EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0344

Rådets afgørelse 2012/344/FUSP af 23. marts 2012 om undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Albanien om rammerne for Republikken Albaniens deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer

EUT L 169 af 29.6.2012, p. 1–1 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/344/oj

Related international agreement

29.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 169/1


RÅDETS AFGØRELSE 2012/344/FUSP

af 23. marts 2012

om undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Albanien om rammerne for Republikken Albaniens deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37, og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218, stk. 5 og 6,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»HR«), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Betingelserne for tredjelandes deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer bør fastlægges i en rammeaftale om sådan mulig fremtidig deltagelse og ikke ved fastlæggelse af betingelserne for hver enkelt operation.

(2)

Efter vedtagelsen af Rådets afgørelse den 26. april 2010 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger har HR forhandlet en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Albanien om rammerne for Republikken Albaniens deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer (»aftalen«).

(3)

Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Albanien om rammerne for Republikken Albaniens deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer (»aftalen«) godkendes herved på Unionens vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Unionen.

Artikel 3

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, i aftalen.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2012.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


Top