EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52002PC0589

Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om affaldsstatistik om Ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

/* KOM/2002/0589 endelig udg. - COD 99/0010 */

52002PC0589

Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om affaldsstatistik om ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 /* KOM/2002/0589 endelig udg. - COD 99/0010 */


UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om affaldsstatistik OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAG i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

1999/0010 (COD)

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om affaldsstatistik

1. Indledning

Ifølge EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), skal Kommissionen afgive udtalelse om de ændringer, som Europa-Parlamentet foreslår ved andenbehandlingen. Kommissionen forelægger hermed sin udtalelse om Parlamentets 30 ændringsforslag.

2. Baggrund

Fremsendelse af forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet

(KOM(1999) 31 - 1999/0010(COD)) 27. januar 1999

Positiv udtalelse afgivet af Det Økonomiske og Sociale Udvalg 22. september 1999

Fremsendelse af (ændret) forslag til Europa-Parlamentet og Rådet

(KOM(2001) 137, 1999/0010(COD)) 9. marts 2001

Europa-Parlamentets udtalelse (førstebehandlingen) 4. september 2001

Andet ændrede forslag vedtaget af Kommissionen

(KOM(2001) 737, 1999/0010(COD)) 10. december 2001

Vedtagelse af Rådets fælles holdning 15. april 2002

Europa-Parlamentets udtalelse (andenbehandlingen) 4. juli 2002

3. Formålet med forslaget

Hovedformålet med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om affaldsstatistik er at etablere et harmoniseret informationssystem om affaldsdannelse og affaldsbehandling i Fællesskabet.

Hensigten med forslaget er at sikre, at Kommissionen får et statistisk informationssystem af høj kvalitet for således at dække kravene til gennemførelse og styring af EU's affaldspolitik. Forslaget dækker følgende områder:

(1) affaldsdannelse opdelt efter økonomisk aktivitet og husholdninger

(2) nyttiggørelse og bortskaffelse af affald.

Medlemsstaterne vil som følge af forslaget også selv blive i stand til efterhånden at tilpasse deres affaldsstatistikker og gøre dem til et redskab, der indeholder mange oplysninger.

Affaldsstatistikkerne er i øjeblikket baseret på frivillig indberetning til Eurostat og på visse forpligtelser til at foretage indberetning til Generaldirektoratet for Miljø i forbindelse med bestemte affaldsstrømme (f.eks. emballageaffald). Da de oplysninger, der er til rådighed, er mangelfulde, ikke er sammenlignelige og ikke er aktuelle, er de ikke helt tilstrækkelige til at dække det større behov for oplysninger om gennemførelsen af affaldspolitikken. Oplysningerne bør også suppleres yderligere, for at de kan anvendes som input til miljødelen af de strukturindikatorer, som anvendes i Kommissionens årlige sammenfattende rapport.

4. Kommissionens udtalelse om Europa-Parlamentets ændringer

Kommissionen accepterer alle de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet vedtog på plenarmødet den 4. juli 2002, herunder navnlig:

Overgangs- og fravigelsesperioderne begrænses til nye og for medlemsstaterne eventuelt vanskelige områder i nomenklaturen for økonomiske aktiviteter (NACE), for at give dem mere tid til at udarbejde deres affaldsstatistikker. Begrundelsen for disse ændringsforslag (22 og 31) og (24 og 33) er rimelige.

I ændringsforslag (23 og 32), (25 og 34), 35, (27 og 36) og 8 foreslås der "pilotundersøgelser", som skal have til formål at udvikle statistiske metodologier for nogle vanskelige områder. Dette er i overensstemmelse med Kommissionens oprindelige forslag. Kommissionen forelægger efter to år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de resultater, der er opnået med pilotundersøgelserne, og stiller om nødvendigt forslag til revision af undersøgelserne; ændringsforslag (28 og 37).

I ændringsforslag 7, 14 og 15 foreslås det, at de økonomiske aktiviteter landbrug og fiskeri (NACE - hovedafdeling A og B) medtages.

I ændringsforslag 9, 10, 16, 17, 18, 19 og 20 foreslås der statistikker på et lavere aggregeringsniveau over organisk affald (opdelt i vegetabilsk affald, animalsk affald og gødning). Dette er relevant i forbindelse med fødevaresikkerhed.

I ændringsforslag 11 og 12 foreslås det, at den forholdsvis store kategori "klapmateriale ikke længere indgår i "almindeligt slam" i affaldsklassifikationen.

Ændringsforslag (29 og 38) og (30 og 39) vedrører ikke den danske tekst.

5. Konklusion

I henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag som ovenfor angivet.

Top