See dokument on väljavõte EUR-Lexi veebisaidilt.
Dokument C:2008:294A:FULL
Official Journal of the European Union, CA 294, 18 November 2008
Den Europæiske Unions Tidende, CA 294, 18. november 2008
Den Europæiske Unions Tidende, CA 294, 18. november 2008
|
ISSN 1725-2393 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 294A |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
51. årgang |
|
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
|
V Udtalelser |
|
|
|
ADMINISTRATIVE MEDDELELSER |
|
|
|
Kommissionen |
|
|
2008/C 294A/01 |
||
|
DA |
|
V Udtalelser
ADMINISTRATIVE MEDDELELSER
Kommissionen Generaldirektoratet for Informationssamfundet og Medier
|
18.11.2008 |
DA EN |
Den Europæiske Unions Tidende |
CA 294/1 |
Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) Heraklion søger en administrerende direktør (lønklasse AD 14)
KOM/2008/10132
(2008/C 294 A/01)
Hvem er vi?
Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed — ENISA (i det følgende benævnt »agenturet«) blev oprettet den 13. marts 2004 (1) for en indledende periode af fem år, der udløber den 13. marts 2009 (2), og dets mandat er for nylig blevet forlænget til den 13. marts 2012 (ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union af 15. september 2008 (3). I løbet af denne periode vil Europa-Kommissionen eventuelt stille yderligere forslag vedrørende agenturets mandat og dets varighed.
Agenturet er beliggende i Heraklion, Grækenland, og det blev oprettet for at styrke Fællesskabets, medlemsstaternes og dermed også erhvervslivets evne til at forebygge, behandle og imødegå sikkerhedsproblemer i net og informationssystemer.
Den vigtigste målsætning med agenturet er at sikre et højt og effektivt net- og informationssikkerhedsniveau i Fællesskabet til gavn for borgerne, forbrugerne, virksomhederne og den offentlige sektors organisationer i Den Europæiske Union og dermed bidrage til et velfungerende indre marked.
Agenturet indsamler relevante oplysninger til analyse af risici i forbindelse med net og informationssystemer. Det øger samarbejdet og informationsudvekslingen mellem forskellige aktører inden for området net- og informationssikkerhed, sikrer hurtigt tilgængelige, objektive og dækkende oplysninger på området og fremsætter uafhængigt sine egne konklusioner og giver vejledning i forbindelse med spørgsmål, der ligger inden for dets kompetenceområde.
Agenturets budget vil være på 8 mio. EUR pr. år for perioden 2009-2012, inklusive et bidrag fra EFTA-landene på ca. 160 000 EUR pr. år.
Yderligere oplysninger kan findes på følgende websted: http://www.enisa.europa.eu.
Hvad kan vi tilbyde?
Den administrerende direktør er agenturets juridiske repræsentant og ansigt udadtil og står til ansvar over for bestyrelsen.
Den administrerende direktør leder og forvalter agenturet og har det overordnede ansvar for de operationer, der skal sikre realiseringen af agenturets mål.
Den administrerende direktør er navnlig ansvarlig for at:
|
— |
planlægge og gennemføre agenturets aktiviteter i overensstemmelse med dets kompetenceområder og de overordnede retningslinjer, der er fastlagt af bestyrelsen |
|
— |
ansætte og føre tilsyn med agenturets personale og fremme samarbejdsånd og et godt arbejdsmiljø |
|
— |
deltage, uden stemmeret, i bestyrelsens møder, rapportere til bestyrelsen og varetage sekretariatsfunktionen |
|
— |
træffe beslutninger inden for agenturets ansvarsområder |
|
— |
fastlægge og gennemføre agenturets budget og føre tilsyn med, at det forvaltes effektivt og i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning |
|
— |
udarbejde og gennemføre det årlige arbejdsprogram for agenturet og sikre, at dets ressourcer udnyttes på den mest effektive måde |
|
— |
forvalte agenturets ressourcer, med særlig vægt på dets operationelle opgaver |
|
— |
lette samarbejdet mellem agenturet, Kommissionen, medlemsstaterne og agenturets interessenter for at fremme udviklingen af en fælles tilgang til spørgsmål vedrørende net- og informationssikkerhed |
|
— |
etablere et effektivt samarbejde mellem agenturet og de organer i medlemsstaterne, der er kompetente inden for agenturets aktivitetsområder |
|
— |
kommunikere direkte og indirekte med offentligheden om spørgsmål vedrørende agenturets arbejdsområder. |
Hvem søger vi?
