52025PC0984

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I lyset af de presserende geopolitiske og konkurrencemæssige udfordringer kombineret med en akut tredobbelt global krise er der behov for hurtig EU-indsats for at fremskynde planlægnings- og tilladelsesprocedurerne, samtidig med at der sikres høje miljøstandarder. Den 23. oktober 2025 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at stressteste EU's regler på området 1 . I forbindelse med den igangværende stresstest fremsætter Kommissionen dette forslag med konkrete foranstaltninger til at fremskynde miljøvurderinger i hele Den Europæiske Union, da de er kernen i planlægnings- og tilladelsesprocessen.

Med forslaget til forordning om fremskyndelse af miljøvurderinger ("forslaget") sikres beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed som mål, der er anerkendt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det bygger på gældende EU-ret på miljøområdet og udgør en fælles proceduremæssig ramme for miljøvurderinger på tværs af alle økonomiske sektorer. For at sikre strømlinede og effektive miljøvurderinger er det også nødvendigt at skabe en ensartet og sammenhængende ramme for miljøgodkendelser, da forskelle ellers vil mindske effektiviteten og forringe retssikkerheden for bygherrer.

Forslaget medfører forenkling, sammenhæng og retssikkerhed for hurtigere og bedre miljøvurderinger og skaber en retlig ramme for alle sektorer. Dette er i de økonomiske aktørers, de offentlige myndigheders og offentlighedens interesse. Med forslaget forenkles og sikres en høj grad af sammenhæng i miljøvurderinger i EU, samtidig med at visse sektorers prioriterede behov anerkendes.

Vedvarende energi, elnet, lagringsprojekter og ladestationer, datacentre og AI-fabrikker eller -gigafabrikker, projekter med relation til den cirkulære økonomi, dekarbonisering af energiintensive industrier samt havneinfrastruktur er nogle af de strategiske sektorer for Den Europæiske Union og resten af verden i den nuværende kontekst. Denne liste er ikke udtømmende, og andre sektorer kan udpeges som strategiske og centrale for at mindske Unionens afhængighed og sikre dens forsyningssikkerhed og generelle modstandsdygtighed, samtidig med at klimaændringerne bekæmpes. Desuden er adgang til betalbare boliger strategisk vigtig for Den Europæiske Unions konkurrenceevne, herunder for arbejdskraftens mobilitet.

For strategiske sektorer indeholder forslaget bestemmelser om en forbedret, fremskyndet og strømlinet ordning for miljøvurderinger. Miljøvurderinger er en integreret del af godkendelses- og/eller planlægningsprocedurerne og udgør væsentlige sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre, at betydelige miljøvirkninger forebygges eller minimeres, og garantere gennemsigtighed og reel offentlig deltagelse i beslutningsprocesser vedrørende planer, programmer og projekter. I overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, som er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, sikrer miljøvurderinger systematisk et højt niveau af miljøbeskyttelse, ligesom de bidrager til at integrere miljøhensyn i udarbejdelsen af planer, programmer og projekter med henblik på at mindske deres miljøpåvirkning og gøre dem mere bæredygtige, hvorved de bidrager til målene for bæredygtig udvikling.

Forslaget bidrager til at gennemføre meddelelsen "Et enklere og hurtigere Europa". For at lette indberetningsbyrderne og overholdelsesomkostningerne integrerer Kommissionen endvidere princippet om "digitalt som standard" gennem brug af systemer, der er interoperable med europæiske digitale identitetstegnebøger og europæiske virksomhedstegnebøger samt "engangsprincipper" i forslaget, som skal gennemføres i samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder samt de relevante EU-agenturer.

Forslaget indeholder målrettede bestemmelser om anvendelsen af miljødirektiver for så vidt angår miljøvurderinger i forbindelse med tilladelsesprocedurer, som er strengt nødvendige for at nå forslagets mål. Mulige ændringer af eller undtagelser fra disse direktiver 2 ligger helt uden for dette forslags anvendelsesområde og formål. Kommissionen vil samarbejde konstruktivt med fælleslovgiverne for at sikre, at lovgivningsprocessen vedrørende dette forslag fuldt ud bevarer dets væsentlige formål og ikke fordrejer det.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget er i overensstemmelse med den eksisterende miljølovgivningsramme, som omfatter miljøvurderinger i henhold til direktiverne om strategisk miljøvurdering (SMV) 3 og vurdering af indvirkninger på miljøet (VVM) 4 , habitatdirektivet 5 og fugledirektivet 6 samt vandrammedirektivet 7 . Forslaget supplerer disse direktiver og vil sikre en sammenhængende og samlet overordnet retlig ramme for miljøvurderinger.

Forslaget er også i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige retsakter, der er vedtaget i de seneste år med henblik på at fremskynde tilladelsesprocessen i visse økonomiske sektorer. Denne lovgivning indeholdt bestemmelser om at strømline og fremskynde miljøvurderinger i visse strategiske sektorer, nemlig direktivet om vedvarende energi (RED III) 8 , forordningen om nettonulindustri 9 og forordningen om kritiske råstoffer 10 . Yderligere lovgivning, der dækker dette område, er ved at blive forhandlet af fælleslovgiverne, nemlig forordningen om kritiske lægemidler 11 og forordningen om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter 12 . Desuden er forslaget i overensstemmelse med Kommissionens kommende forslag til sektorspecifik lovgivning, der er under udarbejdelse, nemlig Industrial Decarbonisation Accelerator Act (lov om fremskyndelse af industriel dekarbonisering) 13 , Circular Economy Act (lov om cirkulær økonomi) 14 , European Grids Package (pakken om europæiske net) 15 og EU Cloud and AI Development Act (EU-retsakten om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens) 16 .

Desuden er forslaget i overensstemmelse med den politiske prioritet om en mere cirkulær og modstandsdygtig økonomi som bebudet i de politiske retningslinjer for Kommissionen 2024-2029. I henhold til Kommissionens arbejdsprogram for 2026 17 har Kommissionen til hensigt at fremsætte et forslag til en retsakt om cirkulær økonomi, der skal etablere et indre marked for sekundære råmaterialer, øge udbuddet af genanvendte materialer af høj kvalitet og stimulere efterspørgslen efter disse materialer i EU. Formålet vil være at bidrage til den ambition, der er fastlagt i konkurrenceevnekompasset, om at gøre EU til verdens førende inden for den cirkulære økonomi inden 2030.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget er i overensstemmelse med Kommissionens konkurrenceevnekompas 18 , en ny køreplan for at genoprette Europas dynamik og styrke vores økonomiske vækst. Forslaget vil især bidrage til målene om at forenkle de lovgivningsmæssige rammer, reducere byrderne og fremme hurtighed og fleksibilitet.

I Draghirapporten 19 fremsættes også vigtige bemærkninger om nationale tilladelsesprocedurer og deres effektivitet. Selv om EU har udviklet initiativer, der skal forkorte tilladelsesprocedurernes varighed, er der stadig betydelige hindringer for gennemførelsen, navnlig mangel på administrativ kapacitet og digitalisering.

Desuden er opfyldelsen af EU's ambitiøse grønne mål af afgørende betydning, da EU's fremtid afhænger af dette engagement 20 . Konsekvenserne af ikke at handle er mangesidede og omfatter miljømæssige, økonomiske og geopolitiske dimensioner. Hvis resultaterne af miljøvurderinger forbedres som led i tilladelsesprocessen på baggrund af erfaringerne med forordningen om nettonulindustri, forordningen om kritiske råstoffer og det reviderede direktiv om vedvarende energi, vil det lette udviklingen af EU's industripolitiske projekter yderligere, især dem, der bidrager til dekarboniseringen af økonomien. Dette forslag vil afhjælpe forskellene med hensyn til teknisk og administrativ kapacitet blandt medlemsstaterne og deres virksomheder, hvilket er afgørende for at sikre lige vilkår på det indre marked. Dette vil kræve investeringer i uddannelse og oprettelse af fora for udveksling af bedste praksis og udpegelse af lovende projekter i hele Unionen.

Forslaget er også i overensstemmelse med industriplanen for den grønne pagt 21 , som indeholder en samlet tilgang til støtte for en opskalering af teknologier på området for ren energi. Denne plan bygger på fire søjler. Den første søjle har til formål at skabe et lovgivningsmiljø, der forenkler og strømliner tilladelsesprocesserne for nye anlæg til fremstilling af nettonulteknologi, og at lette opskaleringen af Unionens nettonulindustri, idet tilladelsesprocesserne for nye produktionsanlæg med nettonulteknologi fremskyndes, og at fremme opskaleringen af Unionens nettonulindustri.

Forslaget er i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at dekarbonisere sin økonomi, herunder gennem en ambitiøs udbredelse af vedvarende energikilder, for at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Dette mål udgør selve kernen i den europæiske grønne pagt 22 og EU's opdaterede industristrategi 23 og er i overensstemmelse med Unionens tilsagn om en global klimaindsats i henhold til Parisaftalen 24 . For at nå Unionens mål om klimaneutralitet er der i den europæiske klimalov 25 fastsat et bindende EU-klimamål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030 i forhold til 1990.

Desuden er forslaget i overensstemmelse med målene i handlingsplanen for AI-kontinentet 26 . Den Europæiske Union er fast besluttet på at blive en global leder inden for AI. Den tid, som det i gennemsnit tager at indhente en tilladelse og de tilhørende miljøgodkendelser til opførelse af et datacenter i Europa, er dog stadig for lang. I denne forbindelse er det hensigtsmæssigt at medtage opførelse af datacentre som en strategisk sektor under dette forslag.

Forslaget er også i overensstemmelse med EU's strategi for boliger og byggeri og den europæiske plan for betalbare boliger, som Kommissionen agter at vedtage. Ved disse initiativer prioriteres det at forenkle og digitalisere udstedelsen af tilladelser til boligbyggeri og tilhørende administrative procedurer, der rækker ud over miljøaspekter, ved at mindske redundansen, usikkerheden og overholdelsesomkostningerne gennem digitalisering af processer, bl.a. for tilladelser til boligbyggeri. I denne forbindelse er det hensigtsmæssigt at medtage nye beboelsesejendomme og renovering af eksisterende beboelsesejendomme som en strategisk sektor i dette forslag, i betragtning af den særlige mangel på beboelsesmasse.

Desuden er forslaget i overensstemmelse med EU's havnestrategi. Denne strategi omfatter spørgsmål som digitalisering, automatisering, forskning og innovation, miljø, kompetencer, sikkerhed, investeringsbehov og finansiel støtte til udvikling af havne. På denne baggrund er det hensigtsmæssigt at medtage dekarbonisering af havne som en strategisk sektor i dette forslag. Ved at prioritere dekarboniseringen af havne som en strategisk sektor er forslaget i overensstemmelse med de politiske retningslinjer for fremme af miljømæssig bæredygtighed, ligesom det holder sig på den kurs, der udstikkes i den europæiske grønne pagt. Ved denne tilgang udnyttes teknologiske fremskridt og innovation inden for havnesektoren til at reducere emissioner og fremme ren energipraksis, samtidig med at havneområdernes mere overordnede funktioner i forbindelse med cirkularitet og tilpasning til klimaændringer styrkes.

Digitalisering har et stort potentiale til at gøre miljøkonsekvensvurderinger og godkendelsesprocesser mere effektive, gennemsigtige og virkningsfulde. Det er afgørende at give adgang til data, miljørapporter og oplysninger om miljøvurderingsprocedurer. Dette letter arbejdet for de økonomiske aktører og de offentlige forvaltninger, ligesom det fremmer inddragelsen af interessenter og giver beslutningstagerne klare og rettidige oplysninger.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med de mere overordnede digitaliseringspolitikker. Med forslaget integreres ambitionerne i forordningen om et interoperabelt Europa 27 , som regulerer transeuropæiske digitale offentlige tjenester med henblik på at forbedre grænseoverskridende interoperabilitet, fremme fælles standarder og styring samt bygge videre på udveksling af erfaringer og løsninger samt udveksling og fremme af god praksis. Forslaget gør det muligt at anvende europæiske digitale identitetstegnebøger og europæiske digitale virksomhedstegnebøger for at sikre en sammenhængende og horisontal anvendelse af EU-lovgivningen, reducere de administrative omkostninger og øge budgeteffektiviteten. Forslaget er i overensstemmelse med forordningen om en fælles digital portal 28 , der letter onlineadgangen til oplysninger, administrative procedurer og bistandstjenester for EU's borgere og virksomheder, og med direktivet om åbne data 29 , som har til formål at lette videreanvendelsen af offentlige data ved at fastsætte harmoniserede regler for dataudveksling og sikre, at datasæt leveres i et struktureret, maskinlæsbart og åbent format, som sikrer interoperabilitet, videreanvendelse og tilgængelighed.

Forslaget understøtter, men berører ikke Kommissionens forslag til forordning om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter 30 , som er en del af omnibuspakken om forsvarsberedskab. Projekter vedrørende forsvarsberedskab er beregnet til at støtte medlemsstaternes presserende behov i lyset af nye sikkerhedstrusler. Forordningen om fremskyndet tilladelsesprocedure for forsvarsberedskabsprojekter betragtes som lex specialis, der fastsætter specifikke regler for forsvarsberedskabsprojekter. De forbedringer, der indføres med nærværende forslag, bør dog også komme forsvarsberedskabsprojekter til gode, idet den mest fordelagtige forordning vil finde anvendelse på disse projekter.

Endelig er forslaget i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes internationale forpligtelser, hvilket er vigtigt. Overholdelse af Århuskonventionen 31 sikres ved at garantere adgang til miljøoplysninger, reel offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse i miljøanliggender. Effektivt offentligt engagement og adgang til administrativ eller retlig prøvelse er også i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder, navnlig dets artikel 41 om retten til god forvaltning og artikel 47 om effektive retsmidler og retfærdig rettergang.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fastsætter, hvordan traktatens artikel 191 skal gennemføres. Traktatens artikel 191 fastsætter målene for EU's miljøpolitik, nemlig:

–bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

–beskyttelse af menneskers sundhed

–en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

–fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under Den Europæiske Unions enekompetence.

Målene med forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne. Den gældende lovgivning fastsætter minimumskrav til miljøvurdering af planer og projekter i hele EU og sigter mod at overholde internationale konventioner (f.eks. Esbokonventionen 32 , Århuskonventionen 33 og konventionen om biologisk mangfoldighed). Dette princip fastholdes i forslaget, som harmoniserer principperne for miljøvurdering yderligere og desuden tilstræber at strømline procedurerne. Alle medlemsstater skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde minimumskravene. Individuelle inkonsekvente tiltag på nationalt plan kan skade det indre markeds funktion, da forskellig national regulering kan hæmme grænseoverskridende økonomiske aktiviteter.

En indsats på EU-plan vil sikre bedre opfyldelse af forslagets mål, som er vigtige for EU som helhed, og som er af grænseoverskridende art. Kombinationen af energi- og klimakrisen, den spændte geopolitiske situation som følge af krigen mod Ukraine og behovet for at imødekomme krav om konkurrenceevne, autonomi og sikkerhed, nødvendiggør handling på EU-plan vedrørende miljøvurderingsprocedurer for at sikre effektivitet. De klima- og miljøspørgsmål, der skal tackles, og antallet af store infrastrukturprojekter på EU-plan er steget med hensyn til både omfang og alvor (f.eks. grænseoverskridende projekter inden for energi eller transport). På grund af miljøspørgsmålenes og de relaterede projekters grænseoverskridende karakter (f.eks. med hensyn til klimaændringer, katastroferisici) er handling på EU-plan nødvendig, og den skaber merværdi i forhold til individuelle nationale foranstaltninger.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

•Proportionalitetsprincippet

De foreslåede foranstaltninger går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre mere strømlinede og hurtigere procedurer for miljøvurderinger som led i tilladelsesprocesserne. Der er en påviselig merværdi ved at handle på EU-niveau på grund af størrelsesordenen og omfanget af den nødvendige indsats samt dens hastende karakter. På grundlag af nyligt indsamlet dokumentation fra de forskellige møder med og høringer af interessenter 34 blev der udpeget en række centrale emner, hvor en målrettet indsats på EU-niveau ville lette opnåelsen af det overordnede mål om at strømline procedurerne for miljøkonsekvensvurderinger. De målrettede foranstaltninger vil forkorte tidsfristerne for konsekvensvurderingsprocedurer, sikre bedre koordinering ved at bygge på en højere grad af strømlining, mindske risikoen for dobbeltarbejde og forenkle procedurerne ved at nedbringe bureaukratiet.

I betragtning af miljøvurderingernes grænseoverskridende karakter i de fleste strategiske sektorer står de foreslåede foranstaltninger i et rimeligt forhold til de mål, der skal nås. Bygherrer vil have et forudsigeligt og retligt sikkert harmoniseret lovgivningsmiljø, også når de skal gennemføre en konsekvensvurdering af planer, programmer og projekter, der dækker flere medlemsstater eller endda hele EU.

•Valg af instrument

Forslaget har form af en forordning udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet.

Dette er det mest hensigtsmæssige retlige instrument i betragtning af behovet for en ensartet anvendelse af de nye regler. Der er behov for at sikre, at der indføres ensartede, koordinerede og/eller fælles procedurer i alle 27 medlemsstater, hvilket også understøttes af procedurernes grænseoverskridende karakter, og at minimumsfristerne for de forskellige faser af vurderingsprocedurerne anvendes i hele EU. Den befordrende ramme, såsom bestemmelserne om færdigheder, uddannelse og digitalisering, er afgørende for at sikre, at gennemførelsen garanteres. Bestemmelserne om de procedurer, der reguleres i forordningen, kræver ikke gennemførelse gennem nationale foranstaltninger og finder direkte anvendelse.

En forordning anses for at være det bedst egnede instrument. Det gør det muligt at fastsætte krav, der gælder direkte for nationale myndigheder og relevante interessenter. Dette vil bidrage til at sikre, at kravene gennemføres rettidigt og på en harmoniseret måde, hvilket skaber større retssikkerhed.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Miljøvurderinger i henhold til VVM-direktivet 35 og SMV-direktivet 36 har været genstand for gennemførelsesrapporter i 2025.

Der blev foretaget en kvalitetskontrol af habitatdirektivet og fugledirektivet 37 , som fremhævede behovet for en integreret tilgang, der strømliner vurderingsprocedurerne. Desuden anbefalede kvalitetskontrollen 38 af vandrammedirektivet at strømline miljøvurderingsprocedurerne for at forbedre effektiviteten, sikre sammenhæng og mindske omkostningerne.

•Høringer af interessenter

I 2025 blev der afholdt gennemførelsesdialoger om miljøvurderinger 39 og tilladelser samt om tilladelser til projekter vedrørende vedvarende energi og tilhørende infrastruktur 40 . De samlede forskellige interessenter, herunder erhvervsliv og industri, civilsamfundet, offentlige myndigheder og dommere. Blandt de vigtigste resultater af disse dialoger kan nævnes påpegning af behovet for at afbalancere forskellige interesser, herunder behovet for at gøre fremskridt med dekarboniseringsmålene, sikre energiforsyningssikkerhed og et højt beskyttelsesniveau for miljøet og folkesundheden. Deltagerne understreger navnlig behovet for digitalisering af miljøvurderinger og tilladelsesprocedurer for at forenkle tilladelsesprocedurerne yderligere ved at mindske den administrative byrde og forbedre datakvaliteten og udvekslingen af data om miljøvurderinger med henblik på at fremskynde procedurerne og spare omkostninger. Der er en bred opfordring til at præcisere visse aspekter af miljøvurderingsprocedurer, godkendelser og tilladelser ved hjælp af vejledningsdokumenter til yderligere støtte for medlemsstaternes kapacitetsopbygning, herunder om muligt gennem finansiering, og til at lette formidlingen af bedste praksis blandt alle medlemsstaternes myndigheder og interessenter.

Senest har Kommissionen offentliggjort en opfordring til indsendelse af dokumentation om pakken om miljøforenkling på webstedet Deltag i debatten: Simplification of administrative burdens in environmental legislation 41 – med en feedbackperiode indtil den 10. september 2025. 56 bidrag til opfordringen til indsendelse af dokumentation giver væsentligt input om godkendelsesprocesser med fokus på miljøvurderinger i henhold til SMV- og VVM-direktiverne, habitatdirektivet 42 og fugledirektivet 43 samt vandrammedirektivet 44 . Seks af bidragene kom fra miljøorganisationer eller ikkestatslige organisationer 45 , 30 fra erhvervssammenslutninger 46 , tretten fra virksomheder 47 , tre fra offentlige myndigheder 48 og to fra andre typer enheder 49 .

Et flertal af disse interessenter påpeger udfordringer vedrørende miljøvurderingers effektivitet og varighed samt digitalisering af dem. De nævner behovet for en kvikskranke for alle tilladelsesprocedurer, herunder én samlet ansøgning om tilladelse, og samlet behandling af tilladelsesudstedelse og digitalisering via elektroniske tilladelsessystemer. Mange interessenter giver udtryk for behovet for en maksimal varighed af tilladelsesprocessen og efterfølgende retlige skridt (højst 2-3 år i alt) samt for at fastsætte klarere tidsfrister for offentlige myndigheders svar, f.eks. til forundersøgelse, og for at sikre tilstrækkelig tid og kvalitet i planlægning og miljøvurderinger i den tidlige fase.

Mange af disse interessenter udtrykker bekymring vedrørende offentligt engagement, retssager, retssikkerhed, manglende koordinering mellem myndighederne samt deres manglende viden og ressourcer. De fremhæver, at det er vigtigt at undgå chikanerende retssager og uberettigede forsinkelser. I flere bidrag opfordres der til at afhjælpe de kompetente myndigheders manglende ressourcer og manglende viden om komplekse vurderinger vedrørende miljølovgivning samt dårlig koordinering mellem myndighederne og utilstrækkelige finansielle ressourcer. Manglende adgang til domstolsprøvelse nævnes som et problem, og det foreslås at begrænse indsigelser til en enkelt indledende fase af beslutningstagningen, helst under procedurer for zoneinddeling, og at første trin i prøvelsen bør være en begrundet anmodning (ikke en klage) til den kompetente administrative myndighed. Der er behov for klarere vejledning om det omfang og den detaljeringsgrad, der kræves for konsekvensvurderinger vedrørende biodiversitet, og for at undgå overlap mellem strategiske miljøvurderinger, miljøkonsekvensvurderinger og andre vurderinger.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Ikke relevant.

•Konsekvensanalyse

Dette forslag ledsages ikke af en formel konsekvensanalyse på grund af behovet for hurtig handling som anført i denne begrundelse. Analysen og den understøttende dokumentation fremgår imidlertid af arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene [ref. afventer], som omfatter klimaoverensstemmelseskontrol.

Dette forslag bygger på undersøgelsen iværksat af Kommissionen, som blev offentliggjort i februar 2025, om gennemførelsen af direktivet om strategiske miljøvurderinger 50 . Som forklaret ovenfor bygger forslaget også på gennemførelsesdialogerne i 2025 om miljøvurderinger og tilladelser samt om tilladelser til projekter vedrørende vedvarende energi og tilhørende infrastruktur, der blev afholdt af henholdsvis kommissær Jessika Roswall og kommissær Dan Jørgensen, og på opfordringen til indsendelse af dokumentation om pakken om miljøforenkling: Simplification of administrative burdens in environmental legislation 51 .

•Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant.

•Grundlæggende rettigheder

I forslaget respekteres de grundlæggende rettigheder og principperne i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Der fastsættes foranstaltninger til at opnå mere strømlinede miljøvurderinger. Dette vil sikre bedre miljøbeskyttelse. Formålet med forslaget er at integrere et højt miljøbeskyttelsesniveau i EU's politikker og forbedre miljøkvaliteten i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling, der er fastsat i artikel 37 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Forslaget konkretiserer også forpligtelsen til at beskytte retten til livet som fastsat i chartrets artikel 2.

Endvidere bidrager det til retten til effektive retsmidler for en domstol, jf. chartrets artikel 47, med detaljerede bestemmelser om adgang til klage og domstolsprøvelse.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

I finansieringsoversigten, der vedlægges dette forslag, gøres der rede for virkningerne for budget-, personale- og administrationsressourcer. På grundlag af en indledende vurdering følger konsekvenserne for EU-budgettet af den nuværende artikel 7, stk. 1, i udkastet til Kommissionens forslag. I henhold til nævnte artikel og efter anmodning fra de berørte medlemsstater skal Kommissionen fungere som formidler for at støtte samarbejdet mellem de pågældende nationale kompetente myndigheder og arbejde på at opnå enighed om en fælles procedure i tilfælde af miljøvurderinger med grænseoverskridende virkninger.

Der er høstet praktisk erfaring med at anvende VVM-proceduren på store "grænseoverskridende" projekter gennem en række projekter, navnlig på energi- og transportområdet, f.eks. gennem gasrørledningen "Nabucco", den faste forbindelse over "Fehmarn Bælt", gasrørledningen "South Stream" samt jernbanens "Brenner Basistunnel". Ud fra en SMV-vurdering peger et konservativt skøn på omkring 54 planer eller programmer med grænseoverskridende virkninger om året 52 .

I EU deltager Kommissionen ikke i VVM- og godkendelsesprocedurer. Disse ansvarsområder ligger udelukkende hos myndighederne i EU-medlemsstaterne. Ordlyden i artikel 7, stk. 1, i udkastet til Kommissionens forslag åbner mulighed for, at Kommissionen kan fungere som formidler i administrative procedurer mellem medlemsstaterne i forbindelse med meget komplekse og ressourcekrævende projekter.

Da aktiveringen af artikel 7, stk. 1, udelukkende afhænger af medlemsstaternes aktivering af denne formidlingsmekanisme, er det vanskeligt at anslå de konkrete budgetmæssige, personalemæssige og administrative ressourcer. En konservativ antagelse i den første fase ville være, at der er behov for to fuldtidsansatte tjenestemænd, da Kommissionens rolle, selv hvis processen kun udløses for ét projekt ad gangen, vil indebære indgående teknisk, økonomisk og/eller juridisk knowhow og arbejde inden for rammerne af nationale administrative procedurer og tilladelsesprocedurer samt inden for det relevante sektorspecifikke reguleringsområde. Kommissionens nye rolle vil også omfatte tilrettelæggelse af møder, som eventuelt kan blive afholdt hos Kommissionen.

De administrative virkninger og omkostninger for medlemsstaterne skønnes at være moderate og midlertidige. På kort sigt vil medlemsstaterne blive påført visse omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af de centrale kontaktpunkter og kravet om at oprette en fælles miljøportal for at lette adgangen til miljøvurderinger og relaterede oplysninger, bl.a. med hensyn til projekternes proceduremæssige fase, selv om nogle medlemsstater allerede har sådanne portaler på plads. Under alle omstændigheder vil disse investeringer med tiden mindske de administrative udgifter og arbejdsbyrden. Desuden forventes den overordnede strømlining af procedurerne at medføre betydelige omkostningsbesparelser for medlemsstaterne. De indledende og midlertidige omkostninger vil også blive opvejet af nedbringelsen af omkostningerne for bygherrer og den samlede økonomi samt af andre økonomiske, miljømæssige og sociale fordele og større modstandsdygtighed over for eksterne påvirkninger.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Kommissionen vil aktivt overvåge gennemførelsen af den foreslåede forordning og sikre, at den foreslåede forordning når sine mål. Overvågningen vil navnlig fokusere på at sikre, at de foranstaltninger, der foreslås i henhold til denne forordning, opfylder deres formål, især at fremskynde de nationale konsekvensvurderingsprocedurer ved at basere sig på digitalisering, overholde tidsrammerne, gøre samarbejdet mellem de kompetente myndigheder mere effektivt og samtidig overvåge de nationale uddannelses- og ressourcebehov. Der vil også blive taget hensyn til konsekvenserne for erhvervslivet og navnlig for SMV'er.

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Artikel 1: Anvendelsesområde

Denne bestemmelse fastsætter miljøkonsekvensvurderinger og forundersøgelse af planer, programmer og projekter, der falder inden for forslagets anvendelsesområde.

Artikel 2: Definitioner

Denne bestemmelse indeholder definitioner af de udtryk, der anvendes i forslaget, såsom afgrænsning eller forundersøgelse, som ikke allerede er defineret i direktivet om vurdering af indvirkninger på miljøet og direktivet om strategisk miljøvurdering, for at sikre retssikkerhed og forudsigelighed i processerne.

Del 1: Fælles bestemmelser om strømlining af miljøvurderinger

Artikel 3: Centralt kontaktpunkt for miljøvurderinger

Denne bestemmelse regulerer oprettelsen af centrale kontaktpunkter for miljøvurderinger.

Tidligere og igangværende initiativer har haft til formål at kræve, at medlemsstaterne opretter et "centralt kontaktpunkt" (SPOC), og nogle medlemsstater har måske allerede oprettet sådanne på eget initiativ, for at bygherrer kan lette og koordinere tilladelsesprocesserne som helhed. Hvis disse initiativer ikke allerede omfatter et sådant SPOC for hele tilladelsesprocessen, vil forslaget oprette et centralt kontaktpunkt for alle miljøvurderinger vedrørende et projekt.

Artikel 4: Strømlining af miljøvurderingsprocedurer

Denne bestemmelse har til formål at strømline de forskellige miljøvurderingsprocedurer, der kan kræves i henhold til EU-lovgivningen for samme plan, program eller projekt.

Bestemmelsen sikrer, at medlemsstaterne i forbindelse med planer, programmer eller projekter, for hvilke der er en forpligtelse til at foretage vurderinger af virkningerne på miljøet eller en forundersøgelse, der opstår samtidigt i henhold til direktiv 2001/42/EF, direktiv 2011/92/EU, Rådets direktiv 92/43/EØF, direktiv 2009/147/EF og direktiv 2000/60/EF, anvender koordinerede eller fælles procedurer, der opfylder alle kravene i de pågældende lovgivningsmæssige EU-retsakter.

Dette imødegår interessenternes bekymring for, at godkendelsesprocedurernes varighed er meget forskellig blandt medlemsstaterne, fordi nogle medlemsstater kombinerer miljøvurderingsprocedurer i videst muligt omfang, mens andre kræver, at én vurderingsproces afsluttes, før den næste påbegyndes.

Artikel 5: Ændringer af projekter

Denne bestemmelse præciserer, hvornår ændringer af projekter vil kræve en miljøkonsekvensvurdering.

Artikel 6: Væsentlig udelukkelse

Denne bestemmelse fastsætter muligheden for, at medlemsstaterne kan indføre muligheden for væsentlig udelukkelse i retssager. Argumenter kan udelukkes fra at blive fremført for en domstol, hvis de ikke blev fremført under den administrative fase, uden at dette berører retten til adgang til klage og domstolsprøvelse.

Artikel 7: Forundersøgelsens og miljøvurderingernes varighed

Denne bestemmelse har til formål at fastsætte maksimale tidsrammer for konsekvensvurderinger i henhold til VVM- og SMV-direktiverne for at imødekomme den generelle anmodning om at fremskynde miljøvurderinger.

Artikel 8: Beskyttede arter

Denne bestemmelse fastslår, at lejlighedsvis skade på beskyttede fugle og andre arter i forbindelse med projektaktiviteter ikke anses for at være forsætlig som omhandlet i direktiv 2009/147/EF og direktiv 92/43/EØF, hvis der anvendes passende og forholdsmæssige afbødningsforanstaltninger, og de bedste teknologier overvejes. Medlemsstaterne skal overvåge effektiviteten og tilpasse foranstaltningerne for at forebygge væsentlige indvirkninger på artsbestande.

