Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet om sportens økonomiske dimension og dens samfundsøkonomiske fordele

(2018/C 449/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

DER MINDER OM FØLGENDE:

1.

EU-arbejdsplanerne for sport (2011-2014 (1), 2014-2017 (2) og 2017-2020 (3)), der er vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, understregede betydningen af sportens økonomiske dimension, navnlig bæredygtig finansiering af sporten, store sportsbegivenheders eftermæle, økonomiske fordele ved sport og innovation.

2.

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 27. november 2012, om styrkelse af evidensgrundlaget for beslutningstagningen på sportsområdet (4) anerkendte sportens betydelige bidrag til Europas økonomi som en drivkraft for vækst og beskæftigelse og dens bidrag til at nå målene i Europa 2020-strategien og understregede betydningen af sammenlignelige sportsrelaterede data og deres anvendelse i udformningen af politikker med henblik på at øge sportspolitikkernes kvalitet.

3.

Rådets konklusioner om den rolle, som frivilligt arbejde inden for sport kan spille med hensyn til at fremme aktivt medborgerskab (5), fremhæver, at sportssektoren, sammen med frivilligt arbejde inden for sport, udgør en mærkbar og betydelig økonomisk og social værdi i de nationale økonomier, der har potentiale til at fremme væksten og beskæftigelsesfrekvensen i hele Den Europæiske Union.

4.

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 27. november 2012, om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet (6) understreger, at det nuværende høje niveau for fysisk inaktivitet vækker stor bekymring i EU og dets medlemsstater, både fra et sundhedsmæssigt, socialt og økonomisk synspunkt.

5.

Rådets konklusioner om sportens bidrag til EU's økonomi og navnlig til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og skabe social inklusion (7), fremhæver sportssektorens betydning for økonomien og for unge med henblik på deres erhvervelse af nyttige kvalifikationer, både i lønnet beskæftigelse og i frivillige aktiviteter.

6.

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om sport som drivkraft for innovation og økonomisk vækst (8) gennemgik sportens potentiale med hensyn til vækst og beskæftigelse og som drivkraft for innovation.

7.

Rådets konklusioner om fremme af motoriske færdigheder, fysiske aktiviteter og idrætsaktiviteter for børn (9) opfordrer til at fremme idrætsundervisning i skoler, herunder motoriske færdigheder i den tidlige barndom, eftersom børns daglige vaner har ændret sig fra fysiske aktiviteter til mere stillesiddende aktiviteter.

8.

Rådets konklusioner om at bidrage til at bremse stigningen i overvægt og fedme blandt børn (10) bekræfter, at sundhed er en værdi, en mulighed og en investering til gavn for den økonomiske og sociale udvikling i hvert enkelt land, og at fedme blandt børn er en stærk indikator for fedme blandt voksne, hvilket har velkendte sundhedsmæssige og økonomiske følger,

DER TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

9.

Sport er anerkendt som økonomisk drivkraft for vækst med hensyn til betydningen for merværdi, bruttonationalprodukt og købekraft (11).

10.

Sport er et tværsektorielt fænomen, der omfatter meget mere end indtægterne i sportssektoren. Sporten har navnlig en andel i såvel folkesundhed, regional udvikling og turisme som i integration og uddannelse og som socialt bindeled.

11.

Der er på EU-plan gjort bestræbelser på at kunne måle sportens økonomiske betydning, siden sportens økonomiske dimension blev behandlet i EU-sammenhæng første gang i 2006 (12).

12.

Foreløbig varetager i alt ni EU-medlemsstater (13) fuldt udbyggede nationale Sport Satellite Accounts (SSA'er), og yderligere fem lande (14) registrerer et sæt sportsrelaterede data, der giver mulighed for en høj grad af nøjagtighed i resultaterne.

13.

Ifølge en nylig undersøgelse (15) tegner sport sig for 2,12 % af EU's BNP, og sportsrelateret beskæftigelse omfatter 5,67 mio. mennesker (2,72 % af beskæftigelsen i EU). Resultaterne viser også, at da økonomien var under pres, var sporten en meget robust sektor, som skabte vækst og arbejdspladser (16).

14.

Selv om sportens økonomiske dimension, hvad angår nationalregnskaberne, er godt anskueliggjort via SSA'er og andre beregningssystemer, er sportens bidrag til økonomien stadig undervurderet, fordi der er en lang række yderligere såkaldte samfundsøkonomiske følger (f.eks. sundhedsøkonomiske følger, frivilliges indsats, innovationens bidrag til vækst og sportens bidrag til regional udvikling), der stadig ikke er repræsenteret, men som har betydning for BNP og beskæftigelsen.

15.

De økonomiske omkostninger ved sygdomme, som skyldes fysisk inaktivitet (17), er ikke afspejlet i nationalregnskaberne (18), selv om der er tale om vigtige økonomiske konsekvenser (19), og de er ikke kvantificerbare uden relevante metoder.

16.

Frivilligt arbejde har betydelige uddannelsesmæssige fordele og yder et vigtigt bidrag til sportens økonomiske dimension (20), som ikke afspejles i nationalregnskaberne.

17.

Den sportsrelaterede dimension af innovation (21) er endnu ikke blevet tilstrækkeligt belyst for så vidt angår BNP og beskæftigelse, da der mangler data. Det er derfor vigtigt at udarbejde pålidelige empiriske resultater om den sportsrelaterede innovations betydning for eksportudviklingen og den økonomiske vækst.

18.

Sportens bidrag til regional udvikling halter stadig bagud med hensyn til synlighed og kendskab til de mange måder, hvorpå sport og fysisk aktivitet kan være virkningsfulde midler til at nå EU's mål om samhørighed, navnlig med henblik på at bidrage til Europa 2020-målene. Nyere dokumentation (22) har vist, hvordan sportsrelaterede projekter har bidraget til lokale økonomier, beskæftigelse og social samhørighed, og fremhævet, at mange regioner i Europa har inddraget sport i deres strategier for intelligent specialisering,

DER ANERKENDER FØLGENDE:

19.

For at kunne anskueliggøre sportens bidrag til økonomien som helhed skal der tages yderligere aspekter i betragtning, f.eks. kvantificeringen af de sundhedsøkonomiske følger af fysisk aktivitet, anerkendelse af de yderligere fordele ved frivilligt arbejde, innovationens bidrag til at styrke vækstpotentialet og analysen af sportsrelaterede projekters betydning for regional udvikling.

20.

Der er behov for yderligere metoder og tilgange for at kunne måle sportens samfundsøkonomiske virkninger (23). Det er nødvendigt at have sammenlignelige data og resultater til rådighed for at kunne levere evidensbaserede resultater på nationalt og europæisk plan. Alle indsamlede data om disse emner bør være kønsopdelt.

21.

Sport og fysiske aktiviteter er med til at tackle de aktuelle lokale og regionale udfordringer, navnlig ved at udvikle løsninger til blød mobilitet, ved at fremskynde revitaliseringen af byområder takket være intelligente sportsinfrastrukturer eller ved at forbedre den sociale samhørighed på tværs af forskellige samfund,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

22.

At overveje at udvikle SSA'er eller andre sammenlignelige beregningssystemer med henblik på at kvantificere sportens økonomiske betydning.

23.

At støtte og udbrede ideen om at udvide anskueliggørelsen af sportens økonomiske dimension til også at omfatte samfundsøkonomiske aspekter, navnlig frivilligt arbejde, sundhedsøkonomiske aspekter og innovation, både på europæisk og nationalt plan, og ved at forbedre det tværsektorielle samarbejde.

24.

At tage højde for værdien af det frivillige arbejde for den nationale økonomi og medtage dette punkt i statistikkerne.

25.

At øge bevidstheden om sportens potentiale til at bidrage til vækst og beskæftigelse ved hjælp af pålidelige data.

26.

At overveje et yderligere samarbejde blandt medlemsstaterne og med Kommissionen for at udvikle sammenlignelige definitioner, metoder og standarder vedrørende sportssektorens samfundsøkonomiske dimensioner.

27.

At fremme udvekslingen på nationalt plan om medtagelse af strategier for intelligent specialisering, f.eks. sportsklynger, hvor det er relevant.

28.

At overveje at inkludere sport og fysiske aktiviteter som en tværgående prioritet på tværs af andre politikområder, f.eks. sundhed, uddannelse, transport, byplanlægning, social- og turismepolitik, hvor sportens bidrag er bredt dokumenteret,

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

29.

At fremme og støtte tiltag som f.eks. udveksling af relevante data og metodespecifik knowhow, indsamling af dokumentation og aggregering af sportsstatistikker samt teknisk støtte, som har til formål at forbedre og forenkle medlemsstaternes bestræbelser på at kvantificere sportens økonomiske dimension.

30.

At indlede en evalueringsproces om anvendelse og anvendelighed af de beregningssystemer, som anvendes til at kvantificere de samfundsøkonomiske aspekter af sport, herunder kortlægning af den eksisterende forskning og indsamling af eksempler på bedste praksis.

31.

At støtte udviklingen af redskaber, som skal supplere eller ajourføre allerede eksisterende data om sportens økonomiske dimension, herunder de samfundsøkonomiske aspekter, inden for rammerne af en ekspertgruppe og med støtte fra Eurostat.

32.

At skabe opmærksomhed om sportens potentiale som kilde til innovation.

33.

At støtte udvekslingen og yderligere styrke samarbejdet, både internt i Kommissionen og med andre EU-institutioner, om sportens rolle i moderne økonomier og samfund, navnlig i betragtning af dens bidrag til regional udvikling,

OPFORDRER SPORTSBEVÆGELSEN TIL:

34.

At støtte til indsamlingen af data om bidraget fra frivilligt arbejde inden for sport og fysisk aktivitet.

35.

At overveje at støtte udarbejdelsen af en sammenlignelig økonomisk analyse af den økonomiske betydning af frivilligt arbejde og fysisk aktivitet samt fysisk inaktivitet.

36.

At fremme udvekslingen af bedste praksis om metoder til at måle de samfundsøkonomiske virkninger med eksperter.

---

(1)  EUT C 162 af 1.6.2011, s. 1.

(2)  EUT C 183 af 14.6.2014, s. 12.

(3)  EUT C 189 af 15.6.2017, s. 5.

(4)  EUT C 393 af 19.12.2012, s. 20.

(5)  EUT C 372 af 20.12.2011, s. 24.

(6)  EUT C 393 af 19.12.2012, s. 22.

(7)  EUT C 32 af 4.2.2014, s. 2.

(8)  EUT C 436 af 5.12.2014, s. 2.

(9)  EUT C 417 af 15.12.2015, s. 46.

(10)  EUT C 205 af 29.6.2017, s. 46.

(11)  Study on the economic impact of sport through Sport Satellite Accounts (undersøgelse af sportens økonomiske betydning gennem Sport Satellite Accounts), 2018.

(12)  Ekspertgruppen om sportsstatistikker (2011-2014), Vilniusdefinitionen af sport.

(13)  Østrig, Belgien, Cypern, Tyskland, Litauen, Nederlandene, Polen, Portugal og Det Forenede Kongerige.

(14)  Bulgarien, Frankrig, Luxembourg, Slovakiet og Spanien.

(15)  Study on the economic impact of sport through Sport Satellite Accounts (undersøgelse af sportens økonomiske betydning gennem Sport Satellite Accounts), 2018.

(16)  Dette bekræftes også i: http://www.oecd.org/mcm/C-MIN(2013)1-ENG.pdf.

(17)  Direkte omkostninger i sundhedssystemet, produktivitetstab, dødelighed og tab af erhvervsevne som følge af sygdomme, der skyldes fysisk inaktivitet, f.eks. type 2-diabetes, depression, rygproblemer eller hjerte-kar-sygdomme.

(18)  Regnskaber og teknikker til måling af en nations økonomiske aktivitet.

(19)  Som bekræftet af undersøgelsen fra ISCA/CEBR med titlen »The Economic Cost of Physical Inactivity in Europe«: http://inactivity-time-bom.nowwemove.com/ og undersøgelsen fra WHO med titlen »Physical activity and health: evidence for action«: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0011/87545/E89490.pdf?ua=1.

(20)  Study on Volunteering in the European Union (undersøgelse af frivilligt arbejde i Den Europæiske Union), 2010.

(21)  Det at omdanne en idé eller en opfindelse til en vare eller en tjenesteydelse, som skaber værdi, eller som kunder vil betale for.

(22)  Undersøgelse af idrættens bidrag til regionaludvikling via strukturfondene, 2016.

(23)  Kazanhandlingsplanen, som blev vedtaget af UNESCO den 15. juli 2017, fastsætter også i tiltag nr. 2 behovet for at udvikle fælles indikatorer til måling af bidraget fra idrætsundervisning, fysisk aktivitet og sport til prioriterede mål for bæredygtig udvikling og delmål.