19.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 249/16

(1)

Ved skrivelse af 5. november 2012 (1) og efter drøftelser forud for anmeldelsen modtog Tilsynsmyndigheden en anmodning fra den norske regering om at vedtage en beslutning om anvendelsen af artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF på råolieaktiviteterne på Norges kontinentalsokkel ("NKS"). I sin skrivelse af 25. januar 2013 anmodede Tilsynsmyndigheden den norske regering om at forelægge yderligere oplysninger (2). Den norske regering sendte sit svar til Tilsynsmyndigheden i en skrivelse af 15. februar 2013 (3). Anmeldelsen og svaret fra den norske regering blev drøftet på en telefonkonference den 4. marts 2013 (4). Ved skrivelser fra Tilsynsmyndigheden af 22. marts 2013 blev Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler hørt og anmodet om at afgive udtalelse ved skriftlig procedure (5). Efter optælling af medlemmernes stemmer afgav Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler en positiv udtalelse om udkastet til Tilsynsmyndighedens beslutning den 16. april 2013 (6).

(2)

Anmodningen fra den norske regering vedrører efterforskning og produktion af råolie og naturgas på NKS, herunder udvikling (dvs. opførelse af passende infrastruktur til kommende produktion, f.eks. produktionsplatforme, rørledninger, terminaler osv.). Den norske regering har i sin anmodning beskrevet tre aktiviteter:

(3)

Hensigten med artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF er at give mulighed for en fritagelse for kravene i bestemmelserne om offentlige aftaler i en situation, hvor markedsaktørerne er undergivet almindelige konkurrencevilkår. I direktivets artikel 30, stk. 1, hedder det:

"Kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udførelse af en af de i artikel 3-7 omhandlede aktiviteter, er ikke underlagt dette direktiv, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri."

(4)

I direktivets artikel 30, stk. 1, fastlægges der to krav, som begge skal være opfyldt, hvis Tilsynsmyndigheden skal kunne vedtage en positiv beslutning vedrørende en anmodning om undtagelse i henhold til artikel 30, stk. 4, under hensyntagen til direktivets artikel 30, stk. 6.

(5)

Det første krav i artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF er, at aktiviteten skal finde sted på et marked, hvortil adgangen er fri. I henhold til direktivets artikel 30, stk. 3, "betragtes adgangen til et marked som fri, hvis medlemsstaten har gennemført og anvender bestemmelserne i den fællesskabslovgivning, der er anført i bilag XI". I direktivets bilag XI oplistes flere direktiver.

(6)

Blandt de direktiver, der er oplistet i bilag XI, er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (7), som blev indarbejdet i EØS-lovgivningen i 1995, og hvortil der henvises i punkt 12 i bilag IV til EØS-aftalen.

(7)

Direktiv 98/30/EF er blandt de direktiver, der er oplistet i bilag XI. Dette direktiv er erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF. Sidstnævnte blev indarbejdet i EØS-lovgivningen i 2005 og fremgår i punkt 23 i bilag IV til EØS-aftalen (8).

(8)

Adgangen til markedet kan således betragtes som fri, hvis den norske stat har gennemført og anvender de retsakter, der er anført i punkt 12 og 23 i bilag IV til EØS-aftalen, dvs. henholdsvis direktiv 94/22/EF og direktiv 2003/55/EF (9).

(9)

Det andet krav i artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF er, at aktiviteten i den EFTA-stat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, "anvendes kriterier, som er i overensstemmelse med konkurrencereglerne i traktaten, såsom de pågældende varers eller tjenesteydelsers særlige kendetegn, eventuelle alternative varer eller tjenesteydelser, prisvilkårene, og om der findes eller vil kunne findes mere end en leverandør af de pågældende varer eller tjenesteydelser" (10).

(10)

Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, bør bedømmes på grundlag af forskellige indikatorer, hvoraf ingen nødvendigvis er afgørende i sig selv. Hvad angår de markeder, der er omfattet af denne beslutning, er hovedaktørernes markedsandel på et givet marked et af de kriterier, som bør tages i betragtning. Et andet kriterium er koncentrationsgraden på disse markeder (11). Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til den pågældende sektors særlige kendetegn. Da vilkårene varierer for de forskellige aktiviteter, der er omfattet af denne afgørelse, foretages der en særskilt vurdering for hver aktivitet eller hvert marked.

(11)

Denne beslutning er udelukkende truffet for at indrømme en fritagelse i henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF og berører ikke anvendelsen af konkurrencereglerne.

(12)

Den norske lov om råolie (12) udgør retsgrundlaget for tilladelsesordningen for råolieaktiviteter på NKS. Loven om råolie og bekendtgørelserne om råolie regulerer tildelingen af tilladelser til efterforskning og produktion af råolie og naturgas på NKS. Det norske olie- og energiministerium giver meddelelse om, hvilke blokke selskaber kan ansøge om tilladelse til. Den norske konge tildeler produktionstilladelsen. Tildelingen af en produktionstilladelse foregår på grundlag af faktuelle og objektive kriterier (13). Sædvanligvis tildeles en produktionstilladelse til en gruppe selskaber, hvoraf ét selskab udnævnes som den aktør, der er ansvarlig for den daglige forvaltning af tilladelsen.

(13)

I Norge er der to typer tilladelsesrunder: i) de tilladelsesrunder, der omfatter umodne områder på NKS (nummererede tilladelsesrunder), og ii) APA-runder (Awards in Predefined Areas – tildelinger i på forhånd definerede områder), som omfatter modne områder. De to typer tilladelsesrunder er de samme, bortset fra den måde, hvorpå de indledes. APA-tilladelsesrunderne gennemføres årligt og omfatter arealer på NKS, der betragtes som modne (dvs. med velkendt geologi) (14). Nummererede tilladelsesrunder gennemføres (gennemsnitligt) hvert andet år for umodne områder (dvs. med nærmest ukendt geologi) (15). De nummererede tilladelsesrunder indledes af det norske olie- og energiministerium, som opfordrer selskaber med aktiviteter på NKS til at udpege områder (blokke), som de ønsker at få medtaget i den kommende tilladelsesrunde. De juridiske vilkår (love, bekendtgørelser, tilladelsesdokumenter) for de to typer tilladelsesrunder er nøjagtigt de samme. Den norske regering har oplyst Tilsynsmyndigheden om, at de efterforskningsaktiviteter, der gennemføres i forbindelse med de to typer tilladelsesrunder, også er de samme.

(14)

I forbindelse med tilladelsesrunderne ansøger kvalificerede olieselskaber om produktionstilladelser, dvs. eneret til råolieaktiviteter på NKS. Som fastlagt i afsnit 1-6 c) i den norske lov om råolie omfatter råolieaktiviteter alle aktiviteter i forbindelse med undersøiske råoliedepoter, f.eks. efterforskning, efterforskningsboring, produktion, transport, udnyttelse og nedlukning, herunder planlægning af sådanne aktiviteter, dog ikke bulksøtransport. I tilladelsesrunderne ansøger selskaber således om eneret til efterforskning efter og produktion af eventuel råolie og naturgas, der måtte blive opdaget i de områder, som er omfattet af produktionstilladelsen.

(15)

Når der gøres en opdagelse af råolie og/eller naturgas, er indehaverne af tilladelsen, hvis de beslutter at udvikle feltet, forpligtede til at indsende en plan for udvikling og drift ("PUD") af feltet til det norske olie- og energiministerium med henblik på godkendelse (16). Godkendelsen af PUD'en giver indehaveren af tilladelsen eneret til at påbegynde udvikling og efterfølgende produktion. Produceret olie bliver den enkelte tilladelsesindehavers ejendom.

(16)

De selskaber, der er indehavere af tilladelser på NKS, omfatter alt fra store internationale olieselskaber til meget små olieselskaber, hvoraf mange er nye aktører på NKS, der er kommet til igennem de seneste ca. 10 år.

