5.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/6

1.

Den 3. oktober 2007 vedtog Kommissionen en beslutning i en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 30 i forordning (EF) nr. 1/2003 (1) offentliggør Kommissionen hermed parternes navne og beslutningens hovedindhold, herunder de pålagte sanktioner, dog således at virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder beskyttes, er sikret. En ikke-fortrolig version af beslutningen findes på webstedet for Generaldirektoratet for Konkurrence på følgende adresse http://europa.eu.int/comm/competition/antitrust/cases/index/

2.

I beslutningen pålægges Visa International Service Association og Visa Europe Limited en bøde for overtrædelse af EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53. Fra den 22. marts 2000 til den 21. marts 2006 forhindrede de pågældende virksomheder Morgan Stanley Bank International Limited (2) i at udbyde »merchant acquiring«-tjenester i forbindelse med betalingskort i Det Forenede Kongerige (»merchant acquirer« — institution/bank, der formidler betalingsløsninger/betalingsstrømme udløst af kreditkort), da de nægtede at optage Morgan Stanley som medlem af Visa Europe.

3.

Beslutningen er en følge af den klage, som Morgan Stanley USA og Morgan Stanley Bank sammen indgav til Kommissionen (herefter »Morgan Stanley«). Ifølge klagen var Morgan Stanley blevet nægtet medlemskab af Visa Europe, hvilket forhindrede selskabet i at udstede Visa-kort og deltage i Visa- og MasterCard-transaktioner.

4.

Morgan Stanley indbragte også klagen for High Court of Justice of England and Wales den 28. september 2000. Klagen til High Court of Justice of England and Wales er den samme som den, der blev indgivet til Kommissionen, bortset fra at den også indeholdt erstatningskrav. Den 2. maj 2001 udsatte High Court of Justice of England and Wales efter anmodning fra Visa proceduren for at afvente resultatet af Kommissionens undersøgelse.

5.

Der blev fremsendt en klagepunktsmeddelelse til Visa International og Visa Europe (herefter »Visa«) den 2. august 2004. Den 5. april 2005 gav Visa afkald på sin ret til at blive hørt.

6.

På sit møde den 17. september 2007 godkendte det rådgivende udvalg beslutningsudkastets indhold.

7.

I USA driver Morgan Stanley USA Discover-kortsystemet, som ikke findes i EU/EØS. I 1999 overtog selskabet en bank i Det Forenede Kongerige — Morgan Stanley Bank — som er ansvarlig for kreditkortaktiviteter i EU. Indtil Morgan Stanley Bank blev optaget som medlem af Visa i september 2006, var Morgan Stanley Banks kortoperationer begrænset til udstedelse af MasterCard-kort i Det Forenede Kongerige (Morgan Stanley Bank indgår ikke aftaler med handlende om accept af MasterCard).

8.

Visa International driver Visa-kortsystemet og overtog Visa Europe in 2004. Visa Europe har beføjelse til at regulere forhold inden for EØS, især til at beslutte om en ansøgning om medlemskab af Visa i EØS skal godkendes eller afvises.

9.

Visa Internationals vedtægter og Visa Europes medlemsbestemmelser indeholder den samme regel (»reglen«), ifølge hvilken en ansøger, der anses for at være selskabets konkurrent, ikke kan godkendes som medlem.

10.

I marts 2000 anmodede Morgan Stanley om at blive optaget som medlem af Visa Europe. I 2002 udarbejdede Morgan Stanley en strategiplan for at gå ind på markedet for »merchant acquiring«-aktiviteter i Europa. I 2005 havde selskabet en gennemførelsesplan for denne strategi i Det Forenede Kongerige, som det hævdede var klar til at blive iværksat, så snart selskabet var optaget som medlem af Visa.

11.

Den 21. september 2006 blev der indgået en aftale mellem Morgan Stanley og Visa. Den 22. september 2006 i) blev Morgan Stanley Bank betingelsesløst optaget som medlem af Visa Europe, og ii) Morgan Stanley trak den klage, der var indgivet til Kommissionen, tilbage.

12.

Visa og selskabets medlemmer, hvad enten det er kreditinstitutter eller selskaber ejet af kreditinstitutter, udøver en økonomisk aktivitet og er derfor virksomheder som defineret EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1. Reglerne og bestemmelserne om rammen for Visasystemets drift, der er vedtaget af Visa Internationals og Visa Europes bestyrelse, og beslutningen om at anvende disse regler på en virksomhed kan derfor enten betragtes som vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder eller som aftaler mellem virksomheder.

13.

Det fastslås i beslutningen, at anvendelsen af reglen på Morgan Stanley begrænsede konkurrencen i den i artikel 81, stk. 1, anførte betydning, fordi:

14.

På grund af de handlendes krav om, at de aftaler om kortaccept, der indgås med deres bank, skal tilbydes som en pakke, der omfatter accept af både Visa og MasterCard, har Visas afvisning af at optage Morgan Stanley som medlem ikke alene forhindret Morgan Stanley i at tilbyde de handlende tjenester i forbindelse med Visa-transaktioner (som repræsenterer 60 % af markedet), men også i forbindelse med andre betalingskorttransaktioner. Der er allerede en høj grad af koncentration på markedet og denne udvikling fortsætter.

