19.6.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 160/8

---

Meddelelse fra Kommissionen om den praktiske gennemførelse af EU's bæredygtighedsordning for biobrændstoffer og flydende biobrændsler og om regler for medregning af biobrændstoffer

2010/C 160/02

1.   EU'S BÆREDYGTIGHEDSORDNING FOR BIOBRÆNDSTOFFER OG FLYDENDE BIOBRÆNDSLER

EU har med sin nye politik for vedvarende energi etableret den mest omfattende og avancerede bindende bæredygtighedsordning af sin art i verden. Den kommer til at gælde for såvel indenlandsk producerede som importerede biobrændstoffer og flydende biobrændsler. Bæredygtighedskriterierne er fastsat i VE-direktivet, som blev vedtaget i 2009 (1). For biobrændstoffer er der tilsvarende kriterier i direktivet om brændstofkvaliteten (2).

Denne meddelelse beskriver, hvorledes medlemsstaterne og de økonomiske aktører i praksis kan implementere bæredygtighedskriterierne og VE-direktivets regler for medregning af biobrændstoffer. Meddelelsen har ikke bindende karakter. Hensigten med den er at bistå medlemsstaterne og at fremme en konsekvent implementering af bæredygtighedskriterierne. Den ledsages af en meddelelse om frivillige ordninger og standardværdier og af retningslinjer fra Kommissionen om beregning af kulstoflagre i jorden.

1.1.   Indledning til denne meddelelse

Bæredygtighedskriterierne gælder for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der bliver produceret eller indført i EU.

Medlemsstaterne har ansvaret for at sørge for, at bæredygtighedskriterierne er opfyldt, når biobrændstoffer og flydende biobrændsler

1)	tages i betragtning ved måling af, om de nationale mål for vedvarende energi i VE-direktivet er opfyldt (3)

2)	benyttes til overholdelse af VE-forpligtelser (4)

3)	modtager finansiel støtte til forbrug af dem (5)

4)	tages i betragtning til opfyldelse af målene for reduktion af drivhusgasemissionerne i direktivet om brændstofkvaliteten (kun biobrændstoffer) (6)

5)	modtager investerings- og/eller driftsstøtte i overensstemmelse med EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (kun biobrændstoffer) (7)

6)	tages i betragtning efter bestemmelserne om køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, i forordningen om CO2-emissionerne fra personbiler (kun »E85« — bioethanol) (8).

Meddelelsen ledsages af retningslinjer fra Kommissionen om beregning af kulstoflagre i jorden (9) — et bindende dokument, der er vedtaget i medfør af bilag V, del C, punkt 10, i VE-direktivet — og en meddelelse om frivillige ordninger og standardværdier (10).

I meddelelsen henvises der til specifikke bestemmelser i VE-direktivet med artikelnumre. Tabellen nedenfor viser, hvor der findes tilsvarende bestemmelser om biobrændstoffer i direktivet om brændstofkvalitet. Når der i denne meddelelse henvises til »direktivet«, er det til VE-direktivet. Når der i direktivet om brændstofkvalitet findes en tilsvarende bestemmelse, gælder henvisningerne også sidstnævnte direktiv.

Tabel:   Artikler og bilag, der henvises til i denne meddelelse

VE-direktivet	Direktivet om brændstofkvalitet
Artikel 2: Definitioner	Findes ikke
Artikel 5: Beregning af andelen af energi fra vedvarende energikilder	Findes ikke
Artikel 17: Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler	Artikel 7b: Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer
Artikel 18: Kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler	Artikel 7c: Kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer
Artikel 19: Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer og flydende biobrændsler	Artikel 7d: Beregning af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra biobrændstoffer
Artikel 21: Særlige bestemmelser for energi fra vedvarende energikilder til transport	Findes ikke
Artikel 24: Gennemsigtighedsplatform (11)	Findes ikke (12)
Bilag III: Energiindholdet i transportbrændstoffer	Findes ikke
Bilag V: Regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med	Bilag IV: Regler for beregning af vugge til grav-emissionen af drivhusgasser fra biobrændstoffer

2.   BÆREDYGTIGHEDSKRITERIERNES ANVENDELSESOMRÅDE OG ANVENDELSE

Bæredygtighedskriterierne i direktivet vedrører besparelser i drivhusgasemissioner (13), arealer med høj biodiversitetsværdi (14), arealer med stort kulstoflager (15) samt landbrugs- og miljømæssig praksis (16). Disse bæredygtighedskriterier skal opfyldes i de tilfælde, der er opregnet i afsnit 1. Det betyder, at biobrændstoffer og flydende biobrændsler ikke altid behøver at opfylde kriterierne, kun når de indgår i de nævnte tilfælde; i dag er det dog langt størsteparten af tilfældene.

2.1.   Kriterier med relation til drivhusgasbesparelser og jordarealer

Medlemsstaterne skal af de økonomiske aktører forlange, at de pågældende biobrændstoffer og flydende biobrændsler opfylder de bæredygtighedskriterier, der har relation til drivhusgasbesparelser og jordarealer (17). De økonomiske aktører kan gøre det på en af følgende tre måder:

1)	ved at levere den relevante nationale myndighed data, der opfylder de krav, medlemsstaten har fastsat (en »national ordning«, som alle medlemsstater skal have) (18)

2)	ved at følge en »frivillig ordning«, som Kommissionen har anerkendt til formålet (19).

3)	ved at følge bestemmelserne i en bilateral eller multilateral aftale, som EU har indgået, og som Kommissionen har anerkendt til formålet (20).

Der kan benyttes forskellige metoder til at godtgøre opfyldelsen af forskellige kriterier.

Medlemsstaterne skal lægge sig fast på, hvilke økonomiske aktører der skal forelægge de pågældende oplysninger. De fleste transportbrændstoffer er pålagt punktafgifter, som forfalder ved overgangen til forbrug (21). Det ligger lige for at placere ansvaret for at forelægge oplysninger om biobrændstoffer hos den økonomiske aktør, der indbetaler afgiften. På det sted skulle der foreligge oplysninger om bæredygtighedskriterierne i alle led af brændstofkæden (22).

For flydende biobrændsler og nogle biobrændstoffer, fx til brug i afgrænsede bilparker og til flyvning, kan det blive nødvendigt at vedtage særlige bestemmelser om udpegning af den ansvarlige økonomiske aktør.

Medlemsstaterne skal kræve, at de økonomiske aktører sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de oplysninger, de forelægger (23). Når økonomiske aktører følger en frivillig ordning eller en bilateral/multilateral aftale, som Kommissionen har anerkendt, til at godtgøre opfyldelse af bæredygtighedskriterierne, bliver det allerede fastlagt i anerkendelsen. Når økonomiske aktører følger en procedure, der er fastlagt ved national lovgivning, opfordres medlemsstaterne til at skele til kravene til uafhængig audit af tilstrækkelig standard og til massebalancesystemet (24) i punkt 2.2 i meddelelsen om frivillige ordninger og standardværdier (25).

2.2.   Landbrugs- og miljømæssige krav og standarder for EU-landbrugere  (26)

Det kriterium, der vedrører landbrugs- og miljømæssige krav og standarder for EU-landbrugere, gælder kun for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der produceres af råmaterialer, der er dyrket i EU. Til forskel fra de øvrige kriterier er kontrollen med, om dette kriterium er opfyldt, ikke omhandlet i direktivet (27). Medlemsstaterne må regne med at benytte deres eksisterende kontrolsystemer til at sikre, at landbrugerne opfylder kravene (28). Hvis der i en medlemsstat er landbrugere, der leverer råmaterialer til biobrændstoffer eller flydende biobrændsler, men ikke er omfattet af disse kontrolsystemer, bliver medlemsstaten nødt til at inddrage dem deri.

Hvis et kontrolsystem viser, at dette kriterium ikke er opfyldt, må medlemsstaten sørge for, at det afspejles i de tilfælde, der er opregnet i afsnit 1.

2.3.   Materialer, der er omfattet

Som fastsat i direktivet forstås der ved »biobrændstoffer« flydende eller gasformigt brændstof til transport fremstillet på grundlag af biomasse. Ved »flydende biobrændsler« forstås der flydende brændstof til energiformål, bortset fra transport, som er fremstillet på grundlag af biomasse (29). Sidstnævnte omfatter altså kun væskeformige brændsler. Det betyder, at bæredygtighedskriterierne finder anvendelse på biogas til transport, men ikke på biogas til opvarmning og elproduktion.

Der er nævnt mange typer biobrændstof i direktivet (30), men da listerne primært tjener til at lette gennemførelsen af direktivet, er de ikke udtømmende. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der ikke er opført på listerne, kan også medregnes til opfyldelse af direktivets mål.

Udtrykket »flydende biobrændsler« anses for også at omfatte tyktflydende væsker såsom brugt fritureolie, animalsk fedt, palmeolie, rå tallolie og talloliebeg.

For biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der produceres på grundlag af affald og restprodukter, dog ikke restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, er drivhusgasbesparelsen det eneste af bæredygtighedskriterierne, der anvendes (31). Hvad der forstås ved affald og restprodukter, er behandlet i afsnit 5. Ved restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug forstås restprodukter, der fremkommer direkte fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug. Restprodukter fra dermed beslægtet industri og forarbejdning er ikke omfattet.

2.4.   Harmonisering af bæredygtighedskriterierne

Direktivets bæredygtighedskriterier er fuldt harmoniseret på EU-plan og blev vedtaget med EF-traktatens artikel 95 som retsgrundlag (det indre marked). Derfor kan medlemsstaterne ikke selv tilføje yderligere kriterier i forbindelse med formål 1-4 i afsnit 1 (32). Det betyder, at medlemsstaterne til disse formål ikke kan lægge andre bæredygtighedskriterier end dem, der er fastsat i direktivet, til grund for at udelukke biobrændstoffer eller flydende biobrændsler (33). Hvis nogle biobrændstoffer eller flydende biobrændsler indebærer større fordele end andre, men er dyrere at producere, kan der dog i de nationale støtteordninger tages hensyn til de højere produktionsomkostninger (34).

2.5.   Offentliggørelse af information om bæredygtighed

Medlemsstaterne kommer til at modtage information fra de økonomiske aktører om opfyldelsen af bæredygtighedskriterierne. De kommer også til at modtage information om alle brændstoffer til vejtransport, fossile såvel som vedvarende, med angivelse af deres oprindelse og af, hvor de er købt (35). Ifølge VE-direktivet forlanges det ikke af medlemsstaterne, at de offentliggør oplysningerne, men det er dem heller ikke forbudt. Kommissionen opfordrer de medlemsstater, der offentliggør sådanne oplysninger, til at gøre det på ensartet måde for alle brændstoffer. Efter Kommissionens opfattelse bør der i medlemsstaternes beslutning om at offentliggøre sådanne oplysninger tages højde for, at et selskabs specifikke information herom kan være kommercielt følsom.

Kommissionen sammenfatter medlemsstaternes oplysninger om biobrændstoffer og flydende biobrændsler og offentliggør et resumé af dem på sin gennemsigtighedsplatform (36).

3.   BEREGNING AF DRIVHUSGASEFFEKTEN

Direktivet kræver besparelser i drivhusgasemissionerne på 35 % (stigende til 50 % i januar 2017, og for anlæg, der tages i brug i 2017 og senere, 60 % i 2018) (37). Direktivet indeholder en metode til beregning af denne besparelse (»faktisk værdi«) samt »standardværdier«, herunder »disaggregerede standardværdier«, der i nogle tilfælde kan benyttes til at godtgøre opfyldelse af kriteriet.

3.1.   Undtagelse for anlæg, der var i drift den 23. januar 2008

Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der produceres i anlæg, der var i drift den 23. januar 2008, er undtaget fra at opfylde besparelsen i drivhusgasemissioner indtil den 1. april 2013 (38), således at der i fx ethanolanlæg, hvor der benyttes brunkul som procesbrændsel, og palmeoliemøller uden methanopsamling bliver tid til at tilpasse processen. Ved »anlæg« forstås ethvert procesanlæg, der indgår i produktionsprocessen. Udtrykket omfatter ikke produktionsanlæg, der kan tilføjes til produktionskæden udelukkende med det formål at udnytte undtagelsen i denne bestemmelse. Hvis blot ét af sådanne procesanlæg, der indgår i produktionskæden, var i drift senest den 23. januar 2008, behøver kriteriet om en drivhusgasbesparelse på 35 % først at være opfyldt fra den 1. april 2013.

3.2.   Standardværdier

I direktivet er der anført »standardværdier«, som de økonomiske aktører kan benytte til at godtgøre, at kriteriet om drivhusgasbesparelser er opfyldt (39). I bilag I til denne meddelelse er der vejledning i, hvornår standardværdierne kan benyttes, herunder hvornår der kan benyttes en kombination af disaggregerede standardværdier og faktiske værdier (40).

Kommissionen kan ajourføre standardværdierne. Hvordan denne ajourføring finder sted, er omhandlet i meddelelsen om frivillige ordninger og standardværdier.

I direktivet er der også anført »typiske værdier« for emissionen af drivhusgasser fra biobrændstoffer (41). Disse værdier kan de økonomiske aktører ikke benytte. De kan benyttes af medlemsstaterne, når de hvert andet år forelægger en rapport til Kommissionen om fremskridtene med hensyn til fremme og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder (42).

3.3.   Beregning af en faktisk værdi

Man kan altid benytte faktiske værdier for drivhusgasbesparelser, uanset om der foreligger en standardværdi for det pågældende biobrændstof eller flydende biobrændsel. Reglerne for beregning af en faktisk værdi findes i direktivets bilag V, del C.

Det anses for overflødigt at medtage input, der kun har ringe eller slet ingen indflydelse på beregningens resultat, fx proceskemikalier, der anvendes i små mængder (43).

Ved beregning af emissioner fra »dyrkning« tillader metoden, at der benyttes gennemsnit (for et bestemt geografisk område) i stedet for faktiske værdier (44). Det kan især være praktisk for råmaterialer, der ikke findes nogen standardværdi for, og for områder af EU, hvor det ikke er tilladt at anvende standardværdier for alle råmaterialerne (45). Medlemsstaterne kan opstille lister over sådanne gennemsnitsværdier, men der kan også indgå gennemsnitsværdier i frivillige ordninger om begrænsning af drivhusgaseffekten (46).

Kommissionen har til hensigt at benytte sin gennemsigtighedsplatform til at offentliggøre nogle kommenterede eksempler på beregning af faktiske værdier og en række faste værdier, der er afledt af datasæt til fastsættelse af standardværdier, så de kan benyttes som koefficienter i beregningen af faktiske værdier.

Der er mere om metoden til beregning af drivhusgaseffekten i bilag II.

4.   OPFYLDELSE AF AREALRELATEREDE KRITERIER

Arealer med høj biodiversitetsværdi er en særlig kategori i direktivet (47). Råmaterialer til fremstilling af biobrændstoffer og flydende biobrændsler må ikke komme derfra.

Arealer med stort kulstoflager er en anden særlig kategori i direktivet (48). Arealer, der i januar 2008 tilhørte en af disse kategorier, må ikke levere råmaterialer til biobrændstoffer og flydende biobrændsler, selv om arealernes status nu er en anden.

Direktivet åbner mulighed for visse undtagelser fra disse kriterier, hvis der kan forelægges fornøden dokumentation.

Arealer, der henhører under flere af disse kategorier, skal opfylde alle de relevante kriterier. At undtagelse fra ét kriterium er begrundet, betyder ikke, at der uden videre kan gives undtagelse fra andre kriterier.

4.1.   Arealer med høj biodiversitetsværdi

Råmaterialer må ikke komme fra primærskov og andre træbevoksede arealer, arealer, der er udlagt som naturbeskyttelsesområder, og græsarealer med høj biodiversitet (49). Kommissionen har til hensigt i 2010 at fastlægge kriterier og geografiske udstrækninger for at afgøre, hvilke græsarealer der kan anses som græsarealer med høj biodiversitet (50).

Der er mulighed for at give undtagelse for ikke-naturlige græsarealer med høj biodiversitet, hvis det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for, at arealerne kan bevare deres status som græsarealer. Undtagelser for naturbeskyttelsesområder er muligt, hvis det dokumenteres, at produktionen af råmaterialer ikke forstyrrer det pågældende naturbeskyttelsesformål (51). Kommissionen har kendskab til, at Den Europæiske Standardiseringsorganisation, CEN, arbejder på at klarlægge, hvilken form for dokumentation der skal forelægges.

I direktivet er der en procedure for, hvordan Kommissionen kan beslutte at tage højde for tilkomne naturbeskyttelsesområder (52). På nuværende tidspunkt er der ikke anerkendt nogen sådanne områder. Når der træffes afgørelse om anerkendelse af områder, bliver der lagt oplysninger om sådanne afgørelser ud på Kommissionens gennemsigtighedsplatform.

4.2.   Arealer med stort kulstoflager

Råmaterialer må ikke komme fra vådområder, sammenhængende skovarealer, arealer med en kronedækningsgrad på 10-30 % og tørvebundsarealer, hvis arealernes status ikke er den samme som i januar 2008 (53).

Det vil sige, at hvis der udvindes råmaterialer fra et areal, der var vådområde (54) i januar 2008 og stadig er vådområde på det tidspunkt, hvor råmaterialet udvindes, vil sådanne råmaterialer opfylde kriteriet.

Udtrykket »status« henviser til de fysiske kategorier, der er defineret i direktivet.

En ændring i arealanvendelsen, som ikke influerer på opfyldelsen af dette kriterium, skal stadig tages i betragtning ved beregning af drivhusgaseffekten (se bilag II).

4.2.1.   Sammenhængende skovarealer  (55)

Inden der ses nærmere på begrebet »sammenhængende skovarealer«, bør der mindes om, at enhver ændring i arealanvendelsen skal tages i betragtning ved beregning af drivhusgaseffekten (56) og måske også tages i betragtning i forbindelse med andre politikområder end det, der er emnet for dette direktiv.

Udtrykket »sammenhængende skovarealer« defineres i direktivet som arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke landområder, der hovedsagelig anvendes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål (57).

4.2.2.   Arealer med en kronedækningsgrad på 10-30 %  (58)

For arealer, der ligner sammenhængende skovarealer, men har en kronedækningsgrad på 10-30 %, er der mulighed for undtagelse, hvis det dokumenteres, at drivhusgaseffekten (59), medregnet ændringer i det pågældende areals kulstoflager siden januar 2008, opfylder de relevante tærskler i kriterierne for drivhusgasbesparelser.

4.2.3.   Tørvebundsarealer  (60)

For biobrændstoffer og flydende biobrændstoffer, der er fremstillet af biomasse fra arealer, der i januar 2008 var tørvebundsarealer, er der mulighed for undtagelse, hvis det dokumenteres

—	at jorden var fuldstændig afvandet i januar 2008, eller

—	at jorden ikke er afvandet siden januar 2008.

Det betyder, at tørvebundsarealer, der var delvis afvandet i januar 2008, og hvor der efterfølgende udføres mere dybtliggende dræning, som påvirker jord, der ikke allerede var fuldstændig afvandet, ikke opfylder kriterierne.

Tørv betragtes ikke selv som biomasse (61).

4.3.   Dokumentation for opfyldelse

Dokumentation for opfyldelse af de arealrelaterede kriterier kan antage mange forskellige former, bl.a. luftfotos, satellitfotos, kort, matrikeloplysninger/databaser (62) og lokale opmålinger.

Dokumentation kan være »positiv« eller »negativ«.

Eksempelvis kan opfyldelse af primærskov-kriteriet dokumenteres med

—	et luftfoto af arealet, som viser, at det er tilplantet med sukkerrør (positiv), eller

—	et kort over alle regionens primærskove, som viser, at arealet ligger uden for dem (negativ).

I kriterierne gælder arealets status i januar 2008, men tidligere dokumentation kan undertiden også bruges. Hvis det fx dokumenteres, at arealet var under dyrkning kort tid inden 2008, fx i 2005, kan det være tilstrækkeligt til at godtgøre, at nogle af eller alle arealrelaterede kriterier er opfyldt.

Det er Kommissionens hensigt at benytte sin gennemsigtighedsplatform til at offentliggøre en vejledning i, hvordan de økonomiske aktører kan identificere de forskellige arealkategorier.

5.   REGLER FOR MEDREGNING AF BIOBRÆNDSTOFFER

5.1.   Opgørelse af brændstoffer, der delvis kommer fra ikke-vedvarende kilder

Nogle brændstoffer består kun delvis af fornyeligt materiale. For nogle af dem, fx ETBE, er det i direktivets bilag III angivet, hvor stor en procentdel af brændstoffet der regnes som fornyeligt med henblik på målopgørelse (63). For brændstoffer af denne art, som ikke er opført i bilag III, deriblandt brændstoffer, der produceres ved fleksible processer, og hvor de enkelte produktleverancers sammensætning af kilder kan variere, kan man med rimelighed slutte analogt fra den regel, der gælder for elproduktion i multibrændselsanlæg, nemlig at størrelsen af bidraget fra hver energikilde beregnes på grundlag af dens energiindhold (64).

For at opfylde bæredygtighedskriteriet for drivhusgasbesparelser skal biomasseandelen af det brændstof, der er omhandlet i foregående afsnit, ligge over den pågældende grænse. For nogle af dem, fx ETBE, er der angivet standardværdier i direktivet.

Procentdelene i direktivets bilag III lægges også til grund for, om det ved salgsstedet skal angives, at et brændstof indeholder biobrændstoffer (65). Eksempelvis behøver benzin, der indeholder 20 % ETBE ingen særlig angivelse, da mindre end 10 % kommer fra fornyelige kilder.

5.2.   Biobrændstoffer, der tæller dobbelt

Nogle biobrændstoffer tæller dobbelt ved beregning af om 10 %-målet for andelen af energiforbruget i alle transportformer i 2020 og om de nationale VE-forpligtelser er opfyldt (66). Alle andre biobrændstoffer tælles kun med én gang. Hvis biobrændstoffer kun er produceret delvis af materialer, der tæller dobbelt, må kun den tilsvarende andel af biobrændstoffet tælles dobbelt (67).

Blandt de biobrændstoffer, der tæller dobbelt, er brændstoffer fremstillet af affald og restprodukter.

I direktivet selv er der ingen definition af udtrykkene »affald« og »restprodukter«. Efter Kommissionens opfattelse bør disse udtryk fortolkes i overensstemmelse med direktivets mål, nemlig

—	i forbindelse med dobbelttælling: diversificering af råmaterialer (68)

—	i forbindelse med drivhusgasmetoden: ingen allokering af emissioner til biprodukter, som produktionen ikke sigter direkte på, fx halm fra hvedeproduktion (69).

I denne forbindelse forstås der ved affald ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med (70). Råmaterialer, der forsætligt er modificeret til at blive regnet som affald (fx ved at blande affaldsmateriale i et materiale, der ikke er affald), må ikke regnes med.

I denne forbindelse kan restprodukter være

—	fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug og

—	fra forarbejdning.

Ved et restprodukt fra forarbejdning forstås et stof, der ikke er et af de slutprodukter, som produktionsprocessen direkte tilstræber. Restproduktet må ikke være et direkte mål for produktionsprocessen, og processen må ikke være ændret til forsætlig produktion af restproduktet.

Eksempler på restprodukter er rå glycerol, talloliebeg og husdyrgødning.

---

(1)  Artikel 17 i direktiv 2009/28/EF.

(2)  Artikel 7b i direktiv 98/70/EF, som ændret ved direktiv 2009/30/EF.

(3)  Artikel 17, stk. 1, litra a). Ifølge anvendelsesområdet for »endeligt energiforbrug« i forordning (EF) nr. 1099/2008 er biobrændstoffer, der anvendes i international luftfart omfattet (når de sælges i en medlemsstat), men ikke dem, der anvendes i international søfart.

(4)  Artikel 17, stk. 1, litra b). Som defineret i artikel 2, stk. 1, i direktivet om vedvarende energi.

(5)  Artikel 17, stk. 1, litra c). Typisk som led i en national støtteordning.

(6)  Artikel 7a i direktivet om brændstofkvaliteten.

(7)  EUT C 82 af 1.4.2008, s. 1.

(8)  Artikel 6 i forordning (EF) nr. 443/2009.

(9)  EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19.

(10)  Se side 1 i denne EUT.

(11)  Online på http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform/transparency_platform_en.htm

(12)  Når dokumenter også er relevante for direktivet om brændstofkvalitet, er det Kommissionens hensigt også at offentliggøre dem på netstedet for direktivet om brændstofkvalitet.

(13)  Artikel 17, stk. 2.

(14)  Artikel 17, stk. 3.

(15)  Artikel 17, stk. 4 og 5.

(16)  Artikel 17, stk. 6.

(17)  Artikel 18, stk. 1.

(18)  Artikel 18, stk. 3.

(19)  Artikel 18, stk. 4, andet afsnit, og artikel 18, stk. 7.

(20)  Artikel 18, stk. 4, første afsnit, og artikel 18, stk. 7.

(21)  Jf. direktiv 2008/118/EF og direktiv 2003/96/EF.

(22)  Der kan blive tale om en enkelt undtagelse, nemlig drivhusgasemissionerne fra brændstofdistributionen (hvis de er nødvendige for beregning af den faktiske værdi). Det vil være hensigtsmæssigt at benytte en standardkoefficient til dette formål.

(23)  Artikel 18, stk. 3.

(24)  Artikel 18, stk. 1.

(25)  Der er den vigtige forskel, at det under en frivillig ordning generelt sikres, at økonomiske aktører auditeres, inden de får lov til at være med i ordningen. Der er ikke behov for et sådant krav i nationale ordninger, hvor det kan være hensigtsmæssigt at bestemme, at de økonomiske aktører kan afgive ad hoc-erklæringer.

(26)  Artikel 17, stk. 6.

(27)  Jf. artikel 18, stk. 1.

(28)  Efter artikel 22 i forordning (EF) nr. 73/2009.

(29)  Artikel 2.

(30)  Fx i bilag III og V.

(31)  Jf. artikel 17, stk. 1.

(32)  I forbindelse med formål 5 og 6 i afsnit 1 er dette spørgsmål ikke relevant.

(33)  Artikel 17, stk. 8.

(34)  Jf. betragtning 89 og 95 i VE-direktivet samt EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

(35)  Artikel 7a, stk. 1, andet afsnit, litra a), i direktivet om brændstofkvalitet.

(36)  Artikel 18, stk. 3.

(37)  Artikel 17, stk. 2.

(38)  Artikel 17, stk. 2, sidste afsnit.

(39)  Bilag V.

(40)  Det bør bemærkes, at der ved beregningen af (disaggregerede) standardværdier er taget hensyn til allokering af emissioner til biprodukter.

(41)  Bilag V.

(42)  Jf. artikel 22, stk. 2.

(43)  Det er her relevant at påpege, at tallene for drivhusgasbesparelser afrundes til hele procent.

(44)  Jf. bilag V, del C, punkt 6.

(45)  Jf. artikel 19, stk. 2 og 3.

(46)  Jf. artikel 18, stk. 4.

(47)  Artikel 17, stk. 3.

(48)  Artikel 17, stk. 4 og 5.

(49)  Artikel 17, stk. 3.

(50)  Dokumenter i offentlig høring ligger på: http://ec.europa.eu/energy/renewables/consultations/2010_02_08_biodiverse_grassland_en.htm

(51)  Artikel 17, stk. 3, litra b), både nr. i) og ii).

(52)  Artikel 17, stk. 3, litra b), nr. ii).

(53)  Artikel 17, stk. 4 og 5.

(54)  Artikel 17, stk. 4, litra a).

(55)  Artikel 17, stk. 4, litra b).

(56)  Jf. bilag II.

(57)  Ved landbrugsmæssigt anvendte landområder forstås her også træbevoksninger i landbrugsproduktionssystemer, fx frugtplantager, oliepalmeplantager og skovlandbrugssystemer, hvor der dyrkes afgrøder under træerne.

(58)  Artikel 17, stk. 4, litra c).

(59)  Bilag V, del C.

(60)  Artikel 17, stk. 5.

(61)  Jf. artikel 2.

(62)  Fx det integrerede system for forvaltning og kontrol (IACS) under EU's fælles landbrugspolitik.

(63)  Artikel 5, stk. 5.

(64)  Artikel 5, stk. 3.

(65)  Artikel 21, stk. 1.

(66)  Artikel 21, stk. 2.

(67)  Derved forstås den fysiske andel (bæredygtighedskriteriets »massebalancesystem« finder ikke anvendelse i forbindelse med denne bestemmelse).

(68)  Jf. direktivets betragtning 89.

(69)  Jf. bilag V, del C, punkt 18.

(70)  Også materialer, der skal trækkes tilbage fra markedet af sundheds- eller sikkerhedshensyn.

---

---

---