Artikel 9: Miljøvurdering af grænseoverskridende virkninger

Bestemmelsen kræver et effektivt samarbejde mellem de nationale myndigheder ved vurdering af grænseoverskridende miljøvirkninger for planer, der kræver beslutninger på tværs af flere stater, idet Kommissionen kan fungere som formidler for fælles procedurer.

Artikel 10: Onlineadgang til oplysninger og digitalisering af miljøvurderingerne

Denne bestemmelse har til formål at digitalisere procedurerne for konsekvensvurderinger og den tilhørende dataforvaltning fuldt ud. I mellemtiden bør bygherrer have mulighed for at indsende deres ansøgninger digitalt.

Artikel 11: Administrative omkostninger ved miljøvurderinger

Denne bestemmelse tilskynder medlemsstaterne til at afholde de administrative omkostninger (gebyrer), der er forbundet med miljøvurderinger for et givet projekt, for at reducere omkostningerne for bygherrer på tværs af de omfattede prioriterede projekter.

Artikel 12: Ressourcer og uddannelse

Denne bestemmelse kræver, at medlemsstaterne sikrer, at et centralt kontaktpunkt for miljøvurderinger og de relevante myndigheder, der er involveret i forundersøgelse og miljøvurderinger, har tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer, herunder muligheder for opkvalificering og omskoling, så de kan udføre deres opgaver effektivt i henhold til denne forordning og relaterede direktiver. Denne bestemmelse har til formål at styrke den administrative og tekniske kapacitet i medlemsstaterne for at muliggøre hurtige miljøvurderinger af høj kvalitet.

Artikel 13: Anvendelse af konventionerne fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa

Denne bestemmelse har til formål at minde om offentlighedens ret til adgang til miljøoplysninger, deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med Århuskonventionen 53 og Esbokonventionen 54 .

Artikel 14: Værktøjskasse for strategiske sektorer eller kategorier

Denne bestemmelse vedrører en værktøjskasse, der finder anvendelse på strategiske sektorer eller kategorier, som angivet i bilaget.

Artikel 15: Meddelelse om nationale gennemførelsesbestemmelser og -foranstaltninger

Artikel 16: Ikrafttræden og anvendelse

2025/0391 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fremskyndelse af miljøvurderinger

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 55 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 56 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)De politiske retningslinjer for Europa-Kommissionens mandatperiode 2024-2029 57 indeholder en plan for Unionens bæredygtige velstand og konkurrenceevne. Planens hovedprioriteter er blandt andet at gøre det lettere at drive virksomhed og at uddybe det indre marked.

(2)Unionen har forpligtet sig til at fremskynde dekarboniseringen af sin økonomi for senest i 2050 at opnå klimaneutralitet, dvs. nettonulemissioner eller emissioner efter fratrækning af kulstoffjernelse. Dette mål udgør kernen i den europæiske grønne pagt og er i overensstemmelse med Unionens tilsagn om en global klimaindsats i henhold til Parisaftalen.

(3)Samtidig viser konklusionerne i Draghirapporten fra 2024 58 , at langtrukne og usikre tilladelsesprocedurer udgør en hindring for udrulningen af kritiske projekter såsom ny strømforsyning og nye net. I meddelelsen om aftalen om ren industri 59 anføres det, at tilladelsesprocedurerne skal fremskyndes, navnlig med hensyn til etablering af net, energilagring og projekter vedrørende vedvarende energi, industriel adgang til energi og industrielle dekarboniseringsprojekter samt fremstilling af rene teknologier. Der er behov for hurtigere tilladelsesprocedurer, bl.a. i forbindelse med datacenterprojekter, EuroHPC-supercomputerfaciliteter, AI-fabrikker, AI-gigafabrikker og halvlederprojekter. Dette er også nødvendigt i forbindelse med projekter til støtte for den digitale omstilling, projekter vedrørende dekarbonisering af søhavne og indlandshavne, lufthavne og jernbaner i det transeuropæiske transportnet. Hurtigere udstedelse af tilladelser er også nødvendig for projekter, der er afgørende for at sikre fødevaresikringen i Unionen.

(4)Betalbare boliger skal være tilgængelige for husstande, der på grund af udviklingen på markedet og navnlig markedssvigt ikke kan få adgang til boliger på økonomisk overkommelige vilkår. Med henblik herpå bør boligers betalbarhed måles på grundlag af pålidelige indikatorer såsom andelen af husstande med uforholdsmæssigt høje boligudgifter, forholdet mellem husleje og indkomst, forholdet mellem afbetaling på realkreditlån og indkomst, forholdet mellem pris og indkomst eller antal indkomstår for at købe en bolig. Energiomkostninger bør betragtes som en del af de samlede boligomkostninger, i det mindste for bygninger med lav energimæssig ydeevne.

(5)Procedurerne i forbindelse med miljøvurderinger bør fremskyndes og strømlines for planer, programmer og projekter i alle sektorer i økonomien ved fastsættelse af en fælles ramme for fremskyndelse af miljøvurderinger med henblik på at sætte skub i EU's udrulning af vigtige teknologier, mindske afhængigheden og styrke konkurrenceevnen. Ved denne forordning fastsættes denne ramme, og det samme beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet opretholdes.

(6)I nogle sektorer kan det dog være nødvendigt med endnu hurtigere miljøvurderinger. For at sikre sammenhæng i den retlige ramme for miljøvurderinger og samtidig tage yderligere behov for fremskyndelse i visse strategiske sektorer i betragtning bør der derfor stilles en særlig værktøjskasse til rådighed, der finder anvendelse, hvor det måtte være relevant, med særligt fokus på dekarbonisering, ressourceeffektivitet og modstandsdygtighed. Den bør finde anvendelse i tilfælde, hvor der i den eksisterende sektorspecifikke EU-lovgivning, f.eks. vedrørende kritiske råstoffer 60 , nettonulindustri 61 , halvledere 62 samt søhavne og indlandshavne, lufthavne, jernbaner, der er en del af det transeuropæiske transportnet 63 , og den fremtidige sektorspecifikke EU-lovgivning fastlægges strategiske sektorer eller kategorier af projekter med henblik på hurtigere udstedelse af tilladelser.

(7)Miljøvurderinger, der kræves i henhold til EU-retten, er en integrerende del af projektgodkendelses- og planlægningsprocedurerne og udgør væsentlige garantier for at sikre, at væsentlige indvirkninger på miljøet forebygges eller minimeres, og for at sikre gennemsigtighed og reel offentlig deltagelse i beslutningsprocesser vedrørende planer, programmer og projekter, der kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

(8)I overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, der er nedfældet i traktaten, sikrer miljøvurderinger systematisk et højt miljøbeskyttelsesniveau, og de bidrager til inddragelsen af miljøhensyn i udarbejdelsen af planer, programmer og projekter med henblik på at mindske deres indvirkninger på miljøet og gøre dem mere bæredygtige, hvilket bidrager til en bæredygtig udvikling.

(9)Tilladelsesproceduren omfatter alle relevante tilladelser og godkendelser til at opføre, udvide, omdanne eller drive et projekt, herunder relevante miljøvurderinger, alt efter hvad der er relevant for hvert enkelt projekt, og navnlig for så vidt angår vand, jord, luft, økosystemer, levesteder og biodiversitet. Miljøvurderinger omfatter alle relevante vurderingsprocedurer, der kræves i henhold til Unionens miljølovgivning, og giver beslutningstagere og offentligheden de nødvendige oplysninger om de miljømæssige indvirkninger af en given plan, et givet program eller et givet projekt, som den kompetente myndighed har udstedt eller skal godkende.

(10)For at sikre, at miljøvurderinger som led i de samlede tilladelsesprocedurer er hurtigere og mere effektive og omkostningseffektive, bør der træffes foranstaltninger, der kan fremskynde og strømline sådanne vurderinger, samtidig med at der opretholdes et højt miljøbeskyttelsesniveau, jf. traktatens artikel 192, stk. 1.

(11)For at gøre vurderingerne mere effektive, mindske den administrative kompleksitet og øge den økonomiske effektivitet bør medlemsstaterne, når forpligtelsen til at foretage miljøvurderinger følger både af denne forordning og af direktiv 2000/60/EF 64 , direktiv 2001/42/EF 65 , direktiv 2009/147/EF 66 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU 67 samt af Rådets direktiv 92/43/EØF 68 , sikre, at der fastsættes koordinerede og/eller fælles procedurer, der opfylder kravene i disse direktiver. Når der etableres koordinerede eller fælles procedurer, bør medlemsstaterne udpege en myndighed, der skal være ansvarlig for udførelsen af de hermed forbundne opgaver. Under hensyntagen til de institutionelle strukturer og deres særlige organisatoriske karakteristika bør medlemsstaterne, hvis de finder det nødvendigt, have mulighed for at udpege mere end én myndighed.

(12)Ved nye anlæg eller væsentlige ændringer, hvor artikel 4 i direktiv 2011/92/EU finder anvendelse, skal alle relevante oplysninger eller konklusioner, der er draget i forbindelse med anvendelsen af direktiv 2011/92/EU, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU 69 gennemgås og udnyttes som led i godkendelsesproceduren i direktiv 2010/75/EU.

(13)Denne forordning bør ikke ændre de kriterier eller betingelser, under hvilke der kræves forundersøgelse eller miljøvurderinger i henhold til anden EU-miljølovgivning såsom direktiv 2000/60/EF, 2001/42/EF, 2009/147/EF og 2011/92/EU samt direktiv 92/43/EØF. Den bør snarere skabe de retlige rammer, der skal til for at kombinere og fremskynde de procedurer, der er fastsat i disse direktiver.

(14)Datacenterprojekter, opførelse af EuroHPC-supercomputerfaciliteter, AI-fabrikker og gigafabrikker i henhold til forordning (EU) 2024/1732 70 og forordning (EU) 2025/xxxx om ændring af forordning (EU) 2021/1173 om oprettelse af EuroHPC, halvlederprojekter, udviklingsprojekter vedrørende betalbare boliger og projekter vedrørende ladestandere til elektriske køretøjer er omfattet af bilag II til direktiv 2011/92/EU. Projekter, der er omfattet af nævnte bilag, gøres ikke til genstand for en obligatorisk miljøkonsekvensvurdering. Det er i stedet op til medlemsstaterne at afgøre fra sag til sag eller ved fastsættelse af tærskler eller andre kriterier, om disse projekter skal gøres til genstand for en miljøkonsekvensvurdering som følge af deres forventede væsentlige indvirkning på miljøet.

(15)Medlemsstaterne bør oprette et centralt kontaktpunkt for miljøvurderinger. Medlemsstaterne bør i lyset af deres interne organisation kunne vælge, om de vil oprette eller udpege deres kontaktpunkter på lokalt, regionalt eller nationalt plan eller på ethvert andet relevant administrativt plan. Desuden bør de relevante kompetente myndigheder præcisere kravene til og omfanget af de oplysninger, som bygherren skal anmodes om, og stille dem til rådighed for det centrale kontaktpunkt for miljøvurderinger. Det centrale kontaktpunkt for miljøvurderinger bør i sin egenskab af koordinator lette formidlingen af oplysninger til de kompetente myndigheder.

(16)For at give virksomheder og bygherrer, også i forbindelse med grænseoverskridende projekter, mulighed for direkte at nyde godt af fordelene ved det indre marked uden at blive pålagt en unødvendig yderligere administrativ byrde fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 71 , hvorved den fælles digitale portal blev oprettet, generelle regler for online levering af oplysninger, procedurer og bistandstjenester, der er relevante for det indre markeds funktion. Centrale kontaktpunkter, der er oprettet eller udpeget i henhold til nævnte forordning, er opført på listen over bistands- og problemløsningstjenester i bilag III til forordningen. Med henblik på denne forordning bør medlemsstaterne kunne udpege centrale kontaktpunkter, der er sammenfaldende med det centrale kontaktpunkt, der er udpeget i henhold til forordning (EU) 2018/1724.

(17)For at øge hastigheden, effektiviteten og omkostningseffektiviteten af de miljøvurderingsprocedurer, der kræves i henhold til EU-retten, og for at mindske den administrative byrde bør miljøvurderinger kombineres i videst muligt omfang under hensyntagen til medlemsstaternes særlige organisatoriske karakteristika. Det forhold, at vurderinger kombineres, bør ikke indvirke på deres indhold eller kvalitet. Kombinerede vurderinger bør foretages på en måde, der ikke fører til en forlængelse af tidsfristerne i denne forordning.

(18)Koordinering eller kombination af de miljøvurderingsprocedurer, der finder anvendelse på en plan, et program eller et projekt, har til formål at undgå overlapninger og redundans, samtidig med at synergierne udnyttes fuldt ud, og at minimere den tid, der bruges på at opnå godkendelse. Hvis sådanne koordinerede eller fælles procedurer gennemføres, navnlig i henhold til direktiv 2001/42/EF og 2011/92/EU, bør medlemsstaterne sikre, at de proceduremæssige trin i miljøvurderingerne kombineres, herunder afgrænsning, udarbejdelse af en miljøvurderingsrapport, gennemførelse af høringer og afgivelse af en begrundet konklusion om indvirkningerne på miljøet.

(19)De kompetente myndigheder og det centrale kontaktpunkt for miljøvurderinger bør samarbejde og koordinere indbyrdes med hensyn til forundersøgelses- og miljøvurderingsprocedurerne på nationalt plan og EU-plan, alt efter hvad der er relevant. Et sådant samarbejde og en sådan koordinering bør sigte mod at sikre fælles prioriteter og forståelse af sammenhængen mellem planer, programmer og projekter og deres indvirkning på miljøet, udveksle oplysninger til strategiske og operative formål inden for de grænser, der er fastsat i gældende EU-ret og national ret, forbedre samrådet mellem de relevante myndigheder, udveksle bedste praksis samt videreudvikle digitale værktøjer til støtte for mere effektive miljøvurderinger, herunder i en grænseoverskridende sammenhæng. Samarbejdet og koordineringen kan tage form af specialiserede koordineringsorganer, aftalememoranda mellem kompetente myndigheder, fælles uddannelsesaktiviteter eller andre former for relevant samarbejde og koordinering, som medlemsstaterne har fastlagt.

(20)Med henblik på at strømline beslutningsprocessen og samtidig sikre effektive og rettidige høringer af den berørte offentlighed og af de myndigheder, der kan forventes at blive berørt af planen, programmet og projektet på grund af deres specifikke miljøansvar eller lokale og regionale kompetencer, bør sådanne høringer gennemføres parallelt. Medlemsstaterne bør sikre, at høringerne gennemføres på den mest effektive måde. Medlemsstaterne bør ikke udtrykkeligt og generelt kræve, at de myndigheder, der kan blive berørt af projektet på grund af deres specifikke miljøansvar eller lokale og regionale kompetencer, høres før den berørte offentlighed. Samtidig skal medlemsstaterne sikre, at den berørte offentlighed høres om alle væsentlige elementer i en plan, et program eller et projekt, der vil have en væsentlig indvirkning på miljøet eller menneskers sundhed.

(21)For at undgå overlapninger og redundans og samtidig udnytte synergier fuldt ud, minimere den tid, der bruges på at opnå godkendelse, og maksimere effektiviteten af dataindsamlingen bør medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder inden for en rimelig frist og tilstrækkelig tidligt i processen stille alle tilgængelige resultater af andre relevante miljøvurderinger i henhold til EU-lovgivningen eller national lovgivning til rådighed for bygherren med henblik på udarbejdelsen af miljørapporten for et givet projekt, navnlig med hensyn til vurderingen af rimelige alternativer, hvis sådanne foreligger.

(22)Selv om Den Europæiske Unions Domstol konsekvent har fastslået, at det af ordlyden i direktiv 2011/92/EU fremgår, at det har et bredt anvendelsesområde og et bredt formål 72 , har den også fastslået, at nævnte direktiv skal fortolkes således, at det ikke er alle projekter, der kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, der skal gøres til genstand for den miljøkonsekvensvurdering, som er fastsat i nævnte direktiv, men kun de projekter, der er omhandlet i bilag I og II til nævnte direktiv 73 . Domstolen har navnlig fastslået, at visse udvidelser af projekter, der er omfattet af bilag I og II til nævnte direktiv, ikke som sådan hører under de projektkategorier, der er omfattet af disse bestemmelser 74 .

(23)Det er vigtigt, at retlige udfordringer løses uden unødig forsinkelse, samtidig med at adgangen til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet bevares. Langvarige procedurer indebærer højere sagsomkostninger, hvilket øger den økonomiske byrde for parterne i en retstvist. De kan også forårsage forsinkelse af projekter og andre økonomiske aktiviteter, der i sidste ende viser sig at være lovlige. Rettidige procedurer er derfor af interesse for alle aktører i samfundet, herunder både økonomiske aktører og ansøgere, der repræsenterer miljøinteresser i administrative og retslige procedurer.

(24)For at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse, retssikkerhed og administrativ effektivitet bør medlemsstaterne inden for deres respektive nationale systemer have mulighed for at kræve, at alle relevante argumenter fremføres i den administrative fase af den procedure, der fører til godkendelse af et projekt, forud for en eventuel domstolsprøvelse, således at de kompetente myndigheder kan behandle dem under beslutningstagningen for at undgå uforholdsmæssigt store forsinkelser i tilladelsesproceduren, uden at dette berører retten til adgang til klage og domstolsprøvelse.

(25)I henhold til ministererklæringen om digital forvaltning fra 2017 (Tallinnerklæringen) og erklæringen fra 2023 om digitale rettigheder og principper for det digitale årti og i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse fra 2025 om gennemførelse og forenkling "Et enklere og hurtigere Europa" 75 vil Kommissionen yderligere indarbejde princippet om digitalt som standard ved hjælp af europæiske digitale identitetstegnebøger og europæiske virksomhedstegnebøger og engangsprincipper i partnerskab med nationale, regionale og lokale myndigheder og de relevante EU-agenturer for at lette indberetningsbyrden og overholdelsesomkostningerne. Digitale offentlige tjenester med grænseoverskridende dataudveksling er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/903 76 , mens den europæiske interoperabilitetsramme (EIF) letter grænseoverskridende dataudveksling. Myndigheder, der er omfattet af nævnte forordnings anvendelsesområde, skal gradvist indføre en fuldt digitaliseret procedure for miljøvurderinger, herunder indgivelse af ansøgninger og onlineadgang til oplysninger.

(26)For at nedbringe bygherrers omkostninger i forbindelse med opfyldelsen af deres miljøforpligtelser bør medlemsstaterne tilskyndes til at afholde de administrative omkostninger (gebyrer), der er forbundet med et givet projekts miljøvurderinger, navnlig når der er tale om mindre bygherrer. Omkostningerne til udarbejdelse af miljøvurderingsrapporter bør stadig afholdes af bygherren. Denne mulighed, som gives til medlemsstaterne, har til formål at lette mindre bygherrers praktiske anvendelse af EU-lovgivningen og styrke EU-økonomiens konkurrenceevne og bæredygtighed.

(27)Disse mindre bygherrer kan høre under forskellige kategorier såsom små midcapvirksomheder som defineret i Kommissionens henstilling (EU) 2025/1099 77 eller små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 361/2003/EF 78 .

(28)For at sikre, at de opgaver, der tildeles myndighederne i henhold til denne forordning, udføres på et tilstrækkeligt højt kvalitetsniveau, bør medlemsstaterne sikre, at det centrale kontaktpunkt for miljøvurderinger og alle kompetente myndigheder med ansvar for et hvilket som helst trin i forundersøgelses- og miljøvurderingsprocedurerne, herunder alle proceduremæssige trin, råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere og de fornødne finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer.

(29)Selv om strømlinings- og forenklingsprocedurer er af afgørende betydning, er det lige så vigtigt, at miljøstandarderne, herunder dem, der stammer fra folkeretten, overholdes, herunder forpligtelserne i henhold til De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der blev undertegnet den 25. juni 1998 i Århus, eller forpligtelserne i henhold til UNECE-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, der blev undertegnet den 25. februar 1991 i Esbo, og protokollen hertil om strategisk miljøvurdering, der blev undertegnet den 21. maj 2003 i Kyiv.

(30)For at give bygherrer og investorer den fornødne sikkerhed og vished med henblik på at styrke udviklingen af projekter bør medlemsstaterne sørge for, at miljøvurderingsprocessen i forbindelse med sådanne projekter ikke overskrider forudfastsatte tidsfrister. For at fremskynde udviklingen af projekter bør der indføres klare tidsfrister for de afgørelser, som de kompetente myndigheder skal træffe under hele miljøvurderingsprocessen på grundlag af en fuldstændig ansøgning. Den tid, det tager at opføre det faktiske projekt, bør ikke medregnes i disse tidsfrister, medmindre det falder sammen med andre administrative skridt i miljøvurderingsprocessen. Medlemsstaterne bør i helt særlige tilfælde, der vedrører det foreslåede projekts art, kompleksitet, placering eller omfang, kunne forlænge tidsfristerne. Sådanne særlige tilfælde kan omfatte uforudsete omstændigheder, der fører til et behov for at supplere eller færdiggøre miljøvurderinger i forbindelse med projektet.

(31)Det første trin i miljøkonsekvensvurderingen i henhold til direktiv 2011/92/EU, der består af udfærdigelse af en miljøkonsekvensvurderingsrapport, udføres ofte primært af bygherren. Dette trin bør derfor ikke medtages i de tidsfrister, der er fastsat i denne forordning.

(32)Efter afslutningen af høringerne af den berørte offentlighed, lokale og regionale myndigheder og andre myndigheder, der kan blive berørt på grund af deres specifikke miljøansvar, samt andre medlemsstater, hvis det er nødvendigt, bør de kompetente myndigheder anerkende fuldstændigheden af de oplysninger, som en bygherre har fremlagt.   Inden en sådan anerkendelse udstedes, bør de kompetente myndigheder kunne anmode om yderligere oplysninger, så de kan træffe en informeret beslutning om projektets indvirkning på miljøet. Efter anerkendelsen må bygherren ikke anmodes om at fremlægge nye oplysninger, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

(33)For at forenkle og harmonisere udvekslinger mellem kompetente myndigheder og bygherrer bør sådanne udvekslinger muliggøres ved hjælp af de europæiske virksomhedstegnebøger, der er oprettet i henhold til [Publikationskontoret: Indsæt venligst – Forslag til forordning om oprettelse af europæiske virksomhedstegnebøger], da de udgør en sikker, standardiseret og interoperabel platform, hvor bygherrer kan interagere med kompetente myndigheder, hvilket muliggør en effektiv og virkningsfuld indsendelse af de krævede oplysninger, samtidig med at der sikres et højt niveau af databeskyttelse, cybersikkerhed og informationsintegritet.

(34)Opførelse, drift og afvikling af projekter kan føre til uforsætligt drab på eller forstyrrelse af fuglearter, der er beskyttet i henhold til direktiv 2009/147/EF, og andre arter, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF. Omfanget af drab eller forstyrrelser kan variere afhængigt af projektets type og udformning, områdets økologiske betydning for arten og dens tilstedeværelse i det pågældende område. Sådanne projekter bør dog omfatte passende afbødende foranstaltninger og anvendelse af de bedste tilgængelige teknologier for at forebygge disse negative konsekvenser eller reducere dem til et ubetydeligt niveau.

(35)Afbødende foranstaltninger bør være hensigtsmæssige og forholdsmæssige og på grundlag af de bedste tilgængelige videnskabelige data sikre, at eventuelle tilbageværende virkninger ikke har nogen negativ indvirkning på bestandene af den pågældende art. Afbødningsindsatsen bør derfor svare til artens sårbarhed og de forbundne risici og ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Selv om omkostningerne ved afbødning også bør betragtes som en del af proportionalitetsvurderingen, bør økonomiske faktorer alene ikke ligge til grund for at udelade nødvendige foranstaltninger, ligesom de heller ikke bør tjene som begrundelse for at afvise en effektiv afbødning.

(36)Ved afgørelsen af, om projekter kan være omfattet af bestemmelsen om vurdering af væsentlige samfundsinteresser i henhold til denne forordning, bør der lægges særlig vægt på deres strategiske karakter, hvorvidt de bidrager til dekarboniseringsmålene, ressourceeffektivitet og modstandsdygtighed, samt i hvilket omfang de kan forventes at have væsentlig indvirkning på miljøet eller ej. I den kommende retsakt om cirkulær økonomi bør projekter vedrørende forebyggelse, særskilt indsamling, genbrug, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af affald også kategoriseres som værende strategiske i betragtning af deres vigtige bidrag til den cirkulære økonomi. I den kommende retsakt om industriel fremskyndelse bør projekter vedrørende dekarbonisering af energiintensive industrier samt projekter, der finder sted i områder til industriel fremskyndelse, også kategoriseres som værende strategiske i betragtning af deres betydning for modstandsdygtighed og dekarbonisering.

(37)Forudsigelige, enklere og hurtigere miljøvurderingsprocesser som led i de overordnede nationale godkendelsesprocesser er nødvendige for at skabe den investeringssikkerhed, der er nødvendig for en effektiv udvikling af projekter, der på nuværende tidspunkt kan være særlig vigtige i visse økonomiske sektorer. Som en del af værktøjskassen kan sektorspecifik EU-lovgivning i overensstemmelse med denne forordning derfor også fastsætte, at planer, programmer og projekter i visse sektorer eller kategorier bør anses for at haste på nationalt plan og derfor bør gives prioriteret status, for så vidt som national ret indeholder bestemmelser om sådanne fremskyndede procedurer i alle retslige procedurer og tvistbilæggelsesprocedurer, der vedrører dem, samtidig med at retten til adgang til klage og domstolsprøvelse og forsvar sikres, hvis og i det omfang national ret indeholder bestemmelser om sådanne fremskyndede procedurer.

(38)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at udpege strategiske projekter vedrørende opførelse og renovering af betalbare boliger eller bygninger, der anvendes til sociale formål, samt den infrastruktur, der er direkte nødvendig i forbindelse med disse bygninger.

(39)Visse bestemmelser i denne forordning er ikke egnede til at finde anvendelse umiddelbart efter dens ikrafttræden. Dette gælder for bestemmelser, der kræver, at medlemsstaterne indfører nye processer såsom udpegelse af centrale kontaktpunkter på miljøområdet eller oprettelse af centrale portaler for miljørapporter og data fra miljøvurderings- og forundersøgelsesprocedurer. Det er derfor nødvendigt at udskyde anvendelsen af disse bestemmelser til et tidspunkt, der ligger efter denne forordnings ikrafttræden.

(40)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af omfanget eller virkningerne af foranstaltningerne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på miljøvurderinger og forundersøgelse af planer, programmer og projekter, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2000/60/EF, 2001/42/EF, 2009/147/EF, 2011/92/EU og 92/43/EØF.

Artikel 2

Definitioner

1.I denne forordning finder definitionerne i direktiv 2001/42/EF og 2011/92/EU anvendelse, medmindre der for et begreb, der er defineret i disse direktiver, er fastsat en anden definition i denne forordning.

2.Derudover forstås der ved:

a)"begrundet konklusion": den kompetente myndigheds udtalelse eller afgørelse om at afslutte sin undersøgelse af et projekts indvirkning på miljøet

b)"afgrænsning": den procedure, som den kompetente myndighed skal gennemføre, hvormed omfanget og detaljeringsgraden af de miljøoplysninger, der skal stilles til rådighed i form af en miljøvurderingsrapport for planen, programmet eller projektet, fastlægges

c)"forundersøgelse": den procedure, som den kompetente myndighed skal gennemføre for at afgøre, om planer, programmer eller projekter skal gøres til genstand for en miljøvurdering som følge af deres forventede væsentlige indvirkning på miljøet.

KAPITEL II

Fælles bestemmelser om strømlining af miljøvurderinger

Artikel 3

Centralt kontaktpunkt for miljøvurderinger

1.Senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst – seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] opretter eller udpeger medlemsstaterne centrale kontaktpunkter på miljøområdet på det relevante administrative niveau for miljøvurderinger. Hvert centrale kontaktpunkt er ansvarligt for at lette og koordinere alle aspekter af miljøvurderingerne i henhold til denne forordning, herunder for at stille oplysninger til rådighed om, hvornår en ansøgning anses for at være fuldstændig i overensstemmelse med denne forordnings artikel 7.

2.Hvis der kræves et centralt kontaktpunkt i forbindelse med en overordnet tilladelsesprocedure i henhold til anden EU-lovgivning eller national lovgivning, er det centrale kontaktpunkt for miljøvurderinger, der er omhandlet i stk. 1, det samme som det, der er oprettet for den overordnede tilladelsesprocedure.

3.Medlemsstaterne stiller værktøjer til rådighed, der skal hjælpe bygherrer med at fastslå det relevante oprettede eller udpegede kontaktpunkt på den onlineportal, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 10.

4.Det centrale kontaktpunkt for miljøvurderinger, der oprettes eller udpeges i henhold til stk. 1, er bygherrens eneste kontaktpunkt i miljøvurderingerne i henhold til denne forordning. Det koordinerer og letter indsendelsen af alle relevante dokumenter og oplysninger og underretter projektiværksætteren om resultatet af den samlede afgørelse.

Artikel 4

Strømlining af miljøvurderingsprocedurer

1.For så vidt angår planer, programmer eller projekter, for hvilke forpligtelsen til at foretage en vurdering af indvirkningen på miljøet eller en forundersøgelse følger samtidigt af to eller flere af de direktiver, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, indfører medlemsstaterne en koordineret eller fælles procedure, der opfylder alle kravene i disse direktiver.

Ved anvendelse af den i første afsnit omhandlede koordinerede procedure koordinerer den kompetente myndighed de forskellige individuelle vurderinger af en given plan, et givet program eller et givet projekts indvirkning på miljøet som krævet i henhold til de relevante direktiver. 

Ved anvendelse af den i første afsnit omhandlede fælles procedure sørger den kompetente myndighed for en individuel vurdering af en given plan, et givet program eller et givet projekts indvirkning på miljøet som krævet i henhold til de relevante direktiver.

2.Medlemsstaterne indfører passende mekanismer til koordinering og samarbejde på strategisk plan og projektplan mellem alle deres kompetente myndigheder, der er involveret i miljøvurderinger eller forundersøgelser af planer, programmer eller projekter. Hvis en plan, et program eller et projekt er omfattet af en koordineret vurderingsprocedure i henhold til både direktiv 2001/42/EF og 2011/92/EU, kombineres de proceduremæssige skridt i henhold til disse direktiver.

3.For så vidt angår planer, programmer eller projekter, for hvilke forpligtelsen til at foretage en vurdering af indvirkningen på miljøet eller en forundersøgelse følger samtidigt af to eller flere af de direktiver, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, giver medlemsstaterne én enkelt udtalelse om omfanget af og detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal medtages i miljøvurderingsrapporten.

4.De kompetente myndigheder hører den del af offentligheden, der er berørt af beslutningsproceduren på miljøområdet vedrørende en plan, et program eller et projekt, der gøres til genstand for en vurdering i overensstemmelse med stk. 1, samtidig med at de hører de myndigheder, der kan forventes at blive berørt af planen, programmet eller projektet som følge af deres specifikke miljøansvar eller lokale og regionale kompetencer, som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2001/42/EF og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU.

5.Medlemsstaterne sikrer, at resultaterne af andre relevante miljøvurderinger i henhold til EU-lovgivningen eller national lovgivning stilles til rådighed for bygherrer med henblik på deres udarbejdelse af de miljørapporter, der er omhandlet i artikel 5 i direktiv 2011/92/EU, inden for rimelige tidsfrister og under overholdelse af begrænsningerne med hensyn til forretnings- og fabrikshemmeligheder, herunder intellektuel ejendomsret, databeskyttelse og beskyttelse af offentlighedens interesser. Bygherren kan ved udarbejdelsen af en miljøvurderingsrapport anvende data eller oplysninger, der er op til fem år gamle, forudsat at dataene i rapporten tager hensyn til de lokalitetsspecifikke bevaringsmålsætninger for Natura 2000-lokaliteter, hvis det er relevant, at der ikke foreligger nyere data, og at de miljøforhold, hvorunder dataene blev indsamlet, ikke har ændret sig væsentligt på en måde, der kan forventes at påvirke miljøkonsekvensvurderingen.

Artikel 5

Ændringer af projekter

1.Ændringer eller udvidelser af projekter såsom omdannelse af rørledninger eller industriområder og forlængelse af deres driftsperiode, samt ændringer for at sikre dekarbonisering gøres kun til genstand for forundersøgelse foretaget af de kompetente myndigheder for at fastslå, om de kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Disse ændringer eller udvidelser gøres kun til genstand for en miljøvurdering, hvis de omfatter større arbejder, der udgør risici, som med hensyn til deres indvirkning på miljøet svarer til eller er større end risiciene ved det oprindelige projekt.

2.For så vidt angår ændringer eller udvidelser af projekter, der kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat, eller hvis en medlemsstat, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad, anmoder herom, sikrer den medlemsstat, på hvis område projektet påtænkes gennemført, at artikel 7 i direktiv 2011/92/EU anvendes.

Artikel 6

Væsentlig udelukkelse

I forbindelse med retslige procedurer vedrørende miljøvurderinger som omhandlet i denne forordning kan medlemsstaterne udelukke argumenter fra at blive fremført for en domstol, hvis de ikke blev fremført i den administrative fase, så længe den kompetente myndighed har stillet de nødvendige oplysninger til rådighed i god tid, således at disse argumenter var kendte eller kunne have været kendt og gennemgået i den administrative fase, der førte til godkendelsen af projektet, uden at dette berører retten til adgang til klage og domstolsprøvelse.

Artikel 7

Forundersøgelsens og miljøvurderingernes varighed

1.Hvis et projekt er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2011/92/EU, sikrer medlemsstaterne, at:

a)for projekter, der skal gøres til genstand for en forundersøgelse, udfører de kompetente myndigheder forundersøgelsen senest 60 dage efter den dato, hvor bygherren har forelagt alle de krævede oplysninger for ændringer eller udvidelser af projekter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 5, er denne tidsfrist højst 45 dage

b)for projekter, der skal gøres til genstand for en miljøvurdering, afgiver den kompetente myndighed en udtalelse om omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal indgå i en miljøvurderingsrapport, senest 30 dage efter den dato, hvor bygherren har indgivet sin anmodning om en udtalelse

c)fristen for høring af den berørte offentlighed om den miljørapport, der er omhandlet i litra b), er mellem 30 og 90 dage

d)senest 30 dage efter afslutningen af de respektive høringer i henhold til artikel 6 og 7 i direktiv 2011/92/EU anerkender den kompetente myndighed fuldstændigheden af de oplysninger, som bygherren har fremlagt, og som er nødvendige for at træffe en informeret afgørelse om projektets indvirkning på miljøet.  Disse oplysninger skal omfatte de nødvendige oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 5, 6 og 7 i direktiv 2011/92/EU, herunder, hvis det er relevant, specifikke vurderinger, der kræves i henhold til anden EU-lovgivning.

Hvis den kompetente myndighed inden udløbet af perioden på 30 dage finder, at den ikke er i besiddelse af alle de oplysninger, der er nødvendige for at træffe den informerede afgørelse, fremlægger bygherren disse oplysninger inden for en rimelig frist. Efter anerkendelsen af fuldstændigheden som omhandlet i dette litra anmodes bygherren ikke om at fremlægge nye oplysninger, medmindre det er behørigt begrundet.  

e)den kompetente myndighed udsteder en begrundet konklusion om miljøvurderingen af projektet senest 90 dage efter anerkendelsen af fuldstændigheden som omhandlet i litra d).

De frister, der er fastsat i dette stykke, finder også anvendelse på fælles eller koordinerede procedurer, hvor vurderingen af et projekts indvirkning på miljøet i henhold til direktiv 2011/92/EU kombineres med vurderinger i henhold til direktiv 92/43/EØF, 2000/60/EF eller 2009/147/EF.

I særlige tilfælde, hvis det foreslåede projekts art, kompleksitet, placering eller omfang kræver det, kan den kompetente myndighed forlænge de frister, der er fastsat i dette stykke, med en periode på højst 30 dage. I så fald underretter den kompetente myndighed uden ophold bygherren skriftligt om årsagerne til forlængelsen og om den dato, hvor den pågældende forvaltningsakt forventes at foreligge.

2.Hvis en plan eller et program er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2001/42/EF, sikrer medlemsstaterne, at:

a)de kompetente myndigheder foretager forundersøgelsen i henhold til artikel 3, stk. 5, i nævnte direktiv og offentliggør resultaterne heraf inden for en frist på 90 dage

b)de kompetente myndigheder foretager afgrænsningen i henhold til artikel 5, stk. 3, i nævnte direktiv og offentliggør resultaterne heraf inden for en frist på 40 dage

c)fristen for høring af den berørte offentlighed om den miljørapport, der er omhandlet i artikel 5 i nævnte direktiv, er mellem 30 og 60 dage

d)de kompetente myndigheder afslutter og offentliggør den miljørapport, der kræves i henhold til artikel 5, stk. 1, i nævnte direktiv, senest syv måneder efter den dag, hvor de har modtaget de nødvendige oplysninger, der kræves i henhold til nævnte direktiv, og de relevante høringer i henhold til nævnte direktiv er afsluttet.

De frister, der er fastsat i dette stykke, finder også anvendelse på fælles eller koordinerede procedurer, hvor vurderingen af en plans eller et programs indvirkning på miljøet som fastsat i direktiv 2001/42/EF kombineres med vurderinger i henhold til direktiv 92/43/EØF, 2000/60/EF eller 2009/147/EF.

I særlige tilfælde, hvor den foreslåede plans eller det foreslåede programs art, kompleksitet, placering eller omfang kræver det, kan den kompetente myndighed forlænge de tidsfrister, der er fastsat i første afsnit, med en periode på højst 30 dage. I så fald underretter den kompetente myndighed uden ophold den myndighed, der udvikler planen eller programmet, skriftligt om årsagerne til forlængelsen og om den dato, hvor den pågældende forvaltningsakt forventes at foreligge.

3.Hvis en plan, et program eller et projekt er omfattet af en fælles eller koordineret vurderingsprocedure i henhold til både direktiv 2001/42/EF og direktiv 2011/92/EU, finder fristerne i stk. 1 anvendelse.

4.Hvis der ved anden EU-lovgivning er fastsat kortere tidsfrister end dem, der er fastsat i denne artikels stk. 1 og 2, finder disse kortere frister anvendelse.

Hvis der ved anden EU-lovgivning er fastsat tidsfrister for den overordnede tilladelsesprocedure, der er kortere end kombinationen af tidsfrister for de forskellige trin i miljøvurderingsproceduren i henhold til denne artikels stk. 1 eller 2, finder den kortere tidsfrist for den overordnede tilladelsesproces anvendelse.

5.De frister, der er fastsat i denne artikel, med undtagelse af dem, der er fastsat i stk. 1, litra c), og stk. 2, litra c), berører ikke eventuelle kortere tidsfrister, der er fastsat af medlemsstaterne, forpligtelser i henhold til EU-retten og folkeretten eller fysiske og juridiske personers ret til adgang til administrative eller retslige procedurer med henblik på at prøve lovligheden af de kompetente myndigheders afgørelser, handlinger eller manglende handling.

Artikel 8

Beskyttede arter

Når gennemførelsen af planer, eller når opførelsen, driften eller afviklingen af projekter fører til lejlighedsvise drab på eller forstyrrelse af fugle, der er beskyttet i henhold til direktiv 2009/147/EF, eller andre arter, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF, anses et sådant drab eller en sådan forstyrrelse af beskyttede arter ikke for at være forsætlig i henhold til artikel 5 i direktiv 2009/147/EF og artikel 12, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF, forudsat at planen eller projektet omfatter passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknologier til at undgå et sådant drab og forhindre forstyrrelser.

Ved vurderingen af, om disse afbødende foranstaltninger er hensigtsmæssige og forholdsmæssige med hensyn til at overholde fugledirektivets artikel 5 og habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, tager den kompetente myndighed hensyn til, om de sikrer, at væsentlige negative konsekvenser for bestanden af de pågældende arter undgås, selv om der muligvis er negative konsekvenser for individuelle enheder af disse arter. Medlemsstaterne sikrer, at disse foranstaltninger anvendes, og at deres virkningsfuldhed overvåges, og at der i lyset af de indsamlede oplysninger træffes yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at der ikke er nogen væsentlige negative konsekvenser for bestanden af de pågældende arter.

Artikel 9

Miljøvurdering af grænseoverskridende virkninger

1.Hvis en plan, et program eller et projekt, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, kræver, at der træffes afgørelser i to eller flere medlemsstater, træffer de relevante nationale kompetente myndigheder alle nødvendige foranstaltninger for at sikre et effektivt samarbejde og effektiv kommunikation mellem dem. Medlemsstaterne bestræber sig på at tilvejebringe en fælles procedure og et enkelt kontaktpunkt med hensyn til vurderingen af planens, programmets eller projektets indvirkning på miljøet. Efter anmodning fra de medlemsstater, der er berørt af en plan, et program eller et projekt, fungerer Kommissionen som formidler med henblik på at støtte samarbejdet mellem de berørte nationale kompetente myndigheder og gøre det nemmere at nå til enighed om en fælles procedure.

2.Stk. 1 berører ikke mere detaljerede procedurer, herunder grænseoverskridende fælles procedurer, der er fastsat i anden EU-lovgivning, om samarbejde mellem myndigheder med hensyn til miljøvurdering af grænseoverskridende virkninger.

Artikel 10

Onlineadgang til oplysninger og digitalisering af miljøvurderingerne

1.Fra den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] har bygherrer mulighed for at indsende alle oplysninger vedrørende miljøvurderings- og forundersøgelsesprocedurerne i elektronisk form.

2.Fra den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] giver medlemsstaterne bygherrer og offentligheden adgang til følgende oplysninger om planer, programmer eller projekter online og på en centraliseret og lettilgængelig måde:

a)De centrale kontaktpunkter på miljøområdet som omhandlet i artikel 3

b)fremskridtene med miljøvurderings- og forundersøgelsesprocedurerne, herunder de kommende trin i proceduren og tidsplanen for disse trin, samt oplysninger om tvistbilæggelse.

3.Fra den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] sikrer medlemsstaterne, at rapporter og data fra miljøvurderings- og forundersøgelsesprocedurer, relaterede afgørelser og overvågning af indvirkninger på miljøet og procedurer gøres offentligt tilgængelige og forbliver offentligt tilgængelige i et digitalt format via en central onlineportal på en måde, der er forenelig med beskyttelsen af forretningshemmeligheder og Unionens eller nationale databeskyttelseskrav. Denne portal skal være baseret på et digitalt geografisk informationssystem og skal indeholde alle tilgængelige data om observationer af arter og andre miljømæssige og geologiske data.

4.Fra den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] sikrer medlemsstaterne, at miljøvurderings- og forundersøgelsesprocedurerne er fuldt digitaliserede, og at de muliggør videreanvendelse på nationalt plan af data og dokumenter, som offentlige myndigheder er i besiddelse af, samt deling af sådanne data mellem medlemsstater, bygherrer og offentligheden på en gnidningsfri måde. Hvis det er relevant, skal sådanne procedurer være interoperable med europæiske digitale identitetstegnebøger og europæiske virksomhedstegnebøger. Fra denne dato træffer medlemsstaterne også de nødvendige foranstaltninger til at øge effektiviteten og virkningsfuldheden af deres miljøvurderings- og forundersøgelsesprocedurer, herunder gennem anvendelse af automatiserede systemer. Disse automatiserede systemer skal være i overensstemmelse med relevante EU-politikker, overholde lovgivningen om databeskyttelse og privatlivets fred og overholde principperne om gennemsigtighed og ansvarlighed, herunder menneskelig beslutningskontrol.

Artikel 11

Administrative omkostninger ved miljøvurderinger

Medlemsstaterne bestræber sig på at give afkald på administrationsomkostninger og -gebyrer i forbindelse med miljøvurderinger for bygherrer, der hører under definitionen af små midcapvirksomheder i henstilling (EU) 2025/1099 eller definitionen af små og mellemstore virksomheder i henstilling 361/2003/EF.

Artikel 12

Ressourcer og uddannelse

Medlemsstaterne sikrer, at det centrale kontaktpunkt for miljøvurderinger og alle kompetente myndigheder med ansvar for et hvilket som helst trin i forundersøgelses- og miljøvurderingsprocedurerne, herunder alle proceduremæssige trin, råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere og de fornødne finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer, herunder, hvis det er relevant, til opkvalificering og omskoling af medarbejdere, med henblik på en effektiv varetagelse af deres opgaver i henhold til denne forordning og de direktiver, der er omhandlet i artikel 1.

Artikel 13

Anvendelse af konventionerne fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa

Medlemmer af offentligheden gives adgang til miljøoplysninger, deltagelse i beslutningstagningen og adgang til klage og domstolsprøvelse vedrørende planer, programmer eller projekter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i overensstemmelse med De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der blev undertegnet den 25. juni 1998 i Århus, eller forpligtelserne i henhold til UNECE-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, der blev undertegnet den 25. februar 1991 i Esbo, og protokollen hertil om strategisk miljøvurdering, der blev undertegnet den 21. maj 2003 i Kyiv.

Artikel 14

Værktøjskasse for strategiske sektorer eller kategorier

Bestemmelserne i bilaget finder anvendelse, hvis den eksisterende sektorspecifikke EU-lovgivning fastlægger strategiske sektorer eller kategorier af strategiske projekter og har til formål at fremskynde udstedelsen af tilladelser, forudsat at disse projekter bidrager til modstandsdygtighed og dekarbonisering eller ressourceeffektivitet.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en gennemførelsesretsakt, hvormed der udpeges strategiske projekter vedrørende opførelse og renovering af betalbare boliger eller bygninger, der anvendes til sociale formål, samt den infrastruktur, der er direkte nødvendig i forbindelse med disse bygninger. Bestemmelserne i bilaget finder anvendelse på disse projekter.

2.Bestemmelserne i bilaget finder også anvendelse på strategiske sektorer eller kategorier af projekter, der fastlægges i fremtidig EU-lovgivning, der henviser til denne forordning, forudsat at disse projekter bidrager til modstandsdygtighed og dekarbonisering eller ressourceeffektivitet.

Artikel 15

Meddelelse om nationale gennemførelsesbestemmelser og -foranstaltninger

Hvis medlemsstaterne fastsætter regler og foranstaltninger for så vidt angår den praktiske gennemførelse af denne forordning, giver de Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og uden ophold om eventuelle senere ændringer, der berører dem.

Artikel 16

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3, stk. 1, og artikel 10 finder anvendelse fra den dato, der er fastsat i disse bestemmelser.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3

1.2.Berørt(e) politikområde(r)3

1.3.Mål3

1.3.1.Generelt/generelle mål3

1.3.2.Specifikt/specifikke mål3

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3

1.3.4.Resultatindikatorer3

1.4.Forslaget/initiativet vedrører4

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet4

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet4

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis4

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art4

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter5

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling5

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger6

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)6

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER8

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering8

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)8

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi8

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem8

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder9

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER10

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet10

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne12

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne12

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget12

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter17

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger22

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne24

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget24

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter24

3.2.3.3.Bevillinger i alt24

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer25

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget25

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter26

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer26

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer28

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme28

3.2.7.Bidrag fra tredjemand28

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne29

4.Digitale dimensioner29

4.1.Krav af digital relevans30

4.2.Data30

4.3.Digitale løsninger31

4.4.Vurdering af interoperabilitet31

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse32

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fremskyndelse og strømlining af miljøvurderinger

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

"En europæisk grøn pagt"

"Et Europa klar til den digitale tidsalder"

"Et stærkere Europa i verden"

"Den grønne industriplan"

1.3.Mål

1.3.1.Generelt/generelle mål

Det overordnede mål med denne forordning er at fremskynde og strømline miljøvurderinger og sikre en høj grad af sammenhæng på tværs af flere lovgivningsmæssige retsakter. Forordningen har til formål at skabe en fælles proceduremæssig ramme for miljøvurderinger ved at sikre, at alle miljøvurderinger gennemføres hurtigere, mere effektivt og omkostningseffektivt som led i de overordnede godkendelsesprocedurer.

1.3.2.Specifikt/specifikke mål

Specifikt mål nr.

Denne forordning indeholder foranstaltninger til at opfylde de specifikke mål om digitalisering af miljøvurderinger, fastsættelse af specifikke tidsfrister for de vigtigste proceduremæssige skridt og prioritering af visse strategiske sektorer.

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

Alle interessenter, herunder investorer og bygherrer, vil drage fordel af kortere konsekvensvurderingsprocedurer på grund af de kortere, fælles eller koordinerede vurderinger, der gennemføres i et fuldt digitaliseret format.

Offentlige forvaltninger vil kunne drage fordel af mere digitaliserede og enklere processer, også i grænseoverskridende sammenhænge.

Borgerne vil også få fordel af enklere og mere digitaliserede processer med indførelsen af en minimumsfrist for offentlige høringer i planlægningssammenhænge.

1.3.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Konsekvensvurderingers varighed forventes at falde på medlemsstatsniveau og fremskynde tilladelsesprocedurerne yderligere.

1.4.Forslaget/initiativet vedrører

 en ny foranstaltning

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 79

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Forordningen bør anvendes fuldt ud dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

For så vidt angår visse elementer i forordningen vil medlemsstaterne få en vis periode til at påbegynde anvendelsen af bestemmelserne om det centrale kontaktpunkt for miljøvurderinger og digitalisering.

Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)

Ingen enkelt medlemsstat er på egen hånd i stand til effektivt at håndtere konsekvensvurderinger, især i grænseoverskridende sammenhænge. Foranstaltningerne i dette initiativ vil ikke være lige så virkningsfulde, hvis de gennemføres af medlemsstaterne hver for sig, da de problemer, som de løser, vedrører den grønne omstilling, der påvirker det indre marked som helhed. De er ikke begrænset til enkelte medlemsstater eller en undergruppe af medlemsstater, men vedrører EU som helhed. Desuden vil tilgange på medlemsstatsniveau forstyrre det indre marked og skabe ulige konkurrencevilkår med forskellige lovgivningsmæssige rammer, hvilket vil føre til yderligere bureaukrati for bygherrer og investorer.

Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)

EU's indsats er afgørende for at skabe stordriftsfordele og samdriftsfordele og for at begrænse, eller om muligt helt undgå, fragmentering af indsatsen og den deraf følgende mangel på effektivitet. Efter samme logik fokuserer de foreslåede tiltag på områder, hvor der er en påviselig merværdi ved at handle på EU-plan på grund af størrelsesordenen, hastigheden og omfanget af den nødvendige indsats. Eksempler:

– foranstaltninger, der har til formål at fastlægge ensartede og effektive tidsfrister med koordinerede eller fælles procedurer i alle medlemsstater, også med det formål at undgå dobbeltarbejde

– foranstaltninger såsom digitalisering, uddannelse og kapacitetsopbygning, så medlemsstaterne er godt rustet og ajour med hensyn til de værktøjer og ressourcer, der skal til for at opfylde de ambitiøse mål om at strømline procedurerne for konsekvensvurdering.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

I nyligt vedtaget/foreslået sektorspecifik lovgivning er der fastsat maksimale tidsfrister for den samlede tilladelsesproces. Forordning (EU) 2024/1252 fastsætter en differentieret tidsramme, der spænder fra 12 til 27 måneder, for kritiske råstoffer. Forordning (EU) 2024/1735 fastsætter en differentieret (forlængelig) periode på 12 eller 18 måneder. I direktiv (EU) 2023/2413 (gennemførelsesstatus her ) skelnes der mellem projekter om vedvarende energi, der er beliggende inden for eller uden for "områder til fremskyndelse af vedvarende energi": inden for: 12 måneder, uden for: 2 år. Disse tidsfrister vil normalt omfatte miljøvurderinger, hvor det er påkrævet, herunder vurderinger i henhold til direktiv 2001/42/EF, Rådets direktiv 92/43/EØF, direktiv 2000/60/EF og direktiv 2010/75/EU. Den foreslåede forordning indfører maksimale tidsrammer for de specifikke trin i gennemførelsen af miljøvurderinger i henhold til direktiv 2001/42/EF, Rådets direktiv 92/43/EØF, direktiv 2000/60/EF og direktiv 2009/147/EF i overensstemmelse med det rationale og de løsninger, som ovennævnte initiativer bygger på.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Det vurderes, at forslaget ikke har nogen virkning for EU-budgettet og dermed heller ikke nogen betydning for FFR.

For at forbedre kapaciteten og sikre, at medlemsstaterne har tilstrækkelige ressourcer til at opfylde forslagets krævede mål, kan allerede eksisterende finansielle værktøjer imidlertid være nyttige. Nedenfor gives nogle eksempler til illustration, da mulige kilder til støtte på europæisk og nationalt plan kunne være

– medlemsstaternes anvendelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at bidrage til de nødvendige investeringer

– Horisont Europa

– Fonden for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Fonden for Retfærdig Omstilling

– EFSD+ garantifaciliteten

– NDICI (og navnlig EFSD+ garantifaciliteten og blandingsfaciliteten) og IPA (instrument til førtiltrædelsesbistand).

Det foreslåede initiativ kan ses i sammenhæng med en række nyligt bebudede europæiske politikker og prioriteter:

– industristrategien

– genopretningsplan for Europa

– REPowerEU

– den grønne pagt

– forskning og innovation inden for rammerne af det foreslåede Horisont Europa-program, søjle II, klynge 4 "Det digitale område, industri og rummet", hvori det tilsigtes at yde konkrete bidrag til opfyldelsen af tre overordnede EU-politikker:

– et Europa klar til den digitale tidsalder

– en økonomi, der tjener alle

– en europæisk grøn pagt.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

Ikke relevant.

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger

 Begrænset varighed

– gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

– finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

–i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

– i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

– organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.

Bemærkninger

Ikke relevant.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

Ikke relevant.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Ikke relevant.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Ikke relevant.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Ikke relevant.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

IKKE RELEVANT – Det vurderes, at de eksisterende tilgængelige ressourcer fra Kommissionens side vil dække overvågningen af gennemførelsen af bestemmelserne i forslaget.

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB 80	fra EFTA-lande 81	fra kandidatlande og potentielle kandidatlande 82	fra andre tredjelande	andre formålsbestemte indtægter
	[XX.YY.YY.YY]	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ
	[XX.YY.YY.YY]	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ
	[XX.YY.YY.YY]	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB	fra EFTA-lande	fra kandidatlande og potentielle kandidatlande	fra andre tredjelande	andre formålsbestemte indtægter
	[XX.YY.YY.YY]	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ
	[XX.YY.YY.YY]	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ
	[XX.YY.YY.YY]	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Nummer

GD: <…….>						År		År		År		År		I ALT FFR 2021-2027
						2024		2025		2026		2027
Aktionsbevillinger
Budgetpost		Forpligtelser		(1a)										0,000
		Betalinger		(2a)										0,000
Budgetpost		Forpligtelser		(1b)										0,000
		Betalinger		(2b)										0,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
Budgetpost				(3)										0,000
Bevillinger I ALT til GD <…….>		Forpligtelser		=1a+1b+3		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
		Betalinger		=2a+2b+3		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
GD: <…….>						År		År		År		År		I ALT FFR 2021-2027
						2024		2025		2026		2027
Aktionsbevillinger
Budgetpost		Forpligtelser		(1a)										0,000
		Betalinger		(2a)										0,000
Budgetpost		Forpligtelser		(1b)										0,000
		Betalinger		(2b)										0,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
Budgetpost				(3)										0,000
Bevillinger I ALT til GD <…….>		Forpligtelser		=1a+1b+3		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
		Betalinger		=2a+2b+3		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
					År		År		År		År		I ALT FFR 2021-2027
					2024		2025		2026		2027
Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser		(4)		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
	Betalinger		(5)		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT			(6)		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….>	Forpligtelser		=4+6		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
i den flerårige finansielle ramme	Betalinger		=5+6		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

Nummer

GD: <…….>			År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
			2024	2025	2026	2027
Aktionsbevillinger
Budgetpost	Forpligtelser	(1a)					0,000
	Betalinger	(2a)					0,000
Budgetpost	Forpligtelser	(1b)					0,000
	Betalinger	(2b)					0,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
Budgetpost		(3)					0,000
Bevillinger I ALT	Forpligtelser	=1a+1b +3	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
til GD <…….>	Betalinger	=2a+2b+3	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

GD: <…….>			År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
			2024	2025	2026	2027
Aktionsbevillinger
Budgetpost	Forpligtelser	(1a)					0,000
	Betalinger	(2a)					0,000
Budgetpost	Forpligtelser	(1b)					0,000
	Betalinger	(2b)					0,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
Budgetpost		(3)					0,000
Bevillinger I ALT	Forpligtelser	=1a+1b +3	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
til GD <…….>	Betalinger	=2a+2b+3	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

					År		År		År		År		I ALT FFR 2021-2027
					2024		2025		2026		2027
Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser		(4)		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
	Betalinger		(5)		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT			(6)		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….>	Forpligtelser		=4+6		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
i den flerårige finansielle ramme	Betalinger		=5+6		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
						År		År		År		År		I ALT FFR 2021-2027
						2024		2025		2026		2027
• Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)		Forpligtelser		(4)		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
		Betalinger		(5)		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)				(6)		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
Bevillinger I ALT under udgiftsområde 1-6		Forpligtelser		=4+6		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb)		Betalinger		=5+6		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme		7	"Administrationsudgifter"
GD: ENV					År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
					2024	2025	2026	2027
 Menneskelige ressourcer					0,000	0,000	0,188	0,188	0,376
 Andre administrationsudgifter					0,000	0,000	0,008	0,008	0,016
I ALT GD ENV	Bevillinger				0,000	0,000	0,196	0,196	0,392

GD: ENER					År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
					2024	2025	2026	2027
 Menneskelige ressourcer					0,000	0,000	0,188	0,188	0,376
 Andre administrationsudgifter					0,000	0,000	0,008	0,008	0,016
I ALT GD ENER	Bevillinger				0,000	0,000	0,196	0,196	0,392

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme				(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
GD: GROW					År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
					2024	2025	2026	2027
 Menneskelige ressourcer					0,000	0,000	0,188	0,188	0,376
 Andre administrationsudgifter					0,000	0,000	0,008	0,008	0,016
I ALT GD GROW	Bevillinger				0,000	0,000	0,196	0,196	0,392

GD: CNECT					År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
					2024	2025	2026	2027
 Menneskelige ressourcer					0,000	0,000	0,188	0,188	0,376
 Andre administrationsudgifter					0,000	0,000	0,008	0,008	0,016
I ALT GD CNECT	Bevillinger				0,000	0,000	0,196	0,196	0,392

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme				(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)	0,000	0,000	0,784	0,784	1,568

i mio. EUR (tre decimaler)

		År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
		2024	2025	2026	2027
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7	Forpligtelser	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
i den flerårige finansielle ramme	Betalinger	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Nummer

GD: <…….>							År		År		År		År		I ALT FFR 2021-2027
							2024		2025		2026		2027
Aktionsbevillinger
Budgetpost		Forpligtelser			(1a)										0,000
		Betalinger			(2a)										0,000
Budgetpost		Forpligtelser			(1b)										0,000
		Betalinger			(2b)										0,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
Budgetpost					(3)										0,000
Bevillinger I ALT til GD <…….>		Forpligtelser			=1a+1b+3		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
		Betalinger			=2a+2b+3		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
GD: <…….>							År		År		År		År		I ALT FFR 2021-2027
							2024		2025		2026		2027
Aktionsbevillinger
Budgetpost		Forpligtelser			(1a)										0,000
		Betalinger			(2a)										0,000
Budgetpost		Forpligtelser			(1b)										0,000
		Betalinger			(2b)										0,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
Budgetpost					(3)										0,000
Bevillinger I ALT til GD <…….>		Forpligtelser			=1a+1b+3		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
		Betalinger			=2a+2b+3		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
						År		År		År		År		I ALT FFR 2021-2027
						2024		2025		2026		2027
Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser			(4)		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
	Betalinger			(5)		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT				(6)		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….>	Forpligtelser			=4+6		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
i den flerårige finansielle ramme	Betalinger			=5+6		0,000		0,000		0,000		0,000		0,000
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme			Nummer

GD: <…….>								År			År			År			År			I ALT FFR 2021-2027
								2024			2025			2026			2027
Aktionsbevillinger
Budgetpost		Forpligtelser			(1a)															0,000
		Betalinger			(2a)															0,000
Budgetpost		Forpligtelser			(1b)															0,000
		Betalinger			(2b)															0,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
Budgetpost					(3)															0,000
Bevillinger I ALT til GD <…….>		Forpligtelser			=1a+1b+3			0,000			0,000			0,000			0,000			0,000
		Betalinger			=2a+2b+3			0,000			0,000			0,000			0,000			0,000
GD: <…….>								År			År			År			År			I ALT FFR 2021-2027
								2024			2025			2026			2027
Aktionsbevillinger
Budgetpost		Forpligtelser			(1a)															0,000
		Betalinger			(2a)															0,000
Budgetpost		Forpligtelser			(1b)															0,000
		Betalinger			(2b)															0,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
Budgetpost					(3)															0,000
Bevillinger I ALT til GD <…….>		Forpligtelser			=1a+1b+3			0,000			0,000			0,000			0,000			0,000
		Betalinger			=2a+2b+3			0,000			0,000			0,000			0,000			0,000
							År			År			År			År			I ALT FFR 2021-2027
							2024			2025			2026			2027
Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser			(4)			0,000			0,000			0,000			0,000			0,000
	Betalinger			(5)			0,000			0,000			0,000			0,000			0,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT				(6)			0,000			0,000			0,000			0,000			0,000
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….>	Forpligtelser			=4+6			0,000			0,000			0,000			0,000			0,000
i den flerårige finansielle ramme	Betalinger			=5+6			0,000			0,000			0,000			0,000			0,000
									År			År			År			År			I ALT FFR 2021-2027
									2024			2025			2026			2027
• Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)			Forpligtelser			(4)			0,000			0,000			0,000			0,000			0,000
			Betalinger			(5)			0,000			0,000			0,000			0,000			0,000
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)						(6)			0,000			0,000			0,000			0,000			0,000
Bevillinger I ALT under udgiftsområde 1-6			Forpligtelser			=4+6			0,000			0,000			0,000			0,000			0,000
i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb)			Betalinger			=5+6			0,000			0,000			0,000			0,000			0,000

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

"Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

GD: <…….>			År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
			2024	2025	2026	2027
 Menneskelige ressourcer			0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
 Andre administrationsudgifter			0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
I ALT GD <…….>	Bevillinger		0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

GD: <…….>			År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
			2024	2025	2026	2027
 Menneskelige ressourcer			0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
 Andre administrationsudgifter			0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
I ALT GD <…….>	Bevillinger		0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme		(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

i mio. EUR (tre decimaler)

		År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
		2024	2025	2026	2027
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7	Forpligtelser	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
i den flerårige finansielle ramme	Betalinger	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger (skal ikke udfyldes for decentrale agenturer)

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Angiv mål og resultater



År
2024

År
2025

År
2026

År
2027

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. afsnit 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 83

Gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 84

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

I ALT

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget

VEDTAGNE BEVILLINGER	År	År	År	År	I ALT 2021-2027
	2024	2025	2026	2027
UDGIFTSOMRÅDE 7
Menneskelige ressourcer	0,000	0,000	0,752	0,752	1,504
Andre administrationsudgifter	0,000	0,000	0,032	0,032	0,064
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7	0,000	0,000	0,784	0,784	1,568
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
Menneskelige ressourcer	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Andre administrationsudgifter	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

I ALT	0,000	0,000	0,716	0,716	1,432

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter

EKSTERNE FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER	År	År	År	År	I ALT 2021-2027
	2024	2025	2026	2027
UDGIFTSOMRÅDE 7
Menneskelige ressourcer	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Andre administrationsudgifter	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
Menneskelige ressourcer	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Andre administrationsudgifter	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

I ALT	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

3.2.3.3.Bevillinger i alt

I ALT VEDTAGNE BEVILLINGER + EKSTERNE FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER	År	År	År	År	I ALT 2021-2027
	2024	2025	2026	2027
UDGIFTSOMRÅDE 7
Menneskelige ressourcer	0,000	0,000	0,752	0,752	1,504
Andre administrationsudgifter	0,000	0,000	0,032	0,032	0,064
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7	0,000	0,000	0,784	0,784	1,568
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
Menneskelige ressourcer	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Andre administrationsudgifter	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

I ALT	0,000	0,000	0,784	0,784	1,568

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som de gennemførende generaldirektorater allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget

Overslag angives i årsværk

VEDTAGNE BEVILLINGER		År	År	År	År
		2024	2025	2026	2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)		0	0	4	4
20 01 02 03 (i EU-delegationerne)		0	0	0	0
01 01 01 01 (indirekte forskning)		0	0	0	0
01 01 01 11 (direkte forskning)		0	0	0	0
Andre budgetposter (angiv nærmere)		0	0	0	0
• Eksternt personale (i årsværk)
20 02 01 (KA og UNE under den samlede bevillingsramme)		0	0	0	0
20 02 03 (KA, LA, UNE og JMD i EU-delegationerne)		0	0	0	0
Budgetpost for administrativ støtte [XX.01.YY.YY]	- i hovedsædet	0	0	0	0
	– i EU-delegationerne	0	0	0	0
01 01 01 02 (KA og UNE – indirekte forskning)		0	0	0	0
01 01 01 12 (KA og UNE – direkte forskning)		0	0	0	0
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Udgiftsområde 7		0	0	0	0
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Uden for udgiftsområde 7		0	0	0	0
I ALT		0	0	4	4

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter

EKSTERNE FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER		År	År	År	År
		2024	2025	2026	2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)		0	0	0	0
20 01 02 03 (i EU-delegationerne)		0	0	0	0
01 01 01 01 (indirekte forskning)		0	0	0	0
01 01 01 11 (direkte forskning)		0	0	0	0
Andre budgetposter (angiv nærmere)		0	0	0	0
• Eksternt personale (i årsværk)
20 02 01 (KA og UNE under den samlede bevillingsramme)		0	0	0	0
20 02 03 (KA, LA, UNE og JMD i EU-delegationerne)		0	0	0	0
Budgetpost for administrativ støtte [XX.01.YY.YY]	- i hovedsædet	0	0	0	0
	– i EU-delegationerne	0	0	0	0
01 01 01 02 (KA og UNE – indirekte forskning)		0	0	0	0
01 01 01 12 (KA og UNE – direkte forskning)		0	0	0	0
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Udgiftsområde 7		0	0	0	0
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Uden for udgiftsområde 7		0	0	0	0
I ALT		0	0	0	0

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer

VEDTAGNE BEVILLINGER I ALT + EKSTERNE FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER		År	År	År	År
		2024	2025	2026	2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)		0	0	4	4
20 01 02 03 (i EU-delegationerne)		0	0	0	0
01 01 01 01 (indirekte forskning)		0	0	0	0
01 01 01 11 (direkte forskning)		0	0	0	0
Andre budgetposter (angiv nærmere)		0	0	0	0
• Eksternt personale (i årsværk)
20 02 01 (KA og UNE under den samlede bevillingsramme)		0	0	0	0
20 02 03 (KA, LA, UNE og JMD i EU-delegationerne)		0	0	0	0
Budgetpost for administrativ støtte [XX.01.YY.YY]	- i hovedsædet	0	0	0	0
	– i EU-delegationerne	0	0	0	0
01 01 01 02 (KA og UNE – indirekte forskning)		0	0	0	0
01 01 01 12 (KA og UNE – direkte forskning)		0	0	0	0
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Udgiftsområde 7		0	0	0	0
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Uden for udgiftsområde 7		0	0	0	0
I ALT		0	0	4	4

I betragtning af den generelle vanskelige situation under udgiftsområde 7 med hensyn til både personale og bevillinger vil personalebehovet blive dækket ved hjælp af personale fra de gennemførende generaldirektorater, som allerede er afsat til forvaltningen af foranstaltningen, og/eller som er blevet omfordelt i de gennemførende generaldirektorater.

Personalebehov til gennemførelse af forslaget (i årsværk):

	Skal dækkes af det nuværende personale i Kommissionens tjenestegrene	Ekstraordinært personalebehov*
		Skal finansieres under udgiftsområde 7 eller Forskning	Skal finansieres over BA-posten	Skal finansieres af gebyrer
Stillinger i stillingsfortegnelsen	4		Ikke relevant
Eksternt personale (KA, SNE og V)

Beskrivelse af opgaver, der skal udføres af:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte	En tjenestemand fra GD ENV, GD ENER, GD GROW og GD CNECT til at varetage rollen som formidler i henhold til artikel 7, stk. 1.
Eksternt personale

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer

Obligatoriske: det bedste skøn over de investeringer i digital teknologi, som forslaget/initiativet medfører, bør medtages i nedenstående tabel.

Når det er nødvendigt for gennemførelsen af forslaget/initiativet, bør bevillingerne under udgiftsområde 7 undtagelsesvis opføres under den pågældende budgetpost.

Bevillingerne under udgiftsområde 1-6 bør afspejles som "Policy-IT-udgifter til operationelle programmer". Disse udgifter vedrører det driftsbudget, der skal anvendes til at genbruge/købe/udvikle IT-platforme/værktøjer, der er direkte knyttet til gennemførelsen af initiativet og de dertil knyttede investeringer (f.eks. licenser, undersøgelser, datalagring osv.). Oplysningerne i denne tabel skal være i overensstemmelse med oplysningerne i afsnit 4 "Digitale dimensioner".

Digitale bevillinger og IT-bevillinger I ALT	År	År	År	År	I ALT FFR 2021-2027
	2024	2025	2026	2027
UDGIFTSOMRÅDE 7
IT-udgifter (organisationen/institutionen)	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
Policy-IT-udgifter til operationelle programmer	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

I ALT	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

– kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

– kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

– kræver en revision af FFR

3.2.7.Bidrag fra tredjemand

Forslaget/initiativet:

– indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

– indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	I alt
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

– Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

– Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– for egne indtægter

– for andre indtægter

– Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet:	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 85
		År 2024	År 2025	År 2026	År 2027
Artikel ………….

For formålsbestemte indtægter angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

4.Digitale dimensioner

I denne digitaliseringssoversigt udpeges og analyseres kravene om digital relevans i forslaget. Betragtninger og bilag er ikke omfattet. Alle henvisninger nedenfor vedrører kun forslagets dispositive artikler og stykker.

4.1.Krav af digital relevans

Henvisning til kravet

Beskrivelse af kravet

Aktør(er), der er berørt eller omfattet af kravet

Processer på højt plan

Kategorier

Artikel 3, stk. 3

 Medlemsstaterne skal stille værktøjer til rådighed for at hjælpe bygherrer med at udpege det relevante etablerede eller udpegede kontaktpunkt på den onlineportal, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 10.

 Medlemsstater, bygherrer

 Levering af oplysninger

Digital offentlig tjeneste, digital løsning

Artikel 10, stk. 1

 Bygherrer skal have mulighed for at indsende alle oplysninger vedrørende miljøvurderingen i elektronisk form (efter seks måneder fra ikrafttrædelsen).

 Bygherrer, kompetente myndigheder

 Elektronisk indsendelse, optag

 Digital løsning, digital offentlig tjeneste

Artikel 10, stk. 2, litra a) og b)

Medlemsstaterne skal give bygherrer og offentligheden adgang til følgende oplysninger vedrørende planer, programmer eller projekter online og på en centraliseret og lettilgængelig måde: a) centrale kontaktpunkter for miljøvurderinger, jf. artikel 3, b) fremskridtene i miljøvurderings- og forundersøgelsesproceduren, herunder de kommende trin i proceduren og tidsplanen for disse trin samt oplysninger om tvistbilæggelse (seks måneder efter ikrafttrædelsen).

 Medlemsstater, offentligheden, bygherrer

 Informationsformidling online, gennemsigtighed

 Data, digital løsning, digital offentlig tjeneste

Artikel 10, stk. 3

Medlemsstaterne skal sikre, at rapporter og data, der stammer fra miljøvurderings- og forundersøgelsesprocedurer, relaterede afgørelser samt overvågning af miljøpåvirkninger og -procedurer, gøres og forbliver offentligt tilgængelige i digitalt format via en central onlineportal på en måde, der er forenelig med beskyttelsen af forretningshemmeligheder samt EU's eller nationale databeskyttelseskrav. Denne portal skal være baseret på et digitalt geografisk informationssystem og skal indeholde alle tilgængelige data om observationer af arter og andre miljømæssige og geologiske data. (efter 12 måneder fra ikrafttrædelsen).

 Medlemsstater, offentligheden, bygherrer

 Offentliggørelse, overholdelse af databeskyttelsesregler

 Data, digital løsning

Artikel 10, stk. 4

Medlemsstaterne sikrer, at miljøvurderings- og forundersøgelsesprocedurer er fuldt digitaliserede og muliggør videreanvendelse på nationalt plan af data og dokumenter, som offentlige myndigheder er i besiddelse af, samt deling af sådanne data mellem medlemsstater, bygherrer og offentligheden på en problemfri måde. Hvor det er relevant, skal sådanne procedurer være interoperable med europæiske digitale identitetstegnebøger og europæiske virksomhedstegnebøger.] (efter 24 måneder fra ikrafttrædelsen).

 Medlemsstater, kompetente myndigheder

 Digitalisering af processer, grænseoverskridende udveksling, styring af automatisering

 Data, digital løsning, digital offentlig tjeneste

Artikel 12

Medlemsstaterne sikrer, at det centrale kontaktpunkt og alle kompetente myndigheder, der er ansvarlige for ethvert trin i forundersøgelses- og miljøvurderingsprocedurerne, herunder alle proceduremæssige trin, råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere og tilstrækkelige finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer, der er nødvendige, herunder, hvor det er relevant, til opkvalificering og omskoling af personale, for at de kan udføre deres opgaver effektivt i henhold til denne forordning og de direktiver, der er omhandlet i artikel 1.

Medlemsstater, kompetente myndigheder

 Kapacitetsopbygning, teknologisk parathed

 Digital forvaltning

Artikel 10, stk. 2, litra b), punkt 5

Medlemsstaterne skal give bygherrer og offentligheden adgang til oplysninger om tvistbilæggelse for så vidt angår planer, programmer eller projekter online og på en centraliseret og lettilgængelig måde.

Medlemsstater, bygherrer

Adgang til oplysninger, klagemuligheder

Digital offentlig tjeneste

4.2.Data

Overordnet beskrivelse af de data, som er omfattet, og eventuelle relaterede standarder/specifikationer

Type af data

Henvisning til kravet eller kravene

Standard og/eller specifikation (hvis relevant)

Indsendelser fra bygherrer (dokumenter/oplysninger til miljøvurderinger i elektronisk form)

Artikel 10, stk. 1

 Ikke angivet i forslaget

Oplysninger om centrale kontaktpunkter og om miljøvurderingsprocedurer (herunder tvistbilæggelsesprocedurer)

Artikel 10, stk. 2, litra a) og b)

 Ikke angivet i forslaget

Relevante oplysninger vedrørende miljøvurderings- og forundersøgelsesprocedurer, der gøres offentligt tilgængelige via en onlineportal

Artikel 10, stk. 3

Beskyttelse af forretningshemmeligheder og overholdelse af databeskyttelsesregler på EU-plan og nationalt plan er påkrævet. Ingen specifikke tekniske standarder nævnt

Data, der muliggør grænseoverskridende udveksling og fuldt digitaliserede procedurer. Data, der anvendes af automatiserede systemer, hvor det er relevant

Artikel 10, stk. 4

Ikke angivet i forslaget

Tilpasning til den europæiske datastrategi

Ikke angivet i forslagets operative bestemmelser.

Tilpasning til engangsprincippet

Ikke angivet i forslagets operative bestemmelser.

FAIR-krav (genfindelige, tilgængelige, kompatible og genanvendelige): Ikke angivet i forslagets operative bestemmelser.

Datastrømme

Udfyld nedenstående tabel for hver datastrøm:

Type af data

Henvisning(er) til kravet eller kravene

Aktør, der leverer dataene

Aktør, der modtager dataene

Udløsende faktor for dataudvekslingen

Hyppighed (hvis relevant)

Indsendelser fra bygherrer (elektroniske)

Artikel 10, stk. 1

 Bygherrer

 Kompetente myndigheder/centralt kontaktpunkt

 Indgivelse af oplysninger med henblik på en vurdering

  Pr. sag

Onlineinformation om SPOC'er og miljøvurderingsprocedurer (herunder oplysninger om tvistbilæggelse)

Artikel 10, stk. 2, litra a) og b)

 Medlemsstater

 Offentligheden/

bygherrer

 Indledende etablering, efterfølgende opdateringer

 Igangværende

Offentligt tilgængelige oplysninger om miljøvurderings- og forundersøgelsesprocedurer

Artikel 10, stk. 3

Medlemsstater

Offentligheden/

interessenter

Offentliggørelse/opdatering på portal

Igangværende

 Grænseoverskridende deling af vurderingsrelaterede data, anvendelse i digitaliserede/

Automatiserede procedurer

Artikel 10, stk. 4

 Medlemsstater

 Andre medlemsstaters myndigheder

 Hvor det er relevant for procedurer med grænseoverskridende betydning

  Efter behov

4.3.Digitale løsninger

Digital løsning

Henvisning(er) til kravet eller kravene

Vigtigste foreskrevne funktioner

Ansvarligt organ

Hvordan sikres tilgængelighed?

Hvordan overvejes muligheden for videreanvendelse?

Brug af AI-teknologier (hvis relevant)

Onlineportal for miljøvurderinger

 Artikel 10, stk. 2-3, artikel 3, stk. 3 (SPOC-lokaliseringsværktøj)

 Stille centraliseret og lettilgængelig information til rådighed online, offentliggøre relevante oplysninger i digitalt format, gøre værktøjer, der hjælper med at udpege, tilgængelige

 Medlemsstater, kompetente myndigheder

 Ikke angivet i forslaget

 Automatiserede systemer er omhandlet i artikel 10, stk. 4 (ingen specifikke AI-forpligtelser angivet)

Kanal til elektronisk indsendelse for bygherrer

 Artikel 10, stk. 1

 Acceptere elektronisk indsendelse af alle oplysninger, der er relevante for miljøvurderinger.

 Medlemsstater/

kompetente myndigheder

 Ikke angivet i forslaget

 Ikke nærmere specificeret end artikel 10, stk. 4

 Systemer, der muliggør fuld digitalisering og grænseoverskridende dataudveksling

  Artikel 10, stk. 4

Digitale end-to-end-procedurer, problemfri grænseoverskridende dataudveksling, automatiserede systemer, der er i overensstemmelse med EU's politikker, med menneskelig beslutningskontrol og overholdelse af databeskyttelse og privatliv, hvor disse systemer anvendes.

 Medlemsstater/

kompetente myndigheder

 Ikke angivet i forslaget

 I artikel 10, stk. 4, henvises der til "automatiserede systemer". Ingen yderligere oplysninger angivet

Overholdelse af EU's cybersikkerhedsrammer/eIDAS/SDG/andre rammer: Ikke angivet i de operative bestemmelser.

4.4.Vurdering af interoperabilitet

Beskriv den eller de digitale offentlige tjenester, der berøres af kravene

Digital offentlig tjeneste eller kategori af digitale offentlige tjenester

Beskrivelse

Henvisning(er) til kravet eller kravene

Løsning(er) for et interoperabelt Europa (IKKE RELEVANT)

Andre interoperabilitetsløsninger

Onlineportal for miljøvurderinger

 Centraliseret onlineadgang til SPOC-oplysninger og oplysninger om miljøvurderingsprocedurer, offentliggørelse af relevante oplysninger i digitalt format.

 Artikel 10, stk. 2-3, artikel 3, stk. 3

  Ikke angivet

Kapacitet med hensyn til grænseoverskridende dataudveksling

 Bestemmelse om at udveksle relaterede data mellem medlemsstaterne på en problemfri måde (hvis teksten i skarp parentes forbliver i udkastet).

  Artikel 10, stk. 4

  Ikke angivet

Vurder kravets eller kravenes indvirkning på grænseoverskridende interoperabilitet

Grænseoverskridende dataudveksling for digitaliserede procedurer

Vurdering

Foranstaltning(er)

Potentielle tilbageværende hindringer

(hvis relevant)

Tilpasning til eksisterende digitale og sektorspecifikke politikker Angiv de relevante digitale og sektorspecifikke politikker, der er identificeret

Ikke angivet i de operative bestemmelser.

Organisatoriske foranstaltninger med henblik på en gnidningsløs levering af digitale offentlige tjenester på tværs af grænserne Angiv de planlagte styringsforanstaltninger

Ikke angivet i de operative bestemmelser.

Foranstaltninger, der er truffet for at sikre en fælles forståelse af dataene Angiv sådanne foranstaltninger

Ikke angivet i de operative bestemmelser.

Anvendelse af i fællesskab aftalte åbne tekniske specifikationer og standarder Angiv sådanne foranstaltninger

Ikke angivet i de operative bestemmelser.

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse

Beskrivelse af foranstaltningen

Henvisning(er) til kravet eller kravene

Kommissionens rolle (hvis relevant)

Aktører, der skal inddrages (hvis relevant)

Forventet tidsplan (hvis relevant)

Tilvejebringe onlineportal og -værktøjer (herunder SPOC-lokaliseringsværktøj), centraliseret information samt offentlig digital adgang til relevante oplysninger.

 Artikel 10, stk. 2-3, artikel 3, stk. 3

 Ikke angivet

 Medlemsstater, kompetente myndigheder

 Efter seks til 12 måneder fra forordningens ikrafttræden

Muliggøre elektronisk indsendelse fra bygherrer.

 Artikel 10, stk. 1

 Ikke angivet

 Medlemsstater, kompetente myndigheder, bygherrer

 Efter seks måneder fra ikrafttræden

Digitalisere procedurer fuldt ud, muliggøre problemfri grænseoverskridende dataudveksling, overveje automatiserede systemer med sikkerhedsforanstaltninger.

  Artikel 10, stk. 4

 Ikke angivet

 Medlemsstater, kompetente myndigheder

 Efter 24 måneder fra forordningens ikrafttræden

 Ressource- og kompetencerelaterede foranstaltninger (finansielle, tekniske, teknologiske, opkvalificering/omskoling‑) for myndigheder, så de kan anvende digitaliserede procedurer.

 Artikel 12

 Ikke angivet

Medlemsstater, kompetente myndigheder

Ikke angivet

 Sikre adgang til oplysninger om tvistbilæggelsesprocedurer for bygherrer

 Artikel 10, stk. 2

Ikke angivet

Medlemsstater, bygherrer

 Ikke angivet

(1) Det Europæiske Råds konklusioner, EUCO 18/25 af 23. oktober 2025.

(2) Se nedenfor for henvisninger til miljøvurderingsdirektivet (VVM-direktivet), direktivet om strategisk miljøvurdering (SMV-direktivet), fugle- og habitatdirektiverne samt vandrammedirektivet.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet ( EFT L 197 af 21.7.2001 ).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation) ( EUT L 26 af 28.1.2012 ).

(5) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter ( EFT L 206 af 22.7.1992 ).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle ( EUT L 20 af 26.1.2010 ).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger ( EFT L 327 af 22.12.2000 ).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 ( EUT L 2023/2413, 31.10.2023, s. 77 ).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724.

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 ( EUT L, 2024/1252, 3.5.2024 ).

(11)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af rammer, der skal styrke tilgængeligheden af og forsyningssikkerheden for kritiske lægemidler samt tilgængeligheden af og adgangen til lægemidler af fælles interesse, og om ændring af forordning (EU) 2024/795, COM/2025/102 final.

(12) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter, COM/2025/821 final/2.

(13) Se opfordringen til indsendelse af dokumentation for en retsakt om fremskyndelse af industriel dekarbonisering – fremskyndelse af dekarboniseringen, Ares(2025)3570423.

(14) Se opfordringen til indsendelse af dokumentation for en retsakt om cirkulær økonomi, Ares(2025)6250342.

(15) Se opfordringen til indsendelse af dokumentation for pakken om europæiske net, Ares(2025)3806419.

(16) Se opfordringen til indsendelse af dokumentation for en lov om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens, Ares(2025)2878100. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Kommissionens arbejdsprogram for 2026 – Europa gør sig uafhængig (COM(2025) 870 final).

(17) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Kommissionens arbejdsprogram for 2026 – Europa gør sig uafhængig, COM/2025/870 final.

(18)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Et konkurrenceevnekompas for EU (COM(2025) 30 final).

(19)

Mario Draghis rapport "The Future of European Competitiveness" – del A, kapitel 3, s. 45.

(20)

Enrico Lettas rapport "Speed, Security, Solidarity, Empowering the Single Market to deliver a sustainable future and prosperity for all EU Citizens" – april 2024.

(21)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder (COM(2023) 62 final).

(22)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640).

(23) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020:
Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning, COM(2021) 350 final.

(24)

Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ( EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1 ).

(25)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") ( EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1 ).

(26) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Handlingsplan for AI-kontinentet (COM(2019) 640 final).

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/903 af 13. marts 2024 om foranstaltninger til sikring af et højt niveau af interoperabilitet i den offentlige sektor i hele Unionen ( EUT L, 2024/903, 22.3.2024 ).

(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 ( EUT L 295 af 21.11.2018 ).

(29) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer ( EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56 ).

(30) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter, COM(2025) 821 final.

(31) De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, undertegnet i Aarhus den 25. juni 1998.

(32) UNECE-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, undertegnet i Espoo den 25. februar 1991, og protokollen hertil om strategisk miljøvurdering, undertegnet i Kyiv den 21. maj 2003.

(33) De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, undertegnet i Aarhus den 25. juni 1998.

(34)

Se gennemførelsesdialogen om miljøvurderinger og tilladelser med kommissær Jessika Roswall den 10. april 2025, https://environment.ec.europa.eu/events/implementation-dialogue-environmental-assessments-and-permitting-2025-04-10_en og gennemførelsesdialogen om tilladelser til projekter vedrørende vedvarende energi og tilhørende infrastruktur med kommissær Dan Jørgensen, afholdt den 11. juni 2025, https://energy.ec.europa.eu/events/implementation-dialogue-permitting-renewable-energy-projects-and-related-infrastructure-commissioner-2025-06-11_en . Se også opfordringen til indsendelse af dokumentation om forenkling af administrative byrder i miljølovgivningen https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/14794-Simplification-of-administrative-burdens-in-environmental-legislation-_en .

(35)

Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Miljø, COWI, Eunomia og Milieu, Collection of information and data on the implementation of the revised Environmental Impact Assessment (EIA) Directive (2011/92/EU) amended by 2014/52/EU – endelig rapport, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2025.

(36)

Se Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Miljø, Study supporting the preparation of the report on the application and effectiveness of the SEA Directive (Directive 2001/42/EC) – endelig undersøgelse, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2025. Kommissionens rapport er ved at blive offentliggjort på tidspunktet for dette forslag.

(37) Europa-Kommissionen. (2016). Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Fitness check of the EU Nature Legislation (Birds and Habitats Directives) (SWD(2016) 472 final, s .68).

(38) Europa-Kommissionen. (2019). Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Fitness check of the Water Framework Directive, Groundwater Directive, Environmental Quality Standards Directive and Floods Directive (SWD(2019) 439 final, s. 91).

(39) Gennemførelsesdialog om miljøvurderinger og tilladelser med kommissær Jessika Roswall den 10. april 2025, https://environment.ec.europa.eu/events/implementation-dialogue-environmental-assessments-and-permitting-2025-04-10_en.

(40)

Gennemførelsesdialog om tilladelser til projekter vedrørende vedvarende energi og tilhørende infrastruktur med kommissær Dan Jørgensen afholdt den 11. juni 2025, https://energy.ec.europa.eu/events/implementation-dialogue-permitting-renewable-energy-projects-and-related-infrastructure-commissioner-2025-06-11_en.

(41) https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/14794-Simplification-of-administrative-burdens-in-environmental-legislation-_en .

(42) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter ( EFT L 206 af 22.7.1992 ).

(43) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle ( EUT L 20 af 26.1.2010 ).

(44) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger ( EFT L 327 af 22.12.2000 ).

(45) Mensch vor Verkehr e.V., Polish Green Network, Suomen luonnonsuojeluliitto, Center for International Environmental Law, Croatian Chamber of Agriculture/Hrvatska poljoprivredna komora, Finnish Recycled Materials Association – Suomen Uusioraaka-aineliitto ry, ClientEarth og Circular Valley Foundation.

(46) Confederación Española de la Pequeña y Mediana Empresa (CEPYME), Finnish Biocycle and Biogas Association / Suomen Biokierto ja Biokaasu ry, Aggregates Europe, The Swedish Construction Federation, Eurometaux, Dairy Industry Ireland, Ibec, Finnish Forest Industries Federation, BDEW – Bundesverband der Energie- und Wasserwirtschaft, Finnish Energy, Deutscher Bauernverband, Verband der Chemischen Industrie e.V., Jernkontoret – den svenske stålindustri, CEWEP (Confederation of European Waste-to-Energy Plants), FuelsEurope, Dansk Industri (DI), Verein Deutscher Zementwerke e.V. (VDZ), Czech Chemical Industry Association, Swedish Recycling Industries Association (SRI), essenscia, Verband Schmierstoff-Industrie e.V., Österreichs E-Wirtschaft, Hydrogen Europe, European Chemical Industry Council – Cefic aisbl, Federchimica, EuRIC – European Recycling Industries' Confederation, EFPIA, WindEurope, AnimalhealthEurope, Voka, Federation of Norwegian Industries (Norsk Industri).

(47) N.V. Nederlandse Gasunie, Microsoft, EDP, Amprion GmbH, TenneT, LG Energy Solution Wrocław, ORLEN Unipetrol, MSD, Energinet, N Nachhaltigkeitsberatung Dr Friege Partner, TransnetBW, Yara Belgium S.A/N.V., Neova Oy.

(48) Det norske miljøagentur, provinsen Zuid-Holland og Ministeriet for Regional Udvikling og Boliger i Baden-Württemberg.

(49) EU DSO og DIHK – det tyske handels- og industrikammer.

(50) https://op.europa.eu/publication-detail/-/publication/e2a45bc9-fd5e-11ef-b7db-01aa75ed71a1 .

(51) https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/14794-Simplification-of-administrative-burdens-in-environmental-legislation-_en .

(52)

Se ovenfor vedrørende undersøgelsen fra februar 2025 om gennemførelsen af direktivet om strategisk miljøvurdering.

(53) De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, undertegnet i Aarhus den 25. juni 1998.

(54) UNECE-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, undertegnet i Espoo den 25. februar 1991, og protokollen hertil om strategisk miljøvurdering, undertegnet i Kyiv den 21. maj 2003.

(55) EUT C […], […], s. […] .

(56) EUT C […], […], s. […] .

(57) Europas valg, politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029, Ursula von der Leyen.

(58) Draghi, M. (2024), The future of European competitiveness. Findes på: Draghirapporten om EU's konkurrenceevne.

(59) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 26. februar 2025 – Aftalen om ren industri: En fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne (COM(2025) 85 final).

(60) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 ( EUT L,1252, 3.5.2024 , s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1252/oj ).

(61) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724 (EUT L, 2024/1735, 28.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1735/oj).

(62) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1781 af 13. september 2023 om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere og om ændring af forordning (EU) 2021/694 (mikrochipforordningen) (EUT L 229 af 18.9.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1781/oj ).

(63) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1679 af 13. juni 2024 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, ændring af forordning (EU) 2021/1153 og (EU) nr. 913/2010 og ophævelse af forordning (EU) nr. 1315/2013 (EUT L, 2024/1679, 28.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1679/oj ).

(64) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2000/60/oj ).

(65) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2001/42/oj ).

(66) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/147/oj ).

(67) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet ( EUT L 26 af 28.1.2012 , s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/92/oj ).

(68) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1992/43/oj ).

(69) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner fra husdyropdræt (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (omarbejdning).

(70) Rådets forordning (EU) 2024/1732 af 17. juni 2024 om ændring af forordning (EU) 2021/1173 for så vidt angår et EuroHPC-initiativ for startupvirksomheder med henblik på at fremme en europæisk førerposition inden for pålidelig kunstig intelligens, EUT L, 2024/1732, 19.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1732/oj .

(71) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1724/oj ).

(72) C-72/95, C-435/97, C-227/01, C-486/04, C-2/07, C-142/07, C-205/08, C-275/09, C-404/09, C-560/08, C-300/13, C-156/07 og C-329/17.

(73) C-156/07 og C-275/09.

(74) C-300/13.

(75) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 11. februar 2025 – Et enklere og hurtigere Europa: Meddelelse om gennemførelse og forenkling (COM(2025) 47 final).

(76) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/903 af 13. marts 2024 om foranstaltninger til sikring af et højt niveau af interoperabilitet i den offentlige sektor i hele Unionen (forordningen om et interoperabelt Europa) (EUT L, 2024/903, 22.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/903/oj).

(77) Kommissionens henstilling (EU) 2025/1099 af 21. maj 2025 om definitionen af små midcapvirksomheder ( EUT L, 2025/1099 ).

(78) Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder ( EUT L 124 af 20.5.2003 ).

(79) Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(80) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(81) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(82) Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(83) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(84) Som beskrevet i afsnit 1.3.2. "Specifikt/specifikke mål".

(85) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

Choose the experimental features you want to try