15.

Medens der er mulighed for yderligere konkurrence inden for den forholdsvis snævre kreds af banker, som Visa har identificeret som potentielle nye aktører på markedet, har Kommissionen dokumentation for, at der ikke er nogen anden bank, bortset fra Morgan Stanley, som ville overveje at gå ind på det britiske »acquiring-marked«. Morgan Stanley har hele tiden haft intention om at gå ind på det europæiske »acquiring«-marked og har alle kvalifikationer for at blive en effektiv aktør på dette marked. I modsætning hertil er det kun to andre banker, som har erfaringer med »merchant acquiring«,-aktiviteter, og disse banker overvejer ikke at gå ind på det britiske marked for disse aktiviteter. Det kunne derfor med rimelighed forventes, at Morgan Stanleys tilstedeværelse på det britiske marked ville resultere i en mere effektiv konkurrence i Det Forenede Kongerige og have en positiv indvirkning på priser og kvalitet inden for denne sektor.

16.

Der er ikke nogen realistisk mulighed for, at Discover, Morgan Stanleys kortsystem i USA, ekspanderer og går ind i EØS, fordi der bl.a. i) er meget store hindringer for adgang til markedet for kortsystemer i EØS, ii) Discover blev lanceret i USA i samarbejde med USAs største detailvirksomhed (Sears), men Morgan Stanley har ikke en tilsvarende partner som Sears, der kan hjælpe med til at introducere Discover i Europa, og iii) Discover er et specifikt kortsystem, som primært opererer i USA, som kun har en forholdsvis lille markedsandel, og som kun i begrænset omfang accepteres på internationalt plan.

17.

Anvendelsen af reglen på Morgan Stanley ville ikke være omfattet af EF-traktatens artikel 81, stk.1), og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, hvis den var direkte relateret og nødvendig (proportionel og ikke-diskriminerende) for, at Visas betalingskortssystem med fire parter kunne fungere ordentligt. Ifølge Visa var det tilfældet, da dets kortsystem ville blive truet, hvis Morgan Stanley ikke blev forhindret i at profitere af angiveligt fortrolige oplysninger til gavn for Morgan Stanleys Discover-system.

18.

Risikoen for »gratiskørsel«, er imidlertid meget tvivlsom, fordi:

19.

Endvidere var anvendelsen af reglen på Morgan Stanley ikke nødvendig, da i) der kunne anvendes mindre restriktive foranstaltninger for at imødekomme Visas betænkeligheder, f.eks. tilsagn om fortrolighed, og ii) optagelsen som medlem fandt sted den 22. september 2006 uden nogen forklaring på, hvorfor de betænkeligheder, som Visa havde påberåbt sig under hele proceduren som begrundelse for afvisningen af Morgan Stanley som medlem af Visa Europe, var ændret.

20.

Morgan Stanley blev forhindret i at udbyde »acquiring«-tjenester i forbindelse med kreditkort og betalingskort med udskudt debitering til handlende i Det Forenede Kongerige, og Visa tilsidesatte hermed EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalen artikel 53, stk. 1.

21.

De tre første betingelser for en lovfæstet undtagelse fra EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, er ikke opfyldt, bl.a. fordi anvendelsen af reglen på Morgan Stanley ikke var nødvendig for at forhindre en påstået »gratiskørsel«.

22.

Selv om overtrædelsen varede seks år og seks måneder (fra 22. marts 2000, da Visa mundtligt meddelte Morgan Stanley, at selskabet ikke kunne blive optaget som medlem af Visa og afviste at give selskabet en ansøgningsformular indtil 22. september 2006, da Morgan Stanley blev optaget som medlem af Visa Europe), er den periode, der skal tages hensyn til ved beregning af bødens størrelse, perioden fra 2. august 2004 — datoen for udfærdigelse af klagepunktsmeddelelsen — og 22. september 2006 (3).

23.

I betragtning af virkningen på markedet og det relevante geografiske markeds størrelse betragtes overtrædelsen som alvorlig.

24.

Der er ikke nogen skærpende eller formildende omstændigheder i den foreliggende sag.

25.

På baggrund af ovennævnte betragtninger fastsættes bødens grundbeløb i denne sag til 10 200 000 EUR.

26.

Visa International Service Association og Visa Europe Limited har — førstnævnte i perioden fra 22. marts 2000 til 22. september 2006, og sidstnævnte fra dets oprettelse 1. juli 2004 til 22. september 2006 — overtrådt EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 ved at forhindre Morgan Stanley Bank International Limited (tidligere Morgan Stanley Dean Witter Bank Limited) i at blive optaget som medlem af Visa Europe.

27.

For ovennævnte overtrædelse pålægges Visa International Service Association og Visa Europe Limited, in solidum, en bøde på 10 200 000 EUR.