52003IE0752

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udtalelse om "Små virksomheders og mikrovirksomheders rolle i EU's økonomi og erhvervsliv"

(2003/C 220/12)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 23. januar 2003 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 29 at udarbejde en udtalelse om: "Små virksomheders og mikrovirksomheders rolle i EU's økonomi og erhvervsliv".

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Antonello Pezzini til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 4. juni 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 400. plenarforsamling den 18. og 19. juni 2003, mødet den 18. juni, med 89 stemmer for, 12 imod og 11 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Den rolle, som de små og mellemstore virksomheder spiller for europæisk økonomis vækst og udvikling, er efterhånden officielt anerkendt, både i faglitteraturen og i officielle dokumenter fra Fællesskabets institutioner.

1.2. Holdningsskiftet har frem for alt været af kulturel art. Holdningen til økonomien har ændret sig fra en stærk fokusering på de store virksomheders dynamik, til en satsning på kategorien af mindre virksomheder. Denne proces har ikke været let. Den har taget tid og er langt fra afsluttet.

1.3. Det hidtidige forløb har været nyttigt og vigtigt, men har ikke i tilstrækkelig grad tilgodeset SMV, der jo dækker over produktive enheder med ofte meget forskellige profiler og behov (det drejer sig om virksomheder på fra 1-249 ansatte inden for et bredt spektrum af sektorer). Resultatet er, at de initiativer, som er blevet truffet for disse virksomheder, ofte har været af alt for generelt tilsnit, således at det i mange tilfælde udelukkende har været de større virksomheder, som har fået fordel af dem.

1.4. Som en konsekvens heraf er man gået i gang med at indkredse nye kategorier, først og fremmest af kulturel art og dernæst af økonomisk og statistisk art, som relaterer til de mindre virksomheder. Udgangspunktet for dette approach er det "europæiske charter for små virksomheder", der sigter på at stimulere og støtte de små virksomheder.

1.5. Under det portugisiske formandskab godkendte Det Europæiske Råd på mødet i Feira, (Portugal) "chartret"(1), der klarlægger den rolle, som virksomheder med mindre end 50 ansatte, spiller, både hvad angår beskæftigelse, fremme af innovation og socioøkonomisk integration. Chartret er blevet en grundpille i Kommissionens virksomhedspolitik og et referencepunkt for eksisterende og fremtidige medlemslande.

1.6. Europa-Kommissionen fremlagde den anden (2002) og tredje (2003) "rapport om gennemførelsen af det europæiske charter for små virksomheder"(2), som peger på nogle interessante tendenser, selv om det er vanskeligt helt at klarlægge medlemsstaternes aktivitet på området.

1.7. Nogle af disse tendenser består i foranstaltninger, hvis virkning overvejende slår igennem på lang sigt, såsom uddannelse af iværksættere og forenkling af lovgivningen, medens andre foranstaltninger har en positiv virkning allerede på kort sigt, såsom tiltag, der forenkler procedurerne for etablering af nye virksomheder (i otte af medlemsstaterne kan man oprette en virksomhed på ca. en uge til minimale udgifter), eller som letter låneadgangen, som stadig er et af de største problemer, små virksomhedsejere står over for (særlig under en lavkonjunktur som den, vi i øjeblikket befinder os i) ved i højere grad at sammenkæde långivningen med forretningsplanen end garantistillelsen.

1.8. Såvel foranstaltningernes effekt som deres prioritering varierer ifølge Kommissionens rapporter fra medlemsstat til medlemsstat, og det er klart, at der er potentiale for at udvikle dem yderligere.

1.9. Desuden er det ikke nemt at indsamle sammenlignelige oplysninger for små virksomheder, når sammenholdes med store virksomheder, for hvilke der er lovfæstede regler for offentliggørelse af regnskaber, interne roller og funktioner i virksomheden osv. Kommissionen bør fremme etablering og adgang til statistisk information om mikrovirksomheder og små virksomheder. Denne information er stadig mangelfuld(3).

1.10. For at opnå de ønskede resultater skal chartret have retskraft, og der skal afsættes finansielle midler til at gennemføre de fastsatte mål med særlig vægt på fremme af iværksætterkulturen. Desuden kunne det være hensigtsmæssigt i EU-konventet at indføje en henvisning til kapitel 16 i EU-regelværket (Beskyttelse af de små og mellemstore virksomheder).

1.11. Som påpeget i grønbogen(4): "Europa skal fremme iværksætterdynamikken mere effektivt. Europa har behov for nye og blomstrende virksomheder ...", men også for tiltag, som styrker det eksisterende erhvervsliv. Det er stadig præget af mange virksomhedslukninger, især i de små virksomheders første leveår, hvor SMV i Europa, til forskel fra USA, har svært ved at komme fra start.

1.12. Endvidere bør der i forbindelse med politikken for udvidelsesprocessen iværksættes en stor indsats, som retter sig mod kandidatlandenes små virksomheder og især sigter på iværksætterkulturen og uddannelse.

1.13. I denne henseende har man med henblik på at bidrage til at afhjælpe manglende information og for at udvikle politikker, som i højere grad sigter på mikrovirksomhedernes og de små virksomheders behov, identificeret nogle specifikke indsatsområder, der kan opsummeres som følger:

- de mindre virksomheders bidrag til væksten i EU's økonomi(5);

- fokus på temaer af særlig interesse eller nicheområder, såsom:

- selvstændig erhvervsvirksomhed;

- sort arbejde;

- låneadgang og investeringer ved hjælp af risikovillig kapital (venturekapital eller børsnotering inden for specifikke markedssegmenter);

- markedet for serviceydelser til virksomheder;

- virksomhedernes administrative omkostninger;

- standardisering;

- omkostningerne ved etablering af nye virksomheder;

- kvindelige iværksættere;

- innovation og forskning;

- problemer forbundet med international repræsentation;

- mikrovirksomheders og små virksomheders rolle i udviklingen af økonomisk demokrati.

1.14. Formålet vil derfor være at klarlægge de mindre virksomheders bidrag til væksten i europæisk økonomi (bidrag til etablering af nye virksomheder, til BNP, beskæftigelse osv.) med fokus på deres rolle i udviklingen af økonomisk demokrati og med særligt henblik på strategiske temaer, som kunne vise sig nyttige til identificering af specifikke indsatsområder, som (hvis de ikke gør det i forvejen) kunne indgå i de europæiske udviklingsprogrammer, der er rettet mod de små virksomheders vækst.

2. Statistisk-økonomisk oversigt

2.1. I henstillingen vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder(6) definerer Kommissionen SMV'er som virksomheder, der har under 250 ansatte, idet man skelner mellem mellemstore virksomheder (50-249 ansatte), små virksomheder (10-49 ansatte) og mikrovirksomheder (indtil 9 ansatte).

2.1.1. Kommissionen er efterfølgende vendt tilbage til definitionen af "mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder" i henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003(7), i hvilken grænserne for antallet af ansatte desværre ikke er ændret. Derimod er grænserne for den årlige omsætning ændret.

2.2. EØSU anskuer mikrovirksomheder og små virksomheder ud fra Kommissionens definition og understreger deres økonomiske og sociale rolle i de forskellige medlemsstater. Det tager også afsæt i, hvad der allerede klart kommer til udtryk i dets udtalelser, bl.a. udtalelser af 1992(8), 1997(9) og 2001(10) om SMV og håndværksvirksomheder.

2.3. Ud fra lovgivningens definition er der i Den Europæiske Union ca. 20 millioner virksomheder (år 2000-tal) inden for byerhverv. 93,2 % af det samlede antal virksomheder har mindre end 9 ansatte, 5,8 % har 10-49 ansatte, kun 0,8 % har 50-249 ansatte, medens 0,2 % klassificeres som store virksomheder. Det betyder, at 98,8 % af de europæiske virksomheder inden for byerhverv ifølge Eurostat defineres som små virksomheder. Hvad fordelingen på erhvervssektorer angår, tegner handelen (detail- og engroshandel) sig for 5,56 millioner virksomheder mod 2,21 millioner virksomheder inden for fremstillingsvirksomhed.

Tabel 1: Nøgletal for SMV'er og store virksomheder i Europa-19, 2000

EU-15 + Island, Lichtenstein, Norge og Schweiz

>TABELPOSITION>

Kilde:

Beregnet af EIM Business & Policy Research ud fra skøn baseret på data fra Eurostat SME Database og fra European Economy, Supplement A, Juni 2001 og OECD: Economic Outlook, nr. 65, juni 2001.

2.4. Mikrovirksomheder og små virksomheder er udbredte i alle medlemslandene, selv om tallene varierer fra land til land. Det medlemsland, som har den højeste procentdel mikrovirksomheder i forhold til det samlede antal virksomheder, er Italien med 94,9 %, efterfulgt af Sverige (93,3 %). Portugal og Spanien ligger begge på 93 %. Andelen af mikrovirksomheder er knap 80 % i Danmark (79,7 %). I Tyskland er tallet 81,4 %. De to sidstnævnte lande udmærker sig ved særligt mange mellemstore virksomheder, som det også er tilfældet i Østrig og Storbritannien (Tabel 2). Det skal endvidere understreges, at de små virksomheder og mikrovirksomheder internt i medlemslandene findes under mange forskellige virksomhedsformer.