For at komme i betragtning skal man:
|
— |
have dokumenteret ledelseserfaring på seniorniveau. International ledelseserfaring vil være en fordel |
|
— |
have en tilbundsgående forståelse af spørgsmål vedrørende net- og informationssikkerhed og af net- og informationssikkerhedsindustrien på europæisk og internationalt plan |
|
— |
have en tilbundsgående forståelse af den lovgivningspolitik og lovgivning, der er relevant for net- og informationssikkerhed |
|
— |
kunne foreslå og fremme en strategisk vision vedrørende net- og informationssikkerhed for agenturet, som kan føre til konkrete resultater |
|
— |
kunne lede og motivere en multikulturel og flersproget EU-medarbejderstab |
|
— |
have erfaring inden for budgetplanlægning og forvaltning af finansielle og menneskelige ressourcer |
|
— |
være særdeles ansvarsbevidst og initiativrig |
|
— |
have evne til at kommunikere med offentligheden og samarbejde med interessenter (det være sig europæiske, internationale, nationale og lokale myndigheder, internationale organisationer osv.) |
|
— |
have et godt kendskab til EU-institutionerne og EU’s politikker |
|
— |
have særdeles gode evner til skriftlig og mundtlig kommunikation og forhandling. |
Ansøgerne skal:
for at komme i betragtning ved udvælgelsen have opfyldt følgende formelle kriterier ved ansøgningsfristens udløb:
|
— |
Nationalitet: være statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater. |
|
— |
Akademisk uddannelse: have en uddannelse på universitetsniveau, som giver adgang til ph.d-studier, fortrinsvis inden for et af de områder, som henhører under agenturets kompetenceområde. |
|
— |
Erhvervserfaring: have mindst 15 års erhvervserfaring, opnået efter afslutningen af den krævede uddannelse og på samme niveau som den krævede uddannelse. |
|
— |
Relevant erhvervserfaring: af de krævede 15 års erhvervserfaring skal mindst 5 års erfaring være opnået inden for agenturets aktivitetsområde. |
|
— |
Ledelseserfaring: have mindst 5 års erhvervserfaring fra en ledelsesfunktion på seniorniveau (4) Ledelseserfaring/kendskab inden for agenturets aktivitetsområde er særdeles ønskværdigt og vil blive betragtet som en fordel. |
|
— |
Sprogfærdigheder: have et indgående kendskab til et af Fællesskabets officielle sprog (5) og et tilfredsstillende kendskab til et andet af disse sprog. |
|
— |
Alder: kunne afslutte hele ansættelsesperioden, inden pensionsalderen nås. Pensionsalderen er for midlertidigt ansatte ved De Europæiske Fællesskaber fastsat til udgangen af den måned, hvori de fylder 65 år. |
Uafhængighed og erklæring om interesser
Direktøren skal afgive en erklæring om, at han/hun forpligter sig til at være uafhængig og handle i almenhedens interesse, og en erklæring om særlige interesser, som kan have betydning for hans/hendes uafhængighed. Ansøgerne skal i deres ansøgning bekræfte, at de er villige til at afgive disse erklæringer.
Udvælgelse og udnævnelse
Med henblik på udvælgelsen nedsættes der en udvælgelseskomité. De ansøgere, hvis profil bedst opfylder de særlige behov, indkaldes til en samtale med komitéen. De udvælges på grundlag af merit set i forhold til den ledige stilling og ovennævnte kriterier. Når komitéen har opstillet en liste over udvalgte ansøgere, vil disse blive indkaldt til en samtale med Kommissionens rådgivende ansættelsesudvalg, og de skal deltage i en evaluering på et testcenter, som ledes af eksterne ansættelseskonsulenter. Ansøgere, som af Kommissionens ansættelsesudvalg opføres på en liste over udvalgte ansøgere, vil efterfølgende blive indkaldt til en samtale med de ansvarlige kommissærer.
Efter samtalerne opstiller Kommissionen en liste over de mest egnede ansøgere, som sendes til bestyrelsen for ENISA. Det er sidstnævnte, der indstiller direktøren blandt de personer, der er opført på listen. At man står på listen over egnede ansøgere er ingen garanti for ansættelse. Ansøgerne vil eventuelt blive indkaldt til yderligere samtaler og/eller prøver ud over de allerede nævnte,
Inden udnævnelsen indbydes den indstillede kandidat til at afgive en redegørelse over for Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra dets medlemmer.
