Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9475 — TDR/BCA)

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 416/01)

Den 22. oktober 2019 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32019M9475. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.8948 — Spirit/Asco)

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 416/02)

Den 20. marts 2019 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 6, stk. 2), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32019M8948. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om bekæmpelse af korruption inden for sport

(2019/C 416/03)

RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM ANERKENDER, AT:

1.

Sport bygger grundlæggende på glæden ved at yde en indsats, den pædagogiske værdi af gode forbilleder, socialt ansvar og respekten for de universelle grundlæggende etiske principper (1).

2.

Korruption inden for sport er ikke noget nyt fænomen. Stadig flere sager er blevet afsløret i løbet af de seneste 20 år på grund af betydelige ændringer inden for sportssektoren, hovedsagelig i forbindelse med den stigende kommercialisering og mediedækningen af sporten og den deraf følgende stigning i indtægter og finansielle strømme.

3.

Bekæmpelsen af korruption inden for sport har antaget mange former på grund af forskellige aktører, og der er gennem årene opnået gode resultater.

4.

Højtprofilerede korruptionssager har vist, hvor negativ korruption potentielt kan være for sportens omdømme for integritet og fairplay. Desuden gør den det muligt for økonomisk ineffektivitet at trives og undergraver tilliden til regeringerne, de offentlige institutioner og demokratiet generelt.

5.

Både på konkurrence- og ledelsesplan forekommer der korruption inden for sport (2). Korruption inden for sport forekommer i mange former, f.eks. som bestikkelse, handel med indflydelse, misbrug af funktioner, manipulation af sportskonkurrencer og hvidvask af penge. Korruptionen muliggøres ved manglen på regler eller ved utilstrækkelig gennemførelse af gældende regler om interessekonflikter eller svingdøre mellem den offentlige og den private sektor. Desuden kan korruption kædes sammen med doping.

6.

Korruption inden for sport har vist sig i forskellige sammenhænge lige fra almennyttige aktiviteter til aktiviteter, der involverer højtprofilerede internationale begivenheder. Den komplekse karakter af korruption inden for sport har skabt betydelige udfordringer for sportsledelser og politiske beslutningstagere med hensyn til at indkredse, hvor problemerne ligger, og udvikle tiltag til at løse disse problemer og beskytte sportens integritet.

7.

På FN-plan, navnlig i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, har det internationale samfund anerkendt, at sport er en vigtig katalysator for bæredygtig udvikling (3), men også at korruption skader den økonomiske og sociale udvikling, og har givet tilsagn om væsentligt at begrænse korruption og bestikkelse i alle deres former (4). Bekæmpelse af korruption og samarbejde med partnerlande om fremme af foranstaltninger til bekæmpelse af korruption indgår i EU's og medlemsstaternes politik for udviklingssamarbejde (5).

FINDER, AT

8.

Selv om specifikke former for korruption inden for sport har været på dagsordenen for samarbejdet på EU-plan i flere år, er der ingen generel EU-tilgang til, hvordan korruption bekæmpes inden for sport.

9.

En vellykket reaktion på dette komplekse spørgsmål inden for sport kræver en langsigtet strategi med bl.a. fastlæggelse af en fælles EU-tilgang til bekæmpelse af korruption inden for sport og indkredsning af risiciene for korruption, deres grundlæggende årsager og de eksisterende retlige rammer og mekanismer.

UNDERSTREGER FØLGENDE:

10.

Alle interessenter på sportsområdet har et fælles ansvar for og en fælles interesse i at bekæmpe korruption inden for sport, herunder nationale, europæiske og internationale sportsorganisationer, sportsklubber, andre relevante civilsamfundsorganisationer, offentlige forvaltninger, retshåndhævende myndigheder, sportsagenter, sportsudøvere og kredsen omkring dem, spilleindustrien, laboratorier, sponsorer og medierne.

11.

Mangler i forvaltningen af sportsorganisationer samt i den offentlige sektor kan være til hinder for, om de kan forebygge og bekæmpe korruption og hindre sportsudøveres deltagelse og arbejdsvilkår.

12.

Beskyttelse af whistleblowere er et afgørende element i bekæmpelsen af korruption, navnlig når det drejer sig om at identificere og afsløre korruption inden for sport.

13.

De grundlæggende principper for god forvaltningspraksis inden for sport omfatter som minimum demokratiske strukturer, regelmæssige og åbne valgprocedurer, en kompetent og etisk organisation og ledelse, ansvarlighed og gennemsigtighed i beslutningstagningen og finansielle operationer samt retfærdighed i forbindelse med medlemskab, herunder for så vidt angår ligestilling og solidaritet (6).

14.

Traktaterne anerkender korruption, ulovlig narkotikahandel, hvidvask af penge og organiseret kriminalitet som nogle »områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension som følge af overtrædelsernes karakter eller konsekvenser eller af et særligt behov for at bekæmpe dem på fælles grundlag«, for hvilke der kan fastsættes minimumsregler for definitionen af lovovertrædelser og sanktioner (7). Det er i den fælles interesse at sikre, at alle medlemsstater har effektive politikker til bekæmpelse af korruption, og EU støtter medlemsstaternes fortsatte arbejde med dette, herunder inden for sport.

15.

Sportens styrende organer bør have udstrakt autonomi til at varetage deres rolle på alle sportens områder. Dette indebærer en implicit erkendelse af, at enhver sådan autonomi skal opnås gennem god forvaltningspraksis og ved at opretholde de højeste standarder for integritet inden for deres sport (8). Gennem flere år har sportsbevægelsen iværksat projekter, netværk og andre initiativer til bekæmpelse af korruption inden for sport. Dette arbejde bør tages i betragtning og videreudvikles, når der overvejes yderligere foranstaltninger.

16.

Europæiske og internationale organisationer, f.eks. De Forenede Nationer, OECD, Europarådet, INTERPOL og Europol samt G20 (9) har indført foranstaltninger til bekæmpelse af korruption generelt og mere specifikt til bekæmpelse af korruption inden for sport. EU's tiltag bør bygge på det eksisterende internationale samarbejde og fremme og supplere dette samarbejde, hvor der kan findes en merværdi.

17.

Eksisterende og nye former for netværk kan fremme det fælles mål om at forebygge korruption og fremme god forvaltningspraksis ved at samle mellemstatslige organisationer, internationale sportsorganisationer og regeringer og kombinere de forskellige interessenters indsats i bekæmpelsen af korruption inden for sport. Det internationale partnerskab mod korruption inden for sport (IPACS) er et potentielt eksempel på et sådant uformelt fremtidigt samarbejde.

18.

