92000E1845

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1845/00

af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen

(9. juni 2000)

Om: Fri bevægelighed for kapital

Kan Kommissionen bekræfte, at visse medlemsstater navnlig Spanien har begrænsninger i de beløb, som må føres ud af landet i kontanter, og kan den i givet fald oplyse, om den finder disse bestemmelser forenelige med medlemsstaternes traktatbestemte forpligtelser?

Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen i benægtende fald træffe for at afhjælpe dette forhold, og hvilke muligheder er der for personer, der er blevet påført tab som følge af disse bestemmelser?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Pedro Solbes Mira

(7. juli 2000)

I henhold til EF-traktatens artikel 56 (tidl. artikel 73 B) må en medlemsstat ikke fastsætte øvre grænser for de beløb, der kan føres ud af landet i kontanter. Spanien opererer i overensstemmelse med traktatens bestemmelser ikke med sådanne grænser for udførslen af kapital.

Indførsel eller udførsel af valuta over et vist beløb skal dog i henhold til spansk lovgivning anmeldes til toldmyndighederne. Bestemmelserne om indførelse af denne anmeldelsesprocedure er ikke i strid med EF-lovgivningen. Det fremgår nemlig af EF-traktatens artikel 58 (tidl. artikel 73 D), at bestemmelserne i artikel 56 ikke griber ind i medlemsstaternes ret til af administrative eller statistiske hensyn at fastlægge procedurer for anmeldelse af kapitalbevægelser, under forudsætning af at de anvendte foranstaltninger og fremgangsmåder ikke udgør et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af den frie bevægelighed for kapital. Dertil kommer, at medlemsstater, som har indført en sådan anmeldelsesprocedure, også har ret til at idømme bøder i tilfælde af overtrædelse af reglerne.

Spørgsmål vedrørende erstatning for lidte tab på kapital (kursdifferencer) og renter (renter på tilbageholdte beløb ud over den idømte bøde) henhører helt og holdent under de spanske domstole.