Ligestilling
Agenturet anvender en politik med ligestilling og ikke-forskelsbehandling i overensstemmelse med artikel 1d i personalevedtægten (6).
Ansættelsesvilkår
Direktøren vil blive udnævnt som et medlem af agenturets personale som midlertidigt ansat i lønklasse AD 14 i henhold til artikel 2a i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber (6) for en femårs periode eller indtil udløbet af mandatet for agenturet, alt efter hvad der kommer først. I henhold til ENISA-forordningen er det ikke muligt at forny eller forlænge udnævnelsen.
Direktøren vil have tjenestested i Heraklion, hvor agenturet har sæde.
Ansøgningsprocedure
For at ansøgningen er gyldig, skal der indgives et behørigt udfyldt ansøgningsskema, en begrundelse og et cv (ingen særlige krav til opstillingen). Det anbefales at anvende den europæiske cv-formular (7). Der er vedhæftet et ansøgningsskema, men det kan også hentes i elektronisk form på følgende websted: http://ec.europa.eu/dgs/personnel_administration/working_senior_mgt_en.htm.
Ufuldstændige ansøgninger tages ikke i betragtning.
Yderligere dokumentation i form af f.eks. bekræftede kopier af uddannelser/eksamensbeviser, udtalelser og bevis for erhvervserfaring skal ikke indsendes på nuværende tidspunkt, men først senere, hvis det kræves.
Alle henvendelser til ansøgerne om den ledige stilling vil for at gøre udvælgelsesarbejdet lettere være på engelsk.
Ansøgningerne, som helst skal være udfærdiget på engelsk, fransk eller tysk, sendes pr. e-mail til:
infso-selections-enisa@ec.europa.eu.
Ansøgere, som ikke har mulighed for at sende deres ansøgning pr. e-mail, kan sende den med anbefalet post eller kurertjeneste til:
|
Europa-Kommissionen |
|
Generaldirektoratet for Informationssamfundet og Medier |
|
KOM/2008/10132 — Administrerende direktør for ENISA |
|
Kontor INFSO.R.1 »Personale« |
|
Kontor BU25 — 04/165 |
|
B-1049 BRUXELLES |
|
BELGIEN |
Ved adresseændring bedes ansøgerne hurtigst muligt give skriftlig besked herom til ovennævnte adresse.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Gregory Paulger, direktør i "INFSO.A: »Audiovisuelle temaer, medier og internettet«
Tlf. (32-2) 299 94 34
E-mail: gregory.paulger@ec.europa.eu
Anne Bucher, direktør i »INFSO.R: Personale«
Tlf. (32-2) 299 34 56
E-mail: anne.bucher@ec.europa.eu
Ansøgningsfrist
Fristen for indsendelse af ansøgningen pr. e-mail eller anbefalet post er den 19. december 2008 (datoen for e-mailen eller poststemplets dato på det anbefalede brev er afgørende for rettidig fremsendelse).
Ansøgninger, der sendes med kurertjeneste, skal afleveres på den ovenfor nævnte adresse senest kl. 17.00 (Bruxellestid).
Kommissionen forbeholder sig ret til at forlænge ansøgningsfristen for dette stillingsopslag gennem en offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Vigtige oplysninger til ansøgerne
Ansøgerne gøres opmærksom på, at en udvælgelseskomités arbejde er fortroligt. Det er forbudt for ansøgerne og andre, der optræder på deres vegne, at henvende sig direkte eller indirekte til udvælgelseskomitéens medlemmer.
Beskyttelse af personoplysninger
Kommissionen sikrer, at ansøgernes personlige oplysninger behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Det drejer sig især om oplysningernes fortrolighed og sikkerhed (8).
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 460/2004 af 10. marts 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed — EUT L 77 af 13.3.2004, s. 1 (herefter benævnt »ENISA-forordningen«).
(2) 2007/0291 (COD).
(3) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(4) Ansøgerne anmodes om at oplyse, hvor stor en afdeling (antal ansatte) og hvilken form for afdeling de tidligere har ledet.
(5) http://ec.europa.eu/education/policies/lang/languages/index_da.html.
(6) EUT L 124 af 27.4.2004, s. 1. http://ec.europa.eu/civil_service/docs/toc100_en.pdf.
(7) Den europæiske cv-formular kan hentes på webstedet http://europass.cedefop.europa.eu/htm/index.htm.
(8) EUT L 8 af 12.1.2001, s. 1