EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.3.2018

COM(2018) 113 final

2018/0048(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet

(EØS-relevant tekst)

{SWD(2018) 56 final}
{SWD(2018) 57 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Kommissionen har i dag vedtaget en pakke med foranstaltninger til udbygning af kapitalmarkedsunionen sammen med meddelelsen "Gennemførelse af kapitalmarkedsunionen senest i 2019 — nu skal fuldførelsen fremskyndes". Pakken omfatter dette forslag samt et forslag til en befordrende EU-ramme for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, et forslag om at lette den grænseoverskridende distribution af investeringsfonde, et forslag om den lovgivning, der finder anvendelse på virkninger for tredjemand af overdragelsen af fordringer og en meddelelse om den lovgivning, der finder anvendelse på de formueretlige virkninger af transaktioner i forbindelse med værdipapirer.

Dette initiativ indgår i Kommissionens prioriterede mål om at oprette en kapitalmarkedsunion, som skal give innovative virksomheder, nyetablerede virksomheder og andre unoterede virksomheder bredere adgang til finansiering 1 .

Det er i dag stadig vanskeligt for sådanne virksomheder at få adgang til finansiering, især når de går fra opstartsfasen til udvidelsesfasen, på grund af strukturel informationsasymmetri. Overdreven afhængighed af kortfristede usikrede banklån er ofte dyrt. Derudover har bankernes udlånsvolumen til både nyetablerede virksomheder og SMV'er været hårdt ramt af finanskrisen i 2008, og der er fortsat vanskeligheder med at nå op på samme niveau som før krisen, hvorfor mangel på finansiering har været en væsentlig årsag til, at nyetablerede virksomheder er gået konkurs. Dette er i desto højere grad tilfældet i medlemsstater med mindre udviklede kapitalmarkeder og banksystemer.

Som en ny form for teknologibaseret finansiel tjenesteydelse har crowdfunding potentiale til at bidrage til bedre at matche investorer og forretningsprojekter, der kræver finansiering. Crowdfundingplatformene fungerer som mellemled mellem investorer og virksomheder, hvorved investorerne får lettere ved at finde og støtte projekter, som de er interesserede i. Crowdfunding kan blive en vigtig kilde til ikke-bankbaseret finansiering og dermed fremme kapitalmarkedsunionens overordnede mål om at støtte en mere bæredygtig finansiel integration og private investeringer til gavn for jobskabelse og økonomisk vækst. Crowdfunding er blevet en stadigt vigtigere del af finansieringstrappen for nyetablerede virksomheder og virksomheder i opstartsfasen, der normalt finansieres af familie, venner og egne midler, frem til senere faser af virksomhedsudviklingen, hvor venturekapitalfonde eller sågar private equity-fonde begynde at fatte interesse. Crowdfunding kan således udgøre et alternativ til usikrede banklån, som i øjeblikket er de vigtigste kilder til ekstern finansiering for SMV'er, især i den indledende aktivitetsperiode.

Kommissionens tjenestegrene har igennem flere år overvåget udviklingen på markedet for crowdfunding. I en meddelelse, der blev offentliggjort i 2014 2 , og et arbejdsdokument, der blev offentliggjort i maj 2016 3 , konkluderes det, at der på daværende tidspunkt ikke var nogen tungtvejende grunde til politisk indgriben på EU-plan. Kommissionens tjenestegrene har i mellemtiden engageret sig i overvågningen af dette marked og har siden da indsamlet omfattende dokumentation for hindringer for grænseoverskridende aktivitet og udvikling af det indre marked gennem høringer af interesserede parter og eksterne undersøgelser. Derudover har den fortsatte koncentration af den europæiske crowdfundingsektor i kun ganske få medlemsstater tydeliggjort behovet for at gøre denne finansieringsmetode mere bredt tilgængelig til gavn for finansieringssøgende og investorer i alle medlemsstater.

Med dette forslag indføres der et europæisk mærke for investerings- og lånebaserede crowdfundingplatforme, som muliggør grænseoverskridende aktiviteter og søger at imødegå risici på en forholdsmæssig måde. Formålet med forslaget er at lette opskalering af crowdfundingtjenester på hele det indre marked og dermed øge adgangen til finansiering for iværksættere, nyetablerede virksomheder, scaleupvirksomheder og SMV'er generelt. Dette er årsagen til, at crowdfunding, der er baseret på donation og belønning, ikke er omfattet af dette initiativs anvendelsesområde. Det ville være ude af proportion at medtage disse forretningsmodeller, da de ikke beskæftiger sig med finansielle produkter og med den informationsasymmetri, som disse produkter skaber. Hertil kommer, at EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning allerede gælder for belønningsbaseret crowdfunding og har strenge regler til beskyttelse af forbrugerne.

Dette forslag gælder ikke de tjenester, der leveres til projektejere, som defineres som værende forbrugere, jf. artikel 3, litra a), i direktiv 2008/48/EF. Derfor omfatter forslaget ikke forbrugere, der optager forbrugslån, idet der dermed ikke er tale om erhvervslån og dette delvist falder inden for anvendelsesområdet for eksisterende EU-lovgivning, nærmere bestemt: i) hvis en forbruger optager et lån til eget forbrug og ikke i erhvervsøjemed, falder denne aktivitet ind under forbrugerkreditdirektivets anvendelsesområde, og ii) hvis en forbruger optager et lån til køb af fast ejendom, falder denne aktivitet ind under realkreditdirektivets anvendelsesområde.

Dette forslag sigter også på at forsyne investorerne med de fornødne oplysninger om crowdfunding, deriblandt oplysninger om de underliggende risici. For at styrke investorernes tillid til disse innovative tjenesteydelser indeholder dette forslag også krav om, at crowdfundingtjenesteudbydere skal have truffet de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at minimere sandsynligheden for, at risiciene bliver til virkelighed.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Levering af crowdfundingtjenester har ikke hidtil været genstand for en målrettet EU-foranstaltning. Crowdfundingtjenesteudbydere har løbende tilpasset deres forretningsmodeller til meget forskellige nationale rammer og er omfattet af nugældende EU-ordninger og nationale ordninger, som gennemføres af de kompetente nationale myndigheder. Som følge af forretningsmodellernes dynamiske karakter og forskellige fortolkninger af eksisterende EU-lovgivning i medlemsstaterne findes der en bred vifte af lovgivningsmæssige rammer for crowdfundingtjenesteudbydere, lige fra slet ingen regulering til en streng håndhævelse af reglerne om investorbeskyttelse. Nogle medlemsstater har indført skræddersyede nationale ordninger for crowdfunding, mens andre kræver, at crowdfundingplatforme skal have tilladelse og drives under de eksisterende EU-rammer, såsom direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II), betalingstjenestedirektivet (PSD) og direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet).

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), i henhold til hvilken der kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af nationale bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

Crowdfunding kan i øjeblikket ikke høste fordel af det indre marked som følge af manglen på en målrettet og sammenhængende ordning for regulering og tilsyn. Mens nogle medlemsstater anvender de nuværende rammer for finansielle tjenesteydelser på crowdfundingtjenesteudbydere, er der andre medlemsstater, der lader dem operere uden regulering i henhold til visse fritagelser alt efter, hvilken forretningsmodel der er tale om. Imidlertid indfører stadigt flere medlemsstater skræddersyede nationale rammer, som tager specielt sigte på crowdfundingaktiviteter.

De forskellige rammer, regler og fortolkninger af forretningsmodeller for crowdfundingtjenesteudbydere i EU hæmmer således muligheden for at opskalere crowdfundingaktiviteterne på EU-plan. Der er store forskelle mellem de reguleringsstandarder og lovgivningsmæssige anvendelsesområder, som medlemsstaterne har vedtaget, hvilket udgør en hindring for, at crowdfundingplatforme kan opskalere deres aktiviteter i hele EU, eftersom deres forretningsmodeller vil skulle tilpasses hver eneste jurisdiktion og ofte vil kræve flere nationale tilladelser eller registreringer og overholdelse af forskellige nationale lovgivninger, bl.a. med hensyn til markedsføring og forbrugerbeskyttelse. Dette vil resultere i høje omkostninger, juridisk kompleksitet og uvished blandt crowdfundingtjenesteudbydere og afføde unødig opsplitning af markedet, manglende stordriftsfordele og usammenhængende tilgange til gennemsigtighed og finansielle risici. Sådanne forskelle udgør en hindring for oprettelsen af et velfungerende indre marked.

Denne situation hæmmer crowdfundingplatformenes evne til at trænge ind på andre EU-markeder end det egne hjemmemarked og begrænser crowdfundingtjenesteudbydernes økonomiske incitament til kun at omfatte de større EU-lande med tilstrækkelig markedsstørrelse. Dette begrænser igen mulighederne for at udvikle et integreret europæisk indre marked for crowdfundingtjenester.

Samtidig har investorerne begrænset adgang til og mulighed for at sprede risikoen på samme måde på grund af manglen på et indre marked. I vigtige og innovative sektorer, såsom teknologi, er geografisk nærhed ikke nogen nøglefaktor for investering, og dermed opstår behovet for en international investorgruppe. Internationale investorer har svært ved at få fodfæste på europæiske crowdfundingplatforme på grund af de ovennævnte grænseoverskridende hindringer, til trods for den hastige vækst på hjemmemarkederne. Investorernes vanskeligheder med at udøve grænseoverskridende aktiviteter skaber yderligere søgeomkostninger og hæmmer den frie kapitalstrøm inden for Unionen.

Man har kunnet konstatere, at en række virksomheder stifter en juridisk enhed og tilvejebringer kapital i lande med veludviklede markeder for crowdfunding. Selv om dette også kan være påvirket af andre faktorer, f.eks. det lokale finansielle "økosystem", er konsekvensen, at små virksomheder i sektorer med lav mobilitet for produktionsfaktorerne ikke kan få adgang til disse finansieringsmuligheder, medmindre der allerede findes et velfungerende hjemmemarked for crowdfunding. Platformenes og investorernes manglende mulighed for at udøve grænseoverskridende aktiviteter kan derfor bremse virksomhedernes adgang til finansiering i en lang række sektorer.

Disse forskelle skaber desuden ulige konkurrencevilkår for platformudbydere afhængigt af deres placering ved at opsplitte finansieringsmodellerne efter landegrænser, hvilket skaber yderligere hindringer for et indre marked for crowdfundingtjenester. Nogle af de vigtigste drivkræfter er forskellige måder at fortolke og behandle crowdfundingtjenesteudbydere på samt den øgede mistillid, som dette afføder hos investorer, der udøver grænseoverskridende aktiviteter, for så vidt angår usikkerhed og høje søgeomkostninger. Endnu vigtigere er det, at sådanne divergerende fortolkninger og behandlinger af crowdfundingtjenester skaber stor retsusikkerhed for detailinvestorer, som fortsat ikke har incitament til at benytte crowdfundingtjenester på grund af ringe eller uvis beskyttelse af deres rettigheder og ringe eller uvis adgang til retslig prøvelse samt manglende gennemsigtighed med hensyn til priser og gebyrer forbundet med investeringer i projekter.

Ved at indføre ensartede driftsbetingelser for virksomheder i hele EU vil forslaget kunne afhjælpe de forskelle i nationale retlige rammer, som har ført til en opsplitning af markedet på EU-plan, og dette vil i væsentlig grad reducere kompleksiteten og den finansielle og administrative byrde for alle centrale interessenter, dvs. crowdfundingplatforme, projektejere og investorer. Samtidig sikres der lige vilkår blandt alle tjenesteudbydere, der anvender samme EU-mærke.

•Nærhedsprincippet

•Proportionalitetsprincippet

I medfør af proportionalitetsprincippet må indholdet og formen af Unionens handling ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målene i traktaterne.

I dag kan crowdfundingtjenesteudbydere tilbyde deres tjenester i andre medlemsstater under forudsætning af, at de indhenter en lokal tilladelse og overholder den pågældende medlemsstats nationale regler for crowdfunding. Dette indebærer i praksis, at en crowdfundingtjenesteudbyder skal overholde flere nationale ordninger sideløbende og desuden tilpasse sin forretningsmodel for at kunne tilbyde sine tjenester på tværs af grænserne. Dette hæmmer i høj grad crowdfundingtjenesteudbydernes mulighed for at opskalere deres udbud på EU-plan.

Levering af crowdfundingtjenester drejer sig primært om at rejse kapital i mindre målestok til projekter, nyetablerede virksomheder i opstartsfasen samt SMV'er. Imidlertid vil udbydere i nogle medlemsstater være nødsaget til at anvende den gældende sektorspecifikke lovgivning, såsom MiFID II og MiFIR. Disse regler kan være uforholdsmæssige for små virksomheder. Endvidere er reglerne ikke nødvendigvis formålstjenstlige. Crowdfunding rummer mange forskellige forretningsmodeller, og der tages ikke nødvendigvis højde for dem alle, hvilket kan medføre uforudsigelige reguleringsmæssige afsmitningsvirkninger. Følgelig kan det risikeres, at man ikke på en forholdsmæssig måde kan registrere en stigning i antallet af platforme, der blander forskellige forretningsmodeller, som kan omfatte låne- og investeringsbaserede aktiviteter.

En selvstændig frivillig europæisk ordning for crowdfunding med et mærkat med betegnelsen "europæisk crowdfundingtjenesteudbyder", som platformene vil kunne vælge i forbindelse med at drive grænseoverskridende erhvervsvirksomhed, vil ikke berøre de skræddersyede nationale rammer for crowdfunding, og vil samtidig give platformene mulighed for at opskalere deres aktiviteter på europæisk plan og drive grænseoverskridende virksomhed. Dette vil udløse en relativt hurtig og betydelig nedbringelse af omkostningerne ved markedsadgang (regulerings- og tilsynsrelaterede omkostninger) for crowdfundingplatforme, der driver (eller agter at drive) grænseoverskridende virksomhed, eftersom de kun skal have tilladelse én gang. Samtidig vil ordningen være mere forholdsmæssig end MiFID-reglerne. Den foreslåede ordning, der er rettet mod levering af tjenesteydelser, vil også give mulighed for fleksibilitet med hensyn til registrering af aktiviteter for platforme, der kombinerer forskellige forretningsmodeller, da der er tale om én enkelt ordning, der gælder for såvel investeringsbaserede som lånebaserede modeller (hvilket mindsker den reguleringsmæssige usikkerhed). Denne fremgangsmåde vil desuden bevirke, at ordningen er fremtidssikret i lyset af den hastige udvikling inden for denne sektor og i brugen af forskellige instrumenter.

Den foretrukne løsning er også i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige rammer, da den — med en undtagelse i størrelsesordenen 1 mio. EUR, svarende til, hvad der er fastsat i en anden central del af EU-lovgivningen og navnlig forordning (EU) 2017/1129 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked 4 — giver mulighed for sameksistens mellem de fastlagte finansielle rammer og denne ordning. Denne fremgangsmåde vil mindske risikoen for regelarbitrage og samtidig muliggøre grænseoverskridende aktiviteter under en stabil ramme med finansiel stabilitet og investorbeskyttelse.

•Valg af retsakt

I henhold til artikel 114 i TEUF kan der vedtages retsakter i form af enten en forordning eller et direktiv. I den aktuelle sag er der valgt en forordning, idet et "EU-mærke" skal være umiddelbart gældende i alle medlemsstater for at være virkningsfuld.

For det andet er der i den foreslåede forordning fastsat harmoniserede krav til crowdfundingplatforme, som ønsker at opnå en given tilladelse, hvorfor den ikke må være omfattet af særlige nationale regler. I dette tilfælde er en forordning således et mere hensigtsmæssigt instrument end et direktiv. Dog vil eventuelle elementer, der falder uden for forslagets anvendelsesområde, være omfattet af nationale bestemmelser, deriblandt også dem, der gennemfører bestemmelserne i EU's på området gældende direktiver.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

Hertil kommer, at Kommissionens tjenestegrene har afholdt en række workshops for at rådføre sig med medlemsstaterne og med erhvervsorganisationer og deres medlemmer. Der blev afholdt tre workshops om crowdfunding med medlemsstaterne i december 2014, februar 2016 og november 2017 inden for rammerne af Det Europæiske Værdipapirudvalgs ekspertgruppe (EGESC). Eksperterne pegede på en række spørgsmål, som der kan tages fat på for at undgå juridiske hindringer og fremme crowdfundingaktiviteter i EU, bl.a. udveksling af oplysninger, dataindsamling, vedtagelse af en fælles taksonomi, støtte til pasordningen og mere ensartede regler om oplysningspligt for udstedelse af værdipapirer under prospektets tærskel. Desuden oprettede Kommissionen i 2015 et europæisk interessentforum vedrørende crowdfunding (ECSF) som en ekspertgruppe af repræsentanter for sammenslutninger af berørte interessentgrupper og nationale myndigheder. Og endelig blev der i juni 2017 afholdt en workshop om grænseoverskridende crowdfunding med udgangspunkt i en undersøgelse om identifikation af markeds- og reguleringsmæssige hindringer for grænseoverskridende udvikling af crowdfunding i EU.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

Dette forslag ledsages af en konsekvensanalyse, som blev forelagt den 18. november 2017 og godkendt af Udvalget for Forskriftskontrol den 15. december 2017.

Udvalget anmodede om at ændre udkastet til konsekvensanalyse med det formål at præcisere i) begrundelsen for initiativet og dets hastende karakter, og hvordan Kommissionens holdning har udviklet sig i de senere år, ledsaget af en redegørelse for den øgede fokus på de meget tidlige finansieringsbehov blandt innovative iværksættere, små virksomheder og nyetablerede virksomheder, ii) i hvilket omfang forslaget er fremadrettet og kan tage højde for den fremtidige udvikling, iii) betydningen af uensartet regulering i forhold til de hindringer, som ikke er omfattet af forslaget, iv) yderligere dokumentation for behovet for grænseoverskridende aktivitet, v) samspillet mellem forslaget og den eksisterende sektorspecifikke EU-lovgivning og national lovgivning, samt vi) begrundelsen for valget af den relevante tilsynsmyndighed og forslagets konsekvenser for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed. Konsekvensanalysen er blevet ændret i overensstemmelse hermed.

1)Referencescenarie — ingen EU-tiltag

2)Løsning 1 — baseret på omdømmemæssig kapital: minimumsstandarder med bedste praksis

3)Løsning 2 — produktbaseret tilgang: optagelse af crowdfunding i EU's eksisterende fælles regelsæt

4)Løsning 3 — baseret på supplerende tjenester: en ordning for europæiske crowdfundingtjenesteudbydere

•Grundlæggende rettigheder

EU har forpligtet sig til et højt niveau af beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og har undertegnet en lang række menneskerettighedskonventioner. Forslaget skulle ikke få en umiddelbar indvirkning på disse rettigheder, som de er nedfældet i de primære FN-konventioner om menneskerettigheder, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som er en integreret del af EU-traktaterne, og den europæiske menneskerettighedskonvention.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den foretrukne løsning indebærer virkninger i form af omkostninger og administrative byrder for ESMA. Størrelsen og fordelingen af disse omkostninger vil afhænge af de præcise krav, der pålægges ECSP'erne og de tilknyttede tilsyns- og overvågningsopgaver.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Ikke relevant.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Forslaget har til formål at fastsætte ensartede regler for crowdfunding på EU-plan. Det erstatter ikke de nationale regler om crowdfunding, der eventuelt måtte findes. En crowdfundingtjenesteudbyder vil ifølge forslaget kunne vælge enten at levere eller fortsætte med at levere tjenester på nationalt grundlag i henhold til gældende national lovgivning (herunder, når en medlemsstat vælger at anvende MiFID II på crowdfundingaktiviteter) eller at søge om tilladelse til at levere crowdfundingtjenester i henhold til den foreslåede forordning. I tilfælde af tilladelse i henhold til EU-reglerne omfatter denne både levering af tjenesteydelser i én enkelt medlemsstat og på tværs af grænserne. Hvis udbyderen vælger at følge EU-reglerne, trækkes tilladelsen i henhold til de gældende nationale bestemmelser tilbage. Tilladelser meddelt i henhold til denne forordning vil give crowdfundingtjenesteudbyderne mulighed for at tilbyde crowdfundingtjenester under ét og samme pas i alle medlemsstater.

I artikel 1 defineres genstanden, navnlig fastsættes det i artikel 1, at forordningen finder anvendelse på crowdfundingtjenesteudbydere, og at der fastlægges ensartede krav i forhold til deres aktiviteter, struktur, tilladelse og løbende tilsyn. I artikel 2 defineres direktivets anvendelsesområde, der er begrænset til de juridiske personer, som søger om tilladelse i henhold til artikel 11, og til dem, der er meddelt tilladelse i henhold til nævnte artikel. Der fastsættes desuden undtagelser, i kraft af hvilke denne forordning ikke skal finde anvendelse på crowdfundingtjenester, der leveres til forbrugerne, som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2008/48/EF, på crowdfundingtjenester, der leveres af juridiske personer, som er meddelt tilladelse som investeringsselskaber i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2014/65/EU, eller på crowdfundingtjenester, der leveres af fysiske eller juridiske personer, som er meddelt tilladelse hertil efter national lovgivning. Det følger af denne bestemmelse, at personer, der har tilladelse til at virke som crowdfundingtjenesteudbydere, og som ønsker at fortsætte med at levere tjenester, der ligger uden for denne forordnings anvendelsesområde, ikke længere skal kunne virke i henhold til den tilladelse, der er meddelt i henhold til denne forordning. Personer, der leverer investeringsbaserede grænseoverskridende crowdfundingtjenester, vil skulle indhente en tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU, mens deres tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder i henhold til denne forordning inddrages.

Artikel 3 indeholder de begreber og definitioner, der anvendes med henblik på denne forordning, navnlig "crowdfundingtjeneste", "crowdfundingplatform", "crowdfundingtjenesteudbyder", "crowdfundingudbud", mfl. Vigtigt er, at Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter med henblik på at præcisere tekniske aspekter af definitionerne i artikel 2 for at tage hensyn til markedsudviklingen, den teknologiske udvikling og erfaringerne.

Kapitel II omhandler levering af crowdfundingtjenester (artikel 4), effektiv og forsigtig ledelse (artikel 5) og behandling af klager (artikel 6). I kraft af disse bestemmelser skal crowdfundingtjenesteudbydere altid opfylde de organisatoriske krav, mens fysiske personer, der har beføjelse til at forvalte en crowdfundingtjenesteudbyder, bør have passende kvalifikationer og erhvervserfaring. Med hensyn til interessekonflikter (artikel 7) skal en crowdfundingtjenesteudbyder til stadighed have og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på at træffe alle rimelige forholdsregler til forebyggelse af, at interessekonflikter skader kundernes interesser. Crowdfundingtjenesteudbydere er også forpligtede til at træffe alle passende foranstaltninger til at påvise og forhindre eller styre sådanne interessekonflikter mellem selskaberne selv, herunder deres ledere og ansatte eller enhver anden person, der direkte eller indirekte er knyttet til dem gennem kontrol, og deres kunder eller mellem kunderne indbyrdes, som måtte opstå i forbindelse med leveringen af tjenesteydelser. Regler for outsourcing og opbevaring af kundernes aktiver er fastsat i artikel 8 og 9.

Kapitel III indeholder krav om tilladelse og løbende tilsyn. Mere specifikt indeholder artikel 10 et krav om tilladelse og fastsætter de betingelser for tilladelse, der gælder for crowdfundingtjenesteudbydere. Navnlig skal crowdfundingtjenesteudbydere opfylde en række kriterier for at blive godkendt af ESMA. I artikel 10 fastlægges ligeledes procedurerne for meddelelse af tilladelse og afslag på ansøgninger herom. I artikel 11 pålægges det ESMA at udarbejde et offentligt tilgængeligt og ajourført register over alle crowdfundingtjenesteudbydere. I artikel 12 præciseres det, at leveringen af crowdfundingtjenester skal være underlagt tilsyn af ESMA. Artikel 13 indeholder bestemmelser vedrørende tilbagetrækning af tilladelser.

Kapitel IV indeholder bestemmelser om investorbeskyttelse og gennemsigtighed. I medfør af artikel 14 skal alt oplysningsmateriale, herunder markedsføringsmateriale, fra crowdfundingtjenesteudbydere til kunder være fuldstændigt, tydeligt og korrekt. Artikel 15 indeholder en foreløbig vurdering af en potentiel kundes egnethed, og bestemmelser om, at platformene skal give investorer mulighed for at simulere deres evne til at bære tab. I artikel 16 præciseres de nærmere oplysninger og indholdet i dokumentet med central investorinformation samt formkrav og andre krav. Artikel 17 og 18 omhandler henholdsvis opslagstavlen og investors ret til adgang til registrene.

Kapitel V indeholder bestemmelser om markedsføringsmateriale. Mere specifikt indeholder artikel 19 detaljerede krav til markedsføringsmateriale, og artikel 20 indeholder krav om, at de kompetente nationale myndigheder på deres websteder skal offentliggøre og ajourføre de nationale love og administrative bestemmelser, der gælder for markedsføring af crowdfundingtjenester.

Kapitel VI indeholder detaljerede bestemmelser om ESMA's beføjelser og kompetenceområder, ret til fortrolighed (artikel 21), anmodning om oplysninger (artikel 22), generelle undersøgelser (artikel 23), kontrolbesøg på stedet (artikel 24), udveksling af oplysninger (artikel 25), tavshedspligt (artikel 26), ESMA's tilsynsforanstaltninger (artikel 27) samt administrative sanktioner og andre foranstaltninger, navnlig bøder (artikel 28), tvangsbøder (artikel 29), offentliggørelse, art og fuldbyrdelse af bøder (artikel 30) og de tilsvarende procedureregler for at træffe tilsynsforanstaltninger og pålægge bøder (artikel 31).

I artikel 32 og 33 fastsættes krav med hensyn til høring af berørte personer og Domstolens fulde prøvelsesret over ESMA's afgørelser. I henhold til artikel 34 skal ESMA kunne opkræve gebyrer fra crowdfundingtjenesteudbydere i overensstemmelse med forordningen og de delegerede retsakter, der vedtages i medfør af forordningen. I artikel 35 gives der mulighed for, at ESMA kan delegere særlige tilsynsopgaver til medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med ESMA's retningslinjer.

Crowdfunding kan i lighed med andre finansielle tjenesteydelser blive måltavle for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Derfor er der i forordningen fastsat passende sikkerhedsforanstaltninger for at minimere risikoen for sådanne praksisser. Navnlig fastsættes det i artikel 9, at betalinger for crowdfundingtransaktioner skal udføres via enheder, der har tilladelse i henhold til betalingstjenestedirektivet og derfor er underlagt det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, uanset om betalingen udføres via selve platformen eller af en tredjepart. Det fastsættes ligeledes i artikel 9, at crowdfundingtjenesteudbydere skal sikre, at projektejere kun modtager finansiering af crowdfundingudbud eller andre betalinger via en enhed, der har tilladelse i henhold til betalingstjenestedirektivet. I artikel 10 indføres der krav til ledelsens "gode omdømme", hvilket omfatter krav om at være ustraffet for overtrædelser af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge. Artikel 13 indeholder krav om, at de nationale kompetente myndigheder, heriblandt de myndigheder, der er udpeget i henhold til bestemmelserne i direktiv (EU) 2015/849, skal underrette ESMA om eventuelle spørgsmål, der er relevante i henhold til direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og som omfatter en crowdfundingplatform. ESMA kan efterfølgende inddrage tilladelsen på grundlag af disse oplysninger. I artikel 38 fastsættes det, at Kommissionen med henblik på at sikre den finansielle stabilitet ved at forhindre risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme bør vurdere nødvendigheden af og proportionaliteten ved, at crowdfundingtjenesteudbydere pålægges forpligtelse til at overholde de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv (EU) 2015/849 i forbindelse med hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og at sådanne crowdfundingtjenesteudbydere opføres på listen over forpligtede enheder for så vidt angår direktiv (EU) 2015/849.

Udøvelse af delegerede beføjelser med henblik på at vedtage Kommissionens delegerede retsakter er omhandlet i kapitel VII. Ved forslaget til forordning tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, som præciserer visse enkeltheder, krav og ordninger, som er fastlagt i forordningen.

2018/0048 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 5 ,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 6 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Crowdfunding, som typisk er baseret på små investeringer, bliver i stadig større grad en veletableret form for alternativ finansiering for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) tidligt i virksomhedens vækstfase. Crowdfunding udgør en ny type formidling, hvor en crowdfundingtjenesteudbyder interagerer med sine kunder gennem en digital platform uden selv at påtage sig risiko, for at matche potentielle investorer og virksomheder, der søger finansiering, uanset om finansieringen fører til en låneaftale, til en egenkapitalandel eller til en anden værdipapirbaseret post. Denne forordnings anvendelsesområde bør derfor omfatte både lånebaseret crowdfunding og investeringsbaseret crowdfunding, da de er sammenlignelige kilder til virksomhedsfinansiering.

(2)Det er vanskeligt for små og nye virksomheder at opnå finansiering, især når de går fra opstartsfasen til udvidelsesfasen. Crowdfunding kan give sådanne virksomheder adgang til finansiering og kan dermed medvirke til at gennemføre kapitalmarkedsunionen. Manglende adgang til finansiering for sådanne virksomheder er et problem selv i medlemsstater, hvor adgangen til bankfinansiering er forblevet stabil under finanskrisen. Crowdfunding er blevet en veletableret praksis for at finansiere et projekt eller en ventureaktivitet, i reglen af et betydeligt antal personer eller organisationer, gennem onlineplatforme, hvor borgere, organisationer og virksomheder, herunder nyetablerede virksomheder, rejser relativt små pengebeløb.

(3)Leveringen af crowdfundingtjenester er generelt afhængig af tre typer aktører: projektejeren, der foreslår det projekt, der skal finansieres, investorer, der finansierer det foreslåede projekt, i reglen gennem begrænsede investeringer, og en formidlingsorganisation i form af en tjenesteudbyder, der bringer projektejere og investorer sammen gennem en onlineplatform.

(4)Crowdfunding kan ud over at udgøre en alternativ kilde til direkte finansiering, herunder venturekapital, give virksomhederne andre fordele. Det kan give projektejeren koncept- og idevalidering, give adgang til mange personer, hvilket giver iværksætteren indblik og oplysninger, og det kan være et markedsføringsredskab for en vellykket crowdfundingkampagne.

(5)Flere medlemsstater har allerede indført nationale, særligt tilpassede ordninger for crowdfunding. Disse ordninger er udformet særligt til de lokale markeders og investorers karakteristika og behov. Som følge deraf er der forskelle i de eksisterende nationale bestemmelser for så vidt angår crowdfundingplatformes driftsbetingelser, rækken af tilladte aktiviteter og tilladelseskravene.

(6)Forskellene mellem de eksisterende nationale bestemmelser hindrer grænseoverskridende levering af crowdfundingtjenester og har derfor en direkte indvirkning på det indre marked for sådanne tjenesteydelser. Særlig det forhold, at de lovgivningsmæssige rammer er fragmenterede langs nationale grænser, forårsager væsentlige omkostninger til overholdelse af lovgivningen for detailinvestorer, der ofte har uforholdsmæssigt store problemer i forhold til størrelsen af deres investering, når det skal fastsættes, hvilke regler, der anvendes på crowdfundingtjenester. Dette afskrækker ofte sådanne investorer fra at foretage grænseoverskridende investeringer via crowdfundingplatforme. De samme årsager afskrækker crowdfundingtjenesteudbydere, der driver sådanne platforme, fra at udbyde deres tjenester i andre medlemsstater end den, hvor de er etablerede. Derfor har crowdfundingaktiviteter hidtil hovedsageligt været af national karakter, hvilket har hindret fremkomsten af et EU-marked for crowdfunding og dermed afskåret virksomheder fra adgang til crowdfundingtjenester.

(7)For at fremme grænseoverskridende crowdfundingaktiviteter og lette crowdfundingudbyderes adgang til at levere og modtage sådanne tjenester på det indre marked er det derfor nødvendigt at håndtere de eksisterende hindringer for et velfungerende indre marked for crowdfundingtjenester. At indføre et samlet regelsæt for levering af crowdfundingtjenester, der giver crowdfundingtjenesteudbydere mulighed for at ansøge om en samlet EU-tilladelse til at udøve virksomhed i overensstemmelse med sådanne regler, er et passende første skridt for at fremme grænseoverskridende crowdfundingaktiviteter og således styrke det indre markeds funktion.

(8)Ved at håndtere hindringerne for et velfungerende indre marked for crowdfundingtjenester søger denne forordning at fremme grænseoverskridende finansiering til virksomheder. Crowdfundingtjenester i forbindelse med udlån til forbrugere som defineret i artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF 7 bør derfor ikke falde ind under denne forordnings anvendelsesområde.

(9)For at undgå at den samme aktivitet er underlagt forskellige tilladelseskrav i Unionen, bør crowdfundingtjenester, der leveres af personer med tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU 8 , eller som leveres i overensstemmelse med national lovgivning, udelukkes fra nærværende forordnings anvendelsesområde.

(10)Hvad angår lånebaseret crowdfunding bør formidling af ydelse af lån, herunder tjenester som præsentation af crowdfundingudbud for kunder eller vurdering af projektejeres kreditværdighed, tage hensyn til forskellige forretningsmodeller og gøre det muligt at indgå en låneaftale gennem en crowdfundingplatform mellem en eller flere kunder og en eller flere projektejere.

(11)I forbindelse med investeringsbaseret crowdfunding er et værdipapirs omsættelighed en vigtig sikkerhed for investorerne, som kan træde ud af deres investering, da omsætteligheden giver dem juridisk mulighed for at afhænde deres investering på kapitalmarkederne. Denne forordning dækker og tillader derfor kun investeringsbaserede crowdfundingtjenester i forbindelse med værdipapirer. Andre finansielle instrumenter end værdipapirer bør dog udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde, da sådanne værdipapirer medfører risici for investorer, der ikke kan forvaltes forsvarligt inden for disse lovgivningsmæssige rammer.

(12)I betragtning af risiciene ved crowdfundinginvesteringer bør der med henblik på effektiv beskyttelse af investorer fastsættes en tærskel i form af en maksimalværdi for hvert crowdfundingudbud. Denne tærskel bør være 1 000 000 EUR, da dette svarer til tærsklen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 9 , over hvilken udarbejdelse og godkendelse af et prospekt er obligatorisk.

(13)For at undgå regelarbitrage og for at sikre effektivt tilsyn med crowdfundingtjenesteudbydere bør crowdfundingtjenesteudbydere ikke have lov til at modtage indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden, medmindre de har tilladelse som kreditinstitut i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU 10 .

(14)For nå dette mål bør crowdfundingtjenesteudbydere have mulighed for at ansøge om en samlet EU-tilladelse og for at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med disse ensartede krav. For at bevare den brede adgang til crowdfundingudbud, der udelukkende er rettet mod nationale markeder, bør crowdfundingtjenesteudbydere, der vælger at levere deres tjenester i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning, imidlertid fortsat have denne mulighed. Derfor bør de ensartede krav, der fastsættes ved denne forordning, være valgfri og derfor ikke finde anvendelse på sådanne crowdfundingtjenesteudbydere, der vælger kun at udøve virksomhed på nationalt niveau.

(15)For at bevare en høj grad af investorbeskyttelse, for at mindske risiciene ved crowdfunding og for at sikre retfærdig behandling af alle kunder bør crowdfundingtjenesteudbyderne have en politik, der skal sikre, at projekter udvælges på en professionel, retfærdig og gennemsigtig måde, og at crowdfundingtjenester leveres på samme måde.

(16)For at forbedre tjenesten for deres kunder bør crowdfundingtjenesteudbydere kunne udøve skøn på kundernes vegne hvad angår parametrene for kundernes ordrer, forudsat at de træffer alle nødvendige foranstaltninger for at opnå det bedste mulige resultat for deres kunder, og forudsat at de oplyser den præcise metode og parametre for skønnet. For at sikre, at potentielle investorer tilbydes investeringsmuligheder på et neutral grundlag, bør crowdfundingtjenesteudbydere ikke betale eller modtage nogen form for aflønning, rabat eller naturalieydelse for at videresende kundeordrer til særlige udbud på deres platforme eller til særlige udbud på en tredjepartsplatform.

(17)Denne forordning søger at fremme direkte investering og at undgå at give finansielle formidlere, der reguleres af anden EU-lovgivning, især EU-bestemmelser for formueforvaltere, mulighed for regelarbitrage. Anvendelsen af retlige strukturer, herunder special purpose vehicles, som mellemled mellem crowdfundingprojektet og investorerne bør derfor være underlagt strenge regler og kun være tilladt, når det er berettiget.

(18)Det er af afgørende betydning for en hensigtsmæssig risikostyring og forebyggelse af interessekonflikter, at der sikres effektive ledelsessystemer. Crowdfundingtjenesteudbydere bør derfor have ledelsesordninger, der sikrer effektiv og forsigtig ledelse, og ledelsen bør have et godt omdømme og have tilstrækkelig viden og erfaring. Crowdfundingtjenesteudbydere bør også indføre procedurer for modtagelse og behandling af klager fra kunder.

(19)Crowdfundingtjenesteudbydere bør agere som neutrale formidlere mellem kunder på deres crowdfundingplatform. For at forhindre interessekonflikter bør der fastsættes visse krav med hensyn til crowdfundingtjenesteudbydere og ledere og medarbejdere eller enhver person, der direkte eller indirekte udøver kontrol over dem. Det bør navnlig forhindres, at crowdfundingtjenesteudbydere har finansielle interesser i crowdfundingudbuddene på deres crowdfundingplatforme. Endvidere bør kapitalejere, der besidder 20 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, ledere og medarbejdere eller enhver person, der direkte eller indirekte udøver kontrol over crowdfundingplatforme, ikke optræde som kunder i forbindelse med de crowdfundingtjenester, der leveres på den pågældende crowdfundingplatform.

(20)Med henblik på effektiv og gnidningsløs levering af crowdfundingtjenester bør crowdfundingtjenesteudbydere have tilladelse til helt eller delvis at overdrage operationelle funktioner til tjenesteudbydere, forudsat at outsourcingen ikke materielt forringer kvaliteten af crowdfundingtjenesteudbydernes interne kontrol og effektive tilsyn. Crowdfundingtjenesteudbydere bør imidlertid forblive fuldt ud ansvarlige for overholdelse af denne forordning.

(21)Besiddelse af kunders midler og levering af betalingstjenester kræver tilladelse som betalingstjenesteudbyder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 11 . Dette obligatoriske tilladelseskrav kan ikke opfyldes med en tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder. Det bør derfor specificeres, at en crowdfundingtjenesteudbyder, der udfører sådanne betalingstjenester i forbindelse med sine crowdfundingtjenester, også skal have tilladelse som betalingsinstitut i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/2366. For at muliggøre korrekt tilsyn med sådanne aktiviteter bør Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) underrettes om, hvorvidt crowdfundingtjenesteudbyderen har til hensigt selv at udføre betalingstjenester med den rette tilladelse, eller om sådanne tjenester vil blive outsourcet til en tredjepart, der har tilladelse.

(22)For at crowdfundingtjenester kan vokse og fungere gnidningsløst, kræver det, at de har et tilstrækkeligt omfang, og at offentligheden har tillid til tjenesterne. Det er derfor nødvendigt at fastsætte ensartede forholdsmæssige krav, der finder direkte anvendelse, vedrørende tilladelse og et fælles tilsynsorgan.

(23)En høj grad af investortillid bidrager til crowdfundingtjenesters vækst. Det forventes derfor, at krav til crowdfundingtjenester vil fremme grænseoverskridende levering af sådanne tjenester, mindske operationelle risici og sikre en høj grad af gennemsigtighed og investorbeskyttelse.

(24)Crowdfundingtjenester kan være udsat for risici vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme som understreget i Kommissionens rapport om vurderingen af de risici for hvidvask og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked og vedrører grænseoverskridende aktiviteter 12 . Der bør derfor være sikkerhedsforanstaltninger ved opfyldelse af betingelserne for tilladelse, vurdering af ledelsens gode omdømme, levering af betalingstjenester udelukkende gennem enheder, som har tilladelse, og som er omfattet af krav vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Med henblik på at sikre yderligere finansiel stabilitet ved at forhindre risici for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme bør Kommissionen vurdere nødvendigheden af og proportionaliteten ved at pålægge crowdfundingtjenesteudbydere forpligtelsen til at overholde de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv (EU) 2015/849 med hensyn til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme og nødvendigheden af og proportionaliteten ved at tilføje af sådanne crowdfundingtjenesteudbydere til listen over forpligtede enheder for så vidt angår direktiv (EU) 2015/849.

(25)For at give crowdfundingtjenesteudbydere mulighed for at udøve grænseoverskridende virksomhed uden at blive udsat for forskellige regler og dermed at lette finansiering af projekter i hele Unionen gennem investorer fra forskellige medlemsstater bør medlemsstaterne ikke kunne pålægge crowdfundingtjenesteudbydere, der har tilladelse fra ESMA, yderligere krav.

(26)Tilladelsesprocessen bør gøre det muligt for ESMA at få oplysninger om de tjenester, som de potentielle crowdfundingtjenesteudbydere har til hensigt at levere, at vurdere kvaliteten af deres ledelse og at vurdere de potentielle crowdfundingtjenesteudbyderes interne organisation og procedurer for at sikre overholdelse af kravene i denne forordning.

(27)Med henblik på at fremme gennemsigtigheden for detailinvestorer hvad angår levering af crowdfundingtjenester bør ESMA offentliggøre et offentligt og ajourført register over alle crowdfundingtjenester, der leveres i Unionen i overensstemmelse med denne forordning.

(28)Tilladelsen bør trækkes tilbage, hvis betingelserne for udstedelse ikke længere opfyldes. ESMA bør navnlig kunne vurdere, om ledelsens gode omdømme er blevet berørt, eller om der har været alvorlige svigt i de interne procedurer og systemer. For at gøre det muligt for ESMA at vurdere, om tilladelsen som crowdfundingtjenesteudbyder bør trækkes tilbage, bør de nationale kompetente myndigheder underrette ESMA, når en crowdfundingtjenesteudbyder eller en tredjepart, der handler på dennes vegne, har mistet sin tilladelse som betalingsinstitut eller har overtrådt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 13 .

(29)Med henblik på at give potentielle investorer en klar forståelse af arten af og risiciene, omkostningerne og gebyrerne ved crowdfundingtjenester bør crowdfundingtjenesteudbyderne give deres kunder relevante oplysninger.

(30)Investeringer i produkter, der markedsføres på crowdfundingplatforme, kan ikke sammenlignes med traditionelle investerings- eller opsparingsprodukter og bør ikke markedsføres som sådanne. For at sikre, at potentielle investorer forstår omfanget af risiko ved crowdfundinginvesteringer, bør crowdfundingtjenesteudbydere imidlertid foretage en indledende videntest af deres potentielle investorer for at fastslå deres kendskab til investering. Crowdfundingtjenesteudbydere bør udtrykkeligt give potentielle investorer besked, når crowdfundingtjenesterne anses for ikke at være hensigtsmæssige for dem.

(31)For at gøre det muligt for investorerne at træffe en informeret investeringsbeslutning bør crowdfundingtjenesteudbydere give potentielle investorer et dokument med central investorinformation. Dokumentet med central investorinformation bør advare potentielle investorer om, at det investeringsmiljø, de er indtrådt i, indebærer risici og ikke er omfattet af hverken indskuds- eller investorgarantiordninger.

(32)Dokumentet med central investorinformation bør også tage højde for de specifikke kendetegn og risici, der er forbundet med nyetablerede virksomheder, og fokusere på væsentlige oplysninger om projektejerne, investorernes rettigheder og gebyrer samt typen af udbudte værdipapirer og låneaftaler. Eftersom projektejeren er bedst i stand til at give sådanne oplysninger, bør dokumentet med central investorinformation udarbejdes af projektejeren. Eftersom crowdfundingtjenesteudbydere har ansvaret for at underrette deres potentielle investorer, bør crowdfundingtjenesteudbyderne imidlertid søge for, at dokumentet med central investorinformation er fyldestgørende.

(33)For at sikre, at nyetablerede virksomheder og SMV'er har ubesværet og hensigtsmæssig adgang til kapitalmarkeder, for at nedbringe deres finansieringsomkostninger og for at undgå forsinkelser og omkostninger for crowdfundingtjenesteudbydere bør dokument med central investorinformation ikke godkendes af en kompetent myndighed.

(34)For at undgå unødvendige omkostninger og administrative byrder for den grænseoverskridende levering af crowdfundingtjenester bør markedsføringsmateriale ikke være underlagt krav om oversættelse, hvis det udarbejdes på et sprog, der er almindeligt i finanskredse.

(35)Crowdfundingtjenesteudbydere bør ikke kunne levere nogen form for skønsmæssig eller ikkeskønsmæssig matchning af købs- og salgsinteresse, eftersom denne aktivitet kræver tilladelse som investeringsselskab, jf. artikel 5 i direktiv 2014/65/EU, eller som reguleret marked, jf. nævnte direktivs artikel 44. Med henblik på at fremme gennemsigtighed og informationsstrømme bør crowdfundingtjenesteudbydere kunne give investorer, der har foretaget investeringer gennem deres platform, mulighed for at kontakte og indgå transaktioner med hinanden på deres platforme i forbindelse med investeringer, der oprindeligt blev foretaget på deres platform. Crowdfundingtjenesteudbydere bør dog meddele deres kunder, at de ikke driver et handelssystem, og at enhver købs- og salgsaktivitet på deres platform sker efter kundens eget skøn og på kundens ansvar.

(36)For at fremme gennemsigtighed og sikre korrekt dokumentation af kommunikation med kunden bør crowdfundingtjenesteudbydere opbevare alle relevante fortegnelser vedrørende deres tjenester og transaktioner.

(37)For at sikre retfærdig og ikke-diskriminerende behandling af investorer bør crowdfundingtjenesteudbydere, der gør reklame for deres tjenester ved hjælp af markedsføringsmateriale, ikke behandle et projekt mere gunstigt ved at fremhæve det frem for andre projekter, der udbydes på deres platform. Åbne eller planlagte projekter, bør derfor ikke indgå i en crowdfundingplatforms markedsføringsmateriale. Dog bør crowdfundingtjenesteudbydere kunne nævne vellykkede afsluttede udbud, der ikke længere kan investeres i gennem platformen.

(38)For at skabe større retssikkerhed for crowdfundingtjenesteudbydere, der udøver virksomhed i hele Unionen, og for at sikre lettere markedsadgang, bør fuldstændige oplysninger om de i medlemsstaterne gældende love og administrative bestemmelser samt sammendrag heraf, som specifikt regulerer crowdfundingtjenesteudbyderes markedsføringsmateriale, offentliggøres elektronisk på et sprog, som er almindeligt i internationale finanskredse. Med henblik herpå bør kompetente myndigheder og ESMA føre centrale databaser.

(39)For at opnå en bedre forståelse af omfanget af reguleringsmæssige forskelle mellem medlemsstaterne vedrørende kravene for markedsføringsmateriale bør de kompetente myndigheder årligt forelægge ESMA en detaljeret rapport om deres håndhævelsesaktiviteter på dette område.

(40)Det er vigtigt, at der sikres effektiv overholdelse af kravene for tilladelse og levering af crowdfundingtjenester i overensstemmelse med denne forordning. ESMA bør derfor tillægges beføjelser til at meddele tilladelse og udøve overvågning. For at gøre det muligt for ESMA at opfylde sit tilsynsmæssige mandat bør ESMA gives bemyndigelse til at anmode om oplysninger, gennemføre generelle undersøgelser og kontrolbesøg på stedet, offentliggøre meddelelser og advarsler samt pålægge sanktioner. ESMA bør udøve sine overvågnings- og sanktionsmæssige beføjelser på en forholdsmæssig måde.

(41)Ved at tildele ESMA disse beføjelser åbnes der mulighed for mere effektiv og centralt forvaltet tilladelse og overvågning, idet der genereres stordriftsfordele. En sådan central tilsynsordning er til stor gavn for markedsdeltagerne i kraft af større gennemsigtighed, bedre investorbeskyttelse og højere markedseffektivitet.

(42)ESMA bør opkræve gebyrer hos de enheder, den fører direkte tilsyn med, for at dække sine omkostninger, herunder indirekte omkostninger. Gebyrets størrelse bør stå i forhold til størrelsen af en enhed, der føres direkte tilsyn med, idet der tages hensyn til crowdfundingbranchens tidlige udviklingsniveau.

(43)Målene for denne forordning, nemlig at løse problemet med fragmenteringen af de lovgivningsmæssige rammer for crowdfundingtjenester for at sikre et velfungerende indre marked for sådanne tjenester, mens investorbeskyttelsen og markedseffektiviteten forbedres, og der bygges videre på kapitalmarkedsunionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan, og Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(44)Anvendelsen af denne forordning bør udskydes, således at den kan tilpasses anvendelsen af de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv XXX/XXXX/EU (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) …/… af …. ), der undtager crowdfundingtjenesteudbydere, der hører under nærværende forordnings anvendelsesområde, fra anvendelsen af direktiv 2014/65/EU.

(45)Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Denne forordning bør følgelig fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(46)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 14 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1
Genstand

Ved denne forordning fastsættes ensartede krav for følgende:

a)crowdfundingtjenesteudbyderes drift og organisation

b)tilladelse til og tilsyn med crowdfundingtjenesteudbydere

c)gennemsigtighed og markedsføringsmateriale i forbindelse med levering af crowdfundingtjenester i Unionen.

Artikel 2
Anvendelsesområde

1.Denne forordning finder anvendelse på juridiske personer, der søger tilladelse i overensstemmelse med artikel 10, og på crowdfundingtjenesteudbydere, der har tilladelse i overensstemmelse med nævnte artikel, i forbindelse med levering af crowdfundingtjenester.

2.Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)crowdfundingtjenester, der leveres til projektejere, som er forbrugere, som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2008/48/EF

b)crowdfundingtjenester, der leveres af fysiske eller juridiske personer, der har fået tilladelse som investeringsselskab i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2014/65/EU

c)crowdfundingtjenester, der leveres af fysiske eller juridiske personer i overensstemmelse med national lovgivning

d)crowdfundingudbud til en værdi af over 1 000 000 EUR pr. crowdfundingudbud, som beregnes over et tidsrum på 12 måneder med hensyn til et bestemt crowdfundingprojekt.

Artikel 3
Definitioner

1.I denne forordning forstås ved:

a)"crowdfundingtjeneste": den matchning af investorers og projektejeres erhvervsfinansieringsinteresser, som sker ved anvendelse af en crowdfundingplatform, og som består af en af følgende:

i)formidling af ydelse af lån

ii)placering uden fast forpligtelse, jf. afsnit A, nr. 7), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, af værdipapirer, der er udstedt af projektejere, og modtagelse og formidling af kundeordrer, jf. afsnit A, nr. 1), i bilag I til direktiv 2014/65, med hensyn til de pågældende værdipapirer

b)"crowdfundingplatform": et elektronisk informationssystem, der drives eller forvaltes af en crowdfundingtjenesteudbyder

c)"crowdfundingtjenesteudbyder": en juridisk person, der leverer crowdfundingtjenester, og som har fået tilladelse til dette formål af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i overensstemmelse med denne forordnings artikel 11

d)"crowdfundingudbud": enhver meddelelse fra crowdfundingtjenesteudbydere indeholdende oplysninger, der giver potentielle investorer mulighed for at tage stilling til fordelene ved at indgå i en crowdfundingtransaktion

e)"kunde": en potentiel eller faktisk investor eller projektejer, som en crowdfundingtjenesteudbyder leverer eller kan levere crowdfundingtjenester til

f)"projektejer": en person, der søger at finansiere sit crowdfundingprojekt gennem en crowdfundingplatform

g)"investor": en person, der gennem en crowdfundingplatform yder lån eller erhverver værdipapirer

h)"crowdfundingprojekt": den eller de forretningsaktiviteter, som en projektejer får finansieret eller søger at få finansieret gennem crowdfundingudbuddet

i)"værdipapirer": værdipapirer som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i direktiv 2014/65/EU

j)"markedsføringsmateriale": oplysninger eller meddelelser fra en crowdfundingtjenesteudbyder til en potentiel investor eller potentiel projektejer om crowdfundingtjenesteudbyderens tjenester, bortset fra investorinformation, der kræves ved denne forordning

k)"varigt medium": et instrument, som gør det muligt at lagre oplysninger, så de er tilgængelige i fremtiden og i et tilstrækkeligt tidsrum i forhold til formålet med oplysningerne, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger

l)"special purpose vehicle" eller "SPV": enhed, hvis eneste formål er at udføre en securitisation som defineret i artikel 1, nr. 2), i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1075/2013 15 .

2.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 for at fastsætte yderligere tekniske elementer af definitionerne i stk. 1 med henblik på at tage højde for markedsudviklingen, den teknologiske udvikling og erfaringen med crowdfundingplatformes drift og levering af crowdfundingtjenester.

Kapitel II
Levering af crowdfundingtjenester og organisatoriske og operationelle krav til crowdfundingtjenesteudbydere

Artikel 4
Levering af crowdfundingtjenester

1.Crowdfundingtjenester må kun leveres af juridiske personer, der har et faktisk etableret og varigt forretningssted i en medlemsstat i Unionen, og som har tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder i overensstemmelse med denne forordnings artikel 11.

2.Crowdfundingtjenesteudbydere skal handle ærligt, redeligt og professionelt i overensstemmelse med deres kunders og potentielle kunders bedste interesse.

3.Crowdfundingtjenesteudbydere må ikke betale eller modtage nogen form for aflønning, rabat eller naturalieydelse for at videresende investorordrer til et bestemt crowdfundingudbud udbud på deres platform eller til et bestemt crowdfundingudbud på en tredjepartsplatform.

4.Crowdfundingtjenesteudbydere kan udøve skøn på deres kunders vegne hvad angår parametrene for kundeordrerne, og i så tilfælde skal de meddele kunderne den præcise metode og parametre for skønnet og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opnå det bedste mulige resultat for deres kunder.

5.Hvad angår anvendelsen af special purpose vehicles til levering af crowdfundingtjenester har crowdfundingtjenesteudbydere kun ret til at overføre et aktiv til en special purpose vehicle for at give investorerne mulighed for at blive eksponeret mod det pågældende aktiv ved at erhverve værdipapirer. Afgørelsen om at blive eksponeret mod det pågældende underliggende aktiv kan kun træffes af investorerne.

Artikel 5
Effektiv og forsigtig ledelse

Crowdfundingtjenesteudbyderes ledelse skal fastlægge og overvåge gennemførelsen af hensigtsmæssige politikker og procedurer, som sikrer en effektiv og forsigtig ledelse, herunder adskillelse af opgaver, driftsstabilitet (business continuity) og forebyggelse af interessekonflikter, således at markedets integritet fremmes og kundernes interesser tilgodeses.

Artikel 6
Behandling af klager

1.Crowdfundingtjenesteudbydere fastlægger og opretholder effektive og gennemsigtige procedurer for øjeblikkelig, retfærdig og konsekvent behandling af klager fra kunderne.

2.Kunder skal kunne indgive klager til crowdfundingtjenesteudbyderne gratis.

3.Crowdfundingtjenesteudbydere fører fortegnelser over alle modtagne klager og de foranstaltninger, der er truffet.

4.Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 for at fastsætte kravene, standardformaterne og procedurerne for behandling af klager.

Artikel 7
Interessekonflikter

1.Crowdfundingtjenesteudbydere må ikke have finansielle interesser i noget crowdfundingudbud på deres crowdfundingplatforme.

2.Crowdfundingtjenesteudbydere må ikke have egne kapitalejere, der besidder 20 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, egne ledere eller medarbejdere eller enhver person, der direkte eller indirekte er knyttet til sådanne kapitalejere, ledere eller medarbejdere gennem kontrol som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 35), litra b), i direktiv 2014/65/EU, som kunder.

3.Crowdfundingtjenesteudbydere opretholder og anvender effektive interne regler for at forhindre interessekonflikter.

4.Crowdfundingtjenesteudbydere træffer alle relevante foranstaltninger til at forhindre, påvise, styre og oplyse om interessekonflikter mellem crowdfundingtjenesteudbyderne selv, deres kapitalejere, ledere og ansatte eller enhver person, der direkte eller indirekte er knyttet til dem gennem kontrol som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 35), litra b), i direktiv 2014/65/EU, og deres kunder eller mellem en kunde og en anden kunde.

5.Crowdfundingtjenesteudbydere oplyser deres kunder og potentielle kunder om interessekonflikternes generelle karakter og kilde og de foranstaltninger, der er truffet for at mindske disse risici, når de mener, at det er nødvendigt for, at de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med de interne regler, jf. stk. 3, er effektive.

6.De i stk. 5 omhandlede oplysninger skal:

a)gives på et varigt medium

b)under hensyntagen til hver kundes karakteristika, være tilstrækkelig udførlige til, at hver kunde kan træffe en informeret beslutning om den tjeneste, som interessekonflikten vedrører.

7.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 vedrørende fastsættelse af:

a)kravene til opretholdelsen eller anvendelsen af de i stk. 3 omhandlede interne regler

b)de i stk. 4 omhandlede foranstaltninger

c)ordningen for afgivelsen af de stk. 5 og 6 omhandlede oplysninger.

Artikel 8
Outsourcing

1.Når crowdfundingtjenesteudbydere gør brug af en tredjepart til udførelse af operationelle funktioner, skal de træffe alle rimelige foranstaltninger for at undgå yderligere operationel risiko.

2.Outsourcing af operationelle funktioner må ikke medføre, at kvaliteten af crowdfundingtjenesteudbydernes interne kontrol og ESMA's muligheder for at overvåge crowdfundingtjenesteudbydernes overholdelse af alle forpligtelser i denne forordning forringes.

3.Crowdfundingtjenesteudbyderne bevarer det fulde ansvar for overholdelse af denne forordning hvad angår de outsourcede aktiviteter.

Artikel 9
Opbevaring af kundeaktiver, besiddelse af midler og levering af betalingstjenester

1.Crowdfundingtjenesteudbydere oplyser deres kunder om følgende:

a)om og på hvilke vilkår og betingelser de leverer tjenester vedrørende opbevaring af aktiver, herunder henvisninger til gældende national lovgivning

b)om tjenester vedrørende opbevaring af aktiver leveres af dem selv eller af tredjepart

c)om betalingstjenester og besiddelse og beskyttelse af midler leveres af crowdfundingtjenesteudbyderen eller gennem en tredjepartsvirksomhed, der handler på deres vegne.

2.Crowdfundingtjenesteudbydere eller tredjepartsvirksomheder, der handler på deres vegne, må ikke besidde kunders midler eller levere betalingstjenester, medmindre midlerne er beregnet til levering af betalingstjenester i forbindelse med crowdfundingtjenesterne, og crowdfundingtjenesteudbyderen eller den tredjepartsvirksomhed, der handler på dens vegne, er en betalingstjenesteudbyder som defineret i artikel 4, nr. 11), i direktiv (EU) 2015/2366.

3.De i stk. 2 omhandlede midler skal beskyttes i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv (EU) 2015/2366.

4.Hvis crowdfundingtjenesteudbydere ikke enten selv eller gennem tredjepart leverer betalingstjenester eller tjenester vedrørende besiddelse og beskyttelse af midler i forbindelse med crowdfundingtjenester, skal sådanne crowdfundingtjenesteudbydere fastlægge og opretholde ordninger, der skal sikre, at projektejere kun accepterer finansiering af crowdfundingudbud eller betaling ved anvendelse af en betalingstjenesteudbyder som defineret i artikel 4, nr. 11), i direktiv (EU) 2015/2366.

Kapitel II
Tilladelse til og tilsyn med crowdfundingtjenesteudbydere

Artikel 10
Tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder

1.En juridisk person, der har til hensigt at levere crowdfundingtjenester, skal ansøge ESMA om tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder.

2.Den i stk. 1 omhandlede ansøgning skal indeholde følgende:

a)den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders adresse

b)den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders retlige status

c)den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders vedtægter

d)en driftsplan, der angiver, hvilke typer crowdfundingtjenester den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder ønsker at levere

e)en beskrivelse af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders ledelsesordninger og interne kontrolmekanismer, der skal sikre overholdelse af denne forordning, herunder procedurer for risikostyring og regnskabsmæssig praksis

f)en beskrivelse af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders systemer, ressourcer og procedurer med henblik på kontrol og beskyttelse af databehandlingssystemer

g)en beskrivelse af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders ordninger for driftsstabilitet

h)identiteten på de personer, som er ansvarlige for ledelsen af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder

i)dokumentation for, at de i litra h) omhandlede personer har et godt omdømme og har relevant viden og erfaring til at stå for ledelsen af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder

j)en beskrivelse af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders interne regler, der skal forhindre, at kapitalejere, der besidder 20 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, dens ledere eller medarbejdere eller enhver person, der direkte eller indirekte er knyttet til dem gennem kontrol, indgår i crowdfundingtransaktioner, der udbydes af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder

k)en beskrivelse af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders ordninger for outsourcing

l)en beskrivelse af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders procedurer for behandling af klager fra kunder

m)hvis det er relevant, en beskrivelse af de betalingstjenester, som den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder har til hensigt at levere i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/2366.

3.Med henblik på stk. 2, litra i), skal potentielle crowdfundingtjenesteudbydere dokumentere følgende:

a)at de ikke er straffet for overtrædelser af gældende nationale erhvervsretlige regler, insolvensregler, lovgivning om finansielle tjenesteydelser, hvidvaskning, svig eller professionelt ansvar for alle personer, som er involveret i den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders ledelse.

b)dokumentation for, at de personer, der er involveret i crowdfundingtjenesteudbyderens ledelse, tilsammen har tilstrækkelig viden, tilstrækkelige færdigheder og tilstrækkelig erfaring til at stå for ledelsen af crowdfundingtjenesteudbyderen, og dokumentation for, at de pågældende personer er forpligtede til at afsætte tilstrækkelig tid til at varetage deres opgaver.

4.Inden for 20 arbejdsdage efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede ansøgning skal ESMA vurdere, om ansøgningen er fuldstændig. Hvis ansøgningen ikke er fyldestgørende, fastsætter ESMA en frist, inden for hvilken den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder skal fremlægge de manglende oplysninger.

5.Hvis den i stk. 1 nævnte ansøgning er fyldestgørende, underretter ESMA straks den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder herom.

6.ESMA vurderer senest to måneder efter modtagelse af en fyldestgørende ansøgning, om den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder overholder denne forordnings krav og vedtager en fuldt begrundet afgørelse om meddelelse af tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder eller afslag herpå. ESMA har ret til at afslå at meddele tilladelse, hvis der er objektive og påviselige grunde til at tro, at crowdfundingtjenesteudbyderens ledelse kan udgøre en trussel for dens effektive, sunde og forsigtige ledelse og driftsstabilitet og for tilstrækkelig hensyntagen til dens kunders interesser og markedets integritet.

7.ESMA underretter den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder om sin afgørelse senest fem arbejdsdage efter at have truffet afgørelsen.

8.En tilladelse som omhandlet i stk. 1 har virkning og er gyldig på hele Unionens område.

9.Medlemsstater må ikke kræve, at crowdfundingtjenesteudbydere er fysisk til stede på en anden medlemsstats område end den medlemsstat, hvor de pågældende crowdfundingtjenesteudbydere er etableret, for at de kan levere grænseoverskridende crowdfundingtjenester.

10.Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 for yderligere at præcisere krav og bestemmelser vedrørende den i stk. 1 omhandlede ansøgning.

Artikel 11
Register over crowdfundingtjenesteudbydere

1.ESMA opretter et register over alle udbydere af crowdfundingtjenesteudbydere. Registeret skal være offentligt tilgængeligt fra ESMA's websted og opdateres regelmæssigt.

2.Det i stk. 1 nævnte register skal indeholde følgende oplysninger:

a)crowdfundingtjenesteudbyderens navn og juridiske form

b)handelsbetegnelse og internetadresse for den crowdfundingplatform, som crowdfundingtjenesteudbyderen driver

c)oplysninger om de tjenesteydelser, som crowdfundingtjenesteudbyderen har tilladelse til at udbyde

d)sanktioner, der er pålagt crowdfundingtjenesteudbyderen eller dens ledere.

3.Eventuel tilbagetrækning af en tilladelse, jf. artikel 13, skal offentliggøres i registeret i fem år.

Artikel 12
Tilsyn

1.Crowdfundingtjenesteudbydere udbyder deres tjenester under tilsyn af ESMA.

2.Crowdfundingtjenesteudbydere skal til enhver tid opfylde betingelserne for tilladelse.

3.ESMA vurderer crowdfundingtjenesteudbyderes overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning.

4.Crowdfundingtjenesteudbydere underretter uden unødigt ophold ESMA om eventuelle væsentlige ændringer i betingelserne for tilladelse og leverer på anmodning oplysninger, der er nødvendige for at vurdere deres overholdelse af denne forordning.

Artikel 13
Tilbagetrækning af tilladelser

1.ESMA skal have beføjelse til at trække crowdfundingtjenesteudbyderens tilladelse tilbage i en af følgende situationer, hvor crowdfundingtjenesteudbyderen:

a)ikke har brugt sin tilladelse i en periode på 18 måneder efter meddelt tilladelse

b)udtrykkeligt har givet afkald på sin tilladelse

c)ikke har leveret tjenesteydelser i seks på hinanden følgende måneder

d)har opnået sin tilladelse på uretmæssig vis i form af falske erklæringer i sin ansøgning om tilladelse

e)ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt

f)har gjort sig skyldig i alvorlige overtrædelser af bestemmelser i denne forordning.

2.De nationale kompetente myndigheder underretter straks ESMA:

a)såfremt en crowdfundingtjenesteudbyder eller en tredjepartsvirksomhed, der handler på dennes vegne, har mistet sin tilladelse som betalingsinstitut, jf. artikel 13 i direktiv 2015/2366/EU

b)såfremt en crowdfundingtjenesteudbyder eller dens ledere, ansatte eller tredjeparter, der handler på dennes vegne, har overtrådt nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv (EU) 2015/849 vedrørende hvidvaskning eller finansiering af terrorisme.

Stk. 2, litra b), finder også anvendelse på nationale kompetente myndigheder, der er udpeget efter bestemmelserne i direktiv (EU) 2015/849.

3.ESMA tilbagetrækker tilladelsen som crowdfundingtjenesteudbyder, hvis ESMA mener, at de i stk. 2, litra a) og b), nævnte forhold påvirker crowdfundingtjenesteudbyderens ledelses gode omdømme, eller indikerer svigt i ledelsesordninger, interne kontrolmekanismer eller de i artikel 5 nævnte procedurer.

4.ESMA underretter uden unødigt ophold den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor crowdfundingtjenesteudbyderen er etableret, om sin afgørelse om at tilbagetrække tilladelsen for en crowdfundingtjenesteudbyder.

Kapitel IV
Gennemsigtighed og indledende videntest af crowdfundingtjenesteudbydere

Artikel 14
Oplysninger til kunder

1.Alle oplysninger, herunder markedsføringsmateriale som omtalt i artikel 19, fra crowdfundingtjenesteudbydere til kunder eller potentielle kunder om udbyderne selv, om omkostninger og gebyrer i forbindelse med crowdfundingtjenester eller investeringer, om crowdfundingbetingelser, herunder udvælgelseskriterier for crowdfundingprojekter, eller om arten af og risiciene ved crowdfundingtjenesterne skal være tydelige, forståelige, fyldestgørende og korrekte.

2.Oplysningerne i stk. 1 gives til potentielle kunder, før kunderne indgår en crowdfundingtransaktion.

3.Oplysningerne i stk. 1 skal være tilgængelige for alle kunder og potentielle kunder i et tydeligt genkendeligt afsnit på crowdfundingplatformens websted og på ikkediskriminerende vilkår.

Artikel 15
Indledende videntest og simulering af evnen til at bære tab

1.Inden crowdfundingtjenesteudbydere giver potentielle investorer fuld adgang til deres crowdfundingudbud, skal de vurdere, hvilke af de udbudte crowdfundingtjenester der er hensigtsmæssige for de potentielle investorer.

2.Med henblik på vurderingen i medfør af stk. 1, skal crowdfundingtjenesteudbydere anmode om oplysninger om den potentielle investors grundlæggende viden og forståelse af risikoen ved investering generelt og ved de investeringstyper, der tilbydes på crowdfundingplatformen, herunder oplysninger om:

a)den potentielle investors tidligere investeringer i værdipapirer eller låneaftaler, herunder i virksomheder, som befinder sig i den tidlige fase eller i en udvidelsesfase

b)eventuel relevant viden eller erhvervsmæssig erfaring i forhold til crowdfundinginvesteringer.

3.Crowdfundingtjenesteudbydere skal træffe de nødvendige foranstaltninger til overholdelse af bestemmelserne i stk. 1 for hver investor hvert andet år.

4.Hvis potentielle investorer ikke leverer de i stk. 1 krævede oplysninger, eller hvis crowdfundingtjenesteudbyderen på grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til stk. 1, mener, at de potentielle investorer har utilstrækkelig viden, skal crowdfundingtjenesteudbyderen oplyse de pågældende potentielle investorer om, at de tjenester, der udbydes på deres platforme, kan være uhensigtsmæssige for dem og give dem en risikoadvarsel. Denne oplysning eller risikoadvarsel må ikke forhindre potentielle investorer i at investere i crowdfundingprojektet. 

5.Crowdfundingtjenesteudbydere skal til enhver tid tilbyde investorer og potentielle investorer muligheden for at simulere deres evne til at bære tab, beregnet som 10 % af deres nettoværdi, på grundlag af følgende oplysninger:

a)almindelig indkomst og samlet indkomst, og om der er tale om permanent eller midlertidig indkomst

b)aktiver, inklusive finansielle investeringer, personlig ejendom og ejendomsinvesteringer, pensionsmidler og kontante indskud

c)finansielle forpligtelser, herunder regelmæssige, eksisterende eller fremtidige.

Uanset resultaterne af simuleringen må investorer og potentielle investorer ikke forhindres i at investere i crowdfundingprojektet.

6.Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 for at præcisere de ordninger, der er nødvendige for at:

a)foretage den i stk. 1 nævnte vurdering

b)foretage den i stk. 3 nævnte simulering

c)levere de i stk. 2 og 4 nævnte oplysninger.

Artikel 16
Dokument med central investorinformation

1.Crowdfundingtjenesteudbydere skal forsyne potentielle investorer med et dokument med central investorinformation, som udfærdiges af projektejeren for hvert crowdfundingudbud. Dokumentet med central investorinformation udfærdiges på mindst ét af den pågældende medlemsstats officielle sprog eller på et sprog, som er almindeligt i internationale finanskredse.

2.Det i stk. 1 omhandlede dokument med central investorinformation skal indeholde følgende oplysninger:

a)de oplysninger, som er angivet i bilaget

b)følgende erklæring, som skal stå direkte under titlen på dokumentet med central investorinformation:

"Dette crowdfundingudbud er hverken kontrolleret eller godkendt af ESMA eller de nationale kompetente myndigheder.

Der er ikke, forud for Deres adgang til denne investering, foretaget nogen vurdering af, hvorvidt de har den hensigtsmæssige uddannelse og viden. Ved at foretage denne investering, påtager De Dem den fulde risiko herved, herunder risikoen for helt eller delvis tab af de investerede midler."

c)en risikoadvarsel, som skal formuleres således:

"Investering i dette crowdfundingudbud medfører risici, herunder risici for helt eller delvis tab af de investerede midler. Deres investering er ikke dækket af den indskudsgarantiordning og den investorgarantiordning, som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU* og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF**.

Det er muligt, at Deres investering ikke giver noget afkast.

Dette er ikke et opsparingsprodukt, og De bør ikke investere mere end 10 % af Deres nettoformue i crowdfundingprojekter.

De vil muligvis ikke kunne sælge investeringsinstrumenterne, når De ønsker det.

_______________

*    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).

**    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EFT L 084 af 26.3.1997, s. 22)."

3.Dokumentet med central investorinformation skal være tydeligt, forståeligt, fyldestgørende og korrekt og må ikke indeholde fodnoter, udover dem, som henviser til gældende lovgivning. Det skal have form af et selvstændigt, varigt medium, som er let at skelne fra markedsføringsmateriale, og bestå af højst 6 sider i A4-format, hvis det printes.

4.Crowdfundingtjenesteudbyderen sørger for dokumentet med central investorinformation til enhver tid er opdateret i hele crowdfundingudbuddets gyldighedsperiode.

5.Crowdfundingtjenesteudbydere skal etablere og anvende passende procedurer, som gør det muligt at kontrollere, at oplysningerne i dokumentet med central investorinformation er fyldestgørende og tydelige.

6.Når en crowdfundingtjenesteudbyder afdækker en væsentlig udeladelse, en væsentlig fejl eller en væsentlig unøjagtighed i dokumentet med central investorinformation, skal projektejeren supplere eller ændre den pågældende oplysning. Hvis dette ikke er muligt, må crowdfundingtjenesteudbyderen ikke gennemføre crowdfundingudbuddet og skal annullere et eksisterende udbud, indtil dokumentet med central investorinformation opfylder kravene i denne artikel.

7.En investor kan anmode en crowdfundingtjenesteudbyder om at få dokumentet med central investorinformation oversat til et sprog efter investorens valg. Oversættelsen skal nøjagtigt afspejle indholdet af dokumentet med central investorinformation.

Hvis crowdfundingtjenesteudbyderen ikke leverer den ønskede oversættelse af dokumentet med central investorinformation, skal crowdfundingtjenesteudbyderen tydeligt råde investoren til at afholde sig fra at foretage investeringen.

8.De nationale kompetente myndigheder må ikke kræve forudgående underretning om og godkendelse af dokumentet med central investorinformation.

9.Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37, der specificerer:

a)krav til og indhold af modellen til fremlæggelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2 og bilaget

b)risikotyper, som er væsentlige for crowdfundingudbuddet, og hvorom der derfor skal oplyses i overensstemmelse med del C i bilaget

c)de gebyrer og omkostninger, der er omhandlet i litra a) i del H i bilaget, herunder en detaljeret fortegnelse over direkte og indirekte omkostninger, der skal afholdes af investoren.

Artikel 17
Elektronisk opslagstavle

1.Crowdfundingtjenesteudbydere, som gør det muligt for deres investorer at etablere direkte kontakt med hinanden for at købe og sælge låneaftaler eller værdipapirer, som oprindeligt modtog crowdfunding på deres platform, skal oplyse deres kunder om, at de ikke driver et handelssystem, og at en sådan købs- eller salgsaktivitet på deres platform sker efter kundens eget skøn og på kundens ansvar.

2.Crowdfundingtjenesteudbydere, som foreslår en referencepris for den købs- og salgsaktivitet, der er omhandlet i stk. 1, skal oplyse deres kunder om, at den foreslåede referencepris er ikkebindende og skal underbygge referenceprisen.

Artikel 18
Adgang til registre

Crowdfundingtjenesteudbydere skal:

a)opbevare alle registre vedrørende deres tjenester og transaktioner på et varigt medium i fem år

b)sikre, at deres kunder til enhver tid har umiddelbar adgang til registre over de til dem udbudte tjenester

c)bevare alle aftaler mellem crowdfundingtjenesteudbyderne og deres kunder i fem år.

Kapitel V
Markedsføringsmateriale

Artikel 19
Krav til markedsføringsmateriale

1.Crowdfundingtjenesteudbydere skal sikre, at alt markedsføringsmateriale til investorer er tydeligt identificerbart.

2.Intet markedsføringsmateriale må omfatte markedsføring af individuelt planlagte eller verserende crowdfundingprojekter eller udbud. I markedsføringsmateriale må det kun angives, hvor og på hvilket sprog kunderne kan få oplysninger om individuelle projekter eller udbud.

3.Crowdfundingtjenesteudbydere skal i forbindelse med deres markedsføringsmateriale bruge et eller flere af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor crowdfundingtjenesteudbyderen er aktiv eller et sprog, der er almindeligt i internationale finanskredse.

4.De nationale kompetente myndigheder må ikke kræve forudgående underretning om og godkendelse af markedsføringsmateriale.

Artikel 20
Offentliggørelse af nationale bestemmelser vedrørende markedsføringskrav

1.De nationale kompetente myndigheder skal på deres websteder offentliggøre og ajourføre nationale love og administrative bestemmelser, som finder anvendelse på markedsføringsmateriale fra crowdfundingtjenesteudbydere.

2.De kompetente myndigheder underretter ESMA om de love og administrative bestemmelser, der er omhandlet i stk. 1, og om linkene til de kompetente myndigheders websteder, hvor disse oplysninger er offentliggjort. De kompetente myndigheder forsyner ESMA med et sammendrag af relevante nationale bestemmelser på et sprog, der er almindeligt i internationale finanskredse.

3.De kompetente myndigheder underretter ESMA om enhver ændring i de oplysninger, der er afgivet i medfør af stk. 2, og fremsender straks et ajourført sammendrag af relevante nationale bestemmelser.

4.ESMA skal på sit websted offentliggøre og ajourføre et sammendrag af de relevante nationale bestemmelser på et sprog, der er almindeligt i internationale finanskredse, samt linkene til de kompetente myndigheders websteder, jf. stk. 1. ESMA kan ikke holdes ansvarlig for de oplysninger, der findes i sammendraget.

5.De nationale kompetente myndigheder skal udgøre det fælles kontaktpunkt, som er ansvarligt for afgivelse af oplysninger om markedsføringsreglerne i deres medlemsstat.

6.ESMA kan over for de nationale kompetente myndigheder udstede retningslinjer eller anbefalinger, som præciserer bedste praksis vedrørende markedsføringsmateriale og kontrollerer crowdfundingtjenesteudbyderes markedsføringsmateriale.

7.De kompetente myndigheder skal regelmæssigt og mindst en gang årligt rapportere til ESMA om de håndhævelsesforanstaltninger, de har truffet det foregående år på baggrund af deres nationale love og administrative bestemmelser vedrørende crowdfundingtjenesteudbyderes markedsføringsmateriale. Navnlig skal rapporten omfatte:

a)det samlede antal håndhævelsesforanstaltninger, der er eventuelt er truffet, angivet efter forseelsestype

b)resultatet af eventuelle håndhævelsesforanstaltninger, herunder typen af pålagte sanktioner, angivet efter den type sanktion eller afhjælpning, som crowdfundingtjenesteudbyderen har foretaget.

c)eventuelle eksempler på, hvordan de kompetente myndigheder har adresseret crowdfundingtjenesteudbyderens manglende overholdelse af de nationale bestemmelser.

Kapitel VI
ESMA's beføjelser og kompetenceområder

Afdeling I
Kompetenceområder og procedurer

Artikel 21
Ret til fortrolighed

De beføjelser, som i medfør af artikel 22-25 er tillagt ESMA eller enhver embedsmand eller anden person bemyndiget af ESMA, må ikke anvendes til at kræve offentliggørelse af oplysninger, som er underlagt ret til fortrolighed.

Artikel 22
Anmodning om oplysninger 

1.ESMA kan ved simpel anmodning eller ved en afgørelse kræve, at følgende personer afgiver alle oplysninger, der er nødvendige, for at ESMA kan varetage sine opgaver i henhold til denne forordning:

a)en crowdfundingtjenesteudbyder eller en person, som kontrollerer eller direkte eller indirekte kontrolleres af en crowdfundingtjenesteudbyder

b)projektejere, der tidligere eller på nuværende tidspunkt har lavet et udbud på en crowdfundingplatform

c)tredjeparter, der er udpeget til at varetage funktioner i forbindelse med levering af crowdfundingtjenesten i overensstemmelse med artikel 8

d)medlemmer af de i litra a)-c) nævnte personers ledelse

e)de i litra a)-c) nævnte personers revisorer og rådgivere.

2.En simpel anmodning om oplysninger som omhandlet i stk. 1 skal:

a)henvise til denne artikel som retsgrundlag for anmodningen

b)angive formålet med anmodningen

c)præcisere, hvilke oplysninger der er nødvendige

d)angive en frist for tilvejebringelsen af oplysningerne

e)angive størrelsen af den bøde, der vil blive pålagt i henhold til artikel 28, hvis de fremlagte oplysninger er ukorrekte eller vildledende.

3.Ved krav om tilvejebringelse af oplysninger ved en afgørelse i henhold til stk. 1 skal ESMA:

a)henvise til denne artikel som retsgrundlag for anmodningen

b)angive formålet med anmodningen

c)præcisere, hvilke oplysninger der er nødvendige

d)fastsætte en frist for tilvejebringelsen af oplysningerne

e)angive de i artikel 29 foreskrevne tvangsbøder, som finder anvendelse, hvis de ønskede oplysninger er ufuldstændige

f)angive den i artikel 28 foreskrevne bøde, som finder anvendelse, hvis svarene på de stillede spørgsmål er ukorrekte eller vildledende

g)oplyse om retten til at påklage afgørelsen for ESMA's klagenævn og retten til at få afgørelsen prøvet ved Den Europæiske Unions Domstol (i det følgende benævnt "Domstolen") i overensstemmelse med artikel 60 og 61 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

4.De i stk. 1 omhandlede personer eller deres repræsentanter og, for så vidt angår juridiske personer og foreninger uden status som juridisk person, de personer, der ifølge lov eller vedtægt har beføjelse til at repræsentere dem, giver de ønskede oplysninger. Behørigt befuldmægtigede advokater kan give de ønskede oplysninger på deres kunders vegne. Sidstnævnte bærer det fulde ansvar, såfremt de fremlagte oplysninger er ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende.

5.ESMA fremsender uden ophold et eksemplar af den simple anmodning eller af sin afgørelse til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de i stk. 1 omhandlede personer, som er berørt af anmodningen om oplysninger, er bosat eller etableret.

Artikel 23
Generelle undersøgelser

1.ESMA kan foretage undersøgelser af personer omhandlet i artikel 22, stk. 1. Med henblik herpå har de embedsmænd eller andre personer, der er bemyndiget af ESMA, beføjelser til at:

a)undersøge optegnelser, data, procedurer og ethvert andet materiale, som har betydning for udførelsen af ESMA's opgaver, uanset det medium, hvorpå eller hvori de er lagret

b)tage eller tilvejebringe bekræftede genparter eller udskrifter af sådanne optegnelser, data, procedurer og andet materiale

c)indkalde og anmode enhver person som omhandlet i artikel 22, stk. 1, eller dennes repræsentanter eller medlemmer af deres personale, om mundtlige eller skriftlige forklaringer på forhold eller dokumenter, der vedrører kontrolbesøgets genstand og formål, og registrere svarene

d)udspørge enhver anden juridisk eller fysisk person, der samtykker heri, med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand

e)anmode om registreringer af telefonsamtaler og datatrafik.

2.De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at udføre de i stk. 1 nævnte undersøgelser, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig tilladelse, som angiver genstanden for undersøgelsen og dennes formål. I tilladelsen oplyses også om de i artikel 29 foreskrevne tvangsbøder, som finder anvendelse, hvis de påkrævede optegnelser, data, procedurer og ethvert andet materiale eller svarene på de spørgsmål, som stilles til de personer, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1, ikke gives eller er ufuldstændige, og om de i artikel 28 foreskrevne bøder, som finder anvendelse, hvis svarene på de spørgsmål, som stilles til de i artikel 22, stk. 1, omhandlede personer, er ukorrekte eller vildledende.

3.De personer, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1, er forpligtet til at underkaste sig undersøgelser, som iværksættes på grundlag af en afgørelse truffet af ESMA. Afgørelsen skal angive undersøgelsens genstand og formål, de i artikel 29 foreskrevne tvangsbøder og de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, samt oplyse om retten til at få afgørelsen prøvet ved Domstolen.

4.ESMA underretter i god tid før en undersøgelse som omhandlet i stk. 1 den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den skal finde sted, om undersøgelsen og de bemyndigede personers identitet. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed bistår på ESMA's anmodning de bemyndigede personer med at udføre deres opgaver. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i undersøgelser.

5.Kræves der i henhold til gældende national ret tilladelse fra en judiciel myndighed for at kunne anmode om registreringer af telefonsamtaler eller datatrafik, jf. stk. 1, litra e), ansøges der om en sådan tilladelse. Der kan også ansøges om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.

6.Modtager en national judiciel myndighed en ansøgning om tilladelse til at anmode om registreringer af telefonsamtaler eller datatrafik, jf. stk. 1, litra e), kontrollerer den pågældende myndighed følgende:

a)Den af ESMA vedtagne afgørelse, jf. stk. 3, er autentisk.

b)De foranstaltninger, der måtte skulle træffes, er forholdsmæssige og er hverken vilkårlige eller urimelige.

7.For så vidt angår stk. 6, litra b), kan den nationale judicielle myndighed anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA's mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted, samt alvorligheden af den formodede overtrædelse og den måde, hvorpå den person, der er genstand for tvangsindgrebene, er indblandet. Den nationale judicielle myndighed kan dog ikke prøve nødvendigheden af undersøgelsen eller kræve at få forelagt oplysninger fra ESMA's sagsakter. Lovligheden af ESMA's afgørelse kan kun indklages for Domstolen efter den i forordning (EU) nr. 1095/2010 fastlagte procedure.

Artikel 24
Kontrolbesøg på stedet

1.ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage alle nødvendige kontrolbesøg på stedet på enhver forretningslokalitet tilhørende de i artikel 22, stk. 1, omhandlede personer.

2.De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at foretage et kontrolbesøg på stedet, kan betræde enhver forretningslokalitet tilhørende de personer, der er genstand for ESMA's afgørelse om undersøgelse, og udøve alle de beføjelser, der fremgår af artikel 23, stk. 1. De har også beføjelser til at forsegle alle forretningslokaliteter og bøger eller optegnelser i det for kontrolbesøget nødvendige tidsrum og omfang.

3.ESMA underretter i tilstrækkelig tid inden kontrolbesøget den kompetente myndighed i det tredjeland, hvor kontrolbesøget skal gennemføres, herom. ESMA kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrolbesøget korrekt og effektivt, og efter at have informeret den relevante kompetente myndighed, foretage kontrolbesøget på stedet uden forudgående varsel. Kontrolbesøg i henhold til denne artikel gennemføres, under forudsætning af at den relevante myndighed har bekræftet, at den ikke modsætter sig kontrolbesøgene.

4.De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at foretage et kontrolbesøg på stedet, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig tilladelse, som angiver genstanden for og formålet med kontrolbesøget samt de i artikel 33 foreskrevne tvangsbøder, som finder anvendelse, hvis de berørte personer ikke underkaster sig kontrolbesøget.

5.De i artikel 23, stk. 1, omhandlede personer skal underkaste sig kontrolbesøg på stedet, som ESMA har påbudt ved afgørelse. Afgørelsen skal angive kontrolbesøgets genstand og formål, fastsætte tidspunktet for dets påbegyndelse og oplyse om de tvangsbøder, der er foreskrevet i artikel 29, de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, og retten til at få afgørelsen prøvet ved Domstolen.

6.Embedsmænd fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget skal gennemføres, og personer, der er bemyndiget eller udpeget af samme myndighed, skal på ESMA's anmodning aktivt bistå embedsmændene fra og andre personer bemyndiget af ESMA. Embedsmænd fra den pågældende medlemsstats kompetente myndighed kan også deltage i kontrolbesøg på stedet.

7.ESMA kan også kræve, at kompetente myndigheder udfører særlige undersøgelsesopgaver og kontrolbesøg på stedet som omhandlet i nærværende artikel og i artikel 23, stk. 1, på ESMA's vegne.

8.Fastslår embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af ESMA, at en person modsætter sig et kontrolbesøg, der er påbudt i henhold til denne artikel, yder den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat dem den bistand, der er nødvendig, for at de kan gennemføre deres kontrolbesøg på stedet, og anmoder eventuelt om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand.

9.Kræves der i henhold til national ret tilladelse fra en judiciel myndighed til det i stk. 1 omhandlede kontrolbesøg på stedet eller den i stk. 7 omhandlede bistand, ansøges der om en sådan tilladelse. Der kan også ansøges om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.

10.Modtager en national judiciel myndighed en ansøgning om tilladelse til et kontrolbesøg på stedet, jf. stk. 1, eller bistand, jf. stk. 7, kontrollerer den pågældende myndighed følgende:

a)Den af ESMA vedtagne afgørelse, jf. stk. 4, er autentisk.

b)De foranstaltninger, der måtte skulle træffes, er forholdsmæssige og er hverken vilkårlige eller urimelige.

11.For så vidt angår stk. 10, litra b), kan den nationale judicielle myndighed anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA's mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted, samt alvorligheden af den formodede overtrædelse og den måde, hvorpå den person, der er genstand for tvangsindgrebene, er indblandet. Den nationale judicielle myndighed kan dog ikke prøve nødvendigheden af undersøgelsen eller kræve at få forelagt oplysninger fra ESMA's sagsakter. Lovligheden af ESMA's afgørelse kan kun indklages for Domstolen efter den i forordning (EU) nr. 1095/2010 fastlagte procedure.

Artikel 25
Udveksling af oplysninger

ESMA og de kompetente myndigheder meddeler uden unødigt ophold hinanden de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver i henhold til denne forordning.

Artikel 26
Tavshedspligt

Tavshedspligten som omhandlet i artikel 76 i direktiv 2014/65/EU gælder for ESMA og for alle personer, der arbejder eller har arbejdet for ESMA, og for enhver anden person, som ESMA har delegeret opgaver til, herunder revisorer og sagkyndige, med hvem ESMA har indgået kontrakt.

Artikel 27
ESMA's tilsynsforanstaltninger

1.Finder ESMA, at en person som anført i artikel 22, stk. 1, litra a), har gjort sig skyldig i en af de i kapitel I-V nævnte overtrædelser, kan ESMA træffe en eller flere af følgende foranstaltninger:

a)vedtagelse af en afgørelse, hvorved den pågældende pålægges at bringe overtrædelsen til ophør

b)vedtagelse af en afgørelse om pålæg af bøder eller tvangsbøder i henhold til artikel 28 og 29

c)offentliggørelse af meddelelser

d)udstedelse af advarsler.

2.ESMA tager i forbindelse med de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger hensyn til overtrædelsens art og alvorlighed ud fra følgende kriterier:

a)overtrædelsens varighed og hyppighed

b)hvorvidt overtrædelsen har givet anledning til, fremmet eller på anden vis foranlediget økonomisk kriminalitet

c)hvorvidt overtrædelsen er begået forsætligt eller uagtsomt

d)graden af ansvar hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen

e)den finansielle styrke hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, med udgangspunkt i den ansvarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst og nettoaktiver

f)overtrædelsens indvirkning på investorers interesser

g)størrelsen af den opnåede fortjeneste eller det undgåede tab for den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, eller tabene for tredjeparter som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes

h)villigheden hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, til at samarbejde med ESMA, uden at dette dog tilsidesætter kravet om tilbagebetaling af den pågældende persons opnåede fortjeneste eller undgåede tab

i)overtrædelser, som den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået

j)foranstaltninger, som den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har truffet efter overtrædelsen for at hindre gentagelse.

3.ESMA underretter uden unødigt ophold den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, om enhver foranstaltning, som træffes i henhold til stk. 1, og meddeler den til de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen. ESMA offentliggør den pågældende afgørelse på sit websted senest 10 arbejdsdage efter den dato, hvor afgørelsen blev vedtaget.

4.Den i stk. 3 omhandlede offentliggørelse skal omfatte:

a)en erklæring om, at den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har ret til at påklage afgørelsen

b)hvis det er relevant, en erklæring om, at der er indgivet en klage, med angivelse af, at klagen ikke har opsættende virkning

c)en erklæring om, at ESMA's klagenævn kan suspendere anvendelsen af den påklagede afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Afdeling II
ADMINISTRATIVE SANKTIONER OG ANDRE FORANSTALTNINGER

Artikel 28
Bøder

1.Finder ESMA i overensstemmelse med artikel 31, stk. 5, at en person forsætligt eller uagtsomt har gjort sig skyldig i en af de i kapitel I-V nævnte overtrædelser, vedtager ESMA en afgørelse om pålæg af en bøde i overensstemmelse med stk. 3.

2.En overtrædelse anses for at være forsætlig, hvis ESMA konstaterer objektive faktorer, der viser, at en person med overlæg gjorde sig skyldig i overtrædelsen.

3.Maksimumsbeløbet for den bøde, der er omhandlet i punkt 1, skal være 5 % af crowdfundingtjenesteudbyderens årlige omsætning i et helt kalenderår.

4.Ved fastsættelsen af en bøde i henhold til stk. 1 tager ESMA hensyn til de i artikel 27, stk. 2, fastsatte kriterier.

Artikel 29
Tvangsbøder

1.ESMA træffer afgørelse om pålæg af tvangsbøder med henblik på at tvinge:

a)en person til at bringe en overtrædelse til ophør i overensstemmelse med en afgørelse i henhold til artikel 23

b)en person som omhandlet i artikel 22, stk. 1:

i)til at give fyldestgørende oplysninger, som der er blevet anmodet om ved en afgørelse i henhold til artikel 22

ii)til at underkaste sig en undersøgelse og navnlig til at udlevere fyldestgørende optegnelser, data, procedurer og ethvert andet ønsket materiale og til at supplere og korrigere andre oplysninger, som er udleveret i forbindelse med en undersøgelse, der er iværksat ved en afgørelse i henhold til artikel 23

iii)til at underkaste sig et kontrolbesøg på stedet, der er påbudt ved en afgørelse i henhold til artikel 24.

2.En tvangsbøde skal være effektiv og forholdsmæssig. Tvangsbøden pålægges pr. dags forsinkelse.

3.Uanset stk. 2 skal beløbet for tvangsbøderne svare til 3 % af den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår eller, for så vidt angår fysiske personer, 2 % af den gennemsnitlige daglige indtægt i det foregående kalenderår. Det beregnes fra den dato, der er angivet i afgørelsen om pålæg af tvangsbøden.

4.En tvangsbøde pålægges i maksimalt seks måneder efter meddelelsen af ESMA's afgørelse. ESMA tager efter periodens udløb foranstaltningen op til revision.

Artikel 30
Offentliggørelse, art, tvangsfuldbyrdelse og overførsel af bøder og tvangsbøder

1.ESMA offentliggør, hvilke bøder og tvangsbøder der er pålagt i henhold til artikel 28 og 29, medmindre en sådan offentliggørelse ville udgøre en alvorlig trussel mod de finansielle markeder eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssigt stor skade. En sådan offentliggørelse må ikke indeholde personoplysninger som omhandlet i forordning (EU) 2016/679 16 .

2.Bøder og tvangsbøder pålagt i henhold til artikel 34 og 35 er af administrativ karakter.

3.Hvis ESMA beslutter ikke at pålægge bøder eller tvangsbøder, underretter den Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder herom og redegør for grundene til denne afgørelse.

4.Bøder og tvangsbøder pålagt i henhold til artikel 28 og 29 kan tvangsfuldbyrdes.

5.Tvangsfuldbyrdelsen sker efter de civile retsplejeregler i det land, på hvis område den finder sted.

6.Bøder og tvangsbøder overføres til Den Europæiske Unions almindelige budget.

Artikel 31
Procedureregler for tilsynsforanstaltninger og pålæg af bøder

1.Finder ESMA i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, som udgør en eller flere af de i kapitel I-V nævnte overtrædelser, udpeger ESMA en uafhængig efterforskningsembedsmand internt i ESMA til at undersøge sagen. Den udpegede embedsmand må ikke være eller have været direkte eller indirekte involveret i tilsynet med eller meddelelsen af tilladelse til den pågældende crowdfundingtjenesteudbyder, og vedkommende skal varetage sine funktioner uafhængigt af ESMA.

2.Den i stk. 1 omhandlede efterforskningsembedsmand undersøger de påståede overtrædelser under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra de personer, der er genstand for undersøgelserne, og indsender et fuldstændigt dossier med sine resultater til ESMA.

3.Efterforskningsembedsmanden kan med henblik på varetagelse af sine opgaver udøve beføjelsen til at anmode om oplysninger, jf. artikel 22, og til at foretage undersøgelser og kontrolbesøg på stedet, jf. artikel 23 og 24.

4.Under udførelsen af sine opgaver skal efterforskningsembedsmanden have adgang til alle dokumenter og oplysninger, som ESMA har indsamlet i forbindelse med sine tilsynsaktiviteter.

5.Efterforskningsembedsmanden giver, efter at have afsluttet sin undersøgelse, og inden han indsender dossieret med resultaterne til ESMA, de personer, der er genstand for undersøgelsen, mulighed for at blive hørt om de forhold, der undersøges. Efterforskningsembedsmanden baserer kun sine resultater på forhold, som de berørte personer har haft lejlighed til at udtale sig om.

6.Retten til forsvar for de berørte personer skal respekteres fuldt ud i forbindelse med undersøgelser i henhold til denne artikel.

7.Efterforskningsembedsmanden underretter, når han indsender dossieret med resultaterne til ESMA, de personer, der er genstand for undersøgelserne, herom. De personer, der er genstand for undersøgelserne, har ret til aktindsigt i dossieret, med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger, der vedrører tredjeparter.

8.ESMA afgør på baggrund af dossieret med efterforskningsembedsmandens resultater og, når de personer, der er genstand for undersøgelserne, anmoder herom, efter at have hørt de pågældende personer i overensstemmelse med artikel 32, hvorvidt de personer, der er genstand for undersøgelserne, har gjort sig skyldige i en eller flere af de i kapitel I-V nævnte overtrædelser, og træffer i givet fald en tilsynsforanstaltning i henhold til artikel 31.

9.Efterforskningsembedsmanden deltager ikke i ESMA's overvejelser om sagen og indgår ikke på nogen anden måde i ESMA's beslutningsproces.

10.Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 [Publications Office: please insert date 24 months after entry into force] for yderligere at præcisere retsplejereglerne for udøvelse af beføjelsen til at pålægge bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om ret til forsvar, fastsættelse af frister og opkrævning af bøder eller tvangsbøder samt forældelsesfrister for pålæg og tvangsfuldbyrdelse af sanktioner.

11.ESMA henviser sager til de relevante nationale myndigheder med henblik på strafferetlig behandling, hvis den i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning finder, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der kan betragtes som en overtrædelse af straffeloven. Endvidere afholder ESMA sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvis en allerede truffet afgørelse om frifindelse eller idømmelse af straf på grundlag af et eller flere identiske forhold eller forhold, som i alt væsentligt er de samme, allerede har antaget retskraft som følge af en straffesag i henhold til national ret.

Artikel 32
Høring af berørte personer

1.Før ESMA træffer afgørelse i henhold til artikel 27, 28 og 29, giver den de personer, der er genstand for proceduren, mulighed for at blive hørt om ESMA's undersøgelsesresultater. ESMA lægger kun de resultater til grund for sine afgørelser, som de personer, der er genstand for proceduren, har haft lejlighed til at udtale sig om.

2.Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis der er behov for en hasteforanstaltning for at imødegå en overhængende fare for, at det finansielle system lider væsentlig skade. I så fald kan ESMA træffe en midlertidig afgørelse og give de berørte personer mulighed for at blive hørt, hurtigst muligt efter at den har truffet sin afgørelse.

3.Retten til forsvar for de personer, der er genstand for undersøgelser, skal respekteres fuldt ud i procedureforløbet. De har ret til aktindsigt i ESMA's sagsakter, med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger eller ESMA's interne forberedende dokumenter.

Artikel 33
Prøvelse ved Domstolen

Domstolen har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over afgørelser, hvorved ESMA har pålagt en bøde eller en tvangsbøde eller pålagt en anden sanktion eller administrativ foranstaltning i overensstemmelse med denne forordning. Domstolen kan annullere, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde.

Artikel 34
Gebyrer for meddelelse af tilladelse og tilsyn

1.ESMA pålægger crowdfundingtjenesteudbydere gebyrer i overensstemmelse med denne forordning og i overensstemmelse med de i henhold til stk. 3 vedtagne delegerede retsakter. Disse gebyrer skal fuldt ud dække ESMA's udgifter til meddelelse af tilladelse til og tilsyn med crowdfundingtjenesteudbydere samt godtgørelse af omkostninger, som de kompetente myndigheder måtte afholde under udførelse af arbejde i medfør af nærværende forordning, navnlig som følge af en delegation af opgaver, jf. artikel 35.

2.Det gebyr, der pålægges en individuel crowdfundingtjenesteudbyder, begrænses af et loft, der står i forhold til omfanget af crowdfundingtjenesteudbyderens aktiviteter.

3.Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 37 senest den [Publications Office: please insert date 24 months after entry into force] for at præcisere gebyrernes art, de tjenester, for hvilke de skal erlægges, gebyrernes størrelse og betalingsmåde samt metoden til beregning af det maksimale beløb pr. enhed, jf. stk. 2, som ESMA kan pålægge.

Artikel 35
ESMA's delegering af opgaver til kompetente myndigheder

1.Er det nødvendigt for at kunne udføre en tilsynsopgave korrekt, kan ESMA delegere specifikke tilsynsopgaver til den kompetente myndighed i en medlemsstat i overensstemmelse med de af ESMA udarbejdede retningslinjer, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Sådanne specifikke tilsynsopgaver kan navnlig omfatte beføjelser til at fremsætte anmodninger om oplysninger i overensstemmelse med artikel 22 og til at foretage undersøgelser og kontrolbesøg på stedet i overensstemmelse med artikel 23 og 24.

2.ESMA hører inden delegering af en opgave den relevante kompetente myndighed om følgende:

a)omfanget af den opgave, der skal delegeres

b)tidsplanen for udførelsen af opgaven og

c)videregivelse af de nødvendige oplysninger fra og til ESMA.

3.ESMA godtgør de udgifter, som en kompetent myndighed pådrager sig som følge af udførelsen af delegerede opgaver, i overensstemmelse med den af Kommissionen i henhold til artikel 34, stk. 3, vedtagne forordning om gebyrer.

4.ESMA tager den i stk. 1 omhandlede afgørelse op til fornyet overvejelse med passende mellemrum. En delegation kan til enhver tid tilbagekaldes.

Artikel 36
Databeskyttelse

1.For så vidt angår behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning udfører de kompetente myndigheder deres opgaver med henblik på anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679.

2.For så vidt angår ESMA's behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning skal den overholde forordning (EF) nr. 45/2001.

Kapitel VII
Delegerede retsakter

Artikel 37
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 7, artikel 10, stk. 10, artikel 15, stk. 6, artikel 16, stk. 9, artikel 31, stk. 10, og artikel 34, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [Publications Office: Date of entry into force of this Regulation].

3.Den i artikel 3, stk. 2, artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 7, artikel 10, stk. 10, artikel 15, stk. 6, artikel 16, stk. 9, artikel 31, stk. 10, og artikel 34, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 7, artikel 10, stk. 10, artikel 15, stk. 6, artikel 16, stk. 9, artikel 31, stk. 10, og artikel 34, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Kapitel VIII
Afsluttende bestemmelser

Artikel 38
Rapport

1.Inden [publications office please insert 24 months of entry into application of this Regulation] forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, i givet fald ledsaget af et lovgivningsforslag.

2.Rapporten skal indeholde en vurdering af følgende:

a)hvordan markedet for crowdfundingtjenesteudbydere i Unionen fungerer, herunder markedsudvikling og tendenser, vurderet ud fra de tilsynserfaringer, som ESMA har høstet, antallet af crowdfundingtjenesteudbydere til hvem ESMA har meddelt tilladelse og deres markedsandele og navnlig undersøgelser af, hvorvidt der er behov for justeringer af definitionerne i denne forordning, og om den række af tjenester, der er omfattet af denne forordning, stadig er hensigtsmæssig

b)denne forordnings betydning for et velfungerende indre marked for crowdfundingtjenester, herunder indvirkningen på SMV'ers adgang til finansiering og på investorer og andre kategorier af personer, som påvirkes af disse tjenester

c)gennemførelsen af teknologisk innovation i crowdfundingsektoren, herunder anvendelse af nye innovative forretningsmodeller og teknologier

d)om den i artikel 2, stk. 2, litra d), fastsatte tærskel fortsat er hensigtsmæssig med henblik på at forfølge de i forordningen fastsatte mål

e)de virkninger, som de nationale love og administrative bestemmelser vedrørende crowdfundingtjenesteudbyderes markedsføringsmateriale har på friheden til at udbyde tjenester, konkurrencevilkårene og investorbeskyttelse

f)anvendelsen af de administrative sanktioner og navnlig behovet for yderligere harmonisering af de administrative sanktioner, der er fastsat for overtrædelse af kravene i denne forordning.

g)nødvendigheden af og proportionaliteten ved at pålægge crowdfundingtjenesteudbydere forpligtelsen til at overholde de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv (EU) 2015/849 med hensyn til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme og ved at tilføje af sådanne crowdfundingtjenesteudbydere til listen over forpligtede enheder for så vidt angår direktiv (EU) 2015/849.

Artikel 39Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den [Publications Office please insert 12 months from entry into force].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslagets/initiativets art

☒ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 17  

◻ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ Forslaget/initiativet vedrører en omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

1.4.2.Specifikke mål

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (kan skyldes forskellige faktorer, f.eks. fordele ved koordination, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). For så vidt angår dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, der ellers ville være opnået med medlemsstaternes foranstaltninger på egen hånd.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.6.Varighed og finansielle virkninger

◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed

–◻ Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻ Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

☒ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ,

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 18  

◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen via

–◻ gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☒ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

☒ de organer, der er omhandlet i artikel 208 og 209

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

2.2.2.Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

·Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

·Nye budgetposter, som der er søgt om.

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for [organet]s bevillinger

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Anslåede virkninger for [organet]s menneskelige ressourcer

3.2.3.1.Resumé

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere årsværk) — stillingsfortegnelsen

Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere) – eksternt personale

Det planlagte ansættelsestidspunkt angives, beløbet tilpasses i overensstemmelse hermed (hvis ansættelsen finder sted i juli, opføres kun 50 % af de gennemsnitlige udgifter), og der redegøres nærmere i et bilag.

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilag V.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–◻ Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

–◻ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

–◻ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 27 .

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–☒ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻ for egne indtægter

–◻ for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

BILAG til finansieringsoversigten til forslaget til en forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere (ECSP'er) for erhvervslivet

Anvendt metode og vigtigste tilgrundliggende antagelser

Omkostningerne i forbindelse med ESMA's godkendelse af og tilsyn med europæiske crowdfundingtjenesteudbydere (ECSP'er) er blevet anslået ud fra tre omkostningskategorier: personaleomkostninger, administrationsomkostninger og driftsomkostninger 29 .

Opgaver forbundet med godkendelse af og tilsyn med ECSP'er vil ifølge Kommissionens foreløbige aktuelle skøn kræve 4 nyansættelser i 2019 og yderligere 9 i 2020. Disse nyansættelser skal føjes til ESMA's nuværende medarbejderstab, som allerede er dækket af myndighedens nuværende budget. Omkostningerne vil skulle finansieres over EU-budgettet for ikke at bebyrde en fremspirende erhvervsgren med uforholdsmæssigt store gebyrer. Der vil blive opkrævet bidrag fra ECSP'er, der er meddelt tilladelse i henhold til denne ordning, dog med et loft som beskrevet i forslaget.

Behovet for en forøgelse af medarbejderstaben afspejler de ekstra opgaver, som ved forordningen overlades til ESMA, og vedrører koordineringen af og tilsynet med ECSP'er:

·forberedelse og styring af tilladelsesprocesser

·oprettelse og vedligeholdelse af et centralt register

·udarbejdelse af tekniske standarder, jf. forordningen

·gennemgang af dokumenter med central investorinformation

·forberedelse af varetagelsen af koordinering og løbende tilsyn med ECSP'er

·overvågning og rapportering af nøgleresultatindikatorer på årsbasis.

Disse nye opgaver er anført i den foreslåede forordning og er nærmere beskrevet i begrundelsen. De omfatter, men er ikke begrænset til, tilladelse til og registrering af ECSP'er, tilsyn med registrerede ECSP'er, hvilket kræver regelmæssig kontakt med ledelsen/personalet i de tilsynsunderlagte enheder, besvarelse af spørgsmål og behandling af klager og anmodninger fra de kompetente nationale myndigheder eller forbrugerne, overvågning af overholdelsen af kravene for ECSP'er som fastsat i ECSP-forordningen, indhentning af oplysninger fra ECSP'er eller personer, der er involveret i forvaltningen af de enheder, der aflægger kontrolbesøg på stedet, undersøgelse af registre og afhøring af personer om påståede overtrædelser af forordningen, undersøgelse af dokumentet med central investorinformation i henhold til kravene i forordningen samt oversættelse af nødvendige dokumenter. ESMA kan også varetage opgaven at trække tilladelsen til ECSP'er tilbage og træffe andre tilsynsmæssige foranstaltninger, som er anført i ECSP-forordningen.

Nedenfor er gennemgås de generelle antagelser vedrørende beregningen af yderligere ressourcer, omkostninger til nyansættelser og supplerende infrastrukturomkostninger.

Generelle antagelser vedrørende beregning af yderligere ressourcer

Ved beregningen af yderligere ressourcer er der gjort følgende antagelser.

Det forventes, at forordningen træder i kraft i begyndelsen af 2019, og ESMA vil bruge det år til at forberede sin udarbejdelse af reguleringsmæssige tekniske standarder og teknisk rådgivning samt at udarbejde udkast til processer og procedurer. På grundlag af det nuværende antal crowdfundingplatforme på markedet, disses størrelse og aktivitet, de generelle markedsvilkår og antallet af platforme, som allerede har forsøgt at udvide på tværs af grænserne, skønnes det, at ESMA i 2020 vil føre tilsyn med ca. 25 enheder.

Yderligere stillinger antages at være enten fastansatte eller kontraktansatte. De samlede årlige gennemsnitsomkostninger 30 antages at blive 173 000 EUR for fastansatte og 86 000 EUR for kontraktansatte. Hvis pensions- og ansættelsesomkostninger medregnes, mens personalerelaterede administrations- og driftsomkostninger henføres til en separat kategori, giver nedenstående tabel en oversigt over de samlede årlige gennemsnitlige omkostninger for hver personalekategori.

Tabel 1: Personaleomkostninger

(*) Indbefatter: ansættelsesudgifter, lønninger og løntillæg, pensionsbidrag, andre udgifter (uddannelse, lægebehandling, skolegang, personaleforvaltning). Personalerelaterede administrationsomkostninger (f.eks. udgifter til tjenesterejser) og driftsomkostninger (f.eks. databaser, møder, juridiske udgifter) er ikke medregnet.

Beregning af yderligere ansættelser

Tabel 2 viser de personaleressourcer, som det anslås, at ESMA vil behøve for at kunne varetage de funktioner, der er fastlagt i forordningen.

Tabel 2 Samlede fuldtidsækvivalenter pr. år

Fremtidige behov vedrørende perioden efter 2020 beregnes og allokeres i forbindelse med den flerårige finansielle ramme.

Andre udgifter

Andre udgifter, såsom oprettelse af register, databaser, mv., er medregnet i driftsudgifterne i tabel 3. It-omkostningerne anslås at beløbe sig til 250 000 EUR for både 2019 og 2020 for derefter at falde til 50. Oversættelsesomkostningerne er ligeledes medregnet i linjen for driftsomkostninger og beløber sig til 350 000 EUR pr. år.

Samlede udgiftsbeløb 2019-2020

På baggrund af ovennævnte antagelser gengives i nedenstående tabel samlede anslåede beløb til oprettelses- samt tilsyns- og tilladelsesopgaver, der skal udføres af ESMA, for perioden 2019-2020.

Tabel 3 Samlede udgifter for ESMA i relation til ESMA i ECSP i årene 2019-2020 i EUR

(1)    I Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om etablering af en kapitalmarkedsunion fastsættes det endvidere, at "kapitalmarkedsunionen bør skabe et passende reguleringsklima, der forbedrer den grænseoverskridende adgang til information om de virksomheder, der søger efter kredit, kvasiegenkapital- og egenkapitalstrukturer for at fremme væksten af finansieringsmodeller, som ikke er bankbaserede, herunder crowdfunding og peer-to-peer-långivning". Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om etablering af en kapitalmarkedsunion (2015/2634 (RSP)), punkt 47. Kan tilgås på http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+TA+P8-TA-2015-0268+0+DOC+PDF+V0//E.    

(2)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Udnyttelse af potentialet ved crowdfunding i Den Europæiske Union (COM(2014) 172 final af 27.3.2014).

(3)    SWD(2016) 154 final — kan tilgås på: https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/10102/2016/EN/10102-2016-154-EN-F1-1.PDF.

(4)    EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12.

(5)    EUT C […] af […], s. […].

(6)    EUT C […] af […], s. […].

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).

(8)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).

(10)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(11)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).

(12)    COM(2017) 340 final, Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om vurderingen af de risici for hvidvask og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked og vedrører grænseoverskridende aktiviteter.

(13)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(15)    EUT L 297 af 7.11.2013, s. 107.

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(17)    Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).

(18)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .

(19)    OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(20)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(21)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(22)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(23)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål…".

(24)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.

(25)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(26)    Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

(27)    Se artikel 11 og 17 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

(28)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.

(29)    Driftsomkostningerne indbefatter også oversættelses- og it-omkostninger.

(30)    Eksklusive pensions- og ansættelsesomkostninger, men inklusive personalerelaterede driftsomkostninger (f.eks. udgifter til tjenesterejser) og administrationsomkostninger (f.eks. databaser, møder, juridiske udgifter).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den8.3.2018

COM(2018) 113 final

BILAG

til

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet

{SWD(2018) 56 final}
{SWD(2018) 57 final}

BILAG

Oplysninger, der skal gives i dokumentet med central investorinformation

Del A: Oplysninger om projektejeren/-erne og crowdfundingprojektet

a)Identitet, retlig status, ejerskab, ledelse og kontaktoplysninger

b)Hovedvirksomhed; udbudte produkter eller tjenester

c)Et hyperlink til projektejerens seneste regnskab, hvis det foreligger

d)En beskrivelse af crowdfundingprojektet, herunder dets formål og væsentligste karakteristika.

Del B: Væsentligste karakteristika ved crowdfundingprocessen og betingelserne for tilvejebringelse af kapital eller lån af midler, alt efter hvad der er relevant

a)Mindstemål for kapital, der samlet skal rejses, eller midler, der samlet skal lånes, i ét crowdfundingudbud, og antal udbud, der er blevet gennemført af projektejeren eller crowdfundingtjenesteudbyderen for crowdfundingprojektet

b)Fristen for, hvornår målet for tilvejebringelse af kapital eller lån af midler skal nås

c)Oplysninger om konsekvenserne, hvis målkapitalen ikke tilvejebringes eller de ønskede midler ikke lånes før fristen

d)Det største udbudsbeløb, når det er forskelligt fra målkapitalen i litra a)

e)Kapitalgrundlag afsat til crowdfundingprojektet af projektejeren

f)Ændring i sammensætningen af udstederens kapital eller lån forbundet med crowdfundingudbuddet.

Del C: Risikofaktorer

Fremstilling af de væsentligste risici, der er forbundet med at finansiere crowdfundingprojektet, med sektoren, projektet, projektejeren og investeringsinstrumentet, herunder geografiske risici, hvis det er relevant.

Del D: Oplysninger vedrørende udbud af værdipapirer

a)Samlet værdi og type investeringsinstrumenter, der skal udbydes

b)Tegningskurs

c)Om overtegning accepteres, og hvordan dette allokeres

d)Tegnings- og betalingsvilkår

e)Deponering og levering af investeringsinstrumenter til investorer

f)Hvis investeringen er sikret af en garant eller ved sikkerhedsstillelse:

i)om garanten eller sikkerhedsstilleren er en juridisk person

ii)garantens eller sikkerhedsstillerens identitet, retlige status og kontaktoplysninger

iii)oplysninger om arten af og vilkårene for garantien eller sikkerhedsstillelsen

g)Hvis relevant, en fast forpligtelse til at købe værdipapirerne tilbage og fristen for et sådant tilbagekøb

h)For andre instrumenter end aktieinstrumenter, den nominelle rente, datoen for forrentningens begyndelse, datoerne for rentebetalinger, udløbsdatoen og det relevante afkast.

Del E: Udstederoplysninger, hvis udstederen er en anden end projektejeren, og derfor er en SPV

a)Om en SPV er mellemled mellem projektejeren og investoren

b)Udstederens kontaktoplysninger.

Del F: Investorrettigheder

a)Centrale rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne

b)Begrænsninger, som værdipapirerne er underlagt

c)Beskrivelse af eventuelle begrænsninger på overførsel af værdipapirer

d)Muligheder for udtrædelse

e)For kapitalandele, fordeling af kapital og stemmerettigheder før og efter den af udbuddet følgende kapitalforøgelse (idet det antages, at alle værdipapirerne bliver tegnet).

Del G: Offentliggørelse vedrørende låneaftalen

Hvis crowdfundingudbuddet omfatter kreditformidling, skal dokumentet med central investorinformation i stedet for de i del D, E og F omhandlede oplysninger indeholde følgende oplysninger:

a)Kreditaftalens karakter og løbetid

b)Gældende rentesatser eller, hvis relevant, anden kompensation til investoren

c)Risikobegrænsende foranstaltninger, eksempelvis om der foreligger kreditsikring

d)Tilbagebetalingsplan for hovedstolen og tilbagebetaling af renter.

Del H: Gebyrer, oplysninger og retlig prøvelse

a)Gebyrer, der opkræves hos investoren, og omkostninger, denne pådrager sig, i forbindelse med investeringen

b)Hvor og hvordan der gratis kan indhentes yderligere oplysninger om crowdfundingprojektet, projektejeren og udstederen

c)Hvordan og til hvem investoren kan rette en klage om investeringen eller om projektejerens optræden eller om crowdfundingtjenesteudbyderen.