 
                This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document JOC_2001_270_E_0024_01
Proposal for a Council Regulation applying a scheme of generalised tariff preferences for the period 1 January 2002 to 31 December 2004 (COM(2001) 293 final — 2001/0131(ACC))
Forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 (KOM(2001) 293 endelig udg. — 2001/0131(ACC))
Forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 (KOM(2001) 293 endelig udg. — 2001/0131(ACC))
         EFT C 270E af 25.9.2001, pp. 24–76
		 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
         
      
Forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004  /* KOM/2001/0293 endelig udg. - ACC 2001/0131 */  
EF-Tidende nr. 270 E af 25/09/2001 s. 0024 - 0076
 
 Forslag til RÅDETS FORORDNING om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE 1. Rådets forordning (EF) nr. 2820/98 af 21. december 1998 [1] om anvendelse af et flerårigt arrangement med generelle toldpræferencer udløber den 31. december 2001. I 1994 vedtog Kommissionen nogle retningslinjer for GSP's rolle i tiåret 1995-2004 [2]. Det er nødvendigt med en ny forordning for at kunne gennemføre disse retningslinjer for den resterende del af perioden, dvs. for årene 2002 til 2004. Formålet med denne begrundelse er at forklare nærmere, hvad forslaget til den nye forordning indeholder. [1]  EFT L 357 af 30.12.1998, s. 1. [2]  KOM (94) 212 endelig udg. 2. Retningslinjerne fra 1994 affødte en række vigtige ændringer. Fra 1995 trådte EU's GSP-arrangementer i stedet for den traditionelle måde at give toldfri markedsadgang for begrænsede mængder efter modulationskonceptet, som giver begrænsede præferencer for ubegrænsede mængder. Samtidigt blev der indført nye regler om graduering, hvorefter det blev muligt at udelukke visse eksportsektorer fra de enkelte begunstigede lande. Efterfølgende blev der tilbudt yderligere præferencer som led i særlige ansporende ordninger med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling, især beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og af miljøet. 3. Eftersom de fleste af disse elementer var egentlige nyskabelser, var det vanskeligt at foregribe konsekvenserne heraf. Heldigvis viste det sig, at mange af de bange anelser, man havde haft, inden de blev vedtaget, havde været ubegrundede. Således gav beslutningen om at opgive kontingenter og lofter ikke anledning til en voldsom stigning i præferenceimporten. Da nogle af bestemmelserne i gældende forordning helt klart er altfor forsigtige og komplicerede, må de rettes til. 4. På den anden side blev nogle af de forventninger, som de nuværende regler var bygget op omkring, ikke indfriet. Lande, der potentielt var berettigede til at nyde godt af de særlige ansporende ordninger, tøvede med at gribe de muligheder, de fik tilbudt. Det kan derfor være nødvendigt at tilpasse de foranstaltninger, som skal omsætte dem i praksis. 5. Gældende GSP-forordning er den første, som samler alle de forskellige ordninger og sektorer, som tidligere blev styret af forskellige forordninger. Den går dog ikke så langt som til fuldt ud at harmonisere og ensrette alle regler og procedurer. Ifølge retningslinjerne fra 1994 er der helt klart et behov for forenkling. Størstedelen af de foreslåede ændringer har dette som mål og indebærer ikke ændringer af selve indholdet. I. Modulation 6. Den metode, der blev slået til lyd for i retningslinjerne fra 1994, og hvorefter kontingenter og lofter skulle erstattes med en modulationsordning med en differentiering af præferencerne efter varernes følsomhed, viste sig at være den rigtige. De mere følsomme varer nyder normalt højere toldbeskyttelse, men får mere ud af mindre præferencer, mens de mindre følsomme varer, hvor tolden normalt er lavere, nyder større præferencer. Med andre ord er højere toldsatser typisk kombineret med mindre præferencer, mens lavere toldsatser er kombineret med større præferencer. Så længe forskellene mellem de gennemsnitlige toldsatser i de fire varekategorier er proportionelle med forskellene mellem de fire præferentielle satser, giver modulationsordningen derfor samme fordele for hver af disse kategorier. 7. I praksis er det imidlertid ikke længere tilfældet som følge af den gradvise afvikling af tolden. Forskellene mellem præferencerne for hver varekategori er nu betydeligt større end mellem de gennemsnitlige toldsatser. De toldnedsættelser, som nuværende modulationsordning giver for hver af disse fire kategorier, er derfor i stigende grad ulige fordelt. For de ikke-følsomme og halvfølsomme varers vedkommende giver deres til sammenligning store præferencer, på trods af relativt lav told, i gennemsnit nedsættelser på 4 procentpoint. I modsætning hertil giver de temmeligt små præferencer for følsomme og meget følsomme varer nedsættelser i en størrelsesorden på kun 2 procentpoint og ofte mindre, selv om tolden for disse varekategorier er højere. 8. Det er derfor ikke overraskende, at udnyttelsesgraden for de to mindst følsomme varekategorier er markant højere end for de andre to. Mens udnyttelsesgraden for ikke-følsomme og halvfølsomme varer nu er på omkring 45%, er den på kun 37% for følsomme og 32% for meget følsomme varer. Det ser derfor ud til at være nødvendigt at forbedre præferencefordelene for mere følsomme varer. 9. Ifølge retningslinjerne fra 1994 skulle der være en modulationsordning med kun to kategorier, følsomme og ikke-følsomme varer, hvilket da også forekommer mere hensigtsmæssigt end de fire kategorier, der blev fastlagt ved gældende forordning. Antallet af kategorier bør derfor reduceres til to, følsomme og ikke-følsomme varer. Klassificeringen af ikke-følsomme varer bør opretholdes, mens alle andre varer, der i gældende forordning er klassificeret som halvfølsomme, følsomme og meget følsomme varer, bør grupperes i en anden, ny kategori af følsomme varer. 10. Ligesom under gældende forordning bør ikke-følsomme varer fortsat nyde godt af toldfri adgang, mens den nye kategori af følsomme varer bør nyde godt af en toldnedsættelse, som bør være den samme for alle varer i den kategori. Størrelsen af denne nedsættelse bør ikke kun være tilstrækkeligt attraktiv, men også på linje med neutralitetsprincippet, der blev fastlagt i retningslinjerne fra 1994. 11. Ifølge dette princip bør EF-arrangementet med generelle toldpræferencer fortsat bygge på målet om, at for så vidt angår præferencemargenens virkninger på det potentielle omfang af præferencehandelen skal liberaliseringsniveauet generelt være neutralt i forhold til de tidligere arrangementer". Som følge af den gradvise handelsliberalisering skete der et markant fald i det potentielle omfang af præferencehandlen. Det samme skete for præferencemargenerne. 12. Præferencer, der er i form af en procentdel af mestbegunstigelsestolden, indskrænkes nødvendigvis, hvis mestbegunstigelsestolden sænkes. For at forhindre yderligere udhulning af GSP-præferencerne, vil der derfor være en fordel at udtrykke præferencerne i form af en nedsættelse af mestbegunstigelsestoldsatserne med en enhedssats, dvs. med et vist antal procentpoint. 13. På det tidspunkt, da gældende GSP-forordning blev vedtaget, var den handelsvægtede gennemsnitlige præferencemargen, der blev tilbudt med GSP, på 3,68%. Den nuværende gennemsnitlige toldnedsættelse for ikke-følsomme og halvfølsomme varer er i samme størrelsesorden, hvilket også ser ud til at være tilstrækkeligt attraktivt. Dermed ser det ud til, at en ensartet nedsættelse af mestbegunstigelsestoldsatsen med 3,5 procentpoint vil være rimelig for alle følsomme varer. 14. For de fleste af varerne vil præferencefordelen ved en ensartet nedsættelse af satsen med 3,5 procentpoint være den samme eller lidt bedre end fordelen under gældende forordning, mens fordelen for et begrænset antal varer vil være mindre favorabel. 15. Men de store forskelle mellem specifikke toldsatser udelukker, at de kan nedsættes med en ensartet sats. Det nuværende system, hvorefter de nedsættes med en procentdel, bør derfor fastholdes. For at forenkle arrangementet bør der anvendes en ensartet nedsættelse på 30% for alle berørte varer. 16. Ifølge de nuværende regler om "irritationstold", der vedrører specifik told, er der fuld toldfritagelse, hvis præferencerne resulterer i en told på mindre end 0,5 EUR, hvilket bør forhøjes til 2 EUR. II. Graduering 17. Af retningslinjerne fra 1994 fremgår det klart, at præferencefordelene skal rettes mod de udviklingslande, som har størst behov herfor. Den nugældende forordning har fortsat dette som mål og har en række forskellige regler, der på den ene side giver mulighed for udelukkelse af lande og på den anden side for graduering af specifikke produktionssektorer i de enkelte begunstigede lande. Desuden er nogle sektorer ikke præferenceberettigede, alene fordi de aldrig har været det for de pågældende landes vedkommende. Disse regler forekommer at være temmeligt komplicerede, men det er af forskellige årsager berettiget for alles vedkommende. Som helhed er de en del af en ordning, som trækker en balance mellem præferencernes anvendelsesområde og listen over lande, som de er tilgængelige for. 18. For så vidt angår udelukkelse af lande er det nødvendigt at opdatere en af de to kriterier, bruttonationalindkomsten pr. indbygger For at anvende et neutralt, regelmæssigt revideret kriterium, bør der refereres til den tærskelværdi, som Verdensbanken benytter til at klassificere lande som højindkomstlande. 19. For at fremme objektiviteten i ordningen bør listen over begunstigede lande revideres en gang om året. 20. Dette ville dog kunne føre til, at det bliver vanskeligt at forudse tingene. Et land bør derfor først kunne slettes af listen over begunstigede lande, når det i tre på hinanden følgende år har opfyldt udelukkelseskriteriet. 21. For at alle lande behandles ligeligt, bør de lande, som er blevet slettet af listen, kunne genopføres på listen, hvis de i tre på hinanden følgende år ikke opfylder kriteriet for at blive udelukket 22. For gradueringens vedkommende bør begge grundregler - den såkaldte broderpartsklausul og gradueringsordningen - opretholdes. For at gøre gradueringen mere neutral og automatisk bør den også anvendes mere regelmæssigt, dvs. en gang om året. 23. Denne ændring bør følges op af et nyt krav om, at graduering kun skal finde sted, hvis begunstigede lande opfylder et af kriterierne i tre på hinanden følgende år. Også selv om der ikke er tale om det samme kriterium i alle tre år. 24. Dette ville gøre tingene mere forudselige. De begunstigede lande bør underrettes om resultaterne af beregningerne og bør have mulighed for kommentarer. Hvis sektorer har opfyldt gradueringskriteriet i to år, er der også en chance for, at det vil være tilfældet det tredje år. Således vil lande - og virksomheder - kunne nyde godt af en vis form for tidlig varsling. Dette vil atter igen give mulighed for at gennemføre graduering med kortere frist - et år efter at afgørelsen er truffet - og på én gang. 25. Hvis gradueringen gennemføres nu på grundlag af de seneste statistikker, vil mere end halvdelen af den handel, der ville være dækket uden graduering, ikke være omfattet af GSP. Ved at kræve, at kriteriet om graduering skal være opfyldt i tre på hinanden følgende år, inden gradueringen kan finde sted, vil antallet af sektorer, der skal gradueres, blive reduceret med mere end 20. 26. Hverken retningslinjerne fra 1994 eller den nuværende forordning giver mulighed for at ændre gradueringen, hvis kriteriet ikke længere opfyldes. Der bør være en sådan mulighed af samme årsag som i tilfælde af udelukkelse af lande. 27. Så snart den nye GSP-forordning er blevet vedtaget af Rådet, vil Kommissionen forberede en revision af de sektorer, som skal gradueres ifølge den nye ordning. Resultaterne af denne revision vil træde i kraft den 1. januar 2003. III. De særlige ansporende ordninger 28. De særlige ansporende ordninger fik ikke den succes, man havde håbet på, da de blev vedtaget. Det skyldes helt sikkert to forskellige forhold, hvoraf det ene kan være den relativt lille margen af præferencer, der var tilgængelig under disse ordninger. Et andet forhold synes at være den yderst komplicerede beregning af yderligere præferencer, som de berettigede lande kunne få oven i de normale præferencer - som det allerede er temmelig vanskeligt at beregne. Landene afholder sig måske fra at anmode om at få fordel af disse ordninger, alene fordi de synes, det er vanskeligt at overskue dem. 29. For at sætte skub i den nuværende tendens, der er til at potentielt berettigede lande i højere grad tager imod ordningerne, er det vigtigt, at de bliver mere attraktive. Som i det nuværende arrangement, men mere forenklet, bør de yderligere præferencer fordoble de generelle præferencer, dvs., de skal give en ekstra ensartet nedsættelse med 3,5 procentpoint på mestbegunstigelsesværditolden, og en tillægsnedsættelse af specifik told med yderligere 30%. Fordelen ved en sådan regel er også, at den er letforståelig 30. Fordelen ved de særlige ansporende ordninger kan for øjeblikket også udnyttes af sektorer, hvor det berørte land er gradueret, men kun hvis gradueringen fandt sted under gradueringsmekanismen (og ikke under broderpartsklausulen). For at gøre ordningerne mere attraktive for de mere avancerede udviklingslande (som har større sandsynlighed for at blive gradueret og opfylde kravene i den sociale klausul), bør der også gives fordele, hvis gradueringen finder sted på grundlag af broderpartsklausulen. 31. I den nuværende form er der knyttet en dobbelt betingelse til den sociale ansporende ordning: for det første skal et land have status som begunstiget land under ordningen, og for det andet skal det certificeres, at varerne fra dette land er fremstillet i overensstemmelse med de relevante arbejdsnormer. Det gælder også for alle råvarer, også de importerede. Det er ikke gennemførligt i praksis, eftersom et begunstiget land ikke er i stand til at foretage den fornødne kontrol heraf. Derfor bør kravet droppes. 32. Den særlige ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder henviste oprindeligt til ILO-konvention nr. 87, 98 og 138. Ifølge ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet omfatter disse principper organisationsfrihed og effektiv anerkendelse af retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af alle former for tvangsarbejde, effektiv afskaffelse af børnearbejde, og afskaffelse af diskrimination inden for beskæftigelse og uddannelse. For at bringe den særlige ansporende ordning på linje med begrebet "vigtige arbejdsnormer" bør det også kræves af de begunstigede lande, at de også effektivt overholder ILO's konventioner nr. 29, 100, 105, 111 og 182. 33. For så vidt angår den særlige ordning til beskyttelse af miljøet er de internationalt godkendte standarder og et internationalt anerkendt certificeringssystem stadig ikke kommet på plads. Der er dog ved at ske noget, og der er chance for, at ITTO-kriterierne bliver gjort færdige i nær fremtid. Desuden har nogle af de nationale certificeringsordninger opnået en vis international anerkendelse. For at der kan tages hensyn hertil, bliver der i udkastet til forslaget benyttet mere generelle termer end i den nuværende forordning. I forbindelse med revisionen af GSP for de næste ti år bør der tages behørigt hensyn til, at såvel anvendelsesområdet for den særlige ansporende ordning til beskyttelse af miljøet som de krav, der skal opfyldes, skal gøres mere omfattende. IV. Særlig ordning til støtte for de mindst udviklede lande 34. I dette udkast til forslag er der taget hensyn til, at den nye forordning primært indrømmer toldfri adgang til alle varer fra de mindst udviklede lande. V. Særlig ordning til bekæmpelse af produktion af og handel med narkotika 35. Da den nuværende GSP-forordning var under udarbejdelse, forsøgte man at undgå den manglende konsekvens mellem fordelene ved narkotikaordningen, som gives uden betingelser, og fordelene ved den særlige ansporende ordning, som er betinget. Det er i høj grad nødvendigt, at der indføres en form for vurderingstilsyn for at sikre, at der kan opnås de forventede resultater med narkotikaordningen. Målet er at fremme en bæredygtig udvikling og at forbedre de vilkår, under hvilke de begunstigede lande bekæmper produktion af og handel med narkotika. En bæredygtig udvikling kræver for det første, at der skabes nye jobs i alle sektorer i økonomien, også i industrien, som GSP oprindeligt blev indført for. Det indebærer at leveringssiden bliver bedre, og at eksporten diversificeres. For det andet kræver det en solid udvikling gennem en effektiv gennemførelse af ILO's vigtigste arbejdsnormer. Og for det tredje kræver det beskyttelse af miljøet, herunder især bæredygtig forvaltning af de tropiske skove. 36. Kommissionen bør have et klart billede af, i hvor høj grad målene for denne ordning rent faktisk nås. Kommissionen bør derfor føre tilsyn med anvendelsen af ordningen samt med virkningerne heraf, idet den tager hensyn til de vurderinger, som uafhængige internationale organisationer og agenturer har foretaget, og Kommissionen bør udveksle synspunkter med de begunstigede lande om disse vurderinger. Evalueringerne skal ganske vist ikke føre til, at ordningen stoppes inden 2004, men de skal kunne hjælpe med til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt det vil være relevant at opretholde ordningen efter denne dato. VI. Tilbagetrækning 37. Generelt bør GSP i højere grad anvendes som et middel til at fremme beskyttelse af de vigtigste arbejdsnormer. Det foreslås derfor, at alvorlig og systematisk overtrædelse af disse normer er en begrundelse for tilbagetrækning af GSP-fordele. Tilsvarende foreslås det også at medtage voldsomme skadevirkninger på miljøet som følge af fremstilling af bestemte produkter som sådanne begrundelser. 2001/0131 (ACC) Forslag til RÅDETS FORORDNING om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133, under henvisning til forslag fra Kommissionen [3], [3]  EFT C  af , s. . under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [4], og [4]  EFT C  af , s. . ud fra følgende betragtninger: (1) Siden 1971 har Det Europæiske Fællesskab indrømmet handelspræferencer til udviklingslande inden for rammerne af arrangementet med generelle toldpræferencer. (2) I en meddelelse fra Kommissionen til Rådet fra den 1. juni 1994 er der anført retningslinjer for anvendelse af arrangementet i perioden 1995-2004 [5]. [5]  KOM (94) 212 endelig udg. (3) Med Rådets forordning (EF) nr. 2820/98 af 21. december 1998 [6] gennemføres arrangementet med generelle toldpræferencer indtil den 31. december 2001. Ifølge retningslinjerne skal arrangementet blive ved med at finde anvendelse indtil den 31. december 2004. [6]  EFT L 357 af 30.12.1998, s. 1. (4) Arrangementet skal omfatte bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 416/2001 om ændring af forordning (EF) nr. 2820/98 om anvendelse af et flerårigt arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. juli 1999 til 31. december 2001 med henblik på at udvide toldfritagelsen til også at omfatte varer med oprindelse i de mindst udviklede lande, uden mængdebegrænsning [7]. [7]  EFT L 60 af 1.3.2001, s. 43. (5) Den særlige ordning til bekæmpelse af produktion af og handel med narkotika bør nøje overvåges gennem den periode, som er omfattet af denne forordning, med henblik på at fastsætte, om den skal opretholdes herefter. (6) Præferencerne bør differentieres efter varernes følsomhed. Det vil være tilstrækkeligt at differentiere mellem to varekategorier, følsomme og ikke-følsomme varer. (7) Tolden på ikke-følsomme varer bør fortsat være suspenderet, hvorimod tolden på følsomme varer bør sættes ned. (8) En nedsættelse af tolden bør være tilstrækkeligt attraktiv til, at virksomhederne motiveres til at udnytte de muligheder, arrangementet giver. Værditolden bør derfor nedsættes med en enhedssats på 3,5 procentpoint af mestbegunstigelsestoldsatsen, hvorimod specifik told bør nedsættes med 30%. Hvis tolden omfatter en minimumstold, finder denne minimumstold ikke anvendelse. (9) Tolden suspenderes fuldstændigt, hvis præferencebehandlingen betyder, at værditolden bliver på 1% eller derunder eller specifik told på 2 EUR eller derunder. (10) Bestemmelserne om at udelukke begunstigede lande ud fra et udviklingsindeks bør finde anvendelse en gang om året. Lande bør dog kun udelukkes, hvis de opfylder udelukkelseskriteriet i tre på hinanden følgende år, og de skal igen kunne optages, når de ikke har opfyldt dette kriterium i tre på hinanden følgende år. (11) I det første år, hvor denne forordning finder anvendelse, bør de lande, der tidligere er blevet udelukket, fortsat være udelukket. (12) Bestemmelserne om graduering af sektorer bør finde anvendelse en gang om året. Sektorer bør dog kun gradueres, hvis de opfylder gradueringskriteriet i tre på hinanden følgende år, og de skal igen kunne optages, når de ikke har opfyldt dette kriterium i tre på hinanden følgende år. (13) I det første år, hvor denne forordning finder anvendelse, bør de sektorer, der tidligere er blevet gradueret, fortsat være gradueret. (14) Toldpræferencerne under de særlige ansporende ordninger bør være ligeså høje som de præferencer, der tilbydes under den generelle ordning, hvorved sidstnævnte fordobles. (15) De særlige ansporende ordninger bør indrømmes toldpræferencer i alle de sektorer, der er blevet gradueret, svarende til de præferencer, der er adgang til under den generelle ordning. (16) Ved den særlige ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder bør det kræves, at alle de normer, der er omhandlet i ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet anvendes effektivt. (17) De almindelige regler om dokumentation for oprindelse og metoder for administrativt samarbejde i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 [8] og reglerne om toldskyld, navnlig artikel 220, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 [9] finder anvendelse på toldpræferencer, der er indrømmet under den særlige ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagerens rettigheder. [8]  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. [9]  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. (18) I den særlige ordning til beskyttelse af miljøet bør der tages hensyn til udviklingen inden for internationalt anerkendte normer og certificeringsordninger. (19) Begrundelserne for midlertidig tilbagetrækning bør også omfatte alvorlig og systematisk overtrædelse af en hvilken som helst af de normer, der er omhandlet i ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet, samt voldsomme skadevirkninger på miljøet. (20) Den midlertidige tilbagetrækning af alle toldpræferencer ved import af varer med oprindelse i Myanmar bør fortsat gælde - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. Fællesskabets arrangement med generelle toldpræferencer finder anvendelse i år 2002, 2003 og 2004 i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. 2. Forordningen omfatter - den generelle ordning - den særlige ordning for de mindst udviklede lande - den særlige ordning til bekæmpelse af produktion af og handel med narkotika - den særlige ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og - den særlige ansporende ordning til beskyttelse af miljøet AFSNIT I Almindelige bestemmelser Artikel 2 De begunstigede lande under hver af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede ordninger, er anført i bilag I. Artikel 3 1. Et begunstiget land slettes fra bilag I, når det i tre på hinanden følgende år opfylder begge nedenstående kriterier: - klassificering af Verdensbanken som højindkomstland - et udviklingsindeks som defineret i bilag II, der er højere end - 1. 2. Hvis et land eller territorium, der er fjernet fra bilag I, igennem tre på hinanden følgende år ikke opfylder kriterierne i stk. 1, bliver det igen optaget i bilag I. 3. På grundlag af de seneste data, der er tilgængelige den 1. september hvert år, fastlægger Kommissionen, hvilke begunstigede lande der opfylder kriterierne i stk. 1. 4. Kommissionen underretter de begunstigede lande, der opfylder kriterierne i stk. 1, om det seneste år, hvorfra der er tilgængelige data. 5. Inden udgangen af hvert år træffer Kommissionen efter den procedure, der er omhandlet i artikel 37, afgørelse om at slette de begunstigede lande fra bilag I, som opfylder betingelserne i stk. 1, og at optage de lande, som opfylder betingelserne i stk. 2. 6. En afgørelse, der træffes i henhold til stk. 5, træder i kraft den 1. januar det andet år efter det år, afgørelsen blev truffet. 7. Kommissionen underretter det berørte begunstigede land om en afgørelse, der er truffet i medfør af stk. 5, og meddeler det datoen for, hvornår denne afgørelse træder i kraft. Artikel 4 De varer, der er omfattet af hver af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede ordninger, er anført i bilag IV. Artikel 5 1. Toldpræferencer, der omhandles i denne forordning, anvendes ved import af varer, der er omfattet af de ordninger, der gælder for de begunstigede lande, hvor de har oprindelse. 2. De regler, der vedrører definition af begrebet varer med oprindelsesstatus, dokumentation for oprindelse og metoder for administrativt samarbejde, og som gælder de ordninger, der er anført i artikel 1, stk. 2, i denne forordning, fremgår af Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93. 3. Med henblik på at fastslå, om en vare, der er fremstillet i et begunstiget land, som er medlem af en regional gruppe, har oprindelse her, skal varer, der har oprindelse i et land, som ikke er omfattet af ordningerne, der gælder for slutproduktet, behandles som om, de har oprindelse i det land, hvor den videre forarbejdning finder sted, forudsat, at begge lande tilhører samme regionale gruppe, at begge lande er omfattet af regional kumulation for denne gruppe ifølge Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93. Artikel 6 1. I denne forordning forstås ved udtrykket "toldsatser i den fælles toldtarif" toldsatserne i II. del i bilag I i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 [10] om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, dog ikke satser, der er fastsat inden for toldkontingenter. [10]  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. 2. I denne forordning forstås ved udtrykket "sektor" enhver af de varesektorer, der er anført i bilag III. 3. I denne forordning forstås ved udtrykket "udvalg" Udvalget for Generelle Præferencer, der er omhandlet i artikel 36. AFSNIT II Toldpræferencer Afdeling 1 den generelle ordning Artikel 7 1. Toldsatserne i den fælles toldtarif for varer, der er anført i bilag IV som ikke-følsomme varer, suspenderes fuldstændigt. 2. Værditolden i den fælles toldtarif på varer, der er anført i bilag IV som følsomme varer, nedsættes med 3,5 procentpoint, medmindre andet fremgår af dette bilag. 3. Den specifikke told i den fælles toldtarif på varer, der er anført i bilag IV som følsomme varer, nedsættes med 30%, medmindre andet fremgår af dette bilag. 4. Når toldsatserne i den fælles toldtarif for varer, der er anført i bilag IV som følsomme varer, omfatter værditoldsatser og specifik toldsatser, nedsættes de specifikke toldsatser ikke. 5. Når de i stk. 2 og 3 nævnte toldsatser angiver en minimumstoldsats, finder denne minimumstoldsats ikke anvendelse. 6. De i stk. 1 til 3 omhandlede toldpræferencer finder ikke anvendelse på import af varer fra sektorer, som ifølge bilag I ikke er omfattet for det berørte oprindelsesland. 7. De i stk. 1 til 3 omhandlede toldpræferencer finder ikke anvendelse på import af varer fra sektorer, for hvilke disse toldpræferencer er blevet fjernet for det berørte oprindelsesland i overensstemmelse med artikel 12 eller med lignende bestemmelser i en tidligere forordning om Fællesskabets arrangement med generelle toldpræferencer. Afdeling 2 Særlige ansporende ordninger Artikel 8 1. Med mindre andet fremgår af bestemmelserne i afsnit III nedsættes værditolden i den fælles toldtarif med yderligere 3,5 procentpoint for varer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, fra sektorer, som for det berørte oprindelsesland ifølge bilag I er omfattet af den særlige ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder, medmindre andet fremgår af bilag IV. Den specifikke told på varer, som de i artikel 7, stk. 3, omhandlede toldpræferencer gælder for, nedsættes med yderligere 30%, medmindre andet fremgår af bilag IV. 2. Den særlige ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder omfatter ikke sektorer, som ifølge bilag I ikke er omfattet af den generelle ordning for det berørte oprindelsesland. 3. Med mindre andet fremgår af bestemmelserne i afsnit IV nedsættes værditolden i den fælles toldtarif med yderligere 3,5 procentpoint for varer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, og som ifølge bilag IV er omfattet af den særlige ansporende ordning til beskyttelse af miljøet og har oprindelse i et land, som ifølge bilag I er omfattet af denne ordning. Den specifikke told på varer, som de i artikel 7, stk. 3, omhandlede toldpræferencer gælder for, nedsættes med yderligere 30%. 4. De i stk. 1 og 3 omhandlede toldpræferencer anvendes samtidigt, når betingelserne i begge stykker er opfyldt. 5. Toldsatserne i den fælles toldtarif ved import af varer, som de i artikel 7, stk. 1, omhandlede toldpræferencer ikke gælder for ifølge artikel 7, stk. 7, suspenderes fuldstændigt, når disse varer for det berørte oprindelsesland er omfattet af den særlige ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder. 6. Toldsatserne i den fælles toldtarif ved import af varer, som er omfattet af den særlige ansporende ordning til beskyttelse af miljøet, og som har oprindelse i et land, som de i artikel 7, stk. 1, omhandlede toldpræferencer ikke gælder for ifølge artikel 7, stk. 7, suspenderes fuldstændigt, når disse varer har oprindelse i et land, som er omfattet af denne ordning. 7. De i stk. 1 og 3 omhandlede toldpræferencer gælder også ved import af varer, som de i artikel 7, stk. 2 og 3, omhandlede toldpræferencer ikke gælder for ifølge artikel 7, stk. 7. Oprindelsescertifikat formular A eller fakturaerklæringen for sådanne varer er kun gyldig for de i stk. 1 og 3 omhandlede toldpræferencer. Afdeling 3 Den særlige ordning for de mindst udviklede lande Artikel 9 1. Toldsatserne i den fælles toldtarif suspenderes fuldstændigt for alle varer, der henhører under kapitel 1-97, med undtagelse af kapitel 93, og som har oprindelse i et land, der ifølge bilag I er omfattet af den særlige ordning for de mindst udviklede lande, jf. dog stk. 2 til 4. 2. Toldsatserne i den fælles toldtarif for varer med KN-kode 0803 00 19 nedsættes med 20% om året fra den 1. januar 2002. De skal være fuldstændigt suspenderet fra den 1. januar 2006. 3. Toldsatserne i den fælles toldtarif for varer under pos. 1006 nedsættes med 20% den 1. september 2006, med 50% den 1. september 2007 og med 80% den 1. september 2008. De skal være fuldstændigt suspenderet fra den 1. september 2009. 4. Toldsatserne i den fælles toldtarif for varer under pos. 1701 nedsættes med 20% den 1. juli 2006, med 50% den 1 juli 2007 og med 80% den 1. juli 2008. De skal være fuldstændigt suspenderet fra den 1. juli 2009. 5. Indtil toldsatserne i den fælles toldtarif er fuldstændigt suspenderet i overensstemmelse med stk. 3 og 4, åbnes der for hvert produktionsår et globalt toldkontingent med nulsats for varer under henholdsvis pos. 1006 og pos. 1701 11 10, som har oprindelse i de lande, der er omfattet af denne særlige ordning. De første toldkontingenter for produktionsåret 2001/02 er på 2 517 tons, ækvivalent afskallet ris, for varer under pos. 1006 og på 74 185 tons, ækvivalent hvidt sukker, for varer under pos. 1701 11 10. Hvert af de følgende produktionsår øges kontingenterne med 15 % i forhold til kontingenterne for det forudgående produktionsår. 6. Kommissionen vedtager detaljerede regler for åbning og forvaltning af de i stk. 5 anførte kontingenter efter proceduren i artikel 37. Ved åbningen og forvaltningen af disse kontingenter bistås Kommissionen af forvaltningskomitéerne for de relevante fællesmarkedsorganisationer. 7. Kommissionen overvåger nøje og i nært samarbejde med medlemsstaterne importen af de i stk. 2-4 omhandlede varer. Medlemsstaterne eller berørte fysiske eller juridiske personer giver straks Kommissionen alle relevante oplysninger, som vil kunne berettige til en suspension af præferencerne. Hvis Kommissionen mener, at der er tilstrækkeligt belæg for, at betingelserne for suspension af præferencerne er til stede, træffer den hurtigst muligt passende foranstaltninger. Afdeling 4 særlig ordning til bekæmpelse af produktion af og handel med narkotika Artikel 10 1. Værditolden i den fælles toldtarif på varer, som ifølge bilag IV er omfattet af den særlige ordning til bekæmpelse af produktion af og handel med narkotika, og som har oprindelse i et land, der ifølge bilag I er omfattet af denne ordning, suspenderes fuldstændigt, medmindre andet fremgår af bilag IV. 2. Kommissionen overvåger og evaluerer virkningerne af den i stk. 1 omhandlede ordning for hvert enkelt begunstiget land: a) anvendelse af de toldpræferencer, der gælder under denne ordning b) tiltag for at bekæmpe produktion af og handel med narkotika c) social udvikling, især hvad angår overholdelse og fremme af normerne i de ILO-konventioner, der er refereret til i ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet d) miljøpolitik, især hvad angår bæredygtig forvaltning af tropiske skove. 3. Ved den i stk. 2, litra b), c) og d), omhandlede evaluering tages der hensyn til resultaterne fra relevante internationale organisationer og agenturer. Kommissionen underretter hvert af de begunstigede lande om sin evaluering og opfordrer det til at fremsætte bemærkninger. Evalueringen vil ikke berøre fortsættelsen af den i stk. 1 omhandlede ordning indtil 2004 og dens mulige videreførelse herefter. 4. Inden udgangen af 2004 foretager Kommissionen en generel evaluering af resultaterne af den i stk. 1 omhandlede ordning. Der skal tages hensyn til resultaterne, når der fastlægges retningslinjer for et arrangement med generelle toldpræferencer for tiåret 2005-2014. Afdeling 5 Fælles bestemmelser Artikel 11 1. De ifølge denne forordning gældende toldpræferencer gælder ikke for varer, som er genstand for antidumping- eller udligningsforanstaltninger i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 [11] eller nr. 2026/97 [12], når niveauet for disse foranstaltninger er baseret på en skadesmargen, der er afledt af importpriser, som ikke afspejler de nævnte toldpræferencer. [11]  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. [12]  EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1. 2. Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en meddelelse om, hvilke varer toldpræferencerne ikke gælder for ifølge stk. 1. Artikel 12 1. Toldpræferencerne ifølge artikel 7 og 10 fjernes for varer fra et begunstiget land fra en sektor, som i tre på hinanden følgende år har opfyldt et af følgende kriterier: a) importen fra dette land af alle varer, der er omfattet af bilag IV, fra den pågældende sektor overstiger 25% af importen af samme varer fra alle lande og territorier, der er anført i bilag I b) sektorens specialiseringsindeks overstiger den tærskelværdi, der svarer til dette lands udviklingsindeks som defineret i bilag II. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse - på begunstigede lande, hvis udviklingsindeks er under -2 - hvis importen fra et begunstiget land af alle varer, der er omfattet af bilag IV, fra den pågældende sektor ikke overstiger 2% af importen af samme varer fra alle lande og territorier, der er anført i bilag I. 3. Hvis en sektor, hvor toldpræferencerne er blevet fjernet i overensstemmelse med denne artikel eller tilsvarende bestemmelser i en tidligere forordning om Fællesskabets arrangement med generelle toldpræferencer, ikke i tre på hinanden følgende år har opfyldt det ene eller det andet af kriterierne i stk. 1, genindføres toldpræferencerne. 4. På grundlag af de seneste data, der er tilgængelige den 1. september hvert år, fastlægger Kommissionen, hvilke sektorer der opfylder betingelserne i stk. 1 og 3. 5. Kommissionen underretter de begunstigede lande, hvis sektorer opfylder betingelsen i stk. 1, om det seneste år, hvorfra der er tilgængelige data. 6. Inden udgangen af hvert år træffer Kommissionen efter den procedure, der er omhandlet i artikel 37, afgørelse om at fjerne toldpræferencerne for sektorer, som opfylder betingelsen i stk. 1, og at genindføre toldpræferencerne for sektorer, som opfylder betingelsen i stk. 3. 7. En afgørelse, der træffes i henhold til stk. 6, træder i kraft den 1. januar det andet år efter det år, afgørelsen blev truffet. 8. Kommissionen underretter det berørte begunstigede land om en afgørelse, der er truffet i medfør af stk. 6, og meddeler det datoen for, hvornår denne afgørelse træder i kraft. Artikel 13 1. Når satsen for en værditold, der er nedsat i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit er 1% eller derunder, suspenderes denne told fuldstændigt. 2. Når satsen for en værditold, der er nedsat i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit, er på 2 EUR eller derunder for hvert beløb beregnet i euro, suspenderes denne told fuldstændigt. 3. Den endelige præferencetoldsats, der beregnes i henhold til bestemmelserne i denne forordning, afrundes til første decimal, jf. dog stk. 1 og 2. AFSNIT III Særlige ansporende ordninger Afdeling 1 Særlig ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder Artikel 14 1. De toldpræferencer, der omhandles i artikel 8, stk. 1, gælder ved import af varer, der har oprindelse i et land, som ifølge bilag I er omfattet af den særlige ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder, eller som efterfølgende er blevet omfattet af denne ordning ved en afgørelse truffet i overensstemmelse med artikel 18 for den berørte sektor, forudsat at varerne ledsages af den i artikel 19 omhandlede attestation. 2. Den særlige ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder kan indrømmes et land, hvis interne retsforskrifter indbefatter indholdet af de ILO-konventioner, der er refereret til i ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet, og som anvender disse forskrifter effektivt. Artikel 15 1. Den særlige ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder indrømmes, under forudsætning af at - anmodningen kommer fra et af de lande eller territorier, der er anført i bilag I - undersøgelsen af anmodningen viser, at ansøgerlandet opfylder betingelsen i artikel 14, stk. 2 - ansøgerlandet har givet tilsagn om at ville kontrollere anvendelsen af den særlige ansporende ordning og tilbyde det fornødne administrative samarbejde - ansøgerlandet har erklæret sig enig i den i artikel 17 omhandlede afgørelse. 2. Ansøgerlandet indgiver en skriftlig anmodning til Kommissionen med udførlige oplysninger om: - de interne retsforskrifter, der henvises til i artikel 14, stk. 2, og hvilke foranstaltninger der er truffet til gennemførelse og kontrol med anvendelse heraf - sektorer, hvor disse retsforskrifter ikke anvendes. 3. Den officielle, komplette tekst til de i artikel 14, stk. 2, nævnte retsforskrifter og til gennemførelsesforanstaltningerne skal vedlægges anmodningen. 4. Hvis de i artikel 14, stk. 2, nævnte retsforskrifter kun anvendes i visse sektorer, kan et land anmode om, at den særlige ansporende ordning kun skal omfatte de sektorer, hvor de anvendes. Artikel 16 1. Når Kommissionen modtager en anmodning vedlagt de i artikel 15, stk. 2, nævnte oplysninger, offentliggør den en meddelelse om denne anmodning i De Europæiske Fællesskabers Tidende. I meddelelsen skal der gøres opmærksom på, at Kommissionen tager imod alle nyttige oplysninger vedrørende anmodningen, og der skal angives en frist, inden for hvilken de berørte parter skriftligt kan fremføre deres synspunkter. 2. Kommissionen undersøger anmodningen og kan stille ansøgerlandet andre spørgsmål, som den skønner nyttige. 3. Kommissionen indhenter alle de oplysninger, som den skønner nødvendige, og kan efterprøve de indkomne oplysninger sammen med ansøgerlandet eller med enhver anden fysisk eller juridisk person. 4. Undersøgelsen af en anmodning afsluttes senest et år efter modtagelsen. Kommissionen kan forlænge denne frist efter at have underrettet udvalget. 5. Kommissionen forelægger sine resultater for udvalget. Artikel 17 I forbindelse med undersøgelsen af anmodningen afgør Kommissionen efter aftale med ansøgerlandet a) hvilke myndigheder i dette land der skal være ansvarlige for det administrative samarbejde b) hvilke myndigheder i dette land der skal være ansvarlige for udstedelse af den i artikel 19 omhandlede attestation. Artikel 18 1. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 37 afgørelse om, hvorvidt der skal indrømmes et ansøgerland den særlige ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder. 2. Når en anmodning er indgivet i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, eller når den i artikel 16 nævnte undersøgelse viser, at de i artikel 14, stk. 2, nævnte forskrifter ikke anvendes i nogle sektorer, kan den særlige ordning indrømmes alene for de sektorer, hvor de anvendes. 3. Kommissionen underretter et ansøgerland om en afgørelse, der er truffet i henhold til stk. 1. Hvis et land bliver omfattet af den særlige ansporende ordning, underrettes det om datoen for denne afgørelses ikrafttræden. 4. Hvis et land ikke bliver omfattet af den særlige ansporende ordning, eller hvis nogle sektorer udelukkes, skal Kommissionen forklare grundene hertil, hvis landet anmoder herom. Artikel 19 1. De i artikel 8, stk. 1, omhandlede toldpræferencer finder anvendelse, forudsat at de berørte varer ledsages af en attestation, der er udstedt af de i artikel 17, litra b), nævnte myndigheder, og hvori det bevidnes, at disse varer er fremstillet i det land og på vilkår, der er i overensstemmelse med de i artikel 14, stk. 2, nævnte retsforskrifter. Attestationen valideres med et stempel fra den udstedende myndighed, jf. Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93. 2. Den i stk. 1 omhandlede attestation forsynes med følgende angivelse: »ILO-konvention nr. 29, 87, 98, 100, 105, 111, 138 og 182 - afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. xxxx« og anbringes i rubrik 4 i oprindelsescertifikat formular A eller på den fakturaerklæring, der er omhandlet i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93. Artikel 20 1. Bestemmelserne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 om dokumentation for oprindelse og metoder for administrativt samarbejde finder tilsvarende anvendelse på den i artikel 19 omhandlede attestation for så vidt angår begunstigede lande. 2. Kommissionen kan i overensstemmelse med den i artikel 38 nævnte procedure gennemgå den ikke-udtømmende liste over kriterier til fastlæggelse af tilfælde af begrundet tvivl, der måtte opstå for så vidt angår de særlige ansporende ordninger [13]. Eventuelle ændringer af denne liste offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. [13]  EFT C 321 af 10.11.2000, s. 18. 3. Hvis der på ny rettes en henvendelse med henblik på efterfølgende kontrol af oprindelsescertifikater formular A og af fakturaerklæringer i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) 2454/93 om de i artikel 8, stk. 1, omhandlede toldpræferencer, underretter toldmyndighederne i Fællesskabet Kommissionen, som straks offentliggør en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende, om at der er begrundet tvivl angående visse varer, producenter og eksportører, og disse anføres. 4. Når det efter proceduren i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 ved den efterfølgende kontrol af oprindelsescertifikater formular A og af fakturaerklæringer er blevet fastlagt, at de i artikel 8, stk. 1, omhandlede toldpræferencer ikke gælder for varer fra visse producenter eller eksportører, underretter toldmyndighederne i Fællesskabet Kommissionen, som straks offentliggør en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Afdeling 2 Særlig ansporende ordning til beskyttelse  af miljøet Artikel 21 1. De i artikel 8, stk. 3, omhandlede toldpræferencer finder anvendelse ved import af varer fra tropiske skove med oprindelse i et land, som ifølge bilag I er omfattet af den særlige ansporende ordning til beskyttelse af miljøet, eller som efterfølgende omfattes af denne ordning ved en afgørelse truffet i henhold til artikel 23. 2. Den særlige ansporende ordning til beskyttelse af miljøet kan indrømmes et land, som effektivt anvender interne retsforskrifter, der indbefatter indholdet af internationalt anerkendte normer og retningslinjer for bæredygtig forvaltning af skove. Artikel 22 1. Den i artikel 21 omhandlede særlige ansporende ordning indrømmes, under forudsætning af at - anmodningen kommer fra et af de lande eller territorier, der er anført i bilag I - undersøgelsen af anmodningerne viser at, det land, der har indgivet anmodningen, opfylder betingelsen i artikel 21, stk. 2 - ansøgerlandet har givet tilsagn om at ville opretholde de i artikel 21, stk. 2, nævnte interne retsforskrifter, kontrollere anvendelsen af den særlige ansporende ordning og tilbyde det fornødne administrative samarbejde 2. Ansøgerlandet indgiver sin anmodning skriftligt til Kommissionen med udførlige oplysninger om: - de interne retsforskrifter, der henvises til i artikel 21, stk. 2, og hvilke foranstaltninger der er truffet til gennemførelse og kontrol med anvendelse heraf - et eventuelt certificeringssystem vedrørende skovforvaltning, hvis et sådant system anvendes i landet. 3. Den officielle, komplette tekst til de i artikel 21, stk. 2, nævnte retsforskrifter og til gennemførelsesforanstaltningerne skal vedlægges anmodningen. 4. Kommissionen gennemgår anmodninger, der opfylder betingelserne i stk. 2, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 16. Artikel 23 1. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 37 afgørelse om, hvorvidt der skal indrømmes et ansøgerland den særlige ansporende ordning til beskyttelse af miljøet. 2. Kommissionen underretter et ansøgerland om en afgørelse, der er truffet i henhold til stk. 1. Hvis et land bliver omfattet af den særlige ansporende ordning, underrettes det om datoen for denne afgørelses ikrafttræden. 3. Hvis et land ikke bliver omfattet af den særlige ansporende ordning, skal Kommissionen forklare grundene hertil, hvis landet anmoder herom. Artikel 24 1. Når der anvendes et troværdigt certificeringssystem vedrørende skovforvaltning i et land, der er omfattet af den særlige ansporende ordning til beskyttelse af miljøet, skal de varer, som de i artikel 8, stk. 3, omhandlede toldpræferencer gælder for, være ledsaget at et mærke eller certifikat fra dette system til dokumentation for, at de stammer fra en bæredygtigt forvaltet skov. 2. De i artikel 8, stk. 3, omhandlede toldpræferencer finder anvendelse, under forudsætning af at de i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 nævnte oprindelsescertifikater formular A og fakturaerklæringer er forsynet med følgende angivelse: »Miljøklausul - afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. xxxx«. AFSNIT IV Suspension af toldpræferencer Afdeling 1 Midlertidig tilbagetrækning Artikel 25 1. De i denne forordning omhandlede præferenceordninger kan tilbagetrækkes midlertidigt for alle eller for visse varer, der har oprindelse i et begunstiget land, af en hvilken som helst af følgende årsager: a) alle former for slavearbejde eller tvangsarbejde som defineret i Genève-konventionerne af 25. september 1926 og 7. september 1956 og ILO-konvention nr. 29 og 105 b) alvorlig og systematisk overtrædelse af organisationsfrihed, retten til kollektive forhandlinger eller princippet om forbud mod diskrimination ved beskæftigelse og erhverv, eller anvendelse af børnearbejde som defineret i de relevante ILO-konventioner c) eksport af varer fremstillet i fængsler d) utilstrækkelig kontrol i forbindelse med eksport og forsendelse af narkotika (ulovlige produkter og prækursorer) og tilsidesættelse af internationale konventioner om hvidvaskning af penge e) svig, uregelmæssigheder og systematisk manglende overholdelse af eller ingen sikkerhed for overholdelse af oprindelsesreglerne for varer og dokumentation herfor, samt manglende administrativt samarbejde ved gennemførelse og kontrol af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede ordninger f) uredelig handelspraksis, også handelspraksis, som er forbudt, eller som der kan rejses sag over for i henhold til WTO-aftalen, forudsat at der i den anledning på forhånd er truffet en afgørelse af det kompetente WTO-organ g) tilsidesættelse af målene i internationale konventioner om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne, som f.eks. Organisationen for Fiskeri i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO), Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC), Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) og Organisationen til Bevarelse af Laksebestanden i Nordatlanten (NASCO). h) voldsomme skadevirkninger på miljøet som følge af fremstilling af varer, der er omfattet af disse ordninger. 2. Ved det i stk. 1, litra e), omhandlede administrative samarbejde er det blandt andet nødvendigt, at et begunstiget land: a) giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige til gennemførelse af oprindelsesreglerne og kontrol af overholdelse heraf, og at de ajourfører dem. b) bistår Kommissionen ved efter anmodning fra myndighederne i medlemstaterne at foretage efterfølgende kontrol af dokumentationen for oprindelse og meddeler resultaterne heraf i tide c) hjælper Fællesskabet ved at tillade, at Kommissionen i samordning og nært samarbejde med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne udfører Fællesskabets opgaver vedrørende administrativt og undersøgelsesmæssigt samarbejde i dette land for at kontrollere dokumenters ægthed eller nøjagtigheden af oplysninger, som er relevante for at kunne indrømme adgang til de i artikel 1, stk. 2, omhandlede ordninger d) foretager eller sørger for passende undersøgelser for at identificere og forhindre overtrædelse af oprindelsesreglerne e) overholder eller sikrer overholdelse af oprindelsesreglerne med hensyn til regional kumulation, hvis det begunstigede land er omfattet heraf. 3. Med forbehold af stk. 1 kan den i afsnit III omhandlede særlige ansporende ordning tilbagetrækkes midlertidigt for alle eller visse varer, der er omfattet af denne ordning, og som har oprindelse i et begunstiget land, af en hvilken som helst af følgende årsager: a) hvis de interne retsforskrifter ikke længere indbefatter de normer, der henvises til i artikel 14, stk. 2, eller artikel 21, stk. 2, eller hvis disse retsforskrifter ikke anvendes effektivt b) manglende overholdelse af det tilsagn, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, eller artikel 22, stk. 1. 4. Med forbehold af artikel 11 vil de i denne forordning fastsatte præferenceordninger ikke blive tilbagetrukket i medfør af stk. 1, litra f), for varer, som er genstand for antidumping- eller udligningsforanstaltninger i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 eller nr. 2026/97, af årsager, som berettiger til disse foranstaltninger. Artikel 26 1. Kommissionen giver medlemsstaterne alle relevante oplysninger, som kan berettige til midlertidig tilbagetrækning. 2. Der afholdes konsultationer i udvalget senest 15 dage fra datoen for den i stk. 1 omhandlede underretning eller fra den dato, hvor en medlemsstat anmoder herom. Artikel 27 1. Kommissionen kan suspendere de i denne forordning omhandlede præferenceordninger for alle varer eller for bestemte varer med oprindelse i et begunstiget land: a) hvis den mener, at der er tilstrækkeligt bevis for, at den midlertidige tilbagetrækning er berettiget af de i artikel 25, stk. 1, litra e), omhandlede årsager b) hvis importen under disse ordninger i stort omfang overstiger dette lands produktions- og eksportkapacitet. 2. Inden Kommissionen træffer en afgørelse i medfør af stk. 1, skal den underrette udvalget og det pågældende begunstigede land. 3. Kommissionen offentliggør afgørelser, der er truffet i medfør af stk. 1, i De Europæiske Fællesskabers Tidende, og angiver begrundelserne herfor. 4. Enhver medlemsstat kan inden for en frist på ti dage forelægge en afgørelse, der er truffet i henhold til stk. 1, for Rådet. Rådet kan inden for en frist på 30 dage med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse. 5. Suspensionsperioden er begrænset til tre måneder og kan fornys én gang. Den kan forlænges efter den i artikel 38 nævnte procedure. Artikel 28 1. Skønner Kommissionen efter de i artikel 26, stk. 2, omhandlede konsultationer, at der er tilstrækkeligt grundlag for en undersøgelse, kan den efter den i artikel 38 nævnte procedure beslutte at indlede en sådan undersøgelse. 2. Kommissionen giver i De Europæiske Fællesskabers Tidende meddelelse om iværksættelsen af en undersøgelse og underretter det berørte begunstigede land herom. Meddelelsen skal indeholde et sammendrag af de modtagne oplysninger og præcisere, at alle relevante oplysninger skal sendes til Kommissionen. Endvidere angives der en frist, inden for hvilken de berørte parter skriftligt kan redegøre for deres synspunkter. 3. Kommissionen sørger for, at det berørte begunstigede land får alle muligheder for at samarbejde ved undersøgelsen. 4. Kommissionen indhenter alle de oplysninger, som den skønner nødvendige, og kan efterprøve de indkomne oplysninger sammen med erhvervsdrivende og det berørte begunstigede land. 5. Kommissionen kan bistås i dette arbejde af embedsmænd i den medlemsstat, på hvis område der eventuelt vil skulle gennemføres kontrol, såfremt den pågældende medlemsstat har fremsat ønske herom. 6. Såfremt de oplysninger, Kommissionen anmoder om, ikke gives inden for en rimelig frist, eller undersøgelsen i væsentlig grad hindres, kan der drages konklusioner på grundlag af de foreliggende oplysninger. 7. Undersøgelsen skal være afsluttet i løbet af et år. Kommissionen kan forlænge denne periode efter den i artikel 38 nævnte procedure. Artikel 29 1. Kommissionen forelægger sine resultater for udvalget. 2. Skønner Kommissionen, at resultaterne af undersøgelsen ikke berettiger til midlertidig tilbagetrækning, træffer den efter den i artikel 38 nævnte procedure afgørelse om at afslutte undersøgelsen. I så fald offentliggør Kommissionen en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende om afslutningen af undersøgelsen med angivelse af de vigtigste konklusioner. 3. Såfremt Kommissionen finder det nødvendigt at foranstalte midlertidig tilbagetrækning, forelægger den et passende forslag for Rådet, der inden 30 dage træffer afgørelse herom med kvalificeret flertal. Afdeling 2 Beskyttelsesklausul Artikel 30 1. Såfremt en vare med oprindelse i et begunstiget land indføres på vilkår, der forvolder eller truer med at forvolde alvorlige vanskeligheder for EF-producenter af lignende eller direkte konkurrerende varer, kan toldsatserne i den fælles toldtarif efter anmodning fra en medlemsstat eller på Kommissionens initiativ til enhver tid genindføres for den pågældende vare. 2. Kommissionen træffer en afgørelse inden for en frist på 30 dage efter samråd med udvalget. 3. Enhver medlemsstat kan indbringe Kommissionens afgørelse for Rådet inden for en frist på 10 dage. Rådet kan inden for en frist på 30 dage med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse. 4. Kommissionen underretter det berørte begunstigede land om enhver afgørelse, der træffes i overensstemmelse med stk. 1, inden afgørelsen får virkning. 5. Når det som følge af usædvanlige omstændigheder, der kræver øjeblikkelig indgriben, er umuligt at give underretning eller foretage undersøgelse, kan Kommissionen efter at have underrettet udvalget træffe enhver strengt nødvendig, forebyggende foranstaltning, der opfylder betingelserne i stk. 1. Artikel 31 1. Kommissionen offentliggør en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende om indledning af en undersøgelse. Meddelelsen skal indeholde et sammendrag af de modtagne oplysninger og præcisere, at alle relevante oplysninger skal meddeles Kommissionen. Endvidere angives der en frist, inden for hvilken de berørte parter skriftligt kan redegøre for deres synspunkter. 2. Kommissionen tager i sin undersøgelse af, om der foreligger alvorlige vanskeligheder, navnlig hensyn til følgende elementer, i det omfang der er oplysninger tilgængelige herom: - nedgang i fællesskabsproducenternes markedsandel - nedgang i deres produktion - forøgelse af deres lagerbeholdning - lukning af produktionsanlæg - konkurser - lav rentabilitet - ringe kapacitetsudnyttelse - beskæftigelse - priser. Artikel 32 1. Såfremt importen af varer, der er anført i bilag I til traktaten, giver eller truer med at give alvorlige forstyrrelser for markederne i Fællesskabet eller for deres reguleringsmekanismer, kan Kommissionen suspendere præferenceordningerne for de pågældende varer efter at have underrettet forvaltningskomitéen for den relevante fællesmarkedsorganisation. 2. Enhver medlemsstat kan indbringe Kommissionens afgørelse for Rådet inden for en frist på 10 dage. Rådet kan inden for en frist på 30 dage med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse. 3. Kommissionen underretter det berørte begunstigede land om enhver afgørelse, der træffes i overensstemmelse med stk. 1, inden afgørelsen får virkning. Artikel 33 Dette afsnit berører ikke anvendelsen af beskyttelsesklausuler, der vedtages som led i den fælles landbrugspolitik i henhold til traktatens artikel 37, eller bestemmelser, der vedtages som led i den fælles handelspolitik i henhold til traktatens artikel 133, eller alle andre beskyttelsesklausuler, der eventuelt vil kunne bringes i anvendelse. AFSNIT V Proceduremæssige bestemmelser Artikel 34 1. Tilpasninger af bilagene til denne forordning, som bliver nødvendige på grund af ændringer i den kombinerede nomenklatur eller ændringer i landenes eller territoriernes internationale status, vedtages efter proceduren i artikel 38. 2. Når importen af varer, der har oprindelse i et begunstiget land, har en præferencefordel, som svarer til eller er bedre end de i denne forordning fastsatte præferenceordninger, kan det pågældende land fjernes fra bilag I, eller toldpræferencerne i denne forordning kan fjernes for de berørte sektorer efter proceduren i artikel 37. Artikel 35 1. Senest seks uger efter udløbet af hvert kvartal tilsender medlemsstaterne De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor deres statistiske oplysninger vedrørende de varer, der er overgået til fri omsætning i løbet af referencekvartalet inden for toldpræferencerne i denne forordning. Disse oplysninger, der gives efter koden i den kombinerede nomenklatur (KN) og, i givet fald, i De Europæiske Fællesskabers integrerede toldtarif (Taric), skal efter oprindelsesland angive værdi, mængde og eventuelt nødvendige supplerende enheder i henhold til definitionerne i Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 [14] og Kommissionens forordning (EF) nr. 1917/2000 [15]. [14]  EFT L 118 af 25.5.1995, s. 10. [15]  EFT L 229 af 9.9.2000, s. 14. 2. Ifølge artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 skal medlemsstaterne, hvis Kommissionen anmoder herom, sende Kommissionen nærmere oplysninger om de varemængder, der er bragt i fri omsætning under toldpræferencerne i denne forordning i de foregående måneder. Artikel 36 1. Ved gennemførelsen af denne forordning bistås Kommissionen af et udvalg for generelle præferencer, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. 2. Udvalget kan undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning, som rejses af Kommissionen eller efter anmodning fra en medlemsstat. 3. Udvalget undersøger på grundlag af en årsberetning fra Kommissionen, hvilke virkninger Fællesskabets arrangement med generelle toldpræferencer har haft. Denne beretning omhandler alle de præferenceordninger, der er nævnt i artikel 1, stk. 2. Artikel 37 1. Når der henvises til denne artikel, finder den forskriftsprocedure, der er fastsat i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF, anvendelse efter bestemmelserne i artikel 7, stk. 3, i samme afgørelse. 2. Den ifølge artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF nævnte frist er tre måneder. Artikel 38 Når der henvises til denne artikel, finder den rådgivningsprocedure, der er fastsat i artikel 3 i Rådets afgørelse 1999/468/EF, anvendelse efter bestemmelserne i artikel 7, stk. 3, i samme afgørelse. AFSNIT VI Afsluttende bestemmelser Artikel 39 1. Anmodninger vedrørende afsnit III i denne forordning, som er indgivet i henhold til en tidligere forordning om Fællesskabets arrangement med generelle toldpræferencer, og som der ikke er truffet nogen afgørelse om, inden denne forordning træder i kraft, skal anses for at henvise til de tilsvarende bestemmelser i nærværende forordning. 2. Rådets forordning (EF) nr. 552/97 af 24. marts 1997 [16] om midlertidig tilbagetrækning af Unionen Myanmars adgang til generelle toldpræferencer, som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 3281/94 [17] og (EF) nr. 1256/96 [18], skal anses for at henvise til de tilsvarende bestemmelser i nærværende forordning. [16]  EFT L 85 af 27.3.1997, s. 8. [17]  EFT L 348 af 31.12.1994, s. 1. [18]  EFT L 160 af 29.6.1996, s. 1. 3. Denne forordning træder i stedet for Rådets forordning (EF) nr. 416/2001 om ændring af forordning (EF) nr. 2820/98 om anvendelse af et flerårigt arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. juli 1999 til 31. december 2001 med henblik på at udvide toldfritagelsen til også at omfatte varer med oprindelse i de mindst udviklede lande, uden mængdebegrænsning. Artikel 40 1. Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2002. 2. Den anvendes indtil den 31. december 2004. Denne dato gælder ikke for den særlige ordning for de mindst udviklede lande og heller ikke for andre bestemmelser i denne forordning, i det omfang de anvendes sammen med denne ordning. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den .[...] På Rådets vegne Formand BILAG I Lande, der er omfattet af Fællesskabets arrangement med generelle præferencer A. SELVSTÆNDIGE LANDE Kolonne A: landekode efter nomenklaturen for lande og territorier i Fællesskabets statistik over udenrigshandlen Kolonne B: landets navn Kolonne C: sektorer, der ikke er omfattet for det pågældende begunstigede land (artikel 7, stk. 6) Kolonne D: sektorer, for hvilke toldpræferencerne er blevet fjernet for det pågældende begunstigede land (artikel 7, stk. 7) Kolonne E: lande, der er omfattet af den særlige ordning for mindst udviklede lande, der er omhandlet i artikel 9 Kolonne F: lande, der er omfattet af den særlige ordning til bekæmpelse af produktion af og handel med narkotika, der er omhandlet i artikel 10 Kolonne G: lande, der er omfattet af den særlige ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder (afsnit III, afdeling 1) Kolonne H: sektorer, der er omfattet af denne ordning for det pågældende begunstigede land (artikel 8, stk. 1) Kolonne I: lande, der er omfattet af den særlige ordning til beskyttelse af miljøet (afsnit III, afdeling 2) >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> B. LANDE OG TERRITORIER der hører under, administreres af, eller hvis udenrigsforhold helt eller delvis varetages af medlemsstater af Fællesskabet eller tredjelande >TABELPOSITION> BILAG II 1. Udviklingsindeks Udviklingsindekset angiver et lands industrielle udviklingsniveau. Indekset sammenligner dette niveau med niveauet i Den Europæiske Union efter følgende formel: {log[(Yi/POPi)/(Yue/POPue)]+log[Xi/Xue]}/2 hvor Yi = bruttonationalindkomsten i det pågældende begunstigede land Yue = bruttonationalindkomsten i Den Europæiske Union POPi = befolkningen i det pågældende begunstigede land POPue = befolkningen i Den Europæiske Union Xi = værdien af det pågældende begunstigede lands eksport af forarbejdede varer Xue = værdien af Den Europæiske Unions eksport af forarbejdede varer 2. Specialiseringsindeks Specialiseringsindekset angiver, hvilken betydning en sektor har i Fællesskabets import fra et begunstiget land. Det er baseret på forholdet mellem dette lands andel i importen fra alle lande af samtlige varer fra den berørte sektor, uanset om de er omfattet af præferenceordninger eller ikke, og dets andel i den samlede import fra alle lande. 3. Tærskelværdier Udviklingsindeks    Tærskelværdi for specialiseringsindekset = eller > - 1,00  100 % < - 1,00  og  = eller > -1,23  150 % < - 1,23  og  = eller > -1,70  500 % < - 1,70  og = eller > -2,00  700 %. 4. Statistiske kilder Tallene for indkomst og befolkning er fra rapporten om udviklingen i verden, for eksporten af forarbejdede varer fra UNCTAD's statistiske håndbog for verdenshandel og udvikling og for Fællesskabets import fra statistikkerne fra COMEXT. BILAG III Sektorer omhandlet i artikel 6, stk. 2 >TABELPOSITION> BILAG IV Liste over varer, der er omfattet af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede ordninger KN-kode: Af hensyn til forenkling er varerne opført i grupper. Der kan være tale om varer, som toldsatserne i den fælles toldtarif ikke gælder for eller er suspenderet for. Når nogle af ordningerne omfatter en varegruppe, mens andre ordninger kun omfatter bestemte varer inden for den samme gruppe, er disse varer også opført enkeltvis. I så fald vises de enkelte varer, der tilhører en varegruppe, som er omfattet af bestemte ordninger, igen som værende omfattet af disse ordninger. Varebeskrivelse: Uanset bestemmelserne for anvendelse af den kombinerede nomenklatur anses varebeskrivelsen for at være vejledende, idet toldpræferencerne fastlægges af KN-koderne. Hvor der er anført ex KN-koder, fastlægges toldpræferencerne af KN-koden og varebeskrivelsen samlet. Kolonne G: Varer, der er omfattet af den generelle ordning (artikel 7): IF = ikke-følsom vare, jf. artikel 7, stk. 1 F = følsom varer, jf. artikel 7, stk. 2. Varer, der hverken er klassificeret som F eller som IF, er ikke omfattet af den generelle ordning. Kolonne E: Varer, der er omfattet af den særlige ansporende ordning til beskyttelse af miljøet (artikel 8, stk. 3). Kolonne D: Varer, der er omfattet af den særlige ordning til bekæmpelse af produktion af og handel med narkotika (artikel 10). >TABELPOSITION> Finansieringsoversigt Foranstaltningens betegnelse Forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 Retsgrundlag Traktatens artikel 133 Formålet med foranstaltningen Forordningen har til formål at få gennemført arrangementet med generelle toldpræferencer i tredje fase af arrangementet, der omfatter tiårsperioden 1995-2004. Budgetomkostninger Forordningen medfører ikke udgifter, der skal konteres i fællesskabsbudgettet. Der vil dog blive et tab i toldindtægter. I forbindelse med udarbejdelsen af den for øjeblikket gældende forordning i 1997 blev tabet i toldindtægter anslået årligt at blive på 1,6 mia. EUR for alle de varer, der er omfattet af GSP (hvor det i 1994 endnu var på 2,5 mia. EUR alene for industrivarer). I nogle år har der været en tendens til et fald i tabet. Denne tendens skyldes til dels en udhuling af præferencerne. Ud af de i alt ca. 7800 toldpositioner, der var omfattet af arrangementet på det tidspunkt, da den nuværende forordning trådte i kraft, er omkring 1300 i mellemtiden blevet fuldstændigt liberaliseret. For mange af de øvrige er MFN-satsen blevet mindre. Den nye forordning medfører altså et tab i toldindtægter, som er mindre end ved den for øjeblikket gældende forordning. Endvidere er der risiko for, at den del af handelen, som ganske vist er omfattet af GSP, men som ikke har fordele heraf som følge af at være blevet gradueret, vil blive større. Det drejer sig for øjeblikket om mere end en tredjedel af den præferenceberettigede handel. Ifølge de seneste beregninger, vil der kunne blive tale om helt op til halvdelen, og det på trods af den planlagte skærpelse af reglerne. Dette vil medføre en væsentlig mindskelse af tabet i toldindtægter. Til gengæld overtager det foreliggende forslag det system, der blev indført med forordningen, ifølge hvilket der er toldfri adgang for de mindst udviklede lande uden mængdebegrænsning for alle varer undtagen våben. Dermed overtager det også den finansielle indvirkning af denne forordning. Denne indvirkning vil dog være ubetydelig i perioden 2002-2004. Derudover har nogle lande givet udtryk for interesse i at kunne drage fordel af den særlige ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder. Der er dog ingen risiko for, at det mertab, der vil opstå som følge af indrømmelse af denne ordning, vil vende tendensen til, at det samlede tab mindskes.