EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.3.2022

COM(2022) 140 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Om at bæredygtige produkter skal være normen

1.Indledning

De seneste års sammenfald af større kriser og økonomiske chok har påvirket alle dele af EU's økonomi og samfund. Den seneste og mest markante krise — Ruslands brutale og uprovokerede invasion af Ukraine — er af en anden karakter end pandemien og genopretningen eller det stadig mere presserende behov for at reagere på klima- og biodiversitetskriserne. Den geopolitiske situation har ført til et fornyet pres på mennesker og virksomheder i og uden for Europa på et tidspunkt, hvor Den Europæiske Union, Ukraine og verden som helhed så frem til en bedre genopbygning.

Disse kriser har imidlertid også meget til fælles og tvinger os til at sætte spørgsmålstegn ved hidtidige antagelser, genoverveje vores økonomiske model og arbejde på at omstrukturere vores energisystem. Vi er igen blevet konfronteret med vores egen afhængighed og med de sårbarheder, som dette medfører med hensyn til forsyningssikkerhed, økonomisk belastning af husholdninger og chok for virksomheder, hvis daglige aktiviteter og langsigtede overlevelse er i fare.

Dette viser, at der er et behov for at se på, hvordan vi øger trivslen for vores borgere og sikrer bæredygtig vækst gennem bedre udnyttelse af ressourcerne og materialerne i de produkter, vi bruger hver dag, samtidig med at vi forbedrer produkterne. Ved at gøre produkter mindre energiforbrugende, bruge dem mere effektivt og i længere tid, anvende genanvendte materialer i stedet for primære råstoffer og udbrede banebrydende cirkulære økonomiske modeller kan vi afkoble vores økonomiske vækst fra brugen af naturressourcer og miljøforringelser. Ved at fremme en harmoniseret tilgang på EU-plan kan vi styrke konkurrenceevnen, skabe nye forretningsmuligheder og arbejdspladser, fremme et grønnere indre marked i overensstemmelse med dagsordenen for bæredygtig vækst i den europæiske grønne pagt 1 , give forbrugerne mulighed for at omkostningsbesparelser og gøre EU's økonomi mere modstandsdygtig over for forstyrrelser i integrerede globale værdikæder. Det vil samtidig yde et afgørende bidrag til at opnå klimaneutralitet senest i 2050, standse tabet af biodiversitet og nå vores ambition om nulforurening.

Selv om der er gjort fremskridt i de seneste år, presser de miljømæssige virkninger af vores forbrug os stadig uden for det spillerum, der er sikkert for menneskeheden, idet vi overskrider planetens grænser på flere måder i EU 2 . På verdensplan skyldes halvdelen af alle drivhusgasemissioner og 90 % af tabet af biodiversitet udvindingen og forarbejdningen af primære råstoffer 3 , mens den stadig fremherskende lineære model i vores økonomi, hvor vi "tager, fremstiller og kasserer" ("take → make → dispose"-modellen), fører til et betydeligt spild af ressourcer. For at EU skal kunne lykkes med omstillingen til en ressourceeffektiv, klimaneutral og forureningsfri cirkulær økonomi og mindske sin energi- og ressourceafhængighed, haster det med en ny tilgang til den måde, vi designer, fremstiller og anvender produkter på. EU vil også fremme denne tilgang internationalt og dermed styrke de globale værdikæders bæredygtighed og modstandsdygtighed.

Formålet med den pakke af indbyrdes forbundne initiativer vedrørende bæredygtige produkter, der fremlægges i dag og præsenteres i denne meddelelse, er at tage et stort skridt mod virkeliggørelsen af denne nye tilgang og bygge videre på den hidtidige indsats. EU fastsætter allerede miljømæssige minimumskrav for visse produkter eller sektorer såsom energirelaterede produkter, emballage og kemikalier. Disse krav har bidraget til en væsentlig reduktion af EU's miljø- og klimaaftryk, herunder energiforbruget. For eksempel er den samlede virkning af de nuværende EU-regler om miljøvenligt design og energimærkning et 10 % lavere årligt energiforbrug for de omfattede produkter, svarende til Polens energiforbrug 4 , hvilket mindsker vores afhængighed af fossile brændstoffer, herunder fra Rusland. De nuværende regler dækker imidlertid kun en begrænset del af de varer, der markedsføres i EU, og de fremmer ikke cirkularitet systematisk og behandler heller ikke mange af de måder, produkter påvirker klimaet og miljøet på gennem hele deres livscyklus. Der er også stadig et betydeligt potentiale for at mindske energirelaterede produkters energiforbrug.

Derfor er forslaget til en forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter 5 kernen i dagens pakke. Da produktdesignet er bestemmende for op til 80 % af miljøpåvirkningen i hele livscyklussen 6 , udvider forslaget rammerne for miljøvenligt design til at omfatte det bredest mulige udvalg af produkter. Forslaget indeholder bestemmelser om fastsættelse af minimumskriterier, ikke kun for energieffektivitet, men også for cirkularitet, og bestemmelser om en generel reduktion af produkters miljø- og klimaaftryk. Indtil de nye regler træder i kraft, vil det eksisterende direktiv om miljøvenligt design fortsat være drivkraften bag forbedringer af energieffektiviteten og cirkulariteten. Sammen med det nye forslag vedtager Kommissionen derfor en arbejdsplan for miljøvenligt design og energimærkning for 2022-2024, der skal omfatte nye energirelaterede produkter og ajourføre og øge ambitionsniveauet for produkter, der allerede er reguleret.

Til støtte herfor præsenteres målrettede sektorinitiativer — EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler 7 og revisionen af byggevareforordningen 8 — som en del af pakken for at tage fat på disse to prioriterede produktgrupper, der har en betydelig indvirkning på miljøet og klimaet. For at sikre forbrugernes fortsatte aktive opbakning til omstillingen, fremsætter Kommissionen også et lovgivningsforslag om styrkelse af forbrugerne i den grønne omstilling 9 , som indfører målrettede ændringer for at sikre den nødvendige "forgrønnelse" af den horisontale forbrugerlovgivning i EU.

Ved at indføre en fælles tilgang til produkter i EU vil vores forslag bidrage til at skabe lige vilkår for virksomheder, der opererer på det indre marked, og gøre EU til standardsætter på området bæredygtige produkter. For at sikre, at overgangen til mere bæredygtige produkter gennemføres på en måde, der letter omkostningerne og mildner udfordringerne i forbindelse med omstillingen, vil udvælgelsen af produktgrupper og fastsættelsen af produktspecifikke regler være genstand for langsigtet planlægning i en inklusiv fælles skabelsesproces og for strenge konsekvensanalyser, herunder med hensyn til prisoverkommelighed for forbrugerne, indvirkning på konkurrenceevnen og den administrative byrde.

Flere medlemsstater er allerede selv begyndt at fastsætte krav om miljømæssig bæredygtighed for produkter 10 , og borgerne kræver i stigende grad, at de skal gå længere og hurtigere frem. Dette indebærer en risiko for fragmentering af det indre marked som følge af divergerende nationale regler, hvilket komplicerer og øger omkostningerne ved at drive virksomhed. Harmoniserede EU-regler vil forhindre sådanne markedsforvridninger, sikre en tilpasning af markedet for miljømæssigt bæredygtige produkter og i sidste ende mindske efterlevelsesomkostningerne og den administrative byrde for virksomheder, der opererer på tværs af EU.

Den stigende knaphed af naturressourcer, udfordringerne i forbindelse med råstofforsyningen og prisudsvingene giver også mange andre muligheder for omkostningsbesparelser for virksomhederne. Ved at omforme forretningsmodeller, produktionsprocesser og produkter, ved at få produkterne til at holde længere eller optimere deres anvendelse og ved at deltage i et velfungerende marked for sekundære råstoffer kan virksomhederne reducere deres omkostninger til materialer, energi og affaldshåndtering betydeligt og øge deres modstandsdygtighed. Socialøkonomiske organisationer har spillet en pionerrolle i udformningen og udvidelsen af aktiviteter inden for den cirkulære økonomi, bl.a. inden for genanvendelse af elektronik og tekstiler, genanvendelige forbrugsgoder, reparation og genfremstilling 11 . Nye digitale løsninger åbner også enorme muligheder for at omforme forretningsmodeller med henblik på energieffektivitet, cirkularitet og bredere miljømæssig bæredygtighed.

Frontløberne i flere industrielle økosystemer har allerede taget denne omstilling til sig.

En klar og harmoniseret lovgivningsmæssig ramme for produkters miljømæssige bæredygtighed vil skabe betingelserne for, at denne tilgang kan blive almindelig, og tilskynde virksomheder, der køber og sælger på EU's markeder, til at innovere og investere i cirkulære forretningsmodeller og fremtidens produkter.

Alt dette vil i væsentlig grad udvide det tilgængelige udbud af miljømæssigt bæredygtige produkter for EU's forbrugere og gøre disse produkter til det almindelige valg. I dag er sådanne produkters markedsandel stadig begrænset, hvilket også påvirker deres tilgængelighed og deres prismæssige overkommelighed for forbrugerne. EU's erfaringer har imidlertid allerede vist, at miljøvenligt design medfører betydelige omkostningsbesparelser, når der opskaleres. Alene i 2021 sparede de eksisterende krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter forbrugerne 120 mia. EUR, selv når anskaffelsesomkostningerne medregnes 12 . Mange flere besparelser kunne realiseres, hvis vi løser det problem, at forbrugerne konfronteres med produkter, der har en kort levetid og ikke kan repareres, eller har utilstrækkelig adgang til cirkulære forretningsmodeller. Ved at kombinere dette med den rette forbrugeroplysning og sikre beskyttelse mod grønvaskning vil EU kunne styrke sine forbrugeres stilling på en meningsfuld måde med henblik på den grønne omstilling og gøre bæredygtige produkter til normen, hvilket vil tjene til inspiration og som eksempel til efterfølgelse for resten verden.

Oversigt over initiativer i pakken om cirkulær økonomi

2.Vores ambition: bæredygtige produkter skal være normen

Udformning af mere bæredygtige, cirkulære og energieffektive produkter

Den foreslåede forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter er hjørnestenen i Kommissionens tilgang til mere miljømæssigt bæredygtige og cirkulære produkter. Den fastlægger rammerne for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for specifikke produktkategorier med henblik på væsentlig forbedring af deres cirkularitet, energimæssige ydeevne og andre miljømæssige bæredygtighedsaspekter. Forslaget bygger på direktivet om miljøvenligt designs dokumenterede effektivitet i forbindelse med energirelaterede produkter, og det vil gøre det muligt at fastsætte minimumskrav til miljøvenligt design og oplysninger for næsten alle kategorier af fysiske varer, der markedsføres i EU 13 . For grupper af produkter, der har tilstrækkeligt med fælles karakteristika, kan der fastsættes horisontale regler.

Disse krav til miljøvenligt design vil blive skræddersyet til de pågældende produktgruppers særlige karakteristika. Deres identificering og udvikling vil tage højde for potentialet for forbedring og den relative effektivitet med hensyn til at levere øget ressource- og energieffektivitet, muliggøre længere produktlevetid og maksimere værdien i materialer, reducere forureningen og produkternes samlede indvirkning på klimaet og miljøet. Alt efter hvad der er relevant for de produktkategorier, der skal reguleres, vil kravene til miljøvenligt design omfatte:

·produktets holdbarhed, pålidelighed, genbrugelighed, muligheden for opgradering og reparation og vedligeholdelses- og istandsættelsesmulighederne

·begrænsninger for tilstedeværelsen af stoffer, der hæmmer produkters og materialers cirkularitet

·produkters energiforbrug eller energieffektivitet

·produkters ressourceudnyttelse eller ressourceeffektivitet

·minimumsindhold af genanvendt materiale i produkter

·let demontering, genfremstilling og genanvendelse af produkter og materialer

·produkters miljøpåvirkning over hele livscyklussen, herunder deres CO2- og miljøaftryk

·forebyggelse og reduktion af affald, herunder emballageaffald.

Hjælp til virksomheder og forbrugere med at træffe mere informerede valg

Ud over at fastsætte krav til, hvordan produkter skal fremstilles, er forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter også en ramme for fastsættelse af krav om at oplyse om produkters miljømæssige bæredygtighed. Afhængigt af den pågældende vare kan dette omfatte oplysninger om energiforbrug, genanvendt indhold, forekomst af problematiske stoffer, holdbarhed, muligheden for reparation, herunder en reparerbarhedsscore, tilgængelighed af reservedele og genanvendelighed.

Digitale produktpas vil være normen for alle produkter, der reguleres efter forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, således at produkter kan mærkes, identificeres og knyttes til data, der er relevante for deres cirkularitet og bæredygtighed. Pionerarbejde med hensyn til data om miljømæssig bæredygtighed kan også bane vejen for en bredere frivillig datadeling, der går ud over de produkter og krav, der er reguleret i forordningen. Desuden kan produktpas anvendes til oplysninger om andre bæredygtighedsaspekter, der gælder for den relevante produktgruppe i henhold til anden EU-lovgivning.

Strukturering af oplysninger om produkters miljømæssige bæredygtighed og videreformidling ved hjælp af digitale produktpas vil hjælpe virksomhederne i værdikæden – fra producenter, importører og distributører til forhandlere, reparatører, genfremstillings- og genanvendelsesvirksomheder – til at få adgang til oplysninger, der er værdifulde i deres arbejde med at forbedre miljøpræstationerne, forlænge produkters levetid, øge effektiviteten og anvendelsen af sekundære råstoffer og dermed mindske behovet for primære naturressourcer, spare omkostninger og mindske strategisk afhængighed. Dette vil også bidrage til at spore forekomsten af problematiske stoffer i hele livscyklussen for materialer og produkter, således at EU følger op på de tilsagn, der er givet i kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje 14 , og bidrager til EU's mål om at opnå nulforurening. Digitale produktpas kan også sætte forbrugerne i stand til at træffe mere kvalificerede valg, forbedre gennemsigtigheden for organisationer, der arbejder i offentlighedens interesse, og hjælpe de nationale myndigheder med deres håndhævelses- og overvågningsarbejde.

Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter vil også gøre det muligt for EU at fastsætte mærkningskrav, f.eks. om muligheden for at reparere produkter. De nye EU-energimærker vil omfatte cirkularitetsaspekter, såsom en reparationsscore, ved hjælp af supplerende oplysninger. For andre produkter vil forordningens nye mærke indeholde sådanne oplysninger. Nogle produkter vil kunne forsynes med både EU's energimærke og forordningens mærke, hvis der er dokumentation for, at dette vil være mere effektivt for forbrugerne og mindre byrdefuldt for industrien. Som EU's energimærke har bevist 15 , kan obligatorisk tilvejebringelse af central information på købstidspunktet være en effektiv metode til at informere om relevante aspekter af produkters miljøpræstationer, navnlig når det gør det let at sammenligne produkter i en given kategori.

Sideløbende med og i synergi med udviklingen af produktspecifikke regler inden for rammerne af forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter vil Kommissionen arbejde på at revidere eller fastsætte nye produktspecifikke kriterier inden for rammerne af EU-miljømærket. Dette er et velkendt og pålideligt mærke, der i 30 år er blevet anvendt i hele EU til at anerkende og certificere produkter med gode miljøpræstationer.

Stop for destruktionen af usolgte forbrugsgoder

Den foreslåede forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter omfatter foranstaltninger til at forebygge og standse destruktionen af usolgte forbrugsgoder. Som et første skridt vil store virksomheder, der skiller sig af med usolgte produkter, skulle offentliggøre den mængde produkter, de skiller sig af med pr. år, give en begrundelse for de kasserede mængder og oplyse om mængden af kasserede produkter, der sendes ud med henblik på genbrug, genfremstilling, genanvendelse, energiudnyttelse og bortskaffelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Forordningen vil også give mulighed for at forbyde destruktion af usolgte produkter helt, afhængigt af hvilke produktkategorier der skal reguleres.

Fremme og indkøb af mere bæredygtige produkter

Selv om kravene til ydeevne og oplysning om produktdesign vil sætte virksomheder og forbrugere i stand til at vælge mere miljømæssigt bæredygtige produkter, vil medlemsstaternes incitamenter og offentlige indkøb kunne spille en større rolle. Kommissionen har allerede udarbejdet flere kriterier for grønne offentlige indkøb, men deres virkning er fortsat begrænset, da anvendelsen i øjeblikket er frivillig. Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter sigter derfor mod at udnytte de offentlige udgifters vægt til at øge efterspørgslen efter mere miljømæssigt bæredygtige produkter ved at fastsætte obligatoriske kriterier for offentlige indkøb af disse produkter. I den forbindelse trækkes der på eksisterende frivillige kriterier, når det er hensigtsmæssigt. Det betyder, at de ordregivende myndigheder vil være forpligtet til at anvende grønne indkøbskriterier til at købe bestemte grupper af produkter. Desuden kan incitamenter fra medlemsstaterne udnyttes gennem krav om miljømæssig bæredygtighed for de produkter, som disse incitamenter vedrører.

3.En tværsektoriel tilgang til bæredygtige produkter

Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter er udformet med henblik på sammenhæng og overensstemmelse med eksisterende og fremtidig lovgivning og politik inden for bestemte sektorer. Når forordningens ramme er på plads, vil produktkravene blive indført efter flerårige arbejdsplaner. Dette vil gøre det muligt for Kommissionen at foretage en grundig vurdering af, hvor der er størst behov for regulering.

Hvis kravene til miljømæssig bæredygtighed allerede er fastsat på et tilfredsstillende niveau i EU-lovgivningen, vil forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter ikke finde anvendelse. Omvendt vil forordningen komme i spil, hvis kravene er utilstrækkelige, men potentialet for cirkularitet, energi- og ressourceeffektivitet samt potentialet for at reducere de samlede klima- og miljøvirkninger er højt og kræver handling. Foranstaltninger inden for rammerne af forordningen vil blive ledsaget af målrettede konsekvensanalyser for at sikre proportionalitet, behørig hensyntagen til den internationale dimension og indvirkningen på tredjelande samt overensstemmelse med anden EU-lovgivning.

Tre forskellige situationer kan illustrere, hvordan den foreslåede forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter er udformet til at fungere sammen med sektorspecifikke lovgivnings- og politikinitiativer med henblik på at fremskynde den grønne omstilling.

Indførelse af nye produktspecifikke EU-regler: eksemplet med tekstiler

For produkter, hvor der ikke findes nogen specifik EU-lovgivning, der fastsætter obligatoriske krav til miljømæssig bæredygtighed, vil forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter være den retlige ramme for fastsættelse af EU-regler. Dette er tilfældet for tekstiler og fodtøj. Selv om disse produkter i øjeblikket er underlagt visse produktkrav, f.eks. vedrørende kemikalier 16 og mærkning 17 , er der ingen specifikke krav til cirkularitet som f.eks. holdbarhed, reparationsmuligheder, genanvendelighed og genanvendt indhold.

Efter vedtagelsen og ikrafttrædelsen af forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter vil dette hul i lovgivningen blive afhjulpet gennem sekundær lovgivning, der fastsætter krav til tekstilprodukters ydeevne med hensyn til miljøvenligt design, oplysningskrav og bestemmelser om et digitalt produktpas. Målrettede ændringer af mærkningen af tekstiler vil også blive overvejet inden for rammerne af forordningen om mærkning af tekstiler 18 . Ud over tekstiler og efter samme logik vil andre prioriterede produkter blive identificeret i den første arbejdsplan vedrørende forordningen (se afsnit 4).

Desuden indeholder EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler, som Kommissionen vedtager som en del af denne pakke, en omfattende række af foranstaltninger, der rækker ud over forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter. Målet er at ændre denne sektor og ændre ikke blot tekstildesignet, men også at fremme cirkulære forretningsmodeller og reducere mængden af tekstilaffald i overensstemmelse med og under fuld hensyntagen til behovet for at sikre overkommelige priser for forbrugerne og virksomhedernes konkurrenceevne. Strategien markerer også lanceringen af den fælles skabelsesproces med hensyn til omstillingsforløbet for tekstilindustriens økosystem.

Supplering af eksisterende produktspecifikke EU-regler: eksemplet med byggevarer, batterier, emballage og kemikalier

I betragtning af det brede anvendelsesområde for forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter vil nogle af de omfattede produkter også falde ind under særskilt produktspecifik lovgivning. For disse produkter vil forordningen som et generelt princip kun finde anvendelse, når disse produkters miljømæssige bæredygtighedsdimensioner ikke kan håndteres fuldt ud og tilstrækkeligt af andre retsakter. Dette vil gøre EU's regler om specifikke produkter mere sammenhængende, og derved undgås det at pålægge virksomhederne en administrativ byrde ved at skulle opfylde kravene i forskellige EU-retsakter. Efter de nødvendige høringer og konsekvensanalyser kan særlige omstændigheder imidlertid berettige, at der også træffes målrettede foranstaltninger efter forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter. Dette kan give god mening, når produktet er en del af et andet produkt (f.eks. batterier), er tæt forbundet med det (f.eks. emballage), eller når der fastsættes krav til miljømæssig bæredygtighed for en gruppe produkter.

Selv om byggevarer er omfattet af forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, er det i betragtning af behovet for at tage hensyn til den nære sammenhæng mellem deres miljømæssige og strukturelle ydeevne, herunder med hensyn til sundhed og sikkerhed, berettiget at fastsætte krav om miljømæssig bæredygtighed inden for rammerne af den reviderede byggevareforordning, der vedtages som en del af denne pakke om bæredygtige produkter. For så vidt angår energirelaterede byggevarer vil bæredygtighedsaspekter imidlertid primært blive behandlet i forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, da disse byggevarer allerede er reguleret i det eksisterende direktiv om miljøvenligt design. Den reviderede byggevareforordning kan dog finde komplementær anvendelse, hvor det er nødvendigt. De to foreslåede forordninger indeholder bestemmelser, der skal opretholde en tæt retlig overensstemmelse, efterhånden som reglerne udvikles og gennemføres.

Bæredygtighedskravene til batterier vil primært blive behandlet i den foreslåede batteriforordning 19 . Hvis der opstår behov for at fastsætte yderligere specifikke bæredygtighedskrav, f.eks. til specifikke anvendelser af batterier i andre produkter, kan forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter dække supplerende aspekter.

Med hensyn til emballage er de væsentlige krav til emballage, der er tilladt på EU-markedet, fastlagt i direktivet om emballage og emballageaffald 20 , som der i øjeblikket foretages en revision af. Da emballage imidlertid varierer meget afhængigt af produktkategorien, bør denne være et af de centrale aspekter i udarbejdelsen af produktspecifikke regler for miljøvenligt design for bæredygtige produkter. Dette skal supplere de centrale krav, der er fastsat i direktivet om emballage og emballageaffald, med mere målrettede regler.

Med hensyn til kemikalier er anvendelsesområdet for forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter klart defineret: der vil kunne træffes foranstaltninger efter forordningen for at begrænse tilstedeværelsen af kemikalier i produkter af grunde, der er forbundet med at forbedre produktets miljøpræstationer i hele dets livscyklus. Dette kan supplere den eksisterende lovgivning om kemikalier, f.eks. REACH 21 , hvis primære fokus er at sikre kemisk sikkerhed, eller RoHS 22 , som kun omfatter elektrisk og elektronisk udstyr.

Nye EU-regler inden for rammerne af det nuværende direktiv om miljøvenligt design: eksemplet forbrugerelektronik

Elektronik er vores hurtigst voksende affaldsstrøm. Brugerne er frustrerede over, hvor hurtigt deres udstyr går i stykker, bliver forældet, ikke kan opdateres eller repareres. I EU genvinder vi desuden kun få af de komponenter eller materialer, herunder kritiske materialer 23 , der kan anvendes igen til fremstilling af nye produkter. I den forbindelse arbejder Kommissionen på nye foranstaltninger med henblik på miljøvenligt design af smartphones, tablets og bærbare computere, der skal vedtages som anført i arbejdsplanen inden for rammerne af det eksisterende direktiv om miljøvenligt design. Ud over energieffektivitet, og allerede inden den nye forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter erstatter de eksisterende regler, vil foranstaltningerne omfatte andre centrale aspekter af miljøvenligt design med henblik på cirkularitet, navnlig holdbarhed, reparationsmuligheder og genanvendelighed. I samme forbindelse er reglerne om miljøvenligt design af eksterne strømforsyninger ved at blive revideret, hovedsagelig med henblik på interoperabilitet og krav med hensyn til cirkulær økonomi som supplement til det nylige initiativ vedrørende en universaloplader, der blev vedtaget som en revision af radioudstyrsdirektivet 24 . 

Ud over at udvikle krav til miljøvenligt design har Kommissionen også iværksat en revision af EU-reglerne om begrænsning af anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, dvs. RoHS-direktivet 25 , som har til formål at sikre, at målene opfyldes på den mest effektive og virkningsfulde måde 26 . Kommissionen undersøger også mulighederne for at tilskynde til tilbagetagelse og returnering af mindre elektronik såsom gamle mobiltelefoner, tablets og opladere, der er opbevares i hjemmet. Målet er at forlænge levetiden og forbedre indsamlingen af disse produkter og dermed også fremme cirkulære forretningsmodeller.

4.Metoden til miljøvenligt design: planlægning, høring, fælles skabelse

EU's politikker for miljøvenligt design og energimærkning er allerede meget effektive med hensyn til at sørge for energieffektivitet. De skaber besparelser for forbrugerne, mindsker vores afhængighed af import af fossil energi og reducerer emissionerne. I løbet af det seneste årti er der fastsat regler for omkring 30 energirelaterede produktgrupper 27 . Omhyggelig målretning gennem vedtagelse af flerårige arbejdsplaner har været afgørende for at sikre en klar prioritering og effektivitet inden for rammerne af direktivet om miljøvenligt design. Det vil fortsætte under forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter på grundlag af en sund og robust tilgang til identificering af prioriterede produkter.

For at sikre, at der sker en gnidningsløs overgang til rammen under forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, vedtages den nye arbejdsplan for miljøvenligt design og energimærkning for 2022-2024 som en del af denne pakke. Derved sikres det, at arbejdet under det nuværende direktiv om miljøvenligt design kan fortsætte i samme tempo, indtil forordningen træder i kraft, således at der opnås yderligere reduktioner i energiforbruget og materialeforbruget fra energirelaterede produkter. Andre identificerede produkter, såsom lavtemperaturvarmeafgivere, har et energibesparelsespotentiale på milliarder af euro i lavere forbrugerudgifter. Det er vigtigt at bemærke, at den nye arbejdsplan sikrer, at der i stigende grad tages hånd om cirkularitetsaspekter i det omfang, det er muligt under den nuværende retlige ramme.

Sideløbende hermed agter Kommissionen at påbegynde arbejdet med at inddrage nye produkter og nye parametre inden for rammerne af forslaget til forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter. Den sigter mod at foreslå produktspecifikke foranstaltninger hurtigst muligt, så snart den nye ramme er på plads. For at sikre en gennemsigtig og inklusiv fastsættelse af de rette prioriteter, vil Kommissionen inden udgangen af 2022 iværksætte en offentlig høring om de produktkategorier, der skal udvælges i den første arbejdsplan inden for rammerne af forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter. En foreløbig vurdering foretaget af Kommissionen har vist, at produktkategorier som tekstiler, møbler, madrasser, dæk, vaske- og rengøringsmidler, maling, smøremidler samt jern, stål og aluminium har en stor miljøpåvirkning og rummer et potentiale for forbedring og derfor er egnede kandidater til den første arbejdsplan.

Den hidtidige succes med direktivet om miljøvenligt design skyldes i høj grad input fra alle centrale aktører, der har bidraget på en inklusiv, åben og gennemsigtig måde. Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter vil bygge på denne tilgang med en fælles skabelsesproces, lige fra udarbejdelse af en arbejdsplan og prioritering af produkter til vurdering og fastlæggelse af alle nye produktkrav. Forummet for miljøvenligt design, der bygger på det eksisterende konsultationsforum under direktivet for miljøvenligt design 28 , vil fortsætte som platformen for målrettede udvekslinger på tværs af interessentgrupper og i alle centrale faser af processen og dermed samle industrien, de nationale myndigheder og de håndhævende myndigheder ved bordet. Høringsprocesser og grundige konsekvensanalyser vil gå forud for og understøtte udarbejdelsen og vedtagelsen af produktkrav.

De nye regler i forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter skal understøttes af fornuftige metodiske tilgange, således at produkters miljø- og klimapåvirkninger kan håndteres effektivt ved hjælp af forordningens krav vedrørende de centrale aspekter. I betragtning af det potentielle antal produkter inden for den fremtidige ramme vil det være vigtigt at vælge og tilpasse den mest hensigtsmæssige metode, som vil afhænge af det pågældende produkt eller den pågældende produktgruppe og målet med hensyn til det miljømæssige eller cirkulære aspekt. Denne tilgang vil bygge på erfaringerne med det nuværende direktiv om miljøvenligt design, som fortsat vil blive ajourført, og metoden vedrørende produkters miljøaftryk, såfremt det er relevant. Kommissionen vil prioritere at udvikle nye metoder til at understøtte de yderligere cirkularitetsaspekter, der er omfattet af forordningen, herunder f.eks. metoder vedrørende holdbarhed, reparationsmuligheder og genanvendt indhold, idet der også vil blive taget hensyn til forskningsresultaterne fra projekter, der finansieres af Horisont Europa-programmet. 

5.Cirkulære forretningsmodeller

Ud over at gøre bæredygtige produkter til normen skal vi også i stigende grad investere i og tilskynde til udbredelsen af cirkulære forretningsmodeller. Disse omfatter "produkter som en tjenesteydelse"-modeller, peer-to-peer-deling og omvendt logistik, on-demand-produktion, genbrug og reparation for at nævne nogle få aspekter. Det er nødvendigt for at mindske den samlede efterspørgsel efter energi og ressourcer og afkoble væksten fra det primære ressourceforbrug.

Cirkulære forretningsmodeller er udformet med henblik på at skabe og opfange værdi og samtidig hjælpe med at optimere og begrænse ressourceforbruget. Dette betyder ikke kun lovgivningsmæssige produktspecifikke krav, men også de rette markedssignaler med hensyn til cirkulære forretningsmodeller for at give producenterne et incitament til at designe produkter bedre, forlænge produkternes levetid og bevare deres værdi under og efter brug. Ved f.eks. at sælge produkter som en tjenesteydelse (illustreret ved det velkendte eksempel på salg af lys og ikke elektriske pærer 29 ) er den økonomiske logik ikke længere afhængig af mængden af solgte produkter. I stedet bliver det rentabelt at sikre, at de produkter, der leveres som en tjenesteydelse, er holdbare og kan repareres, da ejerskabet forbliver hos virksomheden, og behovet for at købe nye produkter er en forretningsomkostning.

I dag er det stadig en udfordring for cirkulære forretningsmodeller at komme fra start og opskalere. Produktkravene inden for rammerne af forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter vil stimulere udbredelsen af sådanne modeller, da udviklingen af cirkulære aktiviteter i vid udstrækning afhænger af produkternes fysiske udformning og af adgangen til relevante data. Digitale produktpas og intelligent brug af digitalt understøttet innovation er også afgørende forudsætninger for at kunne gå over til cirkulære forretningsmodeller. Bedre produktdesign og bedre information alene vil imidlertid ikke være nok til at udløse et fuldstændigt skift i forretningsstrategierne. Der er et klart behov for at kortlægge flaskehalse, finde effektive midler til at fremme udbredelsen af cirkulære forretningsmodeller, sikre deres rentabilitet, gøre dem mere attraktive for forbrugerne, udveksle bedste praksis og yde skræddersyet rådgivning til nye og eksisterende virksomheder om skiftet til cirkulære forretningsmodeller.

Kommissionen ønsker med dette mål for øje at samle forskellige interessenter i det nye europæiske knudepunkt for cirkulær virksomhed. Knudepunktet vil støtte udbredelsen af cirkulære forretningsmodeller og kanalisere oplysninger og tjenester, bl.a. i form af bevidstgørelse, samarbejde, uddannelse og udveksling af bedste praksis. Det vil bygge videre på ekspertisen og udbuddet af tjenester i eksisterende EU-tiltag, navnlig den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi 30 , Enterprise Europe-netværkets bæredygtighedsrådgivere 31 og netværket af europæiske grønne teknologiklynger 32 .

Desuden vil Kommissionen udarbejde retningslinjer for fremme af cirkulære forretningsmodeller for at hjælpe virksomheder, medlemsstater og regioner med at iværksætte tiltag. Dette vil omfatte vejledning om forvaltning af investeringer og om finansiering og optimering af lokale ressourcelagre og -strømme med henblik på at skabe cirkulær værdi og beskæftigelse. Kommissionen vil også udarbejde vejledning 33 i, hvordan man kan støtte udbredelsen af og partnerskaber inden for cirkulær økonomi mellem sociale virksomheder og andre aktører, herunder almindelige virksomheder.

Desuden støtter Kommissionen gennem den europæiske dagsorden for færdigheder 34 investeringer i færdigheder, der er nødvendige for udviklingen af en cirkulær økonomi. Inden for rammerne af pagten for færdigheder 35 er Kommissionen i færd med at etablere omfattende partnerskaber, der samler repræsentanter for erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og udbydere af erhvervsuddannelse 36 .

6.Styrkelse og beskyttelse af forbrugerne

De fleste forbrugere ønsker at spille en aktiv rolle i den grønne omstilling 37 . Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter vil støtte forbrugerne i den grønne omstilling. Forordningen vil sikre, at produkter opfylder minimumskrav til miljøpræstationer, og sikre bedre information, mærkning og adgang til reservedele, opgraderinger og reparationer. Den vil samtidig tage hensyn til prismæssig overkommelighed, øge bekvemmeligheden for forbrugerne og give dem adgang til produkter af højere kvalitet.

Det er imidlertid også nødvendigt at sikre bedre information på salgsstedet og opbygge forbrugernes tillid til de anprisninger, som producenterne på eget initiativ fremsætter om de miljømæssige fordele ved deres produkter. Forslaget om styrkelse af forbrugerne i den grønne omstilling 38 gør det muligt for forbrugerne at træffe informerede købsbeslutninger.

Forslaget vil indføre målrettede ændringer af EU's horisontale forbrugerlovgivning 39 for at sikre, at forbrugerne på salgsstedet får en handelsmæssig garanti for produktets holdbarhed samt oplysninger, der er relevante for reparation (herunder en score for reparationsmuligheder, når dette er muligt). Det vil også forbyde erhvervsdrivende at fremsætte visse typer miljøanprisninger, der anses for at være vildledende. Dette omfatter vage miljøanprisninger (f.eks. "grøn", "miljøvenlig", "godt for miljøet"), som ikke er tilstrækkeligt begrundede og verificerede i overensstemmelse med reglerne. Desuden vil forslaget forbyde flere former for praksis i forbindelse med tidlig forældelse, herunder planlagt forældelse.

Derudover arbejder Kommissionen på at foreslå mere specifikke regler for grønne anprisninger for at øge pålideligheden, sammenligneligheden og verificerbarheden på grundlag af metoderne vedrørende produkters og organisationers miljøaftryk 40 , og den er i færd med at udarbejde et initiativ til fremme af reparation af forbrugsgoder ("ret til reparation") med planlagt vedtagelse i efteråret 2022. Dette initiativ vil supplere forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter og bidrage til dens praktiske virkninger ved at gøre det muligt for forbrugerne at anvende deres indkøbte produkter længere ved at give dem ret til at få dem repareret.

7.I spidsen for dagsordenen for bæredygtige og cirkulære produkter og forretningsmodeller på globalt plan

EU har opnået gode resultater som forkæmper for bæredygtighed i hele verden. Producenter overholder allerede EU-reglerne om farlige stoffer, miljøvenligt design og energimærkning, når de markedsfører produkter i EU. Forslagene i pakken af initiativer vedrørende bæredygtige produkter vil bidrage til at fremskynde gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Ved at udvide markederne for miljømæssigt bæredygtige produkter søger EU at styrke bæredygtigheden af globale værdikæder og bidrage til positive forandringer i partnerlandene, hvilket vil bidrage til at opfylde flere af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

EU's indsats alene er imidlertid ikke nok og kan ikke alene sikre omstillingen til den miljømæssige bæredygtighed og cirkularitet, som verden har brug for. Vi er nødt til at samarbejde med vores partnere ved at styrke det internationale samarbejde og fremme vores ambitioner på verdensplan. EU vil styrke sit samarbejde med lande uden for EU på globalt, regionalt og bilateralt niveau for at støtte omstillingen til bæredygtighed og lette overholdelsen af de nye regler, navnlig samarbejdet med lav- og mellemindkomstlande. Bilateralt vil EU samarbejde i partnerskaber med lande uden for EU om kapacitetsopbygning, styrket dialog, teknisk samarbejde, adgang til erhvervsstøttenetværk, adgang til finansiering til investeringer i den cirkulære økonomi og udveksling af bedste praksis for at identificere potentielle tekniske hindringer og fremme fælles initiativer.

På globalt plan vil EU fortsat forfølge dagsordenen for den cirkulære økonomi i multilaterale fora, i G7 og G20 og inden for rammerne af den globale alliance om cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet. Kommissionen vil arbejde for, at der oprettes et globalt forum for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion med henblik på at fremme en bred debat mellem lande og interessenter om at følge FN's Miljøforsamlings nylige opfordring til medlemsstaterne "om i samarbejde med den private sektor at træffe foranstaltninger til at forbedre produkters design under hensyntagen til livscyklusvurderinger og at fremme livstidsforlængelse, reparation, genbrug og lettere genanvendelse af produkter inden for rammerne af cirkulær økonomi med henblik på at bidrage til at opnå ressourceeffektivitet" 41 . EU vil fortsat støtte FN og andre relevante globale og multilaterale initiativer til fremme af bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug. EU vil også støtte og bidrage til at formidle resultaterne af det arbejde, der udføres af det internationale ressourcepanel. EU vil samarbejde med sine handelspartnere i Verdenshandelsorganisationen ved at udveksle og drøfte bedste praksis for, hvordan cirkulariteten i globale værdikæder kan øges i overensstemmelse med national og international ret.

Endelig vil det nylige forslag fra Kommissionen om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed 42 bidrage til at fremme bæredygtige forretningsmodeller på globalt plan. Forslaget fremmer virksomhedernes omstilling til bæredygtighed på tværs af industrisektorer ved at kræve, at de tager hånd om og højde for negative indvirkninger på miljøet i deres globale værdikæder. De foreslåede regler fastsætter også, at større virksomheder skal have en plan for at sikre, at deres forretningsstrategi er forenelig med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Parisaftalen.

8.Konklusion

Initiativerne vedrørende bæredygtige produkter har til formål at sikre, at en betydelig del af de produkter, der er til rådighed for EU's forbrugere, senest i 2030 er designet til at være holdbare, energi- og ressourceeffektive, reparerbare og genanvendelige. Genanvendte materialer vil skulle foretrækkes. Virksomheder fra hele verden vil kunne konkurrere uden at blive underbudt af virksomheder, der vælter omkostninger over på samfundet og miljøet. Forbrugerne vil også få adgang til de oplysninger, de har brug for til at træffe mere bæredygtige valg, de vil være bedre beskyttet mod praksis, der skader den grønne omstilling, og de vil være i stand til at holde deres produkter funktionsdygtige så længe som muligt. Samtidig vil virksomhederne kunne få adgang til de data, de har brug for til at sikre deres produkters og forretningsmodellers miljømæssige bæredygtighed og cirkularitet. Inden for rammerne af konferencen om Europas fremtid anbefales dette udtrykkeligt af europæiske borgere, som har opfordret til stærkere politikker for den cirkulære økonomi, herunder til bekæmpelse af planlagt forældelse og om tilvejebringelse af oplysninger om, hvordan man kan genbruge og reparere produkter.

Virkningen af den pakke af initiativer, der fremlægges i dag, vil kunne mærkes gradvist. Reglerne for nogle foranstaltninger vil finde anvendelse, så snart de træder i kraft, mens det for andre vil tage tid på grund af de retlige rammer og den type systemiske ændringer, de vil give anledning til. Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter vil give mulighed for en flerstrenget tilgang til produktregulering, og det vil være et afgørende nybrud, hvis dynamik vil øges over tid. Ved at fastlægge en omfattende tværsektoriel ramme og ved at tage væsentlige skridt som f.eks. vedtagelse af arbejdsplaner vil der være klarhed om den generelle retning og målsætningerne god tid i forvejen. Det vil give virksomhederne tid til at foretage de nødvendige organisatoriske og systemiske forberedelser, selv inden der fastsættes detaljerede produktregler.

Forslagene i denne pakke er centrale i den europæiske grønne pagt. De vil yde et betydeligt bidrag til Den Europæiske Unions miljø- og klimamål, navnlig til at opnå målet om klimaneutralitet senest i 2050, fordoble cirkularitetsraten for materialeforbrug senest i 2030 og nå Den Europæiske Unions ambitiøse energieffektivitetsmål. Forslagene vil også bidrage til og blive understøttet af målene for det digitale årti 2030, den nye industristrategi, handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder og det nye europæiske Bauhaus.

Forslagene i denne pakke har potentiale til at bringe EU betydeligt tættere på at nå FN's 2030-mål for bæredygtig udvikling, forudsat at ambitionsniveauet opretholdes, og at forslagene gennemføres hurtigt og effektivt.

Kommissionen opfordrer derfor Europa-Parlamentet, Rådet og alle andre interessenter til at støtte tilgangen og ambitionerne i disse forslag og arbejde hen imod deres hurtige vedtagelse og gennemførelse.

(1) COM(2019) 640 final.

(2) Sala, S et al. (2020), Environmental sustainability of European production and consumption assessed against planetary boundaries, Journal of environmental management, 269, 110686.

(3) UN International Resources Panel Global Outlook 2019 – Natural Resources for the Future we Want. https://www.resourcepanel.org/reports/global-resources-outlook .

(4) Sammenlignet med "status quo"-scenariet, hvor der ikke findes regler for miljøvenligt design. Ecodesign Impact Accounting Overview Report 2020.

(5)   COM(2022) 142 .

(6)   https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/4d42d597-4f92-4498-8e1d-857cc157e6db .  

(7)   COM(2022) 141 .

(8)   COM(2022) 144 .

(9)   COM(2022) 143 .

(10) Se bilag 7 til SWD(2022) 82.

(11)  OECD policy brief on Making the most of the social economy's contribution to the circular economy (2022), https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/be4e83a2-735a-11ec-9136-01aa75ed71a1/language-en .

(12) Arbejdsplanen for miljøvenligt design og energimærkning for 2022-2024.

(13) Med nogle væsentlige undtagelser såsom fødevarer og foder som defineret i den generelle fødevarelovgivning (forordning (EF) nr. 178/2002).

(14) COM(2020) 667 final.

(15) Forordning (EU) 2017/1369.

(16) Forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr.

(17) Forordning (EU) nr. 1007/2011.

(18) Forordning (EU) nr. 1007/2011.

(19) COM(2020) 798 final.

(20) Direktiv 94/62/EF.

(21) Forordning (EF) nr. 1907/2006.

(22) Direktiv 2011/65/EU.

(23)  Kritiske råstoffer er råstoffer af stor betydning for EU's økonomi, og der er en høj risiko forbundet med deres forsyning. Se også: https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/d1be1b43-e18f-11e8-b690-01aa75ed71a1 . 

(24) COM(2021) 547 final.

(25) Direktiv 2011/65/EU.

(26) European Green Deal: Commission seeks views on reviewing rules on hazardous substances in electrical and electronic equipment, https://ec.europa.eu/environment/news/european-green-deal-commission-seeks-views-reviewing-rules-hazardous-substances-electrical-and-2022-03-10_en .

(27) Det anslås at ca. 3 mia. produkter, der er omfattet af foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design og/eller energimærkning, blev solgt i EU i 2020. Dette omfatter ca. 1,5 mia. lyskilder, 880 mio. elektronikprodukter, 350 mio. dæk og 240 mio. andre produkter.

(28)   https://ec.europa.eu/transparency/expert-groups-register/screen/expert-groups/consult?do=groupDetail.groupDetail&groupID=3609&lang=da .

(29)   https://ellenmacarthurfoundation.org/circular-examples/why-buy-light-bulbs-when-you-can-buy-light-signify .

(30)   https://circulareconomy.europa.eu/platform/  

(31)   https://een.ec.europa.eu/ .

(32)   https://resourceefficient.eu/en .

(33) Som bebudet i handlingsplanen for den sociale økonomi (COM(2021) 778).

(34)  COM(2020) 274 final.

(35)   En pagt for færdigheder — Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion — Europa-Kommissionen (europa.eu) .

(36) Der er allerede etableret pagter for færdigheder i industrielle økosystemer såsom byggeri, mikroelektronik og tekstiler, tøj, læder og fodtøj.

(37) 94 % af europæerne siger, at beskyttelsen af miljøet er vigtig for dem personligt, og 68 % mener, at deres egne forbrugsvaner påvirker miljøet negativt. Attitudes of Europeans towards the Environment – marts 2020 – Eurobarometer-undersøgelse (europa.eu) .

(38)

COM(2022) 143.

(39) direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis og direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder.

(40) Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 af 15. december 2021 om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 471 af 30.12.2021, s. 1).

(41)

FN's Miljøforsamlings resolution: Enhancing Circular Economy as a contribution to achieving sustainable consumption and production, vedtaget den 5. marts 2022, UNEP/EA5/L17/REV.1

(42) COM(2022) 71 final.