(17)

Tabellerne nedenfor er indsendt af den norske regering og illustrerer aktiviteterne på NKS, hvad angår nye tildelte produktionstilladelser, tildelte arealer og antal selskaber på NKS (17).

Nye tildelte tilladelser:

Tildelte arealer:

Antal selskaber på NKS:

(18)

Den norske regerings anmodning om undtagelse i henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF omfatter tre særskilte aktiviteter på NKS: a) efterforskning efter råolie og naturgas, b) produktion af råolie og c) produktion af naturgas. Tilsynsmyndigheden har undersøgt de tre aktiviteter særskilt (18).

(19)

I forbindelse med denne beslutning omfatter "produktion" "udvikling" (dvs. opførelse af passende infrastruktur til produktion, f.eks. olieplatforme, rørledninger, terminaler osv.). Transport af naturgas fra NKS til markedet gennem upstreamrørledningsnettet er ikke omfattet af denne beslutning.

(20)

Direktiv 94/22/EF (direktivet om tilladelser) blev indarbejdet i punkt 12 i bilag IV til EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 19/95, som trådte i kraft den 1. september 1995.

(21)

Den norske regering underrettede Tilsynsmyndigheden om sin gennemførelse af direktivet den 18. marts 1996. Efter Tilsynsmyndighedens overensstemmelsesvurdering foretog Norge en række ændringer af sin lovgivning. Efter disse ændringer mente Tilsynsmyndigheden, at Norge havde gennemført direktivet om tilladelser korrekt.

(22)

Direktiv 2003/55/EF (gasdirektivet) blev indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 23 ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 146/2005/EF af 2. december 2005. Direktivet trådte i kraft for EØS-EFTA-staterne den 1. juni 2007.

(23)

Den norske regering gav meddelelse om delvis gennemførelse af gasdirektivet den 4. juni 2007 og fuld gennemførelse den 19. februar 2008. Tilsynsmyndigheden foretog ligeledes en overensstemmelsesvurdering for dette direktiv. Efter en række ændringer af den norske lovgivning mente Tilsynsmyndigheden, at Norge havde gennemført gasdirektivet korrekt.

(24)

I lyset af oplysningerne i dette afsnit, og for så vidt angår den konkrete sag, ser det ud til, at den norske stat har gennemført og anvender retsakterne i punkt 12 og 23 i bilag IV til EØS-aftalen, dvs. henholdsvis direktiv 94/22/EF og direktiv 2003/55/EF.

(25)

Følgelig og i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2004/17/EF bør adgangen til markedet betragtes som fri på hele Norges område, herunder NKS.

(26)

Som forklaret ovenfor mener Tilsynsmyndigheden, at det er nødvendigt at undersøge, om de pågældende sektorer er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår. I denne henseende har den undersøgt den dokumentation, den norske regering har indsendt, og i fornødent omfang suppleret den med offentligt tilgængelig dokumentation.

(27)

Efterforskning efter råolie og naturgas består i at finde nye reserver af kulbrinteressourcer. Produktionen omfatter både opførelsen af relevante infrastrukturer til produktion og udnyttelse af disse ressourcer. Efterforskning efter råolie og naturgas udgør ét relevant produktmarked, der er adskilt fra markedet for produktion af råolie og naturgas. Definitionen er baseret på den kendsgerning, at det ikke er muligt fra starten at slå fast, om efterforskningen vil føre til opdagelse af råolie eller naturgas. Den norske regering har bekræftet, at det gælder både de nummererede tilladelsesrunder og APA-tilladelsesrunderne. Denne markedsdefinition er også i tråd med Kommissionens praksis (19).