Medlemsstaterne har en vigtig rolle at spille i gennemførelsen af internationale forpligtelser. De bør i samarbejde med sportsorganisationer fremme og støtte gennemførelsen af principper for god forvaltningspraksis på nationalt, regionalt og lokalt plan, navnlig ved at føre en nultolerancepolitik over for korruption inden for sport, ved at overvåge gennemførelsen af principperne for god forvaltningspraksis i deres nationale sportsbevægelser eller ved at medtage god forvaltningspraksis i kriterierne for tildeling af offentlige tilskud til sport.

19.

Et effektivt samarbejde mellem relevante eksisterende strukturer og en kombination af ressourcer vil være nødvendigt for en vellykket gennemførelse af foranstaltningerne til bekæmpelse af korruption på alle niveauer.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL I OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET OG PÅ DE RELEVANTE NIVEAUER

20.

At styrke indsatsen for at forebygge og bekæmpe korruption inden for sport, herunder ved at sikre, at der findes passende lovgivningsmæssige og retshåndhævende foranstaltninger.

21.

At tilskynde til og fremme foranstaltninger og aktiviteter med henblik på at forebygge og forbyde repressalier og indføre beskyttelsesforanstaltninger, som beskytter whistleblowere mod at blive suspenderet, degraderet og intimideret eller udsat for andre former for repressalier, idet alle parters rettigheder samtidig respekteres til fulde.

22.

I samarbejde med sportsorganisationer at udarbejde eller revidere nationale handlingsplaner og/eller instrumenter til forebyggelse og bekæmpelse af korruption inden for sport og med henblik på at håndhæve en nultolerancepolitik over for korruption inden for sport.

23.

At fremme en korrekt gennemførelse og overvågning af principperne for god forvaltningspraksis i sportsbevægelsen for at forhindre korruption inden for sport.

24.

At gennemgå eventuelle foranstaltninger i forbindelse med tildeling af offentlige midler baseret på organisationernes tilsagn om at gennemføre foranstaltninger vedrørende god forvaltningspraksis og bekæmpelse af korruption.

25.

At øge bevidstheden om og sikre indledende og løbende uddannelse af relevante embedsmænd, bl.a. inden for retshåndhævelse, og interessenter, der er involveret i sportsrelevante politikker til bekæmpelse af korruption.

26.

At undersøge, hvordan man sammen med Kommissionen kan løse den fastlåste situation med hensyn til Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer, som trådte i kraft den 1. september 2019, så EU og alle dets medlemsstater kan afslutte deres respektive ratifikationsprocesser og snarest muligt tiltræde konventionen.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

27.

I lyset af tidligere arbejde på dette område at fremsætte et forslag til en sammenhængende, tværsektoriel handlingsplan, herunder eventuelt et forslag til en rådshenstilling om korruption på konkurrence- og ledelsesplan inden for sport.

28.

At fremme samarbejde og synergier med og mellem medlemsstaterne samt med andre internationale organisationer og netværk, navnlig Europarådet, og øge kendskabet til dette samarbejde og resultaterne heraf.

29.

At sørge for og styrke dialogen mellem offentlige myndigheder og sportsbevægelsen om bekæmpelse af korruption inden for sport og sammen med internationale sportsorganisationer at støtte initiativer til forebyggelse af korruption ved internationale begivenheder og grænseoverskridende konkurrencer.

30.

At vurdere, hvordan programmerne og instrumenterne i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) kan støtte gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af korruption inden for sport.

31.

At gøre brug af de sportsrelaterede finansieringsdele i Erasmus+-programmet samt andre relevante finansieringsprogrammer til at fremme forebyggende foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af korruption og god forvaltningspraksis inden for sport samt udveksling af god praksis og politikker mellem medlemsstater og interessenter.

32.

At overveje at inddrage korruption inden for sport i EU's program for udveksling af erfaringer om korruptionsbekæmpelse (10) og integrere sport i Kommissionens initiativer vedrørende bekæmpelse af korruption.

33.

Fortsat at bistå medlemsstaternes myndigheder gennem Strukturreformtjenesten, så de kan forbedre forebyggelsen og bekæmpelsen af korruption inden for sport.

OPFORDRER SPORTSBEVÆGELSEN TIL

34.

At gøre mere for at beskytte sportens integritet og engagere sig yderligere i forebyggelse og bekæmpelse af korruption inden for sport ved at tage initiativer vedrørende effektive foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og sanktioner på grundlag af en risikovurdering og gennemførelse heraf ved en nultolerancetilgang fra græsrods- til topniveau.

35.

At vedtage bæredygtige tilgange og forpligte sig til en adfærdskodeks for god praksis, herunder et solidt overholdelsessystem medovervågning, sanktioner og kapacitetsopbygning.

36.

At øge kendskabet, sørge for indledende og løbende uddannelse, indføre henstillinger og udbrede bedste praksis om forebyggelse af korruption inden for sport, herunder god forvaltningspraksis, på alle niveauer.

37.

At vedtage passende disciplinære bestemmelser og procedurer for at straffe dem, der er involveret i korruption, og passende foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, samtidig med at alle parters rettigheder til fulde respekteres.

38.

Med henblik på offentlig finansiering at samarbejde med de offentlige myndigheder om at skabe standarder for god forvaltningspraksis og vurdere, om disse standarder opfyldes.

39.

At samarbejde med retshåndhævende myndigheder, agenturer og organisationer med ansvar for korruptionsbekæmpelse.

---

(1)  Fundamental Principles of Olympism, Den Internationale Olympiske Komité, september 2015.

(2)  Se definitionerne i bilaget.

(3)  FN's resolutioner 70/1 — Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (punkt 37) og 73/24 — Sport som en katalysator for bæredygtig udvikling.

(4)  2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, mål 16 (delmål 16.5) https://sustainabledevelopment.un.org/post2015/transformingourworld.

(5)  Punkt 50 og afsnit 2.4 i den nye europæiske konsensus om udvikling (2017).

(6)  Jf. Europarådets henstilling CM/Rec(2005)8 fra Ministerkomitéen til medlemsstaterne om dommere.

(7)  Artikel 83, stk. 1, i TEUF.

(8)  Future of Global Sport, 2019 ASOIF. Jf. også COM(2011) 12 final Udvikling af sportens europæiske dimension.

(9)  På topmødet i Hamborg i 2017 forpligtede G20-lederne sig til at fortsætte deres arbejde med at sikre integritet inden for sport og opfordrede indtrængende internationale sportsorganisationer til at intensivere deres bekæmpelse af korruption ved at opnå de højeste standarder for global integritet og bekæmpelse af korruption. I denne forbindelse forpligtede G20-lederne sig til at stræbe efter en fælles forståelse af risiciene for korruption i forbindelse med tilbud om at arrangere store sportsbegivenheder.

(10)  Programmet for udveksling af erfaringer blev lanceret af Europa-Kommissionen i 2015 for at støtte medlemsstaterne, lokale NGO'er og andre interessenter i at tackle de specifikke udfordringer, der er udpeget i EU's rapport om bekæmpelse af korruption (rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Rapport om bekæmpelse af korruption i EU. COM(2014) 38 final af 3.2.2014).

EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner — Rapport fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) med forslag om ændringer af bilag II til Rådets konklusioner af 12. marts 2019

(2019/C 416/04)

Med virkning fra dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende erstattes bilag II til Rådets konklusioner af 12. marts 2019 om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (1) som ændret den 22. maj 2019 (2), den 21. juni 2019 (3), den 17. oktober 2019 (4) og den 14. november 2019 (5) af følgende nye bilag II:

«

---

(1)  EUT C 114 af 26.3.2019, s. 2.

(2)  EUT C 176 af 22.5.2019, s. 2.

(3)  EUT C 210 af 21.6.2019, s. 8.

(4)  EUT C 351 af 17.10.2019, s. 7.

(5)  EUT C 386 af 14.11.2019, s. 2.

Euroens vekselkurs (1)

10. december 2019

(2019/C 416/05)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1077
JPY	japanske yen	120,27
DKK	danske kroner	7,4731
GBP	pund sterling	0,84073
SEK	svenske kroner	10,5565
CHF	schweiziske franc	1,0922
ISK	islandske kroner	134,70
NOK	norske kroner	10,1823
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,527
HUF	ungarske forint	330,85
PLN	polske zloty	4,2903
RON	rumænske leu	4,7773
TRY	tyrkiske lira	6,4300
AUD	australske dollar	1,6275
CAD	canadiske dollar	1,4666
HKD	hongkongske dollar	8,6691
NZD	newzealandske dollar	1,6945
SGD	singaporeanske dollar	1,5062
KRW	sydkoreanske won	1 320,74
ZAR	sydafrikanske rand	16,4121
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,7968
HRK	kroatiske kuna	7,4398
IDR	indonesiske rupiah	15 518,88
MYR	malaysiske ringgit	4,6130
PHP	filippinske pesos	56,243
RUB	russiske rubler	70,4627
THB	thailandske bath	33,558
BRL	brasilianske real	4,5891
MXN	mexicanske pesos	21,2903
INR	indiske rupee	78,5610

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Kommissionens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter og referencesatser/kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder pr. 1. januar 2020

(Offentliggjort i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1))

(2019/C 416/06)

Basissatser beregnet i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6). Afhængig af brugen af referencesatsen skal margenerne som defineret i denne meddelelse stadigvæk lægges til. For kalkulationsrenten betyder det, at der skal lægges en margen på 100 basispoint til. Kommissionens forordning (EF) nr. 271/2008 af 30. januar 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 794/2004 foreskriver, at medmindre andet er fastlagt i en specifik beslutning, vil tilbagebetalingsrenten også blive beregnet ved at lægge 100 basispoint til basissatsen.

De ændrede satser er angivet med fed skrift.

De tidligere satser er offentliggjort i EUT C 387 af 15.11.2019, s. 14.

Fra	Til	AT	BE	BG	CY	CZ	DE	DK	EE	EL	ES	FI	FR	HR	HU	IE	IT	LT	LU	LV	MT	NL	PL	PT	RO	SE	SI	SK	UK
1.1.2020	…	-0,31	-0,31	0,00	-0,31	2,25	-0,31	-0,12	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	0,26	0,30	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	1,84	-0,31	3,21	0,11	-0,31	-0,31	0,94

Særberetning nr. 23/2019

Stabilisering af landbrugernes indkomst: Der findes et omfattende sæt instrumenter, men der bør tages fat på den lave anvendelse og problemerne med overkompensation

(2019/C 416/07)

Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 23/2019 »Stabilisering af landbrugernes indkomst: Der findes et omfattende sæt instrumenter, men der bør tages fat på den lave anvendelse og problemerne med overkompensation« er netop blevet offentliggjort.

Beretningen kan læses på eller downloades fra Den Europæiske Revisionsrets websted: http://eca.europa.eu.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M. 9629 — Faurecia/SAS)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 416/08)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9635 — BNP Paribas/Ageas/Koninklijke Belgische Touring Club/Optimile)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 416/09)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af varespecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2019/C 416/10)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»SICILIA«

PDO-IT-A0801-AM04

Meddelelsesdato: 6. september 2019

BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1.   Kombination af druesorter — druesorter til vinfremstilling

Beskrivelse

Muligheden for at medtage den aromatiske sort Zibibbo i produktionen af flerdruevine er blevet tilføjet.

Begrundelse

I produktionen af flerdruevine var det ifølge varespecifikationen tidligere ikke tilladt at anvende aromatiske sorter, mens det nu er tilladt at anvende Zibibbo-druen. Medtagelsen af en aromatisk drue som f.eks. Zibibbo i produktionen af flerdruevine er sket, fordi den er en sort, der er hjemmehørende i og meget typisk for den pågældende region, idet den har været dyrket på Sicilien i mere end tusinde år. Hensigten er derfor at udnytte denne hjemmehørende drue — som allerede anvendes i enkeltdruevine — yderligere, herunder i kombination med andre regionale druesorter, især i blandinger med Grillo-druen.

Denne ændring vedrører varespecifikationens artikel 2 og påvirker ikke enhedsdokumentet.

2.   Vindyrkningsregler — Dyrkningsmetoder

Beskrivelse

I produktionen af »Sicilia« DOC-vin tillades det nu også at medtage druesorter, hvor espalier er anvendt, og som er tilplantet i vinåret 2018/2019 med en tæthed på mindst 1 000 stokke pr. hektar. Dette gælder kun for Calabrese-druen henholdsvis Nero d'Avola, som dyrkes i provinserne Agrigento og Caltanissetta, og for genplantninger af Calabrese-sorten eller Nero d'Avola i ovennævnte provinser fra og med vinåret 2019/2020.

Begrundelse

Begrundelsen for denne anmodning er, at det anses for traditionelt i disse provinser at dyrke Nero d'Avola-druen med espalier eller »pergola«, som landbrugsmæssigt er nemmere at håndtere — selv om det er arbejdskrævende i tilplantningsfasen. Det sikrer også en bedre tilpasning til vejrpåvirkningen om sommeren — med stadig hyppigere hedebølger som følge af de varme siroccovinde — uden at gå på kompromis med druernes kvalitet. Dette skyldes det forhold, at et stort overfladeareal af bladet eksponeres, hvilket sikrer, at skuddene kan vokse jævnt, og drueklaserne beskyttes.

Denne dyrkningsmetode blev allerede anerkendt som traditionel under den tidligere »Sicilia« IGT. Denne ændring vedrører varespecifikationens artikel 4 og påvirker ikke enhedsdokumentet.

3.   Maksimumsudbytter

Dette er en formel ændring, som har til formål at ændre opstillingen af data om maksimumsudbytter ved at omgruppere vinene efter udbytte, således at der opnås en enklere præsentation. Ændringen vedrører enhedsdokumentets afsnit 1.5.2 (Vinfremstillingsmetoder. Maksimumsudbytter).