Tabel 2

>TABELPOSITION>

Tabel 2b: Antal håndværksvirksomheder (i tusinder - ifølge de nationale definitioner)((De følgende tabeller er resultatet af de anbefalede metoder, der kom frem på de seminarer, der blev afholdt af G. Tagliacarne-instituttet i 1994 og 1996 i samarbejde med Europa-Kommissionen og brancheforeningerne.))

>TABELPOSITION>

Kilde:

Tal fra G. Tagliacarne-instituttet på baggrund af nationale oplysninger.

2.5. Mikrovirksomheder og små virksomheder repræsenterer en spredt netstruktur i den europæiske økonomi og udgør en vigtig kilde til beskæftigelse. Rent faktisk tegner SMV sig for to tredjedele(11) af alle arbejdspladser. De store virksomheder skriver sig kun for en tredjedel af alle arbejdspladser. Hvis man betragter alle SMV under ét, er den samlede beskæftigelse omtrent ligeligt fordelt mellem mikrovirksomheder (som beskæftiger mindre end 10 personer) og små og mellemstore virksomheder. Andelen af forskellige virksomhedstyper, efter størrelse og beskæftigelse, varierer ikke desto mindre fra medlemsstat til medlemsstat. F.eks. er mikrovirksomhedernes andel af den samlede beskæftigelse 48 % i Italien og ikke mindre end 57 % i Grækenland. I øvrigt er de store virksomheders andel af den samlede beskæftigelse over 45 % i Storbritannien. Det er derfor klart, at beskæftigelsen er stærkt betinget af virksomhedsstrukturen i de enkelte lande.

2.6. De store virksomheder havde et tab af arbejdspladser mellem 1988 og 2001, medens beskæftigelsen i samme periode steg inden for SMV. Faktisk satte beskæftigelsesstigningen ind i 1997, og den har overvejende været koncentreret på mikrovirksomheder og små virksomheder. I 2001 aftog væksten i beskæftigelsen. Men for perioden som gennemsnit er størstedelen af beskæftigelsen i Europa blevet skabt af mikrovirksomhederne, mens de store virksomheder har mistet arbejdspladser.

Figur 1: Væksten i beskæftigelsen efter virksomhedsstørrelse Europa-19, 1988-2001

>PIC FILE= "C_2003220DA.005401.TIF">

2.7. Italien, Spanien og Portugal er et tilfælde for sig, idet mikrovirksomhederne her spiller en større rolle end i resten af Europa målt på omsætning og værditilvækst (diagram 1), som repræsenterer den velstand, der skabes af de små virksomheder.

2.8. Fordelingen af den skabte værditilvækst efter virksomhedsstørrelse analyseres i bilaget i nogle figurer, som i faldende rangorden sammenholder tal for medlemslandene med EU-gennemsnittet. Det fremgår klart, at mikrovirksomheder og små virksomheder har større udbredelse i Middelhavslandene. Omvendt er der en tendens til, at jo større virksomheden er, desto mere flytter tyngdepunktet sig fra Sydeuropa til Central-Nordeuropa. Men også her ses der interessante undtagelser, såsom Østrig, Danmark og Storbritannien(12).

2.9. Ovenstående oplysninger fremhæver, at der kun findes meget få statistikker og økonomiske analyser vedrørende mikrovirksomhedernes og de små virksomheders situation. Den vane, man på EU-plan har med at se på SMV en bloc uden at skele til de meget små virksomheders særlige kendetegn, frembyder tre problemer:

- medlemsstaternes små virksomheders og mikrovirksomheders - eller 92 % af de europæiske virksomheders - forhold og reelle rolle er ukendt og miskendt,

- der synes ikke at findes pålidelige økonomiske data for og analyser af de små virksomheder og mikrovirksomhederne i de kommende medlemslande,

- situationen i de forskellige sektorer, faggrupper og virksomhedsformer, der er repræsenteret i gruppen af små virksomheder, er ikke kendt på EU-plan.

2.10. EØSU's udtalelse fra november 2001 om "Europæisk charter for små virksomheder"(13) understregede, at videnskaben og erhvervslivet ikke har interesseret sig for dybdeborende undersøgelser af små virksomheder i deres forskellige former. Som svar på den 6. henstilling i det europæiske charter for små virksomheder bad EØSU i sin udtalelse Kommissionen om at iværksætte fem aktioner for at afhjælpe denne mangel. I sin betænkning fra juni 2002 om Kommissionens meddelelse om "opfyldelse af forpligtelserne og øgning af reformtempoet"(14), beklagede Europa-Parlamentet det utilstrækkelige kendskab til små virksomheders behov og udtalte "at virksomhedernes Europa samt de europæiske og nationale politikker stadig i for høj grad tager hensyn til et virksomhedskoncept, hvor alle virksomheder tages under ét, og at der, hvis de forskellige politikker skal blive dynamiske og effektive, må tages hensyn til forskellene mellem store, mellemstore, små virksomheder og mikrovirksomheder samt til deres forskellige modeller eller økonomiske eller sociale tiltag".

2.11. EØSU konstaterer med beklagelse, at Kommissionen til dato, til trods for de små virksomheders stigende betydning, ikke har iværksat noget initiativ for at imødekomme disse krav fra Europa-Parlamentet og EØSU. EØSU finder det uacceptabelt, at der ikke er blevet foretaget sådanne undersøgelser, eftersom de små virksomheders organisationer jo allerede bad om det i 1989 på konferencen om håndværk og små virksomheder i Avignon og igen på konferencerne i 1994 i Berlin og i 1998 i Milano. EØSU beklager, at undersøgelserne af virksomheder af "håndværkmæssig art" i GD for Erhvervspolitik er blevet stillet i bero.

2.12. EØSU beder udtrykkeligt Kommissionen om at iværksætte de tiltag, EØSU allerede har efterlyst, dvs.:

- forbedring af nuværende databeholdning og indsamlingsmetode vedrørende håndværksvirksomheder og små virksomheder(15),

- iværksættelse af statistiske og økonomiske undersøgelser af samtlige typer små virksomheder og mikrovirksomheder, dvs. liberale erhverv, handelsvirksomheder, produktionsvirksomheder, selskaber og enkeltmandsvirksomheder med inddragelse af Eurostat og EU-observatoriet for SMV i et samarbejde med de berørte europæiske organisationer og herunder især UEAPME (Den europæiske organisation for håndværk og små og mellemstore virksomheder), Eurocommerce (detail-, engros- og den internationale handels repræsentation) og Eurochambres (Konferencen af Handels- og Industrikamre i Europa), Ceplis (Det europæiske råd for liberale erhverv) og Akademiet i Avignon,

- ny lancering af undersøgelser af håndværksvirksomheder,

- iværksættelse af et videnskabeligt og økonomisk undersøgelsesprogram vedrørende emner, der er fastlagt i fællesskab med de europæiske repræsentative organisationer,

- i alle EU-undersøgelser, der handler om eller kan tænkes at påvirke små virksomheder, skal der tilføjes et særligt afsnit om små virksomheder med særlig henvisning til virkningerne af det indre marked og de igangværende liberaliseringer (f.eks. privatiseringerne i energisektoren).

3. Problemerne i forbindelse med opstart af mikrovirksomheder og små virksomheder

Denne del af udtalelsen behandler nogle udvalgte problemstillinger af særlig relevans for mikrovirksomheders og små virksomheders succes og vækst. Disse punkter bør være genstand for Kommissionens overvejelser og tiltag.

3.1. Oprettelse af nye virksomheder er strukturelt set yderst vigtigt for at:

- udvide det produktive grundlag og dermed reducere arbejdsløsheden, med særlig henblik på de unge;

- industrialisere særligt tilbagestående områder;

- revitalisere en sektor eller en region hvad angår menneskelige ressourcer, produktion, organisation, innovation, osv.

- udbygge eller diversificere økonomien og erhvervsstrukturen i et land eller en region.

3.1.1. De største problemer, der opstår ved etablering af en ny virksomhed, hænger frem for alt sammen med de vanskeligheder (eller barrierer), som virksomhederne møder. Blandt de faktorer, som virker ind på en beslutning om at oprette en ny virksomhed, kan nævnes:

i. finansiering og lånemæssige aspekter (effekten af "kreditrationering");

ii. skattemæssige aspekter (en beskatning, som ikke tilgodeser oprettelsen af nye virksomheder);

iii. arbejdsmarkedsmæssige aspekter (høje omkostninger til arbejdskraft, mangel på arbejdskraft med egnede erhvervskvalifikationer);

iv. markedsinformationsaspekter (ringe kendskab til referencemarked);

v. illoyal konkurrence (dvs. sort arbejde);

vi. langsom og bekostelig sagsbehandling;

vii. for bekostelig standardisering, som ofte er dårligt tilpasset de små virksomheders forhold;

viii. vanskelig adgang til erhvervet;

ix. tiltag, der tillader, at familiemedlemmer i tilfælde af force majeure i begrænsede perioder arbejder med i virksomheden, uden at der betales sociale bidrag(16).

3.1.2. Til disse strukturmæssige aspekter (det økonomiske referencemiljø, man beslutter at placere en virksomhed i) føjer sig nogle konjunkturmæssige aspekter samt spørgsmålet om den nye virksomhedsleders "personlighed". Med hensyn til de første aspekter kan vi nævne vækst og markedsforhold, investeringsmuligheder, omkostninger, den til rådighed stående teknologi osv. Med hensyn til sidstnævnte aspekter, som har at gøre med den personlige beslutning om at oprette en virksomhed, kan vi nævne risikoaversion, læringsevne, forholdet mellem indkomsten for en selvstændig og for en lønmodtager, osv.

3.1.3. I de tiltag, der sigter på at fremme oprettelsen af nye virksomheder, frem for alt mikrovirksomheder og små virksomheder, må der tages højde for disse problemstillinger.

3.2. Fremme af selvstændig erhvervsvirksomhed og små virksomheder

Nogle europæiske lande fremviser et strukturmæssigt karakteristikum, som, om end det varierer de enkelte lande imellem, gør, at de skiller sig ud fra de øvrige vestlige lande: I 2000 var andelen af selvstændige erhvervsdrivende med 13,6 % af det samlede antal arbejdstagere betydelig i EU. Tallet varierer betydeligt de enkelte lande imellem: Grækenland ligger med 31,3 % foran Italien (23,6 %), mens både Tyskland (9,7 %), Frankrig (10 %) og Storbritannien (10,9 %) ligger langt lavere. Spanien (18 %) og Portugal (20,2 %) ligger relativt tæt på Italien.

3.2.1. Derudover varierer antallet af selvstændige i forhold til det samlede antal beskæftigede efter erhvervssektor betydeligt de enkelte europæiske lande imellem. Mens mange europæiske lande har relativt få selvstændige inden for handel og service, har Italien mange selvstændige inden for handel (23,6 % mod et gennemsnit i Europa på 9,4 %) og håndværk (21,6 % mod et gennemsnit i de 15 medlemsstater på 18,6 %).

3.2.2. Disse tal dækker over dybtgående ændringer, som selvstændig virksomhed har undergået i de senere år. De skyldes den teknologiske udvikling og skal overvejende tilskrives de omvæltninger, informationsteknologien har medført. Der er således sket gennemgribende ændringer i måden at levere og producere på. I vor dagligdag oversvømmes vi af store informationsmængder. Virksomhederne kan online købe en del af deres råmaterialer til levering af deres varer og tjenester, ligesom virksomheder arbejder online på markederne for at hverve nye kunder.

Tabel 3 - Selvstændige erhvervsdrivende efter erhverv i udvalgte europæiske lande - 2000

>TABELPOSITION>

Kilde:

Confartigianato - Tagliacarne-institutttet på basis af tal fra Eurostat.

3.2.3. Samtidig er der kommet mange nye arbejdsområder til med høje krav til kvalifikationer, hvor individuelle færdigheder er afgørende, og personer, der udfører atypisk arbejde eller udøver liberale erhverv har fået større betydning og fremstår som nye økonomiske aktører. Disse personer har behov for at blive anerkendt i samfundsøkonomien og betragtet som aktive aktører inden for produktion af varer og tjenesteydelser.

3.2.4. En nylig undersøgelse, der blev udført i Italien på basis af en stikprøve omfattende mere end 500 personer, havde til formål at afdække antallet af "individuelt arbejdende", som igen kan opdeles i selvstændige og lønmodtagere(17). Der er tale om godt 12 millioner personer, hvoraf 7,4 millioner er selvstændige og 4,9 millioner er lønmodtagere, svarende til 50,6 % af den samlede beskæftigelse.

3.2.5. Det nye arbejdsområde dækker over en yderst sammensat og uensartet gruppe, som omfatter mange forskellige fag. Inden for de selvstændige erhvervsdrivende ses f.eks. virksomhedsejere og bestemte grupper af liberale erhverv (ikke-lovregulerede, lovregulerede, med lønmodtagerlignende status samt med momspligt). Inden for kategorien af lønmodtagere synes forskellene at være endnu større. Udover virksomhedsledere findes der således også kontraktansatte medarbejdere, der indgår i et reguleret varigt samarbejde (benævnelser, som ofte dækker over utrygge ansættelsesforhold og ansættelser i "venteposition", frem for alt i Syditalien), vikararbejde, arbejde for tredjemands regning etc.

3.2.5.1. Inden for individuelt arbejdende forbindes begrebet mikrovirksomhed mere og mere med det enkelte individ, som rent faktisk synes at betragte sig selv som "sin egen herre". Det tilskynder iværksættere til at anlægge et dynamisk syn på sit liv, til at tage stadig nye udfordringer op og til stadigt at engagere sig samt definere sit livsprojekt på mellemlang sigt. I visse tilfælde lægger denne rolle, som kun er blevet accepteret af økonomiske årsager, et stort pres på den pågældende person, som gerne gav afkald på denne arbejdsform til fordel for et arbejde som lønmodtager.

3.2.6. Ud over den enorme mangfoldighed, der, som vi allerede har set, kendetegner individuelt arbejde, peger undersøgelsen også på, at der er en række fælles værdier: selvstændighed, mobilitet, ansvar, kompetence, personligt netværk, der uden tvivl er repræsentative for hele EU og dermed danner et godt udgangspunkt for videre overvejelser.

3.2.7. Selvstændighed ses som en central værdi: 69,5 % af de interviewede personer erklærede således, at selvstændighed er kendetegnende for deres arbejde, og at det repræsenterer et definitivt valg; 75,3 % taler om et varigt valg. Desuden erklærede 66 %, at de føler sig "loyale" over for sig selv, mens kun 34 % udtrykker loyalitet over for den virksomhed, de er ansat i(18). Kun 24,7 % af de adspurgte anså selvstændighed som et usikkert valg.

3.2.8. Den kulturelle og erhvervsmæssige mobilitet repræsenterer en anden vigtig værdi: 76,4 % af de adspurgte mente, at den lejlighed, de har til at udvide deres kompetencer, er vigtigere end at vedligeholde allerede erhvervede færdigheder og efteruddannelse, mens ca. halvdelen af de interviewede personer (48,1 %) anså muligheden for at skifte arbejde for vigtigere end sikkerhed og stabilitet i jobbet.

3.2.9. Ansvar i det individuelle arbejde ses klart som en værdi i to henseender:

- frem for at nyde kortsigtede økonomiske fordele bør man investere i sin fremtidige sociale tryghed (72,8 %);

- arbejdet er nok vigtigt, men må ikke gribe urimeligt ind i privatlivet.

3.2.10. Den vægt, der lægges på kompetence, ses ud fra analysen af den adfærd, som lønmodtagerne ville være villige til at følge for at opnå en forbedring af deres arbejdsmæssige situation, eftersom erhvervsuddannelse er et middel til overlevelse og udvikling. Der er behov for en ny vurdering af, hvilke redskaber der skal stilles til rådighed for erhvervslederne i de små virksomheder og de selvstændigt erhvervsdrivende, så de kan få tilfredsstillet deres uddannelsesbehov. 38,2 % erklærede således, at de ville begynde af studere igen; 22,1 % var villige til at ændre deres arbejdsvilkår og skifte fra lønmodtagerstatus til ikke-lønmodtagerstatus og omvendt; 19,9 % ville gerne flytte til en anden by, mens 18,5 % ville være villige til at acceptere en længere arbejdstid.

3.2.11. Endelig fremhæves spørgsmålet om personligt netværk: For 72,1 % af lønmodtagerne er muligheden for at udveksle ideer med andre vigtigere end kun at have sig selv at falde tilbage på, når der skal løses problemer.

3.2.12. Alt i alt afspejler undersøgelsen de dybtgående ændringer, som Italien og dele af det europæiske samfund har undergået inden for de seneste år. Den vidner også om en indgangsvinkel til arbejdslivet, som adskiller sig fra traditionelle opfattelser af lønarbejde. Desuden må det antages, at konsekvenserne af denne voksende masse af individuelt arbejdende lønmodtagere for det sociale og økonomiske system vil være ganske betydelig. Især vil en stor del af dem, der har høj indtjeningsevne og en begrænset basis af velfærdsydelser rette sig mere og mere mod den private sektor hvad angår velfærdsydelser, pensionsordninger og undervisningstilbud. Dette forhold ændrer ikke noget ved, at den offentlige service bør fastholdes på et højt kvalitetsniveau.

3.2.13. Udbuddet af arbejdspladser og et solidt socialt sikkerhedsnet er afgørende for de europæiske samfunds velstand og funktionsdygtighed.

3.3. Bedre muligheder for at afdække undergrundsøkonomien

3.3.1. Det længe forsømte spørgsmål om "sort arbejde" har i de seneste år været genstand for særlige undersøgelser og kulegravninger. Det skyldes den voksende bevidsthed om, at sort arbejde har en skadelig indvirkning på samfundsøkonomien, og konstateringen af, at sort arbejde "bider sig fast" og ofte breder sig yderligere i de avancerede økonomiske systemer. Se f.eks. undersøgelserne af professor Friedrich Schneider fra universitetet i Linz om "Undergrundsøkonomien i 2003 i Tyskland, Østrig og Schweiz: de nye tendenser på dette områder" - i en vellykket sammenligning med OECD-landene.

3.3.2. Også Akademiet i Avignon, Frankrig, har i en nylig rapport(19)understreget, at "små virksomheder og håndværksvirksomheder er stærkt påvirket af undergrundsøkonomien i EU-medlemsstaterne ...."

3.3.3. Spørgsmålet er blevet mødt med stigende interesse i Europa på det politisk-kulturelle, lovgivningsmæssige og kulturelle niveau og har tilskyndet Europa-Kommissionen til at bede medlemsstaterne om at sætte særlig fokus på dette område i de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen fra og med 1999.

3.3.4. Det mest foruroligende aspekt ved sort arbejde er, ud over dets store udbredelse, at det er af strukturel art, og at man må konstatere, at sort arbejde nu nærmest i farlig grad er blevet en "naturlig del" af det økonomiske liv.

3.3.4.1. Disse betragtninger peger på, hvor vigtigt det er at føre en politik, som frem for at bekæmpe denne form for virksomhed og behandle den på linje med ulovlig virksomhed søger at regulere den ved at lade den "komme op til overfladen".

3.3.5. Et andet bekymrende træk er denne sektors vækst. Undergrundsøkonomien fortsætter sin vækst i hele Europa og opviser en dynamik, der ikke nødvendigvis svarer til skønnet fra officielt hold. Det skyldes sandsynligvis, at undergrundsøkonomien er et socialt fænomen, dvs. at den vedrører den menneskelige adfærd. Beslutningen om at arbejde sort er ofte affødt af bestemte hændelser i ens liv (f.eks. stigninger i skattetrykket - og her er Italien et klart eksempel - eller bureaukratiske hindringer) og dermed betinget af "udefrakommende" faktorer.

3.3.6. Det her undersøgte fænomen og dets stærke rodfæstelse har baggrund i en række forskellige afgørende faktorer. Europa-Kommissionen har udarbejdet et dokument, der udelukkende handler om sort arbejde (1998). Heri understreges det, at "hovedincitamentet for arbejdsgivere, ansatte og selvstændige til at tage del i den sorte økonomi er økonomisk motiveret. Ved at arbejde i den uformelle økonomi er der mulighed for at opnå en større indkomst og undgå at betale skat og sociale bidrag. For arbejdsgiveren er incitamentet at få nedbragt omkostningerne". Blandt de væsentligste faktorer, der bidrager til forekomsten af "sort arbejde" i EU er ifølge Kommissionen:

- Først og fremmest visse virksomhedsejeres manglende overholdelse af skatte- og afgiftsregler, hvilket er til økonomisk skade for de ærlige virksomhedsejere.

- Skatter og sociale bidrag. Skattebyrden og høje sociale bidrag er et incitament for virksomhederne (og dermed også for arbejdstagerne) til at udøve undergrundsøkonomi. En nedsættelse af skatte- og bidragskilen (forskellen mellem arbejdskraftomkostninger og nettoindkomst efter skatter og arbejdsgiverafgifter) øger den disponible indkomst ved givne arbejdskraftomkostninger eller reducerer disse omkostninger ved given disponibel indkomst.

- Lovgivningsmæssige og administrative byrder. En af årsagerne til ikke at formalisere en aktivitet er de meget store omkostninger og tunge administrative procedurer, der er forbundet hermed (f.eks. formaliseringen af et arbejdsforhold, licensgivning, visse handelsmæssige hindringer eller blot det at skulle registrere sig som leverandør af tjenester). Overregulering præger typisk arbejdsmarkedet. Indførelsen af regler som nedsat daglig arbejdstid, efterløn eller deltidsarbejde, har tilgodeset en vækst i undergrundsøkonomien.

- Den offentlige forvaltnings effektivitet. Statens effektivitetsniveau har direkte indflydelse på omfanget af sort arbejde. Jo mere effektivt det administrative apparat er, desto mere stiger sandsynligheden for "at blive opdaget" og dermed risikoen for at skulle betale en tilsvarende bøde. Korruption inden for den offentlige sektor har været genstand for særlig opmærksomhed på grund af sin udbredelse i alle landene, om end i varierende omfang. Undersøgelser, der er udført i lande med udbredt korruption (Schneider, Enste, 2000) konkluderer, at der findes en meget tæt korrelation mellem graden af korruption og undergrundsøkonomiens omfang.

- Uhensigtsmæssig arbejdsmarkedslovgivning. Den eksisterende lovgivnings begrænsede anerkendelse af nye arbejdsformer (f.eks. atypiske kontrakter og vikararbejde) er med til at tilskynde arbejdstagerne til af udføre sort arbejde og dermed til at øge omfanget af sort arbejde.

3.3.7. Debatten om undergrundsøkonomien er klart af politisk, økonomisk og social relevans udover at den har konsekvenser for den økonomiske politik. Tilstedeværelsen af en betydelig uformel økonomi har således væsentlige implikationer, specielt for:

- måling af de makroøkonomiske variabler;

- realisering af den økonomiske politiks målsætninger;

- de konkurrencemæssige betingelser, som ændrer sig under en omkostningssynsvinkel (administrative og skattemæssige omkostninger, sociale bidrag og lønomkostninger).

3.3.8. I dette tilfælde er arbejdsløsheden derfor overvurderet, i det mindste således at forstå, at nogle arbejdstagere indgår i arbejdsstyrken, men ikke registreres som beskæftigede, fordi de arbejder sort. Graden af overvurdering er naturligvis et spørgsmål om, hvor omfattende undergrundsøkonomien er. Og da den økonomiske politik i de forskellige lande først og fremmest er baseret på signaler fra makroøkonomiske variabler, vil planlagte politiktiltag blive ledt på afveje og forårsage mere skade end gavn.

3.3.9. Desuden udhuler sort arbejde finansieringen og udbuddet af offentlig service og social beskyttelse. Tabet af skatteprovenu medfører således en reduktion i det serviceniveau, som medlemsstaterne er i stand til at tilbyde, og dermed skabes en ond cirkel, idet det fald i skatteindtægter, som den voksende undergrundsøkonomi forårsager, øger det offentlige underskud. Som reaktion hæver staten beskatningsniveauet for fortsat at kunne levere sine serviceydelser, hvilket skaber en spiral, der fører til yderligere vækst i den uformelle økonomi(20).

3.4. Forbedring af de små virksomheders låneadgang

3.4.1. Kreditadgang er en tvingende nødvendig betingelse for væksten i en virksomhed, ja, nærmest et sine qua non for små virksomheders udvikling, idet kreditadgangen ofte hindres af en overvurderet risiko. Den høje udskiftningsfrekvens med mange nystartede virksomheder, og mange virksomheder, der forsvinder, bør ikke føre til generaliseringer. Tværtimod bør man deraf udlede, at der er behov for mere indgående vurderinger af den enkelte virksomheds forretningspotentiale og markedsperspektiver.

3.4.2. Tilstrækkelige finansieringsmidler til den forretningsplan, som virksomheden har til hensigt at realisere(21), og et effektivt låneformidlingssystem er en forudsætning for de små virksomheders vækst.

3.4.3. Det er nødvendigt, at der i forbindelse med fusions-/opkøbsprocesserne i den europæiske bankverden, som er ved at ændre kreditforholdene inden for Fællesskabet drastisk, skabes nogle særlige målrettede støttestrukturer for de mindre virksomheder. Man skal i den sammenhæng også understrege vigtigheden af, at der på regionalt niveau er en tilstedeværelse af banker, som, selv om de er en del af en større koncern, er i stand til at udvikle et netværk af tillidsrelationer til deres kundekreds inden for deres område.

3.4.4. Kun den direkte kontakt med virksomheden og kendskab til specifikke kreditmæssige forhold på stedet kan maksimere den positive virkning af låntagning. Direkte kontakt dæmmer op for store stivheder i lånearrangementerne og heraf følgende stigning i risikograden, frem for alt set i forhold til Basel II-aftalerne.

3.4.5. For at nå ovennævnte mål må virksomheden prøve at finde det finansielle ligevægtspunkt, som sikrer det rette mix af anvendte instrumenter.

3.4.6. Selvfinansiering spiller en ledende rolle i denne proces. Det er generelt et muligt valg for virksomheder, der genererer overskud, især cash flow. Men den form for finansiering afhænger også af beslutningerne omkring udlodning af udbytte, finanspolitikken og skattelovgivningen.

3.4.7. Men de små virksomheder har ikke altid mulighed for en "optimal" løsning, hvad angår gennemførelsen af deres investeringsplan ved hjælp af selvfinansiering, dvs. med ressourcer, som genereres internt i virksomheden. I sådanne tilfælde, som næppe danner undtagelsen, må man enten revidere virksomhedens udviklingsplan eller udarbejde en plan for tilvejebringelse af supplerende eller alternative finansieringsmidler.

3.4.8. I den fase kan der primært sættes ind på to områder for at støtte virksomheden: 1) lette valget af den type kapital, der er nødvendig for at realisere investeringsplanen, gennem information/rådgivning 2) identificere de instrumenter og finansieringsmuligheder, der skal benyttes.

3.4.9. Med henvisning til det første punkt er der to muligheder: tilvejebringe ressourcerne på kapitalmarkedet i form af risikovillig kapital eller, alternativt, optage lån på lånemarkedet med forskellige løbetider. Hvad angår det andet punkt, vil det være nødvendigt at identificere det mest egnede instrument og vælge de mest egnede kanaler.

3.4.10. Typen af det valgte instrument skal være tilpasset alle faktorer i den planlagte investering: f.eks. bør en korttidsinvestering finansieres ved hjælp af kortfristede finansieringsmidler, dvs. i form af lån med kort løbetid(22). En fast investering skal finansieres ved hjælp af lånekapital med mellemlang/lang løbetid eller risikovillig kapital (f.eks. venturekapital), som de små virksomheder ofte ser mistroisk på(23),

3.4.11. De prioriteter, som identificeres for at mindske afstanden mellem finansverdenen og de små virksomheder, kan opsummeres i følgende fem punkter:

- Et højere kvalitativt niveau af de tjenester, der leveres af kreditsektoren. Her må det betones, at banksektoren i en erhvervskontekst i stadig udvikling nødvendigvis skal tilpasse sit tilbud om finansielle eller rådgivningsmæssige tjenester til virksomhedernes og kundernes behov og profil og føre en politik, der sikrer Customer Satisfaction.

- Der efterlyses en større deltagelse fra bankernes side i virksomhedernes liv, ikke kun finansielt, men også rådgivningsmæssigt. Det vil tilgodese deres vækst og bidrage til en større gennemsigtighed i og offentlighed omkring regnskaberne. Det er frem for alt de små virksomheder, som har behov for hjælp, ved en eventuel omdannelse til kapitalselskab, og når de skal forberedes på, hvordan de bruger venturekapital, og, for de mere strukturerede virksomheder, på optagelse i særlige børssegmenter (i Italien kaldes segmentet, som er dedikeret til SMV, for STAR).

- Lette mikrovirksomhedernes låneadgang ved hjælp af mindre sikkerhedsstillelse ved ydelse af lån. I dette tilfælde bør kreditsektoren revidere betingelserne for den krævede sikkerhed, som er uforholdsmæssigt stor i forhold til den reelle insolvensrisiko hos kunderne, og i højere grad imødekomme finansieringsbehovet med gunstige, egnede finansielle instrumenter. Blandt disse nævnes som "bedste praksis" modellen med "garantikonsortier" i Italien, som gennem garantistillelse i 2001 banede vejen for lån på mere end 5 milliarder EUR til håndværksvirksomheder; disse konsortier kunne bruges som model for samarbejde inden for EU for at bringe de mindre udviklede systemer, især i de nye medlemslande, op på et højere niveau. Også det franske iværksætterlån, som blev søsat i 2001, opfylder kriteriet, men det er fortsat hverken særligt kendt eller anvendt. Selv om denne foranstaltning er underlagt en betingelse om, at virksomheden skal have opnået et banklån, bør den fremmes og udvikles.

- En rente, som er mere i overensstemmelse med de standarder, der gælder for de store virksomheder i Europa.

- Fremme brugen af finansieringsteknik, som kombinerer statsstøtte (EU-støtte) og bankfinansiering for at fremme beskæftigelsen.

3.5. Mindskelse af de administrative byrder

3.5.1. Gennem adskillige år har politikerne og erhvervslivet i voksende grad fokuseret på virkningerne af lovreguleringen og de deraf følgende administrative byrder for virksomhederne.

3.5.2. Mange lande i EU har foreslået politiktiltag, der kunne nedsætte de administrative omkostninger, som i nogle tilfælde er betragtelige, frem for alt for de små virksomheder. En forenkling af de administrative sagsgange og en mindskning af de administrative byrder er to centrale punkter i en strategi, som skal tilgodese etableringen af nye virksomheder og frem for alt lette det eksisterende erhvervslivs udvikling.

3.5.3. Blandt de væsentligste punkter i en effektiv indsats for at forbedre administrationen, så de nødvendige administrative procedurer for etablering og styring af mikrovirksomheders og små virksomheders aktiviteter forenkles og strømlines, skal nævnes følgende:

- afskaffelse af unødvendige og overflødige dokumenter,

- strømlining af forvaltningsprocedurerne ved hjælp af selvcertificering, koordinering af offentlige tjenestegrene og digital signatur,

- forbedring af forholdet mellem offentlig forvaltning og erhvervsliv ved at øge gennemsigtigheden i forvaltningen, gøre den person, som er ansvarlig for sagsbehandlingen, identificerbar, efteruddanne personalet, osv.

3.5.4. En af de store udfordringer, offentligt forvaltningspersonale i dag står over for, er konstant at overvåge de omkostninger, den offentlige forvaltning påfører virksomhederne. Visse lande, såsom Holland, Danmark, Storbritannien og Italien, har gjort store fremskridt i den henseende. F.eks. har Italien iværksat en overvågning hvert andet år. Til forskel fra den første undersøgelse fra 1996 har Istat (Italiens statistik) og Unioncamere (organisation af erhvervskamre i Italien) nu tilrettelagt deres undersøgelse således, at de kan sammenligne deres oplysninger med de andre europæiske landes (undersøgelsen omfatter ca. 14000 italienske virksomheder).

3.5.5. Man bør desuden igen se på de overvejelser og positive erfaringer, som erhvervsorganisationerne har gjort sig (jævnfør erfaringerne med one-stop-shop-ordningen for virksomheder), og som allerede nævntes i den første rapport om gennemførelsen af det europæiske charter for små virksomheder. Hertil kommer, at organisationerne selv kan bistå de offentlige myndigheder efter aftale, sådan som det allerede er tilfældet i f.eks. Italien gennem centre, der bistår i spørgsmål af skattemæssig, retlig og administrativ art.

3.6. Forbedring af de erhvervsrettede serviceydelsers kvalitet og af adgangen til dem

3.6.1. Tilstedeværelsen af erhvervsrettede serviceydelser(24) af høj kvalitet, som frem for alt er vigtige for mikrovirksomheder og små virksomheder, er af strategisk betydning for udviklingen af nogle virksomhedsfunktioner, som i modsat fald ikke kunne udføres inden for virksomheden og derfor øver afgørende indflydelse på virksomhedens aktivitet og innovationsevne. Der tænkes her på funktioner som planlægning, salgsfremme og markedsføring af produkter, finansiel rådgivning og markedsundersøgelser osv. Dvs. alle de funktioner, der ligger uden for produktiv virksomhed i snæver forstand, og som i de små virksomheder normalt varetages direkte af virksomhedslederen eller håndværksmesteren.

3.6.2. De væsentligste problemstillinger i forbindelse med erhvervsrettede serviceydelser til støtte for små virksomheders ikke-produktionsbaserede aktiviteter og som middel til decentralisering af de egentlige virksomhedsfunktioner kan opsummeres som følger:

1) stille tjenester til rådighed, som svarer til behovene hos mikrovirksomheder og små virksomheder,

2) sikre et sammenhængende system af tjenester rettet mod mikrovirksomheder og små virksomheder,

3) sikre kvaliteten af ydelserne,

4) sikre uddannelse af virksomhedsledelsen og de ansatte,

5) identificere instrumenter til evaluering af de leverede tjenester.

3.7. Styrkelse af kvindernes rolle som virksomhedsleder

3.7.1. Kvindernes rolle i dagens europæiske samfund er i stadig udvikling, såvel på det sociale som på det økonomiske plan. Kvindernes tilstedeværelse på arbejdsmarkedet er i stadig vækst, bl.a. som følge af de kulturelle, teknologiske og lovgivningsmæssige forandringer, som har været kendetegnende for den socioøkonomiske situation i Europa i de seneste årtier. Et særligt aspekt af denne rivende udvikling er kvindernes rolle i forbindelse med etablering og ledelse af virksomheder, især små virksomheder.

3.7.2. Det er derfor vigtigt at finde frem til aktioner, som øger antallet af kvindelige iværksættere. Der skal sættes ind på forskellige felter:

- uddybning af kendskabet til kvindernes rolle i økonomien (gennem udarbejdelse af pålidelige statistikker),

- etablering af sociale strukturer, der gør det muligt at forene arbejds- og familieliv,

- anvendelse og styrkelse af politikker og programmer på det lovgivningsmæssige, finansieringsmæssige og sociale område,

- uddannelse, som ikke blot skal dreje sig om at give kvinderne kompetence i virksomhedsledelse, men også om at give dem en tro på egne evner til at lede en virksomhed.

Kvinder spiller ofte en vigtig rolle i familieforetagender. De bør derfor have officiel anerkendelse for dette arbejde i form af løn og forsikrings- og pensionsrettigheder.

3.8. Ansattes videreførelse og overtagelse af en virksomhed efter dødsfald

3.8.1. EØSU støtter ethvert initiativ, der tager sigte på at lette overdragelsen af en virksomhed efter dødsfald eller de ansattes overtagelse af virksomheden.