(28)

Efterforskningen af umodne og modne områder udføres af samme type selskaber, og aktiviteterne afhænger af samme type teknologi (dvs. uanset den anvendte type tilladelsesrunde). Selv om geologien er mere kendt i APA-tilladelsesrunderne, har olieselskaberne intet nøjagtigt kendskab til tilstedeværelsen af råolie eller til, om en potentiel opdagelse kan omfatte olie eller gas eller begge dele. Tilsynsmyndigheden mener derfor, at det relevante marked er efterforskning efter råolie og naturgas, hvilket omfatter efterforskningsaktiviteter, der gennemføres i forbindelse med både de nummererede tilladelsesrunder og APA-tilladelsesrunderne.

(29)

De selskaber, der er involveret i efterforskningsaktiviteter, begrænser normalt ikke deres aktiviteter til et specifikt geografisk område. De fleste virksomheder er nærmere til stede på globalt niveau. Kommissionen har i sine beslutninger konsekvent fastholdt, at efterforskningsmarkedets geografiske udstrækning er verdensomspændende (20). Den norske regering er enig i Kommissionens definition af det geografiske marked. Tilsynsmyndigheden mener, at det relevante geografiske marked er verdensomspændende.

(30)

I perioden 2011-2013 har omkring 50 selskaber opnået status som indehavere af produktionstilladelser og deltager dermed i efterforskningsaktiviteter på NKS (21).

(31)

Markedsandelene for de aktive aktører inden for efterforskning måles typisk ud fra to variabler: påviste reserver og forventet produktion (22).

(32)

I 2011 udgjorde de globale påviste oliereserver 1 652,6 mia. tønder, og det tilsvarende tal for naturgas var på 208,4 bio. m3 eller ca. 1 310,8 mia. tønder olieækvivalenter (23). Ved udgangen af 2011 udgjorde de påviste oliereserver i Norge 6,9 mia. tønder, hvilket svarer til 0,4 % af verdens reserver (24). De påviste reserver af naturgas i Norge i 2011 udgjorde 2,1 bio. m3, hvilket svarer til 1 % af verdens reserver (25). Ingen af de fem største virksomheder med aktiviteter på NKS har en verdensmarkedsandel af de påviste reserver på over 1 % (26).

(33)

Den norske regering har ikke nogen oplysninger om verdensmarkedsandelen for de fem største selskaber med aktiviteter på NKS målt på forventet produktion. Det kan dog med rimelighed forventes, at der er en direkte sammenhæng mellem de påviste råolie- og naturgasreserver og den forventede fremtidige produktion (27). I lyset af de tilgængelige oplysninger er det under alle omstændigheder ikke sandsynligt, at verdensmarkedsandelen for de største selskaber på NKS målt på forventet produktion vil ændre Tilsynsmyndighedens vurdering.

(34)

Derudover har Tilsynsmyndigheden vurderet oplysninger om antallet af ansøgninger i forbindelse med tilladelsesrunder for NKS og nye aktører på NKS. Tal fra den norske regering om tildelingen af tilladelser under de seneste tre tilladelsesrunder for NKS (i 2011-2012) viser, at antallet af ansøgninger har været på op til ni selskaber pr. meddelt tilladelse. I perioden 2008-2012 blev 13 nye aktører tildelt en produktionstilladelse på NKS. Et betydeligt antal selskaber tildeles således en produktionstilladelse på NKS (28).

(35)

På grundlag af ovennævnte aspekter må koncentrationsgraden på verdensmarkedet for efterforskning efter råolie og naturgas vurderes som lav. Det er sandsynligt, at selskaber med aktiviteter på dette marked er underkastet et betydeligt konkurrencepres. Intet tyder på, at sektoren ikke er drevet af markedskræfterne. Tilsynsmyndigheden konkluderer derfor, at markedet for efterforskning efter råolie og naturgas er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i henhold til direktiv 2004/17/EF.

(36)

Råolie er en global råvare, og prisen afhænger af udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet. Ifølge Kommissionens gængse praksis (29) er udviklingen og produktionen af råolie et særskilt produktmarked, hvis geografiske udstrækning er verdensomspændende. Den norske regering er enig i denne markedsdefinition (30). Tilsynsmyndigheden fastholder samme markedsdefinition i denne beslutning.

