EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0732

2011/732/: Rådets afgørelse af 8. november 2011 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kap Verde om visse aspekter af lufttrafik

EUT L 294 af 12.11.2011, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/732/oj

Related international agreement

12.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/3


RÅDETS AFGØRELSE

af 8. november 2011

om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kap Verde om visse aspekter af lufttrafik

(2011/732/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 8, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet bemyndigede i sin afgørelse af 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en EU-aftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(2)

Kommissionen har på Unionens vegne forhandlet en aftale med Republikken Kap Verde (»aftalen«) om visse aspekter af lufttrafik i overensstemmelse med de mekanismer og direktiver, der blev fastsat i bilaget til Rådets afgørelse af 5. juni 2003.

(3)

Aftalen blev undertegnet på Unionens vegne den 23. marts 2011 med forbehold af senere indgåelse i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2011/228/EU (1).

(4)

Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om visse aspekter af lufttrafik (aftalen) godkendes herved på Unionens vegne (2).

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den person, der er beføjet til at foranstalte den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 8, stk. 1.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2011.

På Rådets vegne

J. VINCENT-ROSTOWSKI

Formand


(1)  EUT L 96 af 9.4.2011, s. 1.

(2)  Aftalen blev offentliggjort i EUT L 96 af 9.4.2011, s. 2, sammen med afgørelsen om undertegnelse.


Top