RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)

11. juli 2007

Sag T-93/03

Spyros Konidaris

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd – ansættelse – stilling som direktør i lønklasse A2 – afslag på ansøgning – annullationssøgsmål – begrundelsespligt – forskriftsmæssigheden af sammenligningen af ansøgernes fortjenester – bedømmelse af den udnævnte ansøgers kvalifikationer«

Angående: Søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning til stillingen som direktør for Generaldirektoratet for Informationssamfundet.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgerens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – afgørelse, der indeholder et klagepunkt – afslag på en ansøgning – pligt til begrundelse senest på tidspunktet for afslaget herpå

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2, og art. 90, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – meddelelse om ledig stilling – fastsættelsen af de minimumskvalifikationer, der kræves for en stilling som direktør

(Tjenestemandsvedtægten, art. 29)

3.      Tjenestemænd – ledig stilling – besættelse ved forfremmelse – sammenligning af ansøgernes fortjenester

(Tjenestemandsvedtægten, art. 29, stk. 1, og art. 45)

4.      Tjenestemænd – ledig stilling – sammenligning af ansøgernes fortjenester

(Tjenestemandsvedtægten, art. 5, stk. 3, og art. 29)

5.      Tjenestemænd – ledig stilling – sammenligning af ansøgernes fortjenester

(Tjenestemandsvedtægten, art. 4 og 29)

1.      Selv om ansættelsesmyndigheden ikke har pligt til at begrunde en afgørelse om forfremmelse over for ikke-forfremmede tjenestemænd, har den derimod pligt til at begrunde en afgørelse om afslag på en klage, som en ikke-forfremmet tjenestemand har indgivet i medfør af vedtægtens artikel 90, stk. 2, idet begrundelsen for denne afgørelse er sammenfaldende med begrundelsen for den afgørelse, som klagen vedrører. Det er herved tilstrækkeligt, at begrundelsen for afslaget på en tjenestemands ansøgning til en stilling, der skal besættes ved forfremmelse, vedrører de retlige betingelser, der i vedtægten er fastlagt for en forskriftsmæssig procedure.

Selv om en fuldstændig mangel på begrundelse for afslaget på en tjenestemands ansøgning til en stilling, der skal besættes ved forfremmelse, ikke kan afhjælpes ved forklaringer, der afgives af ansættelsesmyndigheden efter anlæggelsen af en retssag, kan en utilstrækkelig begrundelse, der er afgivet under den administrative procedure, derimod ikke berettige en annullation af afgørelsen, når administrationen fremkommer med supplerende oplysninger under sagens behandling. En oprindeligt utilstrækkelig begrundelse kan således afhjælpes ved supplerende oplysninger, selv om disse er afgivet under sagens behandling, når den pågældende før sagens anlæggelse allerede rådede over oplysninger, der udgjorde begyndelsen af en begrundelse.

(jf. præmis 51, 53, 54 og 58)

Henvisning til: Domstolen, 30. oktober 1974, sag 188/73, Grassi mod Rådet, Sml. s. 1099, præmis 14; Domstolen, 9. december 1993, sag C-115/92 P, Parlamentet mod Volger, Sml. I, s. 6549, præmis 22; Domstolen, 19. november 1998, sag C-316/97 P, Parlamentet mod Gaspari, Sml. I, s. 7597, præmis 29; Retten, 12. februar 1992, sag T-52/90, Volger mod Parlamentet, Sml. II, s. 121, præmis 40, stadfæstet ved Parlamentet mod Volger, præmis 22-24; Retten, 18. marts 1997, forenede sager T-178/95 og T-179/95, Picciolo og Caló mod Regionsudvalget, Sml. Pers. I-A, s. 51, og II, s. 155, præmis 34; Retten, 26. januar 2000, sag T-86/98, Gouloussis mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 5, og II, s. 23, præmis 73-77; Retten, 20. februar 2002, sag T-117/01, Roman Parra mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 27, og II, s. 121, præmis 26 og 30; Retten, 12. december 2002, sag T-135/00, Morello mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 265, og II, s. 1313, præmis 34 og 37; Retten, 15. september 2005, sag T-132/03, Casini mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 253, og II, s. 1169, præmis 36.

2.      Ansættelsesmyndigheden råder over et vidt skøn ved fastsættelsen af de kvalifikationer, der kræves opfyldt ved besættelsen af ledige stillinger, og kun et åbenbart fejlskøn ved angivelsen af de minimumskrav, der skal være opfyldt i relation til besættelsen af den ledige stilling, kan bevirke, at stillingsopslaget er ugyldigt.

Ved besættelse af direktørstillinger kan administrationen uden at anlægge noget åbenbart fejlskøn indtage det standpunkt, at erfaring inden for eller et særligt kendskab til det pågældende generaldirektorats område kan være mindre afgørende for besættelsen af stillingen end generelle kvalifikationer med hensyn til ledelse, analysearbejde og afgørelser på højt niveau, idet erfaring og teknisk kendskab altid er til rådighed inden for selve direktoratet.

(jf. præmis 72 og 74)

Henvisning til: Retten, 16. oktober 1990, sag T-132/89, Gallone mod Rådet, Sml. II, s. 549, præmis 27; Retten, 3. marts 1993, sag T-58/91, Booss og Fischer mod Kommissionen, Sml. II, s. 147, præmis 69; Retten, 29. maj 1997, sag T-6/96, Contargyris mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 119, og II, s. 357, præmis 100; Morello mod Kommissionen, præmis 69.

3.      Bedømmelsen er en uundværlig del af vurderingen, hver gang den overordnede myndighed skal tage stilling til tjenestemandens karriere. En forfremmelsesprocedure er behæftet med en mangel, såfremt ansættelsesmyndigheden ikke har kunnet foretage en sammenligning af ansøgernes fortjenester, fordi en eller flere af deres bedømmelsesrapporter beroende på administrationens forhold er blevet udfærdiget med en betydelig forsinkelse. En sådan mangel kan imidlertid kun medføre, at en udnævnelsesafgørelse annulleres, såfremt den manglende bedømmelsesrapport har haft afgørende indflydelse på proceduren.

Der skal herved sondres mellem proceduren vedrørende besættelse af en stilling, der er ledig som følge af en forflyttelse eller en forfremmelse, der forløber i henhold til vedtægtens artikel 29, stk. 1, litra a), og forfremmelsesproceduren i vedtægtens artikel 45. Denne sidstnævnte procedure har til formål at tilpasse karrieren for tjenestemænd som følge af deres faglige indsats og de fortjenester, de har udvist under udførelsen af tjenesten, dvs. at belønne de tjenestemænd, der tidligere har udvist fortjenester, der generelt er højere, mens formålet med proceduren til besættelse af en ledig stilling udelukkende i tjenestens interesse er at finde den tjenestemand, der er mest egnet til at udøve de funktioner, der er forbundet med den stilling, der skal besættes. Ved sammenligningen af deres fortjenester er ansættelsesmyndigheden derfor ikke forpligtet til at støtte sin vurdering på bedømmelsesrapporterne, men kan tage andre forhold i betragtning vedrørende ansøgernes fortjenester, såsom oplysninger vedrørende deres administrative eller personlige situation. Sådanne oplysninger kan være af en sådan art, at de nuancerer den bedømmelse, der er foretaget på grundlag af bedømmelsesrapporterne.

(jf. præmis 88 og 90-92)

Henvisning til: Domstolen, 27. januar 1983, sag 263/81, List mod Kommissionen, Sml. s. 103, præmis 25 og 26; Domstolen, 12. februar 1987, sag 233/85, Bonino mod Kommissionen, Sml. s. 739, præmis 5; Retten, 3. marts 1993, sag T-25/92, Vela Palacios mod EØSU, Sml. II, s. 201, præmis 40 og 43; Retten, 25. november 1993, forenede sager T-89/91, T-21/92 og T-89/92, X mod Kommissionen, Sml. II, s. 1235, præmis 49 og 50; Retten, 5. marts 1998, sag T-221/96, Manzo-Tafaro mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 115, og II, s. 307, præmis 18; Retten, 24. februar 2000, sag T-82/98, Jacobs mod Kommissionen, Sml. Pers. I, s. 39, og II, s. 169, præmis 36; Retten, 5. oktober 2000, sag T-202/99, Rappe mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 201, og II, s. 911, præmis 40; Morello mod Kommissionen, præmis 89.

4.      Inden for rammerne af den skønsbeføjelse, som ansættelsesmyndigheden er blevet tillagt ved fastlæggelsen af den nærmere fremgangsmåde ved sammenligningen af ansøgningerne, påhviler det denne samt de forskellige overordnede, der er blevet hørt under forfremmelses- eller forflyttelsesproceduren, på hvert stadium af gennemgangen af ansøgningerne at vurdere, om det, på det givne stadium, er hensigtsmæssigt at indhente oplysninger eller supplerende elementer til brug for vurderingen ved en samtale med samtlige ansøgere eller udelukkende med visse ansøgere med henblik på at træffe afgørelse på fuldt oplyst grundlag. Vedtægten indeholder ingen bestemmelser, der under en ansættelsesprocedure giver en ansøger ret til en samtale med sin potentielle overordnede. Ansættelsesmyndigheden kan derfor kun være forpligtet til at afholde en samtale med ansøgerne til en stilling, hvis, og i den udstrækning, en sådan forpligtelse fremgår af de retlige rammer, den har fastsat for sin virksomhed.

Den skønsbeføjelse, administrationen er blevet tillagt med hensyn til fastlæggelsen af den procedure eller den metode, der skal følges ved sammenligningen af ansøgningerne, er imidlertid begrænset af nødvendigheden af at foretage denne sammenligning omhyggeligt og upartisk, i tjenestens interesse og i overensstemmelse med princippet om ligebehandling af tjenestemændene, der er generelt formuleret i vedtægtens artikel 5, stk. 3. I praksis skal sammenligningen af ansøgernes fortjenester foretages på et ligeværdigt grundlag og ud fra sammenlignelige kilder og oplysninger.

(jf. præmis 107, 108 og 110)

Henvisning til: Domstolen, 21. april 1983, sag 282/81, Ragusa mod Kommissionen, Sml. s. 1245, præmis 21; Retten, 30. november 1993, sag T-78/92, Perakis mod Parlamentet, Sml. II, s. 1299, præmis 15; Retten, 30. november 1993, sag T-76/92, Tsirimokos mod Parlamentet, Sml. II, s. 1281, præmis 20; Retten, 5. november 2003, sag T-240/01, Cougnon mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 263, og II, s. 1283, præmis 67 og 70.

5.      Ved vurderingen af, om en ansøgning opfylder de betingelser, der er fastsat i stillingsopslaget, har ansættelsesmyndigheden, navnlig når den stilling, der skal besættes, er i lønklasse A1 eller A2, et vidt skøn ved sammenligningen af fortjenesterne for ansøgerne til en sådan stilling. Udøvelsen af dette vide skøn forudsætter imidlertid en nøje undersøgelse af sagsakterne og en omhyggelig overholdelse af de i stillingsopslaget opstillede betingelser, og ansættelsesmyndigheden skal bortse fra enhver ansøger, der ikke opfylder disse betingelser. Stillingsopslaget udgør nemlig en retlig ramme, som ansættelsesmyndigheden selv har opstillet, og som den derfor nøje skal overholde.

(jf. præmis 120 og 121)

Henvisning til: Retten, 9. juli 2002, sag T-158/01, Tilgenkamp mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 111, og II, s. 595, præmis 50 og 51; Retten, 11. november 2003, sag T-248/02, Faita mod EØSU, Sml. Pers. I-A, s. 281, og II, s. 1365, præmis 70.