(37)

Når der gøres en opdagelse af råolie (eller naturgas), er indehaverne af tilladelsen, hvis de beslutter at udvikle feltet, forpligtede til at indsende en plan for udvikling og drift ("PUD") af feltet til det norske olie- og energiministerium med henblik på godkendelse. De felter på NKS, hvor der primært produceres olie (31), og for hvilke der foreligger en PUD, som er indsendt og godkendt inden for de seneste fem år, er følgende:

(38)

PUD'er for produktion af olie, som omfatter i alt 20 selskaber, blev godkendt i perioden 2008-2012. Derudover blev en PUD, der omfatter tre nye aktører på markedet, godkendt af olie- og energiministeriet i 2010 (32).

(39)

Ud over de norske statsejede selskaber viser listen, at indehavere af tilladelser er store olieselskaber såvel som mindre selskaber. Den norske regering anfører, at de fleste olieselskaber på NKS er en del af selskaber med en diversificeret verdensomspændende forretningsportefølje. Den producerede råolie sælges derfor i vid udstrækning til tilknyttede selskaber. Over halvdelen af produktionen sælges dog på spotmarkedet. Figuren nedenfor viser salgsmængden for råolie fra NKS i 2009.

Salgsmængde for råolie fra NKS i 2009:

(40)

Den samlede daglige produktion af råolie på verdensplan udgjorde i 2011 83,576 mio. tønder. I 2011 blev der produceret i alt 2,039 mio. tønder om dagen i Norge. Det svarede til 2,3 % af verdensproduktionen (33).

(41)

Hvad angår produktionen af råolie på NKS, tegnede Statoil sig for den største andel i 2011. Andre producenter på NKS omfattede store internationale olieselskaber som Exxon/Mobil, Total, ConocoPhillips, Marathon, Shell, BP og Eni. Ingen af disse aktører havde i 2011 en markedsandel på verdensmarkedet for produktion af råolie på over 3 % (34). Koncentrationsgraden på det relevante marked som helhed var derfor lav.

(42)

I sine beslutninger i medfør af direktiv 2004/17/EF vurderede Kommissionen, at det globaliserede marked for produktion af olie er kendetegnet ved stærk konkurrence mellem en række aktører (35). Intet tyder på, at det skulle have ændret sig i de seneste år.

(43)

I lyset af ovenstående aspekter konkluderer Tilsynsmyndigheden, at intet tyder på, at sektoren ikke er drevet af markedskræfterne, og desuden, at markedet for udvikling og produktion af råolie er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i henhold til direktiv 2004/17/EF.

(44)

Markedet for udvikling, produktion og engrossalg af gas er blevet undersøgt af Kommissionen i henhold til EF-fusionsforordningen (36) i en række afgørelser, hvori den fastslog, at der er ét marked for upstreamforsyning af gas (herunder også udvikling og produktion af gas) for kunder i EØS (dvs. gas produceret ved gasfelterne og solgt til kunder – herunder nationale foretagender – i EØS) (37).

(45)

Naturgas kan transporteres gennem upstreamgasrørledninger eller med skib i form af flydende naturgas (Liquefied Natural Gas – "LNG"). Norges gaseksport for 2012 var på omkring 112 mia. m3, heraf var 107 mia. m3 ledningsgas, og 5 mia. m3 blev transporteret som LNG (38).

(46)

Den norske regering hævder, at LNG-forsyningerne er substituerbare og i direkte konkurrence med ledningsgas. Når den flydende naturgas på ny omdannes til gas, kan den indgå i naturgasrørledningsnettet nøjagtigt som gas, der leveres gennem rørledninger fra upstreamfelterne. Zeebrugge i Belgien nævnes som et eksempel: Når ledningsgassen fra NKS er passeret gennem modtagelsesterminalen, og den flydende naturgas på ny er blevet omdannet til gas i Zeebrugges LNG-terminal, er gaskilderne fuldt ud substituerbare. Selv om der ikke findes infrastrukturer til omdannelse af flydende naturgas til gas i alle EØS-lande, har kapaciteten været kraftigt stigende i de seneste år. Kapaciteten i EØS-landene nærmer sig 200 mia. m3. Med udvidelsen af rørledningsnettet bliver flydende naturgas tilgængelig for et stigende antal EØS-kunder.

