BILAG

til Kommissionens forordning af 25. juni 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« repræsenterer »anden oprindelse«.

BILAG

Fælles rapporteringsformat, jf. artikel 2, stk. 3

Resultater af kontrol af visse fiskevarer fra Gabon for så vidt angår tungmetaller og sulfitter

Indberettende land:

År:

Kvartal:

(1)  En analyt pr. linje.

(2)  For sulfitter indberettes resultatet som SO2.

(3)  Jf. forordning (EF) nr. 333/2007.

BILAG 1A

MEDDELELSE

(største format: A4 (210 × 297 mm))

BILAG 1B

MEDDELELSE

(største format: A4 (210 x 297 mm))

BILAG 2

GODKENDELSESMÆRKERS UDFORMNING

MODEL A

(Se punkt 4.2.4. i dette regulativ)

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at køretøjstypen, hvad angår beskyttelsen af føreren mod styreapparatet i tilfælde af et sammenstød, er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 12. Godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt efter kravene i regulativ 12 som ændret ved ændringsserie 03.

MODEL B

(Se punkt 4.2.5. i dette regulativ)

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at køretøjstypen er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 12 og 39 (1). Godkendelsesnummeret angiver, at regulativ nr. 12 på godkendelsesdatoen indeholdt ændringsserie 03, og regulativ nr. 39 indeholdt ændringsserie 04.

MODEL C

(Se punkt 4.3.4. i dette regulativ)

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført en betjeningsindretning for styretøj, viser, at den pågældende type betjeningsindretning, hvad angår beskyttelsen af føreren mod styreapparatet i tilfælde af et sammenstød, er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til den relevante del af regulativ nr. 12 som ændret ved ændringsserie 03.

MODEL D

(Se punkt 4.3.4.3. i dette regulativ)

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført en betjeningsindretning for styretøj, viser, at den pågældende type betjeningsindretning, hvad angår beskyttelsen af føreren mod styreapparatet i tilfælde af et sammenstød, er godkendt i Nederlandene (E4) efter punkt 5.2.1. og/eller 5.3.1. i regulativ nr. 12 som ændret ved ændringsserie 03.

(1)  Det andet nummer er kun givet som eksempel.

BILAG 3

PRØVNING VED FRONTALSAMMENSTØD MED BARRIERE

1.   FORMÅL

Denne prøvning skal vise, om køretøjet opfylder kravene i punkt 5.1.

2.   PRØVNINGSANLÆG, FREMGANGSMÅDE OG MÅLEAPPARATER

2.1.   Prøveareal

Prøvearealet skal være tilstrækkelig stort til at rumme tilløbsbane, barriere og de tekniske installationer, der er nødvendige til prøvningen. Den sidste del af prøvebanen — mindst 5 m før barrieren — skal være vandret (mindre end 3 % hældning, målt over en længde på en meter), plan og jævn.

2.2.   Barriere

Barrieren består af en blok af armeret beton, mindst 3 m bred ved forkanten, og mindst 1,5 m høj. Barrierens tykkelse skal være således, at den vejer mindst 70 metriske tons. Forsiden skal være flad, lodret og vinkelret på tilløbsbanens akse. Den skal være dækket af et lag krydsfiner i god stand af tykkelse 19 ± 1 mm. Mellem krydsfinerlaget og barrieren kan være anbragt en opbygning på en mindst 25 mm tyk stålplade. Der kan anvendes en barriere med afvigende specifikationer, forudsat at frontarealet er større end den frontale kollisionszone på prøvekøretøjet, og at der opnås tilsvarende resultater.

2.3.   Køretøjets fremdrift

I sammenstødsøjeblikket må køretøjet ikke længere være under påvirkning af nogen ekstra fremdrifts- eller styreanordning. Det skal ramme forhindringen i en bane vinkelret på kollisionsvæggen; den største tilladte afvigelse til siden mellem den lodrette midterlinie gennem køretøjets front og den lodrette midterlinie gennem kollisionsvæggen er ± 30 cm.

2.4.   Køretøjets stand

2.4.1.   Under prøvningen skal køretøjet enten være monteret med alle sædvanlige komponenter og udstyrsdele, som medregnes i dets egenvægt, eller være i en sådan stand, at dette krav er opfyldt hvad angår komponenter og udstyr, som er af betydning for passagerkabinen og fordelingen af køretøjets masse i køreklar stand som helhed.

Uanset bestemmelsen i punkt 5.1 i dette regulativ kan prøvningen på fabrikantens begæring udføres med dukker anbragt, forudsat at de på intet tidspunkt hæmmer bevægelsen af styreapparatet. Der tages ikke hensyn til dukkernes masse i forbindelse med prøvningen.

2.4.2.   Bliver køretøjet fremdrevet med ydre midler, skal brændstoftanken være fyldt op til mindst 90 % af sin kapacitet med en ubrændbar væske med densitet mellem 0,7 og 1. Alle øvrige systemer (bremsevæskebeholdere, køler osv.) kan være tomme.

2.4.3.   Fremdrives køretøjet af sin egen motor, skal brændstoftanken være mindst 90 % fyldt. Alle øvrige beholdere skal være fyldt op.

Såfremt det begæres af fabrikanten og godkendes af den for afprøvningen ansvarlige tekniske tjeneste, kan brændstoftilførslen ske fra en ekstra tank af lille kapacitet. I så fald skal brændstoftanken være fyldt op til 90 % af sin kapacitet med en ubrændbar væske af densitet mellem 0,7 og 1.

2.4.4.   På begæring af fabrikanten kan den tekniske tjeneste, som forestår prøvningerne, tillade, at samme køretøj, som benyttes til prøvninger foreskrevet efter andre regulativer (herunder prøvninger, som kan påvirke køretøjets opbygning), desuden benyttes til prøvningerne foreskrevet i dette regulativ.

2.4.5.   Er rattet indstilleligt, skal det være anbragt i sin normale position angivet af fabrikanten; i mangel af sådan angivelse anbringes det midt mellem grænserne for indstillingsområdet (-områderne).

2.5.   Hastighed ved sammenstødet

Sammenstødshastigheden skal være mellem 48,3 km/h og 53,1 km/h. Dog anses udfaldet af prøvningen for tilfredsstillende, hvis sammenstødshastigheden har været højere og de fastlagte krav er overholdt.

2.6.   Måleapparater

Det i punkt 2.5 ovenfor nævnte instrument til hastighedsregistrering skal have en nøjagtighed på 1 %.

3.   RESULTATER

3.1.   Til bestemmelse af forskydningen bagud og opad af styretøjets betjeningsindretning foretages en registrering (1) under sammenstødet af forskellen i afstand — målt vandret (2) og parallelt med køretøjets længdeakse — mellem det øverste af ratsøjlen (og -akslen) og et punkt på køretøjet, som ikke er påvirket af sammenstødet. Som forskydning bagud og opad regnes den største af de registrerede ændringer.

3.2.   Efter prøvningen skal den skade, der er påført køretøjet, beskrives i en skriftlig rapport; der skal optages mindst ét fotografi af køretøjet, set i hvert af følgende perspektiver:

4.   KORREKTIONSFAKTORER

4.1.   Symboler

4.2.   Den korrigerede ændring D1, som anvendes til kontrol af prototypens overensstemmelse med kravene i dette direktiv, fås af formlen:

D1 = D0.K1.K2

4.3.   Forsøg med frontalsammenstød mod en barriere kræves ikke for køretøjer, som er identiske med den betragtede prototype med hensyn til specifikationerne i bilag 1, punkt 2.2, men hvis masse m1 er større end m0, såfremt m1 ikke er større end 1,25 m0, og såfremt den korrigerede ændring D2 beregnet af ændringen D1 ved hjælp af formlen D2 = (m1/m0).D1 viser, at det nye køretøj stadig opfylder kravene i punkt 5. i dette regulativ.

5.   ÆKVIVALENTE PROCEDURER

5.1.   Alternative prøvninger kan tillades efter den godkendende myndigheds skøn, forudsat at deres ækvivalens kan godtgøres. Ansøgningens dokumentation skal indeholde en rapport med beskrivelse af den anvendte metode og de opnåede resultater eller begrundelsen for, at prøvningen ikke er udført.

5.2.   Det påhviler det fabrikanten eller dennes repræsentant, som ønsker at bruge en alternativ metode, at godtgøre dennes ækvivalens.

(1)  Denne registrering kan erstattes af spidsværdimålinger.

(2)  »Vandret« skal her opfattes i forhold til passagerkabinen, når køretøjet holder stille før prøven, og ikke i forhold til jordoverfladen; »lodret« er vinkelret på vandret og opad.

BILAG 4

PRØVNING MED TORSOBLOK

1.   FORMÅL

Denne prøvning skal vise, om køretøjet opfylder kravene i punkt 5.2 i dette regulativ.

2.   PRØVNINGSANLÆG, METODER OG MÅLEINSTRUMENTER

2.1.   Montering af styretøjets betjeningsindretning

2.1.1.   Betjeningsindretningen skal være monteret på køretøjets frontsektion, der fremstilles ved gennemskæring af karrosseriet på tværs ved forsæderne og eventuelt fjernelse af tag, vindspejl og døre. Denne sektion skal være stift fastgjort til prøvebænken, så den ikke bevæger sig, når den rammes af af torsoblokken.

Tolerancen på betjeningsindretningens fastgøringsvinkel skal være ± 2 grader i forhold til den konstruktivt bestemte vinkel.

2.1.2.   På fabrikantens begæring og med den tekniske tjenestes godkendelse kan styretøjets betjeningsindretning dog anbringes på en anordning, der simulerer styreapparatets montering, forudsat at »anordning - styreapparat«-montagen i forhold til den virkelige »karrosseri-frontsektion/styreapparat«-montage har:

2.1.3.   Montering af styretøjets betjeningsindretning, når alene denne søges godkendt. Styretøjets betjeningsindretning afprøves komplet med beklædning osv. Betjeningsindretningen skal have et sammenfaldsrum på mindst 100 mm mellem betjeningsindretningen og prøvebænken. Styreakslen skal være solidt fastgjort til prøvebænken, så akslen ikke bevæger sig under påvirkning af stød (se fig. 2).

2.2.   Indstilling af styreapparatet til prøvningerne

2.2.1.   Under den første prøvning skal styretøjets betjeningsindretning være drejet således, at dens stiveste ege er ret ud for berøringspunktet med torsoblokken; er betjeningsindretningen et rat, gentages prøvningen med rattets mest eftergivelige del vinkelret på dette berøringspunkt. Er rattet indstilleligt, skal det under begge prøvninger være anbragt i sin normale position angivet af fabrikanten; i mangel af sådan angivelse anbringes det midt mellem grænserne for indstillingsområdet (-områderne).

2.2.2.   Har køretøjet anordning til indstilling af rattets hældning og position, gennemføres prøvningen med dette i den normalposition, som angives af fabrikanten og af laboratoriet anses for repræsentativt hvad angår energioptagelse.

2.2.3.   Har styretøjets betjeningsindretning airbag, udføres prøvningen med denne oppumpet. Prøvningen kan dog udføres med ikke oppumpet airbag på begæring af af fabrikanten og med samtykke af den tekniske tjeneste.

2.3.   Torsoblok

Torsoblokkens form, mål, masse og egenskaber skal være som angivet i tillægget til dette bilag.

2.4.   Måling af kræfter

2.4.1.   Der foretages en måling af den maksimale kraft, der vandret og parallelt med køretøjets længdeakse virker på torsoblokken som følge af sammenstødet med styretøjets betjeningsindretning.

2.4.2.   Denne kraft kan måles direkte eller indirekte eller beregnes af de under prøvningen målte værdier.

2.5.   Fremdrift af torsoblokken

2.5.1.   Enhver fremdriftsmetode kan anvendes, forudsat at torsoblokken, når den rammer styretøjets betjeningsindretning, er helt uden forbindelse med fremdriftsmekanismen. Torsoblokken skal ramme betjeningsindretningen i en omtrent retliniet bane, parallel med køretøjets længdeakse.

2.5.2.   Torsoblokkens H-punkt, der angives ved et særligt mærke, skal være placeret således, at det før sammenstødet ligger i det vandrette plan gennem R-punktet som angivet af køretøjets fabrikant.

2.6.   Hastighed

Torsoblokken skal ramme styretøjets betjeningsapparat med en hastighed på 24,1 km/h + 1,2. Dog anses udfaldet af prøvningen for tilfredsstillende, hvis sammenstødshastigheden har været højere og de fastlagte krav er overholdt.

2.7.   Måleapparater

2.7.1.   Måleapparaterne, som anvendes til registrering af de i punkt 5.2 i dette regulativ nævnte parametre, skal muliggøre måling med følgende nøjagtighed:

2.8.   Rumtemperatur: stabiliseret ved 20 °C ± 5 °C.

3.   RESULTATER

3.1.   Efter prøvningen må den beskadigelse, der er påført styreapparatet, vurderes og beskrives i en skriftlig rapport; der tages mindst ét fotografi i sideperspektiv og ét forfra, af området »styretøjets betjeningsindretning/ratsøjle/instrumentbræt«.

3.2.   Den største værdi af den påførte kraft måles eller beregnes som anvist i punkt 2.4.

BILAG 5

Sammenstødsprøvning med hovedformet klods

1.   FORMÅL

Denne prøvning skal vise, om styretøjets betjeningsindretning opfylder kravene i punkt 5.3 i dette regulativ.

2.   PRØVNINGSANLÆG, FREMGANGSMÅDE OG MÅLEAPPARATER

2.1.   Generelt

2.1.1.   Styretøjets betjeningsindretning skal afprøves komplet med beklædning osv.

2.1.2.   Har styretøjets betjeningsindretning airbag, udføres prøvningen med denne oppumpet. Prøvningen kan dog udføres med ikke oppumpet airbag på begæring af fabrikanten og med samtykke af den tekniske tjeneste.

2.2.   Montering af styretøjets betjeningsindretning, når denne søges godkendt i forbindelse med godkendelse af et køretøj

2.2.1.   Betjeningsindretningen skal monteres på køretøjets frontsektion, der fremstilles ved gennemskæring af karrosseriet på tværs ved forsæderne, og eventuelt fjernelse af tag, vindspejl og døre.

Denne sektion skal være stift fastgjort til prøvebænken, så den ikke bevæger sig under påvirkning af den hovedformede klods.

Tolerancen på betjeningsindretningens fastgøringsvinkel skal være ± 2 grader i forhold til den konstruktivt bestemte vinkel.

2.2.2.   På fabrikantens begæring og med den tekniske tjenestes godkendelse kan styretøjets betjeningsindretning dog monteres på en anordning, der simulerer styreapparatets montering, forudsat at »anordning/styreapparat«-montagen i forhold til den virkelige »karrosseri-frontsektion/styreapparat«-montage har:

2.3.   Montering af styreapparatets betjeningsindretning, når kun betjeningsindretningen søges godkendt.

Styretøjets betjeningsindretning afprøves komplet med beklædning osv. Betjeningsindretningen skal have et sammenfaldsrum på mindst 100 mm mellem betjeningsindretningen og prøvebænken. Styreakslen skal være solidt fastgjort til prøvebænken, så akslen ikke bevæger sig under påvirkning af stød (se figur 1).

2.3.1.   På begæring af fabrikanten kan prøvningen dog udføres under de i punkt 2.2 ovenfor anførte betingelser. I så fald er typegodkendelsen kun gyldig for de(n) specificerede køretøjstype(r).

3.   AFPRØVNINGSUDSTYR

3.1.   Prøveudstyret består af en fuldt styret, lineær stiv stødklods med en masse på 6,8 kg. Klodsens anslagsflade er halvkugleformet med en diameter på 165 mm.

3.2.   Den hovedformede klods skal være monteret med to accelerometre og en hastighedsmåler, der alle kan måle i klodsens anslagsretning.

3.3.   Måleapparater

3.3.1.   Måleinstrumenterne skal opfylde ISO 6487:1987. Herudover skal følgende specifikationer være opfyldt:

3.3.2.   Acceleration

Kanalamplitude: klasse 150 g

Kanalfrekvens klasse 600 Hz.

3.3.3.   Hastighed

Nøjagtighed inden for ± 1 %

3.3.4.   Tidsregistrering

Måleapparaterne skal kunne registrere hele prøvningens forløb med en nøjagtighed på 1/1 000 sekund. Sammenstødets begyndelse ved første berøring af stødklodsen med styretøjets betjeningsindretning skal angives på de optegnelser, der benyttes til analyse af prøvningen.

4.   FREMGANGSMÅDE VED PRØVNINGENS UDFØRELSE

4.1.   Planet for styretøjets betjeningsindretning skal være vinkelret på anslagsretningen.

4.2.   Der udføres stødprøver mod højst fire og mindst tre positioner på hver type rat, idet der hver gang anvendes en ny betjeningsindretning for styretøj. Ved efterfølgende stødprøver skal stødklodsens aksiale akse være på linie med et af følgende punkter:

4.3.   Stødklodsen skal ramme styretøjets betjeningsindretning med en hastighed på 24,1 km/h; denne hastighed opnås enten gennem selve fremdriftsenergien eller ved brug af en ekstra fremdriftsanordning.

5.   RESULTATER

5.1.   I prøvningerne udført efter ovenstående anvisninger regnes stødklodsens retardationshastighed som gennemsnittet af simultane aflæsninger på de to decelerometre.

6.   ÆKVIVALENTE PROCEDURER

6.1.   Alternative prøvninger kan tillades efter den godkendende myndigheds skøn, forudsat at deres ækvivalens kan godtgøres. Ansøgningens dokumentation skal indeholde en rapport med beskrivelse af den anvendte metode og de opnåede resultater.

6.2.   Det påhviler fabrikanten eller dennes repræsentant, som ønsker at bruge en alternativ metode, at godtgøre dennes ækvivalens.

Figur 1a

Prøveopstilling

Figur 1b

Måling af prøveopstillingens stivhed

BILAG 6

Metode til bestemmelse af H-punkt og faktisk torsovinkel for siddepladser i motorkøretøjer

1.   FORMÅL

Den i dette bilag beskrevne metode anvendes til at bestemme H-punkt og faktisk torsovinkel for en eller flere siddepladser i et motorkøretøj og eftervise sammenhængen mellem målte data og de konstruktivt bestemte specifikationer angivet af køretøjsfabrikanten (1)

2.   DEFINITIONER

I dette bilag forstås ved:

3.   FORSKRIFTER

3.1.   Datapræsentation

For hver siddeplads, for hvilken der kræves referencedata til at godtgøre overensstemmelsen med dette regulativs bestemmelser, skal alle nedenstående data eller et passende udvalg heraf forelægges i den form, der er angivet i tillæg 3 til dette bilag:

3.2.   Forhold mellem måleværdier og konstruktivt bestemte specifikationer.

3.2.1.   H-punktets koordinater og værdien af den faktiske torsovinkel, som fremkommer ved den i punkt 4 nedenfor beskrevne fremgangsmåde, sammenholdes med henholdsvis R-punktets koordinater og værdien af den konstruktivt bestemte torsovinkel angivet af køretøjets fabrikant.

3.2.2.   For den pågældende siddeplads anses den indbyrdes beliggenhed af R-punktet og H-punktet og forholdet mellem den konstruktivt bestemte torsovinkel og den faktiske torsovinkel for tilfredsstillende, såfremt H-punktet, bestemt ved sine koordinater, ligger inden for et kvadrat, hvis sidelængde er 50 mm, og hvis diagonaler skærer hinanden i R-punktet, og såfremt den faktiske torsovinkel er inden for 5 ° fra den konstruktivt bestemte torsovinkel.

3.2.3.   Er disse betingelser opfyldt, anvendes R-punktet og den konstruktivt bestemte torsovinkel til eftervisning af, at dette regulativs bestemmelser er overholdt.

3.2.4.   Opfylder H-punktet og den faktiske torsovinkel ikke forskrifterne i punkt 3.2.2. ovenfor, bestemmes H-punktet og den faktiske torsovinkel yderligere to gange (tre gange i alt). Såfremt resultaterne af to af disse tre gennemførelser opfylder forskrifterne, finder betingelserne i punkt 3.2.3. ovenfor anvendelse.

3.2.5.   Såfremt resultaterne af mindst to af de i punkt 3.2.4. ovenfor beskrevne gennemførelser ikke opfylder forskrifterne i punkt 3.2.2. ovenfor, eller såfremt efterprøvning ikke kan finde sted, fordi køretøjets fabrikant har undladt at give oplysning om R-punktets beliggenhed eller om den konstruktivt bestemte torsovinkel, anvendes det geometriske tyngdepunkt af de tre målte punkter eller gennemsnittet af de tre målte vinkler og anses for at gælde i alle tilfælde, hvor der henvises til R-punkt eller konstruktivt bestemt torsovinkel i dette regulativ.

4.   METODE TIL BESTEMMELSE AF H-PUNKT OG FAKTISK TORSOVINKEL

4.1.   Køretøjets konditioneres efter fabrikantens skøn ved en temperatur på 20 ± 10 °C for at sikre, at sædematerialet har nået rumtemperatur. Har prøvesædet aldrig været benyttet, skal en 70 til 80 kg tung person eller genstand anbringes på sædet to gange ét minut for at komprimere dets sædehynde og ryglæn. Hvis fabrikanten begærer det, skal alle sæder være ubelastet i et tidsrum af mindst 30 min. før montering af 3-D H-maskinen.

4.2.   Køretøjet skal være i den i punkt 2.11. ovenfor fastlagte måleposition.

4.3.   Er sædet indstilleligt, indstilles det i den bageste normale køreposition angivet af køretøjets fabrikant, idet kun sædets indstilling i længderetningen tages i betragtning, og idet der ses bort fra indstilling til andet formål end normal kørsel. Findes der andre former for indstilling af sædet (højde, vinkel, ryglæn osv.), vælges den indstilling, som foreskrives af køretøjets fabrikant. Affjedrede sæder skal i lodret retning være stift fastgjort i den normale kørestilling angivet af fabrikanten.

4.4.   Det område af sædet, som berøres af 3-D H-maskinen, skal være dækket af bomuldsmusselin af tilstrækkelig størrelse og passende vævning, beskrevet som almindeligt bomuldsstof med 18,9 tråde pr. cm2 og vægt 0,228 kg/m2, eller af strikket eller uvævet stof med tilsvarende egenskaber. Foretages prøvningen på et sæde uden for køretøjet, skal det gulv, som sædet er anbragt på, have samme hovedegenskaber (2) som gulvet i det køretøj, hvor sædet påtænkes anvendt.

4.5.   3-D H-maskinens sæde og ryglæn anbringes, så passagerens midterplan (C/LO) falder sammen med 3-D H-maskinens midterplan. På producentens begæring kan 3-D H-maskinen flyttes, så den er inden for C/LO, hvis 3-D H-maskine er anbragt så yderligt, at den ikke kan bringes i niveau på grund af sædets kant.

4.6.   Fod-/underbensenhederne fastgøres til sædeskålen, enten enkeltvis eller ved hjælp af T-stykket med underben. En linie gennem sigtekornene for H-punktet skal være parallel med jorden og vinkelret på sædets langsgående midterplan.

4.7.   3-D H-maskinens fod- og benposition indstilles som følger:

4.7.1.   Omhandlet siddeplads: fører og yderste forsædepassager

4.7.1.1.   De to fod-/benenheder føres fremad, så at fødderne indtager deres naturlige stilling på gulvet, om nødvendigt mellem betjeningspedalerne. Den venstre fod skal om muligt anbringes omtrent lige så langt til venstre for 3-D H-maskinens midterplan som den højre fod er til højre. Den libelle, som kontrollerer 3-D H-maskinens indstilling i tværretningen, bringes i vater, om nødvendigt ved efterindstilling af sædeskålen eller ved at ben-/fodenhederne stilles bagud. Linjen gennem sigtekornene for H-punktet holdes vinkelret på sædets langsgående midterplan.

4.7.1.2.   Hvis det venstre ben ikke kan holdes parallelt med højre ben, og venstre fod ikke kan understøttes af konstruktionen, flyttes venstre fod, indtil den er understøttet. Sigtekornenes indstilling skal bibeholdes.

4.7.2.   Omhandlet siddeplads: yderplads på bagsæde

For bagsæde og ekstrasæder anbringes benene som foreskrevet af fabrikanten. Hvis de dele af gulvet, som fødderne derved støtter mod, har forskellig højde, benyttes som reference den fod, som først kommer i berøring med forsædet, og den anden fod anbringes således, at libellen til angivelse af sædets indstilling i tværretningen er i vater.

4.7.3.   Andre omhandlede siddepladser:

Hertil benyttes den generelle metode i punkt 4.7.1. ovenfor bortset fra, at fødderne anbringes som foreskrevet af køretøjets fabrikant.

4.8.   Der påsættes vægtlodder for underben og lår, og 3-D H-maskinen bringes i vater.

4.9.   Ryglænsskålen skubbes frem mod det forreste stop, og 3-D H-maskinen trækkes fri af ryglænet ved hjælp af T-stykket. 3-D H-maskinen justeres på sædet med en af følgende metoder:

4.10.   Der påføres en belastning på 100 ± 10 N på 3-D H-maskinens ryglæn og skål i skæringspunktet mellem hoftevinkelkvadranten og T-stykkets hus. Belastningens retning holdes langs en linie mellem ovennævnte skæringspunkt og et punkt lige over lårbjælkens hus (jf. fig. 2 i tillæg 1 til dette bilag). Derefter føres rygskålen forsigtigt tilbage til ryglænet. Under den resterende del af proceduren må man omhyggeligt forhindre 3-D H-maskinen i at glide bagud.

4.11.   Vægtlodderne svarende til højre og venstre balde monteres, derefter skiftevis de otte torsovægtlodder. 3-D H-maskinen holdes i vater.

4.12.   Rygskålen vippes fremad, så ryglænet aflastes. 3-D H maskinen rokkes fra side til genem en vinkel på 10 ° (5 ° på hver side af det lodrette midterplan) gennem tre hele cykluser for at udløse eventuel opstået friktion mellem 3-D H-maskinen og sædet.

Under den rokkende bevægelse kan 3-D H-maskinens T-stykke være tilbøjeligt til at flytte sig fra den foreskrevne vandrette og lodrette indstilling. T-stykket må derfor fastholdes ved, at man påfører det en passende sideværts belastning under den rokkende bevægelse. Det må sikres, at der ved fastholdelse af T-stykket og den rokkende bevægelse af 3-D H-maskinen ikke utilsigtet påføres nogen udvendig lodret eller frem- og tilbagerettet belastning.

3-D H-maskines fødder må ikke holdes tilbage eller blokeres under dette trin. Hvis fødderne ændrer stilling, skal man lade dem forblive i denne stilling for øjeblikket.

Derefter føres rygskålen forsigtigt tilbage til ryglænet, og det kontrolleres, at begge libeller står i nulstilling. Har fødderne flyttet sig under den rokkende bevægelse af 3-D H-maskinen, skal de justeres på følgende måde:

4.13.   Idet T-stykket holdes for at undgå, at 3-D H-maskinen glider fremad på sædehynden, gør man således:

4.14.   Tag alle mål:

4.15.   Ønskes installationen af 3-D H-maskinen gentaget, skal alle sæder være ubelastet i mindst 30 minutter, før geninstallation finder sted. 3-D H-maskinen må ikke efterlades i belastet stand på sædet længere end den tid, det tager at udføre prøvningen.

4.16.   Hvis sæderne i samme række kan anses for at svare til hinanden (bænkesæde, identiske sæder osv.), bestemmes for hver sæderække kun ét H-punkt og én faktisk torsovinkel, idet den i dette bilags tillæg 1 beskrevne 3-D H-maskine anbringes på en siddeplads, som er repræsentativ for rækken. Denne plads skal være:

(1)  Kan H-punktet for nogen siddeplads bortset fra forsæderne ikke bestemmes med den »tredimensionale H-punkt maskine« eller dertil hørende metoder, kan det af fabrikanten angivne R-punkt efter den kompetente myndigheds skøn anvendes som referencepunkt.

(2)  Hældning, højdeforskel med et sædebeslag, overfladestruktur osv.

BILAG

1.   Mål

Det overordnede mål med denne fælles aktion er at fremme universaliseringen af konventionen og støtte de deltagende staters fulde gennemførelse af konventionen samt yde støtte til forberedelserne af den anden gennemgangskonference, der afholdes i 2009. Der skal sikres størst mulig synergi med EU’s øvrige relevante finansielle instrumenter.

2.   Projekter

2.1.   Fremme af universaliseringen og gennemførelsen af konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion og forberedelse af gennemgangskonferencen i 2009.

2.1.1.   Målet med projekterne

Fremme tilslutningen til konventionen via regionale og subregionale seminarer og støtte forberedelserne af anden gennemgangskonference.

2.1.2.   Beskrivelse af projekterne

Der vil blive gennemført op til seks regionale og subregionale workshopper til forberedelse af anden gennemgangskonference og fremme af en yderligere universalisering af konventionen.

2.1.3.   Resultater af projekterne

Øget tilslutning til konventionen, fornyet global forståelse for målenes betydning og de forpligtelser, der følger af ratificeringen af konventionen, samt et bedre kendskab til kommende deltagende staters behov i forhold til personellandmineprogrammer.

Bedre forberedelse af anden gennemgangskonference i 2009 via øget regionalt input og netværkssamarbejde.

2.1.4.   Hvor skal seminarerne afholdes?

ISU/GICHD forelægger en liste over de steder, hvor der kan afholdes regionale seminarer, og som derefter godkendes af formandskabet bistået af GS/HR i samråd med Rådets kompetente organer.

Kriterierne for valg af de steder, hvor der skal afholdes seminarer, omfatter vilje og engagement hos en stat i en bestemt region til at være vært for et seminar, omfanget af engagementet i konventionen hos staterne i regionen, og en regional eller subregional organisations engagement.

2.1.5.   Hvem er omfattet af projekterne?

Deltagende og ikke-deltagende stater i konventionen i de regioner, hvor seminarerne afholdes.

2.2.   Støtte til den fulde gennemførelse af konventionen.

2.2.1.   Målet med projekterne

Bistå deltagende stater med gennemførelsen af konventionen.

2.2.2.   Beskrivelse af projekterne

Bistå de stater, der deltager i konventionen, og som er i færd med at opfylde deres forpligtelser i henhold til den.

Der vil blive arrangeret tekniske bistandsbesøg i de deltagende stater med det formål at vurdere den nationale indsats i forhold til de forpligtelser, der følger af konventionen, og yde støtte i tilknytning til andre relevante igangværende programmer og/eller aktiviteter, resultaterne af Nairobitopmødet og de årlige situationsrapporter.

2.2.3.   Resultater af projekterne

2.2.4.   Hvem er omfattet af projekterne?

Deltagende stater vil blive opfordret til at anmode om bistand. Der træffes en afgørelse på grundlag af, i hvor høj grad den anmodende deltagende stat har indsamlet den nødvendige baggrundsinformation forud for et tilsagn, gjort det nødvendige for at støtte tekniske eksperters besøg og udvist vilje til fuldt ud at udnytte de informationer, som indsatsen resulterer i.

Der vil ved udvælgelsen af deltagere blive taget hensyn til, om disse overholder de tilsagn, de har givet med hensyn til minerydning og destruktion af lagre, inden for de frister, der er fastsat på møderne om konventionen.

ISU/GICHD forelægger en endelig liste over deltagere, som derefter godkendes af formandskabet bistået af GS/HR i samråd med Rådets kompetente organer.

3.   Varighed

Den samlede varighed af gennemførelsen af denne fælles aktion er 21 måneder.

4.   Gennemførelsesinstans

Formandskabet er med bistand fra GS/HR ansvarligt for gennemførelsen af og tilsynet med denne fælles aktion. Formandskabet overlader den tekniske gennemførelse til ISU/GICHD.

ISU/GICHD sørger for, at EU’s bidrag bliver synligt i en grad, der svarer til dets størrelse.

5.   Indberetning

ISU/GICHD udarbejder detaljerede rapporter efter alle planlagte seminarer og tekniske bistandsbesøg.