22.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/19

1.

Forøgelse af energieffektiviteten i slutanvendelserne er nødvendig for at beskytte miljøet, reducere energibehovet og opfylde Kyoto-målene, og videreudvikling af et marked for energieffektivitet i slutanvendelserne og for energitjenester vil yde et vigtigt bidrag hertil;

2.

Regionerne og kommunerne i Europa har i årevis været pionerer i forbindelse med energibesparelse, f.eks. ved at udnytte vedvarende energikilder og afprøve intelligente energisystemer;

3.

Mange regioner og kommuner i Europa har forpligtet sig til at opfylde Kyoto-målsætningerne;

4.

Energibesparelse må først slå igennem i borgernes bevidsthed; som det politiske niveau, der er tættest på borgerne, kan de kommunale og regionale myndigheder bidrage hertil, hvilket EU må give dem den nødvendige frihed til —

1.1

er som Kommissionen af den opfattelse, at det er et vigtigt mål at forøge energieffektiviteten i slutanvendelserne. Det bifalder, at Kommissionen vil bidrage til at videreudvikle et marked for energitjenester og energieffektivitet i slutanvendelserne. Også set fra Regionsudvalgets synspunkt er det nødvendigt at styrke markedet for energitjenester og energieffektivitet og dermed nedbringe emissionerne og fremme den bæredygtige udvikling;

1.2

betragter i princippet direktivforslaget som et rigtigt instrument til realisering af disse målsætninger;

1.3

støtter fuldt ud det opstillede klimabeskyttelsesmål og den deraf følgende reduktionsforpligtelse. Der er også allerede i medlemsstaterne, regionerne og kommunerne truffet en lang række foranstaltninger, som sigter mod at opfylde denne forpligtelse (f.eks. Energibesparelsesloven i Forbundsrepublikken Tyskland, der blev vedtaget af Forbundsdagen den 1. april 2004). Hertil hører også anstrengelser for at forbedre energieffektiviteten i alle forbrugssektorer;

1.4

er af den opfattelse, at energieffektiviseringstiltag som energibesparelser hos slutforbrugerne og udbud af energitjenester bør være led i konceptet konkurrencebaserede markeder, samtidig med at det understreges, at prioriteten er at støtte den offentlige sektor, så den kan fortsætte med at varetage sine opgaver for så vidt angår kvalitet, sikkerhed og adgang;

1.5

anfægter ikke, at der er behov for egnede rammebetingelser, hvis energieffektiviteten hos slutforbrugeren skal forbedres afgørende. Det opnås bedst ved at stimulere og forøge efterspørgselen efter egnede teknikker og procedurer. Forslaget om i stedet at forpligte virksomhederne til at udbyde disse ting forekommer problematisk. Virksomhederne skulle så have procedurer og teknikker på lager, som ingen køber er tvunget til at efterspørge, hvilket vil resultere i højere priser for forbrugerne;

1.6

finder direktivforslaget systemstridigt, for så vidt som det ser bort fra væsentlige strukturer i det indre marked for energi. Direktivforslaget forpligter medlemsstaterne til at sikre, at leverandører i detailleddet og distributører til dels gratis tilbyder deres kunder i alle slutforbrugssektorer energitjenester og energieffektiviseringstiltag. Men i det åbne marked lader udbuddet sig vanskeligt styre. Desuden er de berørte markedsaktører som f.eks. specialiserede energidistributionsvirksomheder og energileverandører, der først er ved at trænge ind på markedet, for forskellige til, at de kan underkastes de samme eller blot sammenlignelige regler;

1.7

betragter netoperatørernes pligt til at tilbyde og levere slutkunderne energitjenester som en overtrædelse af direktivet om det indre marked;