(47)

Kommissionen har i nye beslutninger ikke taget stilling til, om der bør sondres mellem forsyning af LNG og forsyning via rørledningsnettet (39).

(48)

Hvad angår denne beslutning, mener Tilsynsmyndigheden heller ikke, at det er nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der bør sondres mellem ledningsgas og LNG.

(49)

Downstream er der flere net på plads til distribution af gas med høj brændværdi (HCV-gas) og gas med lav brændværdi (LCV-gas), og slutbrugerne er tilsluttet det net, der er relevant for deres forsyning. HCV-gas kan konverteres til LCV-gas og omvendt. Norske gasproducenter leverer gas af HCV-typen.

(50)

Den norske regering hævder, at graden af substituerbarhed mellem LCV-gas og HCV-gas indebærer, at disse produkter hører under samme gasforsyningsmarked set fra et upstreamsynspunkt. Den hævder også, at forsyningen af LCV-gas udgør en relativt lille del af den samlede forsyning af gas til EØS-landene, nemlig omkring 10 %.

(51)

Hvad angår denne beslutning, mener Tilsynsmyndigheden ikke, at det er nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der bør sondres mellem HCV-gas og LCV-gas.

(52)

Hvad angår produktmarkedsdefinitionen, mener Tilsynsmyndigheden i forbindelse med denne beslutning, at der er ét marked for upstreamforsyning af gas (herunder også udvikling og produktion af gas). Spørgsmålet om, hvorvidt LNG- eller LCV-gas hører under det relevante produktmarked, er ikke relevant for udfaldet af denne beslutning.

(53)

Den norske regering hævder, at de tre direktiver om gasmarkederne har skabt et liberaliseret og integreret marked for naturgas i den nordvestlige del af Europa. EU agter at integrere markederne fuldt ud senest i 2014. Med et indre marked for gas mener den norske regering ikke, at det er relevant at vurdere de enkelte EØS-landes markedsandele. Når gassen når grænserne for det europæiske indre marked, flyder den frit til det sted, hvor der er brug for den, afhængigt af udbud og efterspørgsel.

(54)

Omkring 70 % af den eksporterede ledningsgas fra NKS blev transporteret til modtagelsesterminaler i Tyskland og Det Forenede Kongerige, mens den resterende andel blev transporteret til terminaler i Belgien og Frankrig. Rørledningsgas fra Norge sælges via rørledningsforbindelser og swapaftaler til et yderligere antal EØS-lande – i alt over 10 EØS-lande. Omkring to tredjedele af LNG-produktionen fra NKS er historisk set blevet solgt til EØS-landene. Det betyder, at næsten al Norges gas eksporteres til EØS.

(55)

Derudover hævder den norske regering, at gaskøbere i EØS har adgang til en række forskellige forsyningskilder. De omfatter både gas fra EU (typisk Danmark, Nederlandene og Det Forenede Kongerige), fra nabolande (typisk Rusland, Algeriet og Libyen ud over Norge) og fra lande længere væk (f.eks. lande i Mellemøsten eller Nigeria – i form af LNG).

(56)

Den norske regering hævder også, at knudepunkter i både Det Forenede Kongerige og på det europæiske kontinent i stigende grad omdanner flydende naturgas til gas, og at prisdannelsen ved de forskellige knudepunkter viser, at der er opnået et betydeligt integrationsniveau.

