52001IE0242

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Uddannelsens europæiske dimension: art, indhold og perspektiver"

(2001/C 139/16)

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 2. marts 2000 under henvisning til forretningsordenens artikel 23, stk. 3, at afgive en udtalelse(1) om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som udpegede Christoforos Koryfidis og Bernd Rupp til ordførere. Sektionen vedtog sin udtalelse den 31. januar 2001.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 379. plenarforsamling af 28. februar-1. marts 2001, mødet den 1. marts 2001, følgende udtalelse med 100 stemmer for, 4 imod og 5 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. ØSU betragter informationsrapporten om "Uddannelsens europæiske dimension: art, indhold og perspektiver" som et afsluttet kapitel. Tiden vil vise, hvor stor betydning den får for udviklingen af det europæiske uddannelsessystem. Tiden vil ligeledes vise dens kvalitative dimension. Informationsrapporten udgør dog allerede en kilde til oplysninger og et katalog over det organiserede civilsamfunds synspunkter vedrørende uddannelsesspørgsmål. Rapporten har været et vigtigt bidrag, idet den i overensstemmelse med sin eksplicitte målsætning (i større eller mindre omfang) har bragt uddannelse frem i forgrunden af den politiske, økonomiske og sociale dialog.

1.2. Lad det være klart, at informationsrapporten i vidt omfang bestemmer indholdet i denne udtalelse. Af forskellige grunde indeholder udtalelsen dog ikke alle informationsrapportens elementer og oplysninger. Informationsrapporten og bilaget til denne skal derfor betragtes som uadskillelige følgedokumenter til denne udtalelse.

1.3. Under udarbejdelsen af informationsrapporten, navnlig under det portugisiske formandskab i første halvår af 2000, var der heftig aktivitet på uddannelsesområdet i alle EU-institutionerne (Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen). Denne aktivitet skyldtes grundlæggende det faktum, at uddannelse ikke længere kan betragtes udelukkende som et middel til udvikling, men også må ses som en væsentlig bestanddel af selve udviklingen og som en af udviklingens vigtigste målsætninger(2). På den særlige samling i det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2000 og i overensstemmelse med EU's nye strategisk mål for det næste tiår: at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed(3), besluttede man bl.a. følgende:

- En ny tilgang til uddannelse og efteruddannelse. En tilgang, der fokuserer på, at "Europas uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer skal tilpasses såvel kravene i det videnbaserede samfund som behovet for et bedre beskæftigelsesniveau og en bedre jobkvalitet". En tilgang, der også bringer væsentlige ændringer i det hidtidige forhold mellem uddannelse og borger, idet den tilbyder "lærings- og uddannelsesmuligheder, der er skræddersyet til målgrupper, der befinder sig på forskellige stadier af deres liv". Endelig er tilgangen bygget op omkring tre hovedelementer: "udvikling af lokale læringscentre, fremme af nye grundlæggende færdigheder bl.a. inden for informationsteknologierne og øget gennemsigtighed i kvalifikationerne"(4). Inden for rammerne af ovennævnte tilgang opfordrer Det Europæiske Råd derfor til, at medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler, Rådet og Kommissionen tager de nødvendige skridt til at opfylde følgende mål inden for deres respektive kompetenceområder:

- investeringerne pr. indbygger i menneskelige ressourcer bør øges betydeligt hvert år

- antallet af 18-24-årige, der kun har uddannelse på folkeskoleniveau, og som ikke er i gang med yderligere uddannelse eller erhvervsuddannelse, bør være halveret senest i 2010

- skoler og uddannelsescentre, der alle har adgang til Internettet, bør udvikles til lokale læringscentre med mange formål, der er tilgængelige for alle, idet de mest hensigtsmæssige metoder skal bruges for at nå en bred vifte af målgrupper; der bør oprettes læringspartnerskaber mellem skoler, uddannelsescentre, firmaer og forskningsinstitutioner til disses gensidige fordel

- en europæisk ramme bør fastlægge, hvilke nye grundlæggende færdigheder der skal erhverves gennem livslang uddannelse: IT-færdigheder, fremmedsprog, teknologikultur, iværksætterånd og sociale færdigheder; der bør indføres et europæisk bevis for grundlæggende IT-færdigheder med decentraliserede certificeringsprocedurer for at fremme digital alfabetisme i hele EU

- der skal senest ved udgangen af 2000 fastlægges midler til fremme af mobiliteten for studerende, lærere og uddannelses- og forskningspersonale både ved den bedst mulige udnyttelse af de eksisterende fællesskabsprogrammer (Socrates, Leonardo, Ungdom), ved fjernelse af hindringer og gennem større gennemsigtighed med hensyn til anerkendelse af kvalifikationer og studie- og uddannelsesperioder; der skal tages skridt til at fjerne hindringer for læreres mobilitet senest i 2002 og tiltrække lærere af høj kvalitet

- en fælles europæisk formular for curricula vitae bør udvikles til brug på frivilligt grundlag med henblik på at lette mobiliteten ved at bidrage til både uddannelsesinstitutionernes og arbejdsgivernes vurdering af de erhvervede kundskaber(5).

På samme samling anmodede Det Europæiske Råd "Rådet (uddannelse) om - med henblik på at bidrage til Luxembourg-processen og Cardiff-processen og forelægge Det Europæiske Råd en generel rapport i foråret 2001 - mere overordnet at overveje de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne, idet der skal fokuseres på fælles problemer og prioriteter, samtidig med at den nationale mangfoldighed respekteres(6)".

- Udarbejdelsen af et integreret EU-handlingsprogram på det elektroniske område (eEurope-handlingsplan). I forbindelse med dette program vil man bl.a. sikre, at alle skoler i EU får adgang til Internettet inden udgang af 2001, og at hele det påkrævede lærerpersonale erhverver den nødvendige viden om anvendelsen af Internettet og multimedierne inden udgangen af 2002.

- Det etableres et europæisk forskningsrum, bl.a. med følgende målsætninger(7):

- udvikle passende mekanismer til at koble nationale og fælles forskningsprogrammer sammen i et netværk på frivillig basis og på grundlag af frit valgte mål

- kortlægge og påvise ekspertise inden for forskning

- forbedre miljøet for private forskningsinvesteringer og F& U-partnerskaber

- tage skridt til at fjerne hindringerne for forskermobiliteten i Europa og til at tiltrække og holde på forskere i Europa

- sikre, at EF-patentet er indført inden udgangen af 2001, herunder brugsmønstret.

1.3.1. Endvidere bemærkede uddannelsesministrene på Rådets samling den 8. juni 2000, at det var rede til "at efterkomme opfordringen fra Det Europæiske Råd i Lissabon (23.-24. marts 2000)"(8). Mere konkret er det villig til at udarbejde en rapport om de fremtidige mål og udfordringer for uddannelsessystemerne, som i henhold til konklusionerne fra samlingen i Lissabon skal forelægges på den ekstraordinære samling i Det Europæiske Råd i Stockholm i foråret 2001.

1.3.2. På samme samling lyttede Rådet (uddannelse) velvilligt til redegørelsen for Kommissionens meddelelse af 24. maj 2000 om initiativet vedrørende "eLearning - overvejelser om fremtidens uddannelse". Initiativet omfatter visse nøgleelementer i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon vedrørende udvikling af vidensamfundet. Formålet med dette tiltag er at konkretisere eEurope-initiativet på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet, dvs. konkretisere uddannelsens rolle i forbindelse med udbredelsen af digitale teknologier i hele Europa, således at alle europæere får de nødvendige færdigheder til at anvende dem. Rådet opfordrede på samme samling - efter en redegørelse for "Europæisk rapport om skoleundervisningens kvalitet: seksten kvalitetsindikatorer" og udviklingen inden for samarbejdet om kvalitetsbedømmelse af skoleundervisningen - Kommissionen til at støtte disse aktiviteter og "oprette en database til brug ved spredning af effektive redskaber og instrumenter, som skolerne kan anvende til kvalitetsevaluering(9)".

1.3.3. Endelig godkendte Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira den 19.-20. juni 2000 Rådets (undervisningsministrenes) retningslinjer for uddannelsessystemernes fremtidige udfordringer og mål i det lærende samfund(10) og fremhævede livslang uddannelse som en vigtig politik for udvikling af medborgerskab, social samhørighed og beskæftigelse.

1.3.4. Det er værd at gøre opmærksom på, at ovennævnte høje aktivitetsniveau fortsatte under det franske formandskab(11) med en fremskyndet gennemførelse af ovenstående beslutninger og med bearbejdning og konkretisering i Europa-Parlamentet og Kommissionen. Det franske formandskab vil bl.a. fremme følgende:

- integration af uddannelse i "retningslinjerne for beskæftigelsen";

- fremme af livslang uddannelse og dennes rolle for beskæftigelsen;

- gennemførelsen af handlingsplanen eEurope;

- afskaffelse af hindringer for elevers, studerendes, læreres og forskeres frie bevægelighed (samlingen i Rådet (uddannelse) den 30.9.2000);

- færdiggørelse af arbejdet med at ændre og forenkle retningslinjerne for anerkendelse af eksamensbeviser;

- unge europæeres erhvervelse af en fælles kulturel referenceramme allerede fra grundskolen med undervisning i to sprog ud over modersmålet og med indførelse af den europæiske dimension i historieundervisningen;

- fælles gennemførelse på EU-niveau af et program for "elektronisk indlæring".

1.3.4.1. Den holdning, som Rådet (uddannelse) formulerede på samlingen den 9.11.2000 under det franske formandskab, er et betydeligt fremskridt for fremme af den europæiske dimension i uddannelsen:

- aktionsplan for mobilitet (en vejledende fortegnelse over 42 mulige foranstaltninger på mobilitetsområdet og overvindelse af hindringerne for mobilitet)

- fremtidige mål for uddannelsessystemerne (forbedre kvaliteten af uddannelsessystemerne i EU-medlemsstaterne og samtidig lette adgangen til uddannelse for samtlige unionsborgere)

- fremme af den åbne koordinationsmetode i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon

- fastlæggelse af, i hvilket omfang uddannelse kan anvendes til at fremme beskæftigelsesegnetheden.

1.3.4.2. Navnlig hvad angår mobiliteten, udgør beslutningen fra Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-8. december 2000 et væsentligt fremskridt. Med denne beslutning blev "fremme af mobilitet i Europa for unge, gymnasieelever, studerende, forskere og alle under uddannelse og deres undervisere ... et meget vigtigt politisk mål". Et mål, som regeringslederne i de 15 medlemsstater har erklæret, at de forpligter sig til at opfylde.

1.3.4.3. Definitionen af institutionen "livslang uddannelse" og metoderne til dens indførelse i Kommissionens memorandum herom(12) er ligeledes betydningsfuld. Ifølge dette memorandum skal livslang uddannelse i dag tjene følgende to lige vigtige målsætninger:

- fremme af aktivt borgerskab og

- fremme af beskæftigelsesegnetheden.

1.4. ØSU anser Lissabon-topmødets reaktion på de aktuelle europæiske uddannelsesbehov for at være særlig betydningsfuld - dvs. som væsentlig, vigtig og potentielt afgørende for EU's samlede udsigter. Og tillige som en reaktion, der på sigt skaber forudsætningerne for et europæisk uddannelsesrum, der kan supplere og dække huller i de eksisterende regionale og nationale uddannelsessystemer. Og endelig som en reaktion, der kan samle store dele af det europæiske samfund om at deltage i modelleringen af den nye virkelighed, som under alle omstændigheder daglig formes af den internationale, teknologiske, økonomiske, sociale og politiske udvikling.

1.4.1. På grundlag af ovenstående har ØSU omformuleret sin holdning til uddannelse og efteruddannelse, idet det med stor varsomhed nærmer sig såvel de generelle tanker bag udspillet som de enkelte delforslag i uddannelsesindsatsen.

1.4.2. ØSU udtrykker tilfredshed med, at Det Europæiske Råd på samlingen i Lissabon bekræftede den bekymring, som ØSU længe har næret for det europæiske uddannelsessystem og dette systems fremtidsudsigter. ØSU er ligeledes tilfreds med, at mange af dets gamle synspunkter nu er slået igennem og bakkes op af disse beslutninger. På denne baggrund og på grundlag af sin ekspertise og i henhold til de relevante procedurer udtrykker ØSU derfor gerne sin holdning dels til selve fremgangsmåden dels til essensen af det, som blev besluttet i Lissabon - synspunkter, der selvfølgelig har til formål at udfylde eventuelle tomrum og at klargøre eventuelle tvetydigheder samt præcisere andre elementer.

2. Generelle bemærkninger og iagttagelser

2.1. Uddannelsens fremtid og uddannelsens betydning for den europæiske integration er fra tid til anden blevet gjort til store problemer og har skabt intense konflikter i EU. Disse konflikter besværliggør en EU-strategi på uddannelsesområdet og har negativ effekt på Europas position. EU's indflydelse på uddannelsesområdet har hidtil især været begrænset til specifikke EU-programmer for bestemte sektorer og om bestemte emner. Det europæiske perspektiv og indhold har derimod været meget sparsomt i mange medlemsstaternes uddannelsessystemer(13).

2.2. ØSU anerkender og tror på, at "medlemsstaternes uddannelsessystemer med deres forskelligheder og særtræk udgør en rigdom af uvurderlig værdi, som ikke må gå tabt, men derimod skal udnyttes(14)". ØSU forstår desuden godt, at der har været hindringer for og vanskeligheder forbundet med udformningen af en uddannelsespolitik med europæisk perspektiv og indhold. Det henleder dog opmærksomheden på, at det er nødvendigt med en politik for en gennemgribende modernisering på uddannelsesområdet, en modernisering af såvel uddannelsens kvantitative og kvalitative sider som af hele uddannelsesstrukturen(15). En modernisering, som indebærer bestræbelser på at skabe ligevægt mellem uddannelsestraditionen i Europa, de behov, som den moderne europæiske virkelighed skaber - og (i endnu højere grad) de behov, som vil opstå i fremtidens Europa. En modernisering, der skal støtte sig på princippet om, at uddannelse ikke kun tjener økonomiske formål, men som bredere målsætning har at integrere det enkelte individ kulturelt og økonomisk m.m. En modernisering, som kræver nye definitioner af tid, sted, vilkår og midler for læring og uddannelse. Der er med andre ord brug for et anderledes skolesystem af høj kvalitet, der er karakteriseret af(16):

- bredere målsætninger end de aktuelle (der opfylder de krav, som informations- og videnssamfundet, diversiteten og den nye europæiske virkelighed og globaliseringen af økonomien stiller);

- en anden opbygning (som skal opfylde de nye behov, der følger med livslang uddannelse);

- et bredere elevgrundlag (der skal opfylde behovet for at forhøje den skolepligtige alder og de nye behov, som følger med livslang uddannelse);

- moderne hjælpemidler, metodologi og studieindhold (tilpasning og udnyttelse af nye teknologier, navnlig informationsteknologier i undervisningsprocedurer og -praksis).

2.3. ØSU tillægger de tendenser, som bl.a. kunne konstateres på Det Europæiske Råds ekstraordinære samling i Lissabon, Det Europæiske Råds samlinger i Santa Maria da Feira og i Nice og på samlingen i Rådet (uddannelse) den 17. december 1999, 8. juni 2000 og 9. november 2000(17) stor værdi og hilser dem velkommen. ØSU stiller sig især positivt til den politiske værdi af institutionen livslang uddannelse, der allerede i mange år har eksisteret i mange medlemsstater. Udviklingen af "livslang uddannelse som en grundlæggende komponent i den europæiske sociale model, blandt andet ved at fremme aftaler mellem arbejdsmarkedets parter" og med "en europæisk ramme" for, "hvilke nye grundlæggende færdigheder der skal erhverves gennem livslang uddannelse"(18), er bestemt et stort skridt fremad. Et stort skridt fremad er også ovennævnte Europæiske Råds opfordringer til medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen om at træffe de fornødne foranstaltninger inden for rammerne af deres kompetencer med henblik på at opfylde bl.a. følgende målsætninger:

- investeringerne pr. indbygger i menneskelige ressourcer bør øges betydeligt hvert år

- skoler og uddannelsescentre, der alle har adgang til Internettet, bør udvikles til lokale læringscentre med mange formål, der er tilgængelige for alle, idet de mest hensigtsmæssige metoder skal bruges for at nå en bred vifte af målgrupper(19).

2.4. På trods af disse meget positive tendenser i retning af mobilisering og dynamik i reformerne af uddannelsessystemet i Europa (på alle niveauer og i alle dele) kræver ØSU en fremskyndet gennemførelse af idéerne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære samling i Lissabon. Det mener desuden, at der er brug for en samlet indsats med henblik på en præcisering af begreber og en klarere afgrænsning af de enkelte niveauers beføjelser og roller i uddannelsesindsatsen. Endelig foreslår ØSU, at hele indsatsen følges og evalueres løbende på alle niveauer. ØSU ønsker og er parat til at deltage i en sådan løbende overvågning og evaluering.

2.4.1. I den forbindelse gør ØSU på grundlag af sin informationsrapport om uddannelsens europæiske dimension og andre nyere ØSU-dokumenter(20) opmærksom på følgende og foreslår:

2.4.1.1. Efter ØSU's mening skal den formelle undervisning først og fremmest baseres på humanistiske værdier. Ethvert valg, der træffes i uddannelsesplanlægningen, bør således stemme overens med disse værdier. Ikke mindst i dag, hvor behovet for en hurtig tilpasning til ny teknologi og nye økonomiske forhold risikerer at forrykke balancen, er det vigtigt at holde fast i uddannelsens humanistiske dimension. Den ny teknologi og de nye økonomiske realiteter bliver forståelige og acceptable i det omfang, de tjener mennesket og samfundet. De 15 regeringschefer og Det Europæiske Råd er sikre garanter over for det europæiske samfund for, at uddannelsen i Europa ikke mister sine centrale målsætninger og sin humanistiske identitet.

2.4.1.2. Efter ØSU's vurdering kan uddannelsen tilpasses de nye vilkår og effektiviteten øges ved at styrke den humanistiske identitet og ved at træffe de valg, der blev foreslået på samlingen i Lissabon. Valg, der vil skabe kommunikation og samarbejde mellem de nationale og regionale systemer. Valg, som vil etablere et europæisk uddannelsesrum dér, hvor der er brug for det, med respekt for de nationale systemers forskelligartethed og mangfoldighed. Valg, som i sidste instans vil skabe forudsætningerne for en effektiv overvindelse af hindringer, der måtte dukke op i overgangsperioden, indtil informations- og videnssamfundet er en realitet i Europa.

2.4.1.3. Langt den overvejende del af det organiserede civilsamfund ser uddannelse som et anliggende, der er både nationalt og europæisk. Dette indebærer bl.a., at dialogen på europæisk plan må styrkes, og at høringsmekanismerne mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne om uddannelsesspørgsmål må udbygges. Alle ansøgerlande skal efter ØSU's mening inddrages i høringsproceduren og proceduren for den sociale dialog.

2.4.1.4. Som tidligere nævnt, mener ØSU også, at den nye tilgang til uddannelse, den nye skole, internt skal være styret af en enhedslogik og skal kunne opfylde alle uddannelsens europæiske, nationale og lokale uddannelsesbehov. Den skal navnlig kunne opfylde

- Europas flerkulturelle og flersproglige behov (som opstår ved migration og ved økonomiens ekspansion og globalisering)

- de behov, som følger med de europæiske borgeres frie bevægelighed (f.eks. anerkendelse af eksamensbeviser)

- de behov, som affødes af livslang uddannelse som institution.

2.4.1.5. ØSU foreslår delt ansvar for de dele af uddannelsesvæsenet, der vedrører europæisk integration, dannelsen af de europæiske borgere (aktive, flerkulturelle og flersprogede borgere), og generelt for de områder, som, hvis medlemsstaterne er enige, kan føre til etableringen af partnerskaber.

2.4.1.6. Endelig foreslår ØSU, at den åbne koordinationsmetode tages i anvendelse til planlægning og udvikling af livslang uddannelse og til alt, hvad der har relation til informations- og vidensamfundet (nye områder), samt grundlæggelse af et moderne forskningsinstitut for uddannelsesstudier, som skal levere statistik om udviklingen på uddannelsesområdet. Instituttet kan levere vigtige europæiske data til medlemsstaterne og således medvirke til, at debatten foregår på et sagligt grundlag. Opmærksomheden henledes på, at EU's uddannelsesaktioner lettere accepteres af lokalsamfundene, når de refererer til de nye uddannelsesområder og ledsages af videnskabelig dokumentation. Omvendt godtages aktioner vedrørende de traditionelle uddannelsesområder ikke - især ikke hvis de mangler videnskabeligt belæg.

2.5. ØSU er særlig optaget af spørgsmålet om indførelse af et europæisk uddannelsesrum. Et rum, som med den seneste udvikling, får et bredere indhold og bliver til et europæisk lærings- og uddannelsesrum. I dette rum placerer ØSU ikke kun uddannelsens europæiske dimension, men tillige enhver anden udfordring eller procedure knyttet til indlæring, der vedrører de europæiske borgere. Dette rum omfatter følgelig livslang læring og indføring af alle europæiske borgere - uanset alder - i informationssamfundets redskaber og logik. Det omfatter de europæiske borgeres tilegnelse af og bevidstgørelse om den nye virkelighed, som skabes af globaliseringen i alle dens afskygninger. Det omfatter den vanskelige tilpasningsproces for de europæiske borgere til de nye drifts- og udviklingstempi, som er fulgt i kølvandet på de moderne teknologier. Endelig omfatter det de europæiske borgeres uddannelse i europæisk integration - en uddannelse, som uden at løsrive sig fra de historiske rødder, vil forme Europa og europæerne i det næste årtusind.

2.5.1. Forholdet mellem det europæiske lærings- og uddannelsesrum og de tilsvarende nationale og regionale rum må ikke være præget af konkurrence. Forholdet skal baseres på samarbejde, de forskellige rum skal komplementere hinanden og udvikle sig dialektisk. Opstillingen af fælles mål og af strategier for, hvordan disse mål indfris, udveksling af god praksis, læreres og elevers mobilitet, sammenknytning i netværk, kvalitetsrapporter og sammenlignende statistikker, elektronisk kommunikation m.m. udgør grundlaget for, at de nationale uddannelsespolitikker kan mødes, og samtidig en fælles platform for EU-beslutninger og -aktioner vedrørende læring (indhold).

2.5.2. På ovenstående baggrund mener ØSU, at konjunkturerne er gunstige for, at EU skrider til strategisk handling på uddannelsesområdet (definition af det europæiske lærings- og uddannelsesrums art og indhold). Skal dette mål opfyldes, bliver det nødvendigt med en velforberedt og reel dialog mellem alle parter og på alle niveauer. En dialog, som under alle omstændigheder allerede er sat i gang med Lissabon-beslutningerne og en dialog, som ØSU gerne deltager i.

3. Særlige bemærkninger

3.1. Inden for rammerne af ovenomtalte dialog og på baggrund af de seneste tendenser i Det Europæiske Råd og i Rådet stiller ØSU i forlængelse af sit hidtidige arbejde følgende konkrete forslag:

3.1.1. Der må omgående iværksættes en samlet mobilisering med henblik på at opfylde målene og gennemføre de beslutninger, som blev truffet på Det Europæiske Råds samlinger i Lissabon, Santa Maria da Feira og Nice. Det principielt vigtigste spørgsmål i forbindelse med denne mobilisering er at informere de europæiske uddannelsesvæsener og de europæiske borgere. Hovedansvaret for en velplanlagt, integreret oplysningskampagne skal efter ØSU's mening tildeles Kommissionen. Under denne kampagne kan aktører i den nuværende uddannelsessektor (lærere, forældre, elever og studerende) samt selvfølgelig arbejdsmarkedets parter og mere generelt det organiserede civilsamfund spille en vigtig rolle.

3.1.2. Mål, rolle- og ansvarsfordeling bør præciseres bedre. Navnlig haster det med en beskrivelse, præcisering og formidling af

- målene for livslang uddannelse,

- de nye grundlæggende færdigheder,

- metoder for anerkendelse af kvalifikationer,

- den nye skoles rolle i bred forstand, som "lokale læringscentre med mange formål"(21),

- det tertiære uddannelsesniveaus nye rolle og de generelle rammer, inden for hvilke de forskellige uddannelsesdimensioner vil udvikle sig fra nu af.

3.1.2.1. Specielt hvad angår livslang uddannelse, mener ØSU, at den er en grundlæggende metode til at indføre de europæiske borgere i logikken bag vidensamfundet(22), nye teknikker og den såkaldte "ny økonomi". Livslang uddannelse skal opfylde behovet for tilpasning til den nye virksomhedskultur og fremme af nye sociale færdigheder. Den er endvidere et intelligent svar på den nye logik og det nye tempo, hvormed disse udfordringer trænger sig på. En metode, hvormed de aktive EU-borgere kan få kendskab til den nye globale, politiske, økonomiske, sociale og teknologiske udvikling.

3.1.2.2. ØSU foreslår, at der udvikles en række innovative europæiske pilotprojekter omkring netværk til erfaringsudvekslinger, programmel, sommerskoler, brug af eksisterende europæiske uddannelsesinstitutioner m.m. - projekter, der skal gå andre veje end de eksisterende modeller.

3.1.2.3. Med hensyn til skolens nye rolle og dens multifunktionelle dimension henleder ØSU opmærksomheden på og understreger, at der er grænser for, hvad den kan udrette. Skolen kan således ikke løse alle samfundets problemer. Men den kan helt sikkert bidrage til løsningen. På denne baggrund foreslår ØSU en skole, som er:

- demokratisk, åben for påvirkninger og progressiv i planlægningen af sine funktioner;

- effektiv i gennemførelsen af sin planlægning;

- en multifunktionel helhedskole i den forstand, at den henvender sig til alle borgere i et givet område (med stor lydhørhed over for egenart og forskellighed) gennem hele livet og bidrager til at opfylde deres behov for integration og beskæftigelse;

- smidigt og dynamisk justerbar til den fremtidige udvikling på ethvert område uanset denne udviklings takt og tempo;

- innovativ, for så vidt angår forskning og løsninger på problemer;

- eksperimentel i forbindelse med etableringen af partnerskaber til løsning af arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesproblemer og til fremme af iværksætterånd;

- attraktiv, både i den forstand at den tiltrækker borgerne (navnlig personer med særlige behov) og i den forstand at den kan tiltrække og holde på talentfulde lærere;

- kommunikationsfremmende ved at tilstræbe stadig flere udvekslinger internt, øget kontakt og flere netværk i Europa; erkendelsessøgende ved at anvende en logik og mekanismer, der til stadighed tjekker en given videns gyldighed; informationsformidlende ved løbende at forsyne de borgere, den står i kontakt med, med gyldige informationer;

- lokal og regional i den forstand, at den står i direkte kontakt med lokalsamfundet og borgerne;

- national, forstået som beskyttelse, opdyrkning og udvikling af særlige nationale kulturelle træk;

- europæisk, forstået ikke kun som deltagelse i og påvirkning af den aktuelle europæiske udvikling, men også som opdyrkning, anvendelse og beskyttelse af europæiske værdier, den europæiske kultur, de resultater, Europa har opnået på det sociale område, og den europæiske integrations historie (årsagerne bag integrationsprocessen, EU's virkemåde og politik, EU-borgernes stilling - deres rettigheder og pligter).

3.1.2.4. I forbindelse med afgrænsningen af og indholdet i uddannelsens forskellige former og dimensioner ønsker ØSU at henlede opmærksomheden på, at

- livslang uddannelse skal kobles tæt til den formelle uddannelse. Dette betyder bl.a., at den formelle uddannelse får en langsigtet karakter, og at livslang læring tager form af en politisk forpligtelse. Det betyder desuden, at koblingen mellem den obligatoriske uddannelse og livslang læring skal foregå løbende og i et kontinuerligt dialektisk samspil;

- førskoleundervisningen er den første, meget vigtige del af det formelle uddannelsessystem, og at den obligatoriske del af den systematiske uddannelse - førskoleundervisning ikke medregnet - bør tilpasses de nye målsætninger. Pensum skal udvides til at omfatte de færdigheder og det grundlæggende undervisningsstof, som de nye udfordringer kræver (informationssamfundet, den ny økonomi, den nye situation i Europa osv.) I denne del af uddannelsessystemet må man også løse problemerne med funktionel og teknologisk analfabetisme, så livslang læring kan fungere uhindret;

- undervisningshjælp til børn med særlige undervisningsbehov straks bør sættes i værk, når der konstateres omstændigheder, som gør det tilrådeligt, uanset barnets alder, eller når der kan spores en risiko.

4. Henstillinger

ØSU ønsker på baggrund af det sidste års tids meget vigtige beslutninger for det europæiske uddannelsesvæsen og på grundlag af

- meldingerne fra de økonomiske og sociale organisationer, som det repræsenterer, og

- dets hidtidige stillingtagen til uddannelse og efteruddannelse

at henstille til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

4.1. At fortsætte og styrke bestræbelserne på at etablere et reelt europæisk lærings- og uddannelsesrum. Med andre ord et rum, der på en positiv måde udnytter vores forskelligheder som komplementære størrelser. Et rum, der vil forme den efterhånden absolut nødvendige fælles europæiske politiske bevidsthed. Et rum med synergieffekt og dialektisk, komplementær indvirkning på de tilsvarende nationale og regionale rum. Og endelig et rum, der klart udgør forudsætningen for en yderligere forøgelse af vore økonomiske præstationer og fortjenester. ØSU anbefaler inden for rammerne af en åben koordination og regelmæssig benchmarking, at følgende områder bliver omfattet af det europæiske lærings- og uddannelsesrum:

- områder, der er knyttet til den europæiske integration og dannelsen af den moderne europæiske borgers bevidsthed;

- de nye uddannelsesområder, som f.eks. livslang uddannelse, samt dem, der har relation til informationssamfundet og den ny økonomi.

4.2. At være særlig opmærksom på, hvordan det europæiske lærings- og uddannelsesrum etableres. Der skal tages højde for omfanget af de ændringer, som kræves i enkeltpersoners og lokalsamfundets bevidsthed. Det skal stå klart, at kursen hen imod videnssamfundet og den ny økonomi i Europa vil foregå efter en bevidst og aftalt plan. Det skal ligeledes være klart, at moderniseringen af skolen først og fremmest er ensbetydende med orientering mod opfyldelsen af borgernes og samfundets aktuelle behov. Behov, som udløses af den europæiske integration, globaliseringen, de nye teknologier og beskæftigelsesevnen.

4.3. Især at prioritere mobilitet: enhver form for mobilitet i uddannelsessystemet; elektronisk og pragmatisk mobilitet; lærere, elevers og studerendes mobilitet; nye tankers og god praksis' mobilitet. Nice-topmødets beslutning og handlingsplan på området er et meget positivt fremskridt. Et fremskridt, der kan understøttes yderligere og skabe nye kommunikationsnet mellem de nationale uddannelsessystemer. Efter ØSU's mening bør endemålet med hele indsatsen for at fjerne hindringer for mobilitet i uddannelsen være, at enhver EU-borger får mulighed for at studere - om så bare en kort periode - i et andet EU-land end sit eget. Denne mulighed skal efter ØSU's opfattelse være en EU-borgerret.

4.4. Livslang uddannelse er for ØSU nøglen til at indføre EU-borgerne i informationssamfundet, de nye teknologier og den nye økonomi. Derfor anbefaler ØSU, at der gøres mest mulig brug af Kommissionens memorandum om livslang uddannelse og af samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter. Det anbefaler også, at de lokale multifunktionelle uddannelsescentre udvikles snarest muligt, så de bl.a. kan tage sig af livslang uddannelse.

4.5. ØSU anser "eLearning"-initiativet for en vigtig europæisk indsats for at bringe europæerne ind i den digitale alder - en indsats, der især skal fremme brugen af Internettet, skabe netværk mellem uddannelsesinstitutioner og udvikle virtuel mobilitet. Derfor anbefaler det, at hindringer for en effektiv udvikling af initiativet fjernes hurtigst muligt. Blandt disse hindringer indtager prisen, kvaliteten af den elektroniske infrastruktur, udgifterne til telekommukationsforbindelser, digitalt indhold og sprog på Internettet en fremtrædende plads.

4.6. ØSU anser den foreslåede åbne koordinationsmetode - en metode, der er baseret på benchmarking - for at være en procedure, der vil have en positiv og befordrende effekt på opbygningen af et dynamisk europæisk lærings- og uddannelsesrum. Det anbefaler dog, at man er særlig omhyggelig med at sikre oplysningernes pålidelighed og sammenlignelighed.

4.7. Ud over uddannelsens europæiske dimension og det europæiske rum for læring og uddannelse ønsker ØSU at fremhæve, at der fortsat er behov for at definere uddannelsen ud fra internationale, humanistiske værdier. På denne baggrund anbefaler det, at ethvert valg inden for uddannelsesplanlægningen sker i overensstemmelse med disse værdier.

4.8. ØSU ser klart og understreger uddannelsens vigtige rolle for den europæiske integrations fremtidsudsigter. Det anbefaler, at man på enhver måde søger at fastholde uddannelsen i forgrunden af det politiske, økonomiske og sociale liv i Europa, hvilket kan opnås ved at føre en åben, løbende og indholdsrig dialog om, hvad der bør ske med den europæiske uddannelse i det 21. århundrede. En dialog, som alle opfordres til at deltage i: EU-institutionerne, medlemsstaterne såvel som ansøgerlandene, arbejdsmarkedets parter og enhver anden social og økonomisk organisation, eksperter på uddannelsesområdet og enhver aktiv EU-borger. ØSU deltager gerne i denne dialog.

Bruxelles, den 1. marts 2001.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Det Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium besluttede den 27. maj 1999 under henvisning til forretningsordenens artikel 26 at udarbejde en informationsrapport om "Uddannelsens europæiske dimension: art, indhold og perspektiver".

Den 13. juni 2000 vedtog Sektionen for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder enstemmigt det forslag til informationsrapport, som den havde udført det forberedende arbejde til, og som studiegruppen havde udarbejdet med Christoforos Koryfidis som ordfører og Bernd Rupp som medordfører. På plenarforsamlingen den 13. Juli 2000 bekræftedes sektionens vedtagelse, og det blev besluttet at sende informationsrapporten til de andre EU-institutioner.

(2) UNESCO-rapporten om uddannelse i det 21. årh. - introduktion ved Jacques Delors.

(3) Det Europæiske Råd i Lissabon (23.-24. marts 2000) - Formandskabets konklusioner pkt. 5 (http://ue.eu.int/da/info/eurocouncil/index.htm) - Se også ØSU's udtalelse (CES 244/2000 - pkt. 5 og 8) vedrørende Lissabon-topmødet.

(4) Ibidem pkt. 25.

(5) Ibidem.

(6) Ibidem pkt. 27.

(7) Flere oplysninger: ibidem pkt. 13.

(8) Som ovenfor, pkt. 27 og samlingen i Rådet (uddannelse) den 8.6.2000.

(9) Se pressemeddelse fra 2270. samling i Rådet (uddannelse) den 8.6.2000.

(10) Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira (19.-20. juni 2000), pkt. 32 http://ue.eu.int/da/info/eurocouncil/index.htm.

(11) Se det franske EU-formandskabs prioriteter - pkt. 1, 2. led http://presidence.europe.fr/pfue/static/access3.htm.

(12) Se SEK(2000) 1832.

(13) http/www.ces.eu.int/en/org/fr_org_6_sections.htm.

(14) http/www.ces.eu.int/en/org/fr_org_6_sections.htm.

(15) Som ovenfor - pkt. 3.1.

(16) Som ovenfor - pkt. 3.1.

(17) Se indledningen ovenfor, pkt. 1.3, 1.3.1 og 1.3.2.

(18) Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000, pkt. 26 og 29.

(19) Ibidem pkt. 26.

(20) "Beskæftigelse, økonomiske reformer og social samhørighed" - EFT C 117 af 26.4.2000; "Europæisk samarbejde om evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen" - EFT C 168 af 16.6.2000.

(21) Se formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000, pkt. 26, 3. led.

(22) EFT C 117 af 26.4.2000.