4.   Beskrivelse af vinene

Beskrivelse

Beskrivelsen af vinene er nu mere detaljeret og ordnet efter vinkategori i stedet for efter vingruppe/-type.

Begrundelse

Denne ændring forenkler og strømliner beskrivelsen af »Sicilia« DOC-vine. I betragtning af de mange forskellige typer, den dækker, giver dette mulighed for en mere præcis beskrivelse, og det givet et klarere og mere sammenhængende overblik over produktionen af vine med denne betegnelse. Denne ændring vedrører afsnit 1.4 i enhedsdokumentet.

5.   Egenskaber for vin til forbrug

Beskrivelse

A)

For »Sicilia« rosé er beskrivelsen af dens farve blevet formuleret mere præcist, så den omfatter nuancer fra bleg lyserød til kraftigere lyserød af varierende intensitet og lejlighedsvis med kobberfarvede nuancer. Begrundelse: Beskrivelsen af de mulige farvenuancer er blevet udvidet, så der tillades varierende intensiteter af druepresning, hvor farven fra drueskallen udtrækkes med tilsvarende større eller mindre intensitet.

B)

For »Sicilia« Pinot Grigio rosé er beskrivelsen af dens farve blevet formuleret mere præcist, så den omfatter nuancer af strågul af varierende intensitet og lejlighedsvis med lyserøde nuancer af varierende intensitet eller kobberfarvede nuancer. Begrundelse: Skallen på Pinot Grigio-druerne kan variere fra hvid til lyserød til kobberfarvet, og det giver et bredt spektrum af farvenuancer alt efter, hvordan presningen udføres, og hvor længe vinen er i kontakt med skallerne.

C)

I beskrivelsen af de organoleptiske egenskaber for »Sicilia«-sorterne Grillo, Cataratto og Inzolia med betegnelsen »Vendemmia Tardiva« [»sen høst«] er farvedefinitionen blevet udvidet, idet »nuancer fra strågul til gylden af varierende intensitet, eventuelt med nuancer af ravfarve« har erstattet »fra strågul til gylden«. Aromaen defineres nu som »karakteristisk, delikat, til tider blomsteragtig og holdbar« i stedet for »karakteristisk, delikat og holdbar«. Dens smag beskrives nu som »varierende fra tør til sød, velafbalanceret, karakteristisk, til tider med en udtalt alkoholisk smag og/eller eftersmag af mandler« i stedet for »varierende fra tør til sød, typisk, velafbalanceret«. Begrundelse: Druens ofte meget langvarige modningsperiode på vinstokken og skallernes udblødning bevirker, at pigmenter kan udtrækkes meget effektivt fra skallerne, og det giver nuancer fra strågul til gylden af varierende intensitet, eventuelt med nuancer af ravfarve. Med hensyn til aroma kan det resultere i større olfaktorisk kompleksitet og mere holdbare dufte. Med hensyn til smag kan det skabe en mere markant alkoholisk smag, som skyldes det generelt meget høje sukkerindhold, og det kan give en eftersmag med noter af mandel, som intensiveres med modningen.

D)

Beskrivelsen af de organoleptiske egenskaber for flerdruevine er ændret, så den afspejler medtagelsen af den aromatiske Zibibbo-druesort. Begrundelse: Medtagelsen af Zibibbo-druesorten i flerdruevine betyder, at dens udtalte aromatiske kvaliteter kan træde tydeligt frem af blandingens samlede organoleptiske egenskaber. Der skal derfor gives en mere præcis beskrivelse.

Disse ændringer vedrører artikel 6 i varespecifikationen og afsnit 1.4 (Beskrivelse af vinen/vinene) i enhedsdokumentet.

6.   Tilknytning til det geografiske område

Beskrivelse og begrundelse

Tilknytningen til det geografiske område er blevet omformuleret og opdelt efter produktkategori.

Begrundelse: Man fandt det nødvendigt at omformulere og udvide beskrivelsen af tilknytningen til det geografiske område i overensstemmelse med den nuværende EU-ret, således at beskrivelsen blev ordnet efter vinkategorierne i varespecifikationen.

Denne ændring vedrører afsnit 1.8 i enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse

»Sicilia« (it)

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.	Mousserende vin

5.	Mousserende kvalitetsvin

6.	Aromatisk mousserende kvalitetsvin

15.	Vin af delvis tørrede druer

16.	Vin af overmodne druer

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Kategori: Vin (1) — »Sicilia« Bianco, herunder med angivelse af en hvid druesort

Hvidvinene med »Sicilia« BOB, herunder Passito, Vendemmia Tardiva, Superiore og Riserva, fremstilles af de mest repræsentative sorter i produktionsområdet, f.eks. Inzolia, Catarratto, Grillo, Grecanico og Chardonnay, enten alene eller i kombinationer, hvoraf de tegner sig for mindst 50 % af totalen. For at opnå størst mulig værdi af denne produktion anvendes disse druesorter også til produktion af enkeltdruevine, sammen med andre enkeltdruevine — Carricante, Grecanico, Fiano, Damaschino, Viognier, Müller Thurgau, Sauvignon Blanc, Pinot Grigio, Moscato Bianco, Vermentino og Zibibbo — som repræsenterer det brede spektrum af druesorter, der dyrkes på Sicilien.

Farven på disse vine varierer fra strågul til gylden af varierende intensitet, eventuelt med et strejf af lysegrøn. For Pinot Grigio kan farven også være lyserød af varierende intensitet eller kobberfarvet. Aromaen er generelt forfinet, elegant, behagelig, intens, karakteristisk, frugtagtig — til tider med en let blomsteragtig eller aromatisk duft — og langvarig.

Med hensyn til smag er vinene afbalancerede, karakteristiske, aromatiske, harmoniske, fyldige og behagelige med et sukkerindhold, der varierer fra tør til halvtør.

Det totale minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen varierer fra 11,50 % for basistyperne til 12 % for Superiore-vinene og op til 12,50 % for Riserva-vinene, mens minimum er 13 % for Passito- og Vendemmia Tardiva-vine.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber
Totalt alkoholindhold, maksimum (% vol.)
Virkeligt alkoholindhold, minimum (% vol.)
Totalt syreindhold, minimum	4,5 g/l udtrykt i vinsyre
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter/l)
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (mg/l)

Kategori: Vin (1) — »Sicilia« Rosso, herunder med angivelse af en sort druesort

Rødvinene med »Sicilia« BOB, herunder Passito, Vendemmia Tardiva, Superiore og Riserva, og rosévinene fremstilles af de mest repræsentative sorter i produktionsområdet, f.eks. Nero d'Avola, Frappato, Nerello Mascalese, Perricone og Syrah, enten alene eller i kombinationer, hvoraf de tegner sig for mindst 50 % af totalen. For at opnå størst mulig værdi af denne produktion anvendes disse druesorter også til produktion af enkeltdruevine, sammen med andre enkeltdruevine — Nerello Cappuccio, Cabernet Franc, Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah, Pinot Nero, Nocera, Mondeuse, Carignano, Alicante, Petit Verdot og Sangiovese — som repræsenterer det brede spektrum af druesorter, der dyrkes på Sicilien.

Vinenes farve varierer fra rød til rubinrød i retning af granatrød, hvis de lagres, som det er tilfældet for Riserva, til lyserød af varierende intensitet, nogle gange med nuancer af kobber i rosévinene.

Aromaen er typisk for de anvendte druesorter. Smagen er tør til halvtør og kan være sød for Passito- og Vendemmia Tardiva-vine.

Det totale minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen varierer fra 12 % for de røde og rosé basistyper og for vine med angivelse af druesorten til 13 % for nogle af Riserva-vinene, f.eks. Nero d'Avola, og mindst 13 % for Passito- og Vendemmia Tardiva-vine. Minimumsekstrakter er vigtige og varierer fra 22 g/l for rød til 24 g/l for Nero d'Avola.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber
Totalt alkoholindhold, maksimum (% vol.)
Virkeligt alkoholindhold, minimum (% vol.)
Totalt syreindhold, minimum	4,5 g/l udtrykt i vinsyre
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter/l)
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (mg/l)

Kategorier: Mousserende vin (4), mousserende kvalitetsvin (5) og aromatisk mousserende kvalitetsvin (6)

De mousserende vine i de forskellige kategorier har en strågul farve af varierende intensitet hos de hvide og en lyserød farve af varierende intensitet hos de rosé kombineret med fine bobler, blomster- eller frugtagtige noter og friskhed. De er særligt aromatiske, hvis de er fremstillet af druesorter som f.eks. Zibibbo og Moscato. De anvendte druesorter omfatter både hjemmehørende og internationale hvide druesorter eller sorte druesorter, der omdannes til hvide eller rosé vine ved hjælp af Charmat-processen. Charmat-processen anvendes også til de hvide og rosé basistyper og er således den traditionelle metode.

De anvendte druesorter er de mest repræsentative i produktionsområdet, f.eks. Grillo, Chardonnay, Catarratto, Carricante, Grecanico, Pinot Grigio, Moscato, Zibibbo, Nero d'Avola, Frappato, Nerello Mascalese og Pinot Nero, som anvendes enten i kombination med hinanden eller alene i enkeltdruevine for at opnå størst mulig værdi af produktionen af disse sorter med en angivelse på etiketten. Aromaen er typisk for de anvendte druesorter. Smagen varierer fra brut nature til ekstra tør og sød for Moscato og Zibibbo Spumante. Totalt alkoholindhold, minimum (% vol.): 10,50 % for Moscato og Zibibbo Spumante, 11,50 % for alle andre typer bortset fra de typer, der er produceret ved hjælp af den traditionelle metode, som skal have et alkoholindhold på mindst 12 %. Minimumsindhold af sukkerfrit ekstrakt: 15 g/l.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber
Totalt alkoholindhold, maksimum (% vol.)
Virkeligt alkoholindhold, minimum (% vol.)
Totalt syreindhold, minimum	5 g/l udtrykt i vinsyre
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter/l)
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (mg/l)

Kategorier: Vin af tørrede druer (15) og vin af overmodne druer (16)

Vine i disse kategorier har en smag, der varierer fra tør til sød, og en farve, der varierer fra strågul til gylden eller, hvis de er fremstillet af sorte druer, rubinrød hen imod granatrød. De har en langvarig, men delikat aroma, især når de er fremstillet af aromatiske sorter som f.eks. Moscato og Zibibbo, med en god balance mellem syrlighed og sødme, og frugt- eller blomsteragtige noter afhængigt af de anvendte druesorter. Efter høst tørres druerne på måtter eller net eller i kasser eller særlige beholdere, der er anbragt i egnede miljøer, eller de efterlades på stokkene til modning. Dette fører til en god ophobning af sukker og koncentration af ekstrakter, og de fremstillede vine har et minimumsindhold af sukkerekstrakter på 28 g/l for Passito Bianco og 32 g/l for Passito Rosso. Det totale minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen er 16 % for Passito Bianco, heraf 11 % virkelig alkohol, mens det er 17 % for Passito Rosso, heraf 12 % virkelig alkohol.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber
Totalt alkoholindhold, maksimum (% vol.)
Virkeligt alkoholindhold, minimum (% vol.)
Totalt syreindhold, minimum	4 g/l udtrykt i vinsyre
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter/l)
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (mg/l)

5.   Vinfremstillingsmetoder

a.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

INGEN

b.   Maksimumudbytter

»Sicilia« Bianco, herunder Riserva, og »Sicilia« med angivelse af en hvid druesort, herunder »Riserva«-vine

13 000 kg druer pr. hektar

»Sicilia« Spumante Bianco, herunder med angivelse af en hvid druesort

13 000 kg druer pr. hektar

»Sicilia« Grillo, herunder Spumante og Riserva, og »Sicilia« Nero d'Avola, herunder Spumante, Rosato og Riserva

14 000 kg druer pr. hektar

»Sicilia« Bianco Superiore, herunder med angivelse af en hvid druesort med mærket »Superiore«

10 000 kg druer pr. hektar

»Sicilia« Spumante med angivelse af druesorten Frappato, Nerello Mascalese eller Pinot Nero

13 000 kg druer pr. hektar

»Sicilia« Rosso, Rosato og Riserva, herunder med angivelse af en hvid druesort

12 000 kg druer pr. hektar

»Sicilia« Bianco og Rosso med et »Passito«- eller »Vendemmia Tardiva«-mærke, herunder med angivelse af en hvid eller sort druesort

8 000 kg druer pr. hektar

6.   Afgrænsning af det geografiske område

Hele det samlede administrative område for regionen Sicilien

7.   Primære druesorter

Pinot Grigio — Pinot

Vermentino (H)

Zibibbo (H)

Alicante (R)

Frappato (R)

Müller Thurgau (H)

Nerello Cappuccio (R)

Perricone (R)

Sangiovese (R)

Sauvignon (H)

Syrah (R)

Viognier (H)

Cabernet Franc (R) — Cabernet

Cabernet Sauvignon (R) — Cabernet

Calabrese (R) — Nero d'Avola (R)

Carignano (R)

Carricante (H)

Ansonica (H) — Inzolia

Petit Verdot (R)

Pinot Nero (R) — Pinot

Merlot (R)

Mondeuse (R)

Moscato Bianco (H) — Moscato

Nerello Mascalese (R)

Nocera (R)

Grecanico Dorato (H) — Grecanico

Grillo (H)

Catarratto Bianco Comune (H) — Catarratto

Catarratto Bianco Lucido (H) — Catarratto

Chardonnay (H)

Damaschino (H)

Fiano (H)

8.   Tilknytning til det geografiske område

Tilknytning til det geografiske område

Det afgrænsede geografiske område består af hele det samlede administrative område for regionen Sicilien.