1.8

finder, at opbygning af nye myndighedsstrukturer med de påtænkte overvågnings- og kontrolforpligtelser er et kostbart og kun i begrænset omfang egnet middel til at øge energieffektiviteten i slutanvendelserne og fremme udviklingen af et marked for energieffektivitet i slutanvendelserne og energitjenester. Medlemsstaterne skal have mulighed for at gøre brug af allerede eksisterende organer til at udføre disse opgaver. Ifølge direktivforslaget »bør« udgifterne til de foranstaltninger, der træffes for at nå den tilstræbte energibesparelse, ikke overstige udbyttet af dem. Men da det er uklart, hvordan en sådan cost-benefit-analyse skal gennemføres, er dette blot at betragte som et programmatisk udsagn uden praktisk betydning, og konsekvensen er, at udgifterne kan udvikle sig helt uden noget rimeligt forhold til udbyttet. Man må derfor frygte, at visse omkostninger, som omtalt i art. 10 b), via distributionstaksterne væltes over på slutbrugerne;

1.9

opfordrer til, at indførelsen af en fælles effektivitetsrate på 1 % i medlemsstaterne ikke fører til konkurrenceforvridning, da de stater, der allerede har nået et højt effektivitetsniveau, kun kan gennemføre yderligere effektivisering med relativt høje omkostninger. Der skal sikres behørig hensyntagen til medlemsstaternes hidtidige bestræbelser. Der skal i henhold til bilag 1 i direktivforslaget tages behørigt hensyn til medlemsstaternes energibesparelsesforanstaltninger siden 1991 på en sådan måde, at konkurrenceforvridning udelukkes. Endvidere er Regionsudvalget imod at belaste de offentlige myndigheder uforholdsmæssig hårdt og slår til lyd for, at den offentlige og den private sektor behandles ens;

1.10

betragter de påtænkte foranstaltninger som f.eks. det ensartede besparelsesmål og etableringen af nye bureaukratiske kontrolmekanismer og tvungne markeder for energitjenester som et, alt efter omfang og intensitet, vidtgående indgreb i medlemsstaternes energipolitik.

2.1

opfordrer Kommissionen til på væsentlige punkter at revidere direktivforslaget, hvis målsætning er særdeles positiv. Revisionen skulle først og fremmest have til formål via information, rådgivning, støtte o.l. at videreudvikle og styrke efterspørgslen efter energitjenester. Det foreslår derfor, at der på EU-niveau iværksættes en oplysningskampagne, som skal skabe øget opmærksomhed omkring fordelene ved energibesparelser;

2.2

beder Kommissionen tage hensyn til subsidiaritetsprincippet, idet det også for fremtiden bør overlades til medlemsstaterne, regionerne og kommunerne at sørge for kvalifikation, certificering og godkendelse af energitjenesteleverandører og for overvågning af energisynsordningerne og markedet for energitjenester, at opstille energieffektiviseringsprogrammer og at tilvejebringe offentligt kontrollerede finansieringsmuligheder;

2.3

foreslår, at bestemmelsernes detaljeringsgrad begrænses i et sådant omfang, at den bliver forenelig med Kommissionens ønske om deregulering, afbureaukratisering og forenkling;

2.4

opfordrer Kommissionen til ikke at belaste den offentlige sektor uforholdsmæssigt hårdt med hensyn til energibesparelsesmål. Den offentlige og den private sektor skal gøres lige ansvarlige for at bidrage til det generelle mål om øget energieffektivitet;

2.5

gør opmærksom på, at det for at overholde direktivforslagets forpligtelser bliver nødvendigt at træffe overvågningsforanstaltninger, indsamle data og udarbejde rapporter til Kommissionen. Med henblik herpå skal der opbygges ny — hidtil ikke påkrævet — personalemæssig kapacitet ikke blot i den offentlige forvaltning, men også i virksomhederne, f.eks. til at indsamle og videregive hidtil ikke relevante data vedrørende slutkunderne (f.eks. angående fyringsolie) og til at forestå salg af energitjenester. Det bør der tages hensyn til i forbindelse med lovgivningen;

2.6

minder Kommissionen om, at det nye direktivforslag skal bringes i fuld overensstemmelse med målsætningerne i alle lovbestemmelser på energiområdet, herunder navnlig bestemmelserne i direktivet om det indre energimarked.