—

Principalt annulleres den anfægtede afgørelse for så vidt som den vedrører Philips.

—

Subsidiært annulleres eller nedsættes den bøde, som Philips er blevet pålagt i afgørelsen.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende om, at der angiveligt foreligger en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen, idet Kommissionen ikke i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at de kontakter, som Philips indlod sig på, kunne kvalificeres som konkurrencebegrænsende.

2.

Andet anbringende om, at der angiveligt foreligger en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen, idet Kommissionen har fastslået, at overtrædelsen omfattede smart card chips til alle applikationer og ikke var begrænset til SIM.

3.

Tredje anbringende om, at der angiveligt foreligger en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen, idet Kommissionen ikke i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at Philips var en del af et multilateral kartel sammen med Infineon, Renesas og Samsung og deltog i en enkelt og vedvarende overtrædelse.

4.

Fjerde anbringende om, at der angiveligt foreligger en tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, princippet om god forvaltningsskik og pligten til at udvise rettidig omhu, idet Kommissionen ikke behandlede sagen fair og upartisk.

5.

Femte anbringende om, at der angiveligt foreligger en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen, idet Kommissionen som en følge af dens udfærd under sagen ikke var i stand til i tilstrækkeligt omfang at godtgøre den angivelige overtrædelse.

6.

Sjette anbringende om, at der angiveligt foreligger en tilsidesættelse af artikel 27 i forordning nr. 1/2003 (1), artikel 11 i forordning nr. 773/2004 (2), artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og en tilsidesættelse af Philips ret til forsvar, idet Kommissionen undlod at oplyse om vigtige diskulperende beviser.

7.

Syvende anbringende om, at der angiveligt foreligger en tilsidesættelse af artikel 25 i forordning nr. 1/2003, idet Kommissionen var afskåret fra at pålægge den angivelige adfærd sanktioner, for så vidt som den fandt sted før den 3. september 2004.

8.

Ottende anbringende om, at der angiveligt foreligger en tilsidesættelse af bøderetningslinjerne, idet Kommissionen fastsatte de relevante salgsværdier urigtigt.

9.

Niende anbringende om, at der angiveligt foreligger en tilsidesættelse af bøderetningslinjerne, artikel 23 i forordning nr. 1/2003 og proportionalitetsprincippet, idet Kommissionen anvendte en uforholdsmæssig grovhedsfaktor.