1.

at det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder (1) bekræfter, at alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der muliggør fuld deltagelse i samfundslivet og vellykkede overgange til arbejdsmarkedet;

2.

at livslang læring omfatter læring fra førskoleundervisning og børnepasning til tiden efter pensionering, herunder hele spektret af formel, ikkeformel og uformel læring, med det formål at forbedre viden, færdigheder og kompetencer i et personligt, borgermæssigt, socialt og/eller beskæftigelsesrelateret perspektiv. Livslang læring sætter det enkelte individ i centrum for læring og giver alle mulighed for at få den viden, der er relevant for at deltage som aktive borgere i vidensamfundet og på arbejdsmarkedet, hvilket fremmer den frie bevægelighed for europæiske borgere;

3.

at de nuværende samfundsmæssige og økonomiske udfordringer kræver tilgange, der engagerer, motiverer og bemyndiger de lærende, samfundet og arbejdsgiverne til at være mere proaktive og strategiske med hensyn til at gøre livslang læring til en realitet for alle, og betydningen af en systematisk og engageret koordinering på tværs af relevante politikområder med henblik på en vellykket gennemførelse af politikker for livslang læring samt den afgørende rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller for disse politikkers udformning, gennemførelse og succes;

4.

betydningen af at fremme lige muligheder for deltagelse i og adgang til livslang læring for alle uanset baggrund ved at anerkende og bygge videre på tidligere viden, færdigheder og kompetencer og derved fremme vedvarende, mangeartede og gnidningsløse overgange mellem forskellige niveauer af og former for uddannelse;

5.

den centrale rolle, som politikker for livslang læring spiller i det europæiske samarbejde om uddannelse og i Erasmus+-programmet, og deres betydning for nationale uddannelses-, beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitikker samt for det demokratiske engagement;

6.

den rolle, som livslang læring spiller, når det drejer sig om at sætte individer, samfund og arbejdsmarkedet i stand til at håndtere den teknologiske og grønne omstilling og samtidig bidrage til social inklusion,

7.

Unionens og medlemsstaternes forpligtelse over for De Forenede Nationers 2030-dagsorden og dens mål for bæredygtig udvikling;

8.

den nye strategiske dagsorden 2019-2024 (2), der fastlægger udviklingen af et stærkt og dynamisk økonomisk fundament og opbygningen af et klimaneutralt, grønt, retfærdigt og socialt Europa som strategiske prioriteter og fremhæver de digitale omstillingspolitikker, som omfatter vores samfundsmæssige værdier og fremmer inklusivitet; og anerkender behovet for at øge investeringerne i menneskers færdigheder og uddannelse, samtidig med at grundlaget for langsigtet bæredygtig og inklusiv vækst sikres; behovet for at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU- og medlemsstatsplan, idet der tages behørigt hensyn til de respektive beføjelser og nærhedsprincippet, samtidig med at det bemærkes, at dette kræver nøje opmærksomhed på sociale spørgsmål, risici og eksklusion, der opstår som følge af uligheder og uddannelsesskel;

9.

det nye begreb »trivselsøkonomi«, der har til formål at sætte mennesker og deres trivsel i centrum for politikudformningen og beslutningstagningen,

10.

Rådet i sine konklusioner om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde erklærede, at det europæiske uddannelsesområde bør understøttes af det livslange læringskontinuum, fra førskoleundervisning og børnepasning via skole- og erhvervsuddannelse til videregående uddannelse og voksenuddannelse, herunder ikkeformel og uformel læring,

11.

den igangværende teknologiske og digitale omstilling af vores samfund er ved at omdanne det økonomiske landskab, arbejdsmarkedet og det civile engagement og kan således potentielt have en betydelig indvirkning på den sociale samhørighed og ligheden;

12.

uddannelsespolitikker i forbindelse med udformningen af de europæiske politikker for digital omstilling er af afgørende betydning for at sikre trivsel og bæredygtig vækst i Europa. Investering i ny viden, færdigheder og kompetencer er afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne og produktivitet;

13.

udviklingen af teknologi og navnlig kunstig intelligens (AI) har et betydeligt potentiale til at skabe nye former for økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, færdigheder, arbejdspladser og tjenesteydelser. Der skal udvikles effektive politikker, redskaber og foranstaltninger inden for uddannelse for at sikre, at alle har tilstrækkelig viden og tilstrækkelige færdigheder og kompetencer til at deltage fuldt ud i et samfund i forandring, samtidig med at der skabes opmærksomhed om de etiske betænkeligheder og risici, som et potentielt misbrug af teknologi medfører;

14.

den teknologiske omstilling øger efterspørgslen efter færdigheder og kompetencer på højt niveau, tilpasningsevne og karriereplanlægningsfærdigheder, samtidig med at efterspørgslen efter lavtuddannede til at udføre rutinepræget og repetitivt arbejde falder. Virkningerne varierer med hensyn til tid, sted og omfang, da nogle sektorer og områder er mere berørte end andre. Et godt udbud af livslang læring og livslang vejledning kan bidrage til at mindske kløften mellem arbejdstagere med avancerede og ringe færdigheder på arbejdsmarkedet;

15.

udfordringen med at omskole og opkvalificere den voksne befolkning i Europa er umådelig stor. Derfor er det mere relevant at investere i grundlæggende færdigheder og nøglekompetencer end nogensinde før. Inklusiv uddannelse af høj kvalitet (formel, ikkeformel, uformel læring samt arbejdsbaseret læring) og en bred tilgang til kompetenceudvikling forbedrer niveauet for tilegnelse af grundlæggende færdigheder og støtter udviklingen i retning af mere avancerede færdigheder og kompetencer;

16.

uligheder i adgangen til og udbuddet af voksenuddannelse fortsat er en udfordring, da voksnes deltagelse i læringsaktiviteter stadig er lav, og især voksne med ringe færdigheder har brug for mere intensiv støtte til at deltage i læring (3). Der bør gøres en større indsats for at involvere socialt dårligt stillede personer i deltagelsen i livslang læring og sætte dem i stand til at komme ind på, komme tilbage til eller forblive på arbejdsmarkedet og støtte deres karriereudvikling;

17.

igangværende demografiske forandringer giver muligheder og udfordringer på både individuelt og samfundsmæssigt plan, idet lave fødselstal og en højere forventet levetid ændrer samfundene i retning af en ældre befolkningsstruktur i mange medlemsstater (4);

18.

bedre anerkendelse af ældres potentiale og fremme af tilbud til dem samt muligheder for at deltage i samfundet, selv senere i livet, bidrager til at skabe sammenhængende samfund. Livslang læring er en afgørende faktor for ældre borgeres sunde aldring og aktive deltagelse i det sociale og økonomiske liv;

19.

den høje kvalitet, inklusiviteten og tilgængeligheden af førskoleundervisning og børnepasning og af grundlæggende skoleuddannelse samt ikkeformelle læringsaktiviteter er afgørende politikker, når det drejer sig om at reagere på demografiske forandringer, sikre, at børn og unge har den viden og de færdigheder og kompetencer, der skal til i fremtiden, tackle risikoen for skolefrafald, fattigdom og social udstødelse og sikre et meningsfuldt liv;

20.

der er et presserende behov for yderligere at fremme ligestilling mellem kønnene og tilskynde til lige adgang til uddannelse, navnlig i sektorer og erhverv, der er domineret af ét køn. Kvinder er underrepræsenterede i STEM-sektorerne i Europa, navnlig i den digitale sektor, hvor deres deltagelse fortsat er faldende. Styrkelse af kvinder i STEM-sektorerne, navnlig i den digitale sektor, er relevant for udviklingen af europæiske samfund og økonomier (5). Uddannelse kan bidrage til at afhjælpe kønsskævheden i den digitale sektor,

21.

behovet for at give politikkerne for og udbuddet af livslang læring et kraftigt skub fremad for bedre at kunne reagere på udfordringerne i et samfund i forandring;

22.

at en fortsat indsats for at gennemføre Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb er et afgørende skridt i retning af effektive politikker for livslang læring. Der vil dog være behov for en større indsats og en bredere vifte af politikker og instrumenter for at supplere denne og udvide mulighederne, så de gælder for alle;

23.

løftet om en ambitiøs videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde for at gøre Europa til det førende læringssamfund i verden ved at bidrage til en kultur, der tilskynder, bemyndiger og motiverer mennesker og samfund til løbende at lære og innovere, herunder på alle niveauer af og i alle former for uddannelse og i alle livets faser,

24.

at udvikle strategiske tilgange, der kan sætte skub i politikker for livslang læring, og at anerkende potentialet i livslang læring til støtte for inklusiv og bæredygtig vækst og som reaktion på den teknologiske og grønne omstilling, herunder ved:

25.

at sætte kraftigt skub i aktive, effektive og fremtidsorienterede strategier og politikker for livslang læring med det formål at øge deltagelsen i livslang læring på alle niveauer af og i alle former for uddannelse;

26.

at ajourføre effektiviteten og omfanget af nuværende politikker for livslang læring og deres målgrupper for bedre at kunne reagere på læringsbehov, der opstår som følge af ændringer i samfundet og på arbejdsmarkedet, herunder ved at videreudvikle det europæiske uddannelsesområde, afspejle livslang læring i den fremtidige strategiramme for samarbejde på uddannelsesområdet og udnytte de muligheder, som Erasmus+, Den Europæiske Socialfond og andre relevante EU-instrumenter giver;

27.

at støtte initiativer, der fremmer investeringer i livslang læring, herunder samarbejde mellem den offentlige og den private sektor;

28.

at medtage effektiv og inklusiv anvendelse af AI i de områder, som skal videreudvikles, i handlingsplanen for digital uddannelse og det europæiske uddannelsesområde;

29.

at forbedre koordineringen af igangværende og fremtidige bestræbelser på at forbedre datainteroperabilitet, f.eks. ved at sikre adgang til personlige uddannelsesdata, forbedre udvekslingen af uddannelsesdata mellem lærende, uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere, samtidig med at overlappende bestræbelser på EU-plan undgås, for at udnytte potentialet i den digitale omstilling, i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse;

30.

at støtte nationale politikker, der har til formål at øge uddannelsessystemernes evne til at reagere på de hurtigt skiftende behov på arbejdsmarkedet og i samfundet, ved at lette og øge formidlingen og anvendelsen af analytiske og forskningsmæssige data samt prognosedata, herunder sporing af færdiguddannede, samt viden om færdigheder med henblik på at påvirke politikken på lang sigt;

31.

at tilskynde til et stort skridt fremad i videreudviklingen af livslang læring ved at undersøge bedre muligheder for samarbejde mellem uddannelsesniveauer og -sektorer samt relevante myndigheder (f.eks. sociale myndigheder, sundhedsmyndigheder og migrationsmyndigheder) og ved at fremme alsidige og fleksible læringsmuligheder for at opkvalificere og omskole voksne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, offentlige arbejdsformidlinger og andre relevante interessenter;

32.

at fremme yderligere synergier mellem uddannelse, forskning og innovation som et incitament til udvikling af det europæiske uddannelsesområde, navnlig gennem alliancerne mellem Europauniversiteterne, som spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme livslang læring;

33.

i forbindelse med evalueringen og ajourføringen af europæiske politikker for validering af ikkeformel og uformel læring at overveje et bredere koncept for validering af viden, færdigheder og kompetencer med det formål at muliggøre validering af færdigheder og kompetencer, uanset hvordan eller hvor de er opnået, for dermed at støtte gnidningsløse overgange og motivere til individuelle læringsveje, uden at dette berører medlemsstaternes beføjelser på dette område.