3.9. Indslusningsvirksomheder

3.9.1. Indslusningsvirksomheder er uafhængige økonomiske størrelser, hvis hovedformål er social og erhvervsmæssig integration af handicappede og socialt marginaliserede personer. Det er meget ofte små virksomheder eller mikrovirksomheder, hvis indsats er med til at styrke sammenhængen mellem økonomisk vækst og social samhørighed. Ethvert initiativ, som kan føre til anerkendelse på EU-niveau af deres særlige rolle på dette område, bør støttes.

4. Gennemførelse af det europæiske charter for små virksomheder

4.1. I januar 2003 fremsendte Kommissionen sin tredje årsrapport om gennemførelsen af chartret til Rådet. EØSU konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen delvist har taget hensyn til dets krav til rapportens omfang og præsentation.

4.1.1. Blandt de mange positive punkter vil EØSU fremhæve følgende:

- Kandidatlandenes vedtagelse af chartret i Maribor; EØSU har desuden fået oplyst, at regionen Sardinien har vedtaget chartret, og at andre regioner, især i kandidatlandene, har truffet lignende foranstaltninger.

- Fremlæggelsen af eksempler på aktioner i medlemsstaterne til gennemførelse af chartrets ti anbefalinger. Disse gode eksempler er dog ikke til stor nytte i den form, de præsenteres i. EØSU anbefaler, at Kommissionen udarbejder en håndbog i god praksis, hvor disse aktioner beskrives og forklares i detaljer, og som medlemsstaterne og virksomhedernes organisationer kan lade sig inspirere af.

- Kommissionens gentagne understregning af betydningen af princippet om at "tænke småt først".

4.1.2. EØSU konstaterer imidlertid, at der er mange lakuner, og at chartret stadig er en politisk erklæring uden reel opfølgende handling på EU-niveau. EØSU's udtalelse fra november 2001 er stadig helt aktuel, og dens kritikpunkter, bemærkninger og forslag er stadig velfunderede. EØSU henleder EU-institutionernes opmærksomhed på fire vigtige lakuner:

- de EU-tiltag, der beskrives i rapporten, refererer altid til SMV'er over en bank; deres reelle betydning for de små virksomheder behandles ikke,

- rapporten opstiller ikke anbefalinger til medlemsstaterne, selv om chartret indgår i Lissabon-strategien, og en effektiv national og europæisk politik over for de små virksomheder er en af hovedforudsætningerne for, at strategien lykkes,

- der mangler stadig en redegørelse for, hvordan de store EU-politikker, især EU-Konventet og den økonomiske og sociale samhørighed, påvirker de små virksomheder,

- høringen af de små virksomheders repræsentative organisationer er stadig for begrænset. EØSU beklager stadig, at de små virksomheders inddragelse i EU-arbejdet gennem deres repræsentative organisationer er for ringe. Udvalget mener, at høring via GD for erhvervspolitik og onlinehøring ikke er særlig effektiv. Det er de europæiske og nationale repræsentative organisationer, der kender virksomhedernes reelle behov, og det er dem, der effektivt kan rådgive Kommissionens tjenestegrene.

4.1.3. Hvad angår gennemførelsen af chartret, opfordrer EØSU Kommissionen til ikke at undervurdere sin rolle. Det er Kommissionens opgave at sørge for, at chartrets prioriteter og de små virksomheder - med forbillede i det sjette rammeprogram for forskning og udvikling - integreres i alle EU's programmer og foranstaltninger. Det er også Kommissionen, der skal vurdere, hvilke konsekvenser dens beslutninger og lovgivningsforanstaltninger har for de små virksomheder, ikke kun generelt for SMV'erne. Disse foranstaltninger er helt grundlæggende, og EØSU vil nøje overvåge deres efterlevelse.

4.1.4. Kommissionens holdning til den flerårige handlingsplan for de små virksomheder er skuffende og vidner om manglende kendskab til de små virksomheders behov. På den ene side er det en kendsgerning, at det nuværende flerårige program for virksomhederne kun meget stykvis og utilstrækkeligt opfylder de små virksomheders behov. Selv om det fastslås i årsprogrammerne, at en bestemt foranstaltning følger en af retningslinjerne i chartret, er det ikke sikkert, at den i realiteten henvender sig til de små virksomheder. Den flerårige handlingsplan, som Parlamentet har bedt Kommissionen om at udarbejde et udkast til, har på den anden side til formål at samle og koordinere alle EU-tiltag af interesse for de små virksomheder, så det bliver lettere for dem at deltage. Meningen er ikke at etablere et nyt særprogram.

EØSU genfremsætter sin anmodning til Kommissionen og opfordrer den direkte til at efterkomme Parlamentets anmodning.

4.1.5. I denne sammenhæng anmoder EØSU om, at de små virksomheder inddrages, og at der gives klare svar på chartrets anbefalinger, i forbindelse med opfølgningen af grønbogen om "En iværksætterkultur i Europa", herunder den handlingsplan, som Rådet (konkurrence) og forårstopmødet har bedt om. EØSU opfordrer endvidere Kommissionen til at sørge for, at man i det kommende flerårige program for virksomhederne, som der snart indledes forhandlinger om, omhyggeligt integrerer chartrets anbefalinger og kravene fra de små virksomheders repræsentative organisationer.

4.2. Juridisk og politisk anerkendelse af chartret

4.2.1. EØSU og Europa-Parlamentet har bedt Kommissionen om at stille forslag til Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der skal give chartret juridisk gyldighed. Argumenterne for denne anmodning har været fremført utallige gange. EØSU er meget utilfreds med, at Kommissionen ganske uberettiget har trukket sagen i langdrag. Udvalget er glad over beslutningerne truffet af Rådet (konkurrence) den 3. marts 2003 og af forårstopmødet i samme måned om at styrke medlemsstaternes indsats for at gennemføre chartret. Idéen til chartret udspringer af Lissabon-processen, som det er en af hovedhjørnestenene i. En effektiv gennemførelse af denne proces på alle niveauer er en væsentlig forudsætning for chartrets succes. På denne baggrund anmoder EØSU

- EU-Konventet om i forfatningsafsnittet om industri eksplicit at nævne gennemførelse af anbefalingerne i det europæiske charter for små virksomheder,

- Rådet om at supplere sin beslutning af 3. marts (Rådet-konkurrence) med en beslutning i tre punkter, som anmoder Kommissionen om:

- at henvise til chartret og nævne små virksomheder og mikrovirksomheder i alle EU-programmer og at vedtage særlige foranstaltninger til gavn for disse virksomheder i sine programmer,

- inden vedtagelsen af en EU-beslutning at foretage en analyse af beslutningens særlige konsekvenser for små virksomheder og mikrovirksomheder,

- at inddrage de små virksomheders europæiske repræsentative organisationer i forberedelsen af EU-beslutninger af relevans for dem.

4.3. Gennemførelsen af EØSU's og Europa-Parlamentets forslag

4.3.1. EØSU har som led i sine udtalelser(25) i lighed med Europa-Parlamentet(26) opstillet lister over foranstaltninger, der skal træffes på EU-plan i forbindelse med chartrets 10 retningslinjer. Repræsentanterne for de små virksomheders organisationer har desuden fremlagt yderst konkrete forslag på de seminarer, Kommissionen har afholdt, og UEAPME (Den europæiske organisation for håndværk og små og mellemstore virksomheder) fremlagde i juli 2002 en liste over 55 foranstaltninger. EØSU beklager, at Kommissionen ikke har nævnt dette i sin rapport om gennemførelsen af chartret. EØSU noterer med tilfredshed, at flere af de foreslåede foranstaltninger ifølge oplysninger fra virksomhedernes organisationer er blevet iværksat med betragtelig succes, især på områder som standardisering, virksomhedsrettede støtte- og ledsagetjenester, adgang til finansiering med SMV-garanti, miljø osv.

4.3.1.1. EØSU opfordrer de berørte generaldirektorater i Kommissionen til at lægge sig i selen for at komme tættere på de små virksomheders repræsentative organisationer med henblik på at forbedre de foreslåede foranstaltninger.

4.3.2. I forbindelse med EU's budget for 2003 vedtog Europa-Parlamentet den 19. december 2002 på initiativ af medlemmer fra Parlamentets Budgetudvalg fem ændringsforslag, som opfordrer til, at flere budgetposter i 2003 giver prioritet til gennemførelse af chartret og til foranstaltninger, som er særlig rettet mod små virksomheder og mikrovirksomheder samt håndværkssektoren.

4.3.2.1. EØSU lykønsker Europa-Parlamentet med denne beslutning, som har stor politisk betydning. Konkrete forslag til gennemførelsesforanstaltninger er blevet forelagt Kommissionen af de franske håndværksorganisationer og af UEAPME. Disse foranstaltninger præsenteres i bilaget med henvisning til chartrets 10 retningslinjer. EØSU bifalder projekterne, som svarer nøje til de aktionslinjer, udvalget selv vedtog i sin udtalelse fra november 2001 om chartrets gennemførelse, og står inde for dem. EØSU anmoder Kommissionen om at medtage dem alle i arbejdsprogrammet for 2003 og opfordrer Europa-Parlamentet til at udnytte alle til rådighed stående midler for at sikre, at de bliver gennemført.

4.3.3. Hvad angår de prioriterede foranstaltninger for 2004, opfordrer EØSU Europa-Parlamentet til i det foreløbige forslag til budget for 2004 at styrke foranstaltninger til gennemførelse af chartrets prioriteter. Udvalget gentager sin opfordring til Kommissionen om styrke samrådet med virksomhedernes organisationer med henblik herpå.

5. Tilpasning af EU's programmer og politikker til mikrovirksomhedernes og de små virksomheders behov i overensstemmelse med det europæiske charter for små virksomheder

5.1. De tidligere nævnte problemer kan til dels løses via EU-programmerne, som bliver nødt til at tage fat på dem, hvis det ikke allerede er tilfældet, og prioritere dem højere, hvis de allerede indgår i programmerne. Det kan ske ved at udarbejde "nye generationer" af programmer for små virksomheder og håndværksvirksomheder, som skal lægge vægt på, at flere virksomheder slutter sig sammen om at løse problemerne. I den forbindelse vil der i det følgende blive angivet nogle aktionslinjer, som EU-initiativerne og -programmerne bør fokusere på. Disse aktionslinjer kan på forskellig vis bidrage til en forbedring af det økonomiske klima, som både nye og eksisterende små virksomheder skal operere i. EU skal i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet især anvende dem som rettesnor for forvaltning og finansiering af projekter i forbindelse med fælles tiltag, som kan sætte skub i forbedringen af hele sektorer.

5.2. Opstillingen af aktionslinjerne følger retningslinjerne i det førnævnte europæiske charter for små virksomheder.

5.3. Punkt 1 og 4 i chartret: "Iværksætteruddannelse" og "Relevante kvalifikationer"

5.3.1. Undervisnings- og uddannelsesprogrammer kan i samarbejde med repræsentative organisationer for håndværket og SMV udbredes og fremmes i små virksomheder gennem ERASMUS-programmer for elever og lærlinge, LEONARDO-programmer for iværksættererfaringer og SOCRATES-programmer for opstilling af uddannelsesprogrammer med henblik på udbredelse af iværksætterkulturen i skolerne. Der bør tilskyndes til oprettelse af universitetsprofessorater i pædagogik og økonomi, som er rettet mod handling og mod udvikling af selvstændige initiativer.

5.3.2. Endvidere skal de offentlige myndigheder forberedes og uddannes til at kunne udnytte fordelene ved iværksættervirksomhed som supplement til de strukturer, der støtter mikrovirksomheder og små virksomheder.

5.4. Punkt 2 og 5 i chartret: "Billigere og hurtigere virksomhedsetablering" og "Bedre adgang til Internettet"

5.4.1. Man bør styrke governance-instrumenter, som kan støtte udviklingen af små virksomheder lige fra starten med online-registrering og etablering af one-stop-shops, hvor der er mulighed for at forbinde sig med et net på europæisk plan. Det er derfor nødvendigt at fremme udveksling af erfaringer og ekspertise mellem offentligt ansatte og små virksomheder eller deres repræsentanter. I denne forbindelse foreslås det, at GD for Erhvervspolitik gennemfører en undersøgelse under ledelse af de relevante organer i EU-landene med henblik på at nå frem til fælles løsninger og instrumenter.

5.5. Punkt 3 og 7 i chartret: "Bedre lovgivning og regulering" og "Beskatning og finansiering"

5.5.1. Der insisteres på behovet for en reform af EU's konkurslovgivning, og der bør gribes ind over for de lande, som endnu ikke har implementeret direktivet om endelig afregning(27), som medfører store omkostninger for mikrovirksomheder og små virksomheder. Endvidere bør retsproceduren for fastsættelse af arveafgifter ved virksomhedsoverdragelse fremskyndes, da mange virksomheder i dag ikke føres videre, når ejeren dør eller går på pension.

5.5.2. Man bør derfor for virksomheder, hvis omsætning ligger under en bestemt beløbsgrænse (som skal fastlægges), lette de administrative byrder (f.eks. ved kun at have én formular og én procedure for etablering af mikrovirksomheder og små virksomheder) og de skattemæssige byrder.

5.5.3. For nye mikrovirksomheder inden for produktion, handel og tjenesteydelser bør der anvendes meget forenklede former for godkendelse, og der bør anvendes faste og skønsmæssigt beregnede afgifter i etablerings- og opstartfasen.

5.5.4. I denne sammenhæng bør systemet for indirekte beskatning tages op til fornyet overvejelse på baggrund af informationssamfundets udvikling, f.eks. hvad angår elektronisk betaling.

5.5.5. Når der tales om risikovillig kapital i traditionel forstand i forbindelse med mikrovirksomheder og små virksomheder (henholdsvis 19 mio. og 1,1 mio. virksomheder i Europa), hvoraf ca. 90 % er enkeltmandsvirksomheder eller personselskaber, er det kun 5-6 % af disse virksomheder, der benytter denne finansieringsform. Der er derfor behov for at indføre nye former for venturekapital, der også henvender sig til personselskaber. I modsat fald vil denne form for kapital fortsat kun finde marginal anvendelse, og det vil hæmme væksten i mikrovirksomheder og små virksomheder.

5.6. Chartrets punkt 6: "Større udnyttelse af det indre marked"

5.6.1. 10 år efter gennemførelsen af det indre marked ligger resultaterne under det forventede, og der mangler strukturerede, analytiske data for de fordele, SMV'erne og håndværkssektoren måtte have haft af det indre marked. Resultaterne er især dårlige hvad angår tjenesteydelser, gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer, grænseoverskridende betalinger, finansielle markeder og forsikringsmarkeder. Desuden hæmmer produkter fra tredjelande et velfungerende marked og giver næring til illegale virksomhedsformer. Dette er alt i alt en voldsom belastning for mikrovirksomhedernes og de små virksomheders økonomi og produktion.

5.6.2. Et andet aspekt, der skal udvikles, er grænseoverskridende aftaler mellem virksomheder, der opererer i forskellige lande. Man bør især støtte de såkaldte "nye randområder i det udvidede EU" med målrettede programmer og tættere forbindelser med SMV'er beliggende på øer og i grænseområder. Endvidere bør der udvikles målrettede tiltag til etablering af virksomhedsnetværk mellem SMV'er og industrizoner med henblik på at styrke konkurrenceevnen på de globale markeder.

5.6.3. Statutten for Det Europæiske Andelsselskab er et særlig egnet instrument til etablering af disse net. Statutten vil give SMV'er mulighed for at danne grupperinger på tværs af grænserne eller på europæisk plan med henblik på at udvikle fælles aktiviteter. Det er derfor meget vigtigt, at medlemsstaterne så hurtigt som muligt træffer de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre denne statut.

5.6.4. I forlængelse af sin initiativudtalelse(28) regner EØSU desuden med at opfordre Kommissionen til at udarbejde et forslag til en statut for det europæiske selskab for SMV'er. Desuden bør tempoet sættes op i igangværende sager som f.eks. vedtagelse af forenklede balance- og regnskabsprocedurer samt revision og forenkling af procedurerne i forbindelse med minimis-reglerne.

5.6.5. Initiativer, der øger den finansielle støtte til små virksomheder i de nye randområder og i ugunstigt stillede områder, skal fremmes.

5.7. Chartrets punkt 8 og 9: "Styrkelse af små virksomheders teknologiske kapacitet" og "Succesfulde forretningskoncepter for e-handel og støtte til særligt fremgangsrige virksomheder"

5.7.1. Standardiseringen bør så vidt muligt ske på frivillig basis i Europa med henblik på at reducere de adgangsbarrierer, små virksomheder kommer ud for, og sænke omkostningerne, der i dag er beregnet på grundlag af de store virksomheder. Dette indebærer, at man bør:

a) styrke certificering gennem privilegerede organer (CEN, Cenelec og ETSI) og gennem frivillige organer i erhvervsorganisationerne (f.eks. Normapne),

b) styrke mikrovirksomheders og små virksomheders tilstedeværelse via deres organisationers deltagelse i førstnævnte organer.

5.7.2. De små virksomheder skal hjælpes med at innovere, og der skal især lægges vægt på de sektorer, der er mest udsat i konkurrencen med de nyindustrialiserede lande, som f.eks. tekstilsektoren. Det skal bl.a. ske gennem "produktsporbarhed", oprettelse af en kontrolleret oprindelsesbetegnelse for industriprodukter samt større klarhed og forenkling for at sikre små virksomheder adgang til det sjette forskningsrammeprogram. Desuden skal de små virksomheders kendskab og adgang til miljøprogrammerne Emas, Iso, Life osv. fremmes.

5.7.3. Små virksomheder i de dårligst stillede områder (randområder, landdistrikter, grænseregioner osv.) skal sikres bedre og bredere adgang til de serviceydelser, som de nye informationsteknologier stiller til rådighed, gennem vedtagelse af særlige støtteprogrammer, der bl.a. fremmer offentligt-privat samarbejde.

5.8. Chartrets punkt 10: "Stærkere og mere effektiv repræsentation af de små virksomheders interesser på EU-plan og nationalt plan"

5.8.1. Vejen til mikrovirksomheders og små virksomheders vækst og styrkelse går gennem deres repræsentative organisationers deltagelse i den sociale dialog på alle niveauer. Udvidelsen af de områder, den sociale dialog på EU-plan omfatter i dag (økonomiske, sociale, arbejds- og beskæftigelsesmæssige spørgsmål) indebærer, at mikrovirksomhedernes og de små virksomheders repræsentative organisationer skal inddrages fuldt ud i alle aspekter af trepartssamrådene med de offentlige EU-myndigheder og anerkendes som ligeværdige partnere, der direkte deltager i alle aktiviteter i forbindelse med den sociale topartsdialog på EU-plan og nationalt plan, eftersom dette vil have positiv indvirkning på den makroøkonomiske udvikling.

5.8.2. Et andet vigtigt punkt er, at de små virksomheder får en stemme i de nationale og europæiske organisationer, som har til opgave at rådgive om og/eller udforme strategierne for virksomhedsudvikling. Målet om at "tænke småt først" kan nås, hvis man udnytter de endelige støttemodtageres erfaringer, dvs. de erfaringer, som alle, der varetager forskellige funktioner i mikrovirksomheder og små virksomheder, har opbygget.

Bruxelles, den 18. juni 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Det europæiske charter for små virksomheder blev vedtaget 19.-20. juni 2000.

(2) KOM(2001) 122 endelig af 7.3.2001; KOM(2002) 68 endelig af 6.2.2002; KOM(2003) 21 endelig af 21.1.2003.

(3) Europa-Kommissionen - GD XXIII - gav i 2001 Guglielmo Tagliacarne-instituttet i Rom i opdrag at udarbejde en metodologisk rapport om oplysninger om håndværksvirksomheder i EU.

(4) KOM(2003) 27 endelig af 21.1.2003.

(5) Der henvises i den forbindelse til akterne fra det Første (1994) og Andet (1996) seminar om statistikker om håndværksvirksomhederne i Europa, som blev afholdt i Rom af Guglielmo Tagliacarne-instituttet med Europa-Kommissionens GD for Erhvervspolitik, det tidligere GD XXIII, som protektor.

(6) EFT L 107 af 30.4.1996.

(7) EFT L 124 af 20.5.2003.

(8) Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalgs udtalelse om "SMV og håndværksvirksomheder" - EFT C 332 af 16.12.1992.

De principper, der er angivet i Schleyers rapport fra 1992, er som følger:

- tæt bånd mellem ejer(e) og leder(e);

- produktionen er arbejdskraftintensiv samtidig med, at virksomhederne i mange tilfælde anvender avanceret teknologi og de mest moderne ledelsesmetoder;

- virksomhedslederens evner og kunnen hænger tæt sammen med vedkommendes involvering i virksomheden og i selve produktionsprocessen;

- virksomhedslederen deltager direkte og aktivt i tilrettelæggelsen af produktionsprocessen.

(9) Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalgs udtalelse om "SMV og håndværksvirksomheder" - EFT C 158 af 26.5.1997.

(10) Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalgs udtalelse om "SMV og håndværksvirksomheder" - EFT C 221 af 7.8.2001.

(11) I private byerhverv.

(12) Som supplement til de statistiske oplysninger, der citeres i dette dokument, er det interessant at nævne en nyere Ipsos-rapport (marts 2003), som er udarbejdet for CGPME om "franskmændene og virksomheden". Det fremgår af rapporten, at:

- 55 % af franskmændene har en overvejende positiv opfattelse af virksomhederne, og SMV med mindre end 250 ansatte støttes af mere end 73 %,

- Det forskellige image, der knytter sig til de forskellige virksomhedsstørrelser, ses også på erhvervslederplanet: lederne af SMV støttes af 88 % af de adspurgte;

- Franskmændene mener for 66 % vedkommende, at det er SMV, der skaber beskæftigelse;

- I øvrigt mener 62 %, at SMV giver de ansatte bedre udviklings- og uddannelsesmuligheder.

(13) EFT C 48 af 21.2.2002.

(14) Betænkning med Dominique Vlasto som ordfører.

(15) Der tænkes her på f.eks. den metodologiske undersøgelse, GD for Erhvervspolitik har givet i opdrag til Tagliacarne-instituttet i Rom, for at afdække omfanget af håndværksvirksomheder i Europa på baggrund af de statistiske informationer om virksomhederne, som allerede findes i medlemsstaterne og hos Eurostat.

(16) Se i den forbindelse art. 45 i Italiens finanslov for 2003.

(17) Censis, Italienerne på arbejde: et individuelt foretagende, I quaderni di impresa artigiana, nr. 51, maj 2003.

(18) Oplysningerne i dette afsnit stammer fra forskellige kilder, bl.a. Confartigianato og Ist. Guglielmo Tagliacarne.

(19) Akademiet i Avignon, Sort arbejde: Empiriske konstateringer og argumenter for en ny politik på europæisk niveau. Bruxelles, 2002.

(20) Vedr. undergrundsøkonomien se: Europa-Kommissionen (2001) "Sort arbejde i Europa: i retningen af en samlet indfaldsvinkel".

(21) Finansieringsbehov opstår som følge af visse hændelser, såsom en stigning i aktiverne (finansiering af omsætningsformuen, dækning af de faste investeringer) eller en reduktion i virksomhedens passiver.

(22) Blandt de vigtigste bankprodukter, som kan opfylde disse krav, er: bankaftaler (kassekredit eller udlånstilsagn, diskonterede veksler, forskud på veksler, standby lånearrangementer, evergreen lånearrangementer osv.); para-bankaftaler, såsom factoring; andre papirer, såsom virksomhedscertifikater (commercial papers) og veksler.

(23) Bankaftaler forstås her som f.eks. lån, para-bankaftaler (som f.eks. leasing) og emissioner (som f.eks. obligationer).

(24) Jf. Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Erhvervspolitik, Støttetjenesten for mikrovirksomheder, små virksomheder og enkeltmandsvirksomheder, Wien 2002.

(25) EFT C 158 af 26.5.1997; EFT C 48 af 21.2.2002.

(26) Især Vlasto-rapporten.

(27) Direktiv 98/26/EF, EFT L 166 af 11.6.1998, EØSU's udtalelse i EFT C 56 af 21.2.1997.

(28) "Europæisk statut for SMV'er", EFT C 125 af 27.5.2002.

BILAG

til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Følgende ændringsforslag blev forkastet af plenarforsamlingen men opnåede mere end en fjerdedel af de afgivne stemmer:

Punkt 3.3.6, tredje led

Følgende tilføjes:

"for så vidt som nogle arbejdsgivere overholder disse bestemmelser, mens andre ikke gør det."

Afstemningsresultat

For: 39, Imod: 52, Hverken for eller imod: 11.

Punkt 3.3.6 (tredje led): 3. og 4. punktum slettes

"Lovgivningsmæssige og administrative byrder. En af årsagerne til ikke at formalisere en aktivitet er de meget store omkostninger og tunge administrative procedurer, der er forbundet hermed (f.eks. formaliseringen af et arbejdsforhold, licensgivning, visse handelsmæssige hindringer eller blot det at skulle registrere sig som leverandør af tjenester). Overregulering præger typisk arbejdsmarkedet. Indførelsen af regler som nedsat daglig arbejdstid, efterløn eller deltidsarbejde, har tilgodeset en vækst i undergrundsøkonomien."

Begrundelse

Der er ikke tale om "overregulering". Hvis man påstår dette, må man begrunde, hvilke regler der er unødvendige. Kortere arbejdstid og deltid kan i lige så høj grad være et ønske fra de ansattes side som arbejdsgivernes idé. Det gælder f.eks. 35-timers ugen i Frankrig. Hvis dette i nogle tilfælde fører til sort arbejde, må det løses på anden måde end ved at ændre f.eks. deltidsreglerne.

Afstemningsresultat

For: 45, Imod: 54, Hverken for eller imod: 7.

Punkt 3.3.6, femte led

Følgende tilføjes:

"Uhensigtsmæssig arbejdsmarkedslovgivning. Den eksisterende lovgivnings begrænsede anerkendelse af nye arbejdsformer (f.eks. atypiske kontrakter, deltidsarbejde, vikararbejde og andre midlertidige ansættelsesforhold) er med til at tilskynde arbejdstagerne til af udføre sort arbejde og dermed til at øge omfanget af sort arbejde. hvilket stiller dem ringere både hvad angår deres nuværende arbejdsrelaterede rettigheder og fremtidige pensionsrettigheder, mens arbejdsgivernes fortjeneste stiger og den illoyale konkurrence breder sig."

Afstemningsresultat

For: 45, Imod: 55, Hverken for eller imod: 13.

Følgende tekst i sektionens forslag til udtalelse blev erstattet af et ændringsforslag, men opnåede mere end en fjerdedel af de afgivne stemmer:

Punkt 3.3.6, femte led

"Uhensigtsmæssig arbejdsmarkedslovgivning. Den eksisterende lovgivnings begrænsede anerkendelse af nye arbejdsformer (f.eks. atypiske kontrakter, deltidsarbejde, eller vikararbejde og andre midlertidige ansættelsesforhold) er med til at tilskynde arbejdstagerne til af udføre sort arbejde og dermed til at øge omfanget af sort arbejde."

Afstemningsresultat

For: 45, Imod: 51, Hverken for eller imod: 15.