(57)

Hvad angår den geografiske markedsdefinition, er det i Kommissionens tidligere beslutninger i henhold til EF-fusionsforordningen blevet konkluderet, at dette marked med al sandsynlighed omfatter gasimport fra EØS-lande plus russisk og algerisk gasimport, mens der ikke er taget stilling til den geografiske markedsdefinition. I beslutningen om fusionen mellem Statoil og Hydro mente Kommissionen ikke, at det var nødvendigt at træffe afgørelse om, hvorvidt det relevante geografiske område var: i) EØS, ii) et område bestående af de EØS-lande, hvori gas fra NKS sælges (direkte via rørledninger eller via swaps), eller iii) det enkelte land, hvori parterne sælger gas (40). Uanset den anvendte geografiske definition ville den pågældende koncentration ikke give anledning til konkurrencemæssige bekymringer på markedet for upstreamforsyning af gas.

(58)

I forbindelse med denne beslutning og af de nedenfor fastsatte årsager mener Tilsynsmyndigheden ikke, at det er nødvendigt at træffe afgørelse om den nøjagtige udstrækning af det geografiske marked for naturgas. Tilsynsmyndigheden mener, at den pågældende sektor – med enhver rimelig markedsafgrænsning – er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(59)

Når der gøres en opdagelse af naturgas (eller råolie), er indehaverne af tilladelsen, hvis de beslutter at udvikle feltet, forpligtede til at indsende en plan for udvikling og drift ("PUD") af feltet til det norske olie- og energiministerium med henblik på godkendelse. De felter på NKS, hvor der primært produceres gas (41), og for hvilke der foreligger en PUD, som er indsendt og godkendt inden for de seneste fem år, er følgende:

(60)

PUD'er for produktion af gas, som omfatter i alt 14 selskaber, blev godkendt i perioden 2008-2012. PUD'er, der omfatter tre nye aktører, blev godkendt i perioden 2009-2011 (42). Over 25 selskaber på NKS eksporterer gas til EØS (43).

(61)

I 2011 udgjorde produktionen af gas i Norge 101,4 mia. m3, hvilket svarer til 3,1 % af verdensproduktionen (44). Over 95 % af produktionen på NKS eksporteres til EØS via rørledninger til seks landingspunkter i fire lande (Det Forenede Kongerige, Tyskland, Belgien og Frankrig) (45). Ca. 1,4 mia. m3 (under 2 %) af den gas, der produceres på NKS, blev handlet i Norge.

(62)

En række uafhængige selskaber er aktive i produktionen af gas på NKS. Desuden godkendes nye selskaber som tilladelsesindehavere. De fem største gasproducerende selskaber på NKS, målt på årligt produktionsniveau, er: Petoro, Statoil, Exxon/Mobil, Total og Shell. Statoil er det største gasproducerende selskab på NKS. De tre største gasproducerende selskabers kombinerede andel af den samlede produktion af gas på NKS overstiger ikke 50 % (46).

(63)

EU-medlemsstaterne forbruger omkring 500 mia. m3 gas om året. Ifølge Eurogas (47) tegnede gasforsyningerne fra EU-medlemsstaterne sig i 2011 for 33 % af den samlede nettoforsyning fulgt af Rusland (24 %), Norge (19 %) (48) og Algeriet (9 %), leveret både via rørledning og som LNG. Andre kilder fra forskellige dele af verden bidrog med de resterende 15 %.

(64)

Alle tilladelsesindehavere på NKS er ansvarlige for at sælge deres egen gas. Produktionsselskaber på NKS har gassalgsaftaler med købere i en række EU-medlemsstater. I 2011 var andelen af det samlede forbrug af gas, der blev dækket af norsk gas, i hver af de seks EU-medlemsstater, der importerer mest gas fra NKS, som følger (49):

(65)

Statoil er den næststørste gasleverandør til EØS efter Gazprom med ca. 20 % (50) af det samlede EØS-forbrug. Som det fremgår af tabellen ovenfor, står NKS-leverandørerne i de største EØS-lande, hvortil der leveres norsk gas, over for konkurrence fra leverandører, hvis gaskilder ligger i andre geografiske områder. Dermed har engroskøbere i disse EØS-lande alternative forsyningskilder til gas fra NKS. Det fremgår yderligere i de statistikker, der er indsamlet af Eurogas (tabel nedenfor), som viser, at ud over norsk gas modtog EU-medlemsstaterne gasforsyninger fra indenlandsk produktion – Rusland, Algeriet, Qatar og andre kilder:

