EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0437

2013/437/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 14. august 2013 om ændring af afgørelse 2010/642/EU om godkendelse af en metode til klassificering af svinekroppe i Grækenland og om ophævelse af beslutning 89/449/EØF om godkendelse af en metode til klassificering af svinekroppe i Grækenland (meddelt under nummer C(2013) 5302)

EUT L 220 af 17.8.2013, p. 49–52 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT L 220 af 17.8.2013, p. 24–27 (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2013/437/oj

17.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/49


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 14. august 2013

om ændring af afgørelse 2010/642/EU om godkendelse af en metode til klassificering af svinekroppe i Grækenland og om ophævelse af beslutning 89/449/EØF om godkendelse af en metode til klassificering af svinekroppe i Grækenland

(meddelt under nummer C(2013) 5302)

(Kun den græske udgave er autentisk)

(2013/437/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 43, litra m), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 89/449/EØF (2) godkendtes tre metoder til klassificering af svinekroppe i Grækenland. Grækenland har til Kommissionen oplyst, at klassificeringsmetoderne har udviklet sig betydeligt siden vedtagelsen af beslutningen, og at der er konstateret ændringer i svinebestanden. De tre klassificeringsmetoder, der godkendtes ved den pågældende beslutning, kan derfor ikke længere anvendes.

(2)

Ved Kommissionens afgørelse 2010/642/EU (3) godkendtes én metode til klassificering af afhudede svinekroppe i Grækenland.

(3)

Grækenland har udarbejdet to nye ajourførte klassificeringsmetoder og anmodet Kommissionen om at godkende disse to nye metoder til klassificering af svinekroppe på landets eget område og har i forbindelse hermed fremlagt en detaljeret beskrivelse af dissektionsforsøgene og angivet de principper, som metoderne er baseret på, resultaterne af dissektionsforsøgene og de ligninger, der er anvendt til at vurdere procentindholdet af magert kød i den protokol, som er omhandlet i artikel 23, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2008 (4).

(4)

En gennemgang af anmodningen har vist, at betingelserne for godkendelse af de pågældende klassificeringsmetoder er opfyldt. Disse klassificeringsmetoder bør derfor godkendes i Grækenland.

(5)

Afgørelse 2010/642/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Beslutning 89/449/EØF bør ophæves.

(7)

Ændringer af apparater og klassificeringsmetoder bør kun tillades, hvis de er udtrykkeligt godkendt ved en kommissionsafgørelse.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2010/642/EU foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

1.   Brugen af følgende metode til klassificering af svinekroppe i henhold til pkt. B.III, stk. 1, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 i Grækenland godkendes i henhold til stk. 1 i B.IV i det pågældende bilag: »OptiScan TP«-apparatet med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del I i bilaget til denne afgørelse.

2.   Brugen af følgende metoder til klassificering af afhudede svinekroppe i henhold til pkt. B.IV, stk. 1, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 i Grækenland godkendes:

a)

»OptiScan TP«-apparatet med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del I i bilaget til denne afgørelse.

b)

»Hennessy Grading Probe (HGP4)«-apparatet med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del II i bilaget til denne afgørelse.«

2)

Bilaget erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Beslutning 89/449/EØF ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Hellenske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. august 2013.

På Kommissionens vegne

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  Kommissionens beslutning 89/449/EØF af 17. juli 1989 om godkendelse af en metode til klassificering af svinekroppe i Grækenland (EUT L 214 af 25.7.1989, s. 17).

(3)  Kommissionens afgørelse 2010/642/EU af 25. oktober 2010 om godkendelse af en metode til klassificering af svinekroppe i Grækenland (EUT L 280 af 26.10.2010, s. 60).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2008 af 10. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til EF-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af voksent kvæg, svin og får og for indberetning af priser (EUT L 337 af 16.12.2008, s. 3).


BILAG

»BILAG

METODER TIL KLASSIFICERING AF SVINEKROPPE I GRÆKENLAND

Del I

OptiScan-TP

1.

Reglerne i denne del anvendes, hvis svinekroppene klassificeres ved hjælp af »OptiScan-TP«-apparatet.

2.

OptiScan TP-apparatet skal være forsynet med en digital billedgenerator, der tager et belyst foto af de to målepunkter på kroppene. Billederne benyttes til at beregne spæk- og muskeltykkelsen efter topunktsmetoden »Zwei-Punkte Messverfahren (ZP)«.

OptiScan TP-apparatet omregner selv måleværdierne til beregnet indhold af magert kød. Fotografierne lagres og kan senere kontrolleres. Det integrerede Bluetooth® -interface gør det nemt at overføre data.

3.

Svinekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel:

3a.

Formel til klassificering af svinekroppe, hvis præsentation svarer til stk. 1 punkt B.III i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007:

Formula

hvor:

Ŷ

=

det beregnede indhold af magert kød i svinekroppen i procent

Χ1

=

mindste spæklagstykkelse (inkl. svær) i mm over M. gluteus medius

Χ2

=

lumbarmuskeltykkelsen i mm, målt som den korteste afstand fra den forreste (kraniale) del af lændemusklen M. gluteus medius til den øverste (dorsale) del af rygmarvskanalen.

3b.

Formel til klassificering af afhudede svinekroppe:

Formula

hvor:

Ŷ

=

det beregnede indhold af magert kød i svinekroppen i procent

Χ1s

=

mindste spæklagstykkelse (ekskl. svær) i mm over M. gluteus medius

Χ2

=

lumbarmuskeltykkelsen i mm, målt som den korteste afstand fra den forreste (kraniale) del af lændemusklen M. gluteus medius til den øverste (dorsale) del af rygmarvskanalen.

Formlerne gælder for kroppe på mellem 50 og 110 kg.

Del II

Hennessy Grading Probe (HGP 4)

1.

Reglerne i denne del anvendes, hvis svinekroppene klassificeres ved hjælp af »Hennessy Grading Probe (HGP 4)«-apparatet.

2.

Apparatet er forsynet med en sonde med en diameter på 5,95 mm (og på 6,3 mm på den kniv, der er anbragt på enden af sonden) med en fotodiode (Siemens LED af typen LYU 260-EO) og fotodetektor af typen Silonex SLCD-61N1 og en dybdeanvendelse på mellem 0 og 120 mm. Måleværdierne udtrykkes i beregnet indhold af magert kød ved hjælp af HGP 4 alene eller en datamat, der er forbundet med apparatet.

3.

Svinekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel:

Formula

hvor:

Ŷ

=

det beregnede indhold af magert kød i svinekroppen i procent

Χ1

=

spæklagets tykkelse (eksklusive svær) i mm, målt 8 cm fra svinekroppens midterlinje ved bageste ribben

Χ2

=

spæklagets tykkelse (eksklusive svær) i mm, målt 6 cm fra svinekroppens midterlinje mellem tredje- og fjerdebageste ribben

Χ3

=

muskeltykkelse i mm, målt på samme tid og sted som X2.

Formlen gælder for kroppe på mellem 60 og 120 kg.«


Top