Sicilien er en region med en af verdens ældste vindyrkningstraditioner, som er dokumenteret af arkæologiske fund og de mange græske og latinske litterære kilder, der henviser til de berømte vine fra Sicilien. Handlen med olie og vin, som går helt tilbage til fønikernes tid (9.-4. århundrede f.Kr.), er dokumenteret gennem fund af amforaer, der blev anvendt til transport, og andre typer keramik. En særlig opblomstring af vindyrkningen skete under den græske besættelse (8.-3. århundrede f.Kr.), hvor der blev indført en række druesorter, herunder Grecanico, som stadig dyrkes. Eksistensen af siciliansk vin i romertiden (3.-5. århundrede e.Kr.) er også dokumenteret, især på Cæsars tid i Gaul.

Selv om det ifølge Koranen var forbudt at drikke alkohol, blev der dyrket spisedruer under de islamiske herskere (827-1061), og druesorten »Zebib« (i dag Zibibbo eller Moscato di Alessandria) blev indført på øen Pantelleria efter at være blevet transporteret fra Cap Zebib på den modsatte afrikanske kyst.

Tilknytningen mellem det afgrænsede geografiske område og »Sicilia« DOC er baseret på områdets specifikke jord, klima og landskab.

Den nordlige del er bjergrig, mens den centrale, sydlige og sydvestlige del er bakkede. Den sydøstlige del af området er kendetegnet ved et plateau, og det østlige Sicilien er vulkansk. De lavtliggende områder ligger primært langs kysten.

De fleste vinmarker findes imidlertid i de bakkede områder, som med hensyn til eksponering og beliggenhed er særligt egnede til at dyrke vin, dvs. områder med rigeligt solskin og god vind, som giver planterne optimale vækstbetingelser og sikrer druernes sundhed, så der kan produceres vine af høj kvalitet.

Vækstmetoderne er primært traditionelle og ikke særligt ekspansive, og de varierer i de forskellige vindyrkningsområder på øen fra den traditionelle metode »alberello marsalese« [buskbeskæring], som stadig anvendes i kystområderne i provinsen Trapani, til den mere almindelige metode med lave espalierer, hvor der bruges permanente eller udskiftelige kordoner, eller mere ekspansive metoder, som anvendes i en række frugtbare dale midt på øen.

Det store område for »Sicilia« DOC betyder, at vine kan produceres af både hjemmehørende og ikkehjemmehørende eller internationale druesorter, således at der kan tilbydes en lang række produkter i de omfattede vinkategorier.

Kategori: Vin (1)

Denne kategori dækker en lang række vintyper:

rødvine, rosévine og hvidvine, herunder Passito, Vendemmia Tardiva og Riserva. De anvendte druesorter omfatter både de prisbelønnede hjemmehørende sorter som f.eks. Inzolia, Catarratto og Grillo — hvor sidstnævnte er resultatet af en krydsning mellem sorterne Catarratto og Zibibbo — og ikkehjemmehørende sorter som f.eks. Chardonnay, Müller Thurgau og Sauvignon. Også for rødvine er vinproduktionen på Sicilien mest anerkendt for de vine, der produceres af hjemmehørende druesorter, navnlig Nero d'Avola, sammen med Frappato og Nerello Mascalese, og de ikkehjemmehørende sorter Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. Den ubestridte stjerne i denne nye retning er Nero d'Avola, der — selv blandet med andre sorter — kan karakterisere og udtrække den sicilianske vins originalitet, ikke kun på grund af dens farve, men også fordi den giver vinen en typisk karakter, der stammer fra Middelhavets aromaer og smage.

Med hensyn til analytiske og organoleptiske egenskaber har alle disse typer vine afbalancerede kemiske og fysiske egenskaber, der bidrager til deres afbalancerede smag. Alle typerne har behagelige, harmoniske, karakteristiske og elegante aromaer til tider med frugt-, blomster- og grøntsagsagtige noter, som er karakteristiske for de druesorter, der anvendes til at producere dem.

Hvidvinenes farve er strågul af varierende intensitet eller dyb gul, mens rødvinene er rubinrøde af varierende intensitet eventuelt med toner af lilla hen imod granatrød med alderen. De er alle afbalancerede vine med en god struktur og et godt alkoholindhold.

Den ældgamle tradition for vindyrkning i denne region, som bevidnes af adskillige kilder, er et klart bevis for den store tilknytning og samspillet mellem de menneskelige faktorer, kvaliteten og de unikke karakteristika, der forbindes med »Sicilia« DOC-vine. Arven fra vinbøndernes arbejde i dette område på tværs af århundrederne er de traditionelle vindyrkningsteknikker og ønologi, som er blevet forfinet og tilpasset gennem tiden takket være de ubestridte fremskridt inden for både videnskab og teknologi. Dette er, hvad der giver »Sicilia« BOB-vine deres renommé.

Kategorier: Mousserende vin (4), mousserende kvalitetsvin (5) og aromatisk mousserende kvalitetsvin (6)

De mousserende vine har en strågul farve af varierende intensitet hos de hvide, en lyserød farve af varierende intensitet hos de rosé, også med toner af kobber hos Pinot Grigio, fine bobler, blomster- eller frugtagtige noter og friskhed, takket være jordens mineralrigdom, middelhavsklimaet og de store temperaturudsving. De er særligt aromatiske, hvis de er fremstillet af druesorter som f.eks. Zibibbo og Moscato. De anvendte druesorter omfatter både hjemmehørende og internationale druesorter. Charmat-processen anvendes, når druesorten er angivet på etiketten, mens den traditionelle metode stadig anvendes for de hvide og rosé typer.

Kategorier: Vin af tørrede druer (15) og vin af overmodne druer (16)

Middelhavsklimaet — som er solrigt med varme og tørre somre, men også luftigt med store temperaturudsving — giver en god modning af druerne og sunde druer. Efter høst tørres druerne på måtter eller net eller i kasser eller særlige beholdere, der er anbragt i egnede miljøer, eller de efterlades på stokkene til modning. Dette fører til en god ophobning af sukker og koncentration af ekstrakter. Vinene er velsmagende, især når de er fremstillet af Moscato- og Zibibbo-sorterne. Deres smag varierer fra tør til sød, og deres farve varierer fra strågul til gylden til tider med ravfarvede toner. De har varige, men delikate aromaer med en god balance mellem syrlighed og sødme, samt frugt- eller blomsteragtige noter afhængigt af de anvendte druesorter.

9.   Vigtige yderligere betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

INGEN

Link til varespecifikationen

https://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/14379

---

(1)  EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af varespecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2019/C 416/11)

Denne meddelelse offentliggøres i henhold til artikel 17, stk. 5 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1)

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»CHEVERNY«

PDO-FR-A0164-AM02

Meddelelsesdato: 18.9.2019

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1.   Geografisk område

Kommunen Chambord tilføjes i kapitel 1, punkt IV, nr. 1.

Denne tilføjelse sker som følge af en afgrænsning af området, som har ført til medtagelsen af Chambord.

Punkt 6 i enhedsdokumentet ændres.

2.   Afgrænset parcelområde

I varespecifikationens kapitel 1, punkt IV, nr. 2, indsættes efter ordene »den 28. maj 1986« ordene »den 20. juni 2018«.

Formålet med denne ændring er at indføje tidspunktet for den kompetente nationale myndigheds godkendelse af en ændring af det afgrænsede parcelområde inden for det geografiske produktionsområde. Med afgrænsningen af parcelområdet inden for det geografiske produktionsområde kan de parceller, der egner sig til produktion af vin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse, udpeges.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

3.   Vinstoksorter

I kapitel 1, punkt V, nr. 1, litra b), udgår druesorten cabernet franc.

Cabernet franc, der er en sekundær drue, udgår, fordi den har svært ved at modne i det område, som oprindelsesbetegnelsen er knyttet til.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

4.   Andelen af vinstokbestanden på bedriften

I kapitel 1, punkt V, nr. 2, litra b), ændres »af alle sekundære druesorter udgør højst 10 %« til »af den sekundære druesort udgør højst 5 %«.

Efter at cabernet franc er udgået, revideres reglerne for andelen af vinstokbestanden, således at andelen af den sekundære druesort ændres fra 10 % til 5 %.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

5.   Regler for beskæring

I punkt VI, nr. 1, litra b), i varespecifikationen for betegnelsen »Cheverny« udgår sætningen »Der må højst være 11 frugtbærende grene efter blomstring (Lorenz-stadium 23)«.

Med denne ændring gøres beskæringsreglerne mere fleksible, så de kan tilpasses de klimatiske forhold.

Punkt 5.1 i enhedsdokumentet ændres.

6.   Naturligt minimalt alkoholindhold udtrykt i volumenprocent

Kapitel 1, punkt VII, nr. 2, litra b), ændres til

»b)	— Naturligt minimalt alkoholindhold udtrykt i volumenprocent.

Vinen skal have et naturligt alkoholindhold udtrykt i volumenprocent på mindst 10 %.«

Da der ikke anvendes halvtørre og halvsøde hvidvine og rosévine, udgår kategorien. Det medfører ændringer i det naturlige minimale alkoholindhold, som fremover er på 10 % for alle de vine, der er omfattet af oprindelsesbetegnelsen.

Punkt 4 i enhedsdokumentet ændres.

7.   Sammenstikning

Punkt IX, nr. 1, litra a), tredje afsnit, ændres til »— Rødvin, der er resultatet af en sammenstikning, i hvilken andelen af den primære druesort og den komplementære druesort er på mindst 95 % til sammen i sammenstikningen; andelen af den primære druesort er på mindst 60 % i sammenstikningen; andelen af den komplementære druesort er på mindst 5 % i sammenstikningen; andelen af den sekundære druesort er på højst 5 % i sammenstikningen;«

Denne ændring gør det muligt at øge andelen af pinot noir i sammenstikninger af rødvin. Pinot noir har fremragende organoleptiske egenskaber.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

8.   Indhold af gæringsdygtigt sukker

Kapitel 1, punkt IX, nr. 1, litra c), ændres således:

»c)	— Analysestandarder

Vinen opfylder følgende analysestandarder:

Efter gæringen har rødvinen et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på højst 2 g pr. liter.

Alle vinpartier opfylder efter emballering følgende analysestandarder:

Indholdet af gæringsdygtigt sukker i hvidvine og rosévine: højst 4 g pr. liter udtrykt i glukose + fruktose.

Hvidvine og rosévine med et naturligt alkoholindhold udtrykt i volumenprocent på mindst 13,5 %: højst 6 g pr. liter glukose + fruktose«.

Denne ændring foretages som følge af, at kategorien halvtør og halvsød er udgået for hvidvine og rosevine.

Punkt 4 i enhedsdokumentet ændres.

9.   Varmebehandling

I kapitel 1, punkt IX, nr. 1, litra d), tilføjes følgende sætning: »— Ved fremstilling af rødvin er enhver varmebehandling af høsten ved temperaturer over 40 °C forbudt«.

Denne praksis, der ikke tidligere er blevet anvendt i det område, der er omfattet af oprindelsesbetegnelsen, risikerer at medføre atypiske aromatiske profiler. Den gør det muligt at korrigere fejl i vinen, der skyldes druernes dårlige kvalitet, men kan påvirke vinens organoleptiske profil i en retning, som er uønsket i forbindelse med oprindelsesbetegnelsen »Cheverny«. Dette forbud medfører et højere krav til druernes kvalitet.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

10.   Cirkulation mellem godkendte oplagshavere

Kapitel 1, punkt IX, nr. 5, litra b), vedrørende datoen for cirkulation af vin mellem godkendte oplagshavere udgår.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

11.   Overgangsbestemmelser

Kapitel 1, punkt IX, nr. 1, ændres til

»1

— Vinstokbestand, regler for andelen på bedriften og regler for sammenstikning a) — Rødvin, der kan være berettiget til den kontrollerede oprindelsesbetegnelse, kan anvende druesorterne cabernet franc N og cot N som sekundære druesorter frem til høsten i 2025. Andelen af disse to sekundære druesorter må højst udgøre 10 % af vinstokbestanden. b) — Rosévin, der kan være berettiget til den kontrollerede oprindelsesbetegnelse, kan være fremstillet af druesorterne cabernet franc N, cabernet-sauvignon N og Pineau d'Aunis N som sekundære druesorter på vindyrkningsarealer, der eksisterede pr. 31. juli 2009, frem til høsten i 2025, og andelen af druesorterne cabernet franc N, cabernet sauvignon N, pineau d'Aunis N og cot N må højst udgøre 25 % af vinstokbestanden. c) — Frem til og med høsten i 2025 kan rødvin stamme fra en sammenstikning, i hvilken andelen af druesorten pinot noir N udgør mindst 50 %, og andelen af druesorterne cabernet franc N og cot N højst udgør 10 %«.

Overgangsforanstaltningerne er blevet revideret for at fjerne de foranstaltninger, der er udløbet, og for at muliggøre en tilpasning af bedriften til ændringen af vinstokbestanden.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

12.   Mærkning

I punkt XII, nr. 2, tilføjes følgende som litra e):

»e)	Enhver angivelse af navnet på en druesort er forbudt på etiketten med alle de obligatoriske oplysninger.«

Denne ændring hænger sammen med forøgelsen af den maksimale andel af druesorten pinot noir i forbindelse med sammenstikninger, som gør det muligt at fremstille rødvin med over 85 % af denne druesort, hvilket i henhold til lovgivningen gør det muligt at anføre navnet på denne druesort på etiketten. Producentsammenslutningen ønsker ikke at godkende denne praksis og ønsker at opretholde en værdiansættelse baseret på oprindelsesbetegnelsen.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

13.   Vigtigste punkter, der skal kontrolleres

Kapitel 1, punkt IX, nr. 5, litra b), vedrørende datoen for cirkulation af vin mellem godkendte oplagshavere udgår.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

14.   INAO reference

I kapitel 3, punkt II, ændres kommunen »Montreuil sous-bois« til kommunen »Montreuil«.

Med denne ændring tages der hensyn til ændringen af kommunens navn.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Produktets betegnelse

Cheverny

2.   TYPE GEOGRAFISK BETEGNELSE

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Der er tale om stille hvid-, rød eller rosévine.

Rødvinene har et æblesyreindhold på højst 0,3 g/l, og et indhold af gæringsdygtigt sukker på højst 2 g/l.

Hvid- og rosévinene har et naturligt alkoholindhold udtrykt i volumenprocent på 10 %.

Alle vinpartier opfylder efter emballering følgende analysestandarder:

Indholdet af gæringsdygtigt sukker i hvidvine og rosévine: højst 4 g pr. liter udtrykt i glukose + fruktose.

Hvidvine og rosévine med et naturligt alkoholindhold udtrykt i volumenprocent på mindst 13,5 %: højst 6 g gæringsdygtigt sukker pr. liter udtrykt i glukose + fruktose.

De øvrige kriterier er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Hvidvinene har navnlig en duft af citrusfrugter og hvide blomster.

Rødvinene har en duft af røde frugter og krydderier. Rosévinene kombinerer nervøsitet med en vis fedme.

Generelle analytiske karakteristika
Samlet maksimalt alkoholindhold (% vol.)	12,5
Minimumsalkoholindhold (% vol.)
Minimumssyreindhold
Maksimalt indhold af flygtig syre (i mEq/l)
Maksimalt indhold af svovldioxid (i mg/l)

5.   Vinfremstillingspraksis

a)    Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Tilsætning

Hvidvine og rosévine med et gæringsdygtigt sukkerindhold (glukose + fruktose) på over 4 g/l fremstilles uden tilsætning.

Fremstilling af rosévine

Restriktion, der gælder for fremstillingen

Ved fremstilling af rosévine er anvendelsen af kul til ønologisk brug alene eller i blandinger forbudt.

Drift af vinbedriften

Dyrkningspraksis

Plantetætheden er mindst 4 500 stokke pr. hektar med en maksimal afstand mellem rækkerne på 2,10 m. Afstanden mellem stokkene i en række varierer mellem 0,90 m og 1,20 m.

Vinstokkene beskæres, så der er højst 13 skud pr. stok, ved hjælp af følgende teknikker:

—	Guyot-beskæring med en enkelt lang stok og maksimum to korte grene

—	dobbelt kort Guyot-beskæring

—	kort sporebeskæring (i vifteform eller efter Royat-metoden).

b)    Maksimumsudbytte

Hvidvin

72 hektoliter pr. hektar.

Rødvin og rosévin

66 hektoliter pr. hektar.

6.   Afgrænset geografisk område

Høst af druer, vinfremstilling og -forarbejdning finder sted i følgende kommuner i departementet Loir-et-Cher: Candé-sur-Beuvron, Cellettes, Chambord, Cheverny, Chitenay, Cormeray, Cour-Cheverny, Feings, Fougères-sur-Bièvre, Fresnes, Huisseau-sur-Cosson, Maslives, Les Montils, Montlivault, Mont-près-Chambord, Muides-sur-Loire, Ouchamps, Saint-Claude-de-Diray, Saint-Dyé-sur-Loire, Saint-Laurent-Nouan, Sambin, Seur, Tour-en-Sologne, Vineuil og matrikelafdeling E i kommunen Monthou-sur-Bièvre.

7.   Primære druesorter

Chardonnay B.

Sauvignon gris G — Fié gris

Orbois B

Chenin B

Pinot noir N

Sauvignon B — Sauvignon blanc

Gamay N

8.   Tilknytning til det geografiske område

De magre jorde i vindyrkningsområdet, der fortrinsvis er sandholdige eller baseret på et kalkstenssubstrat, er i høj grad præget af Loireflodens forløb og af de store skove tæt på vindyrkningsområdet, som bidrager til det kølige klima, førte fra starten til, at der blev plantet druesorter, som er tilpasset et klima, der er vanskeligt for vinstokke. Dette klima bidrager til de forskellige druesorters delikate aromatiske udtryk:

—	livlige, men afbalancerede hvidvine, fortrinsvis med en duft af citrusfrugter, eksotiske frugter eller hvide blomster

—	afbalancerede rosévine med en vis fedme, som oftest har en duft af røde frugter og krydderier

—	rødvine med en duft af røde og sorte frugter, nogle gange med noter af krydderier, hvis struktur kan være enten delikat i unge vine eller mere harmonisk i gemmevine, som kan udvikle en duft af vildt.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Bestemmelser om mærkningen

Retlig ramme:

De nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Størrelsen af bogstaverne i betegnelsen »Val de Loire«, der kan supplere betegnelsen, der hverken i højde eller bredde må være større end to tredjedele af bogstaverne i betegnelsen for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Navnet på den mindste geografiske enhed

Retlig ramme:

De nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Den mindste geografiske enhed kan fremgå af vinenes etiket, forudsat at der er tale om en navngiven matrikelregistret lokalitet, og at denne fremgår af høstanmeldelsen.

Angivelse af sukkerindholdet

Retlig ramme:

De nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Hvid- og rosévine med et gæringsdygtigt sukkerindhold (glukose + fruktose) på over 9 g pr. liter præsenteres med en angivelse svarende til vinens indhold, således som defineret i EU-forskrifterne.

Område i umiddelbar nærhed

Retlig ramme:

De nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område, der ligger umiddelbart i nærheden, og som er genstand for undtagelsen vedrørende fremstillingen og behandlingen af vinen, omfatter følgende kommuner i departementet Loir-et-Cher:

Bracieux, Chailles, Chambord, Chaumont-sur-Loire, Contres, Fontaines-en-Sologne, Monthou-sur-Bièvre, Oisly, Pontlevoy, Saint-Gervais-la-Forêt, Soings-en-Sologne, Thenay, Valaire.

Link til varespecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-220bba6b-f97b-4aeb-a0a1-0f3d04dad06c

---

(1)  EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.