NATURGASFORSYNING I LANDE, DER DELTAGER I EUROGAS, OG EU, 2011 (51)

(66)

Hvis man ser på EU-medlemsstaterne med den største andel af gas fra Norge, er der alternative forsyningskilder. Det drejer sig bl.a. om følgende alternativer:

(67)

Engroskøbere skal opfylde deres take or pay-forpligtelse i henhold til relevante langfristede salgskontrakter med norske gasleverandører. Når de har opfyldt disse forpligtelser, kan engroskøbere frit skifte til alternative forsyningskilder, f.eks. spotledningsgas og spot-LNG, eller de kan øge de mængder, der aftages i henhold til langfristede kontrakter med andre leverandører. Nyere salgskontrakter har tendens til at have kortere løbetid. Som oplyst af den norske regering bliver spotmarkedet større med knudepunkter, der i stigende grad omdanner flydende naturgas – både i Det Forenede Kongerige og på det europæiske kontinent. Desuden er kapaciteten til omdannelse af gas i EU blevet mere end fordoblet i de seneste fem år. I 2011 blev 25 % af EU's nettoimport af gas dækket af LNG, fordelt på følgende EU-medlemsstater:

LNG-FORSYNING I LANDE, DER DELTAGER I EUROGAS, OG EU, 2011 (56)

(68)

Konkurrencepresset på naturgasmarkedet kommer også fra tilstedeværelsen af alternativer til gas (f.eks. kul eller vedvarende energikilder).

(69)

Alle større gastransportrørledninger fra NKS til det europæiske kontinent og Det Forenede Kongerige er ejet af Gassled (57). Adgangen til upstreamrørledningsnettet forvaltes af Gassco AS – et selskab, der fuldt ud er ejet af den norske stat. Gassco AS ejer ikke andele eller kapacitet i upstreamrørledningsnettet og handler uafhængigt i forbindelse med tildelingen af adgang til fri kapacitet. Gastransportsystemet er neutralt for alle aktører med behov for transport af naturgas. Produktionsselskaber og kvalificerede brugere har adgangsret til systemet på ikkediskriminatoriske, objektive og gennemsigtige vilkår. Brugerne har adgang til kapacitet i systemet på grundlag af deres behov for gastransport (58). Nuværende og nye gasaktører på NKS kan således få adgang til upstreamrørledningsnettet og levere gas til kunder i konkurrence med andre aktører på NKS.

(70)

I lyset af ovenstående aspekter mener Tilsynsmyndigheden, at intet tyder på, at sektoren ikke er drevet af markedskræfterne, og desuden, at produktionen af naturgas på NKS er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i henhold til direktiv 2004/17/EF.

(71)

Tilsynsmyndigheden mener, at følgende aktiviteter i Norge og særlig på Norges kontinentalsokkel er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i henhold til artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF:

(72)

Eftersom betingelsen om fri markedsadgang vurderes at være opfyldt, bør direktiv 2004/17/EF ikke finde anvendelse på kontrakter, der tildeles af ordregivere, og som har til formål at muliggøre de tjenesteydelser, der er oplistet i punkt a), b) og c) i betragtning 2 og 71 i denne beslutning, og som skal leveres i Norge og særlig på Norges kontinentalsokkel.

(73)

Denne beslutning bygger på den retlige og faktiske situation pr. marts 2013, som den fremgår af de oplysninger, den norske regering har indgivet. Den kan ændres, hvis betydelige ændringer af de retlige og faktiske forhold medfører, at betingelserne for at anvende artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF ikke længere er opfyldt —

a)

efterforskning efter råolie og naturgas

b)

produktion af råolie

c)

produktion af naturgas.

Enheder:

terawatttimer (øvre brændværdi).

Bemærk:

Tallene er de bedste tilgængelige skøn på publikationstidspunktet.

Enheder: