EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.8.2022

COM(2022) 416 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelsen af innovationsfonden, herunder den evaluering, der er omhandlet i artikel 24 i forordning (EU) nr. 1031/2010

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelsen af innovationsfonden, herunder den evaluering, der er omhandlet i artikel 24 i forordning (EU) nr. 1031/2010

1. Indledning 

Innovationsfonden er et af verdens største finansieringsprogrammer til kommerciel demonstration af innovative lavemissionsteknologier og har til formål at bringe industrielle løsninger på markedet med henblik på at dekarbonisere Europa og støtte Europas omstilling til klimaneutralitet. Blandt de mange finansielle instrumenter, der er til rådighed på EU-plan, spiller det en særlig rolle som følge af dets størrelse og fokus på de sidste faser i udrulningen af innovativ ren teknologi.

Med en bevilling på mere end 38 mia. EUR 1 , der finansieres ved auktionering af kvoter inden for EU's emissionshandelssystem, er innovationsfonden målrettet:

energiintensive industrier, herunder miljømæssig sikker opsamling og anvendelse af CO2 (CCU), som bidrager væsentligt til at modvirke klimaændringer, samt produkter, der erstatter kulstofintensive produkter.

projekter vedrørende miljømæssig sikker opsamling og geologisk lagring af CO2 (CCS)

innovative teknologier til produktion af vedvarende energikilder og

teknologier til energilagring.

Målet er at skabe de rette økonomiske incitamenter for virksomhederne til at investere i ren teknologi nu og hjælpe dem med at blive globalt førende inden for ren teknologi.

Figur 1: Oversigt over innovationsfonden

Den foreslåede revision af ETS-direktivet, som Kommissionen fremlagde i juli 2021 som led i Fit for 55-pakken 2 , har til formål at styrke fonden yderligere ved at øge antallet af ETS-kvoter og dermed det budget, fonden råder over, og udvide dens anvendelsesområde til søtransport-, vejtransport- og bygningssektoren.

GD for Klima har det overordnede ansvar for innovationsfonden, herunder for fastlæggelse af omfanget og den politiske prioritering af indkaldelser af forslag og deres væsentlige elementer samt vedtagelse af beslutninger om tildelinger. Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA) har til opgave at varetage administrationen af indkaldelser af forslag, evalueringer, udarbejdelse og undertegnelse af tilskudsaftaler samt daglig opfølgning på projekter. Den Europæiske Investeringsbank yder bistand til projektudvikling. Medlemsstaterne bliver hørt om finansieringsafgørelserne og listen over udvalgte projekter, idet deres rolle er afgørende for at nå ud til potentielle ansøgere på deres område og støtte dem i projektansøgningen (f.eks. gennem støtteordninger) og gennemførelsen (f.eks. ved at lette godkendelsen).

1.2. Rapportens formål

I henhold til artikel 23, stk. 6, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/856 af 26. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår anvendelsen af innovationsfonden (i det følgende benævnt "den delegerede forordning") aflægger Kommissionen hvert år rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om status for gennemførelsen af fonden.

Denne rapport opfylder kravet for 2020 og 2021 ved at sammenfatte resultaterne af fondens to første indkaldelser, som først var tilgængelige ved udgangen af 2021: den første indkaldelse af forslag til større projekter (defineret som projekter med samlede kapitaludgifter på over 7,5 mio. EUR) og den første indkaldelse af forslag til mindre projekter (defineret som projekter med samlede kapitaludgifter på under 7,5 mio. EUR). Den første indkaldelse af forslag til større projekter blev indledt den 3. juli 2020, og resultaterne blev meddelt den 16. november 2021, mens den første indkaldelse af forslag til mindre projekter blev indledt den 1. december 2020, og resultaterne blev meddelt den 27. juli 2021.

Denne rapport omfatter en analyse af resultaterne af disse indkaldelser og deres bidrag til fondens formål, samtidig med at der fokuseres på de indhøstede erfaringer og konklusioner vedrørende politikudformningen.

Selv om den anden indkaldelse af forslag til større projekter blev iværksat den 26. oktober 2021 og den anden indkaldelse af forslag mindre projekter den 31. marts 2022, er disse indkaldelser stadig i gang, og resultaterne vil derfor blive fremlagt i innovationsfondens anden rapport.

I henhold til artikel 24, stk. 3, i auktioneringsforordningen 3 evaluerer Kommissionen mængden af kvoter, der mangler at blive auktioneret, når innovationsfondens beslutning om tildeling for hver forslagsindkaldelse og andre aspekter i forbindelse med innovationsfondens aktiviteter er truffet. Sådanne evalueringer foretages hvert andet år, idet den første evaluering foretages senest den 30. juni 2022. Nærværende rapport opfylder også dette formål.

2. Resultat af innovationsfondens første to indkaldelser

2.1. Private interesser i innovationsfonden

Takket være en omfattende kommunikationskampagne og afholdelse af over 30 opmærksomhedsskabende workshops med deltagelse af adskillige erhvervssammenslutninger i EU og medlemsstater i hele 2019 og 2020 4 tiltrak begge indkaldelser et imponerende antal ansøgere: 311 5 til de større projekter og 232 6 til de mindre projekter. Ansøgningerne kom fra alle støtteberettigede sektorer og medlemsstater og bidrog dermed til at opfylde fondens mål om at finansiere projekter inden for et bredt sektorspecifikt og geografisk spektrum.

Antallet af ansøgninger viser, at industrien er interesseret i at udvikle rene teknologiløsninger, der bidrager til et klimaneutralt EU, og at fonden kan vælge fra en varieret portefølje af grønne projekter, der har brug for støtte og privat kapital som løftestang. Sammenlignet med ansøgningerne til de større projekter har den første indkaldelse af forslag til mindre projekter tiltrukket færre ansøgninger fra energiintensive industrier og til projekter inden for CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring, men flere ansøgninger fra sektorer inden for vedvarende energi og energilagring.

2.2. Kvaliteten af ansøgningerne

Kommissionen ydede udstrakt bistand til ansøgerne under hele ansøgningsproceduren i forbindelse med begge indkaldelser. Den samlede kvalitet af ansøgningerne var høj, hvilket førte til stærk konkurrence mellem projekterne i forbindelse med begge indkaldelser. Ansøgningernes kvalitet var imidlertid lavere for indkaldelsen af forslag til mindre projekter, hvilket det lavere antal forslag, der opfyldte alle minimumstærsklerne, også vidner om.

For hver indkaldelse arrangerede Kommissionen og CINEA særlige webinarer 7 og informationsdage. Der blev i detaljer redegjort for teksten i selve indkaldelsen, potentielle ansøgeres spørgsmål blev besvaret, og der blev udleveret forklarende materiale for at gøre det lettere for virksomhederne at udfærdige deres ansøgninger. Sideløbende hermed blev der oprettet en særlig helpdesk, der besvarede over 1 500 spørgsmål i forbindelse med begge indkaldelser. Efter indkaldelserne var afsluttet, blev der fremlagt og offentliggjort en rapport om bedste praksis til hjælp for potentielle ansøgere 8 .

I forbindelse med den første indkaldelse af forslag til større projekter blev 19 (5 %) af de 311 indkomne ansøgninger afvist eller kom ikke i betragtning i første etape 9 . I forbindelse med den første indkaldelse af forslag til mindre projekter blev 55 projekter (24 %) ud af de 232 10 indkomne ansøgninger afvist eller kom ikke i betragtning, to kom ikke i betragtning (forsøgsforslag), hvilket førte til, at i alt 175 støtteberettigede forslag kom i betragtning til at opnå støtte (se Figure 2 ).

Figur 2: Antal støtteberettigede og godkendte forslag i forbindelse med de enkelte indkaldelser

Projekterne blev udvalgt på grundlag af fem tildelingskriterier, der er defineret i den delegerede forordning og i teksten til selve indkaldelsen (for mindre projekter var tildelingskriterierne forenklet):

1.innovationsgrad

2.effektivitet i form af undgåelse af drivhusgasemissioner

3.projektets udvikling

4.skalerbarhed og

5.omkostningseffektivitet.

Generelt scorede projekterne i den første indkaldelse af forslag til større projekter højere end forslagene til mindre projekter i forhold til tildelingskriterierne, med hårdere konkurrence mellem projekterne (se Figure 3 ). I forbindelse med indkaldelse af forslag til større projekter, som bestod af to evalueringsrunder, blev de 70 bedst placerede, støtteberettigede forslag fra første etape indbudt til anden etape. Af de 70 indbudte blev der indsendt 66 forslag. I sidste ende blev syv projekter opfordret til at udarbejde ansøgninger om tilskud, mens 41 projekter med høj score (dvs. opfyldte minimumstærsklen for alle tildelingskriterier) ikke kunne finansieres på grund af, at der ikke var tilstrækkelige budgetmidler i indkaldelsen af forslag til større projekter.

I den første indkaldelse af forslag til mindre projekter opfyldte 137 af de 175 forslag, der blev evalueret, ikke alle tildelingstærsklerne. Der var kun seks forslag, som lå over alle tærskler, men kunne ikke finansieres på grund af utilstrækkelige budgetmidler, og 32 projekter blev opfordret til at udarbejde ansøgninger om tilskud. I sidste ende blev der ydet tilskud til 30 projekter, mens to projekter blev trukket tilbage.

Evalueringen af tildelingskriterierne viser betydelige forskelle i fordelingen af medianen mellem de to indkaldelser. I den første indkaldelse af forslag til større projekter scorede flere forslag over alle tærskler, så konkurrencen om finansiering var stærkere (41 nåede over tærsklerne, og syv blev godkendt), mens kun 38 forslag i den første indkaldelse for mindre projekter nåede over tildelingstærsklerne, og 32 blev godkendt. De godkendte forslag i indkaldelsen af forslag til mindre projekter scorede imidlertid højere end de godkendte forslag i forslagsindkaldelsen af større projekter.

Figur 3: Konkurrence mellem projekter i den første indkaldelse af forslag til større projekter og mindre projekter — endelig rangordning

Kommissionen fortsætter sin indsats med at bistå virksomheder, der ansøger fonden, med flere webinarer i forbindelse med hver indkaldelse, udarbejde vejledninger og rapporter om bedste praksis samt innovative værktøjer, såsom selvevalueringsskemaet, der er udarbejdet til anden indkaldelse af forslag til mindre projekter.

Det meget store antal ansøgninger til begge indkaldelser og den betydelige overtegning af budgettet forudså stærk konkurrence om finansiering, og derfor blev der kun ydet tilskud til få projekter, mens mange projekter, der nåede over alle tærskler, ikke fik støtte, navnlig i indkaldelsen af forslag til større projekter. Dette viser, at virksomhederne har stor interesse i fonden, og Kommissionen har derfor øget størrelsen af den anden indkaldelse af forslag til større projekter med 50 % og gør det også lettere for projekter fra første indkaldelsesrunde at ansøge igen ved at ændre den delegerede forordning for at give mulighed for indgivelse af ansøgning i en enkelt etape.

2.3. Anmodning om tilskud i forhold til disponibelt budget

Ansøgninger til projekter i begge indkaldelser, men navnlig forslag til større projekter, anmodede om langt mere finansiering end det budget, som er afsat med henblik på de respektive indkaldelser. Derfor maksimerede Kommissionen indkaldelsens budgetter ved at anvende fleksibiliteten på 20 % i overensstemmelse med finansieringsafgørelsen. I forhold til ansøgninger til den første indkaldelse af forslag til større projekter blev der anmodet om i alt 21,7 mia. EUR, hvilket langt overskred det disponible budget på 1 mia. EUR. For så vidt angår den første indkaldelse af forslag til mindre projekter, var overtegningen lidt mindre udtalt: der blev anmodet om 12,1 mia. EUR, hvilket er ti gange så meget som det disponible budget. For at imødegå overtegningen maksimerede Kommissionen indkaldelsens budgetter ved hjælp af fleksibiliteten på 20 % i overensstemmelse med finansieringsafgørelsen og tildelte tilskud på 1 145 586 747 EUR i forbindelse med den første indkaldelse af forslag til større projekter og 109 163 733 EUR i forbindelse med den første indkaldelse af forslag til mindre projekter.

2.4. Bidrag til innovationsfondens projekter til et klimaneutralt EU

2.4.1. Reduktion af drivhusgasemissionerne

Innovationsfondens første to indkaldelser støtter projekter med et betydeligt potentiale for at reducere drivhusgasemissionerne og bidrage til et klimaneutralt EU.

I projekterne, som fik tildelt tilskud i innovationsfondens første indkaldelsesrunde, peges på en reduktion på 77,4 mio. ton CO2-ækv i løbet af de første 10 år, de er i gang. De første emissionsreduktionsresultater kan forventes fra 2023 med idriftsættelsen af de første godkendte projekter.

Figur 4: Forventet fuldstændig undgåelse af drivhusgasemissioner i løbet af ti år efter idriftsættelsen af de godkendte projekter

2.4.2. Yderst innovative projekter med et betydeligt potentiale for skalerbarhed

I forbindelse med de første to af innovationsfondens indkaldelser ydes støtte til yderst innovative projekter, der vil lette omstillingen til klimaneutralitet for hele industrielle økosystemer. Projekterne skal tilbyde mere end gradvis innovation sammenlignet med den nyeste teknologi i EU for at komme i betragtning til finansiering, selv om de oftere vurderes som meget stærke eller banebrydende innovationer. De godkendte projekter har et betydeligt potentiale for skalerbarhed og viser, at der er mulighed for at udløse yderligere reduktioner af drivhusgasemissionerne ved at overføre teknologien eller dens anvendelse til andre lokaliteter og sektorer og indebærer samarbejde mellem forskellige aktører i den regionale og europæiske økonomi.

Projekterne, der blev evalueret i første etape af den første indkaldelse af forslag til større projekter, viste en lang række teknologiske veje og innovative, rene teknologiløsninger 11 . Denne variation blev opretholdt i anden etape af indkaldelsen, og i de syv godkendte projekter.

I forbindelse med den første indkaldelse af forslag til større projekter tackler de syv udvalgte projekter 12 udfordringer inden for forskellige sektorer: stål, kemikalier (ammoniak, metanol, ethylenoxid), brint (grøn og blå), produktion af solceller, cement, CCU-beton, elektricitet, opvarmning og køling. De godkendte projekter vil være gamechangere og fremme dekarboniseringen i deres sektorer, medlemsstaterne og regionerne.

De anvendte teknologier er banebrydende og de første af deres art i det foreslåede omfang med et bredt skaleringspotentiale på tværs af sektorer og økonomien:

·1,2 mio. ton/år (25 % af stålproduktionen i Sverige) anlæg med direkte reduktion baseret på vedvarende brint i HYBRITs demonstrationsanlæg.

·500 MW elektrolyseapparat i HYBRITs demonstrationsanlæg, 50 MW elektrolyseapparat i SHARC

·3 GW-fabrik til fremstilling af bifaciale heterojunction fotovoltaiske celler (B-HJT) i TANGO

·CO2-opsamling i cement (K6), dampmetanreformering, produktion af ammoniak og ethylenoxid (Kairos@C), forberedelse af CCU til raffinaderier i SHARC

·første fartøj af sin art til CO2-transport i Kairos@C

·4 projekter, der leverer CO2 til geologisk lagring på forskellige steder i Nordsøen (Kairos@C, BECCS@STHLM, SHARC, K6)

·omdannelse af kommunalt fast affald til methanol i stedet for energiudnyttelse via forbrænding i ECOPLANTA

·netto fjernelse af kulstof i BECCS@STHLM.

Projekterne er centralt placeret i Belgien, Italien, Sverige (2), Frankrig, Spanien og Finland, men gennem transport og oplagring af CO2 vil Nederlandene og Norge være uundværlige partnere.

Den solide projektpipeline med tæt på 300 ansøgninger til den første indkaldelse af forslag til større projekter, viser en meget bred vifte af teknologiske veje, der kan føre til den grønne omstilling af flere sektorer.

Inden for kategorien af energiintensive industrier blev der identificeret tre centrale teknologiske veje: i) brint, ii) CO2-opsamling, -anvendelse og/eller -lagring og iii) biobaserede løsninger, samtidig med at der i en række projekter anvendes mere end en af disse centrale veje og kombineres med andre tekniske løsninger. Andre gængse veje er ophugning (f.eks. metalskrot, plast), pyrolyse, forgasning og elektrificering. Et betydeligt antal forslag (7 %) inden for kategorien af energiintensive industrier har integreret brintdistribution og anvendelse til forskellige transportformer (f.eks. tunge køretøjer, busser, brændselscelle- og brintkøretøjer og skibe). Ca. en femtedel af det samlede antal forslag omfatter forskellige biomasseråprodukter, hovedsagelig affald og restprodukter.

Inden for CCUS-kategorien har de fleste forslag fokus på en del af CCUS-værdikæden, og CO2 opsamles fra forskellige kilder (bioraffinaderier, fremstilling af jernholdige og ikkejernholdige metaller, cement og kalk, raffinaderier, kemikalier, bio- og geotermiske kraftvarmeværker, affald til energi eller omgivende luft) og sigter mod at fremstille forskellige produkter (elektricitet og varme, brint, methanol, flybrændstof, metan, byggematerialer, andre kemikalier og andre brændstoffer).

Inden for kategorien vedvarende energikilder finder man alle de vigtigste typer teknologier: on- og offshorevindkraft, flydende og faste fundamenter, koncentreret solenergi, fotovoltaiske celler (solceller), produktionsfaciliteter til solceller og -moduler, tidevands-, bølge-, saltgradients- og hydroenergi, dybtliggende geotermisk energi. Mange forslag om vedvarende energikilder kombinerer forskellige vedvarende energiteknologier, såsom kombinationer af koncentreret solenergi og solcelleenergi, koncentreret solenergi og biomasse, vindenergi og solcelleenergi. Variable vedvarende energikilder kombineres ofte med batterier, termisk lagring eller produktion af brint.

Inden for energilagringskategorien har mange forslag til formål at finde løsninger til den daglige oplagring af elektricitet, mens andre forslag omfatter andre typer lagring såsom batterier, lagring af komprimeret eller flydende luft, varme- og brintlagring og hydrostatisk lagring. Nogle forslag omfatter foranstaltninger på efterspørgselssiden ved at anvende intelligente net eller virtuelle kraftværker, mens andre vedrører produktionsanlæg til batterier.

Figur 5: Teknologiske veje for første indkaldelse af forslag til større projekter: ansøgninger, indbudt til anden etape og godkendte projekter  13  

Under den første indkaldelse af forslag til mindre projekter blev der ydet tilskud til 30 projekter 14 , og de vigtigste karakteristika ved nogle af projekterne er beskrevet nærmere nedenfor:

·indførelse af banebrydende teknologier i nye sektorer: f.eks. udvikling af det første mobile termiske batteri ved at genvinde 6 GWh industriel spildvarme om året med henblik på at levere energi, hvor der ikke findes fjernvarme- eller køleinfrastrukturer (WH-projekt) eller bygge og drive et af verdens første luftbårne vindmølleanlæg med kapacitet til at producere 1,2 MW vedvarende energi (NAWEP-projektet)

·anvendelse af banebrydende teknologier på eksisterende industrielle processer: f.eks. regenerering af olie af høj kvalitet fra brugt olie, hvilket vil bidrage til at undgå behovet for at fremstille olie baseret på nye fossile brændstoffer eller banebrydende teknologi med henblik på at forbedre genvinding af biogas og forbedre kvaliteten for at gøre den netkompatibel ved hjælp af eksisterende deponigas (W4W)

·indførelse af en ny kombination af eksisterende teknologier: f.eks. producere kulstoffattige granulater ved at kombinere aktiviteter fra et raffinaderi, et affaldsbehandlingsanlæg og en byggematerialeproducent (AGGREGACO2) eller omdanne en havn til den første europæiske havn, der kan fungere uden for nettet, baseret på et selvforvaltet energifællesskab med 6 300 MWh vedvarende energi om året (GREENMOTRIL) eller kombinere teknologier fra luftbåren vindenergi, solceller og redox-flowbatterier, som leverer 73 % af grundlastforbruget af den energi, der er brug for på et gaslager (AQUILON)

·erstatning af eksisterende teknologier: f.eks. indførelse af en innovativ eftermonteringsløsning for at erstatte fossile brændstoffer med biomassebrændsel i en cellulosefabriks kalkovn (LK2BM).

Projekterne, der ansøger i den første indkaldelse af forslag til mindre projekter, viser også en bred vifte af teknologiske veje i mindre sektorer og innovative løsninger inden for nye sektorer og markeder. De teknologiske veje for de 30 projekter, der har indgået en tilskudsaftale, kan omgrupperes i syv større teknologiske veje, hvor de fleste projekter omfatter lagring af energi, vedvarende energi og brint.

Figur 6: Teknologiske veje for første indkaldelse af forslag til mindre projekter (godkendte projekter)

2.4.3. Modne projekter

De første to af innovationsfondens indkaldelser støtter projekter med højt økonomisk og forretningsmæssig modenhedsniveau.

Eftersom innovationsfonden har til formål at støtte rene teknologiløsninger, der kan udrulles hurtigt, skal projekterne nå frem til regnskabsafslutning 15 senest fire år efter undertegnelsen, dvs. senest i 2025-2026 for de første to indkaldelser. Figuren nedenfor viser, at 20 (54 %) af de 37 godkendte projekter forventer at nå frem til regnskabsafslutning inden for et år, 13 (35 %) inden for 2 år og 4 (11 %) inden for tre år. Som led i mindre projekter planlægges det at nå frem til regnskabsafslutning forholdsvis hurtigere, hvilket hænger sammen med, at de er mindre omkostningstunge og som regel har en enklere finansiel struktur.

Figur 7: Antal projekter, der planlægger at nå frem til regnskabsafslutning pr. kvartal 16

Desuden planlægger alle projekter, der tildeles et tilskud i innovationsfondens første indkaldelse, at påbegynde driften i 2026, hvilket viser en høj grad af operationel modenhed. De fleste projekter, dvs. 29 ud af 37, planlægger at påbegynde driften inden 1. kvartal 2025. Dette vil sikre emissionsreduktioner allerede inden udgangen af dette årti.

2.4.4. Bistand til projektudvikling af mindre, modne projekter

Innovationsfonden har en særlig facilitet — Projektudviklingsbistand 17 — der har til formål at øge projekternes modenhed ved hjælp af teknisk og finansiel rådgivning af høj kvalitet, som ydes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), og er skræddersyet til projekternes behov. Projektudviklingsbistanden har til formål navnlig at tilgodese små projekter og projekter i mindre velstående medlemsstater for at hjælpe med at opnå en geografisk afbalanceret fordeling af innovationsfondens støtte. Projektudviklingsbistanden ydes til både små og større projekter og kan hjælpe med at øge deres chancer for at nå frem til regnskabsafslutning og blive idriftsat. Der blev indgået en bidragsaftale om ydelse af bistand til projektudvikling med Den Europæiske Investeringsbank i april 2021, som allerede er ved at blive gennemført.

I forbindelse med hver indkaldelse tilbydes op til 20 forslag, der er meddelt afslag, projektudviklingsbistand: I forbindelse med den første indkaldelse af forslag til større projekter blev 15 forslag opfordret 18 til at søge adgang til projektudviklingsbistand til en værdi af 4,4 mio. EUR, og i forbindelse med den første indkaldelse af forslag til mindre projekter blev der ydet projektudviklingsbistand til en værdi af 1,7 mio. EUR.

Projekter, der er tildelt projektudviklingsbistand, dækker også en lang række teknologiske veje: fra grøn brint og syntetiske flybrændstoffer i energiintensive industrier til energilagring. Forventningen er, at disse projekter vil ansøge igen i forbindelse med innovationsfondens fremtidige indkaldelser, hvilket vil bidrage til at skabe en lind strøm af fremragende projekter, der skal finansieres. Med hensyn til geografisk placering bidrager projektudviklingsbistand også til at opnå en god spredning af innovationsfondsstøttede projekter mellem medlemsstaterne.

Fremtidige indkaldelser skal sigte mod at udnytte mulighederne for i endnu højere grad at yde projektudviklingsbistand i underrepræsenterede lande og til mindre ansøgere.

2.4.5. Geografisk og sektoriel balance

Innovationsfonden har til formål at opnå en geografisk og sektoriel balance i sin levetid indtil 2030. Som det fremgår nedenfor, er der i forbindelse med de to afsluttede indkaldelser modtaget ansøgninger fra næsten alle medlemsstater, og der er udviklet projekter i mange medlemsstater, omend med en lavere repræsentation i Østeuropa. Der er mange tværsektorielle og grænseoverskridende projekter med et betydeligt potentiale til at dekarbonisere hele regioner og sektorer ud over de nationale og sektorspecifikke grænser.

Figur 8: Første indkaldelse af forslag til større projekter: forslag fra de enkelte lande

Samtidig med gennemførelsen af fonden vil Kommissionen søge at udvide den geografiske balance yderligere ad tre specifikke veje. For det første kan de regelmæssige indkaldelser af forslag til mindre projekter med omkostninger på under 7,5 mio. EUR bedre tilpasses virksomheder fra mindre medlemsstater, der ønsker at investere i ren teknologi i mindre målestok. For det andet kan den projektudviklingsbistand, som Den Europæiske Investeringsbank yder til større og mindre projekter, hjælpe virksomhederne med at udarbejde bedre ansøgninger og øge deres chancer for at modtage et tilskud fra innovationsfonden. For det tredje har Kommissionen etableret et netværk af nationale kontaktpunkter for innovationsfonden i alle EU-medlemsstaterne, Island og Norge 19 , som kan give potentielle ansøgere oplysninger om fonden og dens samspil med nationale finansieringsinstrumenter og andre EU-programmer, der er til rådighed i hver medlemsstat.

Projekter fra næsten alle sektorer har opnået støtte gennem de første to indkaldelser. De teknologiske veje til at ansøge og få godkendt projekter som beskrevet i afsnit 2.4.2. viser, hvor varierede projekterne er, og viser, at innovationsfonden retter sig mod alle sektorer, der er støtteberettigede nu og potentielt støtteberettigede i fremtiden. F.eks. har innovationsfonden allerede støttet projekter af relevans for skibs- og vejtransport, og frem til 2030 kan den støtte den grønne omstilling af hele EU's økonomi ved at finansiere rene teknologiløsninger, der spænder lige fra energiproduktion, til energiintensive industrier, transport, bygninger og landbrug. Figuren nedenfor viser virkningen af innovationsfonden i de enkelte sektorer indtil videre.

Figur 9: Innovationsfondens virkning i de enkelte sektorer

2.4.6. Finansiel støtte skræddersyet til projekternes behov

Innovationsfondens støtte er skræddersyet til markedsbehovene og risikoprofilen for de støttede projekter. Dette bidrager til at tiltrække yderligere offentlige og private ressourcer.

Det oprindelige budget (1 100 000 000 EUR) for innovationsfondens første to indkaldelser er blevet tildelt fuldt ud, og budgetfleksibiliteten på 20 %, der er tilladt i henhold til finansieringsafgørelsen 20 , er også blevet anvendt for at tage højde for budgetoverskridelser.

De samlede forventede kapitaludgifter (samlet CapEx), der er beregnet og meddelt af ansøgerne i deres ansøgninger, anvendes som en alternativ foranstaltning for den samlede forventede investeringsvolumen, der er mobiliseret ved hjælp af tilskud fra fonden.

Det samlede forventede CapEx for alle godkendte projekter i forbindelse med indkaldelserne i 2020 beløber sig til 4 783 136 117 EUR (91 % vedrører indkaldelsen af forslag til større projekter og 9 % forslag til mindre projekter). Figur 12 viser, at innovationsfondens tilskud vil mobilisere investeringer, der er fire gange større end tilskuddene.

Figur 10: Samlede tildelte tilskud vs. CapEx under innovationsfondens første indkaldelser

De godkendte projekters samlede forventede CapEx overstiger langt innovationsfondens tildelte tilskud. Dette viser, at der er behov for yderligere private og offentlige investeringer i disse rene teknologiløsninger, virksomhedernes forpligtelse til at finde finansiering til deres grønne innovative løsninger og den positive løftestangseffekt af tilskud fra innovationsfonden.

Figur 11: Første indkaldelse af forslag til større projekter: eksempler på finansiering

2.5. Bidrag til andre af EU's politikmålsætninger

2.5.1. Cirkulær økonomi, energieffektivitet og vedvarende energi

De godkendte projekter vil medføre andre miljøfordele for den europæiske økonomi inden for rammerne af Den europæiske grønne pagt og støtte EU-strategier vedrørende brint, sektorintegration og cirkulær økonomi. F.eks. vil godkendte projekter:

-fremme gennemgribende dekarboniseringsløsninger for energiintensive industrier som f.eks. fremstilling af direkte reduceret jern ved hjælp af brint 21 i stålsektoren eller CCUS-løsninger til cementindustrien

-frembringe løsninger med henblik på at lette systemintegration af vedvarende energikilder som f.eks. tilbyde elektricitet fra vedvarende energikilder i spidsbelastningsperioder gennem anvendelse af brugte bilbatterier

-fremme sammenkobling af sektorer og indirekte elektrificering gennem produktion af grøn brint til sektorer, der er vanskelige at elektrificere

-støtte anvendelsen af principper for cirkulær økonomi og energieffektivitet på forskellige niveauer, f.eks. genanvendelse af restprodukter og anvendelse af varme, som ellers ville gå tabt, og samarbejde mellem forskellige industrier støtte udskiftningen af fossile brændstoffer og udnyttelse af energikapacitet fra innovative vedvarende energikilder som f.eks. vind-, sol- og geotermisk energi.

2.5.2. Positive afsmittende virkninger på andre sektorer

Selv om innovationsfonden har til formål at støtte dekarboniseringen af energi- og industrisektoren gennem produktion og anvendelse af vedvarende energikilder, herunder brint og syntetiske brændstoffer, har innovationsfonden haft mulighed for at støtte en lang række projekter med anvendelse i sektorer, der i øjeblikket ikke er omfattet af ETS, såsom sø-, vej- og jernbanetransport samt landbrug:

·støtte til udvikling af nye sektorer og/eller markeder: f.eks. produktion af brint til nulemissionstransport (H2 VALCAMONICA og ZE PAK grøn H2) eller erstatning af fossilbaseret plast (TLP-produktion)

·dekarbonisering af søtransport gennem produktion af kulstoffattig flydende naturgas (bio-LNG) til erstatning af traditionelt skibsbrændstof (FirstBio2Shipping). Tre andre relevante projekter støttes gennem projektudviklingsbistand: et skubbefartøj med kombineret batteri og brændselscelle inden for godstransport (HyPush) et stort krydstogtskib med en innovativ vindkraftteknologi (WAVE) og et nulemissionsfartøj, der kører på et stort brændselscellesystem, som udelukkende anvender grøn brint fra vedvarende energikilder (HYDROGENE-ROPAX)

·bidrage til landbruget med store integrerede fotovoltaiske vandingssystemer, der ikke kræver backup-batterier, og som i væsentlig grad mindsker risiciene i forbindelse med vanddistributionsinfrastrukturens sikkerhed (CO2-FrAMed)

·bidrage til nedbringelse af emissioner i transportinfrastrukturen: en havn (GREENMOTRIL) og en lufthavn (PIONEER) vil maksimere deres anvendelse af vedvarende energi.

2.5.3. Sociale og økonomiske fordele

De godkendte projekter vil også give sociale og økonomiske fordele såsom øget vækst i nye sektorer (f.eks. produktion af grøn brint), skabelse af kvalitetsjob i den grønne omstilling, støtte til lokale økonomier og samarbejde mellem forskellige industrier for at fremme innovation og bæredygtighed. Desuden vil de skabe specifikke økonomiske fordele, f.eks. ved at sænke priserne på nye teknologier og produkter og skabe nye markeder. Innovationsfonden kan også bidrage til at tackle de sociale og arbejdsmarkedsmæssige udfordringer ved en retfærdig grøn omstilling.

2.5.4. Synergier med andre finansieringsinstrumenter

Innovationsfonden har til formål at sikre synergier med andre investeringsstøtteinstrumenter såsom InvestEU eller Den Europæiske Investeringsbanks låneprogrammer og andre relevante EU-finansieringsprogrammer som Horisont Europa eller Connecting Europe-faciliteten.

InvestEU-programmet

Eftersom det er et grundlæggende mål for fonden at tiltrække yderligere offentlige og private midler, er det vigtigt, at der er synergier med InvestEU, som er EU's flagskibsværktøj til støtte af investeringer (via lån og andre former for støtte), der er essentielle for genopretning, grøn vækst, beskæftigelse og en retfærdig omstilling. Det er muligt at samle støtte fra InvestEU og innovationsfonden til et specifikt projekt. Desuden gennemfører Den Europæiske Investeringsbank det såkaldte tematiske produkt Green Transition 22 under InvestEU-programmet. Green Transition-produktet vil være tilgængeligt for projekter med meget høj risiko og med stor politisk merværdi, der falder ind under politikområderne bæredygtig infrastruktur samt forskning, innovation og digitalisering. Produktet vil få supplerende støtte fra innovationsfonden 23 med det formål yderligere at støtte gennemgribende dekarboniseringsprojekter inden for energi- og industrisektoren.

EU's partnerskab med Breakthrough Energy Catalyst vil gøre det muligt at udvide virkningen af Green Transition-produktet. Dette partnerskab samler Europa-Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og Breakthrough Energy Catalyst 24 . Der blev indgået et aftalememorandum mellem disse parter på COP26 i Glasgow. Partnerskabet søger at mobilisere op til 820 mio. EUR (1 mia. USD) til innovative projekter i EU mellem 2022 og 2027.

I januar offentliggjorde Breakthrough energy Catalyst Europe en indkaldelse af forslag 25 til større projekter. Indkaldelsen fokuserer på områder som ren brint, bæredygtigt flybrændstof, direkte luftopsamling og lagring samt langvarig energilagring. EU-finansieringen til partnerskabet kommer fra Horisont Europa 26 (i form at tilskud, der skal anvendes til en blanding af udvalgte operationer) og innovationsfonden (i form af et supplement til EU-garantien, der stilles til rådighed for risikoafdækning af EIB-lån), der forvaltes under InvestEU GT-produktet. Catalyst-finansiering (i form af tilskud og egenkapitalfinansiering) kommer fra velgørenhed og virksomheder. Både Den Europæiske Investeringsbank og Breakthrough Energy Catalyst vil yde tilsvarende finansiering til projekterne.

Eksempler på synergier, som godkendte projekter har opnået

Effektive og operationelle synergier med andre EU-programmer, navnlig for at fremme hurtigere formidling og udbredelse af forsknings- og innovationsresultater og gøre det muligt at forfølge fælles mål og fælles aktivitetsområder, er forankret i målene for de forskellige EU-programmer.

Flere af de godkendte projekter i forbindelse med innovationsfondens første indkaldelsesrunde viser, at der allerede findes stærke synergier mellem fonden og andre EU-finansieringsmekanismer og nationale finansieringsmekanismer:

·seks projekter bygger på tidligere arbejde, der har modtaget støtte under Horisont Europa-forgængerne — Horisont og RP7 (CarBatteryReFactory, CO2-FrAMed, GtF, Silverstone, TLP og TANGO)

·tre projekter har også fået støtte fra andre EU-instrumenter såsom NER300, LIFE-programmet og CEF-indkaldelsen (CCGeo, FirstBio2Shipping og HELEXIO-linjen) og

herudover har fem ud af de syv godkendte større projekter allerede modtaget eller forventes at modtage finansiel støtte fra nationale eller regionale myndigheder (Kairos-at-C, BECCS på STHLM, K6, HYBRITs demonstrationsanlæg og SHARC). Den finansielle støtte kan udgøre statsstøtte i henhold til artikel 107 i TEUF. I medfør af artikel 108 i TEUF har Kommissionen enekompetence til at vurdere foreneligheden med det indre marked af statsstøtteforanstaltninger, og medlemsstaterne skal anmelde enhver sådan støtte.

2.5.5. Videnudveksling om rene teknologiløsninger

For at sikre omkostningsreduktioner og fremskynde kommercialisering af rene teknologier i hele Europa støtter innovationsfonden videndeling mellem projekter og interessenter om rene teknologiløsninger.

I henhold til den delegerede forordning er tilskudsaftalerne betinget af, at tilskudsmodtageren har delt viden. Projektkoordinatoren skal i ansøgningsfasen fremlægge en plan for videndeling, der dækker hele projektforløbet. Disse krav om videndeling er af afgørende betydning for at tilgodese samfundsinteresser, samtidig med at kommercielt følsomme oplysninger ikke videregives. De gør det lettere at få de nye teknologier ind på markedet og mindsker risiciene ved omstilling til storstilet produktion og anvendelse af kulstoffattige produkter. Videndeling skal allerede begynde ved tildelingen af tilskud for at bygge videre på de udfordringer, der har været, og strategier til at overvinde dem i den kritiske fase mellem tildeling af tilskud og regnskabsafslutning samt mellem regnskabsafslutning og idriftsættelse. De første rapporter om videndeling forventes at blive forelagt af de godkendte projekter i 2022-23. Senere vil der i driftsfasen blive lagt vægt på den teknologiske udvikling af projekterne.

I 2020 og 2021 blev der afholdt over 10 virtuelle arrangementer med stor succes for at støtte alle typer af interessenter for bedre at forstå den nuværende og potentielle udvikling af rene teknologiløsninger i EU, f.eks. specifik videndeling i forbindelse med innovative rene teknologiprojekter "From NER300 to the Innovation Fund" 27 , konferencer om finansiering af rene teknologiprojekter 28 , webinarer om fondens ansøgningsproces og indhøstede erfaringer 29 samt en event om innovationsfonden i forbindelse med 2020 Sustainable Energy Week. Kommissionen afholdt regelmæssige møder i ekspertgruppen vedrørende innovationsfonden for at drøfte med medlemsstaterne og repræsentanter for erhvervslivet om fondens gennemførelse og fremtidige retningslinjer. Desuden deltog GD CLIMA og/eller CINEA i flere arrangementer afholdt af tredjeparter for at øge kendskabet til og viden om fonden.

2.6. Evaluering, jf. artikel 24, stk. 3, i forordning 1031/2010

I henhold til artikel 24, stk. 3, andet afsnit, i forordning nr. 1031 / 2010 (også benævnt "auktioneringsforordningen") foretager Kommissionen hvert andet år en revision af mængden af kvoter, der skal auktioneres for innovationsfonden, idet der lægges særlig vægt på "den støtte, der er til rådighed for fremtidige indkaldelser af forslag, innovationsfondens maksimale støttebeløb til projektudviklingsbistand, innovationsfondens samlede støtte, der er til rådighed til indkaldelse af forslag til mindre projekter, der er forbeholdt Kommissionen, den støtte, der er afsat til de godkendte projekter, samt udbetaling og anvendelsesprocent".

Denne del af rapporten udgør den første sådan gennemgang.

Det beløb, der er til rådighed for hver indkaldelse af forslag, herunder det maksimale beløb, der er til rådighed for projektudviklingsbistand, fastsættes i hver finansieringsafgørelse og teksten til selve indkaldelsen. Figuren nedenfor indeholder en sammenfatning af finansieringsafgørelsen fra 2020 30 . 

Figur 12: Finansieringsafgørelse 2020   

Figuren nedenfor viser de samlede tilskudsbeløb og projektudviklingsbistand, der er ydet i forbindelse med hver indkaldelse.

Figur 13: Tilskudsbeløb og projektudviklingsbistand i forbindelse med hver indkaldelse

Tabellen nedenfor viser antallet af kvoter, der er bortauktioneret for innovationsfonden i 2020 og 2021, og disponible midler (EUR) til rådighed på innovationsfondens konto medio maj 2022.

De disponible midler omfatter de beløb, der er afsat til projekter, der har modtaget tilskud i forbindelse med de første to indkaldelser. Der er endnu ikke foretaget udbetalinger til projekter under innovationsfonden.

Generelt understøtter tempoet i innovationsfondens auktionering af kvoter, at der er behov for rene teknologiprojekter. I forbindelse med RePowerEU-planen blev det besluttet, at Kommissionen skal fordoble de midler, der er til rådighed for innovationsfondens indkaldelser af forslag til større projekter i 2022 i efteråret, til ca. 3 mia. EUR. Der vil blive indført særlige REPowerEurope-vinduer for at støtte (1) elektrificerings- og brintapplikationer i industrien, (2) fremstilling af rene teknologiløsninger og (3) mellemstore pilotprojekter til validering af meget innovative løsninger.

3. Konklusioner og næste skridt

Fondens første to indkaldelser samlede meget stor interesse fra erhvervslivet og antallet af modtagne ansøgninger oversteg langt det disponible budget for hver indkaldelse, hvilket skabte stærk konkurrence mellem de rene teknologiprojekter. Det viser tydeligt, at der findes en stærke og forskelligartede pipeline af rene teknologiprojekter, som fonden kan yde støtte til i sine næste indkaldelser, og som kræver en yderligere forøgelse af budgettet. En tredje indkaldelse af forslag til større projekter er planlagt til efteråret 2022.

Indkaldelserne af forslag til mindre projekter spiller en vigtig rolle med hensyn til støtte til projekter med mindre kapitalomkostninger (mellem 2,5 og 7,5 mio. EUR), men med dekarboniseringspotentiale inden for nye sektorer og i mindre EU-medlemsstater. Den anden indkaldelse af forslag til mindre projekter blev indledt den 31. marts 2022 og har et budget på 100 mio. EUR, som projekterne kan ansøge om frem til den 31. august 2022.

Allerede i forbindelse med de første to indkaldelser og de projekter, der kunne få projektudviklingsbistand, havde innovationsfonden mulighed for at yde støtte til projekter på tværs af de støtteberettigede sektorer og lande. Fonden har flere instrumenter til yderligere at fremme den geografiske og sektorielle balance mellem de godkendte projekter. Der er en særlig facilitet for projektudviklingsbistand, som Den Europæiske Investeringsbank yder til lovende, men endnu ikke modne projekter, netværket af nationale kontaktpunkter, helpdesk, der besvarer ansøgernes spørgsmål i forbindelse med den enkelte indkaldelse, flere målrettede webinarer og informationsdage og et selvevalueringsskema. Disse instrumenter er en god hjælp for virksomhederne, når de skal udarbejde deres ansøgninger til fonden. Kommissionen vil videreudvikle og udnytte disse værktøjer til at forbedre fondens geografiske og sektorielle balance.

Hvad angår forvaltningen, har den klare fastlæggelse af ansvarsområder (mellem Europa-Kommissionen, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaterne) og samarbejdet mellem disse enheder sikret en effektiv gennemførelse af innovationsfonden inden for de fastsatte frister. .

I meddelelsen fra REPowerEurope 31 blev fonden anerkendt som et af de vigtigste instrumenter til at fremskynde den industrielle dekarbonisering og skitserede tre specifikke veje.

For det første kan øgede indtægter som følge af den højere CO2-pris give mulighed for indkaldelser af forslag til større projekter. På grundlag af erfaringerne fra de første indkaldelser tyder projektpipelinen på, at markedet kan bære en stigning i det disponible budget, samtidig med at det fastholdes, at kun meget innovative, gennemgribende og markedsorienterede projekter bliver finansieret.

For det andet kan innovationsfonden udvide sin portefølje af instrumenter til støtte af rene teknologiprojekter. F.eks. kan en EU-dækkende udbudsprocedure (f.eks. differencekontrakter eller CO2-differencekontrakter) for særlige teknologikurve være et effektivt instrument til fremme af produktion og omkostningseffektiv udbredelse af kulstoffattige løsninger. Et sådan instrument er allerede foreslået af Kommissionen som led i Fit for 55-pakken.

For det tredje kan innovationsfonden, samtidig med at man bevarer en bottom-up- og ekspertisebaseret tilgang, blive mere fokuseret på strategiske prioriteter som foreslået i EU's REPower-plan 32 .

(1)

Afhængigt af CO2-prisen skønnes mængden ved at anvende en CO2-pris på 75 euro/ton.

(2)

  EU's økonomi og samfund skal opfylde klimaambitionerne (europa.eu)

(3)

     Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen  EUR-Lex - 02010R1031-20191128 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

(4)

      Policy development (europa.eu) under Stakeholder Engagement

(5)

      First Innovation Fund call for large-scale projects: 311 applications for the EUR 1 billion EU funding for clean tech projects

(6)

      First Innovation Fund call for small-scale projects: 232 applications for the EUR 100 million EU funding for small clean tech projects

(7)

      Large-scale projects (europa.eu) og Small-scale projects (europa.eu) under Webinars

(8)

      policy_innovation-fund_best_practice_en_0.pdf (europa.eu)

(9)

     Den delegerede forordning giver mulighed for at gennemføre indkaldelser af forslag til større projekter i en eller to etaper, mens indkaldelser af forslag til mindre projekter foregår i én etape. Den første indkaldelse af forslag til større projekter blev gennemført i to etaper.

(10)

     232 oprindelige ansøgninger, hvoraf to ikke kom i betragtning før evaluering.

(11)

      Statistics of the proposals received for the first large-scale call of the Innovation Fund in October 2020.docx (europa.eu)

(12)

      policy_funding_innovation-fund_large-scale_successful_projects_en.pdf (europa.eu)

(13)

      policy_innovation-fund_lsc_statistics_en_0.pdf (europa.eu)

(14)

      Small-scale projects (europa.eu)

(15)

     Inden for rammerne af innovationsfonden er regnskabsafslutning defineret som: det tidspunkt i projektets udviklingscyklus, hvor alle projekt- og finansieringsaftalerne er underskrevet, og alle de 
deri nødvendige betingelser er opfyldt.

(16)

     Data baseret på ansøgningsskema og tilpasset, når det er nødvendigt, på grundlag af seneste oplysninger fra projektkoordinatorer.

(17)

      https://ec.europa.eu/clima/eu-action/funding-climate-action/innovation-fund/project-development-assistance_en  

(18)

     14 forslag til større projekter indgik en aftale om projektudviklingsbistand med EIB, da et projekt trak sig.

(19)

      National Contact Points (europa.eu)

(20)

      https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/docs/2021-2027/innovfund/wp-call/wp_innovfund-2020_en.pdf  

(21)

Direkte reduceret jern ved hjælp af brint

(22)

     EIB, Relevance of Thematic Impact Finance for Innovation Fund eligible projects (6.7.21 presentation to the 8th Meeting of the IFEG). Findes på: https://ec.europa.eu/clima/system/files/2021-07/20210706_ifeg_4_en.pdf  

(23)

     The Commission Decision C(2021) 7404 of 19.10.2021 on the activities related to the Innovation Fund, serving as the financing decision for 2021 and as a decision launching the second calls for proposals and its Annex

(24)

      https://www.breakthroughenergy.org/scaling-innovation/catalyst  

(25)

      EU-Catalyst Partnership: Request for proposals of pioneering green technology projects is launched | European Commission (europa.eu)

(26)

     I artikel 15, bilag IV, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa, beskrives synergierne mellem innovationsfonden og Horisont Europa nærmere, og af afsnit 5.1 i Rådets afgørelse (EU) 2021/764 af 10. maj 2021 om oprettelse af særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa fremgår det, at der er behov for komplementaritet mellem innovationsfonden og klynge 5 i Horisont Europa-programmet.

(27)

      From NER 300 to the Innovation Fund: knowledge-sharing for innovative clean tech projects(europa.eu)

(28)

      First Financing Innovative Clean Tech virtual conference (europa.eu)   How can the Innovation Fund foster innovative clean tech small-scale projects? (europa.eu) .
Delivering on the European Green Deal: Financing clean technology with the Innovation Fund (europa.eu)

(29)

      Events and webinars (europa.eu)

(30)

Kommissionens afgørelse om ændring af afgørelse C(2020) 4352 af 2. juli 2020 for så vidt angår iværksættelsen af indkaldelsen af forslag til mindre projekter i 2020

(31)

     COM(2022) 108, REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser, Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

(32)

     COM(2022) 230, REPowerEU-plan, Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget