EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D0252

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/252 af 25. november 2015 om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til udbetaling af forskud

OJ L 47, 24.2.2016, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/252/oj

24.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 47/5


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/252

af 25. november 2015

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til udbetaling af forskud

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (1), særlig artikel 4a, stk. 4,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (2), særlig punkt 11,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (»fonden«) har til formål at sætte Unionen i stand til at reagere hurtigt, effektivt og fleksibelt i nødsituationer og udvise solidaritet med befolkningen i katastroferamte regioner.

(2)

Fonden må ikke overstige et maksimumbeløb på 500 mio. EUR (2011-priser) som fastsat i artikel 10 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3).

(3)

I artikel 4a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2012/2002 fastsættes det, at fonden kan anvendes for et beløb på højst 50 000 000 EUR til udbetaling af forskud, og at de tilsvarende bevillinger optages i Unionens almindelige budget —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 stiller Den Europæiske Unions Solidaritetsfond et beløb på 50 000 000 EUR til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger til udbetaling af forskud.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 25. november 2015.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

N. SCHMIT

Formand


(1)  EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

(2)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(3)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).


Top