne virksomheder blev forklaret yderligere i de enkelte virksomheders specifikke fremlæggelse af oplysninger. GOC fremlagde ingen nye argumenter, der ville have berettiget en ændring i Kommissionens mangeårige praksis med anvendelse af det relative spread.

(267)

For fuldstændighedens skyld minder Kommissionen dog GOC om, at formålet med det relative spread i princippet var at beregne en kreditrisikopræmie for hver virksomhed, der skal anvendes på den risikofrie rente for at nå frem til en benchmarkrentesats. I denne sammenhæng minder den om følgende bemærkninger i forhold til den økonomiske betydning af det relative spread og det forhold, at det nærmer sig et lån på markedsvilkår, jf. betragtning 256 i forordningen om endelig told i antisubsidieundersøgelsen af dæk med oprindelse i Kina.

(268)

GOC fremlagde ingen elementer, der kunne berettige en undersøgelse af disse observationer, og Kommissionen fandt ingen nye elementer i denne undersøgelse, der ville føre til en ændring i dens tidligere vurdering.

(269)

Endelig er GOC's påstand om, at der ikke blev foretaget ændringer af det relative spread, ikke korrekt. Den kinesiske LPR-sats anvendes som udgangspunkt for beregningen. Desuden afspejler anvendelsen af det relative spread ændringer i de underliggende landespecifikke markedsforhold, som ikke er udtrykt, når man følger logikken i relation til et absolut spread, jf. betragtning 267. Desuden fremhæves det klart i betragtning 504, 516 og 526 i forordningen om midlertidig told, at det relative spread blev fastsat enkeltvis for hvert lån til gruppen af virksomheder i henhold til datoen for bevillingen af lånet og det pågældende låns løbetid. Ved anvendelsen af det relative spread blev der således taget højde for de særlige forhold ved hvert enkelt lån. GOC's påstande blev derfor afvist.

(270)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen forvekslede sin forpligtelse til at fastslå eksistensen af et finansielt bidrag fra en regering med eksistensen af en fordel gennem et sådant finansielt bidrag med den begrundelse, at der er en forskel mellem det beløb, som modtageren betaler, og det beløb, som virksomheden ville have betalt for et tilsvarende lån på markedsvilkår.

(271)

Kommissionen mente, at den havde fastslået eksistensen af et finansielt bidrag og eksistensen af en fordel ved vurderingen af denne ordning. Navnlig definerede betragtning 487 i forordningen om midlertidig told det grundlag, hvorpå BEV-producenterne modtog en fordel på baggrund af forskellen mellem det rentebeløb, som virksomheden havde betalt for præferencelånet, og det beløb, som virksomheden ville have betalt for et tilsvarende lån på markedsvilkår, som den kunne have opnået på markedet. For så vidt angår det finansielle bidrag, fandt Kommissionen, at ydelsen af præferentiel finansiering gennem lån eller andre finansielle instrumenter bestod i et finansielt bidrag til GOC med den begrundelse, at de finansielle institutioner fungerer som offentlige organer eller af GOC overdrages/pålægges at opkræve en højere rentesats eller et gebyr for virksomheder, der er aktive i andre sektorer end BEV-sektoren eller en anden tilskyndet sektor, der drager fordel af en lignende favorabel behandling. Påstanden blev derfor afvist.

(272)

Geely Group hævdede, at Kommissionen ikke burde anvende data om virksomhedsobligationer til at fastsætte et benchmark for lån i betragtning af de betydelige forskelle i forbindelse med tilknyttede risici, omsættelighed, tilbagebetalingsperioder og betingelser (herunder muligheder for førtidig tilbagebetaling) og gældsomlægning. Den fremførte, at disse forskelle førte til forskelle i rentesatserne.

(273)

Kommissionen var uenig i Geely Group's påstand med den begrundelse, at den ikke anvendte virksomhedsobligationer til at fastsætte et benchmark for lån. Som forklaret i betragtning 526 i forordningen om midlertidig told baserede Kommissionen sig snarere på en kurv af virksomhedsobligationer med AA- og B-kreditvurdering for at fastsætte det spread, der skal lægges til PBOC's benchmarksats for udlån, eller efter den 20. august 2019, til basisrenten på udlån som offentliggjort af NIFC for at fastsætte en ikkefordrejet markedsbaseret rentesats. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(274)

Geely Group hævdede, at der var specifikke fejl i forbindelse med beregningen af lån til visse virksomheder i gruppen. Kommissionen anerkendte denne påstand og reviderede efterfølgende beregningen.

(275)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende beregningen af subsidiebeløbet, bekræftedes konklusionerne i betragtning 487-490 i forordningen om midlertidig told.

(276)

Konklusionerne i betragtning 528-529 i forordningen om midlertidig told bekræftedes, og de subsidiesatser, der blev endeligt fastsat for præferentiel finansiering gennem lån i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, beløb sig til:

Præferentiel finansiering: lån

(277)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede BYD Group Kommissionens vurdering af kreditlinjer og hævdede, at hverken kinesiske eller internationale banker, der ydede kreditlinjer til virksomhederne i BYD Group (både i og uden for Kina), krævede åbningsgebyrer.

(278)

De beviser, som BYD Group har fremlagt, og som bestod af aftaler om kreditlinjer med udenlandske institutioner for virksomheder i BYD Group uden for Kina, viste dog, at provisionsgebyrerne eller oprettelses- og ændringsgebyrerne enten var en del af aftalerne, eller at banken ikke opkrævede tilsagnsgebyrer, da den ikke gav tilsagn om at yde finansiering til virksomheden. Den yderligere dokumentation fra BYD Group viste således, at der normalt blev betalt et tilsagnsgebyr for visse bankers tilsagn om at hensætte penge til deres kunder. Påstanden blev derfor afvist.

(279)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede BYD Group Kommissionens analyse og gentog, at der ikke blev opkrævet gebyrer for behandling/åbning af kreditlinjer, og at Kommissionen i stedet fokuserede på det, der vedrørte efterfølgende bankforretninger såsom lån.

(280)

Kommissionen mindede, som forklaret i betragtning 530 i forordningen om midlertidig told, om, at formålet med en kreditlinje for det første er at fastsætte et loft over lånoptagelsen, som virksomheden på et hvilket som helst tidspunkt kan anvende til finansiering af sine løbende transaktioner, via kortfristede lån, bankveksler osv., og dermed gøre finansieringen af driftskapital fleksibel og om nødvendigt øjeblikkelig tilgængelig. Lån som sådan er én af de bankforretninger, der er forbundet med kreditlinjer. For det andet var Kommissionen uenig i påstanden om, at der ikke blev opkrævet gebyrer for kreditlinjer, da kun ét af tre fremlagte dokumenter klart nævnede en provision, der skal betales, ét dokument henviste til en anden kreditaftale og virksomheden fremlagde således ikke den fulde dokumentation, og et tredje dokument vedrørte en ikkebevilget kreditlinje. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(281)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group også, at eksistensen af en kreditlinje ikke var påkrævet ved optagelsen af individuelle lån. Da der ikke blev fremlagt dokumentation herfor, blev denne påstand afvist. Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende den generelle vurdering af kreditlinjer, bekræftedes konklusionerne i betragtning 530 i forordningen om midlertidig told.

(282)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende resultaterne af undersøgelsen, bekræftedes konklusionerne i betragtning 531-533 i forordningen om midlertidig told

(283)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte BYD Group, at kreditlinjer ikke er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da alle virksomheder i Kina, uanset branche, er lige berettigede til at opnå kreditlinjer, og at afgørelse nr. 40 ikke indeholder noget udtryk for begrænsning af adgangen til kreditlinjerne.

(284)

Kommissionen var uenig i BYD Group's påstand om, at kreditlinjer ikke er specifikke. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at BYD Group ikke kunne dokumentere, at virksomheder i Kina på lige fod kan drage fordel af de præferencevilkår, der er konstateret for BEV-industrien. Da kreditlinjer er uløseligt forbundet med andre typer præferentielle låneordninger, såsom lån, og da de er en del af den kreditstøtte, der specifikt ydes til tilskyndede industrier, gælder den specifikke analyse for lån, der er beskrevet i afsnit 3.5.2.2 i forordningen om midlertidig told, desuden også for kreditlinjer. Påstanden blev derfor afvist.

(285)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende specificiteten, bekræftedes konklusionerne i betragtning 534-535 i forordningen om midlertidig told.

(286)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group, at der burde have været anvendt et alternativt benchmark med hensyn til de gebyrer, der gælder for SAIC Group's kreditlinjer, da de gebyrer, der er nævnt i betragtning 537 i forordningen om midlertidig told, var uhensigtsmæssige. Efter SAIC Group's opfattelse var anvendelsen af satserne fra Det Forenede Kongeriges Metrobank ikke hensigtsmæssig, da der var tale om rentesatser på kreditlinjer på under 60 000 GBP, mens kreditlinjerne for enhederne i SAIC Group var helt oppe på flere milliarder euro og derfor ikke kunne sammenlignes med de lån, som SAIC Group havde opnået. Geely Group hævdede også, at det anvendte benchmark ikke var hensigtsmæssigt. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte BYD Group, at Kommissionen fejlagtigt anvendte kreditlinjer i GBP, der var udstedt af en lille bank for at konkludere, at de manglende gebyrer i forbindelse med kinesiske bankers åbning af kreditlinjer udgjorde subsidier.

(287)

GOC hævdede, at det eksterne benchmark, som Kommissionen anvendte, var urimeligt højt (1,25 % til 1,75 %) sammenlignet med andre offentligt tilgængelige oplysninger (0,25 % til 1 %) (45). Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger mente GOC, at den valgte bank- og kreditlinjestørrelse (op til 60 000 GBP) var problematisk. Den hævdede også, at virksomhederne ikke handlede i GBP. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC også, at det i henhold til SCM-aftalens artikel 14, litra b), kræves, at undersøgelsesmyndigheden skal justere benchmarket, så det nærmer sig en regerings sammenlignelige lån på markedsvilkår (46). GOC henviste også til offentligt tilgængelige oplysninger (47), der angiveligt viser lavere gældende satser, og også et udsnit af banker, der angiveligt opkræver et tilsagnsgebyr eller et gebyr for oprettelse af lån, der normalt ligger mellem 0,25 %-1 %. GOC hævdede desuden, at de rentebenchmarks, der anvendes i denne undersøgelse, var uberettiget højere end i tidligere undersøgelser, og at Kommissionen ikke havde givet forklaring på, hvorfor disse rentebenchmarks var højere end i tidligere undersøgelser.

(288)

Kommissionen var uenig i ovenstående påstande. De underliggende oplysninger vedrørende det benchmark, der anvendes i denne undersøgelse, giver ikke mulighed for et andet gebyr afhængigt af kreditlinjens værdi. For så vidt angår de satser, som GOC nævner, blev de ikke understøttet af oprindelige oplysninger fra specifikke banker og pegede ikke på visse betingelser. Desuden var det benchmark, der blev anvendt i denne undersøgelse, i overensstemmelse med de benchmarks, der blev anvendt i tidligere undersøgelser, for hvilke der ikke var fastsat et højere maksimumsbeløb, og som stammede fra en stor international bank (48). Disse påstande blev derfor afvist. Kommissionen mente også, at det anvendte benchmark tilstrækkeligt afspejlede de finansielle betingelser, på baggrund af hvilke der blev tildelt en kreditlinje på normale markedsvilkår i det land, hvor virksomhederne var aktive. Under alle omstændigheder fremlagde GOC ikke yderligere oplysninger med hensyn til de justeringer, som ville have været nødvendige, eller de specifikke årsager til en sådan justering.

(289)

For så vidt angår de offentligt tilgængelige oplysninger fandt Kommissionen, at GOC ikke klart pegede på specifikke elementer på det websted, som den henviste til. Under alle omstændigheder blev de oplysninger på det websted, som blev fremlagt til støtte for denne påstand, ikke anset for at være afgørende, da de henviste til et gebyr for oprettelse af lån/en tilsagnsprovision på op til 4-5 % og/eller henviste til en tilsagnsprovision, der var gældende i en såkaldt »henstandsperiode« uden at fremlægge yderligere oplysninger om, hvad en sådan henstandsperiode ville svare til.

(290)

Kommissionen mente ikke, at det anvendte benchmark var uberettiget højere. Faktisk var det meget tæt på det, som blev anvendt i tidligere undersøgelser, og baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Det forhold, at BEV-producenterne ikke handler i GBP, blev ikke anset for at være relevant for egnetheden af det valgte benchmark, men at det, som betyder noget, er de markedsvilkår, på hvilke lånet fandt sted (uanset valuta). I betragtning af den LIBOR-rente, som var gældende i UP, og som var lavere end en sammenlignelig rente, der var gældende i Kina, blev dette benchmark under alle omstændigheder anset for konservativt. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(291)

GOC tilføjede, at Kommissionen ikke havde begrundet, hvordan det valgte benchmark tilnærmede sig en kreditlinje, der var tilgængelig for førende kinesiske bilvirksomheder, og at det ikke var de gældende markedsvilkår i Kina. GOC hævdede også, at store virksomheder, som f.eks. BEV-producenterne, normalt kunne forhandle sig frem til gunstigere gebyrer. Da der ikke blev fremlagt dokumentation, blev denne påstand afvist.

(292)

GOC hævdede også, at det er almindelig praksis i Kina, at banker ikke opkræver gebyrer for kreditlinjer, medmindre der optages kredit, og der udstedes lån i den sammenhæng. Den henviste i den forbindelse til artikel 1.1 i cirkulæret fra China Banking and Insurance Regulatory Commission, ministeriet for industri og informationsteknologi, den nationale udviklings- og reformkommission, finansministeriet, People's Bank of China og den statslige administration for markedsregulering om yderligere regulering af kredit- og finansieringsomkostninger med henblik på at reducere de samlede finansieringsomkostninger for virksomheder, hvorved »[der ikke opkræves gebyr for forvaltning af midler] [for det kreditprovenu, der overføres, men endnu ikke anvendes af virksomheden]«. GOC henviste også til svar fra Zhihu, hvori det hedder, at »der ikke opkræves gebyrer for kreditlinjer«.

(293)

Kommissionen var uenig i denne konstatering og henviste til Bank of China's websted, hvori den pegede på opkrævning af gebyrer for eksistensen af kreditlinjer (49) i undersøgelsesperioden. På dette grundlag afviste Kommissionen også GOC's påstand, idet den pegede på instrukser om ikke at opkræve fondsforvaltningsgebyrer. Under alle omstændigheder fremlagde GOC ikke dokumentation for, at »fondsforvaltningsgebyrer« svarer til oprettelses- eller fornyelsesgebyrer. I sidste ende var påstanden vedrørende Zhihu ikke begrundet og manglede legitimitet. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(294)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftedes betragtning 536-538 i forordningen om midlertidig told.

(295)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger angav GOC og Geely Group, at bankveksler ikke er en form for præferentiel finansiering, der bør udlignes. De hævdede, at bankveksler giver virksomhederne mulighed for at »købe på kredit« hos sælgeren af varer med en tilknyttet garanti. De gjorde gældende, at bankerne stillede en garanti for køberens betaling, men ingen finansiering. GOC hævdede også, at hvis Kommissionen finder, at denne transaktion udgør subsidier, bør den kun beregne fordelen ved ydelsen af garantien som fastsat i bankernes betingelser vedrørende bankveksler (50).

(296)

GOC hævdede også, at Kommissionen baserede sig på resultater fra tidligere undersøgelser, som ikke overlapper hinanden, (51) og ikke fastslog, at bankveksler i Kina resulterer i præferentiel finansiering til BEV-producenter, og at Kommissionen så bort fra, at bankveksler fungerer forskelligt fra land til land.

(297)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Kommissionen fremførte, at den måtte gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger, da de kinesiske finansielle institutioner ikke samarbejdede. I denne forbindelse måtte den til dels basere sig på de ikkeanfægtede konklusioner fra tidligere undersøgelser, herunder konklusioner vedrørende påståede forskelle mellem landene. Under alle omstændigheder baserede Kommissionen sig på fakta, der er indsamlet i forbindelse med denne undersøgelse, hvor den konkluderede, at ordningen med bankveksler, der er indført i Kina, gav alle eksporterende producenter i stikprøven en gratis finansiering af deres igangværende transaktioner, hvilke medførte en udligningsberettiget fordel, som beskrevet i betragtning 562-566 i forordningen om midlertidig told. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(298)

GOC hævdede også, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til systemet til modregning af bankveksler med forskellige banker, jf. betragtning 557 i forordningen om midlertidig told. Da GOC eller de stikprøveudtagne eksporterende producenter ikke fremlagde nye elementer i denne henseende, blev denne påstand afvist.

(299)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede BYD Group, at der ikke var givet nogen fordele ved bankveksler i betragtning af den procentvise andel af indskud i eller tilsvarende tilsagn til bankerne, og anmodede Kommissionen om at revidere beregningen af fordelen, idet den hævdede, at de indskud eller det tilsagn, som BYD Group havde stillet til rådighed for bankerne, og renteindtægterne heraf fuldt ud kompenserede for bankernes risici og renteomkostninger og dermed ikke gav nogen fordel.

(300)

Som Kommissionen konkluderede i tidligere undersøgelser (52), skal det for det første bemærkes, at det er almindelig praksis for banker at anmode deres kunder om garantier og sikkerhedsstillelse, når de yder finansiering. Endvidere skal det bemærkes, at sådanne garantier anvendes til at sikre, at den eksporterende producent bærer sit økonomiske ansvar over for banken og ikke over for leverandøren. Det fremgik også af undersøgelsen, at de kinesiske banker ikke systematisk anmoder om disse garantier, og at de ikke altid er knyttet til specifikke bankveksler. I den henseende svarer de påståede indskud ikke til en forskudsbetaling fra trassenten til bankerne, men er blot en yderligere garanti, som bankerne har anmodet om, og som ikke har nogen indvirkning på bankens beslutning om at udstede bankvekslerne uden yderligere renter for lån over for trassenten. De kan desuden antage forskellige former, herunder tidsindskud og pantsætninger. Indskuddene kan være rentebærende til fordel for trassenten og udgør derfor ikke nogen omkostning for trassenten i forbindelse med bankvekslen. Som beskrevet i afsnit 3.5.3.2 i forordningen om midlertidig told har bankveksler faktisk samme formål og virkninger som kortfristede driftskapitallån, da de anvendes af virksomheder til at finansiere deres løbende transaktioner i stedet for anvendelsen af kortfristede driftskapitallån, og de bør derfor være forbundet med en omkostning, der svarer til finansieringen af kortfristet driftskapital. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(301)

SAIC Group hævdede, at bankveksler i dette tilfælde burde betragtes som en betalingsmetode, da bankerne ikke ydede noget finansielt bidrag, for så vidt som bankerne blot påtog sig de retlige betalingsforpligtelser efter instruks fra køberne, som til gengæld handlede i henhold til de underliggende købs- og leveringskontrakter. Desuden var denne metode ikke specifik for BEV-producenterne, men også tilgængelig for andre virksomheder i Kina.

(302)

Kommissionen afviste SAIC Group's påstand om, at bankerne ikke ydede noget finansielt bidrag med den begrundelse, at bankerne rent faktisk overtager SAIC Group's betalingsforpligtelser og fastsætter en forlænget betalingsfrist for SAIC Group uden at anmode om betaling af nogen form for renter, som normalt skulle betales. Da der ikke forelå dokumentation for tilgængeligheden af bankveksler, der blev tilbudt på lignende vilkår til enhver anden part i Kina, blev denne påstand afvist.

(303)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at den aldrig anvendte bankens midler i UP, da den ikke havde tilfælde, hvor den ikke havde betalt ved kontraktens udløb. Kommissionen afviste denne påstand med den begrundelse, at fordele ikke overføres, når virksomheder ikke tilbagebetaler de lånte midler, men snarere på baggrund af de gratis kortfristede lån, som den modtager gennem eksistensen af bankveksler. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(304)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC, at Kommissionen ikke burde have behandlet bankveksler på samme måde som kortfristede lån, da de er en anden form for finansiering.

(305)

Af de årsager, der er nævnt i afsnit 3.5.3.2 i forordningen om midlertidig told, fandt Kommissionen, at bankveksler kan sidestilles med kortfristede lån og afviste denne påstand.

(306)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende den generelle vurdering af bankveksler, bekræftedes konklusionerne i betragtning 539-557 i forordningen om midlertidig told.

(307)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte GOC, at Kommissionen for så vidt angår bankveksler havde vendt bevisbyrden om ved at hævde, at virksomheder i Kina (undtagen inden for tilskyndede industrier) kunne drage fordel af bankveksler på samme præferentielle vilkår og betingelser.

(308)

GOC hævdede, at Kommissionen ikke havde foretaget en analyse af specificiteten, og at den havde baseret sig på sin vurdering med hensyn til lån, hvilket er utilstrækkeligt.

(309)

GOC, BYD Group og SAIC Group fremførte også, at bankveksler ikke er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4 og SCM-aftalens artikel 2, og da alle kinesiske juridiske enheder har ret til bankveksler, er der ingen begrænsninger og restriktioner for, hvordan virksomhederne kan anvende dem til handelstransaktioner, og betingelserne for at ansøge om bankveksler er neutrale uden at være begrænset til en bestemt type virksomheder/industrier. GOC anførte også, at Kommissionen havde vendt bevisbyrden om ved at hævde, at der ikke var bevis for, at virksomheder i Kina (undtagen inden for tilskyndede industrier) kunne drage fordel af bankveksler på de samme præferentielle vilkår og betingelser.

(310)

Disse påstande måtte afvises. SAIC Group's påstand var ikke underbygget. På trods af at BYD fremlagde foranstaltningerne for administration af accept, diskontering og centralbankdiskontering af kommercielle veksler(bekendtgørelse nr. 4 [2022] fra People's Bank of China og China Banking and Insurance Regulatory Commission) (53)og foranstaltningerne til gennemførelse af administration af omsættelige instrumenter (54) som gældende lovgivning for bankveksler, kunne den fremlagte dokumentation ikke påvise, at virksomheder i Kina (undtagen inden for tilskyndede industrier) kan drage fordel af bankveksler på de samme præferentielle vilkår og betingelser som dem, der gælder for BEV-industrien. Selv hvis der i princippet kan stilles en form for finansiering til rådighed for virksomheder i andre industrier, kan de konkrete betingelser for, at en sådan finansiering tilbydes virksomheder fra en bestemt industrigren, herunder omkostninger ved finansiering og omfanget heraf, desuden betyde, at den er specifik. Ingen af de interesserede parter fremlagde bevis for, at den præferentielle finansiering gennem bankveksler hos virksomhederne i BEV-sektoren er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b). For så vidt angår bevisbyrden henviste Kommissionen til sine konklusioner, som er sammenfattet i betragtning 555 og 558-560 i forordningen om midlertidig told, hvori det fastslås, at alle eksporterende producenter i stikprøven nød godt af en gratis finansiering af deres igangværende transaktioner, og at en sådan fordel er knyttet til nationale beslutninger såsom afgørelse nr. 40 eller CBIRC-meddelelsen, jf. betragtning 560. Da ingen kinesiske finansielle institutioner samarbejdede fuldt ud, benyttede Kommissionen sig desuden af de foreliggende faktiske oplysninger. I denne forbindelse var Kommissionen ikke af den opfattelse, at den vendte bevisbyrden om, men snarere at GOC og de kinesiske finansielle institutioner ikke fremlagde elementer, der ændrede Kommissionens konklusioner. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(311)

Da der ikke blev yderligere fremsat bemærkninger vedrørende specificiteten, bekræftedes konklusionerne i betragtning 558-561 i forordningen om midlertidig told.

(312)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde SAIC Group indsigelse mod, at der for flere enheder blev taget hensyn til et antal dage efter udløbet af undersøgelsesperioden ved subsidieberegningen. Desuden burde de koncerninterne bankveksler, der blev udstedt til en finansiel virksomhed i SAIC Group, have været fjernet, da den ikke var modtager af denne ordning. Som finansiel virksomhed udsteder denne enhed bankveksler og modtog ikke bankveksler.

(313)

Kommissionen bemærkede, at visse virksomheder ikke havde indsendt oplysningerne i overensstemmelse med instrukserne i spørgeskemaet, da bankveksler, der blev påbegyndt før undersøgelsesperioden, ikke var blevet indberettet, og der derfor kunne ikke foretages nogen beregning på grundlag af de manglende veksler. Efter aftale med visse virksomheder og som forklaret i den specifikke fremlæggelse af oplysninger blev virksomhederne i SAIC Group imidlertid ikke anmodet om at genindsende disse detaljerede oplysninger på grund af den byrde, det ville have skabt, men indvilligede i, at fordelen stadig ville være baseret på bankveksler, der stadig løb efter undersøgelsesperioden. For andre virksomheder, som der ikke blev truffet aftale med, anvendte Kommissionen samme tilgang på grundlag af de oplysninger, som virksomhederne havde indsendt, og fandt, at det var rimeligt at anvende disse oplysninger, da de dækkede en nettoperiode på 12 måneder, hvor bankveksler blev udstedt. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(314)

For så vidt angår koncerninterne bankveksler accepterede Kommissionen påstandene og afspejlede det i sin reviderede beregning af subsidiebeløbet.

