EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 91999E001932

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1932/99 af Antonio Tajani (PPE-DE) til Kommissionen. Mitrokhin-dokument vedrørende et italiensk spionnet, der opererede inden for Sovjetunionens efterretningstjeneste.

EFT C 170E af 20.6.2000, p. 128–129 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

91999E1932

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1932/99 af Antonio Tajani (PPE-DE) til Kommissionen. Mitrokhin-dokument vedrørende et italiensk spionnet, der opererede inden for Sovjetunionens efterretningstjeneste.

EF-Tidende nr. 170 E af 20/06/2000 s. 0128 - 0129


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1932/99

af Antonio Tajani (PPE-DE) til Kommissionen

(14. oktober 1999)

Om: Mitrokhin-dokument vedrørende et italiensk spionnet, der opererede inden for Sovjetunionens efterretningstjeneste

Efter den engelske regerings videresendelse af Mitrokhin-dokumentet er det kommet frem, at der har eksisteret et udviklet spionnet i en fremmed stats tjeneste, der modarbejdede Italien og Det Frie Europa, og som opererede på italiensk territorium og udførte kontrolopgaver og lagde pres på det italienske statsapparat på højeste institutionelle og politiske plan og regeringsplan.

Hvilke initiativer agter Kommissionens formand, Romano Prodi, at tage for at fremme en hurtig klarlægning af sagen?

Prodi anmodes om at rette henvendelse til den italienske regering med henblik på offentliggørelse af alle de elementer, der er af betydning for, at sandheden kommer frem, og om nødvendigt anmode regeringerne i de øvrige medlemsstater om eventuelt at fremskaffe dokumentation vedrørende de afsløringer, der er indeholdt i Mitrokhin-dokumentet

Svar afgivet på Kommissionens vegne af António Vitorino

(18. november 1999)

Ifølge Kommissionen hører det rejste spørgsmål først og fremmest under den berørte medlemsstats kompetenceområde, idet den er ansvarlig for retsvæsenet på dens territorium. I henhold til afsnit VI i EF-traktaten kan der træffes foranstaltninger for at fremme samarbejdet på det strafferetlige område. Arbejdet fortsætter for at færdiggøre en konvention om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne(1). Konventionen vil, når den er trådt i kraft, bidrage til at forenkle og fremme samarbejdet uanset forbrydelsernes eller overtrædelsernes karakter. Kommissionen har i denne forbindelse ikke planer om at tage noget specielt initiativ med hensyn til kontraspionage.

(1) EFT C 251 af 2.9.1999.

Top