EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92000E000507

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0507/00 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen. Måling af levestandarden i de forskellige regioner.

OJ C 330E, 21.11.2000, p. 177–178 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92000E0507

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0507/00 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen. Måling af levestandarden i de forskellige regioner.

EF-Tidende nr. 330 E af 21/11/2000 s. 0177 - 0178


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0507/00

af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen

(28. februar 2000)

Om: Måling af levestandarden i de forskellige regioner

Kan Kommissionen i fortsættelse af svaret på skriftlig forespørgsel E-2223/99(1), hvori Kommissionen oplyste BNP pr. indbygger i reelle tal og det tilsvarende regionale BNP i reelle tal for hele Unionen, oplyse, om den er overbevist om, at disse tal udgør det bedst tilgængelige grundlag for vurdering af levestandarden i de forskellige regioner og om der findes en metode, som gør det muligt at tage hensyn til den indtægt, som indtjenes i én region af en person, som er bosiddende i en anden f.eks. en person, som er bosiddende i South East England og arbejder i London og opstille statistikker baseret på den personlige indkomst snarere end det regionale BNP?

(1) EFT C 203 E af 18.7.2000, s. 150.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Pedro Solbes Mira

(3. april 2000)

Bruttonationalproduktet (BNP) er værdien af den produktion, der frembringes af indenlandske produktionsenheder. Værdien af produktionen er lig summen af de indkomster (lønninger, huslejer og fortjenester), der skabes under produktionsprocessen. Det regionale BNP er følgelig en samlet indikator for produktionen i en given region og er velegnet til at måle regionernes økonomiske udviklingsniveau.

Indkomsterne fra produktionen er imidlertid ikke identiske med borgernes disponible indkomster. Forskellen beror på skat og overførsler. Desuden anslås det regionale BNP på produktionsstedet, mens den disponible indkomst bør anslås på husstandens hjemsted.

Kommissionen råder ikke endnu over oplysninger om husstandenes disponible indkomst på regionalt plan. Da man i 1995 reviderede det europæiske regnskabssystem, fastlagde man dog, hvilke metodologiske principper der var påkrævede for at kunne udarbejde regionale regnskaber for husstandene. Dette arbejde, som blev udført i samarbejde med de nationale statistiske kontorer, vil give de første oplysninger på området fra 2001. Oplysningerne vil jævnligt blive offentliggjort og vil give brugerne en yderligere indikator til at måle forskelle mellem regionerne.

Top