(315)

Geely Group hævdede, at fordelen burde baseres på kreditgebyret og ikke på bankens rentesats, og at der ikke burde beregnes nogen fordel for bankveksler, der fuldt ud er dækket af et kontant indskud eller en bankgaranti, og at de gebyrer, som Geely Group betalte, burde trækkes fra beregningen af fordelen.

(316)

Kommissionen var uenig i Geely Group's påstande. I betragtning af arten af bankveksler, der giver mulighed for en forlænget betalingsfrist gennem et gratis kortfristet lån, fandt Kommissionen, at fordelen burde beregnes på grundlag af et ikkefordrejet benchmark. Som fastslået i tidligere undersøgelser er det forhold, at bankveksler er dækket af et kontant indskud eller en garanti, irrelevant for beregningen af fordelen. Fordelen blev beregnet som forskellen mellem det beløb, som virksomheden faktisk havde betalt som vederlag for finansieringen gennem bankveksler, og det beløb, som den skulle betale ved at anvende en kortfristet udlånsrente. Det er almindelig praksis, at banker anmoder om forskellige former for garantier, når de yder lån. Selv om der foreligger en garanti, betyder det ikke, at midlerne blev udlånt på markedsvilkår. Kommissionen fandt heller ikke, at det gebyr, der blev betalt ved udstedelsen af bankvekslen, kan sammenlignes med betalingen af renter. Kommissionen fandt derfor ikke, at et sådant gebyr burde fratrækkes. På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(317)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at det anvendte benchmark burde have samme struktur som det finansielle bidrag, der blev sammenlignet i overensstemmelse med SCM-aftalens artikel 14, litra b) og c). Kommissionen afviste denne påstand med den begrundelse, at det anvendte benchmark og den anvendte metode svarer til det finansielle instrument til rådighed, mens BEV-producenter, der drager fordel af bankveksler, modtog præferentiel finansiering gennem et gratis kortfristet lån. Kommissionen fandt derfor, at anvendelsen af en kort rente, der finder anvendelse i lånets løbetid, var et passende grundlag for en beregning af den fordel, som modtageren havde opnået. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(318)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftedes konklusionerne i betragtning 562-566 i forordningen om midlertidig told.

(319)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen ikke burde basere sig på tidligere undersøgelser for at udlede sine konklusioner, og at Kommissionen ikke kunne påvise, at diskonterede veksler er en form for præferentiel finansiering.

(320)

Som beskrevet i betragtning 567-570 i forordningen om midlertidig told udbetalte de finansielle formidlere ved hjælp af diskonterede veksler tilgodehavender inden deres udløb. De pågældende virksomheder fik disse midler tidligt ved at overdrage rettighederne til fremtidige tilgodehavender til finansielle institutioner efter fradrag af gebyrer og de gældende diskonteringssatser. Det blev konstateret, at den gældende diskonteringssats var på præferenceniveau. Den fordel, der således indrømmes modtagerne, er forskellen mellem den diskonteringssats, der anvendes af de kinesiske finansielle institutioner, og den diskonteringssats, der anvendes for en sammenlignelig transaktion på markedet. Da de kinesiske finansielle institutioner ikke samarbejdede, bekræftede Kommissionen sin konklusion om, at diskonterede veksler ydede finansiering til en præferencesats. Kommissionen var ikke enig i GOC's påstand om, at den baserer sig på resultater i tidligere undersøgelser. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(321)

BYD Group fremførte, at koncerninterne diskonterede veksler med en bestemt indskudsprocent burde have været udelukket fra beregningen af fordelen, fordi BYD Group ikke overførte de ikke udløbne fordringer til bankerne, men fik indskuddene til bankerne tilbage.

(322)

Kommissionen godtog ikke påstanden, fordi transaktionen med den diskonterede veksel ikke foretages mellem forretningsmæssige forbundne parter, men mellem modtageren af vekslen og en bank. Det forhold, at den oprindelige bankveksel, som efterfølgende blev diskonteret, oprindeligt blev udstedt af en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, er irrelevant og ændrer ikke ved, at virksomheden nød godt af en lav diskonteringssats sammenlignet med den diskonteringssats, der gælder for en sammenlignelig transaktion på markedet.

(323)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende den generelle vurdering af diskonterede veksler, bekræftedes konklusionerne i betragtning 567-570 i forordningen om midlertidig told.

(324)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte GOC og BYD Group, at diskonterede veksler ikke er specifikke, men tilgængelige for alle sektorer. BYD Group henviste til bestemmelserne i artikel 15 i foranstaltningerne til administration af accept, diskontering og centralbankdiskontering af kommercielle veksler (55).

(325)

Som fastslået i betragtning 572 i forordningen om midlertidig told er diskonterede veksler, som en form for finansiering, en del af den præferentielle finansielle støtteordning fra finansielle institutioner til tilskyndede industrier, som f.eks. BEV-sektoren, og den dokumentation, som BYD Group har fremlagt, viste ikke, at virksomheder i Kina (undtagen inden for tilskyndede industrier) kan drage fordel af diskonterede veksler på samme præferentielle vilkår og betingelser, der gælder for BEV-sektoren. Disse påstande blev derfor afvist.

(326)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende specificiteten, bekræftedes konklusionerne i betragtning 571-573 i forordningen om midlertidig told.

(327)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende beregningen af subsidiebeløbet, bekræftedes konklusionerne i betragtning 574-576 i forordningen om midlertidig told.

(328)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende den generelle vurdering af konverteringen af gæld til aktier, bekræftedes konklusionerne i betragtning 577-580 i forordningen om midlertidig told.

(329)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende specificiteten, bekræftedes konklusionerne i betragtning 581 i forordningen om midlertidig told.

(330)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at kapitalinvesteringen ikke burde have været behandlet som et lån uden renter ved beregningen af fordelen, da de enheder, der er involveret i en konvertering af gæld til aktier, er berettiget til aktionærrettigheder.

(331)

Kommissionen fandt, at fordelen ved konverteringen af gæld til aktier burde behandles ud fra subsidiemodtagerens synspunkt, dvs. NHBGAP. De aktionærrettigheder, som GOC tog hensyn til, vedrørte imidlertid investorerne og ikke NHBGAP og er derfor irrelevante for beregningen af den fordel, som NHBGAP modtog. Kommissionen bemærkede tværtimod, at fordelen svarede til et rentefrit lån, da gæld med en bestemt rentesats til debitor fra NHBGAP's synspunkt blev konverteret til en anden type efterstillet gæld til den samme debitor, men uden at der længere var tale om rentebetalinger. Denne påstand blev derfor afvist.

(332)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende beregningen af fordelen, bekræftedes konklusionerne i betragtning 582-583 i forordningen om midlertidig told.

(333)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen ikke analyserede, hvorvidt de forskellige kapitaltilførsler var mere fordelagtige end en privat kapitaltilførsel.

(334)

Kommissionen er uenig i denne vurdering. For hver af sagerne forklarede Kommissionen transaktionens gavnlige karakter, f.eks. i betragtning 579 og 582 i forordningen om midlertidig told for ovennævnte konvertering af gæld til aktier eller i betragtning 585-587 i forordningen om midlertidig told for Geely Group's kapitaltilførsel.

(335)

Desuden måtte Kommissionen fuldt ud basere sin vurdering af kapitaltilførslen vedrørende SAIC på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. betragtning 600 og 605 i forordningen om midlertidig told, og de præcise underliggende betingelser for transaktionen var derfor ikke kendt. På den anden side konkluderede Kommissionen i betragtning 607 i forordningen om midlertidig told på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger i betragtning 601-606, at deltagerne i transaktionen handlede som offentlige organer i overensstemmelse med de gældende lovgivningsmæssige rammer for at stille yderligere kapital til rådighed for SAIC uden omkostninger.

(336)

Endelig bemærkede Kommissionen, at GOC ud over en generel erklæring ikke fremlagde nye elementer i sagen, der kunne modsige Kommissionens konklusioner. Denne påstand blev derfor afvist.

(337)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at Hubei Jiyuan Yangtze River Industrial Fund Partnership hverken er et offentligt organ eller en statslig myndighed. På grund af overdragelsen af dens aktier til en privat virksomhed i 2024 hævder de desuden, at benchmarket bør ændres.

(338)

Som beskrevet i betragtning 590 i forordningen om midlertidig told fastslog Kommissionen, at Yangtze River Industrial Fund Partnership, en kinesisk statslig udviklingsfond siden 2017, fokuserer på at udvikle strategiske vækstindustrier i Hubei-provinsen, bl.a. BEV'er. Fonden fokuserer på nationale strategier for moderne industriklynger og understreger sin rolle i gennemførelsen af centrale offentlige industriprojekter i regionen. Med hensyn til påstanden om, at fonden overførte sine aktier til en privat enhed efter undersøgelsesperioden, modsiger den ikke konklusionen om, at GOC overførte midler direkte til Geely Group gennem denne fond i UP. Disse påstande blev derfor afvist.

(339)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte SAIC Group, at hele fordelen ved egenkapitaltilførslen i betragtning 598 i forordningen om midlertidig told ikke burde have været allokeret på den samlede omsætning af den undersøgte vare. SAIC-gruppen hævdede, at de offentligt tilgængelige oplysninger, som Kommissionen baserede sig på, ikke klart angav, hvad der var specifikt for BEV'er, og hvad der var til andre formål, eller hvad der ikke var specifikt for den undersøgte vare.

(340)

Kommissionen accepterede delvist denne påstand, for så vidt som de offentligt tilgængelige oplysninger, der er nævnt i betragtning 339 i denne forordning, tydede på, at kapitaltilførslen ikke fuldt ud vedrørte BEV'er, og reviderede beregningen. Da SAIC Group ikke fremlagde verificerede oplysninger, var Kommissionen, hvor det var relevant, berettiget til at anvende de foreliggende faktiske oplysninger. Den resterende del af påstanden blev derfor afvist. Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til den generelle vurdering af konverteringen af gæld til aktier, resultaterne af undersøgelsen, fordelen, specificiteten og beregningen af fordelen, bekræftedes konklusionerne i betragtning 584-610 i forordningen om midlertidig told.

(341)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte GOC igen sine påstande om, at de spørgsmål, som Kommissionen stillede om de grønne obligationer, var for brede til, at GOC kunne fremlægge meningsfulde oplysninger, og at den manglende samarbejdsvilje fra GOC, som Kommissionen har påpeget, faktisk var foranlediget af Kommissionen selv.

(342)

Kommissionen minder igen om, at den, som beskrevet i betragtning 270 i forordningen om midlertidig told, i løbet af undersøgelsen fremlagde en række detaljerede, veldefinerede og relevante spørgsmål for GOC i sin mangelskrivelse samt anmodede om yderligere oplysninger skriftligt og under kontrolbesøget hos GOC, og at GOC ikke fremlagde de nødvendige oplysninger som svar herpå. Desuden henviste Kommissionen i sin anmodning om oplysninger til flere specifikke officielle dokumenter vedrørende grønne obligationer og bilfinansieringsvirksomheder. Da GOC insisterer på at nævne nogle af disse dokumenter, er det tilstrækkeligt at sige, at disse dokumenter bl.a. omfattede Guidelines on the Issuance of Green Bonds (retningslinjer for udstedelse af grønne obligationer) udstedt af NDRC, Guiding Opinions on Supporting the Development of Green Bonds (vejledende udtalelser om støtte til udvikling af grønne obligationer) udstedt af CSRC, Notice on Issuing the Green Bond Endorsed Projects Catalogue (meddelelse om udstedelse af kataloget over projekter med grønne obligationer (2021-udgaven), udstedt af PBOC, NDRC og CSRC, Environmental Equity Financing Tool (miljømæssigt egenkapitalfinansieringsværktøj), udstedt af PBoC, og Green Financial Evaluation Programme for Banking Financial Institutions (programmet for grøn evaluering til brug i banker og finansielle institutioner), udstedt af PBoC. Disse er væsentlige dokumenter, som udgør grundlaget for de retlige og reguleringsmæssige rammer for udstedelsen af grønne obligationer og grøn finansiering i bredere forstand. Uden disse dokumenter manglede Kommissionen tydeligvis de grundlæggende oplysninger for at kunne fastslå, hvorvidt der blev ydet præferentiel finansiering gennem udstedelsen af grønne obligationer. GOC fremlagde dog ikke disse dokumenter og forklarede heller ikke de retlige og lovgivningsmæssige rammer, og den gav ikke en forklaring på, hvad der udgør en grøn obligation, selv om de er nævnt i officielle dokumenter. Påstanden blev derfor afvist.

(343)

Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde GOC indsigelse mod henvisningerne til artikel 16 og til Kinas værdipapirlov. GOC bemærkede, at artikel 16 var blevet ændret i 2019. Den anførte også, at artikel 12 i forskrifterne om forvaltning af virksomhedsobligationer, i hvilke det kræves, at formålet med de rejste midler skal være i overensstemmelse med statens industripolitikker, kun er et krav for udstederen af virksomhedsobligationerne, dvs. virksomhederne, men ikke er et krav for investorerne. Desuden regulerer den kun anvendelsen af den rejste kapital, men kræver ikke, at institutionerne investerer i virksomhedens obligationer.

(344)

Desuden hævdede GOC endnu en gang, at BEV-industrien ikke er en tilskyndet industri, at finansielle institutioner ikke fungerer som offentlige organer, og at kreditvurderinger er pålidelige.

(345)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC også, at Kommissionen ikke fremlagde dokumentation for, at »de fleste investorer er institutionelle investorer, herunder finansielle institutioner«, bortset fra en artikel i Bloomberg »fra for to år siden«. Og under alle omstændigheder vil denne artikel kun kunne vise sammensætningen af kinesiske obligationsinvestorer generelt og ikke de specifikke investorer i obligationer udstedt af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte GOC igen sine påstande og insisterede på, at en fordel under alle omstændigheder kun burde beregnes for disse særlige obligationer, hvor Kommissionen kunne bevise, at de var investeret af offentlige organer.

(346)

Kommissionen fastholder sin holdning efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger Kommissionen anerkendte, at artikel 16 i Kinas værdipapirlov blev ændret i 2019. Kommissionen er imidlertid uenig i GOC's fortolkning af artikel 12 i forskrifterne om forvaltning af virksomhedsobligationer. Det forhold, at obligationsudstederen skal overholde statens industripolitikker for at få adgang til obligationsmarkedet, viser, at sådanne yderligere finansieringsmidler via obligationsmarkedet kun er tilgængelige for visse tilskyndede virksomheder og kun for de anvendelser, som staten tilskynder til.

(347)

Dette forhold er sammen med alle Kommissionens øvrige generelle konklusioner vedrørende præferentiel finansiering i denne sag, som er udførligt beskrevet i afsnit 3.5.1 i forordningen om midlertidig told og bekræftet i afsnit 3.5.1 ovenfor, såsom det forhold, at finansielle institutioner fungerer som offentlige organer, og det forhold, at kreditvurderingerne er fordrejede, blevet anvendt sammen i Kommissionens vurdering af præferentiel finansiering på obligationsmarkedet.

(348)

Kommissionen bemærkede endvidere, at den såkaldte Bloomberg-»artikel« faktisk er en 74 siders rapport fra 2022 om det kinesiske obligationsmarked. Bloombergs hovedaktivitet er analyse af data og tendenser på kapitalmarkederne, og Kommissionen mener, at denne undersøgelse kan betragtes som pålidelig dokumentation vedrørende UP. Desuden bekræfter denne rapport de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med tidligere undersøgelser, og bekræfter, at situationen ikke havde ændret sig i undersøgelsesperioden.

(349)

Som supplement henleder Kommissionen opmærksomheden på de seneste rapporter, som bekræfter konklusionerne i Bloomberg-rapporten. Ifølge Kommissionens oplysninger er investorernes struktur på det kinesiske obligationsmarked fortsat stærkt domineret af finansielle institutioner, som også er tegningsgaranter for de fleste obligationer (56). Bankerne er også de største indehavere af virksomhedsobligationer, efterfulgt af finansieringsinstitutioner (57). Desuden ejede internationale investorer mindre end 3 % af det kinesiske obligationsmarked i 2021 (58).

(350)

Med hensyn til de obligationer, der er udstedt af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, konstaterede Kommissionen, at et vist antal obligationer var obligationer udstedt på interbankmarkedet, som pr. definition kun er åbent for institutionelle investorer/finansielle institutioner. Det bør også erindres, at ingen af de finansielle institutioner, bortset fra EXIM Bank, samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse.

(351)

Desuden ser GOC bortset fra de forhold, som Kommissionen har fremhævet i betragtning 620 i forordningen om midlertidig told, nemlig at de obligationer, der er udstedt af virksomhederne i stikprøven, har en rentesats tæt på eller under LPR, hvilket betyder, at afkastet af disse obligationer for investorerne er tæt på eller lavere end den rente, til hvilken de finansielle institutioner selv kan opnå midler fra andre finansielle institutioner. Disse obligationer er med andre ord tabsgivende transaktioner for bankerne. Dette viser tydeligt, at de finansielle institutioner fungerer som offentlige organer, der tager hensyn til andre kommercielle hensyn end en investor, der opererer på markedsvilkår.

(352)

GOC ser også bort fra de konkrete beviser for de grønne obligationer i betragtning 617 i forordningen om midlertidig told, hvor Kommissionen bemærkede, at de kinesiske banker i overensstemmelse med PBOC's »program for grøn evaluering til brug i banker og finansielle institutioner« (»Green Financial Evaluation Programme for Banking Financial Institutions«) skal tegne sådanne grønne gældsinstrumenter for at nå en bestemt tærskel i deres finansielle aktivbase, hvilket vil bidrage til en positiv vurdering af deres resultater fra den bankregulerende myndigheds side. Desuden skal de finansielle institutioner i overensstemmelse med PBOC's »pengepolitiske værktøj til støtte for projekter til reduktion af CO2-emissioner« (»Monetary policy tool to support carbon emission reduction projects«) yde finansiering til støtte for de grønne industrielle aktiviteter til virksomheder til præferentielle rentesatser tæt på landets basislånerentesats. Til gengæld foreslår PBOC præferentielle refinansieringssatser til bankerne for de udbetalte grønne midler. Dette fremhæver også klart, at de finansielle institutioner fungerede som offentlige organer med hensyn til de grønne obligationer, der er udstedt af de stikprøveudtagne virksomheder.

(353)

Endelig fremlagde GOC ingen beviser til støtte for sine påstande om, at investorer på det kinesiske obligationsmarked ikke hovedsagelig er finansielle institutioner.

(354)

Kommissionen bekræftede derfor sin konklusion om, at der er en betydelig overlapning mellem de kreditorer, der stiller kapital til rådighed på obligationsmarkedet, og de kreditorer, der stiller kapital til rådighed i form af lån, og at obligationer som sådan i et vist omfang blot er et andet middel til at yde virksomhedslån. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(355)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende retsgrundlaget og konklusionen om, at finansielle institutioner fungerer som offentlige organer, bekræftedes konklusionerne i betragtning 611-630 i forordningen om midlertidig told.

(356)

Hvad angår obligationer, bemærkede GOC, at de såkaldte »grønne gældsinstrumenter« var tilgængelige for en række industrier. Den fremførte også, at disse obligationer ikke kunne betragtes som specifikke eller begrænset til en række industrier, fordi »obligationerne ikke kan udstedes uden godkendelse fra de statslige myndigheder«.

(357)

Mere generelt hævdede GOC, at afgørelse nr. 40 om tilskyndede industrier ikke finder anvendelse på obligationer, da ordet »kredit« i denne afgørelse kun henviser til lån i snæver forstand. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremlagde GOC yderligere kinesiske dokumenter, hvor begrebet »kredit« blev brugt sammen med begrebet »obligationer«. GOC hævdede også, at de centrale love og bestemmelser, som Kommissionen baserede sig på til støtte for sin konklusion i afsnit 3.5.1 i forordningen om midlertidig told, finder anvendelse på lån, men ikke på obligationer. Desuden hævdede Geely Group efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger også, at Kommissionen ikke havde givet tilstrækkelige præciseringer med hensyn til specificitet.

(358)

Hvad angår de grønne obligationer fremhævede Kommissionen i betragtning 632 i forordningen om midlertidig told, at disse obligationer er specifikke, da de kun kan udstedes af virksomheder, der er aktive inden for visse industrielle aktiviteter, og som er opført i kataloget over grønne industrielle aktiviteter. Det forhold, at dette katalog omfatter mere end én erhvervsgren, er irrelevant i denne henseende og modsiger ikke Kommissionens konklusion.

(359)

Kommissionen bekræftede også, at den var uenig i GOC's snævre fortolkning af ordet »kredit« i afgørelse nr. 40, og at den fortsætter med at fortolke dette begreb snarere som »finansiering« i bredere forstand. GOC modbeviste ikke Kommissionens bemærkninger i den endelige fremlæggelse af oplysninger, navnlig at artikel 12 i forskrifterne om forvaltning af virksomhedsobligationer knytter sig til industripolitikker, som er styret af afgørelse nr. 40. Desuden valgte GOC at fokusere udelukkende på afgørelse nr. 40 og så bort fra de yderligere beviser for specificitet, som Kommissionen fremlagde i afsnit 3.5.1.5 i forordningen om midlertidig told. For eksempel henviste betragtning 435 i forordningen om midlertidig told til planen for udviklingen af industrien for energibesparende køretøjer og køretøjer på alternativ energi (2012-2020) (»Energy-saving and New Energy Vehicle Industry Development Plan«), som omfatter »politiske incitamenter gennem støtte til finansielle tjenester«, og som klart er specifik for den pågældende industrisektor. Et andet eksempel blev citeret i betragtning 444 i forordningen om midlertidig told, hvor Kommissionen bemærkede, at NFRA's kriterier for evaluering af forretningsbankers resultater tager hensyn til, hvordan finansielle institutioner »bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien«, og navnlig hvordan de »bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier«.

(360)

Derfor blev disse påstande afvist.

(361)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende specificiteten, bekræftedes konklusionerne i betragtning 631-632 i forordningen om midlertidig told.

(362)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group, at ikke alle obligationer udstedt af nogle af enhederne burde betragtes som »grønne obligationer«. Ifølge Kinas principper for grønne obligationer fra juli 2022 er de fire centrale komponenter vedrørende grønne obligationer som følger:

(363)

Ifølge SAIC Group blev der med disse fire komponenter trukket en klar linje mellem grønne obligationer og virksomhedsobligationer i Kina, hvilket afspejles i oplysningsdokumenterne om grønne obligationer, og som er almindeligt tilgængelige på det offentlige område, f.eks. på websteder for værdipapirbørser eller reguleringsmyndigheder. Mens grønne obligationer generelt er forsynet med det »grønne« mærke i deres navne, må ikke-grønne obligationer ikke være forsynet med de grønne mærker, fordi de ikke kan opfylde de krav til udstedelse af grønne obligationer, som er fastsat af People's Bank of China. Det betyder, at ikke alle obligationer kunne behandles som grønne obligationer af Kommissionen, ganske enkelt fordi de aktiviteter, med hvilke de var forbundet, fremgik af Green Bonds Supporting Project Catalogue (2021 Edition) (projektkataloget til støtte for grønne obligationer (udgave fra 2021), jf. betragtning 263 i forordningen om midlertidig told. For de obligationer, der ikke var grønne, burde Kommissionen desuden have allokeret fordelen til virksomhedens samlede omsætning frem for til omsætningen for den undersøgte vare.

(364)

Kommissionen bestred ikke, at ikke alle obligationerne i SAIC Group var grønne obligationer. Kommissionen vil dog gerne understrege, at anvendelsen af omsætningen for den undersøgte vare til beregningen af fordelen på obligationer ikke nødvendigvis var baseret på, at en obligation kvalificeres som en »grøn obligation«. Normale obligationer bestemt til alle formål blev allokeret til den samlede omsætning. Virksomhedsobligationer blev også anset for at være relateret til den undersøgte vare, hvis der i udstedelsesdokumenterne blev knyttet en forbindelse til områder, der er specifikke for BEV'er, som f.eks. finansiering af FoU vedrørende nye teknologier, som er mere tilbøjelige til at gavne elektriske køretøjer end forbrændingsmotorer. Når obligationerne var bestemt til BEV'er, blev disse obligationer allokeret til BEV-omsætningen. Alle grønne obligationer blev allokeret til BEV-omsætningen. Kommissionen vil også gerne minde om, at langt størstedelen af fordelen i forbindelse med obligationer vedrørte forskellige finansielle virksomheder i gruppen, som aldrig havde indsendt en spørgeskemabesvarelse, som f.eks. SFMH, VW Finance og GMAC. Da der ikke forelå verificerede oplysninger, fordi SAIC Group ikke havde fremlagt disse, anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger. Beregningen af subsidiebeløbet var navnlig baseret på oplysningerne om obligationernes størrelse, start- og slutdato og rentesatser, som enten fremgik af offentligt tilgængelige regnskaber eller i oplysninger udstedt til investorer på børser. I nogle tilfælde blev de klassificeret som grønne obligationer. Påstanden blev derfor afvist.

(365)

Som nævnt i betragtning 147 i denne forordning hævdede SAIC Group, at artikel 28 ikke burde have været anvendt til at tilskrive alle ABS-værdipapirer udstedt af en ikke-samarbejdsvillig enhed til en af producenterne og i sidste ende til hele SAIC Group. For det første hævdede SAIC Group, at den pågældende enhed aldrig blev bedt om at indsende en spørgeskemabesvarelse. For det andet hævdede SAIC Group, at den ikke havde nogen betydelig kontrol over denne enhed, da den var en del af en joint venture-aftale. For det tredje burde Kommissionen, hvis den insisterede på en sådan tilskrivning, have beregnet, hvilken del af fordelen der kunne tilskrives denne producent.

(366)

For så vidt angår den første påstand bemærkede Kommissionen, at alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der yder finansiering til eller på vegne af producenterne, bør besvare afsnit A og E i spørgeskemaet. Den pågældende enhed indsendte aldrig en spørgeskemabesvarelse, selv om den tydeligvis var involveret i finansielle tjenesteydelser på vegne af en af producenterne, og eksistensen af disse tjenesteydelser blev først tydelig temmelig sent i proceduren, lige før offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told.

(367)

Med hensyn til den anden påstand var den pågældende forretningsmæssigt forbundne enhed fuldt ud ejet af SAIC Group's joint venture-partner og leverede finansielle tjenesteydelser til en af producenterne i SAIC Group, der ejes i fællesskab af SAIC Group og joint venture-partneren. Kommissionen var derfor ikke i tvivl om, at der her er tale om en forretningsmæssigt forbundet enhed, som skulle have indsendt en spørgeskemabesvarelse.

(368)

Med hensyn til den tredje påstand var Kommissionen på grund af manglende verificerede oplysninger fra SAIC Group i givet fald berettiget til at anvende de foreliggende faktiske oplysninger. Ifølge de foreliggende oplysninger leverede den pågældende enhed finansielle tjenesteydelser til en af producenterne i SAIC Group, og det kunne ikke fastslås, at der var andre aktiviteter. Påstanden blev derfor afvist.

(369)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog SAIC Group sine bemærkninger vedrørende den ikke samarbejdsvillige enhed, der havde udstedt ABS-værdipapirerne. Virksomheden påstod, at tilskrivningen af ABS-værdipapirerne til den enhed, der leverede finansielle tjenesteydelser til en af producenterne i SAIC Group, ikke var i overensstemmelse med Kommissionens praksis. SAIC Group præciserede, at Kommissionen bør basere sig på den eksporterende producents kapitalandel i den modtagende virksomhed, og at anvendelsen af artikel 28 i overensstemmelse med WTO's retspraksis er strengt begrænset til de manglende oplysninger, dvs. i dette tilfælde fordelsbeløbet, og ikke bør ikke udsættes yderligere. I den foreliggende sag var den modtagende virksomheds aktionærstruktur offentligt tilgængelig, og dens relation til SAIC Group var klart beskrevet i SAIC Group's bemærkninger.

(370)

SAIC Group anførte også, at den modtagende virksomheds »andre aktiviteter« var klare og tilgængelige for Kommissionen, og at Kommissionens tilskrivning til en enkelt produktionsenhed i gruppen i visse tilfælde ville føre til dobbelttælling.

(371)

Kommissionen er ikke enig i disse påstande. For det første manglede Kommissionen ikke kun oplysninger om fordelen men også om, til hvilke(n) af gruppens enheder denne fordel kunne tilskrives. Det forhold, at den ikke-samarbejdsvillige virksomhed var den første, direkte modtager i gruppen af den præferentielle finansiering fra eksterne parter, betyder ikke, at den også var den eneste støttemodtager i gruppen af denne præferentielle finansiering. Derfor var det nødvendigt at anvende artikel 28 til fastsættelse af tilskrivningen af fordelen.

(372)

For det andet blev denne tilskrivning i modsætning til SAIC Group's påstand foretaget i overensstemmelse med Kommissionens hidtidige praksis. Eksemplet fra tidligere, som SAIC Group henviser til, vedrørte en holdingenhed, der leverede finansielle tjenesteydelser til sine datterselskaber, der omfattede de eksporterende producenter. Det blev på baggrund af den faktiske situation i den konkrete sag besluttet, at holdingenhedens andel af investeringer i dens datterselskaber (som er knyttet til egenkapitalen og således til kapitalandele i hvert datterselskab) var en rimelig indikator for andelen af præferentiel finansiering til fordel for hvert datterselskab og således en passende fordelingsnøgle for tilskrivningen af fordelen til de eksporterende producenter. I den foreliggende sag har SAIC Group's ikke-samarbejdsvillige virksomhed ingen kendte datterselskaber. Så vidt Kommissionen ved, er der heller ingen forbindelse mellem de to venture-partneres formelle organisatoriske struktur og den faktiske andel af finansielle tjenesteydelser, der er leveret af den ikke-samarbejdsvillige virksomhed til de forskellige enheder i gruppen.

(373)

For det tredje var det, som fremhævet i betragtning 368, ikke muligt at fastslå det eksakte anvendelsesområde og den eksakte struktur for dens finansielle aktiviteter, da den ikke-samarbejdsvillige virksomhed ikke have fremsendt en spørgeskemabesvarelse. Der er heller ingen forbindelse som sådan mellem ejeren af den underliggende sikkerhed for de udstedte ABS-værdipapirer og den faktiske modtager af de midler, der rejses via ABS-værdipapirerne. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(374)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at producenterne ikke drog fordel af ABS-værdipapirerne, da transaktionerne forblev mellem finansieringsenheden og detaillåntageren.

(375)

Kommissionen bemærkede, at Geely Group i forbindelse med disse transaktioner nød godt af præferentiel finansiering. Som beskrevet i betragtning 619 i forordningen om midlertidig told gjorde ABS-værdipapirerne det muligt for gruppen at erstatte tilgodehavender på billån på mellemlang sigt med likvide midler, der umiddelbart var til rådighed, og dermed lette en forfinansiering af deres lånevirksomhed på et meget fordelagtigt grundlag. Fordelene blev allokeret i overensstemmelse hermed. Påstanden blev derfor afvist.

(376)

Geely Group gjorde indsigelse mod anvendelsen af det samme benchmark for obligationer som for lån, da obligationer og lån er forskellige finansielle instrumenter.

(377)

I den forbindelse påpegede Kommissionen, at lån og obligationer er ensartede finansielle gældsinstrumenter. En obligation er en form for lån, der anvendes af store enheder til at rejse kapital. Både lån og obligationer indgås/udstedes for en vis periode og forrentes/har kuponrente. Det forhold, at finansieringen gennem et lån ydes af en finansiel institution, og at finansieringen gennem en virksomhedsobligation ydes af investorer, som i de fleste tilfælde også er finansielle institutioner, er irrelevant for fastlæggelsen af de to instrumenters kerneegenskaber. Begge instrumenter har til formål at finansiere forretningsaktiviteter, har samme form for afkast og har samme løbetid og betingelser. Der blev desuden ikke foreslået alternative benchmarks, og der kunne ikke identificeres yderligere offentligt tilgængelige oplysninger, der kunne give et mere nøjagtigt benchmark. Denne påstand blev derfor afvist.

(378)

I mangel af yderligere bemærkninger bekræftedes konklusionerne i betragtning 633-635 i forordningen om midlertidig told hermed.

(379)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til andre interesserede parters konklusioner om former for finansiering, bekræftedes konklusionerne i betragtning 636-637 i forordningen om midlertidig told.

(380)

Den subsidiesats, der blev fastsat for andre typer af præferentiel finansiering i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, beløb sig til:

Præferentiel finansiering: andre former for finansiering

(381)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC og SAIC Group, at der ikke fandtes en individuel vurdering af specificiteten for tilskud modtaget af Geely og SAIC baseret på positive beviser. Geely Group hævdede også, at tilskuddene burde have været allokeret på den samlede omsætning (BEV og ikke-BEV) for korrekt at afspejle, at tilskuddene vedrørte de modtagende enheders samlede aktiviteter.

(382)

GOC hævdede, at Kommissionen anvendte de foreliggende faktiske oplysninger som straf ved vurderingen af tilskud modtaget af Geely og SAIC, og at Kommissionen gav uklare instrukser, som hindrede en korrekt vurdering af de stikprøveudtagne virksomheder. Ifølge GOC foretog Kommissionen ikke en detaljeret vurdering af alle de foreliggende beviser for at udvælge de mest hensigtsmæssige alternative oplysninger, og de påståede subsidier burde ikke tilskrives eksportører, som ikke opnåede fordele.

(383)

Som beskrevet i betragtning 364 i forordningen om midlertidig told hævdede SAIC Group, at det ikke var væsentligt at anvende »de individuelle beløb, der blev modtaget pr. tilskud, tidspunktet for modtagelsen af tilskuddene, beskrivelsen af tilskuddene, de tilsvarende offentlige anmeldelser med angivelse af tilskuddenes art og andre nødvendige oplysninger«, og afviste at fremlægge sådanne oplysninger, således at Kommissionen ikke var i stand til at fastslå de underliggende subsidieordninger, beløbsstørrelsen af de tilskud, der blev modtaget i undersøgelsesperioden, samt hvorvidt disse tilskud vedrørte anlægsaktiver eller ej. På samme måde og som forklaret i betragtning 372 i forordningen om midlertidig told fremlagde ingen af virksomhederne i Geely Group fuldstændige oplysninger om arten af de tilskudsordninger, i henhold til hvilke de modtog støtte, som der blev anmodet om i spørgeskemaet, således at Kommissionen ikke var i stand til at fastlægge de underliggende subsidieordninger for tilskudsprogrammerne i forbindelse med den undersøgte vare.

(384)

Som forklaret i afsnit 3.3.1.4 i forordningen om midlertidig told undlod GOC desuden at fremlægge oplysninger om de tilskud, der blev udbetalt til de stikprøveudtagne grupper, således at Kommissionen ikke kunne udfylde hullerne med de oplysninger, som den ville have indhentet fra en anden kilde. Til gengæld bemærkede Kommissionen, at BYD Group fremlagde de ønskede relevante oplysninger, således at Kommissionen kunne vurdere de forskellige aspekter af de modtagne tilskud og overveje, om de var udligningsberettigede.

(385)

På denne baggrund og i mangel af verificerede oplysninger, der tydede på det modsatte, baserede Kommissionen sine resultater på de foreliggende faktiske oplysninger og fandt, at alle tilskud, som disse grupper modtog, var specifikke og vedrørte den undersøgte vare. På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(386)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC, at Kommissionens konstatering af, at de udligningsberettigede tilskud var specifikke, er baseret på antagelser og ikke på positivt bevismateriale i strid med SCM-aftalens artikel 2.4. GOC hævdede, at Kommissionen havde beviser for, at de påståede tilskud begunstigede en lang række varer og derfor anvendte de foreliggende faktiske oplysninger som straf. Kommissionen antog tværtimod, at de tilskud, som disse eksporterende producenter modtog, var specifikke, da SAIC Group og Geely Group ikke gav Kommissionen det, som den anså for at være tilstrækkelige oplysninger. GOC hævdede endvidere, at Kommissionen ikke har fremlagt tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at tilskuddene var specifikke.

(387)

SAIC Group hævdede også, at den gav Kommissionen dokumentation for, at de tilskud, der blev modtaget fra GOC, var beregnet til andre formål end den pågældende vare, og at de oplysninger, som Kommissionen var i besiddelse af, herunder materiale indgivet af SAIC Group og offentligt tilgængelige oplysninger, klart tyder på, at de modtagne tilskud var beregnet til BEV'er og ikke-BEV'er. Det kan derfor ikke hævdes, at Kommissionens allokering af de modtagne tilskud på omsætningen af den pågældende vare har et faktuelt grundlag. SAIC Group hævdede desuden, at Kommissionen ikke fremlagde nogen vurdering af eller begrundelse for de mange faktiske omstændigheder, der specifikt var blevet fremlagt i forbindelse med revisionsrapporterne, prøvebalancen og screenshots af regnskaber, der registrerede tilskuddene, hvilket tyder på, at de modtagne tilskud ikke udelukkende vedrørte den undersøgte vare.

(388)

Kommissionen gentog, at SAIC Group ikke fremlagde de ønskede fuldstændige oplysninger om arten af de tilskudsordninger, i henhold til hvilke de modtog støtte, således at Kommissionen ikke kunne afgøre, hvilke tilskudsordninger der vedrørte den undersøgte vare. Kommissionen anførte, at virksomhederne havde let adgang til oplysningerne, men at de nægtede at give fuld adgang til dem. Det forhold, at en virksomhed ville give Kommissionen ret til at se visse dokumenter og stille screenshots til rådighed uden at give de relevante ønskede oplysninger, kan under ingen omstændigheder svare til at fremlægge de ønskede oplysninger i form af et dokument, der sikrer, at oplysningerne er blevet behørigt verificeret. Sådanne oplysninger giver heller ikke sikkerhed for, at tilskud modtaget før undersøgelsesperioden ikke begunstigede produktionen af BEV'er i løbet af undersøgelsesperioden. Kommissionen gjorde også gentagne gange opmærksom på, at oplysninger, der kun blev fremlagt i form af screenshots, som indeholdt begrænsede data eller viste nogle få eksempler, ville gøre det umuligt at kontrollere og afstemme væsentlige tal.

(389)

I mangel af verificerede oplysninger, der tydede på det modsatte, baserede Kommissionen sine resultater på de foreliggende faktiske oplysninger og fandt, at alle tilskud, som disse grupper modtog, var specifikke og vedrørte den undersøgte vare. På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(390)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte SAIC Group, at eftersom de modtagne tilskud var underlagt selskabsskat, burde beskatningsgrundlaget fratrækkes det samlede modtagne tilskudsbeløb. Kommissionen fandt, at SAIC Group ikke havde fremlagt positivt bevis for, at den betalte skat var direkte forbundet med de modtagne tilskud. Derudover giver grundforordningens artikel 6 og 7 ikke mulighed for fradrag af selskabsskat for så vidt angår beregningen af fordelen eller det udligningsberettigede subsidiebeløb. Denne påstand blev derfor afvist.

(391)

Subsidiesatsen for SAIC Group og Geely Group hvad angår tilskud blev ajourført som følge af den korrektion, der er beskrevet i henholdsvis betragtning 652 og 654 i denne forordning.

(392)

Som følge heraf bekræftes metoden til fastsættelse af subsidiebeløbet, jf. betragtning 650 i forordningen om midlertidig told, og den blev anvendt på den eksporterende producent, der blev indrømmet en individuel undersøgelse.

(393)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Tesla Shanghai, at der var tre udbetalinger for et af de tilskud, virksomheden modtog, og én af disse udbetalinger fandt sted i undersøgelsesperioden. Virksomheden gjorde gældende, at eftersom det beløb, der blev modtaget i undersøgelsesperioden, vedrører et tilskud i forbindelse med anlægsaktiver, hvis udbetalinger blev foretaget i henhold til samme ordning, burde Kommissionen have afskrevet det beløb, som virksomheden modtog i undersøgelsesperioden.

(394)

Kommissionen anerkender på grundlag af retningslinjerne for beregning af subsidiebeløbet i forbindelse med undersøgelser af udligningstold (59), at »[f]or ikke-tilbagevendende subsidier, der kan knyttes til erhvervelse af anlægsaktiver, skal den samlede værdi af subsidiebeløbet fordeles over aktivernes normale levetid (artikel 7, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 (60))«. Retningslinjerne fastlægger dog også, at »som en undtagelse fra [ovenstående punkt] vil ikke-tilbagevendende subsidier, der beløber sig til mindre end 1 % af værdien, normalt blive udgiftsført, selv om de er knyttet til køb af anlægsaktiver«. Da udbetalingen for det pågældende tilskud udgjorde mindre end 1 % af værdien, fandt Kommissionen, at den betaling, der blev modtaget i undersøgelsesperioden, ikke var betydelig, og at det var rimeligt kun at allokere den på undersøgelsesperioden. Denne allokeringsmetode er fuldt ud i overensstemmelse med WTO-rapporten fra den uformelle ekspertgruppe, hvori det hedder, at tilskud, der er bestemt til køb af anlægsaktiver, bør allokeres, hvorimod »det blev anset for hensigtsmæssigt, primært af administrative hensyn, at meget små subsidier udgiftsføres uanset typen eller andre hensyn. Et niveau på under 0,5 % af salget i forbindelse med individuelle subsidier anbefales for denne tærskel« (61). Kommissionen afviste derfor påstanden.

(395)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger bekræftes konklusionerne i betragtning 638-651 i forordningen om midlertidig told hermed.

(396)

Den subsidiesats, der blev fastsat for disse tilskud i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter og for den virksomhed, der blev indrømmet individuel undersøgelse, er på:

Tilskud

(397)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede en række interesserede parter, som f.eks. SAIC Group, CAAM, BYD Group, GOC og Geely Group, at forbrugeren var den endelige modtager af denne subsidieordning. Det blev navnlig fremført, at producenterne yder tilskud til forbrugerne på vegne af staten, når de sælger køretøjerne, ved at sænke den pris, som kunden skal betale. I dette scenario var det meningen, at kunden skulle betale en reduceret pris, som virksomheden senere ville få godtgjort af staten.

(398)

Tilsvarende hævdede nogle parter, at det forhold, at priserne på BEV'er ikke steg efter afskaffelsen af subsidierne, ikke beviser, at der foreligger en fordel. Det blev fremført, at markedspriserne påvirkes af flere faktorer, herunder produktionsomkostninger, udbuds- og efterspørgselsdynamik, forbrugerforventninger og substitution mellem gamle og nye modeller. Som følge heraf er priserne på BEV'er, der sælges i forskellige tidsperioder, måske ikke direkte sammenlignelige.

(399)

Det blev også fremført, at producenterne i tilfælde, hvor forbrugerne ikke opfyldte betingelserne for subsidier, tilbagekrævede subsidiebeløbet fra forbrugerne og dermed rejste tvivl om fordelen for producenterne.

(400)

Kommissionen bemærkede, at der ikke blev fremlagt dokumentation for, at programmet var udformet med henblik på at yde subsidier til forbrugerne ved at anvende BEV-producenterne som et simpelt værktøj til at kanalisere disse subsidier. Faktisk viste dokumentationen det modsatte. Som beskrevet i betragtning 666-671 i forordningen om midlertidig told var de udbetalinger, som GOC ydede til BEV-producenter i form af direkte kontantoverførsler, en klar og håndgribelig fordel for BEV-producenterne, da de udgjorde en direkte overførsel af monetære ressourcer baseret på producenternes økonomiske aktiviteter. Selv om dette allerede i sig selv medførte en fordel, viste undersøgelsen yderligere, at subsidiebeløbet ikke påvirkede de endelige forbrugerpriser. Til trods for at en række faktorer kan have spillet en rolle, viste analysen, at prisen forblev uændret i perioden umiddelbart efter afskaffelsen af subsidierne. Dette tyder på, at subsidierne ikke havde en mærkbar indvirkning på den endelige pris, som kunderne betalte, således at subsidiebeløbet blev tilbageholdt af BEV-producenterne. Disse påstande blev derfor afvist.

(401)

Med hensyn til tilfælde, hvor producenter eventuelt har tilbagekrævet subsidier som følge af manglende overholdelse af reglerne, bemærkede Kommissionen, at producenterne som beskrevet i betragtning 665-670 i forordningen om midlertidig told fastsatte priser, som gjorde det muligt for dem at opnå det fulde subsidiebeløb, og at forbrugerne ikke opnåede fordele i form af lavere priser, hvilket gjorde påstanden irrelevant. Denne situation illustrerer desuden ordningens grundlæggende struktur, hvorved producenterne anbringes i centrum for politikken, og deres interesser prioriteres med det endelige mål at yde finansiel støtte til disse enheder. Hvis den tiltænkte støttemodtager var forbrugeren, ville staten ligeledes være ansvarlig for inddrivelsen af midlerne. Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at BEV-producenterne i den relevante retlige ramme for dette program anvendes af staten som et redskab til at levere eller tilbagekræve beløb, som staten har betalt til BEV-producenterne. Denne påstand blev derfor afvist.

(402)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CAAM, at forbrugerne var de endelige modtagere i forbindelse med subsidieordningen. Det blev fremført, at de stabile priser på BEV'er efter afskaffelsen af subsidierne ikke tyder på en fordel. Det blev specifikt nævnt, at det er almindelig praksis at opretholde eller endog holde priserne uændret i en periode efter tilbagetrækningen af forbrugersubsidierne. CAAM bemærkede endvidere, at selv når den kinesiske regering nedsatte afgifterne på køb af køretøjer for forbrugerne, var det almindeligt for producenterne at fortsætte med at reklamere med subsidier i en periode, efter at de statslige incitamenter var udløbet.

(403)

Kommissionen bemærkede, at CAAM's argumenter understøttede Kommissionens resultater, da de indeholdt yderligere argumenter om, at producenternes prisfastsættelse af køretøjer ikke påvirkes af subsidier, da priserne forbliver uændrede, dvs. at subsidiebeløbet ikke har nogen mærkbar indvirkning på den endelige pris, som kunderne betaler, og at subsidiebeløbet derfor beholdes af producenterne af BEV'er, og at der ikke videregives en fordel til forbrugerne. Denne påstand blev derfor afvist.

(404)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC sin påstand om, at forbrugerne er de endelige modtagere af subsidieordningen, og understregede, at forbrugerne står i centrum for programmet. GOC hævdede navnlig, at dette var fastsat i lovgivningen. Ved udformningen af programmet, som indebærer udbetaling af kontanter direkte til producenterne, tages der hensyn til de særlige markedsvilkår i Kina. GOC bemærkede også, at hvis betingelserne i programmet ikke er opfyldt, nedsættes det beløb, der skal udbetales, tilsvarende.

(405)

Hvad angår GOC's bemærkninger og i mangel af yderligere underbyggede oplysninger gentog Kommissionen sin tidligere konklusion, jf. betragtning 656-661 i forordningen om midlertidig told og betragtning 400 i denne forordning, om, at producenterne i betragtning af ordningens art, udformning og drift er de tilsigtede modtagere af disse subsidier. Med hensyn til nedsættelsen af udbetalingerne i tilfælde af manglende overholdelse af de fastsatte betingelser henviste Kommissionen til ovennævnte betragtning 401 i denne forordning. Kommissionen bemærkede endvidere, at den blotte manglende overholdelse af de pågældende betingelser ikke indebærer en ændring af støttemodtagerne. Påstanden blev derfor afvist.

(406)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger anfægtede CAAM behandlingen af forbrugssubsidier som produktionssubsidier og hævdede, at Unionen anlagde en dobbeltstandard for på et søgt grundlag at definere Kinas subsidier til forbrugere som subsidier til fremme af bilindustrien.

(407)

Påstanden fremsat af CAAM var generisk og ubegrundet. Argumentet blev derfor afvist.

(408)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Tesla (Shanghai) og GOC, at programmet allerede ophørte i december 2022, og at Kommissionen derfor ikke har noget retsgrundlag for at indføre en midlertidig antisubsidietold for denne ordning.

(409)

Kommissionen anførte som beskrevet i betragtning 662-664 i forordningen om midlertidig told, at de kinesiske BEV-producenter fortsat nød godt af denne subsidieordning i hele undersøgelsesperioden og i en længere periode efter undersøgelsesperioden fortsat vil drage fordel af en direkte kontantoverførsel under denne ordning. Kommissionen konkluderede derfor, at betingelserne for at udligne denne ordning er opfyldt. Disse påstande blev derfor afvist.

(410)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Tesla (Shanghai), at ordningen var ophævet og ikke burde udlignes. Alternativt fremførte virksomheden, at det maksimale beløb, som Kommissionen kan udligne for Tesla Shanghai, er det beløb, som virksomheden (potentielt) kunne modtage i fremtiden. Det blev endvidere fremført, at eksistensen af lokale ordninger svarende til den nationale ordning for skattemæssige subsidier ikke har nogen betydning for vurderingen af fordelen for Tesla (Shanghai).

(411)

Kommissionen bemærkede, at den fordel, der udlignes, er det faktiske subsidiebeløb, som GOC udbetalte til de eksporterende producenter i undersøgelsesperioden, og gentog sin tidligere konklusion, jf. betragtning 662-664 i forordningen om midlertidig told og ovennævnte betragtning 409. Med hensyn til den manglende vurdering af ordninger svarende til de nationale subsidier bemærkede Kommissionen, jf. betragtning 664 i forordningen om midlertidig told, at undersøgelsen viste, at de lokale myndigheder under GOC's direkte eller indirekte vejledning har indført et stort antal lignende ordninger, hvoraf nogle ligger tæt op ad den nationale ordning. Disse lokale initiativer har det fælles mål, at de tilskynder til produktion af BEV'er, hvilket vil resultere i fortsat støtte til kinesiske BEV-producenter.

(412)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde Geely Group og Tesla (Shanghai) gældende, at de midler, der blev modtaget i undersøgelsesperioden, var forbundet med salg forud for undersøgelsesperioden og derfor ikke var omfattet af udligningsforanstaltninger. Hvis denne ordning anses for udligningsberettiget, bør grundlaget for en sådan afgørelse være det salg, der er direkte forbundet med undersøgelsesperioden.

(413)

Som beskrevet i betragtning 672 i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen, at den tidsmæssige uoverensstemmelse mellem salget af BEV'er og udbetalingen af statslige midler, som producenterne ikke kan forudse, skaber usikkerhed med hensyn til udbetalingstidspunktet. Denne usikkerhed kan vare op til fire år. Som følge heraf opnår producenterne først fordelen fuldt ud, når de modtager udbetalingerne. Disse påstande blev derfor afvist.

(414)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group, at Kommissionen ikke behandlede dens bemærkninger med hensyn til den periode, hvortil programmet skal tilskrives og heller ikke besvarede dens forslag til en alternativ beregning.

(415)

Kommissionen bemærkede, at de samme bemærkninger blev indgivet af forskellige parter, og afviste dem i betragtning 412-413 Disse betragtninger indeholder en begrundelse for at forkaste den foreslåede beregningsmetode. Disse påstande blev derfor afvist.

(416)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Tesla (Shanghai) sin påstand om, at beregningsgrundlaget for fordelen er det pågældende salg i undersøgelsesperioden, og fremlagde en metode herfor.

(417)

I mangel af yderligere underbyggede oplysninger, gentog Kommissionen sin tidligere konklusion, jf. betragtning 413. Påstanden blev derfor afvist.

(418)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC og Geely, at fordelene ved denne subsidieordning ikke burde allokeres på eksporten under forudsætning af, at subsidierne specifikt blev ydet til produktion og salg af den undersøgte vare, der var begrænset til det kinesiske marked.

(419)

Kommissionen bemærkede, at producenterne i henhold til denne ordning nød godt af en direkte overførsel af midler, som gav virksomhederne betydelige ressourcer i form af pengemidler, som de rådede over fuldt ud. GOC's betalinger var specifikt baseret på salget af BEV'er i henhold til et program, der var udformet med henblik på at støtte udviklingen af BEV-industrien og var rettet mod BEV-producenter. Allokeringen af disse fordele var derfor baseret på den samlede omsætning for BEV'er. Disse påstande blev derfor afvist.

(420)

Tesla (Shanghai) fremførte, at eftersom det bogførte beløb, som virksomheden modtog i henhold til denne ordning, behandles som skattepligtige indtægter og dermed er underlagt selskabsskatten på 15 % for Tesla (Shanghai) i 2022, ville der være tale om dobbelttælling, i det omfang denne fordel tages i betragtning både i henhold til dette program og programmet for fordelagtig beskatning af indkomst.

(421)

Virksomheden fremlagde ikke positivt bevis for, at den betalte skat var direkte forbundet med den tilbagebetaling, der blev modtaget under denne ordning. Derudover giver grundforordningens artikel 6 og 7 ikke mulighed for fradrag af indkomstskat for så vidt angår beregningen af fordelen eller det udligningsberettigede subsidiebeløb. Argumentet om, at dette ville udgøre dobbelttælling, blev derfor anset for uden betydning.

(422)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Tesla (Shanghai), at indkomstskatten på 15 % burde fratrækkes den samlede fordel, da den behandlede indtægten fra skattemæssige subsidier som skattepligtig indkomst, der var omfattet af en selskabsskat på 15 %, som var gældende i undersøgelsesperioden (UP). Tesla hævdede, at der var tale om dobbelttælling, da denne fordel blev taget i betragtning både under dette program og programmet for fordelagtig beskatning af indkomst.

(423)

Kommissionen bemærkede, at det ønskede fradrag ikke falder ind under nogen af de kategorier, der er berettiget til fradrag i subsidieberegningen, jf. grundforordningens artikel 7 (62). Desuden finder indkomstskattesatsen ikke anvendelse på indkomsten, men snarere på den skattepligtige indkomst, som fremgår af EIT-loven, dvs. »virksomhedens samlede indkomst i hvert skatteår med fradrag af ikke-skattepligtig indkomst, skattefri indkomst, forskellige fradrag og tilladte tab fra foregående år, der er udlignet« (63). Sådanne fradrag omfatter »Omkostninger, udgifter, skatter, tab og andre rimelige udgifter, der er påløbet i forbindelse med en virksomheds indkomst og kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst« (64). Hertil kommer, at visse udgifter, som f.eks. udgifter til FoU, på visse betingelser giver mulighed for yderligere fradrag. Af denne grund kan en bestemt indkomst, f.eks. indtægter fra skattemæssige subsidier, ikke adskilles fra beregningen af den skattepligtige indkomst, der tager hensyn til andre elementer. Desuden fandt Kommissionen, at indkomstskattesatsen på 15 % kun fandt anvendelse, når der er en positiv skattepligtig indkomst. Derfor blev påstanden afvist.

(424)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte BYD Group, at forholdet mellem de skattemæssige subsidier til BEV'er og de samlede skattemæssige subsidier modtaget i undersøgelsesperioden, som blev anvendt til at allokere forudbetalingen på BEV'erne, burde have været ændret efter de endelige afgørelser om afvikling fra ministeriet for industri og informationsteknologi (»MIIT«) og finansministeriet (»MIF«). Kommissionen accepterede denne påstand og reviderede beregningen.

(425)

Geely Group hævdede, at visse subsidier, der blev tildelt en af virksomhederne i gruppen, allerede var udlignet. Kommissionen accepterede denne påstand og reviderede beregningen.

(426)

Som følge heraf bekræftes metoden til fastsættelse af subsidiebeløbet, jf. betragtning 675 i forordningen om midlertidig told, og den blev anvendt på den eksporterende producent, der blev indrømmet en individuel undersøgelse.

(427)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 652-676 i forordningen om midlertidig told hermed.

(428)

Subsidiesatsen for SAIC Group og Geely Group for så vidt angår ordningen for skattemæssige subsidier blev ajourført som følge af den korrektion, der er beskrevet i henholdsvis betragtning 652 og 654 i denne forordning.

(429)

Den subsidiesats, der blev fastsat for denne ordning i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter og for den virksomhed, der blev indrømmet individuel undersøgelse, er på:

(430)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger var GOC, BYD Group, Geely Group og SAIC Group uenige i Kommissionens vurdering af, at kinesiske BEV-producenter har draget fordel af leveringen af jord mod utilstrækkeligt vederlag.

(431)

GOC hævdede, at Kommissionen blot anførte, at jord på det kinesiske fastland er statsejet eller kollektivt ejet, hvilket ikke beviser eksistensen af finansielle bidrag og fordele. I modsætning til den forståelse af »kollektiv«, som Kommissionen har anført i betragtning 677 i forordningen om midlertidig told, betyder »kollektiv« desuden ikke, at det består af landsbyer eller byområder, men af erhvervsaktive personer.

(432)

Kommissionen fremlagde i betragtning 677 i forordningen om midlertidig told en introduktion til det system for brugsrettigheder til jord, der anvendes i Kina. I modsætning til bemærkningerne fra GOC er formålet med denne del ikke i sig selv at påvise eksistensen af finansielle bidrag og fordele. Under alle omstændigheder fremlagde GOC ingen beviser, der modsiger udtalelserne i betragtning 677 i forordningen om midlertidig told, nemlig at al jord i Kina ejes enten af staten eller af et kollektivt.

(433)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen kun kan anvende et benchmark uden for landet, når det er fastslået, at priserne i det land, hvor brugsrettighederne til jord stilles til rådighed, er fordrejede på grund af statslig indgriben. Ifølge GOC var flere af de lovgivningsmæssige dokumenter ikke i kraft i undersøgelsesperioden. Således har Kommissionen baseret sig på et forkert retsgrundlag og har ikke baseret sin »afgørelse på positivt bevismateriale«.

(434)

For det første bemærkede Kommissionen, at GOC ikke fremlagde dokumentation for, at de nævnte lovgivningsmæssige dokumenter ikke fandt anvendelse i undersøgelsesperioden. For det andet påviste GOC heller ikke, at indholdet af disse dokumenter, der angiveligt er blevet erstattet, har ændret sig. For det tredje rejste GOC ikke tvivl om anvendelsen af Folkerepublikken Kinas lov om jordforvaltning, jf. betragtning 679 i forordningen om midlertidig told.

(435)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at den havde fremlagt de love, som Kommissionen anvendte, og at de ikke var i kraft i undersøgelsesperioden. Følgelig var Kommissionens påstand om, at GOC ikke fremlagde dokumentation for, at de nævnte lovtekster ikke var i kraft i undersøgelsesperioden, faktuelt forkert.

(436)

Kommissionen har imidlertid gjort gældende, at der ikke blev fremlagt dokumentation for, at de pågældende lovtekster ikke var i kraft. Under alle omstændigheder fandt Kommissionen på eget initiativ bevis for, at loven om ejendomsret faktisk blev ophævet i 2021 (65). Bestemmelserne heri blev dog indarbejdet i artikel 205-462 i civilloven, som trådte i kraft i januar 2021. Ved civilloven indførtes der ingen væsentlige ændringer med hensyn til brugsrettigheder til jord (jf. navnlig artikel 246, 260-261 og 330-361 i civilloven). GOC's argument var således rent formalistisk. Denne påstand blev derfor afvist.

(437)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og ifølge GOC fremlagde Kommissionen ingen beviser i tidligere sager for, at auktionssystemet på det kinesiske fastland var uigennemsigtigt og uklart, og den baserede sig på gamle sager og på helt andre varer uden at give nogen forklaring på eller levere dokumentation for den påståede fordrejning. Kommissionen har angiveligt anvendt den samme udtalelse og opbygget en retspraksis i mangel af dokumentation. GOC hævdede også, at Kommissionen hverken forklarede, hvad den undersøgte med hensyn til markedet for brugsrettigheder til jord på det kinesiske fastland eller de ændringer, den fandt. Dertil kommer, at Kommissionens erklæring om, at priserne på brugsrettigheder til jord blev fastsat vilkårligt af myndighederne, generelt ikke blev underbygget af beviser og eksempler vedrørende de stikprøveudtagne eksporterende producenter. For GOC afspejler den pris, der i sidste ende opnås i udbudsproceduren, både efterspørgsel og udbud.

(438)

Geely Group hævdede, at forordningen om midlertidig told ikke indeholder nogen klar angivelse af eller begrundelse for, hvorfor eller hvordan Kinesisk Taipei er et passende benchmark, bortset fra bemærkningen om, at det er blevet anvendt i visse tidligere undersøgelser.

(439)

Kommissionen bemærkede imidlertid, at resultaterne i tidligere og nylige antisubsidieundersøgelser var tilstrækkeligt underbyggede og vedrører de samme subsidieordninger som dem, der er nævnt i denne undersøgelse. Kommissionen fandt f.eks. i sagen om omformningsfolie af aluminium, at der for de jordlodder, der blev leveret gennem en udbudsprocedure, kun var én tilbudsgiver for jorden i hvert enkelt tilfælde, og at den betalte pris svarede til startprisen for udbudsproceduren. Kommissionen baserede sig i hver af disse forudgående undersøgelser på en lignende retlig ramme for brugsrettigheder til jord i Kina og navnlig på det forhold, at de lokale myndigheder fastsatte jordpriserne i henhold til systemet for vurdering af jord i byområder og regeringens industripolitik. I betragtning 682 i forordningen om midlertidig told mindede Kommissionen om, at den nuværende undersøgelse ikke påviste mærkbare ændringer i denne henseende. Kommissionen mindede også om, at GOC ikke fremlagde beviser for, at denne politik var ophørt. Tværtimod fandt Kommissionen, at transaktionerne vedrørende brugsrettigheder til jord for BYD Group, Geely Group, SAIC Group og Tesla (Shanghai) enten svarede til: i) frie transaktioner, tildelinger eller overdragelser, ii) transaktionspriser svarende til startprisen for udbudsproceduren, iii) transaktionspriser svarende til den garanti, der skal betales for at deltage i udbudsproceduren, eller iv) specifikke investeringsaftaler med de(n) lokale kommune(r), som indeholdt specifikke bestemmelser om tildeling af jord. Ud fra de oplysninger, der var tilgængelige i forbindelse med denne undersøgelse, afviste Kommissionen derfor disse påstande.

(440)

GOC hævdede, at Kommissionens udtalelse i betragtning 682 i forordningen om midlertidig told om, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter opnåede brugsrettigheder til jord til de priser, der blev fastsat af de lokale myndigheder i udbudsprocedurerne, mangler et faktuelt grundlag.

(441)

Som allerede nævnt i betragtning 438 i denne forordning har Kommissionen imidlertid dokumentation for denne udtalelse i form af transaktionsdokumenterne fra BYD Group, Geely Group, SAIC Group og Tesla (Shanghai).

(442)

Ifølge GOC findes der et sekundært marked for brugsrettigheder til jord på det kinesiske fastland, som Kommissionen ikke undersøgte.

(443)

GOC havde dog ingen beviser for, at de stikprøveudtagne virksomheder anvendte et påstået sekundært marked for brugsrettigheder til jord.

(444)

GOC var af den opfattelse, at Kommissionens konklusion om specificitet er usammenhængende, for hvis Kommissionens specificitetsanalyse var korrekt, og kun producenter fra visse industrigrene fik brugsrettigheder til jord til præferencepriser, burde Kommissionen have anvendt priserne på brugsrettigheder til jord i virksomheder fra andre sektorer for at vurdere eksistensen af det påståede subsidiebeløb. Desuden undlod Kommissionen at foretage en begrundet og objektiv vurdering af specificiteten i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og litra c), eftersom den ikke fastslog, hvordan adgangen til den påståede præferentielle indrømmelse af brugsrettigheder til jord udtrykkeligt var begrænset til visse virksomheder eller sektorer.

(445)

Hertil bemærker Kommissionen, at ingen part fremlagde dokumentation for et benchmark for priserne på brugsrettigheder til jord for sektorer uden statslig indgriben. Derudover fremlagde Kommissionen den lovgivningsmæssige ramme, i henhold til hvilken de lokale myndigheder fastsætter jordprisen i medfør af det bymæssige arealvurderingssystem, som ajourføres hvert tredje år, og regeringens industripolitik. Endvidere kunne Kommissionen bekræfte denne konklusion ud fra de transaktionsdokumenter, som SAIC Group havde fremlagt, ifølge hvilke »bilindustrien opfylder betingelsen vedrørende industriel adgang og dette er i overensstemmelse med de tilskyndede og tilladte projekter i det vejledende katalog over industriel strukturtilpasning«. De dokumenter, som Kommissionen råder over, bekræfter således, at et tilhørsforhold til automobilindustrien er en betingelse for at deltage i udbudsproceduren vedrørende brugsrettigheder til jord.

(446)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede GOC, at det er Kommissionens opgave som undersøgelsesmyndighed at fastslå specificitet og ikke GOC's og andre interesserede parters opgave at skulle afkræfte en negativ formodning. Den henviste ligeledes til sag C-559/12 P (66) og anførte, at Kommissionen er forpligtet til at indsamle alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om det påståede tilskud er specifikt.

(447)

I modsætning til de påstande, som GOC har fremsat, gav Kommissionen ikke udtryk for en negativ formodning, med hensyn til om ordningen er specifik. Som det klart fremgår af betragtning 686 i forordningen om midlertidig told, anses ordningen for specifik, fordi præferencebestemmelsen om jord er begrænset til virksomheder, der tilhører visse industrier, i dette tilfælde BEV-industrien. Påstanden blev derfor afvist.

(448)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fastholdt GOC også, at Kommissionens analyse af fordel er uberettiget og baseret på et uhensigtsmæssigt benchmark. Ifølge GOC er Kommissionens argumentation usammenhængende, når den bekræfter, at tildelingen af brugsrettigheder til jord er specifik, og i samme åndedrag afviser argumentet om, at Kommissionen kunne have anvendt benchmark i landet hidrørende fra priser for brugsrettigheder til jord fra virksomheder fra andre sektorer, som ikke drager fordel af disse påståede subsidier, som der er rigeligt at vælge imellem.

(449)

Kommissionen kan dog ikke se den manglende sammenhæng, som GOC har nævnt. Som anført i betragtning 445 bemærkede Kommissionen blot, at ingen part fremlagde bevis for et benchmark for priserne på brugsrettigheder til jord for sektorer uden statslig indgriben. Ud over blot at anføre, at der er rigeligt af benchmark at vælge imellem, undlod GOC at tilbagevise Kommissionens resultater. Derudover synes GOC at forveksle Kommissionens analyse af specificitet, hvorved Kommissionen påviste, at BEV-industrien nyder godt af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag, og analysen af fordele i henhold til grundforordningens artikel 6, litra d), hvorved Kommissionen fandt, at den kinesiske lovgivning for arealanvendelse fordrejer markedet for brugsrettigheder til jord og ikke er underlagt markedsvilkår. Det forhold, at ordningen for brugsrettigheder til jord som helhed ikke fungerer som et frit marked, forhindrer ikke GOC i at give bestemte industrier brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag. Påstanden blev derfor afvist.

(450)

GOC's bemærkninger vedrørende konklusionen om, at GOC's indrømmelse af brugsrettigheder til jord bør betragtes som subsidier, blev behandlet sammen med bemærkningerne til resultaterne i betragtning 437-442 i denne forordning.

(451)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionens vurdering af, at Kinesisk Taipei er et passende eksternt benchmark, ikke er baseret på positive beviser, og at jordpriserne i Kinesisk Taipei ikke har relation til »de gældende markedsvilkår i det land, hvor jorden stilles til rådighed«. GOC anførte, at Kommissionen blot opregner visse indikatorer uden underbyggende data eller dokumentation, og anmodede Kommissionen om at fremlægge yderligere data vedrørende det økonomiske udviklingsniveau, graden af industriel infrastruktur, befolkningstætheden og lighederne mellem den type jord og transaktioner, der er anvendt til at udarbejde det relevante benchmark, i Kina og Kinesisk Taipei. Den nævner også, at der er stor forskel på befolkningstætheden på det kinesiske fastland og i Kinesisk Taipei.

(452)

Med hensyn til det økonomiske udviklingsniveau og graden af industriel infrastruktur fandt Kommissionen, at de fleste virksomheder i de stikprøveudtagne eksporterende producentgrupper var beliggende i den østlige del af Kina i udviklede områder med et højt BNP i provinser med en høj befolkningstæthed omkring Shanghai og Shenzhen, og at de lignede dem i Kinesisk Taipei.

(453)

Med hensyn til lighederne mellem den type jord og de transaktioner, der er anvendt til at udarbejde det relevante benchmark, fremhævede Kommissionen i den forbindelse, at transaktionerne i begge tilfælde vedrører industrigrunde af en vis størrelse beliggende i industriområder.

(454)

Med hensyn til befolkningstætheden bemærkede Kommissionen, at GOC sammenlignede tal for befolkningstætheden for hele landet. Hvis man ser nærmere på befolkningstætheden i de geografiske områder, hvor de eksporterende producenter faktisk er beliggende, ser det ud til, at tallene for befolkningstæthed faktisk er nogenlunde ens eller højere, f.eks. for Shanghai-regionen, hvor nogle af virksomhederne i de stikprøveudtagne eksporterende producentgrupper og Tesla (Shanghai) er beliggende, og tætheden er på over 3 900 indbyggere/km (67), hvilket er næsten 6 gange befolkningstætheden i Kinesisk Taipei.

(455)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte GOC for det første, at flere virksomheder i de stikprøveudtagne eksporterende producentgrupper ikke er beliggende i den østlige del af det kinesiske fastland. Nogle er f.eks. beliggende i Xi'an og i Hunan. Ved at vælge Shanghai og Shenzhen henviser Kommissionen til to af de mest udviklede byer på det kinesiske fastland, som ikke kan sammenlignes med størstedelen af de provinser, hvor BEV-producenterne er beliggende. For det andet bemærker GOC, at alle andre provinser end Shanghai, hvor BEV-producenterne er beliggende, er betydeligt mindre tætbefolkede end Kinesisk Taipei. GOC bemærkede også, at der er store forskelle mellem prisen på brugsrettigheder til jord mellem specifikke provinser og byer på det kinesiske fastland, og at en gennemsnitlig benchmarkpris for jord i Kinesisk Taipei ud over spørgsmålet om manglende sammenlignelighed ikke kan vedrøre de gældende markedsvilkår i hele det kinesiske fastland.

(456)

Kommissionen har dog aldrig hævdet, at alle BEV-producenter var beliggende i den østlige del af Kina. I stedet forklarede Kommissionen, at de fleste virksomheder i de stikprøveudtagne eksporterende producentgrupper var beliggende i den østlige del af Kina i udviklede områder med et højt BNP i provinser med en høj befolkningstæthed omkring Shanghai og Shenzhen. Ud af syv produktionsanlæg i Geely Group er fire f.eks. beliggende i Zhejiang og ét i Jiangsu, som er to kystprovinser i nærheden af Shanghai. På tilsvarende vis er ét ud af de otte produktionsanlæg i BYD Group beliggende i Guangdong, ét i Jiangsu, ét i Anhui, ét i Shandong og ét i Fujian. Endelig er mindst tre af SAIC's produktionsanlæg beliggende direkte i Shanghai. De fleste af disse provinser har et højt BNP pr. indbygger og en befolkningstæthed, der kan sammenlignes med Kinesisk Taipeis. Befolkningstætheden i Jiangsu, Guangdong og Shandong er endog højere end for Kinesisk Taipei. Derudover understreger Kommissionen, at BEV-produktionsanlæg ofte er beliggende i byer med langt højere BNP pr. indbygger og en højere tæthed end provinsens gennemsnit. Derfor afvises disse påstande.

(457)

GOC og Geely Group hævdede også, at Kinesisk Taipei ikke er et passende benchmark, bl.a. fordi der på det kinesiske fastland kun overføres en brugsrettighed til jord, mens den faktiske ejendomsret til jorden i Kinesisk Taipei også overdrages. Desuden synes Kommissionen ifølge GOC at anerkende, at befolkningstætheden og graden af industriel infrastruktur ikke er fuldt sammenlignelige mellem det kinesiske fastland og Kinesisk Taipei. Den gennemsnitlige referencepris for jord i Kinesisk Taipei kan således ikke vedrøre og vedrører ikke de gældende markedsvilkår på det kinesiske fastland. Dertil kommer, at de jordpriser, der anvendes for Kinesisk Taipei, og som Kommissionen anvender, omfatter priser på jord til både kommerciel og industriel brug.

(458)

SAIC Group hævdede, at Kinesisk Taipei ikke var et egnet eksternt benchmark med hensyn til brugsrettigheder til jord, og foreslog i stedet at anvende benchmarks i Malaysia og Thailand. SAIC Group fremførte følgende vedrørende Kinesisk Taipei:

(459)

Geely Group hævdede, at relevansen af faktorer som fysisk nærhed og fælles demografi mellem Kina og Kinesisk Taipei i forbindelse med valget af benchmark er uklar. Desuden er påstanden om, at Kinesisk Taipeis økonomiske udvikling, BNP og struktur kan sammenlignes med mange provinser og byer i Kina, ikke troværdig på grund af betydelige indbyrdes forskelle, navnlig med hensyn til de byer, hvor Geely Groups eksporterende producenter opererer. Endelig tog beregningerne ifølge Geely Group ikke hensyn til de betydelige prisforskelle på tværs af forskellige områder i Kinesisk Taipei, og til hvordan dette påvirkede fastsættelsen af et benchmark.

(460)

I den forbindelse anførte Kommissionen, at valget af Kinesisk Taipei som et benchmark var baseret på en undersøgelse af en række faktorer, der er anført i betragtning 688 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen fandt imidlertid, at selv om der var visse forskelle i markedsvilkårene mellem brugsrettigheder til jord på det kinesiske fastland og salg af jord i Kinesisk Taipei, ville disse ikke være af en sådan art, at de kunne afkræfte valget af Kinesisk Taipei som et gyldigt benchmark.

(461)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte GOC, at Kommissionen så bort fra en kritisk sondring, der påvirker sammenligneligheden, nemlig at ejendomsretten til selve jorden på det kinesiske fastland kun overdrages i et bestemt antal år, mens ejendomsretten til selve jorden i Kinesisk Taipei overdrages. GOC bemærkede også, at der ikke er beviser for, at Kommissionen overvejede (dvs. evaluerede) disse forskelle og deres indvirkning på priserne på brugsrettigheder til jord.

(462)

Kommissionen baserede sig dog på det benchmark, der blev anset for at være det mest hensigtsmæssige, selv i betragtning af forskelle mellem markedsvilkårene. Kommissionen kunne ikke i løbet af undersøgelsen identificere nogen anden egnet benchmark- eller justeringsmetode, der i tilstrækkelig grad ville afspejle disse forskelle i markedsvilkårene. Den bemærker også, at GOC heller ikke var i stand til at fremlægge et pålideligt benchmark, der ville afspejle forskellen mellem brugsrettigheder til jord og ejendomsrettigheder. Dette argument blev derfor afvist.

(463)

SAIC Group foreslog i stedet at anvende Malaysias eller Thailands jordpriser som mulige alternative benchmark i betragtning af deres egnethed i forhold til Kinesisk Taipei af følgende årsager:

(464)

Efter at have overvejet denne påstand fandt Kommissionen, at valget af Kinesisk Taipei som et egnet eksternt benchmark var baseret på en undersøgelse af en række faktorer, der er anført i betragtning 688 i forordningen om midlertidig told, og som retfærdiggjorde valget heraf som et gyldigt benchmark. I modsætning til SAIC's påstand anvendte Kommissionen desuden ikke priser fra 2013, men i stedet de faktiske årlige priser fra 2013. For årene før 2013 foretog Kommissionen en justering af dataene for 2013 baseret på den økonomiske vækst i Taiwan. Derimod dækker SAIC's data kun et fjerntliggende isoleret år (2010) for Thailand og 2022 for Malaysia. Kommissionen har brug for historiske data for at kunne vurdere priserne på brugsrettigheder til jord og kan ikke forlade sig på et enkelt år, da alle brugsrettigheder til jord ikke blev erhvervet over et enkelt år. Endelig sammenlignede SAIC kun Thailand, Malaysia og Kina med hensyn til det økonomiske udviklingsniveau. Kommissionen sammenlignede i stedet industrizonerne i Taiwan med de relevante industriprovinser i Kina. På den baggrund måtte påstanden afvises.

(465)

Som følge heraf bekræftedes metoden til fastsættelse af subsidiebeløbet, jf. betragtning 687-689 i forordningen om midlertidig told, og den blev anvendt på den eksporterende producent, der blev indrømmet en individuel undersøgelse.

(466)

Subsidiesatsen for SAIC Group og Geely Group for så vidt angår den statslige indrømmelse af brugsrettigheder til jord blev ajourført som følge af den korrektion, der er beskrevet i henholdsvis betragtning 652 og 654 i denne forordning.

(467)

Den subsidiesats, der blev fastsat for disse subsidier i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter og for den virksomhed, der blev indrømmet individuel undersøgelse, er på:

(468)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev resultaterne i betragtning 691-695 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(469)

Bemærkningerne fra GOC og SAIC Group vedrørende manglende samarbejdsvilje og anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger blev behandlet i afsnit 3.3.1.2. Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger hertil, blev konklusionerne i betragtning 696-700 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(470)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte GOC, at der ikke fandtes love eller forskrifter, der kræver levering af batterier eller LFP mod utilstrækkeligt vederlag. Desuden tilføjede GOC, at næsten alle de dokumenter, som Kommissionen nævner, er ikke-obligatoriske planer, som ikke indeholder specifikke midler til gennemførelse, at Kommissionen tog indholdet af GOC's love og planer samt nyhedsrapporter ud af sammenhæng, og at der derfor hverken findes lovgivning eller kriterier, der kan bevise, at der foreligger udligningsberettigede subsidier. Disse påstande blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(471)

Kommissionen mindede først om, at i betragtning af at GOC nægtede at samarbejde om de relevante elementer, der er anført i afsnit 3.3.1.2 i forordningen om midlertidig told, måtte Kommissionen basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger i sine resultater vedrørende inputmaterialer.

(472)

Som allerede forklaret i betragtning 197-203 og afsnit 3.7.2.1.2, litra a), i forordningen om midlertidig told udøver staten og CCP en afgørende indflydelse på ressourceallokeringen og de tilknyttede priser og har mulighed for at gøre dette gennem fuld kontrol over statsapparatets lovgivende, udøvende og dømmende grene (betragtning 201 i forordningen om midlertidig told) og gennem et omfattende system af planer, der fastsætter prioriteter og fastsætter de mål, som centralregeringen og de lokale myndigheder skal fokusere på (betragtning 202 i forordningen om midlertidig told). GOC's påstand om, at næsten alle de dokumenter, som Kommissionen nævner, ikke er obligatoriske, er i modstrid med det forhold, at de mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, faktisk er bindende, og at myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på det tilsvarende lavere myndighedsniveau, hvorved der afsættes ressourcer til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at allokere dem i overensstemmelse med markedskræfterne. Som allerede forklaret i betragtning 202 i forordningen om midlertidig told er de mål, der er fastsat af planlægningsinstrumenterne, bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på det tilsvarende lavere myndighedsniveau. Planernes bindende karakter er også udførligt behandlet i afsnit 4.3.1 i Kinarapporten (68); i henhold til artikel 89 (69) i den kinesiske forfatning skal statsrådet udarbejde og gennemføre planer for national økonomisk og social udvikling og statsbudgetter, mens den organiske lov om lokale folkekongresser og lokale folkeregeringer i Kina (70) forpligter disse myndigheder til at gennemføre femårsplanerne (artikel 11, 12, 50, 73 og 76). Påstanden om, at f.eks. batterihandlingsplanen fra 2017 blot er en udviklingsplan og ikke en priskontrolpolitik, blev derfor anset for faktuelt ukorrekt, da batterihandlingsplanen fra 2017 først og fremmest er vedtaget for at gennemføre statsrådets meddelelse om udarbejdelse af udviklingsplanen for industrien for energibesparende køretøjer og køretøjer på alternativ energi (2012-2020) (Notice of the State Council on Issuing the Development Plan for the Energy Saving and New Energy Vehicle Industry (2012-2020)) (Guofa [2012] nr. 22) og vejledende udtalelser fra statsrådets generalkontor om fremskyndelse af fremme og anvendelse af køretøjer på alternativ energi (Guiding Opinions of the General Office of the State Council on Accelerating the Promotion and Application of New Energy Vehicles) (Guobanfa [2014] nr. 35), og også indeholder specifikke bestemmelser om prisfastsættelse af batterier pr. kW/h (betragtning 710 og 746 i forordningen om midlertidig told).

(473)

Kommissionen var uenig i GOC's udtalelse om, at den tog indholdet af lovgivning, planer og nyhedsindslag ud af sammenhæng. Resultaterne vedrørende offentlige organer og om overdragelse og pålæg er en følge af en tilbundsgående faktabaseret analyse af omfattende objektiv dokumentation, herunder lovgivning, forskrifter og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af GOC, rapporter fra internationale organisationer og andre pålidelige uafhængige kilder, som der blev behørigt henvist til, understøttet af citater, der kontekstualiserer dokumenternes indhold. GOC hævdede, at loven om mineralressourcer og dens gennemførelsesbestemmelser er generelle krav og kun giver GOC vejledning i udformningen af politikker, men ikke giver GOC ubegrænset magt over egne ressourcer; dette er imidlertid i strid med selve indholdet af artikel 3, hvori det ordret hedder, at »statsrådet repræsenterer staten ved udøvelsen af ejendomsretten til mineralressourcer. Statsrådet bemyndiger sin kompetente afdeling for geologi og mineraler til at indføre en fælles kontrol med allokeringen af mineralressourcer i hele landet« (71). Endvidere hævdede GOC, at pressemeddelelserne fra MIIT, der er nævnt i betragtning 751 i forordningen om midlertidig told, er taget ud af sammenhæng, da GOC ikke greb ind i prisfastsættelsen, eftersom den kun bestræbte sig på at bekæmpe den voldsomme stigning i de globale lithium-ionpriser ved at udvide leverancerne i leverandørleddet og bekæmpe illoyal konkurrence. Som GOC indrømmede i sit indlæg, er målet om i fællesskab at »føre prisen på lithiumsalt tilbage til et rationelt niveau« imidlertid ikke blot et generelt vejledende princip, men et prisfastsættelsesindgreb med det formål at bringe lithiumpriserne tilbage til »et rationelt niveau«, eftersom MIIT og andre industrisammenslutninger angiveligt var fuldt involveret i at nå dette mål. Disse påstande blev derfor afvist.

(474)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte GOC, at Kommissionen gav en urigtig fremstilling af myndighedens argumenter, jf. betragtning 473 i denne forordning, og GOC indrømmede ikke, at målet om »i fællesskab at bringe prisen på litiumsalt tilbage til et rationelt niveau«, udgjorde prisfastsættelse. GOC anførte, at »i forbindelse med den voldsomme stigning i de globale lithium-ionpriser på daværende tidspunkt samt aktiviteterne med illoyal konkurrence, som f.eks. spekulative indkøb, indkøb med henblik på hamstring... bestræbte GOC sig på at løse problemet ved at udvide leverancerne i leverandørleddet og bekæmpe illoyal konkurrence, men greb ikke ind i prisfastsættelsen«. Desuden tilføjede GOC, at Kommissionen ikke har påberåbt sig beviser til støtte for sit synspunkt om, at der var »prisfastsættelsesindgreb, der havde til formål at bringe priserne tilbage til det rationelle niveau«, og at Kommissionen ikke henviste til noget faktuelt eller retligt grundlag til støtte for sin påstand om, at »MIIT og andre industrisammenslutninger angiveligt var fuldt ud involveret i at opfylde dette mål« (betragtning 473 i denne forordning).

(475)

Kommissionen var uenig i disse påstande. Som omhandlet i betragtning 751 i forordningen om midlertidig told bekræftede MIIT, som er myndigheden i statsrådet, der har ansvaret for forvaltningen af Kinas industrigrene og informationsindustri (72), selv, at »vi vil skubbe [råmaterialepriserne] tilbage til det rimelige niveau så hurtigt som muligt«, at »ministeriet vil bidrage til at fremskynde udviklingen af lokale ressourcer i Kina« samt at »sektorens stabile funktion står over for et stort pres, som kræver, at alle relevante parter må håndtere det i fællesskab« (73). Med hensyn til påstandene om, at Kommissionen ikke henviste til noget faktuelt eller retligt grundlag til støtte for nogle af sine påstande, mindede Kommissionen om, at der blev henvist behørigt til alle de kilder, der blev anvendt i forordningen om midlertidig told, og at beviset for MIIT's og andre industrisammenslutningers involvering er nævnt i fodnote 310 og 311 i forordningen om midlertidig told. Disse påstande blev derfor afvist.

(476)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CAAM, at batteri- og råmaterialeleverandører ikke kan klassificeres som »offentlige institutioner«, og at Kommissionen ikke kan pålægge batterileverandørerne høje toldsatser.

(477)

Kommissionen bemærkede, at den indførte told i modsætning til CAAM's påstand finder anvendelse på kinesiske eksporterende producenter af BEV'er og ikke på deres batteri- og råmaterialeleverandører. CAAM's påstand om, at leverandører af batterier og råmaterialer ikke kan klassificeres som offentlige organer, var desuden generisk og ubegrundet. Af de årsager, der er anført i betragtning 821 og 899 i forordningen om midlertidig told, afvises disse påstande derfor.

(478)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte CAAM, at Kommissionen fejlagtigt har klassificeret batterivirksomheder, råmaterialevirksomheder og sammenslutninger som offentlige enheder, der udøver statslige funktioner, og tilføjede, at Kommissionen fejlagtigt har konkluderet, at den kinesiske regering griber ind i prisfastsættelsen, og at den fejlagtigt har udledt, at den kinesiske regering udøver omfattende kontrol over industrisammenslutninger og virksomheder gennem partiarbejdsorganer.

(479)

CAAM's bemærkninger var generelle og udokumenterede, og Kommissionen har derfor afvist dem.

(480)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede GOC og Geely Group klassificeringen af inputleverandører som offentlige organer. GOC fremsatte følgende påstande:

(481)

Geely Group fremførte, at de beviser, som Kommissionen havde baseret sig på, ikke godtgjorde, at CBIA og CIAPS har fået overdraget statslig myndighed, og at Kommissionen fejlagtigt konkluderede, at alle deres medlemmer ligeledes har fået overdraget statslig myndighed. Geely Group fremførte også, at eftersom ikke alle batterileverandører er medlemmer af sammenslutninger, kan det ikke konkluderes, at disse leverandører har fået overdraget statslig myndighed. Endelig fremførte Geely Group, at delvist statsligt ejerskab af visse batterileverandører ikke viser, at disse virksomheder kan betragtes som offentlige organer.

(482)

Kommissionen var uenig i GOC's påstand om, at industrisammenslutninger er selvstændige organisationer, der handler frit på markedet. Selv om NDRC's udtalelser formelt omfattede en adskillelse af industrisammenslutninger og regeringen, sikrede de også ikke blot industrisammenslutningers fortsatte finansielle afhængighed af regeringsmyndighederne, men også CCP's fortsatte fulde kontrol over dem gennem partiopbygningsorganer inden for de sociale organisationer, som allerede fastslået af Kommissionen i betragtning 779 i forordningen om midlertidig told. Den analyse, som Kommissionen foretog i betragtning 780-785 i forordningen om midlertidig told, bekræftede også denne tilstedeværelse af CCP i industrisammenslutningernes beslutningstagning og daglige drift som fastsat i vedtægterne for CBIA og CIAPS. GOC eller andre parter fremlagde ingen oplysninger, der modsagde disse resultater. Desuden bekræftede den undersøgelse, som Kommissionen foretog efter den foreløbige fase, også, at industrisammenslutninger ikke fungerer uafhængigt som frie markedsaktører, men er underlagt CCP's fulde kontrol og gennemfører politikker, der er pålagt af regeringsmyndigheder. Dette illustreres af de seneste erklæringer fra Ge Honglin, der er partisekretær og formand for China Nonferrous Metals Industry Association (»CNMIA«) (74), som også omfatter en undersammenslutning om lithium. Som allerede omhandlet i betragtning 94 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1618 (75) er CNMIA en industrisammenslutning, hvor CCP griber ind i den operationelle beslutningstagning. Selv om CNMIA, som også har en underafdeling om lithiumindustrien, ikke var en industrisammenslutning, som Kommissionen analyserede i den foreløbige fase, modsiger dens seneste udtalelser GOC's påstand. I denne »sociale organisation« er partiopbygningsorganisationerne ligesom i flere industrisammenslutninger en integreret del af dens struktur (76). Partisekretæren udtaler, at »selv om industrisammenslutninger er sociale organisationer, er kravene til partiopbygning i overensstemmelse med kravene i de centrale og statslige organer«, og at CNMIA »omhyggeligt har gennemført CCP-centralkomitéens og statsrådets beslutninger og ordninger og samarbejdet med de relevante afdelinger om at formulere, offentliggøre og fortolke industripolitikker, som f.eks. »vejledninger om tilpasning af industristruktur«, »arbejdsplan for stabilisering af væksten i industrien for ikkejernholdige metaller« og »metoder til overførsel af indtægter fra minedrift««. Desuden er både CBIA og CIAPS underlagt statsrådets ledelse. Derfor blev denne påstand afvist.

(483)

Med hensyn til det andet punkt, der blev rejst af GOC, jf. betragtning 864 i forordningen om midlertidig told, er det kinesiske marked blevet anset for fordrejet på grund af de nationale og sektorspecifikke politikker, der er vedtaget af indenlandske batterileverandører, navnlig dem, der vedrører prisfastsættelsesstrukturer. Selv om visse leverandører af batterier eller LFP kan opkræve forskellige priser, anses alle de stikprøveudtagne virksomheders indkøb af batterier i undersøgelsesperioden derfor for at være påvirket af de gældende statslige politikker og foranstaltninger, der forfølger de erklærede politiske mål. Denne vurdering er baseret på den forståelse, at alle leverandører opererer på hjemmemarkedet på de samme markedsvilkår. Sammenslutningernes beføjelser over for deres medlemmer og prisfastsættelsespolitik er allerede blevet udførligt beskrevet i afsnit 3.7.2.1.1, litra b), i forordningen om midlertidig told. GOC fremlagde desuden ikke nogen dokumentation til støtte for denne påstand. Påstanden blev derfor afvist.

(484)

Med hensyn til det tredje punkt var de påstande, som GOC fremsatte, generelle, og parten fremlagde ingen beviser for det rejste punkt. Kommissionen minder om, at der er foretaget omfattende undersøgelser af de kinesiske industrisammenslutninger og deres medlemmer og de eksisterende priskontrolmekanismer, jf. betragtning 748, 751, 792-799 og 807-809 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist.

(485)

Den påstand, som Geely Group fremsatte om den statslige myndighed for industrisammenslutninger og deres medlemmer, var ubegrundet og blev derfor afvist. Med hensyn til Geely Groups tredje påstand minder Kommissionen om, at hverken CBIA eller CIAPS offentliggør den fuldstændige liste over deres medlemmer, jf. betragtning 767 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen minder om, som allerede behandlet i betragtning 282 i forordningen om midlertidig told, at GOC hævdede, at den ikke havde kontrol over CBIA, som ikke formelt er tilknyttet GOC. Dette blev afkræftet af resultaterne i betragtning 777 og 778 i forordningen om midlertidig told, hvoraf det fremgår, at GOC udøver fuld kontrol over CBIA. Først og fremmest er sammenslutningen underlagt statsrådets direkte ledelse (betragtning 777 i forordningen om midlertidig told), og GOC er fortsat ansvarlig for sammenslutningens administration og for udnævnelsen af centrale personer med ansvar for dens arbejde (betragtning 780 i forordningen om midlertidig told). Under kontrolbesøget hos GOC anmodede Kommissionen om en liste over alle medlemmer af CBIA, som GOC nægtede at fremlægge. I mangel af oplysninger fra GOC samt officielle offentlige data vedrørende den fuldstændige liste over medlemmer af CBIA og CIAPS konkluderede Kommissionen, at endnu flere batterileverandører kunne være medlemmer af disse sammenslutninger. Desuden er medlemskab af batterileverandørsammenslutningerne et af de mange elementer, som Kommissionen har vurderet. Den indsamlede dokumentation viste en situation, hvor GOC udøver sin indflydelse på markedet for batterier og LFP. Med hensyn til den sidste påstand fra Geely Group om delvist statsligt ejerskab minder Kommissionen desuden om, at forholdet mellem inputleverandørerne og GOC kun er ét af de forskellige elementer, den har analyseret, dvs. de retlige og økonomiske forhold, der gør sig gældende i Kina, GOC's politikbaserede mål om at udvikle BEV-industrien og inputleverandørernes centrale karakteristika og funktioner. Disse påstande blev derfor afvist.

(486)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde CATL gældende, at Kommissionen ikke havde påvist, at GOC ejer eller udøver en meningsfuld kontrol over CATL ud over regeringens normale indflydelse i et hvilket som helst land, at CATL ubestridt er en privatejet virksomhed, og at de partnerskaber, som CATL har indgået med statsejede virksomheder, udelukkende tjener kommercielle formål. CATL understregede også, at de samarbejdsaftaler, den havde indgået med lokale myndigheder, eller oprettelsen af det nationale forskningscenter for elektrokemisk energilagring (National Engineering Research Centre for Electrochemical Energy Storage Technology) ikke tyder på en indflydelse fra GOC's side i CATL. Virksomheden tilføjede også, at dens prisfastsættelse for batterier udelukkende er markedsbaseret og ikke er underlagt statslig indflydelse.

(487)

CATL fremsatte også nogle bemærkninger til industrisammenslutningerne og hævdede, at CATL's medlemskab af en sammenslutning ikke var relevant for BEV-undersøgelsen, og at et sådant medlemskab ikke kan anses for at være forbundet med en forpligtelse til at gennemføre sammenslutningens beslutninger. Virksomheden tilføjede også, at Kommissionen ikke pegede på beviser, der kunne tyde på, at CATL var tvunget til at gøre det under trussel om sanktioner.

(488)

De af CATL fremsatte påstande var generelle og ubegrundede. Kommissionen fremhævede, at forholdet mellem GOC og CATL er blevet omfattende behandlet i betragtning 786-788 i forordningen om midlertidig told, og at der findes flere dokumenter på provinsniveau, der udtrykkeligt støtter udviklingen og viser, hvordan dette er forbundet med udførelsen af nationale nøgleopgaver (betragtning 731, 732, 803 og 804 i forordningen om midlertidig told). Med hensyn til prisfastsættelse mindede Kommissionen om, at dette allerede var omfattet af betragtning 802 og 805 i forordningen om midlertidig told og betragtning 484 i denne forordning.

(489)

Hvad angår påstandene om medlemskab af sammenslutninger mindede Kommissionen om, at der blev gennemført omfattende undersøgelser af industrisammenslutningerne og deres medlemmer, og at CATL ikke fremlagde dokumentation til støtte for deres påstande om, at de ikke burde betragtes som »offentligt organ«. Kommissionen behandlede desuden lignende bemærkninger i betragtning 482 og 485 i denne forordning. Vedrørende sidste punkt fremsat af CATL mindede Kommissionen om, at betragtning 834 i forordningen om midlertidig told allerede omhandlede den dokumentation, der viser, at medlemmerne skal overholde sammenslutningens retningslinjer, der skal regulere medlemmernes økonomiske adfærd for at overholde GOC's politikker med henblik på at undgå de sanktioner, som CBIA havde pålagt dem. Disse påstande blev derfor afvist.

(490)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger indsamlede Kommissionen yderligere oplysninger om LG Chem Nanjing New Energy Solutions (»LG Nanjing«), som er en udenlandsk ejet batteriproducent i Kina, der leverer til flere af de undersøgte eksporterende producenter. Med hensyn til LG Nanjing fandt Kommissionen yderligere beviser, der underbyggede dens resultater om, at batteriproducenter i Kina er offentlige organer, og som viste, at opførelsen af LG Nanjing havde til formål at levere batterier til lave priser til gavn for BEV-producenter. Virksomheden blev oprettet i 2015 af LG Chem, som er den kemiske underafdeling af LG Corp. og modervirksomheden til LG Nanjing (77). I 2014 undertegnede Sydkoreas LG Chem et aftalememorandum om samarbejde med Nanjings kommunale regering. Den fabrik, der blev etableret i Nanjing, modtog »forskellige former for bistand fra Nanjings kommunale regering, således at de fremstillede batterier [ville] have prisfordele« (78). Desuden oprettede LG Chem i 2014 et joint venture med to kinesiske statsejede partnere (dvs. Nanjing Zijin Technology Incubation Special Park Construction Development og Nanjing New Industrial Investment Group) for at opføre den første fase af batterifabrikken i Nanjing, hvilket viser, at staten var involveret i etableringen af fabrikken, og at LG's levering af batterier til lavere priser til gavn for bilproducenterne var et af de erklærede mål for disse bestræbelser.

(491)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og på grundlag af en yderligere undersøgelse af den faktiske markedsandel af importen fra Kina på EU's og USA's markeder samt virkningerne af GOC's overordnede politikker til fordel for BEV-industrien på eksportmarkederne ændrede Kommissionen betragtning 813-814 i forordningen om midlertidig told som følger:

(492)

BMI's data viser månedlige vurderinger af prisen på lithium-ion-battericeller for de kinesiske, europæiske, asiatiske (undtagen Kina) og nordamerikanske markeder udtrykt ab fabrik. For så vidt angår undersøgelsesperioden, viser dataene, at prisen ab fabrik på NMC-celler pr. kW/h var mindst 10 % og op til 30 % højere på markederne i Unionen, Nordamerika eller Asien end på det kinesiske marked uanset den specifikke NMC-kemi (111, 523, 622 eller 811). I mangel af en offentligt tilgængelig celleprisvurdering for LFP-celler og i mangel af samarbejde fra GOC's side blev prisforskellen mellem det kinesiske marked og andre markeder også anset for at gælde LFP-celler. En sådan sammenligning skal ses på baggrund af, at de kinesiske batteriproducenters markedsandel i Unionen var tæt på 40 % i 2023 (79). Kommissionen kunne ikke finde tilstrækkeligt detaljerede data om de kinesiske batteriproducenters markedsandel i Nordamerika. Men amerikanske tolddata (80) viser, at USA alene i 2023 direkte importerede lithium-ion-batterier til en værdi af 13,1 mia. USD fra Kina og tegnede sig for 70 % af den samlede import af lithium-ion-batterier fra USA i 2023. Desuden er Den Europæiske Union og Nordamerika de to største destinationer for eksporten af kinesisk lithium-ion. På baggrund af ovenstående data kunne Kommissionen ikke udelukke, at kinesiske batteriproducenter også ville tegne sig for en betydelig procentdel af den nordamerikanske markedsandel. Det bekræftes også af BMI-data, der viser, at EU-markedet og også de nordamerikanske markeder var afhængige af import i undersøgelsesperioden, da de indenlandske forsyninger kun tegnede sig for henholdsvis 26 og 34 % af efterspørgslen. Sideløbende hermed havde Kina en tilstrækkelig stor overforsyning af batterier til at udfylde dette hul. I mangel af elementer, der tyder på det modsatte, var Kommissionen af den opfattelse, at importen af batterier fra Kina kunne udfylde et sådant hul og havde en markedsandel på op til ca. 70 % på disse to markeder. Selv om denne prissammenligning viser, at priserne på markeder uden for Kina systematisk er højere, fandt Kommissionen også, at denne analyse blev foretaget på et konservativt grundlag, da prisnoteringerne blev foretaget ab fabrik, således at forsendelsesomkostningerne fra Kina til disse markeder ikke blev taget i betragtning. Hvis forsendelsesomkostningerne medregnes, og hvis man tager de kinesiske batteriproducenters markedsandel på disse markeder i betragtning, vil prisforskellen være endnu større.

(493)

Med hensyn til CATL analyserede Kommissionen CATL's årsrapporter for perioden 2021-2022 i mangel af mere præcise data. Rapporterne viste en forværring af rentabiliteten på det kinesiske hjemmemarked, som blev opvejet af højere fortjeneste på eksportmarkederne. Selv om virksomheden rapporterede om høje bruttofortjenstmargener både på hjemmemarkedet og på det oversøiske marked for batterier i december 2021, vendte denne tendens i juni 2022, hvor virksomheden begyndte at miste rentabilitet på det kinesiske hjemmemarked, samtidig med at den øgede sin fortjenstmargen på eksportmarkederne. I mangel af samarbejdsvilje fra CATL's side, både gennem GOC's manglende samarbejdsvilje og CATL's afvisning af at indsende en spørgeskemabesvarelse i sin egenskab af forretningsmæssigt forbundet leverandør af batterier til to stikprøveudtagne grupper, baserede Kommissionen sig på de foreliggende faktiske oplysninger og udledte heraf, at faldet i rentabiliteten på det kinesiske hjemmemarked for batterier afspejlede regeringens politikker, der sigtede mod levering af batterier til BEV-producenter på hjemmemarkedet mod utilstrækkeligt vederlag. Til gengæld var CATL på eksportmarkederne i stand til at opkræve højere priser og opnå højere fortjeneste, samtidig med at CATL stadig nød godt af den støtte, som GOC modtog. Forskellen i rentabilitetsniveau på eksport- og hjemmemarkedet viser klart, at CATL ikke var i stand til at maksimere sin fortjeneste i Kina og træffe rationelle forretningsbeslutninger som en normal markedsaktør, der opererer i en åben markedsøkonomi. I stedet for var CATL som følge af GOC's politikker nødt til at levere batterier til lavere priser til den indenlandske BEV-industri. Denne praksis bekræftes også af bestemmelserne i CATL's vedtægter og system til forvaltning af transaktioner med forretningsmæssigt forbundne parter, som forklaret i betragtning 801 i forordningen om midlertidig told, som fastsætter, at priserne på enhver form for transaktioner med forretningsmæssigt forbundne virksomheder fastsættes af staten.

(494)

I forhold til betragtning 813-814 i forordningen om midlertidig told ændrede Kommissionen derfor procentdelen af de kinesiske batteriproducenters markedsandel på EU-markedet og på de nordamerikanske markeder, idet den primært fokuserede på analysen af EU-markedet (betragtning 492 i denne forordning) og på analysen af CATL's rentabilitet på hjemmemarkedet i forhold til eksportmarkederne (betragtning 493 i denne forordning).

(495)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger og i lyset af Kommissionens yderligere resultater, blev konklusionerne i betragtning 702-821 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(496)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede GOC og Geely Group konklusionen om, at batteri- og LFP-leverandørerne fik overdraget eller pålagt opgaver af GOC. GOC gjorde navnlig gældende, at:

(497)

Geely Group gjorde gældende, at a) medlemskab af sammenslutningerne er utilstrækkeligt til at påvise, at batterileverandørerne får overdraget eller pålagt opgaver af GOC, b) der er ingen dokumentation for, at batterileverandører, der er udenlandsk ejede og/eller ikke er medlemmer af CBIA eller CIAPS eller statsejede, har fået overdraget eller pålagt af regeringen at levere batterier mod utilstrækkeligt vederlag, og c) de beviser, som Kommissionen har lagt til grund for overdragelse og pålæg understøtter ikke konklusionen om, at GOC overdrog eller pålagde CBIA og CIAPS eller deres medlemmer at levere batterier mod utilstrækkeligt vederlag.

(498)

Kommissionen mindede indledningsvis om, at dens resultater var baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28, da GOC nægtede at fremlægge de nødvendige oplysninger og drøfte dette spørgsmål.

(499)

Med hensyn til den første påstand fra GOC mindede Kommissionen om resultaterne i afsnit 3.7.2.1.1 i forordningen om midlertidig told og fremhævede, at Kommissionen i punkt 1) (betragtning 760-789 i forordningen om midlertidig told), der dækker forholdet mellem inputleverandørerne og GOC, fastslog GOC's udbredte tilstedeværelse i den daglige ledelse både i industrisammenslutninger og i private virksomheder. Hvad angår prisfastsættelse adskiller hjemmemarkedspriserne sig ikke blot fra eksportpriserne eller de internationale priser, men de blev også anset for konsekvent lavere end eksportpriserne på grund af de sektorpolitikker, som GOC har indført i Kina (se betragtning 816 og 920 i forordningen om midlertidig told for så vidt angår resultaterne vedrørende forskellene mellem de kinesiske hjemmemarkedspriser og eksportpriser). Forskellen mellem kinesiske hjemmemarkedspriser og verdensmarkedspriser, uden Kina, er behandlet i betragtning 858-860 i forordningen om midlertidig told.

(500)

Med hensyn til oversættelsen af artikel 46 i CATL's vedtægter påvirker dette ikke indholdet af Kommissionens resultater, selv hvis man tilføjer »hvor« i sætningen »prisfastsættelsen på transaktioner i forbindelse med en forretningsmæssigt forbunden part fastsættes af staten«. Teksten indeholder nemlig utvetydigt bestemmelser om, at der faktisk er tilfælde, hvor prisfastsættelsen på transaktioner i forbindelse med en forretningsmæssigt forbunden part fastsættes af staten. Derudover anfægtede GOC ikke ordlyden af artikel 22 i CATL's ordning til forvaltning af en forretningsmæssigt forbunden parts transaktioner, som indeholder en lignende bestemmelse. GOC hævdede også, at denne prisfastsættelse vedrører fem forskellige scenarier, men der blev ikke fremlagt dokumentation til støtte for denne påstand. Under alle omstændigheder er resultaterne baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, eftersom GOC nægtede at samarbejde, og en bemærkning om et specifikt oversættelseselement, der er taget ud af sammenhæng i forhold til de øvrige elementer og beviser, som Kommissionen har baseret sig på, kan ikke afkræfte resultaterne på dette punkt. Påstanden blev derfor afvist.

(501)

De af Geely Group fremsatte påstande var generelle og ubegrundede. Kommissionen minder om, at der er gennemført omfattende undersøgelser i forbindelse med industrisammenslutningen og dens medlemmer, og at Geely Group ikke fremlagde dokumentation til støtte for deres påstande om, at batteriproducenterne ikke overdrages eller pålægges opgaver af GOC. Kommissionen fremhæver desuden, at CBIA og CIAPS ikke offentliggjorde den fuldstændige liste over medlemmer (betragtning 767 i forordningen om midlertidig told), og at endnu flere batterileverandører derfor kunne være en del af denne sammenslutning, som også forklaret i betragtning 485 i denne forordning. Dertil kommer, at en udenlandsk ejet virksomhed som sådan ikke udelukkes fra at være et offentligt organ (hvis den har fået overdraget offentlige beføjelser) og alternativt er blevet overdraget eller har fået pålagt opgaver af GOC. Som omhandlet i betragtning 485 i denne forordning udviste også udenlandsk ejede batteriproducenter samme adfærd som kinesisk ejede batteriproducenter. På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(502)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte GOC, at den var uenig i Kommissionens analyse i betragtning 499-501, idet den henviste til, at a) Kommissionen undlod at fremlægge beviser for GOC's udbredte tilstedeværelse i inputleverandørernes daglige drift, b) det forhold, at hjemmemarkedspriserne på input er lavere end eksportpriserne, skyldes fuld konkurrence på det kinesiske marked, som har en større efterspørgsel efter disse input, og c) i oversættelsen af artikel 46 i CATL's vedtægter og artikel 22 i CATL's system til forvaltning af relaterede transaktioner er ordet »hvor« afgørende for den korrekte forståelse af indholdet af denne bestemmelse. I den forbindelse fremførte GOC, at udtrykket »fastsættes af staten« bør forstås som eksisterende i en hypotetisk situation og ikke som en indikation af, at der findes statslig prisfastsættelse, og fremlagde Folkerepublikken Kinas prislov (81) og det centrale priskatalog (82) som bevis for, at batterier ikke er omfattet af anvendelsesområdet. CATL fremsatte også bemærkninger hertil og forklarede, at artikel 46 i CATL's vedtægter og artikel 22 i CATL's ordning til forvaltning af transaktioner i forbindelse med en forretningsmæssigt forbunden part fastsætter de omstændigheder, hvor der ikke er behov for, at generalforsamlingen godkender transaktioner i forbindelse med en forretningsmæssigt forbunden part, og at det forhold, at generalforsamlingen ikke behøver at godkende prisfastsættelsen for transaktioner i forbindelse med en forretningsmæssigt forbunden part, hvis disse er baseret på en statsligt fastsat pris, ikke betyder, at sidstnævnte rent faktisk finder sted, endsige på en måde, at det er relevant for BEV-undersøgelsen. Virksomheden tilføjede, at Kommissionen ikke påviste, at der har været konkrete tilfælde af statsligt foranlediget prisfastsættelse.

(503)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Hvad angår den første og den anden påstand, var begge bemærkninger generelle og udokumenterede, og Kommissionen understregede, at sådanne bemærkninger allerede var behandlet både i betragtning 499 i denne forordning og i betragtning 751 i forordningen om midlertidig told. Med hensyn til den tredje påstand om CATL's vedtægter analyserede Kommissionen den dokumentation, som GOC havde fremlagt. Det centrale priskatalog, som GOC har fremlagt, indeholder ikke udtrykkeligt bestemmelser om batterier, men dette ugyldiggør ikke den dokumentation, som Kommissionen har indsamlet. For det første fandt Kommissionen, at der ikke var nogen grund til, at en sådan bestemmelse ville være nødvendig, hvis der ikke var tilfælde af statsligt fastsatte priser i denne industri og/eller statslig indflydelse i industrien. For det andet er statslig indgriben i prisfastsættelse allerede blevet omfattende behandlet i afsnit 3.7.2.1.1, litra b), i forordningen om midlertidig told. For det tredje er der tydelige tegn på statslig indflydelse på prisfastsættelsen ikke kun i form af en bred vifte af beviser i forordningen om midlertidig told, men også via andre kilder, f.eks. Fujian's NDRC »Implementation Opinion on Accelerating the High-Quality Development of the Lithium Battery, New Energy and New Materials Industry« (83), hvor CATL har sit hovedsæde, og hvori det fastsættes, at de relevante afdelinger og tilknyttede institutioner under regeringen skal »opnå en løbende reduktion af produktomkostningerne [for lithiumbatterier, alternativ energi og nye materialer]«. Kommissionen mindede om, at selv om dette udgjorde yderligere beviser for kontrol af omkostninger, omfattede betragtning 751 i forordningen om midlertidig told allerede statslig kontrol med priserne på råmaterialer til batterier. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(504)

GOC's tidligere bemærkninger om offentlige organer i betragtning 474 i denne forordning og bemærkningerne ovenfor i betragtning 502 i denne forordning samt afvisningerne heraf finder også anvendelse på LFP-leverandører, der fungerer som private organer, der har fået overdraget eller pålagt opgaver af GOC.

(505)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 822-840 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(506)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev resultaterne i betragtning 841-855 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(507)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Geely Group, at leveringen af batterier ikke er specifik for BEV-producenter, og hævdede, at der ikke er nogen begrænsning for, hvem batterierne kunne sælges til, da de fortsat kan købes på tværs af industrier og markeder, og at Kommissionen ikke undersøgte, om subsidieordningen er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b). Endelig fremførte Geely Group, at produktionen af batterier ikke udelukkende eller primært er rettet mod NEV/BEV-industrien.

(508)

Kommissionen mindede for det første om, at GOC's sæt af foranstaltninger kun var tiltænkt som en fordel for visse industrier, herunder den indenlandske BEV-industri. Selv om fordrejningerne i forbindelse med batterier også gavner andre varer end BEV'er, er fordelen udtrykkeligt begrænset, da den kun er tilgængelig for visse industrigrene i Kina, og det er kun dem i værdikæden for batterier. Foranstaltningerne er således specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Geely Group angav heller ingen elementer eller fremlagde beviser for, at betingelserne i grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b), og SCM-aftalens artikel 2.1, litra a), ville være opfyldt i den foreliggende sag. Da GOC's sæt af foranstaltninger opfyldte kravene i grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), blev påstandene afvist.

(509)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Geely Group, at Kommissionens analyse var selvmodsigende og ikke tilstrækkeligt dokumenteret, eftersom a) Kommissionen ikke havde adgang til et komplet sæt af oplysninger om virksomhedernes medlemskab af CBIA og CIAPS, og b) Kommissionen ved at fastslå de jure-specificitet gav ikke en begrundet og fyldestgørende forklaring på sine resultater, og at Kommissionen i sine konklusioner udtrykkeligt anerkendte, at fordrejningerne af batteriforsyningen også gavner BEV-producenterne og ikke anfægtede, at batterierne fortsat kan købes i forskellige industrier og på forskellige markeder. Af ovennævnte grunde gør Geely Group gældende, at Kommissionen ikke med rette kunne konkludere, at leveringen af batterier de jure er specifik, og at der ikke er bevis for, at den subsidieydende myndighed eller den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed opererer, udtrykkeligt begrænser adgangen til subsidier som antydet af Kommissionen.

(510)

Vedrørende Geely Groups første påstand fremhævede Kommissionen, at den, jf. betragtning 485 i denne forordning, under kontrolbesøget hos GOC anmodede om en liste over alle medlemmer af CBIA, hvilket GOC nægtede at forelægge. I mangel af oplysninger fra GOC samt officielle offentlige data vedrørende den fuldstændige liste over medlemmer af CBIA og CIAPS konkluderede Kommissionen, at endnu flere batterileverandører kunne være medlemmer af disse sammenslutninger. Derudover foretog Kommissionen en detaljeret analyse af virksomhedernes deltagelse i industrisammenslutningerne til trods for GOC's manglende samarbejde og industrisammenslutningernes manglende gennemsigtighed; som forklaret i betragtning 767 i forordningen om midlertidig told var Kommissionen i stand til at fastslå, at virksomhederne var medlem af CBIA, CIAPS og andre industrisammenslutninger ved at se på deres årsrapporter og andre oplysninger, der var tilgængelige online, f.eks. listen over medlemmer af deres tilsynsorganer. Vedrørende den anden påstand fra Geely Group har Kommissionen allerede behandlet den i betragtning 508 i denne forordning. Begge påstande blev derfor afvist.

(511)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, blev resultaterne i betragtning 856-857 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(512)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde GOC gældende, at benchmarket ikke burde udelukke de kinesiske markedspriser, baseret på følgende:

(513)

Med hensyn til påstanden fra GOC og Geely Group, hvis bemærkninger er sammenfattet i betragtning 515 i denne forordning, om, at det anvendte benchmark bør vedrøre de gældende markedsvilkår for de pågældende varer i leveringslandet, bemærkede Kommissionen, at den i sin analyse af offentlige organer og overdragelse og pålæg tog hensyn til de relevante sektorpolitikker, navnlig vedrørende priser, i afsnit 3.7.2.1.1 i forordningen om midlertidig told, og navnlig i punkt 3, litra b). Yderligere undersøgelser til støtte for dokumentation for statslig priskontrol er desuden omhandlet i denne forordnings betragtning 541 og 542. I lyset af resultaterne i afsnit 3.7.2.1 og betragtning 846 og 918 i forordningen om midlertidig told fastslog Kommissionen, at de gældende sektorpolitikker i Kina fordrejer priserne på batterier på hele hjemmemarkedet. Som følge heraf fastslog Kommissionen, at de gældende vilkår og betingelser i Kina ikke kunne justeres på grundlag af de faktiske omkostninger, priser og andre faktorer, der var til rådighed i det pågældende land, med et passende beløb, der afspejler normale markedsvilkår. Kommissionen måtte derfor anvende benchmarkpriserne på verdensmarkedet i henhold til grundforordningens artikel 6, litra d), nr. ii).

(514)

I modsætning til, hvad GOC hævdede i sit andet punkt, blev prisen på NMC-batterier desuden ikke anvendt til priserne på LFP-batterier. Som forklaret i betragtning 847 og 859 i forordningen om midlertidig told gjorde BMI-dataene det muligt at beregne benchmark for undersøgelsesperioden pr. kemisk sammensætning, nemlig LFP og NMC. Som anført i samme betragtning blev vægten af NMC-batteriernes forskellige kemiske undergrupper (111, 523, 622 og 811) også taget i betragtning for så vidt angår den kemiske sammensætning. For det andet anså Kommissionen de kinesiske hjemmemarkedspriser som forklaret i betragtning 843-855 i forordningen om midlertidig told for at være fordrejede, jf. grundforordningens artikel 6, litra d), nr. ii). Under alle omstændigheder stammer de kinesiske gennemsnitspriser, der er indberettet i BMI, fra kinesiske markedsaktører. Som forklaret i betragtning 859 i forordningen om midlertidig told blev de kinesiske gennemsnitspriser derfor udelukket fra benchmarkprisen i BMI. Det anvendte BMI-benchmark afspejlede således de gennemsnitlige verdensmarkedspriser pr. kW/h på celler for henholdsvis LPF og NMC. Hvis Kommissionen ville basere sig på benchmark, herunder (også) kinesiske priser, der påvirkes af fordrejningerne som følge af GOC's indgriben, vil disse benchmark pr. definition ikke være egnede til at beregne fordelen. Endelig fremlagde GOC ingen dokumentation for, hvordan mængden af og betingelserne for køb af batterier i Kina kunne være forskellige fra det, der blev indberettet i BMI. Denne påstand blev derfor afvist.

(515)

Geely Group gjorde følgende gældende:

(516)

Med hensyn til Geely Groups øvrige påstande fremhævede Kommissionen følgende:

(517)

Med hensyn til påstandene om justeringerne analyserede Kommissionen for det første som anført i betragtning 858 og 859 i forordningen om midlertidig told og i Geely Groups specifikke fremlæggelse af oplysninger om afregningsprisen for at fastslå, om batterikøbstransaktioner kunne anses for at være foretaget på armslængdevilkår. Oplysningerne i sagen, dvs. Geely Groups prisaftaler og kontrakter, indeholdt imidlertid ingen oplysninger i denne henseende, som kunne have vist de priser, som de forretningsmæssigt forbundne leverandører opkrævede af Geely Group og af andre uafhængige kunder. Kommissionen var således ikke i stand til at fastslå, at de priser, der blev betalt til forretningsmæssigt forbundne leverandører, skete på armslængdevilkår, eller anvende sådanne priser. Derfor erstattede Kommissionen disse priser til forretningsmæssigt forbundne leverandører med den pris, der blev betalt pr. kW/h for en lignende batteritype til ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører. Selv om Geely Group hævdede, at den fremlagde et eksempel på en kontrakt om køb af batterier mellem forretningsmæssigt forbundne enheder i Geely, der henviste til markedsprisen på råmaterialer, viste denne kontrakt ikke, at de priser, der blev betalt mellem disse forretningsmæssigt forbundne enheder for indkøb af batterier, var på armslængdevilkår, og den omfattede heller ikke uafhængige vurderinger af disse markedspriser.

(518)

For det andet blev disse to virksomheder i forbindelse med Geely Groups indkøb hos den forretningsmæssigt forbundne leverandør CATL betragtet som forretningsmæssigt forbundne i forbindelse med denne procedure, da der fandtes joint ventures mellem Geely Group og CATL, og Geely's indkøb hos denne leverandør blev derfor betragtet som transaktioner mellem forretningsmæssigt forbundne parter.

(519)

For det tredje er påstanden om, at Kommissionen blot erstattede priserne for forretningsmæssigt forbundne leverandører med den pris pr. kilowatt-time (kW/h), der blev betalt til ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører, ukorrekt. I henhold til betragtning 859 i forordningen om midlertidig told blev priserne mellem forretningsmæssigt forbundne parter i Geely Group erstattet med den pris, der blev betalt pr. kW/h for sammenlignelige varer fra ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører. Det betyder, at den pris, som en specifik virksomhed i Geely betalte til sin egen ikke forretningsmæssigt forbundne leverandør, blev anvendt til den relevante kemiske sammensætning for et batteri (LFP og NMC) og batteritype (celle, modul eller pakke). I tilfælde, hvor den samme virksomhed i Geely ikke foretog indkøb hos en ikke forretningsmæssigt forbundet leverandør, jf. betragtning 859 i forordningen om midlertidig told, anvendtes den vejede gennemsnitspris pr. kW/h for lignende varer i Geely Group. Denne tilgang blev konsekvent anvendt for kW/h under hensyntagen både til den kemiske sammensætning for et batteri (LFP og NMC) og batteritypen (celle, modul eller pakke).

(520)

For det fjerde begrænsede Kommissionen sig ikke til at anvende en gennemsnitlig benchmarkpris for alle batterityper. Da Geely Group rapporterede om batterikøb med varierende kW/h-kapacitet (f.eks. 143/120/88 kW/h), anvendte Kommissionen den højeste kapacitet, hvilket var den mest konservative tilgang. Desuden blev hverken de forskellige kemiske undergrupper for NMC-batterier (111, 622, 811 og 523) eller batteriformerne (f.eks. posecelle) systematisk indberettet af virksomhederne i Geely Group, og disse oplysninger fremgik heller ikke af bemærkningerne i forordningen om midlertidig told. Kommissionen kunne derfor ikke anvende disse specifikke forhold på Geely Group. Under alle omstændigheder er påstanden, om at NMC-batterier (type NCM111) og posecellebatterier ikke anvendes i Geely Groups BEV'er bestemt til Unionen og dermed burde have været udelukket fra beregningerne, irrelevant. Da leveringen af batterier mod utilstrækkeligt vederlag gavnede hele produktionen af BEV'er og ikke kun eksporten til Unionen, udtrykkes den beregnede fordel for indkøb af batterier på de BEV'er, der produceres af gruppen, uanset deres bestemmelsessted, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2.

(521)

For det femte bemærkede Kommissionen med hensyn til påstanden, om at nogle af batterierne ikke er blevet anvendt i produktionen af BEV'er eller i BEV'er til eksport til Unionen, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter blev pålagt at indberette hele deres batterikøb til produktion af BEV'er. Nærmere bestemt skulle eksportørerne ud over at angive hver enkelt indkøbstransaktion angive den BEV-model, som hvert batteri blev anvendt til. Alle batterikøbstransaktioner blev derfor taget i betragtning, og den beregnede fordel blev udtrykt på grundlag af det samlede antal producerede BEV'er, uanset deres bestemmelsessted. SAIC Group fremførte, at i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28, stk. 3, burde oplysningerne om batterikøb, som virksomheden indgav i summarisk form, ikke være blevet forkastet af Kommissionen, som i stedet baserede sig på oplysninger fra en anden eksporterende producent som de foreliggende faktiske oplysninger.

(522)

Som nævnt i betragtning 348 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen, at SAIC Group med vilje tilbageholdt oplysninger, der var umiddelbart tilgængelige, og derfor skabte unødige vanskeligheder for Kommissionen med hensyn til at nå frem til en rimelig nøjagtig konklusion. Som anført i betragtning 349 havde Kommissionen desuden konkluderet, at nøjagtigheden af de begrænsede oplysninger fra SAIC Group vedrørende værdi eller mængde ikke kunne kontrolleres. Af disse grunde og i overensstemmelse med artikel 28, stk. 3, kunne Kommissionen ikke basere sig på oplysningerne fra SAIC Group. Påstanden blev derfor afvist.

(523)

SAIC Group hævdede også, at konklusionerne i betragtning 700 i forordningen om midlertidig told ikke var behørigt begrundede, da Kommissionen ikke forklarede, hvorfor det var rimeligt at anvende oplysningerne fra en anden eksporterende producentgruppe vedrørende batterikøb. Nærmere bestemt henviste den til betragtning 811 i forordningen om midlertidig told, hvor Kommissionen konkluderede vedrørende Geely Group, at »disse oplysninger ikke i sig selv blev anset for at være tilstrækkelige til at drage meningsfulde konklusioner med hensyn til virkningen af statslig kontrol med sammenslutningen af industrier for traktionsbatterier på de batteripriser, der opkræves af BEV-producenter«. Følgelig fandt SAIC Group, at denne subsidieordning resulterede i den højeste subsidiemargen, der blev beregnet for en enkelt subsidieordning for SAIC Group med alvorlige potentielle finansielle konsekvenser.

(524)

Som anført i betragtning 318 i forordningen om midlertidig told fremlagde SAIC Group kun delvise oplysninger om sine batterikøb, hvis nøjagtighed både med hensyn til værdi og mængde ikke kunne kontrolleres af Kommissionen. Kommissionen underrettede derfor SAIC Group om, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28, og opfordrede SAIC Group til at fremsætte bemærkninger. SAIC Groups bemærkninger var ikke af en sådan art, at de kunne ændre Kommissionens vurdering, således at Kommissionen så sig nødsaget til at anvende de foreliggende faktiske oplysninger.

(525)

I den forbindelse anvendte Kommissionen oplysninger, der var tilgængelige i sagsakterne, dvs. oplysninger fra en anden ikke-integreret gruppe af eksporterende producenter, der købte lignende batterier og fremstillede lignende BEV-modeller. Det var den eneste ikke-integrerede gruppe i stikprøven, der købte batterier, og som havde et betydeligt salg af BEV'er på hjemme- og eksportmarkedet i undersøgelsesperioden. Det forhold, at oplysningerne om Geely Group med hensyn til virkningen af statslig kontrol over sammenslutningen af industrier for traktionsbatterier på de batteripriser, der opkræves af BEV-producenter, ikke i sig selv blev anset for tilstrækkelige, udelukker ikke anvendelsen af oplysninger om Geely Groups batterikøb med hensyn til priser og den tilsvarende beregning af fordel som relevante foreliggende faktiske oplysninger i sagsakterne. Navnlig vedrører betragtning 811 i forordningen om midlertidig told et helt andet spørgsmål med hensyn til at fastslå virkningen af den statslige kontrol med batteripriserne. Den eneste konklusion i denne betragtning var, at det i lyset af Geely Groups lavere markedsandel og salgsmængden af batterier ikke var muligt at fastslå en sådan kontrol udelukkende på dette grundlag. Denne betragtning vedrørte ikke pålideligheden af Geely Group's batteripriser, endsige konklusionen om, at sådanne batteripriser ikke var repræsentative for de kinesiske hjemmemarkedspriser på batterier. Faktisk var disse batteripriser fra Geely Group det mest hensigtsmæssige benchmark i sagsakterne i betragtning af gruppens integrationsgrad og de pågældende batterityper, jf. grundforordningens artikel 28. Som nævnt i betragtning 860 i forordningen om midlertidig told og for at afspejle den situation, der gjorde sig gældende for SAIC Group, udelukkede Kommissionen desuden visse batterier bestemt til BEV-modeller, som ikke svarede til dem, der solgtes af SAIC Group, fra beregningen af fordelen.

(526)

Desuden blev SAIC Group i begyndelsen af undersøgelsen og under udvekslingerne vedrørende den mulige anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger gjort opmærksom på, at resultatet af undersøgelsen efter anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger kunne være mindre gunstigt for den pågældende part, end hvis denne havde udvist samarbejdsvilje. Under alle omstændigheder foreslog SAIC Group ingen alternative informationskilder i den forbindelse. På dette grundlag blev påstanden afvist. På grundlag af ovenstående og bestemmelserne i betragtning 700 og 860 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen, at oplysningerne om Geely Group udgjorde en rimelig erstatning for de oplysninger, der var nødvendige for at nå frem til resultater vedrørende SAIC Group, og den havde forklaret, hvorfor det var rimeligt at anvende oplysninger fra en anden eksporterende producentgruppe vedrørende batterikøb.

(527)

I sine bemærkninger efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede Tesla (Shanghai), at der ikke var nogen fordel med hensyn til levering af batterier og deres vigtigste input på grund af en specifik indkøbssituation, som af fortrolighedshensyn ikke kunne offentliggøres i forordningen. Af de årsager, der blev forklaret i en specifik fremlæggelse af oplysninger til denne eksporterende producent, blev påstanden afvist.

(528)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Tesla Shanghai bemærkninger til allokeringen af fordelen for batterier. Disse bemærkninger blev delvist accepteret og behandlet i en virksomhedsspecifik fremlæggelse af oplysninger.

(529)

En række samarbejdsvillige eksporterende producenter fremsatte påstande vedrørende subsidiebeløbet baseret på de BMI-data, som Kommissionen anvendte, herunder valget af metode og forekomsten af skrivefejl. I forlængelse af disse påstande analyserede Kommissionen de relevante data i BMI nærmere samt den metode, der blev anvendt til at fastsætte det passende benchmark til en kvantificering af det subsidiebeløb, der opstår som følge af dette program.

(530)

Kommissionen fandt navnlig, at den lokale kinesiske efterspørgsel efter battericeller i undersøgelsesperioden ifølge BMI-data var meget lavere end den kinesiske produktion på markedet. Faktisk udgjorde Kinas overskud 43 % i undersøgelsesperioden. Dette overskydende udbud af batterier fra Kina var resultatet af de specifikke politikker og GOC's indgriben som beskrevet i afsnit 3.7.2.1 i forordningen om midlertidig told, hvilket førte til en overproduktion og behovet for at eksportere til lave priser for at allokere en sådan overproduktion på andre markeder og dermed dække underskuddet af dette input. Faktisk viste en mere detaljeret analyse af de datasæt, der var tilgængelige i BMI, nemlig udbuds- og efterspørgselsdata for battericeller i forskellige geografiske områder, at der i undersøgelsesperioden var et underskud på ca. 300 % i Europa og på ca. 200 % i Nordamerika (dvs. at efterspørgslen efter battericeller på disse markeder var meget højere end det faktiske indenlandske udbud). Dette underskud blev dækket af den kinesiske eksport (85) af en del af deres overskudsproduktion, som var endnu større end underskuddet i alle geografiske områder. Det fremgår af en detaljeret analyse af BMI's udbuds- og efterspørgselsdata i de forskellige geografiske områder, at Asien-Stillehavsmarkedet (eksklusive kinesiske data) (APAC-data (eksklusive Kina)) havde det mindste underskud, dvs. 9 % i undersøgelsesperioden. Desuden fremgik det af data på dette marked, at der var et overskud på 24 % i 2022 og et underskud på 21 % i 2023. Analysen viste endvidere, at priserne i de andre regioner, hvor der var en betydelig tilstedeværelse af kinesisk eksport, var meget lavere end i APAC-regionen (eksklusive Kina). Dette tyder på, at jo højere procentdelen og tilstedeværelsen af overskydende batterier fra det kinesiske marked er på de regionale markeder, jo lavere er priserne i de tilsvarende datasæt for sådanne markeder i undersøgelsesperioden.

(531)

Kommissionen fandt det derfor hensigtsmæssigt at anvende data fra APAC-markedet (eksklusive Kina) i modsætning til data fra alle markeder, som er påvirket af den subsidierede eksport fra Kina. I betragtning af GOC's og de kinesiske batteriproducenters manglende samarbejdsvilje og i mangel af andre pålidelige oplysninger anvendte Kommissionen navnlig BMI-priserne i APAC-regionen (eksklusive Kina). Det anvendte benchmark indeholdt de faktiske priser for sidste kvartal af 2022 i betragtning af overskuddet i det pågældende år. Derimod blev benchmarkpriserne i BMI i de første tre kvartaler af 2023 — under hensyntagen til at markedsvilkårene i 2023 viste et underskud på det pågældende marked — tilpasset gennem prisforskellen mellem APAC-regionen (eksklusive Kina) og Kina i sidste kvartal af 2022, hvilket i gennemsnit udgjorde 12 %.

(532)

Desuden anførte Kommissionen i betragtning 813 i forordningen om midlertidig told, at det i den foreløbige fase anvendte benchmark blev beregnet på et konservativt grundlag, da BMI-priserne blev angivet på grundlag af »ab fabrik« og således ikke omfattede transportomkostninger. Dette undersøgelsesresultat bekræftes på nationalt plan, hvor dokumentationen i sagsakterne viser, at de fleste af de købte batterier fremstilles ab fabrik. Hvor det var relevant, tilføjede Kommissionen dog de faktiske forsendelsesomkostninger, der blev afholdt af de eksporterende producenter, der købte batterier på andre leveringsbetingelser end ab fabrik.

(533)

Efter en fornyet fremlæggelse af oplysninger var Tesla Shanghai uenig i den begrundelse, der lå bag de reviderede BMI-benchmarkdata. Tesla var navnlig uenig i Kommissionens konklusion, nemlig at jo højere procentdelen og tilstedeværelsen af overskydende batterier fra det kinesiske marked er på de regionale markeder, jo lavere er priserne i de tilsvarende datasæt for sådanne markeder i undersøgelsesperioden, og hævdede, at pris- og efterspørgselsdata fra BMI ikke bekræfter denne antagelse.

(534)

Kommissionen bekræftede dog på ny sin konklusion på grundlag af BMI-dataene. I undersøgelsesperioden var batteriunderskuddet i Europa og Nordamerika på ca. 200 % – 300 %, og gennemsnitsprisen på et NMC-batteri i disse regioner var på ca. 130-134 USD/kWh. Omvendt var batteriunderskuddet i APAC-regionen (eksklusive Kina) kun på ca. 9 %, og gennemsnitsprisen var højere end i Europa og Nordamerika. Virksomheden fejlfortolkede Kommissionens begrundelse ved at hævde, at »dataene modsiger, at prisforskellen mellem regionale priser og kinesiske priser ville være mindre, hver gang der er et underskud«. Kommissionens beslutning om at anvende data fra APAC-markedet (eksklusive Kina) snarere end data fra alle markeder, der kompromitteres af kinesisk subsidieret eksport, var ikke baseret på prisforskellen mellem kinesiske priser og priser i andre regioner. Desuden anses prisforskellen mellem det kinesiske marked og de europæiske eller nordamerikanske markeder i alle tilgængelige perioder for upålidelig, da den er blevet væsentligt påvirket af et betydeligt underskud i batteriforsyningen og den deraf følgende øgede tilstedeværelse af kinesisk eksport.

(535)

Tesla Shanghai var også uenig i Kommissionens justering af priserne i APAC-regionen (eksklusive Kina) i de første tre kvartaler af 2023 (Kommissionen fandt, at disse priser allerede var påvirket af markedsvilkårene, som viste et underskud på dette marked i denne periode). Virksomheden hævdede, at justeringen burde have været anvendt i opadgående retning på batteripriserne i Kina.

(536)

Kommissionen var uenig i et sådant forslag, da den i hele sin analyse i denne undersøgelse konsekvent bekræftede, at de kinesiske batteripriser var væsentligt subsidierede og derfor ikke kunne tjene som et pålideligt grundlag for en sådan justering.

(537)

Kommissionen identificerede den faktiske batteripris i APAC-regionen (eksklusive Kina) i sidste kvartal af 2022 som det mest pålidelige benchmark, som justeringen var baseret på, i betragtning af det overskud, der blev konstateret i denne region i 2022. Virksomhedens argumenter afvises derfor.

(538)

Den subsidiesats, der blev fastsat for disse subsidier i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter og for den virksomhed, der blev indrømmet individuel undersøgelse, er på:

Levering af batterier mod utilstrækkeligt vederlag

(539)

Som forklaret i betragtning 470 i denne forordning vedrørte bemærkningerne fra GOC om inputleverandører, der fungerer som »offentlige organer«, både batteriproducenter og producenter af LFP. Kommissionen behandlede disse bemærkninger i betragtning 471 og 472, 480 og 482-484 i denne forordning.

(540)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte BYD-gruppen, at analysen vedrørende LFP-leverandører manglede faktuelle beviser, og at det ikke fremgik af noget dokument, at leverandørerne af LFP solgte varerne til BYD Group for at opfylde de politiske mål. BYD Group genindsendte listen over indkøb af LFP som dokumentation. BYD Group tilføjede, at undersøgelsen ikke viste, at sammenslutningerne pålægger deres medlemmer at træffe økonomiske beslutninger til fordel for BEV-industrien. Ifølge BYD Group fremlagde Kommissionen ikke dokumentation for, at staten specifikt har tildelt sammenslutningen beføjelser. På grundlag heraf hævdede BYD Group, at det derfor ikke er veldokumenteret, at LFP-leverandører fungerer som »offentlige organer«, og at deres leverancer af varer falder ind under gruppen af varer, der er leveret mod utilstrækkeligt vederlag, og at der således ikke er nogen grund til ikke at acceptere nationale priser.

(541)

Som anført i betragtning 864 i forordningen om midlertidig told, er det kinesiske marked blevet anset for fordrejet på grund af de nationale og sektorspecifikke politikker og dertil knyttede foranstaltninger navnlig dem, der vedrører prisfastsættelsesstrukturer. Derfor anses alle indkøb af LFP foretaget af BYD Group i undersøgelsesperioden for at være påvirket. Denne vurdering er baseret på den forståelse, at alle leverandører opererer på hjemmemarkedet i henhold til politikker og andre former for indgriben fra GOC's side og er underlagt de samme fordrejede markedsvilkår. De gældende markedsvilkår i Kina blev derfor anset for fordrejede, og anvendelsen af artikel 6, litra d), nr. ii), var berettiget. Kommissionen minder endvidere om, at den på grund af GOC's manglende samarbejdsvilje (afsnit 3.3.1.2 i forordningen om midlertidig told) ikke modtog oplysninger om kendetegnene ved det kinesiske hjemmemarked for input og derfor var nød til at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Indbyrdes prisforskelle mellem BYD's LFP-leverandører har i øvrigt ingen indflydelse på Kommissionens vurdering, som allerede anerkendt i betragtning 891 i forordningen om midlertidig told fulgte priserne på LFP, der blev leveret til BYD Group, helt andre tendenser end de kinesiske eksportpriser i undersøgelsesperioden (betragtning 920 i forordningen om midlertidig told). Påstanden blev derfor afvist.

(542)

Som allerede omhandlet i litra a, punkt 3, litra b), i afsnit 3.7.2.1.1 og i betragtning 744-757 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen, at leveringen af batterier og deres input reguleres af GOC med det formål at sænke priserne til fordel for BEV-industrien. Yderligere beviser for priskontrol, som GOC har pålagt i forbindelse med input til batterier, findes i »MIIT Work Plan for stable growth in the non-ferro metal industry« (MIIT-arbejdsplan for stabil vækst i industrien for ikke-jernholdige metaller), (86) der blev offentliggjort i september 2023. Et af hovedmålene er nemlig at »styrke udbuddet af og prisstabiliteten for vigtige produkter« ved at »opbygge en platform for udbud og efterspørgsel i forudgående og efterfølgende produktionsled, tilskynde virksomheder til udvikling af ikke-jernholdige metalressourcer og smeltevirksomheder til at indgå langsigtede indkøbsaftaler med brugere i efterfølgende produktionsled og stabilisere forsyningen af vigtige produkter, som f.eks. kobber, aluminium og litium, [og] forbedre en »rød, gul og blå« tidlig varslingsmekanisme for levering af råmaterialer i løs vægt, styrke prognosevejledning og forhindre store prisudsving og ondsindet spekulation […] støtte nøglevirksomheder i at gennemføre kommercielle reserver og en videnskabelig og velordnet regulering af forholdet mellem udbud og efterspørgsel på markedet« (87). Samarbejde mellem aktører i forudgående og efterfølgende produktionsled for at stabilisere udbud og efterspørgsel, overvågning af udsving i udbud og priskontrol er instrukser, der allerede er indeholdt i tidligere planer, f.eks. batterihandlingsplanen fra 2017 og meddelelsen om batteriindustrien (se betragtning 746-750 i forordningen om midlertidig told). Dette bekræfter ikke blot, at GOC allerede har udøvet kontrol over priserne siden 2017, men også, at disse bestræbelser har været opretholdt i hele undersøgelsesperioden og fortsættes derefter.

(543)

Ud over de centrale planer, der bekræfter den priskontrol, der er udført og givet i opdrag af GOC, og som allerede er omfattet af punkt 2 i afsnit 3.7.2.1.1, og navnlig betragtning 751 i forordningen om midlertidig told, fandt Kommissionen yderligere dokumentation for industrisammenslutninger, der formulerer industripolitikker og udfører statslige opgaver, f.eks. stabilisering af forventningerne til udbud og efterspørgsel og kontrol med prisudsving. Dette illustreres af de seneste erklæringer fra Ge Honglin, der er partisekretær og formand for China Nonferrous Metals Industry Association (»CNMIA«) (88). Som allerede omhandlet i betragtning 94 i gennemførelsesforordning (EU) 2023/1618 er CNMIA en industrisammenslutning, hvor CCP griber ind i den operationelle beslutningstagning. I denne »sociale organisation« er partiopbygningsorganisationerne ligesom i flere industrisammenslutninger integreret i dens struktur (89) (jf. betragtning 779 i forordningen om midlertidig told). CNMIA har »omhyggeligt gennemført CCP-centralkomitéens og statsrådets afgørelser og indsættelser og har samarbejdet med relevante myndigheder om at formulere, offentliggøre og fortolke industripolitikker, som f.eks. »vejledninger om tilpasning af industristruktur«, »arbejdsplanen for stabilisering af vækst i industrien for ikke-jernholdige metaller« og »metoder til overførsel af indtægter fra minedrift«; […] som reaktion på stigninger og fald i priserne på strategiske metalsorter, f.eks. litium og silicium, bistod offentlige myndigheder med at styrke kommunikationen med virksomheder i det forudgående og efterfølgende produktionsled og bestræbte sig på at stabilisere markedets forventninger; […] undertegnede strategiske samarbejdsaftaler med mere end ti lokale myndigheder, herunder Anhui, Jiangxi, Gansu og Guangxi, for effektivt at fremme den rationelle indretning af regionale industrier og regional koordineret udvikling og kraftigt støtte omstillingen og opgraderingen af lokale industrier«. [fremhævelse tilføjet].

(544)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte GOC, at den erklæring fra CNMIA, som Kommissionen baserede sig på i betragtning 543 i denne forordning, er irrelevant, da den vedrører en helt anden sammenslutning og under alle omstændigheder ikke er i overensstemmelse med de foreliggende beviser. Derudover hævdede GOC, at Kommissionen ikke besvarede bemærkningerne om, at råmaterialeleverandørerne er offentlige organer i kraft af deres deltagelse i industrisammenslutninger. GOC gentog, at disse leverandørers deltagelse i industrisammenslutningerne ikke gør dem til offentlige organer, og at Kommissionen ikke har forklaret, hvordan disse sammenslutninger kontrollerer og griber ind i prisfastsættelsen.

(545)

Kommissionen mindede om, at citatet fra CNMIA blev anvendt til at støtte Kommissionens resultater om, at industrisammenslutninger ikke er uafhængige organer uden statslig kontrol, og at det således er relevant for denne undersøgelse. Hvad angår GOC's påstande om, at Kommissionen ikke besvarede myndighedens bemærkninger vedrørende offentlige organer, havde Kommissionen allerede i betragtning 539 i denne forordning forklaret, at GOC's bemærkninger om inputleverandører, der fungerede som »offentlige organer«, vedrørte både batteri- og LFP-producenter. Kommissionen behandlede disse bemærkninger i betragtning 471-472, 480 og 482-484 i denne forordning. Påstandene blev derfor anset for uden betydning.

(546)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger genfremsatte BYD Group sine bemærkninger, hvori den anførte, at Kommissionens analyse manglede faktuelle beviser for, at LFP-leverandørernes kommercielle aktiviteter og deres markedsadfærd var struktureret og udviklet med henblik på at virkeliggøre GOC's politiske mål, og tilføjede, at medlemskab af en industrisammenslutning eller forekomsten af en partiorganisation i en virksomhed ikke betyder, at LFP-leverandører ville have mistet deres evne til at træffe uafhængige beslutninger, deres virksomhedsbeføjelser og deres generelle finansielle myndighed, hvilket alt sammen indrømmes i henhold til gældende kinesisk lovgivning. Desuden understregede BYD Group, at det forhold, at LFP-priserne over for BYD Group fulgte helt andre tendenser end eksportpriserne, er irrelevant, da forskellige markeder har forskellige priser. Endelig hævdede BYD Group, at det forhold, at LFP-priserne varierede afhængig af leverandøren, tydede på, at prisfastsættelsen fungerer i overensstemmelse med markedets efterspørgsel og udbud og ingen relation har til GOC's politikbaserede mål.

(547)

Kommissionen har allerede behandlet en del af disse bemærkninger ved den endelige fremlæggelse af oplysninger i betragtning 541-543 i denne forordning Hvad angår påstandene om LFP-leverandørernes evne til at træffe uafhængige beslutninger, tilbagevises dette af beviserne i forordningen om midlertidig told (betragtning 779, 786, 787 og 877), mens tendenserne i hjemmemarkedspriserne på LFP i forhold til eksportpriserne er blevet behandlet i betragtning 905 og 920 i forordningen om midlertidig told, hvor det bekræftes, at LFP-leverandører ikke handler som operatører på det frie marked på det kinesiske hjemmemarked og ikke træffer økonomisk rationelle beslutninger. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(548)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fandt Kommissionen yderligere beviser for, at Hunan Yuneng New Energy Materials Co., Ltd. og dens dattervirksomheder gennemfører nationale politikker og fungerer som offentlige organer, jf. afsnit 3.7.2.2.1, litra a), i forordningen om midlertidig told. For det første bekræfter nylige udtalelser fra den kommunale regering i Xiangtan (90), at Hunan Yuneng New Energy Materials ikke kun betragtes som en delvist statsejet virksomhed (se betragtning 881 i forordningen om midlertidig told), men også som en virksomhed, der viderefører udviklingen af Xiangtan og i sidste ende staten. I afsnittet med fokus på en »[o]ptimering og integration af statsejede virksomhedsplatforme« bestræber regeringen i Xiangtan sig på at »[i]ntegrere Industrial Investment Group og Electrochemical Group, således at der dannes den elektrokemiske industrielle investeringsgruppe og dermed aktivt opbygges en førsteklasses markedsorienteret virksomhed, der ejer to børsnoterede virksomheder og bestræber sig på at blive førende inden for materialer til Kinas sektor for batterier på alternativ energi. I februar [2023] blev Hunan Yuneng New Energy Company, som Electrochemical Group investerede og ejede en andel i, på vellykket vis optaget på børsen på Shenzhen Stock Exchange's Growth Enterprise Market« (91). Xiangtan Electrochemical er en statsejet kommunal virksomhed under ledelse af SASAC i Xiangtan. Udviklingen af Hunan Yuneng og dens statsejede aktionær, Xiangtan Electrochemical Group, er desuden relateret til Xiangtan-regeringens mål om at etablere en gruppe virksomheder med en driftsindtægt på 10 mia. ved at »implementere princippet »en virksomhed, en politik« og fokusere på at støtte Hunan Yuneng New Energy Battery Materials Co., Ltd., Company, Harbin Electric Wind Energy Co., Ltd. og andre virksomheder med henblik på at nå op på 10 mia. [i driftsindtægt]« og »støtte […] Xiangtan Electrochemical Group Co., Ltd. og andre førende virksomheder inden for industrien for at ekspandere dertil relateret forretningsvirksomhed og udvide deres forretningsområde, [og] integrere ressourcer i det forudgående og efterfølgende produktionsled gennem fusioner, erhvervelser og reorganisering« (92).

(549)

I Kunming-provinsen, hvor Yunnan Yuneng New Energy Materials Co., Ltd, der er en dattervirksomhed af Hunan Yuneng, er beliggende, forhandlede bystyret i Anning med Yunnan Yuneng om etablering af et investeringsprojekt på over 1 mia. CNY. Ifølge bystyret i Anning »kombinerer forvaltningen af byen partiopbygning med industriel udvikling og fokuserer på at fremme partimedlemmer og ledere, således at de kan opfylde deres forpligtelser og fuldt ud servicere virksomheder og projekter« (93). Navnlig anses projektet Yunnan Yuneng New Energy Battery Materials for at være »et klart udtryk for, at partiorganisationer og flertallet af partimedlemmer og ledere på eget initiativ bryder igennem på alle niveauer«  (94) [fremhævelse tilføjet]. De tætte forbindelser mellem partiopbygningskomiteen på centralt og lokalt plan og virksomhederne bekræftes af det faktum, at »[p]artiets arbejdskomité i Anning Industrial Park ydede Yunnan Yuneng bistand med at oprette en partiafdeling. […] I maj [2023] tilsluttede virksomhedens partiafdeling sig også parkens partikomité for industrikæden for materialer til batterier på alternativ energi. Gennem udvekslinger på platformen for partiopbygning opnåede den et samarbejde om indkøb af hydrogenperoxid med Yunnan Yuntian Petrochemical Co., Ltd., som er en virksomhed beliggende i parken, for at løse det tidligere problem med høje omkostninger ved indkøb af hydrogenperoxid fra leverandører uden for provinsen (95).« Partiopbygning spiller således en central rolle i udviklingen af virksomheder og fremmer dermed udviklingen af nationale politikker, der er pålagt af GOC. Et eksempel herpå er Kunming-regeringen, som oplyser, at partiopbygningskomiteerne i forbindelse med Anning Industrial Park hjalp med at indgå indkøbsaftaler mellem virksomheder i parken og aftaler om finansielle tjenesteydelser mellem banker og virksomheder, der »holdes sammen af den »røde linje« i partiopbygning i Anning Industrial Park« (96). Partiopbygningens rolle i private enheder er i vid udstrækning blevet behandlet i betragtning 787 i forordningen om midlertidig told, og ovenstående beviser bekræfter, at CCP udøver indflydelse på alle typer virksomheder i Kina, og at det kan anvende partiopbygningsenheder i virksomheder og lokale myndigheder til at udøve indflydelse. Som allerede omhandlet i betragtning 885 i forordningen om midlertidig told er hensigten med udviklingen af Anning Industrial Park også at opfylde målene i Yunnan-handlingsplanen. Ovenstående resultater bekræfter således, at en af de største markedsaktører i Kina for LFP, Hunan Yuneng New Energy Materials, er en statsejet virksomhed, hvis udvikling er tæt forbundet med opfyldelsen af lokale og nationale mål (betragtning 548), og det leverer yderligere dokumentation for, at LFP-leverandører overholder og gennemfører GOC's politikbaserede målsætninger og dermed udøver statslige funktioner.

(550)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte GOC, at de beviser, der er omhandlet i betragtning 548 og 549 i denne forordning, ikke underbygger Kommissionens konklusioner, da:

(551)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Etableringen af Electrochemical Industrial Investment Group har til formål »aktivt at opbygge en førsteklasses markedsorienteret virksomhed med to børsnoterede virksomheder«. Kommissionen minder om, at ikke blot Electrochemical Group investerede i Hunan Yuneng New Energy Materials, men at sidstnævnte virksomhed også blev noteret på Shenzhen Stock Exchange i februar 2023, og at udviklingen af Hunan Yuneng New Energy Materials tjener Xiangtan-regeringens mål om at etablere en gruppe virksomheder med en driftsindtægt på 10 mia., mens dokumentationen vedrørende Yunnan Yuneng New Energy Materials Co. udtrykkeligt forbinder virksomhedens resultater med partiorganisationens resultater. Disse påstande blev derfor afvist.

(552)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger og i lyset af Kommissionens yderligere resultater, blev konklusionerne i betragtning 861-912 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(553)

Som forklaret i betragtning 496 i denne forordning vedrørte bemærkningerne fra GOC om overdragelse og pålæg både batteriproducenter og LFP-producenter. Kommissionen behandlede disse bemærkninger i betragtning 498 i denne forordning.

(554)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede BYD Group, at det forhold, at købspriserne i undersøgelsesperioden varierede blandt LFP-leverandører, er i modstrid med Kommissionens resultater om overdragelse og pålæg, da det skal påvises af Kommissionen, at prisfastsættelsen er en reaktion på de politikbaserede mål, som GOC har fastsat.

(555)

Kommissionen påpegede, at påstandene om priskontrol allerede var blevet behandlet i betragtning 541 og 542 i denne forordning. En prisvariation er irrelevant, hvis disse priser ligger under markedsvilkårene, og et sådant niveau hidrører fra GOC's indgriben på markedet. Disse påstande blev derfor afvist.

(556)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede BYD Group, at Kommissionen beregnede fordelen to gange for nogle virksomhedsinterne indkøb af batteripakker. Denne påstand blev godtaget, og beregningerne blev ændret i overensstemmelse hermed.

(557)

GOC fremførte, at anvendelsen af Kinas fob-eksportpris som eksternt benchmark ikke sikrer, at det deraf følgende benchmark vedrørte eller henviser til eller er knyttet til de gældende markedsvilkår i leveringslandet, og at den normale hjemmemarkedspris derfor overvurderes, da den globale produktion af LFP er koncentreret i Kina, mængden af LFP, der eksporteres fra Kina, er begrænset, og en sådan eksport ikke nødvendigvis er til produktion af traktionsbatterier.

(558)

I lyset af resultaterne i afsnit 3.7.2.1 og betragtning 846 og 918 i forordningen om midlertidig told fastslog Kommissionen, at de gældende sektorpolitikker i Kina fordrejer priserne både på batterier og på LFP på hele hjemmemarkedet. Som følge heraf fastslog Kommissionen, at de gældende vilkår og betingelser i Kina ikke kunne justeres på grundlag af de faktiske omkostninger, priser og andre faktorer, der var til rådighed i det pågældende land, med et passende beløb, der afspejler normale markedsvilkår. Som nævnt i betragtning 924 i forordningen om midlertidig told måtte Kommissionen i betragtning af de eksisterende dominerende betingelser for denne specifikke lithiumtype og manglen på andre rimelige benchmark anvende kinesiske eksportpriser til resten af verden.

(559)

GOC's bemærkninger til de eksterne benchmark, der er omhandlet i betragtning 512 i denne forordning, omfattede både batteri- og LFP-leverandører. Kommissionen behandlede disse bemærkninger i betragtning 513 i denne forordning.

(560)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 913-929 i forordningen om midlertidig told vedrørende fordel, specificitet og beregning af subsidiebeløbet bekræftet.

(561)

Den subsidiesats, der blev fastsat for disse subsidier i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, er på:

Levering af lithium til produktion af batterier mod utilstrækkeligt vederlag

(562)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine resultater vedrørende retsgrundlag, finansielt bidrag og fordel, jf. betragtning 931-940 i forordningen om midlertidig told.

(563)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at den reducerede indkomstbeskatning af virksomheder (»EIT«) inden for højteknologi og ny teknologi og ordningen med præferentielt fradrag før skat for udgifter til forsknings- og udviklingsprogrammer ikke er begrænset til et tilstrækkeligt særskilt segment af den kinesiske økonomi til at kunne betegnes som »specifik«, jf. SCM-aftalens artikel 2.1, litra a). I den forbindelse henviste den til, at ikke alle BEV-producenter drog fordel af den påståede skattenedsættelse for virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi.

(564)

GOC hævdede også, at Kommissionen ikke på objektiv vis havde fastslået specificitet på grundlag af faktuelle beviser, da det retsgrundlag, som den baserede sig på for en eksporterende producent, var uklart, dvs. at Kommissionen ikke angav, om fordelen stammede fra regionale subsidier, jf. SCM-aftalens artikel 2.2 og grundforordningens artikel 4, stk. 3, på grund af denne eksportørs beliggenhed eller stammede fra artikel 4, stk. 2, litra a), som nævnt i forordningen om midlertidig told på grund af dennes status som virksomhed inden for højteknologi og ny teknologi.

(565)

GOC hævdede desuden, at denne påståede subsidieordning ikke var specifik, da den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed opererer, fastsætter objektive kriterier eller betingelser for støtteberettigelse og skattenedsættelsens størrelse, og at støtteberettigelsen er automatisk, og at kvalifikationskriterier og -betingelser overholdes strengt. Nærmere bestemt hævdede GOC, at den lavere skattesats er tilgængelig for alle virksomheder, der opfylder betingelserne og ikke begunstiger bestemte virksomheder frem for andre, da virksomheder fra alle sektorer, der dækker hele økonomien, er berettiget til at få et certifikat som virksomhed inden for højteknologi og ny teknologi.

(566)

I lighed hermed hævdede GOC, at Kommissionen havde baseret sig på de jure- specificitet ved at analysere »den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed opererer« uden at vurdere betingelserne for betingelserne for berettigelse til subsidierne og vurdere, om begrænsningen af adgangen til subsidierne til visse virksomheder udtrykkeligt, utvetydigt eller klart fremgår af den subsidieydende myndigheds relevante retlige instrument eller udtalelser (97). GOC hævdede også, at Kommissionen specifikt havde fokuseret på BEV-producenter, der angiveligt havde nydt godt af den påståede skattemæssige præferencebehandling uden at undersøge »alle virksomheder eller industrigrene, der var berettigede til at modtage det samme subsidiebeløb« (98).

(567)

Kommissionen var uenig i disse påstande, da den anså de skatteordninger, der er beskrevet i afsnit 3.8.1-3.8.2 i forordningen om midlertidige told, for specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), hvori det hedder, at »når den subsidieydende myndighed eller den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, udtrykkeligt begrænser adgangen til subsidier til kun at omfatte visse virksomheder, er sådanne subsidier specifikke«. De omhandlede subsidieordninger har nemlig deres retsgrundlag i EIT-lovens kapitel IV »Skattefordele«. Dette kapitel indeholder i sit navn og indhold udtrykkeligt specifikke bestemmelser om præferencebehandling, som »udtrykkeligt begrænser adgangen til subsidier til visse virksomheder«. Nærmere bestemt præciseres det i artikel 93 i gennemførelsesbestemmelserne til EIT-loven, jf. betragtning 934 i forordningen om midlertidig told, at »de vigtige virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi, der skal støttes af staten, [skal opfylde visse] betingelser«, f.eks. »1. Overholdelse af anvendelsesområdet for vigtige statsstøttede områder inden for højteknologi og ny teknologi.« Som det klart fremgår af ovenstående, er ikke alle virksomheder eller industrier berettigede til at drage fordel af den samme skattemæssige præferencebehandling. De subsidier, der ydes i henhold til disse skatteordninger, blev derfor anset for specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a).

(568)

Som nævnt i betragtning 942 i forordningen om midlertidig told nød visse virksomheder desuden godt af en reduceret indkomstskattesats på grundlag af kriterier vedrørende deres fysiske placering, navnlig hvis en virksomhed er beliggende i den vestlige region. I så fald var Kommissionen af den opfattelse, at skatteordningen var specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 3, da den var begrænset til visse virksomheder i et udpeget geografisk område. De subsidier, der ydes i henhold til disse skatteordninger, blev derfor anset for specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 3.

(569)

Hvad angår henvisningen til visse virksomheder, der ikke var omfattet af den reducerede indkomstskattesats, fandt Kommissionen, at visse betingelser skulle være opfyldt for at være berettiget til certifikatet som virksomhed inden for højteknologi og ny teknologi. Det forhold, at visse BEV-producenter ikke opfyldte alle betingelser eller ikke anmodede om certifikatet som virksomhed inden for højteknologi og ny teknologi, viser ikke, at denne ordning ikke er specifik.

(570)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC også, at Kommissionen ikke havde behandlet GOC's argument, om at den reducerede indkomstbeskatning af virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi ikke er begrænset til et tilstrækkeligt særskilt segment af den kinesiske økonomi til at kunne betegnes som »specifik«, jf. SCM-aftalens artikel 2.1, litra a).

(571)

Kommissionen fremhævede, at den havde behandlet den samme bemærkning om specificitet i betragtning 567 og 568 i denne forordning.

(572)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende specificitet, bekræftede Kommissionen resultaterne i betragtning 941-943 i forordningen om midlertidig told.

(573)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede SAIC Group, at der uretmæssigt var blevet indberettet en subsidiesats for denne subsidieordning. Denne påstand blev godtaget.

(574)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine resultater vedrørende beregning af subsidiebeløbet for denne ordning, jf. betragtning 944-945 i forordningen om midlertidig told.

(575)

Den subsidiesats, der blev fastsat for disse subsidier i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, er på:

Reduceret indkomstbeskatning af virksomheder (»EIT« — Enterprise Income Tax) for virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi

(576)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine resultater vedrørende retsgrundlag, jf. betragtning 949 i forordningen om midlertidig told.

(577)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte SAIC Group, at den afviste Kommissionens antagelse om, at alle forsknings- og udviklingsprojekter og de dermed forbundne skattefritagelser vedrørende en af dens virksomheder kun vedrørte den undersøgte vare. SAIC Group hævdede, at der ikke blev givet oplysninger eller forklaringer med hensyn til anvendelsen af artikel 28 og til, hvordan beregningen af subsidiebeløbet efterfølgende fandt sted for SAIC Group selv.

(578)

SAIC Group fremførte, at den pågældende virksomhed fremlagde en rapport fra virksomhedens skatteagenter om FoU-udgifter som dokumentation under kontrolbesøget, og at rapporten fra skatteagenten ikke nævnte, at de påløbne FoU-udgifter var specifikke for den undersøgte vare. SAIC Group mindede om, at andelen af køretøjer med forbrændingsmotor af denne virksomheds omsætning burde have været afspejlet i beregningen af subsidiemargenen.

(579)

Kommissionen var uenig i påstanden fra SAIC Group og bemærkede, at den pågældende virksomhed kun havde fremlagt en del af de ønskede oplysninger, selv om de var umiddelbart tilgængelige. Den fremsendte således ikke en fuldstændig kopi af den ønskede rapport fra skatteagenten, der indeholdt oplysninger om de FoU-udgifter og -projekter, som fradraget vedrørte. Nærmere bestemt nægtede SAIC Group at fremlægge de ønskede oplysninger som anført i den af begge parter undertegnede liste over dokumenter, der ikke blev fremlagt under kontrolbesøget.

(580)

I modsætning til påstanden fra SAIC Group fremlagde Kommissionen også den nødvendige forklaring i de specifikke forhåndsfremlæggelsesdokumenter, idet den forklarede, at den i mangel af verificerede oplysninger, der kunne tyde på, at FoU-udgifter og -projekter vedrørte andre varer og ikke vedrørte den undersøgte vare, havde allokeret fordelen på omsætningen af BEV'er. Kommissionen fandt derfor, at den havde fremlagt tilstrækkelige oplysninger om de underliggende årsager til, hvorfor og hvordan den havde anvendt de foreliggende faktiske oplysninger. Påstanden blev derfor afvist, og de resultater, der er omhandlet i betragtning 950 i forordningen om midlertidig told, bekræftes.

(581)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine resultater vedrørende fordelen, jf. betragtning 951 i forordningen om midlertidig told.

(582)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede BYD Group Kommissionens resultat i betragtning 952 i forordningen om midlertidig told om, at skattefradraget for FoU-udgifter udgør en skattemæssig præferencebehandling, fordi lovgivningen i sig selv begrænser anvendelsen af denne foranstaltning til kun at omfatte virksomheder, der afholder FoU-udgifter inden for visse højteknologiske prioriterede områder, der er fastlagt af staten, såsom BEV-sektoren. BYD Group gjorde gældende, at for så vidt angår FoU-udgifter afholdt af en virksomhed, når den udfører FoU-aktiviteter, skal yderligere 100 % af de faktisk afholdte FoU-udgifter fratrækkes før skattebetaling, og at alle virksomheder med status som juridisk person i Kina kan drage fordel af skattefradraget.

(583)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog BYD Group og GOC, at den reducerede indkomstskat for ordninger for præferentielt fradrag før skat for FoU-udgifter ikke er specifik, jf. SCM-aftalens artikel 2.1, litra b), da kriterierne for berettigelse til den reducerede indkomstskat for virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi er baseret på objektive kriterier, som er automatiske og nøje overholdt, således at de begrænsninger, der er fastsat i EIT-lovens kapitel IV, ikke er specifikke. Begge parter fremførte også, at i lyset af EIT-lovens artikel 30, artikel 95 i gennemførelsesforordningen til EIT-loven og også artikel 4 i meddelelsen om øget reduktion af FoU-udviklingsomkostninger finder denne ordning anvendelse på alle typer fremstillingsindustrier.

(584)

Kommissionen var ikke enig i GOC's og BYD Groups fortolkning af love og gennemførelsesforanstaltninger, som viser, at programmet er begrænset til visse sektorer og virksomheder støttet af GOC ud fra kriterier, der ikke forekommer at være objektive eller neutrale, som f.eks. at de opfylder kriterieret for anvendelsesområdet for vigtige statsstøttede områder inden for højteknologi og ny teknologi. Som allerede anført i betragtning 941 i forordningen om midlertidig told er dette subsidiebeløb specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da det kun finder anvendelse på virksomheder, der opererer inden for visse højteknologiske områder, såsom BEV-industrien. Endvidere fastsættes det i artikel 30 i den kinesiske lov om virksomhedsindkomstskat (EIT), at FoU-udgifter, som virksomheder afholder inden for udvikling af nye teknologier, nye produkter og nye teknikker, kan fradrages yderligere på tidspunktet for beregningen af den skattepligtige indkomst, og i artikel 95 i gennemførelsesbestemmelserne til EIT-loven forklares det, hvad fradraget består af, mens artikel 4 i meddelelsen om øget reduktion af FoU-udviklingsomkostninger opregner de industrigrene, for hvilke fradraget før skat ikke finder anvendelse (f.eks. fremstilling af tobak, indkvartering, fødevarer og drikkevarer, engros- og detailhandel, fast ejendom, leasing og kommercielle tjenesteydelser, underholdning og alle andre industrigrene, der er fastsat af finansministeriet og den statslige skatteforvaltning). Kommissionen minder om, at a) den allerede har analyseret gennemførelsesbestemmelserne for EIT-loven med henblik på sin vurdering af specificitet i betragtning 934 i forordningen om midlertidig told og betragtning 567 i denne forordning, b) den dokumentation, der er indeholdt i de specifikke artikler og dokumenter, som BYD Group har fremlagt, ændrer ikke ved Kommissionens resultater om specificitet og styrker faktisk det forhold, at denne ordning ikke finder anvendelse på alle industrier. Navnlig viser artikel 30 i Kinas EIT-lov og artikel 4 i meddelelsen om øget reduktion af FoU-udviklingsomkostninger, at disse subsidier er specifikke, da de kun finder anvendelse på et vist antal industrier, dvs. industrier, der beskæftiger sig med udvikling af nye teknologier, nye produkter og nye teknikker, og ikke alle virksomheder kan drage fordel heraf. Kommissionen betragtede derfor dette subsidiebeløb som udligningsberettiget. Påstanden blev derfor afvist.

(585)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen følgelig sine resultater vedrørende specificitet, jf. betragtning 952 i forordningen om midlertidig told.

(586)

Subsidiesatsen for SAIC Group for så vidt angår fradraget før skat for udgifter til forskning og udvikling blev ajourført som følge af den korrektion, der er beskrevet i betragtning 652 i denne forordning.

(587)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine resultater vedrørende beregning af subsidiebeløbet, jf. betragtning 953-954 i forordningen om midlertidig told.

Præferentielle fradrag før skat for udgifter til forskning og udvikling

(588)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine resultater vedrørende retsgrundlag, jf. betragtning 956 og 957 i forordningen om midlertidig told.

(589)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, Geely Group og SAIC Group, at der ikke var noget finansielt bidrag i form af mistede indtægter, da indtægter fra egenkapitalinvesteringer udbetalt til investorer, som f.eks. udbytte og bonusser, i henhold til EIT-lovens artikel 10, stk. 1, i Kina skal fratrækkes ved beregningen af den skattepligtige indkomst for at undgå dobbeltbeskatning. Den pågældende skattefritagelse udgør derfor ikke afkald på offentlige indtægter, og der er ikke tale om subsidier som omhandlet i SCM-aftalens artikel 1.1. Derudover anførte GOC, at Kommissionen ikke havde behandlet dette faktuelle spørgsmål i sin analyse. Sideløbende hermed anførte Geely Group også, at Kinas skattesystem er udformet med henblik på at forhindre dobbeltbeskatning og tilpasse sig internationale normer.

(590)

Selv om Kommissionen var enig i, at afskaffelse af dobbeltbeskatning er en internationalt anerkendt skattepraksis, finder den ikke anvendelse på samme måde i alle lande. GOC har ikke påvist, hvordan det pågældende fradrag specifikt undgår dobbeltbeskatning (nemlig ved at påvise, at det udbytte, der er omfattet af fritagelsen, beskattes andetsteds, og reglen tager kun højde for situationer med dobbeltbeskatning). Ydermere som Kommissionen allerede har konkluderet i betragtning 959 i forordningen om midlertidig told udgjorde denne ordning subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, da der ydes et finansielt bidrag i form af indtægter, der ikke opkræves af GOC, svarende til den formodede skattenedsættelse, hvorved de berørte virksomheder opnår en fordel. Fordelen for modtagerne svarer til skattebesparelsen.

(591)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC sin påstand om, at der ikke var givet afkald på indtægter, og henviste til sin spørgeskemabesvarelse og artikel 10, stk. 1, i EIT-loven, hvori det anførtes, at »udbytte og bonusser, der udbetales til investorer, ikke kan fratrækkes den skattepligtige indkomst«, og at »dattervirksomheden allerede har betalt den tilsvarende virksomhedsindkomstskat« før udlodningen af udbyttet. Af disse grunde hævdede GOC, at »for at undgå dobbeltbeskatning pålægges udbytte og indtægter fra bonus ikke selskabsskat endnu en gang«, da »udbytte og bonusser udloddes af hjemmehørende virksomheder, efter at der allerede er betalt skat af overskud«.

(592)

Efter en yderligere analyse bekræftede Kommissionen sin vurdering af, at der er tale om subsidier i form af indtægter, der er givet afkald på. I den forbindelse vendte den tilbage til EIT-lovens artikel 6, stk. 4, og artikel 7. Mens det i EIT-lovens artikel 6, stk. 4, fastsættes, at udbytte, bonusspørgsmål eller andre afkast af egenkapitalinvesteringer udgør en del af en virksomheds samlede indkomst, opregner artikel 7 ikke gevinster fra udbytte, fondsemissioner eller andre afkast af egenkapitalinvesteringer som en del af den ikke-skattepligtige indkomst ifølge EIT-loven. Derfor sker undgåelse af dobbeltbeskatning ikke automatisk, dvs. udbytte er en del af den skattepligtige indkomst, medmindre bestemmelserne i kapitel IV »Skatteincitamenter«, som definerer kriterierne for komme i betragtning til en sådan fritagelse, finder anvendelse. På dette grundlag fandt Kommissionen, at EIT-lovens artikel 26 medførte, at der var tale om indtægter, som GOC havde givet afkald på, og afviste denne påstand.

(593)

Kommissionen bekræftede derfor sin konklusion i betragtning 958 i forordningen om midlertidig told.

(594)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine resultater vedrørende fordelen, jf. betragtning 959 i forordningen om midlertidig told.

(595)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC og SAIC Group, at Kommissionen ikke havde fastslået, at det påståede subsidiebeløb var begrænset til visse virksomheder. De fremførte også, at dette påståede program ikke var specifikt, da kriterierne for støtteberettigelse til programmet er objektive og gælder horisontalt for alle hjemmehørende virksomheder, uanset hvilke industrier/varer eller geografiske lokaliteter der er tale om. GOC og SAIC Group gentog, at Kommissionen fejlagtigt sammenkæder artikel 25 og 26, stk. 2 i Kinas Enterprise Income Tax Law, men som også forklaret i GOC's spørgeskemabesvarelse fungerer artikel 26, stk. 2, uafhængigt af artikel 25. SAIC Group gjorde indsigelse mod resultaterne i betragtning 960 i forordningen om midlertidig told og anførte, at fritagelsen for udbytte mellem virksomheder, der var kvalificeret som hjemmehørende, de facto var specifik, og at subsidieordningen derfor ikke de jure var specifik. Den fremførte også, at det i artikel 83 i gennemførelsesbestemmelserne til loven om selskabsskat præciseres, at dette program er åbent for alle virksomheder, så længe disse gevinster hidrører fra en hjemmehørende virksomhed gennem direkte investeringer i en anden hjemmehørende virksomhed. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOC den samme påstand og anførte, at programmet ikke opfylder kravet om specificitet i SCM-aftalens artikel 2.1 med den begrundelse, at virksomhederne ikke behøver at opfylde kravet i EIT-lovens artikel 25.

(596)

SAIC Group hævdede også, at retspraksis fra United States Court of International Trade havde bekræftet, at fritagelser for udbytte mellem virksomheder, der er kvalificeret som hjemmehørende, er åben for alle virksomheder og erhvervsgrene, der har investeringsgevinster fra investeringer i andre hjemmehørende virksomheder, og ikke udtrykkeligt er begrænset til en liste over virksomheder (99).

(597)

Kommissionen var uenig i påstandene fra GOC og SAIC Group og fastholdt, at EIT-lovens artikel 26, stk. 2, er en del af kapitel IV »Skattefordele«, der fastsætter flere former for skattemæssig præferencebehandling, som er undtagelser fra de generelle skatteregler. Som forklaret i betragtning 957 hedder det i EIT-lovens artikel 25, som er hovedet for kapitel IV »Politik om skattemæssig præferencebehandling«, at »staten indrømmer indkomstskattefordele for virksomheder, der er aktive inden for industrigrene eller i projekter, hvis udvikling udtrykkeligt støttes og tilskyndes af staten«. Endvidere præciseres det i artikel 26, stk. 2, at skattefritagelsen finder anvendelse på indtægter fra egenkapitalinvesteringer mellem »berettigede virksomheder med hjemsted i Kina«, hvilket synes at begrænse dens anvendelsesområde til kun at omfatte bestemte virksomheder med hjemsted i Kina. Kommissionen fandt derfor, at en sådan politik om skattemæssig præferencebehandling er begrænset til bestemte industrigrene, der specifikt støttes og fremmes af staten, som f.eks. BEV-industrien, og derfor er specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Dette bekræftes også af den engelske kopi af indkomsterklæringen (formular A107010, linje 3), som flere af de stikprøveudtagne grupper har indgivet, og som hedder »(II) Udbytte, bonusser og anden egenkapitalinvesteringsindkomst mellem virksomheder, der er kvalificeret som hjemmehørende, er fritaget for selskabsskat (4 + 5+6 + 7+8)« i den kinesiske udgave af skatteangivelsen i denne henseende.

(598)

Hvad angår henvisningen til United States Court of International Trade, har Kommissionen afvist denne henvisning med den begrundelse, at en sådan jurisdiktion ikke er en del af Unionens retsorden. Kommissionen bemærkede også, at det amerikanske handelsministerium efter offentliggørelsen stadig fandt EIT-lovens artikel 26, stk. 2, både de jure og de facto specifik (100).

(599)

På denne baggrund blev disse påstande og konklusionerne i betragtning 960 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(600)

Subsidiesatsen for SAIC Group og Geely Group for så vidt angår fritagelser for udbytte mellem virksomheder, der er kvalificeret som hjemmehørende, blev ajourført som følge af den korrektion, der er beskrevet i henholdsvis betragtning 652 og 654 i denne forordning.

(601)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 961 og 962 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

Fritagelse i forbindelse med udbytte mellem kvalificerede virksomheder med hjemsted i Kina

(602)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til denne ordning, blev konklusionerne i betragtning 963-967 bekræftet.

(603)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte GOC i en generel bemærkning vedrørende fradrag af indtægter fra teknologioverførsler, at Kommissionen ikke gav GOC mulighed for at indgive oplysninger eller bemærkninger til dette program under procedurens undersøgelses- og kontrolfaser.

(604)

Kommissionen betragter dog ikke dette fradrag som en ny subsidieordning. Det er et af de skattefradrag, der er fastsat i EIT-loven for virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi. Alle skattefradrag i henhold til EIT-lovene var en del af undersøgelsesprocessen, da de var omfattet af indledningsmeddelelsen, indledningsdokumentet og memorandummet.

(605)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 969-971 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(606)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOC, at Kommissionen ikke præciserede det grundlag, hvorpå den anså dette subsidiebeløb for specifikt, da grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 4, litra a), fastsatte helt forskellige kriterier for specificitet.

(607)

GOC anførte endvidere, at dette subsidiebeløb ikke kan betragtes som eksportsubsidier, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), og SCM-aftalens artikel 3.1, litra a), da det ikke er betinget af og bundet til eksport af de undersøgte varer.

(608)

Derudover hævdede GOC, at Kommissionen ikke havde fremlagt dokumentation for, at det pågældende fradrag var begrænset til specifikke virksomheder eller visse industrier. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger tilføjede GOC, at dette program hverken de jure eller de facto var specifikt, da virksomheder, der er involveret i teknologioverførsel i hele den kinesiske økonomi, er støtteberettigede.