EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92002E003726

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3726/02 af Glenys Kinnock (PSE) til Kommissionen. Comenius-programmet.

EUT C 137E af 12.6.2003, p. 239–240 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92002E3726

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3726/02 af Glenys Kinnock (PSE) til Kommissionen. Comenius-programmet.

EU-Tidende nr. 137 E af 12/06/2003 s. 0239 - 0240


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3726/02

af Glenys Kinnock (PSE) til Kommissionen

(19. december 2002)

Om: Comenius-programmet

Er Kommissionen klar over, at skoler, der ønsker at deltage i Comenius-programmet, har alvorlige problemer med at finde partnere fra andre EU-lande?

Har Kommissionen i sinde at tage skridt til at sikre en mere effektiv samordning af udvekslingerne mellem skolerne?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Viviane Reding

(27. januar 2003)

Kommissionen er ikke bekendt med, at alvorlige problemer af denne art skulle forekomme i de nuværende systemer. De tilbagemeldinger, Kommissionen har modtaget hidtil, viser, at systemerne generelt fungerer tilfredsstillende.

Comenius 1, som er den Comenius-aktion, der vedrører skolepartnerskaber, defineres i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 253/2000/EF af 24. januar 2000 om iværksættelse af anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for almen uddannelse Socrates(1) som en decentral aktion. Derfor er ansvaret for gennemførelsen af de decentraliserede aktioner lagt ud til de nationale kontorer, som udpeges af de offentlige myndigheder i deltagerlandene(2).

Disse nationale kontorer har ansvaret for at informere målgruppen om programmet og rådgive institutionerne om, hvorledes man kan finde partnere i udlandet. De nationale myndigheder skal tilse, at de nationale kontorer giver den nødvendige støtte til de interesserede parter i det pågældende land.

Ikke desto mindre samfinansierer Kommissionen en række værktøjer med henblik på at hjælpe skolerne til at finder partnerinstitutionerne i udlandet, såsom internet-databasen PartBase og partnersøgningsværktøjet i Comenius Space.

(1) EFT L 28 af 3.2.2000.

(2) Adresse på det nationale kontor for Det Forenede Kongerige:Central Bureau for International Education and TrainingBritish CouncilUK London SW1A 2BN.

Top