EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document L:2009:228:FULL

Den Europæiske Unions Tidende, L 228, 01. september 2009


Display all documents published in this Official Journal
 

ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2009.228.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 228

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

52. årgang
1. september 2009


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 791/2009 af 31. august 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav

3

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 793/2009 af 31. august 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 595/2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter

7

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2009 af 31. august 2009 om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 945/2008 for produktionsåret 2008/09

12

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2009 af 31. august 2009 om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 1. september 2009

14

 

 

DIREKTIVER

 

*

Kommissionens direktiv 2009/115/EF af 31. august 2009 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage methomyl som aktivstof ( 1 )

17

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Kommissionen

 

 

2009/626/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 25. februar 2009 om støtteordning C 2/08 (ex N 572/07) om den af Irland planlagte ændring af tonnageskatteordningen (meddelt under nummer K(2009) 688)  ( 1 )

20

 

 

RETNINGSLINJER

 

 

Den Europæiske Centralbank

 

 

2009/627/EF

 

*

Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 31. juli 2009 om statistik over de offentlige finanser (omarbejdning) (ECB/2009/20)

25

 

 

AFTALER

 

 

Rådet

 

*

Meddelelse om ikrafttrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Koreas regering om samarbejde om konkurrencebegrænsende aktiviteter

46

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

1.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 228/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 791/2009

af 31. august 2009

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. september 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. august 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MK

40,3

XS

37,6

ZZ

39,0

0707 00 05

MK

33,2

TR

96,4

ZZ

64,8

0709 90 70

TR

106,5

ZZ

106,5

0805 50 10

AR

104,8

BR

122,7

UY

119,3

ZA

108,5

ZZ

113,8

0806 10 10

EG

155,8

TR

106,4

ZZ

131,1

0808 10 80

AR

114,0

BR

61,1

CL

80,6

CN

67,1

NZ

83,9

ZA

83,3

ZZ

81,7

0808 20 50

AR

145,7

TR

122,4

ZA

88,8

ZZ

119,0

0809 30

TR

133,9

ZZ

133,9

0809 40 05

IL

93,9

ZZ

93,9


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


1.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 228/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 792/2009

af 31. august 2009

om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 af 30. januar 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder (1), særlig artikel 25,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 af 18. september 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 (2), særlig artikel 14,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (3), særlig artikel 192, stk. 2, sammenholdt med artikel 4,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (4), særlig artikel 15,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (5), særlig artikel 142, litra q), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som følge af den udbredte brug af ny informations- og kommunikationsteknologi i Kommissionen og medlemsstaterne — ikke mindst i kontakten med de nationale myndigheder med ansvar for gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik — foreligger Kommissionens og medlemsstaternes dokumenter stadig oftere i elektronisk eller digitaliseret form.

(2)

Kommissionen har øget sine bestræbelser på at udvikle edb-systemer til elektronisk forvaltning af dokumenter og procedurer i sine interne arbejdsgange og i sine forbindelser med de myndigheder, der beskæftiger sig med den fælles landbrugspolitik. Sideløbende hermed har medlemsstaterne udviklet edb-systemer på nationalt plan for at kunne opfylde kravene til delt forvaltning af den fælles landbrugspolitik.

(3)

På denne baggrund og i betragtning af, at den fælles landbrugspolitik bør forvaltes ensartet af alle de involverede parter, bør der opstilles et regelsæt med fælles regler for de informationssystemer, der indføres til formidling af oplysninger og dokumenter til Kommissionen fra medlemsstaterne og de myndigheder og organer, disse har udpeget som led i den fælles landbrugspolitik.

(4)

For at disse mål kan gennemføres effektivt, bør anvendelsesområdet for dette regelsæt fastsættes nærmere, både hvad lovgivningen og de berørte aktører angår.

(5)

Hvad lovgivningen angår, pålægger forordning (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 1405/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. 73/2009 og de tilhørende gennemførelsesbestemmelser (i det følgende benævnt »landbrugsforordningerne«) medlemsstaterne en lang række forpligtelser til at sende Kommissionen de oplysninger og dokumenter, der behøves til gennemførelsen af disse forordninger. Disse forordninger bør derfor tages i betragtning under hensyntagen til deres særlige træk.

(6)

Hvad de berørte aktører angår, indebærer de rettigheder og forpligtelser, landbrugsforordningerne fastlægger for både Kommissionen og for medlemsstaterne og deres myndigheder og organer, at de enkeltpersoner og myndigheder, der har ansvaret for foranstaltningerne, identificeres nøjagtigt.

(7)

I landbrugsforordningerne hedder det generelt, at oplysninger bør fremsendes elektronisk eller gennem et informationssystem, men det anføres ikke nødvendigvis, hvilke principper der finder anvendelse. For at sikre kohærens og forsvarlig forvaltning og for at forenkle procedurerne for brugerne og for de myndigheder, der har ansvaret for systemerne, bør der derfor opstilles fælles principper for alle de informationssystemer, der indføres.

(8)

For at dokumenterne kan erkendes som gyldige til brug for Kommissionen og i medlemsstaterne, bør det være muligt at sikre dokumenternes og de tilhørende metadatas ægthed, integritet og læsbarhed gennem hele det tidsrum, de skal opbevares i.

(9)

For at kunne yde denne sikkerhed bør de myndigheder eller enkeltpersoner, der er bemyndiget til at sende meddelelser, altid identificeres i de pågældende informationssystemer, ud fra de beføjelser, de har fået tildelt. Ansvaret for identifikationsprocessen skal påhvile de myndigheder, der henvises til i de enkelte landbrugsforordninger. For at sikre forsvarlig forvaltning bør det imidlertid overlades medlemsstaterne og Kommissionen at fastsætte betingelserne for udpegning af bemyndigede personer gennem et enhedsforbindelsesorgan. Endvidere bør betingelserne for tildeling af adgangsrettigheder til Kommissionens informationssystemer fastsættes.

(10)

Da denne forordning omfatter et bredt spektrum af underretningsforpligtelser, vil medlemsstaternes myndigheder få informationssystemerne stillet til rådighed gradvis. Pligten til at formidle oplysninger via disse informationssystemer bør gælde fra tidspunktet for anvendelse af denne forordning som fastsat i de respektive bestemmelser i landbrugsforordningerne.

(11)

Dokumenterne skal forvaltes i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af personoplysninger. I dette øjemed bør de generelle regler i fællesskabslovgivningen, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (7), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (8) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (9), finde anvendelse.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger og Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne forordning fastsætter reglerne for formidling via informationssystemer af oplysninger og dokumenter (i det følgende »dokumenter«) til Kommissionen i overensstemmelse med medlemsstaternes underretningsforpligtelser i medfør af:

forordning (EF) nr. 247/2006 og gennemførelsesbestemmelserne hertil

forordning (EF) nr. 1405/2006 og gennemførelsesbestemmelserne hertil

forordning (EF) nr. 1234/2007 og gennemførelsesbestemmelserne hertil

forordning (EF) nr. 3/2008 og gennemførelsesbestemmelserne hertil

forordning (EF) nr. 73/2009 og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »underretningspligt«: medlemsstaternes forpligtelse til at sende Kommissionen dokumenter, som fastsat i den i artikel 1 anførte fællesskabslovgivning

b)   »kompetente myndigheder«: myndigheder og organer, der af medlemsstaterne er udpeget som ansvarlige for at opfylde underretningspligten

c)   »myndighed med ansvar for informationssystemerne«: myndighed, afdeling, organ eller person i Kommissionen, der har ansvaret for at validere og anvende systemet, og som identificeres som sådan i det pågældende system

d)   »metadata«: data, der beskriver konteksten for og indholdet og strukturen i dokumenterne og disses forvaltning over tid.

KAPITEL II

KOMMISSIONENS INFORMATIONSSYSTEMER, ADGANGSRETTIGHEDER OG DOKUMENTERNES ÆGTHED

Artikel 3

Kommissionens informationssystemer

Til opfyldelse af underretningspligten skal dokumenterne tilsendes Kommissionen gennem de informationssystemer, der stilles til rådighed for de kompetente myndigheder (i det følgende benævnt »informationssystemer«), fra den dato, hvor det ifølge den tilsvarende underretningspligt er obligatorisk at anvende disse systemer i overensstemmelse med nærværende forordning.

Artikel 4

Adgangsrettigheder og enhedsforbindelsesorgan

1.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder har ansvaret for at meddele adgangsrettigheder og godkende identiteten af personer, der er bemyndiget til at få adgang til informationssystemerne (i det følgende benævnt »brugerne«).

2.   Med hensyn til adgang til systemerne skal hver medlemsstat:

a)

udpege et enhedsforbindelsesorgan med ansvar for:

i)

at validere, for hvert enkelt system, de af de kompetente myndigheder meddelte og opdaterede adgangsrettigheder og den godkendte identitet af de adgangsberettigede brugere

ii)

at give Kommissionen underretning om de kompetente myndigheder og adgangsberettigede brugere

b)

meddele Kommissionen identiteten af og kontaktoplysninger om det udpegede forbindelsesorgan.

Når adgangsrettighederne er valideret, aktiveres de af myndigheden med ansvar for informationssystemerne.

Artikel 5

Oprettelse og formidling af dokumenter

1.   Dokumenterne oprettes og fremsendes efter de procedurer, der er etableret ved informationssystemerne, med anvendelse af modeller og metoder, der — under medlemsstatens kompetente myndigheds ansvar og i overensstemmelse med de af denne myndighed meddelte adgangsrettigheder — er stillet til rådighed for brugerne gennem de pågældende informationssystemer. Disse modeller og metoder tilpasses og stilles til rådighed efter underretning af brugerne af det pågældende system.

2.   I tilfælde af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder, herunder navnlig funktionsfejl i informationssystemet eller afbrydelser af forbindelsen, kan medlemsstaterne sende Kommissionen dokumenterne i papirform eller ad anden elektronisk vej. Fremsendelse af dokumenter i papirform eller ad anden elektronisk vej kan kun finde sted efter begrundet meddelelse til Kommissionen inden underretningsfristens udløb.

Artikel 6

Dokumenternes ægthed

Ægtheden af et dokument, der fremsendes gennem eller opbevares i et informationssystem i overensstemmelse med denne forordning, anerkendes, hvis den person, som har sendt dokumentet, er behørigt identificeret, og hvis dokumentet er oprettet og sendt i overensstemmelse med denne forordning.

KAPITEL III

INTEGRITET OG LÆSBARHED OVER TID OG BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER

Artikel 7

Integritet og læsbarhed over tid

Informationssystemerne skal beskytte integriteten af fremsendte og opbevarede dokumenter.

Navnlig følgende skal sikres:

a)

de skal muliggøre entydig identifikation af hver enkelt bruger og omfatte effektive foranstaltninger til kontrol af adgangsrettigheder til beskyttelse mod ulovlig, ondsindet og uautoriseret adgang, fjernelse, ændring og flytning af dokumenter, datafiler, metadata og led i proceduren

b)

de skal udstyres med fysiske beskyttelsessystemer mod indtrængen og miljøhændelser og beskyttelsessoftware mod internetangreb

c)

de skal på forskellig måde forhindre uautoriserede ændringer og omfatte integritetssikrende mekanismer til kontrol af, om et dokument er blevet ændret i tidens løb

d)

de skal opbevare et revisionsspor for hvert væsentligt led i proceduren

e)

de skal beskytte de lagrede data i et miljø, som er sikkert i både fysisk og softwaremæssig henseende, jf. litra b)

f)

de skal omfatte pålidelige formatkonverterings- og migrationsprocedurer til sikring af, at dokumenterne er læsbare og tilgængelige i hele den påbudte opbevaringsperiode

g)

de skal indeholde tilstrækkeligt detaljeret og opdateret funktionel og teknisk dokumentation vedrørende systemets drift og karakteristika, der når som helst er tilgængelig for de organisatoriske enheder, der har ansvaret for de funktionelle og/eller tekniske specifikationer.

Artikel 8

Beskyttelse af personoplysninger

Bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse med forbehold af forordning (EF) nr. 45/2001 og (EF) nr. 1049/2001, direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF og bestemmelser vedtaget i medfør heraf.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. august 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 42 af 14.2.2006, s. 1.

(2)  EUT L 265 af 26.9.2006, s. 1.

(3)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(4)  EUT L 3 af 5.1.2008, s. 1.

(5)  EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.

(6)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(7)  EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.

(8)  EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(9)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.


1.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 228/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 793/2009

af 31. august 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 595/2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 85 og 192 sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter Kommissionens forordning (EF) nr. 595/2004 af 30. marts 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (2), som ændret ved forordning (EF) nr. 258/2009 (3), skal medlemsstaterne hvert år rapportere om kvoteudnyttelsen, fordelingen af de uudnyttede kvoter til producenter og i givet fald opkrævningen af det skyldige afgiftsbeløb fra producenterne for at hjælpe Kommissionen i forbindelse med overvågningen af kvoteordningens gennemførelse og specielt udarbejdelsen af de rapporter, som Kommissionen skal sende til Europa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2010 og 2012.

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 (4), hvis bestemmelser er blevet overtaget af forordning (EF) nr. 1234/2007, har ændret medlemsstaternes og Kommissionens rolle med hensyn til overskudsafgiften, og som resultat heraf har Kommissionen ikke kendskab til alle de problemer, der opstår som følge af afgiftsopkrævningen. Da sådanne oplysninger er nødvendige, for at der kan foretages en fuldstændig evaluering af ordningen og dens gennemførelse, er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne fremsender de relevante oplysninger for hver periode fra og med 2003/2004.

(3)

For at medlemsstaterne kan fremsende de relevante oplysninger på en ensartet måde er det nødvendigt, at der udarbejdes en model med en deltaljeret specifikation af de krævede oplysninger.

(4)

Forordning (EF) nr. 595/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 595/2004 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 27 ændres stk. 4 til følgende stk. 4, 5 og 6:

»4.   Hvert år inden den 1. oktober sender hver medlemsstat Kommissionen en rapport om udnyttelsen af kvoterne og opkrævningen af afgifter for den 12-månedersperiode, der slutter den 31. marts det samme kalenderår. Inden den 1. december sender medlemsstaterne Kommissionen en ajourført rapport, der indeholder de seneste nye oplysninger.

5.   Den i stk. 4 omhandlede rapport skal indeholde oplysninger om omfordelingen af uudnyttede kvoter, herunder om det antal producenter, som kvotemængderne er blevet omfordelt til, og grundlaget for de tildelte mængder. Medlemsstaterne skal i deres rapport medtage mindst de oplysninger, der omhandles i del 1 i bilag IIa. Rapporten, der fremsendes inden den 1. oktober 2009, skal indeholde de relevante oplysninger for 12-månedersperioderne i både 2008/2009 og 2007/2008.

6.   Den i stk. 4 omhandlede rapport skal oplyse beløbet for den overskudsafgift, der indtil dato er betalt til den kompetente myndighed, antallet af producenter, der til dato har betalt en andel af overskudsafgiften, beløbet for og antallet af sager, hvor afgiften endnu ikke er betalt, og beløbet for og antallet af sager, hvor det ikke har været muligt at opkræve overskudsafgiften, fordi producenterne er gået konkurs eller ikke har kunnet betale. Medlemsstaterne skal meddele de relevante oplysninger efter den model, der findes i del 2 i bilag IIa. Rapporten fremsendes inden den 1. oktober 2009, og den skal indeholde detaljer om afgiftsopkrævningen for hver 12-månedersperiode fra og med 2003/2004, eller for de medlemsstater, der først har gennemført forordningen efter 2003/2004, detaljer for hver 12-måneders periode af gennemførelsen. Hver efterfølgende rapport skal ajourføre situationen med hensyn til opkrævning af eventuelle overskudsafgifter, der i tidligere rapporter blev angivet som værende ikke betalte.«

2)

Efter bilag II indsættes bilag IIa, der affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. august 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 94 af 31.3.2004, s. 22.

(3)  EUT L 81 af 27.3.2009, s. 19.

(4)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 123.


BILAG

»BILAG IIa

Den i artikel 27, stk. 4, omhandlede rapport

DEL 1

Oplysninger om den 12-månedersperiode, der slutter den 31. marts 20…, inkl. både leverancer og direkte salg

1)

Antal producenter, der har overskredet deres disponible kvote inden omfordelingen af kvoter i henhold til artikel 79 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

2)

Mængden for overskydende leverancer og direkte salg fra producenter omhandlet i punkt 1 (udtrykt i kg) inden omfordelingen af kvoter i henhold til artikel 79 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

3)

Antal producenter, der ikke har udnyttet hele deres disponible kvote.

4)

Mængden for den kvote, der ikke er udnyttet af producenter omhandlet i punkt 3 (udtrykt i kg).

5)

Samlet antal producenter, der skal betale en andel af overskudsafgiften efter omfordelingen af uudnyttede kvoter i henhold til artikel 79 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

DEL 2

A.   INKL. LEVERANCER + DIREKTE SALG

Periode

Samlet antal producenter, der skal betale en andel af afgiften

Antal producenter, der har betalt alle skyldige afgifter til den kompetente myndighed

Antal producenter, der endnu ikke har betalt alle skyldige afgifter til den kompetente myndighed

Antal producenter omhandlet i (d), for hvilke den skyldige afgift er genstand for en administrativ procedure

Antal producenter omhandlet i (d), for hvilke den skyldige afgift er genstand for en retslig procedure

Antal producenter omhandlet i (d), for hvilke den pålagte afgift er genstand for en retslig procedure

Antal producenter omhandlet i (d), for hvilke det anses for umuligt at opkræve afgiften

Andre

(tilføj en kommentar)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

2003/04

 

 

 

 

 

 

 

 

2004/05

 

 

 

 

 

 

 

 

2005/06

 

 

 

 

 

 

 

 

2006/07

 

 

 

 

 

 

 

 

2007/08

 

 

 

 

 

 

 

 

2008/09

 

 

 

 

 

 

 

 

2009/10

 

 

 

 

 

 

 

 

2010/11

 

 

 

 

 

 

 

 

2011/12

 

 

 

 

 

 

 

 

2012/13

 

 

 

 

 

 

 

 

2013/14

 

 

 

 

 

 

 

 

2014/15

 

 

 

 

 

 

 

 

NB: Kolonne (e) til (i) er subtotaler af kolonne (d).


B.   INKL. LEVERANCER + DIREKTE SALG

Periode

Samlet skyldigt afgiftsbeløb for perioden

Afgiftsbeløb betalt til den kompetente myndighed

Skyldigt afgiftsbeløb, der endnu ikke er betalt til den kompetente myndighed

Skyldigt afgiftsbeløb omhandlet i (d), der er genstand for en administrativ procedure

Skyldigt afgiftsbeløb omhandlet i (d), der er genstand for en retslig procedure

Skyldigt afgiftsbeløb omhandlet i (d), der er genstand for en retslig procedure

Afgiftsbeløb omhandlet i (d), som det anses for umuligt at opkræve

Andre

(tilføj en kommentar)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

2003/04

 

 

 

 

 

 

 

 

2004/05

 

 

 

 

 

 

 

 

2005/06

 

 

 

 

 

 

 

 

2006/07

 

 

 

 

 

 

 

 

2007/08

 

 

 

 

 

 

 

 

2008/09

 

 

 

 

 

 

 

 

2009/10

 

 

 

 

 

 

 

 

2010/11

 

 

 

 

 

 

 

 

2011/12

 

 

 

 

 

 

 

 

2012/13

 

 

 

 

 

 

 

 

2013/14

 

 

 

 

 

 

 

 

2014/15

 

 

 

 

 

 

 

 

NB: Kolonne (e) til (i) er subtotaler af kolonne (d).«


1.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 228/12


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 794/2009

af 31. august 2009

om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 945/2008 for produktionsåret 2008/09

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 36, stk. 2, andet afsnit, andet punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2008/09 er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 945/2008 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 750/2009 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for de produkter, der er omhandlet i artikel 36 i forordning (EF) nr. 951/2006, og fastsat ved forordning (EF) nr. 945/2008 for produktionsåret 2008/09, ændres og er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. september 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. august 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.

(3)  EUT L 258 af 26.9.2008, s. 56.

(4)  EUT L 213 af 18.8.2009, s. 3.


BILAG

De ændrede repræsentative priser og den ændrede tillægsimporttold for hvidt sukker, råsukker og produkter i KN-kode 1702 90 95, der er gældende fra den 1. september 2009

(EUR)

KN-kode

Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

1701 11 10 (1)

38,76

0,00

1701 11 90 (1)

38,76

3,28

1701 12 10 (1)

38,76

0,00

1701 12 90 (1)

38,76

2,98

1701 91 00 (2)

38,65

5,91

1701 99 10 (2)

38,65

2,74

1701 99 90 (2)

38,65

2,74

1702 90 95 (3)

0,39

0,29


(1)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt III, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(2)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt II, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)  Fastsættelse pr. 1 % af indhold af saccharose.


1.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 228/14


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 795/2009

af 31. august 2009

om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 1. september 2009

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1)

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår importtold for korn (2), særlig artikel 2, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002, ex 1005 undtagen hybridmajs til udsæd, og ex 1007 undtagen hybridsorghum til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

Ifølge artikel 136, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal der med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 1 regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter.

(3)

Ifølge artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00, 1005 10 90, 1005 90 00 og 1007 00 90 den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i nævnte forordnings artikel 4.

(4)

Importtolden bør fastsættes for perioden fra den 1. september 2009 og gælde, indtil en ny importtold træder i kraft —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fra den 1. september 2009 gælder den importtold, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning på grundlag af elementerne i bilag II, for korn som omhandlet i artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. september 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. august 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EFT L 161 af 29.6.1996, s. 125.


BILAG I

Importtold for produkter som omhandlet i artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 gældende fra den 1. september 2009

KN-kode

Varebeskrivelse

Importtold (1)

(EUR/t)

1001 10 00

Hård HVEDE af høj kvalitet

0,00

af middel kvalitet

0,00

af lav kvalitet

16,03

1001 90 91

Blød HVEDE, til udsæd

0,00

ex 1001 90 99

Blød HVEDE af høj kvalitet, undtagen blød hvede til udsæd

0,00

1002 00 00

RUG

84,38

1005 10 90

MAJS til udsæd, undtagen hybridmajs

36,77

1005 90 00

MAJS, undtagen til udsæd (2)

36,77

1007 00 90

SORGHUM i hele kerner, undtagen hybridsorghum til udsæd

89,37


(1)  For varer, der ankommer til Fællesskabet via Atlanterhavet eller Suezkanalen, kan importøren i henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1249/96 opnå en nedsættelse af tolden på:

3 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig ved Middelhavet, eller

2 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig i Irland, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige eller på Den Iberiske Halvøs Atlanterhavskyst.

(2)  Importøren kan opnå en fast nedsættelse på 24 EUR/t, når betingelserne i artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1249/96 opfyldes.


BILAG II

Elementer til beregning af tolden, jf. bilag I

17.8.2009-28.8.2009

1)

Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96:

(EUR/t)

 

Blød hvede (1)

Majs

Hård hvede, høj kvalitet

Hård hvede, middel kvalitet (2)

Hård hvede, lav kvalitet (3)

Byg

Børs

Minnéapolis

Chicago

Notering

152,52

88,59

Pris fob USA

153,48

143,48

123,48

55,13

Præmie for Golfen

19,12

Præmie for The Great Lakes

6,18

2)

Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96:

Fragt/omkostninger: Mexicanske Golf–Rotterdam

17,54 EUR/t

Fragt/omkostninger: The Great Lakes–Rotterdam

17,52 EUR/t


(1)  Positiv præmie på 14 EUR/t indbefattet (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

(2)  Negativ præmie på 10 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

(3)  Negativ præmie på 30 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).


DIREKTIVER

1.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 228/17


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/115/EF

af 31. august 2009

om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage methomyl som aktivstof

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), særlig artikel 6, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 451/2000 (2) og (EF) nr. 703/2001 (3) er der fastsat nærmere bestemmelser for iværksættelsen af anden fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF, ligesom der er opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Denne liste omfattede methomyl. Ved Kommissionens beslutning 2007/628/EF (4) blev det besluttet ikke at optage methomyl i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(2)

Den oprindelige anmelder har i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF indgivet en ny ansøgning og anmodet om, at den blev behandlet efter den fremskyndede procedure, der er omhandlet i artikel 14-19 i Kommissionens forordning (EF) nr. 33/2008 af 17. januar 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår en almindelig og en fremskyndet procedure for vurdering af aktivstoffer, der har været omfattet af det i artikel 8, stk. 2, i samme direktiv omhandlede arbejdsprogram, men som ikke er optaget i direktivets bilag I (5).

(3)

Ansøgningen blev indgivet til Det Forenede Kongerige, der blev udpeget som rapporterende medlemsstat ved forordning (EF) nr. 451/2000. Tidsfristen for den fremskyndede procedure er overholdt. Aktivstoffets specifikation og de anvendelsesformål, der er fremlagt dokumentation for, er de samme som i beslutning 2007/628/EF. Ansøgningen opfylder ligeledes de øvrige indholdsmæssige og proceduremæssige krav i artikel 15 i forordning (EF) nr. 33/2008.

(4)

Det Forenede Kongerige har evalueret de nye oplysninger og data, som anmelderen har forelagt, og udarbejdede en supplerende rapport den 15. maj 2008.

(5)

Medlemsstaterne og EFSA har underkastet den supplerende rapport et peer review, og den blev forelagt Kommissionen den 19. december 2008 i form af EFSA's videnskabelige rapport om methomyl (6). Denne rapport er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 12. juni 2009 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om methomyl.

(6)

Den rapporterende medlemsstats nye vurdering og EFSA's nye konklusion vedrørte hovedsageligt de problematiske forhold, der medførte en afvisning af at optage stoffet i bilag I. Det drejede sig om den uacceptable eksponering af brugerne, den ufyldestgørende konklusion i eksponeringsvurderingen for arbejdstagere og andre tilstedeværende samt den høje risiko for fugle og pattedyr, vandorganismer, bier og leddyr, som ikke er målarter.

(7)

Anmelderen fremlagde nye data og oplysninger i det nye dossier, og der blev foretaget en ny vurdering, der indgik i den supplerende rapport og i EFSA's videnskabelige rapport om methomyl. Det blev derved påvist, at eksponeringen af brugerne kan gøres acceptabel, hvis der bæres værnemidler ud over de i det oprindelige dossier anførte. For så vidt angår risikoen for arbejdstagere og andre tilstedeværende, blev det præciseret, at der ikke forventes at opstå nogen uacceptabel risiko i forbindelse med de anvendelsesformål, der er fremlagt dokumentation for i det genindsendte dossier. Endvidere kan risikoen for fugle og pattedyr, vandorganismer, bier og leddyr, som ikke er målarter, anses for at være acceptabel, forudsat at der anvendes en dosering, der er effektiv, men så lille som mulig, og at der træffes passende risikostyringsforanstaltninger.

(8)

De supplerende oplysninger fra anmelderen gør det derfor muligt at udelukke de specifikke problematiske forhold, der medførte en afvisning af at optage stoffet i bilag I. Der er ikke fremkommet andre uafklarede videnskabelige spørgsmål.

(9)

Det fremgår af diverse undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder methomyl, kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Methomyl bør derfor optages i bilag I for at sikre, at godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det pågældende aktivstof, i alle medlemsstater finder sted i overensstemmelse med direktivet.

(10)

For imidlertid at udelukke enhver tilsigtet eller utilsigtet forgiftning bør det kræves, at der blandes en repellent og/eller et brækmiddel i plantebeskyttelsesmidler, der indeholder methomyl, og at disse plantebeskyttelsesmidler kun må tillades anvendt af professionelle brugere.

(11)

Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 91/414/EØF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. januar 2010. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft den 1. september 2009.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. august 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.

(2)  EFT L 55 af 29.2.2000, s. 25.

(3)  EFT L 98 af 7.4.2001, s. 6.

(4)  EUT L 255 af 29.9.2007, s. 40.

(5)  EUT L 15 af 18.1.2008, s. 5.

(6)  EFSA's videnskabelige rapport (2008) 222 — »Conclusion regarding the peer review of the pesticide risk assessment of the active substance methomyl« (genudsendt den 19.12.2008).


BILAG

Følgende indsættes sidst i tabellen i bilag I til direktiv 91/414/EØF:

Nr.

Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed (1)

Ikrafttrædelse

Udløbsdato for stoffets optagelse i listen

Særlige bestemmelser

 

»Methomyl

CAS-nr.: 16752-77-50

CIPAC-nr.: 264

S-methyl (EZ)-N-(methylcarbamoyloxy)thioacetimidat

≥ 980 g/kg

1. september 2009

31. august 2019

DEL A

Må kun tillades anvendt som insekticid på grøntsager i doseringer på højst 0,25 kg aktivstof pr. hektar pr. anvendelse og højst to gange pr. dyrkningssæson.

Må kun tillades anvendt af professionelle brugere.

DEL B

Med henblik på gennemførelsen af de ensartede principper i bilag VI skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om methomyl, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 12. juni 2009.

Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne:

være særligt opmærksomme på brugerens sikkerhed: Anvendelsesbetingelserne skal foreskrive brug af egnede personlige værnemidler. Medlemsstaterne skal især være opmærksomme på eksponeringen af brugere, der anvender ryg- eller håndsprøjter

være særligt opmærksomme på at beskytte fugle

være særligt opmærksomme på at beskytte vandorganismer: godkendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant, f.eks. stødpudezoner, mindskelse af afstrømningen og dyser til mindskelse af afdriften

være særligt opmærksomme på at beskytte leddyr, der ikke er målarter, navnlig bier: der træffes risikobegrænsende foranstaltninger for at undgå enhver berøring med bier.

Medlemsstaterne sørger for, at methomylbaserede formuleringer indeholder effektive repellenter og/eller brækmidler.

Godkendelsesbetingelserne skal, hvis det er relevant, omfatte yderligere risikobegrænsende foranstaltninger.«


(1)  Yderligere oplysninger om aktivstoffernes identitet og specifikationer fremgår af den reviderede vurderingsrapport.


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Kommissionen

1.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 228/20


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 25. februar 2009

om støtteordning C 2/08 (ex N 572/07) om den af Irland planlagte ændring af tonnageskatteordningen

(meddelt under nummer K(2009) 688)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2009/626/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med nævnte artikel (1), og

ud fra følgende betragtninger:

1.   PROCEDURE

(1)

Ved elektroniske breve af henholdsvis 3. oktober 2007 og 19. november 2007 anmeldte de irske myndigheder en ændring af den eksisterende tonnageskatteordning nr. N 504/02, der oprindelig blev godkendt af Kommissionen (2) den 11. december 2002.

(2)

Ved brev af 16. januar 2008 (3) underrettede Kommissionen Irland om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte ændring af tonnageskatteordningen.

(3)

Beslutningen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (4) den 14. maj 2008. Ved brev af 29. februar 2008 fremsatte Irland sine bemærkninger. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

2.   DETALJERET BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

2.1.   De væsentligste bestemmelser i tonnageskatten af 2002

(4)

Den irske tonnageskat, der blev indført i 2002, er en »skatteordning, der finder anvendelse på virksomheder, der er aktive inden for søtransport. De virksomheder, der opfylder betingelserne for at være omfattet af ordningen, kan vælge at få deres søfartsaktiviteter beskattet på baggrund af deres flådes nettotonnage frem for deres egentlige overskud. Virksomheder, der opfylder betingelserne for at være omfattet af ordningen, har mulighed for at tilslutte sig denne ordning indtil tre år efter lovgivningens ikrafttræden. Virksomheder, der har tilsluttet sig tonnageskatteordningen, forbliver under ordningen i ti år (tonnageskatteperioden).

Hvis flere irske virksomheder, der opfylder betingelserne for at være omfattet af ordningen, tilhører den samme koncern, skal alle disse virksomheder tilslutte sig tonnageskatteordningen. Forretningsmæssige aktiviteter, der ikke er omfattet af tonnageskatten, vil blive beskattet på grundlag af de normale bestemmelser for selskabsbeskatning.

Under […] tonnageskatteordningen fastsættes størrelsen på skatten for virksomheder, der opfylder betingelserne for at være omfattet af ordningen, på grundlag af alle berettigede skibes nettotonnage. For hvert skib, der er berettiget til at være omfattet af tonnageskatten, fastsættes de skattepligtige fortjenester fra aktiviteter, der falder under ordningen, som et fast beløb, der udregnes ud fra skibets nettotonnage efter følgende beregninger og dette per 100 nettoton (NT) og per påbegyndt døgn, uanset om skibet er i drift eller ej.

Til og med 1 000 nettoton

1,00 EUR per 100 NT

Mellem 1 001 og 10 000 nettoton

0,75 EUR per 100 NT

Mellem 10 001 og 25 000 nettoton

0,50 EUR per 100 NT

Mere end 25 000 nettoton

0,25 EUR per 100 NT

De fortjenester, der således fastlægges, bliver herefter beskattet i henhold til den normale irske selskabsskat på 12,5 %« (5).

2.2.   Timecharterbegrænsningen i 2002-tonnageskatteordningen

(5)

Én af »betingelserne for at blive omfattet af tonnageskatteordningen er, at andelen af berettigede skibe, der ejes af virksomheden selv, på baggrund af deres samlede tonnage udgør mindst 25 % af alle de berettigede skibes samlede tonnage. Det kræves således, at en virksomhed, der vil omfattes og forblive omfattet af tonnageskatteordningen, ikke bør have »indchartret« (inkl. timecharter) mere end 75 % af dens berettigede skibes samlede nettotonnage. For koncerners vedkommende er grænsen på 75 % af den samlede nettotonnage af alle de berettigede skibe, der drives af alle de af koncernens medlemmer, der er berettigede virksomheder. »At indchartre et skib« betyder, at man lejer det med en bemanding, der stilles til rådighed af befragteren, i modsætning til definitionen af bareboatcharter, hvorved forpagteren selv skal stille med en besætning.« (6)

2.3.   De anmeldte ændringer

2.3.1.   Ophævelse af timechartergrænsen

(6)

De irske myndigheder har nu til hensigt at ophæve timerchartergrænsen. Herefter skal det ifølge anmeldelsen være muligt for en virksomhed eller en koncern at blive omfattet af tonnageskatteordningen uden at eje et eneste skib. Ifølge de irske myndigheder er ophævelsen af denne begrænsning nødvendig af flere grunde:

a)

den vil sikre, at rederier, der er baseret i Irland, og som opfylder alle gældende betingelser for at kunne vælge tonnageskat, men ikke kan gøre dette på grund af for høj timercharter-aktivitet, kan blive omfattet af ordningen

b)

den vil give de virksomheder, der er omfattet af den irske tonnageskat (i det følgende benævnt »virksomheder under irsk tonnagebeskatning«), og som udøver hertil relaterede aktiviteter, yderligere muligheder for at drage nytte af markedsvilkårene, også i tilfælde, hvor de ellers ville overtræde betingelserne for tonnagebeskatning

c)

den vil sikre, at der med hensyn til timechartrede skibsflåder gælder lignende betingelser som i andre medlemsstater

d)

den vil øge omfanget af skibsadministrationen på land

e)

det vil undgås, at virksomheder under tonnageskatteordningen taber markedsandele til virksomheder, der ikke er omfattet af denne ordning, og i sidste ende til skibsoperatører fra tredjelande, og det vil undgås, at disse rederiers tilmelding til tonnageskatteordningen ophæves på grund af manglende overholdelse af begrænsningerne.

2.3.2.   Varighed

(7)

Den anmeldte ændring af lovgivningen om tonnageskatteordningen vil kun træde i kraft efter Kommissionens godkendelse, men den vil have virkning fra indførelsen i national lovgivning i 2006.

(8)

Ændringen har ingen virkning på varigheden af tonnageskatteordningen. Den nuværende tonnageskatteordning er begrænset i varighed til ti år og udløber den 31. december 2012. Fra det tidspunkt en virksomhed opfylder betingelserne til at blive omfattet af ordningen, dvs. en virksomhed, der er skattepligtig i henhold til irsk selskabsret, der driver »berettigede« skibe og udøver den strategiske og kommercielle administration af disse skibe i Irland, har den kun 36 måneder til at tilmelde sig tonnageskatteordningen.

2.3.3.   Begunstigede

(9)

Ændringen vil gælde for alle virksomheder, der på nuværende tidspunkt lever op til betingelserne for at kunne tilmelde sig tonnageskatteordningen, og til de virksomheder og koncerner, der opfylder betingelserne, og

a)

er skattepligtige med hensyn til irsk selskabsskat

b)

hvis overskud hidrører fra »berettigede skibe, der udfører berettigede aktiviteter«, og som har tilmeldt sig tonnageskatteordningen, og

c)

hvis strategiske og kommercielle administration af berettigede skibe finder sted på Irsk område.

2.3.4.   Budget

(10)

På baggrund af markedets tidligere opsving forudser de irske myndigheder, at udgifterne i forbindelse med det første år med ophævelse af begrænsningen på timecharter — med virkning fra 1. januar 2006 — vil blive på omkring 5,88 millioner EUR. Det forventes, at udgifterne vedrørende den mellemliggende periode (2007 til 2009) vil falde til omkring 1,38 million EUR, da fortjenesterne i denne periode faldt til et mere normalt markedsniveau.

2.4.   Begrundelse for indledning af undersøgelsesproceduren

(11)

I sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, udtrykte Kommissionen sine tvivl om, hvorvidt de af de irske myndigheder anmeldte ændringer overholder principperne i Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (7) (i det følgende benævnt retningslinjerne). Kommissionen udtrykte sine tvivl med hensyn til foreneligheden af Irlands unilaterale ophævelse af begrænsningen i tonnageskatteordningen vedrørende det maksimale antal timechartrede skibe. Kommissionen fremhævede, at den fuldstændige ophævelse af en sådan begrænsning for timecharter kan føre til skattemæssig konkurrence mellem mere eller mindre fordelagtige tonnageskatteordninger i Fællesskabet. Da retningslinjerne fremhæver, at det er nødvendigt at tage problemet med skattemæssig konkurrence op (8), kan de af de irske myndigheder foreslåede ændringer vedrørende fuldstændig ophævelse af begrænsningen for timecharter være uforenelig med den i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), nævnte »fælles interesse«.

(12)

På baggrund heraf udtrykker Kommissionen også sine tvivl med hensyn til den mulige tilbagevirkende kraft af den planlagte foranstaltning. Dette forhold kan indtræffe, hvis der i medfør af den anmeldte ændring ydes støtte med virkning fra 1. januar 2006.

2.5.   Bemærkninger fra Irland

(13)

Ved brev af 29. februar 2008 fremfører Irland følgende:

a)

de markedsvilkår, der vil blive ændret af Irland ved ophævelsen af begrænsningen for timecharter, påvirker ikke kun irske redere, men også redere i Fællesskabet og i tredjelande. Især er den globale efterspørgsel efter bulkvarer steget stærkt efter 2002

b)

timecharter giver rederne yderligere fleksibilitet, når de indgår bulkkontrakter med bulkeksport- og importfirmaer

c)

udviklingen er gået samme vej i andre medlemsstater (i Danmark, for eksempel).

3.   VURDERING AF STØTTEFORANSTALTNINGEN

3.1.   Statsstøtte

(14)

Med hensyn til, om der er tale om statsstøtte eller ej, vurderer Kommissionen, at den anmeldte ændring ikke ændrer på, at den irske tonnageskatteordning, som godkendt i 2002, skal defineres som statsstøtte (9).

(15)

Selv efter ophævelse af begrænsningen for timecharter vil de irske myndigheder stadig yde støtte ved hjælp af statsmidler og dermed begunstige visse virksomheder, eftersom foranstaltningen udelukkende gælder for rederier. Sådanne begunstigelser kan fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, da disse skibsaktiviteter for størsteparten udføres på internationalt niveau. Af disse grunde ændrer den anmeldte ændring af den irske tonnageskatteordning fra 2002 ikke ved, at ordningen betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1.

3.2.   Retsgrundlag for vurderingen

(16)

Retsgrundlaget for vurderingen af den anmeldte foranstaltnings forenelighed udgøres af retningslinjerne.

3.3.   Foranstaltningens forenelighed

(17)

Retningslinjerne fastsætter: »Formålet med statsstøtte som led i den fælles søtransportpolitik er at øge Fællesskabets flådes konkurrenceevne på verdensskibsfartsmarkedet. Skattelempelser bør derfor som regel være knyttet til EU-flaget. De kan imidlertid også rent undtagelsesvis godkendes, når de vedrører hele flåden, der drives af et rederi, som er hjemmehørende og selskabsskattepligtigt i en medlemsstats område, forudsat at det kan påvises, at den strategiske og kommercielle administration af alle de berørte fartøjer faktisk udføres fra den pågældende stats område, og at aktiviteterne bidrager væsentligt til den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen i Fællesskabet« (10).

(18)

Retningslinjerne nævner ikke begrænsninger vedrørende timechartrede skibe under tonnageskatteordninger. I tidligere beslutninger har Kommissionen godkendt ordninger, der omfatter virksomheder, hvor forholdet i tonnage mellem ejede skibe (eller skibe indchartret på bareboat-vilkår) og time-chartrede eller rejse-chartrede skibe er op til 3:1 (11), 4:1 (12) eller 10:1 (13).

(19)

Disse grænser medvirker til at forhindre situationer, hvor tonnagebeskattede rederier ender med at blive rene skibsmæglere uden ansvar for administration af besætninger og for den tekniske forvaltning af de skibe, de sejler med. Hvis tonnagebeskattede rederier kun benytter timechartrede eller rejsechartrede skibe, mister de deres knowhow inden for administration af besætninger og den tekniske forvaltning af skibe, hvilket vil være i strid med et af de formål, der er nævnt i kapitel 2.2, første afsnit, fjerde led, i retningslinjerne, nemlig at »bevare og forbedre den maritime knowhow«.

(20)

Det er også fair at sige, at denne grænse har tjent et andet af formålene med retningslinjerne, da den har gjort det nemmere for de nationale myndigheder at kontrollere, at landbaserede aktiviteter med tilknytning til tonnagebeskattede skibe fastholdes i Fællesskabet/EØS. Det er nemlig sandsynligt, at tonnagebeskattede rederier selv vil varetage administrationen af besætninger, når de selv ejer skibene eller lejer dem på bareboat-vilkår. Når disse aktiviteter varetages af rederiets egne ansatte, er det nemmere for skattemyndighederne at kontrollere, at de landbaserede aktiviteter med tilknytning til disse skibe befinder sig inden for Fællesskabet/EØS. Her består formålet i at medvirke til »at underbygge det maritime kompleks i medlemsstaterne«, jf. kapitel 2.2, første afsnit, tredje led, i retningslinjerne.

(21)

Hvis begrænsningen ophæves fuldstændigt, vil virksomheder, der kun opererer med time-chartrede eller rejse-chartrede skibe, kunne drage nytte af tonnageskatteordningen. På denne baggrund er det Kommissionens opfattelse, at den anmeldte ændring ikke er på linje med de i betragtning 19 og 20 fremhævede formål. Kommissionen er af den opfattelse, at der bør gælde et krav om, at forholdet mellem indchartrede skibe og ejede skibe er på mindst 10:1.

(22)

Hvis de nævnte formål ikke er opfyldt, mener Kommissionen, at indchartrede skibe bør bidrage til at opfylde et af de andre mål, der er angivet i retningslinjerne, nemlig til at »fremme indflagning eller genflagning i medlemsstaternes registre«, jf. kapitel 2.2, første afsnit, andet led, i retningslinjerne. Det betyder, at selv om administration af besætninger og den tekniske forvaltning af skibe ikke foregår inden for Fællesskabet/EØS, kan Kommissionen acceptere, at den fælles interesse varetages, hvis det pågældende skib fører et fællesskabsflag/EØS-flag.

(23)

Som følge heraf er Kommissionen af den opfattelse, at de ovennævnte formål vil være opfyldt, hvis følgende er gældende:

a)

det lejede skib er registreret i et skibsregister i Fællesskabet eller EØS, eller

b)

administrationen af skibets besætning og den tekniske forvaltning af skibet udføres inden for Fællesskabet/EØS.

(24)

Hvis disse betingelser er opfyldt, er ovennævnte formål i retningslinjerne opfyldt.

(25)

I overensstemmelse med nylig retspraksis (14) kan den anmeldte ændring godkendes med virkning fra 1. januar 2007 (anmeldelsesdatoen), hvorved det undgås, at den virker med tilbagevirkende kraft —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den anmeldte ændring til tonnageskatteordningen nr.. 504/02, oprindeligt godkendt af Kommissionen den 11. december 2002, er forenelig med fællesmarkedet på de betingelser, der er anført i artikel 2.

Den finder anvendelse med virkning fra 1. januar 2007.

Artikel 2

Forholdet mellem indchartrede skibe og ejede skibe, der drives af hvert rederi, der er omfattet af tonnageskatteordningen, skal være på mindst 10:1.

Hvert af de indchartrede skibe, der drives af et rederi, der er omfattet af tonnageskatteordningen, skal opfylde mindst én af følgende betingelser:

a)

det indchartrede skib er registreret i et skibsregister i Fællesskabet eller EØS

b)

administrationen af skibets besætning og den tekniske forvaltning af det indchartrede skib udføres inden for Fællesskabet/EØS.

Artikel 3

Irland giver senest to måneder efter denne beslutning Kommissionen meddelelse om, hvilke foranstaltninger landet har truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Irland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. februar 2009.

På Kommissionens vegne

Antonio TAJANI

Næstformand


(1)  EUT C 117 af 14.5.2008, s. 32.

(2)  Beslutning K(2002) 4371 endelig.

(3)  SG(2008) D/200091.

(4)  EUT C 117 af 14.5.2008, s. 32 (brev gengivet på engelsk i EUT).

(5)  Afgørelse K(2002) 4371 endelig, punkt 3 til 6.

(6)  Afgørelse K(2002) 4371 endelig, punkt 26.

(7)  EUT C 13 af 17.1.2004, s. 3.

(8)  Retningslinjerne punkt 3.1: Skattemæssig behandling af rederier.

(9)  Jf. fodnote 2 i nærværende beslutning.

(10)  Retningslinjerne punkt 3.1, syvende afsnit.

(11)  Se for eksempel Kommissionens beslutning C 20/03 på følgende adresse: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2003:145:0004:0047:FR:PDF og Kommissionens beslutning N 572/02, der kan ses på det officielle sprog på følgende internetadresse: http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2002/n572-02.pdf

(12)  Kommissionens beslutning af 12. marts 2002 (statsstøtte N 563/01), der findes på det officielle sprog på følgende internetadresse: http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2001/n563-01.pdf

(13)  Jf. Kommissionens beslutning C 58/08, endnu ikke offentliggjort i EUT.

(14)  Se dom af 18. december 2008 i sag C-384/07, Wienstrom GmbH v Bundesminister für Wirtschaft und Arbeit, endnu ikke offentliggjort, og navnlig præmis 26: »Hvis den planlagte støtteordning er korrekt anmeldt til Kommissionen og ikke er trådt i kraft forud for dennes beslutning, kan den træde i kraft fra det øjeblik, hvor beslutningen er truffet, herunder for en periode, der går forud for beslutningen og er omfattet af den foranstaltning, der er blevet erklæret forenelig.«


RETNINGSLINJER

Den Europæiske Centralbank

1.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 228/25


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE

af 31. juli 2009

om statistik over de offentlige finanser

(omarbejdning)

(ECB/2009/20)

(2009/627/EF)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), særlig artikel 5.1 og 5.2, samt artikel 12.1 og 14.3,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Retningslinje ECB/2005/5 af 17. februar 2005 om Den Europæiske Centralbanks rapporteringskrav med hensyn til statistik over offentlige finanser samt fremgangsmåden ved informationsudveksling på dette område inden for det europæiske system af centralbanker (3) er blevet ændret ved flere lejligheder. Da yderligere ændringer af denne retningslinje nu er påkrævet, bør den omarbejdes for at sikre klarhed og gennemsigtighed.

(2)

Med henblik på at varetage sine opgaver har Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) behov for både fyldestgørende — dvs. omfattende alle transaktioner, herunder transaktioner, hvor offentlig forvaltning og service handler som befuldmægtiget for institutionerne i Den Europæiske Union — og pålidelig statistik over de offentlige finanser for at kunne foretage økonomiske og monetære analyser.

(3)

De fremgangsmåder, som er fastlagt i nærværende retningslinje, berører ikke forpligtelser og beføjelser på medlemsstats- og fællesskabsniveau.

(4)

Det er nødvendigt at fastsætte effektive procedurer for udveksling af statistik over offentlige finanser inden for ESCB med henblik på at sikre, at ESCB rettidigt har adgang til statistik over offentlige finanser, der opfylder dets krav, samt at statistikkerne og prognoserne for de samme variabler udarbejdet af de nationale centralbanker er forenelige, uanset om statistikkerne er beregnet af de nationale centralbanker eller af de kompetente nationale myndigheder.

(5)

En del af den information, som er nødvendig for at opfylde ESCB’s statistiske krav på statistikområdet vedrørende offentlige finanser, indsamles af andre kompetente nationale myndigheder end de nationale centralbanker. Derfor kræver nogle af de opgaver, som skal varetages under denne retningslinje, et samarbejde mellem ESCB og de kompetente nationale myndigheder. I henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (4) skal medlemsstaterne organisere sig inden for statistikområdet og samarbejde med ESCB i fuldt omfang med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i medfør af ESCB-statuttens artikel 5.

(6)

De statistiske kilder, som er baseret på forordning (EF) nr. 479/2009 og det europæiske national- og regionalregnskabssystem (i det følgende benævnt »ENS 95« (5) opfylder ikke ESCB's behov, for så vidt angår dækning og rettidighed af statistikker over den offentlige gæld, statistikker over gælds-/underskudsjustering og statistikker over transaktioner mellem medlemsstaterne og EU-budgettet. Derfor er yderligere beregninger udarbejdet af de kompetente nationale myndigheder en nødvendighed.

(7)

Det er nødvendigt at fastlægge en procedure, der giver mulighed for at foretage tekniske ændringer af bilagene til denne retningslinje på en effektiv måde, forudsat at de pågældende ændringer hverken ændrer det underliggende principgrundlag eller påvirker rapporteringsbyrden —

VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Definitioner

I denne retningslinje forstås ved:

1)   »deltagende medlemsstater«: de medlemsstater der har indført euroen

2)   »ikke-deltagende medlemsstater«: de medlemsstater, der ikke har indført euroen.

Artikel 2

De nationale centralbankers statistiske indberetningsforpligtelser

1.   De nationale centralbanker skal hvert år, på basis af kalenderåret, indberette statistik over offentlige finanser til Den Europæiske Centralbank (ECB), som anført i bilag I. Dataene skal overholde principperne og definitionerne i forordning (EF) nr. 479/2009 og i ENS 95 som nærmere beskrevet i bilag II.

2.   Det fuldstændige datasæt omfatter alle kategorier, der er anført som enten hovedkategorier eller sekundære kategorier i bilag I under statistikker over indtægter og udgifter, statistikker over gælds-/underskudsjustering og statistikker over gæld. Ufuldstændige datasæt omfatter mindst hovedkategorierne opført under statistikker over indtægter og udgifter, statistikker over gælds-/underskudsjustering eller statistikker over gæld.

3.   De nationale centralbanker skal foretage indberetning i overensstemmelse med de metodologiske definitioner for sektorer og delsektorer i afdeling 1 i bilag II til denne retningslinje og for følgende i afdeling 2:

a)

»statistikker over indtægter og udgifter«, der omfatter statistikkerne i tabel 1A, tabel 1B og tabel 1C i bilag I

b)

»statistikker over gælds-/underskudsjustering«, som omfatter statistikkerne i tabel 2A og tabel 2B i bilag I

c)

»statistikker over gæld«, der omfatter statistikkerne i tabel 3A og tabel 3B i bilag I.

4.   Dataene skal omfatte perioden fra 1995 til det år, som overførslen vedrører (år t-1).

5.   Dataene vedrørende underskud/overskud, gæld, indtægter, udgifter og bruttonationalproduktet (BNP) skal ledsages af begrundelser for revisioner, når ændringen i underskuddet/overskuddet som følge af sådanne revisioner udgør mindst 0,3 % af BNP eller ændringen i gæld, indtægter, udgifter eller nominel BNP som følge af sådanne revisioner udgør mindst 0,5 % af BNP.

Artikel 3

ECB’s statistiske indberetningsforpligtelser

1.   ECB skal, på grundlag af de indberettede data fra de nationale centralbanker, administrere »statistikbasen over offentlige finanser«, som vil omfatte euroområdet og EU-aggregaterne. ECB skal formidle statistikbasen over offentlige finanser til de nationale centralbanker.

2.   De nationale centralbanker skal mærke deres statistiske information med angivelse af, hvem den skal være tilgængelig for. ECB skal tage hensyn til denne mærkning, når den formidler statistikbasen over offentlige finanser.

Artikel 4

Tidsfrist

1.   De nationale centralbanker skal indberette fuldstændige datasæt to gange årligt, inden den 15. april og inden den 15. oktober.

2.   De nationale centralbanker skal på eget initiativ indberette ufuldstændige datasæt mellem de i stk. 1 anførte indberetningsdatoer, når ny information bliver tilgængelig. Ved indberetning af ufuldstændige datasæt, som kun omfatter hovedkategorier, kan de nationale centralbanker også fremsende skøn over de sekundære kategorier.

3.   ECB skal formidle statistikbasen over offentlige finanser til de nationale centralbanker mindst én gang om måneden, senest første ECB-arbejdsdag, efter at ECB har færdiggjort dataene til offentliggørelse.

Artikel 5

Samarbejde med de kompetente nationale myndigheder

1.   Hvis kilden til de data og den information, som er angivet i artikel 2, helt eller delvist er andre kompetente nationale myndigheder end de nationale centralbanker, skal sidstnævnte sammen med disse myndigheder søge at fastlægge hensigtsmæssige samarbejdsformer til sikring af en fast ordning for overførsel af data, der opfylder ESCB's normer og krav, medmindre dette allerede er tilfældet i kraft af national lovgivning.

2.   I tilfælde hvor en national centralbank i forbindelse med et sådant samarbejde ikke er i stand til at opfylde forpligtelserne i medfør af artikel 2 og 4, fordi den kompetente nationale myndighed ikke har stillet den nødvendige information til rådighed for den nationale centralbank, indleder ECB og den nationale centralbank drøftelser med den kompetente nationale myndighed om, hvorledes denne information kan stilles til rådighed.

Artikel 6

Normer for overførsel og kodning

De nationale centralbanker og ECB anvender de i bilag III angivne normer for overførsel og kodning af data nævnt i artikel 2 og 3. Dette krav er ikke til hinder for, at der efter aftale under særlige omstændigheder kan anvendes andre måder for overførsel af statistisk information til ECB.

Artikel 7

Kvalitet

1.   ECB og de nationale centralbanker overvåger og søger at fremme kvaliteten af de data, der indberettes til ECB.

2.   ECB’s Direktion afgiver en gang årligt beretning til ECB’s Styrelsesråd om kvaliteten af den årlige statistik over offentlige finanser.

3.   Beretningen skal mindst omhandle dataenes dækningsomfang, overensstemmelse mellem data og de relevante definitioner samt størrelsen af revisioner.

Artikel 8

Forenklet ændringsprocedure

Med inddragelse af Den Statistiske Komités synspunkter kan ECB’s Direktion foretage tekniske ændringer af bilagene til denne retningslinje, forudsat at de pågældende ændringer hverken ændrer ved det underliggende principgrundlag eller påvirker indberetningsbyrden.

Artikel 9

Ikrafttrædelse og ophævelse af retningslinje ECB/2005/5

1.   Denne retningslinje træder i kraft to dage efter vedtagelsen.

2.   Retningslinie ECB/2005/5 ophæves hermed.

3.   Henvisninger til retningslinje ECB/2005/5 skal forstås som henvisninger til denne retningslinje.

Artikel 10

Adressater

Denne retningslinje finder anvendelse for alle centralbanker i Eurosystemet.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 31. juli 2009.

For ECB's Styrelsesråd

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1.

(2)  EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1.

(3)  EUT L 109 af 29.4.2005, s. 81.

(4)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(5)  Indeholdt i bilag A til forordning (EF) nr. 2223/96.


BILAG I

DATAINDBERETNINGSKRAV

Hovedkategorierne er i fed skrift, mens de øvrige er sekundære kategorier. Kategorierne vedrører den offentlige sektor, medmindre andet nævnes. »Gæld, heraf med variabel rente«: gæld i finansielle instrumenter, hvor kuponbetalinger ikke er en forudbestemt procentdel af hovedstolen, men afhænger af en tredje rentesats eller afkast eller lignende indikator.

Statistikker over indtægter og udgifter

Tabel 1A

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Underskud (–) eller overskud (+)

1 = 2 – 5

Samlede indtægter

2 = 3 + 4

Samlede løbende indtægter

3 = 11

Samlede kapitalindtægter

4 = 33

Samlede udgifter

5 = 6 + 7

Samlede løbende udgifter

6 = 23

Samlede kapitaludgifter

7 = 35

Primært underskud (–) eller overskud (+)

8 = 9 + 10

Underskud (–) eller overskud (+)

9 = 1

Renteudgifter

10 = 28

Samlede løbende indtægter

11 = 12 + 15 + 17 + 20 + 22

Direkte skatter

12

heraf betales af virksomheder

13

heraf betales af husholdninger

14

Indirekte skatter

15

heraf merværdiafgift (moms)

16

Bidrag til sociale ordninger

17

heraf faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger

18

heraf arbejdstagernes bidrag til sociale ordninger

19

Andre løbende indtægter

20

heraf renter modtaget

21

Omsætning

22

Samlede løbende udgifter

23 = 24 + 28 + 29 + 31

Løbende overførsler

24 = 25 + 26 + 27

Sociale overførsler

25

Subsidier

26

Andre løbende overførsler

27

Renteudgifter

28

Aflønning af ansatte

29

heraf lønninger

30

Forbrug i produktionen

31

Bruttoopsparing

32 = 11 – 23

Samlede kapitalindtægter

33

heraf kapitalskatter

34

Samlede kapitaludgifter

35 = 36 + 37 + 38

Investering

36

Andre nettoanskaffelser af ikke-finansielle aktiver

37

Kapitaloverførsler

38

Underskud (–) eller overskud (+)

39 = 1 = 40 + 41 + 42 + 43

Underskud (–) eller overskud (+) i den statslige forvaltning og service

40

Underskud (–) eller overskud (+) i den statslige forvaltning og service på delstatsniveau

41

Underskud (–) eller overskud (+) i den kommunale forvaltning og service

42

Underskud (–) eller overskud (+) i de sociale kasser og fonde

43

Memorandumposter

Faktiske bidrag til sociale ordninger

44

Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier

45


Tabel 1B

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Indbetalinger fra medlemsstater til EU-budgettet

1 = 2 + 4 + 5 + 7

Indirekte skatter, som modtaget af EU-budgettet

2

heraf moms modtaget af EU-budgettet

3

Løbende internationalt samarbejde, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet

4

Diverse løbende overførsler, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet

5

heraf EU's fjerde indtægtskilde

6

Kapitaloverførsler, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet

7

EU-udgifter i medlemsstater

8 = 9 + 10 + 11 + 12 + 13

Subsidier, som betales af EU-budgettet

9

Løbende overførsler, som betales af EU-budgettet til det offentlige

10

Løbende overførsler, som betales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder

11

Kapitaloverførsler, som betales af EU-budgettet til det offentlige

12

Kapitaloverførsler, som betales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder

13

Nettoindtægter fra EU-budgettet (nettoindtægt +, nettoudgift –)

14 = 8 – 1

Memorandumposter

Omkostninger ved opkrævning af egne indtægter

15


Tabel 1C

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Udgifter til konsum

1 = 2 + 3 = 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 – 10

Udgifter til individuelt konsum

2

Udgifter til kollektivt konsum

3

Aflønning af ansatte

4 = [1A.29] (1)

Forbrug i produktionen

5 = [1A.31]

Sociale overførsler i naturalier, der leveres af markedsmæssige producenter

6

Forbrug af fast realkapital

7

Produktionsskatter betalt minus tilskud modtaget

8

Nettooverskuddet af produktionen

9

Omsætning

10 = [1A.22]

Memorandumposter

Udgifter til konsum opgjort i sidste års priser

11

Underskud (–) eller overskud (+)

12 = [1A.1]

Renteudgifter

13 = [1A.10]

Renter, inklusiv indtægter fra swap- og fremtidige rentesikringsaftaler (FRA)

14

Underskud (–) eller overskud (+) iht. proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

15 = 12 + 13 – 14

Indtægter fra salget af UMTS-tilladelser (universal mobile telecommunication systems)

16

Gæld

17 = [3A.1]

Bruttonationalprodukt (BNP) i løbende priser

18

BNP opgjort i sidste års priser

19

Offentlige investeringer opgjort i sidste års priser

20

Statistikker over gælds-/underskudsjustering

Tabel 2A

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Underskud (–) eller overskud (+)

1 = [1A.1]

Korrektion mellem finansielle og ikke-finansielle konti

2 = 1 – 3

Nettotransaktioner i finansielle aktiver og passiver

3 = 4 – 15

Transaktioner i finansielle aktiver (konsolideret)

4 = 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 13

Transaktioner i sedler og mønt samt indskud

5

Transaktioner i andre værdipapirer end aktier — kort- og langfristede værdipapirer

6

Transaktioner i finansielle derivater

7

Transaktioner i lån

8

Transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser

9

Privatisering

10

Kapitaltilførsler

11

Andre

12

Transaktioner i andre finansielle aktiver

13

heraf påløbne, men endnu ikke betalte skatter og bidrag til sociale ordninger

14

Transaktioner i passiver (konsolideret)

15 = 16 + 17 + 18 + 19 + 20 + 22

Transaktioner i sedler og mønt samt indskud

16

Transaktioner i andre værdipapirer end aktier — kortfristede værdipapirer

17

Transaktioner i andre værdipapirer end aktier — langfristede værdipapirer

18

Transaktioner i finansielle derivater

19

Transaktioner i lån

20

heraf lån hos centralbank

21

Transaktioner i andre passiver

22

Transaktioner i gældsinstrumenter (konsolideret)

= den offentlige sektors lånebehov

23 = 16 + 17 + 18 + 20

23 = 25 + 26 + 27

23 = 2 – 1 + 4 – 19 – 22

Transaktioner i langfristede gældsinstrumenter

24

Transaktioner i gældsinstrumenter i national valuta

25

Transaktioner i gældsinstrumenter i fremmed valuta fra en deltagende medlemsstat (2)

26

Transaktioner i gældsinstrumenter i fremmed valuta fra en ikke-deltagende medlemsstat

27

Andre strømme

28 = 29 + 32

Værdifastsættelseseffekt vedrørende gæld

29 = 30 + 31

Kapitalgevinst og -tab på valuta

30

Andre værdiansættelseseffekter — pålydende værdi

31

Andre mængdemæssige ændringer i gæld

32

Ændringer i gæld

33 = 23 + 28

33 = 2 – 1 + 4 – 19 – 22 + 28


Tabel 2B

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Transaktioner i gældsinstrumenter — ikke-konsolideret

1 = 2 + 3 + 4 + 5 + 6

Transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) — ikke-konsolideret

2

Transaktioner i kortfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret

3

Transaktioner i langfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret

4

Transaktioner i lån hos centralbanken

5

Transaktioner i andre lån (passiver) — ikke-konsolideret

6

Konsoliderende transaktioner

7 = 8 + 9 + 10 + 11

Konsoliderende transaktioner — sedler og mønt samt indskud

8 = 2 – [2A.16]

Konsoliderende transaktioner — kortfristede værdipapirer

9 = 3 – [2A.17]

Konsoliderende transaktioner — langfristede værdipapirer

10 = 4 – [2A.18]

Konsoliderende transaktioner — lån

11 = 6 – ([2A.20] – [2A.21])

Statistikker over gæld

Tabel 3A

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Gæld

1 = 2 + 3 + 4 + 5 + 6

= 7 + 12 = 13 + 14 + 15

= 16 + 17 = 19 + 20 + 22

= 24 + 25 + 26 + 27

Gæld — sedler og mønt samt indskud (passiver)

2

Gæld — kortfristede værdipapirer (passiver)

3

Gæld — langfristede værdipapirer (passiver)

4

Gæld — lån hos centralbanken (passiver)

5

Gæld — andre lån (passiver)

6

Gæld tilhørende residenter i medlemsstaten

7 = 8 + 9 + 10 + 11

Gæld tilhørende centralbanken

8

Gæld tilhørende andre monetære finansielle institutioner

9

Gæld tilhørende andre finansielle institutioner

10

Gæld tilhørende andre residenter i medlemsstaten

11

Gæld tilhørende ikke-residenter i medlemsstaten

12

Gæld i national valuta

13

Gæld i fremmed valuta fra en deltagende medlemsstat

14

Gæld i fremmed valuta fra en ikke-deltagende medlemsstat

15

Kortfristet gæld

16

Langfristet gæld

17

heraf variabel rente

18

Gæld med restløbetid på op til 1 år

19

Gæld med restløbetid på over 1 år og op til 5 år

20

heraf variabel rente

21

Gæld med restløbetid på over 5 år

22

heraf variabel rente

23

Offentlig gældskomponent (statslig forvaltning og service)

24 = [3B.7] – [3B.15]

Offentlig gældskomponent (offentlig forvaltning og service på delstatsniveau)

25 = [3B.9] – [3B.16]

Offentlig gældskomponent (kommunal forvaltning og service)

26 = [3B.11] – [3B.17]

Offentlig gældskomponent (sociale kasser og fonde)

27= [3B.13] – [3B.18]

Memorandumposter

Gennemsnitlig restløbetid for gæld

28

Gæld — nul-kupon-obligationer

29


Tabel 3B

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Gæld (ikke-konsolideret)

1 = 7 + 9 + 11 + 13

Konsoliderende elementer

2 = 3 + 4 + 5 + 6 = 8 + 10 + 12 + 14

= 15 + 16 + 17 + 18

Konsoliderende elementer — sedler og mønt samt indskud

3

Konsoliderende elementer — kortfristede værdipapirer

4

Konsoliderende elementer — langfristede værdipapirer

5

Konsoliderende elementer — lån

6

Gæld udstedt af statslig forvaltning og service

7

heraf gæld tilhørende andre offentlige delsektorer

8

Gæld udstedt af offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

9

heraf gæld tilhørende andre offentlige delsektorer

10

Gæld udstedt af kommunal forvaltning og service

11

heraf gæld tilhørende andre offentlige delsektorer

12

Gæld udstedt af sociale kasser og fonde

13

heraf gæld tilhørende andre offentlige delsektorer

14

Memorandumposter

Gæld tilhørende statslig forvaltning og service udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer

15

Gæld tilhørende forvaltning og service på delstatsniveau udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer

16

Gæld tilhørende den kommunale forvaltning og service udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer

17

Gæld tilhørende sociale kasser og fonde udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer

18


(1)  [x.y] henviser til kategorinummer y i tabel x.

(2)  Indberettes for årene, før en medlemsstat blev en deltagende medlemsstat.


BILAG II

METODOLOGISKE DEFINITIONER

1.   Definition af sektorer og delsektorer

Sektorer og delsektorer i ENS 95

 

 

Offentlig

Private, nationalt kontrollerede

Udenlandsk kontrollerede

Den samlede økonomi

S.1

 

 

 

Ikke-finansielle selskaber

S.11

S.11001

S.11002

S.11003

Finansielle selskaber

S.12

 

 

 

Centralbanken

S.121

 

 

 

Andre monetære finansielle institutioner

S.122

S.12201

S.12202

S.12203

Andre finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser

S.123

S.12301

S.12302

S.12303

Finansielle hjælpeenheder

S.124

S.12401

S.12402

S.12403

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S.125

S.12501

S.12502

S.12503

Offentlig forvaltning og service

S.13

 

 

 

Statslig forvaltning og service

S.1311

 

 

 

Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

S.1312

 

 

 

Kommunal forvaltning og service

S.1313

 

 

 

Sociale kasser og fonde

S.1314

 

 

 

Husholdninger

S.14

 

 

 

Non-profit institutioner rettet mod husholdninger

S.15

 

 

 

Udlandet

S.2

 

 

 

Den Europæiske Union

S.21

 

 

 

EU-medlemsstaterne

S.211

 

 

 

EU-institutionerne

S.212

 

 

 

Tredjelande og internationale organisationer

S.22

 

 

 

2.   Definition af kategorierne  (1)

Tabel 1A:

1.

Underskud (–) eller overskud (+) [1A.1] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (–) (B.9) i S.13.

2.

Samlede indtægter [1A.2] er lig med løbende indtægter [1A.3] plus kapitalindtægter [1A.4].

3.

Samlede løbende indtægter [1A.3] er lig med samlede løbende indtægter [1A.11].

4.

Samlede kapitalindtægter [1A.4] er lig med samlede kapitalindtægter [1A.33].

5.

Samlede udgifter [1A.5] er lig med løbende udgifter [1A.6] plus kapitaludgifter [1A.7].

6.

Samlede løbende udgifter [1A.6] er lig med samlede løbende udgifter [1A.23].

7.

Samlede kapitaludgifter [1A.7] er lig med samlede kapitaludgifter [1A.35].

8.

Primært underskud (–) eller overskud (+) [1A.8] er lig med underskud (–) eller overskud (+) [1A.9] plus renteudgifter [1A.10].

9.

Underskud (–) eller overskud (+) [1A.9] er lig med underskud (–) eller overskud (+) [1A.1].

10.

Renteudgifter [1A.10] er lig med renteudgifter [1A.28].

11.

Samlede løbende indtægter [1A.11] er lig med direkte skatter [1A.12] plus indirekte skatter [1A.15] plus bidrag til sociale ordninger [1A.17] plus andre løbende indtægter [1A.20] plus omsætning [1A.22].

12.

Direkte skatter [1A.12] er lig med løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5), der er opført under tilgang i S.13.

13.

Direkte skatter, hvoraf betales af virksomheder [1A.13], er lig med løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5), der er opført under tilgang i S.13 og anvendelse i S.11 og S.12.

14.

Direkte skatter, hvoraf betales af husholdninger [1A.14], er lig med løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5), der er opført under tilgang i S.13 og anvendelse i S.14.

15.

Indirekte skatter [1A.15] er lig med produktions- og importskatter (D.2), der er opført under tilgang i S.13.

16.

Indirekte skatter, heraf merværdiafgift (moms) [1A.16], er lig med moms (D.211), der er opført under tilgang i S.13.

17.

Bidrag til sociale ordninger [1A.17] er lig med bidrag til sociale ordninger (D.61), der er opført under tilgang i S.13.

18.

Bidrag til sociale ordninger, heraf faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger [1A.18], er lig med faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.6111), der er opført under tilgang i S.13.

19.

Bidrag til sociale ordninger, heraf lønmodtagerbidrag til sociale ordninger [1A.19], er lig med lønmodtagerbidrag til sociale ordninger (D.6112), der er opført under tilgang i S.13.

20.

Andre løbende indtægter [1A.20] er lig med formueindkomst (D.4), skadesforsikringserstatninger (D.72), løbende internationalt samarbejde (D.74) og diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under tilgang i S.13, undtagen S.13-tilgang for renter (D.41), som også er en anvendelse i S.13, plus modtagelse af andre produktionssubsidier (D.39), som er en anvendelse i S.13.

21.

Andre løbende indtægter, heraf renter modtaget [1A.21], er lig med renter (D.41), der er opført under tilgang i S.13, og anvendelse af alle sektorer undtagen S.13.

22.

Omsætning [1A.22] er lig med markedsmæssig produktion (P.11) plus produktion til eget brug (P.12) plus anden ikke-markedsmæssig produktion (P.131), der er opført under tilgang i S.13.

23.

Samlede løbende udgifter [1A.23] er lig med løbende overførsler [1A.24] plus renteudgifter [1A.28] plus aflønning af ansatte [1A.29] plus forbrug i produktionen [1A.31].

24.

Løbende overførsler [1A.24] er lig med sociale overførsler [1A.25] plus subsidier [1A.26] plus andre løbende overførsler [1A.27].

25.

Sociale overførsler [1A.25] er lig med sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier (D.62) plus sociale overførsler i naturalier vedrørende udgifter til produkter, der leveres til husholdninger gennem markedsmæssige producenter (D.6311 + D.63121 + D.63131), der er opført under anvendelse i S.13, plus diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under anvendelse i S.13 og tilgang i S.15.

26.

Subsidier [1A.26] er lig med subsidier (D.3), der er opført under tilgang i S.13.

27.

Andre løbende overførsler [1A.27] er lig med løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5), andre produktionsskatter (D.29), formueindkomst (D.4) undtagen renter (D.41), skadesforsikringpræmier netto (D.71), løbende internationalt samarbejde (D.74), der er opført under anvendelse i S.13, samt diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under anvendelse i S.13 og tilgang i alle sektorer undtagen S.15.

28.

Renteudgifter [1A.28] er lig med renter (D.41), der er opført under anvendelse i S.13 og tilgang i alle sektorer undtagen S.13.

29.

Aflønning af ansatte [1A.29] er lig med aflønning af ansatte (D.1), der er opført under anvendelse i S.13.

30.

Aflønning af ansatte, heraf løn [1A.30], er lig med løn (D.11), der er opført under anvendelse i S.13.

31.

Forbrug i produktionen [1A.31] er lig med forbrug i produktionen (P.2), der er opført under anvendelse i S.13.

32.

Bruttoopsparing [1A.32] er lig med løbende indtægter [1A.11] minus løbende udgifter [1A.23].

33.

Samlede kapitalindtægter [1A.33] er lig med modtagne kapitaloverførsler (D.9), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 samt som kapitaloverførsler, som indbetales af alle sektorer undtagen S.13.

34.

Samlede kapitalindtægter, heraf kapitalskatter [1A.34], er lig med kapitalskatter (D.91), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13.

35.

Samlede kapitaludgifter [1A.35] er lig med investering [1A.36] plus andre nettoanskaffelser af ikke-finansielle aktiver [1A.37] plus kapitaloverførsler [1A.38].

36.

Investering [1A.36] er lig med faste bruttoinvesteringer (P.51), der er opført under ændringer i aktiver i S.13.

37.

Andre nettoanskaffelser af ikke-finansielle aktiver [1A.37] er lig med ændringer i lagerbeholdninger (P.52), nettoanskaffelser af værdigenstande (P.53) og nettoanskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver (K.2), der er opført under ændringer i aktiver i S.13.

38.

Kapitaloverførsler [1A.38] er lig med kapitaloverførsler (D.9), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 samt som kapitaloverførsler, som indbetales af alle sektorer undtagen S.13.

39.

Underskud (–) eller overskud (+) [1A.39] er lig med underskud (–) eller overskud (+) [1A.1] og er lig med underskud (–) eller overskud (+) i den statslige forvaltning og service [1A.40], plus underskud (–) eller overskud (+) i den statslige forvaltning og service på delstatsniveau [1A.41], plus underskud (–) eller overskud (+) i den kommunale forvaltning og service [1A.42] plus underskud (–) eller overskud (+) i de sociale kasser og fonde [1A.43].

40.

Underskud (–) eller overskud (+) i den statslige forvaltning og service [1A.40] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (–) (B.9) i S.1311.

41.

Underskud (–) eller overskud (+) i den offentlige forvaltning og service på delstatsniveau [1A.41] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (–) (B.9) i S.1312.

42.

Underskud (–) eller overskud (+) i den kommunale forvaltning og service [1A.42] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (–) (B.9) i S.1313.

43.

Underskud (–) eller overskud (+) i de sociale kasser og fonde [1A.43] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (–) (B.9) i S.1314.

44.

Faktiske bidrag til sociale ordninger [1A.44] er lig med faktiske bidrag til sociale ordninger (D.611), der er anført under tilgang i S.13.

45.

Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier [1A.45] er lig med sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier (D.62), der er opført under anvendelse i S.13.

Tabel 1B:

1.

Indbetalinger fra medlemsstater til EU-budgettet [1B.1] er lig med indirekte skatter modtaget af EU-budgettet plus løbende internationalt samarbejde (D.74) som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.4] plus diverse løbende overførsler (D.75), som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.5] plus kapitaloverførsler (D.9), som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.7].

2.

Indirekte skatter, som modtaget af EU-budgettet [1B.2], er lig med produktions- og importskatter (D.2), der er opført under tilgang i S.212.

3.

Indirekte skatter, heraf moms modtaget af EU-budgettet [1B.3], er lig med moms (D.211), der er opført under tilgang i S.212.

4.

Løbende internationalt samarbejde, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.4], er lig med løbende internationalt samarbejde (D.74), der er opført under tilgang i S.212 og anvendelse i S.13.

5.

Diverse løbende overførsler, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.5], er lig med diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under tilgang i S.212 og anvendelse i S.13.

6.

Diverse løbende overførsler, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet, heraf EU's fjerde indtægtskilde [1B.6], er lig med den BNI-baserede fjerde indtægtskilde (ENS 95, 4.138), der er opført under diverse løbende overførsler (D.75), under tilgang i S.212 og anvendelse i S.13.

7.

Kapitaloverførsler, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.7] er lig med betalte kapitaloverførsler (D.9), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 samt som modtagne kapitaloverførsler i S.212.

8.

EU-udgifter i medlemsstater [1B.8] er lig med tilskud (D.3), som betales af EU-budgettet [1B.9], plus løbende overførsler (D.7), som indbetales af EU-budgettet til det offentlige [1B.10], plus løbende overførsler (D.7), som indbetales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder [1B.11], plus kapitaloverførsler (D.9), som indbetales af EU-budgettet til det offentlige [1B.12], plus kapitaloverførsler (D.9), som indbetales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder [1B.13].

9.

Subsidier, der betales af EU-budgettet [1B.9] er lig med subsidier (D.3), der er opført under tilgang i S.212.

10.

Løbende overførsler, som betales af EU-budgettet til det offentlige [1B.10], er lig med løbende internationalt samarbejde (D.74) plus diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under tilgang i S. 13 og anvendelse i S. 212.

11.

Løbende overførsler, som betales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder [1B.11], er lig med diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under anvendelse i S.212 og tilgang i alle sektorer undtagen S.13.

12.

Kapitaloverførsler, som betales af EU-budgettet til det offentlige [1B.12], er lig med modtagne kapitaloverførsler (D.9), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 samt under ændringer i aktiver i S.212.

13.

Kapitaloverførsler, som betales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder [1B.13], er lig med kapitaloverførsler (D.9), der er opført under ændringer i aktiver i S.212 og under ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

14.

Nettoindtægter fra EU-budgettet [1B.14] er lig med det offentliges nettoindtægter fra EU-budgettet plus ikke-offentlige enheders nettoindtægter fra EU-budgettet.

15.

Omkostninger ved opkrævning af egne indtægter [1B.15] er den del af markedsmæssig produktion (P.11), der er opført under tilgang i S.13, og som er de omkostninger ved opkrævning af egne indtægter, der betales af EU-budgettet.

Tabel 1C:

1.

Udgifter til konsum [1C.1] er lig med udgifter til konsum (P.3), der er opført under anvendelse i S.13.

2.

Udgifter til individuelt konsum [1C.2] er lig med udgifter til individuelt konsum (P.31), der er opført under anvendelse i S.13.

3.

Udgifter til kollektivt konsum [1C.3] er lig med udgifter til kollektivt konsum (P.32), der er opført under anvendelse i S.13.

4.

Aflønning af ansatte [1C.4] er lig med [1A.29].

5.

Forbrug i produktionen [1C.5] er lig med [1A.31].

6.

Sociale overførsler i naturalier, der leveres af markedsmæssige producenter [1C.6], er lig med sociale overførsler i naturalier vedrørende udgifter til produkter, der leveres til husholdninger gennem markedsmæssige producenter (D.6311 + D.63121 + D.63131), der er opført under anvendelse i S.13.

7.

Forbrug af fast realkapital [1C.7] er lig med forbrug af fast realkapital (K.1), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13.

8.

Produktionsskatter betalt minus tilskud modtaget [1C.8] er lig med indbetalinger af andre produktionsskatter (D.29), der er opført under anvendelse i S.13, minus modtagelse af andre produktionssubsidier (D.39), der er opført under anvendelse i S.13.

9.

Nettooverskuddet af produktionen [1C.9] er lig med overskud af produktionen, netto (B.2n) i S.13.

10.

Omsætning [1C.10] er lig med [1A.22].

11.

Udgifter til konsum opgjort i sidste års priser [1C.11] er lig med de kædeindekserede udgifter til konsum (P.3), der er opført under anvendelse i S.13, og som er opgjort til sidste års priser.

12.

Underskud (–) eller overskud (+) [1C.12] er lig med underskud (–) eller overskud (+) [1A.1].

13.

Renteudgifter [1C.13] er lig med renteudgifter [1A.10].

14.

Renter, inklusive indtægter fra swap- og fremtidige rentesikringsaftaler (FRA) [1C.14] er lig med renter iht. proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EDP D.41), der er opført under anvendelse i S.13 og som tilgang for alle sektorer undtagen S.13.

15.

Underskud (–) eller overskud (+) iht. proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud [1C.15] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (–) for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EDP B.9) i S.13.

16.

Indtægter fra salget af UMTS-tilladelser (universal mobile telecommunication systems) [1C.16] er lig med indtægterne fra salget af tredjegenerationsmobiltelefonlicenser, registreret som afhændelse af et ikke-finansielt aktiv ifølge Eurostats afgørelse om tildeling af mobiltelefonlicenser.

17.

Gæld [1C.17] er lig med gæld, som defineret i forordning (EF) nr. 479/2009.

18.

Bruttonationalprodukt (BNP) i løbende priser [1C.18] er lig med bruttonationalprodukt (B.1 * g) i markedspriser.

19.

Bruttonationalprodukt i sidste års priser [1C.19] er lig med det kædeindekserede BNP (B.1 * g) i sidste års priser.

20.

Offentlige investeringer opgjort i sidste års priser [1C.20] er lig med de kædeindekserede faste bruttoinvesteringer (P.51), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, i faste priser.

Tabel 2A:

1.

Underskud (–) eller overskud (+) [2A.1] er lig med [1A.1].

2.

Korrektion mellem finansielle og ikke-finansielle konti [2A.2] er lig med underskud (–) eller overskud (+) [2A.1] minus nettotransaktioner i finansielle aktiver og passiver [2A.3].

3.

Nettotransaktioner i finansielle aktiver og passiver [2A.3] er lig med transaktioner i nettoanskaffelsen af finansielle aktiver [2A.4] minus nettoændringen af transaktioner i passiver [2A.15].

4.

Transaktioner i finansielle aktiver (konsolideret) [2A.4] er lig med transaktioner i sedler og mønt samt indskud (F.2) [2A.5], transaktioner i andre værdipapirer end aktier (F.33) [2A.6], transaktioner i finansielle derivater (F.34) [2A.7], transaktioner i lån (F.4) [2A.8], transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser (F.5) [2A.9] og transaktioner i andre finansielle aktiver [2A.13], der er opført under ændringer i aktiver i S.13 og under ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

5.

Transaktioner i sedler og mønt samt indskud (aktiver) [2A.5] er lig med nettoanskaffelser af sedler og mønt samt indskud (F.2), der er opført under ændringer i aktiver i S.13 og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

6.

Transaktioner i andre værdipapirer end aktier — kort- og langfristede værdipapirer (aktiver) [2A.6] er lig med nettoanskaffelser af andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (F.33), der er opført under ændringer i aktiver i S.13 og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

7.

Transaktioner i finansielle derivater (aktiver) [2A.7] er lig med nettobetalinger af finansielle derivater (F.34), der er opført under ændringer i aktiver i S.13 og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

8.

Transaktioner i lån (aktiver) [2A.8] er lig med nye offentlige lån (F.4) efter fradrag af ydelser til det offentlige, der er opført under ændringer i aktiver i S.13 og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

9.

Transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser [2A.9] er lig med nettoanskaffelse af aktier og andre ejerandelsbeviser (F.5), der er opført under ændringer i aktiver i S.13.

10.

Privatisering (netto) [2A.10] er lig med transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser (F.5), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, samt ændringer i passiver og nettoformuen i S.11 eller S.12, der udføres i forbindelse med afgivelse eller opnåelse af kontrol (ENS 95, stk. 2.26) (2) over debitorenheden i S.13; sådanne transaktioner kan udføres af S.13 direkte med debitorenheden eller med en anden kreditorenhed.

11.

Kapitaltilførsel (netto) [2A.11] er lig med transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser (F.5), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, samt ændringer i passiver og nettoformuen i S.11 eller S.12, som ikke udføres i forbindelse med afgivelse eller opnåelse af kontrol over debitorenheden i S.13, og som udføres af S.13 direkte med debitorenheden.

12.

Andre [2A.12] er lig med transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser (F.5), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, samt ændringer i passiver og nettoformuen i S.11, S.12 eller S.14, som ikke udføres i forbindelse med afgivelse eller opnåelse af kontrol over debitorenheden i S.13, og som ikke udføres af S.13 direkte med debitorenheden, men med en anden kreditorenhed.

13.

Transaktioner i andre finansielle aktiver [2A.13] er lig med nettoanskaffelse af monetært guld og særlige trækningsrettigheder (F.1), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, nettoanskaffelse af forsikringstekniske reserver (F.6) samt andre tilgodehavender (F.7), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

14.

Transaktioner i andre finansielle aktiver, heraf påløbne, men endnu ikke betalte skatter og bidrag til sociale ordninger [2A.14], er lig den del af andre forfaldne ikke-betalte mellemværender (F.7) vedrørende skatter og bidrag til sociale ordninger, der er registreret under D.2, D.5, D.6 og D.91, minus faktisk opkrævede skatter, der er opført under ændringer i aktiver i S.13, og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

15.

Transaktioner i passiver (konsolideret) [2A.15] er lig med transaktioner i sedler og mønt samt indskud (F.2) [2A.16], transaktioner i andre kortfristede værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (F.331) [2A.17], transaktioner i andre langfristede værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (F.332) [2A.18], transaktioner i finansielle derivater (F.34) [2A.19], transaktioner i lån (F.4) [2A.20] og transaktioner i andre passiver [2A.22], der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

16.

Transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) [2A.16] er lig med nettoanskaffelser af sedler og mønt samt indskud (F.2), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

17.

Transaktioner i andre værdipapirer end aktier — kortfristede værdipapirer (passiver) [2A.17] er lig med nettoanskaffelser af andre kortfristede værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater, hvis oprindelige løbetid er et år eller derunder (F.331), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

18.

Transaktioner i andre værdipapirer end aktier — langfristede værdipapirer (passiver) [2A.18] er lig med nettoanskaffelser af andre langfristede værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater, hvis oprindelige løbetid er mere end et år (F.332), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

19.

Transaktioner i finansielle derivater (passiver) [2A.19] er lig med nettoindtægter vedrørende finansielle derivater (F.34), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

20.

Transaktioner i lån (passiver) [2A.20] er lig med nyoptagne lån (F.4) efter fradrag af ydelser til eksisterende lån, der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

21.

Transaktioner i lån, heraf lån hos centralbanken [2A.21], er lig med transaktioner i lån (F.4), som er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i S.121.

22.

Transaktioner i andre passiver [2A.22] er lig med nettoindgåelse af forpligtelser i forsikringstekniske reserver (F.6) og forfaldne mellemværender (F.7), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13, og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

23.

Transaktioner i gældsinstrumenter (konsolideret) [2A.23] er lig med nettoindgåelse af forpligtelser i sedler og mønt samt indskud (F.2) [2A.16], værdipapirer undtagen aktier, ekskl. finansielle derivater, [2A.17 og 2A.18] (F.33) og lån (F.4) [2A.20]. Dette betegnes også som den offentlige sektors lånebehov.

24.

Transaktioner i langfristede gældsinstrumenter [2A.24] er lig med nettoindgåelsen af forpligtelser i gældsinstrumenter [2A.23], hvis originale løbetid er mere end et år.

25.

Transaktioner i gældsinstrumenter i national valuta [2A.25] er lig med nettoindgåelsen af forpligtelser i gældsinstrumenter [2A.23], der er denomineret i den valuta, der er lovligt betalingsmiddel i medlemsstaten.

26.

Transaktioner i gældsinstrumenter i fremmed valuta fra en deltagende medlemsstat [2A.26] er lig med nettoindgåelse af forpligtelser i gældsinstrumenter [2A.23], der er denomineret i ecu, plus gældsinstrumenter, der er denomineret i euro, før den pågældende medlemsstat havde indført euroen, plus gældsinstrumenter, der er denomineret i den valuta, der var lovligt betalingsmiddel i medlemsstaten, før den pågældende medlemsstat blev en deltagende medlemsstat. Dette udelukker den nationale valuta [2A.25].

27.

Transaktioner i gældsinstrumenter i en fremmed valuta fra en ikke-deltagende medlemsstat [2A.27] er lig med nettoindgåelsen af forpligtelser i gældsinstrumenter [2A.23], der ikke er medtaget i [2A.25] eller [2A.26].

28.

Andre strømme [2A.28] er lig med værdiansættelseseffekter vedrørende gæld [2A.29] plus andre mængdemæssige ændringer i gæld [2A.32].

29.

Værdifastsættelseseffekt vedrørende gæld [2A.29] er lig med kapitalgevinst og -tab på valuta [2A.30] plus andre værdiansættelseseffekter — pålydende værdi [2A.31].

30.

Kapitalgevinst og -tab på valuta [2A.30] er lig med nominelle kapitalgevinster/-tab (K.11) vedrørende gæld [3A.1], som ændrer værdi ved konvertering til national valuta på grund af ændringer i valutakurserne.

31.

Andre værdiansættelseseffekter — pålydende værdi [2A.31] er lig med gældsændring [2A.33] minus transaktioner i gældsinstrumenter (konsolideret) [2A.23] minus kapitalgevinst og -tab på valuta [2A.30] minus andre mængdemæssige ændringer i gæld [2A.32].

32.

Andre mængdemæssige ændringer i gæld [2A.32] er lig med andre mængdemæssige ændringer (K.7, K.8, K.10 og K.12) vedrørende passiver, som er klassificeret enten som sedler og mønt og indskud (AF.2), andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (AF.33) eller lån (AF.4), der ikke er aktiver i S.13.

33.

Ændringer i gæld [2A.33] er lig med gæld [3A.1] i år t minus gæld [3A.1] i år t-1.

Tabel 2B:

1.

Transaktioner i gældsinstrumenter — ikke-konsolideret [2B.1] er lig med transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) — ikke-konsolideret [2B.2] plus transaktioner i kortfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.3], transaktioner i langfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.4] plus transaktioner i lån hos centralbanken [2B.5] plus andre transaktioner i andre lån (passiver) — ikke-konsolideret [2B.6].

2.

Transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) — ikke-konsolideret [2B.2] er lig med transaktioner i sedler og mønt samt indskud (F.2), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13.

3.

Transaktioner i kortfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.3] er lig med transaktioner i andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (F.33), hvis oprindelige løbetid er ét år eller derunder, som er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13.

4.

Transaktioner i langfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.4] er lig med transaktioner i andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (F.33), hvis oprindelige løbetid er på mere end ét år, som er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13.

5.

Transaktioner i lån hos centralbanken [2B.5] er lig med transaktioner i lån (F.4), som er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i S.121.

6.

Transaktioner i andre lån (passiver) — ikke-konsolideret [2B.6] er lig med transaktioner i lån (F.4), som er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.121.

7.

Konsoliderende transaktioner [2B.7] er lig med transaktioner i gældsinstrumenter — ikke-konsolideret [2B.1] minus transaktioner i gældsinstrumenter (konsolideret) [2A.23].

8.

Konsoliderende transaktioner — sedler og mønt samt indskud [2B.8] er lig med transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) — ikke-konsolideret [2B.2] minus konsoliderede transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) [2A.16].

9.

Konsoliderende transaktioner — kortfristede værdipapirer [2B.9] er lig med transaktioner i kortfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.3] minus konsoliderede transaktioner i andre værdipapirer end aktier — kortfristede værdipapirer (passiver) [2A.17].

10.

Konsoliderende transaktioner — langfristede værdipapirer [2B.10] er lig med transaktioner i langfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.4] minus konsoliderede transaktioner i andre værdipapirer end aktier — langfristede værdipapirer (passiver) [2A.18].

11.

Konsoliderende transaktioner — lån [2B.11] er lig med transaktioner i andre lån (passiver) — ikke-konsolideret [2B.6] minus (konsoliderede transaktioner i lån (passiver) [2A.20] minus konsoliderede transaktioner i lån hvoraf lån hos centralbanken[2A.21]).

Tabel 3A:

1.

Gæld [3A.1] er lig med gæld [1C.17].

2.

Gæld — sedler og mønt samt indskud (passiver) [3A.2] er lig med den del af gæld [3A.1] i instrumentet sedler og mønt samt indskud (AF.2).

3.

Gæld — kortfristede værdipapirer (passiver) [3A.3] er lig med den del af gæld [3A.1] i instrumentet andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (AF.33), hvis oprindelige løbetid er ét år eller derunder.

4.

Gæld — langfristede værdipapirer (passiver) [3A.4] er lig med den del af gæld [3A.1] i instrumentet andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (AF.33), hvis oprindelige løbetid er på mere end ét år.

5.

Gæld — lån hos centralbanken (passiver) [3A.5] er lig med den del af gæld [3A.1] i instrumentet lån (AF.4), som er et aktiv i S.121.

6.

Gæld — andre lån (passiver) [3A.6] er lig med den del af gæld [3A.1] i instrumentet lån (AF.4), som ikke er et aktiv i S.121.

7.

Gæld tilhørende residenter i medlemsstaten [3A.7] er lig med gæld tilhørende centralbanken [3A.8], gæld tilhørende andre monetære finansielle institutioner [3A.9], gæld tilhørende andre finansielle institutioner [3A.10] samt gæld tilhørende andre residenter i medlemsstaten [3A.11].

8.

Gæld tilhørende centralbanken [3A.8] er lig med den del af gæld [3A.1], som er et aktiv i S.121.

9.

Gæld tilhørende andre monetære finansielle institutioner [3A.9] er lig med den del af gæld [3A.1], som er et aktiv i S.122.

10.

Gæld tilhørende andre finansielle institutioner [3A.10] er lig med den del af gæld [3A.1], som er et aktiv i S.123, S.124 eller S.125.

11.

Gæld tilhørende andre residenter i medlemsstaten [3A.11] er lig med den del af gæld [3A.1], som er et aktiv i S.11, S.14 eller S.15.

12.

Gæld tilhørende ikke-residenter i medlemsstaten [3A.12] er lig med den del af gæld [3A.1], som er et aktiv i S.2.

13.

Gæld i national valuta [3A.13] er lig med den del af gæld [3A.1], der er denomineret i den valuta, der er lovligt betalingsmiddel i medlemsstaten.

14.

Gæld i fremmed valuta fra en deltagende medlemsstat [3A.14] er — før den pågældende medlemsstat bliver en deltagende medlemsstat — lig med den del af gæld [3A.1], der er denomineret i den valuta, der er lovligt betalingsmiddel i én af medlemsstaterne (undtagen den nationale valuta [3A.13]) plus gæld i ecu eller euro.

15.

Gæld i fremmed valuta fra en ikke-deltagende medlemsstat [3A.15] er lig med den del af gæld [3A.1], der ikke er medtaget i [3A.13] eller [3A.14].

16.

Kortfristet gæld [3A.16] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis oprindelige løbetid er ét år eller derunder.

17.

Langfristet gæld [3A.17] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis oprindelige løbetid er på mere end ét år.

18.

Langfristet gæld, heraf variabel rente [3A.18], er lig med den del af langfristet gæld [3A.17], hvis rentesats er variabel.

19.

Gæld med restløbetid på op til ét år [3A.19] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis restløbetid er på ét år eller derunder.

20.

Gæld med restløbetid på over ét år og op til fem år [3A.20] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis restløbetid er på over ét år og op til fem år.

21.

Gæld med en restløbetid på over ét år og op til fem år, heraf variabel rente [3A.21], er lig med den del af gæld [3A.1], hvis restløbetid er på over ét år og op til fem år [3A.20], og hvis rentesats er variabel.

22.

Gæld med restløbetid på over fem år [3A.22] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis restløbetid er på over fem år.

23.

Gæld med restløbetid på over fem år, heraf variabel rente [3A.23], er lig med den del af gæld (3A.1), hvis restløbetid er på over fem år [3A.22], og hvis rentesats er variabel.

24.

Offentlig gældskomponent (statslig forvaltning og service) [3A.24] er lig med passiverne i S.1311, som ikke er aktiver i S.1311, minus aktiverne i S.1311, som er passiver i S.13 bortset fra S.1311 [3B.15].

25.

Offentlig gældskomponent (offentlig forvaltning og service på delstatsniveau) [3A.25] er lig med passiverne i S.1312, som ikke er aktiver i S.1312, minus aktiverne i S.1312, som er passiver i S.13 bortset fra S.1312 [3B.16].

26.

Offentlig gældskomponent (kommunal forvaltning og service) [3A.26] er lig med passiverne i S.1313, som ikke er aktiver i S.1313, minus aktiverne i S.1313, som er passiver i S.13 bortset fra S.1313 [3B.17].

27.

Offentlig gældskomponent (sociale kasser og fonde) [3A.27] er lig med passiverne i S.1314, som ikke er aktiver i S.1314, minus aktiverne i S.1314, som er passiver i S.13 bortset fra S.1314 [3B.18].

28.

Gennemsnitlig restløbetid for gæld [3A.28] er lig med gennemsnitlig restløbetid vægtet med udestående beløb udtrykt i år.

29.

Gæld — nul-kupon-obligationer [3A.29] er lig med den del af gæld [3A.1] i form af nul-kupon-obligationer, dvs. obligationer uden kuponudbetalinger, hvis rentesats er baseret på forskellen mellem indfrielseskursen og emissionskursen.

Tabel 3B:

1.

Gæld — ikke-konsolideret [3B.1] er lig med passiver i S.13, herunder sådanne, som er aktiver i S.13, i de samme instrumenter som gæld [3A.1].

2.

Konsoliderende elementer [3B.2] er lig med de passiver i S.13, som samtidig er aktiver i S.13, i de samme instrumenter som gæld [3A.1].

3.

Konsoliderende elementer — sedler og mønt samt indskud [3B.3] er lig med den del af konsoliderende elementer [3B.2] i instrumentet sedler og mønt samt indskud (F.2).

4.

Konsoliderende elementer — kortfristede værdipapirer [3B.4] er lig med den del af konsoliderende elementer [3B.2] i instrumentet andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (F.33), hvis oprindelige løbetid er ét år eller derunder.

5.

Konsoliderende elementer — langfristede værdipapirer [3B.5] er lig med den del af konsoliderende elementer [3B.2] i instrumentet andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (F.33), hvis oprindelige løbetid er på over ét år.

6.

Konsoliderende elementer — lån [3B.6] er lig med den del af konsoliderende elementer [3B.2] i instrumentet lån (F.4).

7.

Gæld udstedt af den statslige forvaltning og service [3B.7] er lig med passiverne i S.1311, der ikke er aktiver i S.1311, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

8.

Gæld udstedt af den statslige forvaltning og service, heraf gæld optaget af andre offentlige delsektorer [3B.8], er lig med passiverne i S.1311, der er aktiver i S.1312, S.1313 eller S.1314 i samme instrumenter som gæld [3A.1].

9.

Gæld udstedt af den offentlige forvaltning og service på delstatsniveau [3B.9] er lig med passiverne i S.1312, der ikke er aktiver i S.1312, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

10.

Gæld udstedt af den offentlige forvaltning og service på delstatsniveau, heraf gæld optaget af andre offentlige delsektorer [3B.10], er lig med passiverne i S.1312, der er aktiver i S.1311, S.1313 eller S.1314 i samme instrumenter som gæld [3A.1].

11.

Gæld udstedt af den kommunale forvaltning og service [3B.11] er lig med passiverne i S.1313, der ikke er aktiver i S.1313, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

12.

Gæld udstedt af den kommunale forvaltning og service, heraf gæld optaget af andre offentlige delsektorer [3B.12], er lig med passiverne i S.1313, der er aktiver i S.1311, S.1312 eller S.1314 i samme instrumenter som gæld [3A.1].

13.

Gæld udstedt af sociale kasser og fonde [3B.13] er lig med passiverne i S.1314, der ikke er aktiver i S.1314, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

14.

Gæld udstedt af sociale kasser og fonde, heraf gæld optaget af andre offentlige delsektorer [3B.14], er lig med passiverne i S.1314, der er aktiver i S.1311, S.1312 eller S.1313 i samme instrumenter som gæld [3A.1].

15.

Gæld tilhørende den statslige forvaltning og service, udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer [3B.15], er lig med passiverne i S.1312, S.1313 eller S.1314, der er aktiver i S.1311, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

16.

Gæld tilhørende den offentlige forvaltning og service på delstatsniveau, udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer [3B.16], er lig med passiverne i S.1311, S.1313 eller S.1314, der er aktiver i S.1312, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

17.

Gæld tilhørende den kommunale forvaltning og service, udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer [3B.17], er lig med passiverne i S.1311, S.1312 eller S.1314, der er aktiver i S.1313, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

18.

Gæld tilhørende sociale kasser og fonde, udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer [3B.18], er lig med passiverne i S.1311, S.1312 eller S.1313, der er aktiver i S.1314, i samme instrumenter som gæld [3A.1].


(1)  [x.y] henviser til kategorinummer y i tabel x.

(2)  Hvilket medfører en omklassifikation af debitorenheden fra delsektor S.11001 eller S.12x01 til delsektor S.11002/3 eller S.12x02/3 eller vice versa.


BILAG III

NORMER FOR OVERFØRSEL OG KODNING

Ved elektronisk overførsel af statistisk information, som angivet i artikel 2 og 3, skal de nationale centralbanker og ECB anvende EXDI-faciliteten. Datafilerne vil blive kodet i meddelelsesformatet SDMX-EDI (GESMES/TS). De enkelte tidsserier er repræsenteret ved brug af ECB_GST1 nøglefamilien som vist nedenfor.

ECB_GST1-nøglefamilien

Nummer

Navn

Beskrivelse

Kodeliste

1

Hyppighed

Hyppighed af de indberettede tidsserier

CL_FREQ

2

Referenceområde

Den alfanumeriske tocifrede ISO-landekode for det indberettende land eller aggregatet

CL_AREA_EE

3

Korrektionsindikator

Denne dimension angiver, om der er foretaget nogen korrigering af tidsserierne, f.eks. sæsonkorrigering og/eller korrigering for antal arbejdsdage

CL_ADJUSTMENT

4

Anvendelse eller kreditor/aktiv-sektor

Sektor for hvilken kategorien er anvendelse/ændring i aktiver

CL_SECTOR_ESA

5

Post

Tidsseriernes kategori

CL_GOVNT_ITEM_ESA

6

Tilgang eller debitor/passiv-sektor

Sektor, for hvilken kategorien er en tilgang/ændring i passiver og nettoformuen

CL_SECTOR_ESA

7

Værdiansættelse

Anvendt værdiansættelsesmetode

CL_GOVNT_VALUATION

8

Serieenhed

Enhed for den indberettede kategori og andre karakteristika

CL_GOVNT_ST_SUFFIX


AFTALER

Rådet

1.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 228/46


Meddelelse om ikrafttrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Koreas regering om samarbejde om konkurrencebegrænsende aktiviteter

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Koreas regering om samarbejde om konkurrencebegrænsende aktiviteter trådte i kraft den 1. juli 2009, idet procedurerne i aftalens artikel 11, stk. 1, blev afsluttet på denne dato.


Top