EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CA0081

Sag C-81/15: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 2. juni 2016 — Kapnoviomichania Karelia AE mod Ypourgos Oikonomikon (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland) (Præjudiciel forelæggelse — skatter og afgifter — den generelle ordning for punktafgifter — direktiv 92/12/EØF — forarbejdede tobaksvarer, som forsendes under en ordning med suspension af punktafgifter — den godkendte oplagshavers hæftelse — mulighed for medlemsstaterne for at lade den godkendte oplagshaver hæfte solidarisk for betalig af bøder idømt gerningsmændene bag et smugleri — proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet)

EUT C 287 af 8.8.2016, p. 10–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 287/10


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 2. juni 2016 — Kapnoviomichania Karelia AE mod Ypourgos Oikonomikon (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland)

(Sag C-81/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - den generelle ordning for punktafgifter - direktiv 92/12/EØF - forarbejdede tobaksvarer, som forsendes under en ordning med suspension af punktafgifter - den godkendte oplagshavers hæftelse - mulighed for medlemsstaterne for at lade den godkendte oplagshaver hæfte solidarisk for betalig af bøder idømt gerningsmændene bag et smugleri - proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet))

(2016/C 287/12)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kapnoviomichania Karelia AE

Sagsøgt: Ypourgos Oikonomikon

Konklusion

Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed, som ændret ved Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992, sammenholdt med EU-rettens almindelige principper, navnlig retssikkerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning — som den i hovedsagen omhandlede, som gør det muligt at erklære bl.a. ejerne af varer, som forsendes under en ordning med suspension af punktafgifter, solidarisk hæftende for betalingen af bøder pålagt i tilfælde af en overtrædelse begået i løbet af omsætningen af disse varer, når disse ejere er knyttet til gerningsmændene for overtrædelsen ved et kontraktforhold, som gør disse til ejernes repræsentanter — i henhold til hvilken den godkendte oplagshaver erklæres solidarisk hæftende for betalingen af de pågældende beløb, uden at han kan undgå denne hæftelse ved at godtgøre, at han er helt uden indflydelse på overtrædelsens bagmænds handlinger, selv om denne oplagshaver i henhold til national ret hverken var ejer af disse varer på tidspunktet for overtrædelsen eller knyttet til overtrædelsens gerningsmænd ved et kontraktforhold, som gjorde disse til hans repræsentanter.


(1)  EUT C 138 af